Job rocket hovedopgave by M K

Udarbejdet af Diana Lund & Mathilde Wester

Afsluttende eksamensprojekt, efterĂĽr 2016. Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus.

Vejleder: Heidi Lisbeth Larho

Website: jobrocket.mathildewester.dk App: https://adobe.ly/2hoJw4W

Job Rocket er en kreativ, sjov og anderledes hovedopgave i den endelĂ¸se bunke

1 | 196

Diana Lund

Mathilde Wester T. Kjær

Diana Lund

Mathilde Wester T. Kjær

Tak til Happy42. Afsluttende eksamensprojekt, efterår 2016. Multimediedesigneruddannelsen, Erhvervsakademi Aarhus. Projekttitel: Job Rocket Projektgruppe: Diana Lund & Mathilde Wester T. Kjær Vejleder: Heidi Lisbeth Larho Website: jobrocket.mathildewester.dk App prototype: https://adobe.ly/2gMStRE Omfang: 123698 anslag (51,5 normalsider) Sider i rapporten: 196 *Organisationen IDA har intet med denne opgave at gøre.

LETâ&#x20AC;&#x2122;S BEGIN!

3 | 196

Indhold

Introduktion

Analyse

9 Introduktion 10 Indledning (M) 11 Casen (D) 13 Problemformulering (MD) 14 Problemafgrænsning (M) 15 Metode (D) 15 Metodekritik (D)

17 Analyse 18 Overblikket (M) 19 Konkurrenter (M) 20 Hvorfor holder man jobmesser? (M) 21 Hvilke virksomheder deltager i jobmesser? (M) 22 Spørgeskemaundersøgelse (D) 23 Konkurrentanalyse (M) 25 Lignende koncepter (D) 26 IDA (M) 27 Hvad er IDA? (M) 27 Hvad får IDA ud af Startup jobmessen? (M) 28 Rekrutter (M) 29 Interviews med målgruppen (M) 34 Segmentering (M) 37 Primære personaer (D) 38 Primær persona I 40 Primær persona II 42 Startups og iværksættere (D) 43 Hvem er iværksætteren? (D) 43 Mail interview (D) 43 Sekundære personaer (M) 44 Sekundær persona I 46 Sekundær persona II 48 Startup jobmesse (M) 49 Sweet spot (M) 50 Vision, mission & værdier (M) 51 Konceptet (D) 52 Delkonklusion I (M,D)

4 | 196

Design

Branding

55 56

107 Branding 108 Mediestrategi [D] 108 Tilvalg og fravalg af sociale medier (D) 109 Facebook (D) 114 Trykte medier (D) 114 Plakater 116 Roll-ups 118 ID-kort 120 Programoversigt 122 Stickers 124 Invitation til startuos 126 Tekstproduktion (D) 127 AIDA (D) 128 Brugerscenarier [M,D] 136 Delkonklusion III (M,D)

60 65 66 67 68 70 78 80 82 86 88 91 100 102 104 105

Design Research af konkurrenters designprofiler (M) Idégenerering – koncept & navn (M) Idégenerering – tagline (M) Idégenerering – universet (D) Moodboard – Stil og tone (D) Det visuelle univers (D) Idégenerering – logo (M) Website (M) Informationsarkitektur (M) Usability testing (M) Forbedret website (M) App (D) Prototype (D) Usability testing (D) Forbedret app (D) Kritik og refleksion af app (D) Delkonklusion II (M,D)

5 | 196

6 | 196

Interaktion

Afrunding

139 Interaktion 140 Wordpress som vĂŚrktĂ¸j [M] 140 Det rette tema [M] 141 Websitets opbygning (M) 142 Filtyper (M) 143 Plugins (M) 144 Kritik og refleksion af website (M)

147 Afrunding 149 Konklusion (M,D) 150 Perspektivering (M) 150 Procesevaluering (D) 152 Kildehenvisninger 154 Bilag

7 | 196

DEL

8 | 196

Introduktion Dette afsnit vil indeholde: Indledning Casen Problemformulering Problemafgrænsning Metode Metodekritik

Formål med afsnittet

Velkommen til en original opgave. Du vil i løbet af de næste mange sider blive ført ind i et grafisk univers, som vil give et friskt pust i den endeløse bunke af hovedopgaver. Formålet med opgaven er, at skabe en anderledes ramme omkring networking, og vise verden at alting ikke behøver at være sort og hvidt. Rapportens første del vil præsentere den givne case, og føre dig ind i de problemstillinger som opgaven fordyber sig i. Derudover vil introdelen specificere og afgrænse opgaven. Metode og metodekritik vil desuden også blive behandlet i dette afsnit. Rigtig god læsning.

9 | 196

Indledning Jobmesser virker. De er i stand til at sætte kandidater i forbindelse med virksomheder, så de indbyrdes kan udveksle ekspertise og kompetencer. Det ændrer dog ikke ved, at jobmesser er usexede. De er forældede. De er kedelige. Du vil i løbet af denne opgave blive præsenteret for en målgruppe, der er yderst attraktive på jobmesser, men som decideret tager afstand til dem. Med Job Rocket er det ambitionen at ændre på dette. Job Rocket skal være en sjov, og indbydende jobmesse – eller nærmere et netværksarrangement. Job Rocket skal give plads til det uformelle. For først når mennesker mødes i øjenhøjde, skabes der reelle forbindelser imellem dem. Det skal være sjovt at networke, og det skal være attraktivt at udvikle sine kompetencer. Happy42 er facilitator på jobmessen med Ingeniørforeningen IDA som hovedpartner. Med fokus på startup virksomheder og IT-ingeniørerer skal Job Rocket profilere IDA som en innovativ organisation, der sætter sine medlemmers interesser i højsædet. Opgaven vil tage dig fra A til B, og give dig et indblik i, hvordan et nyt jobmesseformat blev til. n

10 | 196

Casen Hovedopgaven er stillet af virksomheden Happy42, hvor gruppen har været igennem et praktikforløb. Happy42 skal i 2017 facilitere en jobmesse med fokus på startups og studerende i Aarhus. Jobmessen vil rumme 20 startups og op til 100 studerende, hvor fællesnævneren er teknologi. De studerende vil i høj grad være eksisterende eller potentielle medlemmer af ingeniørforeningen i Danmark (IDA) eftersom det primært vil være ingeniørstuderende og softwareudviklere, som de deltagende startups mangler. Da IDA er den primære partner på jobmessen vil de startups der i forvejen er forbundet med IDA få forhåndsret på pladser. Ambitionen er at eventet skal foregå fra ca. 16.30-20.30 og skal være et tilbagevendende event, som afholdes 2-3 gange årligt. Agendaen for eventet er, at alle 20 startups pitcher deres jobåbninger på scenen. Disse kan både være lønnet og ulønnet praktik, studie- eller fuldtidsjobs. Hver pitch har en varighed af ca. 5 min. Derudover vil der være 1-2 inspirerende oplæg, der skal give de studerende et indblik i, hvordan det er, at være en del af en startup. Efterfølgende vil der være en uformel networking mellem startups og studerende. Med udgangspunkt i overstående vil opgaven resultere i en visuel identitet. Den visuelle identitet skal som minimum afspejles i en website, grafik til de sociale medier, roll ups, invitation til startups samt en programoversigt. (Se interview med Linda i bilag 1.2). n

11 | 196

? 12 | 196

Problemformulering Med afsæt i startupvirksomhedernes - og målgruppens fælles værdier, undersøges det, hvordan der skabes et visuelt udtryk, som tiltrækker målgruppen til Startup jobmessen. Endvidere skal projektet udmunde i produkter, der kan engagere brugeren før - og under messen. ¡¡

Hvordan skabes et stærkt koncept for Startup jobmessen, der differentierer sig fra lignende koncepter og tiltrækker målgruppen?

¡¡

Hvordan kan eventet gøres appellerende for målgruppen ved hjælp af en mediestrategi?

¡¡

Hvordan engageres brugerne før - og under eventet ved hjælp af digitale medier?

13 | 196

Problemafgrænsning Denne opgave kunne på baggrund af casen sagtens omhandle planlægning, facilitering og idégenerering omkring udformningen af jobmessen. Dog vil denne del ikke blive behandlet i opgaven, da dette ikke ligger indenfor kerneområdet af uddannelsen. Herunder hvorledes de 20 startups bliver fundet inden de bliver inviteret til jobmessen. Der vil blive truffet nogle produkt- og designvalg, som har indflydelse på hvordan messens deltagere interagerer og opfører sig. Dette indebærer en app, der udelukkende vil blive udviklet som prototype (uden kodning). Det er i mediestrategien de studerende som er primær målgruppe. Dette skyldes at startupvirksomhederne kontaktes direkte af arrangørerne og derfor ikke skal ”lokkes til” på baggrund af mediestrategien. Målgruppeanalysen vil derfor gå mest i dybden med de studerende. Startupvirksomhederne vil også blive behandlet i denne analyse, dog mere overfladisk, for at have baggrund for at udarbejde personaer. n

14 | 196

Metode Jobmessen vil blive omtalt som ”Startup jobmessen” indtil det endelige navn er fundet. For at kunne udforme en visuel identitet til Startup jobmessen er der foretaget en række relevante analyser og undersøgelser. Denne rapporten er opbygget af 4 hoveddele; Analyse, design, branding og interaktion. Efter hvert afsnit vil der afsluttende være en delkonklusion der opsummerer afsnittets resultater. Da Startup jobmessen ikke har en direkte afsender, er der i analyseafsnittet udarbejdet en analyse af lignende jobmesser på markedet. Dette skal sikre at Startup jobmessen, vil differentiere sig for allerede eksisterende jobmesser og dermed skabe et unikt koncept. Med udgangspunkt i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, distribueret på Facebook, redegøres for jobmessers generelle målgruppe og motivation for at deltage. Derudover er der foretaget kvalitative undersøgelser i form af interviews med den primære og sekundære målgruppe til Startup jobmesse. Med afsæt i interviews af studerende og startups er der udarbejdet 4 personas, der bliver visualiseret i en infographic. På baggrund af overstående analyser identificeres Startup jobmessens sweetspot og vision, mission og værdigrundlag. I designafsnittet illustreres processen bag det endelig design på det visuelle univers, websitet og app’en. Her vises det ved hjælp af en idégenerering hvordan konceptets navn og logo er blevet til. Derefter er der anvendt moodboards for at klargøre det visuelle univers’ stil og stemning. Derfra er informationsarkitektur, wireframes og mockups anvendt til at komme frem til det endelige websitedesign. Da app’en kun er en prototype er der hertil kun udarbejdet wireframes.

For at sikre websitet og app’ens brugervenlighed er der udført usabilitytest, hvorefter der er foretaget de nødvendige rettelser. Brandingafsnittet omhandler en mediestrategi. Derudover er en AIDA analyse udarbejdet, for at sikre at der bliver skabt opmærksomhed omkring Job Rocket hos målgruppen. Herefter gennemgås der i Interaktionsafsnittet, hvorledes websitet er opbygget ved hjælp af CMS-systemet Wordpress, og hvilke overvejelser der er gjort i processen. Afsluttende konkluderes der på problemformuleringen, og rapporten afrundes med en perspektivering samt en refleksion over arbejdsprocessen. I teksten benyttes dette symbol til at vise, at afsnittet fortsætter på næste side: » Dette symbol benyttes når afsnittet er slut: n

Metode Kritik Da Startup jobmessen ikke skal afholdes af en allerede etableret virksomhed, er projektets sweetspot, vision, mission og værdier baseret på analysen af desk research samt field reseach. Da jobmesser typisk kun er et event der bliver afholdt 1-2 gange årligt har det ikke været muligt, at deltage i en jobmesse. Dermed er konkurrentanalysen baseret på desk research frem for field research (hvilket havde været mest optimalt). Usabilitytest af website og app er blevet foretaget af andre multimediedesignstuderende, hvilket giver dem en fordel, da de har et bedre kenskab til websiter og apps end målgruppen, hvilket kan være en ulempe. Derimod kan dette også ses som positivt, da testpersonerne hurtigere har kunne finde de svage punkter. n

15 | 196

DEL

16 | 196

Analyse Dette afsnit vil indeholde: Overblikket Konkurrenter IDA Rekrutter Primær persona I og II Startups Sekundær persona I og II Delkonklusion

Formål med afsnittet

Formålet med analysen er, at få en dybere forståelse for hvem IDA er, og hvorfor IDA ønsker at afholde en jobmesse. Desuden skal analysen hjælpe til at få udformet konceptet, så det bygger på de rette værdier. Dette opnås ved at undersøge hvem målgruppen er, samt at kigge på konkurrenterne.

17 | 196

Overblikket Startup jobmesse

Startups

IDA

Konkurrenter

Rekrutter For at forstå analysens delelementer kan man tegne et billede af casen som helhed. Forestil dig at casen er symboliseret ved en rumraket, hvorpå benene symboliserer henholdsvis: IDA, rekrutterne og startupvirksomhederne. Rakettens ”krop” symboliserer Startup jobmessen, som i overført betydning ”holdes oppe af de 3 ben”. Raketten står på en flade, og denne flade symboliserer de konkurrenter som raketten skal differentiere sig fra. Casen består af to målgrupper. Den primære målgruppe – rekrutter (de studerende), og den sekundære målgruppe – startups. Analysen vil tage udgangspunkt i dette billede og isolere hver del, som analyseres seperat. Herefter kan alle komponenterne igen sammensættes, og man har nu det samlede billede, dog med en ny og dybere forståelse. Rakettens krop symboliserer Startup jobmessen som endnu ikke er endeligt defineret. Opdagelserne fra de andre delkomponenter skal derfor danne baggrund for at få skabt konceptet. n

18 | 196

Konkurrenter

Konkurrentanalysen skal give en forståelse for, hvorfor man i det hele taget afholder jobmesser. Derudover hvilke virksomheder der deltager i disse jobmesser og hvordan konkurrerende koncepter er udformet. Formålet med disse resultater er, at forstå den kontekst Startup jobmessen skal optræde i. Desuden er det et mål, at få skabt et koncept der differentierer sig, og dermed må det også fastlægges hvad konceptet skal differentiere sig fra. »

19 | 196

Hvorfor holder man jobmesser? Jobmesser kan virke som et forældet format i en tid hvor jobs og kvalificeret arbejdskraft er tilgængeligt online døgnet rundt. Men på trods af store spillere som LinkedIn, Jobindex og Facebook bliver job og karriemesser fortsat afholdt i stor stil. Ifølge forsker Thomas Bredgaard (Bredgaard, T. 2016) virker messerne, fordi de jobsøgende ligeså vel som virksomhederne, får mulighed for at møde hinanden i øjenhøjde og se hinanden an som mennesker frem for kvalifikationer på et CV. Men jobmesserne giver også muligheden for at efterlade et godt førstehåndsindtryk – en meget vigtig faktor når man søger job og generelt når man møder mennesker (Jørgensen, A. 2013).

Kigger man på A. Medings definition er der altså tale om to væsentlige faktorer: bliv inspireret, og efterlad et godt indtryk. For virksomhederne er det primært et spørgsmål om at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft – de søger talenter, og håber på at kunne tiltrække dem ved sådanne eventer (Bredgaard, T. 2016). Jobmesserne handler derfor både om at møde folk i øjenhøjde, og er på samme tid en mulighed for at få udvidet sit netværk. n

Karrieredagenes hovedansvarlige definerer formålet med jobmesser således:

“

1: få udvidet din horisont – Det at komme ud og møde nogle virksomheder som du måske godt kender i forvejen, men ikke har tænkt over de ansættelsesmuligheder der kunne være for dig. Eller komme ud og møde nye virksomheder, som du ikke kendte i forvejen. Bliv inspireret! 2: Skabe relationer – Du får muligheden for at komme ud og skabe relationer samt at få en ide om hvordan en virksomhed er, og hvilken type af mennesker som arbejder i de forskellige virksomheder. Når du møder virksomhedernes ansatte får du mulighed for at stille spørgsmål og efterlade et godt indtryk. (Meding, A. 2016)

20 | 196

”

Hvilke virksomheder deltager i jobmesser? En anden parameter man kan undersøge når man ønsker at forstå konkurrenterne er, hvilken type af selskaber der på nuværende tidspunkt deltager på jobmesser. Typen af deltagervirksomheder afhænger naturligvis af, hvilken messe der er tale om. Men når man ser overordnet på de lignende koncepter i nærområdet (Region Midt) er det en tydelig tendens, at der er tale om nogle store virksomheder ofte med mere end 100 ansatte. Som eksempel kan nævnes: Deloitte, Djøf, Emerson, EY, Siemens, COWI og mange flere (Karriedagene, 2016) (jobtræf, 2016). Kigger man på Erhvervsakademi Aarhus’ Company Day ser man en større variation i virksomheders størrelse – og her kan man både møde enkeltmandsvirksomheder, startups og store firmaer. De store virksomheder fylder meget i messe-verdenen, og det hænger fint sammen med, at prisen for en stand er på omkring 3000-14000 kr på større messer (Studenterrådet, 2016). En høj pris at betale hvis man er en lille virksomhed med få ansatte. Det er altså tydeligt at det ikke er startupvirksomhederne der fylder mest på messerne som det ser ud nu. n

21 | 196

Spørgeskemaundersøgelse For at undersøge hvem der tager til jobmesser er der udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, der er distribueret på Facebook. På baggrund af 65 besvarelser er størstedelen af de adspurgte mellem 21 og 25 år, fordelt næsten ligeligt mellem mænd og kvinder og med uddannelser inden for alle fagområder.

Efterfølgende gjorde op mod 65 % ikke noget for at skabe kontakt med virksomhederne. Omkring 10 % af de adspurgte oplevede at en virksomhed tog kontakt til dem, eller at de selv tog kontakt via mail eller LinkedIn.

Den mest populære messe blandt de adspurgte, er studiemessen, og den forventning de fleste deltagere havde til en jobmesse var at få mere indsigt inden for et bestemt fagområde og dernæst for at udvide ens netværk. Udbyttet af et messebesøg har i knap 50 % af de adspurgte ført til, at de fik mere indsigt i et fagområde og fik udvidet deres netværk.

Inden messen har over 80 % brug for informationer omkring tidspunkt og sted. Derefter er det næst vigtigst hvilke virksomheder der deltager og programmet for messen, samt et kort over alle messestandene.

Næsten 75 % fandt frem til den pågældende messe gennem deres studie og derefter var de sociale medier den næst mest udbredte måde at finde frem til messen. Over halvdelen af de adspurgte havde ikke forberedt sig til messen, ca. 30 % havde planlagt hvilke virksomheder de ville snakke med inden, 20 % havde printet deres CV ud og kun knap 15 % havde medbragt visitkort.

22 | 196

Størstedelen af de adspurgte havde ikke brug for opfølgende oplysninger efter messen, enkelte efterlyste lønstatistikker eller en liste over deltagende virksomheder og kontakt informationer. (Se bilag 2.1). n

Konkurrentanalyse Lignende koncepter

Samme kategori

For at danne et overblik over lignende koncepter opdeles konkurrenterne efter skydeskivemodellen (Studieportalen 2016). Kort sagt deler modellen konkurrenterne op efter hvor direkte man konkurrerer, hvor inderste cirkel er de primære og mest truende konkurrenter.

Alle produkter (yderste cirkel) Her kan man tale om, at alle produkter der er tidsbegrænsede er en konkurrent til Startup jobmessen. Da Startup jobmessen er gratis og sjældent vil ligge i samme tidsrum som andre jobmesser, vil konkurrencen omhandle brugernes interesser og måden de prioriterer at bruge deres tid på. Hvis vi antager at Startup jobmessen ligger en onsdag aften, og målgruppen insisterer på at sidde hjemme og se ”Den store bagedyst” i samme tidsrum, så bliver ”Den store bagedyst” en konkurrent på målgruppens tidsprioritering. Det er altså ikke produkter der koster penge, som Startup jobmessen er i konkurrence imod, men derimod produkter der koster tid.

Alle produkter Produkter til samme behov

Produkter til samme behov (tredje cirkel) Her kan man nævne websites som LinkedIn, Jobindex og AU jobbank der alle er med til at skabe en platform hvor jobsøgende og virksomheder der søger arbejdskraft kan finde hinanden. Man kan desuden tale om rigtig mange produkter i denne kategori, og fordi de fleste af disse produkter favner meget bredt er de ikke deciderede konkurrenter – det er dog alligevel værd at være opmærksom på disse platforme – måske endda stable et samarbejde på benene og vende ”konkurrencen” til en fordel for begge parter ved at reklamere for jobmessen igennem disse kanaler. Et nævneværdigt koncept på dette felt er Thehub (Thehub, 2016). Thehub er en online platform hvor startups kan lave jobopslag til folk der brænder for at være en del af et iværksætterteam. Platformen dækker præcis de behov og problemstillinger som Startup jobmessen ønsker at dække. Dog kun online. »

23 | 196

Samme kategori af produkter (anden cirkel) I denne ring findes andre former for job/karrieremesser der dog fokuserer på andre målgrupper, jobs eller et andet setup. I denne kategori kan nævnes: Studiemessen, karriedagene, jobtræf, DSE messen, companydating, jobcrawl etc. Der findes rigtig mange forskellige typer af jobmesser, som vil blive gennemgået mere dybdegående i det næste afsnit.

Lignende koncepter (inderste cirkel) Her er der tale om messer med samme målgruppe. I Region Midt findes der en karrieredag på Katrinebjerg som arbejder med den samme målgruppe, dog er der her tale om store virksomheder, og ikke startups. Drager man blikket mod København, findes der et koncept kaldet ”IDA Startup Fair” – denne messe ligner på mange måder Startup jobmessen, og har også IDA som partner. Disse messer vil også blive uddybet yderligere i det kommende afsnit. n

24 | 196

Lignende koncepter Katrinebjerg Karrieredag Karrieredagen på Katrinebjerg er målrettet it-uddannelserne og har dermed en mere begrænset målgruppe, end andre karrieremesser på Aarhus Universitet, med ca. 500 besøgende studerende. 35 store IT-virksomheder optræder på messen i det traditionelle messe setup med stande, hvor de studerende har mulighed for at møde virksomhederne og udvide deres netværk. (Katrinebjerg Karrieredag, 2016)

Companydating Companydating er arrangeret af Aarhus BSS med et lidt mere utraditionelt ”speeddating” setup. Hver virksomhed får et cafebord med dug og stearinlys – herefter cirkulerer de studerende rundt og taler med de virksomheder som de finder interessante. Messen er for alle BSS studerende og der er både mulighed for at rekruttere til fuldtidsjob, studiejob, projektarbejde etc. (Companydating, 2016)

IDA Startup fair IDA Startup fair er en jobmesse i København, med IDA som hovedpartner. Messen er tilsvarende Startup jobmessen og har derfor samme målgruppe og opbygning. Programmet består dels af pitches, oplæg og uformel networking uden stande. (IDA startup forum, 2016)

Studiemesse Studenterrådets studiemessen bliver afholdt på Aarhus Universitet årligt, hvor virksomheder har mulighed for at møde de studerende i løbet af tre hektiske dage. Det er gratis for alle studerende på Aarhus Universitet, hvorimod virksomheder køber sig ind på en stand. Messen bliver hvert år besøgt af 1520.000 studerende og er dermed Danmarks største studiemesse. (Studiemesse, 2016). n

Karriedagene Karrieredagene er arrangeret af AU og har dermed en bred vifte af studerende og virksomheder som målgruppe, der favner inden for alle fagområder. Messen er besøgt af flere tusinde studerende, der hvert år kommer for at møde virksomheder med henblik på at finde praktikpladser, studiejobs eller fuldtidsjob efter endt studie. Som på Katrinebjerg er formatet den traditionelle med stande. (Karrieredagene, 2016)

25 | 196

IDA

Undersøgelsen af IDA’s rolle i forbindelse med Startup jobmessen er en vigtig grundsten i forståelsen af helheden. Formålet med dette afsnit er, at finde ud af hvem IDA er som afsender, og hvorfor de som organisation er interesseret i at afholde en jobmesse. »

26 | 196

Hvad er IDA? ”IDA er en interesseorganisation og fagforening for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. (…) Flere end 100.000 ingeniører og cand.scient. har som medlemmer i IDA en unik adgang til viden om smartere anvendelse af teknologi og viden til løsning af samfundets udfordringer. IDA varetager både ansattes, lederes og selvstændiges interesser inden for løn og ansættelse, arbejdsmarked, erhvervspolitik, kompetence, karriere og uddannelse, arbejdsmiljø, teknologi og forskning.” (IDA, 2016). Sådan formulerer IDA med egne ord, organisationen. n

Hvad får IDA ud af Startup jobmessen? Som fagforening kender man værdien af et stærkt fællesskab. Her er det medlemmerne der skaber fundamentet, og uden medlemmerne ville IDA ikke være til. Det betyder også at man som fagforening må kæmpe for sine medlemmer, og sørge for at de har de bedst tænkelige vilkår for trivsel, udvikling og fremdrift.

dige karriere. Som studerende har man ofte ikke meget erhvervserfaring, og man har mange uudnyttede ressourcer fra undervisningen, som man brænder for at prøve af. Desuden er de dygtigste ingeniørstuderende meget eftertragtede på markedet, da deres arbejdskraft endnu er til at betale for startup virksomhederne.

IDA kan virkelig være stolte af deres medlemmer, for den samlede ledighedsstatistik for deres medlemmer ligger på 2,4 % (IDA, 2016). Sammenligner man med Djøf ligger den gennemsnitlige ledighed på 4,2 % (Djøf).

For IDA betyder Startup jobmessen altså følgende:

Men en fagforening er mere end blot at sørge for at medlemmerne er i job. Ingeniørernes arbejde har ofte en berøringsflade med fremtidens løsninger, og derfor er deres arbejde både vigtigt og eftertragtet. Man kan derfor spørge sig selv ”Hvorfor behøver IDA overhovedet at lave en jobmesse?”.

• Chance for at ledigheden falder • Kompetencer forbedres = ingeniører bliver mere eftertragtede og får et bedre ry • De viser at de gør noget for medlemmerne • Studerende medlemmer kan skabe grobund for en succesfuld karriere. n

Da jobmessen primært henvender sig til studerende, er det dog et spørgsmål om at skabe gode vilkår for de studerendes fremti-

27 | 196

Rekrutter

Rekrutter Rekrutterne udgør den primære del af målgruppen og består af de jobsøgende deltagere af Startup jobmessen. Formålet med dette afsnit er at få en forståelse af, hvilke personlighedstyper der ville deltage i eventet, hvad de ønsker at få ud af det, og hvordan deres interesserer varetages på bedste vis. Analysen indledes af interviews med målgruppen, som danner baggrund for en dybere segmentering. I sidste ende koges disse informationer ned til 2 primære personaer. »

28 | 196

Interviews med målgruppen Målgruppen er endnu ikke fastlagt – dog er der fra casen givet nogle vage rammer:

Målgruppen er IT studerende – gerne ingeniørstuderende. Målgruppen søger enten job eller praktikplads. 4 ingeniørstuderende er blevet interviewet i et kvalitativt interview. Interviewguiden kan ses i bilag 3.1. Disse 4 studerende er alle fundet på et besøg hos Stibo Acceleratoren (Stibo Accelerator, 2016) hvor de sidder med deres master- eller bachelorprojekt indenfor IT. De udvalgte interviewpersoner opfylder derfor de parametre der fra casen er givet til målgruppen. Svarene fra disse interviews er transskriberede og kan ses i bilag 3.2 - 3.5. På de kommende sider er de vigtigste pointer fremhævet. »

29 | 196

Mikkel Sigaard Clausen Cand.polyt i teknologibaseret forretningsforståelse Hvad er det du godt kan lide ved en startup virksomhed? “At man er nødt til at fejle på en eller anden måde. Altså forstå mig ret – det er sjældent at man har en startup virksomhed hvor den idé de startede med i garagen også er den der bliver udført. Jeg tror man kan lære meget af startup virksomheder fordi de også lærer meget ved at prøve en hel masse af for at finde ud af whatever sticks. Så derfor er man nødt til at fejle for at finde ud af hvad er det der virker og hvad er det der ikke virker. Jeg ser det lidt som en lille sandkasse hvor man kan prøve en hel masse ting af, og lege.”

I Mikkels udtalelse skinner det tydeligt igennem at det for ham er essentielt at der på en arbejdsplads til mulighed for at udforske og udfolde sig. For ham er det ingen skam at fejle – det er sågar et succeskriterie. Dette vidner om at Mikkel har højt selvværd og hviler tilstrækkeligt meget i sig selv til at vide, at han ikke bliver et dårligere menneske ved at begå fejl, men at det tværtimod er med til at udvikle ham.

30 | 196

Mikkel understreger i denne udtalelse at han er meget sikker på, at han ikke vil deltage i en jobmesse. Han begrunder det med, at formatet er oldschool og at han føler at han forsvinder i mængden. Dette vidner om, at målgruppen tager afstand fra det traditionelle messeformat, og at Startup jobmessen derfor er nødt til at sørge for at rekrutten ikke føler sig som ”en sild i en tønde” og desuden allerede på forhånd får indtrykket af, at det er en moderne jobmesse.

31 | 196

Alex Justesen Karlsen Informations og kommunikations teknologi (IKT) Hvilke kriterier ville du kigge på hos en startupvirksomhed? “Jeg ville kigge efter nogle produkter eller leverancer der er inden for mit kompetenceområde, selvfølgelig hvor der lyder til at være et spændende drive og et engagement for at køre det. Måske et sted hvor man kan se, at man selv passer ind i et udadvendt miljø, hvor der er plads til at tænke store tanker, og tænke ud af boksen. Så bare fordi man har det her koncept betyder det ikke at man ikke kan dreje den lidt, hvis det giver bedre mening. Der skal være plads til at man kan udforske andre områder af lige præcis den niche de har kastet sig ud i.”

Alex vægter i denne udtalelse dét at have et drive og engagement meget højt. Han nævner intet om løn og ansættelsesforhold, men taler primært om hvilke opgaver han ville kigge efter hos en virksomhed. Dette vidner om at Alex sætter sine interesser og sin passion højest, og at han søger faglige udfordringer i et udadvendt miljø hvor han identificerer sig selv.

32 | 196

Mathias Schmidt Østergaard Informations og kommunikations teknologi (IKT) Hvilke devices bruger du? “Telefon, computer, tablet, tv you name it. Jeg sidder rigtig meget foran computeren, det er jo trods alt det jeg sidder og studerer. Hvis jeg ikke har den ved mig, så bruger jeg telefonen, og hvis jeg sidder derhjemme og skal caste et eller andet så bruger jeg tablet’en. Det er nok mest computeren, så telefonen og så tablet’en, men meget det hele.”

Mathias giver i denne udtalelse et indblik i et liv hvor han er stærkt afhængig af sine devices, og hvor det meste af hans arbejde og studie udføres på en pc. Han bruger desuden både telefon og tablet, hvis ikke han lige har sin computer ved hånden. Ud fra denne udtalelse kan man tolke, at Mathias vil være at finde online det meste af sin tid, fordi hans arbejde udføres på.

33 | 196

Segmentering For at danne et overblik over den primære målgruppe er Busch’ segmenteringstabel taget i brug. Her beskrives målgruppen på objektive og subjektive kriterier, som giver en god forståelse for, hvilke mennesker man har at gøre med. Skemaet er udfyldt på baggrund at kvalitative interviews med målgruppen. » Objektive kriterier (Lav påvirkningsgrad)

Subjektive kriterier (Høj påvirkningsgrad)

Geografi

Demografi

Adfærd

Psykografi

Region Midt, primært Aarhus.

Alder: 20-30 år

Motiv: Udvikling, udfordring, læring, netværk, karriere

Kultur: Man er sin egen lykkes smed og man skal smede mens jernet er varmt.

Køn: 90% mænd 10% piger Indkomst: SU = lav indkomst Uddannelse: Ingeniører indenfor teknologi Sprog: Dansk/engelsk

Interesser: Teknologi, IT, innovation, nytænkning, iværksætteri, sport Brugerstatus: Ekspertbrugere af IT

Personlighed: Spontan, omstillingsparat, innovativ, udadvendt, ambitiøs

Holdninger til arbejde: Sociale medier: Det skal være udforInstagram, snapchat, drende og lærerigt facebook, linkedin at arbejde. Arbejdsmoralen er høj når målgruppen kommer ind i et godt flow. Spændende opgaver vægter mere end lønnen. Livsstil: Elsker at have gang i projekter, afbalanceret forhold til sundhed. (Busch, et al, 2011)

34 | 196

Objektive kriterier Målgruppen er ingeniørstuderende indenfor teknologi. Alderen spænder fra ca. 20 år til 30, da det oftest er i dette interval at folk er under uddannelse. Målgruppen er domineret af mænd, og kønsfordelingen er ca. 90/10, da ingeniørstudiet indenfor IT og teknologi har et stærkt overtal af mænd (Ingeniørobservatoriet 2011). Den voldsomme overvægt af mænd i målgruppen har en betydning i forhold til farvevalg, sprogvalg og konceptudvikling, da mænd og kvinder reagerer forskelligt på disse parametre. Da jobmessen finder sted i Aarhus er det også her målgruppen primært skal findes. Det kan ikke udelukkes at der kommer ildsjæle fra andre byer, men da formålet med messen er at finde et job, må det antages at målgruppen også bor tæt på for at undgå lang transporttid. Derfor befinder målgruppen sig overordnet i Region Midt og mere præcist i Aarhus og omegn. Da målgruppen er i gang med en længere videregående uddannelse mestrer de også det engelske sprog. Dette er vigtigt da alt materiale bliver udarbejdet på engelsk, således at internationale studerende også har en chance for at deltage.

Subjektive kriterier Modsat de objektive kriterier har målgruppen høj påvirkningsgrad på de subjektive kriterier. Det betyder også at det er her, de personlige karaktertræk særligt kan findes. Her fremgår det at målgruppens motiver bl.a. er udvikling, udfordringer og læring – men derudover vægtes et stærkt netværk samt karrieren også højt. Dét er essentielt at målgruppen prioriterer en god karriere og et stærkt netværk, da de ellers ikke ville prioritere at deltage i en jobmesse. Desuden kan man forvente at målgruppen er villig til at lægge lidt flere krafter i forberedelserne, når de vægter disse faktorer højt. Interesserne omhandler særligt teknologi og IT hvilket hænger sammen med valget af uddannelse. Derudover interesserer de sig for innovation og iværksætteri da det driver dem at udarbejde nye løsninger og produkter, der kan skabe en bedre og lysere fremtid. Målgruppen går også op i deres fysiske sundhed og dyrker jævnligt motion. Dette fortæller noget om, at det er mennesker der er oplyste, og som selv tager et ansvar for at skabe et godt liv og en god fremtid for dem selv. Grundet deres store passion for teknologi er de ekspertbrugere af IT og har både mange års erfaring med diverse sociale platforme, og ligeledes en dyb forståelse for skelettet og opbygningen bag websites, apps og kodning generelt. Grundet deres storforbrug af teknologi befinder de sig ligeledes på alle de kendte sociale medier, og bruger meget tid herpå, da de altid er i nærheden af enten computer, mobil eller tablet.

35 | 196

Deres livssyn er bygget op omkring ansvar for eget liv, og de tror derfor ikke på tilfældigheder og skæbne. Som personer er de spontane, omstillingsparate og udadvendte. De nyder deres eget selskab men har også en stor social intelligens og formår at kommunikere deres passion og drive ud til omverdenen. Desuden er de eventyrlystne, hvilket for Startup jobmessen betyder, at den gerne må have et utraditionelt udtryk, uden at det skræmmer målgruppen væk. Når de arbejder er de meget fokuserede og foretrækker derfor at få ro. De har en høj arbejdsmoral og kan sagtens arbejde 20 timer i streg, hvis opgaven er tilpas udfordrende. De prioriterer at have et spændende job hvor de kan udfolde sig, frem for et kedeligt job med en god løn. Disse kritererier passer perfekt til et job hos en startup virksomhed, og derfor er målgruppen interesseret i at vide mere om konceptet såfremt jobbeskrivelsen lyder interessant for dem og deres faglige felt. Livsstilsmæssigt går de op i at stimulere sig selv ad andre veje end teknologien, og de dyrker derfor jævnligt motion. Dog går de ikke så meget op i sundhed at det bliver en livsstil for dem, så der er både plads til at drikke øl med vennerne, samt at spise junkfood i weekenden. Dermed kan det konkluderes at målgruppen har plads til at være afslappede og uformelle, hvilket derfor gerne må skinne igennem til jobmessen. n

36 | 196

Primære personaer Ud fra den indsigt som interviews og segmentering har bragt med sig, er der nu baggrund nok til at udarbejde personaer. Formålet med personaerne er, at få en helt konkret og håndgribelig profil af målgruppen. Der er udarbejdet to personaer som repræsenterer rekrutterne. Begge personaer er mænd, da mændene dominerer målgruppen markant. På mange områder ligner de hinanden, men alligevel skal de rammes ad forskellige veje, og det er af denne grund at der er udarbejdet to frem for en. »

37 | 196

Primær persona I

Simon Graaboell Alder: 25 Uddannelse: Informations og kommunikationsteknologi Civilstatus: I et forhold Geografi: Trøjborg

Interesser Svømning

Madlavning

Venner

Rejser

Personlighed Aktiv

Spontan

Udadvendt Beslutningsstærk

Biografi

Omstillingsparat

Simon kommer fra Skæring og det var derfor helt naturligt for ham at søge ind på Aarhus Universitet efter gymnasiet. Han bor i en lejlighed med sin kæreste på Trøjborg. Simon har altid været drevet af at gøre hverdagen nemmere, og har siden han var barn, forsøgt at lave små opfindelser bl.a. ved hjælp af LEGO og ved at åbne gamle apparater op og kigge ind i deres mekanik. For ham er det vigtigt at kunne lave noget konkret og at få sine idéer ført ud i livet. De lange sommerferier bruges i fællesskab med kæresten, hvor de tager ud og oplever verden sammen. Simon elsker at få udvidet sin horisont, og sætte sin hverdag i perspektiv. Derudover svømmer han en gang om ugen for at holde sig i form.

38 | 196

Enheder

Teknologi ekspertise Software Sociale medier Devices

Sociale medier Facebook Snapchat

60 % PC

Instagram

40 % mobil

Business objectives

User goals

• • •

Simon skal tilmelde sig Startup jobmessen Oprette en profil med informationer om sig selv Følge med på de sociale medier

Udvide sit netværk Finde et job Få mere indsigt i startup miljøet

39 | 196

Primær persona II

Benjamin Hermann Alder: 27 Uddannelse: Softwareudvikler Civilstatus: Single Geografi: Skejby Aarhus N

Interesser Computerspil

Badminton

Spejder

Personlighed Nørdet

Ambitiøs

Struktureret Passioneret

Biografi

Udadvendt

Benjamin er opvokset i Holstebro og flyttede til Aarhus da han startede med at studere. Han går på 5. semester og har planer om at læse videre på en kandidatoverbygning. Som 15 årig fik han interesse for at kode og valgte derfor at fortsætte på HTX efter folkeskolen. Her fik han mulighed for at lære endnu mere indenfor kodeverdenen, så det var et helt naturligt valg for ham, at fortsætte på en uddannelse indenfor softwareudvikling på Aarhus Universitet. Udover sin store passion for at kode, har friluftslivet altid tiltalt ham, og han har været spejder siden han var 8 år gammel. I dag er han spejderleder, og har ansvaret for sin egen gruppe. Når han skal koble af, og det ikke er i naturen, så elsker han at spille computer og favoritspillet er League of Legends. Han mødes engang i mellem til et spil badminton med en af sine gode kammerater fra HTX.

40 | 196

Enheder

Teknologi ekspertise Software Sociale medier Devices

Sociale medier Facebook Snapchat

80 % PC

9gag

20 % mobil

Business objectives

User goals

•

Benjamin skal tilmelde sig Startup jobmessen

•

Benjamin vil gerne finde et studiejob

•

Oprette en profil med informationer om sig selv på app’en

•

Han vil gerne have et hurtigt overblik over programmet

•

Han vil gerne have en beskrivelse af virksomhederne og deres arbejdsopgaver

•

Følge med på de sociale medier

41 | 196

Startups

Det tredje ”ben” på raketten udgøres af startup virksomhederne, der desuden udgør den sekundære målgruppe. I sidste ende er det mest essentielt at se på menneskene bag disse virksomheder, da det på en Startup jobmessen er mennesker der møder mennesker, og ikke mennesker der møder virksomheder. Formålet med dette afsnit er derfor at få et indblik i, hvad det er for nogle mennesker der står bag disse startups. Indsigten bygger på et interview med Lasse Chor (se interviewguide i bilag 4.1) samt 3 besvarelser fra startupvirksomheder på et kvalitatitv email interview (se interviewguide i bilag 5.1). »

42 | 196

Hvem er iværksætteren?

Mail interview

Med udgangspunkt i et interview med Lasse Chor (bilag 4.2), og artiklen Iværksætter indblikket (iværksætterindblikket, 2016), er der udarbejdet en analyse af den sekundære målgruppe. Den sekundære målgruppe er startups – nærmere de iværksættere der står bag.

Igennem interviews med 3 startups er der undersøgt, hvordan de rekrutterer nye medarbejdere samt deres holdning til jobmesser generelt. Mail interviews ses i bilag 5.1 – 5.4.

En iværksætter er per definition en person der etablerer en ny virksomhed. For iværksætteren er det mere et mindset, da hver iværksætter har sin egen definition på hvad et startup og en iværksætter er. Målgruppen består af henholdsvis 70/30 mænd og kvinder, primært i alderen 25-35 år og 36-45 år. Af de 25-35 årige vil størstedelen komme direkte fra studiet, hvorimod de 36-45 årige ofte har flere års erfaring på arbejdsmarkedet inden de springer ud som iværksættere. Da Startup jobmessen afholdes i Aarhus, vil de sandsynligvis også være bosat her eller i nærområdet. De har ofte en længerevarende uddannelse inden for naturvidenskab. Fælles for målgruppen er, at de er passionerede, har selvtillid og er meget vedholdende og målrettede, da livet som iværksætter er utaknemmeligt og hårdt arbejde uden nogen sikkerhed. De ser udvikling og forandringer som spændende udfordringer. Som personer er de udadvendte og gode til at netværke og bringe sine kontakter i spil. De er beslutningsstærke og tør tage chancer, da de skal være villige til at ofre både tid og mennesker på en idé de vil gå langt for at realisere. Iværksættere er åbne og interesserede i at hjælpe andre i iværksættermiljøet der er på samme rejse. n

2 ud af 3 startups bruger deres netværk når de skal finde nye medarbejdere. Derudover ansætter de tidligere praktikanter eller bruger online jobsøgningplatforme.

Alle 3 startups kunne være interesseret i en jobmesse med fokus på startups. De ting de ville kigge efter ved nye rekrutter på en sådan jobmesse vil primært være; Gå-på-mod, personlighed og drive. Inden mødet med rekrutterne vil startups gerne vide hvilken uddannelse de har, erfaring og portfolio. Til en jobmesse vil alle startups medbringe trykt materiale. Netværksdelen finder 2 ud af 3 overflødig, netop da de som tidligere beskrevet primært finder deres rekrutter igennem deres netværk. Den sidste startup har det fint med netværksdelen. n

Sekundære personaer Denne beskrivelse af hvordan iværksættere er som type, bliver afsæt for de to sekundære personaer. Der er udarbejdet to personaer – en mand og en kvinde. Derudover er der en væsentlig forskel i personaernes alder og baggrund, hvilket afspejler at man som iværksætter kan komme med vidt forskellige egenskaber. I udarbejdelsen af produkter er det altså vigtigt at have fokus på, at iværksætteren ikke altid har brug for det samme af produktet, samt at ekspertiseniveauet kan variere. Disse er beskrevet og visualiseret i en infographic i det følgende afsnit. »

43 | 196

Sekundær persona I

Rikke Svensson Alder: 35 Uddannelse: Marketing and management communication Job: Partner i egen virksomhed Civilstatus: Gift, mor til 2 Geografi: Skanderborg

Interesser Familie

Løb

Bagning

Boligindretnig

Personlighed Kreativ

Målrettet

Positiv Imødekommende

Biografi

Udadvendt

Rikke stammer fra Esbjerg men flyttede til Aarhus for at studere. I løbet af studietiden mødte hun sin mand, og hun blev gravid med deres første barn under studiet. Nu bor de i en villa i Skanderborg og har 2 børn sammen. I 5 år har hun arbejdet hos Bestseller, men tog for 2 år siden springet til at blive iværksætter. Rikkes iværksætteridé tog afsæt i et problem hun stødte på da hun blev mor. Børnene voksede hurtigt fra deres tøj og legesager, og hun følte at der manglede en platform hvor man nemt og hurtigt kunne få afsat sine ting, samt købe andet brugt. Rikke har allerede en website til konceptet, men da hun ikke selv kan kode, har hun brug for en medarbejder der kan hjælpe hende med at udarbejde en app.

44 | 196

Enheder

Teknologi ekspertise Software Sociale medier Devices

Sociale medier Facebook Pinterest

50 % PC

Instagram

50 % mobil

Business objectives

User goals

•

Rikke skal oprette en profil på app’en

Finde en studiemedhjælper

45 | 196

Primær persona II

Kristoffer Bundgaard Alder: 26 Uddannelse: Finansøkonom Job: Partner i egen virksomhed Civilstatus: Single Geografi: Aarhus C

Interesser Aktier

Mountainbike

Musik

Rejser

Personlighed Ambitiøs

Struktureret Passioneret

Biografi

Udadvendt

46 | 196

Enheder

Teknologi ekspertise Software Sociale medier Devices

Sociale medier Facebook Snapchat

80 % PC

9gag

20 % mobil

Business objectives

User goals

•

Benjamin skal tilmelde sig Startup jobmessen

•

Benjamin vil gerne finde et studiejob

•

Oprette en profil med informationer om sig selv på app’en

•

Han vil gerne have et hurtigt overblik over programmet

•

Følge med på de sociale medier

Han vil gerne have en beskrivelse af virksomhederne og deres arbejdsopgaver. n

47 | 196

Startup jobmesse Startup jobmesse

Processen har nu bevæget sig så langt, at der er defineret en målgruppe, og konkurrenterne er blevet undersøgt og defineret. Dette har været nødvendigt at fastlægge, førend at konceptet kunne blive endeligt udformet og defineret. I dette afsnit vil selve kernen af jobmessen blive fundet med udgangspunkt i de guldkorn analysen har belyst. »

48 | 196

Sweet spot Studerende

Startups

Indsigt i startup miljøet

Viden om teknologi

Ekspertise (på eget felt)

Nytænkning Nyeste viden indenfor feltet (uddannelse) Uxdvikling Praktikplads/ studiejob Udfordringer

Netværk Innovation Teknologi Værdiskabende Passion

Teknologi Netværk Drive

Kvalificeret arbejdskraft til rimelige penge Innovation Udvikling Netværk Teknologi Fremdrift Udvikling Nytænkning Ildsjæle Fremtiden

For at klarlægge ligheder og fælles interesser mellem rekrutterne og startups, er et sweetspot udarbejdet. Modellen er brugt for at finde frem til dét fokuspunkt, der vil være omdrejningspunkt for såvel mediestrategien som designet. Der kan argumenteres for at medtage IDA som en 3. cirkel i sweetspotmodellen, men da IDA repræsenterer deres medlemmer, dækkes deres interesser automatisk under de studerendes, og IDA er derfor ikke repræsenteret i modellen. Ordene i de to cirkler er nedskrevet på baggrund af den kvalitative og kvantitative dataindsamling (se afsnittet ”Rekrutter” og ”Startups” om målgruppeanalysen).

Ud fra de 5 ord i sweetspottet er følgende sætning formuleret:

”Startup jobmessen skal med afsæt i passion for teknologi og iværsætteri, sætte rammerne for værdiskabende networking” Denne sætning vil altså fungere som pejlemærke for at skabe sammenhæng og værdi i udarbejdelsen af produkter til målgruppen. Processen bag udarbejdelsen af et sweetspot er med til at tydeliggøre hvilke værdier og interesser der er på spil, og disse informationer er brugt i det følgende afsnit for at udarbejde vision, mission og værdier, som er med til at definere konceptets kerne. n

49 | 196

Vision, mission & værdier Når man arbejder med en ny virksomhed eller et nyt koncept, er det oplagt at få nedskrevet nogle mål og drømme. Disse kommer så at sige til at fungere som nordstjernen for konceptet, da det hele tiden er klart og tydeligt hvad der stiles efter. Målene er skrevet ud fra processen bag sweetspottet.

Værdier

Vision

Konceptets værdier kan beskrives som koncepts personlighed. Hvilke tillægsord passer på konceptet? Konceptet er altså uformelt, innovativt, inspirerende og formår på samme tid at skabe værdi for deltagerne. Det er vigtigt at værdierne stemmer overens med alt det materiale og kommunikation der bliver udgivet med Startup jobmessen som afsender. På den måde opnår man et troværdigt koncept, og en rød tråd. n

”Visionen er at den værdiskabende relation i fremtiden skal styrke innovation i Aarhus” Visionen er et uhåndgribeligt mål, der ikke kan måles på. Det er derfor ikke noget der ”skal opfyldes” men mere et udtryk for hvad konceptet stiler efter. Da der er tale om et mindre koncept, og ikke en stor virksomhed, er visionen ikke så samfundsomfattende som man i andre tilfælde kan opleve, og faktisk er visionen heller ikke urealiserbar som den også ofte er. Dette valg er truffet på den baggrund, at konceptet kun skal finde sted 2-3 gange årligt, og at det derfor er begrænset hvor stor indflydelse det kan få.

Mission ”Missionen er at bygge bro imellem studerende og startups i Aarhus med henblik på at facilitere en værdiskabende relation” Missionen skal opfattes som et realistisk delmål – som en milepæl der er inden for rækkevidde. I første omgang er missionen derfor at få skabt en platform, hvor det kan lade sig gøre at facilitere denne værdiskabende relation.

50 | 196

”Innovativ Uformel Værdiskabende Inspirerende”

Konceptet Det endelige koncept er udarbejdet på baggrund af casen stillet af Happy42 og det analysearbejde der er foretaget derefter. Som Mikkel udtaler på side 31, så er jobmesser bare ikke særlig sexede og tilmed oldschool. Ingen af de interviewede viste særlig stor entusiasme omkring jobmesser, og som de adspurgte Startups, var de enige i, at i dag handler succesfuld jobsøgning næsten kun om en ting; Netværk. Det er derfor valgt, at smide alt der har med en traditionel jobmesse at gøre ud af vinduet, og lade konceptet fokusere på netværk og

kompetencer. Der findes flere store jobmesser i Aarhus, så det er netop her, konceptet skal skille sig ud på formatet og ikke mindt den visuelle identitet som gennemgåes i designafsnittet. Konceptet ser derfor således ud:

20 startups der er på udkig efter en ny medarbejder eller praktikant modtager en invitation til eventet med et link til en app via mail. 100 praktik- eller jobsøgende ingeniør

studerende får muligheden for at deltage i eventet. De bliver gjort opmærksomme på evnentet gennem de sociale medier og på deres studie. De studerende vil blive ført videre til eventets website, hvor der vil være et link til app’en som den studerende skal hente.

På app’en vil både startup og studerende skulle oprette en profil. Her skal de derudover at beskrive hvilken slags job de leder efter eller kan tilbyde. Dertil skal de vælge de kompetencer man som startup henholdsvis mangler eller som studernede har. Sidst har de mulighed for at uploade materialer, som brochure eller tidligere projekter, som til eventet kan deles ved hjælp af en QR-kode. Eventet vil foregå d. 17. februar 2017 fra 16:30 til 21:30 på Navitas i Aarhus. Til eventet vil de 20 startups starte med at pitche. Hver Startup får fem minutter til at fortælle kort om dem selv og hvilken ny medarbejder de mangler. Under pitchen vil app’en blive anvendt til at stille spørgsmål til de forskellige startups. Da tiden er knap er det kun de tre bedste spørgsmål der vil blive stillet efter pitchen. Dette afgøres også på app’en hvor man kan vote andres spørgsmål. Efter pitchen vil der være to oplæg af ti minutters varighed omhandlende hvordan det er at arbejde i en startup. Sidst til eventet vil der være en uformel netværksdel, hvor app’en igen kommer i spil. Der vil ingen stande være som en traditionel jobmesse, så app’en vil hjælpe startups og studerende med hurtigt at skabe et overblik, over hvem der er hvem og hvilke kompetencer og jobs de har/søger. Når en startup og studerende har fundet hinanden kan de ved hjælp af app’en udveksle informationer igennem QR-kodeen.

51 | 196

Delkonklusion Analyseafsnittet har belyst at casen består af to målgrupper – den primære målgruppe som udgøres af rekrutterne, og den sekundære målgruppe som udgøres af startupvirksomhederne. Den primære målgruppe tiltales ikke af traditionelle jobmesser, og det kan derfor konkluderes at Startup jobmessen må skille sig ud ved at have et uformelt, innovativt og nytænkende format. Den sekundære målgruppe ønsker at få informationer om rekrutterne forinden eventet. Derudover påpeger de, at netværksdelen er overflødig, fordi den ofte er for overfladisk. Hovedpartneren IDA ønsker at afholde jobmessen, for at gøre noget godt for sine medlemmer. Derudover vil jobmessen være med til at øge medlemmernes kompetencer såfremt de får job/praktikplads, og det vil dels gavne medlemmernes ry, og desuden skabe et mere innovativt miljø. Job Rocket konceptet har nu fået et mere konkret format som dels bygger på casens rammer, og dels bygger på indsigten fra analysen.

52 | 196

53 | 196

DEL

54 | 196

Design Dette afsnit vil indeholde: Research – konkurrenternes designprofiler Design identitet Idégenerering – koncept og navn Idégenerering – tagline Moodboard – stil og tone Det visuelle univers Idégenerering – logo Website Informationsarkitektur Usability testing Forbedret website App Prototype Usability testing Forbedret app Kritik og refleksion af app Delkonklusion II

Formål med afsnittet

Analyseafsnittet giver en indsigt i hvordan Startup jobmessen skal udformes som koncept. Nu er det tid til at give konceptet et ansigt, en visuel identitet og noget karakter! Formålet med designafsnittet er at få udformet konceptet med grafiske og digitale virkemidler, som stemmer overens med værdierne fra analysen.

55 | 196

Research af konkurrenters designprofiler Ét af målene for Startup jobmessen er, at den skal skille sig ud fra lignende koncepter. Men for at kunne skille sig ud, er man også nødt til at vide, hvad man skal skille sig ud fra. Derfor vil du nu blive præsenteret for, hvordan andre jobmesser har valgt at udforme deres visuelle identitet.

KDAG

Farver: Blå Logo: Ja Website: Nej Gennemgående grafik: Nej

Karrieredagene

Farver: Blå/turkis Logo: Ja Website: Ja Gennemgående grafik: Delvist

56 | 196

Jobtræf

Farver: Blå (og rød) Logo: Ja Website: Ja Gennemgående grafik: Ja

57 | 196

DSE messe

Farver: Bl책 Logo: Ja Website: Nej Gennemg책ende grafik: Nej

CompanyDATING

Farver: Marinebl책 Logo: Nej Website: Nej Gennemg책ende grafik: Nej

58 | 196

Karrieremesse esbjerg: Farver: Primær grønblå Logo: Nej Website: Nej Gennemgående grafik: Nej

Opsummering

Som man kan se er der én farve som går igen: blå. Rent farvesymbolsk er det helt naturligt at den blå farve dominerer inden for job og karrierefeltet. Farven tolkes som værende seriøs og troværdig, og den bruges af samme årsag i høj grad af banker og indenfor politik og organisationer. Desuden viser researchen at der i de fleste tilfælde ikke er oprettet et website i forbindelse med jobmessen. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at mange af disse jobmesser er arrangereret af uddannelserne selv, og at de derfor bruger deres interne platform som reklamesøjle for eventet. En website gør det muligt at levere mere materiale og information til målgruppen, og specielt ”karrieredagene” har gjort noget ud af deres markedsføring op til messen.

Konklusionen på dette er, at såfremt Startup jobmessen skal skille sig ud, så skal der bruges en farvepalette hvor blå ikke dominerer. Derudover er det en kæmpe fordel at udarbejde en website hvor jobmessen personlighed kan komme til udtryk, så det ikke kun er kommunikeret ud via uddannelsesstedernes interne systemer. Desuden kan Karrieredagene godt agere ”det gode eksempel” fordi de i deres markedsføring giver modtageren værdi i indholdet. Konkrete tips og råd om jobsøgning er derfor også en mulighed. n

Udover websitet har de udarbejdet et katalog hvor de præsenterer virksomhederne der deltager, deres jobopslag og en masse gode og praktiske råd til, hvordan man som deltager kan øge chancerne for at finde et job.

59 | 196

Idégenerering – koncept & navn First things first. Med et koncept hører der sig et navn til. Men først og fremmest, så skal konceptet også være endeligt defineret, førend at det rigtige, passende navn kan findes. Fremgangsmåden var simpel: tegn, skriv og tegn lidt mere. Dette mundede ud i en kæmpe brainstorm hvor målet var, at komme omkring hver en lille afkrog. »

Entreprenørskab Nyskabende Match Erfaring

Iværksætter

Innovation Idé

Opfindelser

Pitch

Udvikling Personlig udvikling

Muligheder Studerende

Stande

Job messe

Fremgang

Inspiration

Vækst

Information

Motivation Drive

Engagement Gå-på-mod

Nysgerrighed Job

Netværk

Karriere Fremtid

60 | 196

Kompetencer Talenter

Hiring

Match

Join

Seeking

Journey Scout

Career

Job Future Searching Recruitment

Explore

Drive

Spot

Nytænkning

Forbedringer

Udadvendt Idéer Journey

Innovation

Iværksætter Drivkraft Progression Accelerere

Ustoppelig Fællesskab Engagement Motivation

61 | 196

Samtale Fællesskab

Dialog

Karriere

Connect

Kontakter

Networking

Muligheder

Udvikling

Øjenhøjde

Forbindelser

Information Nørd

Viden

Geek

Projekter

Innovation Nytænkning Videnskab

Teknologi

Muligheder

Computer

Programmering Data

Sprog

Teknik

Kommunikation

62 | 196

Efter udarbejdelsen af disse 5 mindmaps var der et godt grundlag til at idégenere nogle navneforslag. Herunder kan nævnes: Jobhunt Jobcore Meethub Skillhub Jobjoin Startup jobsource Startup jobhub Jobspot Alle disse navne passer på kriterierne fra brainstormingen. Men de er kedelige. De er generiske. Og de skiller sig ikke ret meget ud fra konkurrenterne. Men hvad hvis man i stedet for at tage udgangspunkt i selve eventet, tog udgangspunkt i et univers? Denne tankegang blev katalysator for en ny idégenerering, hvor omdrejningspunktet var, om man kunne bygge en verden op omkring konceptet. Denne brainstorm gav de 4 nedenstående idéer der kunne arbejdes indenfor.

Junglen kunne i så fald symbolisere at jobmarkedet var svært at finde rundt i, at der var et hieraki og måske kunne Tarzan optræde som en brand karakter. Sandkasse-idéen opstod ud fra Mikkel Sigaards udtalelse om, at det at arbejde i en startupvirksomhed kunne sammenlignes med en sandkasse, fordi man kunne få lov at prøve en masse ting af og lege (se side 32). Dog ville universet hurtigt komme til at virke barnligt med denne vinkling, og det blev derfor til et laboratorie der skulle symbolisere det samme. Her kan man også lege og eksperimentere, men alligevel må man have respekt for, at de man laver kan få konsekvenser hvis man ikke tager hensyn. Idéen med at bygge konceptet op omkring et laboratorie gav rigtig god mening. Men en hurtig research viste, at der var mange andre der også havde fået den tanke. Derefter faldt tankerne på at bruge rummet som metafor og univers, og det var i sandheden ret oplagt. Ofte er startups symboliseret ved en rumraket fordi de sigter efter stjernerne og skal på en rejse mod det ukendte. Rummet blev derfor afsæt for et nyt mindmap som kan ses på næste side. »

Jungle

Laboratorie

Sandkasse

Rummet

63 | 196

Shooting star Black hole

Space

Sun

Asteroide

Galaxy Universe

Astronaut Stars Meteor

Rummet

Star Wars

Solar system

Cosmos

Planet

Moon Comet

Spaceship

Rum-idéen blev grundlaget for at idégenerere på nogle nye navne til job messen. Denne gang skulle fokus ikke kun være selve formatet, men nærmere universet bagved. På den måde kunne navnet være med til at gøre konceptet unikt og lægge op til at differentiere sig på markedet. Her er listet nogle af navneforslagene:

mere eller mindre grad associere med noget forkert, og blev derfor udelukket. Tilbage stod Rocket Spot, Rocket Work, Work Rocket og Job Rocket. Rocket Spot kunne nemt misforstås til at omhandle rumfartøjer og måske være en seværdighed eller et museum indenfor den gren. Det blev altså lidt for uhåndgribeligt i forhold til jobmessen.

Rocket Spot Job Rocket Job Space Rocket Work Startup Jobspace Workspace Work Rocket

Work og Job er to ord der på den ene side beskriver det samme, men på samme tid er vidt forskellige. Ordet ”work” fortæller nemlig at man arbejder lige nu og her, hvor ”job” fortæller mere om en profession, en stilling, en karriere. Jobmessen handler netop om det sidste. At forbedre sin karriere, at dyrke sin profession. Det er andet og mere end blot at arbejde.

Ordet ”workspace” associeres i høj grad med et kontorfællesskab eller et fysisk sted hvor man arbejder, og det blev derfor hurtigt fejet af banen. Alle ord med space kunne i

64 | 196

Rocket

Det endelige valg endte derfor på: Job Rocket n

Idégenerering – tagline Next step: tagline. En tagline er med til at definere hvad det er for et brand/koncept man tilbyder, og det skal gøre det lettere for brugere at navigere ud fra. Da navnet ”Job Rocket” ikke er så tydeligt i sin mening, er en tagline et uundværligt værktøj. Målet med tagline er derfor at formidle hvad konceptet går ud på, på en meget kort og præcis måde. Denne idégenerering gav følgende forslag: Explore your talent Join a startup Join the startup journey Det første forslag ”explore your talent” tager i høj grad udgangspunkt i rekrutten og deres behov og ønsker. Dette er på sin vis meget godt, men problemet er, at man stadigvæk ikke er blevet klogere på hvad Job Rocket er.

”Join a startup” – det er meget kort, og meget præcist, for det er jo præcis det der ønskes med konceptet. Ordet ”join” dukkede desuden op i den tidligere brainstorm og er et særligt stærkt ord da det også bruges indenfor arbejdet med databaser i det der kaldes ”innerjoin” – dermed passer det godt på målgruppen. ”Join the startup journey” er en videreudvikling af den forrige tagline, og her kommer der lidt mere eventyr og leg ind. Fordelen ved dette er, at det bliver bundet sammen med universet og hele idéen omkring ”rummet” og dens symbolik. Finpudsningen af denne tagline medførte at ”the” blev skiftet ud med ”a”, således at det ikke lød som om, at det var en specifik startup virksomhed der søgte nogle til at joine. Den endelige tagline endte derfor på:

JOIN A STARTUP JOURNEY n

65 | 196

Idégenerering – universet For at brainstorme på konceptet og det valgte univers måtte der tages mere visuelle midler i brug. Derfor er idéen illustreret herunder.

Startupvirksomhederne kan symboliseres som rumraketter, og rekrutterne symboliseres som astronauter. Konceptet skal spille på disse elementer, og dét at bygge et brand-univers som giver nogle virkemidler i forhold til sproget, hvor der kan drages parallerer og bruges billedesprog.

66 | 196

Ved at bygge et univers op sikres konceptet desuden at skille sig ud, have en stærk visuel synergi, og desuden leve op til værdierne om at være uformel. n

Moodboard – Stil og tone Forinden designprocessen for alvor blev skudt igang, udarbejdedes 3 moodboards for at få en bedre føling med, hvilken stil der skulle arbejdes hen i mod. Herunder ses det moodboard der er arbejdet ud fra, resten kan ses i bilag 6.1 – 6.3.

I dette moodboard var især farverne tiltalende, men også hele måden grafikken bruges til at bygge en atmosfære op og skabe en stemning og dybde.

67 | 196

Visuelt Univers Så hvorfor er et visuelt univers, hvor rekrutter er astronauter og startups er raketter, appellerende for målgruppen? Målgruppen gjorde det i deres interviews klart, at den traditionelle jobmesse ikke var noget de fandt særligt attraktivt at deltage i. En deskresearch viste desuden, at traditionelle jobmesser havde gennemgående blå visuelle identiteter, og at de var ensformige og seriøse i deres udtryk. Det er netop her Job Rocket skiller sig ud! Ved at give Job Rocket et univers at boltre sig i, hvor tyngdekraften ingen grænser sætter, skabes en visuel identitet der binder alt lige fra websitet til ID kort sammen, så der ikke er tvivl om, at det kommer fra den samme afsender.

68 | 196

Rumraketten er ofte sat i forbindelse med startups og da en startup ofte har en ukendt rejse foran sig, som en rumraket, er rummet et oplagt univers at anvende. Hvor det før kun har været raketten, udvides Job Rockets univers med planeter, stjerner og atronauter. Og det er netop astronauten der som de studerendes avatar, skal fange deres interesse. Lige som en startup, har den studerende også en ukendt rejse foran sig. En af præmisserne når man siger ja til at arbejde ved en startup, er at intet er sikkert, og at ingen dage er ens. Det er en rejse, som astronauten der skal ud og udforske det ukendte.

Universet er stærkt inspireret af et flat cartoon-ish design, med gradienter og tykke skygger. Stilen er valgt, da det understreger den uformelle og afslappede tone til eventet. Det visuelle univers består af elementer, alt lige fra en variation af planter til en svævende kaffekop ,der kan sammensættes på kryds og tvær med få guidelines, udover at der overordet skal være et balenceret udtryk.

Typografierne er simple og sans serif de skal kunne stå frem mellem stjerner, planeter og rumraketter. Fontene der er anvendt er Eurostile i Bold og Helvetica Neue i Light. Begge fonte ses ude til højre. I modsætning til allerede eksistrende jobmessers få farvesammensætning indeholder Job Rocket en bred palet af er farver der giver univers liv. Farverne er fundet med insiration fra moodboardet der kan ses på forrige side.

Eurostile, Bold abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ 0123456789!*( )%&€#”

Helvetica Neue, Light abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ 0123456789!*( )%&€#”

69 | 196

Idégenerering – logo Et stærkt brand er bygget op af mange elementer og logoet er et af de allervigtigste. Logoet er brandets ansigt udadtil, og sammen med navnet er logoet med til at definere hvordan omverdenen skal opfatte brandet. De første logoskitser blev udført i hånden. Dermed kan form og figur testes af og man kan hurtigt få en fornemmelse af, hvilke forskellige retninger logoet kan bevæge sig i.

70 | 196

Job Rocket

– JOIN A STARTUP JOURNEY

71 | 196

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET Join a startup journey! JOB ROCKET

Join a startup journey!

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET Jo i n

t h e

s t a r t u p

j o u r n ey !

JOB ROCKET Jo i n

t h e

s t a r t up

j o ur n ey !

JOB ROCKET Join a startup journey!

JOB ROCKET Join a startup journey! JOB ROCKET Join a startup journey!

JOB ROCKET Join a startup journey!

72 | 196

JOB ROCKET Join a startup journey!

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

73 | 196

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET – JOIN A STARTUP JOURNEY

74 | 196

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET

– JOIN A STARTUP JOURNEY

JOB ROCKET JOIN A STARTUP JOURNEY

– JOIN A STARTUP JOURNEY

Logoprocessen er rimelig selvforklarende og det ses tydeligt hvordan den starter ud med at være rodet, vild og ustruktureret, til at blive mere og mere struktureret når en idé forfølges. Efter en lang proces blev de mange forslag indsnævret til to ”hovedforslag” – slipset og kufferten. Begge logoer blev finpudset og testet i forskellige kombinationer som herunder.

JOB ROCKET – JOIN A STARTUP JOURNEY

Fordelen ved slipselogoet er, at det er meget unikt, og dynamisk. Der er bevægelse i logoet, og der er meget symbolik til stede. Raketten symboliserer startupvirksomheden, og denne ”løfter” slipset i en vækstkurve. Slipset symboliserer job/karriere og det kan både tolkes som om, at startup virksomheden er med til at kickstarte en karriere, men også at startup virksomheden har brug for ”slipset” (rekrutten) for at ”lette”. Ulempen ved logoet er, at det ikke står stærkt når man placerer det på materiale. Der er ikke fylde nok i det, til at det kan bære sig selv, og det har nemt til at vælte eller forsvinde.

Fordelen ved kuffertlogoet er, at det netop har denne fylde som gør, at det kan stå for sig selv uden at forsvinde. Det er omkranset af kufferten som sørger for at give det stabilitet, og det er meget simpelt. Simpliciteten gør, at det er lettere at huske. Det simple udtryk passer også godt ind, da Job Rocket universet er fyldt med forstyrrende elementer som gradienter, stjerner og andet grafisk. Derudover har dette logo også symbolik i form af raketten som symbol for startups og kufferten som symbol på job/karriere. Raketten letter desuden også her med ”hjælp” fra kufferten (rekrutterne).

75 | 196

Det endelige valg faldt på kufferten efter en lang beslutningsproces, og det var primært fordi, at dette logo fungerede bedst når det kom på grafisk materiale.

raket – altså et motorfartøj. Mange mænd tiltales af fart, kraft og power, hvilket ligger i en raket. Raketten er et symbol på robusthed, uovervindelighed og stilen efter det ukendte. Det kræver mod at sætte sig ind i en raket og ”flyve afsted” uden at kende destinationen. Desuden er raketten placeret i en opadgående kurve, som vidner om vækst, fremgang og opstemthed. Denne bevægelse i logoet giver også et dynamisk udtryk, som gør logoet mere interessant for øjet.

JOB ROCKET – JOIN A STARTUP JOURNEY

Dog manglede det endnu nogle små justeringer for at være helt endeligt. Først og fremmest blev tagline meget lille, og kunne ikke læses. Tagline er derfor blevet fjernet i logoet, som ses ovenfor.

Derudover er de skarpe kanter på raketten blevet afrundede, så logoet får et blødere udtryk og hænger bedre sammen med kufferten. På den måde får logoet et mere fuldendt udtryk, hvor alle små detaljer harmonerer.

B ROCKET Da den primære målgruppen er stærkt domineret af mænd, er det også primært dem der skal tiltales af logoet. Logoet indeholder kufferten som er en velkendt accessorie i mændenes arbejdsliv. Kufferten forbindes ofte med job og karriere, hvilket tiltaler mange mænd, fordi en god karriere giver høj status og magt. Derudover indeholder logoet en

A STARTUP JOURNEY 76 | 196

Her ses det endelige logo:

77 | 196

Website

En del af den visuelle identitet og en vigtig marketingkanal er websitet. Websitet skal bruges til at gøre universet gennemført, og sørge for, at skabe en rød tråd i kommunikationen. Med websitet ønskes det er

informere, overraske og underholde. Minimumskrav til websitet (stillet af Happy42):

Frontpage, about, register og contact Yderligere krav til website (egne krav):

Call to action (app) Derudover skal websitet bygges op i parallax for at skabe en sjov, anderledes, uformel og inddragende oplevelse for den besøgende. Designprocessens næste skridt var at udarbejde wireframes af websitet. Her blev det skitseret hvordan de forskellige elementer skulle optræde på sitet. Ulempen ved at arbejde med wireframes i denne sammenhæng er, at der først og fremmest er tale om en onepage website, og at der ikke skal være ret meget egentligt indhold, men mere grafiske elementer, som ikke kommer til udtryk på en simpel wireframeskitse. Skitsen blev derfor kun brugt til at finde ud af hvilket hieraki informationerne skulle optræde i. Derefter blev skitserne tegnet med flere detaljer, og til sidst blev der udarbejdet et mockup. I kronologisk rækkefølge ses processen:

1 Forsimplet wireframe 2 Wireframe med skitser 3 Mockup 4 Screenshot fra det endelige website

78 | 196

http://www.jobrocket.dk

NAV 1 NAV 2

NAV 3 NAV 4 NAV 5

JOB ROCKET

Your direct way to adventurous experiences Jobrocket is a networking event hostet by IDA. Come meet some of the most exciting tech startups in Region Midt and learn more about why they need YOU to join their journey.

Best news ever! Are you flying high on your super awesome skills? Do you feel like nothing can tear you down? Have you ever thought “Man.. this planet isn’t enough for me!” ?

Then we have fantastic news! We have gathered 20 exciting tech startups that’s looking for a recruit just like you! So the only question now is: Are you ready to join a startup journey?

Do you have what it takes? Developing skills

Software, backend, frontend

Problem solving

Curiosity

You are able to solve problems very quick

Wanting to learn more

Drive

Motivation, drive, courage

What you ge Lots and lots ies Exciting posibilit

of responsibility

– take it as

A seat in the

far as you can! herd

an Experience journey adventurous ment and develop Improvement ional profile of your profess ment

Personal develop and new insights

JOBROCKET

Go get a boarding pass

BOARDING PASS

SH OO

KET

It’s free but you have to hurry up! We only have seats for 100 recruits

Get boarding pass

No. 68294032 ticket Be aware that this pass for JOBROCKET. at the mission. This is your boarding will need the back, that you has a QR code on app. Read more on the Adress: 10, Inge Lehmanns Gade 8000 Aarhus C

Date: th February ** 16.30–21.00

Go get the JobRocket App! Here you can find all informations about the event and other cool stuff you won’t miss! Programme Participating startups Registration Special qualification search platform And other cool features you will need at the event.

79 | 196

Informationsarkitektur Én ting er, at et website skal være grafisk velovervejet, men informationer og kommunikation spiller også en rigtig vigtig rolle. Opsætningen af websitet tog først og fremmest udgangspunkt i de specifikke krav der var blevet stillet. Dog skulle der tages stilling til informationsarkitekturen på websitet, og den opgave var en sand udfordring. Dernæst starter filtreringen. Der er nemlig ikke nogen grund til at folk læser siden til ende, hvis ikke de opfylder kriterierne der er stillet til rekrutterne. De to næste sektionerne handler derfor om, hvem den besøgende er, om den besøgende har de rette kvalifikationer og er af den rette støbning til at være medarbejder i et startup.

Der findes nemlig flere måder at gribe sådan en opgave an på: man kan fx. tage udgangspunkt i den gyldne cirkel ved at informere brugeren i rækkefølgen ”why, how, what” denne model er dog IKKE blevet benyttet i dette tilfælde, fordi koncpetet ikke giver nogen mening ved første øjekast. Det blev derfor vurderet, at den vigtigste information man som besøgende havde brug for når man kom ind på websitet var, hvad det i det hele taget drejede sig om. At gribe informationsinformationsarkitekturen op i modstrid med den gyldne cirkel kan virke komplet idiotisk – men den gyldne cirkel fungerer bedre til et konkret produkt man hurtigt kan afkode. Så øverst i informationsarkitekturen ligger what/about.

80 | 196

Klarer man sig igennem denne filtrering har man opfyldt en masse krav, og herefter er det logisk at man får noget ”tilbage i sin retning” – det er her websitet præsenterer den besøgende for ”what’s in it for me?”. Tanken er, at den besøgende skal tænke ”ja, jeg opfylder alle de ting, men hvem siger egentlig at jeg gider arbejde for jer?” og hernæst bliver det spørgsmål besvaret.

Websitets informationsarkitektur kan sammenlignes med et jobopslag. Først nogle helt konkrete oplysninger, derefter nogle krav til ansøgeren ”hvad forventer vi af dig”, derefter ”hvad kan du forvente af os” og til sidst nogle informationer om hvor stillingen befinder sig, hvor mange timer, hvornår der er tiltrædelse og hvordan man skal ansøge om jobbet.

Nu har den besøgende haft mulighed for at tage stilling til to ting: er jeg god nok til at deltage, og har jeg lyst til at deltage ud fra hvad jeg får igen? Derfor får den besøgende nu mulighed for at tilmelde sig ved at ”købe” et boardingpass.

Indledning Uddybning Baggrund Sekundært Detaljer

Denne opbygning minder meget om nyhedstrekanten, hvor modtageren præsenteres for de vigtigste først, og derefter kommer der flere og flere detaljer. Hvis den besøgende committer sig til eventet er håbet og ønsket, at den besøgende henter app’en. Denne call to action optræder derfor lige efter tilmeldingen.

What? How? Why?

Den sidste sektion præsenterer korte og præcise facts: hvor finder det sted? Hvornår finder det sted og hvordan kan man komme i kontakt med arrangørerne hvis man har spørgsmål. Footer består af links til sociale medier.

”The golden circle” sætter ikke nogle krav til modtageren – det handler blot om at kommunikere hvor fantastisk et koncept man har. Men da der er gensidige krav både til rekrutter og til startups, giver det mere mening at bygge websitet op som et jobopslag. På den måde tilbyder man noget, men det kræver noget til gengæld. n

81 | 196

Usabilitytesting Website version 1.0 er nu født – on air. Informationsarkitekturen bygger delvist på teori og delvist på intuition om hvad der for den besøgende er logisk. Men naturligvis er det ikke nok at antage at man ved, hvad den besøgende vil have. Derfor er der blevet udført usabilitytest på to testpersoner. Testpersonerne er ikke direkte målgruppe, men har alligevel mange lighedstegn. Fremgangsmåden var at testpersonerne først fik lov at kigge på websitet og tænke højt. De vidste intet om hvad websitet handlede om på forhånd. Herefter fik de stillet nogle opgaver, for at tydeliggøre om nogle informationer er svære at finde eller forstå. Begge usabilitytest er optaget med screenrecorder og kan ses/høres i det vedlagte materiale (usability_website_helene og usability_website_cecilie).

Test 1 – Helene K

Den første testperson er Helene K. Hun sætter følgende ord på førstehåndsindtrykket med websitet:

Overskueligt, simpelt, fedt! Helene tager websitet kronologisk og hopper ikke fra den én sektion til en anden. På den måde læser hun websitet som planlagt, og får informationerne i den ønskede rækkefølge. Første gang hun møder noget der får hende til at tøve lidt er ved overskriften ”Recruit, is it you” – dette virker blot til at være et udtryk for at overskriftens formulering forvirrer hende, for ligeså snart hun læser videre, giver det igen mening for hende. I website version 1.1 er overskriften ændret til ”Are you the next recruit?” Helene gætter på at websitet handler om ”sig selv og sine erfaringer”. Hun uddyber senere med ”man kan samles og dele idéer med andre. Der står ”Join a startup journey” så det går jeg ud fra at man kan”. Og dermed har hun i rimelig høj grad forstået konceptet uden at få yderligere forklaring.

82 | 196

Herefter får Helene stillet nogle opgaver – hun bliver fortalt at det drejer sig om et event, og skal finde ud af hvor og hvornår det foregår. Hun leder lidt efter informationerne, og er i starten usikker på om informationerne i bunden er dem hun skal bruge. Det er altså et tegn på at det skal fremgå tydeligere hvornår eventet finder sted. Hun bliver herefter bedt om at tilmelde sig eventet. Dette gætter hun på at man gør ved at købe et boardingpass. Hun tøver lidt, da hun ikke er helt klar over hvad et boarding pass er, men tilføjer slutteligt ”det må have noget med hele det her tema at gøre, og jeg tror man skal trykke på ”get boardingpass”. Hvis hun skulle finde yderligere information om eventet ville hun hente app’en. Helene har generelt meget nemt ved at gennemskue siden, og forstår tanken bag næsten alle elementerne. Nogle enkelte elementer kræver lidt ekstra tænketid, men i sidste ende får hun det hele med.

Til sidst bemærker hun at der i bunden er endnu en footer, med links til sociale medier. Hun nævner at hun ikke i første omgang havde spottet den, og at det også var muligt at gå ind og følge eventet på de kanaler. Grundet den bemærkning er footeren i version 1.2 gjort tydeligere, ikonerne har fået en mere central placering, de er blevet større, har nu samme farvetema og desuden er IDA blevet tilføjet som sponsor, så der dels er mere troværdighed, og så man lettere kan identificere både afsender og målgruppe. »

Website version 1.0

Website version 1.1

83 | 196

Test 2 – Cecilie B

Den anden testperson er Cecilie B. De første ord Cecilie bruger til at beskrive websitet er:

Cool, spændende

Hun tilføjer til sidst at hun er vild med hele universet, og at hun synes at animationerne gør udtrykket interessant. Cecilie tror at websitet handler om ”noget med job, fordi det hedder Job Rocket”. Derudover tilføjer hun at det kunne være en online platform, og det tror hun indtil hun ser sektionen med boarding pass, hvor hun tilføjer ”online OG fysisk platform”. At hun tror det er en online platform er ikke optimalt, da formålet med websitet er at få den besøgende til at tilmelde sig eventet. Man kan høre på Cecilie at jo længere hun bevæger sig ned på siden, des tydeligere bliver det for hende at der er tale om et fysisk event. Denne opdagelse tyder på, at det tidligere på websitet skal fremgå at der er tale om et fysisk event. Problemet er i version 1.1 løst ved at sætte en nedtælling ind på sitet. Nedtællingen passer ind i universet og kører videre på metaforen om at rejse ud i rummet. Ved at sætte nedtællingen ind på websitet kan man se, at det er noget der finder sted på en given dato. Dermed ved man at der ikke er tale om en online platform, men i stedet noget der skal eksekveres. Cecilie svarer at hun ville tilmelde sig eventet ved hjælp af app’en. Hun virker slet ikke til overhovedet at overveje at hun kan tilmelde sig på websitet. Dette problem kan afhjælpes ved rent faktisk at gøre det muligt at tilmelde sig fra app’en. Derudover har knappen fået en anden farve, som skal vække mere opmærksomhed.

84 | 196

Til gengæld er det for Cecilie ikke app’en der er den mest oplagte mulighed hvis hun vil have yderligere information. Her svarer hun at hun ville kontakte via mail eller tjekke facebook. Dog påpeger hun at det er svært at gennemskue hvilken mail hun skal kontakte når der er listet 3 forskellige. Dette er afhjulpet i version 1.1 ved kun at have ét telefonnummer og én email. Cecilie tilføjer til sidst at teksten er svær at læse og gerne må være lidt større. Dette er i version 1.1 korrigeret ved at give teksten en cremefarve som får den til at skille sig mere ud fra stjernene i baggrunden. Derudover er teksten forstørret. Hun nævner desuden at hun mister overblikket. Hun glemmer hvilke sektioner hun allerede har set, og bliver forvirret. Dette er grunden til at version 1.1 har fået en menu, som følger én hele vejen ned af sitet. Dermed har man også mulighed for hurtigere at komme fra start til ende. Ulempen ved en menu er, at sektionerne er svære at navngive på en måde der giver mening. Sektionernes indhold passer ikke ind i de typiske kasser man møder på en website. Løsningen er bygget på ’hv’ ord, som skal hjælpe den besøgende til at få besvaret sine spørgsmål. n

Website version 1.0

Website version 1.1

85 | 196

Forbedret website Den første udgave af websitet havde en række forbedringspunkter, som blev opdaget igennem usabilitytestingen. Til højre ses et overblik over website version 1.0 og version 1.1 – alle disse ændringer er foretaget på baggrund af hvad Cecilie og Helene oplevede og tænkte. En videopræsentation af det endelige website kan findes i det vedlagte materiale (præsentationsvideo_website) og websitet kan ses på www.jobrocket.mathildewester.dk. For at opssummere er ændringerne følgende: Websitet har fået en menu, som følger én hele tiden, så man hurtigt kan få et overblik og hoppe fra sektion til sektion.

Teksten er blevet større og har desuden fået en anden farve for at gøre den tydeligere. Formuleringen ”Recruit, is it you?” er ændret til ”Are you the next recruit?” Der er tilføjet en nedtælling så det fremgår hurtigere at der er tale om et event og hvornår den finder sted (inden man tager stilling til om man vil med) Knappen ”Get boardingpass” har fået en mere markant farve som skal skabe mere opmærksomhed. Rækkefølgen på informationer i den sidste sektion er ændret så man ser de vigtigste informationer først. Footeren er ændret – både så den ligner en footer mere, og for at gøre mere opmærksom på de sociale medier. Derudover er IDA kommet på som sponsor. n

86 | 196

Website version 1.0

Website version 1.1

87 | 196

App

Udover Job Rocket websitet er det visuelle univers ført videre til en prototype på en app, der skal anvendes under eventet. Med app’en ønskes det at skabe en interaktion mellem rekrut og startup.

På baggrund af målgruppens behov blev der udarbejdet en brainstorm med features. Næste skridt i designprocessen var at strukturere de forskellige features således at der blev et naturligt og intuitivt flow i app’en. Dette blev illustreret i en forsimplet wireframe.

App’en er ikke en del af casen, stillet af Happy42, men et medie der anvenders for at skabe et mere dynamisk og utraditionelt event.

Da app’en kun er en prototype og dermed igen funktioner har fungerede den også som mockup.

Kvalitative interviews (bilag 3.2 – 3.5) viste, at målgruppen ikke tiltrækkes af det traditionelle jobmesse format. App’en er derfor designet med udgangspunkt i de behov den primære og sekundære målgruppe har.

I kronologisk rækkefølge ses processen:

1 Brainstorm over features 2 Meget forsimplet wireframe 3 App inden usabilitytest 4 App efter forbedringer

Prototypen er udarbejdet i Adobes Experience Design, men den endelige app skal udvikles til både IOS og Android og downloades gennem App Store og Google Play, via et link fra websitet.

Camera/album

Logo

Profile picture

Place Date Scan QR Code

Time

Profile

About Startups Portfolio Marketing Uploads material CV

Signup

Ask Networking

Questions Like/Unlike

88 | 196

Program

Augmented Reality

89 | 196

App version 1.0

90 | 196

App version 1.1

Prototype

App’en skal delvist benyttes inden og under eventet. Når rekrutten eller startup’en downloader app’en inden eventet skal de oprette en bruger, således at app’ens features er klar til brug når eventet begynder. På den første side er der mulighed for enten at oprette en ny bruger eller logge ind med en eksisterende bruger.

Hvis brugeren i forvejen har oprettet sig som bruger på app’en vælges LOGIN og brugeren kan derefter indtaste deres tilmeldte mailadresse og det valgte kodeord. Har brugeren glemt sit kodeord, er der mulighed for at trykke Forgot password? og få et nyt kodeord. Har brugeren ikke et login, kan der ved at klikkes på Don’t have an account? Sign up gåes direkte til oprettelse af en bruger.

91 | 196

Hvis brugeren ikke i forvejen har en bruger og dermed klikkes på SIGN UP NOW på forsiden og derefter vil brugeren skulle vælge om de er en RECRUIT eller en STARTUP.

Derfter bedes rekrutten indtaste oplysninger som navn og beskæftigelse. Sidst skrives rekruttens mail adresse, samt det kodeord der ønskes at være knyttet til profilen. Begge oplysninger bruges næste gang rekrutten logger på sin profil. Ved at klikke på A FEW MORE STEPS fortsætters oprettelsen af brugeren. Derudover er der mulighed for at gå tilbage på Already a member? hvis der allerede er oprettet en bruger.

92 | 196

De næste tre steps kan springes over ved at klikke på henholdsvis TWO MORE, LAST TSEP og SIGN UP , hvis den studerende på nuværende tidspunkt synes de kan udfylde siden. Under menupunktet PROFILE vil der være mulighed for at ændre profilen senere. På denne side, vælges der hvorledes den studerende mangler et fuldtidsjob, deltidsjob/ studiejob eller en praktikplads. For at komme videre klikkes der på TWO MORE.

For at gøre det nemt for startups at overskue rekrutternes kompetencer bedes den enkelte rekrut vælge hvilke kompetencer de har. Kompetencerne bliver derefter koblet på deres profil og vil være synlige for startups under netværkningsdelen af eventet. Rekrutten vælger kompetencer, ved at klikke på de forskellige planeter der repræsentere hver sin kompetence. Er der en kompetence som ikke er repræsenteret her kan den tilføjes ved at klikke på Other Skills? For at komme videre klikkes der på LAST STEP.

93 | 196

Det sidste step inden profilen er færdig, er at rekrutten forbinder et profilbillede til profilen. Der kan enten vælges et profilbillede ved at tage et dirkete med telefonenes kamera ved at klikke på TAKE PHOTO. Det er også muligt at hente et billede fra et album på telefonen ved at klikke på UPLOAD PHOTO. For at færddigøre profilen klikkes der på SIGN UP.

94 | 196

Det ønskede profilbillede billede bliver derefter overført til profilen og indsat i en hjelm på astronauten, som herfra bliver rekruttens avatar fremover i app’en. Herefter er rekruttent profil oprettet og den hvide pil i øverste venstre hjørne fører rekrutten videre til menuen, hvilket også vil være den side der kommer frem når man næste gang logger på app’en.

I menuen er er der 8 menupunkter. Menupunkterne QUESTIONS og STARTUPS er dog kun tilgængelige for rekrutterne, da de ikke er relevante for startups.

Under PROFILE i menuen har rekutten mulighed for, at gå ind og redigere i de oplysninger de tidligere har indtastet ved at klikket på EDIT PROFILE. Derudover er der mulighed for at uploade tidligere arbejder, under UPLOAD, hvilket for rekrutten kan være et portfolio som startups får adgang til ved hjælp af en QR-kode. Ved at klikke på den hvide pil i øverste venstre hjørne bliver rekrutten ført tilbage til menuen.

95 | 196

Under ABOUT findes de vigtigste informationer omkring eventet. Her ses datoen, tid og lokation samt en kort beskrivelse af eventet.

Der er valgt at anvende app’en under den indledende pitch, hvor de studerende har mulighed for at stille spørgsmål til startups.

Ved at klikke på den hvide pil i øverste venstre hjørne bliver rekrutten ført tilbage til menuen.

Da hver pitch kun skal vare ganske få minutter, er der ikke tid til mange spørgsmål. Derfor har de studerende mulighed for at stille spørgsmål igennem app’en. Under menupunktet ASK QUESTIONS kan rekrutten stille et spørgsmål. Ved at rotere mellem logoerne vælges hvilken startup man ønsker at stille spørgsmålet til.

96 | 196

Efter rekrutten har stillet et spørgsmål vil de blive præsenteret for 3 andre spørgsmål som man enten kan like ved at trykke på hjertet eller unlike ved at trykke på krydset. Logoet over spørgsmålet indikere hvem spørgsmålet er stillet til. De tre spørgsmål der så har fået flest stemmer vil derefter blive stillet til den pitchende startup.

Da Job Rocket ikke er en traditionel jobmesse, vil hver startup ikke have en fast stand og dermed ikke have et fast tilholdssted for rekrutten at finde dem. Under menupunktet FIND STARTUP findes vejviseren, således at rekrutten hurtigt kan få et overblik over, hvor den startup de gerne vil tale med befinder sig og hvilke andre startups der befinder sig i nærheden.

Efter de tre spørgsmål vil den studerende blive ført tilbage til menuen.

97 | 196

Når rekrutten har fået en startup i sigte, kan der ved at klikke på deres logo hurtigt skabes et overblik over hvad startup’en beskæftiger sig med og hvilket job og kompetencer de mangler. Ved at klikke på den hvide pil i øverste venstre hjørne bliver rekrutten ført tilbage til FIND STARTUP.

98 | 196

Da Startups sjældent har ressourcer til at gå ud og få printet banner, roll-ups og flyers, og ikke vil have et fast tilholdssted på messen, vil hver startup blive udstyret med en QR-kode på deres ID-kort, hvor de inden eventet har mulighed for at uploade materiale. Rekrutten har derfor mulighed for at hente materialet ved at scanne QR-koden under SCAN QR-CODE.

Under menupunktet DOWNLOADS kan rekrutterne tilgĂĽ det materialer der er scannet ved hjĂŚlp af QR-koden.

Job Rocket afholdes mellem kl. 16:30-20:30 og programmet kan findes under menupunktet PROGRAMME.

99 | 196

Usabilitytesting Der er foretaget en Tænke-Højt-Test af app’en (Busch 2011). Testpersonerne havde tidligere testet websitet, og havde derfor en viden om hvad Job Rocket handlede om på forhånd. Testen foregik ved, at de fik stillet en række opgaver, for at tydeliggøre om app’en var brugervenlig. Da app’en kun er en prototype har den visse begrænsninger, som eksempel er det ikke muligt at indtaste oplysninger. Disse begrænsninger blev testpersonerne informeret om på forhånd således det ikke forstyrrede testen yderligere. Begge usabilitytest er optaget med screenrecorder og kan ses/høres i det vedlagte materiale (usability_app_helene og usability_app_cecilie)

Test 1 - Helene K

Efter Helene havde testet websitet, bliver hun introduceret til app’en. Helene får at vide, at hun som rekut har været inde på websitet og derefter har hentet app’en.

Inden eventet har rekrutterne mulighed for at gå ind og se hvilke startups der deltager og hvilke kompetencer de leder efter. Under STARTUPS findes listen over startups og ved at klikke ind på hver vil deres profil komme frem. Samme profil som også findes når man klikker ind på de forskellige startups under FIND STARTUPS.

Hun opretter en profil som rekrut uden de store vaskelighedheder. Da hun kommer til siden der kongratutere med oprettelsen udbryder Helena Ej, hvor fedt! da hun ser profilbilledet blive indsat i astronauten. Herefter er Helene kommet frem til menuen, og herfra bliver hun stillet en række opgaver hun skal løse. Først bliver hun introduceret til at der skal foregå en spørgerunde under pitchene og, at der via app’en er mulighed for at stille spørgsmålene og derefter like/unlike spørgsmål fra de andre deltagere. Helene finder hurtigt menupunktet QUESTIONS og forstår at hun selv skal indtaste et spørgmål. De Helene i starten af testen er blevet informeret om at det kun er en prototype, og at der derfor er funktioner der ikke

100 | 196

fungere vælger hun ikke at trykke på ”Send” men søger op imod tilbagepilen. Dette ville naturligvis ikke ske, hvis app’en ikke havde været en prototype,.

Test 2 - Cecilie B

Tilbagepilen viser sig at være for lille, da Helene hverken ved første eller anden forsøg rammer den.

For både, at dække rekrutter og startups får Cecilie, at vide, at hun som en startup har været inde på websitet og derefter har hentet app’en.

Videre til siden, hvor hun kan like/unlike andre deltageres spørgsmål er Helene først i tvivl om hvor vidt det er hendes eget spørgsmål hun liker eller det er andres. Derefter bliver Helene introduceret til networkingdelen af eventet og bliver bedt om at finde startups. Her vælger Helene FIND STARTUP og selvom app’en kun er en prototype fanger Helene hurtigt at der er tale om argumented reality og hun ved hjælp af kameraet kan skelne mellem andre rekrutter og startups. Helene bliver bedt om at scanne en QR-kode, hvilket hun finder frem til uden problemer. Afsluttende bliver Helene spurgt om hvor hun efterfølgende vil finde det materiale hun har scannet via QR-koderne. Her tøver hun lidt og vælger i første omgang at klikke på menupunktet ”ABOUT”, hvorefter hun vender tilbage til menuen og klikker på ”DOWNLOADS”. Generelt har Helene ikke de store problemer med at finde de relevanter sider på app’en, dog skaber navigationen mellem siderne ved hjælp af pilen øverst en del problemer da den er svær at ramme. Helenes afsluttende bemærkninger er at hun synes at app’en og websitet hænger rigtig godt sammen og at app’en er meget overskuelig med ikonerne på menuen.

Som Helene er Cecilie og så blevet introduceret for websitet inden testen på app’en er udført.

Som Helene kommer Cecilie smertefrit gennem profiloprettelsen efter at have valgt STARTUP. Herefter bliver Ceclie stillet sin første opgave, efter at være blevet introduceret til networkingdelen af eventet, hvor hun skal finde en rekrut. Her fanger hun den første fejl, da menupunktet FIND STARTUP ikke er blevet ændret fra rekrut versionen som Helene testede. Da Cecilie først er forbi fejlen har hun igen probelemer med at gennemskue hvordan hun finder rekrutter og ser deres profiler. Derefter bliver hun bedt om, at scanne en rekruts QR-kode, som hun hurtigt forbinder med menupunktet SCAN QR-CODE. Cecilie synes generelt at app’en er overskuelig, men påpeger nogle enkelte stavefejl. Navigationen mellem sider ved hjælp af den øverste pil giver hende også probelmer. Derudover finder hun menupunktet ”Downloads” misvisende, men forstår godt at den indeholder materialet fra QR-kode scanningerne.

101 | 196

Forbedret App Igennem usabilitytesten blev det tydeligt, at appen havde nogle punkter der kunne forbedres. Til højre ses et overblik over app’en version 1.0 og version 1.1 – alle disse ændringer er foretaget på baggrund af hvad Cecilie og Helene oplevede og tænkte. Dertil er der tilføjet yderligere to menupunker, PROGRAMME og STARTUPS. En videopræsentation af det endelige app kan findes i det vedlagte materiale (præsentationsvideo_app) eller opleves i et live preview her (https://adobe.ly/2hoJw4W). Udover ændringerne fra usabilitytestene er der blevet tilføjet yderligere forbedringer, som blot er opstået løbende. For at opssummere er ændringerne følgende: •

Den hvide pil der navigerer tilbage til den forrige side er blevet forstørret, således at den er nemmere at ramme.

•

Stavefejl, samt korrekte navngivninger af menupunkter.

•

2 menupunkter er tilføjet

•

Downloads er erstattet af ”Scanned info”

•

Questions er erstattet af ”Ask questions”

•

På siden hvor kompetencer kan vælges er der tilføjet ”Other Skills”, hvis man ønsker at tilføje sin egen kompetence

•

Der er tilføjet mulighed for at få stille spørgsmål til bestemte virksomheder

•

Spørgsmålene kan nu stillet til en bestemt virksomhed.

Til højre ses eksempler på hvordan app’en har udviklet sig efter usabilitytestne.

102 | 196

App version 1.0

App version 1.1

App version 1.2

103 | 196

Kritik og refleksion af app’en App’en er opbygget i Adobe Experience Design, et program til at fremstille prototyper. Programmet er på nuværende tidspunkt kun en beta-version, og der derfor er der nogle funktioner der har manglet. Programmet blev dog allievel valgt da det var nemt tilgængeligt og da interfacet er bekendt. Stjernehimlen der er anvendt som baggrunden på størstedelen af app’ens sider, er ikke altid lige hensigtsmæssig, da de lyse stjerner forstyrrer hvide tekster. Dette kunne løses, ved enten at lave stjernerne enkeltvis, for derefter at placere dem således at de ikke kolliderer med teksten. En anden løsning kunne være at lave et felt med opacitet, teksten kan placeres i. For at gøre tilmeldigsprocessen mere tilgængelig kunne der være tilføjet en tilmeldingsmulighed på app’en således man også her kan ”købe” et boarding pass til eventet.

104 | 196

Delkonklusion Startup jobmessen har nu fået navnet Job Rocket, som er fundet igennem en lang og dybdegående idégenereringsproces. Navnet bygger på det visuelle univers, som skal kendetegne og præge konceptet. Den visuelle stil er valgt dels for at differentiere sig fra andre jobmesser, og for at tiltrække den primære målgruppe ved at udstråle en uformel stil og tone. Konceptet er blevet udbygget med et website, som ligeledes skal underbygge den uformelle og utraditionelle jobmesse. Derudover er en app blevet designet til konceptet. Denne app skal sørge for at engagere brugeren før og under eventet. App’en kan bruges til at finde nødvendige informationer før eventet, og under eventet kan app’en bruges til at facilitere en spørgerunde, samt til at navigere imellem alle deltagerne på eventet. App’en er en god hjælp til at styrke networkingen, da messen ikke har stande som en traditionel messe. Ved at udføre usabilitytests er de kritiske forbedringspunkter fundet på både websitet og i app’en. Disse forbedringer er herefter blevet implementeret.

105 | 196

DEL

106 | 196

Branding Dette afsnit vil indeholde: Mediestrategi Tilvalg og fravalg af sociale medier Facebook Trykte medier Tekstproduktion AIDA Brugerscenarier Delkonklusion

Formål med afsnittet

I designafsnittet har konceptet og produkterne nu fået form, farve og personlighed. Det er blevet tid til at få konceptet kommunikeret ud til målgruppen. Dette opnås ved at udarbejde en mediestrategi, som både skal ramme målgruppen online og offline via forskellige medier. Formålet med dette afsnit er, at finde de rette kommunikationskanaler, og desuden at lægge en plan for eksekveringen af kommunikationen.

107 | 196

Mediestrategi Målet med mediestrategien er at få målgruppen til at følge Job Rocket på facebook og i sidste ende få dem til at tilmelde sig Job Rocket eventet. Da startup virksomhederne bliver inviteret til Job Rocket via email, vil mediestrategien henvende sig til rekrutterne. For at ramme målgruppen er der igennem interviews (3.2 – 3.5) klargjort hvilke sociale medier de anvender, samt en spørgeskemaundersøgelse (bilag 2.1) der viste, hvor studerende generelt fandt oplysninger omkring de mere traditionelle jobmesser. Mediestrategien indeholder derfor to dele, trykte medier der skal distribueres på de relevante studier og indhold der skal deles på facebook. For at sikre, at indholdet på de trykte som sociale medier er appellerende for målgruppen, vil det visuelle univers blive anvendt, som samtidig vil understrege den visuelle identitet. Det er vigtigt, at være konsekvent og skabe en genkendelighed omkring konceptet. n

108 | 196

Tilvalg og fravalg af sociale medier Som beskrevet i målgruppeanalysen af de studerende bruger de alle sociale medier. Her var Facebook det mest populære medie og er derfor den mest oplagte distributionskilde. Det ville være oplagt at benytte LinkedIn som kanal, da der er tale om et networkingevent med fokus på job. Dog er denne kanal ikke valgt, da det er meget vigtigt at det er de rette 100 rekrutter der møder op til Job Rocket. Dette kan ikke garanteres, hvis eventet markedsføres på LinkedIn, fordi mediet ikke har de rette segmenteringsværktøjer til at filtrere målgruppen. Denne argumentation gør sig gældende på tværs af medierne. Der skal ikke være for meget synlighed omkring eventet, men nok til, at de rigtige mennesker ser det. Instagram ville være et godt medie til at holde på målgruppen efter eventet, dette er dog heller ikke ønsket, da der gerne skulle komme nye rekrutter til hvert event. Det eneste valgte medie er derfor Facebook, fordi mediet gør det muligt at segmentere, og kommunikere direkte med målgruppen.

Facebook På Facebook skal Job Rocket være synlig ved at have deres egen profil, derudover skal der oprettes en begivenhed til hvert Job Rocket event. For at sikre en genkendelighed mellem profilen og begivenheden, således der ikke er tvivl om at det er Job Rocket der er afsender vil profilbillederne og coverbillederne begge være med udgangspunkt i det visuelle univers. Da målgruppen med sikkerhed bliver bombaderet med informationer hver dag på de sociale medier er det vigtigt, at dele indhold der er relevant for dem. For at få målgruppen engageret, vil 70/30 reglen (DNA-design, 2014) blive anvendt, hvor 70 % af indholdet skal give målgruppen værdi og de resterende 30 % promovere Job Rocket. Kigges der på værditrappen (Hauge, 2014) vil det svare til, at størstedelen af indholdet skal komme fra de øverste trin der er netværksorienteret og dermed har fokus på Job Rocket’s hvorfor. På de næste sider vises eksempler på de sociale mediers opslag. »

3 2 1

5 4

Hvordan kan vi sammen forandre verden?

Hvordan kan vi hjælpe dig med det du brænder for? Vi fortæller om det vi brænder for

Hør om vores forretning

Køb vores produkt

109 | 196

FACEBOOK POST

Indhold der giver værdi for målgruppen – 20 mest utraditionelle jobannsøgninger

110 | 196

FACEBOOK POST Promotion – Ny startup til Job Rocket offentliggøres

111 | 196

Indholdet på de sociale medier skal planlægges, derfor skal der udarbejdes en editorial calendar der beskriver. Kalenderen vil være en guideline for hvornår der minimum skal postes, men udelukker ikke indhold der opstår spontant som f.eks. videredeling af en nyhed.

For at sikre, at den sociale mediestrategi er effektiv har Facebook et indbygget analyseværktøj hvor det er muligt, at følge med i hvor bredt posten rammer. Derudover vil analyseværktøjer som Google Analytics blive anvendt for at se om strategien resulterer i trafik på websitet.

Kalenderen en plan der beskriver hvilke opslag og hvilke dage der skal postes på de sociale medier. De bedste dage og bedste tidspunkter på dagen at poste, er når målgruppen er online (Meltwater, 2016). For at bestemme dette laves der en testperiode, hvor der ses på, hvornår målgruppen reagere positivt på indholdet.

Ud over de sociale medier, skal Job Rocket også brandes gennem andre medier. n

Kalenderen skal dækker over tre uger inden eventet og skal løbende revideres. Udkastet til de første 2 uger ses på modsatte siden.

112 | 196

EDITORIAL CALENDAR

Post på Facebook : Post sjov relaterbar GIF

Post på Facebook : ”We Have Found 10 Outstanding Resume Designs You Wish You Thought Of”

Mandag

Tirsdag

Intet opslag

Onsdag

Intet opslag

Post på Facebook : ” 5 Ways to Make Your Startup Stand Out ”

Fredag

Post på Facebook : Introducere første startup på Job Rocket

Intet opslag

Mandag

Torsdag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Post på Facebook : Post sjov relaterbar GIF

Fredag

Post på Facebook : ”Don’t miss the oppotunity to join a startup journey - Go get your bording pass at JobRocket.dk now”

113 | 196

Trykte Medier For at nå ud til de studerende på deres studier skal der udarbejdes trykt materiale. »

Plakater Plakaterne skal fange de studerendes interesse og få dem til at søge yderligere information på websitet. Plakaterne er informative og dekorative, således at rekrutten bliver draget af det visuelle udtryk, og grundet informationer får lyst til vide mere.

Are you the next recruit?

Join a startup journey

Do you have what it takes? Y E S

JOB ROCKET is a networking event hosted by IDA.

Join to meet some of the most exciting tech startups in Region Midt, and learn more about why they need YOU to join their journey.

Read more online

www.jobrocket.dk

114 | 196

115 | 196

Roll-ups

Til eventet vil roll-ups pynte og skabe en rød tråd. Roll-upsene er med til at sætte en fysisk ramme omkring eventet og skabe genkendelighed. Der er udarbejdet to: én der henvender sig til startupvirksomhederne og én der henvender sig til rekrutterne. Roll-ups’ene er dekorative.

Explore talents

Hosted by

116 | 196

Join a startup journey

Hosted by

117 | 196

ID kort

For at skabe opmærksomhed mellem rekrutter og startups på selve messen udarbejdes IDkort. Kortene er på bagsiden udstyret med en QR-kode der fra app’en kan scannes, og dermed udveklses informationer – ligesom med et visitkort.

Forside – startup

Hey! I’m from

Forside – rekrut

Hey! I’m a recruit Prototyping Coding

I need a recruit! Bagside – startup

118 | 196

This is my skills Bagside – rekrut

Want my informations?

Shoot me!

119 | 196

Programoversigt

Programmet optræder på messen. Dette er en service til de deltagere der ikke har hentet app’en.

Programme 16:30 – Welcome to JOB ROCKET 16:45 – Pitch Closay Admee Autobutler Spiir Earshare GUTXY Tifiti Teammates.nu Venyo Plant Jammer

Hufsy Adorno Foreningen IQ Webly Awto Concied Foopla ORLO Harba Brand By Hand

18:15 – Break 18:30 – Key speaker 1 ( Rune Mai, Spiir) 18:40 – Key speaker 2 (Christian Høi, student) 19:00 – Food, beer & networking 20.30 – Thanks for tonight!

Hosted by

120 | 196

121 | 196

Stickers – call to action

Små stickers skal hænges op til eventet – disse skal understøtte den uformelle stemning, føre den grafiske røde tråd videre og give folk mulighed for at downloade app’en under eventet.

122 | 196

123 | 196

Invitation til startups

Startup virksomhederne inviteres via email, og er dermed udvalgt på forhånd, af Happy42 og IDA. Invitationen skal dog ligeledes give dem et indblik i den visuelle identitet, samt opfordre til at hente app’en.

DO YOU NEED AWESOME SKILLS IN YOUR STARTUP JOURNEY? Then you need to sign up for the Job Rocket on the 16th February 2017! Here we gather Region Midts best skills to a exciting networking event hosted på IDA. You will give a short pitch to tell how awesome your startup is and then you have the chance to meet the recruites. Do you want to know more? Click on the link below and download the app - itunes.apple.com/dk/app/jobrocket/

Hosted by

124 | 196

125 | 196

Tekstproduktion For at skabe en sammenhæng mellem det visuelle univers og kommunikationen er det vigtigt at have nogle retningslinjer for tekstproduktionen. Job Rockets Facebookside, website og app er udarbejdet på engelsk. Brugeren tiltales med personlige pronomen som We og You og sproget er desuden med uformelt for at understrege at der er tale om en anderledes form for jobmesse. For at underbygge det visuelle univers er der benyttet vendinger som ”Shooting for the stars” og ”Let your journey begin” der kan relateres til rummet og rumrejse. Ved at anvende motiverende og inspirerende ord som Awesome, Exciting og Drive understreges afsenderens engagement i Job Rocket. n

126 | 196

AIDA For at sikre at Job Rocket kommer ud til målgruppen, vil kommunikationsmodellen AIDA (Attention, Interest, Desire, Action) blive anvendt. Modellen gennemgår de forskellige faser rekrutterne går igennem inden tilmeldingen til eventet (Berg-marketing 2016).

Da Facebook ikke giver samme mulighed for at skabe en immersive experience vil rekrutternes interesse skabes af content marketing – altså af de indlæg der skaber værdi for følgerne. Dertil vil sproget på både på websitet og appen være med til at fastholde rekrutterne i universet.

Attention Interest Desire Action

Attention

For at skabe opmærksomhed om-

kring Job Rocket eventet, vil budskabet blive spredt ved hjælp af opslag på Facebook og via plakater på udddannelsesinstitutioner. Ved at anvende den utraditionelle og mere grafiske visuelle idenditet, vil Job Rocket skille sig ud fra de resterende jobmesser i Aarhus.

Desire

Halvejs gennem websitet bliver rekrutterne præsenteret for, hvorfor de skal tilmelde sig eventet. Disse skal skabe et ønske om at deltage, da der beskrives hvilke kompetencer og muligheder det giver at arbejde for en startup.

Action

Den sidste fase i AIDA er, hvor rekrutten skal foretage en handling, hvilket her vil være at melde sig til eventet ved at få et boardingpass eller hente app’en neders på websitet. n

Interest

Når rekrutternes opmærksomhed er fanget og blevet ledt ind på Job Rockets website eller Facebookside vil deres interesse for eventet blive skabt af indholdet. På websitet vil den immersive experience der opstår ved hjælp af prarallax, skabe et dynamisk univers. Dette vil fange opmærksomheden og skabe interesse.

127 | 196

Brugerscenarie I – Primær persona Simon Simon sidder på sin skole og arbejder på en opgave, da hans øjne bliver fanget af en plakat på informationstavlen. Han bliver tiltalt af det anderledes udtryk, der får plakaten til at skille sig meget ud fra de omkringstående opslag. Simon går hen til plakaten og læser sig frem til at det handler om en jobmesse. Faktisk er det meget belejligt da han netop står og skal søge en praktikplads, og han vælger derfor at besøge websitet via linket fra sin mobil. Her bliver han endnu engang mødt af den venlige og indbydende astronaut, og universet kommer pludselig til live. Imens han scroller websitet igennem føler han sig underholdt og den begrænsede tekstmængde gør, at han læser det hele. Han tjekker sin kalender for at se om den pågældende dato er ledig, og noterer at det er den. Derefter trykker han på facebook linket for at tjekke konceptet nærmere ud, og her ser han også at der er en begivenhed, som han trykker ”interesseret” i. Han liker desuden facebook siden, og vender derefter tilbage til sin skoleopgave. For en stund tænker han ikke nærmere over eventet, men løbende kommer der nyt indhold op på facebooksiden og han bliver mindet om at han skal huske at gå ind på websitet for at tilmelde sig. Da han besøger websitet for at tilmelde sig, bliver han opmærksom på at der også er udarbejdet en app til eventet. Han henter app’en og ”køber” sin billet. På app’en opretter han en profil så han er klar til eventet. Han læser hvilke virksomheder der kommer og hvilke jobopslag/praktikopslag de har med. Han tjekker kort ud hvad app’en har af funktioner, så han ved hvad han kan bruge den til på eventet.

128 | 196

Til eventet bruger Simon app’en til at holde øje med programmet. Under pitch-runden stiller han spørgsmål til de mest interessante startups og han prøver i netværksprocessen også at finde hen til dem ved hjælp af app’ens funktion FIND STARTUP. Her falder han i snak med flere spændende repræsentanter fra startup virksomheder og de udveksler deres oplysninger med hinanden vha QR-koderne. Da Simon kommer hjem bruger han endnu engang app’en, denne gang til at finde det scannede materiale fra eventet. Efter en uge har Simon fundet sin praktikplads.

App 5 Finder det hentede materiale efter arrangementet App 4 Finder startup og udveksler informationer

App 2

App 3

Tjekker programmet

Stiller spørgsmål til pitch

App 1 Oprettet profil og undersøger app funktioner Website 2 TIlmelder sig og henter app

Facebook

Liker facebook side

Attention

Får øje på en plakat på skolen

Website 1

Besøger website

129 | 196

Brugerscenarie II - Primær persona Benjamin Benjamin leder efter et studiejob, hvor han kan bruge sin kompetencer. En dag da Benjamin står og kigger flyers og plakater igennem på sit studies opslagstavle bliver hans blik fanget en en lille astonaut der minder ham om et computerspil fra hans barndom. Han har tidligere overvejet, at starte sin egen virksomhed så da han læser man kan blive en del af en startup bliver han interesseret og beslutter at læse mere om eventet. Nederst på plakaten finder Benjamin en QR-kode, så han finder hurtigt sin telefon frem og scanner koden. Koden leder ham ind på websitet. Han kigger hurtigt websitet igennem, men hans øje fanger primært de flyvende objekter på siden frem for selve teksten. Nederst på siden finder Benjamin en app han kan downloade og da han selv koder apps er han nysgerrig på hvad han skal bruge en app til på en jobmesse. For at kunne få et indblik i hvad app’en kan tilbyde bliver Benjamin nød til at oprette en profil. Efter at have kigget app’en igennem beslutter Benjamin sig for, at tilmelde sig eventet. Normalt tager benjamin ikke til jobmesser da han synes almindelige jobmesser er kedelige og at det er svært at gennemskue hvad virksomhederne har at tilbyde.

130 | 196

Derfor vender han tilbage til websitet på sin Mac for at finde ud af hvornår eventet afholdes. Da han ikke har planer d. 17. februar 2017 tilmelder Benjamin sig eventet. Til sidst finder Benjamin Job Rockets Facebookside og liker den. Da datoen nærmer sig går Benjamin igen ind på app’en for at uplade en samling af de projekter han er mest stolt af fra sit studie. Derudover tjekker han hvilke startups der mangler netop hans kompetencer til eventet. Under eventet finder Benjamin sin mobil frem da de forskellige startups begynder at pitche. Han stiller spørgsmål til de virksomheder han kunne se sig selv arbejde hos og liker de spørgsmål fra de andre han finder relevante. Da pitcehene er forbi bruger han funktionen FIND STARTUPS til at finde de startups han er interesseret i og går målrettet efter dem. Flere startups scanner Benjamins QR kode og han håber nogle af dem vil vende tillbage til ham. Efter en uges tid, hvor Benjamin stadig ikke har hørt fra nogle af de startups han var interesserede i, finder han SCANNED INFO og tager selv kontakt til en af dem. n

App 6 Finder det hentede materiale efter arrangementet App 5 App 4 Stille spørgsmål til pitch

Finder startup og udveksler informationer App 2

App 3

Tjekker programmet og deltagende startups

Uplade tidligere projekter

Facebook 1

Website 2

Liker Job Rockets Facebookside

App 1

Tjekker dato og tilmelder sig event

Henter app, opretter profil og undersøger app funktioner

Attention

Får øje på en plakat på skolen

Website 1

Besøger website

131 | 196

Brugerscenarie III - Sekundær persona Kristoffer Kristoffer har sammen med en kammerat fra gymnasiet, Mads, udviklet en app om aktier. De har allerede en software ansat, men da han ikke kan følge med udviklingen har Kristoffer og Mads besluttet at ansætte endnu en medarbejder på deltid. En dag kommer der en mail ind i Kristoffers indbakke fra en afstender der hedder Job Rocket. Kristoffer kan ikke umiddelbart genkende navnet, men bliver interesseret da han ser overskriften DO YOU NEED

AWESOME SKILLS IN YOUR STARTUP JOURNEY? I mailen er der beskrevet

en app, som skal benyttes under eventet, hviket Kristoffer synes lyder som en spændende og ny måde at networke på. Kristoffer følger linket i mailen og kommer ind på Job Rockets website, hvor han i bunden finder appp’en som han henter ned på sin telefon. Han opretter hurtigt en profil og tilmelder sig derefter eventet på websitet. Inden eventet får han en påmindelse, om at han skal huske at uploade materiale til hans profil på app’en. Da de ikke har penge til at printe flotte flyers eller visitkort til eventet bliver Kristoffer lettet over, at han stadig har mulighed for at kunne give rekrutterne noget med hjem. Under eventet bruger Kristoffer app’en til at lede efter rekrutter med nøjagtig de kompetencer de mangler. Han falder i snak med et par stykker og scanner deres QR-koder. Pludselig står den helt rigtige rekrut foran ham og Kristoffer tager en hurtig beslutning om at ansætte rekrutten i en prøveperiode. Efter eventet liker Kristoffer Job Rockets Facebookside, da han synes eventet var sådan en god oplevelse og gerne vil komme igen. n

132 | 196

App 3

Facebook 1

Scanner QR-koder fra rekrutter

Liker Facebookside

App 2

Website 2

Uploader materiale til sin profil

App 1

Tilmelder sig event

Henter app, opretter profil og undersøger app funktioner

INVITATION

Modtager invitation på mail

Website 1

Besøger website

133 | 196

Brugerscenarie IV – Sekundær persona Rikke Rikke modtager en email fra Job Rocket. I mailen bliver hun spurgt om hvorvidt hun mangler kompetencer i form af en studerende IT ingeniør, og om hun i så fald kunne tænke sig at deltage i eventet. Rikke står netop og mangler en medarbejder der kan kode en app til hendes startup. Derfor melder hun tilbage at hun gerne vil deltage. Hun ser at der i mailen også står, at hun anbefales at hente app’en til eventet, da det vil forbedre oplevelsen. Rikke tilmelder sig book.

begivenheden på face-

Herefter henter hun app’en og opretter

en profil. Hun uploader desuden alt sit materiale hertil, da hun er blevet informeret om at der ikke er nogle stande som der traditionelt set er på en jobmesse. Til eventet bruger hun appen når hun falder i snak med nogle interessante rekrutter. Hun synes det er en fed og sjov gimmick at man kan skyde hinanden for at få oplysninger udvekslet i stedet for den traditionelle udveksling af visitkort og andet materiale. Det skaber en unik stemning og fungerer som en god icebreaker. Generelt er Rikke meget overrasket over hvor uformelt eventet formår at være, uden at miste seriøsiteten. Efter eventet har hun fået materiale fra en masse egnede rekrutter, og hun har langt nemmere ved at huske dem end hun plejer, fordi hun kan gå ind og se et billede og en lille beskrivelse af hvem de er. Kort efter eventet har Rikke fået hyret den helt rette medarbejder til sin startup. n

134 | 196

Efter JOB ROCKET Hyrer den rette medarbejder App 2 Udveksler informationer pĂĽ app

App Hentet app og opretter profil

Facebook

Liker facebook side

Attention

Inviteres pĂĽ email

135 | 196

Delkonklusion En mediestrategi er udarbejdet for at appellere til den primære målgruppe. Igennem analyser er det blevet fastslået, at målgruppen skal fanges på Facebook, da de alle er meget aktive på dette medie. Derudover er det mest oplagte sted at fange den primære målgruppes opmærksomhed, på deres uddannelsessted. Mediestrategien kommer derfor til at bestå af 3 hovedkanaler: ¡¡

Plakater der hænges op på de relevante uddannelsessteder.

¡¡

En facebookside samt begivenhed hvor der løbende postes værdiskabende indhold, og reminders om at tilmelde sig eventet og downloade app’en.

¡¡

Websitet som skaber sammenhæng, immersive experience, og giver flere informationer om eventet.

Den sekundære målgruppe inviteres direkte til eventet via email, med en invitation som ligeledes er i tråd med det visuelle univers. I denne email anbefales modtageren desuden at downloade app’en inden eventet. Brugerscenarierne viser at mediestrategiens forskellige steps hænger sammen, og viser at den er med til at opfylde personaernes user goals, samt business objectives.

136 | 196

137 | 196

DEL

138 | 196

Interaktion Dette afsnit vil indeholde: Wordpress som værktøj Det rette tema Websitets opbygning Filtyper Plugins Kritik og refleksion af website

Formål med afsnittet

Formålet med interaktionsafsnittet er, at forklare hvordan websitet er bygget op i CMS systemet Wordpress. Derudover vil der i afsnittet indgå en refleksion og kritik af websitet, som argumentation for de valg der er taget.

139 | 196

Wordpress som værktøj Websitet er udarbejdet i CMS systemet Wordpress. Dét at bygge sit website op i Wordpress har rigtig mange store fordele. Da Wordpress er det mest benyttede CMS system findes der både oceaner af temaer, plugins og support der enten står til fri benyttelse, eller som kan blive dit mod en mindre betaling (ManageWP, 2016). Med Wordpress har man desuden også muligheden for selv at bygge sit website op fra bunden af. Grunden til at Wordpress er blevet benyttet til Job Rocket skyldes netop de mange muligheder som allerede eksisterer. Ved at bruge et tema sparer man ufatteligt meget tid, og man mister ikke sine muligheder for selv at customize hvis man enten køber et tema, eller hvis man selv har forstand på kodning.

Det rette tema

Det blev besluttet at bruge penge på at købe et gennemarbejdet tema til websitet, for i sidste ende at spare tid og få et bedre produkt. Så først og fremmest skulle det rette tema findes. Det udarbejdede mockup blev pejlemærke for, hvad temaet skulle kunne:

• Understøtte onepager • Understøtte parallax • Have stor frihed til customization Herefter blev themeforest.com gennemset for temaer der kunne opfylde kravene. Ret hurtigt dukkede temaet ”TheGem” op, og der var ikke så meget at rafle om – dette tema havde alt hvad der skulle til. Temaet blev købt og opsætningen af websitet kunne gå i gang. Wordpress blev installeret med 1-click-installation direkte i webhosteren. Når temaet installeres bedes man aktivere en række plug-ins så temaet virker efter hensigten. Dog er der tale om rigtig mange plugins, som senere blev sorteret i, da ikke alle var relevante for den endelige løsning.

140 | 196

Næste step var at opsætte websitet. Da der er tale om nogle meget specielle effekter på sitet, er den primært bygget op af sliders, da disse understøtter animationer, er responsive, har parallax og desuden tager højde for SEO på samme tid. At bygge et website op af sliders er muligvis ikke den semantisk korrekte måde at bygge et website op, men dette vil blive uddybet nærmere i afsnittet ”Kritik og refleksion”. Således er siden bygget op:

Temaet understøtter værktøjet ”visual composer” som er en pagebuilder. Dette værktøj gør det både brugervenligt og nemt at bygge websites op. Som man kan se ville ”koden” til samme side se således ud:

Dette er naturligvis ikke alt koden der ligge bagved websitet. Wordpress bygger sine sider op af plugins og [shortcodes] som er en lille kommando der henter de enkelte dele fra disse plugins. Derfor består koden på billedet af mange shortcodes, som i virkeligheden er stedfortræder for et længere stykke kode – det fungerer lidt på samme måde som include tagget i php.

Websitets opbygning

Websitet består af tre primære sektioner. Én sektion med alt indholdet, og ét sektion med footeren

Header

Indhold

Footer

141 | 196

Sektionen med indholdet består af yderligere 7 sektioner, som udgør navigationens sektioner.

Header

5 af disse sektioner består af en slider, som indeholder en form for animeret grafik. Her ses et screenshot af den første sliders opbygning som ses i ”What” sektionen:

#What #Who #Why #When #How #What’s next? #Where Footer Hver af disse sektioner har fået et #id, som gør, at man kan navigere på onepage websites.

142 | 196

Filtyper

Temaet understøtter SVG filer, hvilket man desuden kan hente plugins til såfremt temaet ikke i sig selv understøtter det. Al grafik i sliders er derfor af filtypen .svg. Svg formatet er valgt, fordi det dels fylder mindre og fordi det er vektorbaseret. At formatet er vektorbaseret betyder at grafikken bliver ved med at stå skarpt selv når det skaleres op og ned.

Plugins

Alle sliders er bygget op ved hjælp af plugin’et ”Slider Revolution”. Her har man mulighed for at arbejde med billeder, grafik og tekst, i en timeline. Det er desuden muligt at give alle elementer animationer, actions og parallax. Det smarte ved dette plugin er desuden, at den tekst man indsætter, er mulig at SEO optimere ved at angive om der er tale og en paragraph, en h1 etc.

MonsterInsights er et plugin som gør det nemt og hurtigt at koble websitet op på Google Analytics. Ved at bruge dette plugin kommer der indsigt fra websitets trafik direkte ind på dashboardet – dette gør det meget nemmere for folk der ikke ved noget om Analytics at få adgang til den data de har brug for. Derudover er det en fordel at have det hele samlet ét sted, og hvis man er interesseret i at se de fulde indsigter kan disse stadigvæk findes på Google Analytics. n

Visual Composer er navnet på det plugin, der bruges under opbygningen af sider. Dette plugin følger ofte med i betalte temaer, og gør oplevelsen med både at lave og vedligeholde websites meget nemmere. Foruden at gøre oplevelsen mere intuitiv og visuel, tilbyder den en række funktioner som er meget gavnlige. Herunder ses nogle af disse funktioner:

143 | 196

Kritik og refleksion af website Websitet har nogle semantiske problemer, og er bygget op på en måde der ikke fagligt kan forsvares til fulde. Dette skyldes at størstedelen af websitet er bygget op af sliders og ikke er ”ægte kode”. Går man ind på websitet kommer dette bl.a. til udtryk ved, at teksten ikke kan markeres. Dog skal det siges at en slider er bygget på som et selvstændigt stykke kode, hvor tekstelementer er blevet behandlet ligesom de ellers ville have været (opdelt semantisk efter h1, h2, p etc.), billederne har desuden også alt-tags som de ellers ville have. Men hvordan kan det forsvares at bruge denne fremgangsmåde, velvidende at det ikke er den mest optimale?

Fordi:

Websitet skal ikke at være SEO optimeret. De besøgende på websitet er en

særligt udvalgt målgruppe, og faktisk foretrækkes det, at det kun en denne målgruppe der ser siden. Dette opnås ved at segmentere og reklamere til dem på sociale medier og via deres uddannelsessted.

Løbende vedligeholdelse betyder des-

uden, at det har været nødvendigt at bygge websitet op i et CMS system der var nemt at gå til. Hvis eventet afholdes 2-3 gange årligt, skal tidspunkt og detaljer ændres til hvert event. Dette skal være nemt og overskueligt.

Lille event, lille budget. Hvis IDA skulle

have betalt for at få sitet udviklet havde det været meget dyrere, hvis det skulle bygges op fra bunden. Ved at bruge Wordpress sænkes omkostningerne betydeligt, og universet er, på trods af at der er brugt wordpress, meget unikt.

Der er ingen følsomme data på spil.

Det kræver intet login at besøge sitet, hvis man ønsker at tilmelde sig videresendes man til en 3. part og dermed er der ikke nogle følsomme data der skal beskyttes vha. en stærk kodning. n

144 | 196

145 | 196

DEL

146 | 196

Afrunding Dette afsnit vil indeholde: Konklusion Perspektivering Procesevaluering

Formål med afsnittet

Dette er opgavens afsluttende afsnit. Her vil problemformuleringen blive besvaret i en konklusion, og desuden vil hele konceptet perspektiveres i forhold til, hvordan det kan skaleres op og bruges i andre sammenhænge. En procesevaluering er afslutningsvis tilføjet for at give et indblik i arbejdsprocessen og projektplanlægningen undervejs i projektet. Tak fordi du læste med.

147 | 196

! 148 | 196

Konklusion På baggrund af kvalitativ og kvantitativ dataindsamling er det blevet bekræftet at målgruppen ikke tiltales af den traditionelle jobmesse, da de forbinder disse med at være overflødige, kedelige og spild af tid. Job Rocket er bygget op omkring et visuelt univers, der får jobmessen til at differentiere sig. Stilen underbygger det uformelle format, hvor der er plads til at ”lege” og udvikle sig. Det visuelle univers er bygget op omkring rummet, hvor startups er rumraketter og rekrutter er astronauter. Det indeholder elementer som planeter, stjerner og frit flyvende kaffekopper der boltre sig i et univers, hvor tyngdekraften ingen grænser sætter. Job Rocket gøres appellerende for den primære målgruppe igennem en mediestrategi. Mediestrategien består både af digitale og trykte medier. Den primære målgruppe indfanges ved hjælp af trykte plakater som hænges op på relevante uddannelsessteder herefter ledes de ind på websitet, som ved hjælp af en immersive experience, skal sikre at de bliver tiltalt og overbevist om, at Job Rocket er noget for dem. Job Rocket konceptet er grebet utraditionelt an, ved at udarbejde en app, som nyfortolker måden hvorpå der networkes til en jobmesse. App’en vil gøre det muligt for de deltagende at interagere både før og under eventet.

149 | 196

Perspektivering

Procesevaluering

I indledningen blev det pointeret at jobmesseformatet var forældet, og at målgruppen ikke blev tiltalt af det.

Igennem hele processen er onlineværktøjet Trello benyttet til at give et overblik, og til at fordele arbejdsopgaver over projektperioden. Trello blev inddelt i ugerne 41-50, hvorefter opgaverne er opdelt efter hvornår de har deadline. Derudover er de hver tildelt et label der indikerer om opgaven er færdig (grøn), igangværende (gul) eller ikke påbegyndt (rød). Sidst er der til hver opgave markeret hvem der har ansvaret med enten et D for Diana eller M for Mathilde.

Job Rocket er svar på hvordan messeformatet kan revolutioneres og nytænkes. Der er i konceptet indtænkt en app, som indbyder til en inddragende interaktion både før og under messen. Dét at benytte en app på et event, er meget skalérbart. Hvis man ønsker at få eventets deltagere til at gøre bestemte ting, kan app’en fungere som nudging. Ønskes det at deltagerne skal smide deres affald ud? Så lav en app’ hvor det gøres til en leg eller en konkurrence. Ønskes det at deltagerne snakker med hinanden? Så lav en app’ der kan fungere som icebreaker og giv deltagerne en ”grund” til at snakke sammen. Job Rocket app’en bygger på Augmented Reality konceptet – et koncept der vandt stort indpas grundet ”Pokémon Go” i sommeren 2016. Ved at kombinere omgivelserne med den virtuelle verden, opstår der nye og spændende muligheder, som i høj grad kan være med til at forbedre oplevelsen på jobmessen. Specielt til Job Rocket hvor der ikke er stande til virksomhederne, har det været et gavnligt værktøj at kunne inddrage. Ved at bruge mulighederne fra Augmented Reality er det blevet muligt at finde bestemte personer/startups på messen, ved hjælp af app’en. Alt i alt er Job Rocket en nytænkende måde at afholde jobmesse på. Såfremt app’en blev udviklet og testet, ville konceptet sagtens kunne bruges i andre sammenhænge. En jobmesse behøver ikke at være traditionel for at virke, og den behøver bestemt ikke at være kedelig! Job Rocket er beviset på, at det kan være sjovt at networke. n

150 | 196

Trello er et værdifuldt planlægningsværktøj, da det gør det det nemt at flytte rundt på arbejdsopgaver og markere dem efter ønske. Udover Trelle er der igennem hele projektet er der anvendt lagringstjenesten Dropbox til at opbevare og dele filer. Da casen, som projektet er lavet over, er stillet af virksomheden Happy42 er projektskrivningen foregået hos dem de første par uger. Happy42 har stillet sig selv til rådighed, da de er en del af den sekundære målgruppe. Derudover var det behjælpelige med at finde personer i den primære målgruppe til interviews. Da alt empiri var indsamlet, blev den resterende af projektet færdiggjort uden Happy42. n

151 | 196

Kildehenvisninger Berg-marketing (2016). AIDA: http://www.berg-marketing.dk/komm_modeller.htm [14-11-2016] Bredgaard, T. (2016). Forsker – messer virker bare. Fyens.dk. http://www.fyens.dk/erhverv/Forsker-Messer-virker-bare/artikel/3068446 [25-10-2016] Busch, A. M., Engelby, D., Andersen, G. M., & Larsen, T. 2011, Kommunikation i multimediedesign, Hans Reitzels Forlag Companydating (2016): http://bss.au.dk/samarbejde/eventer/companydating/ [01-11-2016] Danielsen, M. Sociale medier 2015 i Danmark. Socialemedier (2015): http://www.socialemedier.dk/sociale-medier-2015-i-danmark/ [28-10-2016] Djøf (2016). Ledighedstal: https://www.djoef.dk/omdjoef/politikker/undersoegelser/ledighedstal.aspx?sq=ledighedstal [28-10-2016] DNA-design (2014). 10 FIF TIL EN SOCIAL MEDIESTRATEGI SOM SIGER SPAR FEM.: http://dna-design.dk/blog/sociale-medier/10-fif-til-en-social-mediestrategi-som-siger-spar-fem/ [14-11-2016] Haug, Astrid. 2014, Sig du kan li’ mig, Gyldendal Business IDA startup forum (2016). https://universe.ida.dk/ida-startup-forum-and-fair/ida-startup-forum/ [24–10–2016] IDA (2011). Ingeniørobservatoriet: https://ida.dk/sites/prod.ida.dk/files/Ingeni%C3%B8robservatoriet%202011%20ENDELIGT. pdf [31-10-2016] IDA (2016). Ledighed: http://ida.dk/content/ledighed-ingenioerer-og-naturvidenskabelige-kandidater [28-10-2016] IDA (2016). Organisationen: http://ida.dk/ida-star/organisationen [28-10-2016]. Iværksætterindblikket (2016): http://www.ffe-ye.dk/media/784726/ivaerksaetterindblikket.pdf [31-10-2016] Jobtræf. (2016): http://jobtraef.dk/udstiller [26-10-2016]

152 | 196

Jørgensen, A. (2013) Derfor er førstehåndsindtrykket så vigtigt. Videnskab.dk. http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-er-forstehandsindtrykket-sa-vigtigt [25-10-2016] Karrieredagene (2016): http://www.karrieredagene.dk [01-11-2016] Karrieredagene (2016). Messekatalog: http://flipflashpages.uniflip.com/3/16232/126567/pub/index.html [26-10-2016]. Katrinebjerg Karrieredag (2016): http://kdag.au.dk [31-10-2016] ManageWP. (2016) More Surprising Statistics About WordPress Usage: https://managewp.com/statistics-about-wordpress-usage [11-12-2016] Meding, A. (2016) Karrieredagene. Jobeksperten.dk http://jobeksperten.dk/karrieredagene-annette-meding/ [25-10-2016] Meltwater. (2016) Hvornår er det bedste tidspunkt at poste på Facebook? https://www.meltwater.com/dk/blog/hvornar-er-det-bedste-tidspunkt-at-poste-pa-facebook/ [15-11-2016] Studieportalen. (2016). Skydeskivemodellen: http://www.studieportalen.dk/kompendier/afsaetning/skydeskivemodellen [24-10-2016] Stibo Accelerator (2016): http://www.stiboaccelerator.com/ [30-11-2016] Studiemesse (2016): https://sr.au.dk/salg/studiemesse/ [31-10-2016] Studenterrådet. (2016). Studiemessekatalog: https://sr.au.dk/wp-content/uploads/2014/02/APUSS-SR-SM-2016-Brochuremateriale-Komplet-160416.pdf [26-10-2016] Thehub. https://thehub.dk/site/ [24-10-2016] Uddannelses- og forskningsministeriet (2016). Optag 2016 ingeniøruddannelser: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/2016/notat-5-ingenior.pdf [31-10-2016] Wijas-Jensen, J (2014). It anvendelsen i befolkningen 2014. Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=18686&sid=itbef [28-10-2016]

153 | 196

154 | 196

BILAGS MATERIALE 155 | 196

Bilagsoversigt Bilag 1 157 158

Bilag 1.1 Interviewguide til interview med Linda Mostrup Pedersen Bilag 1.2 Transskribering af interview med Linda Mostrup Pedersen

Bilag 2 162

Bilag 2.1 SpĂ¸rgeskema

Bilag 3 168 169 171 174 177

Bilag 3.1 Interviewguide til interview med studerende/rekrutter Bilag 3.2 Transskribering af interview med rekrut Emil Nyborg Bilag 3.3 Transskribering af interview med rekrut Alex Justesen Karlsen Bilag 3.4 Transskribering af interview med rekrut Mikkel Sigaard Clausen Bilag 3.5 Transskribering af interview med rekrut Mathias Schmidt Ă&#x2DC;stergaard

Bilag 4 180 181

Bilag 4.1 Interviewguide til interview med Lasse Chor Bilag 4.2 Transskribering af interview med Lasse Chor

Bilag 5 186 187 188 189

Bilag 5.1 Interviewguide til email interviews med startup virksomheder Bilag 5.2 Email interview med Lotte Birkmose fra Gaest Bilag 5.3 Email interview med Aviaja Borup fra Hopspot Bilag 5.4 Email interview med Kristian Zanchetta fra MineIsYours

Bilag 6 190 191 192

156 | 196

Bilag 6.1 Moodboard 1 Bilag 6.2 Moodboard 2 Bilag 6.3 Moodboard 3

Bilag 1.1 Interviewguide til interview med Linda Mostrup Pedersen

Hvad er formålet med jobmessen? Har I nogle partnere på projektet?

Er det meningen at det er de samme startups eller nye startups der skal deltage i messen fra gang til gang?

Hvad skal de forskellige partnere få ud af samarbejdet?

Har du kendskab til lignende eventer? Konkurrenter?

Hvilken type af startups deltager i messen?

Hvordan er de økonomiske rammer for projektet? (I forhold til et realistisk produkt)

Hvad får de deltagende startups ud af pro jektet? Hvem er inviteret til jobmessen? Skal man inviteres eller ansøge? Er det for alle ingeniørstuderende? Hvor går grænsen for ”tech”? Hvor ofte skal jobmessen afholdes? (hvorfor er den tilbagevendende)

Hvad skal deltagerne få ud af jobmessen (både startups og talenter) Hvad får Happy42 ud af projektet? Forestiller du dig at der bliver nogle udfordringer forbundet med projektet? Rekruttering af talenter, relevante startups etc? Skal hver jobmesse have samme grafiske udtryk og røde tråd, eller skal de promoveres forskelligt?

157 | 196

Bilag 2.2 Transskribering af interview med Linda Mostrup Pedersen

Hvad er formålet med jobmessen? Formålet er selvfølgelige at vi er begyndt at have flere og flere startups i Aarhus – teknologistartups, som har brug for teknologi profiler til at arbejde for dem. Og det er egentlig ikke kun tech-profiler det kan ligeså godt også være marketingprofiler eller kommercielle eller business intelligence. Altså generelt er det studiejobs eller praktikanter fordi de jo ikke har likviditeten til at hyre seniorfolk eller fuldtidsmedarbejdere. Sådan et startup vil jo også tit være bygget op af at du har nogle leads som er founderne og dem de hyrer ind er studentermedhjælpere eller deltids. Den her type af event er blevet afprøvet i København, i må bare ikke tage fat i ham endnu, for det må ikke blive noget med at vi kopierer hans koncept, i må ikke tage fat i ham men i kan kigge på hvad han har lavet, jeg skal nok lige finde linket. Måske skal de faktisk afholde det nu her, så i kan tage over til det? Det vil sige at formålet er jo at de her startups får en platform hvor de kan pitche deres opgaver. Problemet er at de profiler som ikke er entreprenante by heart eller som omgås i miljøet, de ved ikke hvor de skal kigge for det er ikke sådan en type jobs du slår op på au jobbank plus at det er nogen bestemte karakterer du gerne vil have ind i et startup fordi du arbejder på en anden måde end hvis man får et traditionelt studiejob. Og så er der selvfølgelig den uformelle matchmaking mellem dem der søger profiler og profilerne der gerne vil have et studiejob eller praktikantsted. Men også ligeså meget budskabet omkring det – hvad er det der sker i den her startup verden. Ellers kunne du ligeså godt lave en digital platform der gjorde det samme, men eventet gør også at man får et andet buzz omkring det.

158 | 196

Har I nogle partnere på projektet? Den hovedpartner som vi regner med at det skal være er IDA, ingeniørforeningen som har mange af de profiler vi ønsker skal deltage som medlemmer. IDA har nedsat en specifik startup enhed, dvs at de står for at gøre noget for startups for at de også er attraktive for dem som fagforening. Derfor er de selvfølgelig interesserede i at gøre noget for de her startups og sige ”hey, hvis i står og mangler nogle kompetencer så hoster vi den her jobmesse hvor i kan gå ud og komme i kontakt med de mennesker i søger”. Den anden del er at de har alle medlemmerne der er interesserede i dem, og dem har de også direkte adgang til. Så hvis IDA er den primære afsender smitter der enormt meget brandingværdi af på dem. Happy42 er derfor lidt usynlige i det her og har ikke noget behov for at hoste det, det gør ikke noget for vores brand men det gør noget for deres. Derfor er det også dem (hvis det går igennem) der kommer til at betale for at det kommer til at ske. Så IDA er partner, INCUBA her i huset er partner, fordi de gerne vil ligge sig i smørhullet af at være centeret for innovation i Aarhus og være dem der bygger bro imellem virksomheder og startups og talenter. De vil gerne være det hele og vil gerne have nogle eventer som giver noget genlyd i miljøet og at folk kommer herned og ved at det er her det sker og der er også nogle fede lokaler de tilfældigvis kan bo i som startup så derfor giver det rigtig god mening for dem at være host på det. Så vil #AARSOME være en community partner, de har jo adgang til miljøet. Så det er de 3 der vil være nøglepartnerne på det. Og så er der IT vest og Katrinebjerg som jo også

på en eller anden måde skal være med på projektet men mere i form af at kommunikere det ud til deres studerende. De er jo også meget interesserede i at bringe deres studerende tættere på erhvervslivet og tættere på det her startup miljø som de ved begynder at røre mere og mere på sig. Det er jo sådan nogle partnere som ikke har en kommerciel interesse men mere organisationer som har et eksistensgrundlag der siger at de skal gøre noget for den her type målgrupper. Hvilken type af startups deltager i messen? Tech-startups – altså nogen som er centreret omkring teknologi. Så vi tager ikke fx gourmiddag som leverer frokost, det er ikke den type startups vi skal have. Vi skal have den type startups hvor teknologi er kernen af det de laver – men hvad for en vej de så går ud af det kan jo være mange forskellige, også dem i nu har set været på #AARSOME profilen – det vil typisk være dem. Så dem vi ser til messen vil være dem der har brug for nogle ekstra kompetencer men som ikke har råd til at hyre. Sådan nogle som Spiir, Rune Mai, han har nok haft 4-5 stykker af de IT og produktudviklerdrenge som vi har haft med til vores hackathons som studentermedhjælpere. Han giver dem en god timeløn og har også i sinde at højne deres løn i takt med at de udvikler sig, men han siger også at det er enormt værdifuldt for ham at få dem ind i en tidlig fase fordi vi kan være med til at udvikle dem i den retning vi gerne vil have at deres kodesprog skal styrkes og vi kan se om de passer ind i kulturen. Så hvis i skal have nogen ind og snakke med, der er Spiir måske meget i et later stage men i kan prøve at tale med ham om det her med at få studerende ind og hvad er det man får ud af det, for de har prøvet processen. Hvem er inviteret til jobmessen? Umiddelbart så tror jeg det bliver åbent, så vi laver måske 100-125 pladser først til mølle.

Vi laver sikkert et krav så der ikke kommer 125 profiler fra ASB så lidt ligesom et hackathon der er 30 pladser til kommercielle, der er 80 til de tekniske og 20 til det her så der er en balance. Det nytter ikke noget at hvis alle søger tekniske profiler så står vi med 125 marktetingprofiler. Så jeg tror at vi går relativt bredt ud og så skal man bare få sin billet hurtigst muligt. Hvor går grænsen for ”tech”? Det er svært, det kan ligeså godt være at det er mekanisk teknologi at de har brug for nogle kompetencer. Det skal ikke være dem der er dominerende, men der må godt være 1 eller 2 med. Tendensen er at de ofte mangler tekniske profiler men det kan også sagtens være at de mangler en marketingprofil. Tit har de teknisk stærke ikke en pind begreb om marketing så de vil søge en martketingprofil da de ikke kommer i det miljø. Vi kan jo se på de startups der kommer ind, hvem er det de mangler og så kan vi lave en balance i forhold til hvad det er for nogle profiler vi skal rekruttere. Så det vil være en kombination af marketing/ kommunikation/kommerciel og teknisk. Jeg vil nok sige 35% marketing, 65% tech. Så begge dele vil være der, men mainfokus vil være teknologi- og ingeniørstuderende. Hvor ofte skal jobmessen afholdes? Det er svært at sige hvor tit, men umiddelbart vil jeg nok starte med at sige to gange om året. Hvis det så giver mening, så øger vi frekvensen. Jo mere uformelt jo bedre – det må ikke være ligesom AU karrieremesse hvor der er stande og alt muligt. Man screener de her startups der skal pitche og laver et cool setup som er fedt at træde ind i. Matchingen sker så bagefter at de her startups har pitchet. Så det er ligeså meget networkingen i det der er det vigtige, hvor man får lov til at se folk an på en anden måde. Det kan også være at vi prøver i 2. Version at tænke et element ind og give mulighed for at

159 | 196

se folks evner komme i spil fx hvis en profil er god i CSS så får startupvirksomheden mulighed for at sidde med den studerende og se hvad han/hun kan. Altså prøver at skabe et lidt mere dynamisk format frem for sådan den klassiske. Men der er vi jo så ikke helt nået til endnu. Er det meningen at det er de samme startups eller nye startups der skal deltage i messen fra gang til gang? Jeg vil nok hellere have det er nye, altså en kombination at der gerne må være nogle gengangere som stadigvæk søger, hvis de er spændende at have med, men det må også gerne vise, at vi har et flow i det og at nu har første batch fået rekrutteret dem de skal og nu kommer de næste som har brug for det så der sådan en cyklus i det. Har du kendskab til lignende eventer? Konkurrenter? Danske Bank har sponsoreret en digital platform, The Hub, som egentligt lidt fordre det samme, men som der aldrig rigtig er kommet gang i. Altså fordi igen, det kræver enorm meget at få en digital platform til at fungere fordi begge parter skal viden den er der og begge parter skal gøre brug af den. Så man kan se der ikke er særlig meget liv i den og at den ikke altid fungere, og det er derfor et fysisk event bare altid spiller. For dem som virkelig er interesseret. Hvordan er de økonomiske rammer for projektet? (I forhold til et realistisk produkt) I og for sig, hvis vi for sådan nogle som IDA på, så vil de jo gerne have noget branding ud af det som vejer til. Så folk vil kunne huske, at det her var IDA der var partner på det. Altså jeg vil hellere sige, at med de ting der er listet op er realistiske at alle sammen kommer med. Altså selvfølgelig skal vi ikke have et eller andet kæmpe scene banner der koster 10.000 at producere. Altså Realistisk på den måde. Men egentligt at tænke hele paletten

160 | 196

ind så der er noget holistisk i forhold til de brand elementer vi trækker ind og så det kan genbruges. altså så der er noget genkendelighed, så det netop ikke stikker i 100 forskellige retninger fordi jeg lige har siddet og lavet lidt her og lidt der. Og egentlig på den måde at sige hvis vi har kørt det tre gange, at idelet set vil vi køre det tre gange og så vil vi sige til IDA at nu varetager I det for eftertiden. Så nu kan jeres team gå ind og varetage det. Vi har allerede lavet hele køreplanen, marketingpakken ligger her, det er egentlig bare at bruge den recipi, og så køre igen. Skal hver jobmesse have samme grafiske udtryk og røde tråd, eller skal de promoveres forskelligt? Det kan godt være man kan lave et tweek, og så sige at det giver mulighed for enten at vi lave et farveskift, hver gang vi skifter så der er noget så man kan sige okay det er den næste del, det er ikke den samme vi kigger på, men jeg tænker ikke det skal ændres. Man skal kunne genbruge de ting der er trykt. Altså så roll-ups, det giver ikke mening at de skal til at printes på ny. Så hellere det er noget der kan genbruges. Forestiller du dig at der bliver nogle udfordringer forbundet med projektet? Rekruttering af talenter, relevante startups etc? Jeg tror udfordringen bliver at man får lavet det der lidt skæve twist, så det netop ikke bare bliver en traditionel jobmesse. Den skal vi have tænkt ordentligt, altså hvordan formatet skal være. Og lige så meget, altså der er det visuelle udtryk, selvom det kun er visuelt, gør det også rigtig meget for hvad er det for noget vi egentlig dukker op til her. Hvor ligesom Aarsome har en rigtig god appeal. Når man ser det ser det kreativt ud, det er ikke sådan noget stift kedeligt traditionelt AU carrer ting. Så jeg tror bare det er vigtigt, at vi får lavet det her brand omkring det, som siger at det her er noget andet, og det er en anden verden og det er en anden verden at rekruttere i, det er en anden måde at arbejde

på og det er nogle andre profiler vi søger. Hvad får Happy42 ud af projektet? Vi får en god relation til de partnere vi gør det for. I bund og grund i de ting vi laver vil vi gerne være tæt på miljøet og vi vil gerne være tæt på virksomheder og alle interessenterne og her er det bare en rigtig god måde at holde sig tæt på miljøet på. Altså det vil sige, at vi ikke har behov for at få klasket Happy42 op på noget print, fordi det er den menneskelige relation der betyder noget for os og at det er at vi har alle de mails i vores kartotek. Vi får opbygget en database, lige som vi gør til hackathon, hvor vi kan sige, fint nok nu har vi de har 200 profiler der egentlig var nede sidste år og får at find tech-jobs. Måske vi skulle bruge dem i en anden henseende. Så for os er det jo relationsbygning til alle de her folk, lige så vel som startups. Og plus så bliver vi jo set på som dem der gør noget for miljøet og får det til at ske.

dan er det egentligt at arbejde i et startup, for det kan du ikke læse ud fra et job opslag. Og mængle med folk der måske allerede har et job ved et andet startup, eller andet andet, så netværk er jo også ret vigtigt. Så det skal jo netop heller ikke være sådan at man sidder på en stol fra 16 til 20 og ikke snakker med andre. Altså det skal jo lige så meget være at man lærer de andre at kende som er der at vi gerne vil fordre, men det afhænger formatet jo så også af. n

Så hvor at what’s in it for me, fremstår ikke super stærkt. Altså folk vil sige mega fedt i gør det, at I bare gør sådan noget, altså får det til at ske. Og selvfølgelig har vi noget økonomisk ud af det, fordi der er nogle der hyrer og til det, men vi siger jo også at det er fordi der er nogle der har brug for det, så derfor vil vi gerne gøre det. Og det er sådan god karma der falder tilbage i andre henseender. Hvad skal deltagerne få ud af jobmessen (både startups og talenter)? Det vil nok også være nogle af de deltagere der kommer, der finder ud af, hold da op den her startup-verden var måske slet ikke for mig, eller hold da op er det sådan her det er. Så det er jo lige så meget sådan en appetizer på, hvad er startup miljøet for noget, for lad hver med at forvente at man går ud og får dig et traditionelt studiejob. Du får meget mere ansvar, du får meget mindre styring af opgaver, du skal selv skulle kunne tage enormt meget ansvar for hvad du laver og det er en god måde at få fortalt det budskab om hvor-

161 | 196

Bilag 2.1 SpĂ¸rgeskema

162 | 196

163 | 196

164 | 196

165 | 196

166 | 196

167 | 196

Bilag 3.1 Interviewguide til interview med studerende/rekrutter

DEL 1 – personlige spørgsmål Hvad hedder du? Hvad studerer du? Hvilke sociale medier bruger du – gerne i listet rækkefølge Hvilke devices bruger du – gerne i listet rækkefølge Hvad er dine 3 favorit-apps? Hvilket styresystem bruger du på pc og mobil? Vil du nævne dine 3 favoritbrands (indenfor alt) – du må også gerne sætte ord på hvorfor de er dine favoritbrands Hvad laver du i din fritid? DEL 2 – spørgsmål om jobmesser Er du jobsøgende? – Praktik, studiejob Kunne du forestille dig at arbejde i en startup virksomhed? Hvorfor kunne du godt tænke dig at arbejde i en startup virksomhed? Har du deltaget i nogen karrie/jobmesser ? (ja) Havde du forberedt dig inden? Hvordan? Hvad ville du have ud af at deltage?

168 | 196

Følte du at du fik det ønskede udbytte af messen? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad gjorde du for at networke til messen? Kunne du lide denne form for jobsøgning? Tog du noget materiale med hjem fra messen? (nej) Kunne du tænke dig at deltage i en? Hvad skulle der til før at du ville deltage i en? Hvis vi forestiller os at du skulle deltage i en jobmesse med en masse startup virksomheder, hvilke informationer ville du så gerne have på forhånd? Kan du forestille dig at du ville have brug for nogle informationer under selve messen? Hvilke kriterier ville du kigge på hos en startupvirksomhed, hvis du skulle søge et job hos dem? Hvad synes du om den traditionelle networking-del af en messe? Er der en måde man i din optik kan gøre networking mere spændende? Hvor kigger du normalt efter studiejob/praktikplads?

Bilag 3.2 Transskribering af interview med rekrut Emil Nyborg

DEL 1/2 Hvad hedder du? Emil Hvad studerer du? Informations og kommunikationsteknologi 5. semester Hvilke sociale medier bruger du – gerne i listet rækkefølge Snapchat, Facebook, Four Chan Hvilke devices bruger du Smartphone, computer Hvad er dine 3 favorit-apps? Snapchat, soundcloud Hvilket styresystem bruger du på pc? Windows 10 Vil du nævne dine 3 favoritbrands (indenfor alt): Suit, rasperry pie Hvad laver du i din fritid? Lidt styrketræning, ellers nørdede ting – programmere ting. Hvad er det for nogle ting du programmere? Ting til mig selv. Har hacket lidt.

169 | 196

DEL 2/2 Er du jobsøgende? Nu er jeg jo i praktik. Ja selvfølgelig. Har du et studiejob? Nej Kunne du godt tænke dig det efter praktikken? Ja Kunne du forestille dig at arbejde i en startup virksomhed? Ja Hvorfor kunne du godt tænke dig at arbejde i en startup virksomhed? Man kunne håbe på at de var lidt mere entusiastiske end en mere traditionel virksomhed og måske gik lidt mere ind i og ind for det de lavede. Har du deltaget i nogen karrie/jobmesser ? Ja men det er lang tid siden. I gymnasiet. Var det noget du havde forberedt dig på inden? Ja det skulle man. Man skulle vælge et eller andet antal ting man gerne ville høre om. Hvad hvis du skulle til en jobmesse nu, er der så nogle ting du ville forberede dig på nu? Det ved jeg ikke. Hvis jeg vidste der var et eller andet firma der kom og måske var interesseret i kunne det godt være relevant at læse om dem inden i stedet for at gå helt blankt ind til det. Hvad skulle der til for at du frivilligt ville deltage i en jobmesse? Ja. Det ved jeg ikke. Jeg tror at så snart det var spændende nok altså hvis det var et eller

170 | 196

andet der var inden for mine interesser eller nogle virksomheder der havde brandet sig godt. Det gør i hvert fald chancen for at jeg har lyst til at komme større. Men hvad tænker du så hvis det er startupvirksomheder der ikke et brandet så godt, så kender man dem måske ikke på forhånd. Kunne du godt finde på at deltage alligevel og bruge tid på at sætte dig ind i hvad det er for nogle virksomheder? Ja det tror jeg. Hvis jeg synes de arbejdede med noget spændende Hvilke tiltag kunne du bruge under selve messen? Altså til nogle messer er der noget hen mod et foredrag så hvis de har noget mere fast at fortælle om så synes jeg også det er en meget god måde at gøre i stedet. Hvilke kriterier ville du kigge på hos en startupvirksomhed, hvis du skulle søge et job hos dem? I sidste ende ville det vigtigste være at det var et emne jeg interesserede mig for. Men løn og arbejdstider er jo også vigtige. Hvad synes du om den traditionelle networking-del af en messe? Helt fint. Er der en måde man i din optik kan gøre networking mere spændende? Jeg er helt fin fan af den gamle måde at gøre det på. Men man kan jo tage det med som man laver, så hvis man laver robotter så tager man robotterne med, hvis det er websiter så vis nogle eksempler Hvor kigger du normalt efter studiejob/ praktikplads? Netværk. Netværk igennem LinkedIn. n

Bilag 3.3 Transskribering af interview med rekrut Alex Justesen Karlsen

DEL 1/2 Hvad hedder du? Alex Hvad studerer du? IKT ingeniør - Informations og kommunikations teknologi Hvilke sociale medier bruger du – gerne i listet rækkefølge Facebook Instagram Snapchat LinkedIn Hvilke devices bruger du – gerne i listet rækkefølge Både min Mac og min iPhone, det er sådan set det tror jeg. Arbejdsrelatereret så er det jo klart min Mac Book ellers så er det min iPhone.

Vil du nævne dine 3 favoritbrands (inden for alt) – du må også gerne sætte ord på hvorfor de er dine favoritbrands Favorit brands lige frem. Jeg har en helt masse Nike, men det er nu mest fordi jeg har arbejdet i en sportsbutik, og så har fået det billigere derigennem. Så det er meget sportsvarer. Det har altid været asics løbesko f.eks. Ellers så er Apple deviceses noget jeg render og samler en hel del på, eller gopro udstyr, det er noget jeg samler en del på. Hvad laver du i din fritid? Jeg spiller meget håndboldt og ellers går jeg i fitnesscenter og træner. Ellers er det at gå ud og drikker øl med drengene.

Hvad er dine 3 favorit-apps? Jamen jeg tror gerne jeg sidder og scroller lidt på instagram når jeg sidder og ikke lige kan finde ud af hvad jeg skal lave. Eller Facebook. Men jeg tror ikke lige jeg har tre kan komme på. Jeg har de to jeg bruger meget. Hvilket styresystem bruger du på pc og mobil? Mac OS X

171 | 196

DEL 2/2

sit egent op, at jeg ikke har deltaget i noget.

Er du jobsøgende? – Praktik, studiejob Lige nu har jeg jo forholdsvis lang tid tilbage af min uddannelse. Jeg har et år efter praktikken her.

Hvad skulle der til før at du ville deltage i en? Det skal nok være en nærmere tidshorisont. Og så handler det jo også om at få det at se, nu har jeg jo kun set det oppe på studiet, jeg ved ikke hvor man ellers reklamere med det hvis jeg nu var andre steder.

Har du noget studiejob lige nu? Lige nu er jeg i praktik hos Grundfoss, så det kan man godt sige jeg har, da de snakker om at forlænge det til et studiejob når praktikken er slut. Det er stadig lidt i det uvisse, men formentlig ja. Ellers kan jeg få mit gamle job hos Intersport tilbage. Kunne du forestille dig at arbejde i en startup virksomhed? Ja, det kunne jeg godt. Helt sikkert. Hvorfor kunne du godt tænke dig at arbejde i en startup virksomhed? Jeg tror det er lidt de opgaver jeg har fået her. Egentlig er jeg jo i praktik hos Grundfoss og ikke her, hvor jeg jo bare en skrivebordsplads, for der er lidt langt til Bjerringbro hver dag. Og så nogle af de opgaver vi har siddet med er meget innovative, tænk ud af boksen og prøve noget af opgaver. Hvilket det sikkert også vil være i en innovationsvirksomhed, man ved jo ikke helt hvad det skal ende med og bringe med sig. Jeg har altid haft et eller andet drive og ønske om virkelig at have ens egent, hvor man ikke har en arbejdsskiver der står over en. Så man selv kan tage projektet i den retning man har lyst til. Har du deltaget i nogen karrie/jobmesser? Ja, tilbage i gymnasiet. Jeg har hørt om den nede på Navitas med nogle startup virksomheder der kommer. Men der er så lang tid til at jeg er færddig, og jeg ved at efter det år jeg har været i praktik her, så er jeg færdiguddannet og så er der et halvt år inden jeg skal læse videre til en kandidat. Så for mig er det så langt ude i fremtiden før jeg lige som begynder at tænke på om der kan være noget og begynder at starte

172 | 196

Hvis du nu skulle til en, hvordan ville du så forberede dig? Jeg går ud fra at der er en liste over virksomheder man kan se der stiller op til det her der allerede er startup. Og så ville jeg naturligvis læse en kort beskrivelse af nogle få af dem, se hvad der lyder mest spændende og stille nogle spørgsmål til hvad de har gjort i praksis og hvilke erfaringer de har med startups. Stille nogle spørgsmål om, hvad det vil sige at arbejde i en startup. Hvis vi forestiller os at du skulle deltage i en jobmesse med en masse startup virksomheder, hvilke informationer ville du så gerne have på forhånd? Ikke umiddelbart. Kan du forestille dig at du ville have brug for nogle informationer under selve messen? Jeg tror umiddelbart, at noget jeg godt kunne tænke mig var at der måske kom nogle oplæg om hvad det vil sige at starte op og hvad de har gjort af erfaringer. Eller hvor man måske hiver 2-3 virksomheder frem så de fortæller hvordan de har gjort det, hvor de måske har gjort vidt forskellige ting for at komme til det sted de er i dag. Både nogle der er sprunget ud af en anden virksomhed ved at have siddet i et job og så taget nogle idéer sig med ud og så nogle der er kommet lige fra studiet. Så man kan høre lidt af begge sager, og se hvad der er af muligheder. Og så selvfølgelig efterfølgende standene man kan gå rundt til og høre og stille de spørgsmål, da det jo ikke er altid man lige får rakt hånden op og får stillet de spørgsmål

når man har siddet der i plenum når der er mange mennesker og der er garanteret rigtig mange der har spørgsmål. Hvilke kriterier ville du kigge på hos en startupvirksomhed, hvis du skulle søge et job hos dem? Jeg ville kigge efter nogle produkter eller leverancer der er inden for mit kompetenceområde selvfølgelig hvor der lyder til at være et spændende drive og et engagement for at køre det. Måske et sted hvor man kan se at man selv passer ind i et udadvendt miljø, hvor der er plads til at tænke store tanker, og tænke ud af boksen. Så bare fordi man har det her koncept betyder det ikke at man ikke kan dreje den lidt, hvis det giver bedre mening. Der skal være plads til at man kan udforske andre områder af lige præcis den niche de har kastet sig ud i. Hvad synes du om den traditionelle networking-del af en messe? Nu har jeg jo ikke deltaget i så mange, men jeg har ikke det helt store imod det her stand system, hvor man går rundt og snakker. Jeg kan se for nogle kan det måske være lidt vanskeligt, det her med at rent faktisk turde at stille spørgsmålene. Men nu har jeg selv stået ved sådan nogle stande, det har været i praktikken her, hvor jeg har skulle stå med nogle tekniske detaljer og skulle stå og forklare foran, jeg ved ikke, 150 menneske og så i løbet af sådan en dag. Så jeg har ikke selv sådan en barriere der gør det svært at gå hen og snakke med folk. Er der en måde man i din optik kan gøre networking mere spændende? Ja, for der bliver jo den der med at man står og fisker ”skal I ikke hen og høre om det her” eller et eller andet ikke, og folk alligevel ikke kommer derhen. Man kunne måske lave det som en labyrint så man skulle forbi dem, sådan et IKEA-agtigt mønster, så man skal se alting. Det er pisse nederen, men man ender jo alligevel med at købe dobbelt så meget. Så hvis man tænker konceptet ind i det ville

man måske se og høre dobbelt så meget. Bare det, at man kommer hen og ikke nødvendigvis stiller sine egne spørgsmål, men at man høre andre snakke derhenne. Så man kan stå bagved og lytte. Jeg tror i hvert fald at udbyttet kan være større på den måde. Hvor kigger du normalt efter studiejob/ praktikplads? Jeg kiggede her (Stibo red.) til at starte med, for at se om det var en mulighed. Og så var Grundfoss på besøg den dag og Kim derindefra spurgte så om jeg havde lyst til at de kom med til praktiksamtalen. Og så endte det med at jeg fik praktikplads der i stedet for. Ellers ville jeg række ud til mine kontakter. Folk der arbejder forskellige steder. Det vil være mit netværk jeg trækker på. Og det er så først efterfølgende jeg har fundet ud af at LinkedIn, egentlig er en god platform til at søge det her og har først fået det (en profil red.) efterfølgende. Hvordan fandt du frem til Stibo? Kim var ude og holde et oplæg på min fars arbejdsplads. Min far fortalte så om det oplæg her og det koncept de havde hernede med den accelerator og spurgte om det ikke var værd at søge det, da det lød super spændende. Jeg havde lidt problemer med at søge praktikplads, hvor jeg vidste arbejdsopgaverne var givet på forhånd at så skulle man sidde og lave den og den og den opgave, jeg ville gerne søge noget der var mere udforskende og hvor jeg slev kunne være med til at definere og drive det, med det større ansvar selvfølgelig. Og så skrev jeg en mail til Kim, om de havde noget og om det var muligt at komme ud og se stedet bare og så skrev han ja, du kan komme til samtale i overmorgen og så var Grundfoss der. Det gik stærkt derfra, for når man først har vand på møllen, så begynder den jo at køre. n

173 | 196

Bilag 3.4 Transskribering af interview med rekrut Mikkel Sigaard Clausen

DEL 1/2 Hvad hedder du? Jeg hedder Mikkel Sigaard Clausen Hvad studerer du? Jeg læser til Cand.polyt i teknologibaseret forretningsudvikling på Aarhus Universitet i Herning. Hvor langt er du på uddannelsen? Jeg er lige startet på 1. Semester, men har læst noget lignende som bachelor. Hvilke sociale medier bruger du? Twitter, Instagram, facebook, snapchat og youtube. Hvilke bruger du mest tid på? Det er nok facebook tror jeg Hvilke devices bruger du? Min telefon – smartphone, og min computer. Jeg er mest på computer. Hvad er dine 3 favorit-apps? Jeg lytter ret meget til podcasts, så podcast-appen. Slack bruger jeg også ret meget, fordi jeg er en del af en virksomhed som er med i et samarbejde kaldet IFH og det går ud på at facilitere nogle skrivebordsprojekter som kommer fra nogle virksomheder, hvor vi prøver at få dem lave til nogle virksomheder, der startede ud som et skoleprojekt, og den måde vi kommunikerer med dem på er igennem slack-kanalen.

174 | 196

Hvad er det for nogle podcasts du hører? De sorte spejdere, noget fra radio24 der hedder ”bæltestedet” med Simon Juul og så hører jeg hjernekassen. Så det er både for underholdning og læring? Ja, det er det. Hvilket styresystem bruger du på pc og mobil? Windows og IOS Vil du nævne dine 3 favoritbrands (indenfor alt) – du må også gerne sætte ord på hvorfor de er dine favoritbrands Jeg kan ret godt lide Tesla og specielt det nye de er ved at skabe i form af deres opkøb af solar city og det fede er at de vil bygge et helt økosystem omkring det sådan at der er et bedre alternativ. Det er sådan lidt en applemodel bare i forhold til biler og elektriske drivmidler i stedet for fossilt brændstof. Så det er en ret fed måde de gør det på. Google er også ret nice fordi alle de beslutninger de tager er datadrevet og det vil sige at de altid har en form for empiri i de ting de gør og har også en nice vision ”don’t be evil” fordi de anerkender at de har så meget magt eller at de kunne have så meget magt men prøver at lade være med at bruge det ondt Hvad laver du i din fritid? Jeg er som sagt en del af en virksomhed og når jeg har sådan rigtig fritid, så kan jeg godt lide at tage ud i naturen og tage en overnatning der, eller gå en meget lang tur sammen med nogle venner.

DEL 2/2 Er du jobsøgende? – Praktik, studiejob Ikke lige nu nej, jeg har som sagt både virksomheden, praktik og så har jeg et studiejob hos et webbureau hvor vi sidder og arbejder på webshops. Kunne du forestille dig at arbejde i en startup virksomhed? Ja det kunne jeg sagtens, og jeg er jo allerede i det lige nu, bare som ejer af virksomheden. Men der er nok forskel på at være ansat og på at være medejer i en virksomhed? Ja, det er der jo nok, men jeg tror det er meget den samme mentalitet, men stadigvæk på andre vilkår Hvad er det du godt kan lide ved en startup virksomhed? At man er nødt til at fejle på en eller anden måde. Altså forstå mig ret – det er sjældent at man har en startup virksomhed hvor den idé de startede med i garagen og at den bliver udført til dét. Jeg tror man kan lære meget af startup virksomheder fordi de også lærer meget ved at prøve en hel masse af for at finde ud af whatever sticks. Så derfor er man nødt til at fejle for at finde ud af hvad er det der virker og hvad er det der ikke virker. Jeg ser det lidt som en lille sandkasse hvor man kan prøve en hel masse ting af, og lege. Har du deltaget i nogen karrie/jobmesser? Ja, en enkelt gang, noget i Aarhus. Det var lidt noget pjat.

Hvor meget ville der så skulle til, for at få dig til at komme på en jobmesse? Altså hvis jeg valgte at tage af sted – og det tror jeg så ikke jeg ville, bare lige for at få det på det rene – fordi det er en oldschool måde at gøre det på og man ender med at være en sild i tønden hvis man kan sige det. Den personlighedstype jeg er, tror jeg ikke er den som virksomheder søger efter på en jobmesse. De søger jo ofte en helt speciel profil. Tror du ikke det ville være anderledes på en jobmesse med startupvirksomheder? Jo, det vil helt sikkert være derhen af. Jeg tror selv at jeg ville lægge det meste af mit arbejde i den proces i at kontakte dem direkte og bruge netværket på den måde. Men hvis jeg endelig skulle afsted og havde et mål med det, så ville jeg forberede mig inden. Finde ud af hvad for nogle virksomheder der kommer, hvilken historie har de og hvad søger de efter. Det er lidt et spørgsmål om hvor godt man har styr på selve netværksdelen eller om man har behov for hjælp til det i form af sådan en jobmesse. Det vil man jo selvfølgelig tage i situationen og vurdere, er det tiden værd? Men jeg tror da helt sikkert ikke at det kan skade, og nu er jeg også typen der bare gør noget

Hvad var det i forbindelse med? Jeg tror bare at det var en jobmesse hvor virksomhederne kan have en stand og så kunne man snakke med dem og man kunne få kigget sit CV efter hvis man ville det. Havde du forberedt dig inden eller var det noget du bare havnede i? Ja det var lidt tilfældigt

175 | 196

Kan du forestille dig at du ville have brug for nogle informationer under selve messen? Ja, på en eller anden måde. Jeg synes generelt at der er ret dårlig adgang til informationer. Jeg er ikke typen der gider at rende rundt med programmet i hånden, men hvis jeg havde det på telefonen så kunne jeg godt overskue det. På den måde vil det være nemmere lige at tage det frem og pakke det væk igen. Har du nogle forslag til hvordan man kunne forbedre selve formatet på jobmessen? Lidt inspireret af at jeg har været lærling tidligere ved Danfoss og jeg skulle til jobsamtale der sad vi og legede med LEGO som en gruppeøvelse – vi var to lærlinge som havde søgt lærlingeplads og så nogle kontorelever. Så skulle vi prøve at løse en umulig opgave og der stod en helt ring omkring os, og vi havde den her specifikke opgave og specifikke tid, som var alt for lidt, og vi havde ikke alle de ting vi skulle bruge til det – for ligesom at se hvordan vi ville håndtere det og om man begyndte at råbe af de andre. Så det tænker du at man godt kunne tænke ind? Ja, altså i stedet for bare at stå og snakke så lave noget hvor man gør noget. For man kan sige hvad som helst når man bare står og snakker Hvilke kriterier ville du kigge på hos en startupvirksomhed, hvis du skulle søge et job hos dem? Jobbet selvfølgelig. Men det er klart også det vigtigste. Der er det her tradeoff og jeg ville personligt hurtigt acceptere det der tradeoff mellem god løn, pension, alle de der klassiske ting ved et klassisk arbejde, altså et 8-4 arbejde, kontra en spændende startupvirksomhed der siger kapow lige om lidt så jeg har meget meget få krav i forhold til det, men en ejerandel kunne være fedt alt efter hvor langt de er i processen

176 | 196

Hvad synes du om den traditionelle networking-del af en messe? Jeg har det fint med at gøre det når jeg er der men det er ikke noget jeg sådan gør målrettet Tænker du at man får noget ud af de samtaler der opstår? Nej ikke rigtigt, det er ikke sådan at jeg tænker ”nå ja så fik jeg dét ud af den samtale og det kan jeg bruge sådan og sådan” jeg tror det ryger om og bliver lagret i langtidshukommelsen. Er der en måde man i din optik kan gøre networking mere spændende? Det skulle så netop være at lave et eller andet workshop halløj. Hvis man ved på forhånd at det er en virksomhed som man gerne vil snakke med, så kan man komme ind og lege med dem til den workshop. Så kan man lave noget relevant så hvis man er en software virksomhed så et to timers hackathon Hvor ville du kigge efter et job næste gang du skal ud og søge? Jeg ville starte med at spørge i den inderste ring altså de folk der er tætte på mig og hvis der er noget der bider på krogen der ville jeg helt sikkert bruge min energi på at forfølge det. Men ellers så en hurtig søgning på nettet i lokalområdet, ligeså snart det kommer længere væk end lokalområdet vil jeg sige at det er mere perifert.

Bilag 3.5 Transskribering af interview med rekrut Mathias Schmidt Østergaard

DEL 1/2 Hvad hedder du? Mathias Hvad studerer du? IKT ingeniør - Informations og kommunikations teknologi og jeg er i gang med min bachelor. Hvilke sociale medier bruger du – gerne i listet rækkefølge Jeg bruger udelukkende min Facebook. Hvilke devices bruger du – gerne i listet rækkefølge Telefon, computer, tablet, tv you name it. Jeg sidder rigtig meget foran computeren, det er jo trods alt det jeg sidder og studerer. Hvis jeg ikke har den ved mig, så bruger jeg telefonen, og hvis jeg sidder derhjemme og skal caste et eller andet så bruger jeg tablet’en. Det er nok mest computeren, så telefonen og så tablet’en, men meget det hele. Hvad er dine 3 favorit-apps? Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg tror jeg går mest ind på sider, jeg tror ikke jeg bruger så meget apps egentlig. Hvad bruger jeg hvis det er? Vejret. Det er nok radio appen jeg bruger mest, mobile play, ellers sådan noget messenger og noget fodboldstatus, spotify. Jeg ved godt det var top tre, men nu nævner jeg bare i flæng. Facebook, bold.dk og Forza hedder de to. Så bruger jeg en til at styre lyden på min telefon der hedder sound about og det var nok det.

Hvilket styresystem bruger du på pc og mobil? På mobilen er det Android, og computeren er det Windows og min tablet er IOS Vil du nævne dine 3 favoritbrands (inden for alt) – du må også gerne sætte ord på hvorfor de er dine favoritbrands Inden for IT er jeg nok en Google mand, hvis det sådan er arbejdsrelateret. Der er de jo bare fantastiske. Man har selvfølgelig nogle tøjmærker man hellere vil gå i end andre, men ikke nogle jeg lige kan sidde og name droppe. Der må jeg nok melde pas. Hvad laver du i din fritid? Venner, noget motion, meget skole. Jeg ser en masse bold, meget venner. Så går vi ud og drikker en øl eller laver noget godt mad. Hygger. Dyrker du noget specielt sport? Nej, det er sådan hvad jeg har lyst til. Så er det fitness, så er det løbe en tur, noget badminton. Jeg har gået til noget sport, men jeg er sgu ikke særlig god. Jeg tror det er sådan lidt mere på hygge niveau, så det er derfor.

177 | 196

DEL 2/2 Er du jobsøgende? – Praktik, studiejob Nej, SU-lån er lidt nemmere. Skal du læse en kandidat efterfølgende? Måske, det er ikke noget vi behøvet egentlig. Vi står lidt i en luksus situation, så måske job, måske en kandidat. Kunne du forestille dig at arbejde i en startup virksomhed? Ja, det kunne jeg godt. Hvorfor kunne du godt tænke dig at arbejde i en startup virksomhed? Det er rigtig fedt at kunne få lov til at starte helt nede fra bunden med et projekt og så se det fra start til ende. Og det er også det der tiltaler mig rigtig meget ved at sidde herude. Men jeg er lidt skeptisk over for det må jeg indrømme. På grund af sådan noget med løn og hvad for noget ansvar man får, hvad der er krævet af en. Så jeg tror det handler meget om hvem man kommer ud til. Hvis du sidder ude i en virksomhed og du har en chef der sidder og giver dig opgaverne meget specifikt. Du skal lave det her og det skal være færdigt her, så er det måske ikke så meget ansvar overfor hvordan du skal udføre opgaven, fordi det er måske skrevet. Hvorimod hvis man selv er med til at lave opgaven, og selv få lov til at vælge tiden, og kommer ud at snakke med kunden om det, så har man lidt mere ansvar i forhold til opgaven. Og det er jo ret forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Og der kunne jeg forestille mig i en startup, der er der måske allerede sat op hvordan et produkt skal være, måske ikke, det aner jeg ikke. Så jeg foretrækker, at jeg skal kan disponere over mine opgaver og tiden. Har du deltaget i nogen karrie/jobmesser ? Ikke siden gymnasiet, så det er vel en 3-4 år siden.

178 | 196

Hvis nu du skulle ud at finde et job efter din bachelor, ville du så tage på sådan en jobmesse? Det tror jeg ikke. Kunne du tænke dig at deltage i en? Det har jeg ikke lige tænkt over. Jeg har aldrig overvejet det, jeg ved sgu ikke hvorfor jeg lige skulle tage til en. Måske er de egentlig ikke gode nok til at formulere, hvorfor jeg skal komme til en, og det er selvfølgelig også derfor jeg ikke har tænkt over det. Hvad skulle der til før at du ville deltage i en? Hvis man gjorde det mere tydeligt, hvorfor sådan en som mig skulle komme ud til en jobmesse kontra bare at smide ansøgninger ud. Selvfølgelig står virksomhederne og fortæller noget om sig selv, men hvad for noget virksomheder står og hvorfor er de virksomheder relevant for det jeg laver. I forhold til at jeg skulle komme ind til en jobmesse, hvor de fleste af standene måske ikke er relevant for mig. Det ved jeg jo reelt ikke. Kunne du finde på at tage til en jobmesse der var fokuseret på startups? Det kunne nok egentlig være meget sjovt. Rundt og se andres projekter og hvad de har af tanker og så videre.

Hvis vi forestiller os at du skulle deltage i en jobmesse med en masse startup virksomheder, hvilke informationer ville du så gerne have på forhånd? Det kan jo godt være ukendte virksomheder. Der hvor jeg f.eks. var i praktik kendte jeg ikke noget til inden jeg kom derud. Men de skal egentlig nok sælge de opgaver de laver derude mere i forhold til hvor meget de sælger produktet. Det har jeg på fornemmelsen af at der er mange der gør til en jobmesse. Det er mere ”Hvem er vi og hvad laver vi”, men ikke så meget hvad jeg ville komme til at lave egentlig hvis jeg fik job hos dem. Så det er nok helt sikkert hvad man kommer til at lave hvis man kommer derud. Kan du forestille dig at du ville have brug for nogle informationer under selve messen? Man kunne måske godt lave et eller andet med at alle dem der var relevant til en specifik gruppe, det kunne være it f.eks., hvor de gerne ville have en it ingeniør ud. Så stod de og holdte et eller andet hurtigt 5 minutters pitch om dem selv til alle, så man sad og fik et overblik over hvad der var til den her messe. Hvor jeg så selv bagefter kan gå hen og snakke med dem der er relevant for mig. Så måske en hurtig pitch fra dem alle sammen.

Det der faktisk betyder allermest er om det er noget der interessere mig. Hvis det er noget røvsygt arbejde, så er det sgu næsten lige meget om jeg får jeg ved ikke hvor mange penge om måneden. Så gider jeg ikke lave det – i hvert fald ikke for længe. Hvad synes du om den traditionelle networking-del af en messe? Ja, nu er det lang tid siden jeg har været til en. Men jeg synes ikke det er vildt spændende, og nok egentlig også derfor jeg ikke er kommet til en. For det ender med at de bare står og forsøger at sælge sig selv, og det skal de selvfølgelig også, men hvor jeg føler de lover guld og grønne skove. Men det gør de alle sammen jo, så hvad er forskellen på dem? Det mangler sgu lidt. Og igennem hvad kommer jeg til at lave i forhold til at de alle sammen står og siger at du får den bedste start nogensinde og hvad betyder det? Hvor kigger du normalt efter studiejob/ praktikplads? Jeg ville bruge internettet og mit netværk. Jeg ville bruge jobindex, eller hvad de hedder. Det er ikke fordi jeg som sådan foretrækker noget frem for noget andet, jeg ville sgu nok bare lave en googlesøgning.

Hvilke kriterier ville du kigge på hos en startupvirksomhed, hvis du skulle søge et job hos dem? Kaffe er en god start. Ej, det er selvfølgeligt et plus. Det er jo meget hvad de kan tilbyde. Kan de tilbyde mig nogle gode arbejdstimer, så er lønnen jo ikke så vigtig. Men det kommer jo også an på friheden og hvad de kan give af ansvar. Jeg vægter mest når jeg kan få tilbuddet og så se hvad jeg kan forhandle mig frem til. Så hvis de siger du får en helt masse fritid, så ved jeg godt at lønnen kommer længere ned, men hvis de siger du får en million om måneden så skal jeg måske arbejde 50 timer, altså jeg kommer selvfølgelig til at vægte den når den er.

179 | 196

Bilag 4.1 Interviewguide til interview med Lasse Chor

Del 1/2 - Lasse som iværksætterekspert

Del 2/2 - Lasse som ejer af Happy42

Hvornår og hvorfor blev du for første gang interesseret i startup?

Hvordan rekrutterer i nye medarbejdere?

Ser du dig selv som en iværksætter? I forbindelse med oprettelse af din virksomhed, Happy42, har du så stiftet bekendtskab med mange iværksættere? Hvornår vil man kalde en person for en iværksætter og hvad kendetegner en iværksætter?

Virker den metode godt for jer? Kunne i være interessede i at deltage i en jobmesse hvor i havde mulighed for at rekruttere studerende med flair for startups? Hvad ville i kigge efter hos en egnet kandidat, på en sådan messe?

Synes du at der er forskel på om man er selvstændig eller iværksætter?

Hvilke informationer vil i gerne have om de studerende (før, under eller efter messen)? Ville I gerne kunne f.eks. se de studerendes profiler inden messen?

Kan du nævne de 3 vigtigste egenskaber man skal have som iværksætter?

Ville I gerne se noget af deres arbejde (før, under eller efter messen)?

Hvad kendetegner en startup? Hvornår er en virksomhed ikke en startup mere?

Hvordan har i det med den traditionelle form for networking på en messe? Hvis i har snakket med en interessant person til en messe, hvordan ville i så handle på det efterfølgende?

180 | 196

Bilag 4.2 Transskribering af interview med Lasse Chor

Del 1/2 - Lasse som iværksætterekspert Hvornår og hvorfor blev du for første gang interesseret i startup? Jamen det er et godt spørgsmål, jeg tror det var i min studietid. Jeg startede egentlig virksomheder før jeg startede med at studere, men det var først da jeg kom på et studie at jeg fandt ud af at det er jeg ikke den eneste der gør. For altså, jeg gjorde det da jeg var gymnasieelev eller da jeg gik på efterskole, men så fandt jeg jo ud af at der var andre der gjorde det og at det sådan var en ting. Så fandt jeg ud af at det fantastiske ved sådan et iværksættermiljø er at folk er vildt interesserede i at hjælpe hinanden, så det var bare fantastisk at man var flere om det. Så det var der jeg for alvor fandt interessen for det og fandt ud af at miljøet fandtes, men også at jeg begyndte at spille en rolle i miljøet. Ser du dig selv som en iværksætter? Ja det synes jeg at jeg gør. I forbindelse med oprettelse af din virksomhed, Happy42, har du så stiftet bekendtskab med mange iværksættere? Ja. Det synes jeg at jeg har. Jeg er faktisk lige i dag stødt på et ord som jeg synes rigtig godt beskriver det vi laver og det er ”Collabovation” altså en sammentrækning af collaboration og innovation – det her med at få innovationen til at ske i samarbejde mellem startup virksomheder og store virksomheder, hvilket er noget jeg interesserer mig utroligt meget for. Så derigennem har vi stiftet bekendtskab med en hel masse og så også fordi vi beskæftiger os en del med investeringsmiljøet. Så ja, den vej igennem. Så selvom vi ikke synes at vi direkte laver noget for startups så har det vi laver altid et eller andet med det at gøre.

Hvornår vil man kalde en person for en iværksætter og hvad kendetegner en iværksætter? Det er en svær diskussion og en særligt svær diskussion lige i øjeblikket fordi der er gået enormt meget inflation i begrebet. Alle forsøger at kalde sig iværksætter og før folk overhovedet ved hvad det er for en virksomhed de vil starte siger de ”jamen jeg vil gerne bare være iværksætter”. Den tilgang af iværksætteri er jeg lidt imod. For det er ikke nødvendigvis særlig fedt at være iværksætter – det er pisse hårdt og det er faktisk utaknemmeligt fordi det bare er hårdt arbejde og man har ikke nogen sikkerhed. Man kan risikere at skulle tage afsked med venner og bekendte for at realisere den her idé. Iværksætteren er den person som er villig til at tage de konsekvenser og gøre de her ofringer som skal til nogle gange for at løse den problemstilling som de står overfor. I min verden er der to typer af iværksættere: Dem der har en problemstilling og som ikke har tænkt sig at sove før den er blevet løst. Og så er der dem som bare synes at det lyder fedt at være sin egen chef, hvilket også er dem som oftest knækker nakken på det. Jeg kalder dem for ”onetrepreneur” og de virksomheder de laver kalder vi ”virksom’om’heder” som om det bare er noget vi leger. Synes du at der er forskel på om man er selvstændig eller iværksætter? Nej, det er egentlig det samme i min verden, det er egentlig bare at du har det primære ansvar for din egen indtægt. Der er så en stor debat om det er fint nok bare at være konsulent eller om man skal lave et skalérbart tech startup. Jeg synes det er beundringsværdigt for dem der går ”skalérbar-tech-vejen” fordi det kræver endnu mere nosser end det hvor man relativt hurtigt kan komme ud og tjene penge på sine kompetencer, men jeg synes

181 | 196

ikke der er noget der er finere end noget andet. Jeg tror også de fleste der starter med at tjene penge på deres kompetencer de på et eller andet tidspunkt får drømmen om at lave noget der er mere skalérbart. Mig selv inklusiv. Er det noget du vil uddybe hvad du mener når du siger det? Altså den er jo ikke længere end at når man er konsulent så tjener man kun penge i de timer man er vågen, men når man bygger noget som er mere skalérbart så kan det også række meget ud over de timer man har i døgnet. Derfor synes jeg at det er noget der kunne være fedt at nå til. Kan du nævne de 3 vigtigste egenskaber man skal have som iværksætter? Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Reelt så er vedholdenhed den vigtigste ting, for den er der bare aldrig lige fra starten (successen red.). Jeg plejer at sige at man skal have evnen til at turde at sige ja til hvad som helst, men samtidig også turde at sige nej til hvad som helst – så en form for beslutsomhed. Nogen gange er man bare nødt til at sige ”det her ved vi ikke hvordan vi løser, man nu sætter vi os sammen på kontoret og arbejde hårdt på det indtil vi er i mål”. Andre gange er man nødt til at holde fokus og sige ”det kan godt være at den der mulighed den ligger lige til højrebenet for os men det er det her vi skal vælge i stedet for”. Så det er noget med timing og beslutsomhed. Den sidste ting som jeg synes er afgørende for en god iværksætter det er evnen til at kunne netværke. I dag og specielt når jeg siger at det nye ord ”collabovation”, så er man ikke rigtigt noget uden det netværk man omgiver sig med. Det her med at have et større netværk og at kunne bringe det i spil, det tror jeg også er det der vil skabe fremtidens succesfulde iværksættere.

182 | 196

Hvad kendetegner en startup? Der er en dejlig floffy definition som vi alle prøver at undgå desperat. Startup er ikke så meget noget man er, men mere et mindset man har. Selvfølgelig er der nogle tekniske definitioner som erhvervsstyrelsen bruger. Hvis du skal tilhøre SME segmentet som de kalder det, så må du ikke være mere end 3 år gammel, ikke mere end 250 medarbejdere, omsætningen må ikke overstige 100 millioner om året, men det kender jeg virksomheder som aldrig nogensinde kommer til at gøre og som er 10 år gamle der stadigvæk opfører sig som et startup. Det der måske også er definerende ved det, hvis man kigger på trappestigen for iværksætteri, så kan det være der hvor man endnu ikke har fundet sin skalérbare forretningsmodel, det kan også være en definition. Og når man så har fundet den og skal til at skalere den, så kan man blive et scaleup i stedet. Men der er ligeså mange definitioner som der er iværksættere. For mig er det ligeså meget bare et mindset – på en og samme tid har man lyst til at lave noget nyt og gå til det med en åben tilgang og bidrage til alle de andre der også er i gang med den samme rejse. Hvornår er en virksomhed ikke en startup mere? Når de lukker og slukker eller når de bare skal i drift eller ændre deres mindset fuldstændig og man kan føle sig sikker på hvad de egentlig er.

Del 2/2 - Lasse som ejer af Happy42 Hvordan rekrutterer i nye medarbejdere? Det ville blive enormt meget gennem netværket. Vi (Lasse og Linda) har begge et relativt stort netværk, så det vil være derigennem vi ville kunne finder de folk som vi ved har de kompetencer der skal til for at løse de opgaver som vi står overfor. Jeg tror ikke særlig meget på jobportaler, og det gær jeg af den simple årsag, at jeg selv har haft slået et job op de. Det jeg oplevede på sådan en jobportal var, at man blev dynget til i ansøgninger fra dem som grundet deres tilknytningsforhold til en a-kasse skulle sende min. to ansøgninger om ugen. Det betyder jo så, hvis man kigger på det samfundsøkonomisk, så spilder de deres tid, men man spilder jo også en virksomheds tid. Det er ikke særlig smart. Så den mest effektive måde for har været igennem netværk. Ellers vil ville det være igennem nogle meget specifikke platforme. Nu f.eks. den måde vi har fundet jer (praktikanter), det er jo også igennem en specifik platform der har noget med jeres skole at gøre. Så man kan sige, at hvis det bliver meget kompetence specifikt kan en platform godt give mening. Men altså det ville være til en eller anden form for evnt. Nu har vi aldrig selv prøvet i Happy42 regi, at være på en karrieremesse, men det har jeg jo prøvet med f.eks. Stibo og med andre og der er det enormt effektivt, for der får man den der meget mere direkte forståelse af hvad er det her for en person som man jo også får når man også møder vedkommende til netværk og eller for skabt en relation til personen over længere tid gennem eventer eller møder rundt omkring. Virker den metode godt for jer? De ting vi har gjort har altid resulteret i, at vi har fundet den medarbejder der lige præcis passer til den opgave som vi nu havde på det pågældende tidspunkt.

Kunne i være interessede i at deltage i en jobmesse hvor i havde mulighed for at rekruttere studerende med flair for startups? Ja, det synes jeg. Man kan sige at det der jo vil være afgørende for os, vil jo igen være. At vi har en fornemmelse af at dem der dukker op til det her event, at de kompetence profilmæssigt passer på det behov vi har lige nu. Når man er startup virksomhed, så er hver eneste time man bruger på noget, den er jo ret vigtig. Så hvis man ikke kan få en fornemmele af at her kommer faktisk de der 10 udviklere vi lige står og skal bruge til det projekt vi skal køre af eller hvad det nu end skulle være, så vil man jo nok ikke prioritere det, men hvis det er noget hvor man netop får en fornemmelse af at de studerende der kommer er kompetente og så også har sat sig ind i hvad det vil sige at være en startups virksomhed, jamen så har man jo allerede løst nogle af de problemer man står med bagefter som virksomhed når man står og skal fortælle en ny medarbejder hvad det egentlig vil sige at være i en lille opstart virksomhed. Hvad ville i kigge efter hos en egnet kandidat, på en sådan messe? Ud over den interessen startups, men det vil også være et spørgsmål om det specifikke opgave som vedkommende bliver sat til at løse. Hvis det er en udvikler vil der være nogle kompetencer der vi har behov for. Det er jo sådan noget specielt noget, for egentlig skal man jo hire for talent og train for skills, men når man er en meget lille startup virksomhed, så har man ikke tid til den der lange proces der nogle gange kan gå med train for skills som en større virksomhed har. Fordi man egentlig er ret afhængig af den return og investment man får på den medarbejderman ansætter fra nærmest dag et. Så der skal være et eller andet der hjælper os som virksomhed til at synliggøre at det vil være den type medarbejder eller den type talent der dukker op til det her event.

183 | 196

Hvilke informationer vil i gerne have om de studerende (før, under eller efter messen)? Jeg ville nok ikke gide, at sætte mig ind i et skema med 100 profiler før sådan et event her. Jeg ville egentligt bare sikre mig at arrangørerne af sådan et event her, at de ved at dem der skal komme er nogle som kan noget og som kender præmissen for hvad det vil sige at være i en lille virksomhed. Så det vil sige, at jeg nok ikke ville bruge mange timer før sådan et event her på at sætte mig ind i hvem de er, for jeg kan jo ikke engang vide om de kommer forbi mig. Så det må nok gentlig bare ligge i min tillid til at dem der arrangerer det de ret faktisk har gjort deres forarbejde. Og hvis jeg så har tillid til det så må jeg jo tage resten på dagen. Ville I gerne kunne f.eks. se de studerendes profiler inden messen? Her er vi på det punkt, at jeg som HAppy42 har svært ved at svare på det, det er jo nogle ret specifikke ting vi laver, men jeg tror at hvis man var et tech startup der havde behov for nogle kompetencer der skulle hjælpe mig med at udvikle en platform og jeg så vidste der kom ti der matchede den profil ville jeg helt sikkert prioritere det. Ville I gerne se noget af deres arbejde (før, under eller efter messen)? Jeg tænker ikke før, igen det vil jeg nok ikke sætte mig nok ind i, plus hvis de så kommer kan jeg så sikre at de kommer til mig eller tager de ham der står lige før mig. Jeg synes det ville være rigtig fint hvis de havde noget med, så det ikke bare bliver en ’hej hvem er du?’ men at man på en eller anden måde får tænkt ind i setup’et at det hele er bygget op om at det er en eller anden form for mini speeddating med alle de folk som vil passe til alt det jeg har behov for. Og der vil jeg jo gerne have så meget information som overhovedet muligt som kan være med til at kvalificere dem. Så det vil sige, er der en portfølje eller andet vil jeg meget hellere se det der. Det er jo også sådan startups arbejder, kan

184 | 196

man næsten klappe aftalen af på dagen, så gør man sgu hellere det. Ville i medbringe nogen form for trykt materiale til de studerende, som de kunne tage med hjem (fx flyers, jobopslag, visitkort etc.)? Altså ind til for nylig ville jeg nok have sagt nej, men der er sket det i vores virksomhed at vi har fået noget ret fantastisk materiale som er udarbejdet af nogle dygtige folk vi har tilknyttet. Så i den forbindelse så tænker jeg det vil være noget som også ville få os til at fremstå mere positive. Men hvis jeg kigger bredt over startup virksomheder, så er der nogle af dem der vil have svært ved at have det med. 1 det koster noget og 2 det skal også være fedt for ellers giver det ikke nogen mening. Men altså for de større startups der kan hyre flere vil de selvfølgelig gøre det, og vi vil også gøre det fordi vi har noget vi er stolte af. Det er jo det her med præmissen for en opstart virksomhed er at, du vender hver eneste krone du bruger. De 100 kr. man bruger på at lave det materiale er 1000 kr. som man ikke får i løn den måned. Så det er derfor man tænker sig om ved alt man gør.

Hvordan har i det med den traditionelle form for networking på en messe? Jeg synes egentlig den er lidt gået i stykker. Jeg kommer en sjældent gang til at tage til sådan nogle messer og jeg synes ikke rigtig de fungere. Jeg tror der var engang at en messe gav god mening fordi man ikke have internettet og det konstante informationsflow der hele tiden opdatere en på hvad de nyeste trends og tendenser er. Det har man jo i dag, så det man ser på en messe er jo allerede forældet, fordi udviklingen går så hurtigt. I forhold til sådan specifikt jobmesser så ærgre jeg mig altid over når jeg står til sådan en jobmesse med f.eks. Stibo, at jeg få lov til at snakke med nogle og nogle gange også lige længe nok med nogle. Der er nogle der ikke er så gode til at begrænse sig. Men jeg ærgre mig altid over at det kan godt være at de tre der lige gik forbi mig, at det faktisk var dem jeg kunne gøre allermest for og de kunne gøre allermest for mig. Men fordi de måske ikke var i stand til at afkode mit behøv og fordi jeg ikke var i stand til at afkode deres kompetencer, så sker det der match bare ikke. Så har vi egentlig misset chancen for det ultimative match. Hvis i har snakket med en interessant person til en messe, hvordan ville i så handle på det efterfølgende? Så ville vi nok egentlig bare håndtere det med en mail og opfølgende samtaler. Det er jo her, når man kender startup miljøet, at hvis den udvikler kompetence står lige foran en, så er man jo klar til at slå til på dagen. Nogle gange vil man måske give vedkommende en eller anden form for opgave, da det også er en god måde at få valideret de kompetencer som vedkommende har givet udtryk for. Så det kan jo være at man lige sender en test, eller noget, men det er typisk noget vi vil håndtere gennem mails og opfølgende samtaler. n

185 | 196

Bilag 5.1 Interviewguide til email interviews med startup virksomheder

Vi er to studerende fra multimediedesign uddannelsen som arbejder på vores afsluttende hovedopgave. I den forbindelse har vi valgt at fordybe os i emnet ”jobmesser mellem startups og tech-studerende”. Vi håber at I vil bruge et par minutter på at besvare vores spørgsmål, da det vil være os en kæmpe hjælp i udarbejdelsen af et godt produkt. Hvis der opstår spørgsmål undervejs skal I være velkomne til at kontakte os på denne mail. Hvad laver I, i virksomheden? Hvor mange ansatte har I? Hvordan rekrutterer I nye medarbejdere? Virker den metode godt for jer? Kunne I være interessede i at deltage i en jobmesse hvor i havde mulighed for at rekruttere studerende med flair for startups? Hvad ville I kigge efter hos en egnet kandidat, på en sådan messe? Hvilke informationer vil I gerne have om de studerende (før, under eller efter messen)? Ville I gerne se noget af deres arbejde (før, under eller efter messen)? Ville I medbringe nogen form for trykt materiale til de studerende, som de kunne tage med hjem (fx flyers, jobopslag, visitkort etc.)?

186 | 196

Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan har I det med den traditionelle form for networking på en messe? Hvis I har snakket med en interessant person til en messe, hvordan ville I så handle på det efterfølgende?

Bilag 5.2 Email interview med Lotte Birkmose fra Gaest

Hvad laver i, i virksomheden? Vi bygger en online platform for mødelokalebooking

men også noget om deres holdninger til arbejde, deres øvrige livserfaringer og projekter og deres ønsker for fremtiden.

Hvor mange ansatte har i? 10-13 stykker, alt efter hvornår vi tæller fra grinning

Ville i gerne se noget af deres arbejde (før, under eller efter messen)? Ja

Hvordan rekrutterer i nye medarbejdere? Vi bruger primært vores netværk, modtager uopfordrede ansøgninger, har stillingsopslag på eget site, som vi deler på sociale medier, også privat, og så har haft jobopslag på The Hub. Derudover overvejer vi at samarbejde med Jobcenter Erhverv i Aarhus Kommune.

Ville i medbringe nogen form for trykt materiale til de studerende, som de kunne tage med hjem (fx flyers, jobopslag, visitkort etc.)? Ja vi kunne godt tage noget med, men vi vil nok foretrække folk, der tænder så meget på vores produktidé og måde at arbejde på, at de selv sætter sig ind i tingene

Virker den metode godt for jer? Tjah. Det er svært at finde egnede kandidater, så det er nok ikke vores rekrutteringskanaler, der fejler noget.Dygtige udviklere er der simpelthen bare ikke nok af i Danmark, og de personer, som skal varetage andre jobfunktioner har vi meget store krav til, i form af personlighed, arbejdsmoral og værdisæt. Kunne i være interessede i at deltage i en jobmesse, hvor i havde mulighed for at rekruttere studerende med flair for startups? Ja, det kunne vi sagtens være interesserede i. Hvad ville i kigge efter hos en egnet kandidat på en sådan messe? Erfaring fra frivilligt arbejde, personlighed, drive, evnen til at problemløse i en fart, fleksibilitet og faglighed. Hvilke informationer vil i gerne have om de studerende (før, under eller efter messen)? Vil gerne vide noget om deres uddannelse,

Hvorfor/hvorfor ikke? Man kan ikke arbejde for en virksomhed som vores, hvis ikke man har et ekstremt højt drive, en meget veludviklet form for at få tingene til at fungere i et fællesskab, samt en evne til ikke bare at være selvstændig, men selvkørende. Derfor vil vi foretrække kun at gå videre med kandidater, som viser, at de selv kan sætte sig ind i en opgave (søge et job) og udføre den. Hvordan har i det med den traditionelle form for networking på en messe? Ok, men man får størst udbytte, hvis man kan mødes med folk om et konkret problem/ en arbejdsopgave, i stedet for en snak om, hvorvidt man matcher. Det giver større udbytte og er lettere at navigere i - socialt. Hvis i har snakket med en interessant person til en messe, hvordan ville i så handle på det efterfølgende? Etablere kontakt, og aftale, hvem der har ’bolden

187 | 196

Bilag 5.3 Email interview med Aviaja Borup fra Hopspot

Hvad laver i, i virksomheden? Interaktivt læringsmiddel til folkeskolen. Hvordan rekrutterer i nye medarbejdere? Jobindex og efter praktikperioder. Virker den metode godt for jer? Medium. Kunne i være interessede i at deltage i en jobmesse, hvor i havde mulighed for at rekruttere studerende med flair for startups? Hvis det ikke er tidskrævende. Særligt programmører med flair for startups er en udfordring at finde kvalificerede kandidater til. Hvad ville i kigge efter hos en egnet kandidat på en sådan messe? Erfaringsniveau og portfolio. Hvilke informationer vil i gerne have om de studerende (før, under eller efter messen)? Uddannelse, erfaringsniveau, projekteksempler. Ville i gerne se noget af deres arbejde (før, under eller efter messen)? Ja, helst under messen, så de kan vise hvilke ting de selv har lavet. Ville i medbringe nogen form for trykt materiale til de studerende, som de kunne tage med hjem (fx flyers, jobopslag, visitkort etc.)? Ja, en lille flyer eller et opslag (A4)

188 | 196

Hvordan har i det med den traditionelle form for networking på en messe? Fint. Hvis i har snakket med en interessant person til en messe, hvordan ville i så handle på det efterfølgende? Forbinde via LinkedIn. Evt prøve at få personen i praktik før mulig ansættelse.

Bilag 5.4 Email interview med Kristian Zanchetta fra MineIsYours

Hvor mange ansatte har I? Vi er fem ejere og fem ansatte. Hvordan rekrutterer I nye medarbejdere? TheHub, men helt klart mest igennem vores netværk. Vi har besat samtlige stillinger igennem netværk, udenom services. Vores bekendte kan stå indenfor det de siger og det er svært at vurderer mennesker ud fra en samtale og et stykke papir. De dygtigste folk bliver hyret/rekrutteret igennem netværk og sådan er min fornemmelse, at det er i de fleste brancher. Det er kun praktikpladser vi slår op på databaser. Virker den metode godt for jer? Indtil videre har den virket godt. Det kræver tålmodighed og is i maven, men indtil videre har det virket rigtig godt. Kunne I være interessede i at deltage i en jobmesse, hvor I havde mulighed for at rekruttere studerende med flair for startups? Vi har lige deltaget i den på EAAA. Vi har allerede en praktikant derfra og han er smadder dygtig. Hvad ville I kigge efter hos en egnet kandidat på en sådan messe? Gå-på-mod, drive, viljen til at stå på egne ben og viljen til at lære med mulighed for fremtidig ansættelse.

under eller efter messen)? Vi arbejder meget med tests under en optagelse. Typisk får kandidaterne en lille hjemmeopgave og så vælger vi dem der løser den bedst. Men erfaring er altid godt - men ikke altafgørende for en virksomhed som vores. Ville I medbringe nogen form for trykt materiale til de studerende, som de kunne tage med hjem (fx flyers, jobopslag, visitkort etc.)? Ja helt klart. Hvorfor/hvorfor ikke? Skaber troværdighed, virker mere gennemarbejdet. Hvordan har I det med den traditionelle form for networking på en messe? Generelt overfladisk og spild af tid, fordi vi som sagt besætter vores stillinger igennem vores netværk. Hvis vi hører om en dygtig studerende, kontakter vi dem med henblik på at lave et samarbejde. Hvis I har snakket med en interessant person til en messe, hvordan ville I så handle på det efterfølgende? Ringe

Hvilke informationer vil I gerne have om de studerende (før, under eller efter messen)? Energien betyder meget for os. Hvis man er villig til at lære, betyder karakterer og yderligere informationer ikke noget for mig. Ville I gerne se noget af deres arbejde (før,

189 | 196

Bilag 6.1 Moodboard 1

190 | 196

Bilag 6.2 Moodboard 2

191 | 196

Bilag 6.3 Moodboard 3

192 | 196

193 | 196

194 | 196

195 | 196

Diana Lund & Mathilde Wester 2016

196 | 196