Portfolio, 2023

PORTFOLIO

Mathilde Christensen

BÆREDYGTIGHED, BYTRANSFORMATION, VANDHÅNDTERING, STRATEGI, KULTURARV, INFRASTRUKTUR, MARINALIV, NATUR, TOPOGRAFI, KLIMATILPASNING

GREEN HARBOR WEST

Green Harbor West kommenterer på den globale udvikling, som sker hurtigere end man ofte bemærker. Herunder de problemstilligner, som vi glemmer i forbindelse med.

Projektet fokuserer på hvordan man behandler hurtigt voksende byer, der er resultatet af en stigende tiltrækning af bylivet og dets kultur, muligheder og skala. Dette leder til et voksende behov for boligenheder og byrummet som det kompromisfyldte mellemrum, der bliver asfalteret.

Til fremtiden arbejder Green Harbor West med at genoprette en balance mellem by, menneske og natur. For en fremtid, hvor faktorerne lever i symbiose fremfor som konkurrenter, vil bæredygtighed komplimentere og blive opnået gennem naturlig styrkelse af de individuelles kvaliteter.

Projektsitet bærer særligt præg af denne fortælling om byudvidelse. For af en struktur med historisk kvalitet, værdifulde kvadratmeter samt en truet kulturarv, har det hidtil undgået byens modernisering og travle hverdag. Som Aalborgs sidste unikke fritidshavn, er den hjem til funktioner med rig vandbaseret aktiviteter og en lav topograf der ænderer landskabet i forbindelse med havvandsstigning.

Projektet er en bæredygtig bytransformation med fokus på at genoprette balancen mellem by, natur og menneske i troen på, at dette bånd kan optimeres mere end hidtil gjort,

Mathilde Sander Christensen

STRATEGI

TO LIVE WITH NATURE - RESPECT

Med en tæt relation til naturen - grøn som blå - og fantastisk rekreative værdi for Aalborggensere, udvikles et site der gør det muligt at bygge på eksisterende natur kvaliteter men samtidig indlede i ændring således menneske-natur relationen opretholdes og forstærkes.

Dette gøres ved at fremme biodiversitet og styrke den grønne struktur som naturligt vildt. Derudover integreres beskyttelseslinjer henholdsvist kystnært, men også et dige gennem den grønne struktur for at beskytte det bagvedliggende boligområde. Således at vandet kan overtage og justere landskabet som klimaet kalder på, men samtidig ikke påvirker bebyggelse med risiko for permanent skade ved oversvømmelse.

TO LIVE WITH CONNECTIONS - RENEW

Relationen mellem to punkter opstår på tværs af skalaer og danner relevans for individet til at sondere periferier for at opleve nyt. Dette projekt formår at styrke eksisterende strukturer og skabe en organisk videreførsel af selvsamme. Dette udvider området og transformerer uden dannelse af hårde linjer, som begrænser. Det bliver en naturlig overgang af byområder.

TO LIVE WITH CUTURAL HERITAGE - PRESERVE Ånden for stedet bærer tydelige præg af små, unikke samfund. Green Harbor West bevarer og balancerer disse små perler, mens samtidig at gøre plads til nye lokalsamfund at opstå for at skabe en moderne undertone som bygger på gensidighed.

Ovenfor ses diagrammer beskrivende om den endelige masterplan. Bag projektet forelægges tre overordnet strategier;

- Preserve

- Renew

- Respect

, som danner grobund for et design med potentialer og udfordringer, der tilsammen skaber det smukke område kaldet; Vestre Bådelaug.

BALANCE

Balancen mellem menneske, by og natur ses særligt i de følgende tre udvalgte områder ved at tillade og respektere naturens gang, eksisterende kulturarv og samtidig med forståelse for behovet om fornyelse.

Green Harbor West er et projekt som bearbejder kystsikring i et langvarigt perspektiv uden at neglicere livskvalitet og hverdagen, men i stedet bruger det som en fælles indsats der tilbyder læring, sammenhold og et frisk pust.

TRANSFORMATION,

HYBRID BYGNING, INDE OG UDE, SOCIAL ANSVARLIGHED, DEMOKRATISK, KULTURARV, BOTANISK, MUSIK, TEATER OG VÆRKSTED, LÆRINGSTEORI, BRUGERGRUPPE, TEKTONIK INDEKLIMA

BYVÆRKSTEDET

I takt med at byerne gror, ses en tendens til stigende behov for bygninger som huser fere funktioner på en gang. Dette kalder på byudvikling med fokus på at sammenfette funktioner, form og fows i hybride strukturer og typologier. Grænsen mellem infrastruktur, bebyggede og åbne strukturer opløses, udviskes og sløres i en by-landskab tilgang.

Byværkstedets righoldige og komplekse program skaber et tværkulturelt værested, hvor den politiske dagsorden taler til at alle skal have ret til læring og at bygninger ikke udtjener sit formål. Med fokus på bæredygtige transformation af allerede ekisterende bygning for Vejle Bibliotek, skabes et ’space’ hvor læringen opstår mellem hoved og hånd, når bibliotek møder kulturskolen og konceptet; ’At Makke’.

I et spænd mellem læring og fngerfærdigheder, landskab og bebyggelse, nyt og gammelt, står Byværkstedet i Vejle med sin paraply og omfavner alle.

’Makke’værkstedet er designet med transparens og feksibilitet for øje og har derfor fået form som en stor industrihal uden indre vægge. Søjle- og bjælkeprincippet rejser sig som uformelle rum inde i rummet til tjeneste for brugsformålene. Om man vil hænge sin cykel ned fra loftet for at ’makke’ eller åbne op for de store garagedøre og åbne op ud til muligheden for endnu mere plads og endnu større projekter.

Makkeværkstedet er et rum, som er skabt til at blive brugt. Et sted hvor man kan dyrke håndværk og fordybe sig i noget man gør med sine hænder.

Teateret starter, hvor en fortælling slutter. Indgangen er defneret af én ud af de tre eksisterende gavlender fra den originale biblioteks konstruktion. I en dramatisk kontrast, står den lille indgang til en leg af teater mod den gamle, vise og rustikke murstensvæg. Bag lukket dører opføres nye universer regelmæssigt af teaterskolen.

Før døren indtil en mørk, lukket kasse, opleves et lyst, åbent rum med plads til viden, interaktioner og observering af dramaøvelser.

Byværkstedets samlingspunkt - det er her man ankommer. Det er her man ser mødet mellem den nye og gamle bygning og hvor funktioner blandes på kryds og tværs. Man kan inspirere og blive inspireret af den tætte kontakt til viden, uderum og de forskelligartede aktiviteter samt ens medmennesker.

Fra Torvet kan man nemlig se det hele. Inde som ude. Og særligt ude spiller en stor rolle - for her bemærkes leg med botanik, vandhåndtering og det strukturelle system i en sammensmeltning af fow, bibliotek og udsigt ned til den nærliggende å.

Med sit rige liv og multifunktionelle rum, tilbyder torvet mange forskellige nicher defneret af arkitekturen selv men ikke begrænset til. Alt er muligt, når man bevæger sig i Torvet

UTZON UDSTILLING

I forbindelse med ovenstående afslutning af bachelorprojekt, blev projektet udvalgt til at blive udstillet på Utzon Center i Aalborg og efterfølgende på projekt site i form af Vejle Bibliotek.

Modellen set ovenfor er projektets skildring af det gennemarbejdet strukturelle system sat kontekst samt en detaljeret model af et udsnit gennem ’Torvet’.

Særligt for arbejdet med det strukturelle system og principperne bag var for at sikre en gradient mellem ude og inde, hvor søjler og bjælker er overgangen og på den måde samlende i dualismen. Arbejdet har eksperimenteret med de æstetiske overvejelser i samspil med de tekniske og på den måde sikret et holistisk design.

TRANSFORMATION

I mens den analoge designproces begyndte at tage form, blev der eksperimenteret med hvordan man kunne eksperimentere med det strukturelle system for at opnå denne dualisme og overgangen i mellem. Derfor blev der bygget, skitseret og testet forskellige muligheder af.

VERNEKULA-

RITET, KONCEPTUELT, DEN TÆTTE BY, DGNB, VEJTEKNISK, KLIMATEKNISK, INFRASTRUKTUR, MULTISKALÆR, TILGÆNGELIGHED, PROGRAMMERING, HISTORISK,

HOSPITALSSTRÆDET

Hospitalsstrædet tilgår omdannelse af Sygehus Nord grunden som ligger placeret i hjertet af Aalborg, omringet af hjertevarme og karakterfyldte gader.

Det er et holistisk design med særligt fokus på at kunne integrere vejtekniske, klimatekniske og historiske faktorer i et site som skal forankre sig og være en organisk videreførsel af omkringliggende struktur og formsprog - herunder ses arbejderkvarteret, middelalderbyen og villakvarteret.

Dette resulterer i et område, som fremhæver og indrager identitets- og kulturgader i et parallelforløb der defneres som ”Gaden” og ”Strædet”.

Særligt byens og sitets historie samt nærliggende konteksts målgrupper har spillet en stor rolle i dette projekt. Borgerinddragelse har en stor indvirkning på både forståelse, udformning og endelige design.

SYGEHUS NORD

Historisk analyse

Sitet har gennem det seneste århundrede ændret karakter med stor variation af funktioner og sin rolle for infrastrukturen i Aalborg. Denne analyse er foretaget på baggrund af en forelæsning fra Aalborg Stadsarkiv, og fungerer derfor som grundkilde for dette afsnit. (Østergaard, 2021).

Det nye Vesterbro

I årene 1930-1938 blev den nuværende Vesterbro opført i gennemført funkisstil

1879 1911 1930 19381931

Den første bygning

I slutningen af 1800-tallet afgrænsede Urbansgade middelalderbyen. Hospitalet blev af hygiejnemæssige årsager placeret uden for byens grænser i et landbrugsområde. Første sygehusbygning blev bygget i 1879 af Aalborg amt.

BEBOERSAMMENSÆTNING

Sociodemografsk analyse

219.487

På baggrund af conzoom og Aalborg kommunes analyse af Reberbansgadekvarteret er følgende sociodemografsk analyse udført. Beboersammensætningen inddeles i ni brugergrupper, hvoraf to er repræsenteret i denne analyse og er med til at defnere målgrupperne, som ses i den nærliggende kontekst. (conzoom, 2015), (Aalborg Kommune, 2018).

Beboere i Reberbansgade-kvarteret

3.023

Sygehus Syd, Hobrovej

Et nyt sygehus blev i 1911 bygget på Hobrovej, og Aalborg Kommunehospital blev etableret på projektsitet. I denne periode blev størstedelen af de gamle Sygehus Nord bygninger opført på sitet, der var domineret af parkareal. Dengang var Ladegårdsgade forbundet til Saxogade med forbindelse til Aalborg Katedralskole.

46%

Tilhører segmentet Unge på vej

47%

Tilhører segmentet Urban Mangfoldighed

Indbyggere i Aalborg

Sygehusets tilbygning

I 1960'erne opstod et behov efter mere plads og fere afdelinger, i takt med udviklingen af mere specialiserede behandlingsmetoder, fere patienter og nye teknologier. Det store betonbyggeri blev derfor opført med fokus på efektivitet og logistik.

Aalborg Universitetshospital

Et nyt Universitetshospital i Aalborg Øst bygges og personaletilfytning forventes i 2022. Sygehusets funktioner på projektsitet frafytter, og bygningerne omdannes til et nyt bykvarter. (Aalborg Universitetshospital, 2019).

1960 1977 2021-

Rutebilstationen opføres

En rutebilstation blev i 1931 opført på den nuværende parkeringsplads ved Gåsepigen. I 1977 blev pladsen omdannet til parkering i takt med, at rutebilstationen fyttede til Kennedys Plads og efterspørgslen på bilparkering i byen steg. (Aalborg Kommune, 2006).

Aalborg Kommune har ved hjælp af SAVE-metoden (Kulturministeriet & Kulturarvsstyrelsen, 2011) registreret de gamle hospitalsbygninger med middel eller høj bevaringsværdi. Det samme gælder funkisarkitekturen langs Vesterbro, men det er ikke kun arkitekturen der har en høj bevaringsværdi. Store dele af Aalborgs befolkning har personlig tilknytning til Sygehusområdet og de gamle bygninger. De oplevelser og forløb der foregår i bygningerne har stor betydning for folks liv, da der eksempelvis er mange der enten er blevet født, eller har født der.

STRÆDET

Strædet, som ”Hospitalsstrædet” også indikerer, er hjertebarnet for dette projekt. Det har haft stor betydning, da det er her bidraget til livet mellem husene og ligeledes giver kvarteret tilbage til resten af Aalborgs kultur og erhvervsliv.

Dette er en gade som omfavner et mangfoldigt byliv, hvor et rigtigt aktivitetsniveau i menneskelig skala kommer til udtryk og sænker farten fra det omkringliggende store net af infrastruktur. ’Strædet’ tilbyder en søster passage til ’Gaden’ der er Reberbansgade og som karakteriseres af take-away, mange billister og en høj puls. ’Strædet’ derimod står som kontrast hertil med kun at være til fodgængere, primært service erhverv og en forlængelse af Aalborg Gågade.

KONCEPTUELT, MULTISKALÆR, TILGÆNGELIGHED, HISTORISK, STRATEGISK, LOKAL, MORFOLOGI, TOPOGRAFI,

LANDSBYEN - De 7 sogne

Landsbyen - De 7 Sogne er et projekt omhandlende design af en mindre installation i landskabet med arkitektoniske, landskabelige og urban designmæssige karakter.

Det særlige fokus ligger i at udfolde og fortælle samspillet mellem bebyggelse og landskab i formgivning af et rum til ophold og med et enkelt, præcist narrativ. For Landsbyen - De 7 sogne er et område af rig historie. Med sin udsatte placering på Morsø og den stigende tilfytning til byerne, står området tilbage med et stigende fald i beboere, der udfordrer funktioner i at kunne overleve.

Her kommer den følgende installation til sin ret. For med sin evne til at bringe landsbysklyngen tilbage på landekortet, sætter designet sig selv i et multiskalær perspektiv. Både som et mødested i lokalsamfundet, men også som en strategisk intervention i landskabet.

Designet henvender sig til de globale såvel som lokale kvaliteter, der sikrer fremdrift i en landsbysklynge som kalder på anerkendelse og turisme.