Den grønne omstilling dør i kommunernes lokalplaner
På trods af stadigt strammere lovkrav, fastholdes mange projekter i planrammer og fortolkninger, der tilhører en anden tid, mener arkitekt Jens Martin Suzuki-Højrup. Den grønne omstilling i byggeriet kræver en plan- og forvaltningskultur, der tør tage ansvar for forandring.
Læs artiklen på side 4
Entreprenør flytter grænser på Billund-projekter
Med en kombination af ældgammel byggeteknik og moderne hjælpemidler er JORTON A/S ved at opføre to eksperimenterende byggerier i den nye Billund bydel, Travbyen. Det er spændende og lærerigt - og helt uden facitliste, siger murerformand, Tonny Hjorth.
Læs artiklen på side 8
Markant flere håndværkere rådgiver om klimaløsninger
Efterspørgslen på klimavenlige løsninger i byggeriet er i kraftig vækst. Nye tal fra STARK viser, at knap 40 % flere håndværkere rådgiver om klimatiltag end sidste år. Udviklingen bliver bekræftet af tre håndværkerfirmaer, som på fagfestivalen HÅNDVÆRK fortalte om hvordan bæredygtighed er blevet en forretning.
Læs artiklen på side 10
LEJ EN CONTAINER
- til sikker opbevaring på byggepladsen
1.
2. SEKTION
BYGGERIETS UDVIKLING
4 Den grønne omstilling dør i kommunernes lokalplaner
6 Brandsikring er en overset disciplin i bygningens driftsfase
7 Byggebranchen slår igen: Videoovervågning deles på tværs for at stoppe tyveri
8 Entreprenør flytter grænser på Billund-projekter
10 Markant flere håndværkere rådgiver om klimaløsninger
12 Hvad gør vi, når vinteren ikke længere er en pauseknap?
14 Nedklassificering af asfaltveje til grusveje
16 Når el-nettet skal styrkes, vokser kravene til udførelsen
18 Byggebranchen slår igen: Videoovervågning deles på tværs for at stoppe tyveri
BYGGEMATERIALER & LØSNINGER
2 Nye facader og solfangere sikrer god energi i tidligere ghetto
6 Skal adgangskontrol koste en formue?
7 Energieffektivisering med energidata
8 Fra tømrerværksted til totalentreprenør – uden at være frontløber
10 Hyperlignificeret træ kan revolutionere anvendelsen af træ
12 Der er masser af løsninger på tyverierfra byggepladsen
14 Beskyt betonen indefra – permanent
16 Bygninger skal designes til fremtidens klima
18 Sådan sikres lang levetid på et stråtag
BYGGEPLADSEN
14 Travlhed hos jysk løftegrejsproducent 3.
Med venlig hilsen
Mikkel Weber Sandahl Chefredaktør
2 Affaldet er byggepladsens største klimasynder – og stadig lavest prioriteret
4 Test af varmesokker i vinterarbejdet
6 Første el-Komatsu klar til at grave i Danmark
6 Forskellige veje til sikkerhed
8 Sådan genbruger du tegltagsten
10 Den grønne byggeplads er en fælles disciplin
12 Entreprenørmaskiner og materiel
Hvad bremser og hvad skubber på den grønne omstilling?
I denne udgivelse sætter vi bl.a. fokus på klimatænkning i byggebranchen, og vi har talt med arkitekt Jens Martin Suzuki-Højrup, som ærgrer sig over, at lysten til at gøre noget ekstra lige nu bliver modvirket af kommunerne og deres fastlåste måde at forvalte lokalplaner på.
Direktør i GSV Materieludlejning Martin Holgersen ser de samme udfordringer, hvor de bedste intentioner bliver bremset af økonomi, strukturer og manglende fælles krav. Han fremhæver, at både bygherrer og rådgivere skal stille klare krav – den grønne omstilling er ikke gratis, og det skal man være ærlig omkring.
Det er Birger Hjelm fra JMM enig i. Han oplever, at mange entreprenører gerne vil bidrage til den grønne omstilling, men at prisniveauet for batteridrevne maskiner stopper mange. På samme måde er lade-kapaciteten slet ikke på plads på byggepladserne, hvis alle gravemaskiner skal køre på el. Alligevel er han optimistisk for fremtiden, da markedet lige nu skubber til udviklingen.
Så har en forskergruppe på Københavns Universitet opfundet en kemifri metode til at beskytte træ mod råd, og vi taler med lektor Emil Engelund Thybring om mulighederne med metoden, som er produceret af restmaterialer
Forsidefotos venligst udlånt af:
1. Sektion Fagfestivalen HÅNDVÆRK
2. Sektion Plento
3. Sektion GSV
Chefredaktør
Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk
Redaktør
Malene K. Holm
Koordinator
Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk
Skribenter
Astrid Helene Seier Ellemo
Rebecca Rohde-Frisk Rikke Steenbech
Stina Askholm Mellerup Tim Panduro
Annonceafdeling Key account managers:
Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk
Thomas Roland Lillelund Jensen thomas@boaa.dk
Morten Philipsen morten@boaa.dk
Gøkhan Tophøj Genc gtg@boaa.dk
AD’er
Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Udgiver
MediaXpress A/S
Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50
Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk
Tryk JFM
Oplag 11.300 stk.
Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.
Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor byggeog anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.
Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk
Annoncer
fra papirindustrien. Det er vigtigt, da træets rolle i vores bygninger bliver ved med at vokse. Og vi bringer også et portræt af Henrik Holm, direktør i Granly Tømrer- og Snedkerforretning, der glæder sig over den udvikling. Han fornemmer ikke, at den bæredygtige omstilling sker med halsbrækkende hastighed, og han navigerer selv efter lovgivning, samt kundernes efterspørgsel. For ham er det fagligheden kombineret med kundens oplevelse, som er afgørende for virksomhedens videre udvikling.
Markedet skal være der.
Bygge- & Anlægsavisen
Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50
www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk
Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.
Er gravearbejdet vanskeligt?
Styret underboring anvendes de steder, hvor traditionelt gravearbejde er vanskeligt eller uhensigtsmæssigt. Derudover benyttes det på arealer, hvor omkostninger til reetablering er store. Styret underboring har store fordele i nærheden af træer, under veje, vandløb og jernbaner.
Vi benytter styrbar underboring til en række forskellige opgaver som blandt andet kloakrør, vandrør og fjernvarmerør samt elkabler, lyslederkabler og lignende. Vi bruger den nyeste teknologi indenfor måleudstyr, hvilket blandt andet betyder, at vi også kan følge boringen under vanskelige geotekniske forhold.
Den grønne omstilling dør i kommunernes lokalplaner
På trods af stadigt strammere lovkrav, fastholdes mange projekter i planrammer og fortolkninger, der tilhører en anden tid, mener arkitekt Jens Martin Suzuki-Højrup. Den grønne omstilling i byggeriet kræver en plan- og forvaltningskultur, der tør tage ansvar for forandring.
Den grønne omstilling i byggeriet bliver ofte reduceret til et spørgsmål om teknologi, materialevalg og skærpede klimakrav. I praksis rammer ambitionerne imidlertid alt for ofte en mere grundlæggende barriere: Kommunernes lokalplaner og den måde, de forvaltes på. Mens lovgivningen stiller stadigt skrappere krav til bygningers CO₂-udledning, fastholdes mange projekter i planrammer og fortolkninger, der tilhører en anden tid. Konsekvensen er, at klimavenlige løsninger fravælges – ikke fordi de er i strid med reglerne, men fordi systemet ikke er indrettet til at håndtere forandring.
Jeg har sammen med flere bygherrer oplevet denne problematik gentagne gange. Det er ikke enkeltsager, men et strukturelt vilkår, som i praksis underminerer den grønne omstilling i byggeriet.
Et konkret eksempel: I en kommune søgte vi dispensation til tagmaterialet tækkespån. Lokalplanen foreskrev alene at tage skulle fremstå i mørke farver og udføres i “naturskifer, eternit
el.lign.” Vi ønskede at anvende et biobaseret materiale, som desuden havde historisk forankring i den stråtækte bygning, der tidligere lå på grunden. Stråtag kunne accepteres, men brandkrav gjorde det umuligt at overholde gældende afstandsbestemmelser.
Efter to indledende telefonsamtaler med kommunen,
hvor projektet blev mødt med åbenhed, og efter fremsendelse af teknisk dokumentation, blev vi imidlertid mødt af et afslag. Samtidig blev der stillet krav om, at vi skulle dokumentere tre tidligere anvendelser af tagmaterialet i byen, før det kunne godkendes. Dette krav fremgår ingen steder af lokalplanen. Da byens eksisterende byggeri udelukkende er præget af eter-
nit- og tegltage, er det i praksis umuligt at fremlægge sådanne referencer. Resultatet blev, at bygherre og rådgivere måtte opgive den klimavenlige løsning og i stedet vælge et mere konventionelt materiale, som passede ind i kommunens vante referenceramme.
Det er særligt problematisk, fordi lokalplanens ordlyd netop giver mulighed for alternative materialer, og fordi bygningsreglementet, bl.a. gennem helhedsvurderinger, giver kommunerne et reelt handlerum til at imødekomme nye løsninger. Alligevel administreres reglerne ofte med en snæver og defensiv tilgang.
Årsagerne kan være mange: usikkerhed, frygt for præcedens eller manglende kendskab til gældende lovgivning. I nogle tilfælde gives der endda udtryk for personlige holdninger ved sagsbehandlere, som at man “ikke tror på træbyggeri”. Den slags vurderinger har ingen plads i myndighedsudøvelse.
Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en kritik af den enkelte sagsbehandler.
De arbejder inden for rammer og praksisser, de sjældent selv har indflydelse på. Ansvaret ligger hos den administrative og politiske ledelse, som skal sikre, at forvaltning og lovgivning hænger sammen, og at kommunerne anvender de redskaber, de allerede råder over.
Konsekvenserne er alvorlige Klimavenlige nybyggerier og renoveringer med lav LCA bremses, mens kommunerne fortsat forvalter lokalplaner og nogle af dem helt tilbage fra 1960’erne, hvor de blev udarbejdet i en tid, hvor klimaet ikke var et hensyn. Samtidig ser vi nye lokalplaner med begrænsninger på materialer, farver og udtryk,
som reducerer både diversitet og arkitektonisk kvalitet.
For arkitekter betyder det et arbejdsvilkår præget af usikkerhed og uforudsigelighed. Projekter udvikles uden klarhed om, hvilke kriterier der reelt lægges til grund. Det hæmmer innovation og modet til at gå nye veje.
Hvis lovgivning og kommunal forvaltning ikke bevæger sig i takt, når vi ikke i mål. Den grønne omstilling i byggeriet kræver ikke blot nye materialer og tekniske løsninger, men også en plan- og forvaltningskultur, der tør tage ansvar for forandring.
Indlæg af Jens Martin Suzuki-Højrup, arkitekt MAA, Det Levende Hus
Ønsker man at reducere bygningens samlede CO2-aftryk, kan taget spille en central rolle. Jacobi Tagtegl kombinerer klassisk tegl med moderne energiløsninger, der både sikrer holdbarhed og energiproduktion.
Klimaforandringer stiller stadig større krav til tagets styrke og holdbarhed. Mere intens nedbør, kraftigere vind og hyppigere hagl kræver tagløsninger, der kan modstå et mere ekstremt klima.
Robuste teglsten kræver den rette materialetykkelse og den rette brænding. Derfor bræn-
des der ved høje temperaturer, for at sikre lang levetid og modstandskraft. Teglens kvalitet afhænger af denne proces til et solidt og driftssikkert tag i årtier.
LØSNINGER MED INTEGRERET SOLENERGI:
Stylist PV – integrerede solcelletagsten
J160-PV in-roof – serieforbundne solcellemoduler, der integreres i tagfladen. Systemer der kan modstå et mere ekstremt klima.
Begge løsninger forener arkitektonisk kvalitet med effektiv energiproduktion og bidrager til at reducere CO2-udledningen.
Brandsikring er en overset disciplin i bygningens driftsfase
Hos Ingeniørgruppen opfordrer man branchen til at tænke brandsikring ind tidligt i byggeprocessen. Det øger ikke kun sikkerheden; det har også betydning for både forsikringsvilkår og den samlede økonomi.
Byggebranchen er meget anlægsorienteret, og derfor glemmer mange bygningsejere, at brandsikringen også er deres ansvar, når først bygningen er taget i brug.
– Vi oplever, at bygningsejere generelt har et svingende kendskab til deres DKV-planer. Mange tror, at brandsikring “er klaret”, når bygningen er taget i brug. Men driftsansvaret – f.eks. kontrol af branddøre, ABA, ABDL, ventilation, brandtætninger m.m. – er faktisk en løbende opgave. Nogle bygningsejere er dygtige og har systematikken på plads, men mange mangler overblik, tid eller kompetencer, fortæller Nicki Askjær Storm, partner hos Ingeniørgruppen, IKT, Brand.
Dyrt at glemme brandsikringen
Det kan have store konsekvenser ikke at tænke brandsikkerhed ind i driftsfasen:
– Når budgetterne presses, er det ofte driften, der forsvinder ud af ligningen. Samtidig er der et ansvarsskifte fra projekt til ejerskab, som mange bygherrer ikke er klædt på til. Resultatet er, at brandsikring betragtes som en engangsinvestering –selvom kravene er dynamiske og skal vedligeholdes, forklarer Nicki Askjær Storm.
Konsekvenserne kan være store
Uden en tydelig beskrivelse af driften er der risiko for, at vedligehold udføres forkert eller ud fra andre hensyn end dem, der blev fastlagt i anlægsfasen. Det kan føre til mangelfuld introduktion af personale, utilstrækkelig friholdelse af flugtveje eller utilsigtede ændringer i brandadskillende vægge – og dermed svække både sikkerhed og tryghed.
Manglende dokumentation kan desuden give problemer med forsikringen, da det kan føre til
regres eller reduceret erstatning, hvis anlæggene ikke er vedligeholdt efter forskrifterne.
– Den bedste løsning er at tænke brandsikkerheden ind tidligt i byggeriet – det er nemlig langt dyrere at skifte retning, når projektet først er i drift, forklarer Nicki Askjær Storm og uddyber:
– Der er brug for, at parterne mødes tidligere og mere systematisk om de kritiske græn-
seflader. Mange misforståelser opstår, fordi regler og fortolkninger ændrer sig – og fordi faggrupper ofte læser dem forskelligt. Tværfaglige opstartsmøder gør derfor en stor forskel. Når brandfaglig rådgivning om konstruktioner, ventilation og installationer bringes i spil fra starten, brydes silotænkningen.
Det styrker koordineringen og sikrer et langsigtet fokus, som bæres med helt ud i driften.
Bygherre skal invitere til samarbejde Det er centralt, at bygherre eller projektleder insisterer på den tidlige involvering af de tekniske fag.
– Vi har gode erfaringer med tværfaglige opstartsmøder, kollisionskontrol mellem fagene og fælles ansvar for brandkritiske detaljer. Der skal være tid i projektet til dialogen. Brandsikring kan ikke “downloades” ind i projektet senere, siger Nicki Askjær Storm.
Brandsikkerheden i praksis
Når bygningen sættes i drift, anbefaler Ingeniørgruppen digitale løsninger og faste procedurer, der kan strukturere arbejdet med at vedligeholde brandsikkerheden. I dag er der stadig for mange ringbind og ustrukturerede emailtråde. Det digitale system skal kombinere løbende kontrol, dokumentation, påmindelser og ansvar.
– Det er vigtigt at understrege, at digitale løsninger kun virker, hvis procedurerne er tydelige. Mange bygningsejere har brug for faste, simple processer –ikke flere komplekse systemer, afslutter Nicki Askjær Storm.
Om Ingeniørgruppen Ingeniørgruppen har kontorer i Vejen, Varde og Holstebro. Virksomheden har 35 ansatte og mere end 60 års erfaring, som rådgivende ingeniører i byggebranchen, leverer professionel sparring på alle former for byggeopgaver.
DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER
Hos DANPRO Steel Construction A/S er målsætningen at være en e ektiv, proaktiv, eksibel og partnerorienteret stålentreprenørvirksomhed.
DANPRO Steel Construction A/S kerneområde er stålkonstruktioner til alle former for byggeri og broer, hvor vi gerne er med fra ide/design og står for den samlede gennemførelse indtil overdragelsen af det færdige projekt. Derudover har medarbejderne i DANPRO Steel Construction A/S også mange års erfaring med håndtering af underentrepriser, såsom betonarbejde, isolerings- og beklædningsarbejde samt facadearbejde. Flere af medarbejderne har over 35 års erfaring i branchen, og det er netop den erfaring, der grundlaget for ”hands-on” management strategien.
DANPRO Steel Construction A/S’ kompetencer er styring af projekter med bl.a.: Projektering, normgrundlag, CE-mærkning, materialekendskab, svejseteknik, montage, logistik, risikovurdering, kontrahering, produktion, planlægning og transport.
Kort sagt – DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER.
Med en kombination af ældgammel byggeteknik og moderne hjælpemidler er JORTON A/S ved at opføre to eksperimenterende byggerier i den nye Billund bydel, Travbyen. Det er spændende og lærerigt - og helt uden facitliste, siger murerformand, Tonny Hjorth.
Af Mikkel Weber Sandahl
53-årige Tonny Hjorth har set en del skæve og eksperimenterende byggerier gennem sit liv som murer- og murerformand hos JORTON A/S. Men intet måler sig med den vision, han sidste år blev præsenteret for på Vejlevej i udkanten af Billund.
Her på byens gamle travbaneareal vil KIRKBI skabe en helt ny bydel – Travbyen. En bydel, som skal bryde med traditionel byplanlægning og i stedet skabe legende rum inspireret af middelalderbyer og byggerier a la Ribe, indre København eller Viborg.
Dertil kom selvfølgelig, at de påtænkte 500 – 600 boliger, fælleshuse og andre faciliteter både skulle være mere grønne og klimavenlige. Og det var præcis hér, der blev stillet ekstra store krav til Tonny Hjorth og hans håndgangne mænd.
Gamle materialer - nye metoder
For de to bygninger, som JORTON fik fagentreprise på skal være eksperimenterende og afprøve nye materialer og metoder. Specifikt skal både gulve og vægge konstrueres i ler – præcis som man gjorde det i gamle dage, før cementen fik sit indtog på alverdens byggeplad-
ser. Udfordringen er bare, at ”gamle dage” efterhånden ligger så langt tilbage, at ingen præcis husker, hvordan man gjorde. Det er det, der er udfordringen – men også det, der gør byggeriet ekstra spændende, siger Tonny Hjorth:
– Ambitionen er jo at genopfinde én af verdens ældste byggetek-
nikker og forene den med den teknologi og viden, vi har i dag. Lykkes vi med det - og det gør vi selvfølgelig - så er det en milepæl for alle involverede, men også for klimaet og for dansk byggeris fremtid, lyder det.
Telte og larvefødder Når man ankommer til byggepladsen en dyngvåd dag sidst i november kan tåge og overdækninger da heller ikke skjule, at her foregår noget ud over det sædvanlige: Et utal af forskellige entreprenører og håndværkere myldrer frem og tilbage i de snoede gader mellem huse i forskellige former og størrelser. Og her midt i det hele ligger Det grønne fælleshus og rækkehuset: lerhuset, som JORTON altså har ansvar for.
Det er her Tonny Hjorth og hans kolleger tænker ud af boksen, fordi man ikke bare kan gøre, som man plejer at gøre:
– Der er masser af udfordringer, når man skal arbejde med andre metoder end man er vant til siger Hjorth og peger på, at de lersten og lermoduler, man har anvendt er udbrændte. Derfor skal de beskyttes ekstra godt mod fugt – både, når de ankommer til pladsen og under selve byggeriet.
– Det betyder, at vi har opbygget det 500 m2 store fælleshus inde i et gigantisk telt, og at vi derfor heller ikke kunne krane materialerne ind, som vi plejer.
I stedet har man lejet en mobilkran på larvefødder og kørte den ind i teltet. For de store præfabrikerede lermoduler, som
Det grønne fælleshus i den nye Billund-bydel, Travbyen. JORTON A/S har stået for alt ler- og betonarbejde
Murerformand Tonny Hjorth på fælleshusets 1. sal.
Fælleshusets køkken.
virksomheden, En Jord, har leveret, er ikke noget, man bare smider rundt med. De vejer 400 – 500 kg stykket, og skal behandles nænsomt, før de kan placeres på rette sted og fastmures med ler.
Varmeslanger i ler
Et stenkast fra fælleshuset ligger det tre etagers høje rækkehus,
som JORTON også har fagentreprise på. Her er opskriften igen masser af ler formet som sten og blokke. Specifikt er stenen i bagmuren og et enkelt felt i facaden opmuret i kalkstabiliserede sten.
– Ligesom i fælleshuset er den bærende konstruktion i boligen opbygget i massive og synlige
træelementer - et valg, der gør, at bygningens udtryk minder om en bindingsværkskonstruktion siger Tonny Hjorth og peger på, at etageadskillelserne heller ikke er helt almindelige. Og rigtig gættet – her indgår også ler:
– Adskillelsen er konstrueret i træ, men ovenpå træet lægger vi 10 cm ler, som varmeslangerne skal placeres i. Derefter slutter vi af med et plankegulv –for at inkorporere endnu et bionært produkt lyder det.
Eget blandeværk
Om det har været det egentlige formål, er nok tvivlsomt, men med lidt god vilje kan husets sokkel faktisk også beskrives som rustik. Den er nemlig ikke bare støbt i beton - men i genbrugsbeton:
– Der er iblandet en god del nedknust beton fra gamle dækelementer og tegl. Vi har faktisk haft et genbrugsblandeværk herude på pladsen og har derefter kranet betonen ind, siger Tonny Hjorth og tilføjer, at dobbelthuset ikke har været overdækket med telt men med en stilladsbaseret overdækning.
– Det betød at kranen igen kunne bruges, hvilket unægtelig gjorde det hele lidt lettere, smiler han og garanterer, at både han og de øvrige involverede kan tale i timevis om de mange unikke detaljer og særlige teknikker, der er taget i brug.
Med på Teknologisk Institut
Men en sidste ting fortjener at blive nævnt, siger Hjorth og peger på vindspær og isolering. Begge er fremstillet af hamp og lever på bedste vis op til bygherres ønske om bæredygtighed så langt øjet rækker.
Af de to er det særligt vindspærren, der skiller sig ud, siger Tonny Hjorth. Der er nemlig
ikke tale om en dug, men om 7,5 cm tykke hampplader, der både limes og skrues fast. En lidt anden fremgangsmåde end den, man er vant til:
– Der er i det hele taget ikke ret meget, der har været, som vi er vant til. Tværtimod er vi kommet så meget rundt i de forskellige discipliner, at vi både har følt os som bygningsingeniører,
Mål fra begge ender
Afstandsmåling på et helt nyt
niveau!
Elma Laser 4 Dual den smarteste opfindelse siden laserafstandsmåleren kom på markedet for mere end 50 år siden.
z Dobbelt laser afstandsmåler
z Afstand op til 120 meter, 2x60m
z Elektronisk vinkelmåler
z Synlig grøn laser
z Automatisk roterende display
z Indbygget magnet
z Hukommelse til 100 målinger
z Genopladeligt Li-ion-batteri
Leveres klar til brug i taske med genopladeligt batteri, USB-C kabel og måleplade.
materialeudviklere og håndværkere, siger han og afslutter:
– For at det ikke skal være løgn har vi også været med på Teknologisk Institut i Aarhus for at trykteste lermodulerne. Det er bestemt heller ikke normalt, men det er til gengæld utroligt spændende og meget, meget lærerigt, lyder det fra Tonny Hjorth.
Kort om Travbyen
• Bygherre: KIRKBI
• Arkitekt (fælles- og dobbelthus): ReVærk Arkitektur
• Ingeniør: Artelia
• Leverandør af ler materialer: Én Jord
• Fagentreprise: JORTON A/S
• Travbyen dækker et areal på 17,000 m²
• Fælleshuset blev indviet den 26. oktober 2025
• Lerhuset forventes indviet sommeren 2026
• De første 171 øvrige boliger er klar til indflytning ultimo 2026
Modulerne af stampet ler vejer 400 – 500 kg og varierer fra 30 - 45 cm i tykkelse.
De ubrændte sten og moduler er leveret af virksomheden En Jord
Fælleshuset er opbygget i CLT og ubrændte lersten- og elementer. Bygningen var totalt overdækket under opførelsen.
Markant flere håndværkere rådgiver
om klimaløsninger
Efterspørgslen på klimavenlige løsninger i byggeriet er i kraftig vækst. Nye tal fra STARK viser, at knap 40 % flere håndværkere rådgiver om klimatiltag end sidste år. Udviklingen bliver bekræftet af tre håndværkerfirmaer, som på fagfestivalen HÅNDVÆRK fortalte, hvordan bæredygtighed er blevet en forretning.
Af Mikkel Weber Sandahl
Ifølge STARKs årlige KlimaPuls-undersøgelse, der bygger på knap 2.800 besvarelser fra professionelle og private kunder, efterspørger cirka 56 % private kunder klimavenlige løsninger. Samtidig forventer cirka 70 % af kunderne, at håndværkerne aktivt kan bidrage til at gøre byggeriet mere klimavenligt. Udviklingen glæder Britta Korre Stenholt, administrerende direktør i STARK Danmark:
– Flere håndværkere rådgiver om mere klimavenlige løsninger, og kunderne efterspørger dem i stigende grad. Samtidig peger vores kunder på byggemarkederne som deres primære kilde til viden om materialer og konstruktioner, nye klimakrav og tiltag på byggepladsen, der holder klimaaftrykket nede – og
det giver os en afgørende rolle i den grønne omstilling, siger Britta Korre Stenholt.
Bæredygtighed fylder størstedelen af omsætningen Hos JDH Byg, der arbejder med biogene materialer og genbrug, er bæredygtighed i dag en central del af forretningen. Ifølge arkitekt og ejerleder Samuel Mydland kommer mellem 50 og 75 % af virksomhedens omsætning fra projekter, hvor bæredygtighed er det vigtigste succeskriterium:
– Vi har truffet et bevidst valg om, at alle vores projekter skal følge principperne for genbrug og regenerativt byggeri. Det betyder også, at vi siger nej til konventionelle projekter. Til gengæld oplever vi, at bæredygtighed både styrker vores
forretning og giver en høj faglig stolthed blandt medarbejderne, siger Samuel Mydland.
Genbrug er blevet god forretning
Også hos MIKO Entreprise er efterspørgslen på klimavenlige løsninger steget markant. I dag er tre ud af fire opgaver baseret på genbrugsmaterialer, fortæller direktør Mick Korsgaard:
– Da jeg startede for fem år siden, byggede jeg uden at tænke på bæredygtighed. I dag er genbrug fundamentet for langt de fleste af vores opgaver. Vi har opbygget et lager på 800 m2 med konstruktioner i gen-
brugsmaterialer til messer og festivaler samt 400 m2 produktion med eget genbrugslager. Det giver både bedre økonomi og markant lavere ressourceforbrug, siger Mick Korsgaard.
Lovgivning skubber udviklingen frem
Hos EMR Murer & Entreprise oplever man ligeledes en stigende efterspørgsel på klimaløsninger, særligt drevet af dansk lovgivning og EU-krav, fortæller Andreas Vestmar, bæredygtighedschef i koncernen:
– Efterspørgslen er stigende, og den er allerede indarbejdet i bygningsreglementets energi-
krav og EU-taksonomien. Vi ser endnu ikke den fulde effekt i alle projekter, men fremover vil klimakravene få en langt større betydning, siger Andreas Vestmar.
Ifølge Andreas Vestmar er investeringer i bæredygtighed afgørende for at være konkurrencedygtig på længere sigt:
– Vi investerer i bæredygtige løsninger med et langsigtet perspektiv. Der er ikke et direkte 1:1-afkast på alt hvad vi foretager os, men inden for 3-5 år forventer vi at stå et helt andet sted, det tror jeg er generelt for hele branchen, siger han.
Om STARK KlimaPuls STARK KlimaPuls tager hvert år pulsen på den grønne omstilling i byggeriet.
• 2.747 kunder har svaret på undersøgelsen (710 professionelle + 2.037 private)
• Resultaterne blev indsamlet i december 2025.
• Undersøgelsen er udført af A&B analyse.
• STARK har udført spørgeskemaundersøgelsen siden 2018.
Britta Korre Stenholt, administrerende direktør, STARK Danmark Andreas Vestmar, bæredygtigheds-chef, EMR Murer & Entreprise
Mick Korsgaard, direktør, MIKO Entreprise
4G PRO BRØND ALARM
ALARM VED PUMPE FEJL
Se alle Pumpe brønde på Danmarkskort
ALARM ! Høj Vandstand
ALARM ! Strømsvigt
ALARM ! Pumpestop
På lager hos A O : 4G PRO BRØND ALARM Varenr. 50-031
OPDAG LÆKAGE PÅ VANDRØR, FØR DET BLIVER TIL EN STOR SKADE
Kælderrum - Elevatorskakte - Serverrum - Vaskerum - Vandinstallationer - Kemi rum i F.eks svømmehal
✓ Orange vand kabel reagerer på lille mængde væske (1-2mm).
✓ Potentialfri relæ-udgang til andre kablet netværk som F.eks CTS, IHC . Se følsomheden på vandkabel, ved at scanne nedenstående QR-kode.
Op til 40 meter lang vand kabel pr. controller
Udgang til CTS, PLC
Varenr. 80 005 G3
Scan QR kode for at se Video
Hvad gør vi, når vinteren ikke længere
er en pauseknap?
Vi har i år haft en usædvanlig streng vinter, som i enkelte tilfælde har ført til, at medarbejdere er sendt hjem. Men med et generelt mildere klima og stadig bedre teknologier bør det give bedre mulighed for at fastholde medarbejderne om vinteren – og gøre vejarbejde til en helårsprofession.
Af Eva Kartholm, sekretariatschef i VEJ-EU
Derfor er det nærliggende at overveje, om anlægsbranchen i virkeligheden gennem grundig og vejrmæssig planlægning kan ændre på dette forhold. Kan planlægning som følge af mildere vintre bidrage til at fastholde arbejdskraft og lette rekruttering i anlægsbranchen?
Kan vi med andre ord undgå at trykke på pauseknappen hver vinter?
Mildere klima
Klimaet er dokumenteret mildere, teknologierne stadig bedre, og det bør give bedre mulighed for at fastholde medarbejderne om vinteren.
Der er stadig en del drømmeri i den slags scenarier. Men måske også perspektiv. Lad os se lidt på udviklingen.
Branchen kan glæde sig over, at investeringer og aktiviteter i både offentlige og private anlægsprojekter holdes oppe. Vintervejr er som vanligt en udfordring, da sne og frost og masser af vand begrænser udendørs aktiviteter som jordarbejde, asfaltbelægning og betonarbejde.
Det er også en realitet, at der er færre dagslystimer, hvilket reducerer produktive arbejdstimer, og samtidig stiger sikkerhedsrisici, når værktøj og udstyr fungerer dårligere i kulde. Derfor har vi fornuftigt nok skruet ned for aktiviteten.
Men måske er der netop en ændring på vej, for også i andre
dele af Europa er man opmærksom på, at vintervejret er blevet mildere.
Flere analyser bekræfter, at entreprenørerne i mindre grad ser vinteren som et problem.
I begyndelsen af 1990’erne mente næsten halvdelen, at deres aktiviteter blev væsentligt begrænset af vintervejr. I dag er det kun 20 %, som mener, at aktiviteten i januar og februar begrænses af vintervejret.
Når entreprenørerne ser sådan på vintervejret, så er det vel rimeligt at forvente, at de milderere vintre betyder færre hjemsendelser i vinterperioden i store
dele af Europa – herunder lande med klima som Danmark.
Færre hjemsendelser
Ifølge Danmarks Statistik registreres der i dag færre hjemsendelser pga. vejr sammenlignet med tidligere. I kategorien “Ikke på arbejde pga. dårligt vejr, ferie, sygdom…” ser vi et fald i de nyere opgørelser, og det betyder, at flere møder fysisk ind, selv i vinterperioder.
Blandt forklaringerne finder vi bedre teknologier og metoder, f.eks. forbedrede materialer og værktøjer, der virker bedre i kulde. Det er også blevet mere almindeligt at bruge midlertidig opvarmning, afdækninger mv.
Og endelig bedre planlægning, som betyder, at der ofte findes fleksible projektplaner og skift til opgaver, der kan udføres i dårligt vejr.
Der er samtidig meget færre dage med frosne jordforhold og dyb sne. Hertil kommer øget fleksibilitet i arbejdsstyrken blandt andet som følge af flere udlændinge og mobil arbejdskraft, der gør, at der er flere til at dække arbejde året rundt.
Fra sæsonarbejde til helårsprofession
Der er altså ikke bare drømmerier. Automatikken med at lukke ned for aktiviteten om vinteren er blevet mindre, så beskæftigelsen i dag er mere jævn og stabil. Det giver også bedre udnyttelse af maskiner, investeringer og arbejdskraft.
Men det øger også kompleksiteten, da vinterarbejde kræver
præcis logistik, korrekt materialevalg, dokumentation og risikostyring. Derfor flytter kompetencebehovet sig også. Det handler i vinteråret om at kunne forudse udfordringerne i forbindelse med planlægning, koordinering og i forhold til at kvalitetssikre under skiftende forhold.
Når arbejdet udføres i kolde, våde og mørke perioder, skal man vide mere om sikkerhed, ergonomi og korrekt brug af hjælpemidler under de givne omstændigheder og vejrforhold. Medarbejdere skal samtidig kunne håndtere nye materialer, digitale værktøjer og dokumentationskrav – også på en kold anlægsbyggeplads.
Efteruddannelse som strategisk nødvendighed Her er efteruddannelse helt central. Ikke som et supplement i stille perioder, men som en
integreret del af branchens udvikling.
Når vinteren ikke længere er en pause, må kompetenceopbygning tænkes anderledes: Der er behov for mere målrettet viden og fleksibilitet koblet tættere til den faktiske praksis på anlægsprojekterne.
Det kræver et kompetenceløft på alle niveauer, hvis vi vil fastholde høj kvalitet, sikkerhed og produktivitet i en helårsdrevet anlægsbranche. Der skal med andre ord investeres i mennesker med det klare mål, at holde vejsektoren kørende sommer og vinter. Og husk nu, at efteruddannelse ikke er en omkostning, men en forudsætning for, at branchen kan levere på det høje niveau, som forventes.
KARISE ANLÆG & BYG A/S KAN HJÆLPE DIG MED...
boldbaner • jord- og betonarbejde • belægningsopgaver • byggemodning
Med næsten 100 års erfaring og et skarpt fokus på byggeri med CO2 reduktion hjælper vi dig med at realisere dine visioner.
Vores to byggeridivisioner kan hjælpe med: Byggeri med lavt C02-aftryk: Inklusiv klimaregnskab med fuld gennemsigtighed, integrerede biodiversitetstiltag og cirkularitet
Kompetencer i certificeret byggeri: Vi hjælper kunden med bæredygtighedsstandarder; fra DGNB Guld og Platin til WELL certificeringer
Tidlig inddragelse og stor faglig viden: Vi arbejder proaktivt med designoptimering, materialevalg og rettidig interessentinddragelse for at sikre en effektiv udførelse af høj kvalitet
Internt samarbejde på tværs af fagdivisioner: Vi har en af landets største egenproduktioner, hvilket giver os mulighed for at optimere samarbejdet både internt og eksternt
Thomas Normann, Divisionschef Tlf.: 26 16 39 51 tn@cgjensen.dk
Læs mere på cgjensen.dk
Nedklassificering af asfaltveje til grusveje
En fornuftig, langsigtet og bæredygtig løsning, lyder det fra vejspecialisten Grusvej.dk.
Nedklassificering betyder, at en ældre og nedslidt asfaltvej omdannes til en grusvej, når trafikmængden ikke længere står mål med de høje omkostninger ved løbende asfaltreparationer. I stedet for gentagne lapninger vælges en løsning, der er bedre tilpasset vejens faktiske brug – og som både er økonomisk og miljømæssigt ansvarlig. Ordene kommer fra Christopher V. Leisted, som er en af drivkræfterne i vejspecialistfirmaet Grusvej. dk. Med noget af landets mest avancerede maskineri anlægger og vedligeholder han og hans
kollegaer hver måned kilometervis af grusveje landet over.
– Gamle asfaltveje revner, sætter sig og kræver omfattende vedligeholdelse. Ved at nedklassificere til grusvej kan man genanvende den eksisterende vejopbygning, reducere behovet for materialetransport og samtidig minimere både omkostninger og klimaaftryk. Resultatet er en mere robust og langsigtet løsning, fortæller Christopher.
Sådan foregår processen Den eksisterende asfalt bearbejdes mekanisk og indgår som en del af vejens nye opbygning.
Vejen rettes af, stabiliseres og formes korrekt, så afvanding fungerer optimalt. Grusvej.dk anvender specialudviklet maskineri, der udfører arbejdet effektivt i få arbejdsgange – med minimal materialetilførsel og kort anlægstid. Afslutningsvis kan vejen tilpasses med et egnet slidlag, så man står tilbage med en stabil, ensartet og velfungerende grusvej.
Grusveje i hverdagen
En korrekt anlagt grusvej er behagelig at køre på ved normal hastighed, støjer ofte mindre end en nedslidt asfaltvej og er hurtig og enkel at vedligeholde. Mindre ujævnheder kan udbedres lokalt uden større indgreb eller gener for trafikken. Med en serviceaftale fra Grusvej.dk kan vejen gennemgås én til to gange årligt, hvor den afrettes og justeres efter behov – så kvaliteten bevares år efter år.
Økonomi, miljø og klima Der er både sund økonomi og grøn fornuft i at nedklassificere en ældre asfaltvej. Anlæg af grusveje er markant billigere end asfalt og koster typisk 100–300 kr. pr. løbende meter, afhængigt af forholdene.
Ved at genanvende eksisterende vejmaterialer reduceres behovet
for ny råstofindvinding og tung transport. Samtidig bidrager grusveje til bedre håndtering af regnvand: vejens profil og tværfald leder vandet effektivt ud i rabatterne, hvor det kan sive naturligt ned i undergrunden. Det aflaster både vej og kloaksystem ved kraftige regnskyl.
En grusvej opbygges altid ud fra den eksisterende konstruktion og trafikbelastningen. Ofte kræves kun justering og forstærkning af de øverste lag, ikke en fuldstændig ny opbygning. Korrekt tværfald er afgørende for holdbarheden og for at undgå huller og vandansamlinger.
Støvfri jordstabilisering – et effektivt supplement
Hvis underlaget er svagt, vandmættet eller lerholdigt, kan jordstabilisering være en optimal løsning. Jordstabilisering forbedrer bæreevnen ved tilsætning af kalk eller cement, afhængigt af jordtypen:
Kalk anvendes typisk til lerjord og gør jorden stabil og genanvendelig
Cement anvendes ved sandede jorde og skaber en meget høj bæreevne
Med moderne, støvfri metoder kan jordstabilisering i dag udfø-
Med en STEHR specialknuser nedbryder Grusvej.dk den gamle vejs underlag til materiale på størrelse med almindeligt stabilgrus – i én arbejdsgang. Herefter kan den nye grusvej anlægges
res uden væsentlige gener – også i byområder, industriområder, langs veje og jernbaner samt på private og kommunale veje. Grusvej.dk anvender specialmaskiner, der indarbejder stabiliseringsmaterialet direkte i bærelaget i op til 40–42 cm dybde, uden at jorden flyttes. Det giver en ensartet og stærk konstruktion, reducerer transport og minimerer CO₂-udledning.
Efter stabilisering komprimeres og afrettes vejen præcist. På grusveje kan overfladen afsluttes med et støvbindende middel som Dustex eller InnoLig, der
øger komforten og reducerer vedligeholdelsen. På mere trafikerede strækninger kan vejen efter hærdning senere opgraderes med et nyt asfaltlag.
En løsning med omtanke Nedklassificering af asfaltveje til grusveje – eventuelt kombineret med moderne jordstabilisering – er en prisvenlig, holdbar og klimabevidst løsning. Den giver mening for beboere, lodsejere og kommuner og sikrer komfort, sikkerhed og funktionalitet på mindre trafikerede veje –uden unødigt ressourceforbrug.
Vejspecialisten Grusvej.dk afsluttede 2025 med anlæg af 8 kilometer helt nye grusveje i en kommende energipark i Hjallerup Enge. Her udlægges gruslaget
Med en specialgrader afrettes vejprofilen, inden vejen komprimeres
Støvfri jordstabilisering er effektivt, hvis jordbunden er blød og vejen skal kunne tåle tung trafik. Ved asfaltering skal der altid jordstabiliseres med enten kalk eller cement
Ingeniørrådgivning med speciale i bærende konstruktioner
Ingeniørrådgivning med speciale i højhusbyggeri
Projektkontrol ved certificeret statiker
Når el-nettet skal styrkes, vokser
kravene til udførelsen
Den grønne omstilling kræver, at el-nettet udbygges, og det betyder, at der lige nu etableres markant flere transformerstationer rundt om i landet. Kevin Petersen, afdelingschef hos Holbøll har de seneste 5 år været med til at etablere eller udbygge 14 transformerstationer.
Jeg lavede mit første transformerstationsprojekt i 2019. Derefter gik der et par år med mindre udvidelser. Men så begyndte det at tage fart. I dag arbejder vi med større og mere komplekse projekter, og der er mange af dem, fortæller Kevin Petersen, afdelingschef for Anlæg Sjælland, Fyn og Øerne hos Holbøll. Siden da har han været med til at etablere eller udbygge 14 transformerstationer.
Udviklingen hænger tæt sammen med udbygningen af energiinfrastrukturen. Når produktionen af strøm vokser i form af bl.a. solcelleparker, vokser behovet for et stærkt og velfungerende el-net.
– Det ene understøtter det andet. Jo mere vækst og udvikling vi ser på energifronten, jo større bliver behovet for at udbygge infrastrukturen, siger han.
Samtidig ligger der en række projekter klar, som afventer tilladelser før de kan sættes i gang. Planerne er på plads, men timingen for udførslen styres af flere forhold end selve anlægsopgaven.
Entreprenørens opgave er at få teorien til at fungere i praksis Det er bygherren, der fastlægger rammerne og beslutter, hvad
der skal etableres. Entreprenørens rolle er at omsætte krav og tegninger til løsninger, der fungerer i praksis.
– Vi fungerer som bindeled mellem bygherres behov, rådgivers løsninger og vores egen udførelse og forsøger at bidrage med løsninger, der gavner projektet som helhed, siger Kevin Petersen.
Arbejdet med transformerstationer omfatter blandt andet jordarbejder, etablering af fundamenter, bygninger og tekniske konstruktioner samt den praktiske koordinering med bygherre, rådgivere og de efterfølgende montagearbejder. Projekterne inkluderer også opførelse af GIS- og AC-bygninger, der rummer eltavler, faciliteter og plads til mandskab, ligesom
der etableres trækrør, kloaksystemer og kabelkanaler.
I takt med at projekterne er vokset i omfang og teknisk kompleksitet, er kravene til koordinering, præcision og overblik blevet større. Samtidig fylder arbejdsmiljø og kvalitet langt mere og er i dag en lige så central del af opgaven som selve udførelsen.
En transformerstation er sjældent ens i virkeligheden På tegninger kan transformerstationer umiddelbart ligne hinanden. I praksis er forudsætningerne sjældent de samme.
– Det, man ikke ser på papiret, er de faktiske forhold. Vi bygger ofte op ad eksisterende anlæg, på bar mark eller i områder, hvor der har været aktivitet før. Det betyder, at der opstår forhold, som kræver justeringer i forhold til det projekterede, forklarer Kevin Petersen.
Meget af kompleksiteten ligger under jorden. Jordbundsforhold, dræn, tidligere installationer eller forhold, der ikke fuldt ud fremgår af forundersøgelserne, kan påvirke udførelsen. Her bliver erfaring og grundig forberedelse afgørende.
– Det handler om at kunne læse området, forstå de tekni-
ske rammer for projektet og være på forkant, så justeringer kan håndteres uden at gå på kompromis med kvalitet og fremdrift.
Koordineringen på pladsen spiller samtidig en central rolle, især når flere aktører arbejder parallelt. Det kræver overblik og løbende dialog at få aktivi-
teterne til at spille sammen i praksis.
Teknisk udvikling skærper kravene Den tekniske udvikling kan mærkes direkte i udførelsen. Ikke fordi transformerstationer som koncept er nye, men fordi krav, beregninger og løsninger løbende udvikler sig.
Af Mikkel Weber Sandahl
Kevin Petersen
– Der er forskelle i rådgivningstilgange, og kravene fra montagen og de installationer, der kommer efter os, ændrer sig også. Det betyder, at vores leverancer skal være præcise og kunne indpasses i et samlet teknisk system, siger Kevin Petersen.
Samtidig er konstruktionerne blevet mere omfattende som følge af ændrede beregningsforudsætninger og større påvirkninger, der skal håndteres i både design og udførelse.
Millimeterpræcision og jordingsnet er afgørende
Et område, der ofte undervurderes, er tolerancerne. Hvert fundament er omhyggeligt kon-
strueret med forankringsbolte, der fastgøres under støbningen med høj præcision for at sikre gnidningsfri montage af de store elmaster.
– Vi arbejder i al slags vejr, men tolerancerne er små. Når fundamenter, master og tekniske konstruktioner skal passe sammen, er der ikke meget at give af, siger Kevin Petersen, der lægger stor vægt på kvalitetssikring og grundig kontrol i de tidlige faser, så de efterfølgende arbejder kan gennemføres uden problemer.
Også jordingsnettet er et godt eksempel på det arbejde, man ikke umiddelbart ser, men som
er afgørende for anlæggets sikkerhed.
– Jordingsnettet er et centralt, men ofte ikke synligt, element i anlæggets samlede sikkerhed. Et korrekt udført jordingsanlæg er afgørende for at sikre, at der ikke opstår farlige berørings- eller skridtspændinger, og at anlægget fungerer efter hensigten ved fejltilstande. Såfremt jordingen ikke udføres i overensstemmelse med gældende krav, vil den tilsigtede sikkerhed ikke kunne opnås, siger Kevin Petersen.
Selv om etablering af jordingsnettet umiddelbart kan fremstå som en enkel opgave, stilles der klare krav til blandt andet ud-
lægningsdybde, maskestørrelse, afstande og placering i forhold til potentialudligning. Arbejdet udgør en begrænset del af det samlede anlæg, men har væsentlig betydning for personsikkerhed og driftssikkerhed.
Faste milepæle kræver styring og overblik I transformerstationsprojekter er der ofte milepæle, som ikke kan rykkes. Det stiller store krav til planlægning, koordinering og evnen til at arbejde inden for faste rammer, også når forudsætninger ændrer sig undervejs.
– En transformer kan være bestilt halvandet eller to år i
forvejen. Når den leveres, skal anlægget være klar, siger Kevin Petersen.
Når Kevin Petersen ser tilbage på udviklingen siden 2019, er én ting særlig tydelig.
– Grundig projektgranskning og tidlig dialog er afgørende. Man skal forstå materialet, området og de tekniske rammer for projektet og være på forkant med de udfordringer, der kan opstå.
Hvis udbygningen af el-nettet fortsætter i samme tempo, vil kravene til entreprenørens rolle kun vokse.
–Tidlig inddragelse af entreprenører kan være med til at sikre både kvalitet og økonomi i udførelsen. Transformerstationer er ikke længere bare anlægsopgaver. De er en vigtig del af den samlede energiinfrastruktur.
Luccon A/S er et rådgivende ingeniørfirma, som er beskæftiget indenfor vejbranchen
Luccon A/S udfører:
• Udbud
• Fagtilsyn
• Bygherrerådgivning
• Projekt- og byggeledelse
• Arbejdsmiljøkoordinering
Udbud
Udbud af alle former for belægninger. Både asfalt, overfladebehandling, brolægning af/med både granit- og betonmaterialer. Luccon har gennemført og bestået Certificering i udbudsret.
Fagtilsyn
Fagtilsyn med entreprenørens udførelse af arbejdet.
Bygherrerådgivning
Bygherrerådgivning med teknisk rådgivning og vejledning i valg af løsninger tilpasset det enkelte projekt.
Projekt- og byggeledelse
Projekt- og byggeledelse fra idefase, igennem udførelsen til aflevering af færdigt anlæg til bygherre.
Arbejdsmiljøkoordinering
Gennemførelse af arbejdsmiljøkoordinering i både projekterings- og udførelsesfasen. Uddannet certificeret arbejdsmiljøkoordinator.
5 grunde til at vælge Luccon A/S som jeres næste samarbejdspartner
• Kvalitet
• Erfaring
• Pålidelig
• Engageret
• Professionel rådgivning
Byggebranchen slår
igen: Videoovervågning deles på tværs for at stoppe tyveri
Tyveri og svind i de danske byggecentre er i stigende grad kendetegnet ved, at de samme personer dukker op igen og igen – ofte i forskellige forretninger, kæder og landsdele. For at imødegå denne udfordring har Brancheforeningen Danske Byggecentre etableret et system til at få et bedre indblik i med tyverier og svind på tværs af landets byggecentre.
Brancheforeningen
Danske Byggecentre
har etableret SvindSiden – et lukket, brancheforankret system, hvor byggecentre deler billeder og videooptagelser fra deres egen videoovervågning i forbindelse med tyverier og svind. Formålet er at gøre andre forretninger i stand til hurtigt at genkende personer, køretøjer og metoder og dermed reagere tidligt – også i situationer, hvor der endnu ikke foreligger en dom, men hvor der er konkret visuel dokumentation.
SvindSiden er i dag aktivt i drift og anvendes af byggecentre over hele landet. Systemet er etableret på baggrund af en tilladelse fra Datatilsynet og er udviklet for at samle delingen af visuelt dokumentationsmateriale i én fælles, struktureret ramme. Det giver ensartethed, overblik og mulighed for hurtig handling på tværs af forretninger.
Kernen i systemet er den visuelle dokumentation. Når et tyveri
opdages, kan relevante billeder og korte videoklip deles med andre byggecentre, så de ved, hvem de skal være opmærksomme på. Det kan være ansigtstræk, adfærd, arbejdsmønstre eller konkrete køretøjer, som går igen. Denne form for deling gør det muligt at reagere på et oplyst grundlag – ikke på antagelser, men på konkret billed- og videomateriale.
– Formålet er først og fremmest at forhindre nye tyverier. Jo tidligere butikkerne er opmærksomme, desto større er chancen for, at kriminaliteten slet ikke når at finde sted, udtaler administrerende direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre Palle Thomsen i en pressemeddelelse.
En stor hjælp til politiet Hvis branchen først kunne reagere, når en sag er endeligt afsluttet, ville forebyggelsen i praksis komme for sent. Derfor er SvindSiden indrettet til at understøtte deling på et tidspunkt, hvor der stadig er mulig-
hed for at forhindre nye forhold – samtidig med at hændelserne anmeldes til politiet.
Ud over den forebyggende effekt har delingen af video og billeder også betydning for opklaringsarbejdet. Når flere byggecentre bidrager med visuelt materiale fra forskellige hændelser, kan oplysninger samles og bruges til at kvalificere allerede anmeldte sager. Det giver politiet bedre dokumentation og et
mere sammenhængende billede af gerningsmændenes bevægelser og metoder. Et eksempel fra februar 2024 viser tydeligt, hvordan deling af videoovervågning gør en forskel i praksis.
Her begik en mand samme dag tyveri i tre trælaster i den samme kæde – i Ikast, Brande og Herning. På det tidspunkt havde man alene videooptagelser og stillbilleder af en ukendt gerningsmand samt den viden, at
han talte polsk. Få dage senere dukkede den samme person op i Silkeborg og kort efter i Ølgod, hvor han igen stjal. Dermed var der på kort tid registreret fem tyverier i samme kæde.
Vidensdeling giver pote
Ved et af de senere forhold viste videoovervågningen et polsk indregistreret køretøj, som blev knyttet til gerningsmanden, og politiet blev orienteret.
Da både billeder og videoklip blev delt via SvindSiden, tog en konkurrerende trælastkæde kontakt. De kunne oplyse, at de allerede måneden før havde pågrebet den samme mand på fersk gerning og anmeldt ham til politiet. De kunne samtidig henvise til et journalnummer –og dermed en identitet.
Det betød, at samtlige forhold kunne samles og fremsendes til politiet som én samlet sag – understøttet af billed- og videodokumentation fra flere hændelser. En væsentlig hjælp i et opklaringsarbejde, hvor visuelt materiale ofte er afgørende
for både identifikation og sammenkædning af sager. Netop denne mulighed for at reagere tidligt på baggrund af konkret dokumentation er kernen i SvindSiden. Systemet er ikke et register over personer og heller ikke et sanktionsværktøj. Det er et praktisk redskab til struktureret deling af video- og billedmateriale med fokus på forebyggelse og opklaring – udviklet og anvendt af branchen selv.
– Erfaringen er, at samarbejde på tværs giver et langt bedre overblik over gentagne tyverier, end når hver forretning står alene, fortæller Palle Thomsen.
SvindSiden viser dermed, hvordan målrettet brug af videoovervågning og billeddokumentation, kombineret med samarbejde på tværs af byggebranchen, kan gøre gentagende tyveri markant sværere – netop fordi indsatsen sættes ind, mens der stadig er mulighed for at forebygge.
Af Mikkel Weber Sandahl
Direktør Palle Thomsen, Brancheforeningen Danske Byggecentre
Tidligere COWI-profil bliver ny økonomichef i ABC
Rådgivende Ingeniører
Efter en lang karriere som bl.a. senior business partner i COWI og senest finance director i Init Danmark, vender 49-årige Kasper Lynnerup nu tilbage til ingeniørbranchen som ny økonomichef i ABC Rådgivende Ingeniører. Her bliver han en del af den daglige ledelse og får en central rolle i at bringe finansfunktionen både tættere og mere dynamisk ind i den strategiske udvikling af Danmarks i dag 8. største rådgivende ingeniørvirksomhed.
Protectos A/S har ansat Bjarne Kristensen, der med mere end 30 års erfaring fra byggebranchen skal styrke virksomhedens arbejde med facadeimprægnering, fugt, injicering og vandtætning inden for erhverv- og landbrug.
Bjarne Kristensen er et kendt og respekteret navn i murer- og entreprenørbranchen og har de seneste år primært arbejdet med landbrugsbyggerier samt industriprojekter. Hos Protectos får han fokus på fugt og injiceringsopgaver samt rådgivning og løsninger til erhvervs- og landbrugskunder.
Kasper Lynnerup havde første arbejdsdag hos ABC Rådgivende Ingeniører den 19. januar. Han får ansvaret for en afdeling på tre medarbejdere og det økonomiske ansvar for forretningen.
Kasper Lynnerup er oprindeligt uddannet Merkonom fra Niels Brock. En uddannelse, der er suppleret med en Mini-MBA i organizational leadership. Privat er han bosat i Søborg sammen med sin kone og to børn. Fritidsinteresserne er mange og styrketræning, cykling, padel og discgolf fylder i kalenderen.
Ny topchef i DAFA Building Solutions efter strategisk kursændring
DAFA Building Solutions har gennemført et ledelsesskifte. Adm. direktør Jens Eg er fratrådt sin stilling med virkning fra 10. december 2025. Skiftet sker i forlængelse af en strategisk kursændring, hvor koncernen vil styrke sin position i byggebranchen gennem øget fokus på systemløsninger, produktudvikling og forhandlerbaseret vækst.
DAFA takker Jens Eg for hans indsats i virksomheden. Han har bidraget til udviklingen af forretningen i en periode med betydelige forandringer i branchen.
Den 5. januar 2026 tiltrådte Carsten Rønberg som Group CCO Building Solutions med det overordnede ansvar for DAFA Building Solutions. Han kommer med mere end 25 års erfaring fra
den professionelle byggebranche og har haft ledende roller med ansvar for kommerciel strategi, markedsudvikling og samarbejde med forhandlere og entreprenører.
Martin Hansen er ny trælastdirektør i
STARK Bogense
STARK Bogense hat fået ny trælastdirektør. Den 5. januar tiltrådte Martin Hansen i rollen som leder for den lokale forretning. Martin er uddannet maler og havde oprindeligt overtaget en stor malervirksomhed efter sin far. Hans kendskab til byggebranchen og ikke mindst området omkring Middelfart og Bogense er derfor stort. Men for tre år siden fik Martin et tilbud om at blive salgschef i STARK Middelfart, hvilket han ikke kunne sige nej til. Nu er han klar til at fortsætte sin udvikling og rykket videre til en ny rolle i STARK. I fritiden er Martin Hansen glad for at løbe og styrketræne. Derudover går der mange timer med at vedligeholde den firelængede gård fra 1688 i Båring på Fyn, hvor han bor sammen med sin kone og fire sammenbragte børn.
Komproment styrker direktionen, så Komproment i dag ledes af tre direktører med hver deres klart definerede ansvarsområder samt kommercielt og teknisk fokus. Virksomheden ledes dermed af et samlet lederteam, der i fællesskab tegner Komproments strategiske retning.
Mads Røge fortsætter i rollen som direktør for tagløsninger på det danske marked, mens Jan Kristensen fortsætter som økonomidirektør. Det nye
navn i direktionen er Martin Ibinger, der tiltræder som direktør for facadeløsninger og eksport med ansvar for det danske og europæiske marked. Martin Ibinger har mere end ti års erfaring fra teglproducenten egernsund wienerberger og kommer senest fra en stilling som ansvarlig for wienerbergers forretningsudvikling og eksport i Norden. Hans primære opgave bliver at udbrede Komproments facadeløsninger via wienerbergers organisation på tværs af Europa.
Erfaren profil fra wienerberger
wienerberger Scandinavia får ny direktør
Den 1. april tiltræder Thomas Juul Jensen som Managing Director for wienerberger Scandinavia. I denne rolle får han det øverste ansvar for koncernens aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige.
I Danmark overtager Thomas rollen som direktør for egernsund wienerberger og får samtidig det overordnede ansvar for søsterselskabet Komproment.
Thomas Juul Jensen kommer fra en stilling som VP Sales & Marketing i VELUX Commercial,
hvor han har haft ansvar for den europæiske forretning inden for erhvervsbyggeri. Tidligere har han i næsten to årtier arbejdet i ROCKWOOL Group, senest som Business Director for Nord- og Østeuropa i Rockpanel.
Nuværende direktør i egernsund wienerberger Danmark, Line Helmark, fratræder efter eget ønske stillingen pr. 31. januar 2026.
Eksperter i specialdesignede glasløsninger til moderne erhvervsbyggeri
Hos Lafuco arbejder vi med glasløsninger til større byggerier, hvor kravene er høje, både teknisk og praktisk.
Vi projekterer og udvikler glasværn, indvendige glasvægge og døre, herunder også brandklassificerede løsninger, og tilpasser hver løsning til bygningens rammer og anvendelse. Kravene varierer fra projekt til projekt, hvad enten fokus er på sikkerhed, brand, akustik eller det visuelle udtiyk. Det afklarer vi i dialog tidligt i processen.
Med mere end 25 års erfaring er vi involveret i projekter i Danmark, Grønland, på Færøerne og Island. Vi følger løsningen hele vejen og tager ansvar for, at den fungerer i praksis.
Ingen projekter er for store - ingen afstand er for lang. For mere information om os og vores projekter, besøg www.lafuco.dk eller ring på telefon: +45 43 53 40 40
Signe Hertzum, partner med ansvar for landskab hos WERK, fyldte 50 år, 16. januar.
Signe Hertzum har været ansat siden 2009 og er i dag partner med ansvar for byrum og landskab. Gennem årene har hun haft ansvaret for en lang række anerkendte byrumsprojekter, herunder Haven foran Statens Museum for Kunst, Købmagergade, Kultorvet, Franciska Clausens Plads i Carlsberg Byen og flere byrum i Nordhavn samt mange andre projekter, herunder et af de største og mest banebrydende klimasikringsprojekter i Danmark.
Signe Hertzum er ikke bange for at kaste sig ud i komplekse faglige udfordringer, og det samme gåpåmod kendetegner hende privat. Hun er en trænet svømmer og havsvømmer og har blandt andet svømmet Christiansborg Rundt. Hendes kærlighed til jorden kommer også til udtryk i hendes kolonihave på Amager, hvor hun dyrker økologiske grøntsager.
Nyt ansigt i DBI
Joakim Rafaël Lau er pr. 1. januar ansat som HR business partner i DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Fra hovedkontoret i Hvidovre skal han arbejde med forretningsdrevet HR i DBI’s People & Culture-afdeling.
Joakim har mere end 15 års erfaring fra bl.a. DI og Tyréns, og senest har han været en årrække i DBI’s søsterinstitut FORCE Technology. Her har han blandet andet været Senior Business Partner, arbejdet med forandringsledelse, organisationsde-
Afdeling Sjælland: Baldershøj 26B, 1. sal 2635 Ishøj
Forlæng levetiden på nye betonrør, -brønde, -bygværker og andre betonemner, med ABC overfladebehandling. - Levetidsforlængelse af betonrør, -brønde og -bygværker. - Beskyttelse mod kemiske påvirkninger og svovlbrinte. - Sikre en tæt og holdbar overflade.
Kontakt os i dag på tlf.: 24 87 85 93 // Mail: info@abcliner.dk eller besøg vores hjemmeside www.abcliner.dk for mere information. Få en ABC coatning - En kvalitetsløsning for fremtiden!
ABCliner
B
BSV Krantilbehør
Tlf.: 75 36 21 22
www.bsv.dk
Sektion 3, side 14
Byg-Erfa
Tlf.: 82 30 30 22
www.byg-erfa.dk
Sektion 2, side 18
Sektion 3, side 8
D
Danske Byggecentre
Tlf.: 45 80 78 77
www.bdb.dk
Sektion 1, side 18
Det Levende Hus
Tlf.: 53 50 05 92
www.detlevendehus.dk
Sektion 1, side 4
E
Ecobeton Danmark
Tlf.: 28 19 88 60
www.ecobeton.dk
Sektion 2, side 14
Enemærke & Petersen
Tlf.: 57 61 72 72
www.eogp.dk
Sektion 3, side 2
F
Fagligt Fælles Forbund - 3F
Tlf.: 70 30 03 00
www.3f.dk
Sektion 3, side 6
G
Granly Tømrer- og
Snedkerforretning
Tlf.: 98 21 15 35
www.granly-as.dk
Sektion 2, side 8, 9
Grusvej.dk
Tlf.: 29 29 01 29
www.grusvej.dk
Sektion 1, side 14
GSV Materieludlejning
Tlf.: 70 12 13 15
www.gsv.dk
Sektion 3, side 10
Næste udgave af
H
Holbøll
Tlf.: 55 76 11 01
www.holboell.dk
Sektion 1, side 16, 17
HÅNDVÆRK
Tlf.: 35 25 35 45
www.håndværk.eu
Sektion 1, side 10
IIngeniørgruppen
Tlf.: 75 22 17 11
www.igv.dk
Sektion 1, side 6
ista Danmark
Tlf.: 77 32 32 32
www.ista.dk
Sektion 2, side 7
J
Johs. Møllers Maskiner
Tlf.: 73 54 77 00
www.jmm-group.com
Sektion 3, side 12
Genanvendelse af byggematerialer
Den danske byggebranche er midt i en omvæltning i den måde, vi betragter byggeaffald på. I takt med det stigende fokus på ressourceanvendelse er behovet for at reducere byggeaffald også steget. . Med de nye klimakrav til byggepladser er affaldshåndtering blevet et vigtigt fokusområde, og vi taler med Programchef for bæredygtighed og byggeteknik i Molio, Bo Riisbjerg Thomsen, som reflekterer over den netop overståede Circular Build Forum-konference, hvor byggeriets virksomheder med interesse for genanvendelse var samlet i Vejle.
Jorton
Tlf.: 89 30 45 00
www.jorton.dk
Sektion 1, side 8, 9
K
Københavns Universitet
Tlf.: 35 32 26 26
www.ku.dk
Sektion 2, side 10, 11
N
Nordic Heat
Tlf.: 27 17 00 00
www.nordicheat.dk
Sektion 3, side 4
P Plento
Tlf.: 31 55 11 12
www.plento.dk
Sektion 2, side 6
S
Scantruck
Tlf.: 96 14 71 47
www.scantruck.dk
Sektion 3, side 6
SikkerhedsBranchen
Tlf.: 36 49 40 80
www.sikkerhedsbranchen.dk
Sektion 2, side 12
T
Teknologisk Institut
Tlf.: 72 20 20 00
www.teknologisk.dk
Sektion 2, side 16, 17
V
VEJ-EU
Tlf.: 72 17 02 17
www.vej-eu.dk
Sektion 1, side 12
W
Wissenberg
Tlf.: 33 86 34 86
www.wissenberg.dk
Sektion 2, side 2, 4
Bygningsstyring og indeklima
Anlægsavisen fokuserer på de teknologiske løsninger, der kan forbedre vores indeklima og gøre bygninger mere energieffektive. Automatiserede systemer gør det lettere at opretholde optimale forhold, der fremmer sundhed og produktivitet, uden at man behøver at justere manuelt. Men den intelligente bygningsstyring stiller også krav til de udførende, og vi bringer et portræt af Claus Dalgaard fra Ballerup-virksomheden Claus Dalsgaard A/S, hvor man har et samarbejde med mange større virksomheder om opgaver, der spænder fra gængse elinstallationer og netværksdrift til installation af kritisk infrastruktur.
Region Hovedstaden søger
Udviklingsorienteret vicedirektør med stort styringsgen til Region Hovedstaden
Center for Ejendomme (CEJ) søger en vicedirektør, der kan drive udvikling og leverancer for nogle af de største hospitalsbyggerier i Danmark. Som den nye vicedirektør for Større Byggerier bliver du en del af direktionen i CEJ. Du kommer til at varetage en kompleks og samfundsnyttig opgave med et stort ansvar for fremtidens hospitalsbyggerier.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte direktør Mogens Kornbo på mail: mogens.kornbo@regionh.dk.
Undersøg dine
Scan QR-koden nedenfor for mere information.
Ansøgningsfristen er 8. marts 2026.
Første samtale finder sted den 23. marts eller 25. marts, og anden samtale afholdes den 13. april. Der vil være tests i forbindelse med en eventuel anden samtale.
jobmuligheder inden for den danske byggebranche
Undersøg dine jobmuligheder inden den danske byggebranche
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Mangler din virksomhed medarbejdere?
Mangler din virksomhed medarbejdere?
Med mere end 20 års erfaring vil Thomas kunne hjælpe med at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt Thomas for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
FONT SERAVEK
FONT
Teknika søger undervisere til el-autorisation og elektroteknik
Vær med til at forme fremtidens maskinmestre, der er klædt på til at lede vejen inden for grøn omstilling, bæredygtighed og energioptimering – til vands og til lands.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lektor Joel Rasmussen på joel@teknika.dk eller 25 42 56 68,
eller studieleder Anne Mette Knudsen på amkn@teknika.dk eller 78 74 56 44.
Ansøgning med relevante bilag, herunder uddannelsespapirer sendes senest den 15. februar.
Herning Form og funktion i smuk harmoni
GARANTI
5 års GARANTI KORROSIONS 5 års
Købes hos din
lokale El-installatør
Med sin kombination af moderne elegance og klassisk design er Herning-serien ideel til at belyse din indkørsel, have eller andre udendørs miljøer. Med sit blændfrie lys skaber Herning en behagelig atmosfære, samtidig med at den giver optimal belysning.
Herning Wall monteres på væggen.
Herning Pullert og Mast passer til både Herning Mini og Midi stolpetop, så du kan skabe et samlet udtryk i dit udendørsområde med pullerter, stolper og væglamper i samme tidløse design.
