1986 - 2005
2006 - 2011
2011 -
70 år HJEMMEVÆRN på MIDTFYN
1
Indledning: Kompagniets historie findes i bogen ’Træk af historien om Hjemmeværnet på Sydfyn 1949 – 1999’ (udk. 1999). Og her findes ikke blot kompagniets historie, men hærhjemmeværnets inkl. lotternes – som de kvindelige soldater førhen kaldtes. Bogen ’Forandringens årti. Udviklingen i Hærhjemmeværnsdistrikt SYDFYN i perioden 1999 - 2009’ (udk. 2009) medtager, som forfatteren, pens. chef for distrikt SYDFYN, MJ SchouHansen skriver: ’..perioden 1999-2009 som den blev oplevet på hjemmeværnsdistriktet og medtager kun ændringer i kompagniernes organisation og ledelse. Perioden beskriver de største forandringer i hjemmeværnets 60-årige historie. Forandringer, der moderniserede hjemmeværnet og førte det fra det kendte og traditionelle til et hjemmeværn, der er tilpasset tiden og globaliseringen. Vore frivillige medlemmer blev iklædt nye uniformer og blev udstyret med nye våben og nyt materiel og mødte nye og skærpede krav til uddannelse. På flere områder var hjemmeværnet bedre udrustet end hærens soldater. Hjemmeværnet bevægede sig på disse få år fra at forsvare hjemegnen til at indsættes i internationale opgaver.’ For den interesserede er disse to bøger et ’must’. De fås – så længe lager haves - ved henvendelse til kompagnichefen. Nærværende publikation forsøger at tegne et overskueligt billede af ’hvordan er det nu egentlig det har været’ for dermed at give en ’aha’-oplevelse fra kompagniets liv – for den nytilkomne ’rekrut’ som den garvede ’basse’.
2
Hjemmeværnskompagni 4204, RINGE. Oprettet 1/4 1949. Navneændring 1/1 2006 til HVK MIDTFYN 15/10 1949: styrke 145 mand med 2 delinger kampklare og 2 delinger næsten kampklare. Deling i Pederstrup afgivet til HJVD Nordfyn 1/10 1951. Område i 1953 på 172,36 km2 med 207 mand i hærhjemmeværnet, 40 i luftmeldekorpset og 38 lotter, i alt 285 mand, svarende til en tilslutning på 2.25% af områdets indbyggere. Indtil ændringer i 1957 med område: Gislev, Ellested, Espe, Gestelev, Vantinge, Ringe, Søllinge-Hellerup, Herrested og Ryslinge. Senere er foretaget områdeændringer. Styrke 1949 1951 1953 1959 1966 1974
121 mand (excl. lotter), 190 mand (excl. lotter), 207 mand og 38 lotter, i alt 245, 201 mand og 15 lotter, i alt 216, 127 mand (excl. lotter), 120 mand (excl. lotter),
1977 133 mand og 17 lotter, i alt 155, 1979 127 mand og 19 lotter, i alt 146. 2019 93 mand aktive og 19 i reserven Chef: Kaptajn S. Kyhl Kompagnikommandør 1/4 1949, udnævnt kaptajn 24/3 1950. Afsked 30/4 1962, Kompagnikommandør B. Stærke 1/5 1962. Afsked 30/9 1962, Premierløjtnant H. J. H. Mandøe Kompagnikommandør 1/10 1962, udnævnt premierløjtnant 1/11 1962. Afsked 31/3 1967, Kaptajn M. B. Andersen Fg. Kompagnichef 1/4 1967 udnævnt kaptajn 16/2 1969. Afsked 31/12 1977, Fg. kompagnichef H. ]. V. Olsen 1/1 1978. Afsked 30/9 1978, Kaptajn M. B. Andersen 1/10 1978. Afsked 30/6 1979,
Kaptajn K. ]. Veltzé Udnævnt 1/7 1979. Afsked 31/12 1988, Kaptajn O. Oest-Jacobsen Fg. Kompagnichef 1/1 1989, udnævnt kaptajn 1/7 1989. Afsked 14/4 2002 Kaptajn René Schærff Frederiksen 15/4 2002. Afsked 31/12 2005 Kaptajn Ole Oest-Jacobsen 1/1 2006
Næstkommanderende: Løjtnant N. Kr. Hansen 8/1 1950. Afsked 31/3 1961, Løjtnant E. Sonne Christiansen 1/4 1961. Afsked 31/3 1962, Løjtnant M. B. Andersen 1/4 1962. Afsked 31/3 1967, Løjtnant J. H.C. Busch-Petersen 1/10 1968. Afsked 31/12 1969, Oversergent H. J. V. Olsen 1/1 1970. Afsked 31/12 1977, Løjtnant O. W. Petersen 1/1 11978. Afsked 28/2 1979, Premierløjtnant T. Justesen 1/10 1979. Afsked 31/8 1985, Sekondløjtnant E. P. Rasmussen 1/9 1985. Afsked 31/12 1987, Premierløjtnant O. Oest-Jacobsen 1/1 1988. Afsked 31/12 1988, Løjtnant L. Martensen 1/5 1989. Afsked 28/2 1995, Oversergent C. E. Hansen 1/3 1995. Afsked 31/1 1999, Premierløjtnant Rene Schærff Frederiksen 1/2 1999. Afsked 14/4 2002 Premierløjtnant Finn Nielsen 1/5 2002. Afsked APR 2013 Premierløjtnant Rene Schærff Leonhardt APR 2013
3
29. august 1943 var samarbejdspolitikken brudt sammen, dansk forsvar var blevet afvæbnet dels efter kamp (således 14 Artilleriafdeling på nuværende Brugs-P-plads), dels sænkede flåden sig selv. 5. maj 1945 var der ikke noget dansk forsvar – det skulle opbygges fra grunden. Fra alle sider af det politiske spektrum lød kravet om ’aldrig mere den 9. april’. Et selvstændigt Hjemmeværn skulle styrke forsvaret, men opbygningen måtte ikke forstyrre forsvarsforhandlingerne.
Foto: Niels Albretsen/Ringe Lokalhistoriske Arkiv
4
9. juni 1945 mødtes 250 ledere fra modstandsbevægelsen i ODENSE og vedtog oprettelsen af hjemmeværnsforeninger i stedet for et midlertidigt Hjemmeværn. Disse foreninger af tidligere modstandsfolk skulle kunne beholde deres våben og vedligeholde og udbygge deres militære færdigheder for senere at kunne gå ind i et egentligt og på frivillig basis organiseret hjemmeværn, når et sådant var blevet oprettet. Hjemmeværnsforeningerne kom således til at danne bro mellem modstandsbevægelsen og det senere statslige hjemmeværn.(Fra: Den store Danske).
5
Hjemmeværnsforening også i RINGE I RINGE blev der også dannet en Hjemmeværnsforening – stiftende generalforsamling 31. marts 1948 – og der afholdtes øvelser og uddannelse.
6
Frivillig værnevilje – også før hjemmeværn I terrænsportsforeninger den første oprettet i Odense 1940 – kunne den fysiske form vedligeholdes. De var oprettet som ideologisk værn mod nationalsocialistisk forsøg på at overtage de danske foreninger. Mange terrænsportsfolk gik senere ind i modstandsgrupper. Forløberne for terrænsportsforeningerne var de frivillige militære korps (f. eks. Akademisk Skyttekorps), der blev opløst i 1937.
7
Der var en vis skepsis over for ‘det nye’
8
9
Kvinder – efter finsk forbillede kaldt Lotter - kom efterhånden også med i det frivillige Hjemmeværn. I selvstændige enheder. De måtte f. eks. ikke bære våben. 1987 blev mænd og kvinder i Hjemmeværnet dog ligestillede. 10
‘Fritflydende’ våben – fra våbennedkastningerne under krigen - var et stort problem. Det gjaldt om at få statslig kontrol over dem. OGSÅ fordi der var frygt for at kommunisterne ville forvandle et Hjemmeværn til en væbnet enhed til brug for ‘politiske interesser’ (frygt for ‘Tjekkoslovakiske tilstande’)
11
Lidt musik og sang og bÌgerklang gør alting lettere..
12
Fra protokollen ‘Hjemmeværnsforeningen for Ringe og Omegn’, hvor der ‘.. vedtoges Foreningens Opløsning fra 1/4 1949 og Generalforsamlingen sluttede’. 1. April 1949 trådte bestemmelsen om det nye, statslige Hjemmeværn i kraft.
13
Så blev hjemmeværnsforeninger ne opløst. Og det statslige Hjemmeværn var en realitet fra. April 1949.
14
Iklædningen foregik ikke uden at vække en vis opsigt i Byen, idet Hjemmeværnsorkestret fra Odense var mødt, og det musicerede foran Raadhuset, medens Hjemmeværnsfolkene fik formaliteterne i Orden. Imens samledes mange interesserede Tilskuere udenfor, men inden for murene var det kun Hiemmeværnsfolkene, der fik Lejlighed til at se, hvad der foregik. Rækkefølgen var denne: De Vaaben, Hiemmeværnsfolkene under den hidtidige Ordning har haft, blev afleveret ved Indgangen, og derpaa kom de, der havde søgt Optagelse i det nye Hiemmeværn, i Hold paa 16 Mand op Raadhusets første Sal, hver Distriktschef, Kaptain J. Jørgensen, Svendborg, forestod Kontraktunderskrivningen. Kontrakterne kaldtes i Overskriften: "Foreløbige Kontrakter”, men dette skyldtes kun, oplystes det, at de endelige Kontrakter ikke var kommet fra Trykkeriet. Der blev derfor underskrevet paa nogle duplikerede.
15
De ældste i Gruppen fra Ringe By var Fabrikant Klausen sen., Tjærefabrikken, og Snedkermester Lindegaard, men i øvrigt kan det siges, at alle Aldre og alle Samfundslag er repræsenteret i Hiemmeværnet paa Midtfyn. …. Uddelingen af Uniformer, og nægtes kan det ikke, at det havde et Skær af Komik at de forskellige i Uniformer, der enten var alt for store eller alt for smaa. Det lvkkedes dog med to i bogstavelig Forstand store Undtagelser at klare Uniformsproblemet, og med lidt husmoderlig eller skræderlig Snilde skulde det kunne lykkes alle, der i Aftes blev iklædt, at komme til at se reglementerede ud i den nv Hiemmeværnsuniform, der bestaar af et ikke særlig svært Kakhistof. .
16
Udlevering af Vaaben Det næste var Udlevering af Vaaben, og det var hovedsagelig svenske Vaaben, der udleveredes. I Løbet af 2-3 Timer var alle udstyret - naar der ses bort fra de to, der skulde have større Uniformer, end man havde paa Lager, og saa sluttedes der med en kort Parade. Kompagnichefen, Bankbogholder Svend Kyhl, bød velkommen og takkede Mandskabet for den Interesse, de havde vist det nve Hjemmeværn, og han afleverede derpaa Stvrken til Distriktschef, Kaptajn Jørgensen, der gav en kort instruktiv Redegørelse for Betydningen af at være Hjemmeværnsmedlem. Derpaa tog Regionschef, Oberstløjtnant Kjeldsen, Odense, Ordet, og han lykønskede Ringe-Kværndrup-Distriktet til, at det havde faaet en saa god Tilslutning, at Kompagniet var det største paa Fyn. Dermed var det første fynske Hjemmeværn under Hærordningen traadt ud i Livet.
Australsk M/1945 uniform. Blev benyttet fra 1949 til slutningen af halvtredserne. Uniformen er af tyndt stof – og var hundekold om vinteren. Geværet er GV M 53/17 (Hjemmeværnets Historiske Center, HOLSTEBRO)
17
Militære våben i civile hjem… For at sikre et højt beredskab var det bestemt, at hjemmeværnets soldater skulle opbevare deres våben hjemme. Men faktisk fra Hjemmeværnets spæde start var der diskussion om våben i hjemmene..
Her udpluk af svar til formanden for Danmarks Kommunistiske Parti i Ringe.
(Udateret avisartikel)
18
Anordning om forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet og under krig (Forholdsordren, marts 1952) [Uddrag]:
I tilfælde af angreb på dansk territorium eller på dansk militær enhed uden for dansk territorium skal de angrebne styrker ufortøvet optage kampen uden at ordre afventes eller søges indhentet, selv om krigserklæring eller krigstilstand ikke er de pågældende chefer bekendt. At sporene fra 9. april 1940 skræmmer fremgår tydeligt af forholdsordren..
19
Kompagniøvelser i 1950’erne
20
Øvelser og uddannelser..
Der blev ‘gået til stålet’.. Det lader til at øvelseslisten er bragt i en lokal avis, måske ‘Midtfyns Dagblad’
21
Kompagniets orkester o. 1958 Orkesterets medlemmer var ikke ‘fuldgyldige’ hjemmeværnsfolk. De spillede – men skød ikke! Og den gik ikke – dertil kommer en mindre musikalsk ‘brøler’ under en koncert i Svendborg. Resultat: Orkesteret blev opløst 22
Prins Ingolf var med i kompagniet medens han var landvæsenselev på gården ‘Sofienlund’
23
24
Tronfølgeren blandt sit folk april 1988. Autograf efterfølgende ved Hjemmeværnets 60-års dag 2009. Tronfølgeren gjorde tjeneste ved en Gardehusar-opklaringseskadron. Under forlægning til BORRIS holdt eskadronen af og til øvelse med kompagniet. Efter øvelsen var der samling i Hjemmeværnsgården… 25
Nye tider I 1979 skiftede kompagniet chef. Chefskiftet medførte et dybt indsnit i kompagniets liv med ændringer og holdninger, der afstedkom megen turbulens. Sigtet var bredt samarbejde – nationalt og internationalt. Her besøg af tysk helikopterenhed der oktober 1979 landede på Midtfyns Gymnasium. Amtsgården, Broholm og Hjemmeværns-center SØLUND blev også besøgt.
26
Øvelse – øvelse - øvelse
For at blive en god soldat kræver det uddannelse og øvelse i rå mængder.
Gruppen på billedet kunne bare det dér soldaterhåndværk. Men ‘fødekæden’ måtte ikke forsømmes
27
Midtfynsposten 24.07.-80
Plakat fra HjemmevĂŚrnets Historiske Center, HOLSTEBRO
28
Fyns Amts Avis 13.03.-85
Fyns Amts Avis 11.03.-83
Fyns Tidende 30.8.-79
29
30
31
Hvervning..
Der skal selvfølgelig en ‘friskning’ til. ‘For de gamle, som faldt, er der ny overalt, de vil møde, hver gang der bliver kaldt.’ Disse poetiske ord dækker udmærket hvervningen..
32
Der er ikke noget der er så befordrende som lidt konkurrence.. Og inspiration hentede kompagniet bl. a. fra både felthæren (FLR), Tyskland, Gotland og Borås, dels ved konkurrencer, dels ved øvelser.
33
Hjemmeværnsgård
Kompagniets samlingssted, Hjemmeværnsgården, en gammel tyskerbarak fra MØLHOLM (ved VEJLE) var blevet taget i brug i 1957, og var efterhånden ved at være nedslidt. Spørgsmålet var nu, hvad der skulle ske, idet et dynamisk kompagni jo også havde brug for et tidssvarende og funktionelt samlingssted
34
Nytteværdien af Midtfyns Festival
Man øjnede ingen økonomisk mulighed for at erstatte den gamle tyskerbarak – indtil en udefra kommende begivenhed muliggjorde en nybygning: Midtfyns Festival. Tilfældigvis var kompagniet i 1984 blevet bedt om at være behjælpelig »..med lidt parkeringsanvisning..«. Og det udviklede sig – som sådan noget jo gør..
Midtfynsposten 13. maj 1992
35
Indvielse 9. maj 1992 Kort før indvielsen udtalte kompagnichefen, Ole Oest, til pressen ‘..Vi er formentlig landets eneste kompagni, der selv skaffer penge og laver sådan en bygning.. I forvejen har vi et meget højt aktivitetsniveau – og mange af de frivillige har brugt 14 dage på at arbejde under festivalen..’ Ved indvielsen kom gæster fra nær og fjern. Frømandskorpset med LYNXhelikopter.
36
Internationalt
I 1980’erne var Hjemmeværnet endnu – rent militært – lidt ‘fodslæbende’. Kontakter og diverse aktiviteter med udenlandske enheder ‘boostede’ imidlertid kompagniet.. Deltagelse i konkurrencer krævede grundlæggende genopfriskning af det indlærte. Også det ‘gav pote’
37
5./PzGrenBtl 162..
…var et tungt morterkompagni, stationeret i WENTORF ved HAMBURG. Dette kompagni blev det midtfynske kompagnis ‘frændeenhed’… Her instrueres om kompagniets våbensystem.
38
Skydning i WIEN
Kompagniet tilbagelagde mange kilometer for at deltage i diverse konkurrencer for at dygtiggøre sig. Og vel at mÌrke for egen regning.. Her billede fra en konkurrence i WIEN, hvortil østrigske reservister havde inviteret.
39
Kompagniets kontakter – nationale såvel som internationale – er mangfoldige. Som det også fremgår af billedet. Teksten kan være misvisende: André havde gjort tjeneste i det russiske civilforsvar – der dog, i modsætning til det danske, var bevæbnet. I øvrigt havde kompagniet kort tid før været på besøg ved det 62. russiske Garde-InfanteriRegiment i den sachsiske by Plauen. De forhold, der blev budt russiske soldater, ‘var ikke noget at skrive hjem om..’
Fyns Amts Avis 16.04.1993
40
Konkurrence Elbe-Stör marsch Én af de mange tyske enheder, der inspirerede kompagniet, var et marineinfanterikompagni i GLÜCKSTADT . Billedet her fra en yderst krævende konkurrence.
41
Borås
Beliggende NE for GÖTEBORG. Har siden midten af 1990’erne været venskabskompag ni. Her situation fra en skydeweekend i det svenske
42
GOTLAND 1997
Kompagniet kom vidt omkring: GOTLAND (her VISBY), som Valdemar Atterdag erobrede i 1361 efter at have massakreret bondehæren.
Foto: thelocal.se
I 2017 deltog kompagniet i øvelsen AURORA som støtte for det gotlandske Suderkompaniet
43
Øvelserne – uddannelserne – er yderst realistiske
44
Indsatsen for FLR Den militære uddannelse, prioriteres højt. I 1987 forsøgte kompagniet at påvirke Folketingets politikere til at opgive sammenlægningen af de to regimenter, Fynske og Slesvigske, med garnison i Haderslev, fordi det ville betyde et militært tomrum på Fyn. Faktisk indsamlede kompagniet så mange underskrifter (800 af samlet tal 11000 på hele Fyn), at Fynske Livregiments chef ved en lille højtidelighed som tak satte en sølvplade på kompagniets standart. Og da FLR så alligevel blev nedlagt, arvede kompagniet sin kompagnisang efter 2. kompagni, I. bataljon. Mange af 2. kompagnis befalingsmænd havde nemlig været knyttet tæt til hjemmeværnet i Ringe og på frivillig basis forestået og deltaget i uddannelsen.
45
Skjoldet var oprindeligt fremstillet af ‘Basse Maler’ til brug ved Hjemmeværnets 25års fest i Ringehallen i 1974. Her anvendt ved et af de første træf med RK Militärsport fra HAMBURG. Denne reservist-enhed fik stor betydning for kompagniets indlæring af det militære håndværk.
46
SOMMERTRAEF De jævnlige øvelser og venskabstræf, der blev afholdt i Danmark, skulle erstattes af militærkonkurrencer og gerne med så 'skarp' en militær profil og bred deltagelse som muligt. Den internationale militærkonkurrence SOMMERTRAEF blev af Ringe-kompagniet afholdt første gang i 1992 med tysk deltagelse. Men ønsket var så bred international deltagelse som muligt - for at man bedre kunne forstå hinanden og hinandens handlemåder. Sverige kom hurtigt med, derpå Norge, en enkelt fremmedlegionær var med et par år, og også polske hold har deltaget.
47
I artiklen fortæller Palle Christiansen, ex-kompagnichef fra 4240, SVENDBORG, nu ‘kompagnireporter’ ved HVK SYDFYN, om den bærende idé i SOMMERTRAEF – stævnet: ‘.. Foruden styrkelse af de militære færdigheder. Så er der den bonusgevinst, at udvikle de interne relationer på tværs af de fynske HJV-enheder og de udenlandske deltagere’. Mangel på indkvarteringsmulighed tvang kompagniet til at ophøre med arrangementet 2018. Efter 26 år.. 48
Wikingermarsch i SCHLESWIG. (Nu ligger den danske A.P Møller-skole på området)
Man kunne næsten fristes til at kalde kompagniet for ‘Hjemmeværnets internationale kompagni’. Våbenskjolde fra mange enheder pryder væggene i hjemmeværnsgården - og minder om spændende og lærerige samvær.
49
Kompagnichefskifte
December 1988 overgav Klaus Veltzé chef-funktionen til Ole Oest ved en parade på den gamle Hjemmeværnsgård.
50
I 2002 overtog René Schærff funktionen som kompagnichef fra Ole Oest – men måtte, arbejdsmæssigt betinget, i 2006 træde tilbage. (Da René tiltrådte, var hans far i kompagniet..) Heldigvis kunne Ole træde til igen som kompagnichef – og har siden på fortræffeligste vis kommanderet kompagniet og styret det gennem alle ikke altid logiske direktiver ‘ovenfra’.
51
1986 - 2008
2008 - 2012
Kompagnistandart Indtil 1986 havde kompagniet ikke haft noget selvstændigt afdelingsmærke. I 1986 afdelingsmærke, standart og gul sløjfe . (I militær sammenhæng er gul = 4. Og kompagniet blev oprindeligt i 1949 oprettet som 4. kompagni.)
52
2012
53
Hjemmeværnskompagni MIDTFYN burde - med rette – kaldes ‘Hjemmeværnets internationale kompagni’: Ikke færre end godt 50 skjolde og andre gaver har kompagniet fået fra militære enheder – nationale som internationale – som tegn på kammeratskab.
54
Hjemmeværnskompagni MIDTFYN, FEB 2019: 93 MD aktive / 19 MD reserve Aktive enkadreret som følger: 1 bevogtningsdeling bestående af 1., 2., 3., 4. bevogtningsgrupper: 10 BM (4 OS / 2 SG / 4 KP) og 22 MG.
I alt 32 MD
1 infanterideling bestående af 1., 2., 3. infanterigrupper: 8 BM (2 OS / 1 SG / 5 KP) og 18 MG.
I alt 26 MD
Kommandodeling (KDODEL) bestående af: kommandoelement (KDOELM) = (KC / NK / UDSTOF / KDODF) kommandogruppe (KDOGRP) = (KDOBM / SIGBM / SIG/STHJ PSN) uddannelsesstøttegruppe (UDDSTGRP) = (HIST / KOF / ROF / IT-BM / STV / SKYL) forsyningsgruppe (FSGRP) støtte-/forplejningsgruppe (STFPLGRP) 5 OFF / 6 BM (3 OS / 1 SG / 2 KP) og 24 MG (heraf 2 specialister) I alt 35 MD Forkortelser: BM =(streg)befalingsmand Enkadrere = indplacere (i) HIST = historiker KC = kompagnichef KDOBM = kommandobefalingsmand KDODF = kommandodelingsfører KOF = kontaktofficer KP = korporal MD = mand = soldat MG = menig NK = næstkommanderende
OF = officer OS = oversergent PSN = personel ROF = rekrutteringsofficer SG = sergent SIGBM = signalbefalingsmand SKYL = skydelærer STHJ = stabshjælper STV = sundheds- og træningsvejleder UDSTOF = uddannelsesstøtteofficer
55