FiskerBladet - seneste magasin

Page 1

MARITIME DKK 49,50

67. ÅRGANG · APRIL 2022 NR. 3-4

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

MÅNEDENS SKIB - “CHRISTIAN Í GRÓTINUM” Thyborøn HavneNyt Er der en fremtid?


COPENHAGEN, APRIL 26TH - 28TH 2022

WORLD MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE

Almost Sold

Danish Shipping

OUT

NO. 5 in the world

21

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Conference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind. • The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors

WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK

• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation


7TH WORLD MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE

CONFIRMED KEYNOTE SPEAKERS

Bo Cerup-Simonsen

David Loosley

Jacob Meldgaard

Thomas Storgaard Hansen

Andreas Nordseth

Esben Poulsson

Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping

MAN Energy Solutions

BIMCO

Danish Maritime Authority

Danish Shipping TORM

The International Chamber of Shipping

Kaj Portin Wärtsilä

Knut Ørbeck-Nilssen DNV-Maritime

TIME AND PLACE @TIVOLI CONGRESS CENTRE COPENHAGEN, DENMARK APRIL 26TH-28TH 2022 WWW.WMTC2022.COM

Sponsored by

Mark Bell

The Society for Gas as a Marine Fuel

Cleopatra Doumbia-Henry World Maritime University

Bruce Peter

Glasgow School of Art


FISKERBLADET 3-4-2022

TOPHISTORIE

HAVNENYT

13

FLERE OG STØRRE FARTØJER I THYBORØN Antallet af skibsanløb på Thyborøn Havn vokser og et stigende antal skibe efterspørger en ventekaj i Thyborøn for at være tæt på de kommende aktiviteter i Nordsøen. Havnens øgede kapacitet med både projektkajanlæg og ventekajanlæg støtter op om den nye stigende interesse.

14

SOLID GODSHAVN VED NORDSØEN VOKSER Snart danner 6 km kajanlæg og 1 000 000 m2 havneareal ramme om de mange erhvervsaktiviteter på Thyborøn Havn.

16 8

MÅNEDENS SKIB - “CHRISTIAN Í GRÓTINUM”

Et logistikoptimeret fabriksanlæg med indskibning af råvarer – udskibning af færdigvarer!

Tillykke til såvel rederi som til Karstensens Skibsværft A/S med det imponerende skib ”CHRISTIAN Í GRÓTINUM”, der blev overdraget den 4. marts 2022.

12

”CHRISTIAN Í GRÓTINUM” ER FORSYNET MED TRAWLSKOVLE FRA MLD Det er ”top-of-the-line” der er leveret, det vil sige at der er leveret det helt moderne fjernbetjente system, hvor højden og spredekraften på trawlet kan justeres løbende mens der trawles.

6

FISKERBLADET OG MARITIME.DIRECT FÅR NYE EJERE Generationsskifte: De maritime medier FiskerBladet og Maritime.Direct får fra 1. april nye ejere, hvor familiefirmaet FL Reklame overtager styringen efter René Wittendorff.

INDUSTRIELLE FISKEARTER SEJLES DIREKTE TIL OG FRA FISKEMELSFABRIKKEN

18

REDUCERING AF CO2 AFTRYK OG GRØN VARME I THYBORØN

20

GØR DIT SKIBSAFFALD TIL EN RESSOURCE

21

VINDMØLLELOGISTIK PÅ PROJEKTKAJFACILITETER VED NORDSØEN

22

PLADS TIL DIN MARITIME SERVICEVIRKSOMHED

24

INITIATIVPRIS GIK TIL UNGE IVÆRKSÆTTERE Med installationen af en ny vindmølle på Sydhavnen knyttes en hel epoke af offshore vind historien til Thyborøn.


29

RÅDGIVNINGEN SKUFFER FABRIKKERNE Fiskeindustrien I forhold til skraberesultater andre år, så ligner det, at rådgivningen i område 2r burde være dobbelt så stor.

25

NØDVENDIG DEBAT OM FREMTIDENS FISKERI 30

Økonomi: Stenbiderrognen levede i starten af sæsonen op til sit tilnavn: Det røde guld. De sidste uger er priserne dog blevet lidt mere moderate.

En sober og oplyst debat er en forudsætning, hvis vi vil fremtidssikre dansk fiskeri. Men de to elementer ryger indimellem ud, når temperaturen stiger på Facebook og i kommentatorspor.

28

PRISERNE PÅ STENBIDERROGN HAR RETTET SIG LIDT

BEKYMRENDE TOBIS-RÅDGIVNING Rådgivning: På trods af fornuftige skraberesultater kom ICES med en rådgivning under forventning. Især i område 2r.

32 26

FISKERIET I INDRE DANSKE FARVANDE SYNGER PÅ SIDSTE VERS

Hvad andre fiskeriministre ikke formåede det ”tryner” den nuværende socialdemokratiske fiskeriminister Rasmus Prehn igennem om fiskerne vil det eller ej. Det handler om at redde torsken. Den har aldrig haft dårligere vilkår i Kattegat, hvor fisken nærmest er forsvundet.

Portræt: Med 46 års erfaring som fisker, har Jørgen Laursen fingeren på pulsen. Og han er ikke optimistisk i forhold til fremtiden for fiskeriet i de indre danske farvande

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

KAMERAKRAV PÅ TRAWLERNE SKAL SIKRE JOMFRUHUMMERNE

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rw@mmg.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Stefan Holmager Larsen, shl@mmg.dk Peter Brandi, pb@mmg.dk Finn Bruun, redaktionen@mmg.dk ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kakr@stibo.com

UDGIVER FiskerBladet ApS Dir. René Wittendorff rw@mmg.dk Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg Advertorial er betalte journalistiske produkter.

MARITIME DKK 49,50

67. ÅRGANG · APRIL 2022 NR. 3-4

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

MÅNEDENS SKIB - “CHRISTIAN Í GRÓTINUM” Thyborøn HavneNyt Er der en fremtid?

Næste udgave: 1. juni 2022


AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

FISKERBLADET OG MARITIME.DIRECT FÅR NYE EJERE

Generationsskifte: De maritime medier FiskerBladet og Maritime.Direct får fra 1. april nye ejere, hvor familiefirmaet FL Reklame overtager styringen efter René Wittendorff. RENÉ WITTENDORFF FORLADER BROEN, MEN IKKE SKIBET Efter et langt liv som magasinudgiver er det fra 1. april slut for René Wittendorff. Han har nemlig valgt at sælge magasinerne FiskerBladet og Maritime.Direct og de tilhørende nyhedshjemmesider til firmaet FL Reklame fra Hørning, som han mener er den helt rigtige arvtager. “Det skyldes, at jeg er blevet 72 år, og nu vil jeg gerne have lov at lave noget andet i resten af mit liv,” siger den nu forhenværende ejer af magasinerne. Specielt FiskerBladet har en særlig plads i hjertet hos René Wit-

tendorff, hvis far startede magasinet for omkring 66 år siden. Men nu er det altså blevet tid til at prøve noget nyt.

vil jeg fortsætte med at servicere. Så får jeg heller ikke fuldstændig abstinenser,” siger René Wittendorff.

“Min nyfundne fritid skal jeg bruge på blandt andet at hjælpe min søde hustru, Inge Hørup, der er kunstmaler, og så skal jeg ud at sejle noget mere,” lyder det fra René Wittendorff, som dog ikke kommer til at slippe arbejdet med magasinerne helt.

Magasinernes nye ejere er virksomheden FL Reklame fra Hørning, der har skabt en stor forretning ved blandt andet at hjælpe foreninger med at sælge annoncer i magasiner, men for dem er det første gang, at de nu skal stå for at udgive bladene.

“Jeg vil stadig være tilknyttet bladene, men i langt mindre omfang. Flere af de kunder, jeg personligt har kontakt med, har jeg kendt i en menneskealder, og de er jo også blevet mine venner, så dem

“Det bliver en utrolig spændende udfordring. Vi har altid hjulpet foreninger eller organisationer med at udgive deres event- og medlemsblade, men vi har aldrig prøvet at have journalister og

fotografer ansat og at skulle stå for, at bladene udkommer, siger medejer hos FL Reklame, Mathias Rasmussen, som dog kalder det for et naturligt skridt i virksomhedens digitaliseringsprocess, fordi handlen også inkluderer de to nyhedshjemmesider. “Nu skal vi lige ind i tingene og lære branchen at kende, så i starten kører magasinerne videre, som de altid har gjort, og så må vi se, hvad der skal ske med det,” lyder det fra Mathias Rasmussen.

Freddy Rasmussen, direktør og ejer af FL Reklame René Wittendorff fortsætter med Danish Maritime Fair, der løber af stabelen hvert andet år. Næste gang 26.-28. April 2022 og derefter maj 2024

Mathias Rasmussen, medejer af FL Reklame

6

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 2

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk


SEAMASTER MARINE ELEKTRONIK

Vi er certificeret Marport partner med 15 års erfaring Vi servicerer og reparerer alle former for Marport sensorer

MARPORT FANGSTKONTROL SPECIALLØSNINGER TIL ETHVERT BEHOV

Vi er eneforhandler af Marport i Danmark.

Seamaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | +45 7512 0444 info@sea-master.dk | www.seamaster.dk

22026

Vores team af specialister kan gøre en forskel for dig, der gerne vil have rådgivning og optimere dit forbrug af smøremidler. Vi leverer nemlig MobilGard™-produkter, der beskytter maskineriet, og med en olieanalyse kan vi optimere dit forbrug og dine skifteintervaller, så du får flere dage på havet.

22026

Optimer dine skifteintervaller og få flere havdage En del af OK Fluid Partner® Se mere på ok.dk

Skal vi hjælpe dig med at optimere dine skifteintervaller? Ring på 70 12 12 01 eller se mere på ok.dk/marine

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 2

7


AF PETER BRANDI

MÅNEDENS SKIB - “CHRISTIAN Í GRÓTINUM”

Tillykke til såvel rederi som til Karstensens Skibsværft A/S med det imponerende skib ”CHRISTIAN Í GRÓTINUM”, der blev overdraget den 4. marts 2022. ”CHRISTIAN Í GRÓTINUM” er den første nybygning i mere end ti år til Færøerne. Skibets design, specifikationer og indretning er et resultat af et tæt samarbejde mellem ejere og værft. Alle løsninger er skræddersyet for at optimere løsningerne til at passe til de ønsker som skipper Bogi Rasmussen og hans besætning har haft. Der er sat kræfter ind på at optimere arbejdsmiljø, sikkerhed og komfort for besætningen, samtidig med at der har været fokus på fangsthåndtering og opbe-

8

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 2

varingsfaciliteter. Reduktion af udslip og optimering af brændstofforbruget har også ligget højt på listen, og som følge deraf er fartøjet udstyret med alt det nyeste indenfor maskineri og udstyr. Skibet er designet og optimeret af Karstensens Skibsværft i Skagen. Skroget er bygget af Karstensen Shipyard Poland, der ligger i Gdynia. Skroget ankom til Skagen i juni 2021, hvor skibet er blevet færdigbygget og det er blevet afleveret den 4. marts 2022.

MANDSKABSVENLIG INDRETNING ”CHRISTIAN Í GRÓTINUM” har en utrolig mandskabsvenlig indretning, f.eks. er mandskabskvarterer placeret så der er mindst mulig støj. Der er udover motionscenter, også omfatter en sauna og en hot-tub, sidstnævnte er vist nytænkning indenfor indretning af trawlere. KARSTENSENS SKIBSVÆRFTS STØRSTE NYBYGNING HIDTIL Skibet er, med en total længde på 89,35 m. Karstensens Skibsværfts hidtil største nybygning. Det har

en bredde på 18 m på hækken, og en tonnage på 4.985 bruttotons. Hovedmotoren er en Wartsila 12V31, 7320 kW @ 750 rpm. Motoren er i øvrigt optaget i ”Guinness book of record” som den dieselmotor der har det laveste brændstofsforbrug. Der er også indbygget genindvinding af varme fra. HVAD VIL DU FREMHÆVE VED ”CHRISTIAN Í GRÓTINUM”? Vi stillede det spørgsmål til ​​​Kent Damgaard fra Karstensens Skibsværft. ”Hver gang vi bygger et skib, forsøger vi at optimere på alle

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk


CHRISTIAN Í GRÓTINUM

Vi takker for samarbejdet og gratulerer familien Rasmussen med det nye fartøj.

KARSTENSENS SKIBSVÆRFT A/S Vestre Strandvej 17 · DK-9990 Skagen · Denmark · Tel. (+45) 98 44 13 11 · Fax (+45) 98 44 34 11 E-mail: kaship@kaship.dk · www.karstensens.dk · CVR/VAT no. 10 85 95 81 · Company no. 161.888

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 2

9


punkter. Det har vi naturligvis også gjort i dette tilfælde. Vi har samarbejdet tæt med ejerne og besætningen, så vi bygger et skib, der er tilpasset brugerne, deres hverdag og deres præferencer. Designmæssigt så er specialiteten ved ”Christian í Grótinum”, uderover yacht-lignende overbygning, det store trawldæk. Dette har været et stort fokuspunkt for rederiet, og vil gøre besætningen i stand til at udføre meget vedligehold og reparationer på fiskeredskaberne selv. I den mere kuriøse afdeling, så kan det nævnes, at skibet også har en stor wellness afdeling blad med dampbad og Hot-Tub, sidstnævnte har vi ikke installeret på andre skibe tidligere.” KARSTENSENS SKIBSVÆRFT Karstensens Skibsværft går helt tilbage til 1917, hvor de specialiserede sig i træskibe frem til 1960, hvor fiskerbåde typisk blev bygget af træ. I 1960erne begyndte stålskibe at blive mere almindelige som fiskefartøjer, og Karstensens Skibsværft fulgte med tiden, og de begyndte at levere stålskibe. Siden 1917 har Karstens Skibsværft leveret mere end 400 nybygninger. I dag er det en betydende arbejdsplads, der ud over egne og datterselskabers

10

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 2

ansatte, også har væsentlig betydning for en række underleverandører i Skagen. Alt i alt er omkring 500 mennesker dagligt beskæftiget direkte på værftet. Ud over virksomheden i Skagen har Karstensen Skibsværft yderigere 500 medarbejdere i det polske datterselskab Karstensen Shipyard Poland. REDERIET ”CHRISTIAN Í GRÓTINUM” Rederiet blev startet i 1971 af Palli Rasmussen, Jákup Ziskason og Kristian Martin Rasmussen. I 1975 ankom det første M/S Christian í Grótinum. Det nye skib ”CHRISTIAN Í GRÓTINUM” er faktisk det tredje skib af det navn, idet der i 1998 blev leveret et nyt skib med navnet M/S Christian í Grótinum, og nu bliver er det så erstattet af denne flotte nybygning. “CHRISTIAN Í GRÓTINUM” indgår i en flåde sammen med det pelagiske fryseskib ” M/S Norðborg ”, hvor Jón Rasmussen er skipper. M/S Norðborg er udstyret med en automatiseret fiskefabrik, der kan producer og fryse op til 200 tons fisk om dagen, samtidig med at man producerer fiskemel og fiskeolie af resten. Så “M/S Norðborg” udnytter hvert eneste kilo fisk som fanges.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk


ZEPPELIN DANMARK

IRAS ØNSKER REDERI OG BESÆTNING STORT TILLYKKE MED NYBYGNINGEN ”CHRISTIAN Í GRÓTINUM”

ØNSKER REDERI OG BESÆTNING STORT TILLYKKE MED NYBYGNINGEN “CHRISTIAN Í GRÓTINUM” Vi har leveret tre generatorsæt af typerne Cat 3512C, Cat C32 og Cat C7,1.

TAK FOR GODT SAMARBEJDE zeppelin-cat.dk

www.iras.dk

Tillykke med titlen “månedens skib“

Christian Í Grótinum – og med de første succesfulde sejladser med MLD Trawl Steering System!

De er klar til fremtidens fiskeri med styrbare trawldøre fra MLD!

facebook.com/multileveldoor

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

lær meget mere på www.mld.one

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 2

11


AF PETER BRANDI

”CHRISTIAN Í GRÓTINUM” ER FORSYNET MED TRAWLSKOVLE FRA MLD Det er ”top-of-the-line” der er leveret, det vil sige at der er leveret det helt moderne fjernbetjente system, hvor højden og spredekraften på trawlet kan justeres løbende mens der trawles. En anden væsentlig fordel er, at skovlene kan anvendes med forskellige typer net. MLD har haft folk på Færøerne for at indkøre hele systemet og sikre, at alt kører optimalt.

Men et er de store skovle til det Nordatlantiske område, noget andet er de indre danske farvande. Her arbejder MLD sammen med DTU Aqua om at udvikle skovle der er beregnet til de mindre trawlere.

MLD HAR STADIG FART PÅ Esbjergvirksomheden vokser i det Nordatlantiske område, de har f.eks. nu opnået 60% af det Færøske marked for trawlskovle til pelagiske trawlere.

SKAL FRIHOLDES FRA BUNDEN Problemet i de indre farvande er, at skovlene skal leveres i en meget mindre størrelse, med en teknologi der sikrer, at trawlskovlene ikke rammer bunden.

Hvis trawlskovlene rammer bunden, bliver bunden beskadiget og samtidig friøres store mængder C02. Ikke nok med det, men ved at holde trawlskovlene ”svævende” vil der bruges mindre brændstof.

NÆSTE TRIN I maj gennemfører DTU et forsøgsfiskeri, så man kan få dokumentation ved et reelt fiskeri. Her drejer det sig i første omgang om konsumfiskeri.

DE HIDTIDIGE RESULTATER ER GODE Der er gennemført flere test af DTU Aqua, og de har vist at man kan få bedre spredning af trawlet med skovlene, samtidig med at man har reduceret bundkontakt.

Testsejlads med MLD trawlskovlene ude.

12

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 2

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk


APRIL 2022

HAVNENYT

Flere og større fartøjer i Thyborøn Antallet af skibsanløb på Thyborøn Havn vokser og et stigende antal skibe efterspørger en ventekaj i Thyborøn for at være tæt på de kommende aktiviteter i Nordsøen. Havnens øgede kapacitet med både projektkajanlæg og ventekajanlæg støtter op om den nye stigende interesse. Med de seneste 6 års investeringer i øgede havne- og servicefaciliteter på Thyborøn Havn, tegner der sig i dag et anderledes billede af hvilke typer fartøjer, og i hvor høj grad, de anløber havnen. Antallet af anløb af skibe af anden type end fiskefartøjer er næsten fordoblet de seneste 5 år fra 595 skibsanløb i 2015 til 1001 skibsanløb i 2020, og 953 i 2021.

Den for nyligt gennemførte uddybning af indsejlingen til Thyborøn Havn til 10 m vanddybde forventes at føre udviklingen videre i retningen af, at større fartøjer anløber havnen i Thyborøn.

Også størrelsen på fartøjer har udviklet sig siden sværgodskajanlægget Limfjordskaj ll blev etableret tilbage i 2016, og et nyt ventekajanlæg kom til med renoveringen af Nordre Mole i 2018.

De nye ex-pipe højhastigheds bunkringsfaciliteter i store mængder, en stigende godsaktivitet, den udvidede dokkapacitet med en 9000 T kapacitets flydedok i 2016 og en bred vifte af maritime servicevirksomheder,

SIDE 1 THYBORONPORT.DK

Det er i høj grad offshore supply fartøjer, godsfartøjer og dredgere, der udviser en stigende interesse for Thyborøn Havn.

der sammen kan løse alle opgaver, mens fartøjet er i dok, er bare nogle af de gode grunde til at flere større fartøjer anløber havnen. Mere end 100 lokale servicevirksomheder står til rådighed, når fartøjet sejler i havn i Thyborøn. På Thyborøn Havn bestræber vi os altid på at yde en rigtig god service og gøre det enkelt at benytte havnen for nye såvel som faste kunder. Se mere på: www.thyboronport.dk/service/


Solid godshavn ved Nordsøen vokser Snart danner 6 km kajanlæg og 1 000 000 m2 havneareal ramme om de mange erhvervsaktiviteter på Thyborøn Havn. Der er i dag fuld aktivitet i samtlige havnebassiner fra de ældste i nord til de nyeste bassiner i syd. Alle havnens meget forskellige former for kunder, erhvervsfiskere, gods- og shippingvirksomheder, havvindenergisektoren og den maritime servicesektor indenfor skibsbygning, -reparation og -vedligeholdelse har gode arbejdsforhold på havnen i Thyborøn. Og havnen udvides i øjeblikket med en helt ny godsterminal i Sydhavnen.

Gods i en ny liga Siden 2015 er godsaktiviteten på Thyborøn Havn rykket op i et andet leje. Havnen er gået fra at få omkring 1 million tons gods over kaj til at ligge stabilt et godt stykke over

de 1,5 million tons gods de seneste seks år. Med mere end 1,7 million tons gods over kaj om året i hele tre år er Thyborøn Havn vækstet til i dag at nærme sig en placering blandt de 10 største godshavne i Danmark.

Gods - Thyborøn Havn (tons) 2.000.000

Bulkgods fylder og kræver god plads Det ligger i Thyborøn Havns strategi altid at have ekstra kapacitet til at kunne støtte op om eksisterende kunders pladsbehov for vækst og sikre plads til, at også nye kunder kan etablere sig.

1.500.000

1.000.000

500.000

0

Den største godsaktivitet på Thyborøn Havn skal findes i bulkgodssegmentet. Der kan dels være tale om bulkgods, som oplagres i kajnære pakhuse før udskibning eller efter indskibning. Og det er også i høj grad bulkgods, der oplagres på kajnære arealer i store udendørs bulkgodsterminaler. Derudover er der tale om projektgods, som enten er meget tungt eller meget pladskrævende. Det håndteres på helt specielle og dedikerede faciliteter i Sydhavnen, hvor både sværgodskajanlæg og et stort baglandsareal står til rådighed for projekter i Nordsøen.

2011

2012

2013

2014

SIDE 2 THYBORONPORT.DK

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Kapaciteten på de eksisterende godsterminaler udnyttes i dag optimalt, og flere af havnens faste kunder i godssegmentet har behov for mere plads til fortsat vækst. Derfor udvides havnen i øjeblikket med et nyt 220 m langt


Skræddersyede godslogistik løsninger Thyborøn Havn har i tæt dialog med brugerne etableret flere kundespecifikke logistiske setups, designet til at tilgodese en enkel, effektiv og omkostningsreduceret godshåndtering.

kajanlæg og et stort baglandsareal på 170 000 nye kvadratmeter til optimal godshåndtering. Optimal godshåndtering tæt ved både kaj og hovedvej Det nye areal åbner op for flere logistikopgaver og kan indrettes efter specifikke godsbehov. Terminalen ligger langt fra bymidten med direkte adgang til hovedvej. Der er således helt optimale forhold til at forbinde transport fra sø til vej. Med et stabilt driftsflow og et ubelastet vejnet i baglandet, opleves godslogistikken i Thyborøn som flydende uden driftstop og trafikprop. Her ligger skibene ikke i kø, og lastbilerne sidder ikke fast i trafikken. En visionær tilgang Det ligger i Thyborøn Havns vision at tilbyde gode arbejdsforhold, der støtter op om kundernes forretning. ”At se vores kunder

trives på havnen og følge deres forretningers vækst, det er ganske enkelt, hvad der motiverer os i det daglige arbejde. Vi bestræber os på altid at have en tæt dialog for at sikre at vores kajfaciliteter og -udstyr giver brugerne nogle gode rammer til at udføre et godt stykke arbejde”, fortæller Thyborøn Havns direktør, Jesper Holt Jensen.

Et eksempel herpå er grusleverandøren Thyborøn Nordsøral A/S, der har Danmarks største grusterminal placeret kajnært på Thyborøn Havn. Her kan de store dredgere sejle deres råvarer helt ind til sorteringsanlægget på godsterminalen, hvor det sorteres i størrelse og klargøres som færdigvarer før udskibning. Den kajnære placering kommer i endnu højere grad til sin ret i dag, hvor også langt størstedelen af færdigvarer bliver leveret med skib til både Danmark og udlandet i stedet for med lastbil. Der er tale om et godt eksempel på en produktion, hvortil råvarer kommer nemt ind, og hvorfra færdigvarer kommer nemt ud. Se flere skræddersyede godsløsninger på: www.thyboronport.dk/gods/kundespecifikke-gods-setups/

Nyt potentiale i 2022-23 I takt med at et helt nyt godskajanlæg bliver etableret i Sydhavnen, åbner Thyborøn Havn dels muligheder for, at eksisterende godskunder kan ekspandere, og både nye logistik servicevirksomheder og ejere med stor egen godslogistik kan etablere sig på en kajnær placering på havnen på den danske nordsøkyst.

SIDE 3 THYBORONPORT.DK

Kun fantasien sætter grænser – det nye areal, der er på vej, kan skræddersyes efter helt specifikke logistiske behov.


Industrielle fiskearter sejles direkte til og fra fiskemelsfabrikken Et logistikoptimeret fabriksanlæg med indskibning af råvarer – udskibning af færdigvarer! Thyborøn Havn har i tæt dialog med brugerne stor erfaring med at etablere kundespecifikke logistiske løsninger. Et godt eksempel herpå er fiskemelsfabrikken TripleNine A/S, der har verdens største produktionsfaciliteter til foderproduktion placeret kajnært på havnen. Fabrikken ligger ved ikke mindre end

tre kajanlæg, et på hele tre sider af produktionsfaciliteterne. Her er der derfor rig mulighed for en helt unik optimering af transportlogistik til stor gavn for miljøet. Industrifiskerne kan sejle deres råvarer helt ind til fiskemelsfabrikken i Thyborøn, som lig-

ger placeret lige overfor indsejlingen. Fisken pumpes direkte fra fartøj og ind i fabrikkens lagre i et helt nyt lukket pumpesystem, der bevarer fiskens høje kvalitet og sikrer en ubrudt kølekæde. Der er intet behov for ekstra håndtering undervejs og med selvlosserfunktion klarer fiskerne det helt selv.

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168 vestjyskbank.dk/thyborøn

SIDE 4 THYBORONPORT.DK


Fiskefartøjerne er bygget til at have fuld kølekontrol af fisken, fra den fanges, mens den ligger i lasten, indtil den bliver leveret til fabrikken. Med de nye højhastighedslossefaciliteter tager TripleNine A/S´s produktion lige så ansvarligt over og tager varsomt imod de fine råvarer i en god og kvalitetsbevarende modtageproces. Der er ingen ekstra håndtering, intet brud på kølekæden i et overflødigt mellemled, når fisken sejles direkte ind til fabrikken.

På den anden side af fabriksfaciliteterne på TripleNine A/S er der etableret faciliteter til direkte udskibning af færdigvarer som fiskemel og -olie fra fabrikken. Leverancer af færdigvarer til kunder går således ofte videre igen ad søvejen. Logistik med reduceret CO2-aftryk Fisk er i forvejen kategoriseret som en varekategori, der efterlader et meget reduceret CO2-aftryk og især fisk i stimer. Transport

Fisken transporteres direkte til fiskemelsfabrikken ad søvejen. Losning direkte fra fiskefartøj til fiskemelsfabrik.

SIDE 5 THYBORONPORT.DK

ad søvejen kategoriseres som en mere miljøskånsom transport, der efterlader et mindre CO2-aftryk end lastbilstransport. Når en virksomhed har etableret et produktions setup, hvor både råvarer og færdigvarer transporteres til og fra produktionsfaciliteterne ad søvejen, uden ekstra håndtering, så er der tale om en skånsom logistisk løsning til stor gavn for miljøet. Det præsterer industrifiskeriet dagligt på Thyborøn Havn.

Udskibning af færdigvarer fiskemel og -olie direkte fra fabrik. Godstransport ad søvejen er en miljømæssig gevinst.


Reducering af CO2 aftryk og grøn varme i Thyborøn Som et led i havnens miljøstrategi har Thyborøn Havn fuld fokus på at optimere processer med et stort energiforbrug i havnens drift. Det seneste tiltag er her en investering i et nyt miljørigtigt køleanlæg til Danske Fiskeauktioner A/S i Konsumcentret og udnyttelsen af overskudsvarme fra køleprocessen. Projektet tilgodeser hele fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling: nemlig bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsats og bæredygtige byer og lokalsamfund. Nyt miljørigtigt køleanlæg på Konsumcenteret Konsumcentret ved Danske Fiskeauktioner A/S blev indviet i 2013 for knap 10 år siden, og er senere blevet udvidet til dobbelt størrelse i 2017 med etableringen af en særskilt kassevaskehal, der frigav udvidet lagerkapacitet til fiskeauktionen. Thyborøn Havn står for køling af de store lagerhaller på fiskeauktionen til sortering og opbevaring af fisken, fra losning indtil salg og transport, i en ubrudt kølekæde. Køl er en forholdsvis energitung proces, som der kan være en stor miljømæssig fordel i at energioptimere. Derfor har Thyborøn Havn valgt at tage skridtet og investere 5,14 mio. kr. i et nyt miljørig-

SIDE 6 THYBORONPORT.DK

tigt CO2-køleanlæg til fiskeauktionen Danske Fiskeauktioner A/S i Konsumcenteret på Thyborøn Havn. Det nye køleanlæg blev idriftsat i slutningen af 2021 og viser allerede nu et reduceret elforbrug til køl og derved en reduktion i Thyborøn Havns samlede CO2 aftryk. Efter et års fuld drift vil CO2 niveauet ved det nye køleanlæg blive gjort op, så Thyborøn Havn kan dokumentere i hvor høj grad, det påvirker havnens CO2 regnskab positivt. Det nye køleanlæg er mere energieffektivt og reducerer således allerede i sig selv Thyborøn Havns og fiskeauktionens CO2-udledning. Men Thyborøn Havn har valgt at tage skridtet

videre til også at udnytte selve overskudsvarmen fra anlægget til bæredygtig varme. 100 % CO2-neutral opvarmning af fiskeauktion Genbrug af overskudsvarmen taler lige ind i Thyborøn Havns målsætninger i forhold til den grønne omstilling om CO2 neutral opvarmning af bygninger. Derfor arbejder havnen målrettet på en udnyttelse af overskudsvarmen fra det nye CO2 køleanlæg i Konsumcentret til 100 % CO2-neutral opvarmning af både Konsumcenter og Kassevaskehal, der i dag får varme i form af fjernvarme. For at sikre en optimal udnyttelse af overskudsvarmen fra køleanlægget har Thyborøn


Havn investeret yderligere 515 000 DKK i en tilpasning af varmesystemet til opvarmningen af Konsumcentret. Fra affald til ressource - Cirkulær økonomi Overskudsvarme er et spildprodukt fra køleprocesser altså i realiteten en form for ”affald”. Med genanvendelse af overskudsvarme til opvarmning af bygninger bliver ”affaldet” til en ny ressource, der understøtter den cirkulære økonomi. Det er også helt i tråd med Thyborøn Havns miljøstrategi. Årlig CO2 besparelse på 62,80 (tons CO2e) Ved udnyttelse af overskudsvarmen og effektivisering af energiforbrug til køleanlægget forventes havnens totale CO2-udledning at blive reduceret med hele 26,72 (tons CO2e). Beregningerne viser, at der kan trækkes omkring i alt 600.000 kW/h varme ud fra køleanlægget om året. Det er mere, end hvad der bruges årligt til opvarmning af kontormiljøet omkring Danske Fiskeauktioner A/S og Kassevaskehallen på Thyborøn Havn. Der er derfor indgået en aftale med Thyborøn Fjernvarme om, at den overskudsvarme, som havnen ikke selv bruger, kan sendes ud i fjernvarmenettet. Udover at reducere Thyborøn Havns og Fiskeauktionens samlede CO2-udledning med 26,72 (tons CO2e) årligt og betyde en 100 % CO2 fri opvarmning af Danske Fiskeauktioner A/S og Kassevaskehal i Thyborøn, forventes udnyttelsen af overskudsvarmen således både at reducere Thyborøn Fjernvarmes forbrug af flis og give grøn CO2 fri varme til borgere i Thyborøn. Ifølge driftsleder Erling Jensen forventer Thyborøn Fjernvarme, at spildvarmen fra køleanlægget kan bidrage til at dække ca. 3 % af varmebehovet i Thyborøn – både Konsumcentret, Kassevaskehal og yderligere 10 enfamilieshuse vil kunne få varme fra udnyttelsen af spildvarmen. På årsbasis forventer Thyborøn Fjernvarme, at forbruget af skovflis vil falde med 12 hele lastvognstræk med dette tiltag. Samlet set har det nye anlæg en kapacitet på en total reducering på hele 62,80 (tons CO2e) årligt. Investeringen har, med det nuværende varmeforbrug på Thyborøn Havn, en tilbagebetalingstid på omkring fire år og betyder en klar miljømæssig gevinst for havnen og for Thyborøn. ”På Thyborøn Havn er vi meget glade for at kunne bidrage til en årlig CO2 besparelse i fiskeriets værdikæde med investeringen i det nye køleanlæg til fiskeauktionen og derved støtte op om dansk fiskeris bæredygtige målsætninger. Og det er en klar ekstra gevinst, at investeringen derudover kan give grøn CO2 fri varme til 10 enfamilieshuse i Thyborøn”, udtaler Jesper Holt Jensen, direktør, Thyborøn Havn.

SIDE 7 THYBORONPORT.DK

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv


Gør dit skibsaffald til en ressource Thyborøn Havn håndterer en stigende mængde slopolie og skibsaffald og arbejder aktivt på i højere grad at gøre skibsaffaldet til en ressource, der hverken skal i deponi eller afbrændes, men derimod genanvendes som en reel ressource. Affald er længe blevet sorteret på Thyborøn Havn med henblik på genanvendelse. For at sikre en større genanvendelse af flere forskellige former for skibsaffald, herunder fx plastik, pap og metal, tager Thyborøn Havn nu skridtet og gør selve indsamlingen af skibsaffaldet sorteringsvenlig. Initiativet skal ses som et led i en række tiltag ud fra en miljøstrategisk målsætning om at gøre affald til en ressource. Papir

Nye affaldscontainere med rumdeling til kildesorteret affald vil i løbet af 2022 blive stillet op på Thyborøn Havn. Kategoriseringen lægger sig op ad skibenes egen kildesortering efter de internationale Marpol-normer, i plastik, papir og pap, metal, glas, biomasse og farligt affald. Sorteringen er standardiseret i alle de store danske fiskerihavne og internationalt i søfarten, så samme sortering gør sig gældende uanset, hvilken større havn skibene anløber.

Pap

Plast

MARPOL (A)

Metal

MARPOL C

MARPOL C

Det nye affaldsindsamlingskoncept søsættes her i foråret som et forsøg på enkelte kajanlæg og vil senere blive indført og udrullet i fuld skala på hele havnen i Thyborøn. Det nye affaldsindsamlingskoncept er bare et af en række tiltag i Thyborøn Havns miljøstrategi, der støtter op om FN´s verdensmål om at gøre affald til en ressource for klodens, miljøets og havets bedste. Havnen bestræber sig på at gøre det så enkelt og så nemt som muligt at gøre en reel miljøindsats. - Det skal være enkelt at sortere sit affald til miljøets bedste. - Thyborøn Havn

SIDE 8 THYBORONPORT.DK

Restaffald

Glas

MARPOL (A)

Farligt affald

MARPOL F

MARPOL B

Madaffald


Vindmøllelogistik på projektkajfaciliteter ved Nordsøen Med installationen af en ny vindmølle på Sydhavnen knyttes en hel epoke af offshore vind historien til Thyborøn. Produktudviklingen løber stærkt i offshorevindbranchen lige nu. Siemens SWT-7 MW vindmøllen har en kort historie på bare fire år bag sig og er allerede overgået af meget større havvindmøller i dag.

Nu er også den allerførste prototype af samme havvindmølle netop blevet installeret på Thyborøn Havn, hvorfra den har produceret grøn energi til ca. 7000 husstandes samlede årsforbrug fra omkring juletid.

Men i Thyborøn har vi fået et ganske særligt forhold netop til Siemens 7 MW offshore vindmøllen. Årsagen hertil er, at den første nulserie af havvindmølletypen på i alt 4 stk. blev installeret i Nissum Bredning fra Thyborøn Havn tilbage i 2017-18 og var Jysk Energis første havvindmøllepark.

I dag er således en hel epoke af Siemens havvinds historie samlet i Thyborøn med både den første prototype og den første nulserie af Siemens SWT-7 MW vindmøllen.

SIDE 9 THYBORONPORT.DK

Installationen blev koordineret af Siemens Gamesa Renewable Energy, Blue Water

A/S og BMS Heavy Cranes A/S. Tårndele og nacelle ankom med det russiske fartøj Topaz, og vingerne blev fragtet hertil som særtransport af Mammoet Denmark A/S. Vindmøllen har lokale ejere igennem Thyborøn Sydhavns Møllelaug I/S. Tårndelene blev losset med mobilkraner på sværgodskajanlægget og for at undgå mobilisering af større kraner blev nacellen losset i en RO-RO operation med SPMT af Blue Water A/S


Plads til din maritime servicevirksomhed Erhvervsfartøjer i alle brancher er afhængige af en velkvalificeret og kompetent service med hurtig reaktionsevne, mens fartøjet er i havn. Den tid der bruges til maritim service reduceres betydeligt, når en fuld pallette af servicevirksomheder, med et hav af vidt forskellige spidskompetencer og en god koordineringsevne, står til rådighed på en havn. Det finder skippere og kaptajner på Thyborøn Havn. En maritim servicehavn med en kompetent og erfaren servicesektor er ikke noget, som bygges op over en nat. Det tager mange år at bygge et solidt fundament op hertil som havn, og det tager servicevirksomhederne lang tid at bygge deres renommé op og blive synlige i branchen. Derudover kræves der et rigtigt godt samarbejde og god dialog virksomhederne imellem for en optimal koordinering af den maritime service, mens fartøjet ligger i havn.

SIDE 10 THYBORONPORT.DK

Mere end 100 lokale virksomheder Thyborøn Havn har en veludviklet servicesektor, der i dag tæller mere end 100 lokale virksomheder, som står til rådighed, når skibe vælger at sejle i havn. Fælles for dem alle gælder et helt særligt mindset med den samme målsætning om at gøre kunden glad og levere en kvalificeret og rigtig god service.

Knap 100 år Den maritime servicesektor spirede frem på Thyborøn Havn allerede i midten af 1920´erne og har således udviklet sig igennem lige knap 100 år. Solidt kundegrundlag Den høje aktivitet i havnebassinerne på Thyborøn Havn med mere end 3500 skibsanløb hvert år, sikrer virksomhederne et lokalt


kundegrundlag til at drive deres forretninger, selvom en stor del af dem også er mobile og udrejsende servicevirksomheder. ”Måske er det årsagen til, at vi på Thyborøn Havn oplever en stigende interesse fra flere nye virksomheder for at etablere sig fysisk i Thyborøn, hvilket vi som havn er meget glade for. Jo flere solide servicekompetencer, der er veletablerede på en havn, jo bedre service får havnens kunder. Så det er helt klart i Thyborøn Havns interesse at skabe kapacitet og gode betingelser til, at nye maritime servicevirksomheder kan etablere sig på havnen”, siger Jesper Holt Jensen, direktør på Thyborøn Havn. Overkapacitet til havnerelateret aktivitet Derfor bestræber Thyborøn Havn sig på altid at have en overkapacitet, dels i form af kajanlæg velegnet til udførelsen af maritim service, men også ledige byggegrunde til etablering

SIDE 11 THYBORONPORT.DK

af maritim erhvervsvirksomhed. I værftsområdet i nærheden af flydedokken, som er den største på den danske Nordsøkyst, er der således mere end 20 ledige byggegrunde, der kan slås sammen til større arealer, til kommende maritime servicevirksomheder, der ønsker at etablere sig på Thyborøn Havn. Nye virksomheder etablerer sig Flere nye virksomheder har allerede etableret sig på havnen: Hydra-Teknik Aps, der udover at være hydraulikeksperter også udfører marinekraneftersyn, og som netop har modtaget Thyborøn Havns intiativpris. Også virksomheden Kølemadsen A/S, der har ekspertise indenfor både køle- og fryseanlæg har for nyligt åbnet egen afdeling i Thyborøn. Godt overblik over lokale serviceydelser Thyborøn Havn arbejder ud fra devisen, at det skal være nemt at få god service, mens

fartøjet er i havn, så det hurtigt kan komme godt på søen igen og udføre sit arbejde. Her er information væsentlig især for nye fartøjer og internationale kunder, der måske slet ikke kender til de mange lokale muligheder på havnen i Thyborøn. Derfor ser havnen det som sin fornemste opgave at sikre nem adgang til relevant serviceinformation på havnens hjemmeside. Her finder brugerne en komplet oversigt over de mange serviceydelser, der står til rådighed, når de sejler i havn. Når nye virksomheder etablerer sig på Thyborøn Havn bliver de også tilføjet i denne oversigt. Se mere på Thyborøn Havns serviceoversigt: www.thyboronpor t.dk/service/lokale-virksomheder/


INITIATIVPRIS gik til unge iværksættere Det er 20. gang at en driftig virksomhed, som yder et velkvalificeret bidrag til solide maritime aktiviteter på Thyborøn Havn, modtager havnens initiativpris. Og denne gang er det unge kræfter, der leverer en exceptionel kvalitet og allerede er godt i gang med at skabe sig et solidt renommé som kompetent hydraulik service leverandør til både offshore- og fiskeribranchen, der modtager prisen. I 2021 er valget blandt mange kvalificerede kandidater faldet på virksomheden Hydra-Teknik Aps. egne lokaler med planer om udbygning med værkstedsfaciliteter. Og det er ikke planen, at væksten skal stoppe her. Der er mod og vilje til fortsat vækst, og virksomheden søger i øjeblikket endnu en medarbejder til at tage med på rejsen. Samtidig etablerer Hydra-Teknik ApS sig nu i egne lokaler, hvor virksomheden ikke kun har fokus på vækstmulighederne for forretningen, men også tænker i gode arbejdsforhold for medarbejdere og en klimavenlig produktion. Hydra-Teknik ApS har sat sig målsætningen at levere en CO2-neutral service og produktion i fremtiden.

Igen i 2021 var der mange kandidater til initiativprisen, som prisudvalget kunne vælge imellem. Der var dog ikke tvivl om, at HydraTeknik Aps var topkandidaten og derfor det helt rigtige valg i 2021.

Kim Stagis og Thomas Andreassen besluttede for 5 år siden at starte egen virksomhed med speciale i hydraulik. Det startede i de små med lejede lokaler og en enkelt servicebil – en rigtig iværksættervirksomhed.

Prisen tildeles for: Etablering af maritim servicevirksomhed på Thyborøn Havn med speciale indenfor hydraulik og innovativ ekspansion til nye forretningsområder som levering af sikkerhedsudstyr og eftersyn på marine kraner.

Kim´s og Thomas’s vedholdende indsats og hårde arbejde har over fem år bragt HydraTeknik ApS fra iværksætterstadiet til i dag at være en veletableret virksomhed i Thyborøn, med samarbejder og relationer i hele Danmark, indenfor installation og service af marine hydraulik. Og de har haft gåpåmodet til at udvide forretningsområderne til også at inkludere levering af løfteudstyr og udførelse af marine kraneftersyn.

Thyborøn Havn har en meget stærk maritim serviceklynge. Det har været kendetegnende for Thyborøn gennem mange år. Iværksætteri og opstart af nye virksomheder har gennem tiden været vigtigt for Thyborøn, både for kulturen og den service, som leveres til både fiskeriet, gods- og senest også offshorebranchen, samt for hele den maritime aktivitet omkring havnen. Årets prismodtager er et eksemplarisk eksempel på, at det mod og den iværksætterånd, som er kendetegnende for Thyborøn og hele kulturen omkring Thyborøn Havn stadig trives i bedste velgående den dag i dag.

SIDE 12 THYBORONPORT.DK

I dag beskæftiger Hydra-Teknik ApS fem medarbejdere og har netop investeret i

I den forbindelse siger havnens direktør Jesper Holt Jensen: ”At starte egen virksomhed indenfor den maritime servicesektor, at blive veletableret og have skabt en virksomhed, der også har ambitioner om vækst og nytænkning er prisværdigt. Jeg er stolt over, at Thyborøn Havns initiativpris i 2021 går til Hydra-Teknik Aps. Det er ualmindeligt vel fortjent” Hydra-Teknisk ApS to unge grundlæggere og ejere Kim Stagis og Thomas Andreassen udtaler: ”Vi har været på en spændende rejse med Hydra-teknik ApS de sidste 5 år. Vi er utrolig glade og stolte af, at vi på den baggrund i år får Thyborøn Havns initiativpris. Det er et skulderklap, der giver et synligt bevis på, at det at tage initiativ og turde satse bliver positivt bemærket.” Mere om virksomheden Hydra-Teknik Aps: www.thyboronport.dk/virksomheder/ hydra-teknik-aps/

Fakta om Thyborøn Havns initiativpris Til udvælgelse af prismodtagere er nedsat et prisudvalg bestående af erhvervsrepræsentant Michael Madsen, en repræsentant med særlig indsigt i fiskeriets forhold Heidi Ebey Grønkjær, Maritim Chef Theis Christensen og havnedirektør Jesper Holt Jensen. Det er 20. gang Thyborøn havn uddeler initiativprisen, så det er et helt jubilæum.


AF ESBEN SVERDRUP- JENSEN, DANMARKS PELAGISKE PO

NØDVENDIG DEBAT OM FREMTIDENS FISKERI En sober og oplyst debat er en forudsætning, hvis vi vil fremtidssikre dansk fiskeri. Men de to elementer ryger indimellem ud, når temperaturen stiger på Facebook og i kommentatorspor. Der er store og svære langsigtede beslutninger foran os hvis fiskeriet skal indfri Regeringens og samfundets krav om grøn omstilling, lykkes med at skabe mulighederne for generationsskifter i en konkurrencedygtig sektor og hvis vi skal vi kunne håndtere klimaforandringernes påvirkning af havet. Ministeren har sat det lange lys på siger han. Og det er der rigtig god grund til. Hans forgængere, både i rød og blå side af vejen kørte som spøgelsesbilister med slukkede lygter og imod trafikken. Det har desværre ført til slukkede fiskerdrømmene hos en del, både unge og gamle. Der blev indgået politiske aftaler, helt uden dialog med fiskeriorganisationerne, indført regler, som forbyder fiskere at samarbejde, som forhindrer generationsskifter og som direkte blokerer for klimaeffektivisering i dansk fiskeri. Den udvikling skal vendes, og det skal være nu, hvis ikke vi vil tabe en hel generation på gulvet. Folketinget besluttede på erhvervets opfordring i december 2021, at der skulle nedsættes en Fiskerikommission med fokus på fiskeriets rammevilkår. Den beslutning skal roses – det skaber håb om bedre tider og ”begavet” forvaltning, som Ministeren kalder det. Det forud-

sætter så, at arbejdet bliver uden politisk indblanding, tænker fiskerne! Og ja, hvis Kommissionen skal kunne arbejde effektivt og konstruktivt, så er det essentielt, at både vi i erhvervet, NGOer og politikere tager plads på sidelinjen uden for kommissionens ekspertgruppe. Nytænkning i dansk fiskeripolitik har været længe undervejs. Faktisk skal vi tilbage til 1961 siden sidste gang en Fiskerikommission blev nedsat og kiggede på rammevilkårene for fiskere og fiskeri i Danmark (Se konklusionerne nederst). Der er mere end 60 år siden og midt i typografernes guldalder. Ministeren har sammenlignet fiskeriet med typograferne. Typograferne blev i 80erne presset ud af den teknologiske udvikling – for fiskerne er det omvendt. Dansk fiskeri har formået at bygge en af verdens mest avancerede flåder og drive bæredygtigt, ansvarligt og sikkert fiskeri, på trods af, at man politisk stadig drømmer om og lovgiver med målsætningen om flere ”sættetrykkere” og mere romantik i Sværtegade. Det samme gælder i administrationen, meget af reguleringen af fiskeriet hører til i en anden tid, alt for meget sker håndholdt og vilkårligt og alt for mange regler tager udgangspunkt i et forældet syn på fiskerierhvervet.

Efter Brexit har fiskeriet brug for en ny og helt anden og mere pragmatisk tilgang til sektorens udfordringer – en tilgang hvor der kigges grundigt på fiskernes muligheder for at drive virksomhed, for at ruste sig imod klimaudfordringer og hvordan fiskerne tænkes ind i de samlede planer for omstillingen af samfundet til grøn teknologi.

Nord- og Vestjylland. Det er ikke ligegyldigt, hvordan fremtiden for de mange familier der lever med og af fiskeriet skal se ud. Ingen producerer fødevarer med lavere klimaaftryk end fiskeriet og svaret på de globale fødevareudfordringer ligger i havet – hvis vi gør det rigtigt. Med fornuftige og konkurrencedygtige rammevilkår og et opgør med særregler fra fortiden så kan fiskeriet indfri sit potentiale som et fyrtårn i produktionen af bæredygtige og klimaneutrale fødevarer.

Hvis ikke fiskeriet tænkes aktivt ind i planerne for fremtidens Danmark – så ender vi rent faktisk som ”typograferne” i kampen om havets ressourcer og i konkurrencen med landene omkring os, som allerede har defineret hvordan deres fiskeri skal Jeg sender stafetten videre til: udvikles og vækste. Dansk fiskeLiselotte Hohwy Stokholm ri understøtter mere end 16.000 Direktør i Tænketanken Hav Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1 arbejdspladser, hovedsageligt i lhs@taenketankenhav.dk

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 2

25


AF CLAUS KIRKEGAARD

FISKERIET I INDRE DANSKE FARVANDE SYNGER PÅ SIDSTE VERS Portræt: Med 46 års erfaring som fisker, har Jørgen Laursen fingeren på pulsen. Og han er ikke optimistisk i forhold til fremtiden for fiskeriet i de indre danske farvande HURTIGT EGET SKIB Når han tænker tilbage på dengang, fiskeriet begyndte for hans vedkommende, så var der ikke langt fra tanke til handling. Det gik stærkt, og det var også lettere at være fisker. - Det var to år med min onkel og så et år på Læsø, så var jeg klar til at købe mit eget skib. Det blev så skiftet nogle gange, indtil jeg fandt det helt rigtige, som jeg havde i 30 år. Så der var fart på dengang. Desværre kom der flere og flere regler, forordninger og nedskæringer i fiskeriet, så jeg solgte skibet. Jeg var blevet så træt af fiskeriet, og jeg kunne ikke se en fremtid i det, lyder det fra Jørgen Laursen. Han påpeger bl.a., at da FKA blev indført, fik han 45 tons torsk, som han fangede. Desværre blev torskekvoten skåret ned år for år, og da han solgte det fiskefartøj, han havde haft i 30 år, havde han ikke mere end 5-6 tons torsk.

Præstesønnen fra Jylland blev erhvervsfisker med eget fartøj i Øresund. I dag fisker han fra Kastrup med K 127 Troubaduren, og han nyder at komme på havnen og havet hver dag. - Jeg begyndte som 17-årig med at fiske sammen med min onkel, og to år senere mente jeg, at jeg var uddannet til at fiske for mig selv. Jeg var lige et smut på Læsø og fiske med en trawler i et år, før jeg vendte tilbage til København igen. Og så har jeg fisket med garn lige siden, lyder det fra Jørgen Laursen. Han er i dag 63 år gammel, og han er glad for, at der er styr på

26

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 2

økonomien. Der er ingen gæld i fartøjet. - Jeg bruger det som en hobby. Det er nok en lidt dyr hobby, for der er da måneder, hvor indtægterne ikke står mål med omkostningerne ved at tage på havet. Jeg har det godt med at være fisker, men jeg kan desværre ikke se, at der er nogen fremtid for fiskeriet i de indre danske farvande. De har lukket ned for torskefiskeriet, og hvis de så også lukker ned for ålefiskeriet, så er der ikke mere i indre danske farvande, hvilket er en katastrofe. For de mange små fiskerihavne forsvinder, og dermed forsvinder der noget kulturhistorie, siger Jørgen Laursen.

- Nu har jeg så igen købt et skib, en 27-fods, som jeg har postet lidt penge i, så det hele fungerer, som jeg gerne vil have det. Jeg betragter det her som min pensionisttilværelse. Jeg behøver ikke at fiske, men jeg kan jo godt lide det, og jeg har da også fået glæden ved at fiske tilbage igen. På trods af, at jeg kan se, at det egentlig ikke kan lade sig gøre at tjene omkostningerne hjem mere, siger han. FRIHEDEN ER VÆK Før i tiden var det friheden ved at være fisker, der tiltalte ham. Man var sin egen lykkes smed, og hvis man gad at give den en skalle, så kunne man godt tjene penge. Sådan er det ikke længere.

- Det er nærmest lige omvendt i dag. Der er ingen frihed mere. Jeg har en ven, der siger, at førhen skulle man være fisker, taxachauffør eller lastbilchauffør, hvis man ville have det frie liv. Men nu er de tre fag overdænget med regler og restriktioner. Før i tiden kunne jeg arbejde mig ud af en krise og tjene penge ved for eksempel at sejle andre steder hen og fiske. Det er desværre et overstået kapitel nu, siger Jørgen Laursen. Selv om han nogenlunde har sit på det tørre i forhold til at komme ud af fiskeriet, så er han langt fra ligeglad med, hvordan det går fiskeriet som helhed. - Jeg kunne være ligeglad, men fiskeriet i indre danske farvande skal gerne bestå for landets skyld og for kulturen og miljøet. Vi har ofte turister her i Kastrup, hvor vi sidder i vores skure og bøder vores garn. Så kommer de hen og snakker med os. Det liv og den kultur rundt omkring i de små fiskerihavne vil jo forsvinde, desværre, er Jørgen Laursen altså bange for. Kan ikke være det bekendt Nu har der været en del snak om, at fiskerne i Østersø-regionen skal tilbydes en ophugningsstøtte. Det er også noget, som Jørgen Laursen støtter. Men han mener ikke, regeringen har sat sig ordentligt ind i sagerne, når de melder ud, at de har fundet 25 mio. kr. til det. - Det, der er lagt op til fra regeringens side, er så forsvindende lidt, at det langt fra rækker. Nærmest alle i indre danske farvande vil jo søge om ophugningsstøtte, så 25 mio. kr. er langt fra nok. Det synes jeg faktisk ikke, at regeringen kan være bekendt. Der er virkelig mange, der

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk


ikke kan få det til at hænge sammen. Så havde det været bedre, hvis de sagde, at nu lukker vi fiskeriet, som de gjorde med minkavlerne, og så kan vi få en ordentlig sum penge, så vi kan komme ud af det med skindet på næsen, siger han. Han er desuden også ked af, at fiskerne bliver gjort til syndebukke, og at mange ser skævt til dem. - Vi bliver betragtet som skurke, der ikke laver dagens gode gerning, kører rundt i store 4-hjulstrækkere. Vi laver kun plat og svindel, mens vi tømmer havene og ødelægger miljøet. Det er jeg da virkelig ked af, at vi bliver betragtet på den måde, for det er så langt fra virkeligheden, som det kan være. Vi er hårdtarbejdende mennesker, der samtidig passer på naturen, for det er den, vi skal leve af, siger Jørgen Laursen. SKAL SKIFTE SPOR Hvis der fremadrettet skal være et grundlag for erhvervsfiskeri i de indre danske farvande, så bliver det nok nødvendigt at skifte spor og se, om der er andet end torsk, skrubber og ål, man kan lande.

- Vi må nok se i øjnene, at vi skal skifte spor. Det kan være, vi skal få startet et krabbefiskeri, eller indkøbe tejner, så vi kan begynde at fiske konksnegle. Sammen med en kollega her i Kastrup har jeg været med i et forsøgsfiskeri efter læbefisk for at se, om det overhovedet var muligt af fange dem og afsætte dem. Det er en eftertragtet fisk i norsk lakseopdræt, da de spiser lakselus. Men Norge ønsker ikke at aftage dem, da de er meget bange for at få noget sygdom ind i deres laksebesætninger, siger Jørgen Laursen. Han peger på, at det så måske kan blive strandkrabber, der kan komme på tale. Det er dog ikke let at få økonomien til at hænge sammen. - Strandkrabber er et kæmpe problem i alle indre danske farvande. Vi kan nemt fange dem, men problemet er de ekstra omkostninger. De skal pakkes i poser, fryses ind, på paller og afhentes af en vognmand. Det koster alt sammen penge, og hvis vi kun får et par kroner kiloet for dem, så kan det slet ikke løbe rundt, siger Jørgen Laursen.

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

WELCOME TO ATLANTIC FAIR INTERNATIONAL MARITIME EXHIBITION

E UR ULT EPAIR C A R U P E AQ SHI UIS ERY ADE CR H S O TR FI G ARG IME TIN RIT RE C SEN 2019 MA O E H R S REP TED IN OFF ES I ANI EXHIB P OM IES C 3 R 19 NT OU 21 C

WWW.FAIR.FO

17-19 MAY 2022

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 2

27


AF CLAUS KIRKEGAARD

BEKYMRENDE TOBIS-RÅDGIVNING Rådgivning: På trods af fornuftige skraberesultater kom ICES med en rådgivning under forventning. Især i område 2r. Sidste fredag i februar offentliggjorde ICES – Det Internationale Havundersøgelsesråd – rådgivningen for dette års tobis-fiskeri. Og det var skuffende læsning for både fiskerne og for fiskemels- og fiskeoliefabrikkerne. I område 1r, som bl.a. omfatter det vigtige tobis-område Dogger Banke, lød rådgivningen på en nul-kvote med et forsøgsfiskeri på 5.000 tons. Den samme rådgivning var der i område 4, som er området øst for Skotland. I område 2r, som er området op langs den jyske vestkyst og op i Skagerrak lød rådgivningen på lige knap 72.000 tons, på trods af gode skraberesultater i løbet af efteråret og vinteren. Her har der før lydt protester fra de danske tobis-fiskere, når de har været tvunget til at sejle hen over stimer af tobis for at komme ud og fiske i område 1r. Formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening og formand for Udvalget for Industri- og Pelagisk Fiskeri under Danmarks Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, er da heller ikke tilfreds med den rådgivning, som ICES offentliggjorde fredag d. 25. februar. - Hvis den netop offentliggjorte rådgivning for årets tobis-kvoter fra ICES bliver fulgt af EU-Kommissionen, bliver det endnu en gang en sæson, hvor fiskerne ikke kommer i nærheden af at fiske det, som skrabetogterne henover efteråret og vinteren ellers viste. Der var nemlig gode skrabetogter

28

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 2

især i område 2r., lød det således fra Jesper Juul Larsen, da rådgivningen var offentliggjort. Han siger samtidig forstemmende, at det ikke er noget, der burde komme bag på erhvervet. Det har nemlig mere været reglen end undtagelsen de sidste mange år, når rådgivningen er blevet offentliggjort, at biologernes regnemodeller skuffer fælt. - Det er nærmest som om den biologiske rådgivning for tobis sigter mod at ramme nul, hver gang modellen opdateres, siger Jesper Juul Larsen. SER FREM TIL BENCHMARK Der er behov for en ny tilgang i ICES til udnyttelse af de kortlivede arter som tobis og brisling, hvor forskerne anerkender, at man ikke behøver være lige så forsigtige som f.eks. ved rådgivningen for torsk. Det skal naturligvis belyses, hvad faren ved at komme under referencepunkterne reelt betyder. For de danske tobis-fiskere har ofte oplevet, at en lav gydebiomasse giver en stor rekruttering. Derfor ser erhvervet også frem til det benchmark for tobis, der skal afholdes i efteråret 2022. - De kortlivede arter oplever meget store udsving. ICES-modellerne, der anvendes, kan ikke håndtere disse udsving, hvorfor man lægger forsigtighed efter forsigtighed på modellen. Problemet er nu blevet, at modellerne aldrig anbefaler store kvoter, og det er altså et problem, når man lever af at fange fisk, lyder det fra Jesper Juul Larsen.

FAKTA ICES foreslår følgende TAC/kvoter for tobisfiskeriet 2022: • Område 1r: 0-kvote med 5.000 tons moniteringskvote, hvor regler for prøvetagning skal følges • O mråde 2r: 71.859 tons • O mråde 3r: EU-andel: 6.500 tons • Område 4: 0-kvote med 5.000 tons moniteringskvote, hvor regler for prøvetagning skal følges • O mråde 6 (Kattegat): 140 tons Rådgivningen fra ICES for 2021: • Område 1r: 5.464 tons + evt. fleks på ca. 8.000 tons fra 2020 område 1r. • Område 2r: 5.000 tons. Moniteringskvote, hvor regler for prøvetagning skal følges. • Område 3r: 161.335 tons. (EU-andel ca. 12.000 tons) • O mråde 4: 77.512 tons • O mråde 6 (Kattegat): 140 tons

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk


AF CLAUS KIRKEGAARD

RÅDGIVNINGEN SKUFFER FABRIKKERNE

Fiskeindustrien I forhold til skraberesultater andre år, så ligner det, at rådgivningen i område 2r burde være dobbelt så stor. Tobis er en af de vigtigste råvarer for fiskemels- og fiskeoliefabrikkerne i Thyborøn og Skagen, henholdsvis TripleNine og FF Skagen. Derfor er det også en skuffet branche, der har læst tobis-rådgivningen igennem fra ICES. - Vi havde sat næsen op efter en kvote, der var omtrent dobbelt så stor i område 2r, men det fik vi ikke. Jeg har sagt det mange gange – vi skal gøre, som de gør i Norge. Her bliver der fra starten af sæsonen fastlagt en startkvote, og så monitorerer de hen over sæsonen for at se, om kvoten skal

sættes op eller ned, påpeger Jens Borup, bestyrelsesformand for FF Skagen. Fisk flytter sig, og det gør tobis også. Derfor mener man i fiskeriet, at det ikke giver den store mening med områdeinddelingen i forhold til kvoterådgivningen for tobis. - Jeg håber, der kan gøres noget ved områdeinddelingen, når der til efteråret skal afholdes tobis benchmark, siger Jens Borup.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

BUDGETTERET MED STØRRE KVOTE For administrerende direktør for TripleNine, Jes Bjerregaard, er det en skidt og træls rådgivning, som ICES er kommet med i år. Han ærgrer sig over rådgivningen, når man tager in mente, at skrabetogterne hen over efteråret og vinteren ellers viste, at der var plads til en noget højere kvote – i hvert fald i område 2r. - Vi havde forventet noget mere i vores budget, og det er ikke noget, vi kan hente andre steder. Vi kan måske være heldige, at der kommer en fornuftig brislingekvote, når den nye sæson for brisling begynder i juli, siger Jes Bjerregaard. TripleNine og FF Skagen har sammen med Marine Ingredients Denmark foreslået, at fiskerne udsætter starten af sæsonen, så den ikke som sædvanlig begynder 1. april, men udsættes til 25. april. Det vil nemlig hjælpe fabrikkerne og fiskerne på sam-

me tid, fortæller Jes Bjerregaard. - På den måde får fabrikkerne et bedre udbytte, når fisken er federe, og afregningspriserne til fiskerne plejer så også at være højere. Så det vil give god mening i et år med en lav kvote, at vi venter med at komme i gang, siger han. SKAL REGNE FÆRDIG Hos Marine Ingredients Denmark mener man, at det er uforståeligt, at man har ændret i regnemodellen uden at regne på de andre faktorer. - Det er fra erhvervets side problematisk, at man ændrer på modellen uden at regne på resten. Tobis er en vigtig ressource for fiskerne og for fabrikkerne. Så er det ikke acceptabelt, at vi ikke kan afsætte tid og penge til at regne på referencepunkter og Fcap også. Især når der nu var udsigt til en god bestand og dermed en god kvote i område 2r, siger Anne Mette Bæk, administrerende direktør i Marine Ingredients Denmark.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 2

29


AF CLAUS KIRKEGAARD

PRISERNE PÅ STENBIDERROGN HAR RETTET SIG LIDT Økonomi: Stenbiderrognen levede i starten af sæsonen op til sit tilnavn: Det røde guld. De sidste uger er priserne dog blevet lidt mere moderate.

I starten af sæsonen skulle der ikke meget stenbiderrogn med i land, før det var en god forretning for fiskerne. De høje priser hang desværre sammen med, at der ikke kom ret mange kilo ind på fiskeauktionerne. På Hanstholm Fiskeauktion er der fra 1. december 2021 til 25. febru-

30

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 2

ar i år landet 3.956 kg. stenbiderrogn til en gennemsnitsværdi på 573,71 kr. kiloet. Højeste kilopris har været helt oppe på 1.170 kr. På fiskeauktionen i Strandby blev der i samme periode landet 206 kg. stenbiderrogn, og her fik den en endnu højere gennemsnitspris for den. Nemlig 755,77 kr. pr. kilo.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk


Til gengæld var den højeste pris lidt lavere end i Hanstholm – 840 kr. kiloet.

Så priserne er faldende, hvilket de også har lagt mærke til hos fiskehandlerne.

Det er primært det dårlige vejr, der har været skyld i, at der ikke er landet så meget rogn på fiskeauktionerne. Når det sker, så kommer priserne op i et meget højt leje.

KUNDERNE KØBER STADIG Hos Clausens Fiskehandel på havnen i Aarhus har de naturligt nok fulgt med i, hvordan priserne på stenbiderrogn har udviklet sig over sæsonen.

Men det kan godt se ud som om, at landingerne er steget de seneste 14 dage, og dermed er priserne også blevet lidt mere moderate. FALDENDE PRISER Kigger vi bare på den seneste halvanden uge, hvor

- Den har været meget dyr tidligere på sæsonen, men den er da heldigvis faldet lidt nu her. Og vores kunder har da også stadig købt stenbiderrogn, selv om det er blevet dyrere. Så køber de bare ikke så meget. Tidligere år har vi haft kunder, der har købt 1-2 kilo ad gangen, det gør de så ikke i år, hvor de måske nøjes med 100-200 gram, siger Iben Clausen fra Clausens Fiskehandel. Hun påpeger, at det har været en atypisk sæson for stenbiderrogn indtil videre. - Priserne plejer altid at ligge højt lige i starten af sæsonen, hvor vi heller ikke kan få leverancer hver dag, og så falder priserne hurtigt. Sådan har det ikke været i år, siger hun.

vejret har været godt, er landingerne også steget, mens priserne er faldet. På Hanstholm Fiskeauktion er der den seneste halvanden uge landet 4.747 kg. stenbiderrogn til en gennemsnitspris på 333,22 kr. kiloet, mens den højeste pris i perioden var oppe i 446 kr. kiloet. I Strandby er der i samme periode landet 373,5 kg. stenbiderrogn til en gennemsnitspris på 340,84 kr. kiloet og med en højeste pris på 400 kr. kiloet.

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A l eg r e ya San s Bo l d A leg r eya S C R eg u l a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

HÅBER PÅ EN MÅNED MERE Den populære fiskehandel i Aarhus glæder sig over, at priserne er begyndt at komme ned i et niveau, hvor kunderne også kan være med. - Det er jo en forårsbebuder for mange, når de kan komme ind og købe stenbiderrogn. Heldigvis har vi været i stand til at få fat i det hele sæsonen, og de sidste 14 dage er priserne faldet, så flere kunder kan være med. Nu håber vi så bare, at sæsonen kan løbe et godt stykke ind i april måned, hvor vi da gerne vil have lidt flere leverancer. For der er altid kunder, der efterspørger stenbiderrogn, siger Iben Clausen.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487

TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 2

31


Friskfangede jomfruhummer fra Kattegat landes her med trawleren ” H273 Montana” af Hundested en tidlig morgen efter ankomst i Gilleleje Havn.

AF JENS NØRGAARD

KAMERAKRAV PÅ TRAWLERNE SKAL SIKRE JOMFRUHUMMERNE

Hvad andre fiskeriministre ikke formåede det ”tryner” den nuværende socialdemokratiske fiskeriminister Rasmus Prehn igennem om fiskerne vil det eller ej. Det handler om at redde torsken. Den har aldrig haft dårligere vilkår i Kattegat, hvor fisken nærmest er forsvundet.

Ministeren kræver nu at samtlige 100 fiskekuttere med udgangspunkt i Gilleleje i Nordsjælland og Østerby på Læsø, der fisker med trawl efter jomfruhummer får et kamera ombord så fiskerikontrollen kan følge sorteringen af fang-

32

F I S K E R B L A D E T / 3-4· 2 0 2 2

sten. Det skal ske uden at den enkelte fisker identificeres under sit arbejde. Det er Fiskeristyrelsen der skal stå for montage af kameraer ombord på trawlerne. Kameraerne skal

pege direkte på fangstbåndene i løbet af i år. Rasmus Prehn beslutning skal udelukkende sikre, at dansk fiskeri efter jomfruhummer kan fortsætte samtidig med at man sikre

bifangstkvoten på torsk. Tal fra DTU Aqua viser, at 65 procent af de torsk der blev fanget 2020 ikke var registreret men smidt ulovlig over bord – livløse! Det skal være slut, siger Rasmus Prehn, som tidligere har forsøgt

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk


ARKIVFOTO: JERNS NØRGAARD

at få en aftale i stand med DFP0 – Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation. Her i FiskerBladet har vi tidligere indgående beskæftiget os med problematikken omkring kameraovervågning både på Nordsøen og i Kattegat ad frivillighedens vej. Modstanden til forslagene fra henholdsvis den tidligere socialdemokratiske fiskeriminister Mogens Jensen og hans efterfølger Rasmus Prehn har været til at føle på. Rasmus Prehn kalder det ærgerligt i en ministeriel skrivelse. De ansvarlige for det fejlslagne initiativ er udelukkende indædte modstandere blandt fiskerne.

Ministeren henvisning til modstanderne afvises blankt af DFPO som bakkes op af bestyrelsesmedlemmet i organisationen og formand for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, i Skrillinge ved Middelfart. Allan Buch, der som sin minister ligeledes er mangeårigt medlem af Socialdemokratiet og medlem af Middelfart Byråd, er skuffet over sin partikollega og kalder det for en ”rød dagsorden” der også involverer klimaminister Dan Jørgensen som i stedet burde koncentrere sig om hele spildevandsproblematikken. Det kunne måske være den hurdle der skal til for at sikre fiskenes fremtidige overlevelse.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

FAKTA Torskebestanden i Kattegat er siden slutningen af halvfemserne ifølge Fiskeristyrelsen faldet med 90 procent. I 2021 er der landet jomfruhummer i Kattegat til en værdi af 109 millioner kroner. Hovedparten af fangsterne går til eksport ikke mindst til Italien. Støvlelandet er storaftager af de jomfruhummer som landes i Østerby på Læsø. Siden 2020 har ca. 12 trawlere været en del af et forsøgsprojekt med kameraer over sorteringsbåndet. Det var et led i en aftale med EU i 2019. De foreløbige undersøgelser viser ifølge optegnelserne en positiv tendens til færre udsmid som det hedder. Om det samtidig betyder fremgang i torskebestanden giver undersøgelserne ikke noget svar på.

F I S K E R B L A D E T / 3- 4· 2 0 2 2

33


MARITIME medier MARITIME & FiskerBladet + www.maritime.direct www.fiskerbladet.dk Med daglige nyhedsmails, der udsendes til mere end 27.000 abonnenter på MARITIME.direct, og til mere end 13.000 på FiskerBladet.dk får du fuld effekt af din investering.

40.000 Nyhedsbrevsmodtagere

45.419 Abonnenter

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING SALES@MMG.DK TLF.: 7020 4155

NYHEDER

JOBS

MARKETING PARTNER

DMF 2022


Danmarks Pelagiske Producentorganisation Axeltorv 3, 6. - 1609 København V Tlf: +45 98 94 42 39 - Mail: info@pelagisk.dk

www.dppo.dk

DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION Hovedorganisation for danske fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter som sild, makrel og hestemakrel til konsummarkedet samt tobis, brisling, blåhvilling, sperling og havgalt til produktion af mel og olie. Med et langsigtet fokus på bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, fødevarekvalitet og rentabilitet arbejder Danmarks Pelagiske Producentorganisation for et moderne og bæredygtigt fiskeri, der skaber værdi for fiskere og samfund.


El & elektronik • Service & projekter • Salg & reparation • Broudstyr • DP systemer • Engineering

HE Marine er i dag den foretrukne leverandør af el- og elektronikløsninger til de maritime erhverv, og vi har mere end 35 års erfaring med ny- og ombygning af fiskefartøjer. De seneste år har vi medvirket ved en række større ny- og ombygninger, og vi er helt opdaterede omkring gældende krav og det bedst tilgængelige el- og elektronikudstyr på markedet. Moderne fiskefartøjer er højteknologiske, og det kræver indgående kendskab til relevant udstyr, når et moderne fiskefartøj skal rigges til. HE Marine omfattende viden og erfaring sikrer vore kunder en solid rådgivning gennem alle faser i såvel ny- og ombygninger samt reparations- og serviceopgaver. Kravene til moderne fiskefartøjer skærpes hele tiden, og der ligger gode indtjeningsmuligheder for rede-

riet i at ombygge eksisterende fartøjer, så de løser opgaven optimalt og med mindst muligt energiforbrug. HE Marine har stor erfaring med dette og har gennemført energioptimering på flere fartøjer, hvor erfaringen viser, at investeringen er tilbagebetalt på meget kort tid. HE Marine har åbent 24 timer i døgnet – 365 dage om året. Vore specialister står klar til at udføre reparations- og vedligeholdelsesopgaver dér, hvor behovet opstår, så ethvert driftstab minimeres. Vi laver også serviceeftersyn af fartøjets el- og elektronikinstallationer, så tingene altid fungerer, når der er brug for dem.

T: +45 97 96 18 88 • www.he-as.dk