Page 1

GØR DIT LIV BEDRE

I samarbejde med Sundhed.dk og en lang række danske patientforeninger.

helse.dk 07 / August 2012

HAR AR ALLE RET TIL SEX?

KRIGSVETERANER FÅR HJÆLP

Om hjælp til handicappede

med massage, sund kost og kram

AV, MIN TÅ

Urinsyregigt

: S U K O F ler vi Det ta om! ikke

buer – om ta

MOTION OG MAD - DER GAVNER DIN HJERNE

CHRISTINE FELDTHAUS

LIVSNYDER SIG FRA STRESSEN Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse


Privatalarm

installeret og klar til brug

kun kr. 995,ved bestilling senest 31. august 2012 på tlf.

80 20 50 50

Kontroller din alarm og dit hjem uanset hvor i verden du er! Nu kan du slå din tyverialarm til og fra ved hjælp af din smartphone - uanset hvor du befinder dig. Det er en af de mange funktioner, du kan betjene med vores App, som fås til både Android og iPhone.

Standard privatalarm med GSM og fotodetektor Installationspris kun kr. 995,- (normalpris 1.495) ved bestilling senest 31. august 2012 Abonnement fra 199 kr./md.

Få mere at vide på telefon 80 20 50 50 eller www.dansikring-direct.dk

Vi forstår at passe på dig


Helse: Indhold

S: FOKU ler vi

08 Tager stress i opløbet

Det ta om! ikke r

Christine Feldthaus er bramfri, men også selvsikker på, hvordan hun tackler livet.

bue – om ta

16 Fokus: På tabuer Handicappede kan have brug for hjælp til sex, men det er ikke altid let at få.

20 Vi tier om herpes Herpes er nærmest en folkesygdom, men ingen vil tale om den.

08

24 Forebyg hjerte-dødsfald

Det er svært at holde flæsket fra kroppen, hvis man ikke bevæger sig, så det gør jeg.” Christine Feldthaus

Indhold ndhold Helse / Nummer 7 /august 2012

Svenske forskere har fået overraskende resultater med kosttilskud.

30 Hold hjernen skarp Motion og kost kan have en positiv indflydelse på demens.

38 Krigsveteraner får hjælp Kram, sund kost og massage hjælper soldater tilbage til livet.

44 Levemandens lidelse Flere får i dag urinsyregigt, fordi vi spiser og bevæger os forkert.

48 Ad, hvad er det? Lus, vorter, svamp og hæmorider – til at behandle, men ikke tale om.

56 Hvor gærdet er højest Undgå omvejene og find hjælp til en sundere livsstil på sundhed.dk.

hver gang i Helse

Vi taler ikke om herpes 20

Nej til demens? 30

Hjernemad 34

Senior vilde med motion 62

Konsultation 14 Sind 28 Synspunkt 65 Opskrifter 34 Motion 62 Min Medicin 52

helse / august 2012

3


Helse: Leder

Min erfaring er til gengæld, at når nogen tør åbne op og fortælle om de tabuer, der præger deres liv, bliver de ofte mødt af en flod af bekendelser. Lene Jæger Thomsen, redaktør

Vær med til at bryde tabuet!

D

: S U K O F ler vi Det ta om! ikke

er er flere grunde til at holde sin mund, hvis man er ramt af en tabubelagt lidelse. Problemet er, at det sjældent bliver lettere at leve med en li– om delse, hvis man ikke kan tale om det. Man tager forbehold, der skal skjule lidelsen, isolerer sig socialt eller bliver slet og ret ikke behandlet korrekt. Lidelser, der får andre til at vrænge på næsen, er ofte omgærdet af tabuer. Ofte er der tale om problemer, der involverer de nedre regioner, hvor man kan lide af alt fra ufrivillig vandladning til svamp eller seksuelt overførte sygdomme. Og det er desværre ikke ualmindeligt, at folk skammer sig så meget, at de ikke engang vil involvere deres læge i problemet, selvom der er god og hurtig hjælp at hente. Vores sind er et andet tabubelagt ’hovedområde’. For hvem har lyst til at blive stemplet som tosset, utilregnelig eller bare mærkelig? Jeg tror, at rigtig mange undlader at fortælle om deres psykiske sygdom eller neurologiske diagnose, fordi de er bange for reaktionen fra omverdenen. At andre pludselig vil behandle dem anderledes, tage særhensyn eller have medlidenhed. Desværre puster tavsheden bare endnu mere til tabuet, for hvis vi aldrig møder nogen, der står ved deres lidelse, så forestiller vi os mange mærkelige ting og vil helt sikkert behandle folk anderledes, når vi så endeligt møder dem. Min erfaring er til gengæld, at når nogen tør åbne op og fortælle om de tabuer, der præger deres liv, bliver de ofte mødt af en flod af bekendelser: “Orv, det har min moster også døjet med”, “Jeg har selv oplevet ...” eller “Min far er også ramt”. Derfor er jeg glad for dette nummer, som forhåbentlig kan sætte gang i snakken og få de ramte til at søge den nødvendige hjælp og forståelse. Rigtig god snak!

Lene Jæger Thomsen, redaktør

4

helse / august 2012

tabuer


helse / august 2012

5


Helse: Nyt

DEN LILLE SKARPE ER BLEVET BLØDERE

Europæisk år for aktiv aldring

Nyheden Tiger Balsam Soft er en videreudvikling af den oprindelige Tiger Balsam, med en lidt mere flydende struktur og en knap så påtrængende duft. Den lille krukke er ideel for motionister, der skal have lidt hurtig lindring på ømme muskler, eller hvis du gerne vil have en mindre skarp duft omkring dig på i sociale sammenhænge – f.eks. på arbejde, hvor nakkemusklerne kan trænge til lidt balsam. Lavendelolie er en del af forklaringen i den nye Tiger Balsam Soft, som du finder på flere apoteker landet over og i Matas.

Aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne handler i høj grad om at fremme ældre menneskers sunde, aktive og indholdsrige liv i et inkluderende samfund. Det handler også om at fastholde muligheden for selvbestemmelse og livskvalitet længst muligt. Året er også en anledning til at arbejde for et rummeligt samfund, hvor ældre mennesker er ligeværdige deltagere i hele samfundslivet, og hvor der peges på gevinsterne ved at dyrke relationer på tværs af forskellige generationer. Initiativerne for året har derfor til hensigt at pege på veje til at frigøre de ældres ressourcer og give dem mulighed for at bidrage aktivt i samfundslivet. Det kan for eksempel være gennem deltagelse i frivilligt arbejde, i det lokale foreningsliv eller gennem samvær med børn og børnebørn. Socialstyrelsen bidrager blandt andet til året for aktiv aldring med kåringen af ”De mange generationers by”. Læs mere på Socialstyrelsenshjemmeside og på AktivAldring2012.dk.

Store som små

Hj eRte FoRe Ni

NG eN DANMARK

8.00 50

pRot eKto R

pRiN sesse H.K.H. KRoN Fot. 2012 steeN evAlD

Nogle gange skal der lidt til for at gøre en stor forskel. Og nogle gange kan vi fortælle lidt småt om noget stort.

Millionbeløb til børnekræft Hvert år får 250 børn og unge i Norden og Baltikum kræft, hvoraf Akut Lymfoblastær Leukæmi er den hyppigste. Trods store fremskridt de senere år, så virker behandlingen kun på otte ud af ti børn, mens kun halvdelen af de voksne kan helbredes i dag. For at forbedre behandlingen har Kræftens Bekæmpelse netop givet 4,5 millioner kr. til et nyt forskningsprojekt i leukæmi. Projektet ledes af professor og overlæge Kjeld Schmiegelow fra Rigshospitalet. – Et af formålene med det nye forskningsprojekt er at øge vores viden om to af de vigtigste cellegifte, som vi bruger i behandlingen af leukæmi, fortæller professor Kjeld Schmiegelow. Forskerne vil blandt andet kortlægge forskelle i patienternes arvemateriale i et forsøg på at forstå, hvorfor patienterne omsætter cellegiftene fra behandlingen så forskelligt. Der deltager 1.000 patienter i aldersgruppen 1-45 år fra syv lande og der undersøges 25.000 forskelle i patienternes arvemateriale, 15.000 brodprøver og mere end 50.000 analyser af medicin-niveauer i blodprøverne.

6

helse / august 2012

MARy

ÅRETS VELGØRENHEDSFRIMÆRKE Kronprinsesse Mary støtter hjerterne med et smukt portræt på årets velgørenhedsfrimærke. Overskuddet går til Hjerteforeningen, og det unikke frimærkemotiv blev afsløret af Kronprinsessen selv på et pressemøde søndag 10. juni 2012. – Hjertekarsygdom er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Som protektor for Hjerteforeningen håber jeg, at årets velgørenhedsfrimærke kan være med til at kaste mere lys på denne kedelige statistik. En statistik, der skal gøres noget ved, og det kræver, at vi gennem forskning får mere viden om årsagen til og behandlingen af hjertekarsygdomme, siger Kronprinsesse Mary. Årets velgørenhedsfrimærke støtter Hjerteforeningens arbejde, der blandt andet skal sikre mere viden om kvinders hjertekarsygdomme, så flere kvinder i Danmark overlever en hjertekarsygdom. Hjertekarsygdomme rammer nemlig stik imod, hvad de fleste tror, ligeså hyppigt blandt danske kvinder som mænd og er skyld i flere dødsfald blandt kvinder end mænd. Fotografen bag portrættet af Kronprinsesse Mary, er Steen Evald.


Sonja Oppenhagen

“Sådan holder jeg min energi på toppen” ”Jeg har altid været meget energisk, og det vil jeg blive ved med at være. Hver dag tager jeg Bio-Quinone Q10 for at understøtte min naturlige vitalitet, og min krop elsker det!”

Coenzym Q10-indhold (mg/g) i hjertemuskelvæv 120 100 80 60 40 20 0

0-2

19-21

39-43

77-81 år

Med alderen daler mængden af Q10 i kroppen, men ved at tage et tilskud kan man vinde en del af sin tabte vitalitet og ungdommelighed tilbage.

(Source> Lipids vol. 24, no. 7 (1989))

Nu 50% mere

energi ti l samme p ris

Det bedst dokumenterede Q10 præparat i Danmark med 80 publicerede studier.

For yderligere information: www.Q10.com

DK_Q10_Gold_Ad_Helse_0212_210x275

GRATIS HELSENYT

Tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt – information om sundhed og velvære samt aktuelle tilbud fra Pharma Nord. Nyhedsbrevet sendes via email eller pr. brev. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. Spar portoen: tilmeld dig online på www.pharmanord.dk – eller send kuponen til Pharma Nord, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle.

Navn

Adresse Postnr.

By

Email Jeg bruger følgende af jeres produkter nu:

Alder


Helse: Interview

i Christine Feldthaus • Født i 1962 på Frederiksberg, opvokset i Sønderjylland. • Uddannet lægesekretær. • Har arbejdet i reklamebranchen i 19 år, bl.a. som direktør. • Bor i Vanløse med sønnen Alfred på snart 17 år. • Har medvirket i ca. 70 omgange af ’Kender Du Typen’ på DR1. • Har desuden medvirket i bl.a. ’Klimaduks og Blærerøv’ samt diverse temalørdage på DR2. • I foråret var hun vært på programmet ’So F***ing Special’ på DR2, som vender tilbage på DR1 i september. • Tager desuden Danmark rundt og giver virksomheder og foreninger en livsstilsskylle i form af bidende og inspirerende foredrag. • Har skrevet bogen ’Feldthaus Skruer Ned’, der udkom på forlaget Thaning & Appel i 2008 samt skrevet bidrag til en række andre bøger. • Sidder i bestyrelsen for Energifonden, der deler midler ud til folk, som har gode ideer til, hvordan vi kan leve mere miljøvenligt.

8

helse / august 2012

CHRISTINE FELDTHAUS

JEG TAGER STRESS

I OPLØ

Hun strikker, sover middagslur hver dag, er med i en pokerklub og elsker, når køleskabet er fyldt med rester fra i går. Christine Feldthaus siger selv, hun er en uforbederlig livsnyder, der hellere vil leve livet fuldt ud end at sidde alene tilbage på plejehjemmet, når alle de sjove er døde. Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen.


Helse: Interview

s

øbet

helse / august 2012

9


Helse: Interview

H

un slår døren op til sit hus i Vanløse ved København, og ja, hun åbner den ikke, hun slår den op og byder hjerteligt velkommen indenfor. Udenfor holder en el-bil, hun har til låns, og indenfor har huset fået et miljøtjek, for vi er nødt til at tage ansvar, både for vores egen sundhed og for klodens, mener Christine Feldthaus, 49 år og kendt fra tv som livsstilsekspert og rejekælling på den fede måde. Hun sætter sig ved bordet i det store, hyggelige køkken, byder på kaffe og tænder en smøg. – Så længe man ikke fejler noget, er det svært at indse, at man ikke er udødelig, siger hun med henvisning til cigaretten. – Jeg vil hellere leve, til jeg når gennemsnitsalderen, end jeg vil sidde alene på plejehjemmet og lave perleplader. For så er alle de sjove jo døde! Jeg har en bekendt, der er 90 år, og det virker ikke altid som om, han synes, det er sjovt at stå op til endnu en dag. Vi må ikke være for tykke eller drikke og spise bestemte fødevarer; men for hvis skyld? Det er vel ikke et mål i sig selv at leve så længe som muligt. Christine Feldthaus tager det strikketøj, der ligger på bordet, og får gang i pindene. De går i rasende fart, ligesom de ord, der kommer ud af munden på hende. – Nu lyder det som om, jeg sidder i et hjørne og spiser flødeskumskager og ryger smøger, men det gør jeg altså ikke. Jeg motionerer en time om dagen. Jeg sørger for at få rørt stængerne, og selvfølgelig er jeg også optaget af at få

en relativt afbalanceret kost, jeg er ikke helt ude i misbrugsland, hvor det kræver to portere for at komme ud af sengen. Jeg ryger ti cigaretter om dagen, og jeg vil gerne have to glas rødvin til maden, men vi har hver især ansvaret for ikke at gå til yderligheder. Christine Feldthaus siger, hun synes, det er vidunderligt at ryge, og det hæver hendes livskvalitet. – Omverdenen har jo næsten stemplet rygerne som tabere, der har en svag karakter. Men de fleste har nu givet op over for mig … Jeg havde aftalt med min eksmand i foråret, at vi skulle på rygestopkursus i anledning af, at jeg bliver 50 i år. Men det er svært at gennemføre, når jeg slet ikke er motiveret. Der skal jo ligge et ønske om at stoppe bag, og det ønske har jeg ikke følt endnu.

Nødt til at motionere Livsstilseksperten er efter eget udsagn en uforbederlig livsnyder. – Det første, jeg tænker på, når jeg vågner, er: ”Hvad skal vi have at spise i aften?”. Og hvis der er noget fra i går i køleskabet, er jeg lykkelig. Men det er svært at holde flæsket fra kroppen, hvis man ikke bevæger sig, så det gør jeg. Jeg løber tre-fire gange om ugen lige her nede på Damhusengen, og desuden går jeg en time hver dag. Jeg kan også godt lide at cykle, så det gør jeg meget om sommeren. Når nu man elsker italiensk mad, synes det er dejligt med sovs, og godt kan finde på at lave risalamande uden for sæsonen, er man jo nødt til at gøre noget for at brænde kalorierne af. Christine Feldthaus fortæller, at udover det at få motion betyder det meget for hende at få frisk luft og lys i øjnene, som hun siger. Hun har tidligere fået lysterapi, for hun føler, hun får for lidt lys om vinteren, og det er bestemt ikke hendes yndlingsårstid. Christine Feldthaus holder strikketøjet op og kigger på det med kritiske

øjne, før hun sænker hænderne igen og fortsætter. Både med at strikke og tale. – Jeg synes som udgangspunkt, at den enkelte er ansvarlig for, hvad man putter i munden. Omvendt forstår jeg ikke, der er nogen, der har lyst til at tjene penge på at lave skodprodukter, som ikke giver den form for næring, vi har brug for. Det er ikke dyrt at spise sundt, som vi ellers hører hele tiden. Hjemme i mit barndomshjem fik vi sund, afvekslende, varieret, god, billig kost, og det er desuden en prioriteringssag, hvad vi bruger penge på. Vi danskere smider mad ud for 16 mia. kr. om året, så vi kunne jo begynde med kun at købe det ind, vi reelt har brug for. Christine Feldthaus tilføjer, at for hende handler sundhed om mere end kost og motion. – Nogle er ekstremt fokuseret på kroppen som tempel. Jeg ser livet i en større sammenhæng. Jeg er meget lidt stresset for eksempel. Jeg har godt styr på mine ting, og på hvad jeg kan holde til. Jeg har lært, at hvis jeg ikke passer på mig selv, klapper jeg sammen. Mit liv skal være i flow, og jeg har brug for pauser ind i mellem. Jeg har brug for at ligge på sofaen i weekenden, strikke, læse en bog, file negle eller gå en tur i skoven. Jeg er også blevet dygtig til at sige nej, jeg siger f.eks. nej til lige så mange interviews, som jeg siger ja til. Jeg deler rigeligt ud af mig selv, både på tv, og når jeg holder foredrag, og det betyder, jeg indimellem er nødt til at gå hjem og sætte to nye batterier i ryggen, hvis jeg skal holde til at stå og sprede energi til et stort publikum.

Masser af børn Udover det afstressende strikketøj, en daglig ’morfar’ og andre små pauser er der også andre faktorer, som spiller ind i Christine Feldthaus’ lave stressniveau. – Man siger, at når man har 10.000 timers erfaring i noget, er man sikker i det, og jeg har 10.000 timers erfaring i det,

Jeg spiser ikke lykkepiller eller nogen som helst anden form for piller, så min lever er i hvert fald clean.” 10

helse / august 2012


Helse: Interview Børn er de eneste, man skal elske, til man dør. Christine Feldthaus selv er vokset op i Sønderjylland sammen med sin to et halvt år ældre bror, der er automekaniker, og som er så vidt forskellig fra hende selv, som to mennesker kan være, siger hun. Hendes mor er 76 år, hendes far 78, men ”de springer stadig rundt som gazeller”, ifølge Christine. – Jeg er aldrig blevet pakket ind i pladevat, men opdraget til, at jeg bare kunne plukke stjernerne ned fra himlen. De sidder lige der, du skal bare have en høj stige … Og jeg arbejder ikke med begrænsninger, jeg tror ikke på begrænsninger. Man skal gøre det, man vil.

Vejen til livsstilsekspert

jeg laver. Jeg er desuden begunstiget af, at jeg ikke har små børn, så på den måde lever jeg et enkelt liv. Jeg har kun mig selv, en stor, selvstændig dreng og en skide sød eksmand, så det er ikke så vanskeligt. Når jeg kigger på min omgangskreds, tænker jeg ind i mellem: ’At I gider!’. Der er jo ingen, der siger, de absolut skulle have fire børn, de kunne jo have samlet benene, inden det gik så galt, siger Christine med et stort grin. Christine selv tog det aktive valg, det var, kun at få ét barn, men hun har alligevel haft et liv fuld af børn og har

det stadig, selvom de er blevet store. For nu fungerer hendes hus nærmest som ungdomsklub. – Jeg har haft min søns venner med på ferier, siden knægten kunne tale, så han ikke skulle være alene, så hvis der er nogen, der har haft masser af børn, så er det mig! Jeg har aldrig fortrudt, at jeg kun fik ét barn, jeg er til gengæld meget taknemlig over, at have fået ham. At få børn er en god bevidsthedsudvidende ting i livet, det bliver man ikke dummere af. Og så oplever man også betingelsesløs kærlighed.

Som ung vidste Christine Feldthaus ikke, hvad hun ville, da hun var færdig med gymnasiet, så hendes far foreslog, hun blev bankelev. Men det ville hun ikke. Da han så foreslog lægesekretær som hendes moster, tænkte hun: ”Nå ja, det varer kun to år, så det er hurtigt overstået.” – Jeg blev elev på Sønderborg Sygehus, men det stod mig hurtigt klart, at det ikke lige var mig at sidde og skrive for en læge eller overlæge, der så sig selv som Guds gave til kvinden. Jeg har for meget krudt, og jeg tror grundlæggende ikke, jeg er særligt god til at tage imod ordrer. Så efter endt uddannelse tog Christine Feldthaus til København og søgte ind i reklamebranchen. – Dengang var der en utrolig kreativ kultur i branchen, der var plads til originalitet, til den enkeltes særheder. Direktøren havde tid til at gå med ud og drikke drinks efter arbejdstid, det var en hårdtpumpet blanding af arbejde og fest. Det var det sjoveste, man overhovedet kunne lave med tøjet på dengang fra midt i firserne indtil midt i halvfemserne, hvor det blev mere strømlinet. Men det var bedst for singler uden børn. Christine Feldthaus fik barn i 1995 og blev direktør to år efter i en direktion, der ud over hende udelukkende bestod af mænd.

helse / august 2012

11


Helse: Interview – Det var ikke et skånejob, det var i det hele taget ikke en skånetilværelse, jeg kørte der. Så jeg sagde op i 2004, for nu ville jeg lave forandringer i mit liv. Jeg tog nok stress i opløbet. Men jeg har det også med at blive træt af ting. Jeg kan ikke holde ud at sidde samme sted år efter år. Og når nu man har så mange ord i sig, ville det da være dumt ikke at starte en foredragskarriere op. Så det gjorde hun, og i dag tager Christine Feldthaus rundt i landet og snakker om bl.a. miljø, arbejdsglæde og begejstring, tv-programmet ’Kender du typen’, samt hvordan vi lærer at droppe den dårlige samvittighed, at prioritere og at følge hjertet. Og foredragsvirksomheden går strygende trods stor konkurrence. – Jeg siger jo ikke tingene, som de andre gør. Jeg har nok evnen til at se ting og formulere mig på en lidt anden og mere skæv måde. Mennesker samler på mennesker, vi samler på spejle og identifikation, og hvis publikum føler, man taler med og om dem, så får man succes. Jeg kalder det ’infotainment’, mine foredrag er informationer med stand-up-kvaliteter, uden jeg dog vil kalde mig selv ’stand-upper’.

Frirum i toget Christine Feldthaus skrev i 2008 bogen ’Feldthaus Skruer Ned’, der handler om, hvad den enkelte kan gøre for

12

helse / august 2012

at nedsætte brugen af fossile brændstoffer. Og hun fandt ud af, at hun måtte begynde med sig selv. – I min husholdning kørte vi som svin. Så jeg fik et miljøtjek af huset, der bl.a. resulterede i, at vi udskiftede alle el-pærer og hårde hvidevarer og slukkede for al standby-strøm, så vi nu har et meget lavt elforbrug. Desuden solgte jeg bilen. Jeg måtte kunne komme rundt på andre måder, med tog, bus og på gåben. ’Hvis jeg kan, så kan jeg’, tænkte jeg, og det går fint. Jeg har skiftesko med i en pose sammen med krøllejernet, og jeg nyder at sidde tre timer i en stillekupé mellem København og Århus med strikketøj og noget i ørerne. Jeg synes, det er ligesom at have en halv fridag. Til gengæld er der andre steder i landet, som er mere ufremkommelige med de offentlige transportmidler, så Christine Feldthaus er nødt til at anskaffe en bil inden længe. – En el-bil dur ikke helt til mine behov, batteriet er ikke udviklet nok endnu til at køre så langt. Så jeg må have en løsning, der kan bringe mig derhen, hvor jeg skal. Og det bliver den mest økologiske, længst kørende bil på markedet, siger hun. – Men hvis det er muligt, vil jeg til hver en tid vælge det offentlige. Bare fordi man har en bil, behøver man jo ikke at bruge den. Når jeg kører i tog, sover jeg en time og tænker store tan-

ker resten af tiden. Så er jeg totalt parat til det, jeg skal. I toget får jeg plads til pause og refleksion. To gange om året mødes Christine Feldthaus med tre af sine mandlige venner og spiller poker og whist. Det har de gjort siden 1997, længe inden poker blev smart, som hun siger. – Det er skide sjovt, og jeg elsker det, selv om jeg ikke er specielt god. Jeg er til gengæld uforudsigelig, så jeg vinder indimellem. Hvis jeg kunne gøre tingene om, kunne jeg godt se mig selv som professionel spiller et par år. Gerne i Monte Carlo, siger hun og griner. Medlemmerne af pokerklubben er geografisk spredt for alle vinde, så det kan ikke lade sig gøre at mødes oftere. De mødes på skift i hver deres hjem, hvor værten serverer den samme menu hver gang. – Hos mig er det krebinetter med kartofler og stuvede grønærter, siger Christine Feldthaus. Og hvis hun er rigtig heldig, levner hendes gæster, så der er rester til husets frue dagen efter.

Jeg er hverken fanatisk eller ugudelig i forhold til sundhed. Jeg ligger et sted midt imellem.”


Døgnpleje! -komplet anti-age program

CRÈME MÉTAMORPHIQUE Anti-Age Vitamin A Creme Natcreme

CRÈME PARADOXE Anti-Age Chilean Procyanidin Creme Dagcreme

Videnskabeligt dokumenteret foryngelseskur. - virker i hele hudens tykkelse. Reducerer tydeligt rynker og selv kraftige solskader.

Procyanidin & Resveratrol-bioteknologi. Genstarter din hud hver morgen. Genopbygger hudens integritet. Trodser aldring og solskader. Bevarer huden naturligt robust.

50 ml. krukke kr. 380,-

50 ml. krukke kr. 439,-

Dansk Hudpleje I Verdensklasse

www.beaute-pacifique.com


Helse: Konsultation

Konsultation Hver gang jeg nyser, hoster eller løfter en kaffekop, så kommer der lidt urin i bukserne.” HOLGER

Glæden ved at kunne holde på vandet

KJÆR Privatp raktise r e nde læ i det v ge isionæ re Hor Sundh sens edshus , som rumme r en br ed skar af beha e ndling smulig der fra h e psykot erapi t trænin il gsfacil iteter.

Hvert år sit projekt i haven – i år har det været etablering af en havedam med guldfisk og åkander. Stor var glæden, da familien kom hjem fra byggemarkedet med plastik, pumpe og en pose fuld af guldfisk – og desto større var sorgen, da vi nogle dage senere måtte erkende, at vi... ikke kunne holde på vandet.

D

et er meget bøvlet af fange 20 guldfisk op fra en plumret havedam, skifte plastikken og hælde nyt vand i – det tager en hel weekend! Emnet for denne klumme er slet ikke så morsom, som min havebassin-anekdote. Rigtig mange mennesker døjer med problemer med at holde på vandet. Inkontinens (ufrivillig vandladning) er en folkesygdom, som mange lider med i stilhed. Og meget kan faktisk gøres. Min patient i dette fiktive eksempel er en kvinde i 50’erne. Hun har i flere år haft problemer med inkontinens, men har ikke søgt læge før nu. Og den håndtering deler hun med mange. Inkontinens er et problem – i vekslende grader naturligvis – for flere hundredetusinde danskere, men ikke desto mindre en sjælden fugl i min konsultation. Mange tror formentligt, at der ikke er nogen effektiv behandling, og så er problemet nok også stadig lidt tabu at tale om. ”Hver gang jeg nyser, hoster eller løfter en kaffekop, så kommer der lidt urin i bukserne. Jeg er nødt til at gå med bind hver dag. Men allermest generende for mig er, at jeg pludselig skal løbe, og jeg mener løbe, af sted til toi-

14

helse / august 2012

lettet – ellers går det galt”. Hun griner lidt anstrengt og føler sig tydeligt lidt beklemt ved at drøfte problemet.

Tisseregnskab Patientens problem er en blanding af det, der kaldes stress- og urge-inkontinens. Stress-inkontinens er de små dryp, der kommer, hver gang bugpressen bruges (dvs. netop host og nys), og urge-inkontinens (som ”urgent”, engelsk for ”haster”) er den pludselige og helt uopsættelige trang til at tisse. Her og nu skal det være, med krydsede ben hen til toilettet. ”Undersøgelser er nødvendige”, siger jeg. ”Men jeg tror bestemt, vi kan gøre noget ved det”. ”Undersøgelsesprogrammet omfatter bl.a. et såkaldt vandladningsskema. På skemaet skriver man ind- og udgifter – ligesom et husholdningsregnskab – her er det blot væske, der drikkes, og urin, der tisses, der føres på”. De to typer ufrivillig vandladning behandles forskelligt. Årsagen til stress-inkontinens er oftest en slap bækkenbund – disponerende hertil er f.eks. børnefødsler – og derfor behandles tilstanden med træning af bækken-

bunden. Det er effektivt, hvis træningen følges, og hvis den fortsættes. Symptomet urge-inkontinens er forårsaget af, at blæren pludselig trækker sig sammen og sender impulser til hjernen om, at ”nu skal der tisses”. Behandlingen er ofte medicin og ofte i kombination med øvelser.

Tid til øvelser Jeg henviser gerne til en fysioterapeut, der har speciale i bækkenbundstræning. Det er en behandling, der kræver tid og motivation, men så er resultatet ofte ganske godt. Den fysioterapeut jeg oftest arbejder sammen med, har fortalt mig, at hun tit finder en sammenhæng mellem inkontinens og smerter i ryg og bækken. Ikke ulogisk, men tit et overset symptom. ”Helt fantastisk”, siger min patient efter nogle måneders træning og medicin. ”Nu kan jeg næsten selv styre, hvornår jeg skal på toilettet, og jeg kan både løfte barnebarnet og hoste uden at tisse.” Så godt går det naturligvis ikke altid, men ganske ofte kan problemet lindres en del ved behandling. Hvis dette er dit problem, så tal med din læge.


Giv din tid

Kender du

– PsykiatriFondens Telefonrådgivning søger frivillige telefonrådgivere med relevant baggrund • Du får grundig oplæring, supervision og efteruddannelse.

?

Slut med ømme fødder

• Du tilbydes gratis kurser inden for psykologi og psykiatri. • Du får erfaring med rådgivende og støttende samtaler.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker Ansøgningsfrist: 28. september 2012 kl. 12. Rådgivningen finder sted fra lokaler i København.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Læs mere på www.psykiatrifonden.dk

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se mere på www.arcopedico.dk

På privathospitalet Møn bruger vi den nyeste viden, når vi udreder og behandler inkontinens • Behandlingen er en kombination af livsstilsændringer, genoptræning af underlivet og i nogle tilfælde en mindre operation. • Undersøgelse og behandling er gratis via ventetidsgarantien eller privat sundhedsforsikring. • Regionsfunktion i Region Sjælland ere på Læs m ide mmes je h vores at få r fo g in seller r mation t infor . tilsend iale mater

Privathospitalet Møn Telefontid: Man. - tor. kl. 8.00-14.00

7610 4060

www.privathospitaletmoen.dk

helse / august 2012

15


Helse: Fokus

NÅR SEXLIVET KRÆVER EN ANDENS HÅND

: FOKUS i er v Det talom! ikke

Alle har ret til seksuel nydelse. I hvert fald den, man kan give sig selv med onani. Men hvad hvis man ikke kan styre sin krop? Man får i hvert fald ikke meget sex, hvis man kun kan bevæge en lillefinger. Af: Berit Udbye / Foto: Colourbox

E

n 50-årig kvinde har lige haft en orgasme for første gang nogensinde. Hun ligger stadig i sengen, for hun kan ikke bevæge sig. Hendes krop er udpint, og hun får sondemad, men lykkefølelsen kan aflæses i hendes ansigt. – Næsten intet af hendes krop virker, som det bør, fordi hun er svært ramt af sclerose, men hendes evne til at få en orgasme er nøjagtig lige så velfungerende som alle andres, siger Asgerbo Persson. Det er ham, der kan se glæden i kvindens ansigt efter orgasmen. Asgerbo Persson er hverken kvindens kæreste eller prostitueret, men har sammen med Janne Jaaks og Michelle Miller virksomheden Handisex, som blandt andet yder praktisk sexhjælp til handicappede.

Orgasme udsat på ubestemt tid Kort fortalt betyder praktisk sexhjælp, at Asgerbo Persson, der er under uddannelse til sexolog og har mange års erfaring som handicaphjælper, tager en samtale med klienten om dennes seksualitet og ønsker. Derefter indgås en samtykkeerklæring, og klienten udvælger et stykke sexlegetøj, som den praktiske sexhjælper får til at sidde, så det giver stimulation og nydelse. Respekt for klientens privatsfære er det allervigtigste, og den praktiske sexhjælper

16

helse / august 2012

forlader derfor rummet under selve onanien, hvis det er muligt. Klienten kan også til enhver tid sige fra. For de fleste virker det sandsynligvis absurd, at en fremmed skal fastgøre sexlegetøj til deres krop og komme tilbage for at fjerne det efter orgasmen, men for mennesker, der ikke har kontrol eller kræfter nok i arme og hænder, er det nødvendigt, hvis de vil onanere. Ifølge Asgerbo Persson er det ikke kun hans arbejde, der er modsætningsfyldt, fordi den handicappede skal involvere et fremmed menneske i noget så privat som sexlivet, men også politikernes behandling af tabuet handicappedes sexliv. – Det er absurd, at man skærer seksualdriften fra, bare fordi man har et handicap. Det er jo en drift, man er født med, siger han, og henviser til, at mens der i FN’s standardregel nr. 9 om lige muligheder for mennesker med handicap står, at ”Mennesker med nedsat funktionsevne skal have mulighed for at opleve deres egen seksualitet og have seksuelle forhold på linje med andre mennesker. De skal i denne forbindelse støttes gennem lovgivning og relevant rådgivning”, så synes han ikke, at det er klart nok beskrevet i Socialstyrelsens nye håndbog fra april i år, ”Seksualitet på dagsordenen”, hvil-

ken hjælp, man kan få, hvis man pga. sit handicap ikke kan onanere. Ifølge den nye håndbog har den handicappedes daglige hjælpere lov til at sige nej til at skabe kontakt til en prostitueret, og i Københavns Kommune er det faktisk helt forbudt for hjælperen at gøre det. Men mange handicappede ønsker slet ikke at involvere en prostitueret i det allerede besværlige sexliv, og slet ikke kvinderne. Det er i hvert fald Asgerbo Perssons og Janne Jaaks’ erfaring. – Det handler om folk, som allerede pga. deres handicap har problemer med livet generelt, og som ikke har gennemgået den seksuelle udvikling, der er med til at skabe vores identitet. Forestil dig, at du vil have sex, men ved, at du har brug for hjælp. Bare det at bede om den hjælp er ekstremt svært, siger Asgerbo Persson. Lige nu udbyder Handisex kun praktisk sexhjælp i Storkøbenhavn, men fra august tilbydes denne service også i Jylland og på Fyn, så handicappede mennesker i de dele af landet må udsætte orgasmen lidt tid endnu. Der findes nemlig ikke andre firmaer, der minder om Handisex.

Det behov har vi ikke her! Sex i medierne serveres landsdækken-


Helse: Fokus de og primetime som eksotisk tilbehør til aftenkaffen, hvor man kan komme med Bubber i swingerklub eller møde personer med hang til dyresex. Sex skal være lækkert og perfekt, og det er spændende at høre om forargende feticher, der for længst er gået fra at være tabu til at blive underholdning. I medierne ender diskussionen ofte med at blive etisk og handle om retten til sex. Hvorvidt alle mennesker har ret til sex med et andet menneske eller ej, mens man måske i virkeligheden burde finde en praktisk løsning på onani-problemet, når alle faktisk har ret til et gør-det-selv-sexliv. De rigtige tabuer, det, vi ikke taler om, findes andre steder nu. Steder, hvor sex er uperfekt og besværligt. Hvor der er brug for at bede om hjælp fra andre. Det gælder for handicappede og ældre, og betyder, ifølge Asgerbo Persson, at politikere og fagfolk er nødt til at beskæftige sig med noget, de ofte synes er svært at tale om. – Når jeg har kontaktet bosteder for at fortælle om seksualvejledning og praktisk sexhjælp, er jeg ofte blevet afvist af personalet med sætningen ’det behov har vi ikke her’, siger Asgerbo Persson og fortsætter: – Spørgsmålet er så, hvem “vi” er? Spørger man bostedernes beboere, hilser de seksualvejledning og praktisk sexhjælp mere end velkommen. Benægtelsen af de handicappedes seksuelle drift, der er nøjagtig magen til personalets egen, er typisk for et samfund, hvor tabuet lever i alle grupper. Også blandt hjælpere og fagfolk. – Det er ikke nok at snakke om det og holde en debataften. Det får de handicappede jo ikke et blomstrende sexliv af. Både politikere og bostedernes ledelse må spørge sig selv: Er jeg et seksuelt væsen? Hvis de kan svare ja til det, så ved de også, at mennesker med handicap er det, siger Asgerbo Persson.

Et tungt sexliv Det næste spørgsmål er så, hvad politikere og fagfolk i praksis vil gøre for, at

den handicappede kan få noget, der bare minder om et sexliv. For behovet er der, og det er stort og tungt. Både i overført betydning og helt bogstaveligt. Engang var det endda så tungt, at det gav Asgerbo Persson ondt i ryggen. Han hjælper nemlig ikke kun enlige, men også par, når sex er besværligt, hvis den ene eller begge parter har et handicap. I tilfældet, hvor Asgerbo Persson endte med rygsmerter, var det to handicappede mænd, han skulle hjælpe. Med en vægt hver især på 90 kg var det ikke nogen let opgave, men det lykkedes. Det homoseksuelle par fortalte efterfølgende Asgerbo Persson, at deres glæde ved samværet var mere ægte, end da en prostitueret havde hjulpet dem. Intimiteten var større. Som et menneske med normal krop er det let at trække på smilebåndet ad en historie som den, men tænk på, at det handicappede menneskes seksuelle nydelse er nøjagtig magen til den, mennesker uden handicap kan opnå. Fuldstændig ens.

i Links www.handisex.dk Asgerbo Perssons, Janne Jaaks’ og Michelle Millers hjemmeside, hvor du kan læse mere om bl.a. praktisk sexhjælp. www.hmibasen.dk Hjælpemiddelbasen, der drives af Socialstyrelsen, indeholder bl.a. information om hjælpemidler til sexlivet med detaljeret beskrivelse af produkter og producenter. www.purepassion.dk Der findes forskellige erotiske webshops, der både henvender sig til mennesker med og uden handicap. På Pure Passions hjemmeside er der artikler og links, bl.a. om sex og sclerose eller inkontinens, ligesom det er muligt at få rådgivning før køb af sexlegetøj.

Jeg er ofte blevet afvist af personalet med sætningen ”det behov har vi ikke her”. helse / august 2012

17


Helse: Fokus

SEX

FOKU S

Det t ikkealer vi om!

– HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?

:

”Sex er vel ikke noget, man går op i, når man har gigt, vel?”. Sådan er der mange, der tænker, for smerter, træthed og nedsat bevægelighed rimer ikke ligefrem på sex. Af: Maiken Riis Friberg, Gigtforeningen

i Læs mere på www.gigtforeningen.dk/sex eller på ForeningeN af Unge med Gigt: www.fnug.dk 18

helse / august 2012

D

et kan da også være mere besværligt at få gang i akten, når man har en sygdom, der rammer led, ryg og muskler, men der behøver ikke være den store forskel på sexlivet med og uden gigt. I en amerikansk undersøgelse af 60 unge med gigt svarer størstedelen, at de er seksuelt aktive, selvom de til tider er hæmmede af smerterne. Kun de enlige med gigt har en lidt lavere aktivitet i forhold til personer uden gigt. 42-årige Connie Ziegler har haft leddegigt hele sit liv, og hun mener, at sex er et kæmpe tabu i samfundet, når det handler om mennesker med et handicap. – Jeg er blevet spurgt om mange mærkelige ting vedrørende min sygdom, men der er aldrig nogen, der spørger, hvordan gigten påvirker mit sexliv. Hvis selv ikke gigtlægerne kommer ind på emnet, hvordan skal andre med gigt så finde ud af, at det sagtens kan lade sig gøre, men at det selvfølgelig er lidt mere besværligt? spørger Connie Ziegler.

Viden og fantasi hjælper – Gigtmedicin kan have nogle kraftige bivirkninger, og herunder hører også nedsat sexlyst og ændringer af de kemiske processer inde i kroppen, som sex er forbundet med. Det er vigtigt, at lægerne forklarer det, når de ordinerer medicinen, så man er forberedt, uddyber hun.

Det er de færreste mennesker med gigt, der undgår, at sygdommen på én eller flere måder påvirker deres sexliv. Når man har en kronisk sygdom, der giver smerter og træthed, bliver man ofte nødt til at bruge ekstra kræfter og fantasi for at opbygge eller bevare et godt sexliv.

Ungdom med gigt og sex Omkring 3.500 unge mellem 15 og 30 har en gigtsygdom, og det er i den alder, mange starter et aktivt seksualliv, finder en partner og får børn. Derfor er det ikke mindst vigtigt, at unge med gigt får en god rådgivning vedrørende seksuelle spørgsmål.

Gigtforeningens gode råd om sex med gigt: • Planlæg sex. Vælg et tidspunkt, hvor dit overskud normalt er størst, og hvil ud, inden I går i gang. • Sørg for eventuelt at tage din smertestillende medicin, så den virker, når du har brug for det. • Tag et varmt bad sammen som en start – det tager nogle af smerterne. • Brug masser af puder til at understøtte kroppen de rette steder. • Husk, at gigtsmerter som regel aftager undervejs, så det er ok at bede om en pause eller rette lidt på din partner.


Abonnement Få dit eget Helse – hver gang!

Helse – et he lt år

kr.

289,-

Modtag inspiration til en sund livsstil og viden om helse i din egen postkasse. Helse else udkommer 10 gange om året.

Inkl. p orto og eksped itionsg ebyr

TIL NYE ABONNENTER

Få å et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så å er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks anmarks mest læste sundhedsrisen er inkl. porto magasin. Prisen og ekspedition.

Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til et 10 numres abonnement til kr. 289,- inkl. porto og ekspedientsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Lad din mening blive hørt!

Tilmeld dig vores læserpanel

Hvis du har lyst til at deltage i vores læserpanel, skal du blot tilmelde dig på www.læserpanelet.dk.

Uanset om du er abonnent på Helse eller bare en ivrig læser, så har du muligheden for at lade din mening blive hørt. Vi bestræber os hele tiden på at lave et godt magasin, som vores læsere vil nyde at åbne, bladre rundt i og blive klogere af. Men vi vil gerne blive endnu bedre, og det kræver din mening! Hvis du har spørgsmål, du gerne vil have besvaret, inden du tilmelder dig, kan du også skrive til os på læserpanelet.dk, inden du tilmelder dig på siden. Vi vil så svare dig hurtigt. Dine svar og oplysninger vil blive behandlet med fuld fortrolighed og bliver kun brugt til at gøre vores magasin bedre – til glæde for både dig og alle de andre læsere!

Helse 07 - 2012

Du kan bestille på: www.helse.dk, helse@mailmak.com eller på telefon 9644 4542


Helse: Fokus

FOKU S

Det t ikkealer vi om!

:

HERPES – EN FOLKESYGDOM, DER TIES IHJEL Hver femte dansker har herpes genitalis, en kønssygdom, der er en livslang følgesvend for de ramte. Men sygdommen er ikke noget, man taler om, for med diagnosen følger ikke blot svære fysiske gener, men også skammen og angsten for aldrig at få et normalt kærlighedsliv igen. Af: Mette Reinhard Jakobsen og Mette Rabæk / Foto: Colourbox

”N

æste gang, du sidder ved et middagsselskab, så tæl gæsterne. Hver fjerde eller femte rundt om bordet er smittet med herpesvirus. Ikke alle er klar over det, for virus kommer ikke nødvendigvis i udbrud. Men tænk alligevel over, hvor almindeligt det er at være herpessmittet, siger Hanne Sørensen. Hun har i 25 år været rådgiver på Bispebjerg Hospitals afdeling for kønssygdomme og har gennem tiden mødt

20

helse / august 2012

et utal af patienter, der alle har det tilfælles, at de skammer sig og er frygteligt bange, ikke mindst for at komme til at smitte andre. – Herpes ligger næstøverst på rangstigen over kønssygdomme, som folk er nervøse og skamfulde over. Den bliver faktisk kun overgået af hiv, forklarer Hanne Sørensen.

En livslang sygdom En lignende sammenligning laver Kri-

stian Kofoed. Han er læge på Hudklinikken Panoptikon på Banegårdspladsen i København, og han har dagligt kontakt med herpespatienter: – Herpes er stigmatiserende, måske fordi nogle forbinder det med hiv, der er den anden livslange sygdom, du kan få af sex. Patienterne er meget bange for, hvad det kommer til at betyde for deres liv og har svært ved at kapere, at det er en virusinfektion, der ikke forsvinder igen, fortæller lægen.


Helse: Fokus

helse / august 2012

21


Helse: Fokus På Bispebjerg Hospital oplever Hanne Sørensen på samme måde, at diagnosen er barsk for patienterne. Ikke mindst fordi de ofte får den, imens de er temmelig syge: – Ved første udbrud kan nogle patienter hverken gå eller stå. De får svære influenzasymptomer med hovedpine og ledsmerter, samt meget voldsomme sår på kønsdele og på området omkring, fortæller Hanne Sørensen. – Det er ekstra svært at få diagnosen på et tidspunkt, hvor man har det så elendigt, men heldigvis kan jeg berolige patienterne med, at det første udbrud er det værste.

Gammelkendt behandling Lægerne kan hjælpe med at hele de fysiske gener med lægemidlet aciclovir, enten som creme eller tabletter. – Den medicin, vi har nu, er rimelig effektiv, fortæller 1. reservelæge Kristian Kofoed: – Behandlingen har været den samme de seneste 30 år, og der er noget mindre smitterisiko og færre udbrud i den periode, patienten bliver behandlet med aciclovir. Ved gentagne udbrud kan vi sætte patienten i forebyggende tabletbehandling i en periode. Og ofte klinger sygdommen af med tiden, forklarer Kristian Kofoed. De værste komplikationer er ifølge lægen infektioner i sårene og efterfølgende nervesmerter, der kan være slemt invaliderende. Men oftest forsvinder sår og symptomer efter en-to uger. Og til de slemme førstegangsudbrud har Hanne Sørensen gode råd: – Mange har rigtig ondt, når de skal på toilettet, men smertestillende tabletter og at skylle sårene i lunkent vand, imens man tisser, hjælper noget på det. Det vejleder jeg mine patienter til.

Noget, man ikke taler om Men en ting er de fysiske smerter. Den psykiske nedtur, der også kan følge med diagnosen, er der intet middel mod. Og at det er både voldsomt og skamfuldt at få herpes genitalis, kan man også læse på nettet. Der findes ingen forening for herpes-smittede, men på herpesinfo.dk, som er et netforum for smittede, går begreberne skam og skyld igen i næsten alle indlæg: – Jeg føler, at jeg har sjusket med mig selv og er billig, fordi jeg har fået herpes, fortæller en bruger. – Jeg har meget svært ved at forene mig med denne sygdom, måske fordi det er så meget tabu, skriver en anden. – Det værste er den psykiske nedtur, man får. Men man reagerer så voldsomt, fordi det er et tabu, og fordi man frygter, at hele ens liv ligger i ruiner, betror en tredje. Udsagn, som Hanne Sørensen også har hørt mange gange fra sine patienter. De tumler med skammen over en sygdom, de ikke kan sætte ord på, og de slås med skyldfølelsen over måske at smitte deres partner: – Frygten for at smitte andre er meget høj, specielt hos de kvindelige patienter. Nogen opgiver helt at få et nyt parforhold. Men man skal ikke være bange for at fortælle om her-

22

helse / august 2012

i Herpes genitalis hos hver femte Herpes genitalis er meget udbredt i befolkningen. Man antager, at ca. 1/5 af alle voksne danskere er smittet med den virus, der forårsager sygdommen. Herpes genitalis smitter ved samleje. Derfor er det vigtigt at benytte kondom, også ved oralsex, da forkølelsessår på munden kan smitte til kønsdelene. Det første udbrud af herpes genitalis kan være meget voldsomt og smertefyldt. Væskefyldte blærer på kønsdelene og området omkring er det synlige tegn på infektion, og patienterne får ofte nervesmerter i lænd og ben samt almindelige influenzasymptomer som hovedpine og feber. Udbruddet varer typisk mellem 7 og 14 dage. Det første udbrud er det værste, ved gentagne udbrud bliver sygdommen mildere. Der findes ingen præventiv behandling af sygdommen. Men har man fået herpes genitalis i udbrud, kan man blive behandlet med aciclovir-produkter, enten som tablet eller creme. Ved gentagne udbrud kan man komme i forebyggende tabletbehandling, der nedbringer hyppigheden og svækker udbruddene. Ikke alle smittede er klar over det, da de enten ikke har symptomer eller kun har beskedne gener. Det gør det svært at få et fuldt overblik over det præcise antal smittede. Der er en lille risiko for at smitte andre, selvom man ikke har udbrud. Kilde: www.sexogsamfund.dk, samt Hanne Sørensen, sygeplejerske og tidligere rådgiver ved Bispebjerg Hospital. Hanne er nu rådgiver på Aids-linjen.

pes. De fleste partnere trækker på skuldrene og siger, at det er jo, hvad der kan ske, har Hanne Sørensen erfaring for. Hendes bedste råd er derfor at være åben om sygdommen. Både for at komme sin egen angst til livs, men også for endelig at komme tabuiseringen af en sygdom, der er langt mere almindelig, end de fleste tror, til livs. Udsagn fra Herpesramte er afskrevet fra www.herpesinfo.dk, hvor man også selv kan bidrage til debatten, stille spørgsmål og læse om andres erfaringer.


r

se j e r

er e med s æ ejd

L

arb

m i sa

Team Benns leverer fantastiske rejseoplevelser og hele verden er vores legeplads, bl.a. ∙ ∙ ∙ ∙

Krydstogter Safari Rundrejser Skræddersyede rejser

og meget mere...

Tigre og Templer

RUNDREJSE TIL INDIEN 9 ELLER 14 DAGE Afrejse 2012: 21.9, 13.10, 15.10*, 3.11 & 12.11* *inkl. Goa Afrejse 2013: 21.1*, 29.1, 7.2, 18.2*, 21.2, 4.3*, 7.3 & 22.3 *inkl. Goa En spændende rundrejse til Nordindiens vilde tigre, Taj Mahal og øvrige største kulturelle højdepunkter – og slut ferien ved Goa’s dejlige strande. Rejsen dag for dag:

Dag 1: Danmark. Afrejse til Indien. Dag 2: Delhi. Ankomst, byrundtur, cykeltaxi og velkomsmiddag Dag 3: Delhi-Jaipur. Bus, Paladsmuseet og Jantar Mantar-observatoriet Dag 4: Jaipur. Vindenes Palads, Amber Fort, batiktryk og tæppeproduktion Dag 5: Jaipur-Ranthambore Nationalpark. Dag 6: Ranthambore Nationalpark. Tigersafari morgen og eftermiddag

Dag 7:

Ranthambore - Agra. Tog til Bharatpur, spøgelsesbyen Fatehpur Sikri, Agra Dag 8: Agra-Delhi. Hestevogn til Taj Mahal, Det Røde Fort, bus til Delhi Dag 9: Delhi-Danmark/Goa. Fly til Goa eller Hjemrejse og ankomst Danmark. Dag 10: Goa. Sol, strand. Tilkøb af udflugter. -13: Goa. Hjemrejse. Dag 14: Danmark. Ankomst til Danmark.

Prisen inkluderer: • Fly København – Delhi tur/retur med Finnair via Helsinki eller København – Delhi og Goa • København med Qatar Airways via Doha inkl. alle skatter og afgifter. Mulighed for provinstilslutning (Billund og Aalborg, ca. 1000 kr.) • Transport, udflugter og entréer

Kontakt Merete på tlf: 65 65 65 60 asien@team-benns.com

• 7 nt. på 3- og 4-stjernede hoteller • 4 nt. i Goa på 4-stjernet strandhotel (gælder kun udvalgte afgange) • Morgenmad, • 7x frokost og 7x aftensmad • Engelsktalende lokalguide, • Dansk rejseleder

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

med dansk rejseleder SUPERPRIS fra kr.

8.990,pr. person for 9 dage

Pristillæg for Goa Tillæg enkeltværelse rundrejse: Kr. 2.190,Tillæg enkeltværelse rundrejse+Goa: Kr. 3.490,-

REJSEKODE: HM

helse / juni 2012

23


Helse: Ny viden

KOSTTILSKUD KAN FOREBYGGE HJERTE-DØDSFALD Et helt unikt forskningsprojekt har vist utroligt overbevisende resultater, når det kommer til at forebygge dødsfald som følge af hjertesygdom. Danskproduceret selen og Q10 blev brugt i den svenske undersøgelse. Af: Malene Tonnung / Foto: Pharma Nord, Colourbox

i Hvad er selen? Selen er et såkaldt sporstof, som findes i kosten. Kroppen behøver selen, fordi det understøtter en række vigtige funktioner såsom fertilitet, immunforsvar, celle-forsvar samt kroppens evne til at bekæmpe inflammation. Adskillige undersøgelser har vist en sammenhæng imellem lavt selen-indhold og forhøjet risiko for hjertekarsygdom. Europæere får mindre selen fra kosten end mennesker i andre dele af verden som for eksempel USA, fordi den europæiske landbrugsjord generelt er selen-fattig.

24

helse / august 2012

I

en lille svensk by – Kisa lige syd for Linköbing – sidder fem forskere på scenen i det lokale forsamlingshus. I de røde biografsæder venter et udvalg af byens pensionister og repræsentanter fra den europæiske presse på at høre om resultaterne af et rimeligt unikt forskningsprojekt: Kisel 10. Det er langt fra en dilettant-forestilling – forskerne fra Linköping Universitet og Karolinska-instituttet i Stockholm har fået offentliggjort undersøgelsen i International Journal of Cardiology, og dermed er der sat en fed streg under, at mineralet selen og det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 kan gøre en forskel for vores hjertesundhed. Det unikke ved forskningen er, at der er tale om kosttilskud – ikke medicin – og at forskerne derfor selv har været drivkraften i undersøgelsen. Der er lagt mange frivillige timer i projektet, hvilket også bliver understreget på scenen, hvor antallet af interviews, blodprøver og uddeling af tilskud gennemgås minutiøst.

Dansk deltagelse med kosttilskud Der forskes generelt meget lidt i virkningen af kosttilskud, bl.a. fordi det er utroligt svært at tage patent på kosttilskud. Selve produktionsmetoden og sammensætningen kan patenteres, men de naturlige stoffer, som vi alle i princippet kan dyrke og indtage gennem kosten, kan selvfølgelig ikke patenteres. Derfor er det bekosteligt for virksomheder at forske i noget, alle kan sælge – i modsætning til medicin, som virksomheder kan tage patent på. De svenske forskere var ikke i tvivl om, at hvis de skulle forske i virkningen af selen og Q10 i forbindelse med hjertesygdom og ældre, så skulle der kosttilskud til af en ordentlig kvalitet. Flere studier, hvor kvalitet og virkning af kosttilskud var målt op mod hinanden, pegede i én retning: Danmark. Her har den danske virksomhed Pharma Nord nemlig i mange år fremstillet en patenteret selengær og et Q10-produkt i høj kvalitet. Halvdelen af de 443 svenske mænd


Helse: Ny viden

i Hvad er coenzym Q10?

De svenske forskere Urban Alehagen, Peter Johansson, Mikael Björnstedt, Anders Rosén og Ulf Dahlström er ikke i tvivl: Q10 og selen gør en tydelig forskel for vores hjertesundhed.

og kvinder mellem 70 til 88 år, som var udvalgt til forsøget, fik altså i fem år et danskproduceret kosttilskud bestående af selen og Q10.

Q10 og selen er overbevisende På trods af den fremskredne alder hos forsøgspersonerne var resultatet meget overbevisende: De ældre, der fik 200 mg Q10 og 200 mikrogram selen, havde en 50 pct. lavere dødelighed end den gruppe, der fik identiske snydepiller – altså placebo. Ud over at sænke risikoen for dødsfald forårsaget af hjertekarsygdom, viste kombinationen af selen og coenzym Q10 også at have en hjertestyrkende virkning. Hos de personer, der fik behandlingen, fandt forskere lavere niveauer af stoffet NT-proBNP. Et forhøjet indhold af dette stof i blodet er tegn på, at hjertet arbejder under øget pres – jo yngre vi er, jo lavere værdier af NT-proBNP har vi typisk. Desuden observerede man ved hjælp af ekkokardiografiske målinger, hvordan hjertemuskulaturen arbejdede betydeligt bedre hos dem, der fik selen og coenzym Q10, i forhold til dem, der fik snydebehandlingen. Under præsentationen i forsamlingshuset lyste entusiasmen da også ud af de svenske forskere, selvom de – som kutymen er blandt forskere – forsøgte at lægge en forbeholden dæmper på nogle af udsagnene med henvisning til, at der bør forskes endnu mere

i kosttilskuddene. Blandt andet kunne det være interessant at kende virkningen på yngre deltagere. Da en af tilhørerne spurgte, om forskerne selv tog kosttilskud i form af selen og Q10, måtte fire ud af fem dog krybe til korset og indrømme, at ja, resultaterne var så fine, at de selv var overbevist om den positive effekt. Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.

Coenzym Q10 er et vitamin-beslægtet stof, som findes naturligt i kosten, men som kroppen også selv kan producere. Alle celler behøver stoffet for at kunne danne energi. Cellernes stofskifte foregår ved en proces, hvor fedt, kulhydrat og protein omdannes til ATP (adenosintrifosfat), som er energi lagret i kemisk form. 95 pct. af kroppens energi produceres på denne måde. Efterhånden som vi ældes, daler kroppens Q10-niveau. Man har i øvrigt observeret, hvordan indholdet af coenzym Q10 i hjertevævet hos patienter med kronisk hjertesvigt er lavere end hos raske mennesker. Undersøgelser viser, at tilskud af coenzym Q10 kan forbedre tilstanden hos disse patienter ved at forbedre hjertets pumpekraft.

Kisa er en lille svensk by, hvor forskerne kunne finde en gruppe ældre, der højst sandsynligt ville blive på samme sted i en årrække, så det var muligt at lave et forsøg, der skulle følge dem i hele fem år.

helse / august 2012

25


Helse: Nyt

Tal misbruget ned Der er ikke noget som misbrug, der trives med tabuer, så for at få mere åbenhed om emnet og hjælp til de ramte har Silvia Meyer, tidligere stofmisbruger gennem 15 år, oprettet Misbrugsportalen. Portalens formål er at samle alle tabubelagte emner, herunder afhængighed, overforbrug, angst, spiseforstyrrelse, selvskade og mange andre tilstande relateret til misbrug, under én hjemmeside og bryde tabuerne omkring dem alle, ved at få åbnet op for emnerne. Dette gør Misbrugsportalen bl.a. gennem nogle af Danmarks dygtigste behandlere, specialister og fagfolk på området, som ekspertbloggere på Misbrugsportalen. Se mere på www.misbrugsportalen.dk.

Den sjældne side af sagen

‘HvabeHaren og dyrene i Ha’ det godt-skoven’ er et eventyr for børn om personlig udvikling, som ligger op til masser af spændende og gode samtaler med børn om at lede efter svar og dyrke det, man godt kan lide. Bogen handler om HvabeHaren, der ikke har det godt. Den tager rundt i Ha’ det godt-skoven, for at finde ud af, hvordan den kan få det bedre. På sin vej møder den nogle sjove og kloge dyr, som på en let og sjov måde kommer med bud på, hvordan vi får det godt. Find den hos boghandleren eller på: www.forlagethadetgodt.dk, hvor den også fås som e-bog.

Hvem er ikke lidt imponeret over plejefamilier, der åbner deres hjem for nogle gange utilpassede børn og unge, giver dem en masse kærlighed og får helstøbte mennesker ud af det? Men der er som regel flere sider til sagen, og Maria Sveigaard har skrevet en bog om det, der meget sjældent bliver beskrevet: Nemlig hvordan det biologiske barn i familien kan opleve det. For hvordan er det egentlig, når ens forældre beslutter at åbne hjemmet for andre børn og indlemme dem i familielivet? Maria Sveigaard er hudløst ærlig, for oplevelsen har langt fra været entydigt positiv. Hendes familie forandrede sig, blev større og meget mere kompliceret at leve i. ‘Det usynlige liv’ har ikke været en let bog at skrive, for i forhold til sine forældre kan der være mange tabuer i at være hudløst ærlig om en barndom, der på den måde bliver ændret. Men bogen er ikke desto mindre nødvendig – for hvordan undgår vi i familierne og som samfund at producere nye ‘omsorgssvigtede’ børn, mens vi prøver at redde andre? Find bogen i din boghandel eller på biobarn.dk

‘HvabeHaren og dyrene i Ha’ det godt-skoven’, af Thomas Wibling, Forlaget Ha’ det godt, vejl. pris: kr. 149,-.

‘Det usynlige liv’ af Maria Sveigaard, 100 sider, vejl. pris 199,-.

Lad os tale om det ... Lad os droppe tabuerne og få gang i samtalen!

DE STORE SPØRGSMÅL FOR DE SMÅ

DRIK KA KAFFE MED GOD SAMVITTIGHED Der er nu ikke noget som en god kaffeslabberas, når der skal gang i snakketøjet. Men er det usundt at drikke kaffe? venDét er et spørgsmål, der tit har været oppe at ven udde. En ny rapport fastslår, at kaffe ikke ud gør nogen sundhedsrisiko. Tværtimod. Rapporten, der er udarbejdet af samarVidensråd for forebyggelse i samar bejde med Kræftens Bekæmpelse,

26

helse / august 2012

viser, at tre til fire kopper kafe om dagen faktisk kan beskytte mod udvikling af kroniske sygdomme som blodpropper, hjerneblødninger, flere kræftsygdomme, type 2-diabetes og Parkinson og Alzheimer. Tidligere undersøgelser har fokuseret på kaffe og udvikling af kræft i bugspytkirtlen og nyrerne. Med den nye rapport kan man nu udelukke, at kaffen øger risikoen for disse kræftformer.


GENOPTRÆNING OG REKREATION

Har du brug for genoptræning, rekreation eller blot et “skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation, så tilbyder Skodsborg Care intensive genoptræningsophold med fysioterapi og sygepleje. Kontakt os for en samtale om dine behov. Er du omfattet af en sundhedsforsikring, bør du undersøge mulighederne for tilskud. Skodsborg Care ı e-mail: care@skodsborg.dk Telefon: +45 45585850 ı www.skodsborg.dk

CANCER - KNÆ - OSTEPOROSE - GIGT SCLEROSE - HJERTE - RYG - KOL- HOFTE

Træn gratis i 14 dage Forestil dig, at du kan dyrke fitness, mens du passer dit arbejde. Takket være sin unikke konstruktion følger Swopper din krop, når du bevæger dig på stolen. Det holder blodomløbet i gang og styrker ryg, lænd og mavemuskler. God medicin mod rygproblemer. Interesseret? Få Swopper gratis på prøve i 14 dage, så kan du mærke effekten på din egen krop.

Se mere på swopper.dk

1 behandling er nok. • NYDA® - et nyt og effektivt middel mod lus og æg • Indeholder dimetikon - kvæler lus, æg og nymfer • Dokumenteret effekt i flere publicerede studier • NYDA® er giftfri og kan anvendes fra 2 års alderen

”Anbefales som førstevalgs behandling af hovedlus”* *) Den svenske lægemiddelstyrelse fra august 2010. Nyda kan købes på www.vitaflo.dk eller i Matas.

Jørgen P. ApS Bjerringbrovej 143, 2610 Rødovre Tlf: 44 94 52 44

helse / august 2012

27


Helse: Sind Livsstil

Sind SIGNE SAXE JESSEN

Undersøg om diskussionen faktisk beroede på en misforståelse.”

Når svigermor flytter med

Signe er konfliktmægler og kognitiv coach. Hun har gennem 7 år hjulpet mennesker igennem konflikter til indsigt, forståelse og forsoning. Signe er partner i portalen www.levlykkeligt.dk – find hende på www.levlykkeligt.dk/signe_saxe_jessen og hendes hjemmeside: www.goderelationer.dk

Forholdet mellem svigerforældre og svigerbørn kan være fyldt med tabuer. En eller begge parter kan føle sig ramt eller forbigået, men undlader at tale om det. Men tabuet kan få store konsekvenser.

”M

å vi tage Albert med på en lille ferie? – Nej, det går ikke. – Hvad så med på onsdag? Kunne vi låne ham lidt dér? – Nej, det passer desværre heller ikke så godt ...” Tydeligvis er der noget, der ikke bliver sagt. Uklare udmeldinger, manglende lydhørhed og misforståelser blandt familiemedlemmer udvikler sig let til alvorlige konflikter. Selv ’småting’ kan – i værste fald – udvikle sig til alt fra øget distance til brud mellem bedsteforældrene og den nye familie. Ofte sker det i afmagt og er smerteligt for alle parter. ’Når svigermor flytter med’ gælder også svigerfar. Dertil kan de voksne børn have svært ved at sige fra over for deres forældre. Datteren ser måske slet ikke problemet, før svigersønnen gør opmærksom på det i en grad, så ægteskabet står på spil. Desværre en årsag til alt for mange skilsmisser.

Den korte vej til konflikter Bedsteforældre ved det ofte godt – eller

28

helse / august januar 2012 2012

fornemmer det. Men i situationen kan de opføre sig, som om ’børnene’ stadig bor hjemme. Familiemønstre spiller ind. Misforstået ’omsorg’ kommer i svigersønnens øjne hurtigt til at handle om kontrol, mangel på respekt og situationsfornemmelse. Svigersønnen mærker og ser jo det hele tydeligere udefra – ofte i afmagt. Uden at kunne stille noget oplever han sig som tilskuer til det, der skulle være hans eget familieliv. Stærke bindinger på godt og ondt mellem forældrene og datteren gør det ekstra svært at markere sig og vinde gehør. Men bliver svigersønnens protester ikke hørt, går det galt. Oplever han ikke respekt, bliver han mere pirrelig og begynder at tale med store bogstaver. Der er livskvalitets-vigtige grunde til at få løst op for familiekonflikter.

’Den lykkelige familie’ Hver især er vi ansvarlige for at udtrykke vores ønsker og behov klart, så andre forstår dem. Men hvordan gør vi det? Siger f.eks. svigersønnen fra, skal det tages seriøst. Husk, at alle parter i kon-

Signe Saxe Jessen er udvalgt fra Levlykkeligt.dk

flikten gør en afgørende forskel alene ved at lytte til ham, da I derved viser, at I ønsker at komme ham i møde. Også i handling. Spørg ind til, hvad det er præcis, han er vred over. Lad være med at diskutere, gå ikke i defensiven! Bare lyt, så I får mulighed for at forstå, hvad han oplever. Og ja, måske kommer han med helt urimelige krav – som nok lyder voldsommere, end de måske er. Som en ubetalt regning har indestængt vrede hobet sig op. Vis ham nu, at I ønsker at lytte for at forstå. Spørg også, hvad der ville gøre familielivet lettere for ham. Det er vigtigt, at I signalerer, at han er ønsket i familien. Kommer I ham i møde, baner I vejen for, at de urimelige krav og udbrud snart aftager. Familiekonflikter er tit tabu. Tabu, fordi de forekommer smertefuldt uløselige. Men det er der heldigvis råd for. At ignorere en konflikt i den tro, at den går over af sig selv, er det værste. Løsninger begynder altid med at tale og handle på en ny måde.


Helse: Konkurrence

VIND LET OG BEVÆGELIG STOL

Vind Muvma n Værdi:

kr. 3.17

5,-

Mange af os sidder rigtig meget ned foran computere eller ved skriveborde – og det stiller store krav til vores stole og borde. Denne gang udlodder vi en spændende stol – en grå Muvman fra Swopper Stole – der kan udfordre dine dårlige siddevaner på en let og elegant måde. Alt, du skal gøre for at komme i betragtning som vinderen, er at udfylde kuponen og sende ind, eller gå ind og deltage på www.helse.dk/konkurrence senest den 12. september 2012. Muvman Ståstøtte-stolen Muvman har i 2011 vundet den tyske designpris Red Dot. Stolen er velegnet alle steder, hvor du vil sidde godt i flere højder – f.eks. ved hæve/sænkeborde, eller flytte stolen let f.eks. i butik eller hjemmekontor. Sædet har patenteret flexzone teknologi, som støtter i stedet for at trykke (sædekanten bøjer ned). Sædet drejer selv på plads. Bærehåndtag gør den meget nem at flytte, og den vejer kun 6,5 kg. Muvman fås i en række andre farver end den grå, som vi udlodder Se mere om Muvman, også hvordan du kan prøve stolen gratis i 14 dage, på swopper.dk.

Spørgsmål:

HVAD VEJER EN MUVMAN? 6,5 ❍ 8❍

10,5 ❍

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 12. september 2012.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

helse / august 2012

29


Helse: Livsstil

NEJ TIL DEMENS?

HOLD HJERNEN SKARP MED DEN RETTE LIVSSTIL H Demens er et symptom på hjernesygdom, og det har intet med alderdom at gøre. Demens og Alzheimer er derimod livsstilssygdomme, der kan forhindres og udskydes ved at forebygge i tide. Af: Mikkel Ais Andersen / Foto: Privat

30

helse / august 2012

ukommelsen siver, og vi bliver langsommere i hovedet i takt med, at vi ældes. Det er demensen, der sætter ind. Den, der af mange kaldes senil demens. Det er simpelthen tidens tand, der bider i hjernecellerne, og det kan man ikke gøre noget ved. Sådan lyder det ofte i folkemunde, og det afspejler den forestilling, mange danskere har om demens – at demens rammer os alle, når hjernen forkalker. Men intet kunne være mere forkert. Demens er en sygdom på linje med hjertekarsygdomme og blodpropper, som til dels kan forebygges, men ikke behandles. Det fortæller direktør for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen. – Der er mange forkerte forestillinger om, hvad demens er. Det skyldes,

at demens er forbundet med et stort tabu, men der har også været overraskende lidt oplysning på området, og det er en stor fejl, siger han.

85.000 danskere lider af demens Nis Peter Nissen skitserer de negative konsekvenser ved, at folk har så forkert en ide om, hvad demens er, og hvad sygdommen skyldes: – 85.000 danskere lider af demens, og på grund af det store tabu omkring sygdommen, forsøger man selv og ens pårørende ofte at skjule den. Det betyder, at når ens naboer for eksempel snakker normalt til personen, og han reagerer ved ikke at svare, tror de, han er døv, fuld eller bare uhøflig. Det handler om at oplyse om, hvor man er i sygdomsforløbet, så folk kan tage høj-


Helse: Livsstil

Det handler om at oplyse om, hvor man er i sygdomsforløbet, så folk kan tage højde for, at man lider af demens.” Nis Peter Nissen

de for, at man lider af demens. Det er ikke noget at skamme sig over, siger han og fortæller samtidig, at folk ofte gerne vil hjælpe, og at man skal tage imod al den hjælp, man kan få fra venner og bekendte. – Det er umuligt for en nært pårørende at løfte byrden ved at passe en, der lider af Alzheimers, alene. Undersøgelser viser, at pårørende i gennemsnit bruger 5-7 timer om dagen på at passe en demensramt. Det er derfor ikke kun de 85.000 sygdomsramte, der er påvirket af sygdommen. Den dominerer i høj grad også de pårørendes liv, og derfor er der behov for oplysning og afmystificering af sygdommen.

Tag Alzheimers i opløbet Man taler ofte om begrebet senil demens som noget, der rammer ældre mennesker, som begynder at huske dårligere, men det er noget vrøvl. Det forklarer aldringsforsker og speciallæge i samfundsmedicin Henning Kirk, der blandt andet holder foredrag om, hvordan man kan undgå demens. Han har sammen med journalist Lone Kühlmann i år skrevet bogen, ’Afskaf alderdommen – bliv i de unges rækker’, der blandt andet handler om, hvordan man kan forebygge demens. – Demens er et symptom på en hjernesygdom, hvor symptomerne først og fremmest rammer hukommelsen. Den

nedbrydes, og man dør i sidste ende af sygdommen. Tre fjerdedele af de demensramte lider af Alzheimers, men i god tid kan man komme sygdommen i møde med forebyggelse og på den måde udskyde eller eliminere den. – Man har tidligere slet ikke været klar over, hvad demens og Alzheimers egentlig var, og man er derfor gået ud fra, at det var en aldersvækkelse af hjernen, man ikke kunne gøre noget ved, men bare måtte acceptere. Men potentialet for forebyggelse er langt større, end man tidligere har vidst, og det er netop pointen, siger Henning Kirk og understreger, at Alzheimers på linje med hjertekarsygdomme til dels er en livsstilssygdom, man kan være mere eller mindre genetisk disponeret for. Men man kan tage den i opløbet med, hvad han kalder en sund livsstil. Og han siger, at alle med en sund livsstil og en stimulerende dagligdag uden for megen stress kan udskyde eller nedbringe risikoen for Alzheimer.

gegyldigt, hvordan du lever. Ud over masser af kredsløbstræning er det vigtigt at holde hjernen i gang. Den er som en muskel, der skal trænes. Demens opstår hos disponerede personer som en følge af genetisk sygdom, stress og inaktivitet – både fysisk og psykisk, fortæller Henning Kirk og uddyber, hvordan man konkret kan holde hjernen i gang. – Ud over motion handler det om at spise sundt og varieret og herudover gerne drikke et glas rødvin til maden. Det styrker også hjernens sundhed, hvis man har et optimistisk sind og et godt humør, da det udløser hormonstoffer, der stimulerer hjernen positivt. Og så giver sprogrigdom en stærkere hjerne. Brug sproget mest muligt, og lær gerne et fremmedsprog, siger han og refererer til en undersøgelse lavet på canadiere, der konstant skifter mellem at tale fransk og engelsk. Den viste, at tosprogede i gennemsnit kan udskyde demens med fem år.

Motion holder hjernen i gang

Når hjernen ruster

Ud over Alzheimers findes der andre demenssygdomme. 15-20 procent af de demenslidende har vaskulær demens – en demenssygdom, der forårsages af mikroskopiske blodpropper i hjernen, som blokerer for blodgennemstrømningen, og så går hjernen i forfald. Henning Kirk fortæller dog, at man blandt andet ved at leve et aktivt liv og dyrke motion styrker blodgennemstrømningen i hele kroppen – også hjernen. Derfor er motion en af de vigtigste faktorer til forebyggelse af vaskulær demens. – Det handler ligesom med andre livsstilsygdomme om, at det ikke er li-

Stig Pramming er speciallæge og tidligere professor i Oxford. Han er desuden en af medstifterne af foreningen Hjernesund, hvis formål er at oplyse om, hvordan man holder hjernen i gang og undgår demens og Alzheimers. Han fortæller ligesom Henning Kirk, at forebyggelse er det vigtigste

Ud over motion handler det om at spise sundt og varieret og herudover gerne drikke et glas rødvin til maden.” Henning Kirk

helse / august 2012

31


Helse: Livsstil

i Gode råd mod demens Stig Pramming fra foreningen Hjernesund giver her 10 gode råd til, hvordan man kan forebygge demens: • Vær fysisk aktiv mindst en halv time dagligt. • Træn og vedligehold det, du kan, og bliv endnu bedre til det, hvad enten det er tennis eller klaver. • Sæt dig ofte ind i noget helt nyt. • Træn dit håndelag og din tankeevne. • Træf nye mennesker – også nogle, du kan være uenig med. • Brug tid sammen med børn. Leg og lyt. • Lær eller genopfrisk et fremmedsprog . • Lyt til musik – også gerne noget, du ikke kan lide, eller lær at spille et instrument. • Bevar nysgerrigheden, og pas på mageligheden. Dårlige vaner er livsfarlige. • Meditation giver en god søvn og stresskontrol, der forbygger demens.

værktøj imod demens, og sammenligner i den sammenhæng kroppen med en bil. – Hvis du for eksempel ikke behandler undervognen, vil der gå rust i den, og når det først er sket, er der ikke noget at gøre. Så vil rusten bare sprede sig. Det er det samme med demens. Hjernen skal behandles ordentligt, så man kan forhindre sygdommen i at bryde ud. Han fortæller, at man ikke skal kimse ad forebyggelse mod demens, og grundpillerne i god forebyggelse er stimulation af hjernens mange forskellige mentale funktioner. Nye oplevelser, sund kost, socialt engagement og fysisk aktivitet, som medvirker til dannelse og vedligeholdelse af hjerneceller. Herudover er det vigtigt med god søvn og forebyggelse af stress med for eksempel meditation. – Det bliver hurtigt en glidebane, hvis man ikke trives og er glad. Stress kan for eksempel føre til en alvorlig depression, som kan medvirke til udviklingen af demens. Derfor er mindfullness og meditation rigtig gode tiltag, som der er belæg for kan nedsætte risikoen for depression. Fysisk aktivitet hjælper også til en bedre nattesøvn, som igen er med til at holde hjernen i balance og sikre en bedre indlæring og hukommelse.

Demens – ikke en konsekvens af alder Stig Pramming peger på problemet i, at der ikke bliver brugt nok penge på forskning i demensforebyggelse, samt at man kan gøre en aktiv indsats selv. Men også at der er et manglende fokus på oplysning om sygdommen Alzheimers. – Der går rigtig mange penge til medicin og sygdomsbekæmpelse af for

eksempel hjerte-kar-sygdomme, men der skal meget mere fokus på, hvordan man kan forebygge demenssygdomme. Når man først er blevet syg, kan man ikke blive rask igen, og selvom behandlingen er blevet meget bedre, er den sjældent særlig effektiv. Når man først er ramt af demens, kan man ikke helbrede tilstanden med medicin, siger han og fortæller, at folk ikke gør noget for at forebygge demens, fordi de fleste tror, at det bare hører med til at blive gammel. – Det er meget vigtigt at fastslå, at demens er en sygdom og ikke en konsekvens af alder, understreger han.

Én dør hver tredje time Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen håber, at vi vil komme til at opleve den samme oplysning om demens og Alzheimers, som der tidligere har været omkring hiv, kræft og hjerte-karsygdomme, fordi demens er en folkesygdom, der skal tages alvorligt. – Der er så store tabuer omkring hjernesygdomme, fordi man ikke kan se på folk, at de er syge. Man vil ikke indse det, og det er i høj grad også op til de pårørende ikke at dække over, at deres nære lider af demens. Når sygdommen bliver sat i tale, vil tabuerne forsvinde, og så kan man begynde at oplyse om, hvad demens rent faktisk er. Så vil der også blive forsket yderligere i at finde en medicin mod sygdommen, siger han og konkluderer: – Demens er især for de pårørende en forfærdelig sygdom, fordi man oplever, hvordan kone, mand, far eller mor langsomt dør, uden at man kan gøre noget. I Danmark dør en person af demens hver tredje time, så det er bestemt et alvorligt problem.

Det er meget vigtigt at fastslå, at demens er en sygdom og ikke en konsekvens af alder.” Stig Pramming

32

helse / august 2012


Bidrager til vedligeholdelse af et normalt hår1,4 Bidrager til vedligeholdelse af normale negle1,4 Bidrager til normale kognitive1 og psykologiske funktioner2,3 Medvirker til vedligeholdelse af normalt syn1 Bidrager til vedligeholdelse af normal hud1 Medvirker til normal collagen dannelse 2 Bidrager til normal funktion af skjoldbruskkirtlen 4

Bidrager til nervesystemets normale funktion2,3

SÅDAN KAN DU STØTTE DIN KROP – MED ÉN TABLET OM DAGEN Bidrager til et normalt syre/base-stofskifte1 Medvirker til regulering af den hormonale aktivitet 3 Medvirker til en normal frugtbarhed og reproduktion1 Medvirker til normal funktion af immunsystemet 1,2,4 Bidrager til at beskytte kroppens celler mod oxidativ stress1,2,4,5 Kan medvirke til at reducere træthed og energiløshed2,3 Bidrager til at vedligeholde normale knogler1 1: Zink. / 2: Vitamin C. / 3: Vitamin B6. / 4: Selen. / 5: Vitamin E

Bio-Selen+Zink er et af Danmarks mest testede selenpræparater, og gennem 25 år har millioner af forbrugere i mere end 45 lande haft glæde af den støtte, produktet kan give kroppen.

Pharma Nord er blandt Europas førende producenter af forebyggende lægemidler og kosttilskud, som i dag sælges i mere end 45 lande verden over.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk helse / august 2012

33

DK_SelenZinc_Ad_Helse_0612_210x275

Bio-Selen+Zink indeholder det dansk producerede og patenterede SelenoPrecise, som sikrer en god og dokumenteret optagelighed af mikronæringsstoffet selen.


Helse: Opskrifter

Hjerne-mad! Selvom vi ofte taler om føde af den mere åndelige slags, når vi skal fodre hjernen, så findes der også rigtig kost, der kan gøre noget for vores hjerne. Umahro Cadogan giver dig et par gode bud. Af: Mikkel Ais Andersen / Foto: Line Thit Klein Knudsen

D

in hjerne bruger op til 50 pct. af energien i din krop og er krævende, hvad angår næring. Så ligesom enhver topatlet kan optimere sin præstation via kosten, kan du også spise en kost, der optimerer din hjerne, når du har behov for det. Madnørd og sundhedsvejleder Umahro Cadogan bruger sin viden om bl.a. hjernemad til at undervise

ledere og professionelle i, hvordan livsstil og kost kan gøre dem bedre på deres felt. Noget af det, vores hjerne er rigtig glad for, er fedt – sundt fedt – som fra fede fisk og gode olier. I anledning af vores artikel om hjerne og demens har vi fået lov at bringe et par smagsprøver på ægte hjernemad – god appetit!

Emmerpasta med gulerødder, squash og laks Fisk, fuldkornspasta og grøntsager – alt i en gryde og på omkring 15 minutter! Meget nemmere og mere velsmagende bliver det vist ikke. Til to personer

Du skal bruge:

TIP:

Grøntsag erne kan mange m varieres åder. Pas på tinakker rødder o , persilleg rødbed er kan jo alle skæ lige så fi res i Og løg, p ne tern. orrer elle r forårslø fint og se g kan sn lvfølgelig ittes meg Laksen k tilsættes et an selvfø kogevan det. lg el fisk. Tors ig erstatte k, ørred, s med an sammen den fladfisk el rullede fi ler et god leter af t stykke havtaske et par id er bare eer. Fortvivl ikke, hvis d u ik k e op. Reste rne er den får spist mest fantastis ke madp akke.

34

helse / august 2012

Vand 150 g emmerskruer hav- eller stensalt 2 gulerødder, skåret i meget fine tern 1 squash, skåret i meget fine tern 350-400 g laksefilet, meget gerne den økologiske norske friskkværnet sort peber ekstra jomfruolivenolie tamari friskrevet skræl og friskpresset saft af 1 økologisk citron

Sådan gør du:

Fyld en stor gryde med masser af vand, og bring det i kog. Tilsæt pasta og lidt havsalt, og lad pastaen koge 6-7 minutter. Tilsæt gulerødder, squash og laks, læg låg på, og lad pastaen koge i yderligere 4-5 minutter, til laksen lige præcis er mør – gerne en smule rød i midten for min skyld. Dræn vandet fra i et dørslag, fordel pasta, laks og grøntsager i to skåle, og smag til med peber, lidt mere salt, olivenolie, tamari og citronsaft samt skræl.


Helse: Opskrifter

Tomatbagt laks Lækker laks, der bogstavelig talt bliver infuseret med tomaternes sødme og syrlighed med et strejf af umami. Spis den som en del af en hovedret – eller kold som pålæg eller til madpakken. Fisk til 2-3 personer

Du skal bruge:

300 g laksefilet uden skind og ben skåret i store bidder 3 dl mosede tomater hav- eller stensalt friskkværnet sort peber

Sundhedsfi f:

Der er en del energi i disse himmerig smundfuld masser af e, men og næring per så kalorie. M er gode fo andlerne r kolester ol ta llet og blod dadlerne karrene, er rige på fibre og ka er godt fo lium, der r blodtryk ke t, og kakao indeholder jo aldeles veltalend bioflavan e oider, der er uundværl når det han ige, dler om at ... sweet-talk e din krop ti Vidste du l at krops og e være sund rn , . at din hje at fungere r lighed fo er , al eneste mu m ti ikke er op gi når kosten giver ener moner. Det . or h ss re st i længden via er st ko et , men d have en at her og nu en d ti til hele d: Det svarer helt i bun it trukket e rt ko kassekred e st id det næ Du er likv terne , men ren stykke tid t. yr d koster

Sådan gør du:

Læg laksestykkerne i en bradepande beklædt med bagepapir, og hæld godt med mosede tomater hen over hvert stykke laks. Drys salt og peber på. Bag laksestykkerne 8 minutter i en 175 °C varm ovn ved varmluft. Check, om laksen er færdig. Det er den, hvis den ikke er rå i midten, hvis kødet deler sig i flager, og der er kommet væske på overfladen, der ligner mælkehvide bobler. Hvis laksen ikke er færdig, så giv den et par minutter mere. Laksen smager også glimrende kold og holder sig i op til to dage i køleskabet.

SUNDHE DS

FIF: Fisk er jo godt for næsten al Er du kla r over, at t. fiskeprote ud til at sætte gan in ser g ib Brunt fe dtvæv bræ runt fedtvæv? nder kro af og lav psfedt er det om til varme, det ikke så sætter si g på si d eb en ene. TIP: andre alle mulige ge u e d br le så k på al Du kan og ks. Og tæn laksen. ud over la e hen over slags fisk ss ry d n ka men, u d om r, sk ie id et sp krydder e, fintmal rter som ej u er em d rk yd Karry, gu er friske kr ll E i. il ch . eller en og timian allehånde ve, så tag rosmarin æret udga bl ig el rk vi e skiver d n en ty ve ir la ap al ip Hvis du sk skær den på lakerne oven appelsin og . Læg skiv økologisk iv ede kn os p m ar eget sk toppet med med en m ter de blev smag. ef ge e, an rn or ke at sestyk delik når et giver en e det hele, tomater. D gtens spis sa n … e ka d u n d Og ja, meget ty iverne er appelsinsk llen. også skræ

Uhyrligt gode konfektkugler Spiselige stjerneskud er vist den bedste betegnelse. Nok til at 7-8 personer kan smovse i flere timer.

Du skal bruge:

6 dl mandler 6 dl udstenede dadler, der ikke er alt for tørre 1 tsk. stødt kanel ¼-½ tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker!) ¼ tsk. stødte nelliker ¼ tsk. stødt kardemomme ¼ tsk. grøn eller sort peber Fintrevet skræl og friskpresset saft af 1 økologisk appelsin Ægte kakaopulver

Sådan gør du:

Kør mandler, dadler, kanel, vanilje, nelliker, kardemomme og peber i en foodprocessor i et par minutter, til alt er helt finthakket. Massen skal være så fin, at man kan presse den sammen med fingrene. Tilsæt appelsinsaft, og kør det hele igen, til det samler sig og er som f.eks. en figenstang. Bland appelsinskræl med 4-5 spsk. kakaopulver i en stor skål. Tril mandel-dadelmassen til kugler, og rul dem i kakaopulver og appelsinskræl. Spis så mange konfektkugler, du kan, med det samme, og gem resten i køleskabet til senere. De kan holKøkken tip: Du kan de sig op til 3 uger erstatte mandlern eller delv på køl … men så e h e is lt t med h pinjekern asselnød er, valnø der, lang tid kan man dder og de jordn endda u ødder. D ikke holde sig i sa lt e a dlerne k erstattes an delvis med rosi skindet. t tranebæ ner, fig ner, tørr r og abri ede koser. H tørrede alvdelen frugt ska af den l d o g være d Brug cit ronsaft o adler. g skræl for appe i stedet lsin. Sid st, men mindst, ikke kan kak aoen med caro erstattes b.

helse / august 2012

35


din sunde webshop

SAFT & RAFT KRAFT

Besøg bogshoppen, og find inspiration til bøger om sundhed og helse. Læsestof, der hjælper dig til en sundere livsstil. Vi har et stort udbud i bøger og produkter, der på en naturlig måde inspirerer dig til at opnå en forbedret livsstil.

www.saftkraft.dk eller ring på tlf. 7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00–12.00 for at bestille.

NY

Immunforsvarets Nye ABC

Immunforsvaret skal beskytte os mod infektioner, forgiftninger mv. Det skal arbejde optimalt - ellers kan der opstå allergier, leddegigt og andre autoimmune sygdomme. Det koster mange lidelser og sygedage, når immumforsvaret er svagt eller afsporet. Vi kan heldigvis selv nå langt ved at behandle årsagerne og ruste immumforsvaret gennem sund kost, tilskud og levevis. BESTILLINGSNR: 1272 H

Månedens bog

Kr.

249,-

Fyr og flamme – grill med Lene Hansson Denne bog viser, hvordan man sagtens kan forene kul, grillhandske og grilltang med en sund livsstil. Der er grillretter for enhver smag: Opskrifter med grønsager og salater, fisk og skaldyr, kylling, kalkun, and, okse, kalv og lam samt grillede snacks, tilbehør og dejlige desserter. BESTILLINGSNR: 1273 H

Kr.

249,-

For højt blodtryk - hvad gør du? 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk, som kan resultere i hjerte-kar-sygdomme. Ved at ændre motions- og spisevaner - og også ved hjælp af medicin - kan man sænke sit blodtryk tilstrækkeligt. Som ekstra bonus får man generelt en sundere livsstil. BESTILLINGSNR: 1271 H

Kun

Gælder så længe lager haves.

99,-

Hvad fejler du i grunden?

Carsten Vagn-Hansen har skrevet bogen, der må kandidere til at blive hele familiens store lægebog. Læseren kan lære sig selv at identificere de grundlæggende årsager til, at vi føler os syge. Bogen er sprængfuld af opdateret viden bl.a. om, hvad vi selv kan gøre for at blive raske eller leve godt med de sygdomme, vi ikke kan komme af med igen. BESTILLINGSNR: 1278 H

Kr.

36

helse / august 2012

269,-

Mad uden mælk Forfatteren, Signe Lykke Skonnord, mener, det skal være nemt at leve et liv uden mælk og har derfor skrevet bogen ”Mad uden mælk.” Bogen henvender sig til dig, som ønsker at få hjælp og inspiration til en hverdag helt uden mælkeprodukter. Opskrifterne er enkle, velsmagende og sunde. Derudover er de lavet med ingredienser, som kan købes i de fleste dagligvarebutikker. BESTILLINGSNR: 1279 H

Kr.

195,-


Spar kr. 90229,-,-

Spar kr. 70199,-,-

Normalpris

Normalpris

S kr. par 1 Nor malp 49, ris 2 48 ,-

Sp kr. ar 5 Nor malp 4,ris 1 4 9,-

Sund nu Bogen beskriver, hvordan vi kan aktivere kroppens afgiftningsorganer og dermed opnå fysisk og psykisk balance. Indeholder 1-, 3- og 7-dages kure med lækre og enkle madopskrifter. BESTILLINGSNR: 1274 H

Vitaminer og mineraler

Parforhold og livet med børn

Kræft for viderekomne

I denne bog kan du finde den nyeste viden om vitaminer og mineraler, ligesom du kan læse om, hvordan det indvirker på vores krop, når vi mangler dem. HJÆLP TIL SELVHJÆLP: Bogen indeholder et skema, så du let kan finde ud af, hvilke vitaminer og mineraler du evt. mangler.

Tiden med små børn er en stor udfordring for de fleste parforhold, hvor mange oplever, at de for en tid glider fra hinanden. Denne bog giver redskaber til at tackle den nye tid på det praktiske såvel som det følelsesmæssige plan.

Merete Birkelund argumenterer i sin bog for, at indsatsen overfor kræft ikke skal bæres af angst og panik, men af indsigt, klarhed og evnen til at se uvisheden i øjnene.

BESTILLINGSNR: 1275 H

NU KUN

139,-

NU KUN

95,-

BESTILLINGSNR: 1277 H

BESTILLINGSNR: 1276 H

NU KUN

129,-

Sp kr. ar 9 Nor malp 0,ris 1 8 9,-

NU KUN

99,-

Sp kr. ar 5 malp 3,ris 8 8

Nor

,-

Spar 50 kr. 9,29,5 0 Normalpris

Spar kr. 60,Normalpris 98,-

Ølmaven

Rød solhat

Her er en bog til manden, der har alt, inkl. en ølmave! Hvis du var vild med måden at formidle sundhedsstof på i Kernesund-bogen, så er her en pendant målrettet mænd. Om fordele ved diæter målrettet den enkelte pakket ind med humor, personlige erfaringer fra fl ere mænd, produkttips og opskrifter på lækker mad med næring til en sund og energisk krop.

Bogen handler om, hvordan en urtegartner trues på sin eksistens af medicinmafiaen, mobiliserer sit netværk og går i aktion. Det bliver åbenbart, at pillemafiaens brancheorganisation systematisk arbejder på at forbyde eller vanskeliggøre alternativ behandling og brug af helbredende urter, der har været brugt i årtusinder.

BESTILLINGSNR: 12710 H

NU KUN

99,-

BESTILLINGSNR: 12711 H

Problemer med maven

Naturlægens værktøjskasse

Måske har du også svært ved at holde vægten oppe, selv om du spiser meget? Eller svært ved at holde vægten nede, selvom du spiser meget lidt. Det er nogle af de almindelige problemer, som du kan få en forklaring på her i bogen. Udfyld spørgeskemaet, følg ugeplaner, prøv opskrifter - og lær din krop bedre at kende.

Den landskendte naturlæge Oscar Christensen har i sit virke i mere end 30 år opnået en masse gode erfaringer som han rundhåndet deler ud af i dette hæfte. Han fokuserer i dette hæfte primært på det vel nok væsentligste område i vores krop, sundhedens fundament: Fordøjelsen!

BESTILLINGSNR: 12712 H

NU KUN

38,-

Stærke tilbud

Helse: Artikel

NU KUN

35,-

BESTILLINGSNR: 12713 H

NU KUN

20,-

helse / august 2012

37


Helse: Behandling

KRAM, MAD OG MASSAGE: M

»Jeg fik mit liv tilbage« 38

helse / august 2012


Helse: Behandling

I et tidligere sommerhus ved Vordingborg har krigsveteraner fra Afghanistan og Balkan fået hjælp til at vende tilbage til et normalt liv. Metoderne er alternative. Men de virker. Bare spørg Michael, som Helse har mødt. Af Lars Mandal / Foto Peter Hartley, Erik Bjørn & Co.

A i Bag om Michael Edward Michael Edward er 31 år og sergent ved Garderhusarregimentet i Slagelse. Michael har været i forsvaret siden februar 2005. Han har en HF-eksamen, og han har tidligere arbejdet blandt andet som bud og inden for hjemmeplejen. Michael blev udsendt til Afghanistan første gang i august 2008 som gruppefører i et infanterikompagni. Anden og seneste udsending var fra den 24. januar til den 31. juli 2011. Michael pendlede mellem forskellige positioner, og arbejdet bestod i at skabe kontakter mellem militær og civile. Michael har under sine ophold i Afghanistan været udstationeret på baserne Viking, Shia Agha, Price og Hazerat.

fstanden fra Afghanistan til Vordingborg er enorm. Ikke kun, når man måler den i kilometer. Sergent Michael Edward kan skrive under på, at man skal lede længe efter større modsætninger end en natpatrulje i buldrende mørke i en øde egn af Afghanistan sammenlignet med en krammer og en god gang massage på en briks ved en rolig strand i Sydsjælland. Kontrasterne står nærmest i kø, når Michael Edward skal beskrive, hvordan han havde det henholdsvis før og efter 14 dages ophold på det alternative behandlingssted Sindsro ved Vordingborg. – Jeg vidste intet om stedet, og selvom jeg havde en smule kendskab til meditation, så havde jeg lige som mange af de andre krigsveteraner på holdet en del forbehold over for det, som nogen kaldte for noget halløjsa. Men jeg skal da lige love for, jeg blev klogere. Og jeg har mærket på egen krop, at det virker. 100 pct. Begejstringen stråler ud af Michael, da Helse taler med ham om, hvordan det har været at få livet tilbage. Et sundt liv med fred og ro, god mad og en god nattesøvn. – Takket været mine fjorten dage på Sindsro er mine følelser blevet genetableret, og min krop fungerer igen normalt. Jeg har lært at tænke positivt, jeg har lært at mærke min egen energi; helt overordnet fik jeg kontakt med min krop og mit hoved igen – jeg fik mit liv tilbage. – Man skal huske på, hvor jeg kom fra. Jeg rodede rundt, arbejdede for meget, drak for meget, jeg vågnede ofte op i min seng med alt mit tøj på. Jeg var faldet i søvn i en brandert og havde hældt vin ud over mit tøj – det er

lidt af et mirakel, at jeg ikke har futtet mig selv og min lejlighed af. Jeg kunne slet ikke styre de mange tanker inde i mit hoved.

Bange for drømmene Michaels sidste tur til Afghanistan var fra den 24. januar til den 31. juli 2011. Han pendlede mellem forskellige positioner i det urohærgede land, og arbejdet bestod i at skabe kontakter mellem militær og civile organisationer. – Alt gik galt to måneder inde i min sidste periode derude. Jeg havde en del familiære problemer, og jeg blev sendt hjem på en ferieorlov. Kæresten og jeg slog op, det gik bare ikke længere, og min mor havde det ikke så godt, hun var syg. – Jeg boede på det tidspunkt på et veteranhjem i København, for jeg havde ikke noget sted at være, men jeg sagde hele tiden til mig selv – og alle andre – at de problemer ikke skulle ødelægge min karriere. – Jeg havde det dårligt, jeg kunne ikke sove, der var en masse underlige tanker inde i mit hoved, og jeg kunne ikke komme af med dem. Jeg var meget urolig om natten, jeg var bange for drømmene. – Samtidig var jeg meget opsat på at komme tilbage til Afghanistan, og efter nogle samtaler med en militærpsykolog fik jeg at vide, at jeg godt kunne tage tilbage. Det var jeg glad for, men da jeg kom derned, fandt jeg ud af, at jeg var rigtig alene. Jeg følte mig helt alene, men jeg havde ikke lyst til at tage hjem; jeg var bange for fremtiden, og jeg havde det bedst, når jeg arbejdede. Men Michael kom hjem. Tilbage i Slagelse, hvor han fandt en lejlighed og gik i gang med at opbygge et nyt liv. Det gik dog ikke helt efter planen.

helse / august 2012

39


Helse: Behandling Røg og druk – Jeg er indfødt københavner, og jeg havde det ikke godt med at bo i Slagelse. Jeg drak meget, gik meget i byen, tænkte meget, og jeg fandt ud af, at byen ikke var noget for mig. Slagelse var bare et sted, jeg arbejdede. Jeg ville helst ikke have fri, så jeg tog alle de vagter, jeg kunne få. På kasernen havde de heldigvis forståelse for min situation, så de lod mig arbejde langt ud over det normale. – Når jeg en sjælden gang holdt fri, kunne jeg finde på at køre en tur i min bil, jeg kørte bare rundt på må og få, og jeg sad nogle gange alene i min bil og gloede ind på tilfældige huse, ind i folks hjem. Gloede på mennesker, der havde et liv, de havde børn, en kone, noget at være sammen om. Michael levede et underligt liv. Trænede hver dag efter arbejde og røg som en skorsten. – Jeg talte med mine gode venner om, hvordan jeg havde det, men jeg kan

godt se i dag, at jeg ikke fortalte dem sandheden. De havde jo deres liv, så jeg pressede ikke på. Jeg drømte måske om, at de ville spørge mig, hvordan jeg havde det, men det gjorde de ikke. – Jeg talte på et tidspunkt med en meditationslærer, jeg havde mødt, men nej, jeg gik ikke til min læge, for jeg ville ikke have, at der skulle stå i mine papirer, at jeg var syg og gik til psykolog, fordi jeg ikke havde det godt. Michael fortæller, at han dog havde et par samtaler med en psykolog hos militæret. – Jeg havde det skidt. Tankerne, den konstante uro i mit hoved, fortalte mig, at jeg ikke var en skid værd. Jeg har senere fundet ud af, at det meste nok kan føres tilbage til min barndom. Jeg har været udsat for en række svigt. Jeg har hele mit voksne liv levet sammen med min mor, mine forældre blev skilt, da jeg var en ung dreng, og min far døde, da jeg var 13-14 år, jeg husker det ikke præcist. – Jeg kan huske, at jeg allerede den-

i Bag om Sindsro Sindsro er kursuscenter for mennesker, som ønsker at få kontakt til deres indre ro. På Sindsro får alle en individuel behandling, som de skal bruge for at finde deres egen ro. Behandlingsstedet hjælper mennesker med at finde ro og overskud til at vende tilbage til livet med nye redskaber og ny viden. På Sindsro arbejder behandlerne med en række temaer: Kroppens kemi via mad og bevægelse, sindets balance via samtale, kunst og undervisning. En særlig Sindsro-teknik, som støtter mennesket i at genfinde sin indre ro. I samarbejde med den enkelte deltager tilrettelægges et ophold, som tilgodeser den enkeltes personlige behov. Læs mere på www.sindsro.dk

Vær god ved dig selv, så du kan være god ved andre.”

40

helse / august 2012


Helse: Behandling

Michael hørte om Sindsro fra sin næstkommanderende på hold fem i Afghanistan, og senere læste han mere om stedet på nettet. – På et tidspunkt spørger en uddannelsesofficer i vores kompagni mig, hvordan jeg har det. Jeg er for en gangs skyld ærlig, så jeg fortæller, at jeg har det skidt. Jeg var begyndt at tage stoffer, amfetamin og kokain, for at få alle de forbandede tanker væk fra mit forvirrede hoved. – Hun hjælper mig med at skrive en ansøgning. Der var rigtig mange, der gerne ville med på holdet, så da jeg fik besked om, at jeg var blevet optaget, blev jeg superglad. Jeg kendte ikke de andre på holdet, jeg var den eneste blandt veteranerne, der havde været i Afghanistan, alle de andre havde været på Balkan. Michael husker, at han havde nogle klare forventninger om frihed; frihed til at slappe af. – Andre mennesker kan slet ikke forestille sig, hvordan det er at gå rundt i flere måneder i konstant spænding, evigt på vagt: Hver en lyd, hver en bevægelse bliver registreret og analyseret, min krop og mit hoved var blevet vænnet til at være i alarmberedskab. – Jeg drømte om hjælp til at sove uden afbrydelser, tænk sig: en hel nats søvn. Jeg var sikker på, at alene det ville give mig ro i sindet, så jeg kunne komme videre med mit liv.

ville bare bekræfte mig i, at jeg var et ordentligt menneske. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde før havde fået et kram af et voksent menneske. Jeg brød grædende sammen, hele min krop reagerede fysisk på denne menneskelige kontakt. – Den første uge forløb på den måde, at man langsomt åbner sig – man skal jo lige vænne sig til at være der. Behandlingen består af en mængde forskellige terapiforløb: Vi arbejder i haven, vi laver mad, vi maler og snakker sammen. Alle tilbydes desuden en særlig Sindsro-behandling. Den foregår ved, at man ligger på en briks i sit eget tøj med et tæppe over. Behandleren sidder for enden af briksen og trykker med en finger i panden og på et punkt på issen. Senere holder behandleren fast og solidt om personens hoved, og varmen breder sig fra hænderne. En behandling varer typisk mellem 20 og 30 minutter. – Det var hårdt at være hjemme på weekend mellem de to ugers behandling. Jeg kan huske, at jeg frygtede reaktionen, når jeg skulle tilbage til alt det kendte, efter at jeg havde fået renset min krop og mit hoved, men det gik fint. Den anden uge rustede mig med masser af energi, jeg kunne nyde hvert eneste øjeblik og alle de fremskridt, jeg gjorde. – Jeg var ikke bange for afslutningen. Nu skulle jeg hjem og reflektere over de ting, jeg havde oplevet, og jeg havde ikke problemer med at vinke farvel til de søde og rare mennesker, jeg havde mødt. Jeg så frem til mit nye liv, den sunde mad og et liv uden konstante tanker og uro. – Det var helt vildt fantastisk, alt var som en ferie for mig, og jeg kunne slet ikke huske, hvornår jeg sidst havde slappet af. Der er dog en enkelt ting, som jeg stadig arbejder med: Jeg har endnu ikke helt vænnet mig til at græde.

En ordentlig krammer

Status i dag

Michael har mange gode minder med sig fra opholdet på Sindsro. – Jeg glemmer aldrig det store kram, som jeg fik af den ene af behandlerne, Steen Kofoed, en af de første dage. Han

Michaels liv er i dag præget af ro og fred. Han har sagt farvel til stoffer og druk, og han er holdt op med at ryge. – Jeg kan da godt drikke lidt vin, hvis der er god mad på bordet, men

gang havde tanker om, at det var min skyld. Michael har på intet tidspunkt været sygemeldt. Han fortæller, at han ikke havde det godt med at være alene, og derfor kunne han slet ikke udholde tanken om at være hjemme, han har i stedet arbejdet så meget som muligt. – Jeg ville bare have det så dårligt med bare at være mig selv.

En hel nats søvn

Helt overordnet lærte opholdet mig, at vi skal respektere os selv.”

hvor jeg før ville drikke en flaske, nøjes jeg nu med et enkelt glas. – Jeg har genoptaget min fysiske træning, og jeg har virkelig lært noget nyt om mad. Jeg spiser sundt hver eneste dag. Mad-terapien har for alvor ændret mine madvaner. – Er det ikke interessant, hvad det er, der skaber vores spisevaner? Jeg har som rigtig mange andre været vant til at købe noget lækkert, hvis der kom gæster. Hvorfor skulle man ikke gøre det samme over for en selv? Det er da fjollet at straffe sig selv med noget elendig mad. Køb noget ordentligt, det er helt o.k. at forkæle sig selv. – Helt overordnet lærte opholdet mig, at vi skal respektere os selv, vi lærte at acceptere os selv, og vi lærte at sige: Vær god ved dig selv, så du kan være god ved andre. Michael husker, at han i de første uger efter behandlingen levede som i en rus. Nogle af tankerne er langsomt vendt tilbage, men nu kan han styre dem. – Jeg har senere været i det, der kaldes tankefeltsterapi, og det er jeg glad for, det virker rigtig godt for mig. Michael har fået en lejlighed på Frederiksberg. – Alt er dejligt nyt, der er rigtig mange glæder i mit liv, og jeg kan mærke, at opholdet har givet mig en mængde redskaber til at klare de vanskelige situationer. Jeg er gået i gang med at søge en uddannelse som landmåler. Jeg tror på mig selv, jeg har fundet ud af, at jeg godt kan; jeg oplever mange situationer, hvor jeg bliver accepteret, og det giver naturligvis både selvværd og selvtillid. – For mig har det været startskuddet til et nyt liv – jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der var sket med mig, hvis jeg ikke var kommet med på holdet.

helse / august 2012

41


Helse: Nyt

Motion skal hjælpe demente

TANDEMCYKLING

Otte demensklinikker i Danmark er lige nu i gang med et historisk stort forskningsprojekt, kaldet ADEX, der forløber over de næste tre år. 200 patienter skal træne 3 gange om ugen over et halvt år på lokale træningscentre under vejledning af erfarne fysioterapeuter. Sideløbende skal patienterne bl.a. gennemgå kognitive tests samt afgive blodprøver for at måle træningens effekt på sygdomsudviklingen. Overlæge Steen Hasselbalch fra Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet håber, at forsøget vil bringe ny viden om Alzheimers sygdom, der kan hjælpe de 45.000 danskere, der lider af denne form for demens.

Forskere i USA er for ganske få år siden blevet opmærksomme på, at tandemcykling med meget hurtige omdrejninger (90 omdr/min) væsentligt kan reducere parkinsonsymptomer – stivhed, rystelser, mindsket mimik m.m. På baggrund af dette har de udviklet metoden ”Forceret Træning”. Ved denne form for træning, bliver patienterne passivt bevæget hurtigere, end de selv kan cykle. Et forsøg på Cleveland Clinic i USA viste, at den ”Forcerede Træning” kan forbedre af hjernefunktionen hos parkinsonpatienter, svarende til den virkning parkinsonmedin har. Denne forbedring kunne ikke ses i kontrolgruppen, der dyrkede motion ved egen kraft. På baggrund af de nye undersøgelser har producenten Reck Motomed videreudviklet sin velkendte cykel, så den nu kan opfylde kravene til ”Forceret Træning”. Motomed VIVA2_Parkinson giver patienten mulighed for at passivt blive bevæget af en motor med op til 90 omdrejninger i minuttet. Motionscyklen betyder, at hverken vind, vejr eller manglende træner kan stå i vejen for at give både parkinsonspatienter, alzheimerspatienter og andre forceret træning.

Læs mere om projektet på www.videnscenterfordemens.dk/ADEX

Klar, parat – hjerne! At motionere hjernen kan betyde lidt af hvert – her er lidt hjælp...

Koder kan hjælpe i hverdagen Mennesker med ADHD, demens, senhjerneskade, autisme og andre kognitive udfordringer kan nu få hjælp af den nyeste mobilteknologi og nutidige trend, QR-koder. Virksomheden Curaga har skabt et nyt hjælpemiddel til at klare helt konkrete opgaver i hverdagen, MOBI:DO, som allerede virker lovende i forhold til at fastholde den ramte på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Ved hjælp af de efterhånden kendte QR-koder, der scannes med mobiltelefonen, får brugerne direkte adgang til to-do lister og vejledninger, der gør det nemmere at bevare koncentrationen om de enkelte opgaver og samtidig

42

helse / august 2012

skabe et overblik over hverdagens gøremål. Opgaverne er forinden oprettet i et webbaseret computerprogram, hvor QR-koden er blevet genereret og printet ud. MOBI:DOs trinvise vejledninger kan laves med tekst, billeder, lydindtalelser samt videoklip og struktureres med varighed og kalenderpåmindelser. Det betyder, at alle koder kan tilpasses optimalt til den enkelte bruger og dennes individuelle behov. Scan QR-Koden og se demonstrationvideo eller se og læs mere på www.mobido.dk.


Mere blod til hovedet Nedsat blodtilførsel til hjernen og til kroppens yderpunkter (underben, fødder og hænder) kan føre til både hukommelses- og koncentrationsbesvær, træthed, svimmelhed, hovedpine, susen for ørerne, kolde hænder og fødder og gangudløste smerter i benene. Jemo-pharm Ginkgo Biloba er et naturlægemiddel, der indeholder ekstrakt af Ginkgo Biloba træets blade. Ginkgo Biloba træet hedder også tempeltræ, og ekstrakter af bladene har været anvendt som medicin i mange hundrede år. De aktive stoffer (flavonglycosider og terpenlactoner) virker ved at udvide blodkarrene og øge blodgennemstrømningen i kroppens væv, og produktet har en veldokumenteret effekt på de lidelser, der skyldes dårlig blodcirkulation.

SÆT PLASTER PÅ Alder, kost, alment helbred generelt, gener og miljøet kan være medvirkende faktorer for om at person udvikler Alzheimers, men udover forhøjet blodtryk og rygning, er der meget få enkeltfaktorer, der medfører højere risiko. Mange mennesker frygter, at de kan “overføre” Alzheimers sygdom til deres børn, men med nogle få sjældne undtagelser, er der kun en lille stigning i risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom, hvis du har en nær pårørende med sygdommen. På nuværende tidspunkt findes der ingen helbredelse for Alzheimers sygdom. Men der er behandlinger, der kan afhjælpe demenssymptomerne. Det er bl.a. blevet påvist, at Exelon depotplaster, der indeholder rivastigmin er en af de behandlinger, der kan hjælpe Alzheimers-patienter til at klare sig bedre. Depotplasteret er let at bruge og dosere, da de tynde, ugennemsigtige plastre bare skal klæbes på huden og skiftes en gang i døgnet. Du kan også læse mere om demens og få gode råd til pårørende på producentes hjemmeside: www. novartis.dk.

helse / august 2012

43


Helse: Kost og ernæring

Podagra eller urinsyregigt:

Mange får nu levemandens lidelse De fleste forbinder nok urinsyregigt med alkoholiserede, aldrende levemænd. Men faktisk får flere og flere den smertefulde sygdom. Især antallet af kvinder stiger støt. Forklaringen er overvægt og overforbrug af alt det usunde. Af Hanne Vinther Mikkelsen / Foto Colourbox

V

i kender den fra Knold og Tot. Kaptajn Vom-gigten. Den stor-mavede søulk med den smertende storetå, som er sirligt bundet ind. Siden tegneserien blev kendt og elsket, har lidelsen haft et lidt komisk skær. For de fleste forbinder den nok med lettere afdankede, alkoholiserede levemænd med alt for stor appetit på alt syndigt og sødt. Urinsyregigt er

i Hvem får urinsyregigt/podagra? Den typiske patient er en overvægtig, midaldrende mand. Men lidelsen kan også ramme i en yngre alder. Og også kvinder får urinsyregigt, men som regel sker det først omkring overgangsalderen. Alle med usund livsstil er i risikogruppen, f.eks. hvis du drikker for meget alkohol eller sodavand og ryger. Visse sygdomme forøger også risikoen for urinsyregigt, som f.eks. ubehandlet højt blodtryk, sukkersyge, åreforsnævring og for meget fedt og farligt kolesterol i blodet. Medicin som thiazider, et vanddrivende middel, kan øge niveauet af urinsyre. Det samme gælder Kodimagnyl og aspirin. Arvelighed spiller også en stor rolle. Hvis andre i din familie har – eller har haft – urinsyregigt, er det sandsynligt, du også får det med den forkerte livsstil.

44


Helse: Kost og ernæring grevskabets gigt, hvorimod slidgigt er de hårdtarbejdendes skavank. Men det er en myte. Ganske vist er det en livsstilssygdom, men i dag rammer den bredt i alle samfundslag. For dem, der får urinsyregigt, er det svært at se det sjove. For sygdommen kan være særdeles smertefuld. Som regel kommer den snigende om natten. Mange oplever nemlig at få det første anfald, mens de sover. De vågner op med en vanvittig smerte og varme fra det betændte led. Nogle beskriver det som om, der er gået brand i kroppen. Huden hæver op og bliver helt spændt ud. Sommetider har man fået et svagt signal dagen før i form af en smule uforklarlig ømhed. Som regel i storetåen. Men det er ikke noget, de fleste tænker nærmere over, før urinsyregigten slår til for fuld styrke. Og stadig flere bliver ramt af urinsyregigt. Mænd som kvinder og ældre som yngre. Det er nu en af de gigtsygdomme, der er mest i vækst i Danmark.

i

Selvforskyldt eller arveligt Antallet af patienter på landets gigt-afdelinger stiger kraftigt. På Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten har man endda oplevet en fordobling de seneste år. Og kurven knækker ikke foreløbigt, forudser den ledende overlæge på Gigthospitalet, Lis Smedegaard Andersen. Tværtimod vil endnu flere fremover mærke følgerne af forkert livsstil. For ifølge gigtlæger er forklaringen forholdsvis enkel: Vi drikker for meget spiritus, spiser for sødt og fedt og har for meget sul på sidebenene. Men også medicin kan være synderen. Der bliver udskrevet flere smertestillende og vanddrivende midler, som angiveligt kan give akutte anfald af urinsyregigt. Men hos en større gruppe er sygdommen ikke selvforskyldt. Deres nyrer kan ikke udskille urinsyre nok, hvilket formentligt er en familiearv. Førhen var det nærmest et ukendt fænomen, at kvinder fik sygdommen. Men når kvinder kommer i overgangs-

Hvad kan jeg gøre for at undgå urinsyregigt? Tab dig, og bevæg dig: Overvægt øger din risiko og gør ondt langt værre, hvis du allerede har urinsyregigt. Du må dog helst ikke faste, da det bremser udskillelsen af urinsyre. Daglig fysisk aktivitet er vigtig. Det behøver ikke at være i et fitnesscenter eller fem kilometers løb. Alt tæller. Som en cykeltur, en gåtur, havearbejde, rengøring i rask tempo, tage trappen i stedet for elevatoren eller parkere bilen et stykke fra målet. Hvis du derimod pludselig dyrker motion, som du ikke er vant til, kan det fremkalde et anfald af urinsyregigt.

Gør dig GODE VENNER med DINE LED

Mælkebøttesaft - Naturens egen vitalitet og livskraft

Mælkebøttesaften er et dansk økologisk mælkesyregæret produkt med mere end 50 års gode erfaringer. Mælkebøttesaften er upasturiseret, dvs. uden tilsætning af konserveringsmidler eller alkohol. Et godt grundlag for en vital krop med overskud til en aktiv hverdag. Ren krop og god fordøjelse Mælkebøttesaften stimulerer opbygningen af tarmens naturlige indhold af bifidobakterier. Mælkebøttesaften leveres i praktisk 2 liters bag-in-box, 6-8 ugers forbrug. Forhandles i helsekostforretninger, samt udvalgte Matas butikker. Se mere på: www.herrens-mark.dk HERRENS MARK v/Michael Mohr Jensen Assensvej 17, 5580 Nr. Åby Tlf. 6478 1052, info@herrens-mark.dk

helse / august 2012

45


Helse: Kost og ernæring

i Hvad må jeg spise og ikke spise? SPIS GERNE: • Groft brød, ris og pasta. • Magert kød. • Magre mælkeprodukter. • Grøntsager og frugt. • Fuldkornsprodukter. • Hvidløg – hjælper med at udskille urinsyre. • Drik rigeligt med vand. Hvis du sværger til saft eller sodavand, skal det være sukkerfrit. • Gigtforeningen har udgivet kogebogen ’Sunde opskrifter med diætist Lotte Birk Thomsen’, hvor du får inspiration til nem og sund mad. Kogebogen indeholder fakta om kost ved urinsyregigt. På gigthospitalet i Gråsten anbefaler man patienter at spise 800 gram fisk om ugen. Hospitalets forskning har vist, at fisk og masser af frugt og grønt dæmper betændelsen og kan få stivheden og smerterne i leddene til at aftage. UNDGÅ HELT, ELLER HOLD IGEN MED: • Slik, sodavand, kager, hvidt købebrød. • Margarine, smør og fede mælkeprodukter. • Indmad som for eksempel lever, hjerte og torskerogn. • Rødt kød. • Fede fisk som makrel, sild, sardiner og laks. • Øl. • Stærk spiritus. • Tobak.

46

helse / august 2012

alderen, er de lige så udsatte for urinsyregigt som mændene. For kønshormonet østrogen har en vis beskyttende effekt mod at danne for meget urinsyre. Men når østrogenet svinder ind, stiger risikoen. Samtidig har nutidens generation af modne kvinder taget mange af mændenes vaner – og ikke mindst uvaner til sig. Urinsyregigt kendes også som podagra, som sidder i storetåen. Men gigten kan også ramme alle andre led. Det sker, når kroppen ikke kan komme af med urinsyren i blodet. Urinsyre er et affaldsprodukt, som opstår, når kroppen forbrænder proteiner. Hvis der stadig er for meget tilbage, kan urinsyren sætte sig som små, stikkende krystaller i leddene. Men urinsyre er ikke bare noget, vi selv danner. Vi får den også gennem alt det, vi spiser og drikker. Hvis du spiser forkert og for meget og bagefter smider dig foran fjernsynet, er du i farezonen.

Dovenskab og dårlige vaner Så der er meget, du selv kan gøre for at forebygge eller forhindre flere anfald af urinsyregigt. Du skal gøre op med dårlige vaner og dovenskab. Helt generelt bør du spise sundt, skære ned på indtaget af sukker og spiritus, stoppe med at ryge og lette dig fra sofaen. Du skal også drikke et par liter vand dagligt. For det nedsætter risikoen for urinsyre

i nyrerne. Sæt derimod proppen i flasken, når der er alkohol i – især øl og stærk spiritus er skadeligt. Det bremser nemlig nedbrydningen af urinsyre, og så er det smækfyldt med sukker og kalorier. Hold også igen med sodavand, saft, slik og kager. Motion er et must. Både som forebyggelse, men også selv om skaden måske allerede er sket. For det holder dig slankere og gør musklerne omkring leddene stærkere. Start stille op, og dyrk motion dagligt, anbefaler gigtforeningen. Med bare en halv times let motion dagligt løber du lidt længere væk fra den stadig større gruppe, som nu får levemandens lidelse.

Behandling hos lægen Nogle oplever kun at blive angrebet af urinsyregigt en enkelt gang i deres liv. Andre får det igen og igen. Så er det nødvendigt med forebyggende medicin. Du må ikke selv forsøge at dulme smerten med Kodimagnyl, for det gør urinsyregigten værre. Lægen ordinerer i stedet et bedre egnet smertestillende middel. Den akutte tilstand behandles med smertestillende midler. Tilbagevendende gigtanfald behandles med medicin, der tager betændelsen, som f.eks. Kortison. En anden behandlingsmulighed er at give et middel, som fremskynder udskillelsen af urinsyre gennem nyrerne.

i Kosttilskud mod urinsyregigt Hvis du ønsker at prøve et naturlægemiddel eller kosttilskud, så søg information om det først. Gigtforeningen har samlet en række dokumentationer om de mest udbredte kosttilskud og naturpræparater. Flere internationale studier viser dog, at nogle kosttilskud kan forebygge eller mildne podagra-anfald. • Det er bl.a. fiskeolier og planteolier som omega 3, 6 og 9. • Tilskud af B-vitaminer. • Hvidløgskapsler er også gavnlige, fordi de hjælper med at udskille urinsyren. • Kirsebær skulle være særdeles effektive mod kaptajn Vom-gigten. • Nye forsøg i USA viser, at det hjælper at spise et halvt hundrede kirsebær til morgenmad. De får nemlig kroppen til at udskille urinsyren i løbet af nogle timer.


Læserrejser Som læser af bladet får du disse specielle læsertilbud.

Fire stjerner og et stort hjerte - fantastisk familietilbud i Østjylland

76L 2134

SPAR KR. 670,-

Montra Odder Parkhotel ★★★★ Montra Odder Parkhotel har en høj kvalitet og alle de faciliteter, som moderne gæster efterspørger, men samtidig er det et hotel, hvor hjertet er med i alt, hvad der bliver gjort.

Enkeltværelse: 1.395,1 barn u. 12 år i ekstra opredning incl. 1 børnemenu GRATIS 2. barn u. 12 år i ekstra opr. kr. 499,-

Odder ligger kun nogle få kilometer fra én af Østjyllands bedste og mest børnevenlige badestrande ved Saksild. Det tager kun ca. en times tid at køre til Legoland, og Tivoli Friheden og de andre spændende attraktioner i Aarhus er kun en lille halv times kørsel væk. Odder er i sig selv en charmerende handelsby med masser af liv og gode butikker. Måske var det også en idé med en dagsudflugt til Tunø eller Samsø?

Besøg os i Sønderjylland - bliv en oplevelse rigere

995,-

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse

• 2 x overnatning • 2 x morgenbuffet • 2 x 2-retters middag

Bestil nu på tlf. 76 26 19 60 Ankomst mandag t.o.m. fredag hele 2012. Der tages forbehold for udsolgte datoer.

L28 2134

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse

1.310,-

SPAR KR. 355,-

Christie’s Sdr. Hostrup Kro ★★★ Besøg os på Christie’s Sdr. Hostrup Kro og bliv en oplevelse rigere. Her kan I opleve den sønderjyske natur i al sin vælde - fra den frodige østkyst til den barske og særprægede vestkyst med diger og græssende får.

Enkeltværelse: 1.910,-

• 2 x overnatning • 2 x morgenbuffet • 2 x 2-retters menu

Vi glæder os til at byde jer velkommen her hos os, vi ser specielt frem til at præsentere jer for vores køkken og hyggelige atmosfære. Her på kroen har vi også vores eget mosteri og en vidunderlig urtehave. Trænger I til at blive forkælet, tilbyder vi flere forskellige wellness-behandlinger.

Bestil nu på tlf. 76 26 19 60 Ankomst mandag – torsdag frem til 20. december 2012.

Golf og Gourmet

- dejligt tilbud til livsnydere

L88 2134

Herløv Kro Hotel ★★★ Den oprindelige 150 år gamle kro er velbevaret og ligger med facaden mod byens hyggelige gågade. Tæt på kroen ligger byens smukke golfbane i dejlige omgivelser med skov og søer. Her har I mulighed for at spille på 18 eller 9 hullers bane. Efter en dejlig dag på banen bydes I velkommen i kroens hyggelige restaurant til en dejlig middag med efterfølgende overnatning i et hyggeligt og komfortabelt værelse. Opholdet afsluttes næste morgen med stor lækker morgenbuffet.

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse

940,-

SPAR KR. 235,• 1 x overnatning • 1 x greenfee på Skovlunde Herlev golfbane • Velkomstvin på værelset ved tjek ind • 3-retters gourmetmenu efter kokkens valg • 1 x stor morgenbuffet

Bestil nu på tlf. 76 26 19 60 Ankomst alle dage indtil 31. oktober 2012.

Ingen ekspeditions- og afbestillingsgebyr · Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl

Teknisk arrangør:

Bestil nu på:

www.smalldanishhotels.dk/helse eller ring på 7626 1960 og oplys: Rabatkode 2134 samt priskode · Åbent hverdage kl. 8.30-16.00

helse / august 2012

47


Helse: Sygdom og forebyggelse

, D A HVAD ER DET OG

SMITTER DET? Klamme symptomer og uvidenhed har ført til, at helt almindelige tilstande er endt som ’det, vi ikke taler om’. Vi afliver tabuer, lus og børneorm. Af Berit Udbye / Foto Ingimage

H

æmorider, vorter, svamp og lugtende udflåd. Enten er smittefaren stor, symptomerne sidder på kønsdelene, eller tilstanden involverer små levende væsener som lus, orm og mider. Det er måske grunden til, at vi ikke har lyst til at tale om dem. Men hvordan opstår et tabu egentlig? – Alle samfund har tabuer, og mange af dem har temaer som krop, sygdom og seksualitet. Tabuer opstår som regel, fordi man i visse samfund definerer forskellige fænomener som farlige, ubeha-

gelige eller skadelige, og så holder man op med at omtale dem eller betragter dem som ”forbudte”, siger Michael Hviid Jacobsen, der er professor i sociologi og beskæftiger sig med tabuer. Når det handler om sygdomme, betyder det noget, hvordan symptomerne ser ud, og hvor på kroppen de sidder: – De fleste kan for deres indre blik forestille sig, hvordan hæmorider ser ud, mens det er meget mere vanskeligt at visualisere f.eks. migræne. Hæmorider omhandler også et område af krop-

pen, som vi almindeligvis betragter som meget privat og som omgærdet af ”forbudte” handlinger, fantasier og deslige, og derfor ikke er noget, vi diskuterer åbent, siger Michael Hviid Jacobsen, og fortsætter: – Symptomerne forbindes ofte – uanset om det passer eller ej – med ting, vi i samfundet ikke bryder os om, f.eks. dårlig hygiejne, og derfor bliver de tabuer. Vi har set på nogle af de mest gængse, men til tider tabubelagte, gener:

LUS Med lægens ord:

Hvem får lus:

Der findes tre typer: Hovedlus, fladlus og kropslus.

Børn er mest udsatte for lus, fordi de nemt smitter hinanden under leg. Hos små børn er der lige mange piger og drenge med lus, mens det blandt de lidt ældre oftest er piger med langt hår, der får dem.

Hovedlus: Den mest udbredte lusetype. En blodsugende parasit, der kun lever på mennesker. Størrelse: 2-4 mm. Levetid: Fire uger (væk fra menneskekroppen 36 timer). Lusen bider flere gange dagligt i hovedbunden for at suge blod og udløser samtidig det stof, der klør. Efteråret er højsæson for lus, som elsker renvasket hår. Den dårlige nyhed er, at lusene i stigende grad bliver modstandsdygtige over for de kemiske lusemidler.

48

helse / august 2012

sam. Når kæmningen er startet, smitter man ikke. Behandlingen varer 17 dage.

Kemiske metoder: • Luseshampoo - der findes flere mærker. • Skift middel, hvis lusene ikke dør.

Smitter det:

Andre metoder:

Ja, det er meget let at blive smittet ved direkte kontakt eller brug af inficeret tøj, børster og kamme.

• Oliebaseret lusefjerner, der kvæler lusene. • Et mundstykke med tættekam til støvsugeren, som håret suges gennem. • Tøj og sengetøj vaskes – legetøj og andre ting skoldes.

Behandling: Kun personer med levende lus eller æg skal behandles. Den klassiske metode: Tættekam – tidskrævende, men til gengæld effektiv og billig. Bug Busting-metoden: Håret kæmmes hver 3. dag med tættekam og tættebal-

Forebyggelse: • Klip det lange pigehår. • Undgå at børn deler huer og andet tøj.


Helse: Sygdom og forebyggelse

SVAMP

VORTER

Med lægens ord:

Med lægens ord:

Hos hudlæge:

Fodsvamp: Den mest udbredte form for svamp. Ses oftest mellem de tre yderste tæer, hvor huden bliver rød, klør, svier eller sprækker, muligvis med små blærer.

Infektion med HPV-1 eller HPV-2. Disse to typer af human papillomavirus sidder især på børnehænder og –fødder, da mellem 10 og 15 pct. af børn i skolealderen har en eller begge HPV-typer.

• DCP-behandling, hvor ens eget immunforsvar trigges til at bekæmpe vorten. • Fotodynamisk terapi – vorten gøres lysfølsom.

Smitter det: Ja, fodsvamp trives godt i varme fugtige miljøer, hvor man går med bare tæer, f.eks. omklædningsrum. Smitten kan også sidde på sportsredskaber.

Behandling: • Huden smøres med svampedræbende creme, der fås i håndkøb, i en uges tid. • Strømper vaskes ved 60 °C for at slå svampen ihjel.

Neglesvamp: Opstår for det meste, når fodsvamp breder sig. Neglen bliver tyk og misfarvet, og der kommer sprødt, hvidt eller gulligt materiale under neglen.

Forebyggelse: Fodvorter: Sidder på fodsålerne og vokser, pga. trykket på foden, indad.

Smitter det: Ja, i høj grad. Især i bade- og omklædningsrum.

• Brug badesandaler i offentlige bade- og omklædningsrum. • Del ikke sokker eller sko med andre. • Undgå direkte kontakt med andres vorter.

Behandling: Fodvorter behandles efter sværhedsgrad. • Salicylsyre i håndkøb. • Frysning med flydende kvælstof. • Vorten skæres eller skrabes væk.

Smitter det: Da neglesvamp ofte optræder i duo med fodsvamp, gælder samme smitte.

Behandling: Tabletter mod svamp på recept tages i flere måneder, da medicinen skal indbygges i neglen og vokse med ud, for at svampen forsvinder.

Alle samfund har tabuer.”

Forebyggelse – fod- og neglesvamp: • Brug altid badesandaler, hvis du bader eller klæder om med andre, dvs. i sportsklubber, svømmehaller, fitnesscentre og lignende. • Hold fødderne rene og tørre. • Brug strømper af naturmaterialer. • Gå i luftigt fodtøj.

helse / august 2012

49


Helse: Sygdom og forebyggelse

HÆMORIDER Med lægens ord: Venerne i eller omkring endetarmen udvider sig, så blodet ophobes og skaber en knude. Ses kun sjældent hos mennesker under 30-års-alderen. Opstår oftest ved forstoppelse, hvor afføringen skal presses ud, hvilket får bækkenkredsløbets blodtryk til at stige så meget, at en hæmoride dannes.

Hæmorider: Ufarlige – men til gengæld r..irriterende.

Udflåd generer hver 5. danske kvinde.

UDFLÅD Med lægens ord

BØRNEORM

Udflåd fra skeden er normalt, hvis det er: • Slimet, lugtfrit, lyst eller mælkehvidt. • Almindeligt udflåd bliver gulligt, når det kommer i kontakt med luftens ilt.

Med lægens ord På et givent tidspunkt har hver 5. dansker hæmorider, der opdeles i fire sværhedsgrader: • Grad 1: Små hæmorider i endetarmen, der aldrig kommer uden for endetarmsåbningen. • Grad 2: Kommer frem under pres, men trækker sig selv tilbage. • Grad 3: Er hele tiden fremme, men kan trykkes tilbage. • Grad 4: Kan ikke trykkes ind.

Den mest almindelige ormeinfektion. En 1 cm lang trådlignende orm. Ormeæg findes bl.a. i mad, sandkasser, dyr, sengetøj og støv. Æggene klækkes i mavetarmkanalen, og den nye orm lægger æg ved endetarmsåbningen, hvilket klør hos nogle. Børneorm smitter flest børn, men voksne kan også få dem.

Smitter det: Smitter det: Nej.

Ja, men det kan let undgås, hvis barnet lærer ikke at sutte på sine fingre.

Behandling: Gradueres efter sværhedsgrad. Væn dig til dem. Cremer, salver eller stikpiller i håndkøb, der indeholder en kombination af smertestillende og sammentrækkende stoffer. Afføringsmidler mod forstoppelse. Fotokoagulation: infrarødt lys dræber en del af slimhinden. Indsprøjtning med fenol eller alkohol. Gummiring: placeres omkring hæmoriden, som visner hen – næsten smertefri. Operation.

Forebyggelse: Hold maven i gang – gå på toilettet, når du skal. Spis mange kostfibre, fuldkornsprodukter, frisk frugt og grøntsager. Drik rigelig væske. Dyrk motion.

50

helse / august 2012

Udflåd fra skeden er ikke normalt, hvis det: • Er kraftigere, tykkere eller har en anden farve, end det plejer. • Er klumpet og hvidt som hytteost. • Indeholder pus eller blod. • Brænder, kløer, giver udslæt eller ømhed. Hver femte danske kvinde i den fødedygtige alder bruger dagligt trusseindlæg, fordi hun er generet af udflåd. Søg læge, hvis udflåddet: • Generer, lugter, svier eller klør. • Pludselig ændres. • Er så kraftigt, at det er nødvendigt at bruge bind.

Behandling: Pyrvin i håndkøb som tablet eller mikstur til alle i husstanden. Hvis Pyrvin ikke virker: Stoffet mebendazol på recept.

Forebyggelse: Børneormen kan leve uden for kroppen i et par uger. Man undgår smitte ved at: • Vaske legetøj. • Gøre rent. • Klippe barnets negle korte, så ormeæg ikke kan sætte sig fast under dem. Lære barnet, at det ikke • Lære skal sutte på fingrene eller resten af hånden.

Smitter det: Nej, normalt udflåd smitter ikke!

Behandling: Ingen, da normalt udflåd ikke er en sygdom. Er det unormalt – søg læge.

Forebyggelse: • Vask ikke skeden - den er selvrensende. • Vask de ydre kønsorganer én gang dagligt med mild sæbe eller intimsæbe.

Børneorm – sandkassen er et farligt sted.


MINIFERIE

REJS MED RABAT

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen

i Nordtyskland 4 dage på hotel i Treia, Schleswig-Holstein Osterkrug Treia Velkommen til det hyggelige Nordtyskland. Her er I godt indkvarteret på et hotel med velrenommeret køkken i det gamle, danske land, der har rigtigt meget at byde det voksne publikum. Hotellet ligger eksempelvis kun 21 km vest for Slesvig by, hvor I bør begynde miniferien med at opleve Slesvig Domkirke, der snart er 1000 år gammel. I bør heller ikke snyde jer selv for oplevelsen af Gottorp Slot, hvor man finder en række museer med spændende, arkæologiske fund – herunder bl.a. den 3 tons tunge egetræsbåd Nydambåden – sammen med interessante samlinger af kunstgenstande med historisk værdi. Ankomst: Fredage frem til 14.12.2012.

Præmier for over 70.000,-

HAPPYDAYS STORE SOMMERKONKURRENCE Se hvordan du deltager på

www.happydays.nu

Pr. pers. i dobbeltværelse

1.249,-

Osterkrug Treia

Pris uden rejsekode kr. 1.399,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 3 x 3-retters middag/buffet • 1 velkomstdrink

WEEKEND

HYTTEFERIE

3 dage på 3-stjernet hotel i Nordtyskland

4 dage på 3-stjernet hotel

i Sverige

i Mecklenburg-Vorpommern Ringhotel am See

Pr. pers. i dobbeltværelse

849,-

Pris uden rejsekode kr. 999,-

Pr. pers. i dobbeltværelse

Dala Wärdshus

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 velkomstdrink • 2 x 3-retters middag/buffet • Kurafgift

1.099,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 3 x 2-retters middag/buffet

Pris uden rejsekode kr. 1.249,-

Ringhotel am See ★★★ I gåafstand fra centrum af den hyggelige, lille by Grevesmühlen, ligger hotellet lige ved søen Vielbecker. Her er lagt op til en dejlig miniferie med mulighed for rigtig mange udflugter. Byens vartegn er en flot, gammel mølle fra 1878 i hollandsk stil, og den var i funktion frem til 1970. Men også bykernes ældre huse og kirker 3 dages miniferie er værd at kigge nærmere på.

Dala Wärdshus ★★★ Naturen i Dalarna er ganske storslået og inviterer på masser af aktiviteter i det klassiske, grønne landskab, der danner ramme om nogle af Sveriges største kulturelle oplevelser. Her indkvarteres I i flotte, rustikke bjælkehytter, der er så karakteristiske for Sverige, tæt på Siljan – den prægtige sø – hvis skønne kyststrækning lover en ferie med nærmest uanede muligheder.

Ankomst: Valgfri i perioden 1.10.-21.12.2012.

Ankomst: Valgfri frem til 20.12. samt i perioden 27.-31.12.2012.

Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

5 % RABAT PÅ FÆRGEOVERFART Brug linket på www.happydays.nu

KUN 1.149,-

Gode børnerabatter ved to betalende voksne – ring og hør!

www.happydays.nu 70 20 34 48

Bestil på Åbent hverdage kl. 8-17 samt weekend kl. 10-15

Husk rejsekode: HELSE

helse / august 2012

...eller ring

51

Teknisk arrangør:


Helse: Min medicin

TABUISEREDE LÆGEMIDLER:

PILLER, MAN IKKE TALER OM … Ligesom nogle sygdomme kan være omgærdet af tabuer og misforståelser, bliver også nogle lægemidler udsat for øgenavne og fordomme. Denne tabuisering kan føre til, at patienter undsiger sig behandling eller går skæve veje for at skaffe lægemidlerne mere anonymt. Nedenfor ser vi på to typer lægemidler, der lider under denne tabuisering. Henholdsvis antidepressiva og potensmidler. Af Julie Myhre og Line Laier-Brodersen, Lægemiddelindustriforeningen / Foto Shutterstock

E

r lykken en pille? Kært barn har mange navne, men særligt ét navn hænger ved gruppen af lægemidler til behandling af depression – nemlig kaldenavnet lykkepiller. Det er et navn, som har skabt misvisende associationer om, hvad antidepressiv medicin er, og hvilken effekt det har på patienterne. Der findes flere forskellige typer af lægemidler mod depression. Men fællesnævneren er, at de alle virker ved at påvirke mængden af et eller flere af de signalstoffer i hjernen, der regulerer vores følelsestilstand. De hjælper dermed med at genoprette den kemiske balance i hjernen, som gør, at man som depressionsramt igen føler en grad af velvære. – Man bliver ikke lykkelig alene ved at tage et lægemiddel mod depression, men behandlingen kan hjælpe en depressiv patient med at genvinde modet på livet, forklarer Jeanett Bauer, som i kraft af sit arbejde som speciallæge i psykiatri og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab ser mange depressionsramte. – Der er ikke noget lykke ved det, for det udløser ingen lykkefølelse, som man kender det fra rusmidler. Antidepressiv behandling virker ved at normalisere stemningslejet hos patienter med en depression.

52

helse / august 2012

Derfor ærgrer det Jeanett Bauer, at den medicinske behandling i folkemunde har fået det misvisende kaldenavn ’lykkepiller’. Hvis det stod til hende, skulle betegnelsen ’lykkepiller’ forbydes.

Navnet, der stempler Når antidepressiv medicin kaldes ’lykkepiller’ i medierne og folkemunde, kan det have direkte negative konsekvenser for de personer, der kan have gavn af den medicinske behandling. Det underbygger en dansk undersøgelse, der viser, at patienter i antidepressiv behandling føler sig stemplet på grund af den misvisende betegnelse for deres medicin. De oplever at blive opfattet som mennesker, der tager et lægemiddel for at opnå en kemisk form for glæde og lykke. For nogle patienter kan stigmatiseringen ende med, at de stopper med at tage deres behandling før tid. Og det kan øge risikoen for et tilbagefald, påpeger formanden for Dansk Psykiatrisk selskab. – Det er vigtigt, at man ikke stopper med at tage antidepressiv medicin midt i den planlagte behandlingsperiode og uden at konsultere sin læge. Hvis antidepressiv medicin skal virke optimalt, bør man tage medicinen i den anviste mængde og periode, siger Jeanett Bauer.

Hun efterlyser mere respekt og forståelse for de mere end 200.000 danskere, der lider af depression, hvoriblandt en del har behov for behandling med antidepressiv medicin. Læs mere om behandling af depression i Lifs politiske udspil om depression på: www.lif.dk eller i casen om udviklingen inden for psykofarmaka på www.menneskerogmedicin.dk.

Sovekammertabletten ovekammertabletten Der er ikke mange lægemidler, der handles i lige så stor stil over internettet som potensmidler. Det skyldes formentlig flere faktorer, men tabuiseringen er én af dem. Den driver især mænd i armene på lyssky internetbutikker, der ikke skyr nogen midler for at sælge deres potensmidler. De fleste af os kender til spam-mails fra mærkelige udenlandske hjemmesider, der gerne vil sælge os potensmidler til favorable priser. De skyr ingen midler, og de bliver ved, for indimellem er der nogle, der bider på og fristes af den let tilgængelige og anonyme bestilling af potensmidler. Men det er ulovligt og i mange tilfælde også farligt at bestille receptpligtige læge-


Helse: Min medicin midler fra udenlandske ikke-godkendte hjemmesider. Det fortæller Ulla Høegh, chefkonsulent i lægemiddelindustriforeningen: – Mellem 100 og 150 ulovlige pillepakker bliver hver uge konfiskeret af SKAT i tolden i Danmark, og mange af disse pakker indeholder potensmidler. Det er pakker produceret i lande uden for EØS (EU samt Norge, Island og Liechtenstein), og mange er desværre produceret af mistænkelige producenter, der ikke har fået lægemidlet godkendt og kvalitetskontrolleret i afsenderlandet, forklarer Ulla Høegh og fortsætter: – Derfor er der ingen garanti for, at disse lægemidler overhovedet virker og reelt indeholder det, der står på pakken. Ofte er der tale om produkter med

for lidt, for meget, forkert eller slet intet virksomt stof i. Eller i de værste tilfælde indeholder lægemidlerne cement, malingrester, kølervæske, lak eller andre farlige stoffer, der kan være direkte skadelige for helbredet. Fra udlandet kendes flere eksempler, hvor folk er gået i koma, har fået permanent hjerneskade eller er døde af at tage potenspiller, der ikke er testet og godkendt som lægemidler.

Vær kritisk på nettet For mange er det på grund af tabuer og fordomme svært at gå på apoteket og købe et potensmiddel, og derfor foretrækker de at købe dem mere anonymt på nettet. En hurtig søgning viser, at der er rigeligt med hjemmesider, der udbyder potensmidler i alle afskygnin-

ger. Men man bør være kritisk. Hvis man fortrækker at købe over nettet, kan det stadig godt foregå både sikkert og lovligt, forklarer Ulla Høegh. – Først og fremmest bør man være klar over, at potensmidler i Danmark er receptpligtige. Med en elektronisk recept fra lægen kan man købe pillerne på lovlig vis på internettet. Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at man handler hos ét af de danske internetapoteker: Apoteket.dk eller nemmedicin.dk, der sælger godkendte lægemidler til behandling af potensproblemer. Som privatperson har man også lov til at købe godkendte lægemidler fra andre EØSlande til personligt brug, mens det er ulovligt at købe medicin fra f.eks. Kina, USA eller Canada. Uanset om man bruger danske eller udenlandske forhandlere fra EØS-lanE dene, er det en god ide altid at være kritisk over for de mange hjemmesihjemmesi der, der tilbyder medicin mod impoimpo tens. Det er et lægemiddel på linje med al anden medicin, og derfor er det vigtigt at sikre sig, at det er et god godkendt lægemiddel, man indtager, så man ikke gør skade på sig selv. Find flere råd om køb af potenspiller over nettet på: www.farlige-potenspiller.dk.

i Fra hjertemedicin til potensmiddel Udviklingen af det første læge lægemiddel til behandling af impotens startede ved noget af en tilfældig tilfældighed, da en gruppe forskere i 1985 fik en idé til en ny hjertemedicin. Læs historien om, hvordan virk virkningen af det første potensmiddel blev opdaget. Find den og andre overraskende historier om medicin på www.menneskerogmedicin.dk, eller skan koden her

helse / august 2012

53


Helse: Helse nyt

SPRÆKKER DINE FINGRE? Det danske vejr giver tør hud, og rigtig mange døjer med sprækker på fingre og tæer. Nogen har held med at hele sprækkerne med en god salve, men for rigtig manges vedkommende er sprækkerne et generende tilbagevendende problem. Især kan huden omkring negleroden volde problemer med at hele op, da huden er meget tynd her. Et forholdsvis nyt produkt på det danske marked er en spray, der heler og beskytter sprækkerne. Når man sprayer produktet på sprækkerne, dannes der i løbet af ca. 40 sekunder en usynlig hinde, der minder om et gennemsigtigt plaster. Det lindrer smerterne og forhindrer sprækkerne i at brede sig. Derudover fremmer det helingsprocessen. Produktet, der bærer navnet SkinOcare Rhagadil, er vandafvisende og rækker til ca. 80 behandlinger. Kan købes på apoteket og hos udvalgte materialister og koster kr. 89,95 i vejl. udsalgspriser.

Bakterier i havvand Havvand indeholder en mængde bakterier, blandt andet vibrio- og shewanella-bakterier, der kan medføre sygdom hos mennesker. Det er især mennesker med nedsat leverfunktion, blodsygdomme eller nedsat immunforsvar, der er i risikozonen, og som derfor skal tænke sig om, før de hopper i bølgen blå. Bakterierne kan udløse øreinfektioner eller småinfektioner i huden. Bakterien trænger som regel ind gennem et sår i huden. Nogle havbakterier kan i sjældne tilfælde medføre alvorlig sygdom som blodforgiftning, der i værste fald kan ende dødeligt. Alvorlig sygdom kan udvikle sig meget hurtigt. Er du til gengæld rask og sund, er der dog ingen risiko for at kaste dig ud i bølgerne.

Sådan! Få bugt med de små ting, før de vokser sig store ...

Kvæl lusene Med resistente lusemidler og tidskrævende kæmninger er det ikke svært at lade sig overbevise om, at der må være mere effektive måder at bekæmpe lus på. Og der er andre muligheder: Nyda indeholder dimetikon – en silikone-olie, der trænger ind i luftvejene på de små kravl, og kvæler både lus, nymfer og æg. Indholdsstoffet er ogå effektivt mod resistente lus, og fordi olien virker, som den gør, skaber den ikke nye former for resistens. Flere studier har dokumenteret effekten af Nyda, som oven i købet er giftfri og kan anvendes fra 2 års alderen. Find Nyda på www.vitaflo.dk eller i Matas.

54

helse / august 2012

GRATIS MÆSLINGEVACCINATION TIL UNGE VOKSNE I resten af 2012 kan alle, der er født i 1974 eller senere, gratis vaccineres mod mæslinger. Der har været mæslingeudbrud i Danmark i 2002, 2006 og 2008, og i 2011 kom det største udbrud med 85 anmeldte tilfælde. Omkring en tredjedel af tilfældene var hos unge voksne, og blandt dem blev 70 pct. så syge, at de måtte indlægges. Mæslinger medfører tit følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde ses alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade og i værste fald dødsfald. Derfor skal det gratis tilbud sikre, at alle bliver beskyttede mod sygdommen. Mæslingevaccination gives som en triple-vaccination (MFR-vaccinationen), der beskytter mod både mæslinger, fåresyge og røde hunde. Der er ingen risiko ved at blive MFR-vaccineret, selvom man har haft en eller flere af sygdommene. Er du i tvivl, om du har haft mæslinger, eller om du er vaccineret, så kan du få svar hos din praktiserende læge.


VI TROEDE ALDRIG VI SKULLE HAVE EN COMPUTER OG NU HAR VI FÅET FRIHED TIL DET HELE. KNUD OG BENTE, ODENSE.

lige det vi hAr brug for… Vi troede aldrig vi skulle have en computer. Vi er slet ikke tekniske – her er alt hvad vi skal bruge – endelig en computer der er skabt til os.

hvad vi hver især har lyst til – høre musik – købe ind – bestille tid hos lægen, vi har fået oprettet netbank og modtaget vores første e-mail fra det offentlige.

Vi er kommet tættere på vores børn og børnebørn. Vi møder dem der hvor de er – på nettet. Det er en dejlig fornemmelse at imponere og overraske dem – det giver selvværd og livsglæde.

Får vi brug for hjælp, ringer vi til dukaPC – deres medarbejdere er så flinke og tålmodige – det er nemt, nummeret står lige der på skærmen.

så enkelt er det… s Se og køb dukaPC i din lokale PhotoCare butik eller bestil den direkte hos dukaPC på 77 34 18 18 eller www.dukapc.dk Computeren leveres direkte med posten eller afhentes i butikken.

Det er livsglæde – ganske enkelt… dukaPC har givet os frihed til det hele – nu kan vi gå på internettet og finde alt

Sæt stikket i, tænd og din dukaPC er klar til brug. Ingen bøvl. Gratis levering og 4 ugers fuld returret, uden omkostninger. dukaPC klarer alt det tekniske for dig.

BORDMODEL

6.995,-

Alt er indbygget i den 21,5” berøringsfølsomme skærm. Den oplagte løsning for dig, som aldrig har brugt en PC før.

BÆRBAR

4.995,-

Abonnement med internet Pris kr. 249,-/måned dukaPC abonnementet inkluderer internet forbindelse (op til 4/1 Mbit med 5 GB forbrug pr. måned), løbende opdatering af computerens programmer, antivirus og fri adgang til telefonisk hjælp. Abonnementet har ingen bindingsperi-

dukaPAD

3.995,-

ode og kan opsiges med dags varsel.

Enkelt og let design med stort tastatur, mus og tydelig skærm på 15,6”. Let at få plads til og tage med på farten. Elegant og enkel tablet med 10,1” berøringsfølsom skærm. Oplev glæden af frihed.

helse / august 2012

55

Oplev den i din lokale PhotoCare butik


Helse: Sundhed.dk

”Det er kun sportsidioter, der hopper over,

hvor gærdet er hø

Rigtig mange danskere lever med en kronisk sygdom eller en livsstilssygdom, og hver dag påvirkes deres livskvalitet af smerter, nedsat funktionalitet eller dårligt selvværd. Alt for få ved, at det faktisk er muligt at få vejledning og hjælp til at forebygge forværring gennem gratis sundhedstilbud fra kommunen. På sundhed.dk er det nu muligt at få et overblik over den enkelte kommunes sundhedstilbud. Af Cecilie Mazanti Kristiansen / Foto Das Büro

L

ige siden Hanne Larsson, 53, var barn, har hun været overvægtig. – Jeg har prøvet utallige slankekure og sultekure hele mit liv. Kure, der gav et hurtigt vægttab, men hvor jeg efterfølgende tog det hele – og mere – på igen. Til sidst var jeg oppe på at veje 160 kg.

56

helse / august 2012

For 10 år siden gik Hanne derfor i gang med at dyrke motion og spise sundere, og hun tabte sig 60 kg. Men de seneste år er kiloene begyndt at snige sig på igen, og derfor besluttede hun sig for, at hun måtte gøre noget. – Da jeg så det her blad fra Frederikshavn kommune, hvor de reklamerede

for kurset ’Fra overvægt til overskud’, tænkte jeg ’Så kan jeg da også prøve det’. Det var mest tanken om at kunne møde nogle ligestillede, der trak. Der var blandt andet indlagt fælles gåture i kurset, og det er langt nemmere at gå ture, når man er flere, forklarer hun. Hanne var dog også en smule skeptisk.


Helse: Sundhed.dk – Jeg må indrømme, at jeg tænkte, at jeg nok ikke kunne lære mere om slankekure. Men der havde jeg ikke fanget konceptet om, at det var en livsstilsændring.

En blanding af humor og alvor Hanne sendte en mail til kommunen om, at hun gerne ville deltage i det gratis kursus fra kommunen. Som en ud af tolv fik hun plads på holdet. – Vi skulle af sted hver anden tirsdag fra 15 til 17.30. Her gik vi i dybden med forskellige emner. Der blev fortalt lidt fra vejlederens side, og så blev der delt erfaringer. Der var tid til at snakke og grine, men også tid til at reflektere. Randi Svarstad arbejder som klinisk diætist i Frederikshavn Kommune, og har blandt andet været vejleder på det vægttabskursus, ’Fra overvægt til overskud’, som Hanne deltog i. Hun har god erfaring med de kommunale tilbud, som ifølge hende giver deltagerne redskaber til at tage hånd om deres egen situation.

øjest”

– Mange ved allerede rigtig meget, men der er også mange, der ikke har så stor viden. En del skal bare have øvelsen i at gøre det anderledes, mens nogle har behov for at tale med ligesindede. Hos os kan de få lov til at tale i grupper, og de lytter til hinandens historier. Det gavner dem meget, og det gælder både på kronikerområdet og i vægttabsforløb, forklarer hun. Hun er enig med Hanne i, at det er vigtigt med både humor og erfaringsudveksling. – Vi bruger meget humor og inddrager deltagernes egne erfaringer. De har jo alle sammen mange års erfaring med, hvad der lykkes, og hvad der ikke lykkes. Det har de brug for at dele med andre. Hvis det kun handlede om viden om kalorier, så ville alle jo være slanke. Derfor er det tydeligt, at der ligger meget mere i det. Randi kalder de gratis kommunale tilbud for en ’åben dør’, hvor det handler om at tilgodese den enkelte borger. Derfor ærgrer det hende også, at der ikke er flere, som benytter sig af tilbuddene, og det håber hun, sundhed.dk’s oversigt kan være med til at ændre på. – Der findes så mange oplysninger inde på kommunens hjemmeside, hvor sundhed og forebyggelse jo kun tæller en lille del. Derfor synes jeg, det er godt med en portal som sundhed.dk, hvor alle oplysninger er samlet. Forhåbentlig kan det være med til at få flere gjort opmærksomme på de kommunale tilbud, fortæller hun.

Den kommunale støtte er vigtig

Jeg er så heldig, at jeg får rugbrød fra min underbo.”

Hanne Larsson ser motivationen som en vigtig faktor. For hende er det nødvendigt, at man selv tager ansvar, hvis man vil se resultater på den lange bane. – Jeg kan godt lide ordene ’fra overvægt til overskud’. Det handler om at tage ansvaret for ens eget helbred tilbage. I mange år har vi lagt vores liv i hænderne på sundhedssystemet og troet, at det var deres opgave at kurere os. Sådan er det ikke længere. Hun mener dog samtidig, at man har brug for støtte til at lægge sit liv om. Og her kan de kommunale medarbejdere være et værdifuldt element.

– Det betød meget, at det var et samarbejde med Randi fra kommunen. Jeg kunne ikke have gjort det uden hende. Kommunen gør et godt og klogt stykke arbejde, siger hun og fortsætter: – De kommunale tilbud er jo også en kontrast til f.eks. en fedmeoperation, eller at man går til lægen for at blive rask. Her skal man selv gøre noget. Hanne har altid haft en skræk for at komme på vægten. Derfor var hun også nervøs, da hun skulle på vægten til sin tremåneders-opfølgning, som kommunen tilbyder deltagerne. – Jeg havde haft en hård tid, hvor jeg var blevet forbigået med to jobs. Det var svært for mig at håndtere, og derfor var jeg nervøs for vejningen. Jeg følte, at alle mine fejl ville blive afsløret, så snart jeg trådte op. Det viste sig, at jeg havde tabt 100 g. Jeg var så fokuseret på vægten og tallet, men Randi sagde, at

i Sundhedstilbud Du kan finde en oversigt over din kommunes sundhedstilbud på www.sundhed.dk sundhed og livsstil sundhedstilbud. Kommunernes sundhedstilbud er for borgere med forskellige behov. Nogle af tilbuddene kræver en henvisning fra din læge, mens du kan tilmelde dig andre uden en henvisning. Gå ind på sundhed.dk og se, hvilke typer af sundhedstilbud din kommune har, og hvordan du tilmelder dig. Der findes tilbud inden for følgende områder, som dog varierer fra kommune til kommune: • • • • •

Alkohol og misbrug Rygestop Motion Kronisk sygdom Tilbud til ældre over 75

helse / august 2012

57


Helse: Sundhed.dk nu vidste jeg en ting mere om mig selv og min reaktion i sådanne situationer. Så var det bare med at finde ud af, hvordan jeg kunne undgå at blive stresset, og hvordan jeg kunne komme de gamle vaner til livs. Det var en stor øjenåbner for mig. Randi forklarer, at denne reaktion er almindelig blandt deltagerne på kurset. – Kurset er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvor det handler om at tage små skridt. Mange forventer, at det skal gå hurtigt, og at det vil være ligesom at gå på kur. Derfor skal de vænne sig til, at det skal gå

langsomt. Det tager tid at tage på, så det tager også tid at tabe igen, forklarer hun. I dag har Hanne fået de nye vaner ind i sin hverdag, og hun har forstået, at det ikke handler om at stille urealistiske mål, som man alligevel aldrig når. I stedet drejer det sig om de små skridt, som giver succesoplevelser. – Det er kun sportsidioter, der hopper over, hvor gærdet er højest. Vi almindelige mennesker er nødt til at tage små, overkommelige skridt for at nå helt i mål, forklarer hun smilende. Og kurset har givet hende meget mere end et vægttab.

– Jeg kan huske for mange år siden, hvor jeg gik rundt i et storcenter, og folk blev ved med at køre ind i mig. De så mig simpelthen ikke. I dag smiler folk til mig, når jeg kommer gående. Det er fordi, jeg har en helt anden udstråling i dag, og det er livsvigtigt for mig.

Vi almindelige mennesker er nødt til at tage små, overkommelige skridt for at nå helt i mål.”

Også tilbud til kronikere Det er ikke kun i Frederikshavn kommune, at de har succes med de kommunale sundhedstilbud. I den anden ende af landet har Lejre kommune gode erfaringer med et kursus for KOL-patienter.

L

is Østerbye, 76, har haft astma i over 40 år. Da hun fyldte 75 år, fik hun besøg af en medarbejder fra kommunens lokalcenter i forbindelse med et forebyggende hjemmebesøg, som alle over 75 har ret til. Medarbejderen fortalte hende om de gratis tilbud, som Lejre kommune har til borgere med KOL (kronisk lungesygdom, red.), og som hun kunne få lov til at deltage i, hvis hun havde lyst. Det takkede Lis ja til. – Jeg har været rigtig glad for at deltage i KOL-forløbet. Det har hjulpet mig meget, og jeg har blandt andet lært at trække vejret rigtigt og få vejrtrækningen på plads, hvis jeg får åndenød. Jeg har også lært, hvordan jeg skal træne og gå. – Det betyder meget, at der findes de her gratis tilbud fra kommunen. Så får man hjælp til at komme i gang, hvis man ikke selv kan. Og så lærer man, hvordan kroppen fungerer.

58

helse / august 2012

Skaber fortrolighed med sygdommen Anette Mortensen er uddannet fysioterapeut og arbejder med blandt andet KOL-patienter som Lis på centret i Lejre kommune. Hun kan også mærke resultaterne. – De fleste får et stort udbytte af at være hos os. De er rigtig glade for det, og de kan også mærke den fysiske fremgang, der kommer med træning. Anette forklarer, at for KOL-patienter og andre kronikere handler det primært om at blive bedre til at klare hverdagens aktiviteter. Derfor indeholder kurset ud over træning også oplæg om medicinering, afspændingsøvelser og fysiologien omkring KOL som sygdom. – Det handler om, at patienterne skal blive fortrolige med deres sygdom, og at de skal have lyst til at træne fremover.

Fortsætter motionen Lis er færdig på kurset, men holder stadig motivationen oppe. Og hun føler da også selv, at hun har fået en række gode redskaber med sig hjem. – I dag går jeg tur hver dag og cykler på kondicykel. Jeg er også til styrketræning en gang om ugen i et af kommunens centre. Selvom Lis’ astma ikke kan kureres, har de nye redskaber betydet en stor forskel i hendes hverdag rent helbredsmæssigt. – Det går lidt op og ned, og det kommer meget an på mængden af pollen i luften, hvordan jeg har det fra dag til dag. Men jeg har nu i lang tid kunnet undvære at tage binyrebarkhormon, der har en masse ubehagelige bivirkninger, så det er jeg meget positiv over, siger hun og tilføjer: – Derfor må jeg jo bare blive ved med at træne.


EN SAMM TABER VI OS MERE!

Slankeforeningen Fnuggeline -netværk for svært overvægtige kvinder

Har du fået dit Pensionistkort? Masser af fordele og over 200 rabatsteder Lodtrækning på dit Pensionistkort nr. Deltag i vores ugentlige lodtrækning om 10 gavekort til f.eks. Føtex hver onsdag.

Bestil dit Pensionistkort på www.pensionistkortet.dk

Det er gratis at bruge Pensionistkortet! Rabattten får du med det samme, Nye tilbud Se de nye tilbud på hjemmesiden hver uge når du viser dit Pensionistkort Tilbud med op til 50 % rabat over hele landet. Pensionistkortet koster 100 kr. som et engangsbeløb. Hvis du bestiller Lokale og landsdækkende tilbud og til to personer til samme adresse, rabatter på f.eks. koster det andet kort kun 80 kr. • messer og arrangementer • håndværkere, rengøring, frisør, Pensionistkortet er fordelscomputerhjælp og meget mere og rabatkortet til pensionister 65+. • Fotobøger, rejser, weekendophold

Bedre liv

- fnuggeline.dk

Vil du være med?

Deltag selv i f.eks. • brevkasse, konkurrencer, krydsord, opskrifter

Find din lokalgruppe på www.fnuggeline.dk eller kontakt Karen Bak Andersen karenbak@mail.dk Tlf. 9783 1876

Bestil Pensionistkortet og læs mere på www.pensionistkortet.dk

Pia Brændstrup Sygeplejerske / Direktør Pensionistkortet.dk Pensionistkortet er en del af

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: © Gilles Saussier

■ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ■ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ■ Mad og behandling til stærkt underernærede børn Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på arv@msf.dk Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

helse / august 2012

59


Helse: Helse nyt

SNYD HJERNEN MED ET SPEJL Et ganske almindeligt spejl kan hjælpe mennesker med kroniske smerter, fantomsmerter, lammelser eller CRPS, der er en smertefuld sygdom i nervesystemet. Spejlbehandlingen går ud på, at man holder et spejl op, så patienten ikke kan se den arm, som er lammet eller som smerter. Derimod ser patienten et spejlbillede af sin raske arm. Ved at se på den raske arm. som bevæger sig og ikke gør ondt, kan man snyde hjernen til at tro, at det er den syge arm man kigger på, og at den er fuld funktionsdygtig.

– Har man ondt et sted på kroppen, bliver der populært sagt skabt et billede af smerten oppe i hjernen. Det er dét billede, som man forsøger at snyde hjernen til at viske ud, når man bruger spejlbehandling, siger overlæge Niels Søe Nielsen fra Gentofte Hospital til Politiken. Der er endnu ingen videnskabelig dokumentation på, at spejlbehandlingen virker, men undersøgelser i USA og Sverige viser, at behandlingen har en gavnlig effekt. Danske ergoterapeuter har gennem de seneste femseks år brugt spejlbehandling i forbindelse med genoptræning.

Værd at vide Fra forskningens og behandlingens verden.

Forskning i piskesmæld Psykolog Tina Carstensen har i forbindelse med sit ph.d.-studie undersøgt 740 personer med akut piskesmæld. Undersøgelsen viser, at en række psykologiske og sociale faktorer spiller en stor rolle i udviklingen af kronisk piskesmæld. Har man haft smerter før ulykken, er der tre gange så stor risiko for at få et kronisk piskesmæld, som hvis man ikke havde smerter.

60

helse / august 2012

Ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital kan man se forløbet på den måde, at selve ulykken og smerterne i forbindelse med det akutte piskesmæld kan udløse et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, som var til stede før ulykken. Sammen med en række vedligeholdende faktorer efter uheldet kan det føre til udvikling af kroniske smerter. Undersøgelsen er gennemført af psykolog, ph.d.-studerende Tina Carstensen og er en del af et fælles tværfagligt multicenterstudie med deltagelse af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital samt RygForskningsCenteret, Sygehus Fyn. Undersøgelsen er støttet af: Trygfonden, Sygekassernes Helsefond, Gigtforeningen, Forsikring og Pension, Aarhus Universitets Forskningsfond, Illum Fondet, Lippmann Fonden og Familien Hede Nielsens Fond.

Nyt behandlingsprincip mod brystkræft I et helt nyt behandlingsprincip transporteres en ekstremt kraftig kemoterapi direkte til kræftcellen. Det giver færre bivirkninger og længere liv, viser et forsøg med HER2-positive brystkræftpatienter. Forsøget er for nylig blevet fremlagt på en kræftkonference i USA. Det er ikke nyt, at man på den måde forsøger at sende kemoterapien direkte ind kræftcellen, men det er nyt, at det virker. Behandlingen er et nyt princip, hvor Herceptin er nøglen til at komme ind i kræftcellen. Herceptin pakker så at sige kemoterapien ind og afleverer den direkte i kræftcellen, hvor stoffet får lov til at virke uden at ramme resten af kroppen. Det giver større effekt og færre bivirkninger, end behandling med kemoterapi almindeligvis giver. Herceptin (trastuzumab) er et antistof, som virker mod HER2positive kræftceller. Herceptin binder sig til cellerne med et stort antal HER2 og ændrer cellernes overflade. Immunforsvaret kan herefter skelne kræftcellerne fra de normale celler og ødelægge dem.


r – men alkoholiker ikke mejeg drikker re Minneso behand tahar hju ling titusin lpet d et bed er til re – uden liv a Vi kan lkohol. o hjælpe gså dig.

VIL DU ANNONCERE I HELSE? Så ring til Helle Hviid, på tlf. 7670 6432 og hør nærmere!

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere SJ Æ LL

Minnesotabehandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol. Vi kan også hjælpe dig.

AN D JY LL AN D

Ole ”B ogar Michels t” en

Døgnt 70 20 elefon www.t 40 80 jele.co m

SJÆLLAND - JYLLAND

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon ØKSNEHALLEN København 70 20 40 80 www.tjele.com

Danmarks største sundhedsmesse

28. til 30. september 2012 kl. 10 -18 180 udstillere - Foredrag hver time Prøver på behandlinger Smagsprøver og inspiration Økologiske fødevarer Økologisk og naturlig hudpleje Gratis sundhedsmagasiner og udstillerkatalog Entré: Voksne kr. 100,-

Børn u. 14 år gratis i følge med voksne

Arr.: Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

GRATIS entrébillet med vores nyhedsbrev. Tilmeld dig på www.Sund Livsstil.dk helse / august 2012

61


Helse: Motion

Seniorer strømmer til motion Flere og flere ældre vælger fitness, gymnastik og svømning i kampen for at holde sig i god form. Og indsatsen er godt givet ud, for helbredet har stor gavn af det. Et projekt i DGI-byen -byen i København skal lokke endnu flere til. Af Lars Mandal / Foto DGI, Preben B. Søborg, Kasper Juul Jensen og Cecilie Sejer.

P

ulsen op. Et godt grin. Og lidt hyggeligt samvær bagefter over en god snak, lidt frugt, et glas vand og en kop kaffe. Gejsten ligefrem stråler ud af Anne og Birger, når de skal fortælle om deres erfaring med fælles motion i DGI-byen i København. Anne og Birger er blandt de foreløbig 250 ældre, der har været så heldige at komme med på et af holdene i DGI-byens projekt ’Seniorer i Bevægelse’, et motions- og trivselsprojekt for ældre med særligt fokus på ensomme, socialt udsatte og inaktive i København. Deltagerne skal være fyldt 60 år, og den ældste er lige nu 93. Det er gratis at deltage i projektet, der tilbyder undervisning hos DGI på Vesterbro, i Valby Kulturhus og i en nedlagt kirke i bydelen Sydhavnen.

62

helse / august 2012

– Jeg må indrømme, at jeg tidligere har latterliggjort andre, der stønnede forbi mig på deres joggingture, men nu må jeg sige, at jeg selv har oplevet, hvor dejligt det er at få pulsen op. Anne Bækkeskov Møller, 69, er tidligere bibliotekar. – Jeg vil gerne være frisk, til jeg bliver 90. Jeg har aldrig haft fysiske problemer, men nu har jeg indset, at jeg bliver nødt til at være aktiv for at kæmpe mod forfaldet, og på dette kursus har jeg oplevet, at motion er til stor glæde for mig selv og andre. Anne dyrkede i sine yngre år ridning, ballet og yoga: – Men det var aldrig helhjertet, siger hun. – Kurset har åbnet mine øjne. Nu skulle der ske noget, jeg har været meget glad for den sociale del af

kurset, og lærerne har været knalddygtige. Birger Vendelsø-Nielsen, 64, har tidligere gået til svømning på det lokale gymnasium. Birger er stærkt plaget af gigt, både slidgigt og leddegigt. Han er uddannet elektronikmekaniker og har arbejdet 40 år i SAS.

Kunstige knæ og ankler – Jeg dyrker en del motion, blandt andet styrketræning, og jeg kommer stadig som efterlønner i træningslokalerne på min gamle arbejdsplads. Gigten har betydet, at jeg i dag lever med to kunstige knæ og to kunstige ankler, og jo, jeg ved fra min egen krop, hvor vigtigt det er at være i god form. – I min ungdom spillede jeg en del håndbold og badminton, det kan jeg


Helse: Motion

Jeg vil gerne være frisk, til jeg bliver 90.”

i ikke mere, men i forbindelse med alle mine operationer har jeg fået at vide, hvor godt det er, at jeg er i god form, fortæller Birger og tilføjer, at lægen, der skiftede hans sidste ankel, med et grin sagde, at ”havde du været en gammel bil, Birger, så var du nok blevet kasseret.”

Forløb over 20 uger Seniorer i Bevægelse laver forskellige former for bevægelsesaktiviteter, for eksempel vandgymnastik, stolegymnastik og motionslege. Træningen tilrettelægges, så alle kan være med. Træningen rundes hver gang af med et glas vand og lidt frugt og socialt samvær. Projektet lægger lige så meget vægt på det sociale som den fysiske aktivitet, så de ældre samlet set opnår større livskvalitet i deres hverdag. Man kan gå på holdet i 20 uger, enkelte kursister fortsætter efter aftale en periode mere. Alle deltagere får lavet en starttest og en sluttest for at

måle, om den fysiske funktionsevne forbedrer sig i perioden.

Ny energi og nye interesser Birger vil helt sikkert fortsætte med at træne, og han kunne godt tænke sig at fortsætte i DGI-byen. – Pulsen skal op, helst hver dag. Det er væsentligt, og man må ikke glemme, hvor godt motion er for ens psyke. Hold fast, hvor har man det godt efter en tur med de tunge vægte; man glemmer alt andet, mens man træner, men så bagefter, det er en fornøjelse. Anne regner med at fortsætte med at gå til fitness i den lokale motionskælder. – Jeg regner med at komme der et par gange om ugen, og så regner jeg også med at gå til gymnastik et par gange om ugen. Jeg har desuden opsøgt noget nyt, det hedder FamFit, det er udendørs motion for alle. Jeg har været af sted til en fin dag på Amager Strandpark, og det vil jeg helt sikkert fortsætte med, og hvis jeg får tid til det, er

BOOM 25.000 flere danskere over 60 år er de seneste fem år begyndt at dyrke idræt under Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI. Det svarer til en fremgang på 35 procent. Ældre Sagen melder om seniorer i tusindvis, der strømmer til foreningens tilbud om motion. Hver anden dansker over 80 år dyrker i dag motion eller sport. De 60-69-årige motionerer i gennemsnit fire timer om ugen. Blandt personer over 70 år er gymnastik mest populært, fulgt af vandreture, svømning, stavgang, cykling, bowling, golf, styrketræning, spinning og dans. Kilder: DGI, Ældre Sagen, Idrættens Analyse Institut.

helse / august 2012

63


Helse: Motion der jo vandgymnastikken, som jeg holder meget af.

til nettet derhjemme, kan du gå på biblioteket og få den nødvendige hjælp.

Et godt råd

Ældre Sagen rykker

Anne har et godt råd til andre, der ønsker at komme i gang med motion. – Prøv noget forskelligt. Husk på, vi er nødt til at gøre noget, ellers ender vi som hjælpeløse og afhængige af andre. Du skal vide, at de fleste steder er det muligt at få en prøvetime, og det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas med din motion; du skal ikke være nervøs for, at nogen griner af dig, hvis du er lidt for tyk, eller hvis du ikke kan finde ud af det i starten. Alle får ros, og du kan trygt regne med opbakning fra alle de andre på holdet. Birger mener, det sværeste er den første tur op fra stolen. – Når man først er kommet her hen, så kører det. Husk at være opsøgende, du skal være åben for nye udfordringer; du har selv et ansvar for at gøre noget, find inspiration i din lokale avis og søg på internettet. Hvis du ikke har adgang

Mange andre foreninger kan melde om en markant stigning i antallet af ældre, der dyrker sport og motion. I Ældre Sagen har 200 ud af 217 lokalafdelinger en eller anden form for motion på programmet. Karin Schultz, der er foreningens sundheds- og idrætskonsulent, fortæller til Helse, at der nu er over 1.000 motionsfrivillige i Ældre Sagen. Det er en stigning på 20 procent i løbet af de sidste tre år. – Vi har for tiden aktiviteter på 950 hold med i alt 38.000 deltagere. Den største aktivitet i forhold til antal deltagere er seniormotion og seniorgymnastik med 10.000 deltagere på 300 hold i 90 lokalafdelinger. Karin Schultz fortæller, at der over hele landet er stor interesse blandt ældre for at være aktiv.

Jeg har været meget glad for kurset, vi har grinet meget, og instruktørerne har været knalddygtige.” Anne på 69 er tidligere bibliotekar.

64

helse / august 2012

– Jeg tror, det kan skyldes flere ting. Der er i dag større viden om betydningen af at holde sig fysisk i gang. Men det handler også om, at mange er friske, når de går på pension eller efterløn, så de har overskud til at dyrke motion. Mange oplever, at de får det godt, og formen bliver bedre, når de rører sig, og så betyder det også meget, at sporten giver mulighed for socialt samvær. Seniorer i Bevægelse starter nye hold her i august. Læs mere på www.senioreribevaegelse.dk. Seniorer i Bevægelse er et fireårigt projekt, der begyndte i efteråret 2010. Projektet er finansieret af satspuljemidler under Socialministeriet.


Helse: Synspunkt At mange foretager de dumme valg, er som udgangspunkt deres problem...

Klummen Fedme, hvorfor? – og hvis ansvar?

M

in verden er fyldt med usunde fristelser og manglende tid til motion, så jeg står som udgangspunkt i skudlinjen til at blive ramt af en af samfundets største fjender, fedmen. Dog er dette ikke en fjende, jeg vil lade vinde, og gennem mit job som kok har jeg alle forudsætninger for at sammensætte den korrekte kost, så jeg ikke bliver et offer. Endvidere er jeg også opmærksom på at få motion, når muligheden er der. Om det er at tage cyklen på arbejde, eller at køre en længere tur på den tohjulede med vennerne, er forskelligt, men begge dele er vel motion. Men hvorfor er fedmen blevet så stort et problem, som den er i dag, og hvem bærer ansvaret? Jeg tror, der er flere grunde hertil. Først og fremmest er det usunde jo blevet en del af vores hverdag. Ting, man tidligere kun fik en gang om ugen, er i dag en del af dagligbordets glæder. Mange vælger den hurtige løsning. Andre har ikke overskuddet til at tage konflikten med børnene om, hvorvidt de skal have speciel aftensmad, eller bare skal have det samme som de voksne. Man vælger de nemme løsninger. Hvorfor? Tiden er bare ikke til mere for mange

– eller bruger man bare ikke tiden rigtigt?

WASSIM

HALL Dansk-l ibanesis AL k kok kendt s domme om chefkok o g r i TV2 -progra Helved mmet es K I dag m økken. edejer af Freder ikshøj Kro i Århu s

Alt er blevet større Endvidere er vi jo også under voldsom indflydelse fra vores omverden. Tænk blot på hvordan flere og flere steder bliver amerikaniserede. Tager man en tur på den nærmeste McDonald’s, kan alt fås i størrelse XXL, uden det koster ret meget mere. Hvem kan sige nej til det? Når disse tilstande så også begynder at indfinde sig i vores supermarkeder, så man kan få 3 til 2’s pris, eller pakken med 30 pct. mere i kun koster 10 pct. mere, så er valget jo ikke så svært. Så er der jo også problemet med at få rørt sig. Det kan godt ske, man går til fitness en gang om ugen, eller knægten spiller lidt fodbold. Men er dette den eneste motion, man får, er det jo langt fra nok. Man vil hellere bruge tiden foran skærmen end på græsplænen i haven. Tager man bilen på arbejde, kan man sove ti minutter længere osv. Alt sammen valg, der alt andet lige ikke er med til at forebygge fedme.

Du må selv løfte ansvaret Men hvem bærer ansvaret, hvordan kan det laves om? Skal man lave totale

sukkerforbud i børnehaven? Skal man hæve afgifterne på alt det usunde? Skal der være sundhedsordninger på alle arbejdspladser? Ansvaret ligger kun et sted, nemlig hos det enkelte individ. Ingen er tvunget til at tage bilen på arbejde, eller vælge XXL-menuen på McDonald’s. Vi lever i en verden, hvor valgmulighederne er mange. At mange foretager de dumme valg, er som udgangspunkt deres problem. Det er svært at have ondt af 150+ kilos-manden, der fylder sin indkøbsvogn med chips og cola. Han har åbenlyst selv valgt, at han vil være, som han er, og her er det nok for sent at sætte ind. Lad os bruge energien i hjemmet, så vi allerede, mens vores børn er små, får opdraget dem til et sundt liv med grøntsager, motion og selvfølgelig sukker i de rette mængder. Vi er vores egen lykkes smed – det er vores eget ansvar.

helse / august 2012

65


GØR DIT LIV BEDRE

I samarbejde med Sundhed.dk og en lang række danske patientforeninger.

helse.dk 07 / August 2012

HAR AR ALLE RET TIL SEX?

KRIGSVETERANER FÅR HJÆLP

Om hjælp til handicappede

med massage, sund kost og kram

AV, MOR!

AV, MIN TÅ

Urinsyregigt

FOKUerS:vi Det talom! ikke

er – om tabu

MOTION OG MAD - DER GAVNER DIN HJERNE

CHRISTINE FELDTHAUS

LIVSNYDER SIG FRA STRESSEN Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse

Nr. 7 / 2012 58. årgang ISSN 0018-0149

Udgiver Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse Peter Larsen, direktør

Redaktion

Det gør så ondt, at hun græder højt, bare man puster på huden. Og ingen kan forstå det. Nogle børn rammes pludselig af uforklarlige og voldsomme smerter – børn som tidligere sprang rundt og legede. Lægerne giver nogle gange op over for de langvarige og invaliderende smerter, men nu har Hvidovre Hospital udviklet en metode, der kan hjælpe.

Næste æste nr. Helse / Nummer 8 / september 2012

Peter Larsen, ansvh. redaktør Malene Tonnung, redaktionschef Lene Jæger Thomasen, redaktør helseredaktion@mediegruppen.net Mette Bernt Lars Mandal Berit Udbye

Forsidefoto Lars H. Laursen

Vi springer ud i et temanummer om tænder, smerter og mundsundhed. Der er ikke noget som smerter og slet ikke tandpine, der kan stå i vejen for sundhed og trivsel. Og faktisk er mundsundhed en vigtig del af vores generelle helbred.

: FOKUSen

Design og produktion Mediegruppen as

Tryk Colorprint A/S

Annoncesalg Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net Birthe Christiansen, telefon 7670 6428 birthe@mediegruppen.net

Distribution Helse fås på udvalgte apoteker, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen og i abonnement. Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal iflg. Gallup: 468.000 Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Du kan vælge imellem en række forskellige abonnementstyper. Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.

Livsnyder uden at skamme sig Sundhed er at få det bedst mulige ud af alting! Dét har livet lært Lotte Heise. Foredragsholderen mener, det er meningsløst at spilde tid på nytteløst klynkeri, som bare forpester tilværelsen for os selv og for omgivelserne. – Man skal også lade være med tale så meget om, hvad man gerne vil, og i stedet bare gå i gang med det. Livet er en gave, selv når det er hårdt. En holdning Lotte Heise har på trods af et hårdt år ovenpå moderens blodprop.

d Smil u smerte


GØR DIT LIV BEDRE

KOM TIL MESSE...

Messen finder sted den 28. – 30. september 2012 i Øksnehallen, Halmtorvet 11, Kbh. V. Alle dage fra kl. 10 – 18.

S

mag, prøv og bliv klogere på Danmarks store helsemesse ”Sund Livsstil”. Med dette nummer af Helse er du inviteret gratis med på messen.

Du skal bare klippe nedenstående fribilletter ud – tag gerne en ven eller veninde med og aflever dem ved indgangen (værdi kr. 100,pr. stk.)

SUND LIVSSTllIeLre

ti – 180 uds v h er time – fordrag

✃ GÆSTEKORT

GÆSTEKORT

Giver i udfyldt stand gratis adgang til ét besøg for én person.

Giver i udfyldt stand gratis adgang til ét besøg for én person.

Danmarks største sundhedsmesse 28. til 30. september 2012 kl. 10-18

Danmarks største sundhedsmesse 28. til 30. september 2012 kl. 10-18

ØKSNEHALLEN, Halmtorvet 11, 1700 København V

ØKSNEHALLEN, Halmtorvet 11, 1700 København V

Kun gyldig med firmastempel:

Kun gyldig med firmastempel:

Gæstekortet må ikke sælges.

Gæstekortet må ikke sælges. Se udstillere og eventprogram på

Se udstillere og eventprogram på

www.Sund Livsstil.dk

www.Sund Livsstil.dk

Arr.: Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

Arr.: Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS


CC Life

UDDAN DIG HOS CC LIFE ACADEMY ENERGI OG POWER COACH & TERAPEUT

ENERGI OG POWER SUPERVISOR

ENERGI OG POWER PSYKOTERAPEUT

ENERGI OG POWER COMMUNICATOR

WWW.CCLIFEACADEMY.DK CC LIFEACADEMYS UDDANNELSER ER GODKENDT AF TERAPEUTISK FORENING

Helse 07 2012  

I samarbejde med Sundhed.dk og en lang række danske patientforeninger