1. udgave • 20. årgang JANUAR 2015
Selskaber fusionerer for at samle kræfterne Scanlaser og Leica Geosystems salgsselskaber er fusioneret. De to selskaber har i forvejen samme ejer Leica Geosystems A/S og Scanlaser Machine Control er fusioneret under navnet Leica Geosystems A/S, så Scanlasers logo er pillet af bilerne og erstattet af Leica Geosystems. Dansk baserede Scanlaser var salgsselskab i Skandinavien indenfor maskinstyring for det oprindeligt schweiziske Leica Geosystems og lagde også navn til produkterne. Fusionen af Leica Geosystems og Scanlaser bygger på Hexagons overtagelse af Mikrofyn tilbage i 2006, hvor stifteren Anders Lindskov solgte virksomheden til den svenske koncern, som også ejer Leica Geosystems. Konstruktionen er kompliceret. I Odense har Leica Geosystems Technology sin udviklingsafdeling og fabrik med ca. 125 ansatte, og en del af medarbejderne hos Leica Geosystems A/S indenfor Maskinstyring har kontorer i samme bygning, men har selskabsmæssigt vandsætte skot-
ter til Leica Geosystems Technology. - I virkeligheden er vi fusioneret med Leica Geosystems salgsafdeling i København, hvor man arbejder med en række andre produkttyper indenfor opmåling og afsætning, men i praktis giver det rigtig god mening, at vi sidder i Odense, fordi vi i praksis kan trække på de mange teknikere i huset og få al den tekniske support, vi kan ønske os, siger salgschef Jesper Lindskov. - Med sammenslutningen tilbyder Leica Geosystems A/S kunderne en fuld palette af de stærkest tænkelige løsninger på det samlede marked, hvor der sikres best practise hele vejen fra landmålernes indledende opmåling til infrastruktur og bygge- og anlægsprojekternes sidste dag med alt, hvad der til hører af tekniske løsninger på tværs af de involverede brancher, siger salgschef Jesper Lindskov. Fusionen puljer kræfterne fra de to virksom-
heder, som hver især i forvejen er markedsledende, og Leica Geosystems opnår dermed en langt større faglig tyngde på tværs af produkterne. Dermed ydes en bred, effektiv assistance, uanset om der er tale om kabelsøgere, udstyr til landmåling, afsætning, eller maskinstyring, der skal muliggøre tilblivelsen af Femern-forbindelsen, supersygehusene eller nye jernbaner. Leica Geosystems samlede korps af dedikerede teknikere, montører og supportere tæller efter fusionen 40 ansatte. Det er reelt en fordobling i forhold til den tidligere konstruktion, og dermed sikres kunderne de bedst tænkelige og mest lønsomme løsninger i fremtiden. - Vi går sammen for at give kunderne alle de fordele, der er i bedre tilgængelighed, større faglig tyngde og stærkere koblinger mellem de forskellige dele af brancherne. Vi har stadig de samme mennesker ansat, og
Salgschef Jesper Lindskov er i gang med at skifte fra Scanlaser til Leica Geosystems. De karakteristiske antenner til GPSbaseret maskinstyring er nu forsynet med Leica Geosystems navn. gennem fusionen får vi ressourcer til at være endnu tættere på vores kunder, for sammen med dem at sikre en løbende udvikling på alle fronter. Vores eksisterende kunder kan også glæde sig, for alt er som før - bare meget bedre, og med bedre mulig-
hed for at rykke på opgaverne, lige når kunderne har behov for det, siger Jesper Lindskov og Flemming Lopdrup fra Leica Geosystems samstemmende. Nogle husker Leica som producent af verdens bedste professionelle kamera, og i dag omfatter
Leicas brand fire uafhængige virksomheder. Leica Camera, Leica Geosystems, Leica Biosystems, som udvikler og producerer laboratorieudstyr og Leica Microsystems, som udvikler og producerer mikroskoper.
De store forhandlere bliver stadig større
De fleste medlemmerne i Dansk Maskinhandlerforening kommer ud med overskud, selv om salget har været faldende det seneste år Dansk Maskinhandlerforening kunne på sin generalforsamling konstatere, at det har været et år med faldende totalomsætning for foreningens medlemmer. Dansk Maskinhandlerforening organiserer landbrugsmaskinforretninger, og en stor del af dem har også maskiner og udstyr til entreprenører, maskinstationer og virksomheder i den grønne sektor. - Når landbruget får svære tider, kan vi desværre straks mærke det hos vores 134 medlemmer med i alt 197 udsalgssteder, konstaterer Jens-Aage Jensen, formand for Dansk Maskinhandler-
forening. Den totale omsætning for alle medlemmerne af foreningen blev på 9,6 milliarder kroner i 2013 - en stigning på 11,4 procent i forhold til 2012, hvor omsætningen var 8,6 milliarder kroner. - Men vi når ikke op på det niveau her i 2014, blandt andet fordi der ikke kan afskrives på samme måde i år som sidste år, fastslog formanden. Salget af egentlig landbrugsmaskiner er i tilbagegang, mens salget til de andre sektorer ligger nogenlunde stabilt. Hvert år opgør Dansk Maskinhandlerforening, hvordan om-
sætningen er fordelt mellem forskellige typer maskinforretninger. - Udviklingen er helt klart i retning af, at de store med omsætning over 100 millioner kroner øger deres andel af den totale omsætning, konstaterede JensAage Jensen. I 2013 havde disse medlemmer 59,4 procent af den totale omsætning, mens de året før sad på 53,7 procent. I den modsatte ende er der de helt små forretninger med omsætning under fem millioner kroner. De havde kun 0,1 procent af den totale omsætning i
Der var 59 ejere repræsenteret på generalforsamlingen i Dansk Maskinhandlerforening. 2014 mod 3,0 procent i 2012. - Det er især fusioner og opkøb af kollegaer, som har medført denne udvikling, sagde formanden. - Heldigvis er det stadig langt de
fleste af vores medlemmer, som har sunde virksomheder med overskud. Jeg mener også, at vi skal have lov til at tjene penge. Det er der brug for, fordi fremtiden kræver, at vi konsoliderer os
og dermed kan opretholde forretninger, der kan give kunderne den betjening, de med rette kan forvente af os, påpegede JensAage Jensen.
Flere entreprenørdele
side
2
To nye til Kingo
side
6
10. Rendegraver på 50 år
side
11
Pleje af rabatter
side
2
Lille ny på hjul
side
7
Seks trailerlifte
side
12
Ekstra heavy line
side
3
Pon´s værksted godkendt
side
8
Satsning på svensk produkt
side
14
Rullekontakt styrer
side
4
God manøvredygtighed
side
10
Brugte maskiner
side 10-12