GT09-2025

INDHOLD

FRUGT & BÆR

16 Robothjælp i vinmarken

34 Nyt fra frugtforsøgene i Randwijk

GRØNTSAGER

12 Ukrudtsbekæmpelse med laser

20 Årets bedste rødder

36 Bønnehøst med stor præcision

38 Løg på alle hovedstadens menuer

40 Grønland stiler mod mere selvforsyning

PRYDPLANTER 6 Gode oplevelser på H&L ’25

26 På guidet bustur i planteskolen

28 Stueplanter på plakaten

30 Planteinspiration ad libitum

32 Fra forskning til forretning

Bureaukratiet

18 Hvem skal nu betale?

Jordnær og nærvær siden 1908

Nyt navn

Samme nærvær

Gartnernes Forsikring har skiftet navn til Spira Forsikring, men det grundlæggende har vi ikke lavet om på. Spira handler stadig om alt det, der er vigtigt. Alt det, der skal plejes og passes på for at mere kan lykkes. Vi er altid er nemme at få fat på, og vi tager dig og dine behov alvorligt og personligt. Hos os bliver du mødt af nærværende mennesker, der interesserer sig for dig og taler i et sprog, du forstår. Sådan har det været siden 1908, hvor vi skabte grobunden for forsikringer helt nede på jorden.

Læs mere på spira.dk eller ring på tlf. 43 71 17 77

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Billigere kaffe og chokolade

– men hvad med frugt og grønt?

Det er dyrt at leve i Danmark. Tårnhøj moms og utallige, ugennemskuelige afgifter på vores dagligvarer hjælper ikke på sagen. Mange spidsede derfor ører, da regeringen i sit finanslovsforslag for næste år annoncerede, at den vil fjerne de forældede afgifter på kaffe, chokolade og sukkervarer fra 1. juli 2026. Som forbrugere kan vi nu se frem til at spare nogle kroner på både morgenkaffen og fredagsslikket. Udmærket, vil nogen mene.

Men regeringens prioritering har også vakt undren. For hvorfor prioritere billigere chokolade og sukkergodter – mens høje priser på frugt og grøntsager – især det danske som følge af skyhøje produktionsomkostninger – fortsat er en barriere for at leve sundt for mange?

Netop prisen på frugt og grønt er en velkendt udfordring. En rapport fra Madkulturen viste i foråret, at danskerne ofte vælger udenlandske varer frem for danske, fordi prisen på dansk frugt og grønt er højere. Samtidig dokumenterede rapporten, at kun otte procent af voksne danskere spiser den anbefalede mængde frugt og grønt dagligt. Det står i skærende kontrast til vores forbrug af søde sager: Ifølge DTU har danskerne i mange år ligget helt i top, når det gælder verdens største slikforbrug pr. indbygger. Kunne man forestille sig, at det ikke er sukkervarerne, der er størst behov for at få billigere adgang til?

Sundhedsstyrelsen, klima- og fødevareeksperter peger igen og igen på, at øget indtag af frugt og grønt gavner både klima og folkesundhed. Flere lande har allerede sænket afgifter eller momsen på frugt og grønt for at fremme det sunde valg. I Danmark har idéen været på bordet mange gange, men uden reel politisk handling. Argumentet imod lavere moms på frugt og grønt er ofte, at det koster statskassen for meget. Men det regnestykke er kortsigtet.

Dansk Gartneri deler regeringens ønske om at gøre det billigere at være dansker. Men det er en helt skæv politisk prioritering at vælge billigere slik og chokolade til, når vi samtidig har store udfordringer med at få tilstrækkeligt med dansk frugt og grønt i vores indkøbskurve – og prisen er en dokumenteret hæmsko.

Lad os i stedet fremme incitamentet til at vælge sundt, lokalt og frisk frugt og grønt af højeste kvalitet til. De varer, der er dyrket under ordnede forhold – og samtidig fremmer danskernes sundhed og styrker den grønne omstilling – skal da være til at betale for alle. Slikposerne skal nok finde vej til danskernes skuffer alligevel.

Hvis regeringen for alvor vil lette danskernes hverdag og samtidig tage ansvar for sundhed, klima og forsyningssikkerhed, bør næste skridt klart være et eftersyn af rammer og pris for frugt og grøntsager. Dét er den rigtige vej at gå – og det er dét, vi arbejder målrettet for i Dansk Gartneri.

Udgiver: HortiAdvice

Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

141. årgang

Udkommer næste gang den 23. oktober 2025 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer og Abonnement

Karin Svensson

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside: Byblomst/Gartneriet

Pedersen var en af debutanterne på Have & Landskab '25 ved Ledreborg Slot. Foto: Lotte Bjarke

Gode oplevelser på H&L ’25

Amaliehaven i Ledreborg Slotspark dannede den perfekte ramme om planteskolernes stande på Have & Landskab ’25

Med den smukke park omkring Ledreborg Slot som kulisse bød Have & Landskab ’25 på nye oplevelser i skønne rammer. 11.068 besøgende sørgede for, at messens ambitioner blev indfriet.

Lotte Bjarke

Have & Landskab og Lotte Bjarke

Alt var slet ikke, som det plejer at være, da Have & Landskab slog dørene op for 2025udgaven. Efter 20 år på det samme areal i Slagelse havde udstillingen rykket teltpælene op og var flyttet til Ledreborg Slot ved Roskilde. En flytning, der har været imødeset med store forventninger og nok også en god portion nervøsitet fra arrangørernes side. Når simpelthen alt skal startes forfra, er der meget, der kan gå galt, men det stod hurtigt klart, at der var meget få minusser at komme efter, og de få, der var, blev klart overskygget af et meget stort antal plusser. Ledreborg Slotspark dannede den perfekte ramme om den grønne udstilling. En smuk og varieret park med snoede stier og kuperet terræn fik ikke mindst planteskolernes stande til nærmest at falde naturligt ind i sceneriet. At det havde været et stort puslespil at få det hele til at gå op, når man ikke bare kunne måle en stand på

3 x 8 meter op på en flad mark, blev der ikke lagt skjul på, men virkningen gjorde, at det var hele besværet værd, og gjorde messen til en super god helhedsoplevelse.

Oplevelser som nøgleord

På mange måder blev ordet ’oplevelse’ et nøgleord for H&L ’25. Når man som besøgende ankommer til en traditionsrig messe, man kender så godt, går man uvilkårligt ad de ruter, man plejer at gøre. Men i slotsparken var der ikke nogen plejer. Alt var nyt, og man kunne undervejs godt føle sig en lille smule faret vild. Til gengæld var der god skiltning, og når man først begyndte

Have & Landskab udspillede sig for første men bestemt ikke sidste gang i den smukke park omkring Ledreborg Slot ved Roskilde. Efter 20 år i Slagelse havde den grønne branchemesse rykket teltpælene op og havde skabt en ny messeoplevelse for mere end 11.000 besøgende.

Byblomst/Gartneriet Pedersen debuterede på Have & Landskab ’25 med en overdådigt blomstrende stand som blikfang. Byblomst er specialiseret i at skabe blomstrende anlæg tilpasset lokale forhold.

Johansens Planteskole satte fokus på beplantningsløsninger blandt andet med flotte eksempler på naturnær beplantning.

Gunnar Christensens Planteskole deltog på Have & Landskab for første gang med et mål om at møde nye kundegrupper. På standen var der bl.a. fokus på bærbuske til landskabsformål.

at kigge sig omkring, fik man den ene nye oplevelse efter den anden. Den gode hjemlige tryghedsfølelse i Slagelse var skiftet ud med en ny boblende lyst til at gå på opdagelse og få sig en på opleveren blandt de mange flotte stande.

Som altid var messen delt op i sektioner fra ’Engen’ med de store maskiner til ’Amaliehaven’ med alle planteudstillerne. I ’Skoven’ blev der præsenteret udstyr til skovbrug i perfekte rammer, mens ’Det urbane rum’ havde sin afdeling, og ’Nyland’ bød på alt fra frø og rullegræs til vandingsanlæg og vandbehandling. ’Det vilde’ var en nyskabelse på messen, hvor klima og natur var i fokus som en understregning af netop dette segments store bevågenhed i samfundet og dermed også i anlægssektoren. Et tema, der i øvrigt gik igen og igen mange steder på messen også blandt planteskolerne, hvor de traditionelle skolede planter har fået selskab af mere vildtvoksende, og hvor fokus på beplantningsløsninger til naturnære helheder får større opmærksomhed, end det traditionelt er set.

Det har været totalt fedt

Joel Klerk, Joel Klerk Planteskole, er formand for Have & Landskab, og han var en tydeligt glad og måske også lidt lettet mand, da de positive anmeldelser begyndte at rulle ind på førstedagen, der kun blev

Joel Klerk, der er formand for Have & Landskab, var begejstret over de nye rammer, udstillingen har fået i Ledreborg Slotspark.

skæmmet af lidt indledningsvist logistikkaos, der dog hurtigt blev fundet en løsning på.

- Man laver ikke noget nyt, uden at der er et eller andet, der ikke virker. Så får man det løst og lærer af det. Når man kommer ind, og udstillingen er spændende, maden er god, og toiletterne virker, så glemmer man det hurtigt. Og stemningen er virkelig god, sagde Joel Klerk ved middagstid på åbningsdagen, hvor han bl.a. havde fået mange rosende ord fra udstillerne, der havde oplevet en gnidningsfri og meget professionel opstillingsfase.

- Jeg tror, det er et godt og rigtigt valg, at vi er flyttet. Vi var ganske enkelt nødt til at finde på noget andet, og vi har haft et virkelig godt samarbejde med Ledreborg, der har tacklet alle udfordringer professionelt og har haft ja-hatten på. Egentlig kan jeg sige det meget kort: Det har været totalt fedt. Det er jo noget af en bedrift at hive en kæmpe udstilling op med rod og flytte den til et nyt sted. At vi har gjort det og stadig har kunnet bibeholde besøgstallet på mere end 11.000 gæstende fagfolk, synes jeg, er imponerende, sagde Joel Klerk og

Naturnær beplantning er en af tidens tendenser, som mange af de udstillende planteskoler har taget til sig. Kortegaards Planteskole præsenterede store træer, der har fået lov at udvikle sig naturligt. Store, flerstammede frugttræer er en specialitet fra planteskolen, der er efterspørgsel på fra mange kanter.

tilføjede, at rammerne var præcis så eksklusive, som man havde kunnet håbe på, og tydeligvis også havde inspireret udstillerne til at gøre lidt ekstra ud af standene. Der var i alt 275 udstillere på årets messe.

Tilfredshed i Danske Planteskoler

Danske Planteskoler er sammen med Maskinleverandørerne, Danske Anlægsgartnere og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet arrangør af Have & Landskab. Også formanden for Danske Planteskoler, Torben Leisgaard, var yderst tilfreds med flytningen. - Her er mange mennesker og god stemning i den store, smukke park, hvor de forskellige områder glider fint ind i hinanden. Det har været lidt ligesom, når bolighusene flytter om for at skabe oplevelser. Der skal ske noget nyt, og her er mange mennesker og ja - virkelig god stemning, sagde Torben Leisgaard på førstedagen, mens han så frem til andendagen, hvor Danske Planteskolers faglige indlæg løb af stablen som en del af Have & Landskabs Fagligt Forum, der bød på mere end 60 spændende faglige indlæg. n

Bureaukratiet hober sig op

Dansk Gartneri holdt et meget velbesøgt gå-hjem-møde den 9. september 2025 med tre alvorlige emner på dagsordenen: Miljøkrav, CO2-afgift og Det udvidede producentansvar for emballage.

Dansk Gartneris formand Mikael Petersen bød velkommen til gå-hjem-mødet, der tiltrak omkring 50 deltagere i salen på Hvidkærvej i Odense og et par håndfulde, der fulgte med på Teams. Det var med alvorlig mine, for tilsammen kommer de tre udfordringer til at lægge beslag på en god del af gartnerens tid og penge i form af et gigantisk og i øvrigt lettere udefineret bureaukrati, der tårner sig op foran virksomhederne. Konsulent Trine Andersen, HortiAdvice, gjorde status på miljøarbejdet især i Odense kommune, der fortsat udfordrer erhvervet på en bane, kommunen selv synes at kridte op. Derfor har Dansk Gartneri da også valgt at inddrage Miljøministeriet i et forsøg på at få defineret spillereglerne, så de er retfærdige. Det har givet anledning til et behov for indsamling af data, der kan danne grundlag for at spille på samme bane. Især fakta, når det gælder kondensvand og indtrængende regnvand og dermed grundlaget for, om Odense kommune kan forlange, at gartnerier skal søge nedsivningstilladelse.

- Vi vil rigtig gerne undgå at diskutere åbne/ lukkede væksthuse og bare tale om væksthuse, opsummerede Mikael Petersen.

Støtte lader vente på sig

Konsulent Molle Marie Hinchely Kyhn, Dansk Gartneri, gav tilhørerne et overblik over de støttemuligheder, der tegner sig som følge af den CO2-afgift, aftalen om Grøn Skattereform udløser. Muligheder det har taget lang tid at få defineret og realiseret, og som erhvervet fortsat må vente på trods det, at pengene er afsat og trods det, at de allerede indførte afgifter trækker store veksler på virksomhedernes likviditet. Gennemgangen udløste en lang række spørgsmål og svar, der tydeligt illustrerede, at løsninger, der ligger lige til højrebenet, ikke ligger lige for at lette belastningen på gartnerierne.

- Det er ikke fordi, vi ikke har prøvet, men vi bliver ved med at løbe panden mod en

mur. Men nu bliver det primo 2026, at en de minimis-model træder i kraft, mens vi skal frem til 2027, før en klimasynsmodel bliver aktiveret, sagde Molle Marie Hinchely Kyhn. Alle aftalepartier under Grøn Skattereform skal dog først godkende den konkrete udmøntning af gartneriernes støttekroner.

Emballageordning bliver dyr

Også dagens sidste indlæg gav anledning til en lang række spørgsmål. Her gav Trine Andersen en statusopdatering på Det udvidede producentansvar for emballage, der træder i kraft lige om lidt nemlig i oktober 2025 og gælder alle former for emballage. Det er ikke nemme regler, gartnerne ser ind i, for hvem der har ansvaret for emballagen hvornår, afhænger af mange faktorer. Er potten generisk, altså er det én, alle kan anvende, eller er den forsynet med logo? Hvem har importeret den? Hvordan bliver den anvendt hos forbrugeren? Og så fremdeles.

Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri, og konsulent Trine Andersen, HortiAdvice, arbejder for, at begreberne åbne og lukkede væksthuse forsvinder i en kommende ny gartnerivejledning, så der blot kan tales om væksthuse.

Målet med Producentansvaret er i sidste ende at reducere mængden af emballage og at fremme brugen af den mindst miljøskadelige emballage, men at det er et enormt bureaukrati, der foreligger, kan ingen være i tvivl om.

Kollektive ordninger tager sig af håndteringen, der har vist sig at blive betydeligt dyrere end forventet, bl.a. fordi gebyret til kommunerne er blevet væsentlig højere end estimeret med forskelle på op til 4.000 procent fra den dyreste til den billigste kommune. n

Konsulent Molle Marie Hinchely Kyhn, Dansk Gartneri, gav på Dansk Gartneris gå-hjem-møde den 9. september et indblik i de støttemuligheder, der tegner sig i fremtiden som følge af den CO2-afgift, Grøn Skatterefor udløser.

Lotte Bjarke

Øko-rodfrugter fra jysk gods

Tjele Gods ved Viborg har indgået et partnerskab med Salling Group om leverance af bl.a. økologiske rodfrugter, mælk, ost og brød. De første gulerødder, pastinakker og rødbeder er kommet på hylderne i Føtex og Bilka.

Tjele Gods begyndte omlægningen til økologi i 2017, og i dag drives hele landbruget efter økologiske principper. Produkterne er resultatet af flere års udviklingsarbejde, så for Ditlev Lüttichau, som er 10. generation på godset, er lanceringen en foreløbig milepæl i samarbejdet.

- Der er efterspørgsel efter økologiske fødevarer, som er lokale og af god kvalitet. De kriterier har vi i flere år arbejdet hårdt for at kunne opfylde, og vi er stolte over, at varer fra Tjele Gods nu pryder hylderne i alle Føtex-butikker, siger godsejeren, som er spændt på at se, hvordan den nye vareserie bliver modtaget af kunderne.

Æblesorter til chips

Den sjællandske økofrugtplantage KysØko har gennem nogle år produceret æblechips ud fra egen frugt. I plantagen dyrkes en snes æblesorter, men hvilke er bedst til chipsproduktion? Det har en fransk ingeniørstuderende i fødevarer, Lyson Jeuffroy, der var praktikant hos KysØko sidste efterår, set nærmere på. Hun producerede æblechips af 15 af plantagens sene æblesorter, og fem medarbejdere bedømte smagene. Resultatet blev, at ’Topaz’ blev udpeget som den bedste sort til chips på grund af dens gode balance mellem smag og tekstur. ’Topaz’ blev tæt efterfulgt af chips fra sorterne ’Holsteiner Cox’ og ’Santana’, skriver Lyson Jeuffroy i en kort rapport om sine observationer. Materialet er ikke stort nok til statistisk analyse.

Et løft til dansk frugt og grønt

Dagrofa tager nu et skridt for at fremme salget af danskproduceret frugt og grønt. Det sker med initiativet ’Styrk Rødderne’, som skal få flere forbrugere til at vælge danske varer. Initiativet er en del af koncernens overordnede strategi, Gro’27, der tager afsæt i behovet for at vende den udvikling, hvor danske producenter er under pres, skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

- Vi vil og skal vende udviklingen for produktion og forbrug af dansk frugt og grønt – ellers forsvinder den. Så nu gør vi en ekstra indsats for, at flere kan og vil vælge dansk frugt og grønt. Det handler både om kvalitet, forsyningssikkerhed og om at støtte op om den danske fødevareproduktion. Med ’Styrk Rødderne’ tager vi et klart standpunkt for lokale varer og stærkere samarbejder med danske producenter, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.

Initiativet bliver implementeret på tværs af Dagrofas fire detailkæder samt Dagrofa Foodservice og eksterne kunder med fokus på bedre synlighed, nye kampagnekoncepter og stærkere partnerskaber med udvalgte producenter.

En nyere høstmaskine til kernefrugt blev vist frem på den hollandske forsøgsstation i Randwijk i august i forbindelse med Åbent Hus og blev præsenteret som en maskine til hurtigere høst med færre plukkere. Det var AgriComs model Pluto, hvor styresystemet Lidar aktiveres med et enkelt tryk på en knap, så maskinen styrer ligeud, selv om den starter en smule skævt i rækken. Den retter selv op. Maskinen er forsynet med en bredt bånd til frugten. Der er to niveauer af platforme på begge sider af maskinen, så kapaciteten er forholdsvis stor. Der kan medbringes 13 tomme storkasser, og de fyldte kasser sænkes automatisk. Prisen er ca. 60.000 euro eller ca. 450.000 kr. inkl. vogn. Maskinen har kørt i kommercielle plantager i fire sæsoner – i år hos ca. 50 frugtavlere.

Indsamling af hindbærsnudebiller

Hindbærsnudebiller i jordbær er nogle steder et stigende problem i Norge, hvor der er koncentreret jordbærproduktion. Da der ikke findes godkendte, effektive plantebeskyttelsesmidler på det norske marked, afprøver jordbæravler Audun Skjervøy i Valldal nu en alternativ løsning. I samarbejde med NLR har han har købt en håndskubbet, tysk maskine til indsamling af billerne. Maskinen er udviklet af firmaet Gallinger Maschinenbau og er opfundet til indsamling af coloradobiller i økologiske kartoffelmarker. Fleksible foliebånd monteret på en cylinder under hurtig rotation fejer skadedyrene af planterne og ned i en bakke. Audun Skjervøy nåede i år kun at prøvekøre maskinen i en ældre jordbærmark, og det viste sig, at den var i stand til at indsamle både mange biller og afbidte knopper. Til foråret skal maskinen i gang tidligt, inden knopperne på jordbærplanterne bliver afbidt, skriver fagbladet Norsk Frukt og Bær. Maskinen findes i flere versioner, både en manuel (1.750 euro) samt to- og firerækkers (20.000 euro) til frontmontering på traktor. Se maskinen i funktion ved at søge på ’Beetle Collector’ på You Tube.

Demo af høstmaskine

GLIMT | fra nær & fjern

Roddannelse kortlagt

Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere ved Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. Det er langhåret grundforskning, men forskerne har kortlagt, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Ny viden, der på sigt kan få betydning for både planteforædling, f.eks. med henblik på at udvikle mere klimaresistente sorter, og udvikling af ukrudtsmidler. Forskningen har indkredset funktionen af et særligt protein, LAX3, der har til opgave af transportere plantehormonet auxin rundt i planten og dermed spiller en nøglerolle, når det gælder roddannelse. Resultaterne er publiceret på www.nature.com

Pris til mini sommerfuglebusk

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii, er gennem de senere år kommet i en strøm af stadigt mindre og mere kompakte sorter, der nærmest har forvandlet den velkendte busk til en krukkeplante. Seneste og hidtil mindste skud på stammen vandt årets pris for bedste nyhed på plantemessen Plantarium/Groen-Direkt, der løb af stablen ved hollandske Boskoop i august.

Sorten Buddleja davidii ’Botex 009’ med salgsnavnet Little Rockstars® Red er naturligt (meget) kompakt og har kugleformet vækst. Den blomstrer fra juni til oktober med dybt røde blomster, der som vanligt tiltrækker bier og sommerfugle. Omkring 50 nyheder deltog i nyhedskonkurrencen, hvor Florensis bv havde leveret vinderplanten.

Lundager Home på Formland

Potteplantegartneriet Lundager debuterede på Formland i august med produktkategorien Lundager Home. I spidsen står Oliver Lundager, der står bag det kreative design af store krukker, vaser, skjulere og andet brugskunst til boligindretning. Det nye initiativ kommer på baggrund af mange års erfaring med design af keramik m.v. som added value til det Odense-baserede gartneris store produktion af grønne planter i små størrelser. Produkterne produceres bl.a. i Portugal og dermed inden for Europas grænser, men også i Kina.

Gletchermel til hele verden

Rock Flour Company, der udnytter grønlandsk gletchermel til CO2fangst og gødning i jordbruget globalt, har fået ny kapital, der skal øge eksporten af gletchermel til hele verden. Sammen med grønlandske Nalik Ventures, SISA, Carbon Drawdown Initiative og Novo Holdings har Danmarks Eksport- og Investeringsfond investeret 45,5 mio. kr. i Rock Flour Company, der vil udnytte gletchermelet til CO2-reduktion og regenerativt jordbrug. Den nye kapital gør det muligt for Rock Flour Company at igangsætte den første kommercielle implementering af et projekt i Grønland, at starte langsigtede pilotprojekter, fremme endelige myndighedsgodkendelser, etablere vigtige partnerskaber og ikke mindst at accelerere produkt- og procesteknologiudvikling.

Ukrudtsbekæmpelse med laser

Ukrudtsbekæmpelse i økologiske gulerødder ved hjælp af laserstråler blev demonstreret hos Gl. Estrup Gartneri i begyndelsen af juli.

Asbjørn Mols Nørgaard og Margit Bæk Jensen, HortiAdvice, mjen@hortiadvice.dk

Den amerikanske LaserWeeder blev demonstreret i en nyfremspiret mark med snackgulerødder hos Gl. Estrup Gartneri i begyndelsen af juli. Spørgelysten var stor, da driftsleder og medejer Tomas Puzauskas engageret fortalte om erfaringerne med laserstråler til ukrudtsbekæmpelse. En overdækning trækkes over maskinen for at beskytte den.

Gl. Estrup Gartneri i Auning har investeret i to styk LaserWeeder fra Carbon Robotics til ukrudtsbekæmpelse i gulerodsmarker. Arbejdet med at implementere maskinerne skete i et samarbejde i 2024 mellem gartneriet og det amerikanske firma. Det er lykkedes at øge præcisionen af algoritmerne via fotos fra marken og genkendelse af ukrudt, hvilket har sikret en høj grad af præcision. - Implementeringen tog nogen tid men forløb til sidst meget tilfredsstillende. Der er nu styr på korrekt navngivning af ukrudtsarter og oversættelse til flere sprog, så alle maskinførere modtager beskeder på deres eget sprog. Dermed undgår vi misforståelser, forklarede driftsleder og medejer Tomas Puzauskas, der tog imod interesserede på en mark med økologiske snackgulerødder lidt vest for Hobro i forbindelse med Danske Planteskolers fagdag den 2. juli 2025.

Etablering af gulerødderne

Marken blev gjort klar og sat op med bede cirka en måned før forventet såning, der

fandt sted den 15. juni. Ukrudtet blev brændt to gange før såning og én gang efter såning, men inden fremspiring. Ved demonstrationen stod gulerødderne på kimbladstadiet, enkelte med første løvblad på vej.

Af hensyn til kapaciteten på en LaserWeeder renholder den kun i rækken. Ukrudtet mellem rækker og mellem bede fjernes med en børsterenser. Når gulerødderne har to løvblade, følges der op med børsterenser i rækken.

Rettidig omhu

Det er afgørende, at marken ikke har et højt ukrudtstryk fra begyndelsen. - LaserWeeder kan holde rent, men ikke gøre rent, pointerede Tomas Puzauskas. Det betyder, at hvis marken i forvejen er hårdt belastet af ukrudt, kan teknologien ikke skabe mirakler. En beskidt mark nedsætter kapaciteten og skaber dermed udfordringer i forhold til det areal, maskinen skal kunne håndtere. Derfor bør der gøres

en målrettet indsats flere år før, gulerødderne sås, eller også bør man fravælge visse marker.

Det er som altid vigtigt at fjerne ukrudtet, mens det stadig er småt. Jo mindre ukrudtet er, desto mindre energi og tid kræves der for at bekæmpe hver enkelt plante. Det betyder, at den største kapacitet opnås ved at bekæmpe ukrudtet i helt tidlige stadier. Ved hjælp af billedanalyse og avancerede algoritmer kan softwaren differentiere mellem de fleste arter, f.eks. enårig rapgræs og gulerødder på kimbladstadiet.

- Selv vanskeligt ukrudt som agerpadderok og kvik bliver bekæmpet effektivt med laseren. Det samme gælder arter med pælerod som kamille, gulurt og hyrdetaske. Det er afgørende, at traktorføreren er meget opmærksom og følger computerens anvisninger, for eksempel hvad angår kørselshastighed, lød det fra Tomas Puzauskas, der stolt fortalte, at traktorførerne ved Gl. Estrup har fået ros fra Carbon Robotics for deres dygtighed.

For et godt resultat skal jorden være så flad som mulig, så afstand fra laser til ukrudt hele tiden er den samme.

Fremtidsudsigter

Der er ingen tvivl om, at metoden med laser vinder frem i rækkeafgrøder over hele verden. AI gør det nu muligt hurtigt at udvikle algoritmer baseret på billedmateriale. Samtidigt presser konkurrerende firmaer på med nye modeller og prisudspil, hvilket forhåbentlig vil gøre teknologien mere økonomisk tilgængelig.

Til årets Biovelddag den 3. juli i Holland blev der præsenteret fire forskellige løsninger til ukrudtsbekæmpelse med laser: Den hollandske Tor fra Trabotyx, den tyske Escarda Duo, Claws fra britiske Earth Rover og den amerikanske LaserWeeder G2 fra Carbon Robotics, som nu er ude med sin anden version.

Afgørende indsats

Tak til Gl. Estrup Gartneri for at vise og forklare, hvordan de i samarbejde med firmaet har været med til at få udstyret til at fungere optimalt i praksis. Gartneriets indsats har været afgørende for at få maskinen til at virke under danske forhold. Stor cadeau til Gl. Estrup Gartneri for deres bidrag til, at Danmark er med helt i front på det tekniske område – det er netop gartnerier som deres, der gør det muligt. n

Danske Planteskolers fagdag er en del af projektet ’Tekniske løsninger til forbedret sprøjteteknik og EGA’, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Der er syn for sagen, når LaserWeederen skyder med høj varme og energi. Markeringen på billedet viser, hvor røg efter laserstrålen har ramt ukrudtet.

Ukrudtet mellem rækker og mellem bede fjernes med en børsterenser.

• Gl. Estrup Gartneri bruger primært laser til ukrudtsbekæmpelse i gulerødder, men også i andre mindre kulturer f.eks. pastinak og persillerod.

• LaserWeeder kræver en 250 hk traktor og PTO-effekt på mindst 90 hk til en frontmonteret PTO-generator.

• Gartneriet har to styk LaserWeeder. Pris pr. maskine i 2024 var ca.10-12 mio. kr.

• I den aktuelle mark blev der bekæmpet ca. 200.000 ukrudtsplanter pr. ha, og kapaciteten var én ha i timen. Fordelingen var 52 procent græsukrudt og 48 procent tokimbladet.

• Det er muligt at køre i al slags vejr, men vådt ukrudt kræver mere energi for at dø, så kapaciteten falder.

• Det er muligt at indstille maskinen, så den ikke fjerner f.eks. enkimbladet ukrudt og herved opnår større kapacitet.

• Kan bruges i mange typer af grøntsager. Hovedafgrøder er gulerødder, løg, bladgrønt og kål.

• Som anden mekanisk ukrudtsbekæmpelse er det vigtigt ’at holde rent’, ikke ’gøre rent’. Snerlepileurt efter at være blevet ramt af laser.

Datadrevet gartneri

Teknologi drevet af kunstig intelligens, AI, tromler frem. Udviklingen går hurtigere, end man kan forestille sig, men man skal ikke stole blindt på AI. Det var essensen af en spændende HortiAdvice temadag.

Selv om AI tromler frem, er der ikke noget, der tyder på, at gartneren selv bliver overflødig foreløbig. AI kan ikke stå alene og bliver aldrig klogere end det, den har lært. Der skal kort og godt holdes øje med den. En temadag arrangeret af HortiAdvice den 26. august 2025 kom en del af vejen rundt i den fagre nye verden, vi kigger ind i.

Mulighederne forekommer uendelige, men der er alligevel ikke grund til at tro, at man bare kan læne sig tilbage og lade maskiner udstyret med kunstig intelligens klare arbejdet.

- Et fjols med et værktøj er stadig et fjols med et værktøj. Hvis du f.eks. ikke passer dine insektfælder, får du intet ud af at bruge

AI, pointerede Rasmus Nyholm Jørgensen, AU, i dagens afsluttende og opsamlende indlæg, hvor han også understregede, at udfordringen med at bruge AI er, at systemerne ikke har den mindste smule selvkritik. Derfor er brugeren nødt til at stille sig kritisk og kontrollere, at det nu også er det rigtige arbejde, der bliver udført.

Autonom drone i væksthus

Temadagen kom flyvende fra start med en dronedemonstration overværet af 45 deltagere i potteplantegartneriet Knud Jepsen A/S i Hinnerup. Droneflyvning inde i væksthuse er normalt ikke muligt, idet væksthuskonstruktionen forstyrrer det gps-signal, dronen styres af. Derfor har hollandske

Corvus Drones udviklet en autonom drone, der selv finder rundt i væksthuset ved hjælp af kameranavigation styret af videomarkører, en slags stregkoder, der er opsat på væksthusets stolper.

Dronen letter fra sin dockingstation, der enten kan være fastmonteret eller flyttes rundt i gartneriet, bruger lidt tid på at orientere sig ved hjælp af de nærmeste videomarkører, og derefter går det hen over kulturen efter blot et enkelt tryk på en tablet. Furat Sharabati, der er business manager i Corvus Drones, stod for demonstrationen og forklarede, at virksomheden er specialiseret i droneflyvning, der har til formål at opsamle data i kulturen ved hjælp af billeder. Hvad de mange billeder, dronen optager, skal bruges til, afhænger af den AI, der modtager dem til analysering. Det kan være alt fra registrering af tidlige tegn på sygdomme eller skadedyr til måling af bladareal. Enhver form for forandring i kulturen.

En temadag i regi af HortiAdvice blev indledt med en dronedemonstration i potteplantegartneriet Knud Jepsen A/S, hvor den lille drone fra Corvus Drones navigerede elegant rundt i væksthuset på egen hånd efter et enkelt tryk på en tablet.

Lotte Bjarke

45 deltagere i HortiAdvice temadagen viste stor interesse for dronedemonstrationen og havde mange spørgsmål til Furat Sharabati fra Corvus Drones.

- Vi kan tælle alt, hvad der er på jorden og på borde, men kan ikke arbejde i f.eks. en tomatkultur med ranket vækst, forklarede Furat Sharabati.

Dronen flyver 2 m/sek., når den er på vej og 1 m/sek., når den fotograferer. Den vejer godt 350 g, så det er en lille let sag. Der skal helst være slukket for ventilatorer og sprinklere, når den er på arbejde, og det er vigtigt at notere sig, at den kræver en frihøjde på 2 m, hvilket langt fra er en selvfølge i danske gartnerier. Dronen flyver 20 minutter på en opladning og skal derefter oplades i 40 minutter. Den estimeres at kunne dække 1 ha væksthus på en dag.

Opdag problemer før du ser dem Billedgenkendelse er en af de øvelser, AI er stærk i. Det kræver omfattende træning at lære AI at genkende f.eks. en trips eller en gulerodskimplante, men efter det tunge træningsarbejde, hvor man manuelt viser teknologien, hvordan tusindvis af trips ser ud, bliver den efterhånden i stand til med stor sikkerhed at kende trips fra andre dyr og snavs f.eks. på en limplade. Der er allerede en del løsninger til detektering vha. AI på markedet til at hjælpe landbrugs- og gartnerisektorerne med det uendelige overvågningsarbejde, der kræver mange ressourcer og ikke ligefrem er spændende i længden. Fordelen ved de AIbaserede løsninger er samtidig, at de har potentiale til at opdage problemer, længe før det menneskelige øje og den daglige rutine erkender dem.

- Scouting får stigende betydning. Derfor har vi udviklet en app til øjeblikkelig registrering af data i skyen. Så er der ikke papir, der bliver væk, og data kan tilgås på computeren eller deles med konsulenten, sagde Koen Merkus fra Biobest, der var med på en online forbindelse. Han understregede, at den form for dataopsamling og analysering gør brugen af data langt mere effektiv og samtidig indebærer, at bekæmpelsesmidler udnyttes langt bedre.

Biobests TrapEye og det dansk udviklede RobCam er begge værktøjer til automatisk registrering af skadegørere i væksthuse, hvor de kan holde øje med f.eks. trips, mellus, bladlus og snyltehvepse, der fanges på limplader.

Konsulent Frida Helgadottir, HortiAdvice, opsummerede styrker og svagheder ved de to systemer og konkluderede, at det er nødvendigt at være indstillet på at lære at bruge værktøjerne i praksis i hverdagen.

Tæller fremspirede gulerødder

Stig Andersen, Bayer Crop Sciense Denmark, fortalte om MagicTrap, der er en automatisk gul fangstbakke bygget til at monitere skadedyr i rapsmarken, der arbejder efter lignende principper.

- Det med at sprøjte glimmerbøsser væk, der ikke er der, det koster. Men har du den ene mark, hvor de er, ville du gerne have vidst det. Det her skal ikke bruges som et facit men som en temperaturmåler på, hvornår du skal gå ud og kigge i marken, sagde Stig Andersen, der også påpegede, at fælden skal renses hver 2.-3. uge for at give et anvendeligt billede.

På Aarhus Universitet har Søren Skovsen ligeledes arbejdet med billedgenkendelse,

ikke af insekter men af planter, og har omsat den forskningsbaserede viden til konsulentvirksomheden, AI Lab.

AI Lab arbejder bl.a. med at tælle gulerodsplanter i rækken af snackgulerødder. Der skal være rigtig mange planter i rækken for at opnå optimal produktion, så hvis man kan få AI til at tælle, hvad der er krudt, og hvad der er ukrudt, når gulerødderne spirer frem, er man godt hjulpet.

Igen har det været et hestearbejde at lære AI at bestemme tætheden af gulerodsplanter. Men nu kan et kamera, der kan tage 4-5.000 billeder på en time, monteres f.eks. på radrenseren og levere et virkelig fyldigt datamateriale, der gør det muligt at analysere markerne på kryds og tværs og dermed også at opdage uregelmæssigheder, næsten før de opstår.

Lær at kommunikere med AI

Direktør Uffe Krogh Jepsen fra frilandsgrøntsagsgartneriet Dangrow, fortalte, hvordan virksomheden er i fuld gang med at implementere AI i hverdagen på mange forskellige plan. Det gælder f.eks. i administration og bogholderi, hvor det har vist sig at give kæmpe lettelser på kontoret. Også når det gælder HR, jura, salg og udvikling af nye produkter, har virksomheden opnået landvindinger ved at favne den teknologiske udvikling og ikke mindst AI.

- Vi bliver dygtigere til produktionsstyring, når vi kan koble markeder og vejr sammen, og vi kan spare advokatpenge ved at tage AI til hjælp, sagde Uffe Krogh Jepsen, der understregede, at SoMe og marketing er områder, hvor anvendelsen af AI virkelig har flyttet noget.

- Når vi har lavet en strategi, smider vi den ind i AI og spørger, hvad synes du. Man skal være kritisk og lære at arbejde med det, for der er fejl. Få det justeret, så det rammer og kør det igennem tre eller fire gange, så kommer du langt, sagde direktøren, der sammen med flere medarbejdere har været på kursus i at kommunikere med AI.

- Hvordan er din spørgeteknik? Det er afgørende for at få et godt svar. Så kan du se AI som en ekstra medarbejder, slog Uffe Krogh Jepsen fast. n

Den lille drone vejer kun godt 350 g og bærer et kamera, der kan optage billeder af kulturer på gulvet eller på borde. På billederne kan detaljer ned til en størrelse på 1-2 mm skelnes med AI.

Den autonome drone navigerer inde i væksthuset vha. videomarkører opsat på konstruktionens stolper. Den kræver en frihøjde på 2 m.

Redskabsbæreren Bakus fra franske VitiBot kan monteres med forskelligt udstyr som her mekanisk bekæmpelse af ukrudt i rækken af vinstokke. Prisen er ca. 1,7 mio. kroner inkl. udstyr til ukrudtsbekæmpelse og trimning af planterne. Hertil kommer et beløb for mapping plus et mindre, årligt gebyr for gps-abonnement.

Robothjælp i vinmarken

Kalum Winery på Møn har investeret i en robot til automatisering af dele af arbejdet i vinmarken.

Robotten er den første af sin slags i Skandinavien.

Annemarie Bisgaard

Arbejdsprocesserne i vinmarker er særdeles omfattende og tidskrævende. Vinstokkene skal formes, bindes op, holdes rene, beskæres, trimmes, sprøjtes, gødskes, og druerne skal høstes. Hos Kalum Winery på Møn har Stine Kold i sit første år som direktør erfaret, at der er arbejdsopgaver 18-20 gange i løbet af en sæson, så det handler om rigtig mange timer med håndarbejde og maskiner i vingårdens 16 ha med unge vinstokke. - Hver gang vi tager en beslutning om manuelt arbejde i forhold til den enkelte vinstok, skal vi gentage processen på 70.000 stokke. Selv om fem af vingårdens otte medarbejdere er fast beskæftigede i marken, er vi lidt overraskede over, hvor mange timer der faktisk går til pasning og pleje, fortæller Stine Kold, der føler, at de ofte er bagefter.

Velafprøvet maskine

Den store arbejdsmængde var baggrunden for, at ejerne af den mønske vingård begyndte at tænke i automatisering. I samarbejde med Yding Smedie & Maskiner i Horsens fandt de en fransk redskabsbærer, der ved hjælp af forskelligt udstyr kan klare

en række processer i marken. Robotten blev demonstreret ved et arrangement hos Kalum Winery den sidste torsdag i august. - Robotten er produceret af den franske virksomhed VitiBot, der ligger i champagnedistriktet, hvor vin er en betydelig afgrøde. Robotten kom på markedet i 2018 og er solgt i 210 eksemplarer verden over, hvoraf de 150 kører i Frankrig. Maskinen er derfor velafprøvet, og det giver en vis tryghed i maven, indledte Leif Jensen, Yding Smedie & Maskiner, til en halv snes interesserede vinavlere.

10 timers drift inden opladning

Redskabsbæreren kører på strøm, og batteripakken på 48 kW kan holde til ca. 10 timers kørsel afhængig af terrænet og temperaturen. Alt på maskinen er elektrisk,

den trækker på alle fire hjul, og alle fire hjul kan dreje.

- Den navigerer via gps. Inden første sæson skal marken derfor ”mappes”, så robotten har styr på retningen. Det tager én dag at kortlægge 3-4 ha – et arbejde, som vi foretager i samarbejde med VitiBot, fortalte Leif Jensen og nævnte, at maskinen kan køre

I hver side af redskabsbæreren sidder et hakkejern, en fjederfinger og forrest et skær, der bryder jorden for at reducere belastningen på hakkejernet.

på marker med 40 procent hældning og en sidehældning på omkring 20 procent. Den maksimale fremkørselshastighed er 6 km/t, og maskinen kræver fire meters venderadius. Kameraer sørger for sikkerheden, så maskinen stopper, hvis der er mennesker eller dyr i nærheden. Maskinen manøvreres fra en mobiltelefon.

Flere værktøjer

Der kan sættes flere forskellige værktøjer på robotten.

- Indtil videre har vi købt udstyr til ukrudts bekæmpelse, som vi har anvendt hver uge, siden maskinen kom 1. maj. Desuden har vi købt og netop modtaget klippeudstyr til trimning af sider og top, fortalte Stine Kold, der glæder sig til, at den arbejdsproces fremover kan være med til at reducere de mange manuelle arbejdstimer, fordi vin er i familie med lianer og derfor vokser voldsomt hurtigt.

I forbindelse med demonstrationen var robotten monteret med udstyr til at fjerne ukrudt mellem stokkene i selve rækken.

En mousserende hvidvin af ’Sauvignier Gris’ plantet af H. C. Ambjerg fik i år en bronzemedalje af det respekterede, engelske magasin Decanter. Vinen har kun været i ståltanke og derefter fermenteret 1½-2 år på flaske.

Meunier’ og ’Chardonnay’. Det valg vækker opsigt i dansk vinbranche, der i høj grad er baseret på sorter som ’Solaris’ og ’Rondo’ udviklet til et køligere klima.

- Vi er i gang med en stejl læringskurve, hvor vi skal lære disse sorter at kende i vores klima. I år vil vi høste på ca. 10 procent af ’Chardonnay’-stokkene plantet i 2023 og en lille smule på ’Pinot Noir’. Det bliver spændende, om druerne når en modenhed, så vi kan lave stillevin og ikke kun mousserende vin, der kræver en ekstra gæringsproces, siger Stine Kold og nævner, at sæsonen ikke har været uden udfordringer.

En lille mængde druer på ’Pinot Noir Précoce' – en tidligt modnende mutant af ’Pinot Noir’ – skal plukkes i år og kan måske give til ca. 500 liter rødvin.

- Udstyret består af to hakkejern samt to fjederfingre, så hakkejernene ikke rammer stokkene, som Kalum Winery for en sikkerheds skyld har beskyttet med en plantestang. Forrest sidder et skær, der bryder jorden for at mindske belastningen på hakkejernene, fortalte Leif Jensen og nævnte, at man også kan tilkøbe slagleklippere samt en ’bud rubber” til at fjerne skud på stammen, og at fabrikken er i gang med at udvikle en tunnelsprøjte til robotten. Den forventes klar i 2027.

Stejl læringskurve

Kalum Winery er en forholdsvis ny vingård, der indtil videre kun har produceret en

Kalum Winery

• Kalum Winery har ambition om at producere vin baseret på klassiske champagnedruer som ’Chardonnay’, ’Pinot Noir’ og ’Pinot Meunier’.

• I 2023 og 2024 blev vingården udvidet til 16 ha. Første lille høst af de nye druer forventes fra slutningen af september.

• Vingården blev etableret af Hans Christian Ambjerg, der har erfaring med vindyrkning fra Bourgogne i Frankrig. I 2019 købte han ejendommen på Møn og stiftede vingården Brut de Møn, i 2025 omdøbt til Kalum Winery.

• Kalum Winery ejes i dag af fire familier, og Hans Christian Ambjerg er fortsat tilknyttet som winemaker.

mindre mængde vin. Vingården blev i 2019 grundlagt af Hans Christian Ambjerg, og i 2022 kom nye investorer med ombord – fire familier, som alle har baggrund i landbrug. H. C. Ambjerg plantede primært de såkaldte piwi-sorter, der er modstandsdygtige over for svampe, i alt 3,5 ha. De nye ejere har store ambitioner om at dyrke de klassiske champagnedruer ’Pinot Noir’, ’Pinot

- I juli var vi udfordret af, at der faldt 150 mm regn, der gjorde det svært at køre i marken med maskiner. Derfor overvejer vi, om der skal være græsbaner mellem rækkerne i stedet for bar jord. I så fald skal vi have investeret i mere udstyr til robotten, konkluderer vingårdens direktør, der bød de fremmødte vinavlere på smagsprøver af vingårdens egne mousserende hvidvine af ’Johanitter’ og ’Sauvignier Gris’ samt en rosévin med tre forskellige druer. n

I 2023 og 2024 har Kalum Winery plantet 50.000 stokke ’Chardonnay', 10.000 ’Pinot Noir Précoce’ og 10.000 ’Pinot Meunier' på sydvestskrånende marker på Vestmøn med udsigt til Bogø og Tærø. Lysindfaldet fra Ulfsund kan øge planternes fotosyntese og dermed sukkerindholdet i druerne. Stokkene er plantet på 75 x 220 cm.

Direktør Stine Kold kom til Kalum Winery for et års tid siden efter 17 år som direktør på hotel- og konferencecentret Rungstedgård. I bagagen har hun en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi.

Hvem skal nu betale?

Promilleafgiften til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter har historisk set givet anledning til debat. Nu ønsker producenter af frilands- og væksthusgrøntsager at reducere promillen markant.

Søren Flink Madsen, der er formand for begge gartnerierhvervets fonde, er bekymret over, at opbakningen til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter er vigende. Det kan få store konsekvenser for hele erhvervet, mener han.

Den gang undertegnede begyndte at færdes i gartneribranchen for mange år siden, lærte jeg et nyt udtryk – at trække på samme hammel. Det var en udbredt sportsgren funderet på et hav af kulturklubber og sammenslutninger, hvor man samarbejdede på kryds og tværs om dette og hint. Siden har strukturudviklingen været hård ved branchen, der har ændret sig betydeligt. Der er blevet færre og færre til at trække, og som det ser ud nu, bliver det i fremtiden i langt højere grad individuelle trækkræfter, der skal få vognen til at rulle. Mens Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget får sine midler fra pesticidafgifter, der føres tilbage til erhvervet, er Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter funderet på en promillesats af den enkelte virksomheds omsætning. Promillens størrelse bestemmes af fondens bestyrelse efter input fra erhvervets forskellige grene. Således varierer den indbetalte promille fra 5 til blot 0,19. Produktionsafgiftsfonden blev skabt af erhvervet med det formål at styrke frugt- og gartneribrugets udviklingsmuligheder og konkurrenceevne, og fonden blev herefter oprettet ved lov. Det betyder, at fonden betragtes som et offentligt forvaltningsorgan, og at fondens midler betragtes som statsmidler, der er underlagt EU’s regler for statsstøtte.

- De enkelte sektorer i erhvervet har vidt forskellig tilgang til Produktionsafgifts-

fonden og bruger den vidt forskelligt. Oprindeligt blev det hele samlet for at få en pulje, der var værd at arbejde med. Men det betyder selvfølgelig, at det er en meget uhomogen størrelse, der er i den kasse, siger Søren Flink Madsen, der i mere end et årti har været formand for bestyrelserne i begge gartneribrugets fonde.

Grøn Plantebeskyttelse udfordret

Søren Flink Madsen bekræfter, at Produktionsafgiftsfonden er under pres, ikke mindst fordi producenter af væksthus- og frilandsgrøntsager ønsker at reducere den promille, avlerne indbetaler, markant. - Det er en stor del af fondens økonomi, vi snakker om, og jeg håber virkelig ikke, at det er begyndelsen til enden. På den korte bane kan jeg sagtens se, at det er nemt at få øje på en bon på en kvart mio. kroner, hvis virksomhedens økonomi er presset, og man måske har svært ved at få øje på, hvad man får ud af sine bidrag og derfor hellere vil beholde midlerne for sig selv. Men på den bare lidt længere bane kommer det til at give problemer for alle, siger Søren Flink Madsen og peger dels på den lange række af praksisnære projekter, der gennem årene har været med til at løfte erhvervet, og dels helt specifikt på Grøn Plantebeskyttelse, der sikrer, at erhvervet har adgang til plantebeskyttelsesmidler til mindre anvendelse.

- Hvis der ikke er midler i kassen til Grøn Plantebeskyttelse, har hele branchen et problem. Selvfølgelig kan enkeltvirksomheder gå ind og finansiere ansøgninger selv, men det vil være umuligt at opretholde det apparat, der altid er klar på branchens vegne, som vi har i dag, understreger Søren Flink Madsen.

Overansøgningen er voldsom Formanden ser generelt finansieringen af kontinuiteten i fondens arbejde som udfordret. Alt andet lige vil administrationen komme til at fylde uforholdsmæssigt meget, hvis aktiviteterne reduceres.

- Der har lige været deadline for nye ansøgninger, og fondsbestyrelsen står overfor et stort arbejde i oktober. Lige nu (red./primo august) ved vi ikke, hvor meget vi kan dele ud, for det afhænger af grøntsagsproducenternes beslutning og eventuelle tidshorisont for beslutningen. Men sikkert er det, at bestyrelsens udfordring bliver væsentlig større. Og den har ellers været stor nok. Ved deadline kan vi allerede nu se, at overansøgningen er voldsom, lyder det fra formanden.

- Jeg synes, det er ærgerligt og bittert for branchen, hvis systemet eroderer. Det betyder ikke, at branchen forsvinder, men det betyder, at den mangfoldighed, der har været, den forsvinder, fastslår en bekymret Søren Flink Madsen. n

Lotte Bjarke

Årets bedste rødder på Lammefjorden

’Nanchong’ og ’Bernadette’ løb med sejren i Lammefjordens årlige konkurrence, hvor lokale avlere dyster om at have den bedste gulerod og kartoffel.

Grand Cru kåringen på Lammefjorden efterligner den franske tradition, hvor Grand Cru er den højeste betegnelse for vin fra særligt udvalgte marker. På Lammefjorden fremhæver kåringen de særlige lokale forhold, som giver gulerødder og kartofler en helt unik kvalitet.

To sorter I år var det to sorter, som ikke tidligere er blevet kåret, der vandt titlen som Lammefjordens Grand Cru årgang 2025. Det kom frem, da der søndag den 7. september var finaleevent i den årlige dyst om den bedste gulerod og den bedste kartoffel på Lammefjordens Besøgscenter i Audebo. Årets bedste lammefjordsgulerod er ’Nanchong’, som landmand Anders B. Kristensen for første gang dyrker på Slotsgården i Hørve. Sorten beskrives af sortsejeren som en middeltidlig og meget produktiv Nantes gulerod med en meget glat rod og med stor

brudstyrke. Toppen er mørkegrøn og opret. Sorten anbefales til bundtning og høst indtil halmdækning, lyder det i beskrivelsen i Bejo Nordics katalog. Årets bedste lammefjordskartoffel blev sorten ’Bernadette’ dyrket på Aspagaarden i Hørve.

De to bedste serveringer

Der var mere hæder på Lammefjorden den første søndag i september. Tre lokale kokke dystede nemlig om at frembringe de bedste serveringer med de to Grand Cruprodukter. Mens kokkene selv – sammen med Mad & Kærlighed-holdet fra Fårevejle Efterskole – havde valgt de to vinderprodukter, var det publikum i Audebo, som stemte om de bedste serveringer. Her vandt Lars Nielsen fra Rørvig Kro med ’Kartoffel på 3 måder’: Røget kartoffelcreme, tern af kartoffel og chip af kartoffelskræl.

Benny Knudsen fra Café Solvogn i Højby tog den anden pris med en gulerodmousse med knas, kokosmælk, yuzu, havtornskompot og skovsyre.

Hyldest til det lokale

Det er 28. gang, at der blev holdt Lammefjordens Grand Cru, og det skete med et rekordstort og begejstret publikum på Lammefjordens Besøgscenter. Dagens konferencier, tv-kokken Adam Price, hyldede initiativet med at sætte spot på kvaliteten af dagligdagens fødevarer.  - Med det nordiske køkken og brugen af lokale råvarer er vi heldigvis kommet væk fra supermarkedernes dogme om, at en kartoffel er en kartoffel og en gulerod en gulerod, uanset hvor de er dyrket. I dag fejrer og hylder vi lokaliteten, sagde Adam Price, der også i tv-programmer viser stor interesse for lokale råvarer, danske egnsretter og kulinariske oplevelser i det hele taget. n

Annemarie Bisgaard Peter Jarvad og Ulrik Larsen

Anders Biltoft Kristensen, Slotsgården i Hørve, vandt i år Lammefjordens Grand Crukonkurrence om at levere den bedste gulerod. Det blev med sorten ’Nanchong’, der ikke tidligere har fået medalje.

Det var et tilløbsstykke, da der blev afviklet Grand Cru-kåring i det store lokale på Lammefjordens Besøgscenter – tidligere Audebo Pumpestation – der netop er blevet renoveret for 25 mio. kroner og nu bl.a. fungerer som mødested for afholdelse af arrangementer.

Vi tilbyder et bredt sortiment til det grønne erhverv

l Jordbærplanter til forår 2026 bestilles nu for at sikre de sorter og størrelser du ønsker

l Fiberdug, Folie og Markvæv bestilles nu til sæson 2026

l Yderligere tilbydes et bredt sortiment af grøntsagsfrø samt såjord og priklebakker

- Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk -

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@ swhorto.dk

Tv-vært, restauratør og madanmelder Adam Price var konferencier ved den 28. Grand Cru-kåring på Lammefjorden.

En del af Biobest Group siden 2017

Evolution frem for revolution

Spira Forsikring ligner umiddelbart en ny spiller i det konkurrenceprægede forsikringsmarked. Men sådan er det i virkeligheden slet ikke. Spira Forsikring hviler på et solidt fundament, der blev skabt af gode gartnere tilbage i 1908, og det fundament skal der ikke laves om på, selvom navnet er nyt. Til gengæld er det nødvendigt at tiltrække nye kundegrupper, hvis selskabets unikke profil skal bevares.

Christian Christiansen, der er ny CEO for Spira Forsikring, kommer med en solid bagage i form af en baggrund i forsikringsog finansverdenen, blandt andet fra Alm. Brand, Tryg, Arbejdernes Landsbank, PFA og Multidata koncernen.

- Det, at jeg kommer fra nogle af de store selskaber, har afstedkommet meget dialog og bekymring for, om det nu bliver mere tal og regneark. Men det, jeg købte ind på, var netop kulturen og opgaven i et kundeejet selskab, hvor jeg kan gå glad på arbejde og glad hjem. Jeg har blandet blod

med bestyrelsen på, at vi kommer til at gøre tingene i et tempo, så alle kan være med. Jeg vil skabe evolution – ikke revolution, understreger Christian Christiansen, der også slår fast, at den særlige viden om gartnerierhvervet, der gennemsyrer hele organisationen i selskabet, den er vigtig, og den kommer til at bestå.

- Vi kommer til at kommunikere bredt, at alt det vi kommer fra, det har vi kæmpe respekt for. Vi udspringer af dem, vi i daglig tale kalder vores dna-kunder, og dem skal vi passe godt på, tilføjer han.

Et nødvendigt skridt

At navneskiftet har været et stort skridt at tage, der har givet anledning til meget diskussion, er ikke nogen hemmelighed. Men at det var et både godt og nødvendigt skridt at tage, lægger den nye CEO for Spira Forsikring ikke skjul på.

- Tidligere havde vi et homogent og ansvarsbevidst kundesegment og kunder, der

Gartnernes Forsikring er blevet til Spira Forsikring, og Christian Christiansen har afløst Irene Andreasen på posten som CEO for det hæderkronede gamle selskab. Nu er kursen sat mod fremtiden.

Christian Christiansen tiltrådte den 1. juni 2025 som ny CEO for Gartnernes Forsikring umiddelbart inden selskabet skiftede navn til Spira Forsikring.

nærmest kom af sig selv. I dag er omkring 20 procent af vores erhvervsportefølje gartnere. Det betyder, at vi har været nødt til at udvikle en ny markedsplatform. Og det betyder, at der er rigtig meget, der ændrer sig i den måde, vi skal agere på, når vi f.eks. skal skabe ny vækst inde på alle de andres hjemmebane, siger Christian Christiansen, der startede hos Spira Forsikring den 1. juni 2025. I sit første halve år har han lagt stor vægt på at lære organisationen og medarbejderne at kende ud og ind.

- Jeg har holdt møder på et par timer med alle medarbejdere én til én. Det er vigtigt, at der ikke er et rockwoollag imellem de forskellige enheder i organisationen. Derfor er det vigtigt for mig at vide, hvad den enkelte tænker. Er der noget vi skulle have gjort? Noget vi kan gøre bedre eller anderledes? Et eller andet, der kan gøre mig bedre? Jeg vil gerne udfordres og har ikke behov for at vinde diskussioner, fastslår Christian Christiansen.

Lotte Bjarke

Vil udfordre konkurrenterne

I den kommende tid vil Christian Christiansen lægge kræfterne i at lære samarbejdspartnere og kunder at kende.

- Selv om selskabet hedder Spira Forsikring, kan jeg tydeligt mærke, at jeg er kommet til det tidligere Gartnernes Forsikring. Derfor skal vi selvfølgelig også se på, hvad vi kan gøre sammen med gartnerne. Vi har stor knowhow på gartnerier, og den skal vi synliggøre og fastholde. Men samtidig skal vi øge kundegruppen og udfordre vores konkurrenter som en del af en bredere indsats på erhvervsområdet. Vi skal vækste langsomt og kontrolleret på erhverv, bl.a. ved at udvide samarbejdet med forsikringsmæglerbranchen, siger han. Forsikringsmæglere varetager erhvervsvirksomheders interesse i forhold til valg af forsikringsselskab, og her er det vigtigt at være med i bogen, så man får lov til at byde ind på kunder, der passer ind i porteføljen. - Spira Forsikring er og bliver et nicheselskab, men vi vil udvide lidt til højre og lidt til venstre. Gartnerierne kan føle sig

betrygget i, at den viden vi har om branchen i hele organisationen, den kommer til at bestå. Det er ikke et erhverv, der får mindre attention. Men vi kommer til at give flere andre muligheden for at få den samme oplevelse. Især er vi tæt på de håndværksmæssige fag. Målet er, at Spira Forsikring skal være et selskab for mange men ikke for alle, og vi vil underbygge de kompetencer, vi er virkelig stærke på, understreger Christian Christiansen.

Unik tilgængelighed

Den nye CEO fremhæver serviceniveauet i Spira Forsikring som unikt i forsikringsbranchen.

- Det er ikke navnet, der definerer, hvem vi er. Det er menneskene og den måde, vi forholder os til kunderne. Her behandler vi folk ordentligt, og vi er tilgængelige. Du kan bare ringe. Det tager 9 sekunder at komme igennem. Jeg har selv trygtestet det, og det holder. Vi er tilgængelige, og du kan mærke, at der er et menneske i den anden ende. Det er unikt, ligesom det er

Din Servicepartner

Vi hjælper med:

• Total vækstlys inkl. installation med LED og hybridanlæg HPS

• Solcelleanlæg og energioptimering

• Automatiseringsprocessor

• Styringer til maskin- og procesanlæg

• Levering og montering af klimastyring

unikt, at man som erhvervskunde har en fast kontaktperson, forklarer han. Der forestår i sagens natur et stort benarbejde, når det nye navn skal gøres kendt i en bredere kreds. Et arbejde, der allerede er i fuld gang.

- Vi har valgt ikke at bruge millioner på Tvreklamer men har taget en del af marketingbudgettet til at ansætte en, der er ekspert i SoMe-markedsføring. Så nu går vi ud og buldrer løs på de sociale medier for at få råbt og skreget Spira navnet ud. Når man stater forfra med en kendskabsgrad på nul, er der selvfølgelig en potentiel risiko, men jeg er glad for og tror på, at vi nu har fået den megafon, der gør, at vi får masseret navnet Spira Forsikring ind vidt og bredt. Og vi kan i hvert tilfælde se, at vi allerede har 100.000-vis af visninger, siger Christian Christiansen, der fokuserer skarpt på, at Spira Forsikring skal være helt bevidst om, at de tiltag, der sættes i værk, er lønsomme, så selskabet forbliver et sundt selvstændigt forsikringsselskab, der kan stå på egne ben også økonomisk. n

Nu skal du kun søge et sted hen, for at få en komplet og skræddersyet løsning på dit drivhus- eller gartneriprojekt. Som et stærkt trekløver varetager vi hele processen, fra nedrivning til opførsel, inventar plan, daglig drift og fuld servicepakke leveret af et dansk team.

DANSK GARTNERI

Politisk opmærksomhed på gartnerierne: Mere dansk på tallerkenen

Når politikerne for en stund forlader Christiansborgs bonede gulve og trækker i gummistøvlerne i et af vores mange fantastiske danske gartnerier, får de mulighed for at opleve virkeligheden med egne øjne. Én ting er at læse paragraffer og rapporter. Men noget helt andet er at stå midt i produktionen og opleve, hvad der faktisk er på spil, når der diskuteres i udvalgslokalerne, og ny lovgivning ser dagens lys. Af samme årsag gør vi i Dansk Gartneri en stor dyd ud af at invitere repræsentanter på tværs af det politiske landskab indenfor i gartnerierne, så beslutningstagere får syn for både konsekvenser og potentialer for et erhverv som vores.

Politikere på gartneribesøg I slutningen af august aflagde Moderaternes gruppeformand og fødevareordfører Henrik Frandsen besøg hos Nordic Greens. Her blev især drøftet de særlige danske forhold, der gør det vanskeligt at konkurrere på lige fod med udenlandske producenter. Samtidig fik han også indblik i, hvordan danske gartnerier arbejder med avanceret teknologi, grønne løsninger og høj kvalitet i produktionen. Gartnerierhvervet har store grønne ambitioner og investerer løbende i klimavenlige løsninger – men rammevilkårene spænder ofte ben for udviklingen. Derfor var der også et stort politisk ønske om, at man fra centralt hold skal se på rammevilkår for en udfordret dansk frugtog grøntproduktion. Henrik Frandsen og Moderaterne har især holdt fanen højt på

Moderaternes gruppeformand og fødevareordfører Henrik Frandsen var sidst i august på besøg hos Nordic Greens, hvor de særlige danske rammevilkår, der gør konkurrencedygtig produktion vanskelig, blev diskuteret med Dansk Gartneris formand Mikael Petersen.

DANSK GARTNERI | Aktuelt

spørgsmålet om reduceret moms på frugt og grønt.

Da kalenderen nåede september, var det Danmarksdemokraternes Hans Kristian Skibbys tur til at lægge vejen forbi Glade Groensager. Også her var der stor opbakning til en oprustning på rammerne for vores danske frugt- og grønterhverv – og særligt stor opmærksomhed på, at det skal være lettere for forbrugeren at vælge vores sunde og lokalproducerede varer til. Efter besøget har Hans Kristian Skibby netop meldt ud, at han bakker op om, at vi skal have en national strategi for den danske produktion af frugt og grønt på bordet.

Udfordringer – men også lydhørhed

Både besøget hos Nordic Greens og Glade Groensager satte ord på flere af de udfordringer, som præger hele gartnerierhvervet: Stigende produktionsomkostninger, administrative byrder og uforudsigelige rammevilkår. Vilkår, der gør det svært at drive dansk frugt- og grøntproduktion, og som hæmmer mulighederne for at konkurrere med billigere import.

Danske producenter kæmper med strenge produktionskrav, høje lønninger og afgifter, som gør det dyrere at producere herhjemme sammenlignet med de lande, vi konkurrerer med. Resultatet er, at tre ud af fire grøntsager på danskernes tallerkener i dag er importerede. Det er heldigvis en udfordring, man forstår med politiske briller.

Behov for politisk handling

Besøgene i gartnerierne demonstrerer, at interessen fra politikerne er til stede. Men skal dansk frugt og grønt have en fremtid, kræver det også politisk vilje til handling. Dansk Gartneri arbejder aktivt for en national strategi, der kan sikre bedre rammevilkår, stærke tilskudsmuligheder

og stærke incitamenter til at vælge dansk. Eksempelvis reduceret moms på frugt og grønt eller krav i offentlige køkkener, der understøtter kvalitet frem for laveste pris. Heldigvis skaber den gode politiske dialog forståelse for erhvervets vigtighed og udfordringer. I Dansk Gartneri fastholder vi dialogen og holder det politiske landskab op på alle de gode intentioner. Ligesom vi ser frem til mange flere besøg, hvor vi sammen sætter fokus på, hvordan vi får langt mere dansk frugt og grønt på vores tallerkener – til gavn for både producenter, forbrugere og samfundet som helhed. n

Dansk producerede grøntsager er friske og strutter af sundhed. Alligevel har de svært ved at klare sig i konkurrencen med importvarer, der er produceret under helt anderledes rammevilkår.

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Danmarksdemokraternes Hans Kristian Skibby, der lagde vejen forbi Glade Groensager i begyndelsen af september, har et stærkt fokus på, at det skal være lettere for danske forbrugere at vælge dansk i butikkerne. Michael Kongstad viste rundt.

Politikere på gartneribesøg får optimale muligheder for at lære den virkelighed at kende, der findes udenfor Christiansborgs tykke mure. Her Hans Kristian Skibby fra Moderaterne i midten flankeret af Dansk Gartneris formand Mikael Petersen og Michael Kongstad, Glade Groensager.

Næstformand

Formand

Dansk Gartneri

På guidet bustur i planteskolen

En hel række af mærkedage i Højgård Planteskole blev fejret med manér, da 110 glade gæster deltog i festlighederne, der bl.a. bød på en bustur rundt på planteskolens 400 ha.

Højgård Planteskole i Højslev markerede hele tre mærkedage med et åbent husarrangement for 110 gæster den 22. august 2025. Erik Andersens 50-års jubilæum og 70-års fødselsdag samt

Chris Andersens 10-års jubilæum. Der var velkomst, kaffe og rundstykker i en støvsuget maskinhal.

Chris Andersen, der efter et generationsskifte med Erik Andersen i dag står i spidsen for Højgård Planteskole, bød de mange gæster af flere nationaliteter velkommen til åbent hus i planteskolen.

Solen skinnede, og blæsten gik friskt og fik hele striben af europæiske flag til at blafre smukt, da Højgård Planteskole i Højslev ved Skive bød velkommen til åbent hus den 22. august 2025. Planteskolen markerede, at Erik Andersen, der etablerede Højgård Planteskole i 1975, har 50-års jubilæum i år og samtidig, at Chris Andersen, der er næste generation i planteskolen, i år kan

fejre sit 10-års jubilæum og nu står i spidsen for virksomheden. Desuden rundede Erik Andersen de 70 år i maj i år, og det er da også en fejring værd.

Erik Andersen fortalte som guide på den dansksprogede bustur om planteskolens mange kulturer. Han fremhævede Limfjordens betydning for det gode klima til nåletræer, der kendetegner planteskolens jorde. De omfatter 400 ha, hvoraf ca. halvdelen tilplantes til en årlig produktion, der løber op i 25 mio. planter.

Og fejret blev det i stor stil. Dagen begyndte med velkomst og morgenbrød i en støvsuget maskinhal, mens tre busser linede op på gårdspladsen klar til at fragte gæsterne rundt på en guidet bustur gennem planteskolens flotte produktionsarealer. Afsted gik det ad snoede veje gennem det smukke landskab med kig til Limfjorden. Priklebede til venstre, nordmannsgran til højre og roser i det fjerne. Ved stoppestederne undervejs var der lejlighed til at se nærmere på Højgård Planteskoles specialiteter, der er hæk-, læ- og skovplanter, nåletræer, planter til juletræer, økologisk nordmannsgran, roser, grundstammer og juletræer. Rundturen var desuden krydret med maskindemonstrationer af planteskolemaskiner fra Egedal, der fik snakken til at gå lystigt blandt de mange gæster, der fik masser af faglige input, lejlighed til at dyrke deres netværk og en lækker frokost som en ekstra bonus. n

Lotte Bjarke

Nobilis, Picea procera, er en af de kulturer i Højgård Planteskole, der nyder godt af det milde Limfjordsklima, der betyder, at der sjældent ses frostskader på nåletræerne i foråret.

En hollandsk klon af stilkeg, Quercus robur, og en ligeledes hollandsk klon af rødeg, Quercus rubra, der blev sået i marken sidste år og nu står flotte og fyldige.

Højgård Planteskole producerer rosengrundstammer af især Rosa multiflora men også Rosa laxa til såvel egen rosenproduktion som til salg til andre europæiske rosenproducenter.

Der okuleres omkring 400.000 roser om året i Højgård Planteskole. Markerne var et smukt syn, der kunne beundres fra en ladvogn undervejs i planteskole-touren.

Højgård Planteskole er i færd med at etablere en ny frøplantage for hybridlærk, Larix x eurolepis Bruddal, der er en mangelvare i hele Europa. Her er det hunklonen af japansk lærk, Larix kaempferi, der skal bestøves af hankloner af europæisk lærk, Larix decidua. Der er plantet omkring 60 forskellige hankloner for at sikre bestøvning og en høj grad af hybridisering.

Bedoptageren fra Egedal er forlænget med to meter for at opfylde behovene i Højgård Planteskole. Her er det nordmannsgran, Abies nordmanniana 2/0, der tages op automatisk og sorteres og pakkes på maskinens vej gennem marken.

Takket være rammestyring i form af en uplade på en ramme placeret mellem traktor og redskab, der kører mellem rækkerne, holdes kursen præcist uden brug af gps. Samtidig kan traktoren køre lidt hurtigere – op til 8 km/t – og der kan spares en medarbejder bag maskinen. En ny løsning fra Egedal, der er store forventninger til.

Stueplanter på plakaten

’Plantefeber. Verden i vindueskarmen’ er en spændende kunstudstilling, som man næsten kunne tro, at potteplantebranchen stod bag. Den fortæller om stueplanternes indtog i kunsten og i boligen.

Lotte Bjarke

Plantefeber.dk

og Lotte Bjarke

Kunstmuseerne Ordrupgaard i Charlottenlund og den Hirschprungske Samling i København står i samarbejde med Aarhus Universitet bag udstillingen ’Plantefeber. Verden i vindueskarmen’, der fra den 3. september 2025 til 11. januar 2026 fylder flere sale på begge de to museer med malerier, hvor stueplanter spiller hovedeller birollen på fornem vis.

Dobbeltudstillingen er samtidig en del af projektet ’Skjulte plantehistorier’, som forskere fra såvel museerne som Aarhus Universitet deltager i.

Udstillingerne fortæller den fascinerende historie om, hvordan stueplanter fra at

være en luksus for samfundets fornemste sidst i 1700’tallet blev tilgængelige for det bedre borgerskab i løbet af 1800’tallet og efterhånden også blev en del af boligindretningen i almuens beskedne stuer. En fortælling, der danner grundlaget for, at stueplanterne er et helt naturligt – og uundværligt – element i langt de fleste hjem i dag, hvor netop danskerne faktisk tilhører verdenseliten, når det gælder om at have flest planter i hjemmet.

Stueplanter - et yndlingsmotiv Da museumsfolk og forskere fik ideen til temaudstillingen, havde de en forestilling om, at de skulle samle alle de billeder, de kunne finde, hvor stueplanterne udgjorde en del af motivet. Det viste sig dog hurtigt at være en umulighed. For stueplanter

Opfindelsen af en transportkasse til eksotiske planter på månedlange sørejser til Europa blev et vendepunkt for tilgængeligheden af de eftertragtede planter. Bag opfindelsen fra 1929 stod den britiske læge, Nathaniel Bagshaw Ward, der derfor fik navnet Den Wardske kasse, der var udformet som et transportabelt drivhus.

optræder faktisk som en del af sceneriet i rigtig mange kunstværker, hvilket blot understreger den betydning, planterne har haft og i den grad stadig har for atmosfæren i hjemmet, og som udstillingen set fra et gartneriperspektiv understreger på fornemste vis. Derfor er dobbeltudstillingen sammensat af nøje udvalgte værker dels fra de to museers egne samlinger, dels fra andre museer og fra private samlinger. Det er der kommet en helstøbt særudstilling ud af, hvor historien kan følges, fra de første stueplanter fra fjerne egne blev fragtet til Europa med skib for at pryde de fornemste hjem. Der opstod en decideret plantefeber, for der var stor prestige i at kunne fremvise eksotiske planter. Hydrangea, Aloe vera og orkideer f.eks. Siden kom andre planter til. Pelargonier blev et hit, Campanula ses i flere værker, Primula ligeledes og så fremdeles. Planter, der kan trives i små og store hjem med det klima, stuerne har at byde på, og som lokale planter jo ikke egner sig til. Som en del af projektet er der udført et stort tværfagligt arbejde blandt kunsthistorikere, biologer, botaniker og gartnere for at identificere de

Christine Swane: Campanula i potte, 1903. Johannes Larsen Museet.

mange planter på billederne og deres herkomst og vej til Europa, som de færreste tænker over nu om stunder.

Global omsorg for naturen

For museerne er det samtidig vigtigt at understrege, hvordan udstillingen kan være med til at sætte fokus på, at anvendelsen af stueplanter rummer en global fortælling om natur og menneskers samspil med planterne. Omsorg er et vigtigt element i relationen mellem planter og mennesker, der tydeligt fremhæves i rigtig mange af særudstillingens værker, hvor især kvinderollen som omsorgsgiveren i hjemmet illustreres.

Håbet er, at udstillingen vil give de besøgende anledning til at stille spørgsmålet om, hvad vi kan lære af relationen mellem planter og mennesker og måske veksle svaret til en global omsorg for naturen. Et mål, der understreges i den smukke og indholdsrige bog med udstillingens titel, der er udgivet i forbindelse med ’Plantefeber. Verden i vindueskarmen’.

”I en tid med klima- og biodiversitetskriser er vores forhold til naturen udfordret, og mange har svært ved at relatere til de store og uhåndgribelige spørgsmål, der i stigende grad er en del af den enkeltes liv, men som kan føles fjerne og abstrakte. En anledning til at tale om vores forhold til naturen kan dog være stueplanten, der har en rig og ufortalt global historie, men som samtidig er en levende del af vores hverdag”. n

Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue, 1823-27. Statens Museum for Kunst. Planterne i kunstnerens vindueskarm kom til Europa i 1700’tallet. Hortensiaen kom fra Japan og havde på et tidspunkt så høj status, at et stjålet eksemplar blev efterlyst af politiet i København.

Sag N701505P000036

Stort, komplet og igangværende gartneri med bolig, produktion, jord og 14.000 m² drivhuse. Blomstergartneriet dyrker i dag små og store grønne planter med 19 forskellige kulturer i gode drivhuse - alle med daggardiner, skyggegardiner og rulleborde. Herudover mandskabsfaciliteter

bestående af kontorlokaler, personalerum og badeværelser. Grunden ligger med drivhuse, indkørsel og god vendeplads til store lastbiler samt agerjord. Derudover medfølger også et-plans villa, samt på naboejendommen endnu en bolig og staldbygning.

Kontant: 7.000.000

Driftsbygninger m2:16.387

Boligareal m2: 113

Kontakt:Birthe Pedersen Info, ring på tlf.: 66117755

Nybolig Landbrug

Svanholm & Jespersen ApS

Bredgade 20 5560 Aarup 5560@nybolig.dk Tlf. 66117755

GARTNERI

Planteinspiration ad libitum

Det er blevet en tradition af de gode, at Gasa Group i samarbejde med Formland formidler planteinspiration på bolig- og livsstilsmessen, der løber af stablen to gange om året.

Hvis du endnu ikke har oplevet ’Greenhouse – Nature to the people’ trendzonen på Formland, skulle du unde dig selv en tur til Herning, når bolig- og livsstilsmessen løber af stablen næste gang i januar 2026. ’Greenhouse – Nature to the people’ blev til for efterhånden en del år siden med det erklærede mål at formidle inspiration til planteanvendelse til messens besøgende fra detailhandlen. Til efterårsudgaven, der udspillede sig den 17.-19. august 2025, lagde næsten 7.250 besøgende fra 3.170 butikker vejen forbi Formland, hvor 440 udstillere præsenterede aktuelle produkter til hus, have og klædeskab.

Anna Marie Hillebro Nielsen, Hillebro.com, der havde designet den måske til dato flotteste udgave af ’Greenhouse – Nature to the people’, bød velkommen til influencerbrunch i trendzonen sammen med Jens Hermansen, Gasa Group.

I ’Greenhouse – Nature to the people’ designet af Anna Marie Hillebro Nielsen for Gasa Group var der endnu en gang skruet helt op for planteinspirationen med den måske flotteste stand til dato fyldt med umiddelbart brugbare gode ideer, som man bare fik lyst til at gå hjem og kopiere i sin egen butik eller have.

Butiksinspiration i metermål Fire temaer, affødt af tidens trends, understregede, at planter kan indgå i alle mulige forskellige sammenhænge i både by og på land målrettet såvel de helt unge som de mere erfarne.

Haven i højder var opbygget med trapper, der indbød til at slå sig ned mellem frodige hængeplanter. En ny måde at tænke have på der vinder frem. Indretningen bidrager til den eftertragtede rumvirkning, der gør haven spændende, og til at der naturligt opstår siddepladser og grønne hyggekroge.

Gasa Group, der står bag trendzonen ’Greenhouse – Nature to the people’ i samarbejde med Formland, havde inviteret planteinfluencere på brunch i trappehaven, da Formland slog dørene op for tre dages messe den 17. august 2025.

Også i installationen med ideer til butiksindretning var der tænkt i højder med plantepræsentationer på svævende podier i flere niveauer. På podierne var planterne sat sammen i et mix af forskellige strukturer og farver i matchende keramik i en ramme skabt af en let drivhuskonstruktion. Let, uhøjtideligt og smukt. Inspiration i metermål fristes man til at sige. I den mobile have var alle strukturer sat på podier med hjul. En smart og dynamisk løsning, der gør det muligt at ændre indretningen på f.eks. terrassen efter humør og lejlighed. Hvis en gruppe krukker står i vejen for et større middagsselskab, eller der mangler læ og ny rumvirkning på en blæsevejrsdag, kan den simpelthen rulles et nyt sted hen.

Altanliv med masser af planter

I ’Greenhouse – Nature to the people’ var der også tænkt i planter til byfolket med to lækre altaner indrettet med masser af planter. Den ene med overskriften den funktionelle have med plads til altanliv og afslapning mellem blomster og planter i store krukker og oversize altankasser designet til lejligheden, der skabte havestemning, selv om pladsen var begrænset. Den anden med overskriften den spiselige have proppet med ideer til at dyrke og

Lotte Bjarke

høste grøntsager og krydderurter i store mængder i højden over byen. Trendstanden bød også på to oplevelseszoner med fokus på planternes sanselige egenskaber. I den ene kunne man motionere sin lugtesans. En række planter var opstillet i totalt mørke, hvor man kunne forsøge at dufte sig frem til, hvilke planter, der var tale om. Det var sværere, end man lige skulle tro.

I den anden kunne man, ligeledes i totalt mørke, tilplante en kurv med planter efter eget valg i mørket. Det kom der ganske anderledes sammenplantninger ud af.

Som indledning på tre spændende messedage havde Gasa Group inviteret planteinfluencere til brunch i trappehaven med præsentation af alle de friske ideer, så planteinspirationen nåede vidt omkring fra første færd. n

Man kan gå i haven i højden, hvis man indretter sin altan med masser af planter.

Den spiselige have er en stor havetrend netop nu, der også kan finde vej til altanen, hvor der med lidt gennemtænkt indretning kan dyrkes masser af grønt til husbehov.

I den mobile have var alle strukturer fra plantepodier til udekøkken og legehus på hjul, så indretningen kunne ændres efter humør og behov.

Fra forskning til forretning

StarQuality er et femårigt udviklingsprojekt med det store mål at udvikle fremtidens sorter. Projektet har vist, at tæt samarbejde mellem forskning og erhverv kan flytte bjerge.

Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk

Lotte Bjarke

Hvordan skaber man nye, stærke sorter, der kan bringe den danske gartneribranche ind i fremtiden? Svaret er tydeligt efter afslutningseventet for projektet StarQuality: Et tæt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv kan flytte bjerge – og skabe resultater, der gavner hele branchen. StarQuality har haft et budget på 18,4 mio. kr., støttet af Innovationsfonden med 12,1 mio. kr. og af Graff Breeding og Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, AU. Samarbejdspartnerne har stået skulder ved skulder i projektet, og i samarbejde med Signe Værbak, også fra AU, ansøgt Innovationsfonden hele fire gange, før bevillingen kom i hus – et bevis på, at man aldrig skal give op, når idéen er god.

Projektet er et skoleeksempel på, hvad der kan ske, når et gartneri selv tager initiativet og søger støtte. Det har givet engagement og ejerskab – og et tæt samarbejde mellem “den dygtigste gartner og den bedste forsker,” fortalte Jacob Graff, Graff Breeding, begejstret, da han indledte det afsluttende projektmøde.

Viden som konkurrencefordel I StarQuality har projektpartnerne arbejdet med to sideløbende strategier: traditionel forædling ved Graff Breeding og nye bioteknologiske metoder som Crispr/Cas knock-out ved Institut for Agroøkologi på AU. Den kombination har skubbet grænsen for, hvad der er muligt i planteforædling.

Phytoplasma – fra sideskud til ny teknologi

Phytoplasma er en lille bakterielignende organisme i planternes floem (sivæv), som i mange år er blevet brugt til at få bl.a. julestjerner til at danne flere sideskud og blive mere forgrenede. Effekten opnås ved podning fra en forgrenende sort til en ikke-forgrenende, men metoden kan sprede sygdomme, og phytoplasma tåler ikke høje temperaturer.

I StarQuality-projektet har professor Mogens Nikolajsen, professor Henrik Brinch-Pedersen og Christina Rønn Ingvardsen været med til at vise, hvordan Phytoplasmas effekt kan erstattes med moderne bioteknologi som Crispr/Cas. Det giver planter, der selv sætter sideskud – uden risikoen ved podning – og åbner nye muligheder for gartnerierne.

Crispr/Cas

Knock-out med Crispr/Cas er en metode, hvor man bevidst inaktiverer (”slår ud”) et specifikt gen i en organisme. Systemet består af et designet stykke RNA (guideRNA), som leder Cas-enzymet til en bestemt DNA-sekvens, som man gerne vil ramme. Her kløver Cas-enzymet DNA’et. Når cellen reparerer bruddet, sker der ofte små mutationer, som forstyrrer læserammen og gør genet funktionsløst. Denne teknik bruges bredt i forskning til at studere geners funktion, og til at skabe modelorganismer med specifikke egenskaber.

Resultatet taler for sig selv: 19 kloner, to nye sorter og en patentansøgning – én af de første hjemtaget i Danmark på dette område.

For gartneribranchen betyder det ikke bare nye produkter, men også nye metoder. Projektet har haft til formål at skabe nye sorter af julestjerner, som kan sætte sideskud uden at være podet med plantemateriale inficeret med Phytoplasma –noget der både giver sundere og flottere planter, mindsker risikoen for sygdomme og reducerer ressourceforbruget til podning og håndtering af planterne. Projektet har været en succes og har resulteret i, at Graff Breeding nu kan sætte nye julestjernesorter i produktion, som helt naturligt selv sætter sideskud.

Gevinst for hele gartnerierhvervet Graff Breeding er et eksempel på en dansk gartnerivirksomhed med international rækkevidde, men projektets resultater rækker langt videre end én virksomhed. De viser, at når gartnerier åbner dørene for forskere, og forskere arbejder tæt på virkeligheden i gartneriet, kan der udvikles nye løsninger, der styrker hele branchen. Budskabet til gartnerier og gartneriejere er klart: Invester i viden. Tag kontakt til universiteterne og konsulenter, som kan hjælpe med at søge støtte hos Innovationsfonden og andre fonde. Samarbejde og teknologi er nøglen til at skabe fremtidens grønne succeser. n

Samarbejdsprojektet StarQuality har haft til formål at skabe nye sorter af julestjerner, som kan sætte sideskud uden at være podet med plantemateriale inficeret med Phytoplasma. (Arkivfoto)

Mangler du storkasser?

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S

Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg

Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

Trine Krebs, Grøn chef, Food Organisation of Denmark trine@thefoodproject.dk

TOTALLEVERANDØR

Hatten af for

Der er endelig, endelig momentum for, at dansk frugt og grønt får et både politisk og markedsmæssigt skub i ryggen. Det momentum har Madkulturen formået at skabe. Vi er mange, der har forsøgt i mange år. Ikke med stort held. Grundlæggende så mener jeg, at vi har manglet stærke, faglige fællesskaber, som stædigt har sat erhvervets situa-

TOTALLEVERANDØR

Vi manglede åbenbart en stærk, fagligt funderet organisation, som kom udefra og tog alvorligt fat i dagsordenen.

Det er sket med en flot gennemarbejdet rapport og et setup med en frugt- og grøntmadtænketank samt et apparat i ryggen, der stædigt holder fast overfor både avlere, grossister, detailled og politikere. Erhvervet er kommet på alles læber,

Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev

Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

Ikke nok med, at der var godt gang i den. Det ser også ud til, at regeringens fokus på chokolade, slik, kaffe, bøger og el ligefrem rejser styrken for frugt og grønt endnu mere. Tænk sig, at vi lever i alvorlige sundhedskritiske tider, og så bliver det sundeste og klogeste, vi har på hylderne, ikke

Jeg kan kun opfordre alle i erhvervet til at blive ved med at dele viden fra Madkulturens rapport, til at tale om emnet og til at dele viden med alle, som træffer små og store beslutninger. Dansk frugt og grønt er den schweizerkniv, som skal skære til i forhold til sundhed, klima og liv i landet. Alle sejl må sættes til. Og tak til Madkulturen for at arbejde så godt og grundigt for alt det, som vi ikke selv har formået. Jeg håber, at det giver stof til eftertanke hos alle i erhvervet. Vi skal stå sammen, hvis vi vil sætte dagsordener.

Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58 83 / rw@dansk-gartneri-montage.dk Ronni +47 99 20 34 96

Læs Madkulturens rapport ’Mere dansk frugt og grønt’ på www.madkulturen.dk/viden/

Nyt fra frugtforsøgene i Randwijk

Europæiske frugtavlere benytter hvert år lejligheden til at besigtige praksisnære frugtforsøg på den hollandske forsøgsstation i Randwijk, når der inviteres til international Åbent Hus-dag.

Annemarie Bisgaard og Maya Bojesen

Sædvanen tro inviterede den hollandske forsøgsstation FRC Fruit Research Center Randwijk til en Åbent Hus-eftermiddag og -aften i august og viste både hollandske og internationale besøgende rundt i de mange frugtforsøg.

GoodnessMe®

Forsøgsstationen er kendt for sine praksisorienterede forsøg og demonstrationer med kernefrugt, stenfrugt og bær. I kernefrugt er der fokus på økologi, sorter, grundstammer, plantebeskyttelse, dyrkningssystemer og præcisionsteknologi. På den engelskguidede rundvisning fortalte René Albers, Fruitconsult, om en række udvalgte forsøg i æbler og pærer. Indledningsvist så vi en nyplantet parcel med den nye sort ’PremA133’, der i Europa sælges under brandnavnet GoodnessMe® – en sort der har dobbeltresistens mod skurv. Sorten høstes i Holland efter midten af september.

GoodnessMe®, der i Randwijk er plantet på forskellige grundstammer, er forædlet i New Zealand, og rettighederne til sorten i Europa ligger hos en belgisk virksomhed. Ifølge René Albers har en del hollandske og belgiske frugtavlere allerede plantet sorten uden rigtigt at kende den, fordi den beskrives som sund, og fordi erhvervet føler sig truet af, at en række plantebeskyttelsesmidler hastigt forsvinder fra markedet. Sorten er også plantet i et demo-projekt i Danmark.

Plantebeskyttelse

I 2030 forventes, at en række midler er helt væk fra det hollandske marked, bl.a. Movento, Switch, Geoxe og Pirimor. Captan er fortsat godkendt, men den tilladte dosering er betragteligt reduceret, så det er usikkert, om effekten er god nok. Derfor afprøves alternative midler og dyrkningsmetoder lige fra screening af nye produkter til eksempelvis andre beskæringsmetoder. Et par af de største bekymringer blandt hollandske kernefrugtavlere er frugttrækræft, der i de kommende år får topprioritet i Randwijk, og æblesnudebillen, der de

senere år har været et stigende og alvorligt problem både i forsøgsplantagen og hos hollandske æbleproducenter.

I modsætning til herhjemme er ingen midler i Holland godkendt til brug mod æblesnudebillen før blomstring. I Randwijk udføres derfor forsøg med forskellige bekæmpelsestidspunkter efter blomstring, når æblesnudebillen kommer frem som voksen efter at have været puppe i blomsterne.

I de hollandske forsøg blev der anvendt Exirel og Sivanto. En ubehandlet parcel blev i år sammenlignet med parceller med fire forskellige sprøjtetidspunkter i perioden 13.-28. maj, der svarer til perioden fra før æblesnudebillernes fremkomst til to uger efter billernes fremkomst. Der var bedst effekt af behandling ved sprøjtning den 15. maj – netop på det tidspunkt, hvor de voksne biller kom frem fra blomsterne.

Stærke græsbaner

Sidste års våde vejr bevirkede, at mange græsbaner i frugtplantager blev skadet, så færdslen var vanskelig. Det har øget opmærksomheden på, hvordan man skaber de stærkeste græsbaner. Fruitconsult har

Internationale frugtavlere kan hver sommer besøge den hollandske forsøgsstation i Randwijk, når der er Åbent Hus, i år den 13. august, hvor de mange forsøg og demonstrationer blev vist frem. Her af konsulent René Albers, Fruitconsult.

’Xenia’ pæretræer plantet i henholdsvis forår 2024, t.v., og forår 2025, t.h. Træernes tilvækst på ét år er enorm, og der er pænt udbytte på træerne første år.

i år igangsat et forsøg i Randwijk i samarbejde med græsfrøleverandøren Barenbrug. Her sammenlignes græsbaner, der består af en blanding af almindelige og RPR-frø af almindelig rajgræs (RPR er en forkortelse af Regenerating Perennial Ryegrass), med tre andre græsblandinger, hvor der bl.a. indgår Barenbrugs Resilient Blue. Sidstnævnte markedsføres som en meget hårdfør græsblanding, der klarer sig godt under ekstreme vejrforhold. Også strandsvingel, engrapgræs, rødsvingel og bakkesvingel indgår i forsøgsblandingerne, der blev sået i foråret 2025 i forskellig tæthed i en nyetableret mark med ’Conference’. Der holdes øje med, hvilke blandinger og frømængder, der klarer sig bedst, især i våde perioder, så græsmåtten holder sig intakt så længe som muligt.

Katrine pærer

Pæresorten ’Xenia’ (i Danmark også kaldet ’Katrine’) er på hastig fremmarch i Holland, hvor arealet i år er fordoblet siden sidste år. Sorten høstes en uges tid efter ’Conference’, og ifølge René Albers er ’Xenia’ en nem sort, fordi den har ikke problemer med hverken svampesygdomme eller frugttrækræft. Det er samtidigt en højt ydende pæresort, der kan komme op på 100 tons pr. ha. Frugtstørrelsen er ret stor, i Holland går man efter 75-90 mm. - Sorten har imidlertid behov for tilstrækkelig kvælstofgødning omkring blomstringen og i frugtens celledelingsfase for at give et højt udbytte. For lidt kvælstof kan føre til reduceret frugtsætning, reduceret frugtvækst og dårlig

'Kick!' er det spritnye brandnavn på den skurvresistente sort ’Wursixo’. Sorten høstes i Holland fra midten af august. I Danmark indgår 'Kick!' i en sortsdemo på tre danske lokaliteter.

Økonomisk støtte

• Forsøgene i Randwijk gennemføres med økonomisk støtte fra stort set alle hollandske frugtavlere plus sponsorater fra små og store virksomheder i hele værdikæden.

• Åbent Hus-dagen var arrangeret af Randwijks aktionærer og partnere: CAF, Delphy, Fruitconsult, NFO og WUR.

En robust græsmåtte mellem rækkerne er vigtig af hensyn jordstrukturen, når tung høsttrafik færdes i plantagen.

blomsterknopdannelse, forklarede René Albers, der fremviste nyetablerede forsøg med ’Xenia’ på forskellige grundstammer. For at stimulere til frugtsætning behandles med gibberelliner – GA4/7 og hvis det er dårligt vejr også GA3. ’Xenia’ reagerer godt på vækstreguleringsmidlet Regalis, så der opnås hæmning af skudtilvæksten. Behandling med Regalis i ’Xenia’ lige efter fuld blomst vil mindske frugtfaldet efter blomstring.

Grundstammer

Nye grundstammer til æble har været afprøvet i Randwijk gennem en årrække for at finde en afløser til M9, som har udfordringer med bl.a. æbleblodlus og luftrødder, der kan være indgangsport for Neonectria samt reduceret vitalitet ved genplantning.

Effekt af behandling mod æblesnudebiller testes ved at introducere voksne biller på behandlede træer i en netpose.

Senest er der i 2023 plantet et grundstammeforsøg i Randwijk på sorten ’Magic Star’ (også kendt som ’Natyra’ i økologi), der kræver en lidt kraftigere grundstamme end M9 for vellykket genplantning. Nogle af grundstammerne i forsøget er fra Genevaserien, der har fået meget opmærksomhed, fordi de er sunde, uden luftrødder og tolerante overfor udfordringer ved genplantning.

Forsøget i Randwijk viser allerede efter to år, at der er meget stor forskel på træernes vækst, og at grundstammen G11 ser ud til at give en bedre vækststart og en højere produktion på genplantet jord. n

Den hollandske høstmaskine fra Ploeger kan høste seks rækker bønner ad gangen. ’Fingre’ trækker alle bønner og de fleste blade af planten, og under bønnernes vej til tanken blæses smuds, blade og stængler ud af maskinens side.

Bønnehøst med stor maskinkapacitet

Den største – og sikkert eneste – høstmaskine på dansk jord til høst af friske, grønne bønner kører i år på Axel Månssons marker. Kapaciteten er stor nok til, at bønnearealet kan mere end fordobles, hvis efterspørgslen stiger.

Annemarie Bisgaard

Der var engang, hvor arealet med bønner i Danmark var over 400 ha, primært i landets klimamæssigt milde egne. Det var i 1970, hvor plukkemaskiner var kommet til landet og sørgede for at forsyne dybfrostindustrien med friskhøstede bønner. De næste 10 år faldt arealet til 180 ha, og da industrien opgav bønneproduktion, svandt arealet helt ind.

Øko-bønner i Midtjylland

Nu er arealet med bønner imidlertid langsomt på vej fremad. I 2025 er der ifølge Landbrugsstyrelsens tal 71 ha med økologisk dyrkede bønner i Danmark. Ingen konventionelle. Alle danske bønner dyrkes i dag til frisk konsum, og langt den største produktion foregår hos Axel Månsson i Brande. Altså inde midt i Jylland, hvor der både kan være sen nattefrost om foråret og tidlig efterårsfrost.

Nicolai Rachok har ansvaret for at køre bønnehøstmaskinen. Det går langsomt, når der er mange bønner på planterne som i denne mark.

- Det går nu alligevel udmærket med at dyrke bønner her i det klima, vi har i dag. Vi ligger selvfølgelig lidt udsat, hvis vi sår for tidligt, eller hvis der kommer en sen forårsnattefrost. Det oplevede vi bl.a. i år, hvor de første fremspirede bønner på en mark tog skade af en frostnat i maj. Men ellers vokser bønnerne fint og giver pænt udbytte af god kvalitet, forklarer Axel Månsson, der i år har investeret i en høstmaskine med stor kapacitet.

Maskinhøst

De seneste to år har Axel Månsson kørt med en énrækket høstmaskine fra ASA-Lift. - Den énrækkede maskine betød, at høstdagene nogle gange var alt for lange, 10-12 timer, for at følge med efterspørgslen. Hvis vejret så samtidig var ustabilt, skulle vi nærmest stjæle os til høsten. Det var ikke optimalt, så det var nødvendigt med noget større grej, fortæller Axel Månsson, der sidste år havde ca. 40 ha med bønner. - I år har vi godt 61 ha med bønner, så det var heldigt, at vi fandt et godt tilbud på en større, brugt maskine, der kan høste mere end seks gange så hurtigt som den énrækkede, og samtidig er bønnernes kvalitet også blevet bedre, lyder det fra Axel Månsson, der startede bønnehøsten i uge 28. Den store kapacitet på den hollandske maskine fra Ploeger betyder, at bønnerne kommer

Axel Månsson dyrker i år godt 60 ha med grønne bønner på midtjyske jorde. Arkivfoto.

hurtigere hjem på køl, og at der kan vælges det mest optimale høsttidspunkt på dagen i forhold til nedbør og temperatur. - For hele tiden at kunne ramme den rigtige størrelse og kvalitet på bønnerne opererer vi med overproduktion, så vi altid kan høste på de marker, hvor bønnerne har den optimale størrelse og kvalitet. Det er lidt af en balancegang, hvor vejrudsigten bestemmer, hvilke marker vi går efter. I en varm periode kan udviklingen af bønnerne gå så hurtigt, at nogle marker må springes over, fordi bønnerne er for store.

Kvalitet

Høstmaskinen fungerer ved, at nogle ’fingre’ trækker alle bønner og de fleste blade af planten, og under bønnernes vej til tanken blæses smuds, blade og stængler ud af maskinens side.

- Resultatet er flotte, rene bønner uden skader. Det er virkelig et pænt produkt, som vi er godt tilfredse med. Efter høst køres bønnerne hurtigst muligt hjem til virksomheden i Brande, hvor de straks kommer på køl. Herefter sorteres bønnerne, så eventuelle stængler og halve eller beskadigede bønner sorteres fra,

inden de pakkes i forskellige emballagestørrelser dels til detailkæder, dels til catering, siger Axel Månsson, der gerne vil udvide produktionen.

- Hvis interessen for bønner fortsat stiger, er næste step, at vi skal investere i et optisk sortereanlæg. Men vi vækster kun, hvis markedet vækster. Det vil vise sig, når vi skal i gang med forhandling af årsaftaler i løbet af efteråret, siger Axel Månsson, der med den nye høstmaskine kan garantere både høstkapacitet og kvalitet, hvis interessen er der. n

med de

Axel Månsson dyrker i år to hovedsorter af bønner og tester også andre sorter, blandt andre snitbønner som et nyt og lovende produkt.

Danske bønner i perforerede poser fra Axel Månsson ligger på hylderne i de fleste større supermarkedskæder. Bønner skal helst holdes nedkølede fra jord til bord.

Storkasser á 300 kg fyldes

friskhøstede bønner.

Åbningen af Copenhagen Cooking skete bl.a. med optog af tre pyntede veterantraktorer, der kørte gennem Københavns gader fyldt med løg doneret af danske løgavlere. Direktør Claus Bech, Bejo Nordic, stod for at skaffe de flotte, gamle traktorer til byen og var selv chauffør på én af dem.

Løg på alle hovedstadens menuer

’Ikke et øje var tørt’. Det udtryk kan passende bruges i forbindelse med årets Copenhagen Cooking, der i august satte fokus på løg og hyldede danske løg med alle deres anvendelsesmuligheder.

Danske løg var i centrum, da hovedstadens årligt tilbagevendende madfestival Copenhagen Cooking løb af stablen fra den 15. til den 24. august. Ikke mindre end 10 dage var der løg her og der og alle vegne i Københavns gader: På scener, i gadekøkkener, ved langbordsmiddage, i restauranter og mange andre steder. Løgene – både gule, røde, økologiske og konventionelle – var doneret af de danske løgavlere. Allerede på festivalens åbningsdag satte løgene stemningen, da de blev kørt rundt i byen i ballonpyntede vogne trukket af veterantraktorer.

Doneret af løgavlerne

- Der var tale om ca. 5 tons løg, som kom fra fire danske løgproducenter. De får en symbolsk betaling af Avlerforeningen af Danske Spiseløg, så på den måde er alle danske løgavlere med til at betale for promoveringen, fortæller løgavler og formand for Avlerforeningen af Danske

Spiseløg, Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, der var primus motor i at få koordineret indsamlingen af løg fra Torup Bakkegaard, Axel Månsson, Hardy Hansen og Brdr. Kjeldahl.

Rent logistisk blev løgene samlet hos A. F. Nyhuus i Greve, som sørgede for transporten til København. Løgene blev leveret dels i 5 og 10 kg sække til storkøkkener og restauranter, dels i små net til brug for uddeling af løse løg til københavnske forbrugere.

Kok og løgavler

Lige fra festivalens start blev der på festivalpladsen i Kødbyen slået et stort slag for løg, der blev omtalt som køkkenets mest ydmyge men smagsintense råvare. Med fokus på sæson, smag og kreativitet viste eksempelvis den kendte tv-kok og restauratør Adam Aamann, hvordan løg kan tilberedes og fortolkes på nye, overraskende måder. Ved sin side havde han Jens Kristian

Kjeldahl, der delte ud af sin viden om dyrkning, areal, sorter og eksport og sendte en pose løgfrø og nogle store 110-120 mm løg rundt blandt de lyttende københavnere, så de med egne øjne kunne se og føle, hvor store løg kan blive ud fra meget små frø. Andre danske grøntsager blev også promoveret på Copenhagen Cooking. Bl.a. fortalte konsulent Dorrit Andersen om Aksel Månssons produktion af bimi, mens Claus Meyer tryllede smagsprøver frem. Og Claus Hunsballe, Hunsballe Grønt, fortalte om sin jordbærproduktion, der varer fra tidligt forår til sent efterår, mens kokken Alexandra Bækgaard viste, hvordan de søde jordbær kan kombineres med grøntsager og balanceres med både syre og salt.

Langborde og leben

Copenhagen Cooking tilbød over 100 forskellige events og madoplevelser for store og små på tværs af hele byen, lige fra skuekøkkener, madskoler og middagsselskaber

Annemarie Bisgaard

Sophie Due, Anne Blaabjerg, Perle Voss og Alec Andreev

Salgschef Henrik Jørgensen, Bejo Nordic, fortalte om produktion af danske løg til ca. 50 interesserede, der havde købt adgang til en fællesmiddag i byhaven Nordens Have på Frederiksberg.

til konkurrencer og pop-up spisesteder. Et par af de mange events foregik på Nordens Plads på Frederiksberg, hvor der to aftener var inviteret til fællesspisning i byhaven ’Nordens Have’. Frederiksbergs borgmester holdt tale, kokken Pernille Vejrum tilberedte fransk løgtærte, Karl Johan-mayo, syltede løg og tomatsalat med variation af løg til de ca. 50 deltagere, og Henrik Jørgensen, Bejo Nordic, fortalte om dansk løgdyrkning og slog på tromme for at købe danskproducerede varer. - Hr. og fru Danmark var virkelig interesserede i at høre om løgproduktionen, ikke mindst om hvordan ukrudtsbekæmpelse med laser og spotsprøjte er nye muligheder i marken, fortæller Henrik Jørgensen.

Opskrifter med løg

Den københavnske madfestival bød på et utal af muligheder for at smage på retter

med løg som væsentlig ingrediens på mange forskellige lokaliteter rundt om i hovedstaden. For blot at nævne nogle få var der f.eks. workshop med fermentering af løg, madlavningskurser med løg samt masser af stande med smagsprøver, delikatesser og håndlavede produkter, og endelig var der et hav af løgopskrifter i omløb – så som ’fyldte løg med parmesan-bechamel og karamelliseret løgfyld’ eller ’farseret løg med perlebyg og bukkehornsfrø’.

Sidst men ikke mindst var der de eftertragtede langbordsmiddage adskillige steder i byen, hvor løg blev serveret i alle afskygninger som en del af en kulinarisk oplevelse. Eksempel på en menu med løg til en langbordsmiddag var en hovedret med unghane, løgsauce og trøffel samt en dessert med kandiseret luftløg, brombær og yoghurt. n

På festivalpladsen i Kødbyen kunne folk slå sig ned og opleve talks, debatter m.m. Kok og restauratør Adam Aamann, t.v., fortolkede løg på nye måder, mens løgavler Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, delte ud af sin viden om dyrkning.

Samtalen blev modereret af Trine Krebs, t.h., Food Organisation of Denmark.

Copenhagen Cooking er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt- og gartneriprodukter.

Til årets version af Copenhagen Cooking skabte kunstneren Liv Andersen en akvarelmalet plakat med løg finansieret af Avlerforeningen af Danske Spiseløg i anledning af foreningens 70-års jubilæum.

Grønland stiler mod mere selvforsyning

Sydgrønland er Grønlands spisekammer, men der dyrkes pt kun få hektar med grøntsager. På landets forsøgsstation arbejder man med, hvordan man kan hjælpe avlerne til at øge dyrkningen.

Marianne Roed Hjortshøj, marianneroedh@gmail.com

Kim Neider og Sarah Woodall, Visit South Greenland

På Upernaviarsuk Forsøgsstation i Sydgrønland arbejdes der med forskellige dyrkningsmetoder og sorter for at få viden om, hvad der i praksis kan dyrkes i et arktisk klima. Målet er at hjælpe de grønlandske fåre- og grøntsagsavlere med dyrkning i større skala, så der kan komme flere grønlandske grøntsager på hylderne. Erfaringerne fra Upernaviarsuk Forsøgsstation, der ligger ca. 15 minutters sejlads inde i fjorden fra hovedbyen Qaqortoq, kan grønlandske avlere bruge i dyrkningen på landbrugene, de såkaldte fåreholdersteder. Forsøgsstationen fungerer også som landbrugsskole, hvor der hvert år uddannes små hold af fåreholdere og gartnere.

100 dages vækstsæson

2024 var et problematisk dyrkningsår, fordi storisen (havis, der driver ned langs Grønlands østkyst/red.) kom allerede i februar, hvor den plejer at komme i april-maj.

- Det skyldes nok klimaforandringerne, fordi isen smelter hurtigere i Arktis og bliver presset tidligere ned i fjordene end før. Det resulterer i lavere temperaturer og dermed en forsinket start på sæsonen, fortæller Kim Neider, der har arbejdet som gartner på forsøgsstationen i tre år.

- Jeg begyndte derfor at dyrke på bionedbrydeligt, sort plast, som hævede jordtemperaturen 8-9 grader, siger Kim Neider. Ved hjælp af siveslanger og gødning under plasten gav det sidste år flotte skæreprocenter på 60-70 i hvidkål, blomkål og broccoli. Valget af sorter afhænger af deres udviklingstid, idet der kun er ca. 100 dage at dyrke i.

Selvforsyning i bund

De grønlandske kunder er generelt glade for at købe de lokalt dyrkede grøntsager og jordbær.

Får og grøntsager

• I Sydgrønland er der ca. 37 gårde, der driver landbrug som primært erhverv.

• Gårdene er baseret på fåreavl, i alt ca. 50.000 får og lam på sommergræsning, plus et beskedent antal heste og kvæg. Desuden er der et par tusinde tamrener.

• Vinterfoder dyrkes på ca. 1.000 ha. Kartofler og grøntsager fylder samlet ca. 10 ha.

Kilde: Konsulenttjenesten for landbrug og Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø.

Fiberdug er et vigtigt redskab i Grønland for at beskytte mod natte- og morgenfrost, så der bliver grøntsager klar til høst.

Upernaviarsuk Forsøgsstation

• Etableret i 1953 i Upernaviarsuk i Sydgrønland.

• To opvarmede væksthuse fra 1987 og 2009 samt et uopvarmet fra 2005.

• Forsøg med træplantning, dyrkning af grøntsager, foderafgrøder og andre planter på friland.

• Forsøg med sorter, der er egnede til arktiske forhold.

• Der dyrkes majroer, kinakål, hvidkål, broccoli, blomkål, grønkål, salat, blegselleri, kartofler, tomater, krydderurter, jordbær, stauder.

- Hvidkål har altid været et hit, og vi arbejder med at kunne lagre hvidkål, så de kan leveres hele året. Også blomkål er ved at slå igennem, og det samme gælder glaskål efter at have tilbudt smagsprøver i den lokale Brugsen, siger Kim Neider. Majroer, jordbær, kål og kartofler er nogle af de afgrøder, man satser på at øge udbuddet af i de kommende år. Men det lille udbud af grøntsager og de store udfordringer med transport rundt til butikkerne i det enorme land er en af forklaringerne på, at Grønland ifølge Nordisk Ministerråds rapporter har en selvforsyningsgrad med grøntsager på 0 procent. Langt de fleste grøntsager, der ryger i indkøbskurven, er derfor fortsat importerede.

Afsætning er garanteret

Ud over at lave dyrkningsforsøg med forskellige grøntsagssorter rejser Kim Neider og de øvrige konsulenter rundt til fåreholdere og grøntsagsavlere i regionen og hjælper dem med at optimere produktionen og udarbejde salgskontrakter. Det gøres gennem favorable aftaler om, at de to grønlandske supermarkedskæder aftager alt, hvad avlerne kan levere.

Klimaforandringer

• Mildere klima som følge af klimaforandringer giver bedre vækstforhold i Grønland.

• Ustabile vejrforhold, blandt andet tidligere storis om foråret og perioder med sommertørke, kan gøre dyrkning vanskeligere.

• Alt i alt forventer Konsulenttjenesten, at klimaforandringerne vil være en fordel for landbruget.

Støtte fra minister

I dag er landbruget en del af den sydgrønlandske folkesjæl, og politisk er landbruget også et højt prioriteret område. Således lancerede Kalistat Lund, der var landbrugsog fiskeriminister i den forrige regering, en ’Selvforsyningsstrategi 2025-2030’, der har som mål at øge landets selvforsyningsgrad inden for fødevarer, så man gør sig mere uafhængig af import. Der lægges op til, at producenterne udforsker nye metoder og afgrøder, butikkerne fremhæver de lokale produkter, og forbrugerne støtter op om de grønlandske råvarer.

Artiklen er tidligere bragt i det elektroniske magasin FrøsamlerNyt, marts 2025, hvor den kan læses i fuld længde. Her fremgår det også, at Kim Neider er stoppet i stillingen som gartner på forsøgsstationen. n

En af de nye kulturer, det er lykkedes at dyrke på den grønlandske forsøgsstation, er bladselleri.

Gartner Kim Neider viser småplanter af grøntsager klar til udplantning til besøgende på Upernaviarsuk Forsøgsstation i Sydgrønland.

Jens Nannerup 50 år

Administrerende direktør Jens Nannerup, Strib, fylder 50 år den 2. oktober 2025.

Siden 2013 har han stået i spidsen for Gasa Odense Frugt-Grønt A.m.b.a., i dag landets største producentorganisation for frugt og grønt. Her har han sat sit præg på både organisation og branche gennem en målrettet modernisering, en stærk forankring hos producenterne og et skarpt fokus på danske værdier i fødevareproduktionen. I perioden er virksomheden firedoblet, og der er leveret på salg og service til gavn for andelshavere og kunder. Med en baggrund som agronom fra Landbohøjskolen og erfaringer som kommerciel direktør i Kommunekemi A/S, forskellige internationale salgspositioner i Cheminova A/S samt ikke mindst direktør i Ceminova France i tre år, kom Jens Nannerup til Gasa Odense Frugt-Grønt A.m.b.a. med en kombination af faglig tyngde og forretningsmæssig indsigt. Det har givet ham en central stemme i debatten om vilkårene for dansk frugt- og grøntproduktion – ikke mindst i diskussionen om EU-støtte, administrativt bureaukrati og

mulighederne for at forbedre den fremtidige forsyningssikkerhed af frugt og grønt.

”Når det er dansk, så følger der nogle værdier med, som man måske ikke altid kan smage,” har han sagt og sat ord på det, der for ham er kernen: at produktionen skal være bæredygtig, ansvarlig og tæt på forbrugerne, så produkterne er friske.

Ud over sit virke som direktør sidder Jens Nannerup i Dansk Gartneris bestyrelse, hvor han arbejder for at sikre frugt grønt branchen en stærk stemme. Kolleger fremhæver hans evne til at forene strategisk overblik med en jordnær tilgang til mennesker og samarbejde – en kombination, der har gjort ham til en respekteret figur både blandt kunderne og i gartnerkredse.

Privat er Jens Nannerup bosat i Strib sammen med sin familie. Fritiden bruges på færdiggørelse af en MBA, familien samt natur og friluftsliv – en balance, der understøtter en hverdag, hvor både faglighed og engagement i gartneri og landbrug fylder.

Gasa Odense Frugt-Grønt

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.) Bemærkninger

Frilandsgrøntsager Conserve (64-51) Dispensation for anvendelse i bladselleri, porrer, løg, forårsløg og bundtløg ophører 12. september 2025

Frilandsgartneri, pryd- Mospilan SG (561-3) Godkendelse trukket af Miljøstyrelsen pga. ændrede MRL-værdier.

Ansøg om legat LILJEKONVALFONDEN

Liljekonvalfonden uddeler i november 2025 et antal legater.

Fonden har til formål at yde støtte til:

• Yngre gartnere under 30 år til uddannelse og rejser

Send ansøgning: Scan QR-koden

Ansøgningsfrist: 17. oktober 2025

Legatet vil blive udbetalt i november 2025

Ved spørgsmål:

Kontakt advokat Claes Lagerbon Jensen, claj@dslaw.dk eller 5664 0968

af medarbejdere

Fastholdelse

DreistStorgaard Advokater A/S – Bag haverne 32, 4600 Køge – dreiststorgaard.dk

og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

DET SKER

23.-26.09.2025 Open Days/Seed meets technology, Holland 25.-27.09.2025 Flormart, Padova, Italien

26.09.2025 Demo af biologisk bekæmpelse af trips i porrer, Birkemosegaard, Bogense

01.-02.10.2025 Elmia Garden, Jönköping, Sverige 01.-03.10.2025 Groot Groen+, Zundert, Holland 15.-17.10.2025 GreenItaly, Parma, Italien

22.10.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense 22.10.2025 Arrangement om kompost, kompostering og kompost til dyrkningsmedier, Ny Vraa

03.-09.11.2025 Madfestival ‘Spis hos producenten’, Sjælland 04.-06.11.2025 Trade Fair Aalsmeer, Holland 04.-06.11.2025 IFTF, Vijfhuizen, Holland

09.-15.11.2025 Agritechnica, Hannover, Tyskland

18.-19.11.2025 Økologikongres, Kolding 02.-03.2025 Jordbærkonference, Brædstrup

2026

af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

07.-08.01.2026 Plantekongres, Herning

08.-09.01.2026 Soft Fruit Conference, ISFC, Hertogenbosch’, Holland 21.-22.01.2026 Fruitteelt Vakbeurs 2026, Expo Houden, Holland 25.-27.01.2026 Formland, Herning 26.-27.01.2026 Avlerforenningen af danske spiseløg, årsmøde 27.-30.01.2026 IPM, Essen, Tyskland

– med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

HAR DU BEHOV FOR KØL

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. •Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

1 26.11.2024 09.59

ANALYSER

LEVERANDØRLISTE

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

EMBALLAGE

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk

100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

SMAK Certifiering

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige.

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV. Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50, info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895

DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Bk-pack ApS

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk

Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække

– Kvalitetsnet til ethvert formål

Papirposer / Plastposer Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

schur.com

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

til ethvert formål.......

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DUG-Danmark

Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

Spira Forsikring

Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany

info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0

Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4

Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk

Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev

Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S

Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131

www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm

www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40

E-mail: t2f@t2f.dk

Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk

Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, CL@anderup.dk

Jylland:

IT Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas

phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SCANDINAVIA A/S

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Færch Køl

Færch Køl

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..! bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr. nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk

Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret

Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer

Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

RÅDGIVNING

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44,

E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk

Telefon +45 23 49 66 14

Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18

Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88

Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 10 2025 udkommer den 23. oktober Deadline den 8. oktober

Nr. 11 2025 udkommer den 20. november Deadline den 5. november

Nr. 12 2025 udkommer den 18. december Deadline den 3. december

Nr. 1 2026 udkommer den 29. januar

Deadline den 14. januar

Nr. 2 2026 udkommer den 26. februar

Deadline den 11. februar

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Udnyt planternes vækstpotentiale

YaraTera™ - det bedste grundlag for dine planter. Kvalitetsgødning tilsat kompetent rådgivning.

• Kvalitetsgødning udviklet på baggrund af mange års erfaring og forsøg

• NPK-gødning til alle kulturer

• Specialgødning tilpasset kulturen og vækststadiet

FÅ EN OPTIMAL GØDNINGSPLAN

Kontakt vores gødningsog vandingsspecialist

Niels Holmenlund, på +45 22 21 93 05 for en komplet gødningsplan tilpasset netop din kultur.

Besøg yara.dk og få mere information