GT02-2026 by Mark & Storm Grafisk

INDHOLD

FRUGT & BÆR

38 Hollandsk frugtavl har fart på

GRØNTSAGER

28 Mikrobiologiske midler i grøntsager

34 Nyttedyr i kålproduktion

40 Dobbelt sejr i løgkonkurrencen

42 Rammevilkår presser løgavlere

PRYDPLANTER

6 Alsidighed som omdrejningspunkt

8 Nyhedsjagt på IPM Essen

13 Momspres på hollandske gartnere

20 På besøg hos Alex Andersen Ølund

22 Ung planteskole med stramt koncept

32 Bekæmpelse af trips – IPM er vejen

GENERELT

12 Et målrettet rygstød

14 Vækst kræver samspil

16 Fra niche til hyldevare

18 Fra anbefalinger til handling

30 Registrering af biostimulanter

36 AI ind i kampen mod skadedyr

Glimt

Dansk Gartneri Aktuelt

Mød Månedens Gartner

Navne

Det sker

GRØN DAG

Torsdag den 12. marts 2026

Severin Kursuscenter Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

PROGRAM

Kl. 14.30-15.30

Kl. 15.30-16.00

Kl. 16.00-17.00

Generalforsamling i Flora Dania

Årsmøde i Væksthusgrøntsagssektoren

Kaffepause

Fælles indlæg om geopolitik og forsyningssikkerhed for Flora Dania, Væksthusgrøntsagssektoren og Dansk Gartneri

Kl. 17.00-19.00

Kl. 19.00-21.00

Generalforsamling i Dansk Gartneri med valg til formandskabet

Afsluttende middag Tilmelding på www.danskgartneri.dk senest den 3. marts 2026

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Et stærkt gartnerierhverv kræver mere end enkeltgreb

Danske gartnerier producerer under nogle af Europas skrappeste krav og med nogle af de højeste omkostninger. Det er vilkår, som ikke kan ændres fra den ene dag til den anden. Derfor er det positivt, at den målrettede støtte til gartnerierhvervet under den grønne skattereform nu endelig begynder at nå ud til gartnerierne, og at der er politisk enighed om differentieret fødevaremoms, som kan gøre dansk frugt og grønt mere konkurrencedygtigt.

Når nye politiske aftaler lander, er det imidlertid nærliggende at læne sig tilbage og konkludere, at problemet er håndteret. Så enkelt er det ikke. Styrkelsen af gartnerierhvervet lader sig ikke løse med enkelte greb. Differentieret fødevaremoms og målrettet støtte til energiomkostninger er vigtige skridt, men de er langt fra hele svaret.

Der er behov for politiske initiativer, der tænker hele værdikæden med: Fra produktionen i jord og væksthus, over afsætning og indkøbskrav, til forbrugernes valg i butikken – hvad enten det er supermarkedet eller havecenteret.

I Dansk Gartneri har vi i årevis arbejdet for politisk forståelse af gartnerierhvervets særlige vilkår. At der nu lander målrettet støtte og politisk opbakning til differentieret fødevaremoms, er vigtige skridt i den rigtige retning, men champagnen forbliver på køl, og arbejdet for stærke og stabile rammevilkår fortsætter.

Skal de politiske tiltag omsættes til reel effekt, kræver det mere end justeringer af afgifter og støtteordninger. Det kræver tryghed i afsætningen, klare og realistiske indkøbskrav og rammer, der gør det muligt at planlægge og investere i både produktion og grøn omstilling. Samtidig er der behov for markant mindre bureaukrati, som i dag stjæler tid og ressourcer, samt bedre vilkår for generationsskifte, så nye kræfter får mulighed for at tage stafetten videre i gartnerierhvervet.

Et stærkt gartnerierhverv i Danmark kræver, at hele værdikæden løfter i fællesskab. Fra jord og væksthus til bord og vindueskarm.

Husk at tilmelde jer Dansk Gartneris generalforsamling den 12. marts 2026 på Severin i Middelfart. Vi ser frem til en god dag og glæder os til at byde jer velkommen.

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

142. årgang

Udkommer næste gang den 26. marts 2026 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer og Abonnement

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

Den danske gartnerisektor var stærkt repræsenteret på den internationale plantemesse IPM Essen. Easy Care Plants A/S var et blandt mange gartnerier, der satte markante fingeraftryk. Foto: Lotte Bjarke

Alsidighed som omdrejningspunkt

Den danske fællesstand på IPM 26 var større og bød på flere stande end sidste år. Tre små drivhuse, der præsenterede et bredt udsnit af hele det danske sortiment, var en rigtig god nyskabelse.

Værdifulde samtaler, de ”rigtige” gæster og flere nye ansigter. Der var generelt stor tilfredshed blandt deltagerne på den danske fællesstand på IPM Essen trods stille perioder.

Lotte Bjarke

Allerede inden IPM Essen 26 slog dørene op for fire messedage den 27. januar 2026, var der god energi og store forventninger til den danske deltagelse. Ikke mindst fordi Floradania Marketings fællesstand i hal 6 var vokset i forhold til året før i såvel omfang som antal udstillende gartnerier. Næsten 400 m2 dansk enklave var det blevet til med 27 gartneriers egne stande mod 20 deltagere og et mindre areal i 2025. Dertil kom en nyskabelse, der skulle vise sig som en stor gevinst for helhedsindtrykket, for deltagerne og for hele den danske potteplantesektor. Nyskabelsen bestod af tre små drivhuse, hvor det samlede danske sortiment blev præsenteret. Her understregede planter fra såvel udstillere som fra gartnerier, der ikke havde mulighed for at være til stede, alsidigheden i det danske sortiment.

Bredden gavner alle

Drivhusene var en rigtig god ide af flere årsager. De gav i sig selv standen mere dybde og struktur, så man som forbipasserende fik lyst til at træde ind og gå på opdagelse.

Samtidig var det absolut en gevinst for hele erhvervet at kunne fremvise det brede sortiment, der gør Danmark interessant som indkøbsland.

De tre små drivhuse var indrettet med hvert sit tema, forår, sommer og grøn junglestemning, hvor planterne var stylet mellem hinanden, så planteanvendelse og spændende butikseksponering også kom i fokus.

Alt i alt var der god energi i den danske IPM-deltagelse, der ikke begrænsede sig til fællesstanden. Omkring standen udstillede individuelle gartnerier, salgsselskaber og andre aktører, der yderligere forstærkede det danske fingeraftryk, og også i andre haller kunne man finde udstillere, der holdt den danske fane højt med såvel småplanter, planteskolekulturer som teknik.

Mat tysk marked

Deltagerne på fællesstanden oplevede en messe, hvor der var gode muligheder for dialog med vigtige internationale kunder. Der var generelt tilfredshed med de besøgende, og flere understregede, at det

jo ikke er et spørgsmål om, hvor mange der kommer men om hvem, der kommer. God snak og værdifulde samtaler blev fremhævet som et klart udbytte af årets messe, selvom besøgstallet ikke var prangende men ok på førstedagen og klart bedre på andendagen, mens torsdag og fredag blev betegnet som meget stille. Set udefra virkede IPM 26 som en lidt mat udgave af sig selv. Der var mange ”falske” vægge, der indskrænkede arealet, især i de store ellers så travle haller 1 og 2, og mange spontane ”lounge-områder” i form af tomme stande, hvor der var stillet et par stole ind.

Ifølge IPM Essen var såvel besøgstal som antal udstillere nogenlunde på niveau med året før, henholdsvis 40.000 besøgende og 1.476 udstillere fra 41 lande, men en afmatning i det tyske marked kunne ikke undgå at sætte sit præg. Især den hollandske deltagelse i hal 1 forekom at køre på et langt lavere blus end tidligere, mens der fortsat var masser af energi i hal 8, hvor de hollandske planteskoler udstillede. n

Lundager A/S var nabo til fællesstanden med en stor, flot og varieret stand med et imponerende udbud af grønne planter.

Gasa Group var genbo til den danske fællesstand med en meget flot og meget fotograferet stand, der havde samspil som tema.

Feldborg Growers tog som nabo til fællesstanden imod internationale pressefolk i forbindelse med Floradania Marketings pressemøde tirsdag eftermiddag. Her ses Andreas Henk, Tyskland, og Jyrki Jalkanen, Finland, i samtale med Claus Feldborg.

Der blev meldt om mange gode samtaler og vigtige besøg fra udstillerne på den danske fællesstand.

Den danske fællesstand på IPM 26 blev til med støtte fra The Trade Council under Udenrigsministeriet.

Rosa Eskelund, Roses Forever, havde spændende nyheder at præsentere på IPM 26 i hal 1. Blandt andet Infinity Rose® Pink Surprise Infinity™, der er en ny farve i serien kendetegnet ved kraftige blade, fyldte blomster og god holdbarhed.

Højgaard Planteskole var traditionen tro på plads i hal 8 i samarbejde med Egedal Maskinfabrik med en stor flot stand med et bredt udvalg af barrodede planteskolevarer og moderne teknik til planteskoleproduktion.

Fællesstanden var indrettet, så 27 gartneriers egne stande havde plads langs messens færdselsårer, mens de tre sortimentshuse var placeret i midten, hvor de gav forbipasserende lyst til at gå på opdagelse.

Agro Floral Peru, der i Danmark er repræsenteret af Per Winther i samarbejde med Gartneriet Nordfyn, præsenterede et stort udvalg af Wax Amaryllis i hal 2.

Nyhedsjagt på

IPM Essen

Plantesortimentet flytter sig konstant i takt med trends, teknologiske landvindinger og løbende forædling. Det viste udbuddet af nyheder på IPM 26, selv om der var langt mellem de rigtige snapse.

Lotte Bjarke

Kan man tillade sig at blive en lille smule skuffet over udvalget af nyheder, når man gæster det, der i folkemunde bliver kaldt verdens største plantemesse. Nok ikke rigtig, for der ligger utroligt meget arbejde og mange investeringer bag hver enkelt nyhed, der introduceres på IPM, der i år løb af stablen for 42. gang i messekoplekset Messe Essen 27.-30. januar 2026. Men det er jo ikke alle landvindinger, der er lige synlige. Tidlighed, ensartethed og produktionsegenskaber kan man ikke se på en enkelt plante.

Samtidig var det tydeligt, at forædlingsindsatsen i høj grad fokuserer på hit-kulturer som Hydrangea – der kan skrives en hel artikel om - Petunia, Cyclamen, Poinsettia, Primula, Viola, Clematis og Pelargonium

Men ikke helt nye nyheder, der kunne give en plantenørd hjertebanken. IPMs nyhedskonkurrence IPM Schaufenster bød på lidt færre kombattanter end vanligt. Der var 42 nyheder tilmeldt fra 27 udstillere mod 55 i 2025. Trods det, at der generelt var flere snitblomster på messen, end traditionen tilsiger, var der f.eks. kun en enkelt nyhed i den kategori, Clematis Amazing® Tokyo, der selvsagt løb med prisen. Udover nyheder er IPM Essen et oplagt sted at holde øje med tidens trends og tendenser, og på det punkt er der ingen tvivl om, at de buzz-ord, der driver udvikling og innovation, er bæredygtighed, biodiversitet og klima, ligesom der er et stærkt fokus på koncepter, der gør det nemt at være forbruger. n

Biodiversitet og bæredygtighed er helt centrale begreber i den udvikling, der driver innovation i både koncepter og plantesortiment i den grønne sektor. Det tyske salgsselskab Landgard markerer sig stærkt på konceptfronten.

I kategorien udplantningsplanter vandt Garden Gerbera Garvinea® ’Sweet Pastry’ fra HilverdaFlorist for den nye trendy farve og vedvarende blomstring, der gør den egnet til blomsterbede og krukker såvel som afskæring.

I kategorien forårsblomstrende planter i nyhedskonkurrencen gik prisen til Pericallis x hybrida Senetti® ’Blue Spoon’ fra Suntory Flowers. Dommerpanelet fremhævede de mange blomster med en klar blå farve og gult center i kontrast samt den buskede vækst.

Primula acaulis Frilly ’Peach Melba’ er ny i det store Primula-sortiment fra Rudy Raes Bloemenzaden. Blomsterne er fyldte og kronbladene lidt krøllede, så blomsterne næsten ligner små roser. Farverne spiller fint som fersken og hindbær.

Rhododendron hybrid Grazeasy® ’Purple’ fra tyske Heinje Baumschulen deltog både I den hollandske Show Your Colours Award og i IPM Neuheitenschaufenster, hvor den vandt i kategorien træagtige planter for intenst purpurfarvede blomster og mørkt løv.

Poinsettia Fantasy Star® er sidste nye medlem af Star-serien fra Selecta One, der nu tæller hele farvespektret. Den nye sort har plettede højblade i et iøjnefaldende farvespektrum af pink og laksefarvede nuancer i flot kontrast til det mørke løv.

Heinje Baumschulen, der før har haft succes med at introducere velkendte planter til nye anvendelsesområder, var på banen med Magnolia figo ’Hedgetag’, en kompakt og stedsegrøn Magnolia, der egner sig til hækplantning.

Nepeta sibirica Serene ’Wild Orchid’ er en fin nyhed til staudesortimentet fra Dümmen Orange med sart lyserøde blomster og kompakt vækst. En søstersort, Nepeta Serene ’Frost’, har de samme egenskaber men rent hvide blomster.

Ny i kategorien blomstrende stueplanter var Tillandsia Camina® fra Anthura, der vandt kategorien i kraft af frodig vækst og forgrenede blomsterstande med blomster, der spiller i pink og violette toner i fin kontrast til det mørke løv.

Beekenkamp slog et slag for Poinsettia Kayla® ’Metallic Pink’, der er et resultat af egen forædling med fokus på veludviklet V-form, robuste stængler og veltimet blomstring. Sorten har smukke laksefarvede højblade med et metallisk skær.

Van Vliet New Plants har ikke helt opgivet hollændernes plantefavorit Buxus og introducerede Buxus NewGen® som en ny generation af Buxus, der markedsføres som stærkere, smukkere og sundere end tidligere med resistens mod svampe- og insektangreb.

Schoneveld Breeding introducerede stolt en ny, blå eller i hvert fald blålig Cyclamen Super Serie Dragon F1 på en flot stand, hvor planteanvendelse var i fokus. En kompakt mini-Cyclamen perfekt til efterårskrukker med blomstring fra september til november.

Vinderen af kategorien stauder var – måske lidt overraskende – Yucca ’French Flag’ fra Plantipp. Tørkeresistens, der gør den velegnet til Middelhavshaver, arkitektonisk udtryk og blomstring i maj-juni til glæde for bestøvende insekter blev fremhævet.

GLIMT | fra nær & fjern

Når emballage eksporteres

Der er efter alt at dømme fundet en løsning, der gør det lidt lettere at være gartner, der eksporterer planter og er underlagt Producentansvaret for emballage. Heldigvis, for det virker bagvendt og unødigt bureaukratisk, hvis man først skal betale et gebyr og efterfølgende have samme gebyr refunderet via en meget omstændelig proces. Vana skriver på sin hjemmeside, at virksomheder, der sætter emballage på markedet for første gang udenfor Danmark, ikke skal rapportere mængderne til Vana, hvis der er dokumentation for eller viden om, at emballagen bliver eksporteret til udlandet efterfølgende. Med andre ord skal man kunne dokumentere overfor sin emballageleverandør, at emballagen er blevet eksporteret, for eksempel med en erklæring fra en kunde. Det bør også fremgå af gartneriets egenkontrol. Dermed skal emballageleverandøren ikke indberette den mængde, der er dokumentation for, er blevet eksporteret, og dermed bør gartneriet kunne slippe for at betale gebyret for emballagen.

Trine

Andersen

Hård frost i Polen

Natten mellem 1. og 2. februar 2026 blev der registreret temperaturer ned til minus 30ºC i flere timer i det centrale Polen, og det bekymrer frugtavlerne i Grojec og Warka syd for Warszawa. De er ikke uvant med temperaturer på -20ºC til -25ºC, hvilket træerne normalt godt kan tåle. Men lavere temperaturer kan give skader på selv de mest hårdføre sorter. Især hos pæresorten ’Conference’ kan der opstå skader, og helt unge æbletræer er også udsatte for skader i bark og blomsterknopper. Stenfrugt er også i risiko for skader og udbyttetab, det gælder i særdeleshed abrikos og fersken, men også kirsebær. Blommesorter viser forskellig modstandsdygtighed, men ved temperaturer under -28°C kan selv relativt hårdføre sorter få ødelagt en betydelig del af deres blomsterknopper, skriver NFO i et nyhedsbrev.

Tysk minimumsløn stiger

Minimumslønnen i Tyskland er steget kraftigt de seneste fem år – fra ca. 70 kr. i timen i 2021 til ca. 104 kr. i timen pr. 1. januar 2026. Og mindstelønnen stiger igen til næste årsskifte til 108 kr. i timen, skriver det internationale fagblad EFM. Den nye stigning i de to etaper 2026 og 2027 svarer til en stigning på i alt 13,9 procent. Det er den største stigning, der indtil nu er aftalt med arbejdsmarkedets parter siden indførelsen af den lovpligtige mindsteløn i Tyskland i 2015.

Ny pelargoniekampagne i luften

Pelargonium for Europe er et europæisk, branchefinansieret initiativ, der arbejder for at styrke kendskabet til pelargonier som en alsidig, robust og attraktiv plante for både professionelle og private forbrugere. Nu går 2026-kampagnen i luften med det velkendte formål at understøtte salget af pelargonier ved at synliggøre plantens mange kvaliteter - fra lang blomstring og holdbarhed til bred anvendelse i haver, krukker og på altaner.

Som en del af kampagnen stiller Pelargonium for Europe gratis materiale til rådighed for professionelle aktører – herunder billedmateriale, POS og udvalgt fagligt indhold om pelargonier. Materialet kan frit anvendes med kreditering af “Pelargonium for Europe”. Alt materiale er gratis og findes samlet på PfE’s platform for professionelle www.pfe-trade.com/da. Think PR varetager kampagnen i Danmark.

Scan din avocado

En ny avocadoscanner kan gøre det lettere for forbrugerne at købe avocadoer med den rigtige modenhed. Scanneren kan på få sekunder vurdere, om avocadoen er overmoden, bør spises om et par dage, eller om den er spiseklar. Samtidig mindskes behovet for at klemme på frugterne – en praksis, der ofte skader dem og forkorter holdbarheden. Det er den hollandske virksomhed OneThird, der står bag både scanner og teknologi, som nu er introduceret i danske butikker hos dagligvarekæden Bilka.

Cloud Dancer er Årets farve

Pantone, der står bag en global, standardiseret farveskala, der bruges til præcis farvegengivelse i f.eks. modeindustrien og den grafiske verden, udpeger hvert år Årets farve som et udtryk for tidens trend i mode, boligindretning m.v. I 2026 er der for første gang udpeget en hvid nuance til Årets farve, så måske kommer der ekstra efterspørgsel på hvide blomster, der matcher det udtryk, farven står for. Det drejer sig om Pantone 114201, der bærer navnet Cloud Dancer.

• Grøntsagsfrø

• Græskarfrø – bredt spændende sortiment

• Jordærplanter

• Fiberdug, insektnet og markvæv

forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

Sølvsten Tlf. 30 95 46 43 janus.solvsten@ swhorto.dk

Janus

Et målrettet rygstød

Fjern momsen på frugt og grønt. Sådan lyder opfordringen fra Dansk Gartneri. Det vil være et målrettet rygstød med lavere priser, højere efterspørgsel og en løsning, der kan administreres i praksis.

Sebastian Bærnthsen, Dansk Gartenri, seba@danskgartneri.dk

Lotte Bjarke

Frugt- og grøntsektoren er presset, og prisen er fortsat den største barriere for, at forbrugerne vælger mere af det sunde. Vi ved, at forbrugerne helst vil vælge dansk, det svarer de hver gang, at de bliver spurgt. En momsfjernelse er derfor et enkelt, målrettet instrument, der direkte sænker forbrugerprisen og dermed løfter efterspørgslen. Tiltaget er ikke en mirakelkur mod alle udfordringer i branchen, men det skal ses som et målrettet rygstød, der gør, at det bliver billigere at vælge frugt og grønt i hverdagen, når man som forbruger står nede i supermarkedet.

Pris og køb hænger sammen

Når prisen falder, stiger mængden. Det er faktisk simpel økonomi. Det kommer særligt til at gælde for de prisfølsomme varer. Det kunne være de danske jordbær om sommeren, hvor vi ved, at pris spiller en stor rolle. Men det vigtigste er, at det gør, at det er netop frugt og grønt, man lægger lidt ekstra af i kurven, når man får lidt mere mellem hænderne.

En flad momsfjernelse sænker prisen bredt og vil for de fleste danskere bare være en skattelettelse, de kan bruge på en ferie til udlandet. Det, kan man sagtens mene, er fint, men det er svært at se, hvordan det skal hjælpe vores branche. Der vil den målrettede indsats på prisen på frugt og grønt få en betydning for, at der også vil opstå en

Danske løg og kål dominerer i danske butikker. Derfor kommer en momsnedsættelse på frugt og grønt i høj grad den danske produktion og ikke mindst sæsonproduktion til gode.

større efterspørgsel, som helt sikkert også vil sætte sig i den danske produktion. Resultatet er et mere sundt forbrug og et marked, der trækker bedre for producenterne.

Bliver ikke bureaukratisk

Bekymringen om bureaukrati er forståelig, især når vi lever i en branche, hvor vi hele tiden oplever, at der kommer mere og mere bureaukrati. Men erfaringerne viser, at detailleddet kan håndtere differentieret eller fjernet moms i praksis. Rigtig mange kæder gennemfører allerede midlertidige momsfritagelser på frugt og grønt i en uge for at sætte fokus på vores varer, uden at det udløser driftsnedbrud.

For slet ikke at nævne hvis man helt fjerner moms på frugt og grønt. Det har man allerede for nyligt gjort på bøger. Det kan sagtens håndteres inde i Skat. Overraskende nok. Og det er altså ikke, fordi bogbutikkerne eller forlagene har ryddet nyhederne med, hvor bureaukratisk det har været. Må jeg bare stilfærdigt minde om, at supermarkeder også sælger bøger. Her er kritikken også udeblevet. Så jeg tror ikke, at vi skal være så bange for, at det ender som en masse bureaukrati.

Det øger også de danske varer

Det er vist her, at debatten i dag er gået mest skævt, fordi nogle påstår, at det blot fører til, at vi køber en masse mere

udenlandsk – og derfor er kritikken, at det ikke kommer de danske gartnerier særlig meget til gavn. Det vil også øge salget af de udenlandske, men det vil det, fordi der er flere varer, som vi ikke selv producerer. Man kan ikke købe danske bananer eller avocadoer i et supermarked. Til gengæld kan man nærmest ikke købe andet end danske kål eller danske løg i supermarkederne. Der findes simpelthen ikke den udenlandske konkurrerende vare på hylderne. Så kender vi selvfølgelig alle agurkerne, hvor der ligger en dansk og en udenlandsk side om side. Her vil konkurrencen være den samme som i dag. Udover at prisen falder procentuelt, og derfor får den danske agurk det største fald. Det vil komme danske grøntsags- og frugtproducenter til gavn.

Bundlinjen er

Momsen på frugt og grønt kan fjernes uden uforholdsmæssigt bureaukrati. Gevinsten er lavere forbrugerpriser, højere efterspørgsel på frugt og grønt og et konkret rygstød til vores branche. Jeg medgiver, at det redder os ikke alene, men det vil være et klogt skridt i den rigtige retning, der sætter fokus på, at vi skal købe og spise mere frugt og grønt. Det vil derfor helt sikkert få flere danskere til at lægge lidt mere frugt og grønt i kurven – og det vil også gavne de danske varer. n

Momspres på hollandske gartnere

Den hollandske plantebranche er i oprør, efter at regeringen har fremsat et forslag om at øge momsen på blomster og planter.

Mens diskussionen om nedsættelse af momsen på fødevarer bølger frem og tilbage i Danmark, har diskussionen omvendt fortegn i Holland. Her er regeringen nemlig gået ud med et forslag om at hæve momsen på blomster og planter, der for nærværende er pålagt en lav momssats på 9 procent. Forslaget går ud på at hæve den til den generelle sats, der lyder på 21 procent. Det er en meget dårlig ide, mener bl.a. Royal FloraHolland, der forudser negativ indvirkning ikke bare på branchen, men også på landets mål for at skabe grønnere byer, mere biodiversitet og en sundere befolkning.

Forventningen er, at en højere momssats vil udløse et fald i forbrugernes efterspørgsel svarende til 390 mio. euro, hvilket vil indebære et tab af 2.449 fuldtidsjob, ligesom den vil svække den hollandske konkurrenceevne på eksportmarkedet.

Luksus frem for efterspørgsel Salgsorganisationen fremhæver i en nyhedsopdatering plantebranchens store betydning for det hollandske samfund i form af en eksportværdi på 9,1 mia. euro i 2024 og generering af 65.000 job i Holland. Desuden spiller branchen en stor rolle i udvikling af nye innovative produktionsmetoder

og er blandt de ledende sektorer, når det gælder udvikling af viden, da den tegner sig for omkring 5 procent af de samlede hollandske omkostninger til forskning og udvikling.

En forhøjet momssats vil gøre blomster og planter til luksusvarer på bekostning af efterspørgslen ude og hjemme, lader Royal FloraHolland forstå. Den lave momssats blev indført i 1975 og har siden sikret, at blomster og planter er overkommelige i pris, hvilket understøtter forgrønnelse, velfærd, beskæftigelse og konkurrencedygtighed, slår salgsorganisationen fast. n

THE GREEN WAY TO GROWTH

Egeskovvej 10, 8700 Horsens Tlf. +45 7578 2230

Niklas Pedersen

0046-730 98 87 84

NSP@YSM.DK

Leif Jensen 0045-61 61 42 89

LJ@YSM.DK

Lotte Bjarke

Vækst kræver samspil

Den danske frugt- og grøntsektor under ét er inde i en negativ udvikling. Sektoren kan styrkes, og mange interessenter har et ansvar. Det kræver samspil i hele sektoren, hvis udviklingen skal vendes.

Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, hoh@ifro.ku.dk

Katrine Hejnsvig Kjær

Udviklingen går den forkerte vej. Figur 1 og 2 illustrerer, at vi har en udfordring, når det gælder udvikling af den danske frugt- og grøntproduktion.

Figur 1 viser den danske produktion af frugt og grønt i procent af det danske forbrug. I 1970’erne producerede vi selv 80-90 procent af det indenlandske forbrug. Andelen er nu faldet til omkring 25 procent. For frugt er andelen faldet fra knapt 50 til knapt 10 procent. Tendensen er ret entydig og sikker – selv om beregningerne bygger på en række forudsætninger.

Figur 2 viser for alle lande i verden, hvor meget arealet med frugt og grønt udgør af det samlede areal med afgrøder. Arealet med frugt og grønt optager fra 0,07 pct. (Island) til mere end 60 pct. af det samlede dyrkede areal, så der er store forskelle fra land til land. I Danmark udgør arealet med frugt og grønt ca. 0,5 pct. af det totale areal med afgrøder. Det er den tredje laveste andel blandt verdens ca. 190 lande med tilgængelige data. Gennemsnittet i EU er 6 procent, og for hele verden er det 8 procent. Arealet med frugt og grønt er typisk relativt mindst i de økonomisk højst udviklede lande samt i relativt kolde områder,

herunder bl.a. Nordeuropa, men det danske areal er usædvanligt lille.

Nødvendige initiativer

Man kan naturligvis spørge, om det er noget problem, at Danmark er så relativt afhængig af import af frugt og grønt: Hvis vores klima, lønomkostninger og rammevilkår i øvrigt er ugunstige for frugt- og grøntsagsproduktion, og vi samtidig har bedre naturgivne eller konkurrencemæssige betingelser for at producere og eksportere andre varer, er den nuværende situation måske det samfundsøkonomisk mest optimale. Import i et vist omfang vil altid finde sted, især når efterspørgslen efter tropiske eller subtropiske frugter stiger. Den meget lille andel frugt og grønt i Danmark giver dog stof til eftertanke: På den ene side spiller frugt- og grøntsektoren en vigtig rolle, når målet er en mere plantebaseret produktion og en grøn omstilling. På den anden side er det også tegn på en svag konkurrenceevne, som kan være skabt af strukturelle, politiske, økonomiske eller markedsmæssige forhold. Derfor kan initiativer være nødvendige for at videreudvikle frugt- og grøntsektoren.

Mulighederne er til stede

En række betingelser skal være opfyldt, for at der kan skabes fornyet vækst i den danske produktion af frugt og grønt, herunder:

• Et marked og en efterspørgsel

• International konkurrenceevne

• Stærk klynge og sammenhængskraft

• Attraktive økonomiske og politiske rammevilkår

• Effektiv infrastruktur

Set udefra er vurderingen, at betingelserne enten er opfyldt eller kan opfyldes med de rette initiativer.

Alle har en opgave

Den danske produktion af frugt og grønt kan styrkes, men det forudsætter en række yderligere koordinerede og målrettede tiltag. Flere forskellige men vigtige interessenter skal inddrages. En ”syvpartsaftale” med de syv grupper af interessenter nedenfor kan være først trin:

Frugt- og grøntsektoren bestående af gartnere, landmænd, engroshandel og forarbejdningsvirksomheder er de helt centrale spillere, som skal skabe den nødvendige vækst. Det forudsætter i sagens natur, at de økonomiske og kommercielle betingelser

Syv grupper af interessenter i frugt- og grøntsektoren er nødt til at spille sammen, hvis den danske produktion skal styrkes. Det gælder bl.a. producenter, forbrugere og detailleddet men også organisationer, politikere, det offentlige system og forsknings- og uddannelsessektoren.

Af: Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, hoh@ifro.ku.dk

Foto: Katrine Hejnsvig Kjær

Figur 1. Dansk produktion i procent af forbrug i Danmark (1970-2023)

Figur 2 Areal med frugt og grønt

i procent af areal med afgrøder (2023)

Figur 2 Areal med frugt og grønt – i procent af areal med afgrøder (2023)

Danmark (0,5 procent)

(0,5 procent)

er attraktive. Det forudsætter også, at disse aktører i værdikæden spiller sammen. Et svagt led i værdikæden kan ødelægge meget. Der mangler også en stærk grøntsagsbaseret virksomhed som en drivkraft for hele sektoren.

Detailleddet er det sidste led i værdikæden frem mod forbrugerne. Detailhandlen lever også i et konkurrencepræget marked, hvor pris, sortiment, tilbud, kvalitet, leveringssikkerhed m.m. er uundgåelige parametre. Indtjening på kort eller langt sigt er et naturligt mål for denne sektor. Omvendt har detailhandlen også en interesse i, at der stadig er en dansk leverandør af dansk frugt og grønt. Der er især udenlandske eksempler på, at detailhandlen i fælles forståelse har været enige om at hæve standarden for udvalgte fødevaregrupper. Det vil være oplagt med fælles initiativer fra detailsektoren på frugt- og grøntområdet – vel vidende at konkurrencelovgivningen sætter begrænsninger.

Grøntsager

Figur 1. Dansk produktion i procent af forbrug i Danmark (1970-2023).

Note: 3 års løbende gennemsnit. Opgjort i tons.

Databrud 2009-2010

Note: 3 års løbende gennemsnit. Opgjort i tons. Databrud 2009-2010

Kilde: Egne beregninger på grundlag af FAOSTAT.

Kilde: Egne beregninger på grundlag af FAOSTAT

Figur 2. Areal med frugt og grønt – i procent af areal med afgrøder (2023).

Kilde: Egne beregninger på grundlag af FAOSTAT

Kilde: Egne beregninger på grundlag af FAOSTAT.

Udviklingen går den forkerte vej. Figur 1 og 2 illustrerer, at vi har en udfordring, når det gælder udvikling af den danske frugt- og grøntproduktion. Figur 1 viser den danske produktion af frugt og grønt i procent af det danske forbrug. I 1970’erne producerede vi selv 80-90 procent af det indenlandske forbrug. Andelen er nu faldet til omkring 25 procent. For frugt er andelen faldet fra knapt 50 til knapt 10 procent. Tendensen er ret entydig og sikker – selv om beregningerne bygger på en række forudsætninger

Organisationerne, herunder Dansk Gartneri og Landbrug & Fødevarer sammen med andre NGOer og sammenslutninger, kan være initiativtagere og tovholdere. De økonomiske, politiske og markedsmæssige rammevilkår skal kortlægges, og udviklingsveje skal præsenteres. De skal understøtte processen, hvor målet er dels en fælles forståelse af problemer og løsninger, dels konkrete tilsagn.

Udviklingen går den forkerte vej. Figur 1 og 2 illustrerer, at vi har en udfordring, når det gælder udvikling af den danske frugt- og grøntproduktion.

Politikerne skal også sikre, at rammevilkårene ikke unødigt begrænser erhvervets konkurrenceevne. Det er en vanskelig balance mellem på den ene side forenkling, omkostningsreduktion og konkurrenceevne og på den anden side sundhed og miljø. Endelig er også risikoen for en yderligere udflytning af den danske frugt- og grøntsagsproduktion til andre lande med lavere normer et vigtigt aspekt.

Politikerne og det offentlige system har flere opgaver: De skal sikre, at forskning og udvikling målrettes de behov, der vil opstå - og at der sker en reel koordinering mellem forskningsverdenen og erhvervet.

Forbrugerne skal være troværdige: En meget stor andel af forbrugerne efterspørger flere lokale og flere danske fødevarer. Det viser sig dog, at en faldende andel af frugt og grøntsager i butikkerne er danske. Der kan være to forklaringer på dette misforhold: Enten siger forbrugerne én ting, og gør noget andet i praksis. Eller også har detailhandlen ikke et attraktivt sortiment eller udbud af dansk frugt og grønt. Sundheds- og ernæringssystemet har en

rolle i at vejlede, rådgive og understøtte udviklingen i retning af et mere plantebaseret forbrug. Sådanne tiltag vil umiddelbart være til gavn for både dansk og udenlandsk produktion, men det er vigtigt, at det totale marked udvides. Vegetabilske fødevarer – målt i kalorier og proteiner pr. indbygger pr. dag – udgør en meget lille del af danskernes forbrug. Vi ligger blandt de allerlaveste i verden, så også ud fra et sundheds- og ernæringsmæssigt synspunkt ligger der en opgave foran os. Forsknings-, udviklings- og uddannelsessektoren skal levere innovation til sektoren. Teknologi er altafgørende for sektorens fremtidige overlevelse. Teknologi skal skabe konkurrenceevne, reducere omkostninger og udvikle nye stordriftsfordele. Dansk er ikke i sig selv tilstrækkeligt som salgsparameter, så unikke egenskaber skal udvikles. n

Lavere moms på frugt og grønt

Hvis målet alene er at støtte og udvikle dansk produktion af frugt og grønt, er en lavere moms på disse produkter en ineffektiv, bureaukratisk og meget dyr løsning. En lavere moms løser ikke de strukturelle eller konkurrencemæssige problemer i erhvervet. En lavere moms vil først og fremmest gavne de importerede varer, da de udgør den største del af forbruget. Det er urealistisk at tro, at vi forbrugere vil vælge langt flere danske grøntsager, blot fordi priserne på alle grøntsager falder med for eksempel 10 procent. Pengene, som en evt. lavere moms vil koste, kan bruges langt mere effektivt på at udvikle sektorens langsigtede konkurrenceevne.

Frugt

Fra niche til hyldevare

Mindre frugt- og grøntproducenter har mulighed for at levere til Meny via konceptet Danske Madskatte. Man kan starte småt og vokse sig større, men der skal også ydes en indsats.

serier og massiv synlighed i både tilbudsaviser, magasiner og butiksmiljøer. Alt sammen en del af strategien.

At få produkter fra marken og ind på hylderne i landets supermarkeder er for mange mindre producenter både et mål og en udfordring. Systemer, krav, logistik og prispressende kæder kan virke som en mur, der er svær at forcere. Men ifølge Menys kommercielle direktør, Kristine Pilgaard, er der i dag bedre muligheder end nogensinde for små, danske producenter via kædens koncept Danske Madskatte. Det fortalte hun i et indlæg på Økologikongressen i november 2025.

Plads til de små

Kristine Pilgaard lagde i sit indlæg ikke skjul på, at Meny vil noget andet end discount. Med 116 butikker, faguddannet personale og et sortiment, der er både bredt og dybt, forsøger kæden at leve op til sin klare vision, nemlig at udvikle dansk madkultur og gøre madglæden tilgængelig for alle.

- Vores vigtigste aktiv er vores ’madarbejdere’, som vi kalder dem. De er godt uddannede som f.eks. slagtere, vinsommelierer og frugt- og grøntmedarbejdere. Det er dem, der skaber kvaliteten i butikken, fortalte Kristine Pilgaard, der samtidig pegede på kædens bærende fokusområder. - Danskhed, økologi og dyrevelfærd. De tre går tit hånd i hånd, og derfor spiller netop de mindre, ofte økologiske producenter en særlig rolle i kædens profil. Meny har de senere år skruet op for økologiindsatsen. Det er bl.a. sket med Dagrofas opkøb af Aarstiderne, investering i egne økologiske

Små frugt- og grøntproducenter, der gerne vil ind på detailmarkedet, har en mulighed i Menys koncept Danske Madskatte, hvor producent og butik samarbejder om at fortælle historien og iscenesætte varerne i butikken.

Flere veje til hylderne

For mange avlere virker detailhandlen uoverskuelig. Og med 15.000 varenumre i Menys butikker er kampen om pladsen intens. Men ifølge Kristine Pilgaard er der ikke kun én indgang til kædens hylder.

- Der er vejen gennem kategorichefen, som bestemmer sortiment og laver aftaler med leverandørerne. Dernæst kommer sortimentschefer, som sætter retningen for sortimentet og driver udvikling indenfor kædens strategiske prioriteter – f.eks. inden for økologi. Men særligt unikt for Meny er, at købmanden er fri og selvstændig. Det betyder, at en vare kan starte helt lokalt i den enkelte butik. Det er meget normalt, at

Annemarie Bisgaard

Kommerciel direktør Kristine Pilgaard, Meny, fortalte på Økologikongressen i november, at Meny har skabt konceptet Danske Madskatte for at kunne give netop de små producenter et løft. Der er fortsat plads til flere, siger hun.

en enkelt butik laver en aftale med en lokal producent. Så tester vi varen i denne ene butik. Går det godt, kan vi brede den ud til flere butikker, forklarede Kristine Pilgaard og understregede, at for små producenter, der kan levere begrænsede mængder, er det en stor fordel, at man kan starte dér, hvor man er stærkest – lokalt – og vokse i takt med efterspørgslen og produktionen.

En ny platform for de mindre I januar 2024 lancerede Meny konceptet Danske Madskatte. Det blev skabt som et direkte svar på behovet for at give mindre producenter en fair og realistisk vej ind i detail. - Det handler om at vise de små, danske producenter frem. Vi fortæller deres historie, vi iscenesætter varerne i butikkerne, vi laver film, skiltning og hyldeforkanter –alt sammen for at give dem et løft, nævnte Kristine Pilgaard.

Konceptet arbejder med tre niveauer: Lokal madskat i én butik, regional madskat i udvalgte butikker og national madskat i alle Menys 116 butikker - Det gør det muligt at starte i det små og vokse i takt med kapacitet og efterspørgsel. I dag tæller Danske Madskatte omkring 1.000 varer, og væksten ligger i år på 16-18 procent. De kommende år forventer vi en årlig vækst på omkring 10 procent, så der er masser af plads til nye producenter på hylderne, fortalte Kristine Pilgaard og understregede, at bureaukratiet ikke skal stå i vejen for innovation. Derfor har Meny fjernet visse gebyrer og åbnet for fleksibilitet i sortimentstilføjelser for at lette byrden for helt nye producenter.

Varen skal være salgsklar Selv om Meny gør meget for at åbne dørene, er der grænser for, hvad der kan lempes. En vare skal være salgsklar, det vil sige korrekt emballeret, klar til scanning, leveret i rette mængde og have en konkurrencedygtig pris.

- Hvis butikken ikke kan se en økonomisk gevinst, piller de varen af hylden. Meget enkelt, lød det fra den kommercielle direktør, der kom med tre gode råd, hvis man som mindre producent går efter salg i detail:

• Fortæl den gode historie. Du konkurrerer mod 15.000 andre varer – hvad gør din speciel?

• Gør varen salgsklar. Emballage, stregkode, stabil kvalitet – det hele skal spille.

• Levér de rigtige mængder. En succesvare, man ikke kan få, dør hurtigere end en dårlig vare.

Fra mavepuster til comeback

Mejnerts Mølle på Vestsjælland er en del af Danske Madskatte i Meny. På Økologikongressen fortalte direktør Peter Mejnertsen om arbejdet for at nå dertil med deres melprodukter.

- Vores rejse ind i detail startede for mange år siden, hvor vi lykkedes med at få et fuldt sortiment af 16 forskellige produkter på hylderne i Meny. Men over tid blev de ”bare” hyldevarer, og selv om vi gjorde flere tiltag, virkede det ikke rigtigt. Det endte med, at kæden opsagde samarbejdet – det var lidt af en mavepuster, husker Peter Mejnertsen, der overvejede, om B2B-handel alene skulle bære deres forretning. I forvejen gik ca. 70 procent af salget til foodservice.

- Vi begyndte i alt fald at tænke, at hvis vi overhovedet skulle ind i detail igen, skulle det gøres anderledes. Kort tid efter kom konceptet Danske Madskatte i Meny, og vi

gik i dialog med kæden om, hvordan vi kunne blive en succes på hylderne, fortalte den vestsjællandske landmand, der selv så Mejnerts produkter som oplagte madskatte.

Nyt design

- Det resulterede i et helt nyt emballagedesign med bedre farver og et transparent udseende, så vi fik vores historie fortalt på en bedre måde. Vi fik også lov til at være en del af Menys Madskattelaug, der er et samarbejdsforum med producenter, Meny og butikspersonale. Her kan vi sætte ord på udfordringer, muligheder og konkrete barrierer i dagligdagen. Vi kunne fra starten mærke, at Meny var parat til at hjælpe med plads i tilbudsaviser, instore-marketing og i det hele taget med vores historie. Det er en fed chance at få sådant et partnerskab. Det giver mulighed for vækst, pointerede Peter Mejnertsen, der glæder sig over succesen, men også løftede en pegefinger.

- Der er intet, der kommer nemt. Man kan ikke bare lade stå til, fordi varen er kommet på hylden. Man skal selv være aktiv derude, så vi ansatte en medarbejder med ”detailmindset”, og vi investerede i en ”freelance kerneformidler”, der står for demonstrationer i butikkerne. Disse ting er hammerdyre at sætte i gang, men for os har de været vigtige for at få succes. Resultatet blev, at vi fik et helt nyt setup og blev iscenesat på hylderne i alle Meny’s butikker, sagde Mejnerts Mølle-direktøren og understregede, at Dansk Madskatte har givet Mejnerts bedre placering, mere synlighed og stærkere relationer. n

Peter Mejnertsen, Mejnerts, er blevet en del af Meny’s Danske Madskatte, som han er tilfreds med, men det er ikke nok at komme ind i sortimentet – man skal selv være aktiv, påpeger han.

Fra anbefalinger til handling

Madkulturen sætter i 2026 handling bag

Madtankens anbefalinger med et forum, der skal arbejde med konkrete handlingsplaner for at styrke forbrug og produktion af dansk frugt og grønt.

Kun otte procent af danskerne spiser den anbefalede mængde frugt og grønt. Samtidig produceres blot en fjerdedel af grøntsagerne og en tiendedel af frugten i Danmark. Tallene er blandt de mest opsigtsvækkende konklusioner i Madkulturens rapport fra 2025 med titlen ’Mere dansk frugt og grønt’ med undertitlen ’Hvorfor er det vigtigt. Hvorfor er det svært’. I rapporten peger forfatterne på en krise, der rækker langt ud over forbrugernes tallerkener. Det fortalte Madkulturens direktør, Judith Kyst, på Æble/Pære klubbens temadag den sidste onsdag i januar.

Rapport om dansk frugt og grønt - Hvert år gennemfører Madkulturen en omfattende befolkningsundersøgelse om danskernes madvaner: Hvad spiser vi? Hvordan laver vi mad? Kender vi råvarerne – og deres sæson? Derudover udgiver vi temarapporter, hvor samfundsrelevante problemstillinger analyseres i dybden med det formål at omsætte viden til konkrete løsninger, fortalte Judith Kyst og nævnte

Om Madkulturen

Dansk landbrug har siden anden verdenskrig specialiseret sig massivt i animalsk produktion. Det har præget både sektorens selvforståelse og den politiske prioritering af støtteordninger. Frugt og grønt er blevet et glemt hjørne, sagde direktøren for Madkulturen, Judith Kyst, i et indlæg på Æble/Pære temadagen.

her rapporten fra sidste år om dansk frugt og grønt som eksempel.

Indspark til rapporten kom fra tænketanken Madtankens 32 aktører fra hele værdikæden: Producenter, detailhandel, professionelle køkkener, forbrugerorganisationer og interesseorganisationer. Over tre møder arbejdede deltagerne med udfordringer og løsninger, og resultatet fik i efteråret meget stor medieopmærksomhed.

- Rapporten markerer et vigtigt skifte i Madkulturens arbejde. Her er fokus ikke kun på forbrugerne, men på hele værdikæden. Tal i rapporten viser, at selvforsyningsgraden af frugt og grønt i Danmark er faldet markant siden 1960’erne. I dag anvendes blot 0,6 procent af Danmarks dyrkningsareal til frugt og grønt, og antallet af bedrifter er reduceret drastisk. I perioden 2008-2023 er seks ud af 10 specialiserede frilandsgartnerier forsvundet, nævnte Judith Kyst og sagde, at en af forklaringerne er bedrifternes økonomi.

- Overskudsgraden i dansk frugt- og grøntproduktion ligger på omkring otte procent,

• Madkulturen blev etableret for 15 år siden som en selvejende institution under Fødevareministeriet med en klar mission, nemlig at styrke danskernes madkultur og skabe bedre mad og måltider i hverdagen.

• Fundamentet for Madkulturens arbejde er viden.

• Madkulturen arbejder bredt med projekter inden for bl.a. skolemad, madkundskabsfaget og omlægning af køkkener på efterskoler.

mens gennemsnittet i EU er 29 procent. Høje lønomkostninger, manglende investeringssikkerhed og fravær af langsigtede aftageaftaler gør det svært for producenterne at få økonomien til at hænge sammen. Enkelte aktører forsøger at gå forrest med længerevarende og forpligtende aftaler, men strukturelt er området meget længe blevet underprioriteret, sagde hun.

Convenience og sæsonforståelse

På forbrugssiden er udfordringerne også komplekse.

- Danskerne bruger mindre tid på madlavning end tidligere, og over en tredjedel af befolkningen laver aftensmad på under 15 minutter. 38 procent af alle aftensmåltider med grøntsager indeholder færdiglavede eller klargjorte produkter, sagde Judith Kyst og gjorde opmærksom på, at når vi køber forarbejdet frugt og grønt, er de ofte af udenlandsk oprindelse, og det tænker danskerne ikke over.

- De spørger ikke til oprindelsen i forarbejdede fødevarer, og dermed distancerer forbrugerne sig fra råvaren, og forbindelsen til produktionen forsvinder helt.

- Oveni kommer en markant udviskning af sæsonforståelsen. Kun få råvarer som f.eks. jordbær og asparges forbindes entydigt med dansk sæson, og i en tidligere undersøgelse blandt unge under 25 år viste det sig, at 72 procent ikke kunne placere en eneste grøntsag korrekt i sæson, forklarede Judith Kyst og pegede på et paradoksalt

Annemarie Bisgaard

fund i Madkulturens seneste befolkningsundersøgelse:

- Den viser, at selvom tre ud af ti aftensmåltider i dag er uden kød, indeholder disse måltider ofte færre grøntsager end måltider med kød. De kødfrie retter består nemlig ofte af pizza, toast, pasta og sandwich –og altså ikke af grøntsagsrige alternativer.

Forum for dansk frugt og grønt Madtankens ambition er at øge andelen af danskproduceret frugt og grønt til 35 procent i 2025 og til 50 procent i 2050. Hertil kom de med seks overordnede anbefalinger: En national handlingsplan, dansk frugt og grønt som forbrugernes førstevalg, bedre rammevilkår, en robust værdikæde, professionelle køkkener som drivkraft samt styrket maddannelse og inspiration.

- Arbejdet fortsætter i 2026 i et forum for dansk frugt og grønt. Seks grupper skal arbejde med konkrete handlingsplaner inden

Godt 40 deltagere lyttede til spændende indlæg på Æble/Pære klubbens temadag.

for rammevilkår, professionelt og privat forbrug, strukturudvikling, uddannelse og lokale værdikæder, sagde Judith Kyst og nævnte, at en betydende del af arbejdet bliver at gentænke uddannelserne. - I dag er landbrugsuddannelserne bygget op omkring planter, kvæg og svin, men der er behov for udvikling og fornyelse, hvis frugt- og grøntproduktion skal være et attraktivt erhverv for kommende generationer. Etablering af et decideret akademi kan være et forslag. Samtidig rejser der sig et grundlæggende spørgsmål: Har dansk frugt og grønt den kvalitet, der skal til – i smag, sorter, friskhed eller sæson – som

Strukturelle problemer truer æblebranchen, fordi der er behov for både generationsskifte og nyplantninger. En høj gennemsnitsalder på både frugttræer og bedriftsejere skaber usikkerhed om fremtiden, sagde Madkulturens direktør Judith Kyst.

kan bære en højere pris? Og hvordan kommunikerer vi den værdi til forbrugerne, spurgte Madkulturens direktør.

Vi giver ikke slip

Med sidste års rapport og Madtankens arbejde har Madkulturen sat noget i gang, hvor temarapporten fra 2025 ikke kan stå alene, understregede direktøren:

- Hvis vi giver slip på denne forsamling af mennesker, sker der ikke mere, og vi risikerer, at dansk frugt og grønt forbliver et marginaliseret område i både produktion og madkultur. Vi mangler at få skabt et momentum, dér hvor vi skal handle sammen, og dér hvor det ikke kan løses politisk. Derfor forvandler vi nu Madtankens personkreds til et forum for dansk frugt og grønt – et forum der har en meget ambitiøs plan. Budskabet er klart: Skal Danmark bevare –og genopbygge – en stærk frugt- og grøntproduktion, kræver det fælles handling, strukturelle ændringer og en ny forståelse af sammenhængen mellem jord, køkken og tallerken, sagde Judith Kyst. n

Snapphaneallén 12 · S-286 73 Skånes Fagerhult · Sverige · +46 433-30618 · info@fagerhultsgarden.se · www.fagerhultsgarden.se

På besøg hos Alex Andersen Ølund

Danske Planteskolers Vintermøde 2026 den 13. januar blev indledt med et velbesøgt virksomhedsbesøg hos Alex Andersen Ølund A/S på Logistikvej i Odense, hvorfra en meget stor del af de danskproducerede planter distribueres.

Danske Planteskolers Vintermøde 2026 startede med et spændende virksomhedsbesøg hos transportfirmaet Alex Andersen Ølund A/S i Odense SV.

Margit Bæk Jensen, HortiAdvice, mjen@hortiadvice.dk

Jens Jørgensen og Margit Bæk Jensen

Alex Andersen Ølund A/S blev grundlagt af Elin og Alex Andersen, der er forældre til de tre brødre, der er nuværende indehavere. Ib og Jan Andersen tog godt imod det store rykind af planteskolefolk. Vi fik firmaets overvældende historie og udvikling fra 1964 og frem til i dag, hvor der er afdelinger i Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Luxembourg. I Holland har de desuden eget blomsterpakkeri. Det var faktisk først i 1976, at Alex Andersen Ølund begyndte at køre med blomster. Det er i dag en bredt favnende virksomhed, og ”kun” ca. 40 procent af aktiviteterne kommer fra fragt af blomster og planter, mens 40 procent udgøres af fragt af frugt og grønt/detail distribution. Desuden køres der med grus, biler, øl og sodavand mm.,

og virksomheden tilbyder også at fungere som lagerhotel. Kunderne er eksportselskaber, detailkæder, avlere, entreprenører og bilimportører.

Når der køres med fødevarer, kræver det, at biler og lagerhaller er godkendt til det, så terminalen er inddelt, så der må være fødevarer i nogle af hallerne.

Virksomheden har egne værksteder til at reparere biler og CC-containere.

Klar til fremtiden

Alex Andersen Ølund har ca. 800 ansatte rundt i de forskellige lande. Chaufførerne er naturligvis mange nationaliteter, og derfor kommunikeres der via systemer, som nemt kan oversætte til chaufførens sprog, så misforståelser undgås.

Tal om

Alex Andersen Ølund A/S

• Grundlagt 1964

• Blomsterkørsel fra 1976

• Domicil på Logistikvej siden 2019

• Omsætning 1 mia. kr.

• 335 egne biler

• Op til 250 fremmede vognmænd

• 420 kølecontainere

• 800 ansatte, heraf 450 i Danmark

• 3.500.000 CC-containere om året

• 2.400.000 EUR-paller om året

• 2.000.000 tons jord om året

• 25.000 personbiler om året

Alex Andersen Ølund A/S opbevarer et stort antal CC-containere og har derfor udviklet en robot, der kan skille containerne ad og samle dem igen.

På terminalen i Odense er der bygget chaufførhotel, så det er muligt for chaufførerne at få de tiltrængte men også lovpligtige pauser udenfor lastbilen.

Virksomheden kigger ind i fremtiden med foreløbigt syv lastbiler, som kører på biogas, 10 el-lastbiler, solceller på lastbiler, solceller på bygningerne og duo-vogntog (25 m+). For at optimere transporten arbejdes der desuden på at få etableret en ny afkørsel ved motorvejen.

AI er en naturlig del af optimering af kørsel og har i flere år været en del af hverdagens kørsel. Men det er noget, som ”foregår inde bag ved”, så til daglig er det ikke noget, man tænker over. Den tekniske robot, som skal skille CC containerne for så at kunne samle dem, når sæsonen starter igen, er mere synlig.

Virksomheden opbevarer et stort antal CC-containere og har derfor bygget robotten, der kan skille dem ad, når de kommer ind, og samle dem igen, når sæsonen starter. Det driller stadig lidt, for der er så mange slags containere, og det er robotter jo ikke så glade for. n

En stor gruppe planteskolefolk fik hele den spændende fortælling om den imponerende udvikling, virksomheden Alex Andersen Ølund har gennemgået fra etableringen i 1964 til i dag, hvor omsætningen løber op i 1 mia. kr. om året.

Form dine egne drømme med Bonzi.

Bonzi er en pålidelig plantevækstregulator, der hjælper dig med at maksimere planteproduktionen på en konsekvent og rentabel måde. Midlet er ﬂeksibelt og eﬀektivt, når det gælder om at give planterne den ønskede størrelse og form.

Syngenta Ornamentals Følg os på LinkedIn

Ung planteskole med stramt koncept

Laurens van Haperen er en ung, hollandsk mand, der ved, hvad han vil. Da han var 25 år, etablerede han sin egen planteskole. I dag, seks år senere, viser han stolt rundt i Boomkwekerij Laurens van Haperen.

Boomkwekerij Laurens van Haperen er specialiseret i hækplanter i markkultur som f.eks. Photinia fraseri. Den gps-styrede ukrudtsharve holder rent i rækkerne.

I forbindelse med plantefagmessen Groot Groen Plus i Zundert i oktober 2025 inviterede arrangørerne fagpressen på en rundtur til udvalgte planteskoler i området. Afsted gik det ud i landskabet, der i høj grad er præget af planteskoledrift. Her i grænselandet omkring Zundert, hvor Holland bliver til Belgien og omvendt, ligger planteskolerne tæt. Er der bare en stribe jord til overs mellem husene i de små byer, kan man være ret sikker på, at den er plantet til med rækker af hækplanter eller træer, og man begynder hurtigt at undre sig over, at der kan sælges laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, i så stort antal, som produktionen må kræve.

Planteskolerne er typisk traditionelle familievirksomheder med markproduktion af hækplanter og klumpplanter af træer og buske. Et gæt er, at Prunus laurocerasus må ligge øverst på områdets top-10, men også portugisisk laurbærkirsebær, Prunus lucitanica og glansmispel, Photinia fraseri, med de karakteristiske røde blade, fylder godt i landskabet.

Det skal gøres nemt Boomkwekerij Laurens van Haperen ved Breda skiller sig lidt ud fra mængden. Det er nemlig ikke en familievirksomhed, men en ganske ung planteskole med blot seks år på bagen, skabt af Laurens van Haperen på lejet jord, da han var bare 25 år. I dag omfatter planteskolen 15 ha med markproduktion af stedsegrønne og andre buske til hækplantning. Jorden er fortsat lejet

på langtidskontrakter, og virksomheden går målrettet efter sandede jorde, der gør opgaven med at tage klumpplanterne op nemmere end på lerjord.

- Jeg arbejdede i en lignende planteskole, og fandt hurtigt ud af, at det er præcist det, jeg kan li’, fortæller Laurens van Haperen, der totalt har 55 forskellige kulturer i produktion.

- For at være interessant for kunderne er jeg nødt til at have et bredt sortiment, og så har jeg specialiseret mig i at producere forholdsvis store planter fra 60 cm til 2,5 meter. Helt fra starten har jeg haft en plan, som jeg holder mig til. Det handler om at gøre det nemt. Alt bliver plantet på samme afstand, så jeg kan bruge det samme maskineri overalt. Jeg planter simpelthen ikke noget, der ikke passer i systemet, fortæller den unge planteskoleejer.

Laurens van Haperen, der er 31 år, etablerede i 2020 sin egen planteskole på bar mark på lejet jord. I dag omfatter planteskolen 15 ha med stedsegrønne og buske som klumpplanter.

Lotte Bjarke

Alt foregår med gpsstyring Laurens van Haperen går op i maskineri og teknologiske løsninger, der kan lette arbejdet, og alt foregår med gps-styring.

- Jeg er ung, og jeg kan li’ computere. Jeg ser et enormt potentiale i gps. Og det er ikke kun for at kunne køre lige. Når maskinen selv sørger for, at arbejdet udføres med præcision, kan den køres af folk uden de store kvalifikationer. Det er en stor fordel, og en anden er alle de data, du får ud af det. Hvornår gjorde du hvad – alt kan logges i gps’en, så du nærmest får en logbog eller en opskrift til fremtidig produktion ud af den, siger Laurens van Haperen. Han fremviser sin yndlingsmaskine, der er hjemmekonstrueret af hans bror, som han betegner som en Einstein, når det gælder maskiner.

- Jeg købte noget gammelt jern. Der er kun rammen og motoren tilbage. Det er

Den hjemmebyggede maskine, der bruges til alt fra sprøjtning til harving, er den mest nyttige maskine i Boomkwekerij Laurens van Haperen.

En planteoptager til store klumpplanter arbejder med to jernskiver, der skærer sig ned i jorden omkring planten og skærer siderne fri, hvorefter klumpen kan løftes manuelt.

Laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, og portugisisk laurbærkirsebær, Prunus lusitanica, er blandt de helt store kulturer i Zundertområdet. Her hos C.A.M. Poppelaars Boomkwekerijen i Prinsenbeek.

den mest nyttige maskine, vi har i planteskolen. Den kan det hele – sprøjte, harve, gøde. Den laver en masse larm, og den skal køres, men den kan jeg ikke undvære, pointerer han.

Vil ikke røre specialiteter

Maskinparken omfatter også en planteoptager til de store klumpplanter. To jernskiver skærer sig ned i jorden omkring planten og skærer siderne fri, hvorefter klumpen kan løftes manuelt. Den nyeste maskine er en ukrudtsharve med store hjul, der er nem at bruge og som takket være gps-styring følger planterækken helt præcist. Maskinen er multifunktionel og kan tilpasses løbende, hvis det f.eks. bliver aktuelt at montere kameraer eller andet på rammen. Den er nemlig ikke svejset sammen men boltet, så der kan sættes nye dele på.

Maskinerne blev demonstreret i den flotte mark med lange lige rækker af hækplanter i et nøje sammensat sortiment. - Jeg har f.eks. 4-5 Prunus laurocerasus sorter. Jeg går efter de mest efterspurgte. Specialsorter i mindre partier vil jeg ikke røre ved, for det giver alt for store logistikomkostninger. Jeg går efter de større mængder, der er interessante for mine kunder, forklarer Laurens van Haperen, der især afsætter sin produktion som underleverandør til andre planteskoler i Zundert området, der har brug for at supplere eget sortiment i forbindelse med eksportordrer. n

Sudandurra og tagetes mod ukrudt

C.A.M. Poppelaars Boomkwekerijen i Prinsenbeek producerer skov- og hækplanter i marken på 35 ha. Hvert år bliver nyhøstede marker taget ud og tilsået med tagetes, der dels holder ukrudt i skak, dels gøder jorden og dels bekæmper nematoder. Marker med særligt vanskeligt ukrudt tilplantes med sudandurra, Sorghum sudanense. En stor og kraftigt voksende græs, der hæmmer ukrudtet og gavner jordstrukturen. Samtidig er det muligt at ukrudtssprøjte i kulturen, uden at den lider overlast, hvilket ikke lader sig gøre i tagetes.

Fra friland til foliehus

Boomkwekerij De Weimer i Wernhout producerer frøplanter og stiklinger på kontrakt. Traditionelt er det foregået i marken i familievirksomheden, men det kommer en ny folietunnel efter alt at dømme til at ændre på. Den første tunnel på 2.300 m2 kan rumme 1,4 mio. plugs, når den er helt fyldt op og giver så gode planter, at indehaverne forventer, at der om 10 år ikke vil være mere markproduktion i planteskolen. De har foreløbig tilladelse til at opføre 2 ha foliehuse, der ifølge Corné Leenaerts har et langt bedre klima til produktion af plugs end glasvæksthuse. Han understreger sin pointe ved at sammenligne to plugs fra henholdsvis glashus og folietunnel, hvor der er tydelig forskel på roddannelsen.

DANSK GARTNERI | Aktuelt

De første støttekroner under Grøn Skattereform er på vej

Fra den 9. februar til og med den 6. marts 2026 kan gartnerier søge de minimis-støtte på op til 373.000 kr. pr. koncern i kompensation for CO2- og emissionsafgifter. Dermed begynder de målrettede støttekroner til gartnerierne under Grøn Skattereform endelig at nå ud til erhvervet.

Målrettet støtte til gartnerier CO2- og emissionsafgifterne trådte i kraft den 1. januar 2025 som led i aftalen om grøn skattereform fra juni 2022. I aftalen blev gartnerierhvervet tildelt en samlet støttepulje på 163,3 mio. kr., da det blev anerkendt, at afgifterne ville være vanskelige at bære for et erhverv, der i forvejen stod i en presset konkurrencesituation.

Siden 2022 har Dansk Gartneri arbejdet for, at støttekronerne blev udmøntet på en brugbar og retfærdig måde, hvilket skulle vise sig ikke at være en enkel opgave. Store variationer i energiforbrug, geografisk placering og produktionstyper i gartnerierhvervet har gjort det vanskeligt at finde én brugbar model. I efteråret 2025 blev der imidlertid opnået politisk enighed om en kombineret model for udmøntningen af støtten, hvor den første del – de minimisordningen – nu åbner for ansøgning.

De minimis – en form for statsstøtte

De minimis er en særlig form for statsstøtte, som kan ydes uden forudgående godkendelse fra EU-Kommissionen. Det gør ordningen mere enkel og administrativt lettere end andre former for statsstøtte, men den er samtidig underlagt faste loftsgrænser for den maksimale støtte.

For gartnerierhvervet gælder EU’s særlige de minimis-regler for landbruget, hvilket

betyder, at der samlet kan udbetales op til 373.000 kr. pr. koncern svarende til 50.000 euro over en treårig periode. I ansøgningsprocessen er det derfor vigtigt at være opmærksom på, om virksomheden allerede har modtaget anden de minimis-støtte inden for de seneste tre år, da tidligere støtte skal modregnes i kompensationen for CO2- og emissionsafgifter.

Ansøgning om de minimis kan tage tid Ansøgningen om de minimis-støtte indsendes til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og kræver en del dokumentation. Ud over selve ansøgningsskemaet skal der vedlægges fakturaer og betalingsdokumentation for betalte

DANSK GARTNERI | Aktuelt

CO2- eller emissionsafgifter samt både en de minimis-erklæring og en revisorerklæring. Særligt revisorerklæringen kan gøre processen tidskrævende, og det anbefales derfor at gå i gang med ansøgningen i god tid, da ansøgningsperioden er begrænset. Støtten beregnes på baggrund af gartneriernes dokumenterede udgifter til CO2- og emissionsafgifter i ét år samt et beregnet skøn for de forventede afgiftsudgifter i de efterfølgende to år og forventes udbetalt i april eller maj 2026. Der vil igen være mulighed for at ansøge om de minimis-støtte i 2029.

Hvem kan søge

Ordningen er åben for alle typer gartnerier – herunder væksthusgartnerier, frilandsgartnerier og planteskoler – forudsat at de fastsatte minimumskrav til erhvervsareal og energiforbrug er opfyldt. I praksis betyder kravene, at det primært er de mere energitunge gartnerier, herunder særligt væksthusgartnerier, som vil være omfattet af de minimis-ordningen.

For at være støtteberettiget skal ansøger være et CVR-registreret gartneri med produktion inden for fastsatte branchekoder, og kravene til erhvervsareal opgøres på baggrund af registreringer i Bygnings- og Boligregistret.

Enkeltgreb fremmer ikke omstilling

Dansk Gartneri er positiv over, at den målrettede støtte nu begynder at komme ud til gartnerierne. Det er et vigtigt skridt, men samtidig er det afgørende at holde fast i, at enkeltgreb ikke i sig selv skaber det langsigtede økonomiske fundament, der er nødvendigt for større investeringer i grøn omstilling. De minimis-støtten kan give en tiltrængt kortsigtet lettelse, men rækker ikke langt, hvis målet er en mere gennemgribende omstilling og varigt lavere CO2- og emissionsafgifter.

Grønne investeringer i gartnerier er ofte

kapitaltunge, og de kræver både tid og forudsigelighed. Skal støtten skabe reel effekt, kræver det derfor stabile og langsigtede rammevilkår, der gør det muligt at planlægge, investere og udvikle produktionen over tid. Det arbejde fortsætter Dansk Gartneri målrettet med.

En del af en større model

Fra 2027 forventes den næste støtteordning, aftaleordningen med klimasyn, at træde i kraft og give bedre muligheder for en mere langsigtet grøn omstilling for gartnerier, der anvender fossile brændsler. Denne ordning skal imidlertid først EU-godkendes, hvorfor den formentlig først bliver tilgængelig i 2027. Samtidig åbnes der i 2027 for øremærkede midler til gartnerierhvervet i Erhvervspuljen, som kan understøtte investeringer i energieffektiviserende teknologier. Dansk Gartneri har siden 2022 arbejdet for, at støttekronerne blev udmøntet på en brugbar og retfærdig måde. At de minimisordningen nu er åben, markerer et vigtigt resultat af det arbejde – men også et ansvar for at sikre, at den samlede model for udmøntningen går efter planen, så dansk gartneriproduktion udvikles – ikke afvikles - i en tid med stigende krav og omkostninger.

Opfordring til gartnerierne Gartnerierhvervet har gennem mange år investeret betydeligt i energiforbedringer og effektiviseringer. Det er investeringer, som ofte er både kapitaltunge og forbundet med risiko, men som samtidig bliver stadig vigtigere i takt med stigende CO2- og emissionsafgifter. De minimis-støtten kan ikke løfte de store omstillinger alene for alle, men kan – hvor det er muligt – bidrage til et midlertidigt økonomisk råderum, som kan bruges til at tage de første skridt eller understøtte igangværende tiltag.

Dansk Gartneri opfordrer derfor gartnerierne til at udnytte de minimis-støtten og de kommende støtteordninger, hvor det giver mening i den enkelte virksomhed, som led i den videre udvikling af energieffektiv produktion. Det er lettere sagt end gjort, og forudsætningerne er meget forskellige fra gartneri til gartneri. Samtidig peger kalenderen mod 2030, hvor CO2-afgiften er fuldt indfaset, og energiregningen vil udgøre en endnu større del af omkostningerne.

Dansk Gartneri vil intensivere arbejdet for så brugbare rammer som muligt for støtte og grønne investeringer, men omstillingen kræver også, at der i gartnerierne arbejdes med en samlet plan for de kommende år i det tempo og på de vilkår, som er realistiske for den enkelte virksomhed.

Minimumskrav for de minimisstøtte

For at være støtteberettiget skal gartneriet – herunder væksthusgartnerier, frilandsgartnerier og planteskoler – opfylde følgende minimumskrav:

Gartnerier, der anvender fjernvarme – erhvervsareal på minimum 5.000 m² – energiforbrug på minimum 1.400 MWh i seneste regnskabsår

Gartnerier, der anvender fossile brændsler – erhvervsareal på minimum 3.000 m² – energiforbrug på over 500 MWh i seneste regnskabsår

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Ågerupvej 14 4000 Roskilde

Jacob@soegaard.com

Telefon 2220 2941

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen

Gartneriet Gedeholm

Næstformand for Dansk Gartneri Jacob Søegaard Nielsen

Valg til delegeretforsamling i Spira Forsikring GS

Stemmeudvalget bekendtgør i henhold til selskabets vedtægter § 11, at valg i samtlige kredse aflyses, da udvalget har modtaget forslag til kandidater svarende til det fornødne antal i de enkelte kredse. Sammensætningen af hele den nuværende delegeretforsamling bekendtgøres hermed, idet de med * markerede således er genvalgt, og de med # markerede er nyvalgt.

Kreds REGION NORDog MIDTJYLLAND

Som delegeret:

Henning Pedersen, 8362 Hørning*

Per Kjærgaard, 8370 Hadsten

Morten Andersen, 9620 Aalestrup*

Søren H. Schwartz, 8382 Hinnerup#

Henning Roed, 8920 Randers NV

Søren Kjeldgaard, 9300 Sæby

Poul Bach Sørensen, 9500 Hobro*

Peter Caludann Kjær, 9800 Hjørring

Som suppleant:

• Peter Korup, 9575 Terndrup

• Bo Lynggård Olesen, 7860 Spøttrup

• Svend C. Rasmussen, 9352 Dybvad*

• Ib Thøgersen, 7755 Bedsted*

Kreds REGION SJÆLLAND og HOVEDSTADEN

Som delegeret:

• Claus Christensen, 4632 Bjæverskov*

• Kurt Christiansen, 4632 Bjæverskov

• Henrik H. Hansen, 2640 Hedehusene

• Lars Christiansen, 2670 Greve*

• Jacob Søegaard, 4000 Roskilde*

• Dennis Vesterager, 2765 Smørum

Som suppleant:

• Marianne Nørgaard, 2000 Frederiksberg*

• Lau Konge, 4682 Tureby*

• Alex Lund Nielsen, 3320 Skævinge

Kreds REGION SYDDANMARK og uden for DANMARK

Som delegeret:

Per Hansen, 5250 Odense SV

Bo Rosendahl, 7100 Vejle#

Peter Larsen-Ledet, 5230 Odense M*

Anett Madsen, 5270 Odense N*

Torben Moth Madsen, 5220 Odense SØ

Keld Augustinussen, 5270 Odense N

Ole Snogdal, 5200 Odense V*

Hans Thomsen, 6440 Augustenborg*

Steen Juul Thomsen, 5462 Morud*

Steen U. Pedersen, 6740 Bramming*

Kirsten Telling Nielsen, 5462 Morud

Christel Kniep, 5462 Morud

Flemming Aaby, 5884 Gudme

Poul Riber, 5270 Odense N

Som suppleant:

• Erik B.S. Lauridsen, 6823 Ansager

• Bodil Clara Johansen, 5000 Odense C

• Preben Nielsen, 5683 Haarby

• Torben Fisker Olsen, 5270 Odense N

• Tina S. Nybro Jensen, 5370 Mesinge*

• Urban Jensen, 5270 Odense N

• Heidi Birkelev Thybo, 6705 Esbjerg Ø

I stemmeudvalget:

• Advokat, Hanne Bender

• Konsulent, Ole Sønder Snogdal

• Gartneriejer, Jacob Søegaard

Spira Forsikring GS . Struergade 24 . 2630 Taastrup . Tlf. 43 71 17 77 . kontakt@spira.dk

Generalforsamling 2026

Spira Forsikrings årlige generalforsamling afholdes onsdag d. 18. marts 2026 på Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde. Vi indleder med foredrag kl. 15.45, og i forlængelse heraf afholdes generalforsamlingen kl. 17.00. Efterfølgende inviterer vi til middag fra kl. 18.30. Kaffe og te serveres fra kl. 15.15.

Søren Pind er som forhenværende politiker kendt for sine kontante holdninger og synspunkter, og ikke mindst sin formidable evne til at formidle dem. Han har bl.a. været borgmester i København, forskningsminister, integrationsminister og senest uddannelsesog forskningsminister, inden han trådte ud af dansk politik.

FOREDRAG: SØREN PIND

Anekdoter og opbyggelige fortællinger fra 30 års virke

for Danmark

Efter mere end 30 år i dansk politik kan Søren Pind om nogen berette om livets gang på de bonede gulve i magtens korridorer. I dette foredrag åbner Søren Pind råt for usødet op for anekdoterne og betragtningerne fra et langt liv i politik. Med sine vanlige skarpe betragtninger og humor tager

Søren deltagerne med på en rejse gennem 30 års politik og dets farverige landskab af personligheder og begivenheder.

Tilmelding til middag senest d. 15. marts til marketing@spira.dk. Årsrapport kan rekvireres ved henvendelse til samme e-mail.

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent og stemmetællere

3. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed f.t. 1.1.-31.12.2025

4. Fremlæggelse af den af bestyrelse og direktion underskrevne årsrapport med revisionspåtegning og koncernregnskab f.t. 1.1.-31.12.2025 med revisionspåtegning

5. Godkendelse af årsrapport f.t. 1.1.-31.12.2025 og disponering af årsresultat

6. Orientering om budget f.t. 1.1.-31.12.2026

7. Godkendelse af bestyrelsens forslag til lønpolitik

8. Forslag fra bestyrelsen eller fra medlemmer, herunder de delegerede

8.1. Forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændringer

9. Valg af medlemmer til bestyrelsen

På valg er:

• Hanne Bender, 2920 Charlottenlund (modtager ikke genvalg)

Ole Snogdal, 5200 Odense V (modtager genvalg for 2 år)

Jacob Søegaard, 4000 Roskilde (modtager genvalg for 1 år)

Bestyrelsen foreslår følgende kandidater:

Ole Snogdal, 5200 Odense V

• Jacob Søegaard, 4000 Roskilde

• Heidi Rosendal Larsen, 4300 Holbæk

10. Valg af suppleanter til bestyrelsen

På valg er:

Erwin Hansen, 8370 Hadsten (modtager ikke genvalg)

Claus Christensen, 4632 Bjæverskov (modtager genvalg for 1 år)

Bestyrelsen foreslår følgende kandidater:

• Claus Christensen, 4632 Bjæverskov

• Peter Larsen Ledet, 5230 Odense M

11. Valg af statsautoriseret revisor

12. Valg af stemmeudvalg og suppleanter herfor 13. Eventuelt

Mikrobiologiske midler i grøntsager

Mikrobiologiske midler kan måske beskytte rodsvage grøntsagskulturer på friland lige så effektivt som traditionelle svampemidler. Det viser en demonstration i spidskål.

Småplanter af spidskål, der er behandlet med to mikrobiologiske midler, Trianum-P og Lalstop G46 WG, sammenlignes med småplanter behandlet med det systemiske svampemiddel Previcur Energy. Foto taget den 16. januar 2025, hvor demonstrationen blev igangsat.

Karina Frandsen, HortiAdvice, kfr@hortiadvice.dk

I grøntsagskulturer på friland observerer vi stadigt større problemer med jordpatogener, der går under fællesbetegnelsen rodbrand. Angreb viser sig i form af f.eks. dårlig spiring, svækkede planter og plantedød. Fælles for disse patogener, der lever naturligt i jorden og tæller svampe som Pythium, Rhizoctonia solani, Phytophthora, Fusarium, Phoma sp. er, at de kan overleve i jorden i lang tid.

Nogle sæsoner ses store udfordringer med rodbrand, og andre år bemærkes de næsten ikke. Angreb ses især på arealer med dårligt sædskifte, dårlig struktur og vandmættet, iltfattig jord.

Tiltrækning af småplanter Småplanter af grøntsager til udplantning tiltrækkes i væksthus, hvor lav indstråling og lav temperatur kan fremme forholdene for jordpatogener. Det giver stressede planter, som nemmere angribes af svampe. Tidligere blev frø bejdset med svampemidler, og udfordringerne var dengang ikke så store, men dette er ikke længere lovligt.

Mange sorter af blomkål, broccoli og spidskål er rodsvage, idet man i forædlingen fokuserer på udseende og sygdomsresistens. På friland ligger den største udfordring for udplantningsplanter generelt i de tidlige hold, hvor jordbunds- og vejrforhold sjældent er optimale. Det tidlige etableringstidspunkt på friland kan stresse planterne, som derved lettere angribes af svampe. Udfordringerne med udfald ses også ved direkte etablerede kulturer på friland, f.eks. plukært, majs, græskar og løg, der kan vælte på grund af angreb af jordpatogener.

Flere mikrobiologiske midler

I takt med at antallet af kemiske pesticider reduceres, er tendensen, at plantebeskyttelse går i retning af flere mikrobiologiske midler. Disse udgør en blandet gruppe med meget forskellige virkemekanismer afhængigt af bl.a. klima- og jordbundsforhold. Erfaringerne med brug af mikrobiologiske midler på friland er meget begrænset, men man kan eventuelt bruge erfaringerne fra væksthus til at arbejde videre med på

friland, selv om det er helt andre betingelser.

På friland er jordvolumen meget større, end det er i potter i væksthus, og der er også et helt andet økonomisk perspektiv forbundet med anvendelse på store frilandsarealer. I væksthus kan temperatur og fugtighed reguleres, mens de aktuelle vejrforhold på friland mere eller mindre kan eliminere virkningen af mikrobiologiske midler, der ofte har bestemte krav til temperatur, fugt, indstråling mv.

Afprøvning af to midler

I 2025 har HortiAdvice dels indsamlet viden i litteraturen om mikrobiologiske midler, dels udført en afprøvning af to mikrobiologiske midler på småplanter af spidskålsorten ’Sonsma’. De to midler er Trianum-P, som består af svampen Trichoderma harzianum T22, og Lalstop G46 WG, der består af svampen Clonostachys rosea. Midlerne er sammenlignet med det systemiske svampemiddel Previcur Energy. Afprøvningen blev igangsat hos JH Planter i et hold

Planter behandlet med Trianum-P var visuelt i god vækst. Lidt større udfald end hos planter behandlet med Lalstop G46 WG, men planterne virkede lidt kraftigere, og rødderne var mere fordelt i potten. Optælling af ca. 1.000 planter viste 5 procent væltede og 0,6 procent ikke-spirede.

Planter behandlet med Lalstop G46 WG havde en tilfredsstillende plantebestand. Plantetal var på niveau med referenceparcel behandlet med Previcur Energy. Optælling af ca. 1.000 planter viste 3,5 procent væltede og 0,5 procent ikke-spirede.

Trianum-P 1,5 gram 15 liter 10-35°C Trives bedst ved pH 4,6–6,8

Lalstop G46 WG 1,0 gram 20 liter 15-25°C RH 60-80 procent, følsom for UV

Tabel 1. Demonstration af Trianum-P og Lalstop G46 WG i småplanter af spidskål. Behandling blev udført to gange under tiltrækning i væksthus (16. januar og 7. februar 2025). Der blev behandlet 60 bakker med i alt 5.760 planter i hver parcel svarende til ca. 15 m2. Referencearealet blev behandlet med svampemidlet Previcur Energy.

spidskål, der skulle leveres til Birkemosegaard i uge 10.

’Sonsma’ er temmelig rodsvag. I sæsoner med lav indstråling under tidlig tiltrækning kan der opstå udfald af planter på grund af rodbrand. Ved efterfølgende tidlig udplantning, f.eks. uge 10-12, kan sorten også have store udfordringer med udfald på grund af rodbrand.

Opfølgning på småplanter I begyndelsen af marts blev parcellerne med de behandlede småplanter vurderet, inden de blev fragtet til Birkemosegaard. Umiddelbart var der ikke den store synlige forskel på småplanterne mellem de forskellige behandlinger, dog virkede planter behandlet med Trianum en smule kraftigere i løv og stængel end de øvrige planter. Ved at se på rødderne af småplanterne kunne vi konstatere mindre visuelle forskelle. Rødderne fra parcellen med det systemiske svampemiddel Previcur Energy havde større tæthed i jordpotten i forhold til behandlinger med Trianum-P og Lalstop G46 WP. Desuden var rodtætheden i jordpotter behandlet med Trianum-P højere end hos planter behandlet med Lalstop G46 WG.

Forklaringen kan være, at svampehyferne har koloniseret planternes rødder og

hjælper med at forsyne planterne med næringsstoffer og vand, så planten danner mange rødder. Planten bruger mindre energi og kan i stedet producere en større biomasse. Forskel i rodtæthed mellem de to produkter kan skyldes pH i jordpotten. Trianum-P trives bedst ved pH 4,6-6,8, og der tilstræbes en pH på 5,4-5,8 under tiltrækning.

Opfølgning i marken

De behandlede småplanter blev fulgt på friland efter udplantning. Her var der heller ikke visuelle forskelle imellem behandlinger, selvom Lalstop G46 WG har et lavere temperaturoptimum. Der var ikke udfald af planter på grund af den mindre rodtæthed, når planterne blev etableret i køligt klima og kold jord. Det kan skyldes kolonisering af Trichoderma og Clonostachys rosea på planternes rødder. Det skal dog bemærkes, at 2025 bød på et vejrmæssigt nemt forår, hvor det var muligt at etablere gode plantebede.

Væksten under fiberdugen på marken var rigtig god. Ved høst var skæreprocent, kvalitet, høsttidspunkt og sygdomsfrekvens ens i alle parceller, uanset behandling, og dermed var der ingen indikation af, at et produkt var bedre end et andet. Afprøvningen viser, at de to mikrobio-

Planter behandlet med Previcur Energy var referenceparcel. Optælling af ca. 1.000 planter viste 2,5 procent væltede og 0,5 procent ikke-spirede.

logiske produkter giver lige så god effekt som det systemiske svampemiddel, når de anvendes til småplanter under tiltrækning.

Primært til frø eller småplanter En stor ulempe ved de mikrobiologiske produkter er prisen. Hvis midlerne skal anvendes på friland, er der tale om store mængder, der løber op i en anselig pris. Der findes såmaskiner til friland, der kan sprøjte koncentreret ned i sårillen. Risikoen, for at effekt på friland ikke opnås, er til stede på grund af produkternes krav til temperatur og pH. Anvendelse har derfor primært sin berettigelse, hvis det er muligt at behandle frø ved såning eller ved udbringning under tiltrækning i væksthus. n

Om de to anvendte midler

Trianum-P

Trichoderma harzianum T22 koloniserer rødder, nedbryder patogene svampe og producerer metabolitter, der hæmmer svampevækst. Fremmer rodudvikling og inducerer systemisk resistens. Optimal temperatur:1035°C. pH-optimum: 4,6-6,8.

Lalstop G46 WG

Clonostachys rosea konkurrerer om næring og plads, angriber patogener ved at nedbryde cellevægge og udskille metabolitter. Optimal temperatur 15-25°C, relativ luftfugtighed 60-80 procent. Kan leve i op til to år ved 5°C. UV-stråler nedsætter sporernes levetid.

Registrering af

biostimulanter

I takt med at pesticider forsvinder, stiger kreativiteten hos avlere og producenter af hjælpestoffer for at finde løsninger til at fremme en sund produktion med forventeligt eller højere udbytte.

Eva Christensen, HortiAdvice, lchr@hortiadvice.dk

Der er flere og flere af de kendte pesticider, som forsvinder fra markedet, og det er et meget, meget lille antal nye produkter, som kommer til. Vi må derfor se os om efter andre løsninger, som kan sikre produktionen. Her kan biostimulanter være en del afløsningen i kombination med en allerede optimeret produktion med hensyn til jord, vand og næring, sædskifter, efterafgrøder m.m.

Ifølge EU’s definition er biostimulanter produkter, som kan øge tilgængeligheden af næringsstoffer for planten, øge plantens næringsstofudnyttelse og tolerance overfor abiotisk stress som tørke og kulde og øge vækst og plantens udvikling samt forbedre kvaliteten.

Det er ikke produkter, som har sygdomseller skadedyrsbekæmpende effekt, men i stedet aktiverer de plantens eget immunforsvar og dermed indirekte sørger for, at sygdomme og skadedyr har langt vanskeligere ved at etablere et angreb i kulturen.

Biostimulanter skal registreres

Det er lidt af en jungle at finde rundt i alle de nye muligheder, for hvordan finder man ud af, om de biostimulanter, man benytter, er anmeldt og registreret hos myndighederne? Biostimulanter skal være registreret i Gødningsfortegnelsen, hvor én af syv kategorier netop er biostimulanter.

Biostimulanter skal registreres og anmeldes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, før de må sælges i Danmark. Siden 16. juli 2022 skal de overholde EU’s gødningsproduktforordning (2019/1009) for CE-mærkning eller de nationale regler i Gødningsbekendtgørelsen.

• Anmeldelse til salg: Produkter skal anmeldes i Gødningsdatabasen hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

• EU-regler (CE-mærkning): Hvis produktet skal sælges i flere EU-lande, skal det CE-mærkes i henhold til EU-gødningsforordningen.

• Nationale regler: Alternativt kan produktet markedsføres efter nationale regler, hvilket stadig kræver anmeldelse.

• Gebyr: Der skal betales et årligt gebyr til Landbrugsstyrelsen ved salg i Danmark. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opkræver et anmeldelsesgebyr

på 1.147 kr. pr. produkt. Derudover koster det 1.400 kr. for hvert efterfølgende år, virksomheden har produktet anmeldt, samt en årlig afgift, afhængig af hvilken produkttype og mængde der er solgt.

Gødningsfortegnelsen

Med Gødningsfortegnelsen, som du finder på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, www.lbst.dk, kan du ved hjælp af søgefunktionen se, om det produkt, du står med og overvejer af købe, er registreret hos myndighederne.

Brug søgefunktionen ctrl+f, så fremkommer der et felt øverst til højre, hvor du skriver biostimulantens navn, og ad den vej kan du finde ud af, om den er anmeldt.

Kan du ikke finde produktet, så gå tilbage til den forhandler, som vil sælge dig det, og spørg ind til deres registrering og til, hvor langt de er i processen. n

Lene

Colourbox

God vækst i dine kulturer, samt sunde og holdbare bær og frugter, kræver gødning af høj kvalitet. Kvalitetsgødning er afgørende for at kontrollere væksten med præcis dosering og skabe en god gødningsøkonomi.

Find de rette gødningsløsninger til dit væksthus på yara.dk eller kontakt vores specialist i gødevanding for hjælp og vejledning til valg af bedste løsning.

Niels Holmenlund M: 2221 9305 E: niels.holmenlund@yara.com

Følg os på vores nyhedsbrev til væksthuse

De løse boghvedeskaller giver plads til Orius

Gel formulering i bunden fungerer som kilde til vand for Orius og forbedrer aktiviteten

Både kop og låg kan deponeres sammen med planteaffald

Bekæmpelse af trips – IPM er vejen

Færre kemiske plantebeskyttelsesmidler og resistens er medvirkende til, at bekæmpelse af trips i dag er baseret på strategier bygget på integreret plantebeskyttelse (IPM), hvor flere metoder kombineres.

Anne Krogh Larsen, HortiAdvice, akl@hortiadvice.dk

Når anvendelsen af nyttedyr bliver den primære bekæmpelsesmetode, er det overordentlig vigtigt at få sat bekæmpelsen i gang rettidigt, så nyttedyrene kan følge med skadedyrenes opformering. Hvis der sidste sommer og efterår var problemer med Frankliniella occidentalis, og der nu er et ønske om at have tripsene under kontrol fra start af forårssæsonen, så er det nu bekæmpelsen skal sættes i gang. Ved at inspicere stiklinger og småplanter ved ankomst og ugerne efter, giver man sig selv de bedste muligheder for at opdage eventuelle trips og få sat en bekæmpelse i gang hurtigt. Opsætning af fangplader max. 10-15 cm over planterne er en stor hjælp ved moniteringen for trips.

Flere muligheder

For at få succes med biologisk bekæmpelse af trips, er det ofte nødvendigt, at man kombinerer flere nyttedyr og nytteorganismer. Udsætning ca. hver 14. dag af jordrovmiden Hypoaspis spp. og tripsrovmiden Neoseiulus cucumeris (Amblyseius cucumeris) er i mange gartnerier basis i bekæmpelsen af Frankliniella-tripsen. Hypoaspis er en rovmide, som lever i jordoverfladen, og som kan bruges til at bekæmpe tripsens puppestadie i vækstmediet. Den kan anvendes vinter og tidligt forår, da den ikke påvirkes af de korte dage, og derfor ikke går i vinterdvale. Den drysses ud på borde og planter og eventuelt også under bordene.

Echinotrips (Echinothrips americanus)

I grønne planter kan Echinothrips være et stort problem. Den er en vanskelig skadegører, da den i modsætning til andre trips primært lever på bladene. Effektiv biologisk bekæmpelse kræver derfor nyttedyr, der er aktive på bladene. Samtidig er den en relativt stor trips, hvilket gør, at tripsrovmider har svært ved at klare såvel larver som voksne individer.

Orius-rovtægen er en af de mest effektive til at bekæmpe både larver og voksne Echinothrips. Franklinothrips vespiformis er en rovtrips, der æder næsten alle stadier af Echinothrips americanus (og andre tripsarter), herunder æg, larver og voksne. Den er særligt effektiv, fordi både dens larver og voksne stadier lever på bladene. For optimal bekæmpelse af Echinothrips anbefales det at kombinere udsætning af nyttedyr (f.eks. Orius) med grønne fangplader. Grønne plader har vist sig at være meget mere attraktive for Echinothrips end traditionelle gule eller blå fangplader. Da den foretrækker at være på ældre blade nederst i planten, får man den største fangst ved at placere de grønne fangplader meget tæt på planterne, allerhelst nede mellem planterne.

Viser det gennemsnitlig antal Echinothrips, sørgemyg, vandfluer og Orius talt på gule og grønne fangplader over en periode på tre uger i en Dieffenbachia-kultur.

Orius på inspektion i blomst.

Tripsrovmider som Amblyseius swirskii og Neoseiulus cucumeris anvendes bredt til at reducere tripens larvestadier. Generelt er tripsrovmiderne mest effektive ved 20-25°C og 60-80 procent luftfugtighed.

N. cucumeris kan tåle lidte lavere temperatur end A. swirskii og kan derfor bruges i foråret. N. cucumeris er aktiv ned til 15°C, og er i mange gartnerier basen i den biologiske bekæmpelse af trips forår og sommer. A. swirskii er mere varmekrævende og er bedst, når temperaturen er over 20°C. 25°C er optimal temperatur både med hensyn til aktiviteten og opformeringen. A. swirskii er derfor god om sommeren, hvor N. cucumeris kan hæmmes af høj temperatur og lav luftfugtighed.

Kombination af flere

For at få succes med den biologiske bekæmpelse af trips, er det ofte nødvendigt

at kombinere flere nyttedyr. Rovtæger (Orius spp.) bliver ofte brugt sammen med rovmider, da de i modsætning til tripsrovmider æder både larver og voksne trips. Insektpatogene svampe, som for eksempel Beauveria bassiana (Botanigard WP, Naturalis), kan også bruges til at reducere bestanden af trips. Da svampen virker bedst ved høj luftfugtighed, er den oplagt at anvende i formeringen, hvor stiklingerne kan dyppes inden stikning, eller der sprøjtes efter stikning.

Under kølige forhold

Amblydromalus limonicus er kendt for sin effektive bekæmpelse af trips og væksthusmellus i en lang række væksthuskulturer. Artens evne til at fungere under køligere forhold gør den velegnet til bekæmpelse af trips i tidlige forårshold af udplantningsplanter, hvor temperaturen er lav.

Ved temperaturer helt ned til 13–14 °C fortsætter A. limonicus med at være aktiv. Dermed yder den en mere effektiv bekæmpelse af trips sammenlignet med andre rovmider. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at A. limonicus ikke trives ved lav luftfugtighed og kræver en relativ luftfugtighed på minimum 60–70 procent.

Brug fangplader

For at opnå en effektiv bekæmpelse af trips skal alle stadier bekæmpes. Ved at opsætte ½-1 fangplade pr. m2 bord kan man opnå en effektiv indsats mod de voksne trips. Det er vigtigt, at fangpladerne sættes lige over plantebestanden, da Frankliniella-trips for det meste befinder sig øverst i planten i blomster, knopper og skudspidser. Til fangst af F. occidentalis kan bruges gule eller blå fangplader. n

SMAK Certifiering

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

SMAK Certifiering

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser. Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige.

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge

GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV. Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser.

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

SMAK Certifiering AB är ett svenskt certifieringsbolag som ägs av Stiftelsen Potatisbranschen. Med rötterna i den svenska gröna näringen erbjuder vi certifieringstjänster till lantbruks- och livsmedelsföretag till konkurrenskraftiga priser.

HortiAdvice følger med i udenlandske forsøg, hvor man er i gang med at undersøge mulighederne for at anvende guldøjer og næbtæger som nyttedyr til bekæmpelse af kålmøl og kålmellus - to kendte skadedyr i kål på danske marker.

Nyttedyr i kålproduktion

Udfasning af insekticider skærper behovet for nye strategier i bl.a. kål på friland. Aktuelle alternative muligheder er undersøgt ved besøg hos førende europæiske producenter af nyttedyr.

Hvordan kan man beskytte kål på friland uden brug af insekticider? Det spørgsmål fokuserer HortiAdvice på i et projekt, hvor målet er at klarlægge, hvad der rører sig indenfor området med nyttedyr i grøntsager på friland, dels ved en screening af artikler, dels ved studiebesøg hos førende producenter af nyttedyr i Europa.

Stigende interesse for nyttedyr Grøntsagsproducenter i de nordiske lande især, men også så småt i det øvrige Europa, oplever et fald i mængden af tilgængelige insekticider. Det er især de systemisk virkende midler som Movento, Mospilan og Teppeki, der er ude af billedet.

Tilbage er nogle få kontaktmidler, primært pyrethroider og insektsæber. Risikoen for resistens øges, jo færre midler der er til rådighed, og da f.eks. pyrethroiderne vides at slå en del naturlige fjender ihjel, er der nærmest tale om at ’skyde sig selv i foden’ ved ensidigt brug.

Derfor ser vi ind i en mindre krise, hvor det umiddelbart vil blive vanskeligere at

kontrollere angreb af diverse skadevoldere på friland. Samtidig er der dog en bevægelse i gang mod at udnytte de naturlige fjender som mariehøns, snyltehvepse og rovtæger til at kontrollere skadegørerne.

Conservation Biological Control

Der ses klart en tiltagende opmærksomhed omkring begrebet ’Conservation Biological Control’, CBC, hvor man fremmer en naturlig bestand af nyttedyr ved at forbedre deres habitater. Det er noget, der forskes i, ikke bare på europæiske universiteter, men i høj grad også i USA og en række tredjelande.

Landskabsstrukturer, levende hegn, enog flerårige blomsterstriber og bankerplanter er elementer, der kan arbejdes med for at styrke nyttedyrenes overlevelse og reproduktionsevne. I HortiAdvice har vi løbende været partnere i forskellige projekter, der omhandler dette, f.eks. Beespoke og diverse andre projekter omkring biodiversitet. Der vil generelt også være en god effekt på mange nyttedyr ved tiltag, der

gavner bestøvere som vilde bier, men det er ikke nødvendigvis tilfældet.

Blomsterstriber til nyttedyr

På en studietur besøgte vi bl.a. den belgiske professor Felix Wäckers hos Biobest i Westerlo. Han har viet en stor del af sin forskning til optimering af blomsterstriber, så de ikke kun gavner bestøvere – vilde bier og humlebier – men navnligt tilgodeser nyttedyr som guldøjer, svirrefluer og snyltehvepse ved at levere pollen og nektar til disse. Relevante plantearter til opformering af specifikke nyttedyrsgrupper er især skærmplanter som vild gulerod og koriander, der favoriserer nyttedyrene, så hvis det er muligt i sædskiftet, bør dette indtænkes i planlægningen af blomsterstriber. Han anbefaler også at etablere blomsterstriber i efteråret, som giver den bedste etablering, og hvor man undgår store problemer med ukrudtsbekæmpelse. Også boghvede og hjulkrone nævnes som plantearter, der giver let tilgængeligt foder til ovennævnte nyttedyr.

Ole H. Scharff, HortiAdvice, ohs@hortiadvice.dk Ole H. Scharff og Annemarie Bisgaard

Udfordringer på friland

Brugen af nyttedyr er i dag omfattende i danske væksthuse, og udsætning af nyttedyr bruges også med succes i frugt- og bærkulturer på friland. Det er dog meget begrænset, hvad vi har kunnet opdrive af eksempler på succesfuld udsætning af nyttedyr i grøntsager på friland under vores dyrkningsforhold. Der er flere ulemper forbundet med en sådan udsætning, primært de meget varierende temperaturforhold, prisen på nyttedyrene og risikoen for udvandring.

Specialister eller generalister I projektet har vi fokuseret på relevante nyttedyr i forhold til to kendte skadegørere i kål: Kålmøl, Plutella xylostella, og kålmellus, Aleyrodes proletella - bedre kendt som hvide fluer i kål. Der findes nyttedyr, der både er specialiseret i at leve af/på disse skadegørere (primært snyltehvepse) og andre, der er generalister som guldøjer og rovtæger.

På baggrund af beskrevne erfaringer giver en udsætning af snyltehvepse kun mening i forhold til hvide fluer, da kålmøl har en mere tilfældig udbredelse i forbindelse med invasioner. Herhjemme eksisterer ingen eller kun få specifikke naturlige fjender mod kålmøl.

Den eneste snyltehveps, der ser ud til at kunne reducere hvide fluer i kål med nogenlunde effekt, er Encarsia tricolor, der ikke har noget dansk navn. I tyske forsøg har den været ganske virksom, især når den blev kombineret med bankerplanter af bl.a. græskar, der tiltrækker bladlus, som snyltehvepsen også kan leve af/på. Desværre er denne snyltehveps ikke i produktion som nyttedyr.

Guldøjer og næbtæger

Der er umiddelbart et noget større potentiale i at anvende generalister som guldøjer og næbtæger, f.eks. Orius majusculus, til udsætning mod skadedyr. Det vil gælde for både kålmøl og hvide fluer. Det er dog usikkert, hvorvidt de faktisk vil kunne kontrollere et større angreb af disse skadedyr. Både Koppert og Biobest er pt i gang med projekter, hvor de udsprøjter f.eks. æg af guldøjer i salat og udsætter Orius rovmider i porre med biblomme som pollen- og nektarkilde. Her er skadedyrene henholdsvis salatbladlus og trips, men larver af almindelig guldøje, Chrysoperla carnea, vides at kunne ernære sig af hvide fluer i kål. Begge firmaer hævder at være tæt på kommercielt bæredygtige strategier for dette, men det savner afprøvning i større stil herhjemme.

Er det umagen værd?

Både guldøjeæg og nymfer af Orius er pt i handelen til bekæmpelse i væksthus, og vi har i projektet regnet lidt på omkostninger ved brug på friland sammenlignet med brug af konventionel kemi. Det er med stor usikkerhed, da vi ikke kender den præcise effektivitet af udsatte nyttedyr endnu, men ved en effekt på linje med kemien, vil det stadig være lidt dyrere at anvende biologisk bekæmpelse ved udsætning med eller uden andre tiltag som blomsterstriber. Med nuværende priser på kemi og nyttedyr giver det kun en meromkostning på 30 procent til plantebeskyttelse ved brug af guldøjeæg i forhold til kemi i konventionel salatproduktion. Vi har endog ikke taget højde for den negative effekt af f.eks. pyrethroider på den generelle nyttedyrspopulation og derved risikoen for at få et nedsat udbytte.

Harlekinmariehønen er et af de relativt få nyttedyr, vi ser fortære hvide fluer i kål. Den er dog uegnet til udsætning i Danmark, da den regnes for at være invasiv.

I porre har vi også regnet på etablering af blomsterstriber af biblomme for hver 30 meter i en porremark, hvorved der kommer til at mangle 3.300 porrer pr. ha. I dette tilfælde bliver den biologiske bekæmpelse tre gange så dyr som den kemiske. De tilbageværende kemiske midler i porre er dog ikke altid i stand til at bekæmpe et større tripsangreb

Tilskud af pollen

Ud over etablering af blomsterstriber omtaler Felix Wäckers også nogle lovende forsøg med udsprøjtning af pollen fra dunhammer (produktnavn NutriMite) på kulturplanterne i ydersæsonerne, hvor der ellers ikke er noget at leve af for nyttedyrene. Det anvendes pt i væksthusproduktion som tilskudsfoder til tripsrovmider, men har altså allerede vist potentiale i hollandske og belgiske porreforsøg. Her har det sikret overlevelse af nyttedyrene, så de er klar til at fortære skadedyr, straks disse invaderer kulturen.

HortiAdvice fortsætter projektaktiviteterne omkring nyttedyr i kålproduktion i 2026 med demonstration af udsætning af nyttedyr i kombination med blomsterstriber og evt. udsprøjtning af pollen. n

Kålmøl kan i visse år forårsage store skader i kålmarkerne.

AI ind i kampen mod skadegørere

Hvilke muligheder og hvilke begrænsninger er der for at benytte AI-baserede skadedyrsdetektorer i gartnerier. Det fokuserer projektet Bedre IPM i væksthusgartnerier blandt andet på.

Katrine Heinsvig Kjær og Frida Helgadottir, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk

I takt med den øgede digitalisering af gartneribranchen er kunstig intelligens (AI) blevet introduceret som et overvågningsværktøj til at registrere og tælle forskellige typer af skadedyr. Flere virksomheder tilbyder løsninger, der lover præcis og automatiseret registrering af skadedyr, men hvordan fungerer systemerne i praksis –og hvor effektive er de?

Sådan virker AIdetektorer

De fleste AI-baserede skadedyrsdetektorer anvender billedgenkendelse til at identificere og tælle skadedyr. Typisk ved brug af kameraer, der overvåger gule fangplader, hvor flyvende insekter som trips, bladlus og hvide fluer lander. Systemerne analyserer

billederne og klassificerer arterne ved brug af træningsdata og algoritmer.

AI-baserede systemer tilbyder først og fremmest automatisering, som så gerne skulle resultere i færre timer brugt på manuel inspektion og mere tid til andre opgaver. Det er dog ikke altid tilfældet og slet ikke i øjeblikket, hvor teknologien er ny og kræver øget fokus og ikke mindst ændring af arbejdsgange.

AI-baseret skadedyrsdetektion kan opbygge en datahistorik, hvilket gør det muligt at sætte skadestærskler for forskellige insekter og dermed mulighed for at reagere hurtigt, når en population af skadegørere begynder at stige. Endelig kan AI-løsninger integreres med andre digitale systemer som klimastyring og vanding, hvilket åbner for mere præcise og datadrevne beslutninger.

Sund skepsis hos Rosborg Rosborg Krydderurter A/S har testet flere AI-systemer, og det udløser skepsis. - Vi har i årevis brugt en teknik, hvor vi ryster planten over hvidt papir og tæller antallet af skadedyr, siger Sorin Campean og peger på, at de igennem årene har oparbejdet viden og erfaring baseret på denne metode, som gør dem i stand til hurtigt at danne et overblik over skadedyrstrykket i gartneriet.

En af udfordringerne er timing. Fangplader registrerer først skadedyr, når de er flyvende – ofte sent i angrebsfasen, og her er det menneskelige øje bare overlegent. Derudover er der artsvariation: AI-modeller er ikke altid trænet til de specifikke skadedyr, der findes i krydderurter. Og så er der støj i data. Det tyder f.eks. på, at især sørgemyg kan forstyrre billedanalysen og give upræcise resultater, når der er mange på fangpladerne. Samtidigt opløses de hvide fluer, hvilket gør dem svært genkendelige for algoritmen efter et par dage i limen.

Test med TrapEye hos Legro Hos Legro er der gang i afprøvninger af Trap-Eye fra BioBest i salatproduktion. For at den automatiske skadedyrsdetektion skal give værdi, skal metoden helst give et dagligt overblik og ikke være en arbejdsmæssig belastning. Her har Trap-Eye den fordel, at data er nemt tilgængelige via hjemmesiden, hvor man får et godt overblik over udviklingen af de forskellige skadevoldere over tid. Da sensorerne er fastmonteret på stolper i gartneriet, kan man nemt få et overblik over, hvor i gartneriet der sker en stigning i skadevoldere, så der her kan sættes ind med ekstra indsats. Men den indledende afprøvning i salat har dog også givet anledning til forskellige overvejelser. Trap-Eye er primært udviklet

Afprøvning af identifikation af Echinothrips med Robcam fra Robtelli.

Afprøvning af Trap-Eye i salat.

til tomatproduktion, og selvom det er nogle af de samme skadevoldere, som kan være en udfordring i salat, er det alligevel som om, at vi ikke helt får den information fra systemet, som er relevant.

Den genkender ikke altid de skadedyr, som den ellers er trænet til, måske fordi det er andre arter, eller fordi andre insekter på limpladen forstyrrer algoritmen. Trap-Eye er placeret over salatplanterne og ikke i plantemassen, som hvis det var high-wire systemer med tomater, og detektionen af skadedyrene kan derfor være forsinket i sammenligning med manuel inspektion. Spørgsmålet er, om Trap-Eye er god nok til at detektere de forskellige arter af skadevoldere, som den er trænet til, i tide, og hvis ikke, om det så kan give falsk tryghed.

Potentiale med forbehold

Kunstig intelligens er på vej ind i gartneribranchen blandet andet i form af automatisk skadedyrsdetektion som supplement til manuelle inspektionsmetoder. Ved brug af kameraer, droneteknologi, algoritmer og cloud-løsninger har teknologien vist potentiale til at udvide den daglige overvågning i

specifikke områder af gartneriet og fungere som et supplement til at følge skadedyrstrykket i hele gartneriet.

Men teknologien er stadig ny, og erstatter ikke i sin nuværende form de erfaringsbaserede metoder, som gartnerierne har udviklet igennem årtier. Der er især brug for, at teknologien tilpasses til de enkelte plantekulturer, og at den valideres i forhold til de eksisterende erfaringsbaserede metoder. I det kommende år vil vi arbejde videre med nogle af de teknologier, der findes på markedet, for at klarlægge muligheder og udfordringer for fremtidens brug af kunstig intelligens til skadedyrsdetektion i gartnerier. n

Projektet er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter

Eksempler på AIskadedyrsdetektorer

System Hvordan virker det ?

Robcam Kamera placeret i plantemassen scanner gule fangplader dagligt, billeder analyseres, og der tælles arter

CropScanner App til scanning af fangplader, billeder analyseres, og der tælles arter

Trapview / Aura Solcelledrevne feromon- og UV-lysfælder placeret på friland, billeder analyseres, og der tælles arter

TrapEye Solcelledrevet kamera tager billeder af gule fangplader 1-3 gange om ugen, billeder analyseres, og der tælles arter

FRAVEye Solcelledrevent kamera tager billeder af gule fangplader 1-3 gange om ugen, billeder analyseres, og der tælles arter

Croptimus Kamera overvåger planter 24/7, AI analyserer sygdomme/skadedyr i 3D grafik

Viscon Eva Scoutr Autonom robot scanner planter med AI-vision i high-wire systemer

Fangede skadedyr

Trips, bladlus, hvide fluer

Trips, bladlus, hvide fluer, nyttedyr

Møl, frugtfluer, trips, bladlus, hvide fluer

Trips, hvide fluer, bladlus, minérfluer, Macrolophus, Nesidiocoris

Trips, hvide fluer, sørgemyg, bladlus

Bredt spektrum inkl. sygdomssignaler

Trips, hvide fluer, bladlus, svampeinfektioner

Begrænsninger

Hyppige batteriskift, wi-fi nødvendigt

Kræver manuel scanning og indtastning, tidskrævende

Kun flyvende insekter der tiltrækkes af feromoner og UV-lys

Kræver mange enheder pr. ha for optimal dækning, placering på stolper

Virker som et komplekst setup, der kræver god kameradækning

Høj pris, kræver infrastruktur og kalibrering,

Hollandsk frugtavl har fart på

Hollandske frugtavlere arbejder på at optimere alle produktionsled. Besøg hos nogle af dem viser lidt om branchens udvikling inden for lagring samt dyrkning med henblik på høj afregningspris.

Annemarie Bisgaard

Besøg hos hollandske frugtavlere, der foregik i forlængelse af den internationale Åbent Hus-dag på forsøgsstationen i Randwijk i august, var arrangeret af konsulenterne Jan Peeters og Dirk van Hees, Fruitconsult. Et af besøgene var hos Ton van den Brink, der sammen med sin søn driver en større familievirksomhed, Van den Brink Fruit, sydøst for Utrecht.

Speciale i opbevaring

Van den Brink Fruit har 32 ha plantage med pærer – primært ’Conference’ plus et

mindre areal med sorterne ’Gräfin Gepa’, der sælges under brandnavnet Early Desire®, og ’Alexander Lucas’ samt et par hektar med æbler. Prisen på pærer har været god de seneste 5-6 år. Hovedomsætningen kommer imidlertid fra virksomhedens specialisering i langtidsopbevaring af pærer samt lagring og pakning af både hollandsk og importeret frugt og grønt. Kunderne, der køber lagerplads hos Van den Brink er dels avlere, dels større grossister, bl.a. Staay Food Group, som Van den Brink har samarbejdet med i 28 år, og som sælger frugt og grønt til detail-, engros- og foodservicevirksomheder i over 30 lande. Van den Brink har de seneste par år også håndteret pakning og logistik af skolefrugt til 1.800 folkeskoler i hele Holland.

90 ULOkølerum

Van den Brink har gennem fire år udvidet bygningsmassen og automatiseret en del processer. Den seneste investering til ca. seks mio. euro er en bygningsudvidelse på 2.000 m2 til pakkeri og arbejdsstationer plus 16 nye, højteknologiske ULO-kølerum med plads til 1.500 tons frugt. CA/ULO-teknologien kommer fra Van Amerongen, der specialiserer sig i ULO/CA-lagring med lavt energiforbrug. Van den Brink har nu i alt 90 ULO-kølerum, der i høj grad bruges til langtidsopbevaring af pærer.

Pæresorten ’Gräfin Gepa’ er en klubsort, der sælges under brandnavnet Early Desire®. Den høstes en uges tid før ’Conference’ og sælges i stor stil til tyskerne, der godt kan lide røde pærer. Van den Brink har en eksklusivaftale om sortering af sorten og vil i år prøve at lagre den på ULO.

- Vi har plads til i alt ca. 10.000 tons frugt på ULO, og vi pakker ca. 40 tons frugt og grønt om dagen. Vi tilbyder bl.a. avancerede emballeringsmuligheder af en række importvarer, og i kraft af otte forskellige certificeringer kan kunderne levere frugt og grønt herfra direkte til detailhandlen, fortalte Ton van den Brink, der opbevarer og pakker frugt og grønt i 11 måneder om året.

- Basisprisen for lagring af pærer er 10 eurocent pr. kilo, og ved lagring efter jul bliver der lagt én eurocent på pr. kilo pr. måned. Det vil sige, at prisen for lagring hen i juni er 16 eurocent pr. kilo, lød det fra Ton van Brink, der tilføjede, at der på taget af de nye bygninger er opsat 5.000 solpaneler, så virksomheden i perioder er 80 procent selvforsynende med strøm.

Gårdløsning til pesticidrester I forbindelse med Van den Brinks seneste byggeri investerede familien også i vaskeog fyldeplads til traktor og sprøjte i en lukket, mindre hal.

- Det er et helt lukket system, hvor det pesticidfyldte vaskevand løber ned i en tank under gulvet og derfra pumpes over i et fordampningshus – en ottekantet ståltank med et spidst plexiglastag med åbninger i siden. Tanken, der kan indeholde 2.500 liter, er foret med en robust beskyttelsesfolie og en inderfilm til absorbtion af

Frugtavler Ton van den Brink har sammen med sin søn specialiseret sig i langtidsopbevaring af pærer og anden frugt med plads til 10.000 tons i 90 ULO-kølerum. Familien har også 34 ha med frugtplantage.

Avlere, der dyrker æbler til Albert Heijn, er opmærksomme på biodiversitet med blomsterstriber og insekthoteller.

pesticider. Vandet fordamper ved hjælp af sollys og vind. Når alt vand er fordampet, er dugen fyldt med koncentrerede pesticidrester, og den bortskaffes ved en specifik affaldshåndtering ca. én gang om året. Ny foringsdug isættes efter udskiftning, forklarede Ton van den Brink, der er meget glad for denne gårdløsning. Systemet hedder Remdry™ og koster 3.800 euro.

Bedst betalte æblesort

Den skurvresistente æblesort, der sælges under flere brandnavne, bl.a. Magic Star®, som Hollands største supermarkedskæde, Albert Heijn, har eneret til at sælge under brandnavnet Sprank®, er meget populær på grund af sin smag. Dyrkningsmæssigt er sorten attraktiv, fordi den er modstandsdygtig overfor skurv og meldug, og fordi den kan give høje udbytter, men den modner for sent til at være aktuel til dyrkning i Danmark. Til gengæld er det interessant, hvordan hollandske avlere af Sprank® i samarbejde med konsulenter, detailhandel og grossister sætter alt ind på at producere frugter af ypperste kvalitet af denne sort – et ’highend’ produkt, som Jan Peeters kaldte det. Målet er at give forbrugerne den samme gode oplevelse hver gang, og at avlerne får en høj afregningspris. Det ser ud til at lykkes, idet avlerne sidste år blev afregnet netto med én euro pr. kg for Sprank® – den bedst betalte æblesort i Holland.

Dyrkning sat under lup

- Vi har virkelig sat dyrkningen af Sprank® under lup for at producere en sort, der er helt

Frugtavler Nico Knippers har en mindre plantage på 16 ha og er en ud af en snes hollandske avlere, der dyrker klubsorten Sprank® efter et kvalitetskoncept til Albert Heijn.

outstanding. Vi skal væk fra ensidigt at fokusere på udbytte og i stedet se mere på kvalitet, så æblebranchen kan overleve. Hvis alle trækker på samme hammel, kan det få stor betydning for markedet, forklarede konsulent Jan Peeters, Fruitconsult, da vi besøgte den 16 ha store plantage hos Knippers Fruit i MS ’t Goy, hvor Sprank® er en af sorterne. - Sorten kan give 80 tons pr ha, men vi forsøger at begrænse produktionen og kun lade de allerbedste bedste frugter sidde på træerne. Derfor er vi meget på stikkerne omkring udtynding, hvor konsulenter kører rundt for at vejlede avlerne. Det gælder også guidning, når der beskæres og høstes, sagde Jan Peeters, og nævnte, at avlerne i sidste ende godt kan lide den gode afregningspris, selvom styringen undervejs kan virke lidt overvældende.

Håndudtynding

Hos Knippers Fruit fulgte de kvalitetskonceptet i 2024 og høstede 90 procent af Sprank® æblerne som klasse I til høj pris. Det kostede en del timer til håndudtynding. - Det er svært at undgå håndudtynding i Sprank® – et godt gennemsnitstal er ca. 70 timer pr. ha. Men Knippers Fruit kom sidste år op på ca. 200 timer pr. ha til håndudtynding, da den sidste ATS-sprøjtning blev udeladt på grund af dårligt vejr og med fare for svidning af sortens sensitive blade, oplyste Dirk van Hees og tilføjede, at håndudtynding er en dyr fornøjelse, også i Holland. Timelønnen ligger på 25-30 euro afhængig af, om man selv organiserer arbejdskraften, eller man køber den via et bureau. n

Sprank® er den bedst betalte æblesort i Holland takket være en god kvalitet opnået ved et samarbejde mellem avlere, konsulenter og detailhandel.

En nyindrettet vaskeplads til sprøjten i en lukket hal hos Van den Brink. Vaskevandet løber ned i en tank, hvorfra det pumpes over i et fordampningshus.

Et fordampningshus er en gårdløsning til opsamling af pesticidrester fra sprøjtens vaskevand. Vandet fordamper og efterlader de koncentrerede pesticidrester i en dug, der udskiftes en gang om året.

Dobbelt sejr i løgkonkurrence

Dygtigt markarbejde, god timing og gunstige lokale vejrforhold blev afgørende, da Brdr. Kjeldahl løb med sejren i både den konventionelle og den økologiske del af årets løgkonkurrence.

Avlerforeningen af Danske Spiseløg kunne den 26. januar 2026 for 20. gang kåre Årets Løgavler – og i år blev det Brdr. Kjeldahl, Nordby på Samsø, der markerede sig stærkest. Bedriften vandt både den konventionelle og den økologiske konkurrence og sikrede sig dermed en dobbelt sejr.

Højest konventionelt udbytte

I den konventionelle konkurrence opnåede Brdr. Kjeldahl et udbytte på 61,5 tons pr. hektar, og dermed kunne Jens Kristian Kjeldahl hæve pokalen som Årets Løgavler ved foreningens årsmøde. Bedriften dyrker i alt 101 ha med konventionelle løg samt 3 ha med økologiske løg.

Blandt de 10 deltagere i konkurrencen lå gennemsnitsudbyttet i 2025 på 53,4 tons pr. hektar, hvilket er en mindre fremgang i forhold til 2024, hvor gennemsnittet var 51,5 tons pr. hektar. Anden- og tredjepladsen gik til henholdsvis sidste års vinder Preben Bendtsen, Sdr. Nissum, og Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, Otterup.

Også økologisk topplacering Brdr. Kjeldahl toppede ligeledes den økologiske konkurrence med et udbytte på 29,9 tons pr. hektar. Her lå gennemsnitsudbyttet blandt deltagerne i 2025 stort set på samme niveau som året før – 29,2 tons pr. hektar mod 29,5 tons i 2024. Anden- og tredjepladsen i den økologiske konkurrence gik til Gram Slot og Axel Månsson Øko.

Jens Kristian Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl, Samsø, vandt i år titlen som Årets Løgavler i både den konventionelle og den økologiske del af løgavlernes årlige interne konkurrence. Udbyttet i den konventionelle mark blev 61,5 tons pr. ha og i den økologiske mark 29,9 tons pr. ha. Præmierne er vandrepokaler, blomster og gavechecks på 2 x 7.000 kr.

Torup Bakkegaard og Orelund, Assens, vandt konkurrencerne om bedste kvalitet af både gule og røde løg. Præmierne – blomster og gavechecks på 2 x 3.000 kr. – blev modtaget af Jesper Mortensen, der er løgansvarlig for produktionen på både Torup Bakkegaard og Orelund samt Agernæs Øko.

Annemarie Bisgaard

Løgavlere og firmaer med produkter til løgproduktion møder hvert år talstærkt op til løgavlernes årsmøde i Vejle.

Sædvanen tro var der også storløgskonkurrence på årsmødet. Brdr. Kjeldahl medbragte både det største gule (669 gram) og største røde løg (453 gram).

Ekstremnedbør satte sit præg Ifølge konsulent Karina Frandsen, HortiAdvice, var det især vejret, der satte rammerne for 2025-sæsonens resultater: – Sæsonen startede ellers lovende med god etablering i et tørt og lunt forår. Men for mange løgavlere tog den ekstreme nedbør over to døgn i juli toppen af udbyttepotentialet. De meget våde forhold forringede rodvæksten i en kritisk periode og førte samtidig til flere angreb af Fusarium – både i konventionelle og økologiske marker, forklarer hun.

- Samsø skilte sig dog positivt ud. Mens der i flere egne af landet kom mere end 150 mm regn på de to døgn, blev der ”kun” registreret 30-40 mm nedbør på Samsø. Det var med til at begrænse skaderne og sikre et relativt bedre udbytte, siger Karina Frandsen.

Bedste løgkvalitet

Ud over udbyttekonkurrencen blev årets bedste kvalitet blandt både gule og røde løg også kåret på årsmødet, der traditionen tro blev afholdt i Vejle og i år med godt 70 deltagere inkl. udstillende firmaer.

Bedømmelsen blev foretaget af mødedeltagerne, og også her gik begge priser til samme bedrift. Torup Bakkegaard og Orelund løb med sejren for den gule sort ’Hystore’ og den røde sort ’Red Tide’. Bedriften har cirka 350 ha med konventionelt dyrkede løg samt 30 ha med økologiske løg. n

Løgavlerne bedømte helhedsindtryk af både gule og røde løg for at finde vinderen af kvalitetskonkurrencen.

Sponsoreret løgkonkurrence

• Løgkonkurrencen har til formål at optimere dyrkningen af løg med hensyn til udbytte og kvalitet, så dansk løgproduktion er internationalt konkurrencedygtig.

• Konkurrencerne sponsoreres af firmaerne Bejo Nordic, Hazera, Olssons Frö, SW Horto og Grimme Skandinavien.

• Det danske areal med løg var i 2025 på 1.574 ha, hvoraf 426 ha dyrkes økologisk ifølge tal fra SGAV.

• Avlerforeningen af Danske Spiseløg har 20 aktive medlemmer.

Gule løg af sorten ’Hystore’ fra Torup Bakkegaard og Orelund fik præmien for bedste kvalitet.

Rammevilkår presser løgavlerne

På løgavlernes generalforsamling sidst i januar satte formanden fokus på fremtidsperspektiverne for erhvervet samt de stadigt mere komplekse rammer og reguleringer, som avlerne skal navigere i til daglig.

Formanden for Avlerforeningen af Danske Spiseløg, Jens Kristian Kjeldahl, slog i bestyrelsesberetningen fast, at der er en fremtid for løgavlerne.

- Men det kræver, at vi får de rigtige rammevilkår. Jeg tror, jeg kan tale på alles vegne, når jeg siger, at båndet strammer til, fordi de mange reguleringer gør det sværere. Budskabet, om at dansk produktion af fødevarer er afgørende for selvforsyning i krisetider, skal vi arbejde målrettet på at få ud, lød det fra Jens Kristian Kjeldahl ved generalforsamlingen den 27. januar 2026.

Mangler midler

Ifølge formanden er der i øjeblikket mange ting, der vanskeliggør hverdagen.

- Listen over midler, som skal revurderes, er fortsat meget lang. En bæredygtig produktion af konventionelle løg forudsætter fortsat adgang til nødvendige plantebeskyttelsesmidler. Derfor kom den politiske udmelding om udfasning af 23 plantebeskyttelsesmidler

HAR DU BEHOV FOR KØL

som en hammer sidste sommer, sagde Jens Kristian Kjeldahl. Han pegede samtidigt på, at alternative midler mod f.eks. løgskimmel og Stemphylium kan blive en del af en ny hverdag for avlerne. I beretningen berørte han også de skærpede regler på gødningsområdet, jordafgivelse til Grøn Trepart og sprøjtefrie zoner ved boringer.

- Heldigvis var der også positive oplevelser i 2025, sagde formanden og nævnte Copenhagen Cooking i august, hvor løg – sponsoreret af løgavlerne og -firmaerne – var på alles læber i hovedstaden. n

Ny i bestyrelsen

• På løgavlernes generalforsamling blev Valdemar Sejer Clausen, Kelleby Markbrug, Søndersø, valgt ind i bestyrelsen i stedet for Henrik Petersen, Otterup.

• Ny revisor er Martin Knudsen, Kærsgaard.

• Foreningen har 88 medlemmer, heraf 20 aktive løgavlere.

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

•Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S

Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg

Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

Annemarie Bisgaard

Natascha Ann Christiansen, Floradania Marketing, nacn@floradania.dk

Jeppe Aavang Jensen, Gartneriet Skovbrynet

Gartneriet Skovbrynet er et familieforetagende grundlagt i 1972 af brødrene Benno og John Aavang Jensen. Siden 2017 har gartneriet været ejet af Jeppe Aavang Jensen og hans hustru Karina Kongstad, som også er en aktiv del af virksomheden. Som familiedrevet gartneri er balancen mellem arbejds- og familieliv central.

Produktionen foregår i ældre drivhuse, hvilket stiller høje krav til valg af kulturer og ressourceforbrug. Derfor arbejdes der løbende med at reducere brugen af varme og lys. Biologisk bekæmpelse prioriteres højt frem for pesticider, og nyttedyrene følger planterne helt fra, de stikkes. For at håndtere svampesporer anvendes et kobberanlæg som alternativ løsning til fungicider.

Eksperimenter med nye sorter og fokus på trends er en del af gartneriets identitet, men kun planter, der passer til rammerne, implementeres. Samtidig fastholdes klassikere som Chlorophytum, der har været med siden starten, og som nu er denne måneds plante. En robust, luftrensende og særdeles nem plante at passe.

Floradania Marketing præsenterer 12 gange om året Månedens Gartner med en god historie, der fortjener at blive fortalt. Projektet når hele vejen rundt om potteplantebranchen og profilerer dermed erhvervet bredt, både når det gælder produkter og produktion. Find historierne på www.floradania.dk og på LinkedIn, Facebook og Instagram på @floradania_dk Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Mindeord om Egil Jørgensen

Hortonom Egil Jørgensen gik bort den 8. januar 2026. Han blev 91 år. Egil Jørgensen var uddannet gartner og blev hortonom i 1960. Han underviste på gartnerskolen Vilvorde i 1960’erne og var bl.a. med til at udvikle vækstsubstratet Grodan. For sit arbejde med Grodan blev han hædret med Substralprisen i 1980. Fra midten af 1980’erne fungerede han som konsulent for Poulsen Roser og Ove Nielsen gartnerierne og spillede en vigtig rolle for udviklingen af potterosekulturen. Desuden var Egil Jørgensen med til at udvikle produktionsplanlægningsprogrammet Gartplan, som i dag videreføres af HortiAdvice med navnet GreenPlan. I mere end 30 år drev han konsulentvirksomhed med speciale i potteroser på den internationale bane med hyppige rejser til USA, Canada, Japan og Tyskland.

Egil Jørgensen har efterladt sig markante aftryk i den danske gartneribranche.

Æret være Egil Jørgensens minde.

Kristine Bjerager Madsen

Innovativ plantemand på pension

Garry Grueber, der er CEO for forædlingsvirksomheden Cultivaris GmbH og manden bag en lang række af innovative plantehits gennem fire årtier, gik på pension i januar 2026. Blandt de værdifulde nyskabelser fra hans hånd er Euphorbia ’Diamond Frost’, Cleome ’Senorita Rosalita’ og ikke mindst Hydrangea Runaway Bride® samt mange flere, som de fleste i planteverdenen kender. Garry Grueber afløses på posten af sin mangeårige partner Robert Wacker, men forsvinder ikke helt fra scenen, idet han fortsat vil drive sin egen konsulentvirksomhed, der tilbyder hjælp til planteforædlere, gartnere og salgsvirksomheder.

Læssesamarbejde betaler sig

Gartner med mange talenter

Asbjørn Lynge Kristensen stopper pr. 1. april 2026 som ansvarlig for bl.a. teknik og MPS i potteplantegartneriet Lundager, hvor han har været ansat de seneste syv år. Han er i mellemtiden blevet 68 år, men pensionering er ikke det rigtige ord. Asbjørn Lynge Kristensen har altid haft mange jern i ilden, og dem lægger han ikke bare sådan fra sig, men håber på fortsat branchekontakt på konsulentbasis. Han er uddannet gartner fra Søhus Gartnerskole efter læretid i tre forskellige gartnerier. På Fyn mødte han en pige, der fik Vardedrengen til at flytte til øen. Her har han slået sine folder siden, dels som medhjælpende ægtefælle i sin kones gartneri, Gartneriet Brageland, der lukkede i 2013, dels som underviser på Søhus Gartnerskole fra 1992 til 2018, hvorefter han kom til Lundager med den opgave at starte MPS op. Ved siden af sit professionelle virke er Asbjørn Lynge Kristensen engageret schweisshundefører, der sporer og finder påkørt vildt.

Et eventyr med roser

Nordfyns Rosenfestival i Bogense kan i 2026 fejre 20-års jubilæum for begivenheden, der udsmykker den hyggelige købstad med tusindvis af skønne roser. I år udspiller Rosenfestivalen sig 1.-2. august, og årets tema er Et eventyr med roser. Erhvervsmanden Christian Stadil bliver årets æresgæst og vil forestå den officielle åbning af Rosenfestivalen. Han vil desuden døbe en ny rose som den 11. i rækken. Rosendåben er et af festivalens stærke symboler, der afspejler både tradition, lokal forankring og internationalt udsyn.

Tre tyske planteskoler i Pinnebergområdet går nye veje for at optimere deres logistik. Hachmann, Helmut Röttger Baumschulen og Zorn Baumschulen har simpelthen slået kræfterne sammen, så det er blevet muligt for kunderne ude som hjemme at købe planter fra de tre specialiserede virksomheder til én samlet levering. Samlet i én lastbil og koordineret fra ét sted. Hvis man bestiller varer fra mindst to af de tre samarbejdspartnere, organiserer den med det største læssevolumen den kombinerede læsning. For kunderne betyder det én kontaktperson, én leveringsdato og én fragt. En ide, der optimerer logistik og minimerer transportomkostninger.

Maryna Masliuk styrker

EWH BioProduction salgsteam

Maryna har været en del af EWH BioProduction-salgsteamet siden januar 2026 og vil arbejde som salgskonsulent i Danmark og andre skandinaviske lande. Hun har fremragende kendskab til biologisk plantebeskyttelse og er en berigelse for EWH BioProduction-teamet. maryna@bioproduction.dk

Centervej Syd 4 · DK-4733 Tappernøje Tlf. +45 55 96 00 21 · info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk

Flora Dania Spring Trade Fair

Oplev forårets planter og blomster, når potteplantegartnere og Danske Planteskoler slår dørene op til årets første handelsplads.

Afslut messedagen onsdag med et inspirerende indlæg med Haveselskabet, og bliv klogere på de nyeste trends og sociale medier. Begrænset antal - tilmelding kræves. Billetter uddeles på messen.

Vækst driver grøn omstilling

Pindstrup Mosebrug A/S har offentliggjort en flot årsrapport for 2024/25. Omsætningen steg i regnskabsåret til 1,3 mia. kr., en vækst på 4 procent, og resultat efter skat voksede til 126,5 mio. kr. Virksomheden genererede et solidt cashflow på 185 mio. kr. og reducerede løbende sin gæld.

Bestyrelsen er tilfreds med resultatet, som cementerer Pindstrups position som en ledende aktør i branchen og som en virksomhed med et stærkt økonomisk fundament.

Med ambitionen om at bidrage til den grønne omstilling har Pindstrup fortsat stort fokus på at reducere andelen af sphagnum i sine produkter og i stedet anvende mere fornybare og cirkulære råvarer. Målsætningen er, at 40 procent af råvarerne i hele Pindstrupkoncernen i 2028 skal være alternativer til sphagnum. Andelen af alternativer steg i regnskabsåret fra 31 procent til 34 procent, så den strategiske målsætning ses som realistisk. Træfibre, som Pindstrup selv fremstiller på sine fabrikker i Danmark, Letland og Nordirland, er en vigtig råvare i denne transition. Materialet har et CO2-aftryk tæt på nul og har gode egenskaber i voksemedier.

Afhænder udenlandske aktiviteter

Underskuddene i Orskov Foods A/S har for fjerde år i træk vokset sig større, og nu tager selskabet hånd om nældens rod ved at afhænde sine udenlandske produktioner. Underskuddet voksede i det skæve regnskabsår 2024/2025 til 42,5 mio. kr. I de tre forrige regnskabsår var resultat henholdsvis minus 37, minus 23 og minus 2 mio. kr. Årets resultat er således dårligere end forventet, hvilket kan henføres til større tab end ventet i de polske aktiviteter, står der i ledelsesrapporten. Som følge af tabene er selskabet i gang med at afhænde de polske og også chilenske aktiviteter. - Efter balancedagen er to ud af de tre fabrikker i Polen blevet afhændet. Salgssummerne overstiger den bogførte værdi. Der er igangværende drøftelser om afhændelse af den tilbageværende polske fabrik i Czaplinek samt fabrikken i Chile. Der er fortsat driftsaktivitet i de tilbageværende fabrikker, skriver ledelsen og nævner, at når aktiviteterne i Polen og Chile er fuldt afhændet, vil koncernen alene bestå af aktiviteter i Danmark indenfor områderne frisk frugt, æblemost og safter samt frosne bær og grøntsager, og disse aktiviteter er overskudsgivende. I regnskabsåret er der modtaget et koncerntilskud på 35,0 mio. kr. fra moderselskab. Det har bidraget til en soliditet på 25 procent mod 18 procent året før.

DET SKER

04.03.2026 Åbent Hus i projekt CabExtend, Skejby

12.03.2026 Dansk Gartneri, Grøn Dag, Middelfart

18.-19.03.2026 Flora Spring Expo, Aalsmeer, Holland 22.-24.03.2026 FoodExpo, Herning

25.-26.03.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 05.-08.05.2026 Robotbrag, Odense

19.-23.05.2026 Chelsea Flowershow, London, UK 21.-23.05.2026 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster 29.-31.05.2026 Roskilde Dyrskue, Roskilde

03.06.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 09.-11.06.2026 GreenTech, Amsterdam

09.-12.06.2026 FlowerTrials, Tyskland og Holland 22.-24.06.2026 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland

24.-25.06.2026 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige

26.06.2026 Pæredag, Fruitbedrijf van Rossum, Holland 02.-04.07.2026 Landsskuet, Herning 08.-12.07.2026 RHS Badminton Flower Show, Gloucestershire, UK 01.-02.08.2026 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 04.-06.08.2026 Food Festival, Århus

12.-13.08.2026 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 12.-13.08.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 16.-22.08.2026 Odense Blomsterfestival 26.-27.08.2026 Maskiner under broen, Middelfart 15.09.2026 Fødevaredagen, Hindsgavl

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Pesticidgebyr udfordrer

Gebyrerne til Miljøstyrelsen for at få godkendt nye bekæmpelsesmidler i Danmark er steget kraftigt. Det blev omtalt i Æble/Pæreklubbens bestyrelsesberetning som en af erhvervets store udfordringer på klubbens generalforsamling den 28. januar 2026. - Med over 1,3 mio. kr. i ansøgningsgebyr og et lille marked, er det meget svært for firmaerne at få økonomi i at få behandlet en pesticidansøgning, nævnte formanden Jan Jager, der vil opfordre Dansk Gartneri til at arbejde på at fjerne registreringsgebyret på pesticider, så frugtavlerne også har midler at anvende i fremtiden. En deltager i generalforsamlingen pointerede, at det i Sverige kun koster omkring 100.000 kr. at ansøge om pesticidgodkendelse. På generalforsamlingen var der genvalg til hele bestyrelsen, der består af Jan Jager, Niels Mortensen, Johan Laubjerg, Erik Lolle, Kim Nielsen, Henning Jensen og Frederik Hansen samt suppleant Klaus Dalgaard. Jan Jager.

Stauder, græsser og krydderurter - over 3700

Kirsten Wiedemanns Mindelegat

På Kirsten Wiedemanns fødselsdag den 12. juni uddeles midler fra Mindelegatet.

Mindelegatets formål er fortrinsvis at yde unge gartnere og gartnerelever støtte til studierejser, fælles som enkeltvis.

Kirsten Wiedemanns Mindelegat har gennem årene støttet grupperejser fra gartnerskolerne, der har søgt støtte til studierejser på typisk 5-10 dage til europæiske og oversøiske lande, for eksempel England, Tyskland, Portugal, Holland, Island, Guatemala og Kina. Mindelegatet har ligeledes støttet enkeltpersoner, der har søgt støtte til praktikophold (i gartnerier/ på planteskoler) og studierejser (på universiteter/ skoler) på typisk 3-12 måneder i for eksempel Holland, England, Spanien, Australien og New Zealand.

Der er blevet lavet et opdateret ansøgningsskema, som skal anvendes. Det kan hentes på Dansk Gartneris hjemmeside www.danskgartneri.dk eller rekvireres ved henvendelse til Dansk Gartneri, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V, telefon 33 39 45 45, e-mail danskgartneri@danskgartneri.dk.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2026.

og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

Bekæmp sne og is

Så hele vinterdanmark kan komme frem

Opgaven med at salte og rydde sne på cykelstier og rastepladser er i udbud nu. Din virksomhed kan byde ind på opgaven og blive en del af Vejdirektoratets vinterberedskab.

Tilbudsfrist: 26. marts 2026 kl. 9.00

Læs mere: Vejdirektoratet.dk/vinter

LEVERANDØRLISTE

ANALYSER

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1

agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SMAK Certifiering

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige. – Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV.

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser.

AUTOMATISERING

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Bkpack ApS

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Jordbærbakker / Plastbakker

Telefon 64 73 12 59

Papirposer / Plastposer

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk

Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

ST PLAST a/s

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50 info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev

Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895

DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10

E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

KVALITETSNET

til ethvert formål.......

Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNITROLL EUROPE APS

Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com

UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL FAGLIGE ORGANISATIONER

DUGDanmark

Den Unge Gartner

info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

EL INSTALLATØR OG ENERGI

EMBALLAGE

LEVERANDØRLISTE

FORSIKRINGER

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Spira Forsikring

Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS

Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

JOBFORMIDLING

DUC.DK

(Danish-Ukrainian Connections)

Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger

Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV

Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Maryna Masliuk: tlf. +45 29 77 75 84 Mail: maryna@bioproduction.dk

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40

E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA, VANDINGS OG GØDNINGSANLÆG

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby

Tel. 62 63 12 25

Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

SIMA DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice

v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev

Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

Dansk VandingsTeknik

Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

LEVERANDØRLISTE

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr.

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten. fremtidige

danske

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Færch Køl

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

VI HAR STOR ERFARING I AT BAKSE RUNDT MED STORE ELEMENTER...

JMF A/S Jysk Maskin Flyt Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

ODENSE Køleteknik

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

HS Maskinimport v/Holger Suhr

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandingsog gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter. www.grimme.dk

Uffe: 40 28 13 74 ·Palle: 20 10 26 37

Vores passion er maskiner til kartoffel og grøntsagsproduktion. Alt indenfor køl & ventilation til opbevaring og lagring. Optisk sortering af løg & kartofler.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

RÅDGIVNING

GLSA, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44,

E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan

Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk

Telefon +45 23 49 66 14

Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå

Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 · www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet. Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

LEVERANDØRLISTE

VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo. Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning.

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandingsog gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12

SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18 Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk

Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden, 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14

CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

VÆKSTLYS

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25

Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandingsog gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 3 2026 udkommer den 26. marts

Deadline den 11. marts

Nr. 4 2026 udkommer den 30. april

Deadline den 15. april

Nr. 5 2026 udkommer den 28. maj

Deadline den 13. maj

Nr. 67 2026 udkommer den 2. juli

Deadline den 17. juni

Nr. 8 2026 udkommer den 27. august

Deadline den 12. august

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Jeep Veenhouwer

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ukrudtsbekæmpelse i løg

• Opfølgende ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring

• Bekæmper bredbladet ukrudt

• Anvendes i system med jordmidler

• Gentagne behandlinger fremmer effekten

Nordisk Alkali

Anemonevænget 2 | 4330 Hvalsø | www.nordiskalkali.dk

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten. Nordisk Alkali er medlem af CropLife Danmark.

GT02-2026

INDHOLD

FRUGT & BÆR

GRØNTSAGER

PRYDPLANTER

GENERELT

GRØN DAG

Et stærkt gartnerierhverv kræver mere end enkeltgreb

Alsidighed som omdrejningspunkt

Nyhedsjagt på

IPM Essen

GLIMT | fra nær & fjern

Når emballage eksporteres

Hård frost i Polen

Tysk minimumsløn stiger

Ny pelargoniekampagne i luften

Scan din avocado

Cloud Dancer er Årets farve

Et målrettet rygstød

Momspres på hollandske gartnere

THE GREEN WAY TO GROWTH

Vækst kræver samspil

Fra niche til hyldevare

Fra anbefalinger til handling

På besøg hos Alex Andersen Ølund

Form dine egne drømme med Bonzi.

Ung planteskole med stramt koncept

Fra friland til foliehus

DANSK GARTNERI | Aktuelt

De første støttekroner under Grøn Skattereform er på vej

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Valg til delegeretforsamling i Spira Forsikring GS

Kreds REGION NORDog MIDTJYLLAND

Kreds REGION SJÆLLAND og HOVEDSTADEN

Kreds REGION SYDDANMARK og uden for DANMARK

Generalforsamling 2026

FOREDRAG: SØREN PIND

for Danmark

Dagsorden

Mikrobiologiske midler i grøntsager

Registrering af

biostimulanter

Bekæmpelse af trips – IPM er vejen

SMAK Certifiering

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

SMAK Certifiering

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Nyttedyr i kålproduktion

AI ind i kampen mod skadegørere

Hollandsk frugtavl har fart på

Håndudtynding

Dobbelt sejr i løgkonkurrence

Rammevilkår presser løgavlerne

HAR DU BEHOV FOR KØL

Jeppe Aavang Jensen, Gartneriet Skovbrynet

Mindeord om Egil Jørgensen

Innovativ plantemand på pension

Læssesamarbejde betaler sig

Gartner med mange talenter

Et eventyr med roser

Flora Dania Spring Trade Fair

Vækst driver grøn omstilling

Afhænder udenlandske aktiviteter

DET SKER

Pesticidgebyr udfordrer

Kirsten Wiedemanns Mindelegat

og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Bekæmp sne og is

Så hele vinterdanmark kan komme frem

LEVERANDØRLISTE

SMAK Certifiering

SMAK Certifiering

KVALITETSNET

LEVERANDØRLISTE

JOBFORMIDLING

GARDINER

KLIMA­, VANDINGS­ OG GØDNINGSANLÆG

SIMA DRIVHUSSERVICE

LEVERANDØRLISTE

KLIMA, VANDINGS OG GØDNINGSANLÆG