Page 1

MARITIME .direct

Oktober 2021 NR. 9-10 24. ÅRGANG

DKK 49,50

56 SPECIALFARTØJER PÅ FEMERN PROJEKTET

Rederier: Transport med i CCS-strategi HavneBladet


MAGASINET MARITIME 9-10-2021

TOPHISTORIE

HavneBladet

9

TRAVLHED OG REKORDER PRÆGER LOLLANDS ERHVERVSHAVNE I 2021 Rekordstore skibsanløb i Nakskov Havn og rekordstor omsætning i Rødbyhavn Trafikhavn.

4

REDERIERNE VIL HAVE TRANSPORT MED I CCS-STRATEGIEN: CSTS

10

Hvederaffinaderi etablerer sig i Nakskov for at udnytte hvedens stivelse til bio-plastik.

Enormt potentiale i lagring af CO2 – plads nok til Danmarks udledninger i mere end 400 år.

8

6

ECOPAC® REDUCERER, OPSAMLER OG DOKUMENTERER DINE ENERGIOG C02-AFTRYK Den esbjerggensiske teknologivirksomhed CS electric står bag ECOPAC®, hvilket er navnet på en skalérbar teknologiplatform til drift- og energioptimering af elektrisk roterende udstyr. Løsningen består i kontinuerligt at regulere en række parametre og dermed energioptagelsen, når der ikke er behov for fuld ydelse af anlægget. Dette sikrer den størst mulige energibesparelse.

DANSK BIOKEMI VÆLGER NAKSKOV

MÆRSK SÆTTER FART PÅ FOR AT REDUCERE CO² UDSLIP Mærsk skifter ældre containerskibe ud med nye, hvor drivmidlet er E- og Biometanol. Det første skib der blev bestilt, er et feeder skib på 2100 TEU, som Hyundai Mipo Dockyards skal levere medio 2023. Det er planen at skibet med en længde på 172 m. og en bredde på 32 m. skal operere i det Baltiske område.

11

DET KRÆVER OGSÅ BOLIGER AT BYGGE EN 18,5 KM LANG TUNNEL Nakskov Havn er valgt som indskibningshavn for ”FLC Village”, der er under opførelse i Rødbyhavn.

12

HURTIGE FREMSKRIDT FOR DET ENORME TUNNELARBEJDE I RØDBYHAVN Det meste af anlægsarbejdet skal ske under vand, men anlægshavnen og det 300 ha store forland tager nu form og synliggør størrelsen af projektet.


18

TO FLUER MED ET SMÆK Overalt i verden er planlagte arrangementer blevet aflyst eller flyttet, til irritation for alle parter. Men ind imellem har det også kastet nye muligheder af sig. Det har Danish Maritime Fair og World Maritime Technology Conference benyttet sig af.

20

RENSNING AF BALLASTVAND: STOR TRAVLHED HOS DANSK LEVERANDØR Kravet om rensning af ballastvand er fortsat en udfordring for verdensflåden. Så en af de producenter, som var først fremme med et effektivt rensningssystem, DESMI Ocean Guard A/S, har masser at se til i øjeblikket. Også med udskiftninger af billige systemer.

14

REDUCERET VANDDYBDE I RØDBYHAVN TRAFIKHAVN

22

Mangelfuld oprensning begrænser aktiviteten i Rødbyhavn Trafikhavn – vi beklager generne for vore kunder

15

NY BELÆGNING OG GOD PARKERING OPGRADERER INDUSTRIOMRÅDET Asfaltbelægningen på tilkørselsveje er forstærket, og nu skal området opstribes.

KOLOFON MAGASINET MARITIME Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin. LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Stefan Holmager Larsen, shl@mmg.dk Johannes Hartkopf-Mikkelsen, jhm@mmg.dk Finn Bruun, redaktionen@mmg.dk Marc Allen, uk@maritime.direct Michael McGrady, america@maritime.direct DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff, Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk

ANNONCER Kasper Kristensen Telefon: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk UDGIVER Maritime Medier ApS CVR.: 30712471 Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 Advertorial er betalte journalistiske produkter.

10 M GARANTERET VANDDYBDE I INDSEJLINGEN TIL THYBORØN HAVN! 80 millioner kroner investeres i vanddybde og nye havneanlæg. Uddybningen af sejlrenden ind til Thyborøn Havn, i Thyborøn Kanal, er i fuld gang. 10 m vanddybde i indsejlingen, fra Nordsøen og ind gennem molehovederne til yderhavnen, er i disse dage ved at blive en realitet, og sandet derfra nyttiggøres til en større udvidelse af havnearealerne mod syd.

MARITIME .direct

Oktober 2021 NR. 9-10 24. ÅRGANG

DKK 49,50

56 SPECIALFARTØJER PÅ FEMERN PROJEKTET

Rederier: Transport med i CCS-strategi HavneBladet

Næste udgave: 4. december 2021


AF FINN BRUUN

REDERIERNE VIL HAVE TRANSPORT MED I CCS-STRATEGIEN: CSTS Enormt potentiale i lagring af CO2 – plads nok til Danmarks udledninger i mere end 400 år.

D

et er adskillige år siden, at ideen om at oplagre CO2 i felterne dybt i havbunden i Nordsøen først blev fremlagt, Men med regeringens dramatiske satsning på at nedbringe det danske CO2-udslip med 70 pct. inden 2030, er tanken pludselig realistisk. Allerede fra 2025. Det er den nye aftale fra et bredt politisk flertal med tilhørende millionbevillinger, som har sat gang i aktiviteterne blandt en række stærke aktører. Og i Danske Rederier hæfter man sig ved muligheden for, at det nye tiltag kan blive et centralt forretningsben for flere rederier. ”Maritim transport kommer til at spille en vigtig rolle i udrulningen af CCTS-teknologien, og flere danske rederier står klar til at investere i special-

/ SIDE 4

byggede skibe til transport af CO2, siger adm. direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen og efterlyser, at der derfor kommer et ”T” med i CCS-strategien, så den lyder CCTS, Carbon Capture, Transport and Storage. Skibsfarten kan påtage sig at få CO2’en fragtet til lagring i danske såvel som internationale projekter. ”Derfor håber jeg, at de politiske forhandlinger hurtigt vil skabe klarhed om rammerne, så vi så at sige kan få sat nogle skibe i søen, der kan klare opgaven. Det koster penge, og derfor er der brug for sikkerhed for investorerne,” siger Anne H. Steffensen, som fremhæver, at strategien direkte nævner medlemmer hos Danske Rederier så som INEOS, Maersk Drilling og det nye konsortium Dan-Unity

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

som vigtige aktører. Også TotalEnergies er med – et tegn på hvor vigtig den danske værdikæde er i strategien. STORE TAL Det er de helt store tal, der er fremme i strategien, som på baggrund af analyser fra GEUS siger, at der er plads til at lagre 12-22 mia. ton CO2 i den danske undergrund, hvilket svarer til mellem 400 og 700 gange Danmarks årlige CO2-udledninger.


Foreløbig er der afsat 210 millioner fra forskningsreserven af til undersøgelse af de potentielle CO2-lagerlokaliteter i Danmark, og regeringen satser på, at det første CO2 kan lagres i Nordsøen i 2025. GRØN CO2-TEKNOLOGI I sin køreplan for CO2-lagring i Danmark kalder regeringen CCS for en af fremtidens grønne teknologier, en internationalt velkendt teknologi, hvor CO2 fanges fra røggasser eller luften, transporteres til og efterfølgende lagres i velafgrænsede og forseglede geologiske strukturer 1-2 km nede i undergrunden. CCS kaldes et centralt klimavirkemiddel fordi teknologien ikke alene kan fange CO2-udlednin-

ger, som eller er svære at gøre noget ved som f.eks. udledninger fra restafbrænding af plast i forbrændingsanlæg eller når kalk brændes til cement. Teknikken kan ydermere skabe negative udledninger, når biologisk materiale afbrændes og planternes opsamlede CO2 bliver opfanget og lagret i undergrunden. DANSK OG INTERNATIONALT Danske Rederier finder det vigtigt, at transportdelen er nævnt flere steder i strategien. Det er nemlig vigtigt at huske, at CO2’en skal transporteres ud til de udtjente oliefelter. Det gøres bedst og billigst om bord på et skib mener organisationen, som noterer sig, at INEOS som opererer flere oliefelter i Nordsøen finder det afgørende, at der er fremdrift indenfor CCS og efterlyser sikre og klare rammer for udrulningen af CCS i den danske del af Nordsøen.

industrien i og med, at regeringen vil fokusere på aftaler med ligesindede lande omkring transport af CO2 på tværs af landegrænser. Anne H. Steffensen, Danske Rederier er glad for det første udspil til rammer for CCTS: ”Der er nemlig brug for klare linjer for industrien for at kunne levere - i første omgang imod 2025 – men også med længere sigte. Vi ser frem til at følge forhandlingerne om transport af CO2, hvor danske rederier allerede står klar til at løfte opgaverne både nationalt og internationalt.” BIFROST En anden af de helt store aktører i Nordsøens olie og gas, TotalEnergies er nu gået ind i CCS og har sammen med Ørsted og DTU meldt sig på banen med bud på at kunne oplagre 16 mio. ton CO2 med udgangspunkt i det gamle Harald felt. Projektet hedder Bifrost.

Og på transportsiden er Danske Rederier glade for reaktionen hos det nye konsortium ”DanUnity”, der består af Evergas og Ultragas, der betegner transport af CO2 som et endnu uopdyrket territorie på internationalt plan og glæder sig over også ambitionerne for import og eksport af CO2, som vil være afgørende for deres del af

”Vi har brug for, at politikerne sætter turbo på at få lavet aftaler med operatørerne af de udtjente oliefelter, hvor CO2en skal lagres. Derudover er det nødvendigt med støtte til tests og demonstration af maritim transport af CO2. Fokus er i dag med rette på fangst og lagring, men udmøntningen af strategien bør i lige så høj grad fokusere på, hvordan vi får transporteret CO2’en,” lyder det fra Danske Rederier.

Maritim transport kommer til at spille en vigtig rolle i udrulningen af CCTS-teknologien. - Anne H. Steffensen, Adm. direktør i Danske Rederier

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 5 /


AF PETER BRANDI

ECOPAC® REDUCERER, OPSAMLER OG DOKUMENTERER DINE ENERGIOG C02-AFTRYK Den esbjerggensiske teknologivirksomhed CS electric står bag ECOPAC®, hvilket er navnet på en skalérbar teknologiplatform til drift- og energioptimering af elektrisk roterende udstyr. Løsningen består i kontinuerligt at regulere en række parametre og dermed energioptagelsen, når der ikke er behov for fuld ydelse af anlægget. Dette sikrer den størst mulige energibesparelse.

ECOPAC® designes til skibet, således kunden opnår en stor økonomisk besparelse og derved afsætter et væsentlig reduceret CO2-aftryk til gavn for alles hverdag. DET ER IKKE EN LØSNING, DER ER KOMMET FRA DEN ENE DAG TIL DEN ANDEN Det hele startede i 1996 med lidt tanke-spin om muligheder for at reducere forbrug uden at gå på kompromis med kvalitet i opgaven. I 2009/10 blev tankerne til en egentlig løsning, som undervejs fik navnet ECOPAC®. I starten var der begrænset interesse for ECOPAC®, men den er steget eksplosivt siden. ”Vi er blevet godt hjulpet af ønsket om at reducere forbruget af fossile brændstoffer,” siger Gert Andersen, Technical Sales Manager Maritime, og fortsætter, ”det har betydet, at vi i dag har mere end 225 ECOPAC® installationer fordelt på ca. 18 rederier. Det er blevet betydelig nemmere at få rederne i tale, da de jo også har fået deres egne mål for reduktion af CO2.

Det har også betydet, at de redere, der benytter pool-skibe, er begyndt at møde krav til energioptimering og CO2-reduktion ombord, hvilket har givet øget interesse og ordretilgang på ECOPAC® løsningerne. ”

Ved at bruge ECOPAC® software sammen med klassegodkendt hardware vil ECOPAC® typisk kunne give en energibesparelse på mere end 60%, og dermed bringe en tilbagebetalingstid ned på 6-12 måneder,” forklarer Gert Andersen.

Installationerne, der foretages af CS electric’s egne højtuddannede serviceteknikere, kan udføres under sejlads, i havn eller under dok-ophold.

På toppen af den energimæssige besparelse er det værd at bemærke, at man også får mindre slitage på roterende udstyr, ligesom man opnår forbedret arbejdsmiljø ombord, idet støjen ombord på skibet reduceres.

Men hvordan kan man spare ca. 60 procent på energiforbruget? ”Det skyldes, at skibe er designet til at operere over hele verden under en bred vifte af omstændigheder, som for eksempel temperaturen på det havvand der benyttes til afkøling. Men skibene opererer ikke altid i områder med høje havvandstemperaturer, så der er ikke altid brug for at benytte den fulde kølekapacitet. Ligeledes er der et væld af systemer ombord, der også er designet til at operere på fuld kraft, men sjældent har brug for hele kapaciteten.

Men den vigtigste fordel er, at man opnår en reduktion i CO2-udslippet, der svarer til brændstofbesparelsen gange tre. Da CS electric’s teknologiplatform ECOPAC® så dagens lys, var det primært økonomi, der var motivationen, når rederier overvejede at indføre ECOPAC®. Men det har ændret sig. Fokus på miljøbevidsthed, bæredygtighed og lovkrav stiller helt nye udfordringer for rederierne om at reducere CO2-aftrykket. Det har givet ECOPAC® ekstra vind i sejlene. Et af de rederier, I har arbejdet sammen med længe, er DFDS? ”Ja, vi har arbejdet sammen med DFDS i mere end 20 år, og sammen har vi udviklet systemer til flere af deres skibe. Det har givet både DFDS og CS electric en betydelig erfaring i at designe, udvikle, installere og vedligeholde ECOPAC® hos dem. ECOPAC® er en platform, hvor software og hardware tilpasses det enkelte skib, så vi opnår det maksimale resultat,” fortæller Gert Andersen. Allan Kaae Jensen, Superintendent hos DFDS, bekræfter dette og udtaler: ”For ca. 6 år siden talte vi med Gert Andersen fra CS electric om, hvordan vi kunne energioptimere vores skibe. CS electric forstod vores behov og designede

/ SIDE 6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT


ADVERTORIAL FAKTA ECOPAC® anvendes ikke alene til maritime/offshore systemer men bruges også på landjorden, som en del af løsninger til industrien. Input til reguleringen kan være: • Temperatur • Tryk • Belastningsindeks fra et andet styresystem • Procesvolumen • Proceskvalitet

en løsning, som passede til os. Det var en rigtig god løsning dengang – og er det absolut fortsat. Siden vi fik ECOPAC® installeret, har vi set en gennemsnitlig besparelse på energiforbruget på 55-80% alt efter kompleksiteten af systemtype og driftsforhold. ECOPAC® har sin berettelse, når flere systemer skal arbejde sammen for at opnå de bedste besparelser. Vi har derved opnået et væsentligt reduceret CO2-aftryk og en stor økonomisk besparelse. Mange flere skibe burde få installeret ECOPAC®, for som jeg ser det, er det kun win-win for økonomien og miljøet.”

Bæredygtighed med ECOPAC® • + 60% reduceret energiforbrug • Tilbagebetalingstid på 6-12 måneder • Reduceret CO2 der svarer til brændstofbesparelsen gange 3 • Reduceret slid på elektrisk- og mekanisk udstyr • Øjebliksværdi for tilstand af involveret udstyr • Trendkurver og konditionsudvikling • Mulighed for datatransmission fra lokalt udstyr til remote datacenter • Performance historik for valg af genanskaffelse • Performance historik for re-design af tilsvarende funktioner

I har oplevet en eksplosiv vækst, vil det fortsætte? ”Det er jeg overbevist om. Vi lever i en tid, hvor der skal tages beslutninger om miljøets fremtid, og lige der er vi klar til at levere ”Turn-key-projekter” til kunderne. Det er klart, at det er de store rederier, der viser vejen, hvilket de også er i gang med, som vi kan se af vores kundeliste. Men ECOPAC® er en bæredygtig løsning til alle skibe,” siger Gert Andersen. Hvorfor skal kunderne vælge jer? Til det svarer Gert Andersen, ”vi har et meget gennemprøvet koncept. Vi har en stor erfaring og know-how, og vi ser vores kunder som vores samarbejdspartnere, hvor vi sammen, med tillid og gensidig forståelse, skaber unikke løsninger. Vi har vores rødder i det Vestjyske, så det er helt naturligt for os, at vi skal levere troværdighed – hver gang, både som mennesker og som virksomhed. Det ligger i virksomhedens DNA at skabe gode og varige relationer til både kunder og medarbejdere.” OM CS ELECTRIC CS electric er en teknologivirksomhed, som udvikler, designer, producerer, installerer og servicerer løsninger indenfor el-, automation-, robot- og datateknologi. Fokus hos de knap 70 medarbejdere er altid på at finde netop den løsning, der giver mest værdi for kunderne i marine-, industri- og energibranchen, såvel på kort som på lang sigt. Kort sagt sikrer CS electric, at kunderne kan producere smartere, mere effektivt og mere bæredygtigt. Det har de gjort i mere end 45 år. Læs mere om energioptimering med ECOPAC® her: www.cselectric.dk/leverancer/ecopac/

Gert Andersen Technical Sales Manager Maritime i CS electric

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 7 /


AF PETER BRANDI

MÆRSK SÆTTER FART PÅ FOR AT REDUCERE CO² UDSLIP

Mærsk skifter ældre containerskibe ud med nye, hvor drivmidlet er E- og Biometanol. Det første skib der blev bestilt, er et feeder skib på 2100 TEU, som Hyundai Mipo Dockyards skal levere medio 2023. Det er planen at skibet med en længde på 172 m. og en bredde på 32 m. skal operere i det Baltiske område.

F

or at skaffe tilstrækkeligt metanol, til det forventede årlige forbrug på ca. 10.000 tons, har Mærsk indgået en aftale med REintegrate, der er en afdeling af det danske European Energy, der arbejder med vedvarende energi, om at de skal levere den CO² neutrale metanol. MEN MÆRSK HAR FART PÅ OPGRADERER FLÅDEN YDERLIGERE Mærsk har offentliggjort, at de allerede nu har lagt ordrer på 8 skibe, der også skal operere på Metanol. Men der er nu tale om 8 oceangående containerskibe, med en kapacitet på 16.000 TEU hver. Det første skib skal leveres i første kvartal 2024. Skibene er af Hong Kong klassen og måler 350 m. i længden og 53 m. i bredden. PIONERARBEJDE MED KENDT TEKNOLOGI Motorerne er 95G fra MAN, der er tale om kendt teknologi, med de ændringer et nyt brændstofsystem betinger. Som Ole Graa Jakobsen, der er Head of Fleet Technologi hos A.P. Moller – Mærsk, forklarer det: ”Mens vi udfører pionerarbejde indenfor vores industri med disse løsninger, arbejder vi med vel gennemprøvede teknologier, og omkostningerne ved fortsat op-skalering står tydeligt for os.” FREMSKAFFELSE AF CO² NEUTRALT METANOL ER FORTSAT EN UDFORDRING Indgåelsen af en leveringsaftale 10.000 tons metanol, var en udfordring, men nu skal der

skaffes 30-50 gange den mængde. Og som en yderligere udfordring, så skal man kunne tanke globalt. Der er en stor opgave at kunne levere det – fra dag et. Berit Hinnemann er ansvarlig for den gruppe, der skal sikre de partnerskaber og samarbejder der skal få det til at ske. Der er dog en kattelem, hvis det ikke lykkes i fuldt omfang, for skibene kan med få ændringer operere på bunkerolie med lavt svovlindhold. OMKOSTNINGERNE VIL STIGE Ole Graa Jakobsen forventer en stigning på 10-15% i startfasen. Som first moover er det altid dyrest, især i starten, og forventningen er, at stigningen vil flade ud over tid.

KUNDERNE TIL CO² NEUTRAL TRANSPORT ER KLAR Mærsk har spurgt deres største kunder, om deres indstilling til CO² neutral transport. Her fremgår det, at de fleste kunder selv har mål om at nedbringe deres andel CO² udledningen. Derfor vil de nye skibe, på trods af en lidt højere pris, kunne hjælpe dem til at nå deres egne målsætninger om mindre miljøbelastning. HVOR MEGET VIL DET REDUCERE CO² UDLEDNINGEN Ifølge Ole Graa Jakobsen forventer man en reduktion på 1 mio. tons CO², hvilket svarer til ca. 3 % af sidste års udslip fra Mærsks flåde på ca. 33 mio. tons, så nu mangler der bare 32 mio. tons. MÅLSÆTNINGEN Mærsk har en målsætning om at indsætte verdens første CO² neutrale skib i linjefart i 2023. I 2030 skal de have opnået en 60% relativ CO² reduktion fra skibsfart. I 2050 skal tallet være 0 CO² udslip. Med, CEO, A.P. Moller – Maersk, Søren Skous, ord: ”Vores ambition om at have en CO² neutra flåde i 2050, var en månerejse da vi annoncerede det i 2018. I dag ser vi det som en vanskelig udfordring, men dog et opnåeligt mål.”

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT


HavneBladet Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn

Oktober 2021

Travlhed og rekorder præger Lollands Erhvervshavne i 2021 Rekordstore skibsanløb i Nakskov Havn og rekordstor omsætning i Rødbyhavn Trafikhavn. Store anlægsarbejder og generel fremgang præger området, og det høje aktivitetsniveau satte allerede i 2020 sit tydelige præg på Lolland. Fremgangen i 2020 fortsætter i både Nakskov og Rødbyhavn Trafikhavn i indeværende år, som byder på flere rekorder, men med vidt forskellige aktiviteter. Rødbyhavn er p.t. hjemhavn for mange skibe og realiserer rekordomsætning. Nakskov Havn realiserer en fremgang i skibsanløb og godsomsætning af skærver. Rødbyhavn Trafikhavn summer af liv og aktivi-

tet fra de mange Femern aktiviteter. Det er specialfartøjer, som skal i havn, det er slæbefartøjer, og det er ikke mindst crewbåde. Rødbyhavn spiller en betydelig rolle som omdrejningspunkt for det store anlægsprojekt af den 18,5 kilometer lange tunnel til Femern. Nakskov Havn er en traditionel vigtig havn for det frugtbare Lolland og har en god og stabil omsætning af landbrugsprodukter. Korn er normalt den absolut største enkeltvaregruppe målt efter vægt, men med investering i en ny kaj er der nu skabt

grundlag for en godsomsætning af skærver, der i 2021 nærmer sig samme niveau. Når så Vestas i juni og juli har rekordstor udskibning

af vindmøllevinger, giver det stor travlhed og skibsanløb af en størrelse, der overgår de gode år 2016 – 2018, og en aktivitet, vi aldrig tidligere har oplevet.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 9 /


HavneBladet

Dansk Biokemi vælger Nakskov Hvederaffinaderi etablerer sig i Nakskov for at udnytte hvedens stivelse til bio-plastik. Virksomheden fremhæver, at industriområdet syd for Nakskov Havn er en optimal placering, fordi Lolland-Falster og det sydlige Sjælland er Danmarks hvedebælte. Det vil sige, at transport af råvarer minimeres, ligesom færdige produkter kan eksporteres fra Nakskov Havn. Projektet lyder som sød fremtidsmusik med stort potentiale for miljø og klima. Der er dog ikke blot visioner, men også realiteter i projektet. Selskabet har efter et grundigt forarbejde erhvervet 100.000 m2 i umiddelbar nærhed af Nakskov Havn. Her vil Dansk Biokemi etablere det første danske hvederaffinaderi, hvor en

/ SIDE 10

del af hvedens stivelsesindhold videreforarbejdes til råvarer til produktion af bio-plastik. De to stiftere Svend Brandstrup Hansen og Kristian Bennetsen oplyser, at det er en samlet investering på mere end tre milliarder kroner, der er under færdiggørelse. Der forventes ca. 70 procesarbejdspladser og derudover 30 medarbejdere i administrationen fra anlæggets start. Efter tidsplanen skal byggeriet igangsættes medio 2023, og den første produktion vil være i drift medio 2025. Hvederaffinaderiet skal separere hvedekorn i fire fraktioner:

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

1. R en A-stivelse til dextrose og derfra til LA og PLA Biopolymer. 2. Glutenprotein til opgradering af brødmel eller til fiskefoder 3. Klid/fiber til foder og fødevarer 4. B-stivelse som et foderprodukt til produktion af insektlarveprotein.

Glutenprotein vil erstatte importeret gluten, der bruges til supplement i bagemel og til produktion af foderpiller til fiskeproduktion.

A-stivelsen omdannes efterfølgende til dextrose som råvare til produktion af Bio Polymers, der kan bruges til produktion af bio-plastikprodukter. Det bruges til tøj, fodtøj, outdoor-beklædning og medicinsk engangsudstyr samt andre grupper af varer, der i dag produceres af petrokemisk polyester.

B-stivelsen vil Dansk Biokemi sælge som et flydende foderprodukt. Det vil udfase en del sojaprotein i foderblandinger til primært slagtesvin. B-stivelsen ønskes også anvendt som foder til produktion af insektlarveprotein, hvorved der kan sælges et spændende proteinprodukt til både fjerkræ og fiskeproduktionen i Nordeuropa.

Produktionen af hvedeklid vil fragå den nuværende import af hvedeklid til både fødevare- og foderformål.


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Det kræver også boliger at bygge en 18,5 km lang tunnel

Nakskov Havn er valgt som indskibningshavn for ”FLC Village”, der er under opførelse i Rødbyhavn. Netop nu bevæger en hel by med ca. 1.300 værelser sig gennem Nakskov Havn. Modulerne med de fleksible bolig- og opholdsrum på i alt ca. 30.000 m2 er på vej til Rødbyhavn, hvor de skal skabe rammerne om dagligdagen for en betydelig del af arbejderne på det store projekt. Elementerne ankommer med skib som store containerlignende elementer, lastes på havnekajen i Nakskov og transporteres herefter videre med lastbil

til færdiggørelse i Rødbyhavn. Håndværkerbyen kaldes også FLC Village. De første bygninger er allerede klar til indflytning, og byen forventes at stå helt færdig i 2023. I 2027 skal byen afvikles, og pavillonerne vil blive taget ned og flyttet til en anden destination. FLC Village byder ud over boliger til medarbejderne også på fitnesscentre, minimarkeder, frisører og

sociale mødesteder med fritidsaktiviteter. Hertil kommer omklædningsrum, kantiner med tilhørende professionelle køkkener osv. Bygningerne er specielt udviklet til formålet af virksomheden Adapteo. De er 9x3 meter og inkluderer et privat værelse til beboeren, et badeværelse med brusebad og toilet samt terrasse. Det er FLC Tunnel Group North, som på vegne af

Femern A/S har valgt Adapteo som leverandør. Adapteo Danmark har 25 medarbejdere og er en del af Adapteo Group. Adapteo Group er noteret på Nasdaq Stockholm og opererer i Sverige, Finland, Norge, Danmark, Tyskland og Holland. Nakskov Havn er stolt over at være blevet udset til at løse en lille flig af logistikopgaven, og glæder sig over at se, hvor fint håndværkerbyen glider gennem Nakskov.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 11 /


HavneBladet

Hurtige fremskridt for det enorme Det meste af anlægsarbejdet skal ske under vand, men anlægshavnen og det 300 ha store forland tager nu form og synliggør størrelsen af projektet. Fehmarn Belt Contractors I/S (FBC) er et konsortium bestående af Royal van Oord og Royal Boskalis Westminster, som er to hollandske marine- og udgravnings entreprenører.

/ SIDE 12

FBC er ansvarlige for flere aktiviteter ved konstruktionen af den 18 km lange sænketunnel på tværs af Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland. En af aktiviteterne er at konstruere den nye arbejdshavn, der ligger i forbindelse med

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

betonelementfabrikken i Rødbyhavn. FBC skal også udgrave den 18 km lange tunnelrende, som sænketunnelen vil blive sænket ned i. Det opgravede materiale fra tunnelrenden vil blive genbrugt til at skabe et nyt 300 ha stort natur-

og rekreativt område på den vestlige og østlige side af Rødbyhavn. Sænketunnelen vil blive verdens længste af sin slags. I tunnelen vil der være en firesporet motorvej og to elektriske jernba-


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

e tunnelarbejde i Rødbyhavn nespor. Tunnelen vil blive bygget af 79 individuelle elementer, der er 217 m lange, samt 10 specielle elementer med et lavere grundniveau end de andre til tunneloperation og vedligeholdelsesudstyr. Når tunnelen åbner, vil køretiden mellem Danmark og Tyskland være ti minutter i bil og syv minutter i tog.

Fehmarn Belt Contractors har netop nu indsat 56 specialfartøjer på projektet

På nuværende tidspunkt har FBC 56 fartøjer, der arbejder på projektet. Heraf fire fartøjer, som kun udgraver. Disse fire fartøjer er Fetsy, Manta, Simson og Goliath. De to første har påmonteret en kran, og de to sidste har påmonteret en gravemaskine i agterenden. Simson og Goliath er søsterfartøjer og er derfor næsten ens. Fetsy og Manta graver på omkring 40 meters dybde, mens søstrene Simson og Goliath graver på omkring 20 meters dybde. Alt det materiale, de graver op, bliver læsset direkte på skibe, som sejler materialet ind til land. Her bliver det enten læsset på dumpere og kørt til en destination ved arbejdshavnen, eller det bliver læsset på pramme og transporteret til det nye strandområde på den vestlige side af Rødbyhavn. Der er 10 skibe tilknyttet projektet, og de sejler i pendulfart mellem udgravningsfartøjerne og land.

De mange sten til digerne i projektet bliver importeret fra syv forskellige stenbrud i Norge. Herfra sejles de til Rødbyhavn og bliver fra transportskibene læsset på fladtoppede pramme. Hvorefter de bliver bugseret hen til digerne af slæbebåde. Der findes 13 forskellige fladtoppede pramme, der bliver bugseret rundt af 13 slæbebåde. Dog har slæbebådene også til opgave at flytte rundt på udgravningsfartøjerne, når disse ikke ligger fast med anker. Den regnekyndige læser har nok bemærket, at det ikke er alle 56 fartøjer, der er beskrevet. De resterende fartøjer udgøres af transport-, undersøgelses-, og vagtfartøjer. De fleste af de beskrevne fartøjer kan findes med billede på Fehmarnbeltcontractors.com. Her findes også andre billeder fra projektet.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 13 /


HavneBladet

Reduceret vanddybde i Rødbyhavn Trafikhavn

Seneste oprensning i Rødbyhavn Trafikhavn blev gennemført primo 2016 af Rohde Nielsen som entreprenør for Scandlines.

Mangelfuld oprensning begrænser aktiviteten i Rødbyhavn Trafikhavn – vi beklager generne for vore kunder Aktiviteten er stor i Rødbyhavn Trafikhavn. Den kunne dog være endnu større, hvis vi havde haft den vanddybde, der normalt er i havnen. Det er naturligvis til stor ærgrelse for os, at vi således taber omsætning, ligesom det giver betydelige ekstra omkostninger for flere af vore kunder. Det beklager vi meget, og vi gør naturligvis alt, hvad vi kan, for at få vanddybden reetableret. Vi er desværre

/ SIDE 14

helt afhængige af Scandlines, som løser oprensningsopgaven for os.

at påbegynde uddybningen i Rødbyhavn den 17. maj og 2 uger frem.”

Vi har allerede i februar anmodet Scandlines om hurtigt at få foretaget en oprensning, så vanddybden var intakt. Scandlines lovede også straks en hurtig løsning, og i april var meldingen: ” Uddybningen har desværre været ramt af en række forsinkelser fra underleverandørens side, hvilket vi beklager meget. For nuværende forventer vi

Sådan er det desværre ikke gået, og de igangsatte tiltag synes langsomme og utilstrækkelige.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Den tilsandede indsejling til havnen i Rødbyhavn Trafikhavn er altså erkendt af Scandlines og indberettet til Søfartsstyrelsen, som på det grundlag har udsendt en advarsel i EFS om reduceret vanddybde. Nu ved

udgangen af august har vi stadig Søfartsstyrelsens begrænsninger at rette os efter, og vi afventer stadig en løsning. Der arbejdes nu med en udjævning af bunden med en robot, der består af en undervogn fra en minigraver monteret med en pumpe. Det har endnu ikke løst problemet, men vi forventer, at Scandlines lever op til sine forpligtelser og ser frem til, at havnedriften snart kan normaliseres.


Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Ny belægning og god parkering opgraderer industriområdet Asfaltbelægningen på tilkørselsveje er forstærket, og nu skal området opstribes. Nakskov Havn nyder godt af et af de mange fremskudte anlægsprojekter, Lolland Kommune har sat i søen for at sikre et højt aktivitetsniveau under coronakrisen. En længe ønsket ny belægning på dele af kaj 3 og 4 samt adgangsvejene hertil blev nemlig udlagt allerede oktober 2020. Det var en tiltrængt opgradering af forholdene omkring de tidligere værftsområder på Nakskov Havn, idet den stigende mængde af tung trafik i områderne havde sat sine spor på den gamle belægning. Efter reparation og forbedring af afløbsbrønde er der udlagt et stærkt bærelag grusasfaltbeton

(GAB), som nu har haft tiden til at sætte sig. Derfor er belægningen her i sommeren 2021 suppleret med et slidlag, og nu følger så opstribning som sidste trin i forbedringen. Opstribning skal medvirke til at vejlede trafikken i området, så vi opnår et godt og smidigt trafikmønster og samtidig sikrer en bedre pladsudnyttelse. Ligeledes skal en god afmærkning med striber og symboler medvirke til, at man undgår tvivl om korrekt færdsel. Det letter færdslen for alle og højner sikkerheden. Samtidig med, at vejene blev lavet, er der også blevet lagt ny asfalt på

lastbilparkeringspladsen sammen med en ordentlig afgrænsning. Det har gjort

det tydeligt for langturschaufføren, hvor han kan få et tiltrængt hvil.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 15 /


COPENHAGEN, APRIL 26TH - 28TH 2022

WORLD MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE

Danish Shipping

NO. 5 in the world

21

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Conference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind. • The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors

DANISHMARITIMEFAIR.DK •

• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation

WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK


Der er også plads til dig... på Køge Havns nye arealer tæt på kajkanten og med en vanddybde på op til 9,5 meter

Køge Havn er nu klar til fremtiden og kan tilbyde kommende kunder en optimal logistikmæssig placering tæt på de mere end 1.8 mio. konsumenter i Hovedstadsområdet. Se mere om din nye plads på: www.koegehavn.dk


TO FLUER MED ET SMÆK AF PETER BRANDI

Overalt i verden er planlagte arrangementer blevet aflyst eller flyttet, til irritation for alle parter. Men ind imellem har det også kastet nye muligheder af sig. Det har Danish Maritime Fair og World Maritime Technology Conference benyttet sig af.

TO STORE MARITIME BEGIVENHEDER ER SAMLET I 2022 Danish Maritime Fair (DMF) og World Maritime Technology Conference (WMTC) stod til at skulle afholde deres udstilling og konference i København med 3 ugers mellemrum i 2022. Det udgjorde en oplagt mulighed for at afholde begge samtidig. Begge parter har set de klare fordele, der er, for både udstillere og besøgende, ved at organisere det som en stor samlet begivenhed. Resultatet er blevet at både DMF og WMTC vil blive afholdt i Tivoli Hotel & Congress Center i København i perioden 26. – 28. april 2022. WMTC World Maritime Technology Conference er verdens førende teknologikonference og finder sted i København, hvor der bydes velkommen til fagfolk fra verdens maritime industri, herunder skibsarkitekter, skibsingeniører, beslutningsta-

gere, designere, skibsbygningsfirmaer og redere fra primært Europa, USA og Asien. Konferencen blev først afholdt i 2003 og er siden blevet afholdt hvert tredje år, senest i 2018 i Shanghai, Kina. Konferencen i København skulle have været afholdt i 2021, men blev flyttet til 2022 pga. Covid-19 pandemien. I Tivoli Hotel & Congress Centers smukke omgivelser vil danske og internationale gæster opleve konferencespor, mere end 150 akademiske artikler sammen med aktiviteter for studerende samtidig med udstillingen med alt det nyeste inden for maritim teknologi. I foromtalen af begivenheden nævner WMTC blandt andre de store udfordringer, der ligger i at fjerne CO² udslip og anden forurening, der vil også være fokus på sårbarheden overfor cyberangreb, og den store mangel på tilstrækkeligt uddannet arbejdskraft.

DMF DMF afholdes for femte gang og er en maritim udstilling med fokus på det skandinaviske marked, og dækker hele spekteret af maritime sektorer, fra landbaserede industrier over myndigheder til skibsfart i bredeste forstand. Udstillingen, der normalt finder sted hvert andet år, er blevet udskudt på grund af Corona pandemien. DMF finder altid sted i København, og formålet er, at give den danske maritime industri mulighed for at præsentere sig for det internationale marked. På den seneste DMF kom 24% af de besøgende fra udlandet, de fordelte sig på 71 forskellige lande, og der var 518 topchefer eller ejer-chefer. Så DMF er nok et besøg værd. NYT I 2022 På grund af samarbejdet mellem de to organisationer, må det forventes, at der kommer en større tilstrømning af interesserede branchefolk i løbet af de tre dage som udstillingen og konferencen varer. • Gratis entre til udstillingen, man kan registrere sig på forhånd, eller ved ankomst. • Udstillingen varer 3 dage. • Alle aktiviteter bliver afholdt på Tivoli Hotel& Conference Center i København – ingen transporttid.

/ SIDE 18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT


• E ksklusive aftaler der sikrer at konkurrerende aktiviteter ikke bliver afholdt samtidig. • Halvdags arrangementer. • Professionelle spor hvor vi samler godkendte indlæg fra udstillere. • Tivoli Hotel- & Conference Center ligger tæt ved Københavns Havn, så har man ting, der bedst vises på vandet, er det en oplagt mulighed. DMF 2022 René Wittendorff CEO for Danish Maritime Fair fortæller: ”Udgangspunktet har været, at vi ønsker at skabe en væsentlig aktivitet, der effektivt kan forbinde de Nordiske maritime klynger, med de globale spillere i den maritime sektor. Målet er at få kastet lys på den danske maritime sektor for at give virksomheder af alle størrelser en mulighed for at præsentere sig overfor samarbejdspartnere fra hele verden.” Læs mere om WMTC på www.wmtc2022.com og Danish Maritime Fair på www.DanishMaritimeFair.dk

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 19 /


DESMI-udstyr har kun et lille foot print ombord.

AF FINN BRUUN

RENSNING AF BALLASTVAND: STOR TRAVLHED HOS DANSK LEVERANDØR

Kravet om rensning af ballastvand er fortsat en udfordring for verdensflåden. Så en af de producenter, som var først fremme med et effektivt rensningssystem, DESMI Ocean Guard A/S, har masser at se til i øjeblikket. Også med udskiftninger af billige systemer.

”Vi har rigtig travlt med vores ballastvandsystemer, og det har vi haft i efterhånden nogle år. Vi oplever faktisk, at der kommer flere og flere opgaver år for år”, siger CEO Rasmus Folsø, som forventer, at denne tendens fortsat vil være stigende et stykke tid endnu. ”Men for os er situationen til at håndtere. Vi kan nemlig levere ret store mængder systemer. Vi producerer jo vores ballastvandsystemer både på fabrikken her i Danmark og på vores fabrik i Kina.

/ SIDE 20

”Så vi kan levere et stort antal – og vi leverer et stort antal. Dér hvor der kan være flaskehalslignende tilstande er snarere på skibsværfterne, og måske kan også klassifikationsselskaberne have lidt svært ved at følge med af og til,” vurderer han. - En af de ting, som gør, at vores CompactClean ballastvandsystem er så efterspurgt, er jo at det er et meget lille foot print, som det har. Det kan således installeres uden, at der kræves ret meget plads til det ombord på skibet. Hertil kommer den række af godkendelser, som vi har: Det er både IMO’s typegodkendelser og US

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Coast Guard’s typegodkendelser. Samtid er der kun få begrænsninger i brugen af systemet. Så set i forhold til konkurrenter er det et system, der er anvendeligt globalt, og som ikke giver ret mange begrænsninger for kunderne”, siger Rasmus Folsø og tilføjer: ”En af de ting, som vi rigtigt har mærket inden for de seneste halve til hele år er, at der nu er ved at være rigtig mange skibsredere – ja, vel de fleste – som har erfaringer med drift af ballastvandsystemer. Her oplever vi, at der er ved at sprede sig den opfattelse i markedet, at DESMI-systemet er af rigtig god kvalitet og


både pålideligt og nemt at operere. Det er jo det bedste, vi kan opnå. For os er det nemlig vigtigt, at vi ikke blot sælger systemet, men at kunderne faktisk får det produkt, de har brug for til at løse opgaven. Og det gør de.”

”Mange af vores kunder er glade for den løsning, fordi de jo jævnligt skifter besætninger og ansætter nye folk og derfor løbende skal sørge for, at den ansvarlige ombord for betjening af ballastvandsystemet nu også er optrænet i det.”

VIGTIG OPLÆRING Betjeningen af ballastvandsystemer kan generelt være et problem rundt om i verden.

ACCEPT AF KRAVENE Efter en lidt tøvende start, er ballastvandsystemer på vej til at blive en fast standard.

”Men der er stor forskel på, hvordan kunderne og rederierne håndterer opgaven. For at afhjælpe betjeningsproblemer gør vi det, at vi ved hvert eneste system, som vi leverer, har vores egen servicetekniker med ude for at idriftsætte systemet,” siger Rasmus Folsø og uddyber: ”Ved idriftsættelsen af systemet laver vi en gennemgang og en træning af den besætning, som er ombord på skibet på det tidspunkt. Og så har vi udviklet nogle online værktøjer – computer based training - hvor man simpelthen kan tilgå et træningsprogram fra sin computer uanset, hvor man sidder. Der er et ret grundigt introduktionskursus i systemet og hvordan det betjenes. Det rummer også interaktive elementer, hvor man ligesom kan se hvad der sker, når man gør forskellige ting på systemets betjeningspanel. Brugeren skal så svare rigtigt på et antal spørgsmål i en test, hvorefter vi kan sige, at vedkommende har bestået prøven for at være CompactClean bruger.

”I dag erkender de fleste redere, at de skal have de systemer, og mange har allerede fået erfaring. Også den erfaring, der hedder at købe nogle ikke særligt gode systemer. fordi de lige var de billigste. Flere og flere af dem finder nu ud af, at det vist ikke var en særlig god ide. Så vi er faktisk i gang med at udskifte et ret stort antal systemer, der er blevet installeret inden for de seneste år, men som simpelthen ikke fungerer. Den billige løsning, bliver pludselig dyr for kunden, når det skal gøres to gange. DESMI’s system ligner i princippet andre tilsvarende. ”Vi har en mekanisk filtrering af vandet efterfulgt af en UV-behandling. Selve princippet er ret almindeligt. Det særlige er måden hvorpå vi har bygget systemet op, så det både er effektivt og simpelt at vedligeholde og betjene siger han.

HVAD SKAL DU VÆLGE I dag håndhæves kravene til ballastvand bl.a. af klassifikationsselskaberne. Du får simpelthen ikke de certifikater, du skal have for at dit skib kan operere, hvis ikke du har en løsning, når skibet når sin compliance date. For de fleste er det ikke et issue, om man skal have et ballastvandsystem eller hvornår. Spørgsmålet er kun, hvilken løsning man vil vælge, påpeger Rasmus Folsø. ”Der er naturligvis forskelle, men langt de fleste af installationerne bliver lavet i løbet af skibets almindelig dokning. Og der er skibet jo typisk i dok i en uge til fjorten dage. Og i den periode bliver systemet installeret. Ofte gøres det i forbindelse med den allerede planlagte femårs dokning” DESMI har rigtig travlt men kan stadig tage nye ordrer ind: ”Det kan vi, fordi vi på et tidligt tidspunkt har forberedt os på, at dette ville blive virkelig stort. Vi har derfor tilpasset vores organisation og vores produktionskapacitet og underleverandørnet, så vi har været klar til en meget stor efterspørgsel nu. Vi ligger godt i svinget til at drage fordel af den retrofitbølge, der allerede nu er i fuld gang og nok fortsætter et par år, siger Rasmus Folsø.

ud

S I T RA

Me

t sse

ilb

der sen r S I ø ig A ekt onl b proj s r Pe d kø ve

G

MAND OVERBORD Retningsstabiliseret med automatisk Tracking af lysfokus

SEARCHMASTER SEARCHLIGHT FINDER DIG AUTOMATISK

mål fra AIS eller radar

Searchmaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | +45 7512 0444 info@searchmaster.dk | www.searchmaster.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 21 /


10 M GARANTERET VANDDYBDE I INDSEJLINGEN TIL THYBORØN HAVN! 80 millioner kroner investeres i vanddybde og nye havneanlæg. Uddybningen af sejlrenden ind til Thyborøn Havn, i Thyborøn Kanal, er i fuld gang. 10 m vanddybde i indsejlingen, fra Nordsøen og ind gennem molehovederne til yderhavnen, er i disse dage ved at blive en realitet, og sandet derfra nyttiggøres til en større udvidelse af havnearealerne mod syd. Imponerende er det store grej, som benyttes til uddybningen af sejlrenden, og allerede fra i dag får selv de største industrifiskefartøjer meget nemt ved at sejle deres fangst ind til fiskemelsfabrikken TripleNine A/S.

D

e første 517 000 m3 sand er indtil videre flyttet fra sejlrenden og op på land til skabelse af nye havnearealer til godshåndtering i den sydlige del af Thyborøn Havn. Anden etape af uddybningen, ned mod Limfjordskajerne i syd, vil fortsætte hen over efteråret. Projektet er både det største uddybnings- og havneudvidelsesprojekt i hele Thyborøn / SIDE 22

Havns historie, og det skrider planmæssigt og stabilt fremad. Hvem skulle have troet, at Thyborøn Havn en dag ville blive en havn med en garanteret vanddybde på 10 m i indsejlingen, da havnen for mere end 100 år siden blev anlagt som en lille fiskeri- og nødhavn. Og det har da også

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

været et langt sejt træk at tage springet fra de 8 m vanddybde, som staten garanterede i indsejlingen frem til 2020, til de 10 m vanddybde, som vi selv har valgt at investere i med denne gigantiske uddybning af indsejlingen. Formålet med investeringen er ganske enkelt at følge med udviklingen og leve op til havnens brugeres nutidige behov.


POTENTIALE FOR TALRIGE ERHVERV Med Thyborøn Havns unikke placering godt beskyttet inde i Limfjorden, lige ud til Nordsøen, udvider de 10 m vanddybde et reelt potentiale for havnens kunder i brancherne fiskeri, gods og offshore vindenergi. Når de største industrifiskefartøjer fra fx Norge og Færøerne leverer råvarer til fiskemelsfabrikken TripleNine A/S, så giver den nye vanddybde dem allerede fra i dag nogle helt optimale besejlingsforhold. Thyborøn Havn ligger strategisk godt placeret, når fartøjerne ankommer til Danmark, og fiskemelsfabrikken ligger placeret lige overfor havneindsejlingen. Enklere navigation findes næppe. Derudover kommer den øgede vanddybde også offshore branchen til gode ved offshore aktiviteter som installation af Vesterhav Syd, Nord, Thor og den kommende Energiø, bare et stenkast ude i Nordsøen syd for Thyborøn. De driftssikre besejlingsforhold i al slags vejr, som er kendetegnende for Thyborøn Havn,

sikrer offshore branchen et stabilt projektflow på en god beliggenhed tæt på de kommende havvindenergiprojekter, og den øgede vanddybde giver kaptajnerne en komfortabel ekstra sikkerhed under køl. Også den innovative del af godslogistikbranchen, der vælger at sejle gods ind til og ud fra Danmark vestfra for at undgå et belastet vejnet i øst og for at have god plads til oplagring på kajnære baglandsarealer med tæt afstand fra kaj til hovedvej, kan få stor glæde af den øgede vanddybde i indsejlingen til Thyborøn Havn. Den nye vanddybde åbner op for et større udvalg af fartøjer og giver branchen solide muligheder for logikstikoptimering med miljøhensyn. Thyborøn Havns sikre besejling i al slags vejr, 24/7 365 dage om året, sikrer i forvejen alle disse meget forskellige brancher en solid driftssikkerhed og et stabilt arbejdsflow. Den helt nye vanddybde øger nu branchernes fleksibilitet, i kraft af mulighed for et større

udvalg af fartøjer og tilføjer en ikke ubetydelig ekstra sikkerhed. På Thyborøn Havn har vi glædet os dagligt over synet af de store fartøjer Njord R, fra virksomheden Rohde Nielsen A/S og DC Orisant, fra Reimerswaal Dredging, der sammen allerede har udført første del af uddybningsarbejdet, lige udenfor vinduerne på vores havnekontor. Og der er ikke gået en eneste dag, hvor vi ikke har skænket det en tanke, hvor godt denne historiske uddybning af indsejlingen til Thyborøn Havn i Thyborøn Kanal bliver for havnens brugere fremover, både indenfor fiskeriet og i gods- og offshore branchen. 2021 vil være en stor milepæl på Thyborøn Havns historiske tidslinje fra nu af og rigtig langt ud i fremtiden.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 23 /


Bliv klar til den grønne omstilling

Vil du bidrage til en bæredygtig søfart?

TEKNISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De po ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed?

I 2050 skal CO2-udledningen fraskal denCOglobale Frem mod 2030 -udledningen redu2 ceres med procent. I 2030 til skalathele Danmarks skibsfart være halveret. Det70mål kommer elproduktion være baseret på vedvarende stille enorme krav til alle, der arbejder til søs. ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren Dine kompetencer vil blive i 2030 skaludfordret være baseret til på vedvarende energikilder. det yderste. Udfordringerne og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien. Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder en fleksibel diplomuddannelse i vedligehold, så du kan løfte dine ledelsesmæssige kompetencer – også når du er på søen. En diplomuddannelse giver dig viden og kompetencer, Dette får du ud af valgfaget som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje og • Et overblik overkvalificeret alle relevante gør dig i stand til at bidrage endnu mere til ”grønne” energiteknologier. søfartens bæredygtige omstilling. • Viden om muligheder og udfordringer ved de forskellige teknologier En teknologisk diplomuddannelse i vedligehold styrker • Økonomiske konsekvenser af tekniske valg din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, drifts• Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter sikkerhed og optimering. i den grønne omstilling • Politiske, juridiske, regulatoriske rammer for Lær at organisere og lede vedligeholdsopgaver, impleden grønne omstilling mentere strategier og analysere forbedringsteknikker – og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Sørensen på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk

Som led i diplomuddannelsen i vedlige Videncenter for Drift og Vedligehold ve Maskinmesterskole valgfaget ”Energi o som retter sig mod maskinmestre og a arbejdere, der deltager i konverteringe brændsler til vedvarende energikilder p virksomheder.

Med ”Energi og forsyning” bliver du k på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – herund ske, regulatoriske, juridiske, kommerci ske vilkår, som jeres virksomhed skal ar

Alt i alt – får du et bedre videns- og be grundlag for langsigtede investeringer som skal gøre din virksomhed til en de grønne omstilling.

”Energi og forsyning” kan tages som e uddannelsesforløb, selv om du ikke er diplomuddannelsen i vedligehold.

Opstart august og januar

Find vejen frem VIA University College Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Læs mere på www.fms.dk