Nr 226 • 4. udgave • 22 årgang
APRIL 2017
Romerne var først i kloakken Kloaksystemet gik under sammen med Romerriget Rom blev ikke bygget på én dag. Men romerne var ganske ferme til det dér byggeri. Også når det handlede om kloakker. Det var faktisk romerne, der først hittede på det dér med at lede det snavsede vand væk fra husene på en anden måde, end blot ved at lade det løbe i en grøft. Et ganske gevaldigt vandforbrug til både husholdning, bad og toiletskyl gjorde dyden til en nødvendighed, og allerede i løbet af romertiden fra 700 før til 500 år efter Kristus udviklede romerne både vandforsyning og kloakkerne til en høj standard. Det hjalp godt på vej, at de et par hundrede før Kristus havde opfundet beton, som var vigtigt, når der skulle bygges akvædukter og kloakker. Romerrigets undergang blev og-
så i væsentlig grad kloaksystemets undergang. I flere hundrede år kom den gode romerske byggekunst til at ligge brak, og først i slutningen af 1800-tallet nåede det øvrige Europa nogenlunde på omgangshøjde med romerne. Et af de steder, hvor fungerende kloaksystemer kom til at gøre en markant forskel, var i London. Inden for et halvt århundrede var byen vokset til dobbelt størrelse og havde 2,5 millioner indbyggere. Kloakkerne var bare ikke blevet fornyet, og alle godterne løb i render langs gaderne og direkte ud i floden Themsen. Det stank – mildt sagt. Og selv om Themsens vand stank og var helt uden liv, blev der fortsat hentet drikkevand op af floden. Efter tre store koleraepidemier med 30.000 ofre, kom der gang i
kloak-byggeriet. I løbet af ni år fra 1859 blev London gennemgravet, og der blev bygget 1700 kilometer kloakrør til at lede byens spildevand helt ud i Den Engelske Kanal. Det var før Brexit, og i løbet af de næste 100 år fulgte det øvrige Europa efter briterne med nye kloaksystemer. Noget afgørende skete i 1953. Støbejernsrørene, som rustede, og de tunge betonrør fik konkurrence af kloakrør i plastik. Det var den hollandske virksomhed Wavin meldte sig med de nymodens og meget holdbare rør i PVC. Læs i denne udgave af Maskin& Materiel Magasinet, øvrige artikler om kloakarbejde og arbejde under jorden.
Romerne kunne det dér med beton og kloakker. Her en frilagt kloak fra Romerriget.
Rent grundvand skaber mangel på specialviden Der er behov for mange flere kloakmestre og rørlæggere med specialviden til at tage vare på afledning af spildevand Der er plads til mange flere med specialviden i de danske udgravninger, hvor der laves rør- og kloakarbejde. Dem med specialviden er kloakmestre og rørlæggere. De er en mangelvare. Og når der mangler folk med de nødvendige kvalifikationer til at tage vare på afledningen af spildevand, skyldes det paradoksalt nok det rene vand. ”Årsagen til det høje danske uddannelseskrav er, at vi er et af de få lande, der kan pumpe rent grundvand op af jorden og drikke det direkte fra vandhanen. Når vi ønsker at prioritere vores rene grundvand så højt, må vi nødvendigvis også tage vare på afledningen af spildevand på et højt niveau. Det er noget, der
kræver den specialviden, som netop kloakmestrene og rørlæggerne har. Derfor gør vi, hvad vi magter, for at uddanne så mange som muligt til det, der faktisk er en attraktiv branche", fortæller Peter Hjortdal Andersen. Han er uddannelsesleder på erhvervsskolen Learnmark Horsens. Og han betragtes som lidt af en guru, når det handler om at producere nye rørlæggere og kloakmestre. ”Det kræver specifik viden om danske afløbssystemer og dokumentation for tilsvarende kvalifikationer, hvis man vil arbejde med danske rør og kloakker. Man skal naturligvis kende de danske love og standarder. Virksomheder og personer fra andre
EU-lande og lande, som Danmark har tilsvarende aftaler med, har adgang til arbejdsområdet. Nogle udenlandske virksomheder har også dansk autorisation. De har så en dansk afdeling og i nogle tilfælde en dansk faglig ansvarlig ansat”, forklarer Peter Hjortdal Andersen.
Masser af arbejde
"Der er mangel på både rørlæggere og kloakmestre, og derfor er det rigtig gode fag for unge mennesker at satse på. Generelt mangler entreprenørbranchen arbejdskraft, og det gælder ikke mindst kloakbranchen.
Fortsættes side 4
Uddannelsesleder Peter Hjortdal Andersen glæder sig over god søgning til uddannelserne til kloakmestre og rørlæggere. Men der er behov for endnu flere.
Klar til maskinfest
side 2
Ny udstillerrekord
side 9
Jysk guld i Tandskov
side 14-15
Under jorden på Hjerl Hede
side 3
Broch er tilbage
side 10-11
Rundt om i landet
side 16-17
Nul hale
side 6
side 12
Have løfter jern
side 18
Sparer tid med underborer
side 8
Trekløver landet rundt Fra ingen til udelukkende
side 13
Run på specialiteterne
side 19