GT6-2024

Page 1

6 | 2024 gartner tidende 13. juni FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER Ambassadør Plantebeskyttelse
Agurketid

INDHOLD

FRUGT & BÆR

22 Energisk par bag gartneri i Høbjerg

34 Ukrudtsbekæmpelse i røg og damp

36 Bænkebidere fristes af frugt

GRØNTSAGER

14 Merprisen betaler brobizzen

16 Lars lever af market gardening

20 Plads til de grønne fingre

24 Grønne asparges inde midt i Jylland

40 Sortsdemo i økogulerødder

41 Sortsdemo i blomkål, rødkål og spidskål

44 Biodiversitet i frilandsgrønt

gartner tidende 6 2024 2
20

PRYDPLANTER

6 Stueplanternes ambassadør

8 Populære syrener i Skævinge

12 Stueplanter til entusiaster

18 Genbrugsplanter pynter på ESG-regnskabet

38 Mikrobiologi mod Fusarium

GENERELT

28 Forbruget af pesticider falder

30 Optimer sprøjtning med luftassistance

32 Biopesticider mod echinotrips

37 Mikrobiologiske midler hæmmer hinanden

39 Lobularia som bankerplante

42 Ny forening for lokale fødevarer

gartner tidende 6 2024 3
HVER GANG 10 Glimt 26 Dansk Gartneri 45 Nyt
46
47 Det
22 6
om planteværn
Navne
sker

Mod sørgemyg

• Biologisk middel til bekæmpelse af sørgemyggelarver i prydplanter, krydderurter og salat i væksthus.

• Giver hurtig og effektiv kontrol.

• Skånsom mod nyttedyr.

• Også godkendt til økologisk produktion.

gartner tidende 6 2024 4
Nordisk Alkali Anemonevænget 2 | 4330 Hvalsø | www.nordiskalkali.dk Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten. Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.

Af: Peter Larsen-Ledet, Direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

Sommeren kommer – også i år

Efter en våd april - ifølge DMI fik vi 104 mm regn i april, hvilket er den vådeste april, siden de systematiske målinger begyndte i 1874 - fik vi en varm maj. Og selv om det i skrivende stund er for tidligt at spå om vejrliget for juni, er det dog sikkert, at sommeren begynder i juni.

Og denne delvise forudsigelighed er rar, for der er så sandelig meget, der er usikkert for vores erhverv, og som ikke kan forudses. Datoen for de første danske ærter, størrelsen på høsten af danske æbler og pærer, tempoet for den politisk besluttede skovrejsning i Danmark og længden af perioden for efterspørgslen på danske udplantningsplanter og sommerblomster i Europa. Noget er vejrbestemt, noget er politikerbestemt, og andet er forbrugerbestemt. Og trods mange års erfaring må man fortsat tage forbehold for de mange ukendte faktorer, som de tre førnævnte forårsager.

Fast er det dog, at ansøgningsfristen for Produktionsafgiftsfonden for Frugt og Gartneriprodukter samt for Promilleafgiftsfonden for Frugtavlen og Gartneribruget er den 2. september 2024 kl. 12:00 for 2025-projekter. Der skal derfor allerede nu lyde en opfordring til alle producenter i gartnerierhvervet om at komme med ideer til projekter, der kan styrke vores erhverv inden denne deadline.

Begge fonde har fire strategiske målsætninger for vækst og udvikling:

• Styrket afsætning af planter og frugt & grønt

• En mere produktiv værdikæde

• Sikring af erhvervets adgang til nødvendige plantebeskyttelsesmidler

• Bæredygtighed i forhold til økonomi, klima, miljø og sociale forhold

Mange producenter har nogle prioriterede områder, og det er vigtigt, at disse kommunikeres til sektorerne, så sektorerne kan bidrage til, at de ønskede problemstillinger adresseres med relevante projekter. Det kan være at styrke afsætningen gennem markedsføringsprojekter, at skabe en mere produktiv værdikæde gennem dialog eller det kritiske arbejde med at sikre adgangen til nødvendige og effektive plantebeskyttelsesmidler.

Her er det styrken, at det er hele erhvervet, der har besluttet, at fondsfinansieringen til vækst- og udviklingsprojekter skal foregå gennem fondene. Uden disse projekter ville branchen næppe stå så stærkt, som den gør i dag, og have sikkerhed for, at produktionskritiske projekter kan finansieres og gennemføres. Så lige så sikkert, som det er, at sommeren er på vej, lige så sikkert er det, at mange interessenter til branchen sidder klar til at bruge de lysere aftener på at skrive konkurrenceforbedrende projekter, der kan styrke erhvervet i en tid med mange andre ubekendte. Dansk Gartneri ser frem til jeres input.

Udgiver: HortiAdvice

Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

140. årgang

Udkommer næste gang den 11. juli 2024 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Abonnement

Ansvarshavende

Solveig Sjørring

Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Jan Jensen Hass

Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

Stinne Piotrowsky er vild med stueplanter. Sin begejstring formidler hun som @crazyplantgirldk. Her nærmest lykkelig på besøg i Gartneriet Møllerhøj. Foto: Lotte Bjarke

gartner tidende 6 2024 5
LEDER
5041 0867 Svanemærket tryksag
gartner tidende FAGBLADETOMFRUGT,GRØNTOGPRYDPLANTER Ambassadør Plantebeskyttelse Agurketid

Stueplanternes ambassadør

Stinne Piotrowsky er vild med stueplanter og har fyldt sin lejlighed til bristepunktet.

Som @crazyplantgirldk formidler hun sin begejstring for planter til 174.000 følgere på Instagram

Der dufter rart af jord og planter, når man træder ind i Stinne Piotrowskys lejlighed i det nordvestlige Odense. Atmosfæren er behagelig, for den sædvanlige tørre stueluft er fuldstændig sat til vægs af vel hundredvis af grønne stueplanter, der pryder stuen fra gulv til loft. Og nå ja, også på værelserne og i køkkenet er der masser af planter.

De mange planter står på reoler, piedestaler og borde, hvor de tager sig godt ud. Det er de nødt til, for de er ikke alene Stinne Piotrowskys plantebørn, de er også fotomodeller, der stiller flittigt op til fotografering og efterfølgende eksponering på det sociale medie Instagram. Stinne Piotrowsky er kendt verden rundt som @crazyplantgirldk, for lige nu er der 174.000, der har meldt sig som trofaste følgere af hendes profil, og antallet vokser stadig.

Her deler hun sine oplevelser med og begejstring for stueplanter med et lige så begejstret publikum. Hun er ekspert i at iscenesætte planterne og ikke mindst sin egen begejstring i sit søde, lidt eventyragtige univers, hvor tylskørter, vilde tatoveringer og glade dansemoves sætter scenen for et væld af planter. @crazyplantgirldk fungerer ad den vej som en superpopulær ambassadør for stueplanter med en reklameværdi, der aldrig ville kunne købes for penge ved et smart reklamebureau.

Planter er magiske

Formidling af alt det, stueplanterne kan gøre for menneskers velbefindende, er netop det, der står Stinne Piotrowskys hjerte

De mange planter i lejligheden stiller flittigt op som fotomodeller, når der skal deles nye plantehistorier på @crazyplantgirldk.

nær. Det er nærmest blevet en mission for hende. Den tager udgangspunkt i hendes egen baggrund, hvor historien strækker sig syv år tilbage.

- Jeg var alvorligt syg med depression og havde det virkelig skidt, da jeg af en eller anden grund købte en lille stueplante i et supermarked. Det var i klar forventning om, at den ville dø, men det gjorde den ikke. På en eller anden måde gav den mig et håb – en gnist. Hver morgen var det første jeg gjorde at se til min plante, og da den stadig ikke døde, begyndte jeg efterhånden at tænke, måske er jeg ikke så håbløs. Planter er magiske. Den lille plante gav mig en følelse af, at jeg kunne gøre noget rigtigt, fortæller Stinne Piotrowsky, der ofte møder folk, der ikke tror, at de kan finde ud af det der med planter.

- Men så siger jeg altid, ”det tror jeg godt, du kan”. Det handler alene om at have lidt tålmodighed og lysten til at sætte sig ind i det. Så kommer planterne ind og ligesom fylder et hul og skaber varme, tilføjer hun.

Født på ny

Stinne Piotrowsky blev med egne ord besat af planter, og den ene plante tog den anden, så lejligheden efterhånden kom til at minde om en jungle, mens hun gradvist fik det bedre takket være dels behandling, dels også den planteterapi, alle hendes plantebørn gav hende. Det er hun ikke i tvivl om.

I tre år gik hun stille med dørene inde i sin

Lotte Bjarke

Der er planter fra gulv til loft i Stinne Piotrowskys lejlighed. Den store Homalomena i forgrunden er en af yndlingsplanterne, som hun har haft, fra den var lille.

egen planteboble. Hun kendte ikke en eneste ligesindet og slog sig efterhånden til tåls med, at hun nok var lidt underlig.

- Jeg begyndte at tage billeder af mine planter. Mange billeder. En dag spurgte min søn, om jeg vidste, at der er noget, der hedder Instagram. Jeg må indrømme, at jeg fnyste. Jeg havde altid holdt mig fra de sociale medier og tænkte, at det kun var for de unge, siger den nu 44-årige plantemor.

Men sønnen, der ikke boede hos hende, blev ved med at skubbe på, og en dag indvilgede hun i at prøve med en forestilling om, at det kunne være et godt forbindelsesled, de to kunne have sammen.

- Jeg endte med at hoppe på Instagram, og så åbnede der sig en sindssyg verden. Der var jo fyldt af mennesker, der var lige så tossede som jeg. Wow. Jeg var fuldstændig mindblown. Det var næsten som at blive født på ny. Jeg var ikke alene. Det var fantastisk, fortæller Stinne Piotrowsky, der hurtigt begyndte at få følgere.

Formidler viden

@crazyplantgirldk blev en del af det plant community – det fællesskab - der samler planteinteresserede på det sociale medie.

- Her er fyldt med rare mennesker. Folk er bare så glade. Ingen stikker en sur kommentar, når de ser en flot plante, siger Stinne Piotrowsky, der pointerer, at hun altid sørger for at fortælle, at det hun formidler, er hendes eget synspunkt. Hendes følgerskare voksede hastigt. Da hun først havde nået 100.000, kom der 1.000 nye til om dagen.

- Væksten fra 80.000 til 174.000 følgere gik som at blinke med øjnene. Mange spørger mig, om ikke jeg kan hjælpe dem med at få deres profil til at vokse, men helt ærligt, jeg aner ikke, hvad jeg gjorde. Jeg gjorde jo bare det, jeg havde lyst til, nemlig nussede rundt i min egen lejlighed og tog billeder af mine planter, og det gør jeg stadig. Jeg kan li’ at eksperimentere med mine planter, og jeg kan li’ at lægge billeder op af dem. Om det giver flere følgere eller ej, betyder ærligt talt mindre. Det handler mere om, at jeg kan give noget videre, som folk derude kan bruge til noget, fastslår Stinne Piotrowsky.

Stinne Piotrowsky alias @crazyplantgirldk har skabt sit eget overdådige, jungleagtige planteunivers i sin lejlighed i det nordvestlige Odense. Her fra formidler hun sin plantebegejstring, der hitter hos foreløbigt 174.000 følgere fra hele verden.

Der er penge i planter

Når man har så mange følgere på de sociale medier som @crazyplantgirl har, bliver man pludselig interessant som ambassadør eller nogen vil kalde det reklamesøjle for diverse produkter. Det har Stinne Piotrowsky, der er førtidspensionist, også oplevet, og hun lægger ikke skjul på, at der kan tjenes penge på succesen.

- Der er forskellige veje til at få en indtjening ud af sin Instagram profil. Det kan f.eks. være ved, at jeg får en promotion code på en webshop, der handler med planter eller tilbehør. Jeg angiver koden, når jeg viser produktet, og får så en procentdel, når den udløser salg. Det kan også være en egentlig betaling bare for at vise et produkt i mit univers, plus at jeg får produktet, fortæller Stinne Piotrowsky, der ad den vej kan supplere sin pension inden for rammerne af det tilladte.

Hun samarbejder med en række gartnerier i både ind- og udland –især hollandske – om at promovere planter, både specielle planter og planter generelt.

En tredje vej til indtjening er salg af planter og stiklinger via Facebook og særlige plantesalgsgrupper på nettet.

- Der er en enorm efterspørgsel på særlige planter derude på alt fra stiklinger af specielle planter til planter, der er blevet for store. Når jeg har fået planter fra en samarbejdspartner og har gjort mit arbejde ved at eksponere dem på min profil, må jeg efterfølgende sælge dem, for ellers får jeg trods alt overload af planter i lejligheden, siger Stinne Piortowsky med et stort smil. n

gartner tidende 6 2024 7

Sofie Stage Pedersen, der er medejer af Joel Klerk Planteskole, fortalte om syrenernes historie og planteskolens syrenproduktion og svarede beredvilligt på spørgsmål fra de mange gæster.

Den årlige syrendag i Joel Klerk Planteskole i Skævinge tiltrak omkring 100 besøgende med interesse for syrener på en regnvåd aften, da syrenerne stod i fuldt flor.

Populære syrener i Skævinge

Siden 2006 har Joel Klerk Planteskole hvert år åbnet sine marker for offentligheden, når syrenerne blomstrer. Årets syrendag kaldes for den hidtil ubetinget største succes

Kasper Vedsmand, Joel Klerk Planteskole, kvedsmand@gmail.com

Netop som flokken skridter ud på de nordsjællandske marker, opgiver skyerne deres trodsige kamp. Tilsyneladende orker de ikke længere at holde fast på dråberne, og med ét synes en tørkeplaget maj forbi. Alligevel vender ingen om. Ingen søger læ og ly. For der er noget, de vil dufte. Noget de må se.

- Det er denne vej, lyder det. En gartner med Joel Klerk Planteskole printet på trøjeryggen pejler retning. Og mens pangfarvede paraplyer skyder op som udsprungne blomster, følger den rekordstore forsamling på godt 100 gæster trop.

Forløsningen kommer, da de runder hjørnet af et læhegn med pludselig udsigt til endeløse rækker af syrener. Sart-rosa ’Beauty of Moscow’. Flødehvide ’Beijing Gold’. Den rundkronede dværgsyren ’Dark Purple’. Og mange flere. Årets syrendag har nået sit klimaks. - Oprindeligt var det en franskmand, som gik helt amok og lavede mange af de sorter, vi dyrker her, forklarer Sofie Stage Pedersen, der som medejer af Joel Klerk Planteskole tager imod en ivrig strøm af spørgsmål fra tilhørerne.

15.000 podninger om året

Det var dog ikke kun franske Victor Lemoine, som med sine succesfulde eksperimenter med krydsbestøvning af syrener omkring 1870, ”gik helt amok”. Det gør de også på engrosplanteskolen Joel Klerk, hvor man foruden store løvtræer altså har specialiseret sig i syrener. Således podes

Efter rundvisning i planteskolen var der faglige indslag samt tid til hygge og networking i pakkehallen.

hver vinter op mod 8.000 syrener fordelt på 25 forskellige sorter og 15.000 træer og buske.

Når kalenderen viser maj, udplantes syrenerne på markerne i Meløse ved Skævinge. Tre-fem år senere er de klar til salg, og det er langt fra usandsynligt, at aftagerne er at finde blandt de fremmødte herude mellem syrenrækkerne.

Siden den første syrendag hos Joel Klerk Planteskole i 2006 har der nemlig primært været private syrenentusiaster blandt gæsterne. Men det er ikke tilfældet i år. Et kig på gæstelisten afslører branchefolk fra kommuner, havedesignere, universiteter og anlægsfirmaer.

- Det er fantastisk at få mulighed for at gå gennem rækkerne og se så mange forskellige syrener. For eksempel havde jeg aldrig set en dværgsyren før, fortæller Poul Petersen fra Overdam Planteskole.

Også anlægsgartner Camilla Vergo er begejstret.

- Til et arrangement som det her får jeg talt med nogle af de professionelle fra branchen, jeg ellers ikke møder til hverdag. Det er en rigtig god mulighed for at udveksle idéer, påpeger hun.

Selv kalder Joel Klerk årets syrendag for den hidtil ”ubetinget største succes”.

- I år har vi virkelig også givet den gas på de sociale medier og i nyhedsbreve. Foruden syrenerne tror jeg, at mange har fundet årets semividenskabelige islæt interessant, siger Joel Klerk med henvisning til et eksperiment med plantedybder, som ligeledes vises frem på syrendagen.

- Jeg er drevet af hele tiden at prøve noget nyt, siger Joel Klerk, som dog fortsat har tænkt sig at værne om de populære rækker med ”gode gamle” syrener. n

gartner tidende 6 2024 8

TEMA Det skønne, det kunstige, det vilde

ODENSE BLOMSTERFESTIVAL 15.-18. AUGUST

Danmarksmesterskabet i moderne blomsterkunst

Oplev samspillet mellem det ægte og kunstige på Flakhaven

Imponerende og farverige blomsterudsmykninger i byen Workshops, talks, biodiversitet og lysoplevelse om aftenen Åbning på Flakhaven den 15. august kl. 17.00

De blomstrende oplevelser fortsætter ind i uge 34.

Se programmet på www.blomsterfestival.dk

Du er også velkommen til at være med!

15.-25. AUGUST

gartner tidende 6 2024 9

Svensk salatselskab satser på Danmark

Det svenske grøntsagsselskab Greenfood vil ind på det danske marked. Koncernen har et nybygget produktionsanlæg fra 2023 med navnet Greenhouse i Helsingborg på 44.000 m2 inklusive faciliteter til pakning, forarbejdning, distribution, lager, innovation samt hovedkontor, hvor alt er bygget med bæredygtighed i fokus. Ifølge Björn Johansson, der er adm. direktør for Greenfood Food Solutions, forventes en omsætning på omkring 100-150 mio. svenske kr. på det danske Horeca-marked inden for to-tre år. Greenfood omsatte i 2023 for omkring 3,6 mia. danske kr. Virksomheden har flere forretningsben og både dyrker, forarbejder og leverer grønt gennem virksomhedens center i Helsingborg, skriver FødevareWatch.

Tre nye Geneva-grundstammer

Nu kommer endnu tre Genevagrundstammer på markedet fra Cornell University i New York. De nye grundstammer er hver især egnet til forskellige sorter eller formål. Geneva 257 er en svagt voksende grundstamme, der giver store frugter og er meget produktiv. Den er især egnet til småfrugtede sorter som Gala og SnapDragon, skriver fagbladet Fruitteelt. Geneva 484 er specifikt selekteret til økologisk dyrkning, fordi den er modstandsdygtig over for flere sygdomme, og fordi rodsystemet er effektivt til at optage kvælstof fra jorden. Geveva 66 har en stærk kompatibilitet og er især egnet til cideræbletræer eller andre industriæbler, der høstes mekanisk.

Solidariske forbrugere

Ofte får primærproducenter ikke en fair pris for deres produkter, så økonomien hænger sammen. For at imødekomme dette har en fransk forbrugerorganisation ’C’est qui le patron’ (’Hvem er chefen her’) lanceret et solidaritetsmærke, som producenterne selv kan klistre på deres produkter som udtryk for, at de får en rimelig afregningspris. Organisationen auditerer produktet, og producenten kan derefter anmode om at få mærkerne tilsendt. Teksten på mærket er ’Jeg betaler min producent en fair pris’. På den måde kan forbrugerne støtte producenterne. Organisationen sørger for at orientere forbrugerne ved at markere på et kort, hvor de produceres og findes. Den store, franske supermarkedskæde Carrefour har lovet at tage produkter med solidaritetsmærket på hylderne, skriver freshplaza.com.

Analyse af nedsat moms

Diskussionen om lavere moms på sunde fødevarer har bølget gennem de seneste år. Først på året kørte Lidl og 365discount kampagner uden moms på frugt og grønt. Nu har regeringen sat gang i en analyse af muligheden for differentieret moms på fødevarer, herunder frugt og grønt – et ønske som dagligvarehandlen længe har haft. Ifølge skatteminister Jeppe Bruus er Skats it-systemer gamle og vil kræve omfattende opdateringer for at kunne håndtere en ændring. Skatteforvaltningen har en samlet portefølje på ca. 230 it-systemer, hvoraf en betydelig del er ældre it-systemer, som er udviklet i perioden fra 1960’erne og frem til ca. 2000. Skatteministeren har før vurderet, at en halvering af momssatsen på frugt og grønt til 12,5 procent vil koste staten 2,5 mia. kr. i tabte indtægter. Men siden har han blødt op i spørgsmålet, skriver Fødevarewatch.

Broccoli mod blodpropper

Et stof udvundet af broccoli kan reducere dannelsen af blodpropper og også forbedre virkningen af medicin, der skal opløse blodpropper. Samtidig ser det ud til, at de naturligt forekommende molekyler fra broccoli ikke forårsager blødning, hvilket er en almindelig kendt bivirkning forbundet med blodfortyndende midler i kombination med grønne grøntsager. Det er forskere fra Australiens Heart Research Institute, der har fundet de opsigtsvækkende resultater i et treårigt studie. Forskerne ser muligheden for, at paramedicinere kan behandle blodproppatienter på vej til hospital med broccolibaseret medicin. Forskerne fortsætter med at undersøge, hvordan oprensede forbindelser fra grøntsager kan have gavnlige virkninger i sygdomsprocesser, skriver hortnews.com.

gartner tidende 6 2024 10 GLIMT | fra nær & fjern
Foto: C’est qui le patron.

GLIMT | fra nær & fjern

Norsk havemesse med succes

Hagemessen på Lillestrøm er en årligt tilbagevendende norsk havemesse, der i år løb af stablen midt i april som noget af et tilløbsstykke. I løbet af en weekend lagde 18.686 besøgende vejen forbi messen, hvor 187 udstillere var på plads på messens 10.000 m2. Her kunne norske haveejere og branchefolk møde planteproducenter, havecentre og leverandører af havetilbehør. Der var konkurrencer for elever og spændende temahaver og også et lokalt madmarked. Årets tema var norske blomster og planter, der satte et tydeligt aftryk på messen, hvor til gengæld havemøbler, boblebade og andet tilbehør var trængt lidt i baggrunden i forhold til de senere år, fortæller det norske fagblad Gartner Yrket. Messen arrangeres i et samarbejde mellem Hagemessen/Nova Spektrum, Norske Hagedesignere, Hageselskapet og planteskoleorganisationen Plantinor i Nova Spektrum i Lilleström.

Vinderplanter på Chelsea

Det britiske haveselskab, Royal Horticultural Society, udnævner hvert år årets plante, RHS Plant of the Year, i forbindelse med Chelsea Flower Show, der løber af stablen sidst i maj. RHS Plant of the Year 2024 blev Prunus ’Starlight’, der er et smukt, lille prydtræ med rent hvide blomster med en unik stjerneform. Hovedblomstringsperioden er marts-april, men der kan være sporadiske blomster også i vintermånederne. Andenpladsen gik til en spektakulær nyhed nemlig Cosmos atrosanguineus ’Cherry Chocolate’ (billedet), der har lysende kirsebærfarvede blomster med gult pollen i kontrast og chokoladeduften i behold. På tredjepladsen kom stueplanten Agave ’Praying Hands’, der udmærker sig ved sin dråbeformede vækst og grafisk smukke udtryk.

Taskekrabber i vækstmediet

Mindre kemi og flere naturprodukter er på den aktuelle agenda i gartnerierhvervet globalt. Det intensiverer jagten på alternativer til traditionelle metoder og fyrer op under fantasien. Et blandt mange eksempler kommer fra Norge, hvor det aktuelt undersøges om knuste krabbeskaller har potentiale i planteproduktion. Taskekrabber fanges og forædles i betydeligt omfang i Norge, hvor de ferske krabbeskaller bl.a. bruges som smagsgiver og til fiskefoder. Men på bunden af havet ligger der store mængder gamle krabbeskaller fra tidligere tiders industrielle forædling, som et projekt ved Norsk Center for Økologisk Landbrug har kig på. Krabbeskallerne har f.eks. lige så god virkning som kalk, når pH i vækstmedier skal hæves. De indeholder mineraler, der er interessante i gødningssammenhæng især bor men også fosfor, svovl, magnesium, kalium og kvælstof. Det undersøges nu, om de knuste krabbeskaller også har potentiale som planteforstærker eller biostimulant, skriver det norske fagblad Gartner Yrket.

Producentansvar for mikrovirksomheder

I en opdateret version af Bekendtgørelsen om registrering og Indberetning af emballage, der er offentliggjort midt i maj, fremgår det, at mikrovirksomheder kun kan få producentansvar for emballager eller påfyldte emballager, som importeres til det danske marked. Hvis emballagen købes i Danmark, er det emballageproducenten, som leverer emballager til mikrovirksomheden, der har ansvaret for registrering og indberetning, også selv om emballagen produceres under en mikrovirksomheds navn eller varemærke.

Definitionen af en mikrovirksomhed er, at virksomheden har under 10 personer beskæftiget og en årlig omsætning på under 15 mio. kr.

Trine Andersen, trin@hortiadvice.dk

gartner tidende 6 2024 11
Foto: Nova Spektrum Foto: Colourbox Foto: Thompson & Morgan

Stueplanter til entusiaster

Webshoppen House of Botanique sælger anderledes stueplanter til en stor gruppe planteentusiaster, der gerne betaler pæne summer for ekstraordinære planter

Oliver Lundager er manden bag webshoppen House of Botanique, der gik i luften i oktober 2022 efter et grundigt forarbejde.

Den dyreste plante, House of Botanique har solgt, indbragte 30.000 kr. Det hører til undtagelserne, og der er planter i alle prisklasser i butikken, så alle kan være med. Men det er da tankevækkende, at en lille elefantøre, Alocasia azlanii Variegata, udløser forventninger om et salg til omkring 20.000 kr. takket være dens variegerede blade. En plante for virkelige feinschmeckere. Bag House of Botanique står Oliver Lundager, der egentlig er uddannet pilot og nu

forventer at kombinere jobbet som pilot med det spændende butikskoncept, han selv har udviklet.

- Når man arbejder fuld tid som pilot, må man max flyve 1.000 timer på et kalenderår, mens et 37 timers job svarer til 1.800 timer. Det betyder, at man kan lave andet ved siden af at være pilot, siger den 24 årige Oliver Lundager, der har et veludviklet forretningsinstinkt og i øvrigt har svært ved at sidde stille. Han havde behov for at

optimere udnyttelsen af ventetiden i forbindelse med jobbet som pilot og udviklede derfor en online platform med udgangspunkt i en branche, han kendte rigtig godt, nemlig gartneribranchen.

Grønne fingre griber om sig

Oliver Lundager er, som nogle nok har regnet ud, søn af Olga og Ove Lundager, Lundager Plants i Fangel, og er dermed vokset op med gartnerierhvervet som familiens omdrejningspunkt. Så selv om han uddannelsesmæssigt er gået andre veje, ligger erhvervet ham meget på sinde. Det er baggrunden for, at House of Botanique blev en realitet i oktober 2022 efter et gennemtænkt tilløb.

- Som et pilotprojekt, siger den unge butiksindehaver med et grin.

Det var corona-tiden, der udløste forretningsideen.

- Ideen kom til mig, mens corona rasede. Jeg registrerede et voksende segment af pseudogartnere med behov for at gøre virkeligheden i husarresten til noget, de kunne nyde. Det skabte en voksende bevidsthed om, hvordan man passer planter og betød, at rigtig mange fik grønne fingre. Og det skabte efterspørgsel på specielle planter, for så blev folk jo nørdede. Det var den baggrund, der gav mig forretningsideen til House of Botanique, fortæller Oliver Lundager.

House of Botanique har lejet et 320 m2 væksthus hos Lundager Plants, der bugner af store og små anderledes planter med betagende farver og mystiske mønstre. Væksthuset bruges både til opformering af særlige planter og som lager til de mere end 100 forskellige sorter, der er på webshoppen.

| Andre veje
TEMA
Lotte Bjarke

Variegerede planter med helt unikke farver of tegninger kan indbringe store summer, når de finder den rigtige køber, der bare må have den helt særlige plante. Forventningerne til en salgspris på den lille elefantøre, Alocasia azlanii, kredser om 20.000 kr.

Grundigt forarbejde

Gennem sin opvækst, hvor væksthusgartneriet har været som en legeplads, har Oliver Lundager længe haft et blik for de planter, der skilte sig lidt ud fra mængden. De blev sat lidt til side, og den interesse viste sig nu at være guld værd.

- Hvis der er noget, jeg kan med min baggrund, så er det jo at få fat på de specielle planter, siger Oliver Lundager. Gartneriet, han er vokset op i, har et gigantisk sortiment af grønne miniplanter i produktion, så alene der. Det, kombineret med et marked med stor efterspørgsel på specialiteter grænsende til samlermani og dermed betalingsvillighed, fyrede op under projektet.

-Jeg kunne se, at markedet havde taget en drejning. Der var helt klar noget planteviden at formidle her, og tanken om at kunne arbejde for branchens interesser ved at udbrede planteinteressen og samtidig gøre det til en forretning var så tillokkende, at jeg gik i gang ved tegnebrættet, fortæller Oliver Lundager, der gik grundigt til værks og ikke overlod noget til tilfældighederne.

Emballagen er succeskriteriet

Det første, han gjorde, var at få designet en emballage, der kunne få produktet sikkert frem til kunder i hele Europa. Det nytter jo ikke noget, at planterne kommer mast frem, eller at jorden rasler ud af potten undervejs.

Med en emballageløsning, der både var sikker og lækker og selvfølgelig udfærdiget i 100 procent genanvendeligt FSC certificeret genbrugspap, på plads, var næste skridt at få udarbejdet en hjemmeside med webshop. Det foregik også fra bunden, for standardløsninger dur ikke til et produkt

som specielle planter, der netop ikke lader sig standardisere.

Samtidig lejede House of Botanique sig ind i Lundager Plants mindste væksthus, hvor forholdene var optimale for at lagre, passe og opformere de specielle planter og selvfølgelig pakke dem i takt med at ordrerne indløb. Oliver Lundager opdagede, at gartnergenet ikke fornægter sig, og fandt ud af, at han faktisk nyder at sysle med opformering og pasning af planter.

Så meget ægte kærlighed

Det tredje skridt var det sværeste. For en ting er at have det perfekte setup. Hvis der ikke er nogen, der ved det, hjælper det ikke noget.

- Jeg valgte en sjov vej til markedsføring. Jeg gik på Instagram med House of Botanique. Indtil da havde jeg holdt mig fra de sociale medier, som jeg syntes var en alt for poleret verden og egentlig bare tidsfordriv. Jeg vendte og drejede det og fik øjnene op for det her plante community eller fællesskab, der findes. Der er så meget kærlighed. Ægte kærlighed. Folk der bare elsker planter, og de fortæller, hvad de oplever og skjuler ikke deres fiaskoer, men bruger paralleluniverset Plantstagram som et fælles læringsværktøj, fortæller Oliver Lundager, der besluttede sig for, at Instagram var den helt rigtige kanal til at nå ud til kunderne på, når man begår sig i plantebranchen. Ambitionerne var fra begyndelsen store for House of Botanique, så webshoppen blev lagt an på internationalt salg med ekspres leveringsaftale med FedEx, styr på plantepasset, og hvad der ellers kræves for at handle planter internationalt.

I samarbejde med Smurfit-Kappa har Oliver Lundager udviklet en specialemballage, der sikrer, at planterne når frem til kunder i hele Europa i god behold. En transportaftale med FedEx sikrer, at det sker på kort tid, så planten ikke lider overlast pga. lang rejsetid.

Interessen for sære og anderledes planter eksploderede i coronatiden, hvor der var behov for at gøre virkeligheden i husarresten til noget, der kunne nydes. For mange udviklede interessen sig, og det øgede efterspørgslen på meget specielle planter. Det gav Oliver Lundager forretningsideen til House of Botanique, hvor man blandt meget andet finder den vitterligt spøgelsesagtige Philodendron ’Florida Ghoast’.

- Det var en stor mundfuld, men jeg ville ikke risikere, at der kom kunder i butikken, jeg måtte sige ”nej, desværre” til. Og det er jeg megaglad for, at jeg gjorde. I 2023 blev 80 procent af varerne sendt ud af landet, siger Oliver Lundager.

Talerør på Instagram

Som nybegynder i planteuniverset på Instagram var den første profil, Oliver Lundager fik øje på, @crazyplantgirldk. Han fandt ud af, at Stinne Piotrowsky, der er kvinden bag profilen, ligefrem boede i Odense og tog kontakt. Det er der kommet et forbilledligt samarbejde ud af, der har hjulpet House of Botanique godt på vej ud i alle hjørner af Planstagram, hvor interessen for særlige planter er enorm.

- Stinne havde et talerør i sit plant community og troværdigheden til at sprede det budskab, jeg gerne ville have ud. Og vi havde produkterne, fortæller Oliver Lundager, der tog fat i Stinne Piotrowsky og inviterede hende ud i gartneriet. ”Jeg synes, du er en interessant person, der er med til at sprede glæde og planteinteresse. Vi har en ny og anderledes planteshop. Vil du med på rejsen som ambassadør for den”, spurgte han, og fik et ja.

- Jeg fandt en lille variegeret fiskeben, Maranta. Den var hvid og lyserød, som er hendes farver. ”Hvis du var en plante, ville du være den her plante”, sagde jeg til hende. Den historie lagde hun på Instagram. Den gik omgående viralt, og det gik helt amok, mens vi fik views og følgere som aldrig før. De få planter, vi havde, var solgt på under en halv time til 300 kr. stykket. Det var helt sikkert for billigt, men fra den dag har jeg ikke været i tvivl om, at vi virkelig har fat i noget godt med store muligheder i, understreger Oliver Lundager. n

gartner tidende 6 2024 13

Merprisen betaler brobizzen

Ole Moeslund dyrker økologiske grøntsager på Midtfyn og sælger dem hver søndag på Grønt Marked i København. Turen over Storebælt kan godt betale sig, og han kører altid hjem med tom vogn

Annemarie Bisgaard

Mads Moeslund og Annemarie Bisgaard

Lidt udenfor Nr. Søby på Midtfyn har Ole Moeslund et lille gartneri med økologisk produktion af grøntsager og kartofler i et par væksthuse samt på et mindre areal på friland. I alt er der ca. en halv hektar. Hertil kommer et par græsfolde til heste og lidt kødkvæg.

Stedet købte han sammen med sin kone Ulrike Müller for fem år siden, hvor han samtidigt havde fuldtidsjob som civilingeniør. Selv om væksthusene var over 50 år gamle, var der alt, hvad der skulle bruges for, at en produktion af grøntsager kunne fortsætte. Også en lille gårdbutik. Derfor startede parret firmaet Müller & Moeslund.

I maj måned bliver der plantet 35 forskellige tomatsorter i væksthuset, i alt ca. 1.300 planter, som Ole Moeslund selv laver fra egne frø.

Bredt sortiment

- Jeg havde lyst til at dyrke rigtig mange forskellige grøntsager, men fandt dog hurtigt ud af, at det var et stort arbejde med alt fra persille, squash og ærter til porrer,

Hver søndag i sæsonen kører Ole Moeslund til Grønt Marked, der holdes på skift mellem Vesterbro, Nørrebro, Frederiksberg og Indre by. Tomater og bønner er eftertragtede. Ole Moeslund byder i år på 35 tomatsorter til 50 kr. pr halve kilo. Bønner sælges for 30 kr. for 200 gram. Der er ingen plastposer på Grønt Marked.

rødbeder og tomater. Dengang annoncerede vi i den lokale avis og på Facebook. Ud over gårdbutikken solgte vi på torvet

i Odense to dage om ugen samt i et par lokale butikker. I starten var jeg meget ydmyg over at kunne komme af med varerne, fortæller Ole Moeslund, der kvittede udejobbet et års tid efter opstarten som gartner. Ulrike Müller har fortsat job som lærer. Nu er han på seniorpension, hvor han bliver modregnet, hvis indtægten fra gartneriet løber op.

- Det gør ikke så meget. Det vigtigste er, at jeg kan lave noget, der giver mening, og som kunderne er glade for. Der gik ikke længe, inden vi kunne sælge hele produktionen uden annoncering, fortæller han.

Ingen spørger til prisen

For et par år siden besøgte Ole Moeslund tilfældigt Grønt Marked i København. Han fattede interesse for markedet, fordi staderne primært er tiltænkt små producenter, og kundeantallet var pænt.

gartner tidende 6 2024 14
TEMA | Andre veje

- Jeg fik en lang snak med folkene bag markedet, og vi besluttede at prøve at tage derover med nogle af vores grønne asparges i foråret 2023. Salget gik forrygende, selv om prisen blev sat til 160 kr. pr. kilo. På torvet i Odense lå prisen for grønne asparges på 100 kr. pr. kilo. Senere havde vi bl.a. også tomater med, hvor jeg sidste år dyrkede ca. 50 sorter. Ingen andre havde så mange sorter, og folk stod i lang kø, så 200 kg var solgt på to timer til en pris på 100 kr. pr. kilo tomater. I Odense var prisen 60 kr. pr. kilo, fortæller Ole Moeslund med et smil og nævner, at ingen kunder spørger om prisen i København.

- Merprisen kan nemt betale både brobizz, brændstof, tidsforbrug og stadelejen, der udgør otte procent af omsætningen. Det er et hyggeligt marked med mange mennesker, og så er det dejligt altid at køre hjem med tom vogn. Desuden har vi en sidegevinst ved turen til København, idet Ulrike ofte benytter lejligheden til et besøg hos børn og børnebørn i hovedstaden, siger Ole Moeslund, der har opsagt sin stadeplads på torvet i Odense og også har lukket sin gårdbutik.

1.500 m2 uopvarmet væksthus, hvor der bl.a. dyrkes kartofler.

På arealet med aspargessorten Prius er jorden mellem rækkerne dækket med sort ukrudtsdug. Om foråret, inden aspargesene spirer, brændes der over rækkerne et par gange. Resten af sæsonen holdes der rent med hakkejern og håndlugning.

Godt organiseret

Den midtfynske gartner roser konceptet bag Grønt Marked.

- Der er et meget højt serviceniveau fra de frivillige arrangører, der står bag markedet. De organiserer, servicerer og driver markedet sammen med flere andre frivillige. De sørger for telte og borde, skaffer vand og el til stadeholderne, og de laver en flot markedsføring på hjemmesiden og på Facebook. Konceptet indeholder fornuftige retningslinjer over tilladte produkter og et adfærdskodeks for deltagelse, som gør, at markedet opleves meget autentisk. Det er f.eks. mest velset, at det er den primære producent, der står bag disken eller som minimum en anden, som har del i produktionen, så man kan fortælle historien om varen. Vi bestræber os på, at varerne er høstet med optimal modenhed, så smagen er i top, fortæller Ole Moeslund, der i 2024 har indskrænket sortimentet.

- Nu producerer vi kun de produkter, som vi ved, der er et rigtig godt salg i. Det er især grønne asparges, der sælges i løs vægt, kartofler – primært sorten Glorietta, 35 sorter af tomater, som jeg selv producerer

småplanter af fra egne frø, samt lidt rabarber og blåbær. Desuden har vi om sommeren og efteråret en del blomsterbuketter fra friland. Dem sælger vi for 100 kr. pr. buket.

Wwoofers hjælp

Selv om Ole Moeslunds gartneri hører til i den lille ende, er der behov for løs arbejdskraft fra forår til høst.

- Vi benytter os meget af Wwoof-ordningen (Worldwide Opportunities on Organic Farms/red.) , altså den internationale organisation, hvor besøgende dagligt deltager nogle timer i livet på en økologisk gård eller gartneri mod at bo og spise sammen med familien. Hvert år har vi sekssyv wwoofere, som hver især er her nogle få uger ad gangen til at hjælpe med f.eks. plantning, lugning, vanding m.m. Det er en god ordning for os, hvis man ellers er indstillet på at leve tæt, understreger Ole Moeslund, der har haft besøg fra både Indien, Indonesien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Australien, Argentina, Skotland m.fl. - I høsttiden, hvor der er brug for ekstra arbejdskraft, hyrer jeg unge, lokale danskere under 18 år til at hjælpe. Mange melder sig, vi vælger de bedste og giver dem en god løn. Det fungerer også rigtig fint, tilføjer han. n

Grønt Marked

• En nonprofit organisation med et fællesskabsbaseret fødevaresystem, som støtter småskalaproduktion. Startede på Refshaleøen i 2019.

• Åben hver søndag fra kl. 10.00-15.00 – fra maj til december – på skift mellem Vesterbro, Nørrebro, Frederiksberg og Indre by.

• Ca. 20 producenter og 1.500-2.000 besøgende pr. markedsdag.

• Producenten eller en medarbejder står selv bag disken. Der må kun sælges varer fra egen produktion.

• Bag Grønt Marked står et lille hold af frivillige, hvoraf de fleste har lønnet arbejde ved siden af.

• Arrangørerne ønsker, at forbrugerne kan møde lokale bønder og støtte bæredygtige landbrug.

• Arrangørerne organiserer også gårdbesøg, workshops, høstfest og langbordsmiddage.

Læs mere på groentmarked.dk

gartner tidende 6 2024 15

Lars lever af ’market gardening’

Lars Benko er en ung, selvlært gartner, der har skabt sig en levevej med dyrkning af økologiske grøntsager på 3.000 m2 og med salg til østjyske restauranter efter konceptet ’market gardening’

Annemarie Bisgaard

Det er næsten ikke til at tro. Men Lars Benko, 27 år, producerer og sælger økologisk dyrkede grøntsager fra 3.000 m2 i Assentoft… og lever af det. Virksomhedens navn er Morgendagens Grøntsager, og produktionen sker efter et nyt koncept ’market gardening’, der defineres som en lille ´håndholdt’ produktion af frugt, grønt og blomster, der sælges direkte til forbrugere eller restauranter.

Hans mark ligner en forvokset – og meget velholdt – køkkenhave opbygget af mange stramt anlagte bede med alverdens forskellige grøntsager og krydderurter adskilt af smalle gangstier. Afgrøderne strutter, og man skal lede længe efter ukrudt større

end kimbladstadiet til trods for en særdeles våd april, og at det meste arbejde sker med håndkraft.

Det første år

- De første grøntsager dyrkede jeg for seks år siden. Grønkål, hvidkål, kartofler og lidt andet på kun ca. 1.000 m2. Bare for at prøve det. Det var et læringsår, og produktionen blev da heller ikke særlig vellykket. Men varerne blev alligevel solgt i en bod ved vejen og på lørdagsmarkedet i Randers. Det år lærte jeg bl.a., at der skal dyrkes mange hold for at kunne sælge kontinuert over en lang periode, fortæller Lars Benko, der bl.a. var inspireret af sin søster, der som vegetar gik op i, hvad hun spiste. Også debatten i medierne om miljø samt den måde, jorden dyrkes på, påvirkede den unge mands lyst til det grønne erhverv.

Der er kun små maskiner i Lars Benkos gartneri som denne tohjulede traktor BCS 740, der kan påmonteres fræser, grubetand eller som her en slagleklipper. Maskinen passer til bedene, der er 75 cm brede, 13 meter lange og adskilt af 30-40 cm gangstier. Der er i alt 162 permanente bede markeret med en træpæl i kanten af hvert bed.

gartner tidende 6 2024 16
TEMA | Andre veje

Lars Benko startede som 21-årig på bar bund med grøntsagsproduktion for seks år siden efter konceptet ’market gardening’. Nu har han fod på produktionen og har en fast kundekreds med et par gode håndfulde østjyske restauranter.

Alle planter sår og forspirer Lars Benko selv. Det sker hver mandag og tirsdag fra uge 5 til uge 32.

Market gardening

Lars Benko er opvokset på fritidsejendommen Drastrup Østergaard med et par hektar i Assentoft øst for Randers. I ungdomsårene spillede han fodbold på højt plan i U-17 og U-19 ligaen. Men den passion forstummede til fordel for en anden.

- Min interesse for dyrkning af grøntsager startede i sabbatåret efter handelsskoleeksamen. Jeg surfede rundt på nettet og stødte på konceptet ’market gardening’, der stammer fra USA. Det er et koncept, hvor man i lille skala dyrker en mangfoldighed af afgrøder med direkte salg for øje. Samtidig skal man undgå tunge maskiner og i stedet dyrke jorden som en stor have. Det tiltalte mig, siger Lars Benko, der via engelske bøger og YouTube blev klogere på, hvordan andre har gjort. Det kopierede han, og han øjnede samtidig muligheden for at leje en stor byggegrund ved siden af Drastrup Østergaard. Her kunne drømmen om at forene bæredygtighed, natur og sundhed indfries.

Udvidelse

Lars Benko er ikke typen, der giver op. Året efter den mindre vellykkede dyrkning udvidede han arealet lidt og brugte sin

Lars Benko har selv opført plasttunneler på i alt 500 m2 samt et par mindre tunneler til tomater, agurker, peber og auberginer samt til forspiring af planter.

sparsomme erfaring til at blive bedre. Det lykkedes. Siden har han år for år lært sig selv om de mange forskellige kulturer og sorter, og at der skal sås og plantes hver eneste uge fra februar til august for at holde salget kørende af de mere end 20 forskellige afgrøder og mange flere sorter. - Alene i denne uge (uge 21/red.) skal jeg bl.a. så og plante salater, kornblomster, forårsløg, porrer, persille, mizuna, dild, koriander, kørvel og bronzefennikel, opremser Lars Benko, der inden for de næste par år regner med at kunne udvide med yderligere 2.000-3.000 m2 på et stykke nabojord. - Det gør jeg, dels fordi afsætningen går godt, dels fordi jeg gerne vil have mulighed for at ansætte to medarbejdere i sæsonen. Det er en sårbar situation at være alene. Hvad nu, hvis jeg selv eller mine børn får en sygedag? Kunderne skal kunne regne fuldt og fast med leveringerne, siger Lars Benko, som har en trofast kundekreds af 10-15 østjyske restauranter fra Randers til Vejle. Han leverer selv varerne en-to gange om ugen, et tidsforbrug på cirka ni timer i højsæsonen. Salget ved vejen er for længst lukket.

Tidsregistrering

I 2020 rejste den autodidakte gartner sin første plasttunnel, og den næste kom til et par år senere. Lige som kølerum og redskabsskur har han også selv opført tunnelerne. Nu dyrker han både tomater, agurker, peber og aubergine under 500 m2 plast, hvor han også producerer alle småplanter til både ude og inde. Lars Benko har en meget systematisk tilgang til arbejdet. - Når jeg går i gang med noget, har jeg det bedst med at gøre det ordentligt. Jeg tænker hele tiden på, hvordan produktionen kan blive bedre. Derfor noterer jeg tidsforbrug på alle processer i et regneark, som jeg kan tilgå på telefon og computer. Det gælder både såning, plantning, lugning, høst, pakning, transport m.m., og ligeledes noter om, hvordan sorterne smager. Ud fra

Stationært sprinkleranlæg med vand fra det lokale vandværk.

registreringerne kan jeg optimere næste års produktion, og jeg har mulighed for at beregne dækningsbidrag på hver enkelt kultur. Det gør det nemmere at prissætte varerne, siger den ihærdige gartner, der som far til to små børn har stort fokus på, hvad han bruger sin tid på.

Slut med udearbejde

De første år havde Lars Benko udejob om vinteren – typisk lagerarbejde – for at få økonomien i gartneriet til at hænge sammen og for at spare op til maskiner og udstyr.

- Det har betydet, at jeg ikke har taget lån til hverken maskiner, vandingssystem, kølerum eller tunneler, der samlet løber op i godt en halv mio. kroner. Den seneste vinter var den første uden udearbejde, fordi bundlinjen nu er så stor, at jeg kan klare mig, lyder det tilfreds fra Lars Benko, der dog stadig ser uvisheden som en stor udfordring.

- Hvordan kommer næste sæson til at gå? Kan jeg fastholde kunderne? Er min planlægning af produktionen optimal? De spørgsmål stiller jeg mig selv. Hele årets høst skal planlægges på ugebasis, og målet er, at alt skal sælges. Hellere melde udsolgt til kunderne end smide varer ud, understreger ophavsmanden til Morgendagens Grøntsager. n

Genbrugsplanter pynter på ESG-regnskabet

Decoplant køber teenageplanter i gartnerierne, bruger dem til indretning af grønne plantemiljøer hos sine virksomhedskunder, og køber dem retur, når de er blevet voksne

Decoplant i Herskind er specialiseret i etablering af grønne plantemiljøer og planteservice til virksomheder. Men Decoplant er mere end det. Claus Stoustrup, der er indehaver af virksomheden, nærmest bobler af ideer og visioner, når det gælder nye og andre veje til grøn omstilling.

Her er der solceller på taget, så virksomheden er selvforsynende med strøm. Omkring 30 procent af bilparken er elbiler, og regnvand opsamles i en stor tank til vanding.

Decoplant får fremstillet potter af bl.a. udtjente valgplakater og pap og har bandlyst epoxy som en vej til at gøre krukkerne vandtætte. I stedet har virksomheden udviklet et nyt og egentlig ret lavpraktisk system med en inderpose af fødevareplast, der monteres i krukkerne ved hjælp af et værktøj af pap, der samtidig fungerer som

emballage. Affaldssortering har i mange år været en selvfølge hos Decoplant.

- Det er jo bare sund fornuft. Man skal ikke smide noget ud, der kan bruges, siger Claus Stoustrup, der har drevet Decoplant under forskellige former siden 1988.

Handler helst dansk

Men her skal det selvfølgelig først og fremmest handle om planter. Dem indkøber han så vidt muligt hos danske gartnere, for i tråd med virksomhedens fokus på bæredygtighed og grøn omstilling giver det ikke mening at hente dem langt væk. Af samme grund har Decoplant fravalgt sin tidligere position som landsdækkende og i stedet etableret samarbejder med kolleger de steder i landet, der ligger uden for elbilernes naturlige rækkevidde.

Decoplant køber brugte kontorplanter hjem, når de er blevet voksne og har haft et liv et sted.

Genbrugsplanterne får en pause og bliver trimmet, før de er klar til et nyt liv. Det giver Decoplants kunder et plus i ESG-regnskabet, når planterne ikke bare kasseres.

Claus Stoustrup, Decoplant, har fået fremstillet krukker af gamle valgplakater og er gået bort fra at smøre krukkerne med epoxy for at tætne dem. I stedet fores krukkerne med en kraftig plastpose, så de er vandtætte.

- Dermed brænder vi ikke en masse diesel af for at køre til Sjælland eller det nordligste Jylland. Det sparer vi faktisk penge på, så det har ligefrem gjort os mere konkurrencedygtige, pointerer Claus Stoustrup, der rigtig gerne vil have partnerskaber med danske gartnere, for han lægger stor vægt på at bakke op om den danske gartnerisektor.

Årets ESG Frontrunner

Decoplant var nomineret til Årets SMV 2024 i kategorien ESG Frontrunner som en af tre virksomheder i et felt af 60. Prisen hylder ildsjælene bag de små og mellemstore virksomheder. Kategorien ESG hylder en vellykket indsats, hvor en virksomhed er gået forrest i arbejdet med ESG og gives til en person eller et team, der har haft en nøglerolle i implementeringen af ESG-indsatsen i virksomheden.

Årets SMV er et non-profit arrangement, der bliver til takket være et stort antal partnere, der støtter prisuddelingen. Årets priser blev uddelt ved et awardshow den 16. maj 2024 i Kolding.

gartner tidende 6 2024 18
TEMA | Andre veje

Biokul erstatter leca

I jagten på CO2-besparelser eksperimenterer Decoplant med biokul, der populært sagt er indkapslet CO2. Kontorbeplantning fra Decoplant kan karakteriseres som semi-hydrokultur, idet planterne med potteklumpen - typisk af sphagnum - plantes i leca. Men det viser sig, at 30 procent af den anvendte leca uden problemer kan erstattes af biokul. Det giver endnu en målbar CO2-besparende effekt, der kan kvantificeres i ESG- regnskabet .

Den strategi giver dog også udfordringer, for det er blevet sværere at skaffe de planter, der er brug for til at skabe plantemiljøer i kontorlandskaber, lobbyer osv. i takt med den hastige strukturudvikling i gartnerisektoren.

- 50 store Strelitzia er meget i min verden, men jeg ved jo godt, at det er det ikke i de store gartnerier. Det er kæderne, der bestemmer, hvad der er i sæson. Det køber de op, og så er der ikke noget tilbage til os. Derfor vil jeg rigtig gerne lave aftaler på det, vi kan bruge, og som vi ved, vi kan sælge, fremfor at gartnerierne producerer det, de tror, der kan sælges, siger Claus Stoustrup.

Nyt liv til voksne planter

Dertil kommer, at det er blevet sværere at skaffe de store planter, der skal til for at skabe et spændende plantemiljø.

- Det er containerens højde, der afgør, hvilke planter jeg kan få. Nu skal der være to lag på en container. Der røg planterne på 1,8 meter, sukker Claus Stoustrup. Det er bl.a. på den baggrund, han har opfundet begrebet genbrugsplanter, der har udviklet sig til en forretningsmæssig succes. Claus Stoustrup kalder de planter, han køber i gartnerierne, for teenageplanter. Først når planten har haft et liv et sted, er den blevet voksen. Da er den måske blevet for stor til forholdene eller lidt slidt i kanterne.

Claus Stoustrup køber helst planter hjem fra danske gartnerier. Planterne kalder han teenageplanter, der er på vej ud i verden til deres første liv hos en af Decoplants kunder.

Krukker fremstillet af gamle valgplakater eller pap er ikke tætte, men Decoplant har udviklet en metode og et redskab, der gør det nemt at fore krukkerne med plast og derefter fylde leca i og omkring den nyplantede plante.

- Sådan en voksen plante trænger til en pause og til at blive trimmet, så den kan få et nyt liv et andet sted, siger Claus Stoustrup, der jævnligt bliver ringet op af virksomheder – både egne kunder og konkurrenternes – der vil nyindrette eller måske flytte og dermed får en masse planter i overskud, der dybest set ikke fejler noget. De er jo blevet professionelt passet indtil da.

- Vi har f.eks. lige købt 150 planter fra Miljøstyrelsen i Odense. Ved at give de planter videre, får kunderne et plus i ESG-regnskabet. Vi kan tilbyde tal på, hvor meget CO2, man sparer, ved at lade planterne leve videre i stedet for at smide dem ud, forklarer Claus Stoustrup.

Plantehub i CityVest

Den ide har han bygget et lag ovenpå ved at etablere såkaldte plantehubs, hvor de voksne planter bliver samlet. Det er bl.a. i City Vest i Aarhus, hvor ledelsen godt kunne se en ide i at skabe mere grønne rammer i en tid, hvor centret er udfordret.

- Min ide var, at planterne kan stå i centret og pynte og samtidig kan sælges til private. Og så bliver de passet af lokale. Vi inviterede 15 beboere af mange forskellige nationaliteter til Herskind, og de 13 af dem var vilde efter at komme til at arbejde for os, fortæller Claus Stoustrup, der entrerede med Livsværkstederne i Gellerup, der driver sociale og beskæftigelsesrettede tilbud for mennesker i socialt udsatte livssituationer.

- Det er en kæmpesucces, der må kunne udbredes til alle regioner. Vi har allerede tre aktive plantehubs og er klar til flere. Dermed arbejder vi også med S’et i ESGregnskabet, understreger han. Genbrugsplanterne går som varmt brød, for planteinteressen blomstrer, og mange vil gerne betale f.eks. 75 kr. for en ekstra stor plante, der bare trænger til lidt kærlighed.

En ny en ide fra Claus Stoustrups sprudlende lager er at forsyne genbrugsplanterne med en chip, så køberen kan fortælle, at planten kommer fra Musikhuset i Aarhus eller har levet sit liv hos Miljøstyrelsen i Odense. n

gartner tidende 6 2024 19

Plads til de grønne fingre

Søegaard Gartneri producerer 1,1 mio. agurker om året i 8.000 m2 væksthuse. Produktionen er optimeret i mindste detalje, for det er vigtigt at udnytte arealet til det yderste

Jacob Søegaard er fjerde generation bag roret i Søegaard Gartneri i Ågerup ved Roskilde. Skødet blev skrevet til hans oldefar i 1917. De seneste mange årtier har gartneriet været specialiseret i agurkproduktion.

Jacob Søegaards hustru Betty Søegaard er ansvarlig for pakkeriet og således også et vigtigt led i driften af familiegartneriet, der i alt beskæftiger syv medarbejdere.

Søegaard Gartneri i Ågerup ved Roskilde er et atypisk agurkgartneri anno 2024. Der er ikke mere end et par håndfulde agurkproducenter tilbage i Danmark, til gengæld har de tilbageværende gartnerier typisk udviklet sig til meget store virksomheder. Men mens strukturudviklingen ræser derudaf, holder Jacob Søegaard, der er fjerde gartnergeneration på matriklen, traditionerne i hævd, og familiegartneriet med 8.000 m2 under glas lever i bedste velgående og producerer årligt 1,1 mio. agurker, der afsættes gennem Gasa Nord Grønt. - Vi har valgt, at gartneriet ikke skal være større. Det har en fornuftig størrelse, og jeg har alle muligheder for at overskue det hele. Vi går meget op i at optimere produktionen på de kvadratmeter, vi har til rådighed. Jeg er med rundt at skære hver eneste dag, så jeg ser, hvordan planterne ser ud, føler klimaet og opdager, hvis der er skadedyr. Jeg finjusterer klimaet mange gange om dagen. Der er plads til de grønne fingre. Det giver lige det sidste, når produktionen skal optimeres, fortæller Jacob Søegaard, der overtog gartneriet i 2003 efter sin far Arne Søegaard Nielsen, der stadig går til hånde i gartneriet.

Verdens bedste job

Jacob Søegaard er en aktiv mand med mange jern i ilden. Han sidder således i byrådet lokalt, blandt andet i udvalg for forsyningssikkerhed, der er en af de tunge poster. Han er formand for Dansk Gartneris aktive Sjællandske Kreds og sidder dermed i Dansk Gartneris bestyrelse. En bestyrelsespost i Gartnernes Forsikring og i

Gartnernes Stiftelse står også på cv’et, så der er nok af møder at deltage i, og telefonen tier sjældent stille ret længe ad gangen. Det er alt sammen vigtigt for den 58-årige gartner, for gartnerierhvervets ve og vel ligger ham meget på sinde.

- Jeg er født og opvokset til det her, lige som min far og bedstefar var før mig. Skødet på matriklen her blev skrevet i 1917 til min oldefar, så ja, jeg er fjerde generation i gartneriet. Det er der noget historie og noget dna i, som jeg synes, det er vigtigt at værne om, understreger Jacob Søegaard med en anekdote.

Familien fandt en gammel torvebog på loftet, hvoraf det fremgik, at der i 1927 til pinse blev solgt en snes agurker på torvet til den svimlende sum af 80 kr. Det har utvivlsomt stimuleret interessen for at producere agurker.

- Jeg synes, jeg har verdens bedste job. Det er godt at se ting gro, og jeg er ikke i tvivl om, at det gør meget, at man selv er med i det hele. Det er det, vi synes er vigtigt, pointerer Jacob Søegaard.

Gartneriet har haft eget pakkeri, hvor agurkerne filmes umiddelbart efter høst, siden 1972. De fragtes derefter direkte ud til kunderne, så friskheden er altid i top.

gartner tidende 6 2024 20
Lotte Bjarke

Prioriterer elever

Blandt medarbejderne i Søegaard Gartneri finder man næsten altid to gartnerelever og et par udenlandske praktikanter.

- Det betyder meget for mig, at vi som erhverv får udlært elever. De kan komme til at indgå i rigtig mange sammenhænge i erhvervet. De får sjældent noget med agurkproduktion at gøre, men det er vigtigt at få nogle unge ud i erhvervet. Vi bliver færre og færre, men der er stadig brug for gartnere, og den grundviden, man får skabt sig, er der ikke nogen, der kan tage fra en, understreger Jacob Søegaard.

Betty og Jacob Søegaards datter Louise Søegaard har gennem 10 år været en del af gartneriet som femte generation, men har nu valgt at gå andre veje, idet hendes ægtefælle har andre erhvervsinteresser end lige gartneri.

- Det er fair nok og nemt at forstå. Det kræver meget arbejde og er svært at få til at gå op med små børn. Hvis man skal overtage sådan et gartneri som vores, kræver det, at begge er med, og at man er indstillet på, at man er på 24:7. Derfor er der næppe gartneri her længere, når vi ikke kan mere, siger Jacob Søegaard, der understreger, at den dag på ingen måde er lige om hjørnet og glæder sig over, at ejendommen er placeret i et smørhul, tæt på både Roskilde og København og i naturskønne omgivelser. Så svær at afhænde bliver den næppe, hvis det skulle komme på tale.

Skoleagurkens opfinder

Det allerførste væksthus på 200 m2 blev opført så tidligt som i 1947 til produktion af lidt af hvert. I 1958 blev der opført et træhus til agurker med indplantet persille

i bunden. Det gik så godt, at der allerede året efter kunne opføres endnu et træhus til agurker. Siden er der stort set udelukkende blevet produceret agurker på matriklen i Ågerup.

I 1999 ”opfandt” Jacob Søegaard i samarbejde med Dæhnfeldts agurkforædler Hans Henrik Kampmann skoleagurken, der siden er blevet et begreb, som ethvert barn kender.

- Vi begyndte med de små agurker i 1999 og opførte en blok til produktionen i 2000. I begyndelsen gik det lidt trægt, for kæderne var ikke særligt interesserede. Men så skrev Berlingske Tidende en artikel om vores skoleagurker, og TV2 Nyhederne ringede og spurgte, om de måtte komme og filme til et indslag. Allerede dagen efter og resten af sæsonen gik det stærkt, og i 2002 byggede vi endnu en blok til skoleagurker – lige til

Der produceres årligt 1,1 mio. agurker i Søegaard Gartneri, der alle afsættes gennem Gasa Nord Grønt.

din madkasse, fortæller Jacob Søegaard. I dag produceres skoleagurkerne alene til gartneriets gårdbutik i mindre mængde, mens hovedproduktionen er traditionelle agurker til Gasa Nord Grønt, der aftager hele produktionen.

Alt bliver brugt

Gårdbutikken fungerer som en slags ventil, der sikrer, at der ikke går noget til spilde i produktionen. De tidligere problematiske krumme agurker er i det store hele en saga blot. Dels fordi sorterne simpelthen er blevet bedre, men også fordi det er blevet praksis i gartneriet at plukke agurker, der tegner til at blive krumme, i det helt tidlige stadie, samtidig med at der høstes.

- Vi pakker de små agurker i poser med et kilo, og de bliver simpelthen revet væk. Folk ringer ligefrem og reserverer poserne, og for os er det skønt at se, at der ikke går noget til spilde, siger Jacob Søegaard. De allersidste agurker, der ikke egner sig til afsætning ad hverken den ene eller den anden kanal, ender som dyrefoder hos nabolandmænd.

- Vi undgår madspild, og vi producerer i et lukket system, hvor alt recirkuleres, så vi er godt med. Men der er hele tiden nye udfordringer. Vi fyrer med gas, der for tre år siden blev betragtet som den reneste energikilde. Det har den fordel, at vi kan bruge CO2’en fra kedlerne direkte i produktionen. Det hænger ikke sammen at få lagt fjernvarme ind her. Dels ville omkostningerne til rørlægning være enorme, dels skulle vi så ud at købe CO2 til produktionen. Så den største udfordring lige nu er CO2-afgiften på gassen, der starter på 18 øre pr. agurk og ender på 45 øre. Det bliver en ekstraudgift på 450.000 kr. i 2029, som skal med i det store regnestykke, hvor også gasregningen er stigende, siger Jacob Søegaard. n

Agurkkulturen er hurtigt voksende og udfordrende, så det er vigtigt at have et øje på hver finger, så alt er under kontrol. Søegaard Gartneri omfatter 8.000 m2 væksthuse. En god størrelse, netop fordi det er muligt at følge med i alle hjørner af produktionen og tilpasse forholdene løbende.

gartner tidende 6 2024 21

Energisk par bag gartneri

i Høbjerg

Jordbær, kartofler og et par snese forskellige grøntsager spirer og gror hos Peter Drejer Nielsen og Pia Daugaard på Høbjerg Gartneri og Gårdbutik. Det meste sælges fra egne lokaler, primært til lokale forbrugere

Kommer du ud på næsen af Jylland, så tag et kig forbi Høbjerg Gartneri og Gårdbutik syd for Grenå. Her er der et imponerende sortiment af grøntsager i marken og tunneler med bær, der alt sammen sælges friskt fra en velordnet gårdbutik. I tilknytning til gårdbutikken er der en hyggelig café – et træhus bygget efter canadisk forbillede –med siddepladser og borde både inde og ude, hvor der serveres kaffe med hjemmebag, og i ferier og weekends også frokost. Caféen bugner desuden af spændende specialvarer, både indkøbte og hjemmelavede. Det er parret Peter Drejer Nielsen og Pia Daugaard, der har bygget det hele op i fysisk forstand, og med stor entusiasme får årshjulet til at snurre rundt godt hjulpet af 22 ansatte i højsæsonen.

- På de bedste dage har vi op til 800 kunder igennem gårdbutikken og 60-70 gæster spiser i cafeen. Langt de fleste kunder er trofaste lokale, andre kommer for at få en oplevelse, fortæller Pia Daugaard og Peter

Drejer Nielsen til 30 interesserede deltagere på en aftenmarkvandring for jordbæravlere sidst i maj arrangeret af konsulent Dan Christensen, HortiAdvice.

Café og gårdbutik

- Tanken om at bygge en gårdbutik med café kom af, at vi ikke fik en tilstrækkelig høj afregningspris for vore produkter ved salg til detailbutikker. Det kunne ikke løbe rundt. Derfor byggede vi i 2015 træhuset –som et helårshus – med henblik på selv at klare salget direkte til forbrugerne, fortæller Peter Drejer Nielsen og nævner, at de i starten var tre parter om at drive gårdbutik og café.

- Det samarbejde holdt kun i meget kort tid, fordi arbejdsfordelingen var skæv. Så kom Pia til og overtog styringen, og siden er det bare gået fremad. I weekends og ferie får hun hjælp af et par ekstra hænder. Omsætningen i caféen betaler deres løn, så det er rigtig fint. Vores mål er at få mest muligt ud af det areal og bygninger, vi nu engang har, så vi optimerer alle de steder, vi kan. 70-80 procent af produkterne fra marken sælges i perioden 1. maj-1. december. Den her måde

Pia Daugaard og Peter Drejer Nielsen er det energiske par bag Høbjerg Gartneri og Gårdbutik. De sælger selv grøntsager og bær fra 20 ha, og nogle af produkterne indgår i serveringerne i den tilhørende café, der er åben fra maj til december.

at drive virksomhed på giver os et godt liv, fortæller parret, der således ikke har planer om udvidelse.

De har også et lille grøntudsalg på havnen i Grenå. En mindre del af jordbær- og kartoffelproduktionen sælges til et par detailforretninger og gårdbutikker.

Grøntsager fra a-z

Peter Drejer Nielsen viste de interesserede jordbæravlere rundt på hele bedriften, hvor jordbær og kartofler er de to største afgrøder. De så bl.a. vaskepladsen med en ”simpel” kinesisk vaskemaskine, der kan vaske en murerbaljefuld kartofler på 30 sekunder. Kartoflerne sorteres og pakkes i poser á 600-1.500 gram og sælges for en enhedspris, der sidst i maj lå på 35 kroner. Kiloprisen for små kartofler er størst. - Vi vasker 400-450 kg kartofler om dagen, og fordi de er vaskede, får vi fem kroner mere pr. pose. Omkring 75 procent af alle kartofler bliver vasket, og vi sælger vaskede kartofler indtil oktober, lød det fra Peter Drejer, der på besøgstidspunktet var i gang med den tidligste sort Solist. Der blev også gjort stop ved nogle af grøntsagsarealerne med 43 forskelligere arter og sorter. Alle de korte kulturer bliver sået eller plantet hver anden uge, så gårdbutikken hele sæsonen er forsynet med friske varer. Der dyrkes stort set alt fra porrer,

Høbjerg Gartneri og Gårdbutik

Jordbær, friland 5,5 ha

Jordbær, tunnel 1,5 ha

Kartofler, friland 6,0 ha

Kartofler tunnel 0,5 ha

Frugtplantage1 1,0 ha

Sødkirsebær, tunnel 0,3 ha

Grøntsager, friland 5,0 ha

Havre 12,0 ha

Diverse 5,0 ha

I alt 37,0 ha

1. Æbler, pærer, blommer, sødkirsebær, ribs, solbær m.m.

gartner tidende 6 2024 22

Sødkirsebær i tunnel er et nyt tiltag i Høbjerg Gartneri, plantet i 2022 og 2023 –sorterne Lapins og Sunburst. Sødkirsebær er meget eftertragtede i gårdbutikken.

Mange har hørt om Høbjerg Gartneri og Gårdbutik syd for Grenå, og derfor blev en aftenmarkvandring for jordbæravlere også hurtigt fuldt booket med 30 deltagere. Her ser de på jordbærsorten Sonsation dyrket på højbede med sort plast i tunnel.

Den hyggelige café, der ligger i tilknytning til gårdbutikken, er bygget i træ som et helårshus efter canadisk inspiration. Der er serveringer både inde og ude.

forårsløg, krydderurter og græskar til ærter, asparges, rabarber og hvidløg.

- Netop hvidløg er en af de kulturer, der er stigende interesse for. Vi har i år 35.000 planter, sagde Peter Drejer og nævnte, at havre er den eneste kornart på gården, fordi den har en sanerende effekt. Havrehalmen anvendes i snittet form til jordbær, hvor den nærmest lægger sig som et gulvtæppe.

Jordbær – tre systemer

Arealet med jordbær dækker godt 7 ha, hvoraf 1,5 ha er i tunnel. Parret er ikke interesseret i alt for tidlige jordbær, fordi de bedst sælges sammen med tidlige kartofler fra første uge af maj.

- Tunnelerne har vi købt brugte, selv taget dem ned og selv rejst dem igen. Et stort arbejde. Den første hektar kostede ca. 50.000 kr. for 13-14 år siden, så det har været et billigt system, lyder det tilfreds fra Peter Drejer Nielsen, der i 2023 høstede 75 tons jordbær på tre forskellige

dyrkningssystemer. 40 procent af jordbærrene kommer fra tunnel.

- Lavbedsystemet med jordbær i altankasser kammet op på en jordvold dækket med ukrudtsdug kræver en del opmærksomhed med vanding og gødning i forhold til jordbær på friland, fordi der er begrænset jordvolumen pr. plante. De bliver gødevandet ca. en gang i timen, så det kræver, at man holder godt øje, sagde Peter Drejer, der dyrker remonterende sorter i dette system frem til oktober. Efter høst tømmes kasserne og gøres rene, så de er klar til nye planter året efter.

Et andet jordbærsystem er højbede dækket med sort plast, også i tunnel.

- Her er otte planter plantet i forbandt pr. løbende meter, i to rækker. Vi høster på disse planter i to år, selv om bærstørrelsen er lidt mindre andet år, sagde Peter Drejer, inden deltagerne vandrede ud i marken for at se frilandsjordbær i forskellige aldre.

Velpassede marker med jordbær på flad mark på friland, der holdes rene med både ukrudtsmidler, fræsning og flere gange håndhakning.

- Vi planter ca. halvanden hektar jordbær på friland hvert år. I år skal vi høste på 4,5 ha. Normalt høster vi på planterne i tre år, men tredje år er det kun selvpluk, der koster 40 kroner pr. kilo. Måske en lidt høj pris, men vi vil hellere sælge jordbær i butikken, lød det fra Peter Drejer, der bl.a. har sorterne Rumba, Sonsation, Marieka, Glorielle og Malwina på friland. n

gartner tidende 6 2024 23

Grønne asparges inde midt i Jylland

I maj og juni vælter de sprøde, friske asparges op af jorden. Traditionelt dyrkes de i kystnære områder, men inde midt i Jylland forsøger Jens Jakobsgaard sig med grønne asparges

til forbrugerne eller til butikker. Det er en bedre forretning end at sælge på paller til engros, mener han.

substrat har jeg også forsøgt med, bl.a. for at undgå jordbærtræt jord, men det system var for bøvlet. Det er en helt anden måde at dyrke jordbær på, alt for meget arbejde. Nu dyrker jeg landbrugsjorden med havre, som skulle have en sanerende effekt på sædskiftesygdomme, siger Jens Jakobsgaard, der har aftale med tre ABC-butikker og Kvickly og i øvrigt håber på, at en lokal Meny-butik også kommer med på listen i år. I højsæsonen kommer godt halvdelen af omsætningen fra butikker, resten fra vejboder.

Mange boder

Jens Jakobsgaard er på vej ud ad døren med en defekt ’lus’ – eller rettere sagt en styretap til slangestyret på en vandingsmaskine – i hånden, da bladets udsendte møder ham en morgenstund midt i maj. Efter flere måneder med store regnmængder har det været tørvejr i en uge, så nu skal vandingsmaskinen i gang. Den midt- og vestjyske landmand har i mange år dyrket jordbær lidt vest for Sønder Omme på den flade, meget sandede og vandingskrævende jord. Engang dyrkede han 40 ha med jordbær, men for en halv snes år siden droslede han kraftigt ned på produktionen, så han nu selv kan overkomme at stå for salget enten direkte

Flere tidlige produkter

- Når man er tæt på forbrugerne, får vi en bedre pris for vores arbejde. Det er bedst at kunne tilbyde kunderne forskellige varer over så lang en sæson som muligt. Det var derfor, at jeg for nogle år siden plantede grønne asparges, som kan supplere rabarber og tidlige kartofler til butikkerne i maj måned. En aspargesmark er godt nok et sjældent syn i vores lidt forblæste del af landet, hvor der også kan være sen nattefrost om foråret, siger Jens Jakobsgaard, der selv har fået lært at spise de lækre grønne stængler på forskellig måde: På panden sammen med bacon er en af favoritterne. - Tidlige jordbær i stationære højbede med

Jens Jakobsgaard dyrker en halv hektar med grønne asparges for at have flere varer ’på hylden’ i maj måned. Aspargesene knækkes af, så forbrugerne undgår at få den nederste træede del med. ”Det giver et bedre produkt”, siger den midt- og vestjyske landmand.

Landsbygaarden, som ejendommen hedder, har en skøn beliggenhed ned til Omme Å på den ene side af gården. På den anden side er der en 400 meter lang grusvej til den trafikerede Tarm Landvej, hvor Jens Jakobsgaard i sæsonen har en af sine mange vejboder, og hvor bl.a. en del turister på vej til Vesterhavet stopper for at handle. - Det er et godt sted at have en vejbod, men jeg har også boder mange andre steder, bl.a. i Give, Bredsten, Grindsted og en håndfuld ved vestkysten. Omkring 10 i alt. Det koster en del tid at køre på landevejen for at holde boderne i gang, men økonomisk kan det godt gå. Jeg har en fast chauffør til opgaven. Priserne varierer meget i løbet af sæsonen afhængig af vejret og af udbud og efterspørgsel. Det gælder både asparges, kartofler, ærter og jordbær, fortæller Jens Jakobsgaard, der har kølerum til nedkøling af de friske varer, så de tåler transporten til boderne. I sæsonen beskæftiger han en del udenlandske medarbejdere, primært rumænere. De gør arbejdet godt, lyder det tilfreds.

Frost og vind

Jens Jakobsgaard foretrækker at knække de grønne asparges af forholdsvist højt på stænglen, så der kommer mindst muligt med af den nederste, træede del. - Det betyder godt nok, at der skal flere asparges til et bundt med 250 gram, men

En fyldt kasse med høstede/knækkede asparges i marken. Klar til at komme på køl og derefter klargøres med et snit i bunden.

Annemarie Bisgaard

til gengæld får forbrugerne en god kvalitet med mindre spild. På den måde forsøger vi at skille os lidt ud fra nogle andre, hvor en del af den nederste lyse, træede del kan være høstet med, lyder det fra Jens Jakobsgaard, der går marken igennem hver anden dag.

Marken er plantet vest for et nord-sydgående, ældre læhegn, der påkalder opmærksomhed i forhold til snegle og aspargesbiller. Nogle få af de tidligste aspargesskud er ødelagte, måske på grund af nattefrost, som kan hærge sent i denne del af landet.

Udfordring med ukrudt

Den største overraskelse for Jens Jakobsgaard ved aspargesdyrkning er trykket af ukrudt.

- Ukrudt er både første, anden og tredje største udfordring. Selv om vi gjorde en stor indsats mod især flerårigt ukrudt de sidste par år før plantning af de 12.000 aspargesplanter, er mængden af ukrudt alligevel eksploderet. De første år rensede vi aspargesmarken, men det er alligevel overraskende, hvor meget der er kommet sidenhen. Tidsler og gråbynke er de værste at få bugt med, siger Jens Jakobsgaard, der bruger lidt kemi og begrænset tid på håndhakning i rækken.

Landsbygaardens asparges pakkes i 250 gram bundter – i blandede størrelser – med et enkelt gummibånd, både til butikker og vejboder.

- Hvis jeg skulle plante et nyt hold asparges, er ukrudtsbekæmpelse noget af det, jeg fra starten vil være allermest opmærksom på. Ellers bliver man hurtigt indhentet. n

Ukrudt er den største udfordring ved aspargesdyrkning.

Landsbygaarden

Jordbær 7 ha

Kartofler 7 ha

Ærter 3 ha

Asparges ½ ha

Hindbær ¼ ha

Rabarber 0,1 ha

Havre 15 ha

Aktuelt til kommende sæson

l Hvidløg til efteråret - bestilles allerede nu

l Nyhed - Elefant hvidløg

l Jordbærplanter - friske planter til plant- ning i august bestilles nu l Insektnet i mange forskellige bredder Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

Vi ønsker alle vores kunder god sommer! ��

gartner tidende 6 2024 25
borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk 30 år i Danmark ”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse” En del af Biobest Group siden 2017 Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ swhorto.dk
Hejlsvig Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@ swhorto.dk
Charlotte

DANSK GARTNERI | Nyheder

Ny liste over ikke-beskyttede gaskunder

Energistyrelsen har nu meddelt, at kubikmetergrænsen for ikkebeskyttede gaskunder sænkes fra de nuværende 2,0 mio. kubikmeter gas til 0,7 mio. kubikmeter gas i gasåret 2024-2025. Det betyder, at langt flere gasforbrugende virksomheder, herunder fødevarevirksomheder, kan risikere at få afbrudt gasforsyningen helt eller delvist, hvis der opstår en alvorlig forsyningskrise. Listen over ikke-beskyttede gaskunder for det kommende år blev offentliggjort af Energinet den 1. maj 2024. Alle ikke-beskyttede gaskunder vil få besked fra Energinet om dette.

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Ny solcellestrategi

Danmark har brug for over dobbelt så meget strøm i de kommende år, og solceller er et voksende bidrag til den grønne energiforsyning. Antallet af mindre taganlæg stiger støt, men udviklingen drives særligt af store produktionsanlæg i det åbne land, som leverer til det kollektive elnet. Som opfølgning på Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 lancerer regeringen nu en solcellestrategi, som skal bygge oven på de tiltag, der allerede er iværksat, og beskæftige sig med barrierer, der endnu ikke er håndteret. Solcellestrategien lægger blandt andet op til, at det i fremtiden skal være nemmere at sætte solceller på tagene af erhvervsejendomme via finansieringsformer såsom leasing. Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Den grønne trepart

Der er nu kun få uger tilbage, inden den grønne trepart skal have afsluttet forhandlingerne om en CO2-afgift på landbrugets biologiske udledninger. Forventningen er, at hvis de syv parter i treparten ellers kan blive enige om en løsning, vil den efterfølgende politiske proces kunne forløbe ganske hurtigt. For gartnerier og planteskoler er de tre vigtigste punkter på agendaen fortsat CO2e-afgift på gødning, markant højere støtte til skovrejsning og reduceret moms på frugt og grønt.

Skatteminister Jeppe Bruus har igangsat en analyse af differentierede momssatser på fødevarer. Analysen kan imidlertid ikke tages som et udtryk for, at partierne i regeringen nu er enige om en modernisering af det danske momssystem.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Differentieret moms på frugt og grønt

Skatteminister Jeppe Bruus har igangsat en analyse af virkningerne ved differentieret moms på fødevarer, herunder frugt og grønt. Det fremgår af et svar, som ministeren har givet til Folketinget.

Analysen er igangsat, selvom regeringen er splittet med hensyn til en lavere moms på visse madvarer, som det kendes i en række andre lande. Analysen skal udarbejdes af Skat og blandt andet afdække, hvad omkostningerne er for statskassen ved et mere smidigt momssystem, og hvad det vil betyde for virksomhederne. Derudover er der også et udestående med statens it-systemer, som ikke er gearet til flere momssatser. Skatteministeren understreger, at igangsætningen af analysen ikke skal tages som en tilkendegivelse af, at regeringen nu er parat til at ændre på momsen. Moderaterne foreslog i december 2023 en halvering af momsen på frugt og grønt, mens Venstre var mere tøvende.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Hør mere om Permanent ekstensivering

Permanent ekstensivering er en ny tilskudsordning, hvor du i efteråret 2024 kan søge tilskud til at udtage marker permanent fra landbrugsdrift fra den 1. januar 2025, så miljø- og klimapåvirkningen mindskes, og forholdene for biodiversitet og natur generelt forbedres.

Den 4. juni 2024 afholdt Landbrugsstyrelsen et webinar om den nye ordning for både jordbrugere og andre jordejere samt konsulenter, der har interesse i at medvirke til at skabe bedre forhold for miljø, klima og natur. Webinaret kan ses (eller genses) på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Etableringsstøtte

Landbrugsstyrelsen har foretaget nogle mindre, tekniske justeringer i ordningen om etableringsstøtte, siden ansøgningsrunden åbnede, og har derfor sendt en revideret bekendtgørelse og vejledning i høring.

Den nye bekendtgørelse gælder for ansøgningsrunderne 2024-2027, så ændringen har ikke betydning for de ansøgere, som allerede har fået udbetalt tilskud, eller som har tilsagn fra tidligere år. Har du søgt tilskud i år, behøver du heller ikke at foretage dig noget i forbindelse med din ansøgning. Landbrugsstyrelsen forventer, at den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juni 2024.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen

Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri

Michael Kongstand

Glade Grønsager A/S Søndergade 61 5450 Otterup mk@gladegroensager.dk Telefon 2091 1401

gartner tidende 6 2024 26

DANSK GARTNERI | Nyheder

Privat skovrejsning

Landbrugsstyrelsen har præciseret betingelserne for støtteberettigede afstamninger. Generelt er kravene til træartsvalg og provenienser følgende:

1. Træarten skal leve op til definitionen af skov i bekendtgørelsen

2. Træarten skal kunne opnå fredskovspålæggelse

3. Det må ikke være træer til lavskov med kort omdriftstid, juletræer, prydvækster, forædlede frugttræer eller hurtigvoksende træer til energiproduktion

4. Proveniensen er kåret. Dvs. den fremgår på en medlemsstats kåringsliste, som lever op til de særskilte herkomstkrav for træarter i bilag 2 til Bekendtgørelse om privat skovrejsning 2024 og tidligere årgange, eller den er en EU- og OECD-reguleret træart fra Bekendtgørelse for forstligt formeringsmateriale. Du kan bruge siden www.plantevalg.dk vejledende til at udvælge træarter og provenienser, som er egnet til lokaliteten. Du er dog selv ansvarlig for, at træartsvalget opfylder tilskudsordningens kriterier for støtte.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

GUDP: Tre nye særpuljer på vej

Når GUDP åbner årets anden ansøgningsrunde i juni, vil det være i samspil med tre nye særpuljer med fokus på henholdsvis 1) biosolutions, 2) klimavenlige fødevarer, fødevaresystemer og alternative proteiner samt 3) reduktion af madspild. Den politiske aftale om fordeling af midler fra forskningsreserven i 2024 har allokeret et større millionbeløb til uddeling. Foruden de ca. 115 mio. kr. i den ordinære runde kan GUDP udmønte ca. 70 mio. kr. via de nye særpuljer.

Hvis du ønsker at vide mere om særpuljerne, kan du tilmelde dig GUDP’s informationsmøde, der afholdes digitalt fredag den 21. juni 2024. Deadline for særpuljer og den anden ordinære runde i 2024 er planlagt til den 29. august 2024 kl. 12.00 (middag).

Du kan læse mere om særpuljerne og tilmelde dig informationsmødet på GUDP’s hjemmeside www.gudp.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

BNBO-loven er vedtaget

Et enigt Folketing har vedtaget loven, der pålægger kommunerne at udstede sprøjteforbud ved boringsnære beskyttelsesområder, hvis der er risiko for forurening af grundvandet.

Lovforslaget blev fremsat af miljøminister Magnus Heunicke i starten af 2024 som en reaktion på, at der bliver indgået for få frivillige aftaler med lodsejerne.

Hvis ikke der kan opnås enighed om en aftale, og BNBO således ikke er tilstrækkeligt beskyttet, vil kommunalbestyrelsen med den nye lov være forpligtet til at udstede et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO. Et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO vil skulle modsvares af fuldstændig erstatning. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Minivådområder 2024

Minivådområdeordningen er en af de frivillige indsatser, som skal medvirke til at beskytte vandmiljøet mod kvælstofudledning. Et minivådområde reducerer mængden af kvælstof i drænvandet, inden det ledes ud i vandmiljøet. Derudover reducerer minivådområder også mængden af fosfor i drænvandet.

Det er en god idé at gå i gang med at planlægge dit projekt allerede nu, hvis du er interesseret i at etablere et minivådområde og søge tilskud. Landbrugsstyrelsen forventer, at ordningen kan træde i kraft i uge 25.

Du kan læse mere om minivådområder i Tilskudsguiden på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Tilskud til vand- og klimaprojekter i 2024

Landbrugsstyrelsen har haft udkast til bekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen fastsætter regler og rammer for gennemførelse af væsentlige nationale indsatser for:

• Fjernelse af landbrugets udledning af næringsstoffer ved tilskud til kvælstofvådområder

• Reduktion af udledningen af drivhusgasser ved tilskud til lavbundsprojekter

• Fjernelse af fosfor ved tilskud til fosforvådområdeprojekter

• Forbedring af fysiske forhold i vandløb ved tilskud til projekter om restaurering af ådale samt eventuel fjernelse af kvælstof og til reduktion af drivhusgasudledning.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 20. juni 2024.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

gartner tidende 6 2024 27

Forbruget af pesticider falder

Både i EU og nationalt bliver der indsamlet data omkring salg og forbrug af pesticider, og der bliver hvert år lavet statistikker, der viser udviklingen inden for landbrug inklusiv gartneri

”Vejledning om pesticidholdigt spildevand og pesticidholdigt affald fra væksthusgartnerier” i november 2019, der præciserede kravene til det lukkede væksthus samt håndteringen af pesticidholdigt spildevand og affald.

Forbrug af pesticider i prydplanter

Lidt over 60 gartnerier og planteskoler er MPS-ABC certificeret. For at blive certificeret indberetter de certificerede virksomheder blandt andet deres forbrug af pesticider 13 gange om året.

Ser man på statistikken (2011-2022) fra Eurostat fra maj 2024, så fremgår det, at det samlede salg af pesticider i EU i 2022 er faldet med 10 procent sammenlignet med salg i 2011 (figur 1). Svampemidler udgør den største andel af salget med 43 procent, ukrudtsmidlerne udgør 35 procent, mens insekticider udgør 14 procent. Vækstreguleringsmidlerne udgør på EU-niveau under 10 procent.

21 EU-medlemslande har data over det totale salg fra 2011 til og med 2022. I 13 medlemslande er salget af pesticider faldet. De største fald er sket i Italien med -37 procent og Portugal med -36 procent. Se figur 2.

Salg af pesticider til gartneri

Miljøstyrelsen udarbejder hvert år en bekæmpelsesmiddelstatistik, og statistikken for 2022 viste, at salget af pesticider til landbrug (og gartneri) var faldet med 27 procent sammenlignet med 2011. I 2022 var det samlede salg af pesticider i Danmark på lidt over 3.200.000 kg aktivstof, og Miljøstyrelsen har vurderet, at lidt over 3.300 kg blev solgt til brug i åbne og lukkede væksthuse.

Vækstreguleringsmidler udgjorde knapt 83 procent af mængden solgt til brug i væksthus.

I tabel 1 ses en oversigt over Miljøstyrelsens vurderinger af mængden af solgte pesticider til brug i åbne og lukkede væksthuse fra 2018 til 2022. Fordelingen er lavet

på grundlag af sprøjtejournalindberetningerne.

Udsving i mængderne i tabel 1 kan blandt andet skyldes udsving i klima, dyrkningsforhold og forekomsten af skadedyr. En del af det fald, der er i mængden af solgte aktivstoffer fra 2019 til 2021, skal sandsynligvis tilskrives offentliggørelsen af

Figur 3 viser, hvordan pesticidforbruget har udviklet sig fra 2017 til og med 2023. Blandt MPS-deltagerne har forbruget af pesticider været faldende siden 2017. Det gennemsnitlige forbrug (pink søjle) er i perioden fra 2017 til 2023 faldet med 47 procent.

På figuren ses også forbrug fordelt på ”grønne”, ”orange” og ”røde” pesticider. De grønne pesticider er de mest skånsomme med hensyn til påvirkning af miljø, mennesker og dyr, mens de røde pesticider er mest skadelige. For alle tre grupper har forbruget været faldende de senere år. n

Figur 1. Salg af pesticider (tons) inden for EU fra 2011 til og med 2022.

Figur 2. Udvikling i salget af pesticider (%) i udvalgte EU lande fra 2017 til 2022.

gartner tidende 6 2024 28
TEMA | Plantebeskyttelse
Anne Krogh Larsen, HortiAdvice, akl@hortiadvice.dk

Tabel 1. Mængde af solgte aktivstoffer (kg) kun til brug i væksthuse i perioden 2018 til 2022 (Miljøstyrelsen, Bekæmpelsesmiddelstatistik fra 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022).

Figur 3: Udvikling i forbrug af pesticider (CPA) baseret på MPS -indberetning fra de gartnerier, der har indberettet kontinuerligt til MPS ABC alle år fra 2017 til og med 2023. Kilde: MPS, 2024.

Kilder: Eurostat og Bekæmpelsesmiddelstatistik 2018 til 2022, Miljøstyrelsen.

gartner tidende 6 2024 29 2018 2019 2020 2021 2022 Vækstreguleringsmidler 2560 3390 2247 2829 2738 Insektmidler 2386 1474 1264 132 567 Svampemidler 0 0 0 0 0 Total 4946 4864 3512 2964 3305

Optimer sprøjtning med luftassistance

En sprøjtebom med luftassistance kan være en vej til at optimere sprøjtning med kontaktmidler. Midlerne virker ikke, hvis ikke de rammer skadegøreren, men takket være luftassistancen fordeles midlet bedre på alle dele af planten

Mange af de nye ikke-kemiske plantebeskyttelsesmidler har kontaktvirkning. Det understreges af de forsøg, der udføres ved Flakkebjerg. Når et middel med kontaktvirkning sprøjtes på planterne i en roterende pottesprøjte (100 procent dækning af planterne), så kan der ofte opnås høj effekt.

Når samme kontaktmiddel sprøjtes på planterne med en bomsprøjte, hvor væsken rammer planterne ovenfra, registreres der til gengæld markant lavere effekt, nogle gange tæt på nul.

Årsagen er, at skadevoldere gemmer sig længere nede i planten eller på undersiden af bladene, hvor det er vanskeligt at afsætte sprøjtevæsken med en sprøjtebom. Forsøgene viser, at midlerne virker tilfredsstillende, når de rammer skadevolderne. Derfor arbejdes der i projektet Optipotte med optimering af sprøjteteknikken.

Sprøjtebom med luftassistance

Sprøjtebom med luftassistance er kendt fra landbruget. Her giver teknikken mulighed for en øget afsætning på undersiden af bladene samt en øget nedtrængning igennem bladmassen.

HortiAdvice har en forsøgsbom, der kan køre i længderetningen på et enkelt bord. Den kan programmeres som en almindelig væksthusbom. Ved en demonstration i et gartneri blev den monteret med en sprøjtebom og et luftassistance-system. En luftassisteret væksthussprøjtebom. Pointen er, at luften blæses ned sammen med væsken. Luften udskifter den stillestående luft, som står mellem planterne, og samtidig laver luften bevægelse mellem planterne og bladene. Ved korrekt indstilling er det derved muligt at få afsat sprøjtevæsken længere nede i bladmassen og øge afsætningen på undersiden af bladene. Ved sprøjtning med almindelig sprøjtebom,

Den mest kompakte af disse to planter er udelukkende blevet blæst på et par gange om dagen. Der er ikke anvendt andet end luft.

Den mobile væksthusbom er monteret med sprøjtebom og luftassistance.

TEMA | Plantebeskyttelse

afsættes der meget lidt sprøjtevæske på undersiden af bladene, selv ved meget høje væskemængder.

Ved brug af vandfølsomt papir, som vendte nedad, altså registrerede den væske, som ville ramme på undersiden af et blad, kunne man se en øget afsætning. Det er på ingen måde som på oversiden af bladene, men der er en øget afsætning, og så er luftassistancesystemet blot en prototype.

Hvis man ikke rammer undersiden med et kontaktmiddel, så får man ingen effekt. Enhver øget afsætning med luftassistance øger derfor sandsynligheden for effekt.

Fysisk retardering

Forsøgsbommen er også demonstreret ved retardering uden brug af sprøjtebom og sprøjtevæske, hvor luftassistancen er anvendt alene. Det er derfor kun den fysiske påvirkning, der skulle virke retarderende. Fysisk retardering kan være et supplement og et alternativ til de kemiske midler, der arbejdes med at erstatte i projektet. I dette tilfælde var det akeleje, der blev arbejdet med. Det lykkedes faktisk at producere mere kompakte planter alene ved brug af luftassistance. n

Optipotte

Her ses afsætning af sprøjtevæske på vandfølsomt papir. Papiret har vendt nedad og viser derfor, hvordan afsætning på undersiden af bladene ville være, henholdsvis med og uden luftassistance.

Projektet Optipotte er et samarbejde mellem AU Flakkebjerg, HortiAdvice og fem potteplantegartnerier. Projektet er et GUDP-projekt, hvor der arbejdes med forsøg ved Flakkebjerg og praktiske demonstrationer ude i gartnerierne. Målet med projektet Optipotte er at finde og optimere anvendelsen af alternative plantebeskyttelsesmidler, det kan blandt andet være ved ændret sprøjteteknik.

Prøv luftassisteret sprøjtning

Projektet har stort fokus på demonstrationer i praksis ude i gartnerierne. Forsøgsbommen er mobil og kan derfor flyttes til andre gartnerier, der kan være interesseret i at demonstrere den. Luftassistance-systemet kan også monteres på en eksisterende sprøjtebom, og på den måde demonstrere forskellen på sprøjtning med og uden luftassistance. Kontakt gerne Niels Enggaard Klausen, hvis du ser muligheder i at være med til at arbejde med luftassistance-systemet.

fra Agrobio og EWH BioProduction

- Aphid mix med flere bladlusbekæmpere

- Orius “cold” stamme som også virker ved lavere temperaturer

- Encarsia i bionedbrydelige “bolde”, til nem udbringning

- swirskii, californicus, andersoni og montdorensis i praktisk stærk pose samt småposer

- Guldøjer og svirrefluer i pupper i praktisk emballage

- Lobularia-bankerplanter

Centervej Syd 4 · DK-4733 Tappernøje Tlf. +45 55 96 00 21 · Mobil +45 23 26 56 19 info@bioproduction.dk · www.bioproduction.dk

Nyheder!
nyttedyr
Stort udvalg af
gartner tidende 6 2024 31

TEMA | Plantebeskyttelse

Biopesticider mod echinotrips

Trips er et velkendt lille insekt, der optræder som skadedyr i både frilandsafgrøder og væksthuskulturer. Tripsene suger plantesaft i blade eller blomster, hvilket svækker planterne, som får et mat eller nærmest sølvfarvet udseende.

Peter Hartvig, AU, Flakkebjerg, peter.hartvig@agro.au.dk

Frederik Pagh Jensen

På verdensplan mener man, at der findes mere end 5.000 arter af trips, mens der i Danmark er ca. 120 forskellige arter. De mest kendte er nelliketrips, Thrips tabaci, og korntrips, Limothrips cerealium, der er blandt de dominerende på friland, mens Saintpaulia tripsen eller amerikansk blomstertrips, Frankliniella occidentalis, er den mest almindelige i væksthuse i Danmark, og især i prydplanter.

Ringe effekt af nyttedyr Echinotrips, Echinothrips americanus, blev midt i 1990’erne observeret i flere europæiske lande, heriblandt Danmark. Den gang blev arten aldrig rigtig et stort problem, måske fordi vi den gang havde flere kemiske insekticider til rådighed og benyttede dem oftere. Sidenhen har brug af nytteinsekter og andre integrerede metoder vundet større udbredelse, og især i forhold til Saintpaulia tripsen er der i dag flere gode løsninger, selvom sprøjtning fortsat er en del af løsningen.

Overfor echinotripsen fungerer de kendte nyttedyr imidlertid ikke lige så godt, og blandt andet fra Holland og Belgien har der været meldinger om stigende problemer med echinotrips. Dette kan muligvis

også hænge sammen med, at de i de lande tilgængelige insekticider kan være hårde overfor nyttedyrene. Det kan heller ikke udelukkes, at resistens, som er kendt flere steder i forhold til Saintpaulia tripsen, kan være medvirkende til problemerne.

Forsøg med biopesticider

I forbindelse med GUDP-projektet Optipotte, som er et samarbejde mellem HortiAdvice og Aarhus Universitet i Flakkebjerg samt gartnerierne PKM A/S, Knud Jepsen A/S, Rosa Danica A/S, Pedersen A/S og Gartneriet Claus Christensen, er der i 2022 og 2023 udført forsøg med bekæmpelse af echinotrips med biopesticider. Projektet har til formål at afprøve biopesticider og optimere effekten af dem med henblik på at kunne erstatte syntetiske pesticider i potteplanteproduktionen. I tabel 1 er vist en oversigt over midler og tankblandinger mod trips, der er afprøvet i forsøg i 2022 og 2023. Grunden til, at der er afprøvet en række tankblandinger er, at der er hentet en del inspiration i en forsøgsserie, der blev udført i Belgien i 2019 – 2020 med lignende produkter og blandinger.

Til venstre ubehandlede blade inficeret med echinotrips. Den store trips kan tydeligt ses, og planten er stærkt påvirket af angrebet. Til højre er der behandlet med Mainspring, og meget få trips kan ses, samtidig med at planten er i god kondition.

gartner tidende 6 2024 32

Biopesticider er bekæmpelsesmidler af naturlig oprindelse, eksempelvis mikrobiologiske midler og planteekstrakter. En del produkter er formuleret som sprøjtemidler og godkendes efter samme EU-forordning 1107/2009 som syntetiske pesticider. Dipel/Turex, Serenade ASO, Azatin EC/Neem-Azal-T/S og Botanigard WP er blandt nogle af de mest kendte biopesticider, der er godkendt i Danmark.

2022 2023

Mainspring Kemisk reference X X

Teppeki Anden kemisk reference X

NeemAzal-T/S Planteudtræk X X

Flipper + Dynex Sæbe X X

Siltac EC Silikone isomer X X

Requiem Prime Planteudtræk X

Agricolle + Silwet Gold Tangudtræk + additiv X

NeemAzal-T/S + Siltac EC X

selv sagt ikke de samme krav til sprøjteteknikken, som det gør for midler, der alene virker ved kontakt. I forsøgene er der anvendt en roterende sprøjte (pottesprøjte), der sikrer god dækning af hele planten med sprøjtevæske. I figur 2 ses et eksempel på, hvor vigtig sprøjteteknikken er. Der er i dette forsøg behandlet med et biopesticid på to forskellige måder, henholdsvis en sprøjteteknik med dækning af hele planten (pottesprøjte) og en teknik med sprøjtning hen over planterne (bomsprøjte). Der er ikke fundet forøget effekt ved at blande produkter (i halveret dosering), hvorfor disse resultater ikke er vist. Derimod synes der at være en forøget risiko for at skade kulturplanterne, når man blander insekticider. Bl.a. sås der i 2022-forsøget skade på bladene af peber, hvor NeemAzal-T/S var blandet med Flipper, og i 2023 sås skader af alle blandinger med Flipper. Tilsvarende erfaringer er gjort med andre midler i andre forsøg i 2023. n

NeemAzal-T/S + Flipper + Dynex X X

Siltac EC + Flipper + Dynex X Tankblandinger

Tabel 1. Oversigt over afprøvede midler og tankblandinger i forsøg med bekæmpelse af echinotrips i 2022 og 2023. Bemærk at visse af midlerne ikke er tilladt at anvende i praksis med nuværende godkendelser.

Forsøgene er udført med peber som testplante, hvorpå der er sat echinotrips en uge før første behandling. I alt er der behandlet tre gange med otte dages interval (Mainspring to gange). Trips er optalt på afmærkede blade før hver behandling og efter den sidste.

Signifikant effekt

Figur 1 viser uddrag af resultater fra de to års forsøg. Alle produkter har haft signifikant effekt sammenlignet med ubehandlet overfor både nymfer og voksne trips, men indbyrdes har der ikke været statistisk sikre forskelle mellem produkterne.

Mainspring, der er et syntetisk insekticid til anvendelse i lukkede væksthuse, har været anvendt som reference (kendt produkt) og har generelt været bedst. Men de afprøvede produkter, og måske især NeemAzal-T/S, kommer også godt efter det. Resultater af Requiem Prime og Agricolle er ikke vist i figuren, men effekten ligger på niveau med Flipper. Effekten af Teppeki, der var med i forsøget i 2022, synes at være markant lavere. Teppeki, der egentlig er et lusemiddel, har i tidligere forsøg haft god effekt overfor Saintpaulia trips, og udmærker sig samtidig ved at være skånsomt overfor nyttedyr.

Sprøjteteknik er vigtig

De fleste biopesticider er bl.a. karakteriseret ved, at de hovedsagelig er kontaktvirkende. Det vil sige, at de skal ramme skadegøreren for at virke. Syntetiske pesticider kan også have kontaktvirkning, men mange virker også systemisk, hvilket vil sige, at midlet transporteres med planternes saftstrøm hen til skadegøreren. Det stiller

Figur 1. Uddrag af resultater af forsøg med bekæmpelse af echinotrips i 2022 og 2023 ved AU Flakkebjerg. Søjlerne viser procent effekt baseret på gennemsnit (AUDPC) af fire optællinger af nymfer og voksne trips efter tre behandlinger. Søjler, markeret med samme bogstav, er ikke signikant forskellige. Der kan kun sammenlignes effekter indenfor samme årstal.

Figur 2. Effekt overfor nymfer og voksne trips efter tre behandlinger med to forskellige sprøjteteknikker. Søjler, markeret med samme bogstav, er ikke signikant forskellige.

gartner tidende 6 2024 33

TEMA | Plantebeskyttelse

Ukrudtsbekæmpelse i røg og damp

Hvad kan slå ukrudt ihjel i tunneler med jordbær, nu hvor

Reglone ikke længere er en mulighed? AU Flakkebjerg har undersøgt, om varmt vand virker lige så godt

Peter Hartvig, AU, Flakkebjerg, peter.hartvig@agro.au.dk

Historien, om hvordan der forsvinder flere og flere kemiske bekæmpelsesmidler, og næsten ingen nye kommer til, har snart været fortalt mange gange. Især midler til ukrudtsbekæmpelse er hårdt ramt. Mellem jordbærhøjbede eller under tabletop-borde var Reglone i mange år det foretrukne middel til at bekæmpe ukrudt. Også til anden ikke-selektiv ukrudtsbekæmpelse i andre gartneriafgrøder var Reglone populært. Men fra februar 2020 var det slut med Reglone, og da der på det tidspunkt ikke var alternative produkter til samme anvendelse, fik det mange til at tænke ud af boksen.

Inspireret af kommunerne Hos nogen poppede termisk ukrudtsbekæmpelse – d.v.s. ukrudtsbekæmpelse med varme – op. Flammebehandling har i mange år været benyttet før fremspiring af såede økologiske grøntsager og i kommunerne til ukrudtsbekæmpelse på gader og veje. Men selvom den åbne gasflamme er den mest energieffektive metode, så er brandfaren visse steder åbenlys, og mange kommuner er i stedet gået over til at benytte varmt vand eller varmt skum. Sidstnævnte skulle bedre holde på varmen. I jordbærtunneler vil en åben flamme også være for risikabel, men selvom varmt vand og skum er kendt fra det kommunale, så var der et behov for at få et bedre indtryk af, om metoden kan fungere i jordbærproduktion.

Hos to sjællandske jordbæravlere er hedvand udbragt med en håndholdt lanse i tunneljordbær. Allerede ved 45 grader påvirkes planteceller, og ved 60 grader dør de. Ved hedvandsbehandling er temperaturen 98 grader ved dyserne, så en mindre del af vandet kommer ud som damp.

God virkning af hedvand

Det var derfor positivt, at Aarhus Universitet i Flakkebjerg i forbindelse med bevillinger fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget i 2022 og 2023 fik mulighed for at undersøge om varmt vand - i det følgende kaldet ’hedvand’ - kan benyttes til ukrudtsbekæmpelse i jordbærtunneler. I projektet blev der over de to år udlagt i alt fire forsøg hos to sjællandske jordbæravlere, og der blev benyttet et mindre mobilt anlæg med en håndholdt lanse. Udover at se på effektivitet af forskellige strategier, så var bekymringer omkring mulige skader på løv og bær noget af det, som projektet også skulle afdække sammen med en overordnet analyse af økonomi omkring metoden.

Med hensyn til effekt på ukrudt, kan det konstateres, at metoden tåler sammenligning med Reglone, hvad angår virkning overfor både tokimbladet frøukrudt og enårige græsser. Begge metoder giver en svidningseffekt på fremspiret ukrudt.

Ulemper ved hedvand

Hedvandsmetodens største udfordring er nok, at der skal køres mange gange på en sæson, samt at der skal bruges meget vand. Op mod 20.000 liter pr. hektar. Det er dyrt og begrænsende for kapaciteten. Effektivitetsforsøgene var derfor fokuseret på at finde ud af, om doseringen kan reduceres, samt om der kan behandles færre gange.

Resultaterne viste ret entydigt, at reduktion af begge dele er muligt, men det går ud over effekten. Således skal der nok op til fire hedvandsbehandlinger til i aprilmaj-juni, hvis der kun kan tillades lidt

gartner tidende 6 2024 34
Andrius Hansen Kemezys

ukrudt, mens to-tre behandlinger vil kunne gøre det, hvis man kan acceptere lidt mere og lidt større ukrudt.

Ved begge strategier skal man regne med at køre igen i sensommeren. Reduktion af dosering pr. behandling er muligt på helt småt ukrudt, men så snart det får løvblade, går det ud over virkningen.

Temperatur og luftfugtighed i tunnelerne er målt i forsøgene i forbindelse med behandlinger, og ændringerne synes at være meget kortvarige og lokale. Således skønnes de ikke at have betydning for den generelle forekomst af f.eks. bladsvampe i tunnelerne. Behandling tæt ved jordbærplanterne (siderne af Mypex bedet) synes heller ikke at påvirke hverken jordbærblade eller bær – såvel grønne som røde.

Stort energiforbrug

Med en lille lanse som anvendt i forsøgene, så er kapaciteten selvsagt lav. Men større maskiner, bl.a. udviklet til behand ling af fortove, har heller ikke stor kapaci tet. Det koster energi og tager tid at varme store mængder vand op til 98 grader. Af hængig af prisen på den anvendte energi kilde (oftest diesel), så skønnes prisen pr. behandling at ligge på 2.000-2.500 kr. pr. hektar behandlet areal. Til sammenligning

kostede det 750-1.250 kr. pr. hektar at anvende Reglone. Der er ikke indregnet arbejdsløn i disse beregninger, hvilket vil øge prisen på hedvandsbehandling yderligere grundet den lave kapacitet.

Egnet til vanskelige områder Projektets konklusion er, at effekten af hedvand er på højde med Reglone, og der synes heller ikke at være risiko for afgrøden – også selvom behandlingen foregår tæt ved kulturplanterne. Men med de eksisterende mobile maskiner skal der imidlertid en stor investering til, og ingen af de nuværende maskiner er bygget til at køre i jordbærtunneler.

De store vandmængder er også en udfordring. I det hele taget vil der skulle ændres en del ved konceptet, før det kan anvendes fuldskala i jordbær eller andre gartneriafgrøder. Så indtil videre er anbefalingen kun

Udsnit af ukrudtsforsøg i jordbær med hedvand mellem tabletopborde. Effekten af hedvand har vist sig at være på niveau med Reglone, men i dette tilfælde, hvor der var stort etableret ukrudt med meget græs, har det varme vand virket bedre end Reglone.

Projektet er finansieret af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

gartner tidende 6 2024 35
Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58 MOTORER TIL VINDUESOPLUK · GARDINER BORDE · RENDESYSTEMER · TANDSTÆNGER
DRIVHUS • GARDINER • BORD • RENDESYSTEM • VARME Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58 83 / rw@dansk-gartneri-montage.dk Ronni +47 99 20 34 96 Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk Tlf. 26 72 40 99 www.treeking.dk · mail@treeking.dk Bestil dine vandingsposer nu!  Vi har 4 forskellige modeller og størrelser til hurtig levering!
TOTALLEVERANDØR
TOTALLEVERANDØR

Bænkebidere fristes af frugt

Det er et irritationsmoment, at bænkebidere samler sig i stilkenden i modnende frugt og udnytter huller i frugten. Fælder er måske en fremtidig løsning

Både ørentviste og bænkebidere tiltrækkes af fordybningen i stilkenden af æbler.

Det kan føre til ekskrementer og skade på frugten.

Maya Bojesen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk

Bænkebidere er ikke kræsne. De lever af rådnende og dødt organisk materiale, men kan også leve af friskt materiale. Der findes kun lidt viden om og forståelse af bænkebidere som potentiel skadevolder i frugt. Der findes mange forskellige arter af bænkebidere. Bænkebidere er landlevende krebsdyr, der har behov for fugtige forhold, da de hurtigt mister vand via udskillelse og ved fordampning. De opsøger derfor typisk fugtige, mørke steder i nærheden af deres fødekilder. Når de klumper sig sammen, er det også en måde at nedbringe vandtabet. De tiltrækkes af deres egne ekstrementer.

I frugt

Bænkebidere kan trives i mange forskellige afgrøder. I æbleplantagerne bliver bænkebiderne til et problem, når de samler sig i stilkenden af frugten og udnytter huller i frugten.

I England, hvor bænkebidere også ses som et nyt problem, har undersøgelser vist, at bænkebidere kan optræde som en skadevolder, når der er små sprækker i frugten for eksempel ved skrub. Det betyder, at frugt, som ellers var salgbar, bliver ødelagt. Mange faktorer kan påvirke forekomst og aktivitet af bænkebidere. Bliver bænkebiderne mere aktive efter regnvejr, eller får tørre forhold dem til netop at opsøge frugt?

Sorter med kort stilk og sorter, hvor frugten sidder i klumper, så der dannes mørke

skjulesteder, er fristende for bænkebidere. Derudover er der sikkert også mange andre faktorer, som betyder noget for forekomsten som for eksempel omgivelserne omkring plantagen og jordtypen.

Bekæmpelse

Det er ikke utænkeligt, at tidligere tiders insekticider har haft en sideeffekt på bænkebidere, så de ikke førhen har været et problem. Der er sandsynligvis aktivstoffer, som kan tage livet af bænkebidere eller som virker afskrækkende, men det er jo langt fra ensbetydende

Engelske undersøgelser viser, at bænkebidere kan optræde som en skadevolder, for eksempel når der er små sprækker i frugten som ved skrub.

Bænkebidere er krebsdyr, der kan optræde som skadedyr i frugt.

med, at det er noget, som er hensigtsmæssigt at sprøjte frugttræerne med.

Jernfosfat, som findes i sneglekorn, har muligvis en virkning, men må kun bruges til bekæmpelse af snegle. Til indendørs brug sælger det tyske firma E-nema fælder, der består af nematoder og lokkemiddel. Bænkebiderne lokkes i fælden af agnen, hvor de bliver inficeret med nematoderne og dør efter et par dage.

Det er ikke utænkeligt, at fælder i en eller anden form kan være en fremtidig løsning til bekæmpelse af bænkebidere. n

Huller i frugten giver fugtige forhold og kan fungere som levested for bænkebiderne.

gartner tidende 6 2024 36
TEMA | Plantebeskyttelse

Mikrobiologiske midler hæmmer hinanden

Serenade kan hæmme etablering og udvikling af andre mikrobiologiske midler. Man skal derfor være varsom med at blande et mikrobiologisk svampemiddel med nyttesvampe

Serenade og Taegro er godkendt til udsprøjtning, men Serenade kan også tilsættes vækstmediet i forbindelse med etablering af væksthusgrøntsager. I nærmeste fremtid kommer der en godkendelse af Serenade til udvanding i nogle kulturer. En blanding af Serenade/Taegro og andre mikrobiologiske midler er derfor sandsynlig, både ved sprøjtning og ved udvanding (Serenade).

I gartnerierne anvendes i stigende grad mikrobiologiske midler. Dels fordi det er den vej, godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler går, dels på grund af indkøber-/forbrugerkrav, men også fordi vi har lært at benytte mange af disse midler med stor succes. Vi har også lært, at kombinationer af mikrobiologiske midler kan være en fordel. Ved at blande to eller flere mikrobiologiske midler, øges sandsynligheden for eksempelvis kolonisering i vækstmediet eller på rødderne. Anvender man kun én nyttesvamp eller ét mikrobiologisk middel, skal forholdene være optimale for netop denne art. I praksis vil vækstforholdene variere, og det vil påvirke mikroorganismernes etablering. Derfor kan en blanding øge sandsynligheden for kolonisering og derved effekten.

Den ene udkonkurrerer den anden

Der findes både mikrobiologiske svampemidler og insektmidler. De fleste mikrobiologiske midler er baseret på svampe eller bakterier. Når én organisme hæmmer udbredelsen af en anden organisme, taler man om antagonisme. Det er netop det, vi ønsker. Når vi tilfører nyttesvampe, som mange af vores mikrobiologiske midler er, er det for at udkonkurrere skadelige svampe så som Fusarium og Pythium. Men hvad sker der, hvis man blander et mikrobiologisk svampemiddel med andre midler, som netop er baseret på svampe?

Kan man så risikere at hæmme/skade en del af blandingen?

På baggrund af det spørgsmål foretog HortiAdvice en demonstration i laboratoriet i 2023. Her blev det indbyrdes styrkeforhold mellem udvalgte mikrobiologiske midler demonstreret.

Demonstration i laboratoriet

Bakterien Bacillus amyloliquefaciens (tidl. Bacillus subtilis) er den aktive organisme i Serenade ASO fra Bayer og i Taegro fra Syngenta. Begge midler er mikrobiologiske svampemidler.

Nogle gartnere laver blandinger med eksempelvis Serenade, Lalstop og Asperello. Det kan også være andre blandinger.

Der findes en lang række mikrobiologiske midler, der anvendes til plantebeskyttelse i gartnerierne, men de arbejder ikke altid godt sammen.

I laboratoriet blev styrkeforholdet mellem Serenade og hvert af de udvalgte mikrobiologiske midler demonstreret. Midlerne var: Mycostop WP, Asperello, Botanigard WP, Lalstop G46 WG og Trianum-P. Demonstrationen blev udført i petriskåle med agar (en steril gelémasse). Midlerne blev opløst i vand svarende til en brugsopløsning. I midten af hver petriskål blev der placeret 1 ml. opløsning af hver af de to midler. Eksempelvis Asperello + Serenade. Botanigard + Serenade og så videre.

Herefter fik mikroorganismerne mulighed for at etablere og udvikle sig i seks dage ved 22°C. Der var seks gentagelser pr. blanding.

Entydigt resultat

Resultatet var entydigt. Serenade havde en kraftig hæmmende effekt på alle de mikrobiologiske midler, når disse blev blandet sammen i en vandig opløsning. På samme måde som det vil være praksis i gartnerierne, hvis man laver en blanding til sprøjtning eller udvanding.

Det blev også demonstreret, at Azelis Seaweed (tidligere Acadian) har en hæmmende effekt på Mycostop, men ikke på de andre, afprøvede mikrobiologiske midler.

Udvanding – det må man

Det er vigtigt at pointere, at når der i en brugsanvisning står drypvanding eller udvanding, så er det en ”gammel formulering” fra før den tid, hvor sprøjter skulle synes.

Det vil i praksis kun være lovligt at udvande med vandkande, kærresprøjte, gødningskar eller lignende. Hvis man skulle gøre brug af drypvanding, så ville hele ens vandingssystem være at betragte som en sprøjte, og det ville skulle synes. Nogle brugsanvisninger bruger ordene tilvanding/sprøjtning på vækstmedie. Dette er mere i overensstemmelsen med virkeligheden og reglerne.

Husk, at alle mikrobiologiske midler er omfattet af samme regler som de kemiske midler og derfor skal skrives i sprøjtejournalen. n

gartner tidende 6 2024 37
TEMA | Plantebeskyttelse
Niels Enggaard Klausen og Lene Eva Christensen, HortiAdvice, nek@hortiadvice.dk Lene Eva Christensen

Mikrobiologi mod Fusarium

Fusarium er en udfordring. Derfor arbejder forskere globalt med at finde nye veje til bekæmpelse af svampen. Mikrobiologisk bekæmpelse har potentiale, men vækstmediet har stor betydning for effekten

I takt med at de syntetiske pesticider udfases, er det blevet vanskeligt at bekæmpe Fusarium ikke mindst i væksthuskulturerne. Det har betydet, at vi har meget fokus på de mikrobiologiske muligheder, og der er en tilsvarende udvikling i andre lande. Det har resulteret i flere spændende forsøgsresultater, der giver håb for at finde løsninger – men virkeligheden viser, at det ikke er helt enkelt. Her får du et overblik over status.

Mikrobiologiske midler og Fusarium

I canadiske forsøg med Cannabis har man sammenlignet effekten af en række mikrobiologiske produkter, hvoraf de fleste også er tilgængelige i Danmark (Se tabel 1). Forsøget er udført med Cannabis stiklinger stukket i stenuldsklodser, som er dyppet i en opløsning med præparatet. Fusarium er tilført to dage senere. I figur 1 ses effekten på sygdomsudvikling 14 og 21 dage efter smitte.

Der er, som det fremgår af figuren, en rigtig fin effekt af flere af midlerne, men især Gliocladium catenulatum (Lalstop) skiller sig ud med en rigtig god virkning. I Canada er der opnået lignende effekter i peberplanter dyrket i stenuld, mens man i forsøg på Flakkebjerg i 2022 og 2023 ikke har kunnet opnå samme gode virkning i Cyclamen, der blev dyrket traditionelt i sphagnum. Der er derfor god grund til at se på, hvad der påvirker effekten af Gliocladium

Vækstmediet har stor betydning Her har canadiske forskere også bidraget med god viden i et meget grundigt studie, hvor man har undersøgt, hvilke dyrkningsfaktorer der påvirker Gliocladiums kolonisering af agurkerødder. De fandt følgende:

• Optimum pH for Gliocladium er mellem 5 og 7

• Optimum rodtemperatur er 18-22°, dog med bedre langtidseffekt ved 18°

• Der var ingen sortsforskelle

• Vækstmediet er afgørende

De undersøgte vækst og overlevelse af Gliocladium i fem forskellige vækstmedier, nemlig vandkultur, rockwool, savsmuld, et traditionelt sphagnumbaseret medie og markjord. Af disse udviklede Gliocladium sig markant dårligere i markjord og det sphagnumbaserede vækstmedie, hvor mængden af Gliocladium var faldet til et meget lavt niveau dag 21 efter tilførslen. På dette tidspunkt er man nede på et niveau, hvor der ikke forventes nogen effekt. Det kunne pege i retning af, at man skal

Handelsnavn

I forsøg på AU Flakkebjerg med Cyclamen dyrket som traditionel potteplante i et sphagnumbaseret vækstmedie har det i første omgang ikke været muligt at opnå så gode resultater i bekæmpelsen af Fusarium med Gliocladium catenulatum (Lalstop), som det har i stenuld.

bruge højere koncentration og/eller hyppigere behandling, når vi arbejder med potteplanter.

Gliocladium er bedst forebyggende Tidspunktet for tilførsel af Gliocladium i forhold til smitte med Fusarium er også vigtigt. Dette har man undersøgt i squash, der blev dyrket i markjord (figur 2). Her har man tilført Gliocladium fra fem dage før smitte med Fusarium til fem dage efter. Det er tydeligt, at den bedste effekt opnås, når Gliocladium er tilført tre til fem dage inden, der inficeres med Fusarium. Der er dog også en kurativ effekt, selvom den er meget mindre end den forebyggende. Det er interessant, at man i disse forsøg har opnået en god effekt af Gliocladium, selvom dykningsmediet var en markjord. Det er en understregning af, at samspillet mellem dyrkningsbetingelserne, nytteorganismen og patogenet er kompliceret. Der er givet meget, vi ikke forstår endnu, men det er opmuntrende at se resultater, hvor der har været god effekt i væksthusforsøg. n

Aktiv organisme

Rhapsody ASO = Serenade ASO QST 713, Bacillus subtilis

Rootshield plus WT (minder om Trianum) T. harzianum og T. virens

Stargus

Asperello

Lalstop (Prestop)

Bacillus amyloliquefaciens, F727

Trichoderma asperello, T34

Gliocladium catenulatum J1446

gartner tidende 6 2024 38
TEMA | Plantebeskyttelse

catenulatum J1446

Tabel 1. Produkter afprøvet mod Fusarium i Cannabis (Scott og Punja 2023) .

% Fusarium reduktion i forhold til kontrol Lalstop (Prestop)

1. Effekten af en række mikrobiologiske midler 14 og 21 dage efter smitte. (Scott og Punja, 2023).

Handelsnavn

Aktiv organisme

Rhapsody ASO = Serenade ASO QST 713, Bacillus subtilis Rootshield plus WT (minder om Trianum)

amyloliquefaciens, F727

Asperello Trichoderma asperello, T34

Antal dage før og efter smitte med Fusarium

Tabel 1:

Figur 1. Effekten af en række mikrobiologiske midler 14 og 21 dage efter smitte. (Scott og Punja, 2023).

Kilder

Scott C & Punja Z. K. (2023) Biological control of Fusarium oxysporum causing damping-off and Pythium myriotylum causing root and crown rot on cannabis (Cannabis sativa L.) plants, Canadian Journal of Plant Pathology, 45:3, 238-252

Chatterton, S. & Punja, Z. K, (2009). Factors influencing colonization of cucumber roots by Gliocladium catenulatum. Biocontrol Science & Technology, 20: 37-55

Mahmoud, A.F. (2016): Occurrence of Fusarium wilt on summer squash, Journal of Phytopathology and Pest management 3(1), 34-45.

Figur 2: Betydning af tidspunkt for udvanding med Gliocladium i forhold til tidspunkt for smitte med Fusarium (Mahmoud, A. F 2016).

Figur 2: Betydning af tidspunkt for udvanding med Gliocladium i forhold til tidspunkt for smitte med Fusarium (Mahmoud, A. F 2016).

Lobularia som bankerplante

rovmiden, Andersoni-rovmiden og Swirskii-rovmiden. Derudover understøtter den humlebierne i deres søgen efter pollen og forlænger deres levetid.

Gode erfaringer i praksis

Bioproduction har i år, med erfaringer fra Agrobio, leveret Lobularia planter til nogle

ring af Orius rovtæger på såvel Lobularia planterne som kulturplanterne. Lobularia kan naturligvis ikke stå alene. Udover at de bør etableres som bankerplanter så tidligt i kulturen som muligt, så er andre tiltag nødvendige for at få skadedyrene ned på et niveau 0 eller under skadetærskelen. Der indhentes nu erfaringer

med etablering af nyttedyrene og de andre tiltag, der kan benyttes, herunder foder på planterne. n

Lobularia, der er kendt som en sommerblomstkultur, har også potentiale som bankerplanter, der styrker opformeringen af nyttedyr.

gartner tidende 6 2024 39
Figur
T. harzianum
Stargus Bacillus
og T. Virens
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 % reduktion i Fusarium i forhold til kontrol
Gliocladium

Sortsdemo i økologiske gulerødder

Seks

gulerodsavlere i

Jylland og på Sjælland lægger

igen i år jord til en demonstration af sorter til økologisk gulerodsproduktion. Målet er at blive klogere på, hvordan sorterne klarer sig på hver lokalitet

Pernille Kynde og Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, pbk@hortiadvice.dk

Asbjørn Mols Nørgaard

Markdemonstrationerne af gulerodssorter udføres på de vilkår, som findes hos den enkelte økologiske avler – det vil sige så tæt på avlerens dyrkningspraksis som muligt. Der er ikke tale om egentlige forsøg, da demonstrationerne udføres uden gentagelser, og derfor afspejler resultaterne kun tendenser. Alligevel giver demonstrationerne en god indikation af, hvorvidt den enkelte sort er egnet eller ej under de lokale dyrkningsforhold. Derudover giver demonstrationerne et godt indspil til specialistgruppen indenfor gulerødder. Demonstrationen blev gennemført første gang i 2023. Da to dyrkningssæsoner ikke er ens, har det en stor værdi at gentage demonstrationen hos de seks avlere i Jylland og på Sjælland. 10 gulerodssorter går igen, mens fem andre sorter er tilføjet i dette års demonstration.

Praktisk afprøvning

Formålet med demonstrationerne er at skabe overblik over, hvilke sorter der fungerer hos den enkelte avler i forhold til jordtype, opbevaring og krav fra kunden til form og smag. Avlerne vælger selv, hvilke sorter de vil afprøve på deres bedrift ud fra de sorter, frøfirmaerne – Bejo Nordic, Sativa Biosaatgut, Bingenheimer Saatgut og Nunhems – har ønsket skulle med. Før såning har HortiAdvice foretaget spiretest af alle frøpartier, og alle sorter er desuden spiretestet af Jensen Seeds. Spiretestene skal sammen med den internationale vejledning fra ISTA (International Seed Testing Association) føre til en ny vejledning i spiretest til brug for danske avlere. I samarbejde med HortiAdvice blev frøpartierne sået hos de seks avlere i maj måned med avlernes egne såmaskiner. Sorterne bliver løbende vurderet i vækstsæsonen, og til efteråret indbydes alle danske gulerodsavlere til en gennemgang og vurdering af sorterne på alle lokationer. På baggrund heraf udarbejdes en evaluering af de forskellige sorter og deres egenskaber. n

Etablering af sortdemonstration på kamme – en dyrkningsform, der primært praktiseres på Sjælland.

Til venstre ses en gulerodssort med høj resistens mod diverse bladsygdomme, mens sorten til højre har lav til middel resistens. Angreb af bladsygdomme har stor indflydelse på især den sidste del af væksten for gulerødder.

Markdemonstrationer af økologiske gulerodssorter giver mulighed for en fælles faglig snak om de enkelte sorters egenskaber. Det har stor værdi for avlere, frøfolk og konsulenter. I 2024 er der sortsdemonstrationer hos seks gulerodsavlere med i alt 15 sorter.

Sortsnavn Frøfirma

Amiva Sativa

SAT46 Sativa

Nipomo F1 Bejo

Negovia F1 Bejo

Norway F1 Bejo

Naval F1 Bejo

Napoli F1 Bejo

Natuna F1 Bejo

Allyance F1 Nunhems

Brillyance F1 Nunhems

Romance F1 Nunhems

Bollin Bingenheimer

Vitella Bingenheimer

Treenetaler Bingenheimer

KSV-MOG-CHE-FY Bingenheimer

Tabel 1. Oversigt over gulerodssorterne i demonstrationen i 2024.

gartner tidende 6 2024 40

Sortsdemo i blomkål, rødkål og spidskål

Kålavlere har igen i år mulighed for at vurdere, om en eller flere nye sorter af blomkål og rødkål kan være egnet til deres produktion. Som noget nyt er spidskål også med i sortsdemonstrationerne

I 2024 bliver der udført sortsdemonstrationer i både blomkål, spidskål og rødkål, nærmere bestemt et sent plantehold af blomkål og spidskål samt en gentagelse af sidste års plantetermin af rødkål til industri på henholdsvis Samsø og Lammefjorden.

Spidskål

Spidskål er kommet med i demonstrationen, da der opleves en stor efterspørgsel på sorter af spidskål til sent efterår og til efterfølgende lagring. Demonstrationen af spidskålssorter foregår på Torup Bakkegård & Orelund ved Assens, mens demonstrationen af blomkålssorterne i lighed med sidste år foregår hos Birkemosegård på Fyn og Højvang Grønt på Sjælland.

Sorter

De deltagende frøfirmaer er Bejo/Bejo Nordic, Syngenta, Bayer/SW Horto, Hazera og Rijk Zwaan. De har tilmeldt følgende sorter:

I lighed med sidste år bliver der i august og september mulighed for avlere af blomkål, spidskål og rødkål at samles til demonstration af sorter som her i rødkål på Lammefjorden i september 2023.

Blomkål, planteuge 26 ’Clasic’ og ’SGC2179’ fra Syngenta, ’Cardex F1’ fra Bayer/SW Horto, ’Cantoria F1’ og ’Carlota F1’ fra Bejo/Bejo Nordic samt ’Paxton’ fra Rijk Zwaan.

Spidskål, planteuge 28

’Emiliano F1’ fra Bejo/Bejo Nordic, ’15-1075’ og ’15-1110’ fra Hazera, ’Sajama’ og ’Grivola’ fra Syngenta samt ’Lincma’ fra Rijk Zwaan.

Rødkål, planteuge 17 (Lammefjorden) og planteuge 20 (Samsø) ’Redma’ og ’Resima’ fra Rijk Zwaan, ’Davaro F1’ og ’Klimaro F1’ fra Bejo/Bejo Nordic, ’SGX0100’ og ’SGX0122’ fra Syngenta samt ’Romanov’ fra Hazera.

Åbent Hus

Der afholdes åbent hus i demonstrationerne efter følgende foreløbige plan:

• Blomkål, uge 36/37.

• Spidskål, uge 39/40.

• Rødkål, uge 34/35 på Lammefjorden.

• Rødkål, uge 37/38 på Samsø.

Sortsdemonstrationerne er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter

gartner tidende 6 2024 41
Julie Schou Christiansen

Ny brancheforening for lokale fødevarer

En ny brancheforening vil hjælpe fødevareproducenter og andre i hele værdikæden af fødevarer med at fremme deres kommercielle interesser. Foreningen vil gøre markedet og reglerne for lokale fødevarer mere gennemskuelige

Netværk for alle i værdikæden

En spritny brancheforening for lokale fødevarer blev stiftet den 8. maj 2024 og præsenteret den 16. maj for godt et halvt hundrede gæster, der var mødt op for at få indblik i de tanker, som ligger bag det nye tiltag. Kulissen for premieren var tæt på virkeligheden, nemlig maskinhuset hos grøntsagsproducent Søren Wiuff, Lammefjorden, der dyrker 10 ha asparges plus kartofler og en række andre grøntsager og sælger til restauranter samt direkte til forbrugere.

- Engang solgte jeg mine grøntsager til supermarkeder. Det gik forrygende. Men det er jeg stoppet med, fordi det er meget mere inspirerende at sælge direkte til forbrugerne. Det direkte salg bør komme langt højere op på dagsordenen, sagde Søren Wiuff i sin velkomst.

Det standpunkt var Jesper Zeihlund som formand for den nye forening – Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark – helt enig i.

- Vi vil arbejde for, at forbrugerne fremover kan gennemskue, hvilke varer der er lokalt produceret. Mange fødevareproducenter føler sig ikke hjemme i de eksisterende organisationer og har ikke et talerør. Formålet med den nye forening er netop at give en platform til dem, der arbejder med lokale fødevarer, og vi vil også arbejde for at fremme deres kommercielle interesser gennem relationer og nytænkning, sagde Jesper Zeihlund, der er initiativtager til den nye forening. Han har gennem et halvt år arbejdet med at få den stiftet sammen med en række aktører, herunder foreningens sekretær Anette Friis.

- Denne forening bygger på hele værdi-

kæden. Det er vigtigt at understrege, at det er en kommerciel forening for alle interessenter, både avlere, grossister, storkøkkener, detail, forbrugere m.fl. Der findes ikke i forvejen et sådant fællesskab, som taler aktørernes sag i den danske fødevareværdikæde, sagde Anette Friis og fortalte, at der er er seks kategorier af medlemskaber fra producenter til forbrugere. For avlere afhænger prisen for medlemskabet af virksomhedens omsætning.

Fødevareministeren

Til dagen var inviteret en række indlægsholdere, bl.a. fødevareminister Jacob Jensen, der dog kun kunne være med på en online-forbindelse. Han hilste det nye initiativ velkommen.

- Danmark er en kulinarisk perle med smagfulde råvarer af høj klasse. Desværre er lokale fødevarer for mange en luksusting i

Aktiviteter for medlemmer

Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark vil tilbyde medlemmerne:

• To årlige fysiske træf på en virksomhed med henblik på erfaringsudveksling og etablering af kommercielle samarbejder.

• Virtuelle møder.

• Etablering og facilitering af samarbejder med tværfaglige partnere.

• Politisk og faglig synlighed med henblik på at fremme medlemmers kommercielle interesser.

Annemarie Bisgaard
gartner tidende 6 2024 42

Bestyrelse og medstiftere bag ’Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark’, LFDK, er fra venstre journalist Line Holt Nielsen, sekretær Anette Friis, advokat Nicolaj Juhl Hansen, Dreistorgaard, bærproducenterne Lisbeth og Torben Toft Christensen, Rokkedyssegaard, foreningens næstformand direktør Peter Meinertsen, Mejnerts Muld til Mund, erhvervsdirektør Merete Friis, Sparekassen Sjælland-Fyn og yderst til højre, formanden for den nye brancheforening direktør Jesper Zeihlund, Local Food Mind. På billedet mangler August Hage, Oremandsgård Gods og fødevarerådgiver Troels Ulrich Mølgaard-Kornum.

hverdagen. Jeg vil gøre mit til, at de lokale fødevareproducenter fremover ikke mødes af unødigt bøvlede regler og benspænd. Vi er i gang med at luge ud i lovgivningen og kigger lige nu på indkomne forslag. I også velkomne med jeres forslag, lød opfordringen fra fødevareministeren, der samtidig understregede, at der er risiko for, at forbrugerne vil glemme, hvordan velsmagende mad af friske, lokale råvarer smager, hvis udviklingen med stigende forbrug af take away fortsætter.

Oplysning om sæson

Resten af dagen var pakket med engagerede oplægsholdere – både producenter og strategiske partnere i den nye forening. Videnschef Hannibal Hoff fra Madkulturen gav et billede af danskernes indkøbsvaner.

- Danskerne vil gerne have kvalitet, men prisen er vigtigst i indkøbssituationen. 62 procent vælger efter pris. Desuden sker langt de fleste indkøb af frugt og grønt i supermarkederne, kun seks procent sker i specialforretninger. Så selv om sæson er vigtig for mange – 55 procent vil gerne købe flere danske råvarer i sæson – mangler der kendskab til, hvornår danske råvarer rent faktisk er i sæson. 52 procent af danskerne er i tvivl om, hvilke danske råvarer der er i sæson hvornår, så der er altså et stort oplysningsbehov, især til unge, konkluderede Hannibal Hoff.

Jesper Zeihlund er formand ’Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark’, LFDK. Han har i en årrække arbejdet med lokale fødevarer, bl.a. i sin egen virksomhed Local Food Mind.

Anette Friis er sekretær i den nye brancheforening for lokale fødevarer. Hun har tidligere været erhvervskonsulent i Odsherred Kommune.

Bøvlfaktoren bliver mindre

To producenter – Lisbeth Toft Christensen, Rokkedyssegaard, og Peter Mejnertsen, Mejnerts Muld til Mund – gav hver et bud på, hvad den nye forening kan gøre for lokale producenter. Som medlem af foreningens bestyrelse mener de, at der er et stort behov for dette professionelle netværk.

- Hvorfor skal man være medlem af denne forening, spurgte Lisbeth Toft Christensen og svarede selv: Det skal man bl.a. fordi, man kan besøge nogle af de virksomheder, der allerede har fået det til at fungere og faktisk tjener penge. Her kan man lære noget og trække på os, der har arbejdet med lokale fødevarer i en årrække. Det er meget bøvlet at sidde med det hele selv, og for os, der er erfarne, vil det være sjovt, hvis vi kan være med til at supportere nye, unge virksomheder, sagde Lisbeth Toft Christensen, der sammen med sin mand dyrker 22 ha primært med bær og selv står for både forarbejdning og salg.

Peter Meinertsen, der er foreningens næstformand og producent af kartofler, mel og honning, ser også et behov for at iscenesætte danske råvarer og oplyse forbrugerne om den danske sæson.

- Den nye forening skal være med til at gøre opmærksom på os lokale producenter og vores råvarer, så vi kan tale værdien i vores produkter op. Desuden skal foreningen hjælpe medlemmerne, så bøvlfaktoren bliver mindre, lød det fra Peter Meinertsen, der tror på det nye netværk, fordi det er skarpt defineret, og fordi netværket er baseret på både sammenhold, fællesskab og på at skabe merværdi. n

Definition på lokale fødevarer

• Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark definerer lokale fødevarer som mad- og drikkevarer, der er produceret og forarbejdet og/eller forædlet i Danmark og har tydelig oprindelse, stedbundethed og autenticitet.

• Foreningen har en række formål, bl.a. at fremme medlemmernes kommercielle interesser, at holdningsdanne i forhold til danske fødevarer og sæson samt gøre danske føde- og drikkevarer synlige for forbrugerne.

• Læs mere om formål, vision og priser på lfdk.dk, hvor man også kan tilmelde sig foreningens nyhedsbrev.

Lisbeth Toft Christensen, Rokkedyssegaard, medlem af bestyrelsen for LFDK.

Peter Meinertsen, Meinerts Muld til Mund, er næstformand i bestyrelsen for LFDK.

gartner tidende 6 2024 43

Biodiversitet i frilandsgrøntsager

EU’s landbrugspolitik indeholder mere og mere klima, miljø og biodiversitet – og mindre produktion. Der er flere ting, man som grøntsagsavler kan gøre for at hjælpe biodiversiteten på vej

Det er muligt at integrere intensiv grøntsagsproduktion med en øget biodiversitet. Indsatsen for en øget biodiversitet i grøntsagsproduktionen kan f.eks. ske ved at have fokus på marginale arealer.

I dansk frilandsgrøntsagsproduktion er vi sårbare, hvad angår biodiversitet. Gartnerne har fokus på det færdige produkt og opnår nemmest ensartethed og kvalitet i en monokultur. Det gør, at grøntsagsmarker generelt er et fattigt sted at leve for mikroog makroorganismer, og at disse marker har en ringe biodiversitet. Men det er ikke umuligt at integrere intensiv grøntsagsproduktion med en øget biodiversitet. Indsatsen for en øget biodiversitet i grøntsagsproduktionen kan ske på flere niveauer:

• Øget jordfrugtbarhed.

• Øget plantediversitet.

• Fokus på marginale arealer.

Efterafgrøder

Efterafgrøder i grøntsagsproduktion gør, at jorden holdes grøn i så stor en del af året som muligt. Det har en afgørende betydning som fødegrundlag for mikroliv i jorden. Desuden tilfører efterafgrøder jorden en væsentlig biomasse og øger jordens frugtbarhed.

Brug af efterafgrøder i grøntsagsproduktion – eftersået, mellemsået eller under-

sået i grøntsager – har dog sine udfordringer. Det sene tidspunkt for høst af mange af vores kulturer gør det svært at etablere efterafgrøden rettidigt. Grøntsagssædskifter stiller store krav til valg af arter af hensyn til opformering af sygdomme og skadedyr. Korsblomstrede efterafgrøder, der er effektive fangafgrøder og relativt prisbillige, passer eksempelvis dårligt ind i de fleste grøntsagssædskifter.

Intercropping

Intercropping i grøntsager – en anden afgrøde eller grøngødning etableret mellem grøntsagsrækkerne – øger bestanden af mycorrhiza og reducerer bestanden af patogene svampe og bakterier som vist i AU’s projekt SureVeg.

Det er også konstateret i f.eks. projektet DoubleCrop, at en undersået efterafgrøde, der effektivt dækker jorden i en mark med knoldselleri, reducerer angreb af Septoria i udbredt grad, da regnvand forhindres i at sprøjte op på bladene fra jorden.

Undersåning

I tyske forsøg har undersåning i grøntsager bidraget til reduktion af skadegørere. Forudsætningen for indsatsen var, at den undersåede afgrøde under hovedkulturen som f.eks. hvidkål ikke konkurrerede om lys, vand og næring.

Væsentlige kriterier er derfor timing af etableringen samt valg af art. Kløver har levet op til disse forudsætninger i kraft af dets kvælstoffikserende evne og begrænsede vækst. Også mellemsået vinterhvede og -byg har været afprøvet, hvilket har reduceret bestanden af kålbladlus, ferskenbladlus og jordlopper signifikant i flere år i hvidkål. Vintervarianterne af korn blev valgt for at undgå strækning. Undersåning forhindrer dog både kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kulturen. Desuden blev udbytter i enkelte år reduceret. Undersåning, intercropping og brug af efterafgrøder i grøntsager giver således et

positivt bidrag til produktionen samtidig med en øget biodiversitet i marken.

Blomsterstriber

En mere simpel indsats er etablering af blomsterstriber i grøntsagsmarker. Der er ofte god grund til, at grøntsagsproducenter ønsker at undgå blomstring af efterafgrøder i markerne, da det kan føre til en ukrudtsopformering.

I afgrænsede blomsterstriber – ofte permanente – er der bedre kontrol over, at disse arter kan blomstre og evt. kaste frø. En afledt effekt af disse striber er opformering af nyttedyr. Der er allerede for mange år siden påvist en positiv sammenhæng mellem blomsterstriber i salat og angreb af lus i salat på grund af kontrol af naturlige nyttedyr.

Pænt EU-tilskud

De seneste to års GLM 8-krav om 4 procent ikke-produktive arealer af omdriftsarealet har medført, at der er etableret en del marker med blomster- og bestøverbrak hos gartnere. Oftest er de ringeste og ukurante marker anvendt til formålet. Det er bedst, de ligger samme sted flere år i træk. Nogle økologiske grøntsagsproducenter har udnyttet muligheden for at få finansieret sædskiftet med helårsgrøngødning gennem ordningen, der gav helt op mod 6.150 kr. pr. hektar i EU-tilskud. Ordningen tillader blomstrende bælgplanter i blandingen, der er vigtige for at øge kvælstofforsyningen i sædskiftet i den økologiske grøntsagsproduktion. Samtidigt øges plantediversitet – og dermed også grundlag for en bedre biologisk diversitet – sammenlignet med en almindelig landbrugsafgrøde. n

Øg din indsats for jordfrugtbarhed

• Det er vigtigt at forholde sig til, at biodiversitet er mere end blomster, flyvende insekter og harekillinger.

• Biodiversitet er udtryk for et biologisk system drevet af mangfoldighed i naturen, som danner en lang fødekæde for livet i marken. Jo større variation, jo højere biodiversitet.

• I fødekæden ernærer større organismer sig af mindre, og selvom kæden er robust, opstår der ’missing link’s – f.eks. når jorden er ubevokset i perioder, levesteder er for små, og store biologiske elementer forsvinder.

• Det underjordiske, mikrobiologiske liv fylder meget mere end det overjordiske og er samtidig basen i fødekæden. Derfor starter indsatsen for en øget biodiversitet med en øget indsats for jordfrugtbarhed.

gartner tidende 6 2024 44

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren.

De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.) Bemærkninger

Planteskolekulturer friland Callisto (1-185)

Løg Cabrio Duo (19-219)

Jordbær Frupica SC (509-4)

Prydplanter og planteskolekulturer i åbne væksthuse

Bladselleri, løg og porrer

Frilandsgrønsager, hoved- og rosenkål

Stenfrugt, bær og andre små frugter

Jordbær

Væksthus (potteplanter og snitblomster)

Kompakt 5C (49-94)

Conserve (64-51)

Teppeki (352-5)

Teppeki (352-5)

Opdateret brugsanvisning, må nu anvendes før knopbrydning, dog senest 1. juli.

Ophør af godkendelse fra 20. maj 2024. Forbud mod opbevaring og anvendelse fra den 20. maj 2025.

Ophør af godkendelse fra 20. maj 2024. Forbud mod opbevaring og anvendelse fra den 20. maj 2025.

Godkendt til følgende mindre anvendelse: Til vækstregulering af prydplanter og planteskolekulturer i åbne væksthuse.

Dispensation i perioden 17. maj til 29. august til anvendelse mod larver af selleriminerfluen i bladselleri og mod larver af løgminerfluen i porrer, løg, forårsløg og bundtløg.

Godkendelse til mindre anvendelse mod mellus i hovedkål og rosenkål på friland

Godkendelse til mindre anvendelse mod bladlus i hindbær, brombær, stenfrugt, buskfrugt (ribs, stikkelsbær, solbær og blåbær) og andre små frugter og bær (hyld, hyben og aronia)

Maister (18-442) Godkendelse til mindre anvendelse mod ukrudt i jordbær dyrket i højbedssystem på friland.

Vertimec (1-192) Afmeldt og ophør af godkendelse 30. april 2024. Forbud for anvendelse og opbevaring 30. oktober 2025

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

Velbesøgt sjællandsk generalforsamling

Sjællands kredsen i Dansk Gartneri holdt den 11. april 2024 en velbesøgt generalforsamling med knapt 30 medlemmer på Gartnerskolen RTS Vilvorde i Roskilde. Der var indlæg om energisituationen af Silas Berthou, Dansk Gartneri, samt indlæg af Gitte Hallengreen Jørgensen og Ditte Marie Rye Jensen ligeledes fra Dansk Gartneri. Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, gav en status på plantebeskyttelsesmidler.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende således:

• Formand Jacob Søegaard

• Næstformand Dennis Vestager

• Kasserer Claus Christensen

• Bestyrelsesmedlem Henrik Hansen.

gartner tidende 6 2024 45

Treeco Group ekspanderer

Svenske Treeco Group, der indgår i investeringsselskabet MVI, betegner sig selv som et strategisk partnerskab af nordiske markedsledere indenfor planteproduktion og relaterede brancher. Treeco Group har til formål at fremme grøn urbanisering for en både grønnere, sundere og mere bæredygtig fremtid. De velanskrevne planteskoler danske Kortegaards Planteskole og svenske Stängby Plantskola og HOJ Garden, der leverer bl.a. gødning, redskaber og vandingsposer, har fået selskab af yderligere to partnere i år nemlig Rögle Plantskola og GardenR, der udvikler digitale platforme til produktion og ledelse. Den totale omsætning i gruppen er mere end 160 mio. danske kr., og de fem virksomheder beskæftiger cirka 90 medarbejdere i Danmark og Sverige.

Fremgang hos Månsson

Den økologiske grøntsags- og ægproducent Axel Månsson A/S i Brande gik ud af 2023 med markant mere på bundlinjen end i 2022. Således landede årets resultat efter skat på 7,1 mio. kr. i 2023 mod 474.000 kr. året før.

Det viser et nyt regnskab. Ifølge ledelsesberetningen blev 2023 præget af efterdønningerne af Covid-19-pandemien og krigen i Ukraine, hvilket markant påvirkede salg og økonomiske forhold verden over. De globale udfordringer førte til ubalancer på markederne og en generel forsigtighed blandt forbrugerne. Selvom omsætningen var vigende, levede det økonomiske resultat af pakkeriog markedsføringsaktiviteterne op til forventningerne.

I denne sæson venter Axel Månsson A/S at øge produktion og afsætning af grøntsager med 10 procent i forhold til 2023, og at resultatet bliver på 5 mio. kr. i 2024. ”Selskabet investerer i ny teknologi for at befordre sunde økologiske produktionsmetoder og for at reducere arbejdsomkostningerne – med henblik på at kunne fastholde konkurrenceevnen i et europæisk perspektiv,” skriver selskabet i ledelsesberetningen og nævner investering i en Laserweeder, der skal give mere præcis bekæmpelse af ukrudt og samtidig reducere virksomhedens klimaaftryk og behovet for manuel indsats.

Meny satser på dansk

Konceptet ’Danske Madskatte’, som Meny lancerede i februar, har tilsyneladende været en god forretning for dagligvarekæden. For de 200 produkter, som i første omgang var med i kampagnen, er der sket en stigning i omsætningen på 15 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver kæden i en pressemeddelelse. Den største stigning i antallet af solgte varer er indenfor kategorierne dybfrost, frugt, kolonial, vin og delikatesse.

- Vi har gjort en dyd ud af at fortælle de danske producenters historie på en ny måde. Igennem ’Danske Madskatte’ tager vi f.eks. kunderne med til Falster, hvor de sorte havregryn stammer fra, til solskinsøen Fejø med de fantastiske frugter, til familieforetagendet fra Fyn, som står bag den lækre æblemost og til Lolland, hvor de lokale kirsebær bliver til en udsøgt vin, siger kommerciel direktør i Meny, Jesper Bjerring, der i den kommende tid vil videreudvikle konceptet med nye produkter samt nye partnere.

I dag er der 500 varer med i Menys ’Danske Madskatte’-sortiment, og ambitionen er, at der skal være 1.000 varer med i 2025.

Ingen syltning på Samsø i år

En brand i Samsø Syltefabriks produktionsbygning i pinsen har sat en stopper for produktionen foreløbig. Der kan meget vel gå mindst et år, før fabrikken produktionsmæssigt er oppe at køre igen, skriver dr.dk. 30 medarbejdere står dermed uden job.

Samsø Syltefabrik producerer og produktudvikler brands både i eget navn, under brandet Trolleborg og under navnet Samsø Konservesfabrik. Derudover produceres private label-produkter til de store danske kæder, og der leveres produkter til andre brands som Løgismose, Meyers, Holm og mange andre. Produkterne spænder bredt fra syltede rødbeder og rødkål til syltede græskar, asier og drueagurker.

Samsø Syltefabrik ejes af kapitalfonden Erhvervsinvest, der også ejer European Freeze Dry og Delika Food Group. Samsø Syltefabrik har endnu ikke aflagt regnskab for 2023, men præsterede i 2022 en bundlinje på 6,5 mio. kr.

NYT | om navne gartner tidende 6 2024 46
Arkivfoto.

DET SKER

2024

11.-13.06.2024 GreenTech, Amsterdam

11.-14.06.2024 FlowerTrials, Tyskland og Holland

16.-18.06.2024 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland

20.06.2024 Danske Planteskoler, generalforsamling, Rødekro

20.06.2024 Markvandring i kålgruppen hos Tinggaard, Havndal

21.06.2024 Plantagevandring, Dansk Bærdyrkerforening, Nykøbing Sjælland 25.-27.06.2024 Glee, Birmingham, Storbritannien 26.-27.06.2024 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige

27.06.2024 Frugtavlerudflugt til AU Auning 02.-07.07.2024 RHS Hampton Court Palace Garden Festival, London, UK

04.-06.07.2024 Landsskuet, Herning 19.-21.07.2024 Kirsebærfestival, Kerteminde 03.-04.08.2024 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 07.08.2024 Frugtprognosekonference, Ungarn 14.-15.08.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense 13.-15.08.2024 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 15.-18.08.2024 Odense Blomsterfestival, Odense 17.-19.08.2024 Formland, Herning 21.-22.08.2024 Plantarium/GroenDirect, Boskoop, Holland 28.-29.08.2024 Maskiner under broen, Middelfart Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

HAR DU BEHOV FOR KØL

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. •Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

gartner tidende 6 2024 47 Birkholm Planteskole A/S | Farremosen 4, 3450 Allerød | www .birk-holm.dk | mail@birk-holm.dk | 48 17 31 26 Lad haveskitsen blomstre med
du storkasser?
Mangler

LEVERANDØRLISTE

ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK-9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com

Mobil: +45 30921745

Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter. Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

LMI AB

Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg

Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com

Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og planteernæring. Vi analyserer jord, planter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

AUTOMATISERING

BEKIDAN Maskinfabrik A/S

Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Steenbek Technic A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

CERTIFICERING

IntroCert v. Lis Sørensen

Langstedvej 61 5690 Tommerup

Telefon: 40 68 20 30

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg

+45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby

Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Linka Energy A/S

Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655 linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.

EMBALLAGE

A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67

Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Fyns Gartnerimaskiner A/S

Smedemestervej 1, 5600 Faaborg

Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

Fagligt Fælles Forbund Tlf. 70 300 300 www.3f.dk, 3f@3f.dk Fagforeningen for de grønne brancher

DUG-Danmark

Den Unge Gartner mads2088@hotmail.com www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

Bk-pack ApS

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

Papirposer / Plastposer

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn Etiketter

Pallenet

Kontakt os og få et tilbud

Pöppelmann GmbH & Co. KG Bakumer Straße 73 49393 Lohne (Germany) Fon: +49 4442 982321 Fax: +49 4442 982342 teku@poeppelmann.com www.poeppelmann.com/teku

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug

Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

gartner tidende 6 2024 48
CO2
KVALITETSNET til
formål.......
ethvert
SCANDINAVIA
GARTNERNES FORSIKRING

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www. lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70

www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger

Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV

Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer

Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice

v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

100% økologisk gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstofsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK (Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Daka Denmark A/S Lundagervej 21, 8722 Hedensted Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter. Læs mere på øgro.dk

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56 Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderup-el.dk

Jylland:

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas

phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Dansk VandingsTeknik

Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

gartner tidende 6 2024 49

LEVERANDØRLISTE

Jack Foged A/S

Drivhusvarme, autoriseret VVS Fangelvej 98, 5672 Broby Telefon 62 69 10 60 Jacob mobiltlf. 29 46 7138 jf@jack-foged.dk, www.jack-foged.dk

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Færch Køl

Færch Køl

Vicath EQ ApS

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22 Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

ODENSE Køleteknik

Odense Køleteknik ApS Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

MASKINER

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

Vagttelefon: 20 80 11 00 E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911

Maskinservice

CB Maskinservice

v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

HS Maskinimport v/Holger Suhr

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

PLANTER TIL PLANTESKOLER

Nygaards Planteskole Kongeåvej 10, 6600 Vejen Tlf. +45 75 36 60 88 mail@nygaardsplanteskole.dk www.nygaardsplanteskole.dk www.growinghome.dk www.nordicplants.dk Prydbuske, stedsegrønne, frugtbuske, bunddække, stauder og græsser

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

PK Revision

Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 info@pkrevision.dk, www.pkrevision.dk

RÅDGIVNING

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/ Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk

Telefon: GreenPlan Raven

+ Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37

Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

gartner tidende 6 2024 50
bl.a.: gasmotorer
anlæg. maskinrum og
udstyr. nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten. fremtidige samarbejdspartner til
kraftvarmeværker!
og udstyr. af
kedelhaller.
danske
VI HAR STOR ERFARING I AT BAKSE RUNDT MED STORE ELEMENTER...

LEVERANDØRLISTE

VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70

www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige:

Hasselsfors & ScanPeat

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Danvan A/S Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11, Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård

Telefon 8974 7489

pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

DHS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev J

hfr@dhsupply.dk

Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

VÆGTE

CBH Vægte ApS

Vonsildvej 207, 6000 Kolding Tlf. +45 7556731

Mob. +45 61607310 www.cbh-vaegte.dk, johs@cbh-vaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

VÆKSTLYS

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15

info@drivadan.dk, www.drivadan.dk

Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden

5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk

Mail: fds@fds.nu

30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø

Biltelefon 40 33 90 33

Tlf. 64 89 20 68

info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk

Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14

CVR-nr 31349435

info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk

Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 Vagttlf: 20 80 11 00

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 7/8 2024 udkommer den 11. juli

Deadline den 26. juni

Nr. 9 2024 udkommer den 12. september

Deadline den 28. august

Nr. 10 2024 udkommer den 10. oktober

Deadline den 25. september

Nr. 11 2024 udkommer den 21. november

Deadline den 6. november

Nr. 12 2024 udkommer den 18. december

Deadline den 4. december

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

gartner tidende 6 2024 51

BATTERIDREVET LANDSKABSPLEJE FRA HUSQVARNA

Til det, der er vigtigt

Hvad er vigtigst for dig? Kraft, ydeevne og produktivitet? Er det vigtigt at kunne arbejde som du vil og være opladet til en fuld dags arbejde? Er det vigtigt, hvem det gøres for? Hvad din indflydelse er, og hvad du efterlader dig? Husqvarna leverer til det, der er vigtigt. Robotplæneklippere, der frigør vigtig ekstra tid. Et fleksibelt udvalg af håndholdte batterimaskiner og smarte, mobile opladningsløsninger. Alt sammen designet til udfordrende arbejdsdage. For i sidste ende handler det om, hvad der er vigtigst for dig. Læs mere om de ting, der virkelig er vigtige på husqvarna.com/electrification

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.