GT03-2026

INDHOLD

FRUGT & BÆR

24 Uforløst potentiale i danske æbler

32 Biologisk bekæmpelse af skadedyr i jordbær

GRØNTSAGER

6 Tilpasningsevne ud over det sædvanlige

28 Få mest muligt ud af ærtemarken

30 Nye kandidater til ærtesortimentet

38 Regnemark dyrker tomater i træfibre

40 LED-lys påvirker frugtkvalitet i tomater

Drivhusfirma med hjemmebanefordele

Danish Horti Supply, DHS, har på bare seks år etableret sig som Skandinaviens drivhus firma. Det første års udfordringer (Corona) er vendt til succes og et solidt overskud, og vækstpotentialet er fortsat stort. Baggrunden er en klar hjemmebanefordel, der udnyttes til at skabe de gode resultater. Hver gang.

DHS bygger på en omfattende videnbank, hvor produktion, rådgivning og montage går hånd i hånd. Kombinationen af mange års erfaring og et omfattende netværk har vist sin værdi. Den betyder, at DHS kan løse en hvilken som helst opgave, når det gælder opførelse og indretning af drivhuse.

I et drivhusmarked domineret af store, udenlandske virksomheder, har DHS fundet sin niche. Det er ikke store projekter med enorme, strømlinede drivhusanlæg, der er interessante for DHS. Specialet er derimod tilpassede byggerier, der får gartnerier til at fungere optimalt.

DHS har i sine første seks år bygget til og udvidet eksisterende gartnerier og opført helt nye drivhuse i alle de skandinaviske lande. Hver gang tilpasset det enkelte gartneri og den enkelte kultur. Opgaver, det ikke er muligt at løse med et produktionsapparat baseret på tungt maskineri, der skal rejse langt.

En hovedhjørnesten i DHS-fundamentet er, at varen skal være i orden og prisen skal passe. En stor del grundelementerne produceres under eget tag og resten hos nære samarbejdspartnere. Alt stål er dansk produceret, og aluminiumskonstruktioner skræddersys af en ekstern leverandør fra opgave til opgave, så det er aldrig lagervarer, der leveres fra DHS.

Kernekunderne for DHS er potteplante- og væksthusproducenter, men alle former for drivhusproduktion er målgruppen. Foruden selve drivhusene, skræddersyr og leverer DHS bl.a. rulleborde, render, mobilborde, sprøjtebomme og gardinsystemer.

Produktionsanlæg til krydderurter og salat er et af specialerne, der bygger på mange års erfaring.

Efter de første seks års konsolidering og vækst, er der flere vækstplaner på bordet hos DHS, der først og fremmest vil styrke tilstedeværelsen på de skandinaviske markeder, hvor hjemmebanefordelene kan udnyttes optimalt.

Rigtrupvej 30B · Voldum · 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · +45 27 87 94 00

Annonce

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Udgiver: HortiAdvice

Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

142. årgang

Udkommer næste gang den 30. april 2026

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

I en tid med forandringer

Verden omkring os bevæger sig hurtigt. Krige, geopolitisk uro og handelskonflikter fylder nyhedsstrømmen, og herhjemme har danskerne netop været til folketingsvalg. For mange kan det være svært helt at følge med i udviklingen og ikke mindst gennemskue, hvad den vil betyde for vores erhverv.

Her spiller Grøn Dag en særlig rolle. Når gartnere og samarbejdspartnere fra hele landet samles til Dansk Gartneris generalforsamling, er det ikke kun for at gøre status over året, der er gået. Det er også en mulighed for at tage temperaturen på erhvervet, drøfte de udfordringer vi står overfor og ikke mindst se fremad.

Årets Grøn Dag fandt sted kort før, danskerne gik til stemmeurnerne. Det gav en særlig anledning til at sætte fokus på, hvilke rammer der skal til for at sikre en stærk og konkurrencedygtig dansk produktion i årene fremover. Dansk Gartneri vil fortsat arbejde for bedre rammevilkår for erhvervet. Det gælder blandt andet mindre bureaukrati, mere brugbare støtteordninger til udvikling og grøn omstilling samt politiske initiativer, der gør det muligt at producere konkurrencedygtigt i Danmark.

Derfor er det også positivt, når politikere vælger at deltage i Grøn Dag og indgå i dialog med erhvervet. Det vidner om en vilje til at lytte og til at tage del i diskussionen om, hvordan vi styrker dansk produktion i en tid, hvor både konkurrence, klimaambitioner og internationale forhold stiller nye krav.

Efter valget skal en ny regering sætte retningen for de kommende år. Uanset regeringens sammensætning vil Dansk Gartneri arbejde konstruktivt sammen med den kommende regering for, at dansk produktion, forsyningssikkerhed og lokale arbejdspladser prioriteres højt. For et stærkt gartnerierhverv opstår ikke af sig selv. Det kræver rammevilkår, der gør det muligt at producere i Danmark.

Grøn Dag er netop et sted, hvor erhvervet står samlet og ser fremad. I en tid med mange forandringer er det vigtigere end nogensinde, at vi mødes, deler erfaringer og fortsætter dialogen både med hinanden og med dem, der træffer de politiske beslutninger.

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard

Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer og Abonnement

Karin Svensson

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende Thomas Skovgaard Lund

Telefon +45 21 63 12 62 tol@hortiadvice.dk

Forside:

Rosborg Foods er Årets Gartner udnævnt af Dansk Gartneri.

Foto: Lotte Bjarke

Tilpasningsevne ud over det sædvanlige

Rosborg Foods blev udnævnt til Årets Gartner 2026 af Dansk Gartneri på Grøn Dag den 12. marts. To glade og beærede medejere, Johnny Albertsen og Henning Jørgensen, modtog prisen.

Henning Jørgensen, tv., og Johnny Albertsen er sammen med 20 medarbejdere i et medarbejderselskab ejere af Rosborg Foods, der blev kåret til Årets Gartner 2026 af Dansk Gartneri på Grøn Dag den 12. marts 2026.

Der var ikke bare én stolt gartner, da det blev offentliggjort, at Rosborg Foods er Årets Gartner 2026. Der var heller ikke bare to beærede gartnere, da Mikael Petersen som formand for Dansk Gartneri overrakte og motiverede den fornemme titel. Faktisk var der hele 22, for ejerkredsen bag krydderurtevirksomheden i Bellinge består af 22 medarbejdere, der alle har en ejerandel i virksomheden. Siden september 2025 har væksthusgartneriet været 100 procent medarbejderejet som vel nok den eneste gartnerivirksomhed i landet.

- Gartneriet Rosborg Foods tildeles prisen som Årets Gartner, fordi gartneriet og dets medarbejdere har udvist en tilpasningsevne ud over det sædvanlige, sagde Mikael Petersen i Dansk Gartneris motivation. Han henviste til den markante udvikling og transformation, gartneriet har været igennem, hvor et potteplantegartneri er blevet til en højt specialiseret fødevarevirksomhed med krydderurteproduktion som speciale, og til omfattende investeringer i automatisering og high-tech produktionsfaciliteter, der har udløst imponerende økonomiske resultater de senere år.

100 procent medarbejderejet

Bag succesen ligger en historie, der er et eventyr værdigt. Den begynder med

grundlæggeren Lars Rosborgs tragiske og helt uventede død i 2006, der udløste et akut behov for en nødplan. Den daværende bestyrelse så sig om i medarbejderkredsen og fik øje på to unge og engagerede afdelingsledere, Johnny Albertsen og Henning Jørgensen, der havde henholdsvis 10 og seks års erfaring i virksomheden. - I syv år drev vi gartneriet som et dødsbo. Hver måned måtte jeg i banken for at få forlænget kassekreditten. Hver måned vidste vi ikke, om det var slut nu, husker Johnny Albertsen, der indledte sit virke med at lukke 90.000 m2 produktionsareal på et hav af forskellige adresser og afskedige 100 medarbejdere på tre måneder. Vi kom hjem i eget hus og samlede de bedste medarbejdere omkring os. Vi klarede det kun, fordi vi var et team, understreger Johnny Albertsen. Den store milepæl kom i 2013, da Johnny Albertsen og Henning Jørgensen og en gruppe af medarbejdere i et medarbejderselskab med hjælp fra tre investorer kunne købe virksomheden. Og den næste i september sidste år, da medarbejderne endelig og som planlagt fra begyndelsen kunne købe investorerne ud.

Opskriften på succes

Den anderledes ejerform har vakt opsigt på ministerielt niveau, hvor Johnny Albertsen

er blevet inviteret med i et udvalg, der skal kigge på fremtidens ejerformer i danske virksomheder. Men for de to, der i dag står i spidsen for Rosborg Foods som hhv. administrerende direktør og produktionsdirektør, var det en helt naturlig vej at gå. - Da vi indledte den her proces, var der ingen tvivl. Dem, der havde været med til at redde virksomheden, skulle med videre. Derfor blev der stiftet et medarbejderselskab, og vi skød allesammen penge ind. Alle, der havde været her i mere end tre år, fik buddet uanset funktion og nationalitet. Det er både mit og Hennings menneskesyn. Vi kan godt lide mennesker, og vi behøver ikke at eje det hele. Derfor møder du i dag en medarbejder næsten lige meget hvor i gartneriet, du er. Én kører lastbil, én står ved pakkelinjen osv. Det er en af de ting, vi er meget stolte af, understreger Johnny Albertsen.

- Fokus på innovation og dygtige, engagerede medarbejdere. Hvis man bringer de to faktorer sammen, så har man opskriften på succes, tilføjer Henning Jørgensen, der også fortæller, at Rosborg Foods investerer 2 mio. kr. om året i udvikling og bl.a. har en udviklingsafdeling med alle faciliteter, hvor to højt kvalificerede medarbejdere har fuldt fokus på netop innovation.

Lotte Bjarke

Frontløber for automatisering Oprindeligt var det Henning Jørgensen, der var idemanden bag gartneriets økologiske krydderurteproduktion og dermed manden bag danskernes mulighed for i dag at købe et bredt udvalg af økologiske krydderurter, næsten uanset hvilken dagligvarebutik, de handler i.

- Vi er nødt til at forny os, ellers dør vi. Det gælder både produkterne og produktionen. Derfor skal vi fortsætte den vækst, vi har haft, ved at automatisere yderligere, siger Henning Jørgensen, der kan opliste et sortiment på 29 forskellige krydderurter, hvor der tidligere kun var persille, purløg og dild på butikkernes hylder.

Rosborg Foods har gennem de seneste 12 år investeret 239 mio. kr. i nye high-tech væksthuse og er en af erhvervets absolutte frontløbere, når det gælder automatisering og udnyttelse af robotteknologiens muligheder. - I princippet har alle medarbejdere fået nyt job. Alle står ved maskiner. I stedet for at gå 17.000 skridt om dagen, går de nu 3.000. I stedet for at være fem mand om en funktion, står der nu kun én ved en maskine. Det har været en lige så stor transformation som at ændre produktionen fra potteplanter til krydderurter. Hvis ikke vi havde gjort det, skulle vi have været ca. 40 procent flere ansatte, pointerer Henning Jørgensen, der i begyndelsen fik at vide, at det ville være

Fremtidens fødevarevirksomhed

Rosborg Foods udviklingsafdeling råder over små væksthusceller, hvor der kan eksperimenteres med optimering af produktionen helt ned i detaljen. Der arbejdes bl.a. med at udfase sphagnum i vækstmedierne.

nødvendigt at udskifte medarbejderne med folk, der var vant til at arbejde med maskiner.

- Vi prøvede, men de var til gengæld ikke vant til planter. Kurser, kurser, kurser har været opskriften på at få processerne til at fungere på en helt ny måde, selvom det stadig er nødvendigt at have føling med planterne, understreger Henning Jørgensen.

Udvikling er vejen frem

Også når det gælder økologi og bæredygtighed har Rosborg Foods været en frontløber, og langt størstedelen af krydderurteproduktionen er i dag økologisk.

- Vi bruger 40 procent mindre varme end tidligere og 30 procent mindre strøm og har foreløbig investeret i LED-lys på 47.000 m2. Målet er at bruge mindre af alt fra strøm til sphagnum, og vi er kommet rigtig langt. Økologien har været vores ”secret source” – den særlige ingrediens, der har gjort vores opskrift til en succes. Hvad

Det næste store projekt er selvfølgelig på tegnebrættet. Rosborg Foods vil opføre fremtidens fødevarevirksomhed, hvor high-tech væksthuse, vertical farming, kunstig intelligens, robotter og gartnerisk specialviden og erfaring spiller optimalt sammen. - Væksthuse er i dag ekstremt effektive, når vi kan få lov at bygge dem. Kun 17 procent af det lysbehov, vi har, dækkes af kunstlys. Det er 100 procent i vertical farming. Vi vil kombinere de stærke sider i de forskellige systemer. Det, er der ikke mange, der har gjort, men det er vanvittigt interessant, lyder det med vanlig entusiasme fra Henning Jørgensen og Johnny Albertsen.

Rosborg Foods har investeret stort i udvikling af såvel produkter som produktionsapparat med bæredygtighed og automatisering som nøgleord i processen.

fremtidens secret source bliver, må tiden vise. Men det er helt afgørende, at vi opdager og tackler den næste problemstilling, før den kommer. Det er bare ikke så nemt, når Folketinget gør alt, hvad det kan for at trække konkurrencekraft ud af virksomhederne. Det forstår jeg simpelthen ikke, siger Johnny Albertsen.

Til gengæld er han ikke i tvivl om, at fortsat udvikling er den eneste vej frem, og det er de to direktører fuldstændig enige om. - Nogle gange sætter vi noget i gang, selv om det reelt ikke kan lade sig gøre. Vi ved godt, at det kan gå galt, men så kører det et stykke tid og går ofte sådan, at den geniale ide kommer til sidst, når den oprindelige ikke virkede. Vi er nødt til at gå ud på dybt vand, men vi gør det altid med små skridt. Hvis vi ikke gør det, kommer vi ikke videre, og så dør vi, fastslår Henning Jørgensen, der også understreger, at de syv år med uvished om virksomhedens skæbne har formet og trænet de to direktører og rustet dem til at se fremad og bringe Rosborg Foods sikkert videre. n

Gennem de seneste 20 år har gartneriet i Bellinge, der i dag hedder Rosborg Foods, gennemgået en omfattende transformation fra potteplantegartneri til i dag at være en moderne fødevarevirksomhed med 100 procent fokus på krydderurteproduktion.

Rammebetingelser under pres

CO2-afgift, producentansvar for emballage og bureaukrati, der tilsyneladende er til for bureaukratiets skyld, var blandt de emner, der prægede bestyrelsens beretning ved Dansk Gartneris generalforsamling.

Dansk Gartneri afholdt den årlige generalforsamling på Grøn Dag 2026 den 12. marts. Den løb af stablen på Severin i Middelfart med et flot fremmøde af medlemmer fra alle landsdele, i alle aldersklasser og med både små og store virksomheder repræsenteret.

Brancheforeningens formand Mikael Petersen og næstformand Jacob Søegaard Nielsen delte traditionen tro fremlæggelsen af bestyrelsens beretning mellem sig. En beretning, der kom vidt omkring i det erhvervsklima, gartnerierne har at arbejde i. - Grøn Dag er dagen, hvor vi samles på tværs af erhvervet, hilser på gode kolleger og samarbejdspartnere og sammen tager temperaturen på det år, der er gået, og det år vi ser ind i. Retter vi blikket mod 2025, så tegner der sig også i år en tydelig overskrift: Nye afgifter, nye krav og nye regler, sagde Mikael Petersen indledningsvist og understregede, at det alt sammen sker i et erhverv, der er karakteriseret ved, at produktionen ikke bare kan sættes på pause, når vilkårene ændrer sig med kort varsel.

Nye afgifter, nye krav, nye regler

Dansk Gartneris formand fremhævede forhøjede CO2-afgifter og ikke mindst det udvidede producentansvar for emballage som nogle af de store sten på vejen.

- Det er strukturelle ændringer i omkostningsniveauet i et erhverv, hvor vi i forvejen kæmper med konkurrenceevnen. Og producentansvaret fører ikke kun højere

omkostninger med sig men også endnu mere bureaukrati. Bureaukrati er ikke bare et politisk nøgleord, man slynger om sig med på Christiansborg. Det er i høj grad noget, man mærker ude i gartnerierne. Flere indberetninger, flere kontrolmekanismer og flere systemer, der ikke taler sammen. Vi bruger ganske enkelt for meget tid på dokumentation og for lidt på det, vi er her for: At producere skov, planter, frugt og grønt af høj kvalitet, sagde Mikael Petersen, der også kunne henvise til stigende krav i forbindelse med grøn omstilling. - Og lad mig være helt klar. Det er ikke ambitionerne, vi anfægter. Vi bakker op om den grønne omstilling, som vi har gjort i årevis. Men det er klart, at når der kommer kæmpe krav om emissionsafgifter, så bliver det meget svært. Mere grøn omstilling kræver investeringer, og så oplever vi samtidig, at støtteordninger bare bliver udskudt. Det er ikke rimeligt. Vi kan og vil levere grøn omstilling, men det kræver rammer, der gør det muligt at investere. Det er en af de ting, der spænder ben, lød det med store bogstaver fra talerstolen.

Tydeligere stemme nødvendig

I den sammenhæng slog Mikael Petersen til lyd for, at erhvervet får en tydeligere stemme og bliver mere synligt i det politiske landskab. En ambition, der understøttes af et nyt, ungt og mere politisk orienteret sekretariat i København.

- Det er et bevidst valg, at Dansk Gartneri skal være mere proaktiv. Vi skal have de gode historier ud. Det er vigtigt, ikke mindst nu, hvor vi står overfor et folketingsvalg, sagde Mikael Petersen i forventning om,

at valget vil medføre et sceneskift på den politiske scene.

Den grønne skattereform og de forøgede emissionsafgifter, som vel alle har mærket, fik formandsord med på vejen.

- Afgifterne er indført med det formål at skabe incitament til energieffektivisering. Men alle jer, der sidder her. Der har I jo været længe. Incitamentet forstår vi godt. Men spørgsmålet er, hvor langt incitamentet rækker, når likviditeten presses, og investeringerne bliver mere risikofyldte. Grøn omstilling kræver kapital. Og kapital kræver forudsigelighed, understregede Mikael Petersen, der gennemgik Dansk Gartneris store arbejde for at skaffe rimelige støtteordninger til huse.

Nådesløst bureaukrati

Det udvidede producentansvar for emballage blev fremhævet som et eklatant eksempel på, hvordan bureaukratiet rammer nådesløst i virksomhedernes hverdag. - Producentansvaret er bare et eksempel ud af mange. Mere og mere papirarbejde –alt skal dokumenteres. Man bliver jo ikke gartner for at få endeløst papirarbejde. Derfor lancerede vi i 2025 kampagnen ’Fjern bureaukratiet’ med fokus på at få flere planter end regler i gartnerierne, sagde Mikael Petersen og takkede for gode tilbagemeldinger fra medlemsskaren, der kan bruges i det politiske arbejde for at få bureaukratiet mindsket.

I den sammenhæng er Gartnerivejledningen endnu et eksempel på, hvor galt det kan gå, når virkeligheden må vige for bureaukratiet.

- Et andet område, hvor vi igen i år har

Lotte Bjarke

Dansk Gartneris formandskab, næstformand

Jacob Søegaard Nielsen, tv., og formand

Mikael Petersen aflagde i fællesskab bestyrelsens beretning på brancheorganisationens generalforsamling på Grøn Dag. En beretning med fokus på belastende bureaukrati, regler og afgifter, der rammer hårdt i gartnerierne.

brugt mange kræfter, er revideringen af gartnerivejledningen. Som vi sagde sidste år – den er lige på trapperne. Det er lidt trist at sige, for der er virkelig behov for en vejledning, der kan bruges i praksis. Vi er nødt til at have klare regler, der ikke kan fortolkes forskelligt fra kommune til kommune, fastslog Mikael Petersen.

Kapital kræver forudsigelighed

Skovrejsning er et tema, der fylder meget i planteskolerne og endnu et eksempel på, at ord og intentioner er én ting – virkelighed en anden.

- Den grønne trepart skulle gøre, at det kom i gang, men det kører slet ikke så hurtigt som forventet. Det rammer især vores planteskoler. Dem, der skal lave de planter, der skal bruges, ved ikke, hvad de skal gøre, for de tør ikke producere, når de ikke ved, om der er afsætning. Bliver planterne ikke solgt til tiden, er de lige til at kassere, for bliver de for store, kan de ikke køre i plantemaskinerne, sagde Mikael Petersen, der sluttede sin del af beretningen med at slå til lyd for mere stabilitet i gartnerierhvervets rammevilkår.

- Udvikling kræver investeringer. Investeringer kræver kapital. Og kapital kræver forudsigelighed. Vi beder om stabile

og gennemsigtige rammer. Vi beder om lige konkurrencevilkår, også i forhold til europæiske konkurrenter. Og vi beder om politiske beslutninger, der understøtter produktionen i Danmark, sagde Dansk Gartneris formand.

Frugt og grønt på dagsordenen

Jacob Søegaard Nielsen bød som næstformand for Dansk Gartneri det store fokus på frugt og grønt, der har præget den offentlige debat i 2025, velkommen.

- Men samtidig må vi erkende, at udviklingen i den danske produktion af frugt og grønt ikke ligefrem har været prangende de seneste mange år, sagde Jacob Søegaard Nielsen med en henvisning til, at kun 26 procent af grøntsagerne og 9 procent af frugten, vi spiser, er produceret i Danmark og det i en tid, hvor selvforsyning er vigtigere end nogensinde før og helt afgørende i en verden præget af geopolitisk uro.

Af samme grund har Dansk Gartneri gjort sig til talsmand for en reduceret moms på frugt og grønt vel vidende, at det er en del af men ikke hele løsningen.

- At fjerne moms på frugt og grønt vil gøre det sunde valg meget nemmere. Og en reel prisnedsættelse vil øget forbruget og gøre

både danske og selvfølgelig også udenlandske varer mere attraktive i indkøbskurven. Momsdebatten deler vandene også i vores erhverv. Men det vil være et brugbart rygstød til de danske producenter, sagde Jacob Søegaard Nielsen, der glædede sig over, at debatten i sig selv har haft den vigtige effekt, at den har sat frugt og grønt højt på den politiske dagsorden.

- Alt dette peger i samme retning. Hvis vi vil have mere dansk frugt og grønt, kræver det også, at rammerne for produktionen hænger sammen. Derfor har vi brug for en national strategi for frugt og grønt. En strategi, der ikke bare er tomme ord, men viser, at beslutningstagerne faktisk mener det, når de taler om selvforsyning og dansk produktion, understregede Jacob Søegaard Nielsen og pointerede, at Dansk Gartneri i samarbejde med Madtanken har sat det ambitiøse mål at løfte selvforsyningen til 35 procent frem mod 2035.

- Det vil vi arbejde målrettet på fra vores side. Nu mangler vi bare, at Christiansborg matcher ambitionen, sagde Dansk Gartneris næstformand, der også kom ind på det lave indhold af pesticidrester i danske produkter, der burde understøtte ambitionerne om at få mere dansk i indkøbskurvene. n

Nyt løft til øko-grøntsager

Et nyt projekt med titlen ’Øko-grønt i front’ skal booste økologisk grøntsagsproduktion, der arealmæssigt udgør en forsvindende lille del af dansk landbrug. I 2024 blev der dyrket 6.554 ha med økologiske grøntsager svarende til cirka 6,5 procent af det samlede grøntsagsareal og kun cirka 0,25 procent af landets samlede landbrugsareal.

Det nystartede projekt, der kører i 2026-2027, har fokus på uddannelse og efteruddannelse af relevante aktører inden for produktion og salg af grøntsager. Der skal udvikles nye undervisningsforløb og -materialer om økologisk grøntsagsproduktion til landbrugs- og gartnerelever. Og dagligvarekædernes grøntafdelinger vil blive uddannet i råvarekendskab, salg og markedsføring af danske, økologiske grøntsager. Derudover udarbejdes en forbrugerkampagne. Projektdeltagere er Innovationscenter for Økologisk Landbrug sammen med Landbrug & Fødevarer, Videnscenter for Jord- og Landbrug, Dalum Landbrugsskole, HortiAdvice, Jordbrugets Uddannelsescenter og Roskilde Tekniske Skole. Projektet er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Det bevilgede beløb er på godt 6 mio. kr.

Rosenkål i Tyskland

Svævebane til æbler

I november 2025 blev verdens første svævebane til transport af æbler indviet i den norditalienske alpeprovins Trento. Det banebrydende projekt skal gøre transporten af friske æbler både mere effektiv og miljøvenlig samtidig med, at det reducerer behovet for lastbilkørsel i det bjergrige landskab. Det er konsortiet Melinda – med 400.000 tons æbler årligt – som står bag investeringen i svævebanen. Transporten sker over 1.300 meter og med en højdeforskel på 87 meter. Systemet kan transportere 460 storkasser á 300 kg i timen med en hastighed på 5 meter pr. sekund. En tredjedel af transportvejen foregår i en tunnel fra bjerglageret i Predaia, der oprindeligt var bygget til udvinding af dolomit. Her er opbevaringsforholdene for æbler ideelle med naturlig og stabil, lav temperatur. Læsning og losning af æblerne fra svævebanen foregår helt automatisk og kræver stort set ikke mandskab. Svævebanen vil på et år spare 5.000 ture med lastbil og dermed give en signifikant reduktion af CO2-udledningen i området, skriver Leitner.

Tysklands areal med rosenkål faldt i 2024 til 450 ha – et fald på 20 procent sammenlignet med året før. Dermed er arealet på det laveste niveau siden 2013. Alligevel lå udbyttet i 2024 med 20 tons pr. ha ca. tre procent højere end året før. Den vigtigste delstat for rosenkålsdyrkning er Slesvig-Holsten. Her dyrkes godt halvdelen af de tyske rosenkål, ca. 236 ha, og der høstes næsten 70 procent af den samlede rosenkålsmængde, svarende til 6.316 tons. Siden 2020 er dyrkningsarealet i SlesvigHolsten steget svagt med ca. 4,3 procent eller omkring 10 ha om året. I grænseområdet til Holland kan dyrkningsarealet svinge fra år til år afhængigt af, om det er tyske eller hollandske avlere, der i et givent år får en aftale med fryseindustrien om levering af rosenkål. Ifølge AMI’s markedsstatistik blev der i 2024 afsat godt 2.500 tons rosenkål via de tyske producentmarkeder. Ifølge tal fra SGAV 2025 er det danske areal med rosenkål reduceret til 7,3 ha.

Fem nye guldmedaljer

FleuroSelect har forgyldt fem nye sorter i udplantningssegmentet med guldmedaljer, der indikerer, at her er tale om gennembrud i forædlingen. Vebena bonariensis ’Flair’ fra Benary udmærker sig ved at være den mest kompakte sort på markedet.

Helianthus annuus ’Always Sunny Gold’ fra PanAmerican Seed fremhæves for kompakt vækstform og langvarig blomstring.

Zinnia Profusion ’Double White pink Imp.’ fra Sakata får guldedaljen for ensartet og kompakt vækst og meget store, fyldte blomster med meget lang holdbarhed.

Heuchera sanguinea ’Heucherette Pink’ fra PanAmerican Seed er den først sort fra frø med store, pink blomster i smukt samspil med det iøjnefaldende løv.

Sutera cordata, Bacopa ’Galactic Mist’ fra PanAmerican Seed er den første frøformerede sort med blomster, der er lige så store som dem, de vegetativt formerede præsterer.

Egen planteproduktion

Den norske jordbærproducent Simen

Myhrene er i gået i gang med planteproduktion af jordbær i væksthus.

Målet er en god plantekvalitet uden de skadegørere, der kan følge med importplanter, og også at blive rustet til en frem tid med begrænset adgang til planteværnsmidler. Planterne produceres i et eksisterende væksthus, hvor hygiejnestandarden holdes høj, planterne skærmes af insektnet, og varmeteknologi i form af vanddamp skal være med til at kontrollere sygdomme som bl.a. læderråd forårsaget af Phytophthora cactorum Dampteknologien skal anvendes på både moderplanter, stiklinger og de færdigproducerede planter, fortæller han til fagbladet Norsk Frukt og Bær.

I første omgang er det primært de remonterende sorter ’Favori’ og ’Florice’, der er sat i produktion, godt én mio. planter i alt, efter dispensation fra de hollandske sortsejere. Moderplanterne produceres ved den norske eliteplantestation Sagaplant AS.

GLIMT | fra nær & fjern

Dansk rose gendøbt i Las Vegas

I forbindelse med Odense Blomsterfestival 2022 navngav daværende Kronprinsesse Mary en ny Plant’n’Relax rose fra Roses Forever® skabt af Rosa Eskelund under overværelse af Mayte Garcia. Rosen, der fik navnet The Most Beautiful™, blev opkaldt efter sangen ‘The most beautiful girl in the world’ af rocklegenden Prince. Han skrev sangen til og om Mayte Garcia, som han var gift med fra 1996 til 2000, til ære for hende og alle kvinder. På Valentines Day 2026 blev den samme rose navngivet i Las Vegas igen under overværelse af Mayte Garcia, der blev gift med Prince netop den dag i Las Vegas. Eventen markerede, at The Most Beautiful™ efter to års karantæne nu kommer på markedet i hele USA, hvor den produceres og markedsføres eksklusivt af April & Ashley, der er kendt for roser i luksussegmentet. Overskuddet for hver solgt plante støtter samtidig organisationen Live 4 Love Charities indsats for at udvide adgangen til musik- og kunstuddannelse. En non-profit organsation, som Mayte Garcia stiftede sammen med Prince.

Indberetning af SJI direkte fra GreenLog

Det er nu muligt at indberette sprøjtejournalen direkte fra GreenLog til SJI, til Miljøstyrelsen, dog først for perioden 2025-2026. Muligheden for at indberette direkte til SJI fra GreenLog opstod i forbindelse med den nye sprøjtejournalbekendtgørelse og gør, at det fremover bliver lettere at indberette SJI, hvis man har GreenLog. Før det kan lade sig gøre, skal brugere af GreenLog dog logge ind på https:\sji.mst.dk og overdrage/uddelegere indberetningen til HortiAdvice, ellers bliver indberetningen ikke accepteret af SJI. Dette skal kun gøres en gang.

GreenLog er en elektronisk sprøjtejournal, som er udviklet af HortiAdvice. Udvikling af integration fra GreenLog var en del af projektet: Implementering af Intelligent sprøjtejournal til potteplantegartnerier, som blevet støtte af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Charlotte Holde

Nordtysk æblevinder

Den nordtyske forening Zin, der forædler nye æblesorter, vandt i år FLIA-prisen på årets Fruit Logistica i Berlin i kategorien ’Friske produkter’. Foreningen fik prisen for æblesorten ’Pompur’®, der er verdens første Ecarf-certificerede æblesort, som gør det muligt for personer med æbleallergi at nyde friske æbler. Ecarf er et internationalt anerkendt kvalitetsstempel til produkter, der er velegnet til allergikere. Der findes to varianter af den allergivenlige ’Pompur’®, som tidligere hed ZIN 168 og Zin 186, der begge skulle have en god smag og kvalitet. Normalt undgår personer med æbleallergi friske æbler, eller også spiser de dem udelukkende i en kogt/bagt version. Vinderen af en tilsvarende FLIA-pris i kategorien ’Teknologi’ var i år ABZ Innovation fra Ungarn med dronen L50 med en kapacitet på 50 liter væske, et smart styresystem og et effektivt batteri. Vinderne af de to FLIA-Awards blev fundet af messens besøgende, som kunne se og stemme på alle nominerede produkter i et særligt område af messehallerne.

MyPlant & Garden satte rekord

Den italienske fagmesse MyPlant & Garden, der blev afholdt i Milano 18.-20. februar for 10. gang, slog alle rekorder med 800 udstillere på 60.000 m2 udstillingsareal og 28.000 besøgende, hvilket er 1.000 flere end i 2025. Hovedparten af udstillere var i sagens natur italienske, men også Holland var stærkt repræsenteret. Gasa Group holdt sammen med leverandører til branchen den danske fane højt med en flot, åben og indbydende stand. Det var 10. gang, Gasa Group deltog på MyPlant & Garden, så det danske salgsselskab har været med helt fra begyndelsen. Det blev anerkendt med en pris fra arrangørerne. MyPlant & Garden er en fagmesse med fokus på planter og blomster og andre varer til havesegmentet samt teknologi og dyrkningstilbehør til gartnerier og planteskoler. Messen tiltrækker et stort italiensk publikum og internationale indkøbere fra bl.a. Mellemøsten og Europa.

Foto: Brian Borup

Foto: Edeka Simmel.

Realitetstjek til hverdagsbrug

Danske Planteskolers Vintermøde midt i januar kom traditionen tro hele vejen rundt om hverdagens opgaver og udfordringer i en planteskole og bød på en strøm af vigtige pointer at tage med hjem.

Der er langt fra emballageregler til plantebeskyttelse og fra AI til generationsledelse, men det er alt sammen højaktuelle temaer, man som virksomhed er nødt til at forholde sig til i hverdagen. Alt fra forestillingsevne til følelser blev udfordret ved Danske Planteskolers Vintermøde i Odense den 13. januar 2026, der nåede rundt om det hele og lidt til i forlængelse af et spændende virksomhedsbesøg hos Alex Andersen Ølund.

Det gik over stok og sten gennem seks timer med skiftende indlægsholdere på podiet og selvfølgelig tid til den vigtige kollegiale snak, mens der blev spist frokost og drukket kaffe. Netværket i planteskolesektoren er stærkt og velnæret takket være de mange arrangementer, brancheorganisationen sætter i værk, og den store vilje til at deltage, der kendetegner Danske Planteskolers medlemmer.

Bøvl er ingen undskyldning

Først på podiet var Trine Andersen, HortiAdvice, der om nogen har overblikket over

konsekvenserne af Det udvidede producentansvar for emballage, som rammer alle, men som kan være temmelig vanskeligt at forstå. Der blev da også rullet med øjnene og grinet opgivende over eksempler på regler, der synes skabt for reglernes skyld.

Som nu f.eks. at planter i potter fra udlandet, der sælges i Danmark, skal rapporteres som emballage, men hvis man piller potten af og sætter en ny på, der er købt hos en dansk leverandør, så skal den ikke, det skal leverandøren.

Nye krav til forbrændingsanlæg betyder, at potteplanteproducenter har fået afvist læs med for mange potter i planteaffaldet. - Potterne skal udsorteres, og det er ingen undskyldning, at det er bøvlet. Men det stopper ikke her. Der er flere krav i vente, som f.eks. at emballage skal veje og fylde så lidt som muligt, og fra 2030 kommer der krav om, at flere emballagetyper skal kunne genbruges, pointerede Trine Andersen.

Forebyggelse frem for bekæmpelse

Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice var på podiet i flere omgange med udfordringerne med plantebeskyttelse på programmet.

Budskabet var klart. Velkendte midler forsvinder med stor hastighed, og effektiviteten af de tilbageværende og eventuelle nye midler ligger på et helt andet niveau end tidligere.

– I står tilbage med få kemiske midler, lavrisikomidler og basisstoffer. Det kræver en ny tilgang til plantebeskyttelse, hvor der skal tænkes i bedre rodsundhed, f.eks. ved at anvende biostimulanter, metoder til at styrke planterne og bedre styring af næringsstoffer. Det er f.eks. værd at tænke på, at jo mere kvælstof planterne får, jo mere modtagelige og attraktive bliver de for insekter, sagde Niels Enggaard Klausen, der understregede betydningen af korrekt sprøjteteknik, når plantebeskyttelsen ændrer sig fra systemiske midler til kontaktmidler, der kun har effekt, når de direkte rammer skadegøreren.

- Med luftassistance kan der afsættes mere plantebeskyttelsesmiddel på bladundersiderne. Det har ikke kæmpe effekt men nogen effekt. Vi ser ind i, at vi skal arbejde med forebyggelse frem for bekæmpelse, understregede Niels Enggaard Klausen, der også kunne fortælle om en række aktuelle projekter med ny teknologi og AI, der forhåbentlig kan være med til at lette arbejdet med plantebeskyttelse i fremtiden.

Alle har Einstein i lommen

John Smedegaard, Cordulus, gav et lynkursus i AI og betonede, som de fleste nok har opdaget, at udviklingen går hurtigere, end man havde forestillet sig for en halv time siden.

Danske Planteskolers Vintermøde den 13. januar 2026 på Hvidkærvej i Odense var som altid velbesøgt og bød på et meget alsidigt program.

Lotte Bjarke

- AI er virkelig god til at virke sikker, men af og til snyder den os. Når man træner AI, er det præcis, som når man lærer sine børn, hvad der er hvad. Men AI er ved at overhale menneskeheden i intelligenstests. Det har rykket vildt bare det seneste år. Husk på, at det er det, alle jeres medarbejdere har i lommen. Alle har Einstein i lommen. Det kommer til at gå hårdt ud over revisorer, advokater og udviklere, men næppe over landmænd og gartnere, sagde John Smedegaard, der ved hjælp af AI-baserede løsninger har udviklet en superpræcis vejrtjeneste til jordbruget.

Vi skal spille hinanden gode

Lars Kjær Mortensen, Hydac, er eksponent for en ny ledelsesform, hvor organisationen giver plads til forskellighed med det mål at få helheden til at fungere optimalt. I den sammenhæng er spørgsmålet om forskellige generationers tilgang til verden i almindelighed og deres job i særdeleshed helt centralt.

- De ældre forsvinder, og de yngre kommer til. Sådan har det altid været. Nu taler vi bare om det. Vi skal huske på, at vi bare er hinandens børn og forældre. De der Millennials, der er født mellem 1980 og 1995, er vokset op som en reaktion på de værdier, vi selv har præsenteret dem for. Vi kan ikke skyde dem noget i skoene, sagde Lars Kjær Mortensen.

Han tog tilhørerne med på en tidsrejse for at forklare, hvordan den tid, man er vokset op i, påvirker den måde, man agerer på. Boomerne, født 1955-1966, er typisk dem, der sidder med ledelsesansvaret i dag. De er vokset op med økonomisk velstand og stabilitet, har set de teknologiske fremskridt og har en høj arbejdsmoral. Allerede næste generation, Generation X født 19671979, er anderledes. Mor skulle på arbejde,

man begyndte at blive skilt, og selvstændigheden voksede. Millennials er digitalt hjemmevante, de er vant til at spørge ind, de går op i personlig udvikling og socialt ansvar, og de gider ikke lave noget, hvis det ikke giver mening. De har ingen paratviden, men de ved, hvor de skal finde den. - Hos Hydac arbejder vi med at appellere til de yngre uden at sparke de ældre væk. Det prøver vi at tilpasse strukturen til i erkendelse af, at arbejdslivets værdier og krav er under stadig udvikling. Hvis vi i stedet for at betragte hinanden som lidt mærkelige udnytter det, så kan vi spille hinanden gode, slog Lars Kjær Mortensen fast.

Virksomhedens ambassadører

Dion Guldberg rundede dagen af med et hæsblæsende indlæg som optakt til en ditto workshop, hvor deltagerne opdelt i grupper skulle omsætte dagens input til nye virksomhedskoncepter, der matcher tiden. Hans udgangspunkt var det samme som Lars Kjær Mortensens. Der er forskel

Dion Guldberg talte om ledelse i praksis med fokus på at sikre, hvordan alle generationer er lige vigtige, og bød derefter på en hæsblæsende workshop, hvor deltagerne opdelt i grupper skulle omsætte dagens input til nye virksomhedskoncepter på rekordtid.

på generationer, og det skal man forstå at udnytte, hvis man vil have succes.

- Hvis jeres virksomhed ikke er et brand, er I her ikke om 10 år. Synes du, det er irriterende, at de unge altid render rundt med mobiltelefonen? Tænk på, at de unge faktisk vil være med til at markedsføre jeres virksomhed. Hvis de ikke synes, det er sejt at tage et billede af virksomhedens fredagsbar og dele det, så er det et skod sted at være. Prøv nu at se de lavthængende frugter lige for næsen af jer. I skal købe ind i den fede oplevelse, det er at gå på arbejde hos jer, lød den utvetydige opfordring fra Dion Guldberg.

- I skal finde alle de små guldkorn, der ligger der, og så bruge dem. Hver dag. I kan ikke leve af bæredygtighed og moms, der falder. I er nødt til selv at være et brand. Generation Alpha, der er født i 2013-2025 omfatter 2 mia. mennesker. Det er den største generation nogensinde. Det er dem, der skal arbejde hos jer lige om lidt. De er klogere end jer, men de er ikke erfarne. Dem er I nødt til at forholde jer til. De har ikke matematik – de er ”creators”. Kan I bruge dem, til at skabe jeres brand, lød spørgsmålet fra Dion Guldberg, der opfordrede planteskolerne til at se på de unge medarbejdere som virksomhedens ambassadører og huske at spørge dem, hvad deres ideer er fremfor at hænge fast i, hvordan man altid har gjort tingene. n

Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, (tv), satte fokus på plantebeskyttelse, mens Trine Andersen, HortiAdvice, kom med en opdatering på konsekvenserne af Det udvidede producentansvar for emballage. Til højre Torben Leisgaard, formand for Danske Planteskoler.

Månedens Plante

En trebenet taburet

Haveselskabet, Danske Havecentre og Danske Planteskoler arbejder tæt sammen om at udbrede kendskabet til Månedens Plante. Kampagnen får et nyt, temabaseret format fra marts 2026.

Malene Nygaard Jensen fortalte på Danske Planteskolers Vintermøde om nye tiltag i forbindelse med brancheorganisationens markedsføringstiltag, der bl.a. omfatter Havens Dag og Månedens Plante.

Månedens Plante er en kampagne, der gik i luften i 2024 og siden har bidt sig fast. Ideen bag den er, at danske planteskoleproducenter nominerer planter til Månedens Plante ud fra en række dogmeregler. Kun flerårige, sunde, hårdføre og sæsonaktuelle planter kan komme i betragtning. Blandt de nominerede udvælger fagfolk i Haveselskabet Månedens Plante, der markedsføres på alle Haveselskabets kanaler, og forbrugerne finder planten i landets havecentre repræsenteret ved Danske Havecentre, der hjælper til med at synliggøre Månedens Plante i butikkerne.

- I Danske Planteskoler er vi rigtig glade for samarbejdet og håber, vi kan udvide det yderligere bl.a. i forbindelse med Plantefagmessen i marts og august, sagde Malene Nygaard Jensen fra Danske Planteskolers

bestyrelse på brancheorganisationens Vintermøde i januar. Hun løftede sløret for kampagnens nye format, der indebærer, at Månedens Plante fremover bliver udpeget ud fra endnu et kriterie i form af årets tema. I 2026 er temaet klimavenlige planter forstået som planter, der trives med store udsving i klimaforhold og f.eks. klarer sig, uanset om jorden er meget våd eller meget tør.

I 2027 er temaet planter med sølvfarvet løv, og producenterne kan allerede nu nominere planter til 2027, så de otte planter, der kommer til at bære titlen Månedens Plante, kan blive udpeget og dermed kan sættes i produktion i god tid.

Øget gennemslagskraft

Også i Haveselskabet er der glæde over kampagnen og en forventning om, at de kommende temaer vil øge dens gennemslagskraft yderligere.

- Kampagnen er som en trebenet taburet. Haveselskabet repræsenterer forbrugerne og arbejder sammen med producenterne i Danske Planteskoler og butikkerne

Alm. hassel, Corylus avellana, er Månedens Plante i marts 2026 og dermed den første i rækken af otte planter, der bærer titlen under temaet klimavenlige planter.

i Danske Havecentre. Når de tre grupper løfter i flok, bliver det muligt at promovere netop de planter, der virkelig er gearet til at vokse i danske haver, og som dermed skaber succesoplevelser og haveglæde, siger Bente Enert, der er informationschef i Haveselskabet.

Hun er sikker på, at det bliver nemmere for forbrugerne at forstå meningen med Månedens Plante, når den bindes op på et tema, ligesom det bliver nemmere for producenterne at nominere planter fra det omfattende sortiment, når der ligger et tema til grund.

- Det kan godt være lidt svært at forstå, hvorfor Månedens Plante er udvalgt. Nu bliver det mere tydeligt, takket være temaet, bl.a. fordi det er nemmere at knytte en historie til planten i kraft af temaet, siger Bente Enert, der samtidig fortæller, at Haveselskabets formidling af Månedens Plante også får et nyt format i år.

Fra april vil der hver måned være en egentlig artikel med to sider om Månedens Plante og dens anvendelse i haven i magasinet Haven, ligesom den fortsat bliver omtalt flittigt på Haveselskabets digitale platforme.

- Dermed forstærker vi yderligere bevidstheden om Månedens Plante og dens værdier blandt vores medlemmer, der vil kunne genkende planten, når de møder den ude i havecentrene, hvor den i sidste instans skal synliggøres, siger Bente Enert. n

Lotte Bjarke

For at få kvalitet skal du bruge kvalitet

God vækst i dine kulturer, samt sunde og holdbare bær og frugter, kræver gødning af høj kvalitet. Kvalitetsgødning er afgørende for at kontrollere væksten med præcis dosering og skabe en god gødningsøkonomi.

Find de rette gødningsløsninger til dit væksthus på yara.dk eller kontakt vores specialist i gødevanding for hjælp og vejledning til valg af bedste løsning.

Niels Holmenlund

M: 2221 9305

E: niels.holmenlund@yara.com

Følg os på vores nyhedsbrev til væksthuse

Copyright © YARA0226002

BOOK DIN STAND NU ELMIA.SE/GARDEN

Nordens største B2B-messe for have-, dyrknings- og blomsterbranchen

30 sept.–1 okt. 2026, Jönköping, Sverige Velkommen til Elmia Garden. Her samles de førende aktører inden for udendørs- og indendørsplanter, haveredskaber og værktøj, krukker og haveindretning, substrater, gødning, dyrkningsteknik og meget mere.

Det sker på messen: Flower Grand Prix | Workshops Foredrag | Elmia Garden Trends 2027 Årets Haveprodukt

elmia.se/garden Følg os: @elmiagarden

Der skal være to vindere

Med ny ejerstruktur og ny bestyrelse er Hjorthede Planteskole klar til fremtiden og det voksende marked for skovplanter, der tegner sig. Netværk, vidensdeling og medarbejderudvikling er i fokus.

Der skal være to vindere. Det er det grundprincip, Søren Iversen har bygget sin virksomhed, Hjorthede Planteskole, på. Det gælder uanset, om det handler om det nye partnerskab i ejerkredsen, de nye bestyrelsesmedlemmer eller engagementet i virksomhedens netværk og aftaler med kunder og medarbejdere. Sådan har det været, siden Søren Iversen købte planteskolen af sine forældre fra 1996 til 2000, og sådan vil det være fremover, når han ikke længere sidder alene for bordenden. Det er de nu to ejere enige om.

I efteråret 2025 blev Morten Jacobsen medejer af planteskolen. Morten Jacobsen, der er skov- og landskabsingeniør, har været knyttet til virksomheden siden 2007 og har været direktør siden 2021, så de to kender hinanden ud og ind, og han ved, hvad han er gået ind til.

- Bevæggrunden var, at planteskolen er vokset, og at mit interesseområde slet ikke er administration. Det er Morten langt bedre til. Det er vigtigt, at man ikke bare finder

Morten Jacobsen, tv., der har været direktør i Hjorthede Planteskole siden 2021, har købt sig ind i virksomheden, som han fremover ejer sammen med Søren Iversen, der købte Hjorthede Planteskole af sine forældre fra 1996­2000. Planteskolen blev oprindeligt etableret i 1941, og Søren Iversens forældre købte den i 1974.

et spejlbillede af sig selv at arbejde sammen med. Vi kender hinanden utroligt godt, både når det gælder stærke og svage sider. Nu får vi yderligere sparring, fordi han også er kommet med økonomisk. Det sikrer planteskolens fortsatte vækst, siger Søren Iversen.

En bestyrelse er til låns

Samtidig har Hjorthede Planteskole i 2025 fået ny bestyrelse, idet Peder Østergaard, der er revisor med stor finansiel indsigt, og Uffe Jepsen, der er velbevandret strateg med bestyrelsesposter i bl.a. gartnerisektoren, har overtaget stolene ved bestyrelsesbordet.

- Den tidligere bestyrelse har båret os herhen, hvor vi er nu, og har givet et godt afsæt til at fortsætte udviklingen af virksomheden. Det er vigtigt, at en bestyrelse er bevægelig. Vi fisker efter kompetencer, vi har brug for, for at få input på det strategiske plan, der kan hjælpe os til at sikre virksomhedens fremtid, siger Morten Jacobsen

- En bestyrelse er til låns. Der skal være en udskiftning for at have en aktiv bestyrelse, så vi har været ude i netværket for at finde de rigtige profiler med indsigter, vi ikke selv har. Vi har været helt klare i spyttet om,

hvad vi søger, og samtidig har vi været bevidste om, at kemien skal passe, tilføjer Søren Iversen. Desuden har de to lagt vægt på forståelse for, at jordbrug ikke er noget, man altid lige kan putte ind i et Excel-ark. Hjorthede Planteskole, der ligger ved Bjerringbro, har omkring 100 ha i omdrift med produktion af skovplanter som fokusområde.

Fremtidssikring af planteskolen Fremtidssikring af Hjorthede Planteskole er den vigtigste prioritet for Søren Iversen, der koncentrerer sig om produktion og daglig drift i planteskolen, mens Morten Jacobsen primært arbejder med salg, strategiske overvejelser og økonomi.

- Det her er jo det allerførste skridt til et generationsskifte. Vi har taget tilløb til det et stykke tid, og det glæder mig, at det også har en signalværdi udadtil i branchen: Her er en planteskole, der består. Havde jeg ikke gjort noget, havde jeg på sigt set ind i afvikling. Og jeg er ikke så god til afvikling. Jeg er bedre til udvikling. Til vækst og til at komme fremad. Sådan har vi det begge to, pointerer Søren Iversen.

Lotte Bjarke

- Jeg synes, perspektiverne er spændende med den grønne trepart in mente. Både for branchen og for virksomheden her. Uanset hvad, skal udviklingen nok komme. Derfor drejer det sig om at skabe en spændende virksomhed, folk kan se sig selv i. Vi skal have de rigtige folk på de rigtige pladser. Vi skal have folk, der kan absorbere AI og robotter. Det er en af nøglerne til den svære udfordring med arbejdskraft, supplerer Morten Jacobsen.

Alle har pligt til at dele viden

- Virksomheden består af viden og gode medarbejdere. Vi arbejder i en speciel branche og producerer noget, ikke så mange gør. Det betyder, at der er viden, der skal omsættes hver dag, så vi har noget at sælge af til sidst, fastslår Morten Jacobsen. Med en medarbejderskare med en høj gennemsnitsanciennitet er der samtidig skarpt fokus på vidensdeling på alle niveauer i Hjorthede Planteskole.

- Et af de vigtigste fokuspunkter nu er at få trukket viden ud af mig, så den kan leve videre i virksomheden, også når den tid kommer, hvor jeg drosler mere ned. Men det gælder ikke kun mig. Det er et nøglepunkt for os, at alle har pligt til at dele deres viden, så vi ikke har funktioner, der kun

er én, der kender til. Kun hvis vi deler den viden, vi har, og alle får gavn af al viden, har vi muligheder for vækst, siger Søren Iversen.

- Fokusområdet er skovplanter, og vi ved, at der er et forbrug i den anden ende, der formentlig vokser. Derfor skal vi geare op løbende, for det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Det kræver mennesker for at give mening, siger Søren Iversen, der er involveret i organisationsarbejde i flere sammenhænge med det mål at sikre gode rammevilkår til gavn for hele planteskolebranchen.

Netværk er altafgørende

Når det gælder branchen som sådan, har Søren Iversen et stålsat fokus på vigtigheden af et stærkt netværk.

- Det er afgørende at have et godt netværk. Det er vores eksistensberettigelse. Vi er ikke ret mange i branchen, men det bliver ikke mere enkelt af, at vi er få. Det bliver bare endnu mere vigtigt. Vi er konkurrenter, men vi har også en masse samhandel, der er helt nødvendig for at møde markedets forventninger, siger Søren Iversen, der understreger, at det er supervigtigt at få udbredt såvel viden som netværk til en ny generation af planteskolefolk. Det gælder

Er du klar til sæson 2026? Lad os rådgive dig! Fra projektering, brøndboring og til valg af pumper, rør og vandingsmaskine.

både i virksomhederne og i branchens organisationer.

- Vi har den kæmpe akilleshæl, at vores varer ikke kan lægges på lager, og at produktion tager lang tid. Markedet er, som det er, og det skal du ramme. Også i den sammenhæng er netværket utroligt vigtigt både til kolleger i branchen og til kunderne i den anden ende, der sjældent bare kan vælge udenlandske leverandører uden at få udfordringer med kvalitet, sorteringer eller provenienser. Derfor er vores timing altafgørende for at opfylde de forventninger, der er til os, påpeger Morten Jacobsen. Alt i alt er og bliver medarbejderne planteskolernes vigtigste råstof. Det er baggrunden for et stærkt fokus på medarbejdere og rekruttering i Hjorthede Planteskole, som det ifølge Morten Jacobsen bør være i hele branchen.

- Vi har virkelig gode medarbejdere, men vi har brug for at tiltrække endnu flere. Derfor er det vigtigt, at vi sammen får gjort branchen mere synlig, så vi kan tiltrække flere af de rigtige medarbejdere. Inden vi ansætter, gør vi meget ud af at fortælle om virksomheden. Fortælle, at det er en plantefabrik, vi driver. Det er vigtigt, at folk møder ind med et smil. For ja, det er vigtigt, at der altid er to vindere. Ellers dør det, slår han fast. n

Mogens Lauridsen +45 51 16 17 98 mla@wekoagro.dk

John Højer Christensen +45 21 46 66 92 jhc@wekoagro.dk

Kristen Yde Pedersen +45 51 16 17 83 kyp@wekoagro.dk

Salg & Rådgivning: Kai Christensen · kai@fagerhultsgarden.se · +46

05 00 Henrik Johansson · henrik.salj@fagerhultsgarden.se · +46 70-688 91 68 Snapphaneallén 12 · S-286 73 Skånes Fagerhult · Sverige · +46 433-30618 · info@fagerhultsgarden.se · www.fagerhultsgarden.se

Færdighæk

udfordret af blomstring

I projektet ’Liguster sortsældning’ er der i 2025 udført forsøg for at blive klogere på årsager til markant øget blomstring og bærsætning i færdighækproduktion.

Muligheder for at reducere blomstring og sikre øget tilvækst er undersøgt.

Kraftig blomstring i færdighække af Ligustrum ’Liga’ færdighækplanter.

I de seneste år er der set en stigende forekomst af ekstrem blomstring og bærsætning i Ligustrum vulgare færdighækplanter i produktionsfasen, hvor der samtidig ses en stærkt nedsat vegetativ tilvækst i planterne. Om planterne går i stå først, og så begynder at blomstre, eller blomstringen er medvirkende til, at planterne går i stå, er ikke afklaret, og der mangler generelt viden på området.

Induktion af blomstring

For at afklare hvornår blomsterknopper induceres, og om høje sommertemperaturer kan give øget induktion af blomstring, blev færdighækplanter af sorten ’Liga’ ved Institut for Fødevarer, AU, flyttet ind i væksthus i én måned i juli, august eller september og derefter flyttet ud igen. Kontrolplanter var ude hele sommeren. Knopper på skud

fra hækplanternes top blev undersøgt i mikroskop for at se, hvor mange procent knopper der var induceret i blomst. Resultaterne har vist, at vegetative- og blomsterknopper kan adskilles tydeligt i december måned, og blomsterknopper er derfor dannet allerede i efteråret.

Figur 1. viser, at planter, der står ved høj temperatur i væksthus i august og september måned ved ca. 5-6 °C varmere gennemsnitlig døgntemperatur end ude, har dobbelt så mange blomsterknopper, som de planter, der står ude hele tiden eller kun var i væksthus i juli måned. Det betyder, at blomsterinduktionen i ’Liga’ vurderes at ske primært i august og september og ikke i juli. Høj temperatur i august og september vurderes derfor at øge induktion af blomstring, og klimaændringer kan dermed være en af årsagerne til øget blomstring i de senere år.

Svidning af blomster

Uudviklede blomsterstande i liguster kan ses allerede i maj, men selve blomstringen sker først sidst i juni - start juli. I projektet har vi undersøgt en række svidningsbehandlinger af færdighækplanter i åben blomst, så blomsten ødelægges og ikke danner bær. Herved vil energien kunne bruges til skudvækst i stedet for bærvækst. Forforsøg viste, at unge urteagtige nye skud og blade er meget mere følsomme for svidemidler end ældre blade, og at svidning af blomster derfor også kan svide unge skud og blade. Ved høje ammoniumthiosulfat (ATS) koncentrationer på 2 og 4 procent svides både unge og gamle blade og blomsterstande, mens 1,5 procent ATS

svider blomster og unge skud og blade men ikke gamle skud og blade. De uskadte gamle skud kan skyde nye vegetative skud få uger efter en behandling, som det fremgår af foto. Kan planteskolen leve med en skade på unge blade, som, når de er døde og tørre, kan børstes af, kan denne koncentration være interessant at undersøge videre.

I forsøgene er der valgt koncentrationer, der så vidt muligt ikke skader unge skud og blade. Behandlinger er udført to gange i slut juni - start juli for at dække det meste af blomstringsperioden og med en volumen på 1000 l/ha.

Begyndende genvækst efter svidning af blomster og unge skud og blade med 1,5 % ATS.

Martin Jensen, Institut for Fødevarer, AU, og Margit Bæk Jensen, Hortiadvice, martin.jensen@food.au.dk

Reduceret bærsætning

Resultaterne viser en trend på tværs af lokaliteter: Den høje koncentration af ATS (0,75 %), MgSO4 (4 %), urea (3 %) og NaCl (0,75 %) reducerer antal blomster og bær mere end den lave koncentration altså en potentiel dosis-responseffekt og har i flere delforsøg givet væsentligt færre blomster og bær end kontrollen, som det fremgår af figur 2.

De mest lovende forsøg med ATS (0,75%) har f.eks. vist reduktion i bærsætning fra kontrolplanter på op til 70 procent. Endnu højere koncentrationer bør undersøges med de fire nævnte stoffer for om muligt at øge effekten. Effekten varierer dog mellem testlokaliteterne fra god effekt til ingen effekt, hvilket kan skyldes forskellige dyrkningssystemer, lokale dyrkningsforhold og den meget store variation i vækst, blomstring og bærsætning mellem enkeltplanter og parceller i markerne.

De testede olier (Renol, AdPro Addit og Borregård Bioglans) ser ud til ikke at skade unge blade. Olier anbefales oftest ikke i åben blomst, og det gør dem interessante som blomsterødelæggende behandling. Forsøgene har her kun vist små tendenser eller ingen effekt i forhold til at reducere bærsætning. Det anbefales at teste højere koncentrationer af disse olier.

Figur 1. Procentdel af mikroskoperede knopper med tydelige blomsteranlæg i etårs topskud fra færdighækplanter efter induktionsperiode ved højere temperatur i væksthus i henholdsvis juli, august eller september sammenlignet med kontrolplanter, der har stået ude hele sommeren.

Figur 2. Effekt af blomstersvidning på bærsætning i færdighækplanter efter behandling med forskellige gødningsstoffer og koncentrationer to gange i blomstringsperioden i delforsøg hos planteskole. Bærscore indeks fra 1 (ingen­få bær) til 9 (ekstremt mange bær). Antal bær/blomsterskud, 30 blomster­skud pr. 5 m parcel. Gennemsnit og STD af tre parceller.

Samlet er der ikke fundet svidningsmidler og koncentratorer, som entydigt kan fjerne problemet med blomster- og bærdannelse fuldt ud på tværs af planteskolerne, men forsøgene har givet gode indikationer på stoffer og koncentrationer, der kan forventes at kunne bidrage til at reducere bærsætningen, og som bør undersøges videre. n

Stoffer i svidningsforsøg

Følgende stoffer og koncentrationer blev undersøgt i forsøg hos Møllegårdens Planteskole, Buddes Planteskole og ved

Institut for Fødevarer:

- Urea 2% og 3%

- ATS 0,5% og 0,75 %

- MgSO4 2% og 4 %

- Ubehandlet kontrol

Følgende behandlinger blev kun testet ved AU Food: ATS 1%; NaCl 0,5% og 0,75% samt olierne AdPro Addit 0,25 %; Borregård Bioglans 2% og Renol 0,25%.

Effekten blev evalueret i forhold til, om blomster blev til bær.

I gang igen med ekstra N gødning

I færdighækplanter med ekstrem blomstring, der var gået helt i stå, blev der udover planteskolernes egen gødskning tilført ekstra gødning som NPK (23-3-6) eller som urea 2% bladgødskninger, hver i to niveauer svarende til henholdsvis ca. total 20 eller 40 kg N/ha/år ekstra og tilført af to gange dels i slut juni, dels primo september 2025.

Målet var at se, om især N-indholdet kunne øge skudvæksten i planterne. Ingen af disse behandlinger kunne sikre øget skudvækst i planter, der var gået helt i stå. I andre hækplanter, der udviste nogen skudvækst, viste bladgødskning med ATS 0,75% og urea 3% under blomstring en tydelig tendens til et øget antal skud i toppen af hækken, mens skudlængden ikke var øget. Dette indikerer, at urea og ATS måske kan have en positiv effekt på ny skuddannelse i færdighækplanter, der ikke er gået helt i stå.

Projektet har modtaget tilskud fra Promilleafgiftsfonden for Gartneri og Frugtavl.

Tak til Møllegårdens Planteskole og Buddes Planteskole, som var værter for delforsøg.

Mikroskop ­snitfoto af vegetativ knop (tv) og blomsterknop (th).

Naturlig planteproduktion

– ny erfagruppe

En gruppe af de førende produktionsplanteskoler i Danmark har dannet erfagruppen

Naturlig Planteproduktion, fordi behovet for at søge viden og dele erfaringer er stort.

Bachmann Andersen, Hortus Advising, mba@hortusadvising.dk

Vi har længe talt om at blive bedre til at dele vores erfaringer mellem planteskolerne, og nu er erfagruppen grundlagt og klar til at organisere forskellige tiltag, som kan deles. Bag initiativet står gartner Bent Jensen, tidligere produktionschef hos Gunnar Christensens Planteskole, Anders Madsen fra Borregård Bioplant/Biobest Group og planteskolekonsulent Marianne Bachmann Andersen.

Stiftende møde den 4. februar

Kantinen hos Møllegårdens Planteskole var godt fyldt, da første møde blev afholdt. De fremmødte var personer, som alle til dagligt arbejder med plantebeskyttelse i planteskolen. Til mødet blev der talt om de udfordringer, den nye plantesæson byder på. Der blev gjort status over, hvor få plantebeskyttelsesmidler der er til rådighed, og samtidig blev de muligheder listet, som potentielt kan være med til at løse kommende problemer med skadevoldere i produktionerne.

Mange planteskoler er allerede i fuld gang med at udfase kemien. Omstillingen til en naturlig planteproduktion er derfor i gang, og motivationen for at nå længere er stor. På mødet blev de enkelte planteskolers

udfordringer noteret. Nogle skadevoldere gælder for alle producenter, mens andre er mere specifikke for bestemte typer produktion.

Tre interessegrupper

Da tilslutningen til erfagruppen er stor, vil én samlet erfagruppe ikke kunne få det optimale udbytte af arbejdet. De 22 deltagende planteskoler/gartnerskoler er derfor fordelt i tre interessegrupper med hhv. 9, 6 og 7 virksomheder.

Interessegrupperne har været samlet til Teams-møder, hvor materialet til det videre arbejde blev præsenteret. Der er udarbejdet 25 ark med forskellige midler med tilhørende opskrifter til anvendelse samt en oversigt over relevante nyttedyr.

Ikke en lukket gruppe

22 interessenter var med, da Møllegårdens Planteskoles kantine dannede rammen om det første møde i den nyetablerede erfagruppe med navnet Naturlig Planteproduktion. Målet er at dele viden og erfaring om plantebeskyttelse i planteskolerne.

Det er nødvendigt at ensrette de enkelte tiltag i planteskolerne for at kunne dele erfaringerne. Alle er derfor blevet opfordret til at udpege de emner, de ønsker at arbejde med i sæson 2026. En skabelon udfyldes med en strategi og med plads til at registrere de erfaringer, som tiltagene giver. Skabelonen giver samtidig et overblik over de kulturer, hvor planteskolen oplever udfordringer. Ikke kemiske midler, low-risk midler og nyttedyr skrives ind i strategien, så deadlines overholdes, og udviklingen i kulturen løbende kan følges.

Næste skridt

Alle er enige om, at afholdelse af alt for mange møder ikke er en god løsning. Teams-møderne sidst i februar varede maksimalt 30 min., og deltagerantallet er på et niveau, hvor alle kan få taletid. Da vi endnu ikke har kunnet danne os et overblik over, hvilke skadevoldere der ser ud til at blive særligt udfordrende, er næste skridt at mødes til endnu et Teams-møde i begyndelsen af maj. Behovet for at mødes i en planteskole vil formentlig opstå senere. Her kan de enkelte interessegrupper mødes hos en kollega og udveksle erfaringer. Alle i erfagruppen Naturlig Planteproduktion mødes én gang om året for at udveksle erfaringer på tværs af grupperne. n

Erfagruppen er en gruppe, som finansieres af et årligt medlemskab. Gruppen er ikke lukket. Hvis man gerne vil dele erfaringer med kolleger og arbejde for at løfte planteproduktionen ind i en fremtid, hvor det at være gartner er vigtigere end nogensinde, er man velkommen til at deltage.

Kontaktpersoner: Bent Jensen, gartner.emeritus@gmail.com Anders Madsen, anders.madsen@biobestgroup.dk Marianne Bachmann Andersen, mba@hortusadvising.dk

Marianne

Din Servicepartner

Vi hjælper også med:

• Levering og installation af klima- og vandingsanlæg

• Total installation af vækstlys inkl. rådgivning om LED- og hybrid HPS-anlæg

• Energioptimering med batteriløsninger, solceller og varmepumper samt op- og nedregulering

• Automatisering og styring af maskin- og procesanlæg

Grøntsagsfrø

Græskarfrø – bredt spændende sortiment

Jordærplanter

Fiberdug, insektnet og markvæv

Præcis sprøjteteknik er afgørende

Udviklingen inden for plantebeskyttelse går mod færre og samtidig mindre miljøbelastende midler. Præcis sprøjteteknik og tekniske justeringer er afgørende for at udnytte potentialet i lavrisikomidler.

Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, nek@hortiadvice.dk

Mange af de traditionelle, systemiske midler forsvinder, og nye direkte erstatninger er ikke i sigte. Fremtidens planteskoleproduktion vil derfor i stigende grad basere sig på lavrisikomidler og fysisk virkende produkter. Det er midler, der generelt har en lavere miljøpåvirkning – men som til gengæld stiller væsentligt større krav til sprøjteteknikken.

Langt de fleste lavrisikomidler virker kun ved direkte kontakt, og deres effekt afhænger af, at sprøjtevæsken rammer præcist dér, hvor skadevolderen befinder sig. Det kræver stor teknisk præcision, og indstillingerne skal ofte justeres gennem sæsonen i takt med planternes vækst.

I projektet ”Tekniske løsninger til forbedret sprøjteteknik og EGA” fra 2025 har

HortiAdvice samarbejdet med planteskoler og specialister om at udvikle og demonstrere praktiske løsninger, som kan sikre en fortsat effektiv, men samtidig mere miljøvenlig planteproduktion.

Demonstrationer med god deltagelse Som led i projektets arbejdspakke om sprøjteteknik blev der gennemført praktiske demonstrationer med sprøjteteknik på danske planteskoler. Der var flot fremmøde og deltagere fra flere dele af gartnerierhvervet – ikke kun planteskoler, men også producenter fra beslægtede sektorer som frugtavl og prydplanter.

Demonstrationerne blev gennemført af HortiAdvice i samarbejde med de deltagende planteskoler og med teknisk sparring

Afsætningen af sporstof på undersiden af bladene blev vurderet visuelt på planteskolernes fagdage. Der var enighed om, at der var afsat mest på undersiden af bladene med brug af luftassistance.

fra sprøjtespecialisten Brdr. Toft. Formålet var at vise, hvordan man i praksis kan opnå den bedste effekt med kontaktmidler og fysisk virkende produkter og samtidig give deltagerne konkrete redskaber til at evaluere og optimere deres egen sprøjteteknik i hverdagen.

Under demonstrationerne blev der arbejdet med både højtrykskærresprøjter i åbne væksthuse, marksprøjter på containerpladser samt en forsøgssprøjte med luftassistance. For at synliggøre afsætningen af sprøjtevæsken blev der anvendt både vandfølsomt papir og sporstof, som under UV-lys gjorde dækningen synlig for alle deltagere.

Der var også plads til faglig debat om beslægtede emner – blandt andet anvendelse af nyttedyr på friland og samspillet mellem biologiske og tekniske løsninger i plantebeskyttelsen.

Additiver i praksis

Under demonstrationerne blev effekten af forskellige additiver også vist. Her blev Silwet Gold og Elasto G5 anvendt for at illustrere forskelle i sprede- og hæfteevne. Resultaterne var tydelige: Silwet Gold, som er et meget effektivt spredemiddel, bør ikke anvendes ved store væskemængder, da det kan få væsken til at løbe af bladene. Elasto viste sig derimod bedre egnet til højere væskemængder, hvor det bidrager til en mere stabil og jævn dækning.

Erfaringer fra demonstrationerne

Demonstrationerne viste, at store væskemængder ikke nødvendigvis giver bedre dækning. Tværtimod kan for store mængder øge risikoen for afløb og dermed reducere den effektive afsætning.

Ved korrekt bomhøjde gav dobbeltvinklede dyser den bedste dækning, mens enkeltdyser, der sprøjter lodret ned, viste sig mere effektive, når bommen skal hæves højt over planterne – f.eks. på containerpladser med mikrosprinklere. Her gav især kompakte luftinjektionsdyser en god afsætning, da de leverer dråber med mere energi og dermed bedre nedtrængning i planterne.

En af de tydeligste forskelle blev observeret ved brug af luftassistance. Luftassistance forbedrede markant afsætningen på bladenes underside – noget alle deltagere kunne se under UV-lyset. Effekten vakte stor interesse og førte til mange spørgsmål om både anvendelse og valg af sprøjter med luftassistance.

Samlet set viste demonstrationerne, at korrekt sprøjteteknik og udstyr kan forbedre effekten af kontaktmidler og fysisk virkende midler. Mange deltagere tog konkrete tips og praktiske erfaringer med hjem, som kan omsættes direkte i den daglige produktion.

Tabel 1: Tabellen viser, at dækningsgraden i procent øges ved brug af luftassistance ved sprøjtningen.

Luftassistance i kål

I en beslægtet demonstration under det nordiske ØKS-Interreg-projekt om alternativ plantebeskyttelse blev der gennemført en sprøjtning i kål. Her blev det målt, hvordan luftassistance påvirker afsætningen af sprøjtevæske på bladenes underside – et kritisk punkt for kontaktmidlers virkning. Afsætningen blev kvantificeret ved hjælp af DropSight/LeafLab-systemet, hvor hvert blad fotograferes i UV-lys, og appen automatisk beregner den procentvise dækning. Selvom datagrundlaget var begrænset (16–20 blade pr. behandling), viste resultaterne en klar tendens: Luftassistance gav markant bedre afsætning, og dækningen steg

Hvis man anvender additiv ved sprøjtning, skal man vælge det rigtige. Ved sprøjtning med høje væskemængder risikerer man afløb og uens fordeling ved brug af superspredemidler som Silwet Gold.

yderligere med stigende væskemængde. Erfaringerne fra både planteskoler og kålforsøget viser, at præcis sprøjteteknik og tekniske justeringer er afgørende for at udnytte potentialet i lavrisikomidler. Luftassistance har vist sig at give forøget dækning også på bladenes underside og vanskeligt tilgængelige områder, mens den rette væskemængde forbedrer effekten uden afløb.

Demonstrationerne viser, at vi skal have et forøget fokus på sprøjteteknikken med de midler, som vi har til rådighed. Det bliver stadigt vigtigere at kontrollere sit eget sprøjtearbejde løbende gennem sæsonen. n

Der var stor deltagelse fra mange sektorer ved planteskolernes fagdage. Her vurderes sprøjtekvaliteten ved sprøjtning af en containerplads.

Uforløst potentiale i danske æbler

En samlet rationalisering og koncentration af udbuddet af æbler kan frigøre op mod 20 mio. kr. årligt i dansk kernefrugt. Det mener direktøren for en af branchens andelsejede salgsorganisationer.

Danske æbler har det svært. Forbrugerne vil dem. Detailhandlen vil dem. Politisk tales der om øget selvforsyning. Alligevel er indtjeningen presset, investeringsniveauet lavt og markedsandelen forholdsvis beskeden. På Æble/Pære-temadagen sidst i januar satte to aktører fra afsætningsleddet – direktør Jens Nannerup, Gasa Odense, og salgsdirektør Jesper Dalskov-Rasmussen, Ørskov Frugt – ord på både udfordringer og konkrete løsninger.

Jesper Dalskov­Rasmussen, salgsdirektør Ørskov Frugt, understregede, at danske produkter tales op i øjeblikket. Æbleproducenterne bør derfor holde gryden i kog. En øget produktion kræver både investeringer og kapital – og ikke mindst tid.

Små i volumen – større i værdi

- Det samlede danske forbrug af æbler ligger på omkring 80.000 tons årligt. I efterårs- og vintermånederne samt i det tidlige forår sælges der omkring 8.000 tons æbler pr. måned, hvoraf de danske udgør 2.0002.400 tons pr. måned. Det svarer til 25-30 procent af volumen. Målt i værdi ser billedet anderledes ud, fordi danske æbler er dyrere end udenlandske. Derfor udgør danske æbler 38 procent af æblemarkedet

på årsbasis og har dermed større værdimæssig betydning, end man ofte går og tror, sagde Jens Nannerup, der mente, at i de perioder, hvor sortimentet er bredt, og kvaliteten høj, er positionen – målt i kroner – faktisk ikke dårlig.

- Men volumenandelen betyder, at danske æbler ikke er toneangivende, og dermed er vi ikke herre i eget hus. Hvis vi vil styre prisen og sætte retningen, skal vi have volumen og være det vigtigste produkt på hylden. Det er danske pærer faktisk i de 12-14 uger, hvor de dominerer. Den position giver reel indflydelse på kampagner og prissætning, sagde Jens Nannerup, der gerne vil have, at danske æbler kommer i samme position.

Prissætning

Er prissætningen på danske æbler egentlig så dårlig, som mange vil gøre den til, spurgte Jens Nannerup og svarede selv:

- Det synes jeg egentlig ikke, den er. Konventionelle, danske æbler ligger formentlig omkring 30 procent over tyske og belgiske ’Elstar’ og nok cirka 50 procent over polske low-price æbler.

Jens Nannerup, direktør Gasa Odense, mener, at ét eller to pakkerier, et skarpere sortiment og en højere frugtkvalitet kan frigøre et potentiale i dansk æbleproduktion. ”Vi skal samle os, hvis danske æbler skal tjene penge”, lød det.

Annemarie Bisgaard

Deltagerne i temadagen om kernefrugt hørte på spændende faglige indlæg og brugte pauserne flittigt til at besøge stande med branchens udstillere.

Sammenlignet med high-end sorter som ’Pink Lady’ ligger danske æbler nok på niveau eller lidt under. Så man kan spørge, om den pris, kunderne betaler for danske æbler, er så dårlig set fra kundens stol, sagde Jens Nannerup og nævnte, at undersøgelser viser, at 78 procent af forbrugerne foretrækker dansk, men præferencen overtrumfes af parametre som kvalitet, udseende, friskhed og emballage. Desuden er der for mange leverandører, der kan spilles ud mod hinanden, der er for mange kampagner for billige æbler, og så mangler der et topsegment, som kan trække gennemsnitsprisen op.

For mange pakkerier

En af de mest markante pointer i Jens Nannerups indlæg handlede om det splittede udbud af æbler i branchen:

- I dag opererer 7-8 pakkerier på en samlet dansk produktion på cirka 20.000 tons æbler. Det svækker vores position, fordi det betyder små, gennemsnitlige markedsandele pr. udbyder og begrænset mulighed for rationalisering. Det er svært for det enkelte pakkeri at investere i tekniske løsninger som optisk sortering, robotter og moderne emballagetyper, og ydermere ser vi en intens priskonkurrence på identiske varer.

- Vi har organiseret os forkert – og det er en af grundene til, at vi ikke tjener penge, sagde Jens Nannerup, der nævnte, at konkurrencedygtige europæiske pakkerier ikke opererer med under 20.000 tons æbler.

- Skal man investere i moderne teknologi, kræver det volumen – cirka 100 tons dagligt. Ideelt set ét pakkeri – måske to, lød den drastiske udmelding fra Gasa-direktøren.

- Jeg ved, at det er en stor kamel at sluge, men al irrationel drift skal væk. Anslået kan

rationalisering og ét samlet udbud af alle danske æbler reducere omkostningerne med 1 krone pr. kilo. Det svarer til omkring 20 mio. kr. årligt til deling i dansk kernefrugt. Det er et potentiale, som nogle burde kigge på, lød det.

Sortimentet skal reduceres

En anden hovedpointe i Jens Nannerups indlæg var behovet for sortimentsoprydning.

- Gamle sorter som eksempelvis ’Aroma’, ’Gråsten’ og ’Ingrid Marie’ holdes nogle gange for længe på markedet. Det giver svingende kvalitet og dårlige forbrugeroplevelser, især hvis man gemmer dårlige sorter for længe. Det reducerer forbrugernes genkøb – og det går også ud over hele det danske æblemarked, slog han fast. Samtidig efterlyste Jens Nannerup større genkendelighed.

- Forbrugerne kender ’Pink Lady’, men de kender i langt mindre grad danske sorter. Det gør det svært at opbygge loyalitet. I dag ser man det, jeg kalder ”lykkeposer” med æbler blive solgt, hvor indholdet varierer fra uge til uge. Ideelt set burde de samme sorter køre stabilt gennem hele sæsonen, pointerede han.

Detailperspektiv og realiteter

Hos Ørskov Frugt i Oure har man tilpasset et program af æble- og pæresorter gennem de senere år, så der nu er 14-15 æblesorter og fire pæresorter.

- Vi håndterer 8.000–10.000 tons æbler og pærer årligt, hvoraf tre fjerdedele er æbler. Halvdelen kommer fra egen produktion, resten fra danske – fra den kommende sæson kun fynske – avlere.

Æblerne leveres i perioden august-juni til Rema 1000, Salling Group, Lidl, Dagrofa og Nemlig.com, fortalte salgsdirektør Jesper Dalskov-Rasmussen.

- Udfordringen er, at hovedparten af æblerne i detail er udenlandske, fordi prisen er lavere, da de er billigere at producere. Samtidig er der nye udfordringer i form af klimaforandringer, energiomkostninger, sortsvalg og forpakninger, der ikke matcher moderne husholdninger. 40 procent af befolkningen bor alene, og poser med halvandet kilo æbler passer ikke til dem. Vi skal blive bedre til at tilpasse os forbrugernes behov, sagde Jesper Dalskov-Rasmussen, der også nævnte det som en udfordring, at der ikke er et dansk produceret æble, som kan købes hele året.

Fremtid i dansk kernefrugt?

Begge oplægsholdere var enige om, at potentialet i danske æbler er til stede. Forbrugerne vil dansk. Detailhandlen ved, at ’dansk’ skaber værdi, men ikke uden at kvalitet, udseende, friskhed og emballage er i orden.

- Uden organisatorisk mod og økonomisk bæredygtighed risikerer dansk æbleproduktion at skrumpe yderligere. Hvis danske æbler skal styrkes, kræver det, at vi samler os, sanerer sortimentet, leverer stabil og høj kvalitet samt bedre forpakninger. Desuden skal vi have færre interne priskrige og flere investeringer i teknologi, lød løsningsforslaget fra Jens Nannerup, der også påpegede, at volumen vil falde yderligere de kommende fem år, hvis genplantningen fortsætter på de nuværende ca. to procent årligt. Det svækker markedspositionen og betyder afvikling på sigt. De godt 40 deltagere i Æble/Pære-temadagen lyttede intenst til budskaberne fra de to direktører, der ikke var i tvivl om, at der er en fremtid for danske æbler. Spørgsmålet er, om branchen er klar til de strukturelle greb, der skal til. n

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Ny overenskomst til det grønne område

Arbejdsgiverforeningen GLS-A og 3F har indgået aftale om en ny overenskomst for en treårig periode, der trådte i kraft den 1. marts 2026. Forliget dækker medarbejdere ansat i landbrug, maskinstationer, skovbrug, gartnerier, planteskoler og agroindustrien. Forliget indeholder elementer fra sidste års forlig på det øvrige arbejdsmarked. Det betyder bl.a., at pensionsbidraget stiger med 1 procentpoint pr. 1. juni 2026, og at fritvalgsbidraget stiger 1 procentpoint fra 10 procent pr. 1. marts 2027 til 11 procent pr. 1. marts 2028.

Normaltimelønnen stiger med henholdsvis 5,00 kr./time, 4,75 kr./time og 4,50 kr./time pr. 1. marts i årene 2026, 2027 og 2028. Tillæg for øvrige genesatser stiger med 3,5 procent i 2026, 2027 og 2028.

Som noget særligt for det grønne område indføres en ny startløn. Medarbejdere uden praktisk erfaring indplaceres på et nyt løntrin gældende for de første fire måneders ansættelse.

Startløn er aftalt til 149,90 kr./time. Desuden forhøjes betalingssatser for elever og lærlinge med 4,0 procent pr. 1. marts 2026 og 3,5 procent både pr. 1. marts 2027 og 1. marts 2028. Derudover indføres nye rettigheder til frihed i forbindelse med barns tredje sygedag og to styk omsorgsdage til børnebørn.

Ny regering

skal styrke

Danskerne gik til stemmeurnerne den 24. marts 2026. Efter folketingsvalget arbejder Dansk Gartneri for, at den kommende regering tager politisk ansvar for at skabe bedre vilkår for dansk produktion – og gør det lettere at drive gartneri i Danmark.

Bedre vilkår for erhvervet Dansk Gartneri vil arbejde målrettet for, at den kommende regering prioriterer bedre rammevilkår for erhvervet. Mindre bureaukrati, mere brugbare støtteordninger til grøn omstilling og udvikling, afskaffelse af momsen på frugt og grønt og bedre adgang til effektive plantebeskyttelsesmidler er nogle af de områder, hvor der er behov for politisk handling. Et stærkt gartnerierhverv skaber lokale arbejdspladser og producerer træer, planter, frugt og grønt af høj kvalitet. Men udviklingen kræver politiske beslutninger, der gør det muligt at producere konkurrencedygtigt i Danmark.

Mindre bureaukrati i hverdagen

Der skal ikke være flere regler end planter i gartnerierne. Men i dag oplever mange gartnere, at administration, dokumentation og indberetninger fylder mere og mere i hverdagen. Flere gartnerier oplever, at nye regler og krav indføres uden tilstrækkelig forståelse for den praktiske virkelighed i produktionen. Et aktuelt eksempel er producentansvaret for emballage. Reglerne er komplekse, gebyrstrukturen har været svær at gennemskue, og omkostningerne er både højere og mere uforudsigelige end forventet. Men producentansvaret er langt fra det eneste eksempel på unødigt bureaukrati.

Derfor gennemførte Dansk Gartneri i 2025 kampagnen ”Fjern bureaukratiet”, hvor gartnerierne blev opfordret til at indsende konkrete eksempler på regler og administrative byrder, der spænder ben i hverdagen. De mange input er efterfølgende blevet samlet og sendt videre til fødevareministeren som et konstruktivt bidrag til, hvor reglerne kan forenkles. Efter valget bliver det spændende at se, hvem der overtager posten som fødevareminister. Uanset hvem der får ansvaret, er budskabet det samme: Faglighed og tillid skal veje tungere end indberetningskrav og kontrol – og der skal være flere planter end regler i de danske gartnerier. Det vil Dansk Gartneri arbejde videre for i dialogen med den kommende regering.

Bedre støtte til omstilling og udvikling Gartnerierhvervet har i mange år investeret massivt i nye teknologier, energieffektivisering og mere bæredygtige produktionsformer. Men udvikling kræver store investeringer, som både forudsætter kapital og vilje til at tage risiko. Derfor spiller de statslige tilskudsordninger en vigtig rolle for mange gartnerier.

I praksis oplever flere virksomheder dog, at ordningerne ikke altid fungerer optimalt. Sagsbehandlingstiderne trækker ud, mange af de teknologier, som tidligere har været relevante for gartnerierhvervet, er allerede implementeret i en stor del af virksomhederne, og samtidig ser vi en tendens til, at puljernes midler bliver reduceret.

Derfor er det vigtigt, at de teknologilister, der afgør, hvilke investeringer der kan få støtte, løbende opdateres, så de afspejler de behov og muligheder, der faktisk findes i erhvervet i dag. Samtidig er det

Helle Reedtz­Thott, formand for GLS­A, og Allan Busk, gruppeformand for 3F’s Grønne Gruppe.

DANSK GARTNERI | Aktuelt

gartnerierhvervet

afgørende, at puljerne har en størrelse, der reelt gør det muligt for virksomhederne at søge støtte til de investeringer, der skal gennemføres.

Hvis de politiske ambitioner om grøn omstilling skal realiseres i praksis, kræver det støtteordninger, der er stabile, relevante og brugbare for virksomhederne. Her er der behov for, at den kommende regering ser nærmere på rammerne for de eksisterende ordninger.

Nulmoms på frugt og grønt

En politisk diskussion, der har fyldt meget den seneste tid, er spørgsmålet om moms på fødevarer. Regeringen har meldt ud, at der fra 2028 enten skal indføres en generel reduceret fødevaremoms eller en målrettet afskaffelse af momsen på frugt og grønt.

Fra Dansk Gartneris side vil vi arbejde for den sidste løsning.

Samtidig viser analyser, at danskerne spiser mindre frugt og grønt end anbefalet i de officielle kostråd. En afskaffelse af momsen på frugt og grønt kan derfor være et redskab til at gøre det sunde valg mere attraktivt i supermarkedet.

En lavere pris kan både øge forbruget og styrke afsætningen af frugt og grønt generelt. Samtidig kan det bidrage til at løfte den politiske opmærksomhed om området og skabe bedre vilkår for produktionen.

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3

1609 København V

danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Debatten om moms på frugt og grønt deler dog også vandene – både politisk og i gartnerierhvervet. Derfor er det vigtigt at understrege, at momsen ikke alene kan løse udfordringerne. Skal dansk frugt- og grøntproduktion styrkes, kræver det flere tiltag og en politisk prioritering, der understøtter udviklingen.

Adgang til effektiv plantebeskyttelse I løbet af 2025 blev godkendelsen af en række plantebeskyttelsesmidler trukket tilbage fra det danske marked på grund af bekymringer om nedbrydningsproduktet TFA i grundvandet.

Hensynet til grundvandet er afgørende, men beslutningerne har haft store konsekvenser for flere produktioner i gartnerierhvervet. For en række af midlerne findes der i dag ikke brugbare alternativer. Når midler udfases med korte afviklingsfrister, skaber det usikkerhed i produktionen og gør det vanskeligt for virksomhederne at planlægge fremtidige investeringer.

Dansk Gartneri deltager derfor aktivt i det arbejde, der i øjeblikket foregår i en task force mellem myndigheder og erhverv. Efter valget fortsætter vi i tæt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og andre organisationer arbejdet for at sikre, at danske producenter fortsat har adgang til effektive plantebeskyttelsesmidler.

Samtidig peger situationen på en mere generel udfordring på plantebeskyttelsesområdet. Det danske marked er relativt lille, og godkendelsesprocesserne kan være både lange og omkostningstunge.

Det betyder, at producenter af plantebeskyttelsesmidler ikke altid prioriterer at få deres produkter godkendt i Danmark. Hvis vi vil fastholde produktionen i Danmark, er det derfor afgørende, at godkendelsesprocesserne fungerer mere effektivt, og at arbejdet med at finde og godkende nye løsninger sker hurtigt og i tæt dialog med erhvervet.

Politisk handling påkrævet

Et stærkt gartnerierhverv opstår ikke af sig selv. Det forudsætter rammevilkår, der gør det muligt at producere i Danmark –også i konkurrence med lande med langt lavere produktionsomkostninger. Når en ny regering er på plads efter valget, vil Dansk Gartneri derfor fortsætte arbejdet for bedre vilkår for erhvervet.

I sidste ende handler det om noget helt grundlæggende: Om vi også i fremtiden ønsker at have frugt, grøntsager, planter og blomster produceret i Danmark. Hvis svaret er ja, kræver det politiske beslutninger, der understøtter produktionen –ikke rammer, der langsomt presser den ud af landet. n

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen

Gartneriet Gedeholm

Bindekildevej 38

Næstformand for Dansk Gartneri

Jacob Søegaard Nielsen

Ågerupvej 14

4000 Roskilde

Jacob@soegaard.com

Telefon 2220 2941

Få mest muligt ud af ærtemarken

Plukærter er det oversete stedbarn blandt grøntsagskulturerne. Alle kan finde ud af at dyrke ærter, det er jo simpelt – eller er det? Her er nogle facts og nyttige tips.

Karina Frandsen og Dan Haunstrup Christensen, HortiAdvice, dach@hortiadvice.dk

Med omkring 800 ha ærter til frisk konsum dyrket af godt 70 avlere er plukærterne blandt de helt store, danske grøntsagskulturer. Alligevel er det som om, ærterne går under radaren hos både forskere, konsulenter og avlere – måske fordi omkostningerne til etablering og dyrkning er begrænsede, indtil man skal plukke dem. Der er dog rigeligt med faglige udfordringer.

Sædskiftet driller

Ærternes rødder kan angribes af mange svampe, hvoraf nogle kun lever på bælgfrugter, f.eks. ærterodråd og hestebønnerodråd, og andre på flere plantearter, f.eks. Fusarium solani og arter af Rhizotonia. Det besværliggør et optimalt sædskifte. Svampe, der er specifikke for bælgfrugt, kan leve i jorden i op til 15-20 år. De andre svampe kun få år, men til gengæld vedligeholdes de af kartofler, jordbær og nogle grøntsager. Tilbage i 1980’erne lavede Erik Randløv, som var konsulent hos en konservesfabrik, et 14-årigt forsøg, hvor der blev dyrket ærter i et treårigt sædskifte med byg. De to første runder gik godt, derefter var der store udbyttetab, og ikke en gang efter en pause på otte år kunne ærter vokse ordentligt på arealet igen.

Så vil man have høje udbytter og problemfri vækst i sine ærtemarker, skal man have et sædskifte med meget korn og græs og helst holde fem år eller flere uden bælgfrugter, især ært, bønne og vikke.

Frøkvalitet og bejdsning

I de senere år har der ved flere tilfælde været utilfredsstillende etablering af specielt enkelte ærtesorter. Det kan til tider skyldes udsæden. Tydeligst træder det frem, når to frøpartier af samme sort spirer meget forskelligt i samme mark. Her er det naturligt at se på frøkvaliteten. Dårlig fremspiring kan f.eks. skyldes svampeinfektioner på frøene. Bejdsning er ikke så effektiv som tidligere, fordi de mest effektive midler ikke længere er til rådighed for frøfirmaerne.

Vil man være ret sikker på, hvad man sår ud, kan det være en god ide at lave spiretest af de indkøbte frø. Så kan man nå at reagere, såfremt den ikke er tilfredsstillende. Spiretesten udføres ved at lægge 100 udblødte ærter på fugtigt papir i en bakke dækket med plast ved 20ºC.

Der er ikke i nyere tid, hvis nogensinde, lavet plantetæthedsforsøg i plukærter. I ældre vejledninger anbefales 450.000-500.000 frø

Fine og flotte plukærter som på billedet er målet, hver gang der sås. Det lykkes ikke altid, fordi der er mange faglige udfordringer i at få en veletableret ærtemark.

pr. ha, når udsæden har en almindelig god spireprocent. Hvis spireprocenten er under 85, skal man regne med lav spireenergi og uens fremspiring i marken ifølge ældre vejledninger for konservesærter. I så fald skal udsædsmængden justeres efter spireprocenten og tusindkornsvægten, som kan svinge betragteligt mellem sorter.

I andre kulturer er der godkendt flere mikrobiologiske midler, der kan bruges i forbindelse med afgrødens etablering som hjælp mod mange af de svampeslægter, ærterne har problemer med. Det gælder Serenade Soil Active, Asperello og Lalstop G46, der alle er godkendt i f.eks. jordbær. De er ikke lovlige i ærter, men vi kan håbe, at firmaerne bag midlerne overvejer at lave forsøg, der kan vise en effekt i bælgfrugter som ærter og hestebønner, så de eventuelt kan godkendes til mindre anvendelse.

Jordens beskaffenhed

Ærternes rodnet betegnes som svagt, og det er noget, man bør tage bestik af, hvis man vil lykkes med ærtedyrkning. Ærter lykkes bedst på en løs, dybmuldet jord med godt luftskifte og altså ikke en tung, våd lerjord. Derfor skal tilberedning af såbedet skabe en jord, der er løs og luftig i dybden og fortsætter med at være det. På de tungere jorder betyder det, at man skal kende sin besøgelsestid med hensyn til pløjetidspunkt, og hvornår såbedet tilberedes.

Sådybde – tidlige og sene ærter

Sådybden er en anden faktor. En del sår måske ærterne for øverligt, hvilket gør dem udsatte for fugle, lupin-/bønnefluer og udtørring i spiringsprocessen. De tidlige ærter sås øverligt i 5-6 cm dybde, da jorden ofte er våd og kold i spireperioden. Ærterne er også ofte dækkede i denne periode, så de ikke er så udsatte for fugle. Sidenhen bør de sås dybere, ofte 7-8 cm, hvor de er i større sikkerhed for fugle og bønne-/lupinfluer. En anden grund, til at man anbefaler dyb såning, er også, at frøene kan krybe 2-3 cm opad, når de svulmer op og begynder spiringen. Er de da sået øverligt, vil de være meget udsatte for udtørring i en tør og løs jord.

Kalk før ærter

En sidste ting, som – nok især hos avlere med kartofler i sædskiftet – udfordrer ærterne, er for lavt reaktionstal. I ældre forsøg udført på Spangsbjerg Forsøgsstation var der en tydelig sammenhæng mellem stigende reaktionstal og udbytte. Derfor må det generelt anbefales at kalke før ærter, så reaktionstallet er i den høje ende for jordtypen.

Skal ærterne være i et sædskifte med kartofler, der risikerer skurv ved høje reaktionstal, bør man kalke før ærterne. Og dernæst benytte årene med ærter og evt. jordbær til at lade reaktionstallet falde, før der sættes kartofler – vel vidende, at det kan være noget bøvl med planterester efter jordbær i en kartoffelmark, og at alle disse afgrøder har fælles sygdomme og nematoder.

Ukrudt giver problemer

Hos mange ærteavlere er ukrudt et problem. Det har nok flere årsager. Ærter og især plukærter er ret åbne og konkurrencesvage kulturer. Én sprøjtning er sjældent nok, og med mange såtidspunkter af ret små arealer kniber det med at sprøjte til tiden.

Ærterodråd skyldes svampen Aphanomyces euteiches, som kun lever på bælgfrugter. Her på ærter til modenhed. Foto: Ghita Cordsen Nielsen.

Desuden er midlerne sjældent 100 procent effektive. Novitron DAM Tec udbragt før fremspiring er egentligt et ret effektivt middel, men udbringes jævnligt på for tør jord. Den klassiske splitsprøjtning med Stomp CS og Basagran SG, der virker godt i markærter, udføres ofte for tidligt eller for sent i plukærter med utilstrækkelig effekt til følge. Flere kunne nok med fordel forsøge sig med Lentagran 45 1-2 uger efter den traditionelle blanding af Stomp CS og Basagran SG, hvis den ikke har virket ordentligt. Lentagran 45 virker godt på mange ukrudtsarter, men har også huller, f.eks. pileurter og raps, og kan bruges frem til ærternes 6. løvblad. En helt anden vej er at bekæmpe ukrudtet mekanisk. Strigling indtil ærterne spirer frem og herefter radrensning af ærtemarkerne, hvis man sår ærterne i en rækkeafstand, som passer med f.eks. jordbærradrenseren. Kan det svare sig at have ovenstående besvær? Eller er det enklere og billigere bare at så en hektar mere? Måske, men i den

beregning skal man også have en bedre salgsvare, højere udbytter, hurtigere plukning og mindre ukrudtsfyldte marker in mente. n

Egeskovvej 10, 8700 Horsens Tlf. +45 7578 2230 Niklas

THE GREEN WAY TO GROWTH

Nye kandidater til ærtesortimentet

Sorten ’Mucio’ virkede i årets demonstration som en ret sund plukært og med kraftig vækst. Bælgene vejede det samme som bælge fra ’Maxigolt’.

Tre demonstrationer gennem de seneste to år viser, at flere interessante ærtesorter kan erstatte eller supplere de gamle sorter. Samtidig har de en bedre modstandsdygtighed mod sygdomme.

Karina Frandsen og Dan Haunstrup Christensen, HortiAdvice, dach@hortiadvice.dk

På verdensplan er ærter en stor kultur, og frøfirmaer som f.eks. Syngenta og Seminis gør en stor forædlingsindsats for at forbedre sorterne. Uheldigvis for danske avlere af plukærter er der fokus på konservesærter, hvilket desværre har medført et meget konservativt sortsudvalg til plukærter, der i hovedtræk har bestået af ’Avola’, ’Maxigolt’ og ’Utrillo’ gennem de seneste 20-30 år. I de senere år har der været store problemer med meldug i de sene hold, og etableringen har været meget varierende. Derfor var der gode grunde til at se på og vurdere nye sorter i plukærterne, som har levet en overset tilværelse, til trods for at de er en af de arealmæssigt største grøntsagskulturer.

Meldug i plukærter

En af de væsentligste grunde til at se på nye ærtesorter er, at flere avlere ofte mister de sidste ærtehold som følge af meldug. I dyrkning af almindelige markærter

er meldug en sjælden og ikke særlig farlig sygdom, men i plukærter ødelægger meldug planternes blade, stængler og skæmmer bælgene, uanset om man behandler med fungicider eller ej.

Ærtemeldug udvikles hurtigt, når vi har varme dage med kølige nætter, hvor der dannes dug – vejr, som er typisk for højog især sensommeren. De fleste af de nye sorter har bedre resistens overfor ærtemeldug, hvilket tydeligst sås i demonstrationen i 2024, hvor der var markant mere meldug i den omgivende mark med sorten ’Utrillo’ samt enkelte af de deltagende sorter end i de fleste viste sorter. Derfor vil avlere af sene ærtehold med fordel kunne benytte nogle af de nye sorter.

Konservesært kontra plukært

En udfordring for de danske avlere er, at forædlingen af konservesærter kun i ringe grad tager højde for, at danske avlere af plukærter skal sælge ærterne med bælg.

En god sort af konservesært skal formodentlig yde et højt udbytte af bælgede ærter, have god smag og være egnet til maskinhøst samt være sund og robust.

Men bælgens form og udseende er formodentlig ret ligegyldig. Det gælder ikke for plukærterne. Her er en stor, tung og velfyldt bælg en fordel.

Kvalitet er mange ting

Et kritikpunkt for en del af de viste sorter er, at bælgene var for små. Og set sammen med klassiske bælge af ’Utrillo’ var mange af de demonstrerede sorter noget mindre. Typisk ligger størrelsen et sted mellem bælge af ’Avola’ og ’Maxigolt’.

Vil man teste en af de nye sorter, bør et af spørgsmålene til frøsælgeren være: Hvor meget vejer, eller hvor stor er bælgen?

Nogle af de sorter, som havde pænt store bælge i demonstrationerne, var ’Mucio’, ’Grundy’, ’Valverde’, ’Mastin’, ’Jof’, ’O’Conor’ og til en vis grad ’Allsun’.

Ved åbent hus-arrangementet i juni vejede vi 20 bælge af hver sort. Hvor 20 bælge af ’Utrillo’ vejede 250 gram, vejede tilsvarende antal bælge af f.eks. ’Maxigolt’, ’Mucio’ og ’Grundy’ 170 gram. Der er til gengæld næppe nogen tvivl om, at ’Utrillo’ har én stor kvalitetsfejl, nemlig den manglende evne til at fylde bælgene ud. Kunderne får ofte meget lidt for pengene, når de betaler for en pose plukærter, hvis det er ’Utrillo’, der er i posen. Som producent og plukker er det selvfølgelig en fordel, at ’Utrillo’ er så stor og tung, men er det dét, vi vil sælge?

Hvilke sorter er værd at prøve?

Hvis ens kunder har forventninger om bælge, der skal ligne ’Utrillo’, så er udvalget lille, men for dem, som har ’Maxigolt’, vil der være en del, man kan prøve som erstatning. Uanset har de fleste testede sorter bedre meldugresistens end hovedsorterne,

så hvis alternativet er ikke at kunne producere sene ærter overhovedet, vil de nye sorter levere bedre end de gamle til sidste del af sæsonen.

Kort opsummering

• Ingen sorter var lige så tidlige som ’Avola’.

• ’Allsun’ virker til at være en god allround sort, som scorede godt på de fleste parametre i 2024. Bælgen er middelstor.

• ’Mucio’ har lange, lidt tynde bælge, er kraftigt voksende og virker sund.

• ’Grundy’ er en gammel sort med en udmærket bælg på størrelse med ’Maxigolt’ og med en god smag. Der kan dog godt sættes et spørgsmålstegn ved, om den er en forbedring m.h.t. sundhed.

• ’O’Conor’ skulle være en forbedret version af ’Grundy’ med bedre meldugtolerance. n

Projektet er finansieret af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

’Allsun’ fik generelt gode bedømmelser i 2024. Sund plante med middelkraftig vækst. Bælgene er middelstore.

’O’Conor’ er en forbedret version af ’Grundy’ med pænt store bælge.

Bælge af ’Mastin’ er pænt lange. Planten er noget svagtvoksende, og sorten er ret sen.

Biologisk bekæmpelse af skadedyr i jordbær

Færre tilgængelige bekæmpelsesmidler stiller nye krav til skadedyrskontrol i jordbær for både økologer og konventionelle producenter. Biologisk bekæmpelse kan byde på nye muligheder.

Øget viden om skade- og nyttedyr

Naturligt forekommende nyttedyr

Adgangen til kemiske bekæmpelsesmidler i bærproduktionen bliver stadig mere begrænset, og det stiller nye krav til strategier for kontrol af skadedyr. Derfor er der behov for at samle den eksisterende viden og samtidig opsøge ny viden fra forskning og praksis for at udvikle effektive løsninger. For nogle skadedyr findes der allerede brugbare strategier, men for flere arter mangler der fortsat stabile og tilstrækkeligt effektive løsninger.

Et godt kendskab til biologien hos både skadedyr og nyttedyr er afgørende for at kunne udvikle en effektiv og bæredygtig strategi for skadedyrsbekæmpelse i jordbær. Viden om arternes livscyklus, formeringshastighed, temperaturkrav, og hvor i afgrøden de opholder sig, gør det muligt at identificere de mest sårbare stadier og vælge det rette tidspunkt for indsats. Samtidig giver forståelse for nyttedyrs etablering, fødebehov og udvikling mulighed for at understøtte deres populationer og opnå en stabil biologisk regulering. Her har vi fortsat meget at lære for flere af vores skadedyr og nyttedyr.

Der findes flere naturligt forekommende nyttedyr, som kan hjælpe til i bekæmpelsen af skadedyr i jordbær. Det er bl.a. andet larver af svirrefluer og guldøjer samt nymfer og voksne individer af næbtæger af arten Orius majusculus. Af mindre kendte nyttedyr kan nævnes rovtrips af arten Aeolothrips intermedius og Danmarks mindste art af mariehønen, Stethorus pusillus

Nyttedyr mod trips og mider

Som udgangspunkt skal man holde sig til hjemmehørende arter, når der kigges efter nyttedyr til udsætning. I den danske jordbærproduktion på friland og specielt i tunnel er de mest udbredte nyttedyr til udsætning fortsat rovmider mod trips, dværgmider og spindemider.

F.eks. bruges Neoseiulus cucumeris i stor stil forebyggende mod trips og dværgmider, og i tunnel bruges rovmider som Neoseiulus californicus og Phytoseiulus persimilis mod spindemider. Derudover er udsætning af rovtægen Orius majusculus af enten nymfer og/eller voksne særlig relevant ved større tripsproblemer.

Nyttedyr mod bladlus

Indtil nu har vi kun få erfaringer med bekæmpelse af bladlus via brug af nyttedyr, men med reducerede muligheder for kemisk bekæmpelse kan det blive nødvendigt at se nærmere på brug af nyttedyr i strategien mod bladlus i den nærmeste fremtid.

Plantning af biblommer, Lobularia maritima, er med i projektet Prosper, hvor der forskes i brug af blomsterresurser i jordbærproduktion i tunnel. Målet er at fremme etablering og opnå en population af nyttedyr som guldøje, svirreflue og næbtæger.

Nauja Lisa Jensen, HortiAdvice, nlj@hortiadvice.dk

Et par af mulighederne for en sådan strategi kunne være at kigge nærmere på udsætning af f.eks. guldøjer og svirrefluer som supplerende bladlusindsats. Larver af guldøje, Chrysoperla carnea, der er meget glubske, kan sættes ind ved begyndende angreb eller ved lokale bladlus-hotspots. Svirrefluens larver æder bladlus i kolonier, mens de voksne lever af pollen og nektar, hvilket gør det relevant at se nærmere på brug af blomsterresurser (bankerplanter) for at fastholde dem i systemet gennem hele vækstperioden.

Blomsterresurser

Gennem de seneste par år har de første jordbærproducenter i Danmark opbygget de første erfaringer med plantning af blomster i jordbærtunneler. Ideen bag er at anvende blomsterresurser som et biologisk værktøj til at styrke nyttedyr og dermed reducere skadedyrspresset.

Blomstrende planter kan levere pollen og nektar, som er vigtige fødekilder for nyttedyr som rovtæger, svirrefluer og snyltehvepse, især i perioder hvor der er begrænset føde til stede i kulturen. Formålet er at opbygge og fastholde stabile populationer af nyttedyr, så de hurtigere kan regulere skadedyr som bladlus, trips og spindemider. Aktuelt arbejdes der med at identificere egnede blomsterarter og blandinger, der kan fungere i eller omkring jordbærmarker og i tunnelsystemer uden at tiltrække nye skadedyr. Et af de steder, der på nuværende tidspunkt forskes i brug af

Larver af bladhvepsen Cladius pectinicornis kan i løbet af kort tid forårsage kraftig afløvning af jordbærplanter og dermed svække afgrøden betydeligt.

blomsterresurser i jordbærproduktionen, er i projektet Prosper, hvor der arbejdes med etablering af biblomme, Lobularia maritima

Kendskab til værtsplanter

Når der arbejdes med blomsterresurser for at fremme nyttedyr, er det samtidig vigtigt at have fokus på, hvilke planter der kan fungere som værtsplanter for skadedyr. Et af de skadedyr, som fortsat giver store udfordringer i jordbærproduktionen, er treplettet nældetæge, Liocoris tripustulatus. Arten forekommer ofte i tunnelerne efter indflyvning fra omkringliggende arealer, såsom hegn, markkanter eller vildtvoksende områder.

Tægen er især knyttet til bestemte værtsplanter, hvor brændenælde og gråbynke er blandt de mest almindelige. Hvis der findes større bestande af disse planter i nærheden af tunnelarealer, kan det øge risikoen for, at skadedyret etablerer sig i jordbærkulturen. Samtidig kan også visse kulturplanter fungere som værtsplanter og dermed bidrage til opformering af enkelte skadedyrsarter.

Skub-træk strategi

Et andet forsøg til håndtering af tæger i jordbær er anvendelsen af skub-og-træk strategier (push–pull), hvor skadedyrenes adfærd udnyttes til at styre deres bevægelse i og omkring afgrøden.

Et eksempel er brugen af produktet Lybonty fra Russell IPM, der fungerer som et ’push’middel ved at virke frastødende på tæger og dermed reducere deres ophold i jordbærplanterne. Når dette kombineres med ’pull’-elementer såsom fælder, kan strategien bidrage til at lede tægerne væk fra produktionen. Der er endnu kun få erfaringer med denne metode i jordbærproduktionen i Danmark.

Fælder og limplader

Et andet skadedyr, som i stigende grad ses i jordbærproduktionen i takt med en

reduceret anvendelse af bredspektrede pesticider, er bladhvepsen Cladius pectinicornis. Larverne kan i løbet af kort tid forårsage kraftig afløvning af planterne og dermed svække afgrøden betydeligt. Der findes desværre endnu ikke effektive metoder til biologisk bekæmpelse af denne art. Opsætning af gule eller grønne limplader kan bidrage til at fange de voksne individer og dermed give et indtryk af forekomsten, men denne metode er normalt ikke tilstrækkelig til at sikre effektiv kontrol ved større angreb. n

Prosper

I projektet Prosper arbejdes der på brug af alternative økologiske metoder til bekæmpelse af skadevoldere i jordbærproduktionen, men selvom projektet som udgangspunktet er henvendt til økologer, er det også højaktuelt i konventionel produktion. Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Treplettet nældetæge, Liocoris tripustulatus, er en lille, almindelig dansk blomstertæge, der er tæt knyttet til bl.a. brændenælder og gråbynke. Den giver udfordringer for jordbærproduktion i tunnel.

Fra holdning til handling i Randers

Den grønne omstilling i storkøkkener kræver mod, faglighed og tålmodighed. Men processen virker. Det er erfaringen hos cheføkonoma Mona Carøe, Randers Regionshospital. Når maden smager godt, holder diskussionen om kød vs. grønt ganske enkelt op.

Annemarie Bisgaard

Helle Brandstrup Larsen og

Annemarie Bisgaard

På Regionshospitalet Randers har cheføkonoma Mona Carøe arbejdet målrettet med økologi og grøntsager i mere end 15 år. Hospitalskøkkenet har i dag Det Økologiske Spisemærke i guld.

- Erfaringen har lært os, at den grønne omstilling i storkøkkener ikke handler om hurtige løsninger, men om en langsigtet indsats, hvor kompetenceudvikling, dialog og faglig stolthed er afgørende, fortalte Mona Carøe i et indlæg på Økologikongressen i november sidste år.

Køkkenet på Regionshospitalet Randers har de seneste 15 år arbejdet målrettet på at gøre maden sundere og mere klimavenlig med økologiske, danske grøntsager i sæson.

Det professionelle køkkens ansvar

- Som professionelt køkken har man et ansvar for at bidrage til den grønne omstilling og nedbringe klimaaftrykket, understregede Mona Carøe.

- Spørgsmålet er ikke, om vi skal – men hvordan vi gør det, så det giver mening for både hospitalets medarbejdere og patienter. Hos os startede det med medarbejderne i køkkenet. Kompetenceudvikling er det allervigtigste redskab, hvis vi skal lykkes med flere danske, økologiske grøntsager og mindre kød, sagde Mona Carøe og pegede samtidig på, at det er afgørende at kende sin målgruppe.

- På et hospital har småtspisende og syge patienter andre ernæringsmæssige krav end raske medarbejdere i en kantine. Det skal afspejle sig i maden.

Kantinen er drivkraft for forandring Den grønne rejse på Regionshospitalet i Randers startede i kantinen.

- For 15 år siden begyndte vi med at fjerne halvdelen af kødet fra de varme retter for at se, hvad der skete. Det gik godt. Derefter har vi gradvist ændret vaner og præferencer hos både medarbejdere i køkkenet, og hos dem vi bespiser i kantinen, hvor vi i dag faktisk kun bruger kødet som et krydderi.

- Når medarbejderne går i kantinen, er den første buffet, de møder, udelukkende retter baseret på økologiske grøntsager i sæson, fortalte Mona Carøe, der sammen med sit team dagligt bespiser cirka 500 medarbejdere i kantinen og derudover producerer mødeforplejning.

- Samlet bruger vi omkring 1.500 kg grøntsager i køkkenet hver eneste dag året rundt. Størstedelen går til medarbejderkantinen. Patienterne prioriteres anderledes, fordi mange af dem er småtspisende og har brug for protein, som de får på flere måder, både som kød og som bælgfrugter, der er integreret i supper, saucer, brød

og kartoffelmos, fortalte Mona Carøe og nævnte, at 17-18 procent af patienterne i dag vælger den vegetariske ret frem for en ret med kød.

Smag er nøglen til accept Hvis flere skal spise grønt, er smagen afgørende.

- Vi kender alle de kritiske bemærkninger om bælgfrugter og grøntsager, og at mange hellere vil have kød. Men i bund og grund handler det om smag, lød det fra Mona Carøe.

Derfor arbejder køkkenet systematisk med smagstests og evalueringer, ligesom der løbende gennemføres forbrugerundersøgelser både blandt patienter og kantinegæster.

- Over tid har vi oplevet, at modstanden mod det grønne er forsvundet. Nu har vi også dage, hvor menuen er 100 procent vegetarisk, uden at nogen efterspørger kød. Når maden smager godt, stopper diskussionen, konkluderede cheføkonomaen.

Mindre kød – flere gode grøntsager Et ofte brugt argument imod økologi og danske grøntsager i storkøkkener er økonomien. Den holder ikke, mener Mona Carøe.

Cheføkonoma Mona Carøe, Regionshospitalet Randers, er en ildsjæl, der i omstillingen til et mere grønt køkken har brugt mange ressourcer på kompetenceudvikling af medarbejdere, bl.a. ved at invitere kokke udefra. ”Når man arbejder med grøntsager og bælgfrugter, er smagen fuldstændig afgørende”, siger hun.

- Fra 2019 til 2024 har vi reduceret vores kødforbrug med 11 tons. Det har givet os økonomisk råderum til at købe bedre råvarer som f.eks. økologisk kød fra græsfodret kvæg, have fokus på dyrevelfærd og købe flere økologiske grøntsager af høj kvalitet, pointerede hun.

Hun er mere bekymret for, om der fremover vil være nok økologiske, danske grøntsager. - Derfor er det vigtigt, at storkøkkener bakker op om de danske producenter og bruger sæsonens råvarer, også selvom prisen kan være lidt højere end på importerede varer. Det kræver dialog i hele værdikæden, understregede Mona Carøe.

- Vi skal have en fælles forståelse mellem køkkener, grossister og producenter for, at bestemte varer i perioder ikke kan skaffes på grund af vejr, høstudbytte eller andre forhold. Det betyder også, at vi som køkkener må være mere fleksible i forhold til

ensartethed og stabile leverancer, sagde Mona Carøe og pointerede, at busture med køkkenmedarbejdere ud til producenterne har givet en langt større forståelse for vilkårene i marken og for variation i råvarernes størrelser og kvalitet. n

Danskernes kostvaner har ændret sig

Ny national kostundersøgelse tegner et samlet billede af danskernes kost: Frugt, grønt og bælgfrugter fylder for lidt. Kød, søde sager og snacks fylder for meget.

Annemarie Bisgaard

Der er sket en del forandringer i danskernes madvaner siden DTU Fødevareinstituttet senest kortlagde befolkningens kostvaner i 2011-2013. Den nyeste kostundersøgelse fra perioden 2021-2024, der blev udgivet i februar 2026, giver et nyt, detaljeret indblik i danskernes madvaner. Undersøgelsen viser, hvor tæt danskernes kost ligger på De officielle Kostråd, der blev opdateret i 2021 og 2025.

For lidt frugt og grønt

- Der er næsten ingen, som bare spiser nogenlunde efter de nye kostråd. Det betyder, at der er risiko for, at mange spiser skævt i forhold til behovet for de

proteiner, vitaminer, mineraler m.m., som en sund kost bør give os, siger Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet og hovedforfatter til undersøgelsen. Blandt de store skift siden sidste undersøgelse er bl.a. et signifikant fald i indtaget af frugt, idet voksne nu spiser 57 procent mindre frugt end for 10 år siden, og børn spiser 30-43 procent mindre, afhængig af aldersgruppe.

For grøntsagernes vedkommende er der en tendens til fald i alle aldersgrupper, men ændringerne i indtaget er ikke signifikante: Børn spiser 7-13 procent færre grøntsager og voksne 3 procent færre grøntsager end for 10 år siden. Der er størst fald i indtaget af grøntsager blandt 4-10-årige. Hvad angår frugt og grønt viser undersøgelsen samlet set, at kun godt syv procent af befolkningen efterlever den anbefalede mængde frugt og grønt.

Forbruget af slik og sukker er steget særligt blandt børn og unge, mens frugt, grønt og kartofler fylder mindre i kosten end for 10 år siden. Hele rapporten på 159 sider med titlen ’Danskernes kostvaner 2021­2024’ kan læses på food.dtu.dk/nyheder.

Mere slik, kød og ost

Kostrådene ser ud til at have tabt kampen mod slik og sukker. Der er nemlig en signifikant stigning i indtaget af sukker og slik, som er steget med 53 procent blandt de 11-17-årige, med 36 procent blandt de 4-10-årige og med 22 procent blandt voksne. Også indtaget af ost og kød er steget, mest markant for ost blandt børn. Kød til voksne er steget 16 procent, mens kød blandt børn er steget 7-24 procent, mest blandt de 4-10-årige. Indtaget af mælk, mælkeprodukter og kartofler er faldet signifikant i alle aldersgrupper. Blandt voksne ses til gengæld en udvikling i retning af mere fuldkorn og et planterigt indtag, herunder flere bælgfrugter og nødder, dog fra et meget lavt udgangspunkt, så der er fortsat et stort potentiale for forbedring. n

Colourbox

SMAK Certifiering

dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

SMAK Certifiering

Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser. Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige. –

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV. Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

Chr. Hyllebergs

Regnemark dyrker tomater i træfibre

Gartneriet

Regnemark plantede fra uge 1 tomater i gartneriets 4 ha væksthuse. Én hektar blev taget ud til et storskala forsøg, hvor tomatplanterne er plantet i Groworld dyrkningsmåtter, der indeholder 100 procent træfibre, der er behandlet efter Gert Larsens egen, patenterede metode.

Gartneriet Regnemark ved Borup er kendt for at gå sine egne veje, når det gælder vækstmedier. Sidst i december blev én hektar af væksthusarealet tilplantet med tomater i måtter med specialudviklede træfibre.

Gartneriejer Gert Larsen, der blandt andet er medejer af Gartneriet Regnemark i Borup, der producerer tomater i 4 ha væksthuse, har en lang række opfindelser i sit bagkatalog og er ikke bange for at tænke nyt og tage chancer. Det gav således genklang, da han længe før andre begyndte at tænke i genanvendelige vækstmedier til sin tomatproduktion frem for de fremherskende traditionelle stenuldsprodukter. Det blev begyndelsen på lidt af et eventyr, da Gert Larsen udviklede sit eget vækstmedie baseret på pimpsten af vulkansk oprindelse og ler. Et eventyr, fordi mediet viste sig at være endnu bedre, end opfinderen selv havde forestillet sig. Gartneriet har nu dyrket tomater på det samme medie

i spande i 16 år, og det fungerer fortsat upåklageligt.

Hvert andet år fræses mediet i spandene igennem med en håndholdt fræser, som Gert Larsen også har opfundet, og det er sådan set det. Mediet er aldrig blevet behandlet på anden vis.

Patenteret vækstmedie

I Gartneriet Regnemark fortsætter tomatproduktionen i det vulkanske materiale selvsagt, men det stopper ikke Gert Larsen i at udvikle nye løsninger i en tid, hvor CO2reduktion og sphagnumfri dyrkning er blevet vigtige fokuspunkter.

- Jeg har arbejdet med træfibre siden 2017. Altså længe før sphagnumfri produktion

for alvor kom på dagsordenen, fortæller Gert Larsen, der fik ideen, da han på Roskilde Dyrskue stiftede bekendtskab med isoleringsmåtter fremstillet af træfibre. Der måtte være dyrkningsmæssige muligheder i det koncept.

Da først processen var sat i gang, var den ikke til at stoppe. Gert Larsen kom vidt omkring til bl.a. isoleringsvirksomheder og konkurrerende tiltag, men summa summarum er, at Gert Larsen nu kan præsentere sit eget træfiberbaserede produkt med navnet Groworld, som han har opnået patent på.

- Ideen var at skabe dyrkningsmåtter til bl.a. tomatproduktion i væksthus helt uden sphagnum. Materialet i måtterne er

Lotte Bjarke

100 procent træfibre, der er behandlet på en særlig måde, forklarer Gert Larsen, der har eksperimenteret med behandlingsmetoder siden 2017 for at optimere dyrkningsresultatet, der i hidtidige dyrkningsforsøg kommer helt på højde med andre medier. Gert Larsen fremhæver høj luftkapacitet, stabilitet og ensartethed samt god vandfordeling og dræning som vækstmediets stærke sider. Oven i hatten er det så 100 procent bionedbrydeligt.

Cirkulær produktion

Det er selvsagt ikke alle detaljer i det patenterede produkt, Gert Larsen kan løfte sløret for. Men en detalje, der er vigtig, er at sikre, at fibrene i måtten vender på højkant, så det rent faktisk er muligt at stikke f.eks. pinde til drypvanding ned i måtterne uden problemer.

Materialet, der er træfiber, har han skaffet fra fabrikker i Tyskland og Norge, og derefter har han selv arbejdet med såvel forarbejdning til det endelige produkt som udvikling af teknologi, der kan forestå behandlingen. Måtterne fremstilles på samme

Dyrkningsmåtterne med Groworld placeres i render med et gitter i bunden, så måtterne ikke hviler direkte på rendens bund. Måtterne er forsynet med 11 x 11 cm huller, der passer til de klodser, tomatplanterne typisk bliver leveret i.

Gartneriet Regnemark har dyrket tomater i de samme spande med det samme vækstmedie i 16 år. Mediet, der er Gert Larsens opfindelse, består af pimpsten af vulkansk oprindelse og ler.

måde som isoleringsmåtter bortset fra, at der bliver tilsat en binder fremstillet af certificerede bionedbrydelige komponenter. - Groworld dyrkningsmåtterne giver potentiale for enorme CO2-besparelser på verdensplan. Dels fordi de er sphagnumfri, dels fordi materialet er nemt at bortskaffe til kompostering, men samtidig er så stabilt, at jeg nu arbejder med at kunne bruge det to gange, siger Gert Larsen, der arbejder videre med produktet med det mål, at hele molevitten fra plante til dyrkningsmåtter efter sæsonen kan snittes til kompost i en enkelt proces og dermed sparer gartneriet yderligere for arbejde og miljøet for CO2 n

Potteplante uden potte

My Wood Pot er en usædvanlig dyrkningspotte til frø- og stiklingeformerede potteplanter. Gert Larsen har udviklet konceptet i sit laboratorium, hvor han er lykkedes med at mixe træfibre og binde dem sammen til en stabil potte. I modsætning til fibrene i dyrkningsmåtterne, der står lodret, er fibrene i My wood pot krydset, hvilket skaber den unikke struktur. Potten har gode egenskaber, både når det gælder om at opsuge og om at tilbageholde vand.

Træmuld baseret på 100 procent træmasse, der kan fungere i pottemaskiner og i potter, er en anden opfindelse fra Gert Larsens katalog, ligesom han er langt i udviklingen af et træfiberprodukt tiltænkt dyrkning af f.eks. krydderurter og salat i vandkultur.

Gert Larsen har mere end 50 års erfaring som gartner at trække på, når han udvikler nye produkter til optimering af væksthusproduktion og minimering af miljøaftryk.

LED-lys påvirker frugtkvalitet i tomat

Tomatdyrkning med LED­interlighting. To lyslinjer placeret mellem planterne fører lys ind i bladværket, så de midterste og nederste blade forbliver aktive og fortsætter med at eksportere sukker til frugterne.

Fra energibesparelser til bedre sukkertransport og frugtkvalitet i tomat. Forskning viser, at LED-lys ikke alene kan spare energi i væksthusproduktion, men også kan forbedre planternes ydeevne.

Ivan A. Paponov, Department of Food Science, Aarhus University, og Martina Paponov, Food & Bio Cluster Denmark, ivpa@food.au.dk

Ivan Paponov

LED-lys er ikke kun et energieffektivt alternativ til HPS-lamper, men også et præcisionsværktøj til at forbedre planternes ydeevne. Ved at justere lysspektrene og placeringen af lamperne kan gartnere øge transporten af sukker fra blade til frugter og samtidig forbedre frugtkvaliteten med højere sødme, mere C-vitamin og flere antioxidanter.

Energiforbrug i danske væksthuse I moderne danske væksthuse står opvarmning og belysning for næsten hele energiforbruget – cirka halvdelen til varme og halvdelen til lys, afhængigt af sæson og væksthusets opbygning. Udskiftning af traditionelle HPS-lamper (SON-T) med LED kan reducere elforbruget til belysning med omkring 50 procent.

HPS-lamper afgiver dog også varmestråling, som er med til at opvarme både luften og planterne. Da LED-lamper afgiver langt mindre varme, skal der tilføres mere aktiv opvarmning for at holde samme temperatur. Derfor bliver den samlede energibesparelse for varmekrævende afgrøder

som tomat og agurk normalt omkring 15 procent om året – ikke 25 procent.

Denne artikel bygger på vores nylige review i CABI Reviews (Paponov & Paponov, 2025), som omhandler fotosyntese og assimilattildeling og er suppleret med yderligere litteratur om frugtkvalitet.

Meget mere end energibesparelser LED-lamper er spektralt fleksible og køligtkørende og kan placeres inde i bladværket - såkaldt interlighting - så lyset rammer præcist de blade og frugter, hvor det gør størst gavn. I tomatproduktion holder interlighting de midterste og nederste blade aktive og understøtter en mere ensartet og stabil frugtudvikling.

Lys giver energi til fotosyntesen, men bestemmer også, hvordan denne energi – i form af assimilater – fordeles i planten. Med LED kan gartneren påvirke, hvor assimilaterne ledes hen, for eksempel mod frugterne i stedet for primært mod bladene. For frugtbærende afgrøder som tomat, agurk, peber og jordbær er det derfor helt afgørende ikke blot at producere sukker i

bladene, men også at sikre, at disse sukkerstoffer transporteres ind i frugterne, hvor de bestemmer udbytte og kvalitet.

Lysets farve påvirker kvalitet Forskellige lysspektre regulerer disse processer på hver deres måde, som det fremgår af figuren:

• Rødt lys → driver fotosyntesen (sukkerproduktion i bladene) og øger β-caroten i frugterne, hvilket forbedrer farve og næringsværdi.

• Blåt lys → får spalteåbningerne til at åbne sig. Det fremmer transporten af sukker ud af bladene og øger samtidig indholdet af lycopen, C-vitamin og andre antioxidanter.

• Orange lys → stimulerer sukkertransport (phloem-loading) i bladene og styrker assimilatstrømmen mod frugterne.

• Fjernrødt lys → virker direkte på frugterne og øger sukkerindhold og sødme ved at forstærke frugtens sukkeroptag og omsætning.

• UV-lys → fremmer dannelsen af flavonoider, som bidrager til både frugtfarve og sundhedsfremmende egenskaber.

For disse lysfarver gælder, at effekten på frugtkvalitet er stærkest, når frugterne selv modtager noget af lyset. Tilsammen betyder dette, at supplerende LED-lys ikke kun øger biomassen, men også forbedrer fordelingen af assimilater og frugtkvaliteten – og giver sødere, mere næringsrige og visuelt attraktive frugter.

Placering af lamper betyder noget

Toplys gavner primært den øverste del af planten. De midterste og nederste blade bliver ofte skygget og reducerer eller stopper deres sukkereksport. Interlighting løser dette ved at føre lys ind i bladværket, holde skyggefulde blade aktive og samtidig udsætte frugterne for fjernrødt lys, som øger deres “sink-aktivitet” og sødme.

Andre lysstrategier afprøves i forskningen, men interlighting er i dag den mest relevante og veldokumenterede løsning til kommerciel produktion.

LED-lys er et præcisionsværktøj

Planter reagerer forskelligt på lys, og plantens opbygning har stor betydning for, hvor effektiv interlighting er. Lysåben vækst lader mere lys trænge ned i bestanden og mindsker behovet for interlighting, mens kompakt og skyggende vækst dækker de nederste blade, hvor interlighting er særlig værdifuldt. Der er også klare sortsforskelle. Nogle tomat- og jordbærsorter reagerer stærkt på fjernrødt eller blåt lys, andre mindre. For gartneren betyder det, at sortsvalg og lysstrategi skal passe sammen. For planteforædlere åbner det mulighed for at udvikle sorter, der er målrettet moderne LED-systemer og kontrollerede dyrkningsforhold.

LED-lys er meget mere end en energibesparende erstatning for HPS-lamper. Det er et præcisionsværktøj, der øger lysudnyttelsen, forbedrer transporten af assimilater

til frugterne og hæver frugtkvaliteten ved at øge sukkerindhold, vitaminer og antioxidanter. Med den rette kombination af spektrum, lampeplacering og sortsvalg kan hver kilowatttime lys bidrage til et større og mere værdifuldt udbytte. n

Praktiske råd til gartnere

• Brug fjernrøde moduler om vinteren for at øge frugtsødme og udbytte.

• Anvend interlighting i høje afgrøder som tomat og agurk for at holde de nederste blade produktive.

• Test sorter, før der investeres stort – reaktionen på fjernrødt og blåt lys varierer.

• Kombinér rødt og blåt lys for effektiv fotosyntese og god frugtfarve, og supplér med UV-lys for at øge indholdet af antioxidanter.

Effekten af forskellige LEDspektre på sukkerproduktion, transport og frugtkvalitet i tomat: Rødt lys øger fotosyntesen i bladene og fremmer dannelsen af ẞ­caroten i frugterne. Blåt lys åbner spalteåbninger og stimulerer sukkertransport ud af bladene, samtidig med at det øger indholdet af lycopen og C­vitamin. Orange lys understøtter sukkertransport fra nederste og skyggefulde blade mod frugterne. Fjernrødt lys virker direkte på frugterne og øger sukkeroptag, sødme og den samlede frugtkvalitet. UV­lys øger flavonoiddannelsen, som bidrager til farve og sundhedsværdi.

Regenerativ sphagnumproduktion

Nyt forskningsprojekt vil genoprette danske højmoser og fange CO₂ og samtidig skabe regenerativ produktion af sphagnum til vækstsubstrater til planteproduktion.

Camilla Brodam Galacho, Aarhus Universitet, poule.laerke@agro.au.dk

Colourbox

I tusindvis af år har sphagnum-mos været naturens egen klimamaskine. Men da tørvemoserne blev drænet og høstet for tørv, mistede vi ikke bare noget af vores vilde natur, vi åbnede også for massive udledninger af drivhusgasser. Nu vil forskere og erhvervsliv sammen vende udviklingen. Med projektet Responge, der er finansieret af GUDP, skal sphagnumdyrkning gøre moserne levende igen, og samtidig gavne klimaet.

Fra sort jord til grøn fremtid

Mellem gamle tørvegrave i Store Vildmose står et nyt eksperiment klar til at tage form. Her skal forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Pindstrup Mosebrug udvikle metoder til at dyrke sphagnum på en måde, der både binder CO₂ og gør den anvendelig som bæredygtigt vækstsubstrat i gartnerier.

- Vi ved, at det ikke er nok bare at stoppe dræningen. Vandstanden skal helt op til overfladen, og det kræver en levende sphagnumvegetation. Sphagnum har en særlig evne til at trække vand opad i jorden, og den evne er afgørende for at

genskabe moselignende forhold, forklarer seniorforsker og projektleder Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Mos som klimavirkemiddel

Responge er det første danske projekt, der demonstrerer såkaldt regenerativ sphagnumproduktion. Det er dyrkning, hvor mosset høstes nænsomt, mens den

Fakta om sphagnum-mos

underliggende vegetation får lov at vokse videre. Det er inspireret af erfaringer fra bl.a. Canada og Tyskland.

- Vi høster de øverste 5-10 cm mos og lader resten stå. På den måde vokser arealet sig hurtigt grønt igen, siger Poul Erik Lærke og pointerer, at det kan give en dobbelt gevinst: CO₂-udledningen reduceres, og der produceres et produkt, som gartnerierne efterspørger.

Det, der høstes i Responge-projektet, er sphagnum-mos. Det er en særlig type mos, som vokser i højmoser. Sphagnum er ikke bare almindelig skovbunds-mos, men en plante med helt unikke egenskaber:

• Sphagnum binder kulstof og hjælper dermed med at reducere udledningen af drivhusgasser.

• Sphagnum fungerer som en naturlig svamp og kan holde på store mængder vand – op til 20 gange sin egen vægt.

• Sphagnum bruges i gartnerier som et optimalt vækstsubstrat.

I projektet høstes kun de øverste 5-10 cm af mosset og kun dér, hvor der er et sundt lag levende sphagnum nedenunder. På den måde kan mosen vokse op igen, og man taler derfor om regenerativ produktion.

Når vandet igen står højt i mosen, er der forudsætning for, at sphagnum­mos kan vokse og skabe nye muligheder for både klima, natur og planteproduktion.

Et nyt marked vokser frem

I dag importeres frisk sphagnum til blandt andet orkidéproduktion fra fjerne lande som Chile og New Zealand. Men med danskproduceret mos kan det gøres både mere klimavenligt og lokalt. Samtidig kan sphagnum også bruges som “donor-mos” til at hjælpe andre drænede moser med at blive genoprettet.

- Markedet er der, og behovet er kæmpestort, især hvis vi skal nå målene for den grønne omstilling og udtage store lavbundsarealer, siger Poul Erik Lærke.

Måler på metan, CO₂ og lattergas

En vigtig del af projektet bliver at dokumentere, hvor meget klimagas sphagnumdyrkningen egentlig sparer. Det sker med avancerede måleinstrumenter, der registrerer udslip af CO₂, metan og lattergas ned til mindste detalje.

- Det er vigtigt, at vi kan dokumentere effekten, så sphagnumdyrkning fremover kan tælle med som et reelt klimavirkemiddel. Derfor måler vi både i vores nye demofelter, i genoprettede moser og i en urørt højmose, så vi får sammenligningsgrundlag, forklarer Poul Erik Lærke.

Naturen som medspiller

Foruden klimaeffekten har projektet også potentiale for natur og biodiversitet. Når sphagnum igen dækker jorden, skaber det levesteder for insekter, fugle og sjældne planter. I sidste ende er målet, at nogle af arealerne helt kan overgå til natur.

Fakta om projektet

• Navn: Responge – REgenerativ SPhagnum som vOksemedium og til NaturGEnopretning

• Projektledelse: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

• Partnere: Pindstrup Mosebrug A/S m.fl.

• Finansiering: GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram)

• Varighed: 2025–2029

Fastholdelse

• Formål: Udvikle og dokumentere metoder til regenerativ sphagnumdyrkning som klimatiltag og naturgenopretning

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere

- Vi tror på, at man kan kombinere produktion og naturgenopretning, hvis man gør det rigtigt. Sphagnummos baner vejen tilbage til det landskab, vi engang havde, men med en ny rolle i fremtidens landbrug, siger Poul Erik Lærke. n

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere

Kirsten Wiedemanns Mindelegat

På Kirsten Wiedemanns fødselsdag den 12. juni uddeles midler fra Mindelegatet.

Mindelegatets formål er fortrinsvis at yde unge gartnere og gartnerelever støtte til studierejser, fælles som enkeltvis.

Kirsten Wiedemanns Mindelegat har gennem årene støttet grupperejser fra gartnerskolerne, der har søgt støtte til studierejser på typisk 5-10 dage til europæiske og oversøiske lande, for eksempel England, Tyskland, Portugal, Holland, Island, Guatemala og Kina. Mindelegatet har ligeledes støttet enkeltpersoner, der har søgt støtte til praktikophold (i gartnerier/ på planteskoler) og studierejser (på universiteter/ skoler) på typisk 3-12 måneder i for eksempel Holland, England, Spanien, Australien og New Zealand.

Der er blevet lavet et opdateret ansøgningsskema, som skal anvendes. Det kan hentes på Dansk Gartneris hjemmeside www.danskgartneri.dk eller rekvireres ved henvendelse til Dansk Gartneri, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V, telefon 33 39 45 45, e-mail danskgartneri@danskgartneri.dk.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2026.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

– med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst

Område Middel (reg. nr.) Bemærkninger

Frugt og bær

Bladselleri, løg og porrer

Grøntsager og planteskolekulturer på friland

Conserve (64-51)

Conserve (64-51)

Stomp CS (19-205)

Dispensation til anvendelse mod pletvingefrugtfluer i hindbær, brombær, blåbær, kirsebær, blommer og i jordbær på friland eller i tunneller. Dispensationen gælder i perioden 1. juni til 28. september.

Dispensation til anvendelse mod larver af selleriminerfluer i bladselleri og mod trips og larver af løgminerfluer i porrer, forårsløg, bundtløg og løg. Dispensationen gælder i perioderne 1. april til 31. maj og 15. juli til 13. september.

Stomp CS har fået en fornyet godkendelse. Med den nye godkendelse er Stomp CS godkendt til gulerødder, persillerod, dild, purløg, porrer, løg, friske ærter med og uden bælg, tørrede ærter, grønne bønner med bælg, kål, blomsterløg, planteskolekulturer på friland og er godkendt til mindre anvendelse i jordbær på friland. Der er nye afstandskrav til vandmiljø, og afgiften er steget pga. skærpet sundhedsklassificering og dermed større sundhedsbelastning.

Frilandsgrøntsager Susteed (18-680) Det mikrobiologiske bejdsemiddel Susteed er blevet godkendt til bejdsning af rapsfrø og grøntsagsfrø mod svampesygdomme. Bejdsningen skal ske i ”dertil egnede” anlæg.

Kernefrugt, jordbær, planteskoler og væksthusgartneri

Milbeknock EC Afmeldt pr. 26. februar 2026. Forbud for anvendelse og opbevaring fra 16. august 2027

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

HAR DU BEHOV FOR KØL

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

•Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S

Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg

Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

MØD MÅNEDENS GARTNER

Natascha Ann Christiansen, Floradania Marketing, nach@floradania.dk

Mads B. Olsen, Gartneriet Lundegaard

Nichegartneriet Lundegaard har siden 2015 været ejet af Mads B. Olsen, som stolt har videreført gartneriet i de tidligere ejeres ånd. Mange af de klassiske kulturer dyrkes stadig, men nye sorter introduceres løbende for at følge udviklingen. Et fast nicheprodukt er Sagina, som er denne måneds plante. Det er en tæt, friskgrøn plante med et finurligt udtryk og stor alsidighed, som blandt andet kombineres med gartneriets karakteristiske smileyskjulere og stikpynt tilpasset årets forskellige begivenheder. Mads’ arbejdsglæde har givet ham tilnavnet ”den glade gartner”, og optimismen præger både gartneriets identitet og tilgangen til grønne tiltag. Varmeressourcerne udnyttes strategisk med planternes placering og isoleringsgardiner, mens forskellige LED-lamper afprøves for at finde de mest fordelagtige løsninger til gartneriets rammer og produktion. Grøn ansvarlighed ses ikke blot som en nødvendighed, men som en læringsproces og motivationsfaktor i hverdagen.

Floradania Marketing præsenterer 12 gange om året Månedens Gartner med en god historie, der fortjener at blive fortalt. Projektet når hele vejen rundt om potteplantebranchen og profilerer dermed erhvervet bredt, både når det gælder produkter og produktion. Find historierne på www.floradania.dk og på LinkedIn, Facebook og Instagram på @floradania_dk Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Delta Pro dyrkes for sine gode egenskaber, ensartethed i væksten og i blomstring på tværs af farverne og samtidig korte blomsterstængler der ’kigger op’

Den mest effektive Viola løsning for producenter og detailledet

Penny Pro dyrkes for sine gode egenskaber, ensartet blomstring på tværs af farverne, ensartet plantevækst, korte blomsterstilke og mange opfølgende blomster.

Kontakt Pernille Ratjen for uddybende information omkring sortimentet. Pernille.viborg_ratjen@syngenta.com Mobil: 29 37 10 96 www.syngentaflowers.com

Ny formand for Gasa Odense

Jesper Uggerhøj er ny formand for Gasa Odense Frugt Grønt og afløser dermed Allan Carsten Bülow, der har sidder for bordenden i 15 år. Det fynske andelsselskab ser behov for nye kompetencer for at løfte både afsætning og værdien af produkterne oven på et regnskabsår, der kun giver anledning til behersket begejstring i et svært marked, skriver netmediet FødevareWatch ifølge en pressemeddelelse.

- Salgsvæksten er kun lige tilfredsstillende og blandt andet drevet af eksportudvikling, udtaler Jens Nannerup, adm. direktør i Gasa Odense Frugt-Grønt på vegne af selskabets 26 ejere. Omsætningen er kun steget med 2 procent i 2025 i forhold til 2024 til 1,423 mia. kr. Aktuelt sidder den nye formand også i bestyrelsen for Løgismose, som han tidligere var adm. direktør for. Han har også haft en ledende rolle i Løgismose/Meyers samt været direktør for dagligvarekæden Irma.

Under Allan Carsten Bülows formandskab er handelsselskabet vokset fra at omsætte for 310 mio. kr. til 1,4 mia. kr. Den nye formand skal sikre øget afsætning og indtjening.

En stime af gode regnskaber

Fasterholt Maskinfabrik, der er specialiseret i vandingssystemer, kom flot ud af 2025 med en bruttofortjeneste på 34,3 mio. kr. og et resultat på 9,1 mio. kr. Tallene er mindre end i 2024, der var et rekordår for virksomheden, men afspejler den våde sæson i sommeren 2024, som fjernede fokus fra vanding, samtidig med en betydelig stigning i de faste omkostninger.

Pindstrup opkøber kokosleverandør

Danske Pindstrup Mosebrug A/S har købt La Mundial de Coco i Den Dominikanske Republik, der er leverandør af kokosprodukter af høj kvalitet. Det sker for at understøtte Pindstrups grønne omstilling og styrke virksomhedens råvareforsyning, som der arbejdes på at udvide og diversificere. Sammen med de igangværende tiltag, der skal øge anvendelsen af træfibre, er målet at åbne nye muligheder for udvikling af vækstmedier, der er baseret på fornybare og cirkulære råmaterialer. Målet for 2028 er, at 40 procent af råmaterialer i vækstmedier skal være alternativer til sphagnum. Allerede i dag gælder det 34 procent af råvaren. La Mundial de Coco skiller sig ud i branchen ved at forarbejde kokosnøddeskaller mekanisk og på et overdækket anlæg.

International Grower of the Year

- Det er altid svært at komme efter et exceptionelt godt år, for nærmest uanset hvor godt det går, vil en sammenligning se kedelig ud. Det ændrer dog ikke på, at vi selv er meget godt tilfredse med og stolte over resultatet, siger Rikke Kjær Aslak, der er direktør for Fasterholt Maskinfabrik. Virksomheden har i det forgangne år bygget nyt og har brugt ressourcer på at flytte lager, udviklingsafdeling og administration, ligesom der er gearet op i forhold til ansættelser.

Forum for mere dansk frugt og grønt

Sidste efterår satte tænketanken Madtanken krisen for dansk frugt og grønt på dagsordenen og kom med en række anbefalinger samt løsningsforslag. Nu har de 35 aktører fra tænketanken etableret et formelt forum, der skal sætte konkret handling bag ambitionen om at vende krisen til udvikling. Målet er, at den nuværende produktion skal tredobles, så halvdelen af den frugt og grønt, danskerne spiser, i 2050 produceres i Danmark.  - Ingen kan løse krisen alene. Hverken producenter, detailhandel, køkkener eller forbrugere. Vi har brug for at sætte koordineret ind på tværs af hele værdikæden, frem for at man sidder i hvert sit hjørne og venter på hinanden, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen, der faciliterer forummet.

Det handlingsorienterede Forum for dansk frugt og grønt har nedsat tre arbejdsgrupper. Den første skal forbedre producenternes

Hillier Nurseries, der er en britisk planteskole med produktion af træer og buske, er blevet udnævnt til International Grower of the Year (IGOTY) 2026 af den internationale gartneriorganisation AIPH. Den eftertragtede gyldne rose blev overrakt til virksomheden ved et arrangement den 27. januar 2026 i forbindelse med IPM Essen. Linda Hoogendoorn-Veelenturf, der er CEO for MPS-Group, der var hovedsponsor for begivenheden, stod for overrækkelsen. Hillier Nurseries succes bygger på en blanding af traditionelt håndværk og videnskabelig præcision. Mere end 20.000 træer håndpodes årligt, og Hillier investerer i avanceret teknologi, der sikrer optimale produkter og samtidig reducerer miljøaftryk. Udover hovedprisen vandt Hillier Nurseries kategorierne Færdigvarer og Bæredygtighed.

rammevilkår. Den anden skal gøre professionelle køkkener til en stærk motor for mere dansk frugt og grønt, og den tredje skal understøtte forbrugernes valg af de danske produkter. Forummets mål er ikke kun at vende udviklingen her og nu, men også at iværksætte strukturelle ændringer i produktionen og forbruget, der på sigt skal ændre spillereglerne for dansk frugt og grønt fundamentalt.

Hovednavn på

Copenhagen Cooking

I 2026 hylder Copenhagen Cooking æblet, når madfestivalen for første gang fremhæver en frugt som årets hovednavn. Sidste år var det løget, og før det var det kålen og kartoflen, som var i rampelyset og blev hyldet på den gastronomiske scene. I år er det æblets tur til at skinne, og københavnerne kan se frem til at gå på smagsopdagelse i en verden af sorter, smage, farver og udtryk, når æblet sættes på menuen, skriver copenhagencooking.dk.

Æbler kan tilberedes på mange måder. Arrangørerne bag madfestivalen beder hovedstadens restauranter og spisesteder om at inddrage æblet i deres kokkerier, så der bliver et væld af madoplevelser, når æblet fejres over hele København i dagene 21.-30. august 2026.

40 år hos Hawaii

Det er med stor glæde og stolthed, at vi kunne fejre, at Bente Lundgreen Albertsen den 24. marts 2026 havde sit 40-års jubilæum i Hawaii Gartneriet i Allested-Vejle, der ved årsskiftet blev overtaget af Lundager A/S.

Bente startede hos os i 1986, og gennem fire årtier har hun været en fast og uvurderlig støtte for både kolleger og virksomheden. Med sin store erfaring, sit altid positive sind og sin dedikation har Bente sat et markant aftryk på vores arbejdsplads. Hun besidder en sjælden loyalitet og en faglighed, som vi sætter utrolig stor pris på. I en verden, der konstant forandrer sig, er det imponerende at have en medarbejder, der i 40 år har navigeret gennem udviklingen med nysgerrighed og engagement. Bente har med sin rettidige omhu og præcision opnået, at alle leverancerne er pakket til tiden og afsendt uden fejl til indlevering hos grossistkunder gennem alle årene. Bente er ikke blot en dygtig medarbejder, men også en vellidt kollega. Stort tillykke med de 40 år, Bente.

Nyansættelse i HortAdvice

HortiAdvice har pr. 1. marts 2026 ansat Katrin Baatrup, 27 år, som konsulent i frilandsgrønsager med speciale i løg. Hun er uddannet agrobiolog fra Aarhus Universitet og kommer senest fra en stilling som økologikonsulent hos Agillix. Katrin Baatrup har kontor hos HortiAdvice i AgroFoodPark i Skejby.

DET SKER

25.-26.03.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense

25.-26.03.2026 Plantefagmessen, Odense

26.03.2026 Åbent Hus, Prosper projekt, AU Flakkebjerg og Hunsballe Grønt

23.04.2026 Jordbær, tunneldag, Auweiler ved Köln, Tyskland 28.04.2026 Danske Planteskoler temadag om sprøjteteknik og AI 05.-08.05.2026 Robotbrag, Odense

19.-23.05.2026 Chelsea Flowershow, London, UK

21.-23.05.2026 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster

29.-31.05.2026 Roskilde Dyrskue, Roskilde

02.06.2026 Sommerudflugt, Avlerforeningen af Danske Spiseløg, Brande

02.06.2026 Workshop, OptiClean, Force Technology, Vejen 02.06.2026 Danske Planteskoler temadag om AI i markbrug 03.06.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 05.-07.06.2026 Det Fynske Dyrskue

09.-11.06.2026 GreenTech, Amsterdam 09.-12.06.2026 FlowerTrials, Tyskland og Holland

22.-24.06.2026 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland 24.-25.06.2026 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige 25.06.2026 Pæredag, Fruitbedrijf van Rossum, Holland 02.-04.07.2026 Landsskuet, Herning 08.-12.07.2026 RHS Badminton Flower Show, Gloucestershire, UK 17.-19.07.2026 Kirsebærfestival, Kerteminde 01.-02.08.2026 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 04.-06.08.2026  Food Festival, Århus 12.-13.08.2026 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 12.-13.08.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

En direktør takker af

Efter næsten 30 år i HortiAdvice – de seneste 14 år som administrerende direktør - takker Jan Jensen Hass af og overlader roret til Thomas Skovgaard Lund, der har været direktør siden 1. juni 2025. Det var interessen for grøntsager, der gjorde, at Jan i sin tid startede som konsulent i branchen og her 30 år senere kan se tilbage på et virke som både gartnerichef og senere direktør.

Han stod i slutningen af nullerne for at samle de danske gartnerirådgivere i én enhed. I første omgang som en del af Landscenteret for Planteavl og siden som en selvstændig enhed under Seges Innovation. Under hele denne omstilling stod han for at være inkluderende og klar til kompromisser for at sikre fremdrift og fællesskab, så alle medarbejdere kunne se sig selv i de nye rammer.

Jan indså for længst behovet for et stærkt internationalt samarbejde for at kunne sikre et højt fagligt niveau hos rådgiverne. Derved har rådgivningen kunnet medvirke til at sikre fortsat udvikling hos de danske gartnere. Jan fik ved sit fremsyn og sin vedholdenhed inviteret Delphy ind i ejerkredsen af HortiAdvice, hvorved det internationale udsyn er blevet væsentligt styrket til glæde for de danske gartnere. Vi vil hermed gerne personligt takke Jan for hans store indsats for de danske gartnere samt for at være en åben og god direktør, som altid har haft fokus på målene uden at gå på kompromis med samarbejde og medarbejdere. Tak.

Vi ønsker Jan alt det bedste i det nye kapitel i livet. Thomas og Tine, HortiAdvice

LEVERANDØRLISTE

ANALYSER

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1

agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SMAK Certifiering

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser

Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige. – Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV.

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser.

AUTOMATISERING

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Bk-pack ApS

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Jordbærbakker / Plastbakker

Telefon 64 73 12 59

Papirposer / Plastposer

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk

Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

ST PLAST a/s

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50 info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev

Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895

DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10

E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

KVALITETSNET

til ethvert formål.......

Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS

Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com

UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL FAGLIGE ORGANISATIONER

DUG-Danmark

Den Unge Gartner

info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

EMBALLAGE

LEVERANDØRLISTE

FORSIKRINGER

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Spira Forsikring

Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS

Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections)

Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger

Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV

Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Maryna Masliuk: tlf. +45 29 77 75 84 Mail: maryna@bioproduction.dk

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40

E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby

Tel. 62 63 12 25

Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

SIMA DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice

v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev

Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

Dansk VandingsTeknik

Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

LEVERANDØRLISTE

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr.

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten. fremtidige

danske

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Færch Køl

Færch Køl

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

VI HAR STOR ERFARING I AT BAKSE RUNDT MED STORE ELEMENTER...

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

ODENSE Køleteknik

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

HS Maskinimport v/Holger Suhr

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter. www.grimme.dk

Uffe: 40 28 13 74 ·Palle: 20 10 26 37

Vores passion er maskiner til kartoffel og grøntsagsproduktion. Alt indenfor køl & ventilation til opbevaring og lagring. Optisk sortering af løg & kartofler.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

RÅDGIVNING

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44,

E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan

Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk

Telefon +45 23 49 66 14

Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå

Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 · www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet. Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

LEVERANDØRLISTE

VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo. Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning.

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12

SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18 Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk

Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden, 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14

CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

VÆKSTLYS

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25

Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 4 2026 udkommer den 30. april

Deadline den 15. april

Nr. 5 2026 udkommer den 28. maj

Deadline den 13. maj

Nr. 6-7 2026 udkommer den 2. juli

Deadline den 17. juni

Nr. 8 2026 udkommer den 27. august

Deadline den 12. august

Nr. 9 2026 udkommer den 24. september

Deadline den 9. september

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Jeep Veenhouwer

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Grobund for tryghed siden 1908

Navnet er nyt Men vi har stadig 117 års erfaring med gartnerier

Gartnernes Forsikring har skiftet navn til Spira Forsikring, men det grundlæggende har vi ikke lavet om på. Spira handler stadig om alt det, der er vigtigt. Alt det, der skal plejes og passes på, for at mere kan lykkes. Hos os har du en fast kontaktperson, din personlige assurandør, som forstår din branche og interesserer sig for din virksomhed. Sådan har det været siden 1908, hvor vi skabte grobunden for forsikringer helt nede på jorden.

Læs mere på spira.dk eller ring på tlf. 43 71 17 77