Konfirmand 2013

Page 34

! g n i r afslø Flest røde Flest grønne

Pling Pling Konf.

Det er sikkert penge, der står allerøverst på din ønskeseddel, og der står måske Gucci i bunden af dine sko. Når du tænker på din konfirmation, tænker du sikkert på gaverne, pengene, festen og tøjet, og det er dejligt, at du rigtigt nyder alt det, som dine forældre giver dig til denne dag. Men en konfirmation er meget mere end gaverne – ikke mindst for dem, der er omkring dig. Og hvad med din tro og dit forhold til Gud? Vil du bare konfirmeres for at få gaverne, eller er der mere i det end det? Hvis det bare er for gavernes skyld, kan det være, at du lige skal gøre dine forældre opmærksomme på det, inden I sidder i kirken. Din konfirmation er en mærkedag, som sikkert vil gøre dine forældre rørte og stolte, og det skal der også være plads til – men det er selvfølgelig dejligt med de flotte gaver og de mange penge, som sikkert også vil være en del af din dag.

Flest blå

Shining star

Du har sikkert surfet nettet tomt for sider om fester, konfirmationer og mode, og du ved lige, hvordan hele dagen skal være ned til den allermindste detalje. Dine invitationer matcher dine sko, som matcher farven på desserten og blomsterne på bordet. Intet er overladt til tilfældighederne. Dine venner og forældre er garanteret imponerede over, hvor meget, du gør ud af det, men du er sikkert også ved at give et par stykker af dem stress. Slap nu af og nyd det i stedet for at forsøge at kontrollere det hele. Du lægger et fantastisk stykke arbejde i det, men du risikerer, at dagen bliver ødelagt af små ting eller træthed, fordi du har arbejdet alt for hårdt. Overlad noget til tilfældighederne, tag dagen, som den kommer og nyd at lade dig overraske – og husk, at andres arbejde kan være lige så godt som dit, så du kan sagtens bare læne dig tilbage og lade andre løse nogle af opgaverne. Uden dig som kontrollør, vel at mærke!

SIDE 34 _ KONFIRMAND _ 2013

Sweet child

Du så sikkert Lassie og søde Disneyfilm, da du var mindre, og du synes stadig, det var dumt af Britney at forlade Justin. Du har et hjerte af guld, og alle, der møder dig, synes du er noget så sød – for det er du jo på alle måder. Men pas på, at det ikke kammer over, og du bliver selvudslettende og intetsigende. Ikke mindst fordi din familie jo gerne vil give dig den dag, som DU gerne vil have. Hvis du ikke siger klart og tydeligt, hvad du gerne vil have, bruger dine forældre måske en masse penge og energi på noget, som ikke gør dig rigtig glad – og det er jo faktisk ret synd for dem. Giv dem den glæde at gøre din konfirmation til en fest lige efter dit hoved og nyd dagen med god samvittighed. Det er skønt, at du altid er der for andre, men du skal huske også at lade nogen være der for dig!

Flest sorte

Sleepy nose

Kan du overhovedet huske, om du skal konfirmeres? Du kan sikkert ikke huske datoen, og du ved vel heller ikke, hvem der skal med til festen? Det er selvfølgelig godt at have et afslappet forhold til tingene, men det kan også blive for afslappet. Hvis du grundlæggende ikke gider at holde festen, skal du tale med dine forældre om det. De bruger en masse tid og penge på at give dig en dejlig dag, men hvis du hellere bare vil hjem efter kirken, kan de lige så godt spare energien. Det kan også være, at der er noget andet, du hellere vil? En konfirmation bliver hurtig dyr, og for de penge, som skulle være brugt på fest og gaver, kan det det være, at du kan få et bungy jump eller en weekend i London sammen med din familie. Bare sig det som det er; du vil gerne konfirmeres, men selv om du er glad for, at de vil gøre så meget for dig, så vil du ikke have festen. Det kan godt være, at de bliver lidt forvirrede over udmeldingen, men når de får lidt tid til at synke det, skal de nok blive glade for, at du er så ærlig. Vil du gerne have festen? Ja, så vågn op og kom ind i kampen!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.