Helle Viufs vandretur til Skotland

Page 1

Privatgruppe til Skotland – Vandretur The West Highland Way, v. Helle Viuf

THE WEST HIGHLAND WAY TURFAKTA Privatgruppe til Skotland v. Helle Viuf Varighed: 11 dage Dato: 31/8 - 10/9 2014 Pris pr. person i delt dobbeltværelse: kr. 8500 Enkeltværelsestillæg: kr. 1500 Antal pladser: 15 deltagere Denne klassiske vandrerute i det skotske højland begynder i Milngavie uden for Glasgow og slutter i Fort William nær Ben Nevis, Storbritanniens højeste bjerg. Vi vandrer hver dag til et nyt sted (i alt 153 km) og overnatter på små hyggelige hoteller, kroer, pensionater eller B&B. Her kan vi nyde højlandets smukke solnedgang, en middag af lokale råvarer og måske en velfortjent skotsk whisky eller øl i den tilstødende bar. The West Highland Way byder på en helt særlig stemning med rødder tilbage til klantiden. Det er et smukt bjerglandskab med søer, græsgange, lyngheder, gamle studeveje og flokke af får og højlandskvæg. Turen følger gamle ruter, som tidligere blev anvendt til at drive stude til nye græsgange og de store markeder i England. Landskabet er mange steder uberørt, og tiden står stille mellem de gamle krogede fyrretræer, viadukter, ruiner og borge. Der er endeløse vidder over hedelandskaber med dets lilla skær og de skønneste udsigter over bjerge og dybe søer. Flokke af græssende får og kvæg er ofte det eneste selskab, man møder i løbet af flere timers vandring.        

Vi vandrer ad den klassiske rute The West Highland Way. Nyd højlandets smukke solnedgang og glæd dig til et besøg på den hyggelige pub, hvor både den lokale farmer og den udenlandske turist kommer. Oplev det smukke sceneri med Loch Lomond på den ene side og Ben Lomond-bjerget på den anden. Læg mærke til det rige dyreliv af egern, rådyr, vildkatte, vilde geder, oddere mm. Undervejs bærer du kun en lille dagtursrygsæk, da din store bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted. Ruten begynder blidt nord for Glasgow og går op i højlandet til Fort William for foden af Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis. Nyd hotellernes gode mad og den hyggelige atmosfære om aftenen. Gå ad gamle ruter, som tidligere blev anvendt til at drive stude til nye græsgange og de store markeder i Nordengland.

Bjerrebyvej 6 · DK-5953 Tranekær Tlf. +45 3333 0040 · Fax +45 3333 0024 · info@vagabondtours.dk · www.vagabondtours.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.