De Grafiske Fag 4-2012

Nummer 04 / juni 2012 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening

Stop for udokumenterede miljøpåstande Reklameforbrug:

Outdoor i topform Pas på formuleringen af anbefalinger

tema EKSPORT

Grafisk eksport overrasker

Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland

Tak for sidst...!

Enhanced technology Nyskabende teknologi Enhanced technology for increased productivity. der baner vejen til succes for increased productivity.

Bringing new levels of quality

Tak for nogle dage på drupa and gode profitability tolevels digitalof2012! printing.

Bringing new quality Vores danske Production Printing-team er vendt tilbage med bagagen fuld af For more information XXXX XXX XXX. ny viden, ideer ogand oplevelser, der kan hjælpe digto meddigital atcall udvikle din forretning. profitability printing.

Fik du ikke mulighed for at opleve Ricohs nyheder på drupa, eller ønsker For more information call XXXX XXX XXX. du at høre mere, så kontakt os på tlf. 25 57 69 05 eller mail pp@ricoh.dk.

Moving Ideas Forward.

Moving Ideas Forward.

IT Services

Office Solutions

Production Printing

Managed Document Services

KOLOFON

LEDER tekst: LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING foto: HYLDAGER FOTOGRAFI

»GA's undersøgelse viser, at danske grafiske virksomheder opfatter sig som konkurrencedygtige på kvalitet, pris, attraktivitet og fleksibilitet«

Nummer 04 / juni 2012 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening

LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING Stop for udokumenterede miljøpåStande Reklameforbrug:

outdoor i topform Pas på formuleringen af anbefalinger

tema EKSPORT

Grafisk eksport overrasker

Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland

Udgiver Grafisk Arbejdsgiverforening Redaktion og ekspedition Grafisk Arbejdsgiverforening Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00, F. 63 12 70 80 www.ga.dk, ga@ga.dk Redaktion Adm. direktør Lars Bram (ansvarshavende) Redaktør Anne Birkelund Redaktionssekretær Søren Knudsen Korrektur Assistent Marie Raun Knudsen Sekretær Gunhild Skou Annoncer DG Media A/S T. 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk Design og produktion Mediegruppen as Tryk AKA-PRINT A/S Papir Indhold: 115 gram Maxisilk Omslag: 250 gram Maxisilk Forsidefoto Hyldager Fotografi Skriftbrug FF Olsen

En eksportbranche Der er flere opmuntrende – og måske endda uventede – konklusioner i den globaliseringsundersøgelse, som GA foretog blandt medlemsvirksomhederne i foråret.

• F or det første viser det sig, at ca. halvdelen af de virksomheder, der svarede, har eksport i en eller anden form.

• For det andet er eksporten til udlandet stigende.

• For det tredje svarer omkring en tredjedel, at de eksporterer prepress og grafisk design, altså opgaver der ellers ofte outsources.

• Og for det fjerde ser virksomhederne ikke danske lønninger og priser som de største hindringer for eksport.

Sammenfattende viser undersøgelsen, at danske grafiske virksomheder opfatter sig som konkurrencedygtige på kvalitet, pris, attraktivitet og fleksibilitet. Et udsagn, der dokumenteres af de foreløbige tal fra Danmarks Statistik, som taler om en grafisk eksport på 1,65 mia. kr. i 2011. Der er tale om en stigning på 3,1 pct. i forhold til året før. Det er flot.

Virksomhederne efterlyser dog mere viden om de forskellige eksportmarkeder og handelsmæssige hindringer som toldregler og subsidieret produktion.

GA har allerede oprustet indsatsen på dette område, og et af de seneste initiativer er en udvidet eksportrådgivning i samarbejde med Eksportrådet, så den enkelte virksomhed kan få endnu bedre gratis eksportrådgivning. Det er også muligt at få rådgivning til etablering i udlandet. På www.ga.dk kan man under Branche og Globalisering læse nærmere om GA’s forskellige tilbud.

Inde i bladet beskriver vi mere detaljeret resultaterne i undersøgelsen og bringer desuden interview med tre medlemsvirksomheder, der bl.a. fortæller, hvad det kræver at få en del af eksportkagen. Desuden har vi en frisk statusrapport fra Grækenland som eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis den nationale grafiske branche ikke har eksport.

22. årgang ISSN 0017-2995 Kontrolleret oplag: 3.752 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

De Grafiske Fag / 04 / 2012 3

Vi vil gerne takke for den store opmærksomhed vores løsninger fik på den netop overståede drupa messe.

Vi viste mange forskellige løsninger, og vi er sikre på, at vi også kan hjælpe dig og din forretning.

Tjek vores nye forretningsudviklingsprogram Digital1234 på www.digital1234.biz eller kontakt Morten Toksværd på 4214 3030.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15

2620 Albertslund

72 21 21 21

www.konicaminolta.dk

INDHOLD

ARTIKLER /

10 Hver anden virksomhed eksporterer Produkter inden for rotation og emballage ligger i top.

14 NS System vender blikket mod nord Virksomheden åbner salgskontor i Larvik og rykker ind på det norske marked.

18 Eksport kræver netværk

g det kan ikke vedligeholdes gennem O telefonsamtaler.

23 Græske tilstande

10

Landets økonomiske dårligdomme har været en katastrofe for den grafiske branche.

TEMA: EKSPORT Har danske grafiske virksomheder en chance mod lavtlønslande som Polen, Baltikum og Kina, når der skal sælges varer i udlandet? Ja, det har de, lyder konklusionen i ny GA-undersøgelse.

32 Danskerne vil helst læse bøger og magasiner på tryk Danskerne holder af fornemmelsen og duften af en rigtig bog.

42 Grafisk Le Mans Elever fik afprøvet deres faglige og psykiske grænser ved Roland Challenge.

48 drupa Digitaltryk, integration, automatisering og nanografisk revolution.

18

56 Grafisk branche rykker sammen

14

Fælles interesser bør finde sammen og skabe større gennemslagskraft.

54

FASTE RUBRIKKER /

26

06 Kort fortalt 28 Tekniknyt 38 Nyt fra udlandet 58 Nyt om navne

De Grafiske Fag / 04 / 2012 5

KORT FORTALT

OK 2012:

Kryds i kalenderen:

Leverandørnyt:

I midten af april blev mæglingsforslaget om de kommende to års overenskomster på det grafiske område vedtaget. Overenskomsterne er nu på vej i pjeceform og forventes udsendt inden sommerferien.

Sæt kryds i kalenderen ud for fredag den 14. september. Her står atter Grafisk Dag på programmet, og i år er emnerne arbejdsglæde, passion og mod til nye satsninger. Læs mere på www.ga.dk/grafiskdag12.

Indklæbede vareprøver i tidsskrifter og brochurer er iøjnefaldende reklamebudskaber, og nu tilbyder Müller Martini en ny vareklæber efter plugand-play-princippet til alle samleheftere i Primera-serien.

Pjecerne er på vej

Grafisk Dag 14. september

Ny vareklæber fra Müller Martini

GA til folkemøde GA’s tryksagskampagne vil være med på havnen i Allinge, når det bornholmske folkemøde finder sted i dagene 14.-17. juni. Her bliver politikere, organisationer og andre interesserede mødt med budskabet om tryksagens nytteværdi som genanvendelig resurse.

Det sker helt konkret gennem en daglig konkurrence, hvor besøgende kan aflevere papir og brugte tryksager, der giver dem lov til at trække et lod og deltage i konkurrencen om diverse præmier.

Det bornholmske folkemøde 2012 forventes at blive dobbelt så stort som i 2011, hvor det tiltrak ca. 10.000 besøgende.

Folkemødet i 2011 tiltrak 72 arrangører, der stod for 256 registrerede arrangementer. Og der var 235 registrerede pressefolk fra mere end 70 forskellige medier. I år er GA og tryksagskampagnen også med.

QR-koder populære Huset Markedsføring har været ude og spørge en række af landets marketingchefer om, hvordan de forholder sig til QR-koder i deres markedsføring.

Halvdelen af de spurgte har allerede brugt QR-koder, mens en tredjedel af resten er i gang med at planlægge aktiviteter. Det vil sige, at to ud af tre marketingchefer allerede har taget teknologien til sig eller er i gang med at afprøve den.

32 pct. af de virksomheder, der allerede nu bruger QR-koder i markedsføringen, gør det primært for at forstærke virksomhedens offlinekampagner fx i form af trykte medier.

Læs mere på www.tryksag.dk.

6 De Grafiske Fag / 04 / 2012

Også GA’s tryksagskampagne har en QR-kode.

Messer:

Uddannelse:

DTP:

24. oktober samles FESPA’s tre tysktalende organisationer, BVDM, VWP and VD&M fra Tyskland, Schweiz og Østrig om en fælles Mitteleuropäischer Konferenz 2012 i Frankfurt. Læs mere på www.fespa.com/fmk.

Den 9. oktober begynder femte hold på GA's grundlæggende lederuddannelse. Tilmelding og yderligere information kan ske ved at kontakte Charlotte F. Grønnegaard, GA, på cg@ ga.dk eller tlf. 63 12 70 00.

I slutningen af april udgav Adobe Photoshop CS6 og Photoshop CS6 Extended, der lover mere end 600 nye funktioner og forbedringer. Betaudgaven blev inden da downloadet 900.000 gange.

FESPA for tysktalende

Nyt hold ledere

Adobe CS6 på gaden

13 nye mediegrafikere Torsdag den 16. maj 2013 var 13 mediegrafikerelever fra Københavns Tekniske Skole til svendeprøve, og alle bestod med glans.

De nye svende er: Heidi Billesø, Københavns Tekniske Skole, Tim Clausen, Konstellation ApS, Anne Louise Danielsen, Jubii A/S, Lea Helt Gregersen, RC Gravure A/S, Mikkel Gaardsted Jensen, Køben-havns Tekniske Skole, Tim Genford Jensen, Københavns Tekniske Skole, Rene Lennard Djarling Kouly, Daneweb A/S, Mathias Høst Normark, Plant ApS, Anders Skov Pape, Adapt A/S, Cecilie Bibi Holme Ramsell, Københavns Tekniske Skole, Tue Rislund, Area9 ApS, Simone Stovell, Widex A/S og Maj Johanne Hetting Winkelmann, Københavns Tekniske Skole

PRINT GRØNT MED LATEXPRINTERE FRA Vandbaseret latex storformatprint til alle behov Med latexprintere fra HP kan du forene høj kvalitet med effektiv produktion, samtidig med at du tager hensyn til miljøet og kan tiltrække miljøbevidste kunder.

A HP Designjet L26500 Printbredde: 154 cm Printhastighed: Op til 22,8 m2/time

C

B

B HP Designjet L28500 Printbredde: 264 cm Printhastighed: Op til 70 m2/time

OP TIL 3 ÅRS UDENDØRSHOLDBARHED

C HP Scitex LX600 Printbredde: 264 cm Printhastighed: Op til 157 m2/time

(MEDIEAFHÆNGIG)

D HP Scitex LX850 Printbredde: 320 cm Printhastighed: Op til 177 m2/time A

D

ALT TIL: STORFORMATPRINT | PRODUKTIONSUDSTYR | HARDWARE | SOFTWARE | FOLIER | PRINTMEDIER | PLADER

Kontakt: Tlf. 7572 2100

|

www.cc-co.dk

De Grafiske Fag / 04 / 2012 7

KORT FORTALT

Penge:

Arbejdsmiljø:

Ifølge onlineportalen MediaWatch er mediebureauerne på grund af et presset indkøbs- og medieplanlægningsmarked gået på jagt efter nye indtægtsområder. De tæller fx events, data-mining, pr-rådgivning og udvikling af digitalt indhold.

Ud af 34 europæiske lande er Danmark det land, hvor færrest af de beskæftigede har et dårligt mentalt helbred. Det viser en undersøgelse fra Eurofound, der er citeret i Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev agenda.

Mediebureauer på nye jagtområder

Danskerne er mentalt sunde

44% Andel af GA’s medlemsvirksomheder som i en ny undersøgelse svarer, at de har eksport i en eller anden form.

Læs om GA's globaliseringsundersøgelse på side 10.

Hårde straffe til annoncehajer Fem annoncehajer fik i april yderligere tre måneders fængsel, efter de havde anket domme, som Byretten tidligere har afsagt. Alle fem er dømt for bedrageri ved salg af værdiløse netannoncer.

De fem er Christian Johansen, Bruno Pagliuca, David Juul Gallorini, Lasse Bro samt Lasse Schou. Sidstnævnte er en gammel kending i dette miljø. Han straffes med fængsel i to år tre måneder, og samme straf er fastsat til Christian Johansen. De øvrige fik domme fra et år til et år og ni måneder.

ADVARSEL

DEN 14. SEpTEMBER BLIVER ODENSE CONGRESS CENTER ERkLÆRET STÆRkT SMITSOMT OMRåDE

Tid, sted og indhold for Grafisk Dag 12 er på plads. Og du kan godt begynde at glæde dig. Årets program bliver nemlig en stærk cocktail af personligheder, der på hver sin måde vil smitte dig med deres passion, mod, drive, indsigt og begejstring.

Tilmeld dig allerede 8 De Grafiske Fag / 04 /nu 2012på ga.dk. Så har du samtidig chancen for at vinde signerede bestsellere fra fire af årets ”smitsomme” foredragsholdere.

Reklamer:

Leverandørnyt:

Annoncer:

Regeringen har droppet planerne om en ja tak-ordning for reklametryksager. I stedet indføres en enklere frameldingsprocedure via internettet. Afgiften på reklamer fastholdes og udformes som en vægtafgift, differentieret efter miljømærket Blomsten.

Agfa forudser fem pct. vækst i salg af UV-produkter mellem 2012-2016 og øger indsatsen her. Desuden udvides fokus i storformatdivisionen fra sign og display til dekoration, emballage, byggeridesign, tekstil, bilindpakning og tøj.

Væksten på onlinemedierne fortsætter. Annonceomsætningen på de digitale medier voksede fra 2010 til 2011 med 15 pct. og har nu rundet fire mia. kr. Det viser Danske Mediers Online Markedsstatistik 2011, som blev offentliggjort i april.

Dropper ja tak-ordning

Agfa breder fokus

GA med i EU-projekt om lean I samarbejde med fire andre europæiske lande, deltager GA i projektet Lean Manufactoring and Marketing for Graphic Media.

Desuden deltager medlemsvirksomhederne Zeuner Grafisk og ATM i projektet. Formålet er at udvikle trænings- og undervisningsmateriale til at gennemføre lean-aktiviteter i grafiske virksomheder uafhængigt af forskelle i virksomhedskultur på tværs af landegrænser.

Projektet er støttet af EU’s såkaldte Leonardo-pulje. Yderligere information om projektet findes på www.leangraphicmedia.com

SÆT kRYDS

Onlinemedier runder fire mia.

Anklager om prisaftale Det amerikanske justitsministerium har anklaget Apple og fem store forlag for at presse priserne på e-bøger kunstigt op og forhindre priskonkurrence.

Ifølge Berlingske har denne sammensværgelse betydet, at e-bogsbrugere samlet set har betalt mange millioner mere for e-bøger, end de ellers skulle have gjort. Ministeriet mener, at Apple og forlagene har haft en fælles interesse i at bekæmpe Amazon.coms priser, der ligger på omkring ti dollars svarende til knap 60 kr.

14.09.12 GRAfISk DAG 2012

DRIVE INDSIGT ARBEJDSGLÆDE De Grafiske Fag / 04 / 2012 9 MOD

TEMA: Eksport tekst: MICHAEL BROCHMANN (mbn@ga.dk) foto: HYLDAGER FOTOGRAFI

Figur 1: Virksomheder, der angiver eksport 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

% % % % % % % % % % %

Kilde: GA’s globaliseringsundersøgelse 10 De Grafiske Fag / 04 / 2012

Resultatet af undersøgelsen viser en grafisk branche med en eksport, der

Bogbinderi

I dette nummer er temaet eksport og ud over en gennemgang af resultatet af GA’s undersøgelse, har vi interviewet tre grafiske virksomheder med hver sit produktområde. De fortæller om deres vej ind på eksportmarkedet og om deres planer i den nærmeste fremtid. Og fælles for dem er, at ingen kunne undvære eksportdelen i deres omsætning.

De spørgsmål stillede GA medlemsvirksomhederne i en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i marts 2012.

Emballage/kartonage

Det viser en ny undersøgelse, som GA har lavet. Den viser også – måske lige så overraskende – at virksomhederne ikke opfatter de danske lønninger som den største barriere for eksport, men derimod egne resurser samt viden om eksportmarkeder og toldregler.

Det må man sige ja til. En ny undersøgelse fra GA viser, at næsten halvdelen – 44 pct. – af de grafiske virksomheder, der har svaret, udtaler, at de har en eller anden form for eksport.

Og denne eksport stiger. Foreløbige tal fra Danmarks Statistik fortæller, at der i 2011 blev eksporteret tryksager

Der sælges altså tryksager og andre grafiske produkter for en anseelig sum i udlandet. Men hvad er det, der eksporteres, hvilke typer af virksomheder eksporterer, og hvilke barrierer er der for eksport?

Storformat/skilte

Et faktum, der godt kan virke overraskende, især når vi ved, at priskrigen på produktion af tryksager er lige så benhård i andre europæiske lande, som den er herhjemme. Det er især rotationsog emballagevirksomheder, der tegner sig for eksporten, men også storformat, design og prepress er med til at styrke den danske handelsbalance.

for 1,65 mia. kr., hvilket er en stigning på 3,1 pct. i forhold til 2010.

Digitaltryk

I 2011 eksporterede danske grafiske virksomheder for 1,65 mia. kr. Det er en stigning på 3,1 pct. i forhold til 2010.

Har danske grafiske virksomheder overhovedet en chance mod konkurrenter fra lavtlønslande som Polen, Baltikum og Kina, når der skal sælges varer i udlandet? Og kan danske virksomheder tage kampen op mod de lokale virksomheder på nærmarkederne med vores notorisk høje lønniveau?

Rotation

S. 10-27

Ny undersøgelse fra GA viser, at produkter inden for rotation og emballage ligger i top, men også prepress og design eksporteres til udlandet. Og det er fortsat nabolande som Sverige, Norge og Tyskland, der sælges mest til.

Arkoffset

Eksporten vokser

Hver anden virksomhed eksporterer

Prepress/grafisk design

TEMA:

»Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og graden af eksport« GA's globaliseringsundersøgelse

De Grafiske Fag / 04 / 2012 11

er mere facetteret, end man umiddelbart forestiller sig.

mindre del af omsætningen (under ti pct.), men emballagevirksomhederne angiver en eksport på mere end 50 pct. af omsætningen, mens 38 pct. af rotationstrykkerierne har en eksport på mellem 21 og 50 pct. af omsætningen.

Især store virksomheder eksporterer Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og graden af eksport. Jo større omsætningen er, desto større er sandsynligheden for, at virksomheden eksporterer. Ud af de virksomheder, der har mere end 50 mio. kr. i årlig omsætning, angiver 95,2 pct., at de eksporterer.

Sælger til nærmarkeder På trods af væksten på de nye markeder i BRIKS-landene – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – har de fleste danske virksomheder generelt stadig hovedparten af deres eksport til nærmarkederne i Vesteuropa.

Men også produktionsfokus betyder noget.

De mest eksporterende virksomheder er emballageproducenterne efterfulgt af rotationstrykkerierne, der hovedsaglig eksporterer magasiner og reklametryksager.

Det gælder også de grafiske virksomheder. Eksporten er koncentreret om tre lande – Norge, Sverige og Tyskland. Dette billede gør sig gældende på tværs af delbrancher og produkter.

Graden af eksport fordelt på produktionsfokus antyder, at produktioner, der omfatter standardiseret udstyr som arkoffset, har svært ved at finde plads på eksportmarkederne. Det er i høj grad det samme udstyr, der står i udlandet, og det er sværere at tilbyde unikke produkter i dette segment.

Samme billede tegner sig, når virksomhederne skal svare på, hvilke markeder de vil fokusere på i fremtiden, og det samme gør sig gældende for de virksomheder, der i dag ikke har eksport. Figur 2 viser, i hvilke lande respondenterne har svaret, at de "i nogen grad” eller ”i høj grad” vil øge indsatsen i fremtiden.

Prepress og grafisk design er traditionelt opgaver, der outsources, så når mere end 30 pct. angiver eksport på dette felt, er det overraskende højt (figur 1, side 10).

Men også eksportandelen blandt bogbinderierne er relativ høj.

De virksomheder, der primært satser på Norge, er arkoffsettrykkerierne, prepressvirksomhederne og bogbinderierne.

For Sveriges vedkommende er det rotationstrykkerierne og storformat/skilteproducenterne.

For størsteparten af de eksporterende virksomheder udgør eksporten kun en

Figur 2: Vigtigste fremtidige eksportlande

Det tyske marked er det vigtigste for emballagevirksomhederne og arkoffsettrykkerierne efterfulgt af digitaltrykkerierne.

Virksomhederne blev også spurgt, hvilke lande de havde oplevet at tage ordrer fra. Her stemmer svarene godt overens med, hvilke lande der skal fokuseres på i fremtiden, idet Norge og Sverige nævnes generelt og for Tysklands vedkommende på prepress og bogområdet (figur 3).

Barrierer for eksport Lønkortet trækkes oftest, når der skal argumenteres for, at det er svært at få danske grafiske produkter ud over grænserne. Danmark kan ikke konkurrere på prisen, siger man. Men det er en sandhed med modifikationer. I undersøgelsen blev der spurgt ind til, hvilke barrierer der anses som de største for at få grafiske varer til udlandet.

Her viste resultatet ret overraskende, at det ikke er prisen, der er barrieren, ej heller produktkvalitet og attraktive produkter. Det er til gengæld mere virksomhedernes interne begrænsninger, såsom resurser i virksomheden, viden om eksportmarkederne og handelsmæssige barrierer som toldregler og subsidieret produktion på eksportmarkederne.

I figur 4 (næste side) er svarene illustreret, således at svar liggende under ”0” markeret med rødt er udtryk for, at respondenterne anser det som en

Figur 3: Produkter og lande, hvor der er vundet ordrer

80% 25% 70% 20%

60% 50%

15% 40% 10%

30% 20%

5% 10%

Kilde: GA’s globaliseringsundersøgelse

12 De Grafiske Fag / 04 / 2012

Norge

Sverige

Tyskland

Kilde: GA’s globaliseringsundersøgelse

Storformat

Bøger

Prepress

Emballage

Etiketter

Reklame

Kataloger

USA

Finland

Polen

Holland

England

Tyskland

Sverige

Norge

Eksporterende virksomheder Virksomheder, der overvejer eksport

Magasiner

0%

0%

barriere, mens de blå svar er udtryk for det modsatte. Jo højere værdi jo mindre barriere.

bjælke er udtryk for, at dette spørgsmål har haft størst procentdel af svar ”i høj grad” (40 pct.), mens den gule har næstflest (36 pct.).

Svarene er gennemsnit for alle respondenterne og udtryk for relativ stor forskel i opfattelsen af nogle af barriererne.

Størrelsen af virksomheden og dermed de ressourcer, der er til rådighed, betyder noget for, hvor der er behov for en indsats. De mindre virksomheder med mindre end ti ansatte har i overvejende grad behov for øget viden om markederne og mulighed for tilskud samt mulighed for at købe sig til rådgivning.

Prisen anses som et problem for arkoffsettrykkerierne og rotationstrykkerierne.

For de øvrige delbranchers område er det lige omvendt. Her opfattes prisen ikke som et problem for eksport.

Ligeledes opfatter arkoffsettrykkerierne toldregler og statssubsidier som et større problem end andre grupper. Til gengæld mener alle arkoffsettrykkerier, at de har attraktive produkter. Det gør sig ikke gældende for digitaltrykkerierne og storformat-/skilteproducenterne.

De større virksomheder med mere end 50 ansatte mener også, der er behov for tilskud og mere viden, men specielt at der er behov for besøgsrejser.

Konklusionen på eksportdelen af undersøgelsen er, at der er eksportmuligheder, specielt til nærmarkederne, men at virksomhederne har behov for øget viden og hjælp på flere områder. Det er også værd at lægge mærke til, at undersøgelsen viser, at branchen opfatter sig som konkurrencedygtig på kvalitet, pris, attraktivitet og fleksibilitet.

Efterspørger viden om markederne Hvis virksomhederne selv skal give bud på, hvordan de kan øge eksporten, skiller to svar sig tydeligt ud. Der efterspørges mere viden om markederne, ligesom et ønske om tilskudsmuligheder for at komme i gang.

I de følgende nummer af De Grafiske Fag fortsætter vi beskrivelsen af spørgeskemaundersøgelsen og ser her nærmere på, hvilke lande der opfattes som konkurrenter til den danske grafiske branche.

Viden handler om markedsviden om det konkrete eksportmarked, men også mulighed for ved selvsyn at se, hvordan markedsforholdene er, fx i form af erhvervsrejser.

Fakta om undersøgelsen: Undersøgelsen blev gennemført som en web-undersøgelse i perioden 2.-14. marts 2012. Der blev udsendt en mail direkte til firmarepræsentanterne hos medlemmer og associerede med et link til undersøgelsen.

Der blev udsendt 424 mails.

109 virksomheder fuldførte undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 25,7.

Der var en mindre overrepræsentation af mellemstore og store virksomheder og en underrepræsentation af de små.

Det skyldes formodentlig, at der er flere større virksomheder, der har samhandel med udlandet og derfor har fundet det relevant at deltage i undersøgelsen.

Fordelingen på produktionsfokusområder fulgte sammensætningen blandt GA’s medlemskreds med en mindre overvægt blandt prepressvirksomhederne.

Hele undersøgelsen kan fås ved henvendelse til Michael Brochmann, GA, på mbn@ga.dk.

Dette er illustreret i figur 5. Den grønne

Figur 4: Barrierer for eksport – jo højere værdi jo mindre barriere

Figur 5: Initiativer, der kan øge eksporten

2

80% 70%

1,5

60%

1

50% 0,5

40%

0

Kilde: GA’s globaliseringsundersøgelse

Netværksgrupper

Inspirationsmøder

Besøgsrejser

Brugerbetalt rådgivning

Tilskud

Øget markedsviden

20%

Eksportfremstød

Størrelse af virksomhed

Kurs på DKK

Statssubsidier

Toldregler

Kompetencer internt

Ressourcer

Viden

Flexibilitet

Atraktive produkter

-1,5

Kvalitet

-1

Pris

-0,5

30%

Kilde: GA’s globaliseringsundersøgelse

De Grafiske Fag / 04 / 2012 13

TEMA: Eksport tekst: søren knudsen (sk@ga.dk) foto: Hans Ravn og iSTOCK

NS System vender blikket mod nord Frederikshavnervirksomheden åbner salgskontor i Larvik og rykker ind på det norske marked. Det er første skridt i et systematisk eksportfremstød i seks til otte nye lande.

Når man går ind i noget, skal man gøre det fuldt ud og bruge de nødvendige resurser. Man kommer ingen vegne ved at gøre noget halvt.

Sådan lyder den filosofi, adm. direktør Niels Rask, NS System A/S, lever efter, og den ligger også bag det systematiske eksportfremstød, virksomheden nu er gået ind i.

NS System blev etableret i 1965 og sælger synlighed på tekstiler ved hjælp af tranfers, direkte print, broderi, etiketter og logobånd. Virksomheden har i dag 60 medarbejdere, og Niels Rask anser vækstmulighederne her i landet som udtømte.

Selv om virksomheden præsterede, hvad han kalder ”et ok-regnskab” sidste år, og 2012 også virker lovende, mener han, at fremtidig vækst kun kan ske i form af eksport.

Norge er udvalgt som det første land, og planen er, at fem til syv andre lande følger efter.

Vækst i Norge Da interviewet fandt sted i marts, var virksomheden i fuld gang med at oprette et salgskontor i Larvik og ansætte en sælger. Dermed indledes et helt nyt

14 De Grafiske Fag / 04 / 2012

kapitel for NS System, der ikke tidligere har eksporteret, bortset fra til nogle få kunder i Sverige.

Når valget faldt på Norge som det første land, hænger det sammen med to forhold. For det første ligger det geografisk tæt på Nordjylland og har færgeforbindelse fra Hirtshals og fly fra Aalborg. Og for det andet er der vækst i Norge.

– Men landet står uden for EU, så det giver nogle udfordringer i forhold til samhandlen, konstaterer Niels Rask.

Han kan også pege på andre fordele som sprog og en kultur, der på mange måder ligner den danske, selv om der også her er en række forskelle: – Nordmændene er mere reserverede end danskere, og de følger procedurer til punkt og prikke, hvor vi nok er lidt mere afslappede og pragmatiske.

Ambassaden i ryggen NS System har den danske ambassade og Udenrigsministeriet i ryggen, når der rykkes ind nabolandet. Det skyldes Eksportrådets særlige Vitus-program, som Niels Rask fik nys om gennem sine forskellige netværk med uddannelsesin-

»Jeg er positivt overrasket over de støttemuligheder, en virksomhed kan få adgang til gennem de danske ambassader« Niels Rask, adm. direktør, NS System

– Det norske marked bliver begyndelsen til yderligere ekspansion i en række andre lande, hvor erfaringerne fra Norge skal udnyttes, siger Niels Rask.

stitutioner og erhvervsorganisationer i nærområdet.

Vitus er opkaldt efter den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering – ham med Beringstrædet. Det er et program, der henvender sig til små og mellemstore virksomheder, som vil ekspandere globalt, og det skal hjælpe med til at kickstarte en hurtig eksport. Vitus lover en eksportsucces på ni måneder i parløb med en eksportrådgiver, som befinder sig i det pågældende land. I dette tilfælde på Danmarks ambassade i Oslo.

Programmet er dog ikke for hvem som helst. Eksportrådet under Udenrigsministeriet har ”optagelsesprøve” hvert halve år, og betingelserne er skrappe. Desuden forpligter virksomhederne sig dels til en egenbetaling på over 75.000 kr. og

dels til selv at lægge et anseeligt antal mandetimer. Til gengæld for dette står de med en komplet såkaldt go-to-market plan, når programmets to moduler er gennemført. De første to måneder går ud på at formulere denne strategi og de næste syv med at føre den ud i livet.

Kamp om pladserne Der var kamp om pladserne på det hold, NS System søgte ind på.

– Vi sagde til os selv, at vi nu gik mod stjernerne og mente, at det måtte være en passende ret.

Men var der lagt mange timer i det indledende arbejde, så fulgte nu nogle uger med endnu mere arbejde i form af møder, workshops og fremlægninger.

– Der var 22 virksomheder i den indledende runde. Kredsen blev herefter skåret ned til 15 for derefter at ende på de ti, hvor vi var iblandt.

– Vi har vel siddet to-tre personer gennem tre-fire uger og arbejdet koncentreret med dette. Men jeg ser på det som en investering på lige fod med en maskine, og går det som planlagt, skulle både tid og penge hurtigt blive tjent hjem igen.

Da beskeden om optagelsen kom, blev det på bedste nordjyske facon fejret med stjerneskud – paneret rødspættefilet med rejer – til alle medarbejderne.

Niels Rask blev positivt overrasket over de erhvervsstøttemuligheder, en virksomhed kan få adgang til gennem de danske ambassader.

De Grafiske Fag / 04 / 2012 15

Niels Rask er ikke i tvivl om, at der venter en hård kamp på det norske marked. Han mener dog, at NS System har et godt våbenarsenal i form af hurtig levering af ordrer i mindre antal, brede sortimenter og hele løsninger.

– Det har hjulpet os utroligt meget at have en dialog med en eksportrådgiver fra den danske ambassade i Oslo, fordi han kender markedet, landet og kulturen.

Det har været en rigtig god døråbner til det norske marked.

Hård kamp forude Han er ikke i tvivl om, at der venter en hård kamp forude. Det norske grafiske tekstilmarked ligner det danske med én stor spiller og så flere små.

– Men vi er gode til ordrer i mindre antal og til hurtig levering. Desuden tænker vi i brede sortimenter og i hele løsninger, der skal gøre det så nemt for kunden som muligt. Fx har vi netop udviklet et genbestillingssystem, hvor kunden blot skal skanne en QR-kode på en label på transfererne, logge ind og herefter angive antal stk. Så er der genbestilt. Så vi er optimistiske.

Drejebog til andre markeder Indrykningen på det norske marked bliver begyndelsen til yderligere ekspansion til en række andre lande, og her skal erfaringerne fra Norge udnyttes. Niels Rask fortæller, at man har planer om at

16 De Grafiske Fag / 04 / 2012

udarbejde en drejebog, der kan følges i de næste lande.

– Og så vil vi naturligvis fortsætte med at hente hjælp hos de danske ambassader.

Samarbejder med uddannelsesinstitutioner NS System vil ligeledes benytte sig af det øvrige netværk med ekstern viden. Man samarbejder med en række uddannelsesinstitutioner, bl.a. Aalborg Universitet, og herfra har man involveret studerende til en række projekter. Det første var en cost-benefitanalyse, så virksomheden har overblik over omkostningerne i de enkelte led i processen. Det næste projekt gjaldt markedsføring, hvor en studerende udarbejdede et setup til dialog og feedback fra kunderne.

– Og endelig er vi nu i gang med et tredje, der er et værktøj til en ny prismodel.

Niels Rask fortæller, at NS System har fået meget ud af at arbejde med de studerende.

– Jeg tror, det skyldes, at vi har involveret os mere i samarbejdet, end de studerende

har været vant til, ligesom vi har været meget åbne om vores økonomi. Det har givet dem de bedste forudsætninger for at udføre deres opgaver. Her har du vores filosofi igen: Hvis man går ind i noget, skal man gøre det fuldt, og det kommer både os og de studerende til gode.

– Desuden ønsker vi også at vise de studerende fra universitetet, at der sker noget i denne del af landet, altså at vi også har noget at byde på heroppe.

De studerendes analyser og modeller indgår i den samlede projekt med eksportfremstødet, og Niels Rask har endnu flere planer for dette samarbejde mellem virksomhed og uddannelsesinstitutioner.

– Vi tænker på at oprette en stilling som eksportmedarbejder og har et drømmescenarie, hvor en studerende fra sidste semester på en af eksportuddannelserne arbejder her, så vi kan se hinanden an og herefter vurdere, om samarbejdet skal være permanent.

Grøn markedsførinG – når tryksagen skal sælges på de skjulte kvaliteter

Som noget nyt udbyder GA et kursus om markedsføring af tryksagens skjulte kvaliteter. Her kan du bl.a. få viden om: › Relevante ordninger og begreber som CSR, miljø-, klima- og produktmærkninger, ledelsessystemer, livscyklusvurderinger, bæredygtighed, m.v. › Forbrugerombudsmandens nye vejledning om miljø og etik i markedsføringen. › Kundeanalyser, trends inden for grøn markedsføring og rådgivning til kunderne.

Hvad får du med hjem? › Du bliver bedre rustet til at skabe værdi for virksomheden ved at bruge miljøet og de andre skjulte kvaliteter som et salgsargument. › Du får en række praktiske værktøjer, der gør virksomheden i stand til selv at arbejde videre med sin egen markedsføring. › Inspiration og viden, så du bedre kan rådgive dine kunder om miljømarkedsføring.

Hvem retter kurset sig mod?

Det praktiske Kurset finder sted hos GA, Helgavej 26, 5230 Odense M den 18. september 2012 fra kl. 9.30 til 13.30.

Kursets pris er 2.000 kr. for medlemmer og 4.500 kr. for ikke-medlemmer af GA. Derudover er der mulighed for at købe en rådgivningspakke i tilknytning til kurset til 10.000 kr. (rådgiv-ningspakkens normale pris er 25.000 kr.).

For tilmelding og yderligere information kontakt Charlotte Grønnegaard på telefon 63 12 70 00 eller mail cg@ga.dk.

Alle der arbejder med salg af tryksager og grafiske ydelser.

Hvem skal du møde?

Miljøchef Carsten Bøg, chefkonsulent Per Kaae Hansen, chefkonsulent Michael Brochmann og kommunikationschef Anne Birkelund.

Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 / 5230 Odense M / tlf: 63 12 70 00 / e-mail: ga@ga.dk / web: www.ga.dk De Grafiske Fag / 04 / 2012 17

TEMA: Eksport tekst: søren knudsen (sk@ga.dk) foto: Chili Foto og Arkiv samt iSTOCK

Eksport kræver netværk

Og det kan ikke vedligeholdes gennem telefonsamtaler. Der skal et fysisk fremmøde til, lyder det fra Jan Bach, Chr. Hendriksen & Søn, der bruger mange kræfter på den personlige kontakt med de udenlandske kunder.

Det er ikke bare sådan lige at sælge ydelser til udenlandske kunder. Det er svært at trænge ind på et marked, hvor der ligesom i Danmark er overkapacitet og en masse grafiske virksomheder, der kæmper om de samme ordrer. Konkurrencen er benhård, og priserne er ”super lave”, for nu at bruge adm. direktør Jan Bachs eget udtryk.

– Dermed har vi dækket to led i værdikæden, og desuden satser vi på et tredje, nemlig fragt. Fragt er dyr i dag, så vi bestræber os på at tilrettelægge forløbet, så kunderne skal betale for så lidt fragt som muligt, altså at tryksagerne går fra kunden til os og herfra direkte videre til slutbrugerne med så få kilometer som muligt.

Ikke desto mindre er det lykkedes for hans virksomhed, Chr. Hendriksen & Søn i Skive, at skaffe 20 pct. af sin omsætning fra nærmarkeder i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Belgien og Holland. Men det er hårdt arbejde.

Det kræver kendskab til markedet at opspore den slags opgaver, hvilket igen vil sige tid, netværkspleje og måske en lille portion frækhed. Derfor holder Chr. Hendriksen & Søn sig til de nuværende lande og har ingen planer om at opsøge kunder længere væk.

Nøglen til fodfæstet på de udenlandske markeder ligger i begreberne netværk og kontakter. Og det er ikke noget, man lige klarer med en mail eller telefonsamtale. Der er ingen vej uden om at sætte sig ind i flyet eller bilen og møde fysisk op på kundens adresse.

– Man kan ikke skrive eller ringe til fx en tysk kunde. Man skal sidde over for hinanden og se hinanden i øjnene og kunne aflæse hinandens kropsprog, ellers virker det ikke. Desuden skal der ofte skabes personlige relationer med flere personer i samme virksomhed, så vi stadig har kontakten, hvis en af dem holder op. Det kræver en del tid, konstaterer Jan Bach med jysk underdrivelse.

Samler led i værdikæden Chr. Hendriksen & Søn har specialiseret sig i indbinding og har en søstervirksomhed, DIPAK, til at tilbyde pakning og distribution til slutkunderne.

18 De Grafiske Fag / 04 / 2012

I dag har virksomheden omkring 100 kunder i Danmark og de nævnte lande, og det drejer sig om dybtrykstrykkerier, rotationstrykkerier og arktrykkerier.

– Vi bruger ikke kræfter på direkte markedsføring. Det hele foregår gennem kanvassalg. Det kommer måske bag på nogle undervisere på handelshøjskolerne, for den gængse opfattelse er jo, at det ikke er umagen værd, men det fungerer altså for os.

– I nogle tilfælde har vi fået en relation til en kunde, fordi vi har kunnet redde ham i en nødsituation. Vi kan klare meget store mængder på kort tid, og den fleksibilitet kan give bonus.

Sprogkundeskaber er en anden forudsætning for salg i udlandet, og derfor har Chr. Hendriksen & Søn medarbejdere med færdigheder i tysk og engelsk. Den vægt, som Chr. Hendriksen & Søn tillægger de to sprog, afspejler sig også på velkomstsi-

»Faktisk ser jeg mere mig selv som leder af en logistikvirksomhed end som direktør for et bogbinderi« Jan Bach, adm. direktør, Chr. Hendriksen & Søn

De Grafiske Fag / 04 / 2012 19

den på websitet, hvor brugeren med det samme bliver bedt om at vælge sprog.

– Ellers ville vi få store problemer med at overleve. Virksomheder som vores kan kun overleve gennem volumen, og den kan vi ikke hente alene i Danmark.

Tillid Jan Bach fortæller, at kunderne opfatter kvalitet, leveringstid og lave priser som selvfølgeligheder. Det er der som før nævnt mange, der kan tilbyde, så hvilke faktorer skal der yderligere til for at udløse en ordre?

Jan Bach ved godt, det gør ondt for mange at høre det, men med den overkapacitet der fortsat findes, tror han ikke, at prisen igen finder et attraktivt niveau.

– Først og fremmest tillid og herefter kemi, lyder svaret.

– Vi vil jo alle sammen gerne have noget at lave, så situationen er i dag, at det er købers marked. Og situationen er nøjagtig den samme for virksomhederne i de lande, vi konkurrerer med.

Han har en opfattelse af, at danskere generelt er vellidte uden for landets grænser – uden at han har en fuldstændig forklaring på det.

Han tror heller ikke på, at konkurrencen bliver mindre i årene, der kommer.

– Måske hænger det sammen med, at vi generelt holder ord og aftaler. Det er kunderne i de andre lande måske ikke vant til. Jeg ved det ikke med sikkerhed.

– Der kan ikke hentes ret meget mere på rationaliseringer. Det har de fleste virksomheder arbejdet på i årevis, så vi kommer nok til at se endnu flere konsolideringer – også i udlandet.

En anden faktor er tryghed for levering, og her finder vi årsagen til dannelsen af søsterselskabet DIPAK, der næsten ligger dør om dør med bogbinderiet og bl.a. tager sig af kuvertering, pakning, adressering samt databasebehandling og lagerhotel.

– Det vil sige, at det på en måde er en fordel for de grafiske virksomheder på det danske hjemmemarked, at virksomheder som vores henter en del af omsætningen i udlandet. Ellers skulle det ske i Danmark, og det ville gøre konkurrencen herhjemme endnu mere blodig, end den allerede er, siger Jan Bach.

– Så faktisk ser jeg mere mig selv som leder af en logistikvirksomhed end som direktør for et bogbinderi.

Købers marked Jan Bach kalder den del af omsætningen, der hentes hos de udenlandske kunder, for ”en nødvendighed”.

Jan Bach: – Virksomheder som vores kan kun overleve gennem volumen, og den kan vi ikke hente alene i Danmark.

20 De Grafiske Fag / 04 / 2012

TEMA: Eksport tekst: søren knudsen (sk@ga.dk) foto: Ejgil Bodilsen, Bodilsen tekst & foto

Fjerritslev Tryk fandt eksportnichen

Martin og Peter Eigenbroth foran virksomhedens rotation og eksportgrundlag.

Den nordjyske virksomhed har specialiseret sig i rotationstryk på tynde papirkvaliteter i A4 og A5-formater i sort/hvid og befinder sig godt i rollen som underleverandør til andre trykkerier.

Både Peter Eigenbroth og sønnen Martin synes, det er pudsigt, som tingene kan udvikle sig. Her har de gennemgået et – i øvrigt glimrende – eksportforberedende forløb, og så viser det sig, at det alligevel er netværk og gamle forbindelser, der udløser den næste ordre.

En dag blev de nemlig kontaktet af en tidligere svensk kunde, som her flere år efter ville høre, om de stadig kunne levere rotationstryk på tyndt papir i A4-format.

Joh, det kunne de da godt, og så gik Fjerritslev Tryk ellers i gang med at trykke den svenske

Taxeringskalender, der viser, hvad den enkelte svensker betaler i skat. Den udkommer i 22 udgaver – én for hvert len – og hver af dem er på 600-800 sider. Samlet oplag 90.000 stk.

– Vi brugte 100 tons papir på den opgave, konstaterer Peter Eigenbroth tørt.

Fjerritslev Tryk er det eneste civiltrykkeri i Danmark med en rotation, der kan trykke på papirkvaliteter ned til 36 gram i formaterne A4 og A5, og det er her, vi finder grundlaget for virksomhedens eksport, der ligger på omkring 20 pct. af omsætningen.

»Vi kan ikke undvære eksporten« Martin og Peter Eigenbroth, Fjerritslev Tryk

De Grafiske Fag / 04 / 2012 21

– Men med den svenske ordre kommer vi nok op på 25 pct. i år.

Går efter store kunder Siden begyndelsen af 90’erne har virksomheden eksporteret tryksager til nabolandene Sverige og Norge, og tyngden af dem har svinget mellem de to. Nogle år gik det meste eksport til Sverige og andre år til Norge. I øjeblikket lægger svenskerne den største volumen.

Produkterne befinder sig typisk inden for tre hovedgrupper: fagbøger, manualer – herunder strikkeopskrifter til en norsk udgiver – samt opslagsværker.

– Og vi tager os af bogbind, pakning og distribution til slutkunderne i de to lande.

Vi tilbyder den fulde logistik, fortæller Martin Eigenbroth, der er produktionsleder i familieaktieselskabet.

Fjerritslev Tryk går efter store kunder og henter i dag 80 pct. af sin omsætning alene fra fem af dem, bl.a. forlaget Karnov i Danmark. Her handler det om en produktion af lovbøger, hver med op til 3.500 sider – et værk, der har en tykkelse, så bogbind må sendes til Frankrig for at blive udført her.

– Vi henvender os til et ekstremt smalt segment, og taktikken i både Danmark og i de to skandinaviske lande går ud på, at vi opsøger kunder som trykkerier og forlag med stor volumen. Her kontakter vi ikke marketingchefen, fordi de ofte hænger sig i, at noget af kvaliteten altid vil gå tabt ved at trykke på tyndt papir, forklarer Martin Eigenbroth.

– I stedet kontakter vi direktøren og spørger, om han kan leve med at spare ca. ti pct. i forhold til, hvad han giver i dag.

Loyal underleverandør Peter Eigenbroth fortæller, at Fjerritslev Tryk befinder sig godt i sin rolle som underleverandør og har opbygget et godt netværk ved at levere til tiden og opføre sig loyalt over for de store trykkerikunder.

– Vi går ikke bag om ryggen på kunderne og begynder at kontakte deres kunder.

Det strider mod vores moral. Vi spiller med åbne kort og har desuden den holdning, at der skal være plads til os alle sammen, siger han.

Eksportseminar Selv om virksomheden i mange år har haft fokus på eksport, vurderede Peter og Martin Eigenbroth for halvandet år

22 De Grafiske Fag / 04 / 2012

siden, at området kunne trænge til en ny angrebsvinkel. Derfor kontaktede man GA og blev bekendt med muligheden for at få støtte til et eksportforberedende kursus under Eksportrådet.

– Det var godt, vurderer Martin Eigenbroth. – Vi fik defineret vores kernekompetencer, styrker og svagheder, og fik dermed en afklaring af, om vi havde de nødvendige forudsætninger for at eksportere. Vi fik også defineret, hvilken type kunder vi skal gå efter. Egentlig havde vi fokus rettet mod Tyskland, men efter forløbet besluttede vi at gå efter det, vi opfatter som lavthængende frugter i nabolande som Sverige og Norge.

Dermed mener han ikke, at det er simpelt og ligetil at få ordrer her, men at en dansk virksomhed allerede er hjulpet godt på vej på grund af lighederne i sprog og kultur på de markeder. Efter den erkendelse købte de konsulenttimer hos de danske ambassader i Oslo og Stockholm for at få en beskrivelse af markedet.

– Vi har da heller ikke oplevet nogen problemer med eksporten til de to lande. De synes, det er ligesom at købe produkter i deres egne lande.

Hele det eksportforberedende forløb kostede 30.000 kr., og det synes Martin Eigenbroth egentlig er givet godt ud.

– Vi fik meget ud af det, også inden for områder som interne arbejdsgange og miljø.

Peter Eigenbroth deler denne opfattelse: – Vi fik et klart billede af, hvordan vi skulle komme videre.

Next stop: Tyskland Og i dag føler virksomheden sig parat til at gå ind på det tyske marked. Det skal ske i form at et partnerskab med en tysk virksomhed, der også kan tage sig af den tekniske dialog med kunderne fx med hensyn til databasestyring.

Opgaverne findes derude, og nu skal vi finde frem til, hvor de er. Fx vidste vi ikke, at svenskerne havde et produkt som Taxeringskalenderen, der lige præcis falder inden for vores kompetenceområde.

Det er den type opgaver, vi skal ud og identificere, siger Martin Eigenbroth.

Trykte opslagsværker er et af de områder, der presses af internettet, og det er begge klar over.

– Men rotationstrykte bøger falder i oplag, og når de når 10.000 stk., så kan

vi være med. Her åbner et marked sig for os. Jeg tror på, at papirmediet har en fremtid, men det kan være, vi i nogle tilfælde skal bevæge os længere væk end i dag for at få ordren. Det er bl.a. derfor, vi nu vender blikket mod Tyskland.

Der er i hvert fald én ting, de to er enige om: Fjerritslev Tryk kan ikke undvære eksporten.

Kort om Fjerritslev Tryk Fjerritslev Tryk er et familieaktieselskab. Virksomheden blev grundlagt for mere end 100 år siden som teknisk grundlag for Fjerritslev Avis, der i 1963 var det første dagblad i Nordeuropa, som indførte det, der dengang blev kaldt ”ny teknik”, nemlig offset. Avisen er nu en del af Nordjyske Stiftstidende.

Fjerritslev Tryk har nu udviklet rotationstryk til at omfatte fagblade, tidsskrifter, bøger, køreplaner og andre produkter. Virksomheden har eget prepress- og efterbehandlingsudstyr. Desuden findes en Océ-digitalmaskine, hvor der også kan trykkes på tyndere papirkvaliteter end de gængse, nemlig ned til 50 gram.

Endelig kan nævnes, at virksomheden senest har dannet et lille forlag som hjælp til selvudgivere.

Læs mere på www.forlag1.dk.

TEMA: Eksport tekst: Lia Fakinou, udgiver af e-magasinet ga – graphic arts. (sk@ga.dk) foto: istock

Græske tilstande Landets økonomiske dårligdomme har været en katastrofe for den grafiske branche, bl.a. fordi den ikke har tradition for eksport, men producerer til hjemmemarkedet.

Den græske udgiver Lia Fakinou rapporterer.

Hvad gik der galt? Det hurtige svar lyder: konsekvensen af alle Grækenlands dårligdomme gennem lang, lang tid.

hederne om at låne, men så drejede de pludselig lånehanen om. Den ikke engang dryppede, men var lukket helt i.

For det første stoppede bankerne for to år siden fra den ene dag til den anden med at finansiere investeringer i nyt udstyr. Det skete, efter de gennem to årtier havde støttet de fleste – hvis ikke alle – grafiske indkøb med banklån. Jeg tør godt sige, at de dengang tiggede virksom-

For det andet har der, siden bankerne udstyrede forretningsfolk med checkhæfter, udviklet sig en ekstrem dårlig økonomisk kultur i Grækenland. Checks erstattede ikke kontanter, men blev anvendt som en slags hensigtserklæring om en fremtidig betaling.

Dækningsløse checks til 9 mia. kr.

Det betyder, at jeg skriver en check til min leverandør i dag, men regner med, at vedkommende først hæver den om seks, syv eller måske ti måneder. Alene i 2011 nåede omfanget af checks, der var dækningsløse, da de blev udstedt, 1,2 mia. euro (ca. 9 mia. kr., red.) i Grækenland.

De første, der for alvor mærkede følgerne af denne kultur, var papirgrossisterne.

Jeg tror, det er let at forestille sig, at konsekvenserne af kombinationen af dækningsløse checks og bankernes nye låneadfærd var dødelig for alle brancher, ikke kun den grafiske. Det har ført til en dyb recession.

Det er sådan, vi kender Grækenland. Men bag postkortfacaden lurer et land, der er i recession for femte år i træk. Den græske centralbank venter et fald på fem pct. i økonomien i 2012 i forbindelse med de spareplaner og nedskæringer, der er aftalt med EU og Den Internationale Valutafond. Desuden ventes ledigheden at stige fra 17,7 pct. sidste år til 19 pct. i år.

De Grafiske Fag / 04 / 2012 23

Billeder som dette tiltrækker ikke turister, og indtjeningen fra denne sektor ser ud til at styrtdykke i år. Tal fra den græske centralbank viser et fald på 44,7 pct. i januar og februar i forhold til samme periode sidste år. Alene i Tyskland er antallet af rejsebestillinger til Grækenland faldet med 61 pct. Og det gør ondt, for hver femte græker lever i en eller anden form af turisme.

Manglen på likviditet og usikkerhed om den politiske situation har ført til en massiv nedgang af grafiske ordrer. Her taler jeg ikke om mindre oplag, da de er ret små sammenlignet med resten af Europa – men om decideret ordrenedgang.

Stavnsbundne på hjemmemarkedet På dette tidspunkt havde ingen grafiske virksomheder overvejet muligheden for eksport. Den grafiske branche i Grækenland leverer til det græske marked og udelukkende til det græske marked. Kun fire pct. af landets grafiske virksomheder har eksport, og de kommer fra etiket og emballagesektoren.

Færre ordrer betød lavere priser. Grafiske ledere begyndte derefter at prøve på at fylde maskinerne. 500 digitaltrykte og laminerede visitkort blev solgt til 75 kr., og prisen for fire-farvejobs begyndte ved 775 kr.

Kan sådanne priser udløse vækst? Nej, selvfølgelig ikke! Rækker de til, at ejerne

24 De Grafiske Fag / 04 / 2012

kan betale deres udgifter? Nej, selvfølgelig ikke!

Oven i alt dette besluttede staten at hæve moms og afgifter med syv pct. inden for to år. Det blev dermed umuligt for grafiske virksomheder at indlede eksport, fordi de nu ikke kunne konkurrere med andre europæiske trykkerier.

De blev dermed stavnsbundne til hjemmemarkedet – et marked uden udviklingsmuligheder og med kæmpe overkapacitet.

Familieejede virksomheder Den græske grafiske branche er ikke anderledes end den, der findes i resten af Europa. Hovedparten af virksomhederne er familieejede og mellemstore (efter danske forhold små, red.) med tre til syv personer inklusive ejerne.

Hovedforskellen på græske virksomheder og det øvrige Europas er, at ejerne arbejder som ansatte og ikke som ledere. Ligegyldigt hvornår man besøger et trykkeri,

vil kontoret være tomt og ejeren i fuld gang ved trykmaskinen eller skæremaskinen. Hvis du spørger ham hvorfor, vil han sige, at det er hans liv, og at han nyder at lave det færdige produkt.

Denne adfærd er branchens måske største hæmsko. En ejer bør være en forretningsmand, der følger tidens tendenser, spotter mulighederne og træffer sine beslutninger på baggrund af markedets behov.

I dag ligger antallet af grafiske virksomheder – og jeg har inkluderet alle størrelser og alle aktiviteter – på 3.400.

Hovedparten af disse virksomheder er konventionelle offsettrykkerier, der udgør ca. 1.700. Omkring en tredjedel er placeret i Attica-provinsen (Athen-området, red.), mens de øvrige er fordelt over resten af landet bortset fra øerne, hvor der kun er få grafiske virksomheder.

Gammelt og brugt udstyr I offfsetsektoren er størstedelen af udstyret gammelt. Ca. 58 pct. er over 16

år gammelt, 20 pct. er mellem 11 og 16 år, 13 pct. mellem 6 og 10 år, og kun 11 pct. af trykmaskinerne er mellem et og fem år gamle.

Det kunne antyde, at græske ledere enten er meget knyttede til deres udstyr eller tilfredse med deres markedsandel. Desværre er sandheden, at de hverken er forretningsmænd eller sælgere.

De fleste af dem har aldrig foretaget en markedsundersøgelse eller på anden måde fået overblik over markedets behov. De har følt sig sikre med omfanget og antallet af deres kunder lige indtil i dag, og de har ikke været villige til at forny sig.

Brugt udstyr hører til hverdagen i den grafiske branche. Godt og vel 66 pct. af alle offsetmaskiner er købt som brugt – hovedsagelig importeret fra Tyskland.

Selv om digitalmaskiner er blevet populære, er offsetmaskiner til formatet 35x50 det typiske og udgør 57 pct. af maskinparken.

Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at 70x100 maskiner kommer ind på andenpladsen med 22 pct., og kun en pct. trykker i større formater end disse. De resterende 20 pct. af maskinerne trykker i 50x70 formatet.

Omkring 38 pct. af offsettrykkerierne ejer en eller anden form for digitaludstyr. Det er dog svært at vurdere omfanget og betydningen af digitalsektoren, både fordi udstyret er dyrt, og ordrer er svære at få.

Jeg kan dog sige, at digitaltrykkere generelt ligner offsettrykkere: De tilbyder ikke løsninger eller produkter – de producerer trykte ark.

De mest innovative virksomheder findes i etiketsektoren. I de seneste tre år har vi fået fire installationer af digitale etiketmaskiner, og de gør det godt og eksporterer 35-40 pct. af deres produkter.

Mulige løsninger Så hvad skal der gøres? Svaret er, at græske trykkere skal uddannes til at få mere ud af deres udstyr. De skal begynde at tale med kunderne og tilbyde nye produkter og smarte løsninger. De skal interessere sig for nye medier og være åbne for diskussion.

Samlehæftning: 6 stationer + omslagspålægger med samtidig rilning.

2 eller 4 øjeklammer.

Lægfals.

Falsning: Portfals.

Parallel op til 9 fløje.

Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding: Kalendere med ophæng.

Manualer m.m.

Ibico plastrygge.

Løsblade indsvejst i Ibicoomslag.

Optagning: Kalenderoptagning maskinelt op til 50 x 70 cm.

Vi har også stor kapacitet i optagning af løsblade, katalogarbejde og formularsæt.

Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning: Udstansning af faner og europahuller m.m.

Skæring: Alt skærearbejde udføres på nyeste skæreanlæg.

Bundtning: Aftælling og bundtning med foliestrimmel.

Eksport er svært, men intet er umuligt.

De græske trykkere har teknisk ekspertise, stor faglighed og ”meraki” (sjælen med i processen, red.). De bør derfor vende sig mod mulighederne på nye markeder, og hvad der er allermest vigtigt: De skal lære at samarbejde og netværke med andre grafiske virksomheder frem for at konkurrere med hinanden.

Forhåbentlig vil situationen snart ændre sig til det bedre – ellers kan man frygte, at op mod 40 pct. af virksomhederne forsvinder inden for kun et år. Måske er konsolidering den eneste måde ud af problemerne – men det er den hårde måde.

Litterbuen 14B . 2740 Skovlunde

Telefon: 35 81 32 51 Telefax: 35 82 22 02

Og et eller andet sted over disse facts svæver måske et mirakel – udløst af lave forventninger og de smukke selvmodsigelser, der er karakteristisk for mit land.

De Grafiske Fag / 04 / 2012 25

Giver ikke pluspoints at være modig Danmark ligger lavt på listen over lande med virksomheder, der tør vove pelsen uden for landets grænser. Det skyldes bl.a. behov for sikkerhed, jantelov og lavstatus til begrebet risikovillighed, mener professor.

»Et internationalt engagement er en chance for at lære nyt, fordi man kommer i kontakt med en anden slags kunder, som måske stiller andre krav end de hjemlige« Tage Koed Madsen, professor ved Institut for Marketing på Syddansk Universitet

26 De Grafiske Fag / 04 / 2012

TEMA: Eksport tekst: LENA SKOV JAKOBSEN foto: iSTOCK

Det kan gå galt. Det er den første tanke, som slår én, når man er i færd med at løbe en risiko. Men det er en del af pakken. Risiko og muligheden for gevinst hænger nu engang sammen.

Men hører man til gruppen af danske virksomhedsledere, bliver man straffet, hvad enten det går godt eller dårligt.

Det mener Kim Klyver, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet: – I sportens verden sætter man pris på de personer, der tør satse og løbe en risiko, men det anses ikke for sejt at være modig i erhvervslivet. Jeg ved godt, jeg sætter det lidt på spidsen, men danske iværksættere, der tør tage chancer, risikerer ofte, at omverdenen synes, de virker uprofessionelle og usympatiske, siger han.

– Hvis man har succes, bliver folk mistroiske. Og hvis man har fejlet, så bliver folk bagkloge. Virksomhedslederne bliver straffet, lige meget hvad de gør.

Han mener, at årsagen skal findes i vores danske kultur og værdier: – Vi er tilbøjelige til at lade janteloven træde i kraft med det samme. I stedet skal vi sætte pris på dem, som tør gå ud og erobre nye markeder.

Og det kan vi kun gøre ved at skabe nogle nye rammer for virksomhedslederne, så de bliver opmuntret til at tage risici.

Tager mange timer For Kim Klyver er der to aspekter, der er nødvendige at se på, når det drejer sig om virksomheders risikovillighed på det globale marked. For det første er der den menneskelige side. Det er nemlig vigtigt at lytte til sig selv som leder og se på, hvad der er fornuftigt for den enkelte i forhold til det livsstadie, man befinder sig på.

– Prioriterer man villa, Volvo og vovse højest, skal man måske ikke kaste sig ud i noget, der kræver en masse tid fra familien. Det handler om at finde balancen mellem arbejds- og familieliv, understreger han.

Det andet aspekt går på det rent samfundsmæssige: – Hvis alle vil med i løbet, men ingen tør gå i spidsen – ja, så får man ikke nok ud af virksomhedernes idéer og udnytter dermed ikke det fulde potentiale. Det er et problem for samfundet, som jo er interesseret i at skabe værdi og økonomisk vækst, siger Kim Klyver.

Global Born Firms Tage Koed Madsen, professor ved Institut for Marketing på Syddansk Universitet, peger på, at der er sket et skift i forhold til at etablere sig på det globale marked.

Førhen etablerede virksomhederne sig først på hjemmemarkedet og gik derfra langsomt videre til eksportmarkederne.

– I dag er det anderledes. Nu fødes mange fremstillingsvirksomheder med fysisk produktion som internationale.

Disse virksomheder kalder han ”Born Global Firms”. Og det stiller krav til ledelsen, som bl.a. skal have visioner og international erfaring at trække på.

Drivkraften skal være, at lederen skal se en forretningsmulighed i at blive international og samtidig skal have det godt med at være risikovillig.

– Det er i øvrigt også en måde at lære nyt på, fordi man kommer i kontakt med en anden slags kunder, som måske stiller andre krav end de hjemlige. Det er en god spiral, men der skal selvfølgelig være nogen, som starter spiralen, siger Tage Koed Madsen.

»I sportens verden hyldes personer, der tør løbe en risiko, men i erhvervslivet anses det ikke for sejt at være modig« Kim Klyver, Professor ved institut for entreprenørskab og relationsledelse på Syddansk Universitet

De Grafiske Fag / 04 / 2012 27

TEKNIKNYT tekst: KLAUS Æ. MOGENSEN

Printede klistermærker er små computere Den norske virksomhed Thin Film Electronics har udviklet en måde til at printe computerhukommelse billigt. Den vil nu kombinere denne teknologi med printede transistorer fra PARC i Palo Alto, Californien, og printede temperaturmålere fra PST Sensors i Sydafrika for at lave 100 pct. printede klistermærker med indbyggede computere og temperaturmålere.

Klistermærkerne, som vil koste mindre end to kr. stykket, kan anbringes på fødevarer eller vaccineflasker for at fortælle, hvilke temperaturudsving de er kommet ud for. Det kan være et vigtigt bidrag til at forbedre fødevaresikkerhed såvel som at sikre vacciners effektivitet.

Kilde: Technology Review

tekNIKnyt: TEKNIKnyt handler om nye opfindelser og teknologi, som kan skabe nye forretningsområder for den grafiske branche og kommunikationsbranchen. Artiklerne skrives af Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning.

360° panoramafilm med iPhone Når man optager film til fester og andre begivenheder, risikerer man at gå glip af noget vigtigt eller sjovt, fordi kameraet peger den forkerte vej. Med ny software og hardware til iPhone kan man få det hele med.

GoPano og Bubblescope er to alternativer, der begge bruger buede linser og spejle til at overføre panoramabilleder til iPhones kamera. Softwaren kan bruges til at ”udfolde” videoen til aflange panoramabilleder, som man kan zoome ind på og scanne henover, som man har lyst til. Med andre ord kan man redigere en altdækkende videofilm ud fra bare én enkelt optagelse. Begge systemer bruges, mens telefonen står lodret, så man kan se panoramavideoen, mens den bliver lavet.

Det noget billigere system Kogeto Dot anbringes på en liggende iPhone. Det betyder, at man ikke kan se videoen, mens den bliver optaget, men til gengæld skal man ikke tænke på stativer til at holde telefonen oprejst.

Kilde: Singularity Hub

Softwaren til iPhones kamera kan bruges til at ”udfolde” en videooptagelse til aflange panoramabilleder.

Farvel til DRM? Elektronisk kopibeskyttelse af film, musik, computerspil og e-bøger kaldes DRM, Digital Rights Management.

DRM har været meget populært blandt producenter og distributører, selv om erfaringerne viser, at det ikke forhindrer piratkopiering, men blot gør livet mere besværligt for ærlige købere af produkterne. Denne erkendelse og pres fra både

28 De Grafiske Fag / 04 / 2012

forfattere og læsere har nu fået forlaget Tor Books og dets britiske underselskab Tor UK til helt at opgive brugen af DRM på deres e-bøger fra denne sommer. Tor er verdens største forlag inden for fantasy og science fiction. Den kendte forfatter, blogger og internet-aktivist Cory Doctorow (hvis bøger bliver udgivet af Tor) mener, at dette kan blive begyndelsen på enden

for ”formatkrigen” inden for e-bøger, hvor Amazons e-bøger kun kan læses på Kindle, Apples e-bøger kun på iPhone og iPad, osv. Det er nok en smule optimistisk, men manden har haft ret før, så lad os se, hvad der sker.

Kilde: The Guardian

Scanner i baglommen Flere og flere af os er på farten hele tiden, og så kan det godt være svært at scanne et foto eller en bogside, når man har brug for det – for hvem af os render lige rundt med en flatbed-scanner i baglommen? Det canadiske firma PlanOn har nu leveret en løsning til det mobile menneske: En "ScanStik" på størrelse med en aflang kuglepen, med hvilken man kan scanne en side ved at køre pennen ned over siden. ScanStik kan scanne i op til 600 dpi i 24 bit-farver, og det tager ca. fire sekunder at scanne en side.

Vupti – efter fire sekunder er siden scannet.

Kilde: Singularity Hub

Ny teknologi til 3D-biografer Mange biografer har igennem de seneste år investeret mange penge i 3D-teknologi. Nu skal de måske til det igen, i hvert fald hvis de vil kunne vise kommende storfilm såsom Peter Jacksons Hobbitten og James Camerons Avatar 2.

Hvor 3D-film nu bliver vist med 24 billeder i sekundet, er Hobbitten optaget til at skulle vises med 48 billeder i sekundet, og Avatar 2 bliver lavet med 60 billeder i sekundet. Den hurtigere ”frame rate” skal give klarere billeder, især når ting bevæger sig hurtigere hen over lærredet.

Samtidig vil det også give mere lysstærke film end nutidens 3D-film, som på grund af tekniske detaljer er en smule mørkere end ønskeligt.

Et testpublikum, der så ti minutters uddrag af Hobbitten med den nye teknologi, var dog ikke imponeret. Flere udtalte, at det lignede en tv-film – hvilket måske hænger sammen med, at billedkvaliteten på 3D-tv, med op til 120 billeder i sekundet, faktisk ofte er bedre end i biografen.

Den kommende storfilm Hobitten er optaget til at skulle vises med 48 billeder i sekundet i stedet for 24, hvilket skulle give klarere billeder. Et testpublikum var dog ikke imponeret.

Kilde: New Scientist

3D-modeller med håndholdt scanner Det nystartede Silicon Valley-firma MatterPort har udviklet en håndholdt scanner, som man kan bruge til at lave digitale 3D-modeller af genstande og værelser på få minutter. Man behøver ikke holde hånden særlig rolig, man skal bare køre den rundt, som om man maler de ting, man vil scanne.

Det er ikke den første 3D-scanner på markedet, men MatterPort siger, at prisen på virksomhedens udgave vil være en brøkdel af de eksisterende modeller, som godt kan koste 100.000 kr.

Scanneren bruger en teknik, der minder om Kinect til Xbox, så opløsningen er ikke helt så god som de dyre scannere, men god nok til mange formål.

Kilde: Singularity Hub

Scanneren skaber et 3D-skelet ved hjælp af infrarøde stråler og lægger bagefter et farvebillede ovenpå.

De Grafiske Fag / 04 / 2012 29

TRYKSAGSKAMPGNEN tekst: MARTIN TRASMUNDI ALRØ (mta@ga.dk)

I forbindelse med den seneste direct mail i tryksagskampagnen blev en lille film om synergien mellem trykte og digitale medier lagt på YouTube.

Der kan linkes til den fra forsiden af www.tryksag.dk.

Gode udsigter for tryk Tryksager spiller stadig en stor rolle i medieplanlægningen i 2012 og to år frem. Og GA’s tryksagskampagne har udløst et mere positivt syn på de trykte medier, viser ny undersøgelse.

Selv om det trykte medie presses af digitale og online medier, udgør de stadig en væsentlig post på tryksagskøbernes marketingbudgetter. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget blandt de danske markedsledende virksomheder, som er målgruppen for GA’s tryksagskampagne. 114 besvarede den.

56 pct. af tryksagskøberne forventer, at reklametryksager forbliver en del af mediepaletten de næste to år. Der er desuden positive forventninger til brugen af direct mails. Over 60 pct. planlægger således at bruge dette medie i de næste to år.

Ser vi på listen over de mest anvendte trykte medier, ligger breve/konvolutter og brochurer i top. Her udtaler henholdsvis

30 De Grafiske Fag / 04 / 2012

82 og 71 pct. af virksomhederne, at de fortsat vil benytte sig af disse.

Nederst på listen finder man årsrapporter, som kun 26 pct. regner med at anvende. Dog bør man have in mente, at ikke alle virksomheder udgiver årsrapporter i dag, og det påvirker resultatet i denne mediekategori.

Medieforbruget 2012 I det hele taget tegner der sig generelt et positivt billede for de trykte medier i forhold til tryksagskøbernes planlagte medieforbrug i 2012.

74 pct. svarer, at tryksager i en eller anden form vil udgøre en del af medieforbruget i 2012, og over 60 pct. har planlagt annoncering i trykte medier.

Øverst på listen ligger ikke overraskende hjemmesider med 95 pct., mens tv og radio ligger i bunden med henholdsvis 24 og 11 pct.

Positiv holdning til tryksagskampagnen I undersøgelsen bliver GA’s tryksagskampagne også rost for sin kreativitet, sine klare budskaber og for at vise nye måder at bruge tryksager på. Den har også ansporet til øget brug af trykte medier. Således melder 30 pct., at man overvejer at bruge flere tryksager på grund af budskaberne i kampagnen.

Kampagnen har desuden rykket ved modtagernes holdning til trykte medier.

Næsten 60 pct. svarer, at den har givet dem et mere positivt syn, og over 70 pct. svarer, at kampagnen har inspireret dem.

Relevant kampagne Mere end 40 pct. er enige i, at kampagnen er relevant for dem og deres virksomhed, og jo større marketingbudget desto mere relevant er tryksagskampagnen.

Blandt virksomheder med marketingbudgetter på 1-5 mio. kr. svarer ca. 65 pct., at de er enige i, at kampagnen er relevant for dem. Og når marketingbudgettet er på 5 mio. kr. eller derover, vurderer hele 87 pct., at kampagnen er relevant for dem.

Der er samtidig en tendens til, at det især er personer, som sidder i marketingfunktioner, der ser tryksagskampagnen som meget relevant. Over 58 pct. af dem, der har marketing som deres primære arbejdsområde, mener, at kampagen er relevant. Derimod opfatter kun 33 pct. af dem, der sidder i kommunikationsstillinger, kampagnen som relevant.

Planlagt medieforbrug i 2012 Internettet er fortsat højdespringeren i medieforbruget, men tryksager og annoncering følger lige efter.

I høj grad / nogen grad 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

% % % % % % % % % % %

Outdoor

Sociale medier

Annoncering i digitale medier

Mobil marketing

Annoncering i trykte medier

Tryksager

Hjemmeside

Radio

Tv

Kort om tryksagskampagnen For at give en håndsrækning til tryksagen iværksatte GA i 2011 den hidtil største kampagne for tryksagen.

Den består bl.a. af en direct mail-kampagne til landets kommunikations- og marketingchefer. Hertil kommer annoncer, et kampagnewebsite, en værktøjskasse, nyhedsbreve, QR-koder, øget PR og en særlig indsats i forhold til skolerne og bogmarkedet.

I 2011 blev der udsendt i alt seks direct mails i form af breve og pakker, der på hver sin måde fortalte historien om tryk som et effektivt kommunikations- og markedsføringsredskab. Årets sidste mail – en træk-udfolder i karton – havde samtidig til formål at imødegå de tre mest udbredte myter om tryksager og miljø.

I høj grad / nogen grad 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

% % % % % % % % % % %

Outdoor

Brochurer

Plakater

Årsrapporter

Magasiner og blade

Brevpapir / konvolutter

Direct mails

I 2012 er der sat fokus på tryksagens effekt, bog- og magasinmarkedet og miljø. Derudover vil der blive udarbejdet undervisningsmateriale og forslag til undervisningsforløb om papir, tryk og miljø til landets folkeskoler.

Ser vi på de medier, tryksagskøberne regner med at anvende inden for de næste to år, toppes listen af breve, brochurer, direct mails og reklametryksager.

Reklametryksager

I forbindelse med miljøfolderen blev der produceret en tegnefilm om tryk og miljø til bl.a. YouTube, og der blev oprettet et særligt mobilsite. Endelig gjorde tegneseriehelten Axel Skovmand sin entre i de sociale medier.

Planlagt forbrug af tryksager de næste to år

Kilde: GA’s kampagneanalyse

De Grafiske Fag / 04 / 2012 31

Danskerne vil helst læse bøger og magasiner på tryk En ny undersøgelse viser, at danskerne stadig foretrækker at læse deres bøger og magasiner på papir. Bl.a. fordi de holder af fornemmelsen og duften af en rigtig bog – og fordi papirmediet er befriende offline.

32 De Grafiske Fag / 04 / 2012

TRYKSAGSKAMPAGNEN tekst: ANDERS K. SØRENSEN (anders@leadagency.dk) OG ANNE BIRKELUND (ab@ga.dk) foto: iStock

Salget af e-bøger og lydbøger vokser, og samtidig har alle magasiner med respekt for sig selv efterhånden udviklet en digital version til computere og iPad. Men spørger man danskerne, om de reelt foretrækker at læse litteratur og livsstilsstof på skærm eller papir, er det trykte medie stadig den absolutte favorit.

I samarbejde med analyseinstituttet YouGov har GA gennemført en undersøgelse, der afdækker danskernes præferencer, når det handler om at læse bøger og blade.

Den nye undersøgelse viser, at hele 85 pct. af danskerne helst vil læse bøger trykt på gammeldags papirsider. Kun seks pct. foretrækker lydbøger, mens bare tre pct. helst vil downloade teksten til en iPad eller computer.

Rarere at sidde med Som begrundelse for valget nævner to tredjedele af danskerne, at ”papirbøger er rarere at sidde med”. Tre ud af ti nævner, at bøger er ”nemmere at have med på farten” – og næsten lige så mange (29 pct.)

Top 5 Hvorfor foretrækker du at læse bøger på papir?

1. Fordi de er rarere at sidde med (67 pct.)

2. Fordi de er nemmere at have med på farten (30 pct.)

3. Fordi jeg godt kan lide fornemmelsen og duften af en papirbog (29 pct.)

4. Fordi jeg godt kan lide at købe bøger (27 pct.)

svarer, at de ”godt kan lide fornemmelsen og duften af en papirbog”. Kun hver 20. boglæser nævner som årsag, at udvalget af e-bøger og lydbøger er for lille.

Det er påfaldende, at der er stærk overvægt af yngre læsere (mellem 18 og 34 år) blandt dem, der vægter fornemmelsen og duften af papirbogen som en væsentlig faktor.

Undersøgelsen viser ifølge GA, at det at læse en god bog i høj grad handler om at skabe et individuelt frirum. Og derfor er den klassiske papirbog mere relevant end nogensinde.

I en digital og informationsstøjende hverdag har vi brug for at skabe analoge, skærmfrie rum, hvor vi ikke risikerer at blive distraheret af indkommende mails eller Facebook-opdateringer. Dertil kommer de taktile egenskaber – altså at man kan røre ved papiret – og glæden ved at bladre.

Magasiner til enhver lejlighed Også på magasinområdet er tendensen tydelig til fordel for den taktile oplevelse

Top 5 Hvorfor foretrækker du at læse magasiner på papir?

1. Fordi de er rarere at sidde med (57 pct.)

2. Fordi det er mere inspirerende at have bladet eller magasinet i hænderne (46 pct.)

3. Fordi de er nemmere at have med på farten (33 pct.)

4. Fordi en del af fornøjelsen er at være offline (22 pct.)

5. Fordi jeg godt kan lide synet af bøger på natbordet/reolen (27 pct.)

5. Fordi jeg godt kan lide at købe magasiner og blade (15 pct.)

Respondenter, der foretrækker at læse bøger i papirform.

Respondenter, der foretrækker at læse magasiner og blade i papirform.

med papir og trykfarver. Her foretrækker 70 pct. at læse sine magasiner og yndlingsblade på glittet papir, mens kun fire pct. foretrækker iPad’en eller computeren.

Den vigtigste begrundelse for at vælge papirversionen er, at de klassiske magasiner er rarere at sidde med i sofaen, på flyet eller i toget. Derudover er det påfaldende, at 46 pct. fremhæver, at papirbladet er mere inspirerende at læse i end de digitale udgaver. 22 pct. svarer, at en del af fornøjelsen ved at læse magasiner og blade netop er, at man er offline.

Blandt de forholdsvis få tilhængere af digitale magasiner (fire pct.) er det mest populære argument, at man ved muligheden for at downloade blade og artikler sparer en tur til kiosken.

Omvendt har en del danskere – i det åbne svarfelt – anført, at den helt særlige fordel ved de fysiske magasiner er, at man kan tage dem med på toilettet. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvilket køn der primært har givet dette svar.

Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov og Grafiske Arbejdsgiverforening. Den er gennemført blandt 18-64 årige danskere via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet, som udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Undersøgelsen har bl.a. været omtalt i Politiken, DR Update, TV2 News, Børsen, Information, Ritzaus Bureau, Kristelig Dagblad, JP Radio, Bogmarkedet, Jyllandsposten, Ingeniøren og flere andre medier.

Flere virksomheder og studerende har efterfølgende kontaktet GA for at få undersøgelsen tilsendt, og en magasinredaktør ville bruge den over for sine ejere, som overvejer at droppe det trykte magasin til fordel for det elektroniske.

Hvis du vil vide mere om undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Anne Birkelund, GA, på tlf. 63 12 70 00.

De Grafiske Fag / 04 / 2012 33

Direct mail og outdoor klarer sig godt

34 De Grafiske Fag / 04 / 2012

REKLAMEFORBRUG tekst: søren knudsen (sk@ga.dk) foto: iStock

Årets reklameforbrugsundersøgelse viser, at annonceomsætningen på de to trykte medier steg med 8,1 og 7,6 pct. fra 2010 til 2011. Internettet kan notere fortsat vækst og er det største annoncemedie med en årlig omsætning på over 4 mia. kr.

Selv om de trykte medier er pressede af de elektroniske, viser årets reklameforbrugsundersøgelse, at reklametryksagerne samlet set nogenlunde holder skansen i forhold til sidste år med en svag tilbagegang på 1,2 pct.

Outdoor har klaret sig rigtig godt i det seneste år. Fra 2010 til 2011 voksede annonceomsætningen her med 7,6 pct., så mediet har nu en volumen på 537 mio. kr.

Direct mail er også gået frem, nemlig med 8,1 pct., mens de husstandsomdelte tryksager kunne notere et fald på 5,9 pct.

Det fortolker Finn Obbekær fra GA’s brancheafdeling som en tendens mod, at personaliseret markedsføring vinder frem med anvendelse af både online og trykte medier.

»Fra 2010 til 2011 voksede annonceomsætningen på outdoor med 7,6 pct.« Dansk Oplagskontrol, Reklameforbrugsundersøgelsen

– Vi kan dog ikke læse ud af tallene, om væksten på de adresserede reklamer skyldes, at markedet er begyndt at bruge digitalteknologien til personaliserede og databasebaserede tryksager. Men det kunne meget vel være en forklaring.

Ser vi på markedsandelene inden for denne gruppe, har de husstandsomdelte tryksager dog stadig den største markedsandel, nemlig 35 pct., mens direct mails har 21 pct.

Digitale medier: frem Ellers viser undersøgelsen, at væksten – som i de foregående år – findes inden for annoncering i tv, radio og internet.

Tv-reklamer kunne notere en frem-

De Grafiske Fag / 04 / 2012 35

gang på 11,6 pct. i forhold til 2010, mens radioreklamernes omsætning steg med 16,4 pct. Dermed ligger den procentuelle vækst på sidstnævnte en anelse højere end på den traditionelle reklamehøjdespringer. Internettet.

Internetannoncering har oplevet konstant vækst siden 2004, hvor omsætningen lå på 582 mio. kr. Siden da – inklusive kriseårene – er den steget og steget og har nu nået et niveau på lidt over fire mia. kr.

Stigningen fra 2010 til 2011 var på 15,4 pct. Dermed sidder internettet på 31 pct. eller omkring en tredjedel af det samlede annoncemarked. Til sammenligning var markedsandelen for fem år siden 17 pct.

– Det er dog værd at bemærke, at den samlede volumen for tryksagsreklamer som husstandsomdelte tryksager, direct mails samt andre tryksager som brochu-

rer, præsentationsmateriale, osv. udgør 5,7 mia. kr. Markedet har altså stadig øje for mulighederne i de trykte reklamemedier, siger Finn Obbekær.

af de husstandsomdelte tryksager med 2,6 mia. kr., mens tredjepladsen besættes af tv-reklamer med en omsætning på 2,5 mia. kr.

Trykte medier: frem og tilbage Inden for kategorien trykte medier kunne magasiner/ugeblade notere en pæn stigning på 3,9 pct., ligesom annonceringen i distriktsbladene steg svagt med 1,3 pct.

Så følger distriktsbladene med to mia. kr., og selv om dagbladene oplever en udvikling med færre annoncer, er aviser fortsat det femtestørste annoncemedie, når vi ser på volumen. Den årlige omsætning ligger her på 1,9 mia. kr.

De øvrige medier som dagblade, kundemagasiner, fagblade og tidsskrifter måtte notere tilbagegang på mellem to og tre pct. i forhold til året før.

Volumen Ser vi på volumen inden for de enkelte medier, har internetmediet lagt sig suverænt i spidsen med en årlig omsætning på lidt over fire mia. kr. Herfra er der et stykke vej til andenpladsen, der besættes

Reklameforbrugsundersøgelsen udgives af Dansk Oplagskontrol og sponsoreres af Dansk Annoncørforening, TV 2|DANMARK, Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, Clear Channel Danmark A/S, Grafisk Arbejdsgiverforening, Post Danmark og TEAM DANMARK. Se tabeller og tal på www.ga.dk/reklame (kræver login).

Reklameforbrugsundersøgelsen Det samlede reklameforbrug i mio. kr.

Annonceomsætning i trykte medier

2010

2011

Ændring i %

24.565

25.477

3,7

5.745

5.558

-3,3

Heraf: Dagblade

1.946

1.908

-2,0

Distriktsblade

2.033

2.059

1,3

Købte ugeblade og magasiner

333

346

3,9

Gratis forbrugerblade

258

250

-3,1

Fagblade og tidsskrifter

707

685

-3,1

Årlige publikationer

468

310

-33,8

6.031

6.865

13,8

Internet-reklame

3.484

4.019

15,4

Tv-reklame

2.256

2.517

11,6

232

270

16,4

59

59

0,0

5.799

5.728

-1,2

Husstandsomdelte tryksager

2.799

2.634

-5,9

Direct mails

1.439

1.556

8,1

Andre tryksager

1.561

1.538

-1,5

6.990

7.326

4,8

499

537

7,6

1.196

1.203

0,6

557

635

14,0

4.738

4.951

4,5

Annonceomsætning i digitale medier Heraf:

Radioreklame Biografreklame Tryksagsreklame Heraf:

Anden reklame + ufordelte omkostninger Heraf: Outdoor Sportssponsorering Reklameartikler Ufordelte prod.- og adm.omkostninger Kilde: Dansk Oplagskontrol – Reklameforbrugsundersøgelsen

36 De Grafiske Fag / 04 / 2012

OK.

Vi kan nok mere end vi har fortalt. silkemat Glittet 24/7

tryklak GUMMIDUGE oxitativ PEFC VEGATABILSK TCF BULK24/7 ubestrøget GRAM Europæiske Blomst

Træfrit

GRAFISK SUPPLIES

display

Glitteret

Bestrøget LEVERING dispersionslakker

ALGRO Design

dobbeltbestrøget

GLOSS FALSEKARTON trucard homogen

kvalitet

HØJ HVIDHED Grafisk karton

KARTON kapa

bølgepap

SULFATKARTONPIGMENTERET chipboard pre consumer waste

SPECIALITIES kaliper TERMOPAPIR

opak PVC

post comsumer waste

PVC

Masselimet

Topcoated filmbestrøget

FSC

pefc

Labels

Behov Paprør

BOGBINDERPAP

DIGITAL preprint

inkjet

75 g

WWW.IGEPA-SD.DK

strapbånd

Solfilm

yder embalage

cellulosepapir PE

uv flatbed

STICKERS

Poser

EMBALLAGE

inteligente løsninger

FSC

KURSER

Roland

gråkarton

løsninger designFORSENDELSE Med Tryk

Laser kontorpapir

aldersbestandigt BULK

SOFTWARE

strækfilm FYLD følgeseddelslommer

NAVIGATOR

luksuskonvolut

Oracal INSTALLATION

POS

bogomslag

Co2Neutral EXTRA

A4

SERVICE indendørs ADOBE

silkemat

A3+

BULK

Epson

positiv

OFFICELINE KONVOLUTTER multifunktionspapir PORTO

Udendørs

S-300

stabil INNOVATIV

Maestro

allround

laminator UVblæk Banner MasterJet

SERVICE løsninger

aldersbestandigt

PROBLEMFRI PRINT

tekstiler

Labels integration LOGISTIK printmedier PLADER Printere A3 MENNESKER B1LFP PP storformatprint ALLROUND

LEVERING

ColorCopy

Værktøj

PEFC

corporate identity

KLORFRIT A4

skærefolier

efterbehandling

hvidt TCF

24/7

Troværdig

A4

PORTO VENLIGT

3M Support SIGN+DIGITAL

MAT

BULK

Teknik

print’n’cut Bildekorationer

gram

syrefrit

roll-up

displaysystemer

klude CERTIFICERET

Tonet

runability

ekstra hvidt

B1

miljø P@perClick

polyetylen

transparent papir Polyester

MAT FSC

WFC

kvalitet

OVERFL ADELIMET

SPECIAL PRODUKTIONER

peal&seal

HÅNDRENS

TRYKFARVE

Orientated Polypropylene

VOLUMEN

klude Papir

SUPPLIES PAPIR afkalker

falsekarton

farveægthed transparent papir

PREPRINT

tonet heaven 42 Sprøjtepulver CMYKdobbeltbestrøget

kapa

ALGRO Design

gram

CERTIFICERET den blå engel

FSC

PH-Neutral ALGRO

foamboards aldersbestandigt

kraftkarton

genbrugspapir pantone

trykegenskaber Hvidt

Bølgepap

klimaæsker

yder emballage LUFTBOBLEPOSER

DESIGN

skum-profiler

EGEN FABRIK hånddispenser

24/7

ÆSKER SILKEKARDUS FSC luftboblefolie Strækfilm produktion Pakketape

luftbobleposer

strapbånd packaging yder emballage kartonposer produktion

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skan koden eller mail til fr@igepagroup.dk Skan med din telefon Hent ”ScanLife” på din iPhone, Android, Nokia eller Windows Phone.

87 81 87 81 www.igepagroup.dk

INTERNATIONALT

Irland:

Mindes trykkere på Titanic Titanics forlis for hundrede år siden i april blev mindet på mange måder. Den irske designer Jamie Murphy udgiver nu en bog om to trykkere, som ikke overlevede katastrofen.

Det drejer sig om Abraham Mansoor Mishellany og hans assistent Ernest Theodore Corbin, som havde en lille trykmaskine til at trykke restaurantmenuer, kontorhold og billetter, og som søgte lykken i den nye verden. Bogen “Albert, Ernest & Titanic” vil udkomme i løbet af juni i et begrænset oplag, og trykfarven vil være tilsat kul, der er hentet fra vraget.

Irerne har tidligere mindet Titanic på frimærker. Nu udkommer en bog om to irske trykkere, som omkom ved forliset.

nyt fra UDLANDET: Sydafrika:

Ny lov om luftkvalitet

Sydafrikanske grafiske virksomheder skal leve op til en ny lov om udledning.

Den såkaldte luftkvalitetslov har trykvirksomhed med på listen over aktiviteter, der medfører atmosfæriske udledninger, som kan påvirke miljøet.

Derfor skal trykkerierne have en særlig “atmosfærisk-udledningstilladelse” for at drive deres virksomhed. Desuden skal de installere særligt måleudstyr, som kan registrere aktiviteten.

Sydafrikanske virksomheder skal nu installere udstyr, der måler udledningen ved trykaktiviteten.

Indien:

Straftold på plader fra Kina De indiske myndigheder vil beskytte landets hjemlige produktion af ctp-plader mod billig import fra Kina og Japan.

38 De Grafiske Fag / 04 / 2012

Indien har planer om at lægge en straftold på import af plader fra Kina og Japan for at beskytte sin egen produktion mod billig import. Det indiske handelsministerium udtalter, at ctp-plader fra Kina og Japan bliver eksporteret til dumping-priser, og at det skader landets egen industri. Importen af billige plader er steget betydeligt – fra 1.123 mio. kvadratmeter i 2007-08 til 4.233 mio. kvadratmeter i 2010-11.

UK:

Fjerner trykfarve fra papir Forskere ved University of Cambridge arbejder på at fremstille en “afprinter”, som anvender en grøn laser til at fjerne tørret trykfarve fra papiret, så arkene kan genbruges.

Den grønne laser får trykfarven til at fordampe fra arkene uden at skade disse eller misfarve papiret under trykket. Forskerne siger, at denne teknologi vil spare CO2-udledning, fordi man ikke længere skal have hele papirarket gennem en genbrugsproces, men kan nøjes med at fjerne farven de steder, der er trykt.

De engelske forskeres ”afprinter” bruger en grøn laser, der får trykfarven til at fordampe fra arkene.

Australien:

Grafiske foreninger fusionerer

EU:

Beslutningstagere informeres om fordele ved tryk Print Media Group (PMG), der består af ti organisationer i den europæiske grafiske industri, har udgivet et dokument, der skal informere EU’s embedsmænd og institutioner om fordelene ved tryk. Intergraf, der i øjeblikket sidder i PMG’s formandsstol, håber, at organisationens fælles platform vil give mere slagkraft inden for EU’s komplicerede organisation.

Den samlede værdikæde inden for tryk – papirfremstilling, tryk, udgivelse og marketing – kan blive en langt større bidragsyder til en ny form for videnbaseret og bæredygtig økonomi, som det hedder i argumentationen. Dokumentet med titlen “Print Media in Times of Change A Key Contributor to EU 2020” ønsker, at EU’s beslutningstagere skal være klar over dette og håber, at informationene vil åbne deres øjne for styrkerne ved tryk.

De to australske grafiske foreninger Printing Industries Association of Australia (PIAA) og Graphic Arts Services Association of Australia (GASAA) vil fusionere inden årets udgang.

Fuisionen sker som et led i at tilpasse sig udviklingen inden for industrien, der går mod nye teknologier og udgivelser på flere medieplatforme. Foreningerne håber, at GASAA med sine mere end 100 medlemmer sammen med PIAA’s 1.500 vil sætte den nye forening bedre i stand til at støtte medlemmerne i forhold til digitalprint og cross media kommunikation.

Europa:

Trykkerier skal undervise tryksagskøbere En ny rapport fra Canon forudser gode udsigter for tryk. Over 70 pct. af tryksagskøberne anser tryk for at være lige så effektiv eller mere effektiv som andre medieformer i deres kommunikation. Men trykkerierne udnytter ikke alle muligheder for at udvide deres forretning, siger undersøgelsen Insight Report – The Bigger Picture, som er baseret på 420 interviews med europæiske beslutningstagere i virksomheder og organisationer.

De fremhæver, at tryksagskøberne behøver mere information om mulighederne. 36 pct. af dem kendte således ikke til print-ondemand, og næsten halvdelen brugte ikke målrettet personaliseret direct mail. Læs mere på side 51.

De Grafiske Fag / 04 / 2012 39

MILJØ tekst: ANDERS K. SØRENSEN (anders@leadagency.dk) OG ANNE BIRKELUND (ab@ga.dk) foto: iStock

Danskere mangler viden om CO2-syndere

Spørgsmål:

De færreste kender konsekvenserne af at tørre tøj i tørretumblere og spise en rød bøf en gang om ugen, viser GA-undersøgelse.

Danskerne mangler viden om, hvilke daglige aktiviteter i husstanden der forårsager det største CO2-udslip. Det viser en analyse, som YouGov har gennemført for Grafisk Arbejdsgiverforening.

Det belaster fx klimaet langt mere at køre børnene til svømning (to km om dagen), at hælde mælk på sine cornflakes (to liter mælk om ugen) eller at skrue én grad op for radiatoren, end det gør at modtage det ugentlige bundt med godt et kilo reklameaviser.

Men det er langt fra det billede, danskerne har.

Selv en ekstremt energislugende aktivitet som tørretumbling af vasketøjet opfattes af mange danskere som mindre klimabelastende end at modtage de bud- og postomdelte tryksager.

Hvilke af følgende aktiviteter opfatter du som mere belastende for klimaet end at modtage reklametryksager på årsbasis?

Således er det kun fire ud af ti danskere, der vurderer rigtigt, når de siger, at to fyldte tumblere om ugen er en større klimabelastning end reklamerne – til trods for at CO2-udledningen fra vaskerummet er mere end dobbelt så høj som tryksagernes samlede CO2-aftryk.

Hvad angår fødevarer virker det, som om danskernes kærlighed til røde bøffer gør blind. I hvert fald opfatter kun ti pct. af befolkningen indtagelse af en ugentlig bøf som en regulær CO2-synder, selv om det er den mest miljøbelastende af de nævnte aktiviteter, når man gør hele regnskabet op i forhold til opdræt af koen, transport, udskæring, etc. Det er sikkert også derfor, at kun to pct. af danskerne er bevidste om, at noget så harmløst som at konsumere to liter mælk om ugen er mere belastende for miljøet end at modtage de nævnte tilbudsaviser.

Opgørelse over aktiviteternes faktiske CO2-udslip for en husstand på årsbasis (kg CO2 pr. år) 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 At spise en rød bøf en gang om ugen

At tørre tøj i tørretumbler to gange om ugen

At køre to km i bil om dagen

Kilder: goenergi.dk, videnomenergi.dk, DTU, m.fl.

40 De Grafiske Fag / 04 / 2012

At skrue én grad op for radiatoren

At drikke to liter mælk om ugen

At modtage reklametryksager

At have to 60W glødepærer tændt tre timer dagligt

At tørre tøj i tørretumbler to gange om ugen

39 %

At køre to km i bil om dagen 23 % At have to 60W glødepærer tændt tre timer om dagen 21 % At skrue én grad op for radiatoren

15 %

At spise en rød bøf en gang om ugen

10 %

At drikke to liter mælk om ugen Kilde: YouGov/GA

2%

Imagine what you could do with an MGI! Et teknisk gennembrud. Den første digitale offline-enhed til partiel UV-lakering! ”Drop-on-demand”-teknologi (piezo) for perfekt pasning og dækning Til både traditionel og digital produktion Produktionshastighed 2000 ark i timen Håndterer oplag fra et til flere tusind Max format 52 × 74 cm Ingen plader eller dug Kraftigt reducerede produktionsomkostninger Laktyper: ultragloss, gloss og semi gloss

Super velegnet til produktion af store oplag Op til 4200 A4 print i timen (70 sider i min.) s/h eller farve, kan køre op til 10 mill. tryk p.a.

Kan printe på papir fra 70-350 g Mulighed for print på alt slags papir: mat/højglans, ubehandlet , selvklæb samt etiketter Leveres med Fiery rip pro 80 v 3,0 system 9 til direkte print fra pc, mac etc.

Meget lidt servicekrævende, det vil sige en uhørt høj oppe-tid Formater helt op til 33 x 102 cm Meget stor præcision grundet offset feeder med sideanlæg til papirfødning, kun +- 0,2 mm Print på både plast, pvc, polyester etc. I 100-400 my, kan producere færdige kredit/plastickort (ekstraudstyr) Perfekt til produktion af konvolut-tryk fra c6-c4 op til 1500 i timen

Drupa var en fest for MGI og Piculell. Interessen var enorm. Vi vil gerne takke alle jer, som kom forbi for at se, hvordan en MGI kan bruges i jeres produktion.

Mange tak – Claes, Jesper, Morten og Glenn.

– din ekspert på tryksiden KOMORI trykmaskiner · WESTLAND valser · UNGER knive og rakelstål SIEGWERK trykfarver · ROLLIN gummiduge · VULCAN gummiduge PICU WASH afvaskemidler · Farvekassefolier til alle maskiner MGI Digitaltrykmaskiner · AGFA Trykplader · Ctp · Diverse forbrugsvarer

Piculell AS

Industrikrogen 1

DK-2635 Ishøj

T +45 4371 0330

F +45 4371 0308

piculell@piculell.dk

www.piculell.dk

UDDANNELSE tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: MEDIA COLLEGE AALBORG

Grafisk Le Mans To hold elever fra Københavns Tekniske Skole og Media College Aalborg fik i april afprøvet deres faglige og psykiske grænser ved at arbejde uafbrudt 24 timer i forbindelse med konkurrencen Roland Challenge.

Der røg nogle liter energidrikke indenbords i løbet af natten, da mediegrafiker Mads Hamborg og hans to holdkammerater Mia Rønnest og Alexandre Butler Jossey fra Media College Aalborg skulle holde sig vågne for at overholde deres natlige deadlines kl. 3.00 og 5.30 i forbindelse med årets Roland Challenge.

Konkurrencen kan bedst sammenlignes med det grafiske svar på Le Mans racerløbet, for der skal arbejdes igennem 24 timer, og de forskellige deadlines skal overholdes 100 pct.

Mads Hamborg synes, det var fedt at presse sig selv helt ud til kanten og finde ud af, hvor kreativ man kan være i sådan en situation. Men selv om han prøvede at holde energien oppe med jævnlige sukkertilskud, sagde kroppen stop ud på de små timer. Så måtte der en times søvn til, før holdet atter var samlet og arbejdede videre.

– Jeg begyndte at lave fejl, og så måtte jeg ned og ligge. Men jeg er stolt over, at

42 De Grafiske Fag / 04 / 2012

det lykkedes for os at overholde samtlige deadlines og at løse både de obligatoriske og valgfrie opgaver. Desuden gav arrangementet mig en masse fagligt input ved at se de andre deltageres løsninger.

Byttede vindere I år fandt Roland Challenge sted hos Media College Aalborg, og her skulle 30 grafisk tekniker og mediegrafikerelever dyste med 30 kolleger fra Københavns Tekniske Skole.

De to erhvervsskoler er en del af det internationale Roland Academy-system, hvor maskinleverandøren sørger for udstyr til digitalprint, som skolerne uddanner deres elever på. Og det får de så mulighed for at konkurrenceafprøve deres færdigheder på hvert år.

I løbet af 24 timer skulle de producere fem obligatoriske opgaver til PsykiatriFonden, som havde brug for en særlig branding af sin børn- og ungeafdeling. Hertil skulle produceres nyt logo og slogan, design til bil samt fondens lastbil, som kører rundt

»Fedt at presse sig selv helt ud til kanten« mads hamborg, mediegrafikerelev

Votering: Dommerne kom i 책r fra PsykiatriFonden, reklamebranchen samt Roland og Adobe.

De Grafiske Fag / 02 / 2012 43

I løbet af 24 timer skulle de 60 grafiske tekniker- og mediegrafikerelever producere fem obligatoriske opgaver til PsykiatriFonden, som havde brug for branding af sin børn- og ungeafdeling. De deltagere, der havde flere kræfter at give af, kunne løse yderligere fem frivillige opgaver.

i hele landet. De deltagere, der havde flere kræfter at give af, kunne løse yderligere fem frivillige opgaver.

Overordnet handlede det om at lave grafiske løsninger med et budskab, der gør op med de myter og tabuer, som stadig forbindes med folk, der har fået en psykiatrisk diagnose.

Mads, Mia og Alexandres anstrengelser blev belønnet med en tredjeplads. Københavns Tekniske Skole satte sig på førsteog andenpladsen. Dermed fik skolen revanche for sidste år, hvor rollerne var byttet om. Her foregik Roland Challenge i København, og her scorede udeholdet fra Aalborg de to første pladser.

Dommerne kom i år fra PsykiatriFonden, reklamebranchen samt Roland og Adobe og gav i fælleskab feedback til hvert enkelt bidrag.

– For det første giver det eleverne mulighed for at lave opgaver til en rigtig kunde, der bagefter vælger blandt bidragene og bruger dem i det virkelige liv. Desuden giver dommerpanelet eleverne feedback på opgaverne, så de får en konkret vurdering af deres anstrengelser.

– Og for det tredje får eleverne en god erfaring ud af at presse sig selv, være kreative på kommando og overholde de forskellige deadlines 100 pct.

Birgitte Boe fortæller også, at man nu har så meget erfaring med de logistiske udfordringer i 24-timers arrangementet, at det i år forløb glat og uden panik og problemer.

– Og så har vi fundet ud af, at det er en vældig god idé at hyre en rigtig pølsevogn til forplejningen. Det har vist sig at være en populær investering.

Vinderne 1. pladsen gik til KTS, Seán Donohoe, Hjalpe Rubenkamp og Samuel Van-Dinh.

2. pladsen gik til KTS, Sabrina Hjort, Sara Panduro Petersen og Natasha Jung.

3. pladsen gik til Media College Aalborg, Mia Rønnest, Mads Hamborg og Alexandre Butler Jossey.

Kreative på kommando Uddannelseskonsulent Birgitte Boe fra Media College Aalborg synes, arrangementet er værdifuldt af tre årsager:

»Eleverne får god erfaring ud af at presse sig selv, være kreative på kommando og overholde de forskellige deadlines 100 pct.« Birgitte Boe, Uddannelseskonsulent, Media College Aalborg

44 De Grafiske Fag / 04 / 2012

Bliv en bedre leder Femte hold af Grundlæggende Lederuddannelse begynder til oktober.

› Bliv mere bevidst om ledelse › Hvad er god ledelse, og hvordan bliver jeg en god leder? › Hvad er ”rigtig” lederstil og ”rigtige” ledelsesmetoder i forskellige situationer? › Hvordan klarer jeg kommunikation og konflikthåndtering? › Personlig planlægning - få styr på din egen tid › De grundlæggende ledelsesværktøjer Det er eksempler på de områder, du vil stifte bekendtskab med på Grundlæggende Lederuddannelse. Der er tale om en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), som er kompetencegivende i forhold til offentlig videreuddannelse.

Målgruppe Den grundlæggende lederuddannelse henvender sig primært til nuværende og kommende ledere, som har behov for de grundlæggende forudsætninger og kundskaber i ledelse, og som har en kort uddannelse uden ledelsesteoretisk basis.

Kontakt og yderligere oplysninger

Charlotte F. Grønnegaard cg@ga.dk Tlf. 63 12 70 00

Struktur og indhold Uddannelsen strækker sig over 12 kursusdage fordelt over fem måneder. Der veksles mellem korte uddannelsesforløb af to dages varighed og hjemmeopgaver, der tager udgangspunkt i dit job og den grafiske branche.

Læs mere på www.ga.dk/lederuddannelse

Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 / 5230 Odense M / tlf: 63 12 70 00 / e-mail: ga@ga.dk / web: www.ga.dk

MARKEDSFØRING tekst: CARSTEN BØG (cb@ga.dk) foto: istock

Et stærkere fokus på udokumenterede miljøpåstande eller ”greenwashing”, som det også kaldes, vil være til fordel for danske grafiske virksomheder, mener miljøchef Carsten Bøg fra GA.

Miljøpåstande skal dokumenteres Det viser ny dom fra Sø- og Handelsretten, der afgjorde, at udsagn i en salgsbrochure om miljømæssige fordele ved plastemballage var urigtige, vildledende og til dels miskrediterende i forhold til konkurrerende produkter af andre materialer.

46 De Grafiske Fag / 04 / 2012

Brug af miljøargumenter i markedsføringen er i dag mere reglen end undtagelsen. Det virker, som om markedsføringsrådgivere har en tiltagende tro på, at markedet forventer, at ordet miljø skal indgå som en del af et produkts samlede kvaliteter. Det skal med, sådan bare for en sikkerheds skyld.

Desværre ser vi, at ord som bæredygtig, miljøvenlig og grøn påklistres produkter uden dokumentation, men ligesom enhver anden kvalitet, der fremhæves ved et produkt, er det forbundet med ansvar at fremsætte udokumenterede påstande.

Markedsføringsloven gælder for alle påstande, og miljø er ingen undtagelse.

Det slår en ny dom fast i en sag, hvor Søog Handelsretten fandt, at udsagn i en salgsbrochure om miljømæssige fordele ved plastemballage var urigtige, vildledende og til dels miskrediterende i forhold til konkurrerende produkter af andre materialer. Retten fandt, at der var tale om sammenlignende reklame og dermed en overtrædelse af markedsføringsloven.

Retten: øget fokus på miljø Udgangspunktet for rettens afgørelse var, at samfundet har øget fokus på miljø, og at der eksisterer en voksende interesse blandt virksomheder og forbrugere.

Retten mente, at det har en betydelig kommerciel værdi for en virksomhed at fremhæve miljømæssige fordele, og for at hindre illoyal konkurrence må der stilles strenge krav til miljømæssige udsagn. De skal være klare, sande, konkrete og ikke vildledende. Og virksomheden skal have belæg for sine påstande gennem dokumentation fra en uvildig sagkyndig.

Alt dette er helt i tråd med den nye vejledning om miljømarkedsføring, som er udgivet af Forbrugerombudsmanden, men nu er det altså faldet en dom på området.

Der skal nok være en del grafiske virksomheder, der ikke er enig med Sø- og

Handelsretten i, at miljøargumenter har en stor salgsværdi, men det var i hvert fald det, retten lagde til grund for sin afgørelse.

Flere sager på vej I dag er antallet af sagsanlæg mod konkurrenter, der markedsfører sig som de grønneste, endnu beskedent. Hvis rettens præmis om den store kommercielle betydning af miljøargumenter er rigtig, giver det os et fingerpeg om, hvad der er på vej. Så kan vi forvente mange flere sager, hvor producenter, der kan dokumentere deres produkters miljøkvaliteter, vil stå med markedsføringsloven i hånden og forsvare deres konkurrenceposition.

Et stærkere fokus på udokumenterede påstande eller ”greenwashing”, som det også kaldes, vil være til fordel for danske grafiske virksomheder. Her giver de mange miljømærker og miljøsystemer mulighed for at differentiere sig fra udenlandske konkurrenter og produkter.

Mere handling nødvendig – Sø- og Handelsrettens afgørelse er et skridt på vejen til større fokus på dokumentation af miljøpåstande, men desværre tror jeg ikke, det er tilstrækkeligt, siger Carsten Bøg.

Der skal handling til, og som vi tidligere har set, kan den komme fra mange og ofte uventede kanter. Det seneste hårdtslående tiltag kom fra Greenpeace, der gennem YouTube dokumenterede, at legetøjsgiganterne Lego og Matell havde købt emballage i Asien, som indeholdt fibre fra regnskovsområder.

Lego og Matell er to virksomheder, som i forvejen arbejder bevidst med at dokumentere deres miljøforhold, og når Greenpeace vælger at hænge netop disse to brands til tørre, hænger det formodentlig sammen med, at organisationen ønsker at vise, at krav til dokumentation

i hele produktkæden er vigtig. Sådanne sager kan være en fordel for papirmediet og de grafiske virksomheder. Der er stadig mange, der sætter lighedstegn mellem papirforbrug og regnskov, og de virksomheder, der kan dokumentere sporbarheden af deres papir, får dermed en konkurrencefordel.

Et andet eksempel på handling er, når store internationale virksomheder stiller miljø- og klimakrav til deres leverandører, og de rent faktisk går i dybden med at kontrollere, om disse krav overholdes.

Endnu er det ikke så udbredt, men der findes en række eksempler fra store detailvarekæder, og så opstår helt nye muligheder for at få sine miljøinvesteringer vendt til en kommerciel fordel.

Bordet skal fange De to eksempler på handling ligner på flere måder hinanden. Greenpeace har selvfølgelig en anden tilgang og anvender andre metoder i sit arbejde, men hvis resultatet i sidste ende skal vendes til en konkurrencefordel for de virksomheder, der rent faktisk anvender resurser på produktion af miljø- og CSR-rigtige grafiske produkter, så skal der mere end retssager til.

Der skal reelt være en kalkuleret risiko for, at brugen af greenwashing skader ens image og markedsandele. En sådan risiko bliver selvfølgelig først reel, hvis det bliver mere tydeligt, hvad der er op og ned, når det gælder miljø og grafisk produktion, og her er en fortsat aktiv indsats fra både virksomheder og brancheforening helt afgørende.

For på bundlinjen skal stå, at der bør være en kommerciel risiko ved produkter, der er produceret på vilkår og under omstændigheder, som ikke er i overensstemmelse med de påstande, de markedsføres under. Bordet skal fange.

»Der bør være en kommerciel risiko ved produkter, der er produceret på vilkår og under omstændigheder, som ikke er i overensstemmelse med de påstande, de markedsføres under« carsten bøg, miljøchef, ga

De Grafiske Fag / 02 / 2012 47

DRUPA tekst: ANNE BIRKELUND (ab@ga.dk) foto: De Grafiske Fag og Messe Düsseldorf

Færre besøg – mere digitalt S. 48-52 Digitaltryk, integration, automatisering og Landas nanografiske revolution. Det er nogle af de ord, som de besøgende har hæftet på dette års drupa. Og til det kunne man tilføje: færre gæster.

I alt deltog 314.500 på messen, og det er en nedgang på 24 pct. i forhold til messen i 2008. Til gengæld var der flere ejere og ledere end tidligere.

Samtidig sagde 40 pct. af de besøgende, at de var interesseret i digitale trykmaskiner og -systemer. Mange af dem fik også forventninger indfriet: For næsten halvdelen af de besøgende afgav en eller flere ordrer – og de fleste af dem på selve messen.

Læs mere på de følgende sider.

Kernen i Benny Landas nye teknologi er det særlige ”nanoblæk”, som består af bittesmå farvepartikler, der slynges ud på en opvarmet gummidug. Teknologien er ikke helt klar endnu, så der var ingen fysiske eksempler på, hvad den kan levere.

Verdenspremiere på ny trykteknologi Benny Landa er ikke en mand, der sætter sit lys under en skæppe. Han er i forvejen kendt som skaberen af verdens første digitale trykmaskiner, der blev præsenteret på Ipex i 1993. Og på dette års drupa blev han igen et af de store samtaleemner.

På en tæt pakket pressekonference og under stor virak præsenterede han en helt trykteknologi, kaldet nanografi. Kernen i den nye teknologi er det særlige ”nanoblæk”, som består af bittesmå farvepartikler, der slynges ud på en opvarmet gummidug. Derefter bliver hele billedet med alle farverne overført til papiret i ét enkelt tryk. Farvepartiklerne er omkring 100.000 gange tyndere end et hår, og det giver ifølge Landa en hidtil uset skarp billedkvalitet.

Der er dog bare ét problem. Og det er, at teknologien endnu ikke er helt klar, og derfor var der heller ingen eksempler på ting, der var trykt ved hjælp af den nye metode.

Men maskinerne stod der, og det samme gjorde de enorme touchscreens, som skal bruges til at betjene maskinerne. Og både Heidelberg, manroland Sheedfed og Komori bekendtgjorte på drupa, at de er parate til at integrere Landas teknologi i deres maskiner. Når den ellers er klar.

Nye Titanere På Agfas stand kunne man bl.a. se den nye Agfa Jeti 3020 Titan. Det er en UVbredformatsprinter, som kan klare formater i op til 3,2 x 2 meter og styres fra begge sider. Ud over de fire CMYK-farver indgår der også en uigennemsigtig hvid farve.

Afga benyttede også drupa til at lancere en ny og større udgave af den eksisterende :M-Press Leopard fladbed-printer, som kan trykke på næsten hvilket som helst slags materiale på op til fem cm i tykkelsen og 1,6 x 3,3 meter i hhv. bredden og længden.

Den fremviste maskine var faktisk allerede solgt til en dansk virksomhed, nemlig Koma Grafisk i Hedensted.

48 De Grafiske Fag / 04 / 2012

Heidelberg på skrump Heidelberg kan stadig bryste sig af messens suverænt største stand. Men hvor den for fire år siden fyldte to messehaller, fyldte den i år kun én. Og samtidig var også flere af maskinerne skrumpet.

Det gælder bl.a. de arkoffsetmaskiner, der blev præsenteret som en del af den nye SX-serie. Maskinerne bygger på samme teknik som de store XLmaskiner, men kører med en lidt lavere hastighed og mindre automatisering.

Der var dog også et par eksempler på det modsatte – altså hvor maskinerne var vokset. Det gælder bl.a. den nye XL 106, der ifølge Heidelberg er 20-30 pct. mere effektiv end lillebroren XL 105.

Desuden var der lavet en større version af Anicolor, nemlig en B2-model ved navn Speedmaster XL 75 Anicolor. Det er femfarve offsetmaskine med coating, der ifølge Heidelbergs adm. direktør Bernhard Schreier er baseret på formlen 90:50:50. Det vil sige 90 pct. mindre papirspild, 50 pct. kortere klargøringstid og 50 pct. større produktivitet.

manroland i to lejre Tidligere på året blev manroland delt op i to selskaber, og det betød også to forskellige stande: manroland sheetfed og manroland websystems.

På manroland sheetfed-standen kunne man bl.a. finde den nye 700 HiPrint LV-maskine, der på messen blev vist frem med koldfoliering og mulighed for at kombinere trykningen med variable data fra et digitaltryksystem.

Desuden var der udviklet et nyt modul, som forbedrer ydeevnen, et nyt inline-folieringssystem og en forøgelse af tophastigheden.

Under præsentationen sagde en topchef fra manroland, at virksomheden – trods rygter om det modsatte – vil fortsætte med at udvikle og sælge hele sin eksisterende produktlinje.

I år deltog i alt 314.500 besøgende i messen – en nedgang på 24 pct. i forhold til 2008. Til gengæld var der flere ejere og ledere end tidligere.

KBA: drupa er et skæringspunkt På KBA’s stand samlede interessen sig især om den nye KBA RotaJET 76, som er den første inkjet rullefødet maskine fra KBA. Ikke mindst var der mange svenskere forbi, fortalte KBA nordiske direktør Martin Sigsgaard.

Maskinen bruger vandbaserede farver og kan køre med en hastighed på op til 150 meter i minuttet i en banebredde på 76 cm. Og den er ifølge Martin Sigsgaard især velegnet til print on demand og individualiseret tryk.

KBA er en af få trykmaskineleverandører, som har klaret sig nogenlunde på trods af krisen og havde i år den 3. største stand på drupa. Alligevel er Martin Sigsgaard spændt på at se, hvordan de kommende måneder vil forme sig generelt i den grafiske branche.

– For mange leverandører vil drupa komme til at stå som et skæringspunkt. Alle investerer meget i messen, og hvis der ikke bliver det forventede udbytte, kommer vi til at se flere nedskæringer, siger han.

Martin Sigsgaard har også godt kunnet mærke, at der i år er færre danske grafiske virksomheder på messen. De er her kortere tid, og ofte er det kun ledelsen, som deltager.

Han havde dog allerede på messens anden dag, hvor interviewet fandt sted, solgt tre maskiner til to danske virksomheder; en 5-farve Rapida 106 med lak til TypoGraphic fra Nykøbing Mors, og en 6-farve Rapida 145 med lak og en Rapida 106 til Schur Pack.

De bedste printhoveder Blandt nyhederne fra Konica Minolta var en ny B2-format inkjetmaskine, som er udviklet i samarbejde med Komori. Med en opløsning på 1.200 dpi kan maskinen printe 3.300 ark i timen, når der trykkes på den ene side, og 1.650 ark i timen på begge sider.

På standen blev der også slået et slag for en nye toner-baseret teknologi, Bizhub Press C1100, som dog først er klar i handlen fra næste år.

Ligesom Landa satte heller ikke Konica Minolta sit lys under en skæppe, da adm. direktør Akiyoshi Ohno fortalte, at virksomheden ville skabe en revolution ved at udvide sine markedsandele med det bedste inkjet-hoveder i verden.

De Grafiske Fag / 04 / 2012 49

ClimateCalc på messe Klimaet var også kodeordet på Print Citys stand under overskriften ”Lean is Green”.

Her kunne man bl.a. høre om ClimateCalc, som er den første fælles europæiske klimaberegner for grafiske virksomheder. Værktøjet kan beregne klimapåvirkningen for både virksomheden og den enkelte tryksag. Det kan samtidig bruges til benchmarking i forhold til virksomhedens CO2-udledning og effektivitet i forhold til energi og materialer.

Prisen for det webbaserede klimaværktøj er 200 euro for virksomheder med under ti ansatte, 300 euro for virksomheder med 10-15 ansatte og 500 euro for virksomheder med over 50 ansatte. Det er i øvrigt langt under markedsprisen.

Værktøjet er udviklet af GA og drives i dag af et konsortium med flere europæiske grafiske arbejdsgiverforeninger, der ligesom GA var med til at bemande standen under hele drupa. Og der var mange, som lagde vejen forbi for at høre mere om det nye værktøj.

Xerox havde denne gang hyret de verdensberømte artister fra Cirque du Soleil, som med jævne mellemrum leverede et spektakulært show på seks trampoliner under loftet.

Xerox:

Færre maskiner – mere rådgivning Xerox havde allieret sig med de verdensberømte artister fra Cirque du Soleil, der med jævne mellemrum leverede et spektakulært show på de seks trampoliner under loftet – til ikke udelt begejstring hos naboen Konica Minolta.

Nede på gulvet blev pladsen bl.a. indtaget af den nye digitale højhastighedsmaskine iGen 150, der kan levere 150 sider i minuttet.

Men ellers handlede det om rådgivning – krydret med en masse eksempler på, hvordan tryk kan kombineres med nye digitale teknologier som fx augmented reality, QRkoder og personaliseret print.

– Der bliver vist færre maskiner i år end tidligere. Til gengæld er standen gjort mere åben og med flere cases og statements fra vores kunder, fortæller den danske chef Martin Cronwald, der også er ansvarlig for Xerox Production Colour for Xerox Europa.

Ifølge ham handler det i langt højere grad end tidligere om at rådgive de grafiske virksomheder. Det kan fx være hjælp til kundesegmentering og analyser, hvor hele salgsorganisationen involveres.

Og det har tilsyneladende virket. Ifølge egne tal har Xerox fået over 300 ordrer på drupa, hvilket er dobbelt så mange som fx HP.

50 De Grafiske Fag / 04 / 2012

Det grønne drupa Klima og miljø fylder efterhånden en del i leverandørernes markedsføring. Det var også tilfældet på dette års drupa.

Bl.a. bekendtgjorde Heidelberg, at alle dens Anicolor-maskiner som standard bliver leveret som CO2-neutraule. Ricoh lagde i sin markedsføring vægt på, at dens nye serie af bredformatprintere, Pro L4000, var til de særligt miljøbevidste. Og Seiko slog et slag for sit nye miljørigtige blæk, der ikke indeholder nogen luftforurenende partikler.

Også Ryobi havde de grønne argumenter fremme i markedsføringen af sine maskiner, der benytter LED-UV til tørringen. I modsætning til almindelig UV-tørring genererer det ikke ozon, så der skulle ikke være behov for et udluftningssystem. Samtidig udledes der væsentligt mindre CO2.

– Det er selvfølgelig positivt, at leverandørerne hver især arbejder med deres klimaudfordringer. Men det væsentligste er, hvor effektiv maskinen er, siger GA’s miljøchef Carsten Bøg, som også var på drupa.

– Den klimapåvirkning, som stammer fra produktion af en trykmaskine, er ofte ubetydelig, sammenlignet med den klimapåvirkning, som trykmaskinen har i hele sin levetid. Så det er fint nok, at trykmaskinleverandørerne fejer for egen dør, men hvis de virkelig ville flytte noget, så kunne de fx opgive klimanøgletal pr. produceret enhed, siger han.

Sprækker i kommunikationen drupa handlede ikke kun om maskiner, men også om forholdet mellem de grafiske virksomheder og kunderne. Ny Canon-rapport fortæller, at trykkerierne er for dårlige til at fortælle kunderne om tryks fordele og gevinster.

Kunder køber ikke ydelser, de ikke har kendskab til.

have, siger Mark Lawn, som er Canons europæiske marketingdirektør.

Et banalt udsagn, jo, måske nok, men alligevel er dårlig kommunikation mellem tryksagskøber og tryksagssælger et af de rigtig ømme punkter, som en ny rapport fra Canon peger på.

Bedre dialog Han konkluderer, at trykkerierne kan øge deres forretningsmuligheder væsentligt ved at forbedre dialogen med kunderne og have en mere konsulentagtig tilgang til dem i forhold til deres kampagner.

Rapporten blev offentliggjort på Canons stand under drupa i maj og har titlen The Bigger Picture: Your customers’ view of the value of print.

Den rummer både opmuntrende og nedslående nyt.

Det ser nemlig ud, som om tryksagssælgerne, der generelt opfattes som meget troværdige af deres kunder, alt for tit taber salgsmuligheder på gulvet, fordi de er for dårlige til at informere kunderne om de fordele og gevinster, der ligger i deres teknologier.

Og hvis de endelig begynder at forklare kunderne, hvad udstyret kan, føler kunderne ofte, at sproget er for teknisk.

– Det ser ud, som om der er en kløft mellem, hvad kunderne forventer og behøver, og hvad trykkerierne tror, de gerne vil

– Kunderne skal i højere grad se trykkerierne som kommunikationspartnere. De skal desuden sikre sig, at kunderne bliver helt klar over værdien af investeringen i print. Det er aktuelt her og nu, hvor mange virksomheder og organisationer skærer i marketingbudgetterne. Det er mere vigtigt end nogensinde at være i stand til at kommunikere værdien af tryk.

Rapporten fortæller også, at adskillige tryksagsindkøbere oplever, at reklamebureauer og marketingkonsulenter anstrenger sig for at forstå deres organisation og deres behov og udfordringer.

Det gør trykkerier ikke. Næsten halvdelen af indkøberne af print udtaler, at de ikke bruger deres tryksagsleverandør som kilde til at lære nyt om innovation i branchen. Det kan fx være løsninger som web-to-print, personaliseret tryk og print-on-demand.

Det er fx tankevækkende, at 36 pct. af kunderne udtaler, at de ikke kender til print-on-demand, og at 59 pct. ikke har hørt om transaktionsprint.

– Når så mange potentielle kunder er uvidende om fordelene og mulighederne i digitale printapplikationer, ligger der et klart potentiale for tryksagssælgerne i at få orienteret grundigt om mulighederne, påpeger rapporten.

Men lad os slutte positivt: Rapporten fortæller nemlig også, at 87 pct. af de spurgte virksomheder og organisationer udtaler, at tryksager spiller en vigtig rolle i deres kommunikationsstrategi. 15 pct. siger ligefrem, at tryk er ”altafgørende” for den.

Om undersøgelsen Canons rapport ”The Bigger Picture: Your customers’ view of the value of print” er baseret på 420 telefoninterviews med beslutningstagere og tryksagskøbere i større virksomheder samt i marketing- og reklamebureauer i 18 europæiske lande. Efterfølgende blev der foretaget mere dybdegående interviews med 30 af de 420.

»Rapporten antyder, at der er kløft mellem, hvad kunderne forventer og behøver, og hvad trykkerierne tror, de gerne vil have« Mark Lawn, Canons europæiske marketingdirektør

De Grafiske Fag / 04 / 2012 51

DET SIGER FAGPRESSEN

Alice Machado, redaktør Do Papel, Portugal Hvad var det mest interessante, du så på drupa?

– Benny Landas teknologi med nanoprinting samt de handler, som de store offsetleverandører indgik. Integrationen mellem offset og digitaltryk har aldrig været mere udtalt, og digitaltryk havde større stadeplads end nogensinde tidligere. En tendens mod cross media kommunikation er tydelig.

Hvordan vil du beskrive drupa 2012 med få ord?

– Intergrations-drupa.

Opfangede du signaler på, at krisen er overstået, og salget igen begynder at stige?

– Der er tegn på det, men køberne er fortsat forsigtige.

Bernhard Niemela, redaktør Deutscher Drucker, Tyskland Hvad var det mest interessante, du så på drupa?

– Trykkeribranchen har taget store skridt mod at udvikle sig mod professionel industriel produktion.

Hvordan vil du beskrive drupa 2012 med få ord?

– Mere digital, mere automatiseret og mere integreret.

Opfangede du signaler på, at krisen er overstået, og salget igen begynder at stige?

– Vi har ikke oplevet en krise i forhold til tryksager, men konsolideringen blandt leverandører, trykkerier og bogbindervirksomheder vil accelerere.

Kjetil Fless, redaktør InPublish, Norge Hvad var det mest interessante, du så på drupa?

– Benny Landas maskiner kommer man ikke udenom. Der er tale om et stort teknologisk spring, selv om man kan forudse en række børnesygdomme. Visse digitale aktører overraskede lidt ved ikke at have mere nyt at vise, end de tidligere har haft. Alle de nye inkjetmaskiner i B2-format er et spændende tilbud til branchen.

Hvordan vil du beskrive drupa 2012 med få ord?

– Større tempo i teknologiændringer og -forbedringer. Relativt nye aktører melder sig på banen. Er der nogle af de gamle, der har sovet lidt i timen?

Opfangede du signaler på, at krisen er overstået, og salget igen begynder at stige?

– Den europæiske finanskrise er ikke ovre. Jeg tror på en jævn, men svag forbedring over tid. Andre dele af verden får et andet og bedre forløb. Men optimismen findes dog i Europa.

52 De Grafiske Fag / 04 / 2012

Paul Fischer, redaktør Viscom, Schweiz Hvad var det mest interessante, du så på drupa?

– Digitaltryk overalt, nye B2-digitalmaskiner, Benny Landa, en perfekt messe med færre besøgende men en masse innovation inden for offset. Mere storformattryk end nogensinde før.

Hvordan vil du beskrive drupa 2012 med få ord?

– Digitaltryk er blevet mainstream.

Opfangede du signaler på, at krisen er overstået, og salget igen begynder at stige?

– Ikke rigtig. Visse leverandørkommentarer var positive, men stadig forsigtige i deres udmeldinger.

Ed Boogaard freelance, Holland Hvad var det mest interessante, du så på drupa?

– Alle større leverandører af offsettrykmaskiner ser ud til at være overbeviste om, at digitaltryk har en masse at tilbyde.

Hvordan vil du beskrive drupa 2012 med få ord?

– Yderst lovende.

Opfangede du signaler på, at krisen er overstået, og salget igen begynder at stige?

– Krisen har betydet færre besøgende og en ændring i sammensætningen af nationaliteter. Denne gang var inderne den andenstørste gruppe med 15.000. Det virker, som om salget har været tilfredsstillende for flere af de store udstillere og i nogle tilfælde endda større, end de selv havde forventet.

Vi køber dine brugte maskiner Selvom krisen kradser i den grafiske branche i Danmark, er priserne på brugt udstyr stadig høje - og eksport-markedet er stadig godt.

Vi køber og sælger alle former for grafisk udstyr

Siden 2006 har PressTrading vurderet, solgt og eksporteret maskiner fra hele norden til stort set hele verden.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé, vil vi gerne hjælpe dig med at træffe beslutningen. Vi kan give dig en indikation om salgbarheden og potentielle markeder.

I 2011 solgte vi f.eks. over 200 maskiner - alt fra 4-spindel-boremaskiner til 8-farvet trykmaskiner.

Kontakt os nu, og få en uforpligtende vurdering.

Tlf. 75 56 59 40 eller dan@presstrading.dk du kan også læse meget mere på

www.presstrading.dk

Pas på formuleringen af anbefalinger I en række sager om usaglig afskedigelse er indholdet brugt mod arbejdsgiveren.

»Da der ikke eksisterer nogen krav om at formulere årsagen til afskedigelsen, kan det være sikrest at undlade dette« emmie vollerup mylius, studentermedhjælper i juridisk afdeling, ga

54 De Grafiske Fag / 04 / 2012

ANSÆTTELSESJURA tekst: EMMIE VOLLERUP MYLIUS (evm@ga.dk) foto: iSTOCK

En arbejdsgiver bør ikke rose medarbejderen for ting, vedkommende har udført utilfredsstillende – i særdeleshed ikke når de er årsagen til, at medarbejderen bliver bortvist.

En anbefaling eller udtalelse skrives for at give en afskediget medarbejder gode muligheder for at få nyt arbejde.

Men anbefalinger kan også have utilsigtede og negative virkninger for arbejdsgiveren. Vi har set adskillige tilfælde, hvor en medarbejder har anlagt sag mod arbejdsgiveren om usaglig afskedigelse og henvist til formuleringerne i anbefalingen eller udtalelsen.

Dømt for forskelsbehandling Anbefalingens indhold var således udslagsgivende i en sag for ligebehandlingsnævnet i 2010. Den handlede om kønsdiskrimination ved forflytning af en kvindelig lærer frem for en mandlig.

Arbejdsgiveren anførte, at forflyttelsen skyldtes en prioritering af den mandlige lærers fag, og at da arbejdsgiveren informerede den kvindelige medarbejder om dette, formulerede ledelsen kun saglige hensyn som begrundelse for forflyttelsen.

Alligevel fremgik det af anbefalingen, at der ud over prioriteringen af fagene var blevet lagt vægt på fordelingen af skolens mandlige og kvindelige lærere. Arbejdsgiveren gjorde gældende, at dette var skrevet for at stille medarbejderen positivt i en ny ansættelsessammenhæng.

den, er det yderst vigtigt, at der ikke er uoverensstemmelser mellem denne og formuleringerne i anbefalingen.

Det viser en dom fra 1966, hvor anbefalingen var en ud af to faktorer, der afgjorde sagens udfald. Sagen drejede sig om en medarbejder, der var blevet bortvist.

Bortvisning ikke berettiget Der var tilstrækkeligt grundlag for en øjeblikkelig bortvisning, men af flere grunde var den alligevel ikke berettiget.

Arbejdsgiveren havde udvist passivitet ved først at bortvise medarbejderen en måned efter, den grove misligholdelse af ansættelsesforholdet havde fundet sted.

Arbejdsgiveren havde desuden kort efter medarbejderens tillidsbrud anbefalet denne mundtligt til en anden arbejdsgiver og på dagen for bortvisningen udfærdiget en skriftlig anbefaling til medarbejderen.

Af denne fremgik det, at medarbejderen var ”en dygtig sælger” og ”en ualmindelig god kollega, afholdt af såvel personalet som kunder”.

Ligebehandlingsnævnet afgjorde på grund af denne formulering, at der var sket en forskelsbehandling pga. køn og pålagde arbejdsgiveren at yde medarbejderen en godtgørelse på 25.000 kr.

Retten mente, at anbefalingen kunne forstås på den måde, at arbejdsgiveren ikke selv fandt, at misligholdelsen var så grov, at medarbejderen ikke ville kunne anvendes i en opsigelsesperiode. Arbejdsgiveren skulle altså i stedet for at bortvise medarbejderen have opsagt denne.

Medarbejderen blev herefter tilkendt godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Det må i øvrigt aldrig fremgå af en anbefaling, at der ved afskedigelsen er lagt vægt på handicap, religion eller andet, der ville kunne udgøre diskrimination af den pågældende medarbejder.

Det er uvist, om anbefalingen i sig selv ville have kunnet medføre det udfald, den fik, men det kan konstateres, at den indgik som en væsentlig del af begrundelsen for dommen.

Arbejdsgiveren skal altså ikke ”pynte” på forholdene, men angive dem, som de i virkeligheden er.

En arbejdsgiver gør altså klogest i ikke at rose medarbejderen for de samme ting, som vedkommende har udført utilfredsstillende, i særdeleshed ikke når de er årsagen til, at medarbejderen bliver bortvist.

Undgå begrundelser Arbejdsgiveren bør i det hele taget ikke angive begrundelsen for opsigelsen i anbefalingen. En anbefaling er i sagens natur fremadrettet. Den fokuserer ikke på opsigelsessituationen, men på den nye situation, hvor en arbejdssøgende ønsker at fremføre dokumentation for sine kompetencer ved jobsøgning.

Og da der heller ikke eksisterer nogen krav om at formulere årsagen til afskedigelsen, kan det være sikrest at undlade dette.

Vær varsom Det anbefales derfor, at en arbejdsgiver er varsom med, hvad man skriver i anbefalingen. Man skal ikke nævne forhold, der ikke skal frem, eller forhold der kan misforstås i en efterfølgende sag om en afskedigelses rimelighed. I den forbindelse er det yderst vigtigt, at anbefalingen ikke omtaler forhold, der kan bruges som argumenter for diskrimination.

Hvis en arbejdsgiver alligevel ønsker, at der skal stå noget om opsigelsesgrun-

Læs hele artiklen på www.ga.dk under Jura.

De Grafiske Fag / 04 / 2012 55

Grafisk branche rykker sammen På en lang række områder har de grafiske aktører fælles interesser. Vi burde derfor blive bedre til at finde sammen, for det vil give os større gennemslagskraft over for bl.a. politikerne, mener Birte Hansen, formand for De Grafiske Fags Leverandørforening.

56 De Grafiske Fag / 04 / 2012

LEVERANDØRER tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: iSTOCK

Udbudsregler, miljøkrav, reklameafgift, den teknologiske udvikling, kundernes behov, branchens tiltrækning på unge.

Der er emner nok at tage op for medlemmerne i en brancheforening som De Grafiske Fags Leverandørforening af 1927.

Men forummet er på grund af konsolideringer, sammenlægninger og fusioner skrumpet de senere år, så i dag tæller medlemskredsen 17 medlemmer. Og det er for lidt, vurderer foreningen, der har indledt et fremstød for at få flere medlemmer og samtidig slår på tromme for fælles initiativer blandt branchens aktører.

I marts inviterede den ud over medlemmerne en række beslægtede organisationer – herunder fagpressen og GA – til en brainstorm om foreningens fremtid.

– Vi er en lille forening, men på den anden side er vi den eneste, der dækker hele spektret. Derfor mener vi, der må være potentiale for at blive større, og vil nu udbrede kendskabet til foreningen,

fortæller DGFL’s formand Birte Hansen fra Müller Martini.

De Grafiske Fags Leverandørforening af 1927 var oprindelig en forening for grossister og agenturer, men i dag er medlemskredsen mere varieret. Der har været sammenlægninger, og desuden er leverandører gået fra at være agenturvirksomheder til at være datterselskaber af internationale leverandører som fx Canon Danmark og Fujifilm Danmark.

DGFL er en forening under Dansk Erhverv, hvilket giver medlemmerne adgang til denne forenings ydelser og services.

Desuden udarbejdes statistikker om årets salg af plader, papir og trykværker, ligesom der findes et tilbud om ordlyd for salgs- og leveringsbetingelser.

Profilering af grafisk branche Birte Hansen understreger, at det ikke kun handler om at få flere medlemmer, men at foreningen også ønsker et bredt samarbejde om en fælles profilering af branchen.

– Vi deler interesser med flere organisationer og har derfor taget kontakt med reklamebureauforeningen DRRB, Dansk Teknik, Dansk Flexo Forum og GA for at lodde interessen for et øget samarbejde.

– Vi burde have en masse at samles om på netværksmøder, seminarer og lignende fælles arrangementer, hvor vi kan udveksle viden om nyheder, brancheinformation, egne erfaringer, statistikker, osv., siger hun.

»Vi har en masse at samles om« birte hansen, formand for DGFL

Interessefællesskab Og hvad kunne man så mere konkret tale om? En masse, mener Birte Hansen: – Lad mig bare nævne tre eksempler: Hvordan udnytter vi teknologien på den rigtige måde? Her skal vi være bedre til at sætte os i kundernes sted og kunne reagere på deres behov og forretningsmodeller. Her kunne det være naturligt at samles efter drupa og få en snak om messens nyheder.

– Hvordan gør vi branchen attraktiv over for de unge, så de fortsat har lyst til at se

sig selv og deres fremtid her? Og hvordan kan vi bedst reagere over for politikerne i forhold til deres love. Jeg tænker her på alle de problemer, der har været i forbindelse med offentlige udbud og på den planlagte reklameafgift, som regeringen har bebudet.

– På disse områder har den grafiske branche fælles interesser og burde i højere grad finde sammen for at få større tyngde, siger Birte Hansen og nævner, at foreningen også bakker op om initiativer som GA’s tryksagskampagne.

Da en samling af branchens aktører ofte kræver foredragsholdere af en vis volumen, så hun også meget gerne, at samarbejdet med GA åbner mulighed for, at foreningens medlemmer kunne mødes i forbindelse med Grafisk Dag, der således kunne blive et omdrejningspunkt for branchefællesskabet.

– Vores erfaring er, at fremmødet og aktiviteten hænger nøje sammen med kvaliteten af oplægsholderne, slutter DGFL’s formand.

GA tager godt imod GA tager godt imod leverandørernes ønske om en bred dialog. Afdelingschef Finn Obbekær påpeger således, at DGFL’s tanker falder perfekt i tråd med GA’s nye strategi om at søge nye alliancer og se med friske øjne på alle led i den grafiske fødekæde.

– Vi har mange fælles interesser, og vi vil meget gerne være med til at diskutere leverandørernes rolle i denne forbindelse.

Selvfølgelig vil der være salgs- og købssituationer, hvor der kan opstå konflikter mellem parterne, men de findes jo allerede i dag, når GA’s medlemsvirksomheder køber og sælger indbyrdes.

På det konkrete plan er GA også meget lydhør i forhold til at arrangere fælles ”efter-drupa”-møder efter sommerferien.

– Og DGFL skal være meget velkommen til at komme til Grafisk Dag og holde sit medlemsmøde her, siger Finn Obbekær.

De Grafiske Fag / 04 / 2012 57

MEDLEMMER, MEDARBEJDERE, MÆRKEDAGE OG KALENDER navneredaktion: MARIE RAUN KNUDSEN (mrk@ga.dk)

nyt om NAVNE:

nye medlemmer Vi byder velkommen til følgende nye medlemmer: Firmamedlemmer › Ballerup Cova Bogbind I/S, Taastrup

60 år

85 år

Bogtrykker Poul Erik Jensen,

Bogtrykker Børge Nielsen fylder

GP-Tryk A/S, fylder 60 år den 5.

85 år den 26. august.

RR PRINT A/S

› Brandbags, Valby

Peder Klug er ny sælger hos RR

› Brønshøj Husum Avis, Brønshøj

PRINT A/S. Peder er oprindelig

› Datagraf ApS, Auning

uddannet som trykker og har kørt

› Freka Grafisk A/S, Ryomgård

september. Dagen vil blive fejret

både ark og rotation. I de sidste

› Macrodot A/S, Esbjerg

med familien.

fire år har han arbejdet som sælger

› Media-now.dk, København

hos en af vores kolleger i branchen,

› PAP Emballage & Display ApS,

25-årS JUBILÆUM

nemlig Sun Chemicals, og vi er rigtig glade for at byde ham og hans

70 år

Roto Smeets Denmarks A/S har

Vejle › Skovdal & Skovdal Århus ApS,

ekspertise velkommen her hos os.

Aarhus

25-års jubilæum den 1. juli.

Aller Client Publishing

Firmarepræsentanter

der 70 år den 24. juni. Dagen bliver

HS tryk & sats har 25-års jubi-

Mads Jungersted (39) har mere

› Adm. direktør Hans Ole Poulsen,

fejret under private former.

læum den 1. august.

end 15-års erfaring fra mediebran-

Biblioteksmedier A/S, Ballerup,

chen og skal som ny salgschef

Odense Biblioteks Levering A/S,

Direktør Vagn Clemmensen fyl-

Bogtrykker John Bilde fylder 70

hos Aller Client Publishing bl.a.

år den 14. august.

styrke annoncesalget til de store

› Direktør Lars Nielsen

gratismagasiner Lime, Kulør, SKØN,

Juicy, Moviebox og Where2Go. Aller

› Økonomichef

Konica Minolta a/s

Client Publishing har en ambition

Jesper Scott Jensen

Michael Plougmann starter som

om at komme endnu tættere på de

Datagraf ApS, Auning

salgs- og marketingdirektør hos Ko-

større annoncører og mediebureau-

› Adm. direktør

nica Minolta den 1. maj. De seneste

er for at kunne skabe mest mulig

Jens Peter Godsk Gudiksen

syv år har Michael været managing

annonceværdi – og det skal Mads

Elmer Print A/S, Vejle

partner i en rådgivningsvirksom-

Jungersted være med til.

› Direktør Morten Bang

nyt job

Odense

hed og arbejdet som management

Brandbags, Valby

Freka Grafisk A/S, Ryomgård

Bogtrykker Ove Astrup Hansen,

konsulent og entreprenør. Før dette

Mads Jungersted var salgschef

› Direktør Sean Jäpelt Holm

A. Rasmussens Bogtrykkeri, fylder

var Michael 16 år hos ICL/Fujitsu-

hos Benjamin i knap tre år og før

70 år den 16. august (er udrejst på

Siemens, hvor han medvirkede til at

det i 13 år medejer og direktør

› Ejer Trine Uldall

dagen). Der afholdes afskedsrecep-

opbygge virksomheden såvel lokalt

hos Jungersted Media Aps, der

tion fredag den 31. august kl. 13.00

som internationalt. Michael var MD

varetog analyse og annoncesalg

› Direktør Michael Søndergaard

til 17.00 på trykkeriets adresse

i både Danmark og flere europæiske

for en række magasiner og blade i

Nørregade 9, Ringkøbing.

selskaber samt VP for en række store

Danmark.

Vejle

Media-now.dk, København PAP Emballage & Display ApS,

› Adm. direktør

forretningsområder internationalt.

KALENDER

Henrik Linderberg

PrinfoDenmark AS, Hedensted

Personlige medlemmer

Kredsforening

Emne/foredragsholder

Dato

GA Midt-Vest

Sommerudflugt

25.08.12

GA Sydjylland

Tur til Bornholm

17.-19.08.12

GA ØSTdanmark

Sommermøde Aktivmøde Bowling Aktivmøde Julemøde

13.06.12 20.09.12 10.10.12 06.11.12 06.12.12

Grafisk OLD-Timer

Cirkusrevyen 20.06.12 Besøg på Frihedsmuseet/ Den katolske kirke 23.08.12 ”Narkohund” 19.09.12 Besøg på Post- & Telemuseet 23.10.12 Hvordan var det nu det var 22.11.12

Sted

› Ordrebehandler Kirsten Nielsen

Gramo A/S, Spøttrup

› Salgsdirektør Kim Christensen

Jørn Thomsen Elbo A/S, Kolding

› Morten Kock

Vejle Print ApS, Vejle

› Ansvarshavende chefredaktør DGI Byen

Hvis et medlem af en kredsforening ønsker at deltage i en anden kredsforenings arrangement, kan det ske ved at henvende sig til formanden for den arrangerende kredsforening. For telefonnummer på formanden kontakt GA på tlf. 63 12 70 00. På www.ga.dk under Aktiviteter og Kredsaktiviteter findes en opdateret kredskalender.

58 De Grafiske Fag / 04 / 2012

Macrodot A/S, Esbjerg

Dorthe Carlsen

Århus Stiftstidende, Aarhus

nye kompetencer i efteråret Mangler du kreativ inspiration, når du skal løse grafiske designopgaver, vil du gerne lære at arbejde i Photoshop, eller ønsker du at forbedre dit CV med kompetencer inden for fx branding, forretningsforståelse og økonomi? Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udbyder en lang række kurser, som giver dig kompetencer og konkrete værktøjer, du med det samme kan bruge på din arbejdsplads.

I efteråret 2012 kan du bl.a. tilmelde dig:

Branding Design til små skærme Farver og grafisk design Flash Formlære I Formlære III Forretningsforståelse og økonomi I Forretningsforståelse og økonomi II Fotografi I Fotografi II Få flere og bedre idéer grafisk kreativitet – visuel effekt kurser markeret med dette symbol er Mediefag, som er korte håndværkskurser med tre undervisningsdage og en eksamen.

Illustration I Illustration II InDesign Markedsføring online editorial design photoshop projekt/produktionsforløb præsentation og kampagne Reklametekst Visuel identitet I Visuel identitet II Visuel identitet og branding kurser markeret med dette symbol er de lidt mere teoretiske, men stadig praktisk funderede BA-enkeltfag, som består af fire til otte undervisningsdage og en eksamen. Kurserne afspejler grunduddannelserne på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og du kan lade dem indgå i en fleksibel diplomuddannelse.

Læs mere om ovenstående kurser og tilmeld dig på dmjx.dk/update Her kan du også bestille et kursuskatalog for efteråret 2012.

x danmarks medie- og journalisthøjskole update

GIV OS EN UDFORDRING ■■ Udstillingssystemer

RING FOR AT HØRE MERE

7027 0088

■■ Alu

systemer ■■ Beachflag ■■ Pop Out ■■ Plakater & Posters ■■ Etiketter ■■ Streamers ■■ Stickers ■■ Magnetskilte ■■ Messevægge ■■ Roll-up ■■ Montering på plader ■■ Konturskæring af plader ■■ Asfalt folie ■■ Ophængsprofiler ■■ Udskårne logoer

■■ Storformatprint ■■ Stofbanner ■■ Presenningsbanner ■■ Facadebanner ■■ Spændbanner ■■ Stilladsbanner ■■ Reklamemåtter ■■ Dobbeltsidet

netbanner ■■ Dobbeltsidet presenning ■■ Højtalerbanner ■■ Reklame flag ■■ Serigrafi flag ■■ Udskårne bogstaver ■■ Messediske SALGSAFDELING

Sean Jäpelt Holm

Ricki Nielsen

Ditte Wandahl

Jesper Tellund

Ronnie Pontoppidan

sean@macrodot.dk

ricki@macrodot.dk

dw@macrodot.dk

jt@macrodot.dk

rp@macrodot.dk

HVEM PRINTER PÅ ALADDINS FLYVENDE TÆPPE? Vi printer på (næsten) alt

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42133

KUN FORHANDLERSALG / SLUTKUNDER HENVISES TIL VORES FORHANDLERE