Page 1

E

MADE ARTIKELSAMLING 2017/18

Ã…RET DER GIK


MADE ARTIKELSAMLING

Formandens forord til artikelsamling til MADE Generalforsamling: MADE – Manufacturing Academy of Denmark arbejder på at skabe et stærkt økosystem omkring produktion. Målet er verdensklasseproduktion i Danmark. I MADE arbejder virksomheder på tværs af brancher, størrelse og geografi tillidsfuldt sammen med de ledende danske forskerteams for at frembringe ny viden. Ny viden, der bl.a. ved hjælp fra GTS-institutter bliver implementeret i danske produktionsvirksomheder, så de står styrket i den globale konkurrence.

fagligt netværk og bedre forskning. Mere viden bliver delt og flere nye løsninger udviklet. Også de internationale relationer er blevet styrket, idet MADE bl.a. er anerkendt som Digital Innovation Hub og KET-center (Key Enabling Technologies), hvor små og mellemstore virksomheder kan få hjælp til innovation. Anerkendelsen kommer på baggrund af arbejdet med forskning i nye produktionsteknologier såsom robotteknologi, 3D-print og digitale fabrikker. MADE har i 2017 engageret sig i en række nye internationale projekter, der bringer viden til Danmark. Og sideløbende er aktiviteterne blevet understøttet af MADE’s kommunikationskanaler, hvor MADE’s engelske hjemmeside er opgraderet, og også artikelsamlingen her byder på indslag målrettet engelsktalende interessenter.

I 2017 har der igen været stor opbakning til de faglige arrangementer, og MADE har delt viden med 972 personer fra 250 organisationer, der bl.a. er mødtes til konferencer, Open Labs, virksomhedsbesøg, studietur, generalforsamling og årsdag. Vidensmotoren i MADE er de mange projekter, hvor forskerhold på universiteter og i virksomheder sammen med eksperter fra GTS-institutter leverer svar på udfordringer til virksomhederne i Danmark.

Med denne artikelsamling ønsker vi at videreformidle viden om nogle af de mange indsatser, hvor MADE hjælper med at styrke produktionsvirksomheder i Danmark gennem de tre spor: • Forskning • Innovation • Uddannelse

Og forskningen i MADE giver overbevisende resultater. Ifm. midtvejsevalueringen af MADE SPIR i 2017 har virksomhederne kvantificeret resultater fra de 12 projekter, der på daværende tidspunkt var længst fremme. På vegne af Innovationsfonden har DAMVAD Analytics bearbejdet disse data og konkluderet, at der er milliarder at hente ved det arbejde, som MADE gør for at styrke samarbejdet mellem forskning og danske virksomheder: Hvis alle tilsvarende danske virksomheder tog de samme nye produktionsmetoder i brug, som virksomhederne i projekterne har gjort, vil det forbedre produktiviteten med 2 pct. – svarende til 6,1 milliarder kroner årligt. Partnerkredsen i MADE bygger videre på disse solide resultater. Og med opstart af MADE Digital i 2017 har flere end 50 industrielle parter investeret i accelerering af den digitale transformation af danske produktionsvirksomheder. Sammen med de fem MADE-universiteter og tre GTS-institutter giver den voksende kreds af produktionsforskere og innovationsaktive et stærkt

Indsatserne er flere, end vi kan nå at omtale på MADE’s generalforsamling. Denne artikelsamling supplerer således den mundtlige beretning til generalforsamlingen 2018. God fornøjelse med læsning og på gensyn den 23. maj 2018. Maj 2018 Lars Aagaard Formand, MADE

1


ÅRET DER GIK

INDHOLD Forskning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Et stærkt økosystem om rpoduktion i Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Derfor skal danske virksomheder med på industri 4.0-bølgen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Dansk alliance vil skabe et nanoeventyr: næste mål er en nanofabrik i Danmark. . . . . . . . . . . . 10 Forskning i produktion har styrket dansk erhvervsliv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Industri 4.0 er navnet på din nye arbejdsplads.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Sara Shafiee fra DTU vinder Alexander Foss MADE Award 2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Martin og Grundfos har banet vej for hurtigere produktudvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 MADE-forsker Sara Shafiee vinder Innovationsfondens erhvervsfoskerpris. . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 MADE-ph.d. Francesco har tre løsningsforslag på 3D-print-problem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Jespers prisbelønnede arbejde hos Vestas åbnede døren til Cambridge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 50 unge forskere fik seks problemstillinger fra tre virksomheder og 48 timer til at løse dem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Innovation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Familiefirma fordoblede omsætningen på 4 år - så opstod problemerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Niche-virksomhed fra Herlev har fundet attraktivt alternativ til destruktiv test. . . . . . . . . . . . . . . 36 Datasikkerhed kan blive virksomhedernes nye trumf i den globale konkurrence. . . . . . . . . . . . . 38 Fejlslagent forsøg har bragt prisbelønnet startup fra DTU et stort skridt videre. . . . . . . . . . . . . . 40 Robotterne har fået digitale tvillinger - og det er en god nyhed for dansk produktion. . . . . . . . 42 Avancerede teknologier kan fikse skader og slid på kostbart produktionsudstyr. . . . . . . . . . . . . 46 Flyveaske ind, fjernvarme ud: Aalborg Portland gør bæredygtighed til en god forretning. . . . 48 Robotten med hænder og øjne gør det nemmere at automatisere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Big data i produktionen rummer uendelige muligheder: Sådan gør en stor og en lille virksomhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Mød teknologierne, der forstærker dine produkter, værktøjer -og bundlinje. . . . . . . . . . . . . . . . . 54 KA Interiør er gået fra håndværksvirksomhed til stor producent. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 3D-print skal bredt ud til danske virksomheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Grundfos skaber fremtidens digitale fabrik: ”Vi bygger broen, mens vi går på den”.. . . . . . . . . 59 Den nemme løsning er ofte den bedste løsning i udvikling af nye produkter og produktion.62 Haas-Meincke satser på 3D-print: ”Vi er så langt at vi kan bruge det i vores produktion”. . . 64 Smarte produkter gør produktionen bedre og mere effektiv - men hold øje med risiciene.. 66 Ingeniør fra Aarhus har udviklet 3D-printet værktøj, som skal gøre små robotter endnu mere fleksible.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Robotter og bedre flows har gjort det af med VOLAs lange leveringstider og bugnende varelagre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

2


MADE ARTIKELSAMLING

International. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 700 SMV’er kæmper om adgang til vækstprogram - MADE er ved dommerbordet.. . . . . . . . . 73 Internationalt startup-program åbner for ny runde af ansøgninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Fra 3D-print til virtual reality: MADE-medlemmer henter inspiration i Hollands Smart Industry. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Fire danske virksomheder og et MADE-medlem går hele vejen i europæisk startup-program.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Det danske robotmiljø får nøglerolle i stor europæisk robotsatsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Banebrydende robotløsninger skal frem i lyset: Robotunion åbner for første ansøgningsrunde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 MADE henter anerkendelse som teknologicenter i EU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Nu skal små og mellemstore virksomheder med på den cirkulære bølge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Fakta om MADE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 MADE Bestyrelse og Advisory Board. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 MADE Sekretariat og Innovation Managers. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Arbejdspakkeledere i MADE SPIR og MADE Digital. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 MADE Aktiviteter.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 MADE Medlemmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 MADE i tal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

MADE in english. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Overview of articles and news in 2017-2018. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Manufacturing research has strengthened Danish Industry.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Sara Shafiee receives the 2017 Alexander Foss MADE Award. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 MADE Ph.D. Francesco has three solutions to common problem with 3D printing. . . . . . . . . . 96 Case stories: How MADE supported SMEs in 2017. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

3


ÅRET DER GIK

FORSKNING FREMBRINGER VIDEN Vidensmotoren i MADE er frembringelse af nye resultater inden for anvendt forskning. Forskningssamarbejdet sker på tværs af forskningsinstitutioner og industrielle parter uanset størrelse, branche og geografi.

4


MADE ARTIKELSAMLING

Et stærkt økosystem om produktion i Danmark GENERALFORSAMLING OG EVENT DTU var vært, da MADE holdt generalforsamling og event den 18. maj 2017.

Næste mand på scenen var COO i Grundfos, Stéphane Simonetta. Han fortalte om behovet for nye forretningsmodeller og at digitalisere hele værdikæden i virksomheden.

Dagen havde fokus på, hvordan der kan skabes et økosystem om produktion i Danmark med deltagelse af virksomheder og vidensinstitutioner – her er digitalisering og automatisering i produktion nogle af varmeste trends i øjeblikket.

Hos Grundfos foregår det i praksis ved at bruge pilotprojekter til at undersøge best practice. Og så har Grundfos én leveregel: Hvad end de gør, skal det være med øje for samfundet, kunderne eller konkurrencedygtigheden.

– Vi har inviteret nogle spændende keynote-speakere, så medlemmerne får nyt tankestof med hjem i forhold til deres forretning og udfordringer. Dagen har fokus på, hvad buzzwords som digitalisering og Industri 4.0 egentlig betyder, og hvilke udfordringer vi i MADE skal løfte sammen, fortæller Lars Aagaard, formand for MADEs bestyrelse.

DTU i spidsen for innovation Det sidste oplæg blev holdt af prorektor på DTU, Rasmus Larsen. Han fortalte om DTU’s store fokus på innovation, og hvordan både studerende og virksomheder samarbejder med universitetet omkring dette.

Omstillingsparat til Industri 4.0 Industri 4.0-begrebet har tysk oprindelse og dækker over sammensmeltningen af den fysiske og digitale verden, som ikke mindst produktionsvirksomheder skal forholde sig til.

Medlemmerne kunne derefter opleve DTU’s arbejde med innovation på tæt hold, da der efter oplæggene var rundvisninger på DTU Skylab, DTU Mekanik og DTU Compute. Dagen sluttede med den formelle del i form af MADEs generalforsamling 2017.

At gøre Danmark omstillingsparat til Industri 4.0 er netop, hvad MADE Digital, som er en ny forskningssatsning i MADE, har fokus på: >> Se video fra dagen her.

– Det er vigtigt, at vi i Danmark har øje for, hvad digitalisering betyder for marked og vækst. Vores oplæg på generalforsamlingen har fokus på hele økosystemet omkring produktion i både Danmark og globalt. I dag skal virksomhederne rumme både en softwarefabrik og de fysiske produkter, og de to ting skal integreres. Hvis man ikke følger med udviklingen, risikerer man at blive overhalet af en konkurrent, fortæller direktør i MADE, Nigel Edmondson. Tradition for forsningsarbejde er en styrke Fra scenen i Oticon-salen præsenterede tre oplægsholdere i det lys udviklingstendenserne inden for fremstillingsindustrien. Willy Shih fra Harvard University fokuserede især på USA og Kina, og hvilke erfaringer derfra vi kan trække på i Danmark. Samtidig fremhævede han Danmarks stærke tradition for forskningsarbejde, som han anser for en vigtig fordel for at stå stærkt i den globale konkurrence.

5

>>

MADE Generalforsamling og Event 2017

>>

18. maj 2017

>>

DTU, Kongens Lyngby

>>

98 deltagere


ÅRET DER GIK

Derfor skal danske virksomheder med på industri 4.0-bølgen INTERVIEW

Tysk industri i digitaliseringsræs Ifølge Willy Shih er det også en opgave, som påhviler selv små virksomheder.

Der er ingen vej udenom. Når landene omkring os, ikke mindst Sverige og Tyskland, satser stort på at digitalisere industrien og produktionen, så må danske virksomheder gøre det samme. Det er beskeden fra Willy Shih, der er medlem af MADE Advisory Board, men til daglig professor ved Harvard Business School og en af verdens førende økonomer og eksperter i, hvad produktion og industri har af samfundsmæssig og økonomisk betydning.

De skal forstå, hvordan de passer ind i udviklingen, og hvordan deres markeder ændrer sig i takt med, at digitaliseringen vinder indpas i forsyningskæden såvel som i hele samfundet. - For mig er det ikke en acceptabel undskyldning at sige, at man er en lille eller mellemstor virksomhed og derfor ikke har ressourcer til det.

- For mig handler hele industri 4.0-bølgen om tilpasning og om at blive bedre til at imødekomme efterspørgslen og kundernes unikke behov. Og hvis dine kunder, for eksempel de tyske virksomheder, går den vej, så må danske virksomheder gøre det samme, siger Willy Shih.

- Jo mere vi ser af digitalisering, produktlivscyklus-ledelse og efterspørgselsdreven produktion, jo mere skal små virksomheder finde ud af, hvordan de kan være nyttige deltagere i forsyningskæden hos andre virksomheder, understreger Harvard-professoren.

Mange danske produktionsvirksomheder er små eller mellemstore underleverandører af produkter eller komponenter til større industrivirksomheder i Tyskland. Det er netop Tyskland, som industri 4.0-begrebet især stammer fra. Industri 4.0 dækker over den udvikling, at virksomheder, produktionssystemer, maskiner og produkter i højere og højere grad bliver forbundet med hinanden via internettet og digitale systemer. Det skaber potentiale for smarte, nærmest selvstyrende fabrikker, der lynhurtigt kan omstille hele produktionen og forsyningskæden, hvis der skulle komme ændringer i efterspørgslen til bestemte produkter. Det er en bevægelse og trend, som danske virksomheder altså over en bred kam må tage del i, mener Willy Shih.

I Tyskland har regeringen iværksat et storstilet initiativ under navnet ”Industrie 4.0”. Målet er en gennemgribende digitalisering af den tyske industri, blandt andet ved at støtte forskningsmiljøer og industrinetværk, som arbejder med øget digitalisering i industrien. Andre lande har fulgt trop med lignende initiativer, og i Danmark er MADE blevet skabt for at etablere en national platform for anvendt forskning i danske produktionsvirksomheder. Senest er der investeret 196 mio. kr. i projektet MADE Digital, hvor forskere og virksomheder med afsæt i MADE-platformen skal arbejde sammen om at udvikle nye, digitale løsninger til brug i danske produktionsvirksomheder. Willy Shih anbefaler da også, at vejen frem for Danmark på et stadig mere digitalt og globalt marked er at holde fast i og investere i forskning, udvikling og innovation, som der er stærke traditioner for i Danmark.

- Hvis dine kunder går i den retning, bliver danske virksomheder nødt til at forstå og finde ud af, hvordan man kommer derhen, siger han med henvisning til, at Danmark er et lille land med en høj eksportandel – især til tyske virksomheder.

- Jeg mener, at et land som Danmark skal udnytte de stærke sider, som I har. Det er eksempelvis traditionen for forskning og videnskab, nogle styrker i specifikke teknologier og nogle områder inden for ingeniørarbejde. Det handler om at fortsætte med at investere i de videnskaber, siger Willy Shih og slår fast, at det er en opgave både for virksomheder og politikere.

- Det handler om at opbygge kompetencer i software og cyberfysiske systemer og være klar til at have samme grad af data-intensiv produktion. Alle virksomheder må i dag foretage den slags forberedelser.

6


MADE ARTIKELSAMLING

De danske ”industrial commons” Særlige styrkepositioner er nemlig grundlaget for at bevare produktion. Og med produktion følger en underskov af underleverandører og forskningsaktiviteter, som er bundet op på den produktion.

Fermentering som dansk disciplin - Den industrielle skala af fermentering hjalp ikke kun Carlsberg. Da et firma som Novo Nordisk ville fremstille insulin med hjælp fra fermenteringsmetoder, var det muligt, fordi der var underleverandører, og der var universiteter, der forskede i gæring. Man havde teknologierne, metoderne og den rette arbejdskraft til det, forklarer Willy Shih og peger på virksomheder som Novozymes, Dong og CP Kelco og alle deres underleverandører som eksempler på virksomheder, der har nydt godt af økosystemet omkring fermenteringsteknologien.

Denne underskov er, hvad Willy Shih kalder ”industrial commons”, altså en form for fælles ressource af kompetencer, viden, arbejdskraft, producenter og uddannelsesinstitutioner, som er knyttet til en bestemt type produktion – og som hurtigt kan forsvinde igen, hvis produktion rykker ud af landet.

- Det er et godt eksempel på, hvad der er vigtigt for et land eller en region, nemlig at finde ud af hvad er vores særlige styrker og så blive ved med at udvikle og investere i dem.

I forhold til danske styrkepositioner nævner Willy Shih som eksempel fermentering, altså gæringsmetoder, der oprindeligt blev forsket i og udviklet på henblik på ølbrygningen hos Carlsberg.

Willy Shih har blandt andet udgivet bogen ”Producing Prosperity – Why America Needs a Manufacturing Renaissance” sammen med Gary Pisano. Derudover har han selv en fortid i industrien, blandt andet som medlem af topledelsen hos Kodak.

Det har siden skabt et helt økosystem af andre virksomheder og forskere, som beskæftiger sig med den teknologi og forskningsarv.

>> Se video med Willy C. Shih her.

≥ Willy Shih, MADE Generalforsamling og Event 2017

7


ÅRET DER GIK

≥ MADE Generalforsamling og Event 2017

≥ MADE Generalforsamling og Event 2017

8


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Generalforsamling og Event 2017

≥ MADE Generalforsamling og Event 2017

9


ÅRET DER GIK

Dansk alliance vil skabe et nanoeventyr: næste mål er en nanofabrik i Danmark PROJEKT: GCAM

traditionelle produkter.

Kun fem lande i verden producerer nanomateriale ved hjælp af en metode, hvor der bruges superkritisk vand.

Nanomaterialer bruges eksempelvis i overflader, som skal kunne afvise fugt eller sved.

Men en gruppe af forskere og eksperter på området håber, at Danmark vil blive det sjette og førende land inden for industriel produktion af nanomateriale.

Hos Teknologisk Institut arbejder man også på at udvikle nanopartikler til brug i partikelfiltre såvel som i brændselsceller til høreapparater, så høreapparater kun er 30 sekunder om at lade op, fordi batteriet er erstattet af en brændselscelle.

- Vi skal være verdens førende inden for forskning i materialers atomare struktur. Det giver Danmark muligheder for at løse kritiske, globale udfordringer, og så vil det sikre vækst, siger Bo Brummerstedt Iversen, professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet.

I GCAM-projektet fokuseres på en bestemt metode til at fremstille materialerne, nemlig ved brug af såkaldt superkritisk vand. Metoden udnytter, at vand udover sine tre velkendte tilstande fast, flyvende og damp også rummer en fjerde tilstand.

Aarhus Universitet er en af parterne i en forskningsalliance på tværs af universiteter, teknologiske eksperter og virksomheder, som arbejder strategisk med brug og fremstilling af nanomaterialer baseret på en miljøvenlig metode.

Den tilstand opstår, når vandet udsættes for høj varme under tryk. Denne tilstand kaldes superkritisk og er i stand til at ændre et materiales egenskaber under de rette forhold.

Skal kunne producere flere ton Forskningsalliancen går under navnet Green Chemistry for Advanced Materials (GCAM), er støttet af Innovationsfonden og har Teknologisk Institut som en af de øvrige deltagere sammen med blandt andet MADE. Centerchef Leif Højslet Christensen fra Teknologisk Institut har arbejdet med nanomateriale i industrien i mange år.

Processen kan dog være svær at styre, hvis det ikke sker under de rette forhold. Omvendt har metoden sine fordele i, at den er miljøvenlig, bedre til at skræddersy det enkelte materiales egenskaber og lettere at skalere op. Grundlaget er på plads Men for at kunne skalere produktionen op er det nødvendigt med de fysiske faciliteter i form af en fabrik, hvor der fra starten er tænkt digitale løsninger og automation ind i produktionen.

- Førhen kunne der kun laves milligram, så kunne vi producere gram, og i dag kan vi producere kilogram af nanomaterialet. Det næste mål er så at bygge en nanofabrik med en reaktor, der kan producere flere ton, fortæller Leif Højslet Christensen.

Hvis ambitionen skal blive til en realitet, kræver det et fortsat tæt samarbejde mellem universiteterne, GTS-institutter og virksomheder, mener Bo Brummerstedt Iversen fra Aarhus Universitet.

- Det er en gylden mulighed for danske virksomheder. Hvis man vil finde en industriel anvendelse, så skal man tænke i en større skala, og her i Danmark har vi kompetencerne til det, fortsætter Leif Højslet Christensen.

- Grundlæggende kommer al vores specialistviden i industridanmark fra grundforskningen, men os på universitet skal også tænke i senere anvendelse. Teknologisk Institut har været gode til at være bindeled mellem industriens udfordringer og det, vi forskere sidder med til dagligt. Det samarbejde skal fortsætte og gerne styrkes, hvis nanofabrikken en dag skal stå i Danmark, fastslår han.

Når man arbejder med stoffer og materialer helt ned i nanostørrelser – én nanometer er en milliontedel millimeter – får stoffer helt andre egenskaber. Egenskaber, som man kan gøre brug af til at videreudvikle og give nye funktionaliteter til

10


MADE ARTIKELSAMLING

≥ GCAM Projekt, Aarhus

- Jeg håber, at en fremtidig, dansk nanofabrik vil blive en motorvej af viden mellem virksomhederne og os på universiteterne, tilføjer professoren. Både Bo Brummerstedt Iversen og Leif Højslet Christensen fra Teknologisk Institut tror, at en nanofabrik vil kunne skabe hundredvis af arbejdspladser og en stor omsætning. Fundamentet for en fabrik i form af et økosystem omkring nanoteknologi er til stede i Danmark med gode forskere, stærke GTS-institutter og virksomheder som Haldor Topsøe, der arbejder med teknologierne og i øvrigt også er med i GCAM-projektet. - Grundlaget og samarbejdet er her allerede i Danmark. Det er ikke bare en ren ingeniørfabrik man skal oprette, men man skal samle en unik gruppe mennesker og udnytte alles kompetencer, erfaringer og viden, mener Leif Højslet Christensen. GCAM-initiativet blev startet i 2015 og løber i fem år.

>> Se video om projektet her.

11


ÅRET DER GIK

Forskning i produktion har styrket dansk erhvervsliv PRESSEMEDDELELSE

På ganske få år har en række store og små danske virksomheder opnået bemærkelsesværdige resultater ved at producere på nye måder.

I MADE arbejder forskerhold og virksomheder sammen på tværs af størrelser og brancher. Sammen skaber de nye løsninger inden for eksempelvis 3D-print, augmented reality i produktion og samarbejdende robotter.

Det viser et studie af det samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner om nye produktionsmetoder, som er foregået i projektet MADE (Manufacturing Academy of Denmark). Virksomhederne i projektet har opnået markant fremgang i produktiviteten.

Bl.a. har den agile, lille robotvirksomhed Technicon sammen med forskerne og Teknologisk Institut bygget en fleksibel robot, der i dag står i Danfoss’ produktion i Silkeborg. Robotten kan automatisere omkring 80 procent af opgaverne, som ikke alene var dyre i lønomkostninger, men som også var ensidigt og opslidende arbejde for medarbejderne. Den løsning er nu på vej ud til andre danske virksomheder.

- Erfaringerne fra MADE viser, at der er milliarder at hente ved at styrke samarbejdet mellem forskning og danske produktionsvirksomheder. På få år har MADE sat gang i en udvikling, der giver grundlag for mere dansk produktion og allerede nu skaber stor værdi for det danske samfund, siger direktør Peter Høngaard, Innovationsfonden, som er den største enkeltbidragsyder til MADE.

- Danskerne er gode til at samarbejde og dele viden. Den evne er en konkurrencefordel for Danmark. I MADE arbejder forskningsmiljøerne tæt sammen på tværs af universiteter, og GTS-institutterne spiller en nøglefunktion i at få de nye løsninger og processer bredt ud til andre virksomheder. Det er en unik kombination, der bygger på tillid og viljen til at få viden til at flyde mere let mellem forskere og virksomheder, siger direktør Nigel Edmondson, MADE.

MADE blev søsat i 2014 af bl.a. Industriens Fond og DI med henblik på at skabe dansk produktion i verdensklasse og er et samarbejde mellem fem danske universiteter, Teknologisk Institut, FORCE og Alexandra Instituttet. Det er danske virksomheder som Danfoss, Grundfos, LEGO og en lang række små og mellemstore virksomheder, der deltager i projektet – virksomheder, som har oplevet fremgang ved hjælp af nye produktionsmetoder, udviklet i regi af MADE.

>> Læs hele rapporten her.

Nu har DAMVAD Analytics foretaget en evaluering af de foreløbige resultater af MADE. Hvis alle tilsvarende danske virksomheder gjorde brug af de samme nye produktionsmetoder, som virksomhederne i MADE, vil det ifølge Damvads beregninger kunne give en forbedring af produktiviteten i danske virksomheder på 6,1 milliarder kroner årligt. - Jeg er glad rigtig glad for, at vi allerede nu kan se så positive resultater ude i virksomhederne, som har været med i MADE. Hele tanken bag MADE er at skabe et solidt grundlag for fortsat produktion i Danmark. Det er en af de vigtigste forudsætninger for vores velstand. MADE har vist, hvor afgørende det er, at forskning, innovation og uddannelse går hånd i hånd, siger adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri.

12


MADE ARTIKELSAMLING

Kilde: MADE Midvejsevaluering, Innovationsfonden

13


ÅRET DER GIK

Industri 4.0 er navnet på din nye arbejdsplads MADE ÅRSDAG 2017

at kunne fastholde og skabe arbejdspladser i industrien ved at bruge ny teknologi til at gøre produktion og produkter smartere og bedre.

Fra øst til vest og nord til syd, og på tværs af branche og størrelse står danske produktionsvirksomheder over for store forandringer skabt af digitalisering og ny teknologi.

- Vores medlemmer har altid været vante til at omfavne fremtiden og være omstillingsparate, lød det fra Mads Andersen, gruppeformand for 3F Industrigruppen.

Begreber som augmented reality, digitale tvillinger, big data, internet of things og machine learning er rykket helt ind i fabrikshallerne og er med til at ændre produktionsmetoder, forretningsmodeller og måder at arbejde på.

Omstillingsparathed, et i forvejen digital samfund og en tradition for tillid og samarbejde mellem virksomheder, vidensinstitutioner, uddannelser og arbejdsmarkedets parter blev i debatten nævnt som de danske styrker i kampen for at blive et førende, digitalt produktionsland.

- Vi skal flytte os fra en meget håndværks- og erfaringsdreven produktion til en stærkt datadreven produktion, som kan løfte os ganske markant på produktivitet, kvalitet og alle andre væsentlige parametre, fortæller Allan Larsen, der er teknologi- og supply chain-direktør hos Inter Primo.

Omvendt står Danmark ifølge panelet også med udfordringer, som skal håndteres. Både fra offentlig og privat side skal der investeres i uddannelse og i løft af kompetencer. Ligeledes er mangel på arbejdskraft en voksende udfordring, blandt andet fordi en stor del af industriens medarbejdere går på pension over de næste ti år.

Inter Primo laver plastprodukter ved hjælp af den proces, der hedder ekstrudering. I øjeblikket afprøver man sensorer i produktionslinjerne for at opsamle data, som kan bruges til at udvikle produktionen og produkterne.

I panelet var Mads Andersen, gruppeformand for 3F Industrigruppe, Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef hos DI, Juan Farré, Chief Technology Officer fra FORCE Technology, Ewa Nielsen, Senior Project Manager hos Siemens Gamesa Renewable Energy samt Jens Mejer Pedersen, rektor for Erhvervsakademiet Lillebælt.

Arbejdet i den digitale fabrik Inter Primo er en af mange produktionsvirksomheder, som på den måde står over for at skulle implementere ny teknologi i produktionen, og som havde fundet vej til MADE Årsdag den 30. november 2017.

MADE Digital klar til at rule ud Årsdagen bød også på præsentationer af de enkelte arbejdspakker i MADE Digital, som er den nye, store forskningsplatform i MADE og en dansk pendant til Tysklands Industrie 4.0.

Temaet for MADE Årsdag 2017 var Industri 4.0 og arbejdet i den digitale fabrik. Tre udenlandske oplægsholdere gav hvert deres indblik i henholdsvis den tyske Industrie 4.0-bevægelse, i teaching factory-konceptet og endelig brugen af augmented reality til oplæring og instruktion af medarbejdere.

MADE Digital blev lanceret på MADE Årsdag sidste år med temaer som Digital Manufacturing Processes, Smart Factories og Organising Digital Production. Samlet set skal MADE Digital være med til at sætte fart på digitaliseringen af dansk produktion.

Udbredelsen af digital teknologi i virksomhederne betyder nemlig nye måder at arbejde på og krav om nye kompetencer hos fremtidens produktionsmedarbejdere.

- Vi har arbejdet med at skærpe definitioner på de enkelte projekter, fået parterne til at finde hinanden og været i gang med at ansætte vores forskerhold til den nye platform. Så nu er vi godt i gang, projekterne er ved at rulle ud, og vi kan fortælle,

Det var også grundlaget for en bredt sammensat paneldebat om fremtidens, digitale industriarbejdspladser. Her var der en bred enighed om, at Danmark på flere fronter står stærkt i forhold til

14


MADE ARTIKELSAMLING

hvor vi er, og hvor vi er på vej hen, siger Nigel Edmondson, direktør i MADE. Uden for konferencesalen i Industriens Hus, hvor årsdagen fandt sted, viste forskerhold fra MADE eksempler frem på de teknologier og projekter, som de arbejder med. Blandt udstillerne kunne man også opleve Sentio Simulations og DAQRI samt to elever fra Solrød Gymnasium, som for nylig har repræsenteret Danmark ved World Robot Olympiad med deres træplantningsrobot bygget i LEGO-klodser. Dagen sluttede af med uddelingen af Alexander Foss MADE Award 2017, som i år gik til Sara Shafiee fra DTU. Hun har i MADE forsket inden for hurtig produkt- og produktionsudvikling med udgangspunkt hos Haldor Topsøe.

>> Se video fra dagen her. ≥ MADE Årsdag 2017, Industriens Hus

15

>>

MADE Årsdag 2017

>>

30. november 2017

>>

Industriens Hus, København

>>

232 deltagere


ÅRET DER GIK

≥ MADE Årsdag 2017, Industriens Hus

≥ MADE Årsdag 2017, Industriens Hus

16


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Årsdag 2017, Industriens Hus

≥ MADE Årsdag 2017, Industriens Hus

17


ÅRET DER GIK

Sara Shafiee fra DTU vinder Alexander Foss MADE Award 2017 MADE ÅRSDAG 2017

Biondani, begge fra DTU og en del af forskningen i 3D-print og nye produktionsprocesser.

Sara Shafiee, ph.d. fra DTU, er dette års vinder af Alexander Foss MADE Award. Hun har som erhvervsph.d. hos Haldor Topsøe forsket inden for hurtig produkt- og produktionsudvikling i MADE.

Med prisen følger et rejselegat på kr. 70.000, et diplom og et kunstværk. Prisen blev uddelt på MADE Årsdag 2017 den 30. november 2017. De tre nominerede:

Med udgangspunkt hos Haldor Topsøe har hendes fokus været på, hvordan udviklingen af nye produkter kan blive billigere, enklere og hurtigere ved at bruge produktkonfiguratorer i det tidlige salgs- og udviklingsarbejde i virksomhederne. Brugen af produktkonfiguratorer betyder, at produkter bygges op af moduler med en række standardiserede valgmuligheder for hvert modul. Det forenkler hele produktudviklingen og kravene til produktionsapparatet.

Francesco Giuseppe Biondani, DTU MADE ph.d. indenfor MADE SPIR: 3D Print and new Production Processes.

Alexander Foss MADE Award er sponsoreret af Alexander Foss’ Industrifond og tildeles en ph.d. eller postdoc, der i sin forskning i MADE har frembragt resultater med et ekstraordinært potentiale for at kunne løse konkrete udfordringer i danske industrivirksomheder.

Michael Mischkot, DTU MADE ph.d. indenfor MADE SPIR: 3D Print and new Production Processes.

- Sara Shafiees forskningsprojekt adresserer en udfordring, som mange danske produktionsvirksomheder står overfor, siger Lars Hein, der er bestyrelsesmedlem hos Alexander Foss’ Industrifond og formand for Bedømmelseskomiteen for Alexander Foss MADE Award.

Sara Shafiee, DTU. Erhvervs ph.d. indenfor MADE SPIR: High Speed Product Development.

- Hun har i sin forskning og samarbejde med Haldor Topsøe opnået et detaljeret indblik i virksomhedens komplekse processer og brugt det i sin forskning. Gennem hele sit projekt har Sara Shafiee været meget optaget af forskningens tilknytning til industrien, samtidig med at hun har præsteret et exceptionelt højt antal akademiske publikationer, fortsætter Lars Hein. Sara Shafiee forsvarede sin ph.d. i september og fortsætter sin forskning i MADE som postdoc i MADE Digital. Hun er en del af en ny, stærk generation af unge produktionsforskere, som er ved at blive uddannet gennem MADE. Tre af disse var sluppet gennem nåleøjet som nominerede til årets Alexander Foss MADE Award. Udover Sara Shafiee var de to øvrige nominerede Michael Mischkot og Francesco Giuseppe

>> Se video om de nominerede her.

18


MADE ARTIKELSAMLING

≥ Sara Shafiee, Alexander Foss MADE Award vinder 2017

≥ Lars Aagaard, Sara Shafiee, Niels Henrik Mortensen & Lars Hein, Alexander Foss MADE Award 2017

19


ÅRET DER GIK

Martin og Grundfos har banet vej for hurtigere produktudvikling INTERVIEW: MADE PH.D.

Holdet tog udgangspunkt i elektronikken i pumperne. Det krævede først og fremmest et stort kortlægningsarbejde.

Et solidt samarbejde mellem produkt- og produktionseksperter fra Grundfos og MADE-ph.d. Martin Løkkegaard har skabt et stærkt udgangspunkt for endnu bedre udvikling og produktion. Ser du et samlesæt af byggeklodser for dig, når du ser en pumpe fra Grundfos? Det gør Martin Løkkegaard.

- For eksempel så vi nærmere på, hvor mange måder vi egentlig har at lave elektronik og kontrolbokse på. Vi tog også et kig på, hvor godt de enkelte produktionslinjer kørte, fortæller Martin Løkkegaard.

Og det gør han, fordi det er ud fra den tankegang – byggeklodsprincippet – at han og et hold af produktions- og udviklingseksperter fra Grundfos siden august 2014 har beskæftiget sig med, hvordan udviklingen af nye produkter hos Grundfos kan blive hurtigere.

Og ved også at se på, hvor godt de enkelte produktionslinjer er udnyttet, og hvor dyre de enkelte kontrolbokse er at fremstille, stod det hurtigt klart, at der var fordele at hente for Grundfos ved at gøre tingene på en anden måde. - Nogle kontrolbokse er markant dyrere at fremstille end andre, selvom de langt hen ad vejen ligner hinanden, forklarer ph.d.’en fra DTU, som i tæt samarbejde med Grundfos’ ingeniører arbejdede videre på at identificere et fremtidigt rationaliseringspotentiale ved at have færre typer af kontrolbokse og færre typer af produktionslinjer at producere dem på.

Et samarbejde, der er sket som et led i Martin Løkkegaards ph.d. på DTU, og som er blevet til som en del af MADE-forskningen, som Grundfos er med i. - Grundfos har alt fra små pumper til kæmpestore industripumper, men vi kan for alvor rykke noget, hvis vi kan dele komponenter på tværs af dem, siger Martin Løkkegaard om udgangspunktet for idéen, han og holdet arbejdede med.

- Det viste, at vi faktisk godt kan lave nogle optimerede løsninger, fortæller Martin Løkkegaard.

På papiret er tankegangen simpel: i stedet for at designe en ny pumpe helt fra bunden, er det både hurtigere, billigere og mere enkelt, hvis man kan genbruge komponenter og designprincipper fra pumpe til pumpe.

Det systematiske arbejde gjorde holdet i stand til at komme med et bud på et forbedret setup af produktionen af elektronik til pumper samt en opgradering af produktionslinjerne, der dermed ville opnå en større fleksibilitet og dermed håndtere flere forskellige produkter.

- Derfor fokuserede vi endnu mere på tværs af alle produkterne. Kan vi dele printplader, kontrolbokse, hydraulik og løbere på tværs af flere typer af pumper, spørger Martin Løkkegaard.

- Grundfos har hjulpet en hel masse og selv set idéen i det. Uden deres folk var vi ikke nået så langt, som vi gjorde. De begyndte at arbejde på at føre det ud i livet sideløbende med, at vi arbejdede videre med scenariet, siger Martin Løkkegaard.

Fokus på at dele elektronik Princippet er, at man bryder et produkt ned i en række moduler. I Grundfos-pumpens tilfælde kan et modul for eksempel være en printplade, mens en kontrolboks kan være et andet.

Samarbejde med andre ph.d.er Martin Løkkegaard har arbejdet tæt sammen med relevante personer og afdelinger hos Grundfos i Bjerringbro, hvor han har været to-tre dage om ugen de seneste år.

Modulerne bliver de byggeklodser, man bruger, når man opbygger nye produkter. I stedet for eksempelvis at designe en unik printplade til en ny pumpe, så ser man altså på, om man allerede har udviklet en printplade, som vil kunne gøre arbejdet i den nye pumpe.

Men forskningen har også involveret andre MADE-ph.d.er i form af Ann-Louise Andersen,

20


MADE ARTIKELSAMLING

Jacob Bossen og Daniel Hellerup Sørensen, alle fra Aalborg Universitet.

Efter at have forsvaret sin ph.d. ved DTU fortsætter Martin Løkkegaard sin forskning på området som postdoc i MADE Digital.

Og det brede samarbejde giver god mening. Princippet om at opbygge produkter i moduler er nemlig ikke kun relevant for en stor industrivirksomhed som Grundfos. Det kan overføres til andre både større og mindre virksomheder og gøre produktion og produktudvikling mere effektiv. Selvom Martin Løkkegaards forskning og holdets resultater har været med til at give konkrete fordele for en stor, dansk industrivirksomhed, samt løsninger som vil kunne udbredes til andre produktionsvirksomheder, er han mest stolt af at have været med til at få sat modularisering på dagsordenen. - Der er meget mere change management, organisations- og strategiudvikling i det, end der er produktudvikling. Det er ikke kun en opgave for ingeniørerne, men også en ledelsesopgave, fordi virksomheden skal sige, at det er det her, vi vil. Ellers glemmer man hurtigt, hvad det går ud på, næste gang man designer et produkt. ≥ Martin Løkkegaard, MADE Ph.d.

21


ÅRET DER GIK

MADE-forsker Sara Shafiee vinder Innovationsfondens erhvervsforskerpris HÆDER

Sara Shafiee blev i efteråret færdig som ph.d., men er fortsat som postdoc i MADE Digital-platformen. Hendes forskning har også sikret hende Alexander Foss MADE Award 2017, der blev uddelt på MADE Årsdag i november.

Allerede fire år efter lanceringen af MADE giver samarbejdet mellem forskningen og industrien markante gevinster rundt om i danske produktionsvirksomheder. Det er ikke mindst takket være de aktive forskere i MADE, og en af disse forskere modtager nu en stor hæder. Sara Shafiee, postdoc i MADE, er en af tre modtagere af Innovationsfondens Erhvervsforsker Prisen 2018. Prisen hædrer ”de mest talentfulde ErhvervsPhD’er eller ErhvervsPostdocs fra Innovationsfondens talentprogram, der har kombineret et højt forskningsfagligt niveau, med en stærk forretningsforståelse og har skabt forretningsmæssig effekt for en virksomhed”. Sara Shafiee er tilknyttet DTU og har været en del af MADE siden 2014 som erhvervsph.d. hos Haldor Topsøe. Hun har forsket inden for hurtig produktudvikling med fokus på brugen af produktkonfigurationssystemer.

≥ Sara Shafiee, Erhvervs-ph.d.

Hos Haldor Topsøe har hun konkret været med til at udvikle en it-løsning, som får produktion, udvikling og salg til at hænge bedre sammen. - Jeg vil gerne ønske Sara Shafiee stort tillykke med Erhvervsforsker Prisen. Sara har i sit samarbejde med Haldor Topsøe formået at få en dyb indsigt i et komplekst forretningsområde, samtidig med at hun har holdt et højt fagligt og akademisk niveau i sin forskning. Den viden og de resultater, som Sara, DTU og Haldor Topsøe har skabt i samarbejde, kommer mange andre danske produktionsvirksomheder til gode, siger Nigel Edmondson, direktør i MADE, og fortsætter: - Prisen er samtidig en stor anerkendelse af det frugtbare samarbejde, som foregår i MADE mellem virksomheder, universiteter og GTS-institutter. Formålet med MADE er at skabe produktion i verdensklasse i Danmark ved at styrke økosystemet om dansk produktion og samarbejdet mellem forskningen og industrien. At det til fulde er ved at lykkes, er prisen her endnu et godt eksempel på.

22


MADE ARTIKELSAMLING

MADE-ph.d. Francesco har tre løsningsforslag på 3D-print-problem INTERVIEW: MADE PH.D.

kan gøre det på én måde, og du kan gøre det på en anden måde, så der er ikke to forme, der bliver ens. Samtidig er det en fysisk hård opgave for operatøren, siger han.

De gode argumenter for at bruge 3D-print – også kendt som additiv fremstilling – i produktionssammenhæng står i kø: Med 3D-print kan man hurtigt designe, opbygge og endelig fremstille unikke værktøjer, som det ikke vil være muligt at fremstille med andre produktionsmetoder.

Nomineret til ph.d.-pris GTS-instituttet FORCE Technology og LEGO Koncernen har været de to partnere i projektet. Særligt FORCE Technologys faciliteter i Brøndby har Francesco Giuseppe Biondani hyppigt besøgt de seneste tre år, når der skulle laves test og forsøg.

Det gør det muligt at bringe produktionstiden af eksempelvis en avanceret støbeform væsentligt ned, så nye produkter hurtigere kan komme på markedet. Men 3D-print har som proces også en ulempe. En ulempe, som har holdt en ung italiener fra DTU beskæftiget gennem de seneste tre år.

Målet med ph.d.-projektet var at finde en mere automatiseret proces, hvor man kan 3D-printe støbeforme, der giver de pæne, optiske overflader.

- Problemet er, at man ofte gerne vil have pæne, glatte overflader på de dele, som produceres i støbeforme. Og det er desværre ikke tilfældet med 3D-printede støbeforme til at producere emner i plast, forklarer Francesco Giuseppe Biondani.

Ph.d.-projektet – som fik Francesco Giuseppe Biondani nomineret til Alexander Foss MADE Award 2017 – er endt ud med tre forslag til processer, der kan løse eller markant mindske problemet med den manuelle polering.

Han har i starten af 2018 færdiggjort sin ph.d., som han begyndte på ved DTU i november 2014 som en del af MADE-forskningen i 3D-print og nye produktionsprocesser.

Kan fastholde produktion i Danmark - Den ene løsning er, at man i 3D-print-processen vælger et materiale, som kan diamantskæres. Diamantskæring er en automatisk og pålidelig proces, som kan give den optiske overfladekvalitet. Men stål og mange andre metaller, som bruges til at producere støbeforme, er ikke egne til diamantskæring, så vi afprøvede andre former for materialer, forklarer Francesco Giuseppe Biondani.

- 3D-print har fået et gennembrud, fordi du kan producere forme med en masse fede egenskaber, såsom kølekanaler der er tilpasset formens dimensioner og hurtigt kan afkøle de færdige produkter. Man kan også kombinere mange forskellige materialer og egenskaber, så du gøre en masse fede ting. Men det, man kan producere, ser ikke særlig pænt ud og kræver efterbearbejdning, siger han.

Han påpeger dog, at støbeformen, som er fremstillet af andre materialer, ikke vil holde ligeså lang tid som en traditionel støbeform i stål. Til gengæld har man så sparet den dyre, manuelle polering.

Efterbearbejdningen består typisk i, at man fræser de 3D-printede forme med en fræsemaskine. Men hvis man vil have meget skinnende, glatte overflader – f.eks. på legetøj eller på de plastikdele, man finder i bilers interiør – er det også nødvendigt efterfølgende at polere formene.

Det andet løsningsforslag handler om at kombinere forskellige 3D-print-metoder og forskellige materialer, hovedsageligt elektroformet nikkel, til at skabe den pæne overflade ovenpå en almindelig støbeform i stål.

Og det er netop i den afsluttende polering, at problemet opstår, pointerer Francesco Giuseppe Biondani.

- Den tredje løsning bygger på almindelige, 3D-printede støbeforme i stål. Men så laver man nogle modeller for fjernelsen af materiale, så

- Det er en manuel proces, som er meget afhængig af den enkelte operatørs kompetencer. Jeg

23


ÅRET DER GIK

man kan have kontrol over fræsningsprocessen og kvaliteten på overfladen. Takket være modellerne kan vi så justere på forskellige parametre, så overfladen bliver så pæn som mulig. Vi slipper måske ikke helt for poleringen, men vi kan reducere den del markant og måske undgå den helt for nogle typer af produkter, siger Francesco Giuseppe Biondani.

fokus på at opsamle pålidelige data fra maskiner og sensorer i processen. Formålet med det er at opdage fejl, før de sker i produktionen, så du ved, hvilke parametre du skal skrue på for at undgå fejl i produktionen, fortæller Francesco Giuseppe Biondani.

Fra Padova til Lyngby De tre metoder har hver deres styrker og svagheder, og det kan afhænge fra industri til industri og fra produkttype til produkttype, hvilken vej man vil gå, fremhæver den nyuddannede ph.d. Men en fællesnævner for dem alle er, at de helt eller delvist automatiserer en proces, som i dag er manuel. - Alle tre løsninger er meget fordelagtige, fordi du kan producere støbeforme hurtigere og dermed hurtigere få nye produkter på markedet. Samtidig reducerer de omkostningerne i produktionen og kan dermed være med til at fastholde produktion i Danmark, mener han.

≥ Francesco Giuseppe Biondani, MADE ph.d.

Francesco Giuseppe Biondani er oprindelig uddannet fra universitetet i Padova fra den nordlige del af Italien. Han fik første gang foden indenfor hos DTU, da han var på udveksling på universitetet i Lyngby på kandidatuddannelsen. Som færdiguddannet mekanikingeniør nåede han et praktikophold inden for procesudvikling og kvalitetskontrol hos den italienske brilleproducent Luxottica, før Danmark kaldte igen. MADE blev lanceret, og Francesco Giuseppe Biondani søgte og fik en af ph.d.-stillingerne ved DTU omhandlende 3D-print og nye produktionsprocesser. Og italieneren bliver foreløbig i Danmark og i MADE-samarbejdet. Han fortsætter nemlig sin forskning på området som postdoc i MADE Digital og arbejdspakken Digital Manufacturing Processes. - Jeg kommer stadig til at arbejde med proceskæder og additive manufacturing, men mere med

24


MADE ARTIKELSAMLING

≥ Francesco Giuseppe Biondani, MADE ph.d.

≥ Francesco Giuseppe Biondani, MADE ph.d.

25


ÅRET DER GIK

Jespers prisbelønnede arbejde hos Vestas åbnede døren til Cambridge INTERVIEW: MADE PH.D.

der, Dr. Jagjit Singh Srai, for at lave en aftale om et forskningsophold.

Du kan for det meste finde Jesper Asmussen i Aarhus, men hans tanker er ligeså meget i Kina, Rusland, USA og Brasilien.

- De er verdensledende i det, de laver, men jeg tror også, at det lykkedes at lave en aftale om et forskningsophold, fordi de kunne se, at jeg havde en interessant baggrund i forhold til deres forskningsområde, siger Jesper Asmussen.

For som erhvervsph.d. hos Vestas beskæftiger Jesper Asmussen sig med, hvordan den verdenskendte, danske vindmølleproducent tager beslutninger om opbygningen af sin globale forsyningskæde, der tæller leverandører, partnere, produktion, indkøb og salg på tværs af seks forskellige kontinenter.

Udover samarbejdet med centrets leder, Dr. Srai, kunne Jesper Asmussen sparre og samarbejde med flere af centrets egne ph.d.er og forskere, som bl.a. har beskæftiget sig med både den danske og engelske vindmølleindustri.

- Det kræver solide værktøjer, som kan understøtte forretningen og beslutningstagere, så der bliver taget robuste beslutninger om forsyningskædens opbygning, eksempelvis om placeringen af produktion, forklarer Jesper Asmussen.

Kendetegnende for forskningen på Cambridge er nemlig, at der er en tæt kontakt med industrien. - De er rigtig gode til at samarbejde med industrien, og det præger deres arbejde. Det er jeg selv vant til fra Aalborg Universitet og det daglige arbejde i Vestas, siger Jesper Asmussen, der dog også bemærkede en forskel i universitetets måde at arbejde på i forhold til Danmark:

Værktøjerne og modellerne var med i Jesper Asmussens kuffert, da han i efteråret 2017 tog på et knap to og en halv måned langt forskningsophold ved University of Cambridge i England. Cirka et år forinden stod den unge forsker, som er tilknyttet Aalborg Universitet, på scenen til MADE Årsdag og blev hyldet som vinderen af Alexander Foss MADE Award 2016.

- Det, som måske er lidt anderledes i forhold til Danmark, er, at de på Cambridge er meget aktive i forhold til at tage den akademiske viden og bringe den ud i form af konsulentarbejde, undervisning i industrien og skræddersyede kurser, som er forskningsbaserede, men så oversat til en mere industriel relevant kontekst.

Det gjorde han for sin forskning i MADE inden for temaet modelbaseret udvikling af forsyningskæder.

Arbejde fra mandag til søndag Et forskningsophold på næsten to og en halv måned adskiller sig selvfølgelig en del fra en kortere studie- eller inspirationstur.

Forskning, som gør både Vestas og andre danske virksomheder med en kompleks forsyningskæde i stand til at træffe bedre beslutninger i en omskiftelig verden, hvor der fra region til region hersker forskellige produktionsrelaterede, markedsmæssige eller politiske udfordringer.

Hverdagen foregik på universitetet, mens et lejet værelse med delebad og delekøkken sikrede Jesper tag over hovedet om natten og et flashback til tiden som studerende.

Med Alexander Foss MADE Award fulgte et rejselegat på 70.000 kr., og Jesper Asmussen kunne hurtigt tage en beslutning om, hvor turen skulle gå hen.

Undervejs var der også leverancer i forhold til både Vestas og sin egen ph.d.-afhandling, som han skulle tage sig af.

Tæt samarbejde med industrien - Centre for International Manufacturing ved University of Cambridge er førende inden for forskning i opbygningen af globale forsyningskæder og produktionsnetværk. Så det var det klart mest interessante sted at komme hen, fortæller erhvervsph.d.en, der tog kontakt til centerets le-

Og så skulle der naturligvis bruges tid på først at etablere netværk og relationer med de relevante forskere på centret med henblik på at finde mulige synergier, dele viden og igangsætte forskningsaktiviteter og samarbejder.

26


MADE ARTIKELSAMLING

- To og en halv måned lyder måske af lang tid, men tiden går rigtig hurtigt, især når du arbejder fra mandag til søndag, pointerer Jesper Asmussen.

I slutningen af opholdet kom professor ved Aalborg Universitet og arbejdspakkeleder i MADE, Brian Vejrum Wæhrens, også en tur til det engelske og University of Cambridge.

Storskærme til at synliggøre varestrømme Konkret i forhold til Jesper Asmussens egen forskning og hans arbejde hos Vestas kunne han blive inspireret af Cambridges måde at visualisere ændringer i en global forsyningskæde på.

Formålet var at etablere en tættere relation mellem Institute for Manufacturing og så forskningsmiljøet på Aalborg Universitet med henblik på senere at kunne lave forskningssamarbejder med fælles finansiering.

- Hos Vestas arbejder jeg grundlæggende med beslutninger om hvad, hvor og hvem i produktionen. Altså, hvad skal produceres hvor i verden, og hvem skal producere det?

Jesper Asmussen, der var tilbage i Danmark igen i begyndelsen af december, kommer også selv til at fortsætte sit samarbejde med det engelske universitet.

- I disse beslutninger er der mange hensyn at vægte. Det kan være udfordringer på markedssiden, f.eks. i emerging markets som Brasilien eller Rusland, hvor der er krav om lokalt produceret indhold, kombineret med en vis markedsusikkerhed. Derudover skal vi forholde os til eksempelvis udsving i valutakurser, potentielle ændringer i handelsbarrierer og løbende investeringer i ny teknologi og kapacitet. Opbygningen af en global forsyningskæde er et komplekst felt, som kræver involvering af hele værdikæden, valide data og værktøjer til at sikre robuste beslutninger, forklarer Jesper Asmussen.

Forventningen er, at det senere skal udmunde sig i fælles, akademiske publikationer – når Jesper altså lige har fået færdigskrevet og afleveret sin ph.d.-afhandling.

På centeret i Cambridge har de arbejdet med metodikker og værktøjer til at gøre den type problemstillinger mere interaktive og involverende.

≥ Jesper Asmussen, MADE ph.d.

- Det har jeg forhåbentlig med udgangen af april. Men nu har vi fået opbygget et netværk på instituttet på Cambridge, igangsæt spændende initiativer, og jeg har fået indsigt i deres metoder og tilgang til at arbejde akademisk såvel som industrielt. Det var hovedformålet med opholdet, og det synes jeg lykkedes til fulde, slår Jesper Asmussen fast.

- Store touchscreens monteret på borde gjorde det muligt visuelt at eksperimentere med opbygningen af forsyningskæden gennem en drag-anddrop tilgang. På den måde vil du kunne samle væsentlige beslutningstagere omkring bordet og køre en række scenarier igennem, fortæller Jesper Asmussen og uddyber: - Resultatet får man så ikke i et Excel-ark, som man kender det, men visuelt på skærmen. Derved synliggøres varestrømmene i en global forsyningskæde, kundernes placering, hvor der måske er flaskehalse, og hvor der er risiko for produktionsstop eller transportforsinkelser. Det bliver gjort levende og interaktivt, og det bidrager til at øge forståelsen og transparensen i den her type komplekse beslutninger.

27


ÅRET DER GIK

50 unge forskere fik seks problemstillinger fra tre virksomheder og 48 timer til at løse dem MADE PH.D. KONFERENCE

Skal se mulighederne i 3D-print For Aasted er leveringstiden et nøgleparameter i forhold til at kunne holde sig konkurrencedygtig. Leveringstiden på en maskine eller komponent afgør ofte, om det er Aasted eller en konkurrent, der løber med en ordre. Det har fået Farum-virksomheden til at se i retningen af 3D-print for at nedbringe den tid, det tager at udvikle, designe og fremstille de ofte kundespecifikke komponenter og maskindele.

I produktionshallerne hos familievirksomheden Aasted står meterlange chokolade- og kagemaskiner side om side, mens de er ved at blive gjort klar til at skulle ud til kunder i hele verden. Ved siden af maskinerne står en gruppe unge forskere, der om 48 timer skal levere deres bud på, hvordan virksomheden kan forsøge at løse to af sine mest aktuelle og komplekse problemstillinger – selvom de fleste af forskerne denne dag stifter bekendtskab med Aasted for første gang nogensinde.

På ph.d.- og postdockonferencen tog MADE-forskerne – hvoraf flere til daglig beskæftiger sig med netop 3D-print og nye produktionsprocesser i deres forskning – udgangspunkt i konkrete komponenter fra Aasteds produktion med henblik på at vurdere, hvilke fordele og ulemper der ville være ved at 3D-printe dem.

- Vi vil blandt andet gerne have dem til at se på businesscasen i at producere flere af vores dele ved hjælp af 3D-print, forklarer Michala MulvadThiim, Team Leader hos Aasted. Aasted var en af de tre casevirksomheder på årets ph.d.- og postdockonference i MADE. Konferencen samler alle forskere, typisk ph.d.er og postdocs, i MADE til et kort, intensivt forløb, hvor tre virksomheder får lov til at præsentere to problemstillinger hver.

- Vi har fået øjnene op for, at vi ikke kun skal tænke på, om det giver mening for os at 3D-printe flere af vores nuværende komponenter, men i langt højere grad også udnytte de designmuligheder, der er, hvis vi designer nye produkter og dele til 3D-print i stedet for eksempelvis standard-CNC, fortæller Michala Mulvad-Thiim fra Aasted.

De i alt 50 unge produktionsforskere, som er tilknyttet de fem universiteter i MADE, bliver således delt op i seks grupper. Hver enkelt gruppe arbejder herefter sammen i godt 48 timer og præsenterer til sidst deres overvejelser og løsningsforslag for ledelsen i virksomhederne.

Tænker i nye baner Michala Mulvad-Thiim sad i salen, da to grupper af ph.d.er og postdoc præsenterede deres overvejelser og forslag til, hvordan Aasted kan bruge henholdsvis 3D-print og dataopsamling i produktionen.

- De får lov til at arbejde sammen på tværs af fagligheder og institutioner. Det er en god mulighed for at skabe nogle ret innovative løsninger på de problemstillinger, som de bliver præsenteret for, siger Nigel Edmondson, direktør i MADE.

- Det er helt sindssygt, hvad de har kunnet nå på 48 timer. For os har det den værdi, at de ikke bare svarer på det, man spørger om. De udfordrer os og får os til at tænke i nye baner, konstaterer Michala Mulvad-Thiim, der nu tager MADE-forskernes input med tilbage til Farum for at vurdere, hvilke idéer og forslag man kan arbejde videre med i virksomheden.

Udover Aasted var NCC og Rockwool de to øvrige virksomheder i årets konference. De præsenterede cases om alt fra 3D-print af produktionsudstyr over dataopsamling og Internet of Things i bygninger til automatisering af logistikopgaver på et lager.

MADE’s ph.d.- og postdockonference afholdes årligt og fandt i år sted på KolleKolle Konferencehotel i Værløse lidt uden for København.

28


MADE ARTIKELSAMLING

Udover socialt samvær om aftenen, tid til gruppearbejde og indledende virksomhedsbesøg hos casevirksomhederne bød årets konference også på et oplæg fra Danmarks tech-ambassadør Casper Klynge, direkte over en Skype-forbindelse fra Palo Alto, Californien. >> Se video fra konferencen her.

≥ MADE Ph.d. konference, Kolle Kolle, Værløse.

29


ÅRET DER GIK

≥ MADE Ph.d. konference, Kolle Kolle, Værløse.

≥ MADE Ph.d. konference, Kolle Kolle, Værløse.

30


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Ph.d. konference, Kolle Kolle, Værløse.

≥ MADE Ph.d. konference, Kolle Kolle, Værløse.

31


ÅRET DER GIK

2

INNOVATION DELER VIDEN MADE’s innovationsaktiviteter sikrer, at ny viden og teknologi kommer ud til en bred kreds af danske produktionsvirksomheder. Det sker gennem åbne arrangementer som innovationskonferencer, open labs og virksomhedsbesøg og SMV-rettede tiltag som demonstrationsprojekter og klyngeprojekter.

32


MADE ARTIKELSAMLING

Familiefirma fordoblede omsætningen på fire år - så opstod problemerne MADE DEMONSTRATIONSPROJEKT

Hos Lund Skilte blev overdragelsen af nye ordrer og opgaver fra salg til produktion i flere tilfælde mangelfuld og ustruktureret. Og det begyndte at koste i form af spildt arbejdstid og fejl i produktionen.

Fra et villakvarter i Esbjerg har Lund Skilte siden 1946 produceret skilte, bannere, autoreklamer m.m. til et væld af kunder i hele landet. I 2007 fik Jakob Lund ansvaret for virksomheden som tredje generation i den familieejede skilteproducent, og han stod dermed i spidsen, da det begyndte at gå rigtig stærkt med at få fyldt ordrebøgerne i starten af dette årti.

- Der var ordrer, som måske skulle leveres om 14 dage, men hvor det endte med at tage halvanden uge bare at skaffe de nødvendige informationer. Det skabte frustration og irritation, siger Jakob Lund.

På fire år blev omsætningen fordoblet, det betød flere medarbejdere og en helt ny udfordring for Jakob Lund.

Det var baggrunden for at søge om et MADE Demonstrationsprojekt for at få sparring til at effektivisere og forbedre de interne processer og arbejdsgange.

- Vi gik fra seks til 12 medarbejdere på fire år. Det skabte et stort behov for struktur internt, så alle vidste, hvad hinanden gjorde, når vi havde udfordringer, fortæller Jakob Lund.

Medarbejdere med kuglepennen I det projekt blev Lund Skilte koblet sammen med FORCE Technology og GTS-instituttets chefkonsulent Andrew Hoff.

Lund Skilte oplevede nemlig en udfordring, som mange små virksomheder i vækst løber ind i: Med flere medarbejdere opstår et behov for at få styr på arbejdsgange og rutiner i virksomheden.

≥ MADE Demonstrationsprojekt hos Lund Skilte

33


ÅRET DER GIK

- Det handlede meget om at få skabt en god struktur, fra en ordre kommer ind, til at den bliver leveret i den anden ende, fortæller Andrew Hoff.

- Vi er blevet bedre til at hjælpe kunderne, selv når der er pres på, for vi har kapaciteten til lige pludselig at løfte opgaven igennem.

Først blev de etablerede processer, rutiner og vaner i virksomheden kortlagt. Herefter fungerede Andrew Hoff som tovholder på arbejdet med at få ensrettet arbejdsgangene og formuleret dem ned – en proces, som han i høj grad lod medarbejderne hos Lund Skilte styre.

- Vi mener selv, at vores konkurrenceevne er blevet bedre, for vi kan producere billigere og mere effektivt, mener Jakob Lund. Et Demonstrationsprojekt hos MADE giver mindre virksomheder mulighed for at få økonomisk og vidensmæssig støtte til at gennemføre et konkret projekt eller idé i ens virksomhed.

- Det er medarbejderne, der har haft kuglepennen i hånden. Jeg har været her og guidet og coachet, men ikke haft kuglepennen, siger Andrew Hoff.

Det kan være ledelses- og organisationsmæssige initiativer, som i Lund Skiltes tilfælde, men også være forsøg med at bruge eksempelvis en ny teknologi i produktionen.

Fjernet 80 pct af kommunikationsfejl Esbjerg-firmaet har holdt møder og workshops, og der er løbende formuleret skemaer og tjeklister for relevante afdelinger i virksomheden.

Erfaringerne kan bruges af andre Den viden, der kommer fra Demonstrationsprojekterne, kan bruges til inspiration i en lang række andre virksomheder. Det gælder også i Lund Skiltes projekt, mener Nigel Edmondson, direktør i MADE.

Eksempelvis kan sælgerne krydse af, hvor meget de vil opdateres løbende i produktionen af en konkret ordre, ligesom eksterne montører, der skal hænge et facadeskilt op eller klistre en reklame på en bil, følger nogle fastlagte skridt og forholdsregler, når de møder op ude hos kunden for at udføre arbejdet.

- De kunne ligeså godt lave metalkomponenter, reb eller chokoladekager. Det, som det drejer sig om i dette tilfælde, er, at man har nogle ordrer, der skal gennem en virksomhed, produceres og leveres, siger han.

Endelig har Andrew Hoff haft på fokus på, at der altid er en opgaveansvarlig på hver enkelt ordre, så der tages ejerskab om at føre ordren helt til dørs.

Nigel Edmondson tror på, at Lund Skilte nu står i en situation, hvor man vil have nemmere ved at vokse igen og tage flere ordrer ind.

Det har alt sammen givet mere standardiserede og effektive måder at arbejde på. Og effekten har været mærkbar.

- Men det betyder også, at Lund Skilte nu har mulighed for at eksempelvis at digitalisere nogle af deres arbejdsgange, tilføjer han.

- Vi kan mærke, at vi har fjernet 80 pct. af vores kommunikationsfejl i overdragelsen fra salg til produktion, fastslår Jakob Lund, hvis virksomhed især leverer mange skilteprodukter til den store offshore-industri i og omkring Esbjerg.

>> Se video om projektet her.

Kan håndtere hasteopgaver Mere effektive, dokumenterede arbejdsgange gør det nemmere at ansætte nye medarbejdere og positionerer også virksomheden bedre til at vokse yderligere og tage imod en kunde, der kommer ind fra gaden og har en hasteopgave.

34


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Demonstrationsprojekt hos Lund Skilte

≥ MADE Demonstrationsprojekt hos Lund Skilte

35


ÅRET DER GIK

Niche-virksomhed fra Herlev har fundet attraktivt alternativ til destruktiv test MADE DEMONSTRATIONSPROJEKT

re kvaliteten af svejsninger.

I dag er det svejsning og skæring med lasere, som er spidskompetencerne i virksomheden Covi Precision fra Herlev.

Testede CT-scanning som metode På den baggrund har Covi Precision fået støtte i form af et MADE Demonstrationsprojekt til at undersøge, om teknologien fra CT-scanninger vil kunne bruges til at kontrollere kvaliteten af emner både indvendigt og udvendigt.

Det startede med indgravering af produktionsdatoer på mælkekartoner og tryk af mønster i propperne til Gammel Dansk-flasker.

Kunderne kommer blandt andet fra medikoindustrien og har brug for Covi Precisions ekspertise i præcise lasersvejsninger af selv meget små emner og komponenter såsom millimetertynde kanylerør.

- CT-scanning er en røntgenfotografering, som man normalt bruger til at se, om eksempelvis en arm er brækket, fortæller Allan Nielsen, teknisk konsulent hos Teknologisk Institut. Allan Nielsen og Teknologisk Institut var partner i Demonstrationsprojektet og bidrog med ekspertise såvel som det tekniske udstyr i form af CT-scannere.

Men med kunder fra den industri følger også tårnhøje kvalitetskrav til de færdige produkter, som Covi leverer. - I dag sker det, at kunder beder om at få skåret emner over, så man kan se præcisionen af svejsningen, fortæller Kristian Hjelmsø, der er PTAchef - chef for den produktionstekniske afdeling - og sammen med sin bror Henrik Hjelmsø ejer Covi Precision.

- Man får faktisk et tredimensionelt røntgenbillede af, hvordan emnet ser ud både indvendigt og udvendigt, forklarer Allan Nielsen om teknologien, som blev brugt til at bestråle flere af Covis emner med røntgen fra forskellige positioner. Projektet har vist, at teknologien fungerer til at se ind i emner af såvel plast som metal – om end metalemner ikke må være for store og massive.

Kombinationen af at arbejde med meget små, fine emner og de høje temperaturer fra lasersvejsningen giver nemlig en risiko for, at der opstår revner, lommer eller lignende i emnerne.

- Vi fandt emner frem, som vi tidligere har haft udfordringer med og kørte dem igennem en test. Herefter holdt vi det op mod det, vi tidligere har gjort, nemlig de destruktive test, og set de fordele, som CT-scanningen giver, fortæller Kristian Hjelmsø.

- Der kan lægge sig bakterier eller lignende i den type lommer, og det må der ikke kunne, forklarer Kristian Hjelmsø. Derfor må Covi fra tid til anden ty til at skære eksempelvis en sammensvejset metalkanyle midt over for at kunne dokumentere, at kvaliteten af svejsningen er i orden. Det gør naturligvis, at emnet bliver ødelagt og ikke kan bruges efterfølgende.

En af de åbenlyse fordele er, at et fejlfrit emne stadig vil kunne blive brugt efter at have været CT-scannet. Men teknologien åbner også for at se emnerne fra mange flere vinkler, end hvad man kan få ud af en simpel gennemskæring, fortæller Kristian Hjelmsø.

- Det kan være meget kritisk i forhold til nogle af vores kunder, som kun leverer få emner. Derfor dur det ikke, hvis de bliver ødelagt, siger Kristian Hjelmsø.

En ny service for kunderne Covi Precision arbejder typisk tæt med sine kunder om at udvikle og producere bestemte emner til kunderne.

Det har fået den familieejede virksomhed fra Herlev til at undersøge, om der kunne bruges en anden, ikke-destruktiv teknologi til at kontrolle-

36


MADE ARTIKELSAMLING

I den dialog er det ifølge salgschef Henry Rex Jensen vigtigt at kunne synliggøre og dokumentere kvaliteten af arbejdet – også af de dele af arbejdet, som ikke umiddelbart er synlige for det blotte øje.

så er der en garanti for, at det er i orden. Inden for den niche, de arbejder med, har de fundet ud af, at det er en meget relevant teknologi, siger MADE-direktøren. Overbevisende teknologi Nigel Edmondson mener, at andre virksomheder, der producerer små emner og komponenter og har brug for bedre værktøjer til kvalitetskontrol, med fordel kan se mod erfaringerne med CT-scanning.

- Der ser vi CT-teknologien som et fornuftigt alternativ til de traditionelle måder, vi synliggør arbejdet på, siger Henry Rex Jensen. - Vi kan bruge det til at skabe sikkerhed både for os og vores kunder, både i opstarts- og udviklingsfasen, men også som efterfølgende dokumentation. Og sikkerhed er essentielt for både os og vores kunder i forhold til mange af de opgaver, vi arbejder med, fortsætter han.

- Det kan være til inspiration i andre virksomheder, og vil de gerne i gang med det, kan vi også hjælpe dem videre. Hos Teknologisk Institut er Allan Nielsen da også blevet bekræftet i, at CT-teknologien er stærk til kvalitetskontrol af visse typer industriprodukter.

Nigel Edmondson, direktør hos MADE, mener også, at projektet har åbnet for nye muligheder for Covi Precision.

- CT-scanning er en meget stærk teknologi til at lave den her type ikke-destruktive målinger og analyser af både indre og ydre geometrier, siger han.

- De kan tilbyde deres kunder nogle nye services. De kan gå ud og sige, at når vi har svejset noget,

>> Se video om projektet her. ≥ MADE Demonstrationsprojekt hos Covi Precision

37


ÅRET DER GIK

Datasikkerhed kan blive virksomhedernes nye trumf i den globale konkurrence MADE INNOVATIONSKONFERENCE

- Vi begynder at se, at trusler og virus, som vi kender fra PC’erne, kommer ud til PLC-systemerne, som styrer robotter og maskiner i dag. Har man ikke styr på sin opdeling af netværk, kan man lægge hele produktionssystemet og maskinerne ned med fare for, at de ikke kommer op igen, fortsætter han.

Digitalisering, big data, internet of things og smarte fabrikker. Det er blot nogle af de fænomener og tendenser, som i øjeblikket er på fremmarch blandt produktionsvirksomheder. Via internettet bliver virksomheder i stadig højere grad forbundet med forbrugere, kunder og leverandører i hele verden. I den forbindelse kan danske virksomheder med fordel bruge det som et konkurrenceparameter, at man har styr på sin cyber- og datasikkerhed.

Jørgen Jepsen hjælper primært forsyningsvirksomheder og produktionsvirksomheder med at sikre sig mod cybertrusler.

- For os er det et decideret konkurrenceparameter, fortæller Erik B. Pedersen, udviklingschef for software hos målerproducenten Kamstrup, om betydningen af data- og it-sikkerhed.

Det har it-sikkerhedskonsulenten blandt andet hjulpet Arla Foods med, og det arbejde gav han deltagerne på innovationskonferencen et indblik i sammen med Arne Svendsen, der er senior IT-manager hos Arla.

- Vi kan sige til vores kunder, at vi leverer et system, som er sikkert og opfylder kundens krav og forventninger til niveauet, supplerer han.

Konferencen bød derudover på oplæg fra eksperter og forskere i digital sikkerhed for virksomheder fra Aalborg Universitet, DTU, FORCE Technology og Alexandra Instituttet.

Erik B. Pedersen var en af oplægsholderne på MADE Innovationskonference om sikkerhed i og krav til digitale forsyningskæder. En konference, der blev holdt på Incuba i Aarhus i sidste uge.

Arla, Kamstrup og Terma bidrog med hver sit konkrete virksomhedseksempel på arbejdet med it-sikkerhed i praksis. Endelig holdt Center for Cybersikkerhed oplæg om myndighedsarbejdet med at beskytte mod cybertrusler.

Nye muligheder, nye udfordringer Digitaliseringen af virksomhederne baner vej for nye produkter, nye kunder og nye forretningsmodeller, men det øger også risikoen for eksempelvis hackerangreb, cyberkriminalitet eller spionage. Aktuelt vurderer Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste truslen fra cyberspionage såvel som cyberkriminalitet mod danske myndigheder og private virksomheder til at være meget høj.

Sikkerheden skal tænkes ind fra starten Flere budskaber gik igen på dagen: Spørgsmålet om datasikkerhed og it-politik skal forankres i topledelsen, implementeres i hele organisationen og ikke være en opgave, som blot ligger på it-afdelingens bord. Når der designes nye digitale systemer i virksomhederne, skal sikkerheden tænkes ind fra starten – ikke først efterfølgende, når fejlene begynder at opstå.

Derfor stiger kravene til it-sikkerheden og kontrollen med data hos de danske produktionsvirksomheder, efterhånden som de rider med på den digitale bølge.

Og så var der perspektivet om at se på datasikkerhed som et konkurrenceparameter i stedet for blot som en nødvendig omkostning eller pligtopgave.

- Der er store risici i produktionsvirksomhederne, da cyberrisikodelen aldrig har været tænkt ind i produktionsmiljøet i stor stil, fortæller Jørgen Jepsen, it-sikkerhedsspecialist hos virksomheden Integra2r.

- Danske virksomheder er i høj grad kendte for at levere kvalitetsprodukter, og kunne man begynde at tænke it-sikkerhed ind som en del af at have et højkvalitetsprodukt, så har du måske allerede et konkurrenceparameter på det felt, siger Lisbeth Heyde, sekretariatschef hos MADE.

38


MADE ARTIKELSAMLING

Samtidig kan det være et spørgsmål om virksomhedens overlevelse, hvis man ikke har styr på sin it-sikkerhed. Et hackerangreb kan lukke produktionslinjer helt ned og føre til dyb, økonomisk skade, ligesom datalæk kan trække troværdigheden væk under en virksomhed.

- Der er det rigtig godt at komme ud og indgå i de her netværk med andre virksomheder og se, hvad man har af udfordringer andre steder, og om vi tilsammen kan løfte hinanden op. Det er en fælles opgave, vi har som land, mener Erik B. Pedersen.

Endelig må nogle virksomheder, såsom Kamstrup, forholde sig til at være en del af samfundets kritiske infrastruktur.

>> Se video fra MADE Innovationskonference her.

Derfor har Kamstrup gennem en årrække sat fokus på først produktsikkerheden og de tekniske løsninger, men siden også processerne i virksomheden, så medarbejderne inddrages systematisk i arbejdet med datasikkerhed. Det er i arbejdet med it-sikkerhed og de interne processer, at Erik B. Pedersen kan bruge sit virksomhedsnetværk til at inspirere, selv blive inspireret og til at samarbejde om løsninger.

≥ MADE Innovationskonference, INCUBA Aarhus N

39

>>

MADE Innovationskonference

>>

15. juni 2017

>>

INCUBA, Aarhus N

>>

36 deltagere


ÅRET DER GIK

Fejlslagent forsøg har bragt prisbelønnet startup fra DTU et stort skridt videre MADE DEMONSTRATIONSPROJEKT

Det var et forsøg, der var for interessant til ikke at blive prøvet af.

- Det lykkedes at få lukket endefladerne, men kvaliteten var ikke god nok til formålet, fastslår han om resultatet.

Med den tankegang gik den højteknologiske startup-virksomhed ReliBond ind i et Demonstrationsprojekt hos MADE.

Lasersvejsningen gjorde altså overfladen af de sammensmeltede kabler for ujævn og bølget til, at de kunne bruges i ReliBonds sammenhæng.

Bag ReliBond – der sidste år blev kåret til årets studenter-startup på DTU – står de to unge civilingeniører Martin Sander Nielsen og Christian Michelsen, og de arbejder på at blive en førende specialist inden for samlinger af højspændingskabler. Et arbejde, der i dag er tidskrævende og dyrt, fordi de enkelte kobberledere skal renses og afisoleres, før de kan samles.

Samtidig blev der tilført alt for meget termisk energi til kablerne, hvilket er kritisk for isolationsmaterialerne i et højspændingskabel. - Det viste sig desværre, at laserprocessen ikke var god nok, konstaterer Martin Sander Nielsen. Men forsøget var ingenlunde spildt af den grund.

- Vi erstatter et to dages manuelt arbejde, som er teknikerafhængigt, med en times automatiseret proces, forklarer Martin Sander Nielsen.

For det første har det puttet et stærkt værktøj – kendskabet til lasersvejsning – ned i den værktøjskasse af specialiseret viden, som ReliBond har opbygget, lige siden Martin Sander Nielsen i sit bachelorprojekt på DTU for godt tre år siden startede med at beskæftige sig med sammenføjningsteknologier til højspændingskabler.

For at gøre den proces så hurtig og effektiv som muligt var det et forsøg værd at afprøve lasersvejsning som alternativ til den teknologi, som ReliBond hidtil havde brugt: en våd proces, som derfor indebar en risiko for at væske kunne trænge ind i kablerne.

Tilbage til rødderne For det andet blev forsøget og samarbejdet med FORCE en konkret øjenåbner i forhold til den vej, som virksomheden skulle bevæge sig rent teknologisk.

- Håbet var, at vi kunne bringe procestiden ned og erstatte en våd løsning med en tør løsning, fortæller Martin Sander Nielsen. Kendte i forvejen til udfordringerne Men den store ubekendte ved lasersvejsningen var, om der kunne laves en pæn, ensartet metalendeflade, når der er plast- og fyldmateriale og hulrum mellem kobberlederne.

- Vi gik tilbage til der, hvor vi lagde grundstenene, siger Martin Sander Nielsen med henvisning til, at der skulle bruges en ikke-termisk proces modsat lasersvejsningens termiske proces. - Det gjorde, at vi kom på en ny procesteknologi til at lave samlinger på de her højspændingskabler. Det har boostet os gevaldigt og bragt os et stort skridt videre, supplerer han.

- Lasersvejsning tilbyder nogle muligheder for at behandle materialer med meget lav varmepåvirkning. I den her forbindelse var det spørgsmålet, om man kunne smelte overfladen på sådan et kabel uden at ødelægge kablet og så få en binding mellem alle kabeltråde, siger Steen Erik Nielsen, projektleder ved FORCE Technology med ekspertise i svejseteknologi og lasersvejsning.

En fordel i kundedialogen Hos MADE mener direktør Nigel Edmondson, at det har været spændende at følge, hvordan et projekt på den ene side ikke har givet det ønskede resultat, men på den anden side har ført en ung virksomhed i den rigtige retning.

FORCE Technology og Steen Erik Nielsen deltog i projektet med viden og testudstyr. Det blev undervejs afprøvet at rengøre kabelendefladerne og få lukket hullerne mellem dem.

40


MADE ARTIKELSAMLING

- Det har åbnet for en helt anden mulighed, som de nu kører videre med, siger Nigel Edmondson.

at ReliBond har sit at byde ind med i denne branche i fremtiden.

- De er blevet meget klogere, har opbygget viden, og det gør dem meget stærkere i deres dialog med kunderne.

- Selvom vi er en startup-virksomhed med begrænsede ressourcer, har vi med en professionel tilgang vist, at vi kan matche de etablerede spillere i industrien, siger han.

ReliBond er en del af en industri, der står over for store udfordringer, opgaver og ændringer de næste mange år.

ReliBond er udsprunget af iværksættercentret DTU Skylab, men har i dag kontorplads i Københavns nordvestkvarter. Den tidligere koncerndirektør hos kabelvirksomheden NKT Søren Isaksen er adm. direktør.

De næste 20 år ventes det globale elforbrug at stige med 65 pct., og strømmen kommer i højere og højere grad fra vedvarende energikilder som vind og sol. Det stiller nye, store krav til den infrastruktur af kabler og tilhørende kabelsamlinger, der i fremtiden skal transportere overskudsstrøm sikkert fra land til land.

>> Se video om projektet her.

Matcher den etablerede industri Ved systematisk at afprøve teknologier og indgå i samarbejder med videnscentre som FORCE Technology og DTU tror Martin Sander Nielsen på,

≥ MADE Demonstrationsprojekt hos ReliBond

41


ÅRET DER GIK

Robotterne har fået digitale tvillinger - og det er en god nyhed for dansk produktion MADE OPEN LAB

et ark med printkort og bagefter fræser de enkelte printkort ud af arket.

Omstillingsparat, samarbejdsvillig og god til at have mange bolde i luften. Sådan kunne karakteristikken af den moderne industrirobot meget vel lyde.

I en anden robothal på Teknologisk Institut hænger denne dag den edderkoppelignende robot Ragnar i sit stativ og samler småkager op fra et samlebånd.

Takket være nye, digitale teknologier såsom virtual reality er der vendt op og ned på virkeligheden for mange typer robotter i industrien.

Bag Ragnar-robotten står Blue Workforce fra Aalborg.

Traditionelt har de været forbundet med de største industrivirksomheders masseproduktion, hvor robotterne løser én specifik opgave om og om igen, døgnet rundt. Fleksibiliteten er lav, outputtet er højt.

Lige nu arbejder virksomheden på et simuleringsværktøj, så brugeren får en digital tvilling af sin Ragnar-robot på en computer. Herfra kan man teste og afprøve indstillinger og justeringer på robotten, før man giver sig i kast med de fysiske ændringer.

Virkeligheden i dag er, at det for både store og mindre virksomheder med små serier og skiftende produktion kan betale sig at automatisere og investere i robotter.

- Vi er faktisk i stand til at give tilbud på vores anlæg alene på basis af vores simuleringer. Fordi vi ved, at hvis vi kan simulere det, kan vi også gøre det i virkeligheden, fortæller Anders Hjørnet, der leder forretningsudviklingen i Blue Workforce.

- Ved at bygge fleksibilitet ind kan vi hive automationen helt ned til seriestørrelser på ét styk. Det er en kæmpe fordel for små og mellemstore virksomheder, som lige pludselig kan automatisere flere af deres processer, forklarer Teit Silberling.

Opdager fejl før de bliver kostbare Lektor Christian Schlette og professor Henrik Gordon Petersen, begge fra Syddansk Universitet, samt Universal Robots’ teknologidirektør Esben H. Østergaard var blandt de øvrige oplægsholdere på dagen.

Teit Silberling er kommercielt ansvarlig hos opstartsvirksomheden CP Robotics, der er et af de nyere skud på stammen af Odense-baserede robotvirksomheder.

De delte hver især et perspektiv på, hvordan digitale muligheder for simulering og visualisering i højere og højere grad bliver et standardsupplement til den fysiske robot.

CP Robotics var en at finde på en af de otte udstillingsstationer og Teit Silberling en af fire oplægsholdere, da MADE tirsdag den 29. august holdt Open Lab på Teknologisk Institut i Odense.

Hvordan det fungerer i praksis, kunne deltagerne få et indblik i hos de forskellige udstillere, der viste løsninger og teknologier frem.

Simuleringer åbner nye muligheder Temaet for dagen var digitalisering og automation, og hvordan digitale teknologier og software kan tænkes ind i automation og gøre robotter klar til en hele tiden bredere palet af opgaver.

- Digitalisering af robotteknologi giver helt nye muligheder, for nu kan man lave programmeringen i en virtuel verden. Det gør de mere komplicerede processer noget nemmere at køre ind, siger Anders Billesø Beck, sektionsleder hos Teknologisk Institut.

CP Robotics har udviklet en software, som gør det enkelt at programmere robotter til nye opgaver. På Open Lab viste virksomheden en robotcelle – udviklet i samarbejde med virksomheden Eltraco og Teknologisk Institut – der identificerer

En fordel ved først at lave digitale testopstillinger på en computer er, at man som virksomheden eksempelvis kan blive opmærksom på mulige

42


MADE ARTIKELSAMLING

fejl og problemer ved den opstilling, man arbejder på. Det påpeger Nigel Edmondson, der er direktør hos MADE. - Ved at digitalisere design og udvikling af fabrikken kan du få overblik over dine muligheder og lære af dine fejl, før du arbejder med den fysiske maskine i fabrikken, siger Nigel Edmondson. >> Se video om MADE Open Lab her.

≥ MADE Open Lab om digitaliseret automation, Teknologisk Institut

43

>>

MADE Open Lab

>>

29. august 2017

>>

Teknologisk Institut, Odense

>>

86 deltagere


ÅRET DER GIK

≥ MADE Open Lab om digitaliseret automation Teknologisk Institut

≥ MADE Open Lab om digitaliseret automation, Teknologisk Institut

44


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Open Lab om digitaliseret automation, Teknologisk Institut

≥ MADE Open Lab om digitaliseret automation, Teknologisk Institut

45


ÅRET DER GIK

Avancerede teknologier kan fikse skader og slid på kostbart produktionsudstyr MADE KLYNGEPROJEKT

- Med termisk sprøjtning kan man i princippet lægge en belægning på hvad som helst. Det er især relevant i forhold til emner, der skal beskyttes ekstra meget mod nedbrydning, f.eks. elementer til havvindmøller, siger Peter Tommy Nielsen, projektleder ved FORCE Technology.

En avanceret komponent til en skibsmotor kan nemt koste over 100.000 kr., og derfor er det naturligvis kostbart, når den står til udskiftning på grund af en skade eller slid. Men med de rette teknologier ved hånden er der gode muligheder for eksempelvis at lave stærke reparationer af kostbare maskiner eller komponenter.

Sammen med Steen Erik Nielsen, der også er projektleder ved FORCE Technology med ekspertise inden for laser cladding, er Peter Tommy Nielsen tovholder på klyngeprojektet.

Det er der fokus på i et nyopstartet klyngeprojekt i MADE.

Virksomhederne i klyngeprojektet har det tilfælles, at de ønsker at få mere viden om teknologierne og få udviklet en demonstration af, hvordan de vil kunne bruges konkret i den enkelte virksomhed.

I klyngeprojektet er det især overfladeteknologierne termisk sprøjtning og laser cladding, som de deltagende virksomheder klædes på til at forstå mulighederne i. Motorværksted vil blive dygtigere Det er GTS-instituttet FORCE Technology, som bidrager med nødvendig ekspertviden, udstyr og fysiske faciliteter gennem projektet. Det var således også FORCE’s faciliteter og haller på Lindø Industripark, som var rammen for opstartsmødet på projektet. Godt en håndfuld små og mellemstore virksomheder fra vidt forskellige dele af Danmark deltager i klyngeprojektet. - Vi vil rigtig gerne blive dygtigere og har manglet et sted at få viden, fortæller Kim Poulsen fra Svendborg Motorværksted. Svendborg Motorværksted, som er en af deltagerne i klyngeprojektet, gør sig inden for installationer og reparationer af motorer. Det er blandt andet reparationer af store, dyre komponenter som motorer eller ødelagte gevind og aksler, hvor laser cladding og termisk sprøjtning er aktuel som teknologi. Med en laserstråle og tilsætning af et materiale kan man lave præcise genopbygninger af eksempelvis et nedslidt gevind. Teknologierne kan også bruges til at styrke overflader af produkter eller installationer.

46


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Klyngeprojekt om overfladeteknologier

≥ MADE Klyngeprojekt om overfladeteknologier

47


ÅRET DER GIK

Flyveaske ind, fjernvarme ud: Aalborg Portland gør bæredygtighed til en god forretning brug i cementblandinger.

MADE VIRKSOMHEDSBESØG De færreste opskrifter indeholder ingredienser som flyveaske, kloakslam samt kød- og benmel.

Fra landbrug, fiskeriet og bryggerier kommer kød- og benmel, som kan bruges til forbrænding i forbindelse med cementproduktion. På den anden side leverer Aalborg Portlands produktion overskudsvarme nok til, at over 20.000 husstande i Aalborg-området kan forsynes med fjernvarme.

Men lige netop i Aalborg Portlands tilfælde er det uundværlige bestanddele i opskriften på, hvordan man kan være en både bæredygtig og konkurrencedygtig cementproducent i Danmark.

Andre kan lære af erfaringerne Som en af landets største energiforbrugere er Aalborg Portland i en kategori for sig som virksomhed, men arbejdet med at opbygge et helt økosystem omkring sin produktion kan mange andre tage ved lære af, mener Brian Vejrum Wæhrens fra Aalborg Universitet.

Aalborg Portlands succesformel indebærer et tæt og struktureret samarbejde med eksterne aktører, leverandører og kunder, og det fik deltagerne på MADE Virksomhedsbesøg på Aalborg Portland et indblik i på en solrig septemberdag. Bæredygtighed og cirkulær økonomi har været på dagsordenen i efterhånden flere årtier. Men det er især i disse år med industri 4.0-bevægelsen og dens udbredelse af nye, digitale teknologier, at det for mange virksomheder kommer til at handle om andet end gode intentioner.

- Der er en interesse i at lære af de erfaringer, man har opbygget gennem de sidste mange år. Aalborg Portland har været koblet op på en række aktører i Aalborg-området – alt fra den lokale kommune, til forskellige virksomheder i området, til Aalborg Universitet, havnen og forskellige andre partnere, siger Brian Vejrum Wæhrens, der på dagen også holdt et oplæg om udviklingen i industriel bæredygtighed. At Aalborg Portlands arbejde med bæredygtighed, produktion og forsyningskæder kan samle interesse over en bred kam, er Teit Silberling et eksempel på. Han var med på virksomhedsbesøget i det nordjyske og er til daglig kommercielt ansvarlig hos CP Robotics, der udvikler software til programmering af robotter.

- Den forbindelse af systemer, materialer og produktionsudstyr, som man ser i industri 4.0, giver mulighed for at realisere de økonomiske potentialer, som vi længe har talt om i forbindelse med bæredygtighed og cirkulær økonomi, forklarer Brian Vejrum Wæhrens, som er professor ved Aalborg Universitet og en af arbejdspakkelederne i MADE-forskningen. Struktureret samarbejde er vejen Aalborg Portland er også en del af MADE-forskningen med fokus på at opbygge effektive forsyningskæder. Det er et arbejde, som muliggør, at virksomheden kan modtage tonsvis af andre virksomheders restprodukter og bruge til produktionen af cement. Det er altså forbindelserne til en lang række af samarbejdspartnere, som er nøglen til en bæredygtig og konkurrencedygtig produktion.

- Jeg er her for at tilegne mig procesviden og prøver at lytte til, hvad de har af aktiviteter i forhold til at automatisere og blive bæredygtige. Det giver input til, hvad vi kan byde ind med fra vores side af i forhold til MADE’s medlemmer, fortæller Teit Silberling.

- Når vi kigger på bæredygtighed i produktionen, kigger vi på brugen af energi, råvarer, og hvordan man kan gøre affaldsprodukter fra én virksomhed til råvarer i en anden. Det handler om hele økosystemet og den cirkulære økonomi, forklarer Nigel Edmondson, direktør hos MADE.

>> Se video fra Virksomhedsbesøget her.

Fra kraftværker modtager Aalborg Portland eksempelvis hvert år over 200.000 tons flyveaske til

48

>>

MADE Virksomhedsbesøg

>>

28. september 2017

>>

Aalborg Portland, Aalborg

>>

42 deltagere


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Virksomhedsbesøg hos Aalborg Portland

≥ MADE Virksomhedsbesøg hos Aalborg Portland

49


ÅRET DER GIK

Robotten med hænder og øjne gør det nemmere at automatisere MADE KLYNGEPROJEKT

dykker ned og kan tage fat om det rigtige emne.

En robot elsker som udgangspunkt ensformigt arbejde. Den bliver paf, når du pludselig beder den om at samle en anden ting op, end den har gjort non-stop de sidste mange timer og dage.

- Det er ofte vision-delen, som er en flaskehals. Hvis man tilføjer nye emner, kræver det ofte omfattende konfigurering af systemet, så robotten kan genkende det nye emne, fortæller Carsten Panch Isaksen.

Men mange især små og mellemstore virksomheder efterspørger netop fleksible robotter, der kan identificere og håndtere flere forskellige emner ad gangen, så robotten eksempelvis kan skelne mellem skruer og møtrikker og samle dem i hver sin pakke.

Bygger på viden fra forskning Klyngeprojektet kommer blandt andet til at trække på den viden, som er skabt i MADE-forskningen om fleksibel automation. Her deltager Teknologisk Institut sammen med blandt andet Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danfoss og Danish Crown.

Et nyt klyngeprojekt i MADE er således startet op for at hjælpe virksomheder, som har brug for støtte og vejledning til at udvikle mere fleksible robotløsninger.

I forskningen er der for Danfoss udviklet en robotcelle, som kan identificere og efterfølgende samle forskellige emner.

Særlig fokus er der på fleksibel tilfødning, altså hvordan man nemmest gør en robot i stand til at identificere og gribe fat om flere typer af emner. Sådanne løsninger gør det mere attraktivt at automatisere, fordi man mindsker risikoen for arbejdsløse robotter eller løbende omkostninger til store omstillinger af produktionslinjer. - Fleksibel tilfødning kræver, at det er nemt at omstille en robot og nemt at tilføje nye emner, som den kan håndtere, fortæller Carsten Panch Isaksen, konsulent hos Teknologisk Institut. Tilfødning, vision og griber Fire forskellige industrivirksomheder er en del af klyngeprojektet, og de arbejder med alt fra gummi til metal. På baggrund af de automationsudfordringer, som virksomhederne har tilfælles, vil Teknologisk Institut udvikle en demonstrationscelle, som nemt ville kunne omstilles til at håndtere emner fra hver enkelt virksomhed. Særligt tre elementer af en fleksibel tilfødning til en robot vil der være fokus på gennem projektet. For det første den mekaniske tilfødning, altså hvordan et emne bliver ført hen til en robot. For det andet visionsystemet – det vil sige det eller de kameraer, som er robottens øjne og kan se forskel på forskellige typer emner, der ligger rodet i en bakke eller kasse. Og endelig den griber, som

50


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Klyngeprojekt om fleksibel tilfødning

≥ MADE Klyngeprojekt om fleksibel tilfødning

51


ÅRET DER GIK

Big data i produktionen rummer uendelige muligheder: Sådan gør en stor og en lille virksomhed MADE INNOVATIONSKONFERENCE

duktion af vaskemaskiner til slagteriproduktion.

Vindmøller bliver hele tiden større og større og kan generere mere og mere strøm.

Et eksempel kom fra virksomheden Inmold og direktør Guggi Kofod. Inmold producerer blandt andet værktøjer til fremstilling af plastprodukter.

På Siemens Gamesa Renewable Energys vingefabrik i Aalborg betyder det, at der skal produceres vindmøllervinger på over 100 meter, og de bliver støbt i ét stykke.

- Vi er ved at udvikle en ny teknik til at lægge individuelle koder ned i overfladen på plastemner, mens de bliver skabt, fortæller Guggi Kofod.

- Når vingerne bliver større, bliver hele processen meget mere kompliceret, fortæller Michael Nauheimer, erhvervsph.d. hos Siemens Gamesa med tilknytning til DTU samt MADE-forskningen i produktionsdata og sensorer.

Det åbner for, at traditionelle, fysiske plastprodukter kan få hver sin unikke kode, en nummerplade, som gør det muligt at opsamle information om de enkelte produkters liv.

Netop data, produktionsstatistik og sensorer spiller en hovedrolle i Michael Nauheimers arbejde med at udvikle et robust sensorsystem til at overvåge og kvalitetskontrollere støbeprocessen af de enorme vindmøllevinger.

- Alle aspekter af at styre et produkts liv, f.eks. kopisikring, forsikring, ejerskab, kan få et ordentligt rygstød ved at have en unik sporbarhed, forklarer Inmold-direktøren, der nævner hele medicinalindustrien som et område, hvor der er stor efterspørgsel efter højere sporbarhed af enkelte produkter til at undgå eksempelvis fejlmedicinering eller kopiering.

- Vi har brug for at optimere vores proces løbende, fra vinge til vinge, og der bliver data en vigtig faktor, siger han.

Ifølge Nigel Edmondson fra MADE kan langt de fleste produktionsvirksomheder sagtens se mulighederne i at bruge data og produktionsstatistik mere systematisk. Det kan forbedre produktionen eller skabe eller nye forretningsområder, f.eks. inden for service af produkter.

På MADE Innovationskonference om big data i produktionen fortalte Michael Nauheimer om sit forskningsprojekt, om formålet og de foreløbige resultater. Projektet hos Siemens Gamesa er kun et af mange eksempler på, hvordan danske produktionsvirksomheder over en bred kam gør brug af de stadig bedre muligheder for at producere, opsamle og anvende data fra produktionen til at forbedre processer i virksomheden.

Men der er også udfordringer for mange virksomheder ved at tage data i brug. - Man ved ikke altid, hvordan man skal bruge data, og om man genererer de rigtige data. En anden ting, vi kan se, er, at de kompetencer, som der kræves i virksomhederne, ikke altid er til stede, så de skal have hjælp til at få adgang til de rigtige kompetencer eller uddanne medarbejdere, pointerer MADE-direktøren.

- Der bliver genereret mere og mere data i industrien, fordi det er blevet billigere. Det giver en masse nye muligheder, men også spændende udfordringer med, hvordan man skal behandle data og anvende dem i praksis, påpeger Nigel Edmondson, direktør i MADE.

>> Se video om MADE Innovationskonference her.

Individuelle koder til at spore produkter På innovationskonferencen var der dels eksempler fra forskningen i brug af big data i produktion. Samtidig var der konkrete virksomhedseksempler på, hvordan data, statistik og analyse konkret er blevet brugt til at optimere alt fra pro-

52

>>

MADE Innovationskonference

>>

31. oktober 2017

>>

DTU, Lyngby

>>

80 deltagere


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Innovationskonference om big data i produktionen, DTU, Lyngby

≥ MADE Innovationskonference om big data i produktionen, DTU, Lyngby

53


ÅRET DER GIK

Mød teknologierne, der forstærker dine produkter, værktøjer -og bundlinje MADE OPEN LAB

nikudstyr, fortæller Peter Tommy Nielsen, projektleder hos FORCE Technology.

Aluminiumsstøberiet Alucast i Lille Skensved lidt uden for Køge støber alt fra lamper over motordele til medicinaludstyrsdele i aluminium.

Fremstiller mundingen på maskinkanon Deltagerne fik også konkrete eksempler på, hvilke overvejelser Terma gør sig i forhold til at bruge overfladeteknologier i produktionen af flydele.

Men støberiet, som er en del af virksomheden A/S Secure, har en udfordring. Det flydende aluminium er hård kost for de metalrør, som bruges i støbeprocessen.

Eksempelvis har Terma undersøgt, om man via additive manufacturing kan fremstille mundingen på et kampflys maskinkanon, som under brug bliver udsat for en ekstrem belastning og varme.

- Det flydende aluminium på omkring 700 grader har en tendens til at æde de her metalrør alt for hurtigt, så vi er ude efter noget, som kan beskytte vores støberør, forklarer Kenneth Frederiksen, produktionschef hos Secure.

Også inden for reparationer af vitale eller kostbare komponenter er det relevant at have kendskab til teknologier, som kan bruges til at genopbygge slidte eller ødelagte dele.

En mulig løsning på Secures udfordring er avancerede overfladeteknologier, som kan gøre produkter og værktøjer stærkere og mere robuste.

Her kan med additive fremstillingsteknologier 3D-printe eksempelvis nye lejer eller gevind, som er blevet slidt ned. Det kan give konkrete, økonomiske gevinster, fordi man kan undgå at skulle ud og investere i nye værktøjer eller maskiner, hvis man kan bruge de rette teknologier til at reparere de ødelagte dele.

Kontante besparelser Avanceret overfladeteknologi og additive manufacturing var temaet for et MADE Open Lab hos FORCE Technology i Brøndby, hvor Kenneth Frederiksen og Secure på dagen gav deltagerne et indblik i virksomhedens udfordring – og i de mulige løsninger, som man aktuelt afprøver og arbejder på gennem et MADE Klyngeprojekt om overfladeteknologier såsom termisk sprøjtning og laser cladding.

Udfordringen kan være at få den nødvendige viden om de mange forskellige teknologier: Hvilken er relevant for min virksomhed og mine produkter? Og hvad er det forretningsmæssige potentiale i at anvende en bestemt teknologi?

Det er potentielt store besparelser – både i form af tid og penge – som Secure øjner, hvis det lykkes at finde en teknologi, som kan beskytte støberørene bedre.

- Hvis man mangler viden og gerne vil i gang med eksempelvis termisk sprøjtning, skal man have fat i de aktører i MADE-netværket, som vi har til sådan en type arrangement her. Det er både underleverandører, men også forskere og udviklere inden for området, som vil kunne besvare den type spørgsmål, siger Nigel Edmondson, direktør i MADE.

- Vi bruger tid hver eneste dag på at rense støberør, og om året bruger vi mellem 100.000 og 120.000 kr. på at investere i nye rør, fordi de ikke holder i så lang tid, fastslår Kenneth Frederiksen. MADE Open Lab om overfladeteknologier og additive manufacturing gav en rundvisning i FORCE Technologys faciliteter med demonstrationer af og viden om teknologier som termisk sprøjtning, laser cladding og plasmasprøjtning.

>> Se video fra MADE Open Lab her.

- Det er teknologier, som kan bruges til proces- og funktionsoptimering, men også til reparationer. Anvendelsesområdet spænder lige fra vindmøllekomponenter til små komponenter i elektro-

54

>>

MADE Open Lab

>>

12. december 2017

>>

FORCE Technology, Brøndby

>>

71 deltagere


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Open Lab om additive manufacturing, FORCE, Brøndby

≥ MADE Open Lab om additive manufacturing, FORCE, Brøndby

55


ÅRET DER GIK

KA Interiør er gået fra håndværksvirksomhed til stor producent MADE DEMONSTRATIONSPROJEKT

Stor investering i ny fabrik Det første spadestik i den proces har KA Interiør taget med et MADE Demonstrationsprojekt.

I 1991 blev KA Interiør grundlagt som en lille håndværksvirksomhed, der producerer skydedørsskabe. Siden er det gået slag i slag med en voksende efterspørgsel efter virksomhedens skydedørsskabe, som KA Interiør i dag hovedsageligt leverer til de store køkkenproducenter i Norden.

Her har FORCE Technology hjulpet KA Interiør med at komme i gang med at belyse, hvilke gevinster der vil være i en samlet, moderne fabriksenhed – og om investeringen umiddelbart vil kunne betale sig økonomisk.

Men det voksende salg har også løbende krævet flere medarbejdere og maskiner og dermed mere plads. Den udvikling har fået virksomheden fra Grindsted til at overveje et stort skridt.

FORCE Technology har sammen med KA Interiør således gennemgået virksomhedens produktionssetup og en lang række processer lige fra salg over produktion til levering.

- Efterhånden som virksomheden er vokset, har vi knopskudt og overtaget naboejendomme, så KA Interiør i dag er placeret på tre forskellige lokationer, fortæller Danni Frank, fabrikschef hos KA Interiør.

Spørgsmålet var, om en ny, moderne fabrik vil kunne give store nok gevinster til, at det kunne bære investeringen – eller om det i første omgang bedre ville kunne betale sig at fastholde den nuværende produktion og fokusere på at forbedre enkelte dele af virksomheden.

- Vi har derfor ønsket at få klargjort, hvilke synergieffekter der ville være ved at samle virksomheden i én skalerbar enhed, tilføjer han.

Gennemgangen af virksomheden og de efterfølgende analyser pegede i retning af det sidste.

≥ MADE Demonstrationsprojekt hos KA Interiør, Grindsted

56


MADE ARTIKELSAMLING

MADE DEMONSTRATIONSPROJEKT

Lønsomheden ikke stor nok - Der er simpelthen ikke den tilstrækkelige lønsomhed i en ny fabrik, forklarer Jens Ulrich Nielsen, der som chefkonsulent hos FORCE Technology har været tilknyttet projektet hos KA Interiør.

Støtte til SMV’er Med et MADE Demonstrationsprojekt tilbydes MADE-medlemmer økonomisk og vidensmæssig støtte til at få løst en konkret udfordring i produktionen. Et demonstrationsprojekt gennemføres med et af GTS-institutterne i MADE og er relateret til et eller flere af de ni temaer, MADE arbejder med:

I stedet har kortlægningen af virksomheden ledt skydedørsproducenten i retning af områder, hvor det vil kunne betale sig at styrke processer og arbejdsgange eller investere i ny teknologi – f.eks. ved at digitalisere flere processer og mere systematisk opsamle og analysere data fra produktionen.

- Hurtig produktudvikling - Modulær produktionsplatform til hurtig etablering af produktion - 3D print og nye produktionsprocesser - Modelbaseret udvikling af forsyningskæder - Digitalisering af forsyningskæder - Livslang produkttilpasning - Fremtidens produktionsparadigme - Hyperfleksibel automation - Sensorer og kvalitetskontrol

- Vi vil helt sikkert kunne få store fordele ud af at få pensioneret produktionspapirerne og i stedet prøve at lave dataopsamling undervejs i produktionsprocessen, hvad vi ikke gør på samme måde i dag, siger Danni Frank fra KA Interiør. >> Se video om projektet her.

Find en oversigt over demonstrationsprojekter i MADE her. ≥ MADE Demonstrationsprojekt hos KA Interiør, Grindsted

57


ÅRET DER GIK

3D-print skal bredt ud til danske virksomheder PRESSEMEDDELELSE

NE også uddannelse og træning af virksomheder i 3D-printteknologien samt rådgivning i forhold til fremtidige investeringer i 3D-print.

Nyt demonstrations- og videncenter for industriel 3D-print i metal skal gøre det attraktivt for mindre, danske virksomheder at anvende 3D-print i deres produktion. Innovationsfonden investerer 35 mio. kr. i projektet, og MADE er blandt partnerne i projektet. Open labs, workshops og industribesøg hos virksomheder, som allerede har 3D-print under huden, er nogle af de initiativer, som AM-LINE-projektet igangsætter fra Teknologisk Institut. Formålet er at brede 3D-print ud til flere danske virksomheder, og med partnere som Grundfos og Danfoss vil centeret fokusere på åben innovation og invitere virksomhederne indenfor. Målgruppen er særligt gruppen af SMV’er, som kan have stort udbytte af at bruge 3D-print i deres produktudvikling og produktion.

- For virksomheder, der er nye indenfor 3D-print, vil vi kunne tilbyde en lang række tilpassede opkvalificeringsforløb fra kortere inspirations-workshops til længerevarende forløb med de enkelte virksomheder. For de virksomheder, som er langt fremme i brugen af 3D-print, vil vi desuden stå til rådighed og vejlede dem f.eks. i indkøb af deres egne 3D-printere eller valg af underleverandører til at opskalere deres produktion, siger Jeppe Skinnerup Byskov.

- Industriel 3D-print har vundet indpas hos flere danske virksomheder gennem de seneste år, men potentialet er stadig meget stort. Især små og mellemstore virksomheder går glip af de konkurrencefordele, 3D-print giver. Teknologien er nu så moden, at også små virksomheder med stor fordel kan udnytte det store potentiale, der er i 3D-print, siger sektionsleder Jeppe Skinnerup Byskov, Teknologisk Institut. 3D-print giver blandt andet mulighed for at skabe komponenter med større designfrihed, lettere vægt og kortere produktionstid. Nye faciliteter og adgang til træning Når AM-Line-centeret åbner i foråret 2018, vil virksomheder få adgang til fire metalprintere, flere plastprint-teknologier, efterbehandlingsfaciliteter inden for blandt andet varme- og overfladebehandling samt moderne kvalitetssikringsudstyr som CT-scanning. - Centeret vil udgøre en fuld produktionsfacilitet, hvor virksomheder kan udvikle og printe produkter, som de bagefter kan implementere direkte i deres egne produktionslinjer, fortæller Jeppe Skinnerup Byskov. Udover produktionsfaciliteterne tilbyder AM-LI-

58


MADE ARTIKELSAMLING

Grundfos skaber fremtidens digitale fabrik: ”Vi bygger broen, mens vi går på den” MADE VIRKSOMHEDSBESØG

klarede Alexander Larsen, Lead Digital Engineer fra Grundfos.

Grundfos er godt i gang med at definere, hvordan fremtidens produktion skal se ud.

I projekterne inddrager Grundfos en lang række af underleverandører, specialister og forskere til at afprøve løsninger og teknologier.

I 2016 iværksatte virksomheden sit Factory of the Future-initiativ, som skal finde og høste gevinster ved at digitalisere produktionen med henblik på senere at udrulle de bedste, digitale løsninger i Grundfos’ fabrikker rundt om i hele verden.

I MADE er Grundfos eksempelvis en del af forskningen inden for augmented reality og smart factories.

Indtil nu har der været gang i 34 pilotprojekter omhandlende alt fra kollaborative robotter over virtual reality til oplæring af medarbejdere til brug af big data.

Professor ved Aarhus Universitet og arbejdspakkeleder i MADE, Kaj Grønbæk, viste på virksomhedsbesøget et eksempel fra Grundfos, hvor man har brugt augmented reality gennem Microsoft HoloLens til at plukke de korrekte komponenter på lageret.

- Vi bygger broen, mens vi går på den. Det går så stærkt med digitaliseringen, at det er vigtigere at komme i gang, end det er at have det fulde billede på forhånd, lød det fra Ulrich Hedegaard Brorson, Senior Manager fra Advanced Manufacturing Engineering hos Grundfos, på MADE Virksomhedsbesøg hos Grundfos.

Udruller løsninger i 2018 Dertil fortalte Charles Møller, professor ved Aalborg Universitet og ligeledes arbejdspakkeleder i MADE, om learning factories-konceptet: En digital fabrik opbygget med henblik på konstant læring og træning af kompetencer og tilpasning til nye teknologier. En tankegang, der trives i Grundfos’ Factory of the Future, hvor træning og efteruddannelse sker i fabrikken, og hvor man giver sig i kast med nye teknologier uden at vide, hvor det præcis fører hen.

Smart watches og big data Temaet for besøget var den digitale fabrik i praksis. Deltagerne kom blandt andet forbi Grundfos’ nye faciliteter til 3D-print samt CR-fabrikken i Bjerringbro, der er den fabrik, hvor Factory of the Future-initiativet kører. Her finder man blandt andet et træningsrum, hvor medarbejdere kan blive oplært i eksempelvis vedligeholdelsesopgaver ved hjælp af virtual reality, som har bragt oplæringstiden af nye medarbejdere ned fra eksempelvis seks uger til fire dage.

Grundfos vil i 2018 begynde at udrulle digitale løsninger, som har været testet af i Factory of the Future, i pumpevirksomhedens produktion i 22 forskellige lande.

Fra maskiner og udstyr i produktionen bliver der opsamlet og analyseret data.

>> Se video fra dagen her.

Papirer og tavler er langt hen ad vejen afløst af iPads, smart watches og storskærme, så oplysninger om drift og produktionsstop findes digitalt og kan sendes videre til den rette operatør eller tekniker. - Factory of the Future handler om ”start small, think big” og om lave en masse små pilotprojekter og finde ud af, hvad der fungerer i praksis, for-

59

>>

MADE Virksomhedsbesøg

>>

24. januar 2018

>>

Grundfos A/S, Bjerringbro

>>

101 deltagere


ÅRET DER GIK

≥ MADE Virksomhedsbesøg hos Grundfos A/S

≥ MADE Virksomhedsbesøg hos Grundfos A/S

60


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Virksomhedsbesøg hos Grundfos A/S

≥ MADE Virksomhedsbesøg hos Grundfos A/S

61


ÅRET DER GIK

Den nemme løsning er ofte den bedste løsning i udvikling af nye produkter og produktion MADE INNOVATIONSKONFERENCE

onssystemer i virksomhederne, hvilke gevinster de har høstet, og hvilke udfordringer de er stødt på undervejs.

Er det en god idé at springe over, hvor gærdet er lavest?

Relevant for små serier Modularisering handler om at genbruge komponenter og designprincipper fra produkt til produkt. I stedet for eksempelvis at udvikle en ny motor til et produkt fra bunden hver gang, så indfører man et vist antal måder, som en motor kan designes og produceres på.

Ja, givetvis, når det handler om udviklingen af nye produkter. Her vil vinderen i det lange løb sandsynligvis være den, som tænker i smutveje, genbrug og nemme løsninger frem for at tænke nye, store tanker, hver gang et produkt skal udvikles og på markedet. - I bestræbelserne på hele tiden at ville alt det bedste, så kan vi ende med at blive middelmådige, sagde Niels Henrik Mortensen, professor ved DTU, på MADE Innovationskonference om hurtigere og mere digital udvikling af produkter og produktion i sidste uge.

Det gør udviklingen af nye produkter hurtigere og billigere og reducerer antallet af omstillinger af og investeringer i produktionslinjerne. Netop derfor er modularisering også relevant for mindre virksomheder med små produktserier eller virksomheder, såsom Terma, der har mange udviklingskrævende, kundespecifikke ordrer.

- Vi får hele tiden flere og flere produkter, flere og flere varianter. Vi skal have lært det her med at tænke i produktprogrammer, slog han videre fast på baggrund af den forskning i hurtig produktudvikling, han selv er leder for bl.a. i MADE.

Nødvendigt med top-down Oven på modulariseringen kan man så bygge konfigurationssystemer: Et elektronisk varekatalog, hvor kunden kan gå ind og sammensætte et produkt ud fra en række standard valgmuligheder – et princip, som de fleste vil genkende fra bilproducenters hjemmeside, hvor man selv kan gå ind og designe sin egen bil ud fra et fastlagt udvalg af farver, motortyper, sædebetræk, fælge, elektronik osv.

Genbrug dine principper Innovationskonferencen havde fokus på en problemstilling, som produktionsvirksomheder på tværs af størrelse og branche kender til: I takt med, at man hver gang vil lave det bedste og mest innovative produkt, så vokser kompleksiteten. Der kommer flere numre i varekataloget, antallet af unikke komponenter stiger, og behovet for flere produktionslinjer tager til. Samtidig er det ofte en dyr og tidskrævende måde at udvikle produkter på.

Fordelene ved at indføre den type systemer er mange, fortalte MADE-ph.d. Katrin Kristjansdottir fra Haldor Topsøe, der siden 2012 har arbejdet med at indføre produktkonfiguratorer i salg og udvikling. Kvaliteten af produkterne bliver højere, en masse rutineopgaver fjernes fra medarbejderne, og kunderne mærker det i form af, at det nu kun tager minutter og ikke uger at placere en ordre.

På DTU og i MADE forskes der i, hvordan virksomheder kan komme denne problematik til livs ved at arbejde med modularisering, konfigurationssystemer og produktprogrammer. Her handler det i højere grad om at tænke smart end at tænke nyt og stort.

En af de største udfordringer med modularisering og produktkonfiguration er til gengæld at komme i gang med at indføre det som det grundlæggende princip for udviklingen af virksomhedens produkter og produktion.

På konferencen var der konkrete indlæg fra virksomheder som Haldor Topsøe, Terma, Hounö, Grundfos, Hydrema og NCC om, hvordan de har implementeret modularisering og konfigurati-

Særligt hvis der er en stærk tradition for at lave

62


MADE ARTIKELSAMLING

kundetilpassede løsninger, hvor produkter og produktion udvikles helt eller delvist fra bunden, hver gang. Omstillingen kræver aktiv involvering og deltagelse fra alle dele af virksomheden – fra udvikling over produktion til markedsføring og salg.

>>

MADE Innovationskonference

>>

8. februar 2018

>>

Teknologisk Institut, Taastrup

>>

85 deltagere

Derfor var der også blandt oplægsholderne en bred enighed om, at det er en top-down-øvelse at indføre modularisering. Det er en ledelsesopgave at tage ansvar for at ændre kulturen og arbejdsmåden i hele virksomheden og ikke en opgave, der påhviler en afgrænset gruppe af udviklere og ingeniører.

≥ MADE Innovationskonference om hurtig produktudvikling, Teknologisk Institut, Taastrup

63


ÅRET DER GIK

Haas-Meincke satser på 3D-print: ”Vi er så langt, at vi kan bruge det i vores produktion” MADE DEMONSTRATIONSPROJEKT

tværs af landet fra Teknologisk Institut i Aarhus til Haas-Meincke i Skovlunde til kontrol og test i produktionen af eksempelvis vaniljekranse.

Navnet Haas-Meincke smager måske ikke af så meget, men langt de fleste vil på et tidspunkt have sat tænderne i et produkt, der er fremstillet på en af Skovlunde-virksomhedens maskiner.

Særligt har der været fokus på, at tyllerne skal være rengøringsvenlige og godkendte til fremstilling af fødevarer. Teknologisk Institut har for eksempel lavet kontroller af, at stoffer fra den rustfrie stål og titanium ikke går over i fødevaren

Haas-Meinckes maskiner står nemlig i hele verden – i Danmark såvel som Sri Lanka – hvor de bruges til produktionen af kiks og kager, som man blandt andet finder på supermarkedets hylder som vaniljekranse, hindbærrosetter eller noget helt tredje.

De skrappe krav til fødevaresikkerheden har de nye, 3D-printede tyller overholdt. Men i højere grad er det kommet bag på Haas-Meinckes ingeniører og udviklere, hvor mange forskellige tyller der fremover vil kunne 3D-printes, og hvor billigt og effektivt det kan gøres sammenlignet med den traditionelle fremstillingsmetode.

På de meterlange kagemaskiner sidder et ganske lille værktøj med en ganske stor betydning: En tylle, som den rå kagedej presses ud gennem, og som er med til at give de former og kanter, der kendetegner en bestemt småkage eller kiks.

- Vi er så langt, at vi kan bruge det i vores produktion nu. Nogle af de helt simple tyller vil vi stadig fremstille på traditionel vis, men hovedparten vil skulle fremstilles med 3D-print-teknologien, fastslår Per Bjerrum..

Kigger man varekataloget hos Haas-Meincke igennem, finder man over 2000 forskellige typer tyller. Men produktionen af tyllerne har gennem en længere periode givet Haas-Meincke udfordringer.

Mads Østergaard fra Teknologisk Institut mener, at resultaterne fra 3D-print-projektet hos Haas-Meincke er til inspiration for mange andre danske industrivirksomheder. Især dem, som gerne vil effektivisere og strømline en produktion, som der er høje hygiejnestandarder for.

- I mange år har vi lavet vores tyller manuelt, og det gør det svært at opretholde ensartetheden i tyllerne. Det er en meget tidskrævende proces med lodning, svejsning og overfladebehandling, og derudover har vi kun én person ansat til at lave dem, forklarer Per Bjerrum, technology expert hos Haas-Meincke.

- Resultaterne er specielt interessante for fødevarebranchen. Det kan være virksomheder, som fremstiller bageriprodukter, iscreme eller mejeriprodukter, men det er ligeledes også interessant for farmaceutiske virksomheder og for producenter af piller, medicin og medicinsk udstyr, siger han.

I et MADE Demonstrationsprojekt ville Haas-Meincke således teste 3D-print-teknologien til at fremstille tyllerne. Den tekniske og vidensmæssige støtte kom fra Teknologisk Institut. - 3D-print er for det første kendetegnet ved stor designfrihed. Vi kan lave indvendige kanaler, vi kan lave geometrier, som normalt er rigtig dyre at fremstille. Og så kan vi fremstille de her komplekse geometrier ret hurtigt, forklarer Mads Østergaard, seniorkonsulent og specialist i 3D-print hos Teknologisk Institut.

Haas-Meincke er grundlagt i 1953 af brødrene Paul og Per Erik Meincke. I 2009 blev virksomheden opkøb af østrigske Haas Group, som i dag er ejet af schweiziske Bühler Group.

>> Se video om projektet her.

Gennem godt et halvt år har Mads Østergaard samarbejdet med Haas-Meincke i projektet. Prototyper på 3D-printede tyller er løbende sendt på

64


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Demonstrationsprojekt hos Haas-Meincke

≥ MADE Demonstrationsprojekt hos Haas-Meincke

65


ÅRET DER GIK

Smarte produkter gør produktionen bedre og mere effektiv - men hold øje med risiciene MADE OPEN LAB

ater på eller af. Hvis der sker en fejl i industrien, så må fabrikken i værste fald lukke ned, forklarede ingeniør Steen Gottschalck fra it-firmaet Arrow Denmark på MADE Open Lab om smarte industriprodukter i sidste uge.

Du kender de smarte produkter til dit hjem. De digitale termostater, hvorfra du via internettet kan styre varmen fra radiatorerne. Eller lamperne, som du kan få til at lyse kraftigt, svagt, rødt, blåt eller noget helt femte via din smartphone.

Oliefiltre som overvåger drift De smarte produkter, komponenter og udstyr, der har indbygget software og er forbundet via Internet of Things, breder sig i øjeblikket i industrien. Det er der gode grunde til.

De smarte produkter findes også i produktionen. Og ligesom i hjemmet, så kommer der flere og flere intelligente produkter og redskaber, som kan optimere din produktion på samme måde, som når du optimerer strøm- og varmeforbruget i dit hjem. Sammenligningen mellem hjemmet og produktionen ophører dog, når det kommer til konsekvenserne af eksempelvis et internetnedbrud eller en fejl på det smarte produkt.

Smarte industrielle produkter gør det muligt at opsamle data fra produktionen og på den måde løbende overvåge driften af produktionen. Data, som kan bruges til at analysere udnyttelse af kapaciteten og til at afklare, hvor der kan være mulige produktionsstop på vej.

- Hvis der sker en fejl på et system derhjemme, kan der eksempelvis blive lidt for koldt eller lidt for varmt. Det kan rettes op på ved at tage en swe-

Samtidig kan smarte produkter åbne nye forretningsmuligheder. Et smart produktionsudstyr kan give besked tilbage til producenten om behov

≥ MADE Open Lab om smarte produkter, FORCE Technology, Hørshom

66


MADE ARTIKELSAMLING

for service, ligesom softwaren løbende kan opdateres med nye funktioner.

Desto smartere din produktion er, desto mere afhængig er den af en stabil internetforbindelse.

En af de virksomheder, som de seneste ti års tid har arbejdet målrettet på at levere et smart industriprodukt, er C.C. Jensen fra Svendborg.

Data, der opsamles og opbevares i skyen, kan havne i de forkerte hænder, og fremmede enheder kan gå ind og styre usikrede netværk.

C.C. Jensen fremstiller oliefiltre, som bruges i alt fra skibe til vindmøller. På Open Lab fortalte teknisk direktør Jens Fich om arbejdet med at udvikle sensorer, som ved at foretage målinger af olien kan overvåge driften af gear i en motor.

Pålidelighed og performance i smarte industriprodukter var også et af temaerne på udstillingsdelen af MADE Open Lab. Her var det muligt at se og høre om forskellige konkrete enheder, sensorer, målere og andet intelligent udstyr, der bruges i produktionssammenhæng, og hvor kravene til driftssikkerhed er høje.

Et arbejde, der både involverer den ingeniørmæssige udvikling af en teknisk løsning, men også udviklingen af forretningsmodellen i forhold til at kunne tilbyde løbende service og vedligehold på baggrund af det input, som kommer de smarte sensorer.

Arrangementet blev holdt på GTS-instituttet FORCE Technologys faciliteter i Hørsholm.

Håndter de smarte produkter fornuftigt Men smarte, intelligente produkter rummer også risici.

≥ MADE Open Lab om smarte produkter, FORCE Technology, Hørsholm

67

>>

MADE Open Lab

>>

7. marts 2018

>>

FORCE Technology, Hørsholm

>>

70 deltagere


ÅRET DER GIK

Ingeniør fra Aarhus har udviklet 3D-printet værktøj, som skal gøre små robotter endnu mere fleksible MADE DEMONSTRATIONSPROJEKT I mere end 20 år har Henning Forbech arbejdet som selvstændig konsulent og på freelancebasis hjulpet virksomheder med at udvikle mekanik, produktionsudstyr og robotløsninger.

- Det er et yderst komplekst og kompakt produkt, som det kun har kunnet lade sig gøre at udvikle, fordi man har de designfriheder, som 3D-print-teknologien rummer. Det har Henning udnyttet til fulde i den her værktøjsveksler, siger Thor Bramsen.

Nu gør maskiningeniøren fra Aarhus klar til et markant karriereskift, takket være en idé til et produkt, som han har fået i forbindelse med sine konsulentopgaver for forskellige produktionsvirksomheder.

På trods af den på papiret komplekse konstruktion lykkedes det hurtigt 4TECH og Teknologisk Institut at gøre store fremskridt og nå længere i udviklingen, end hvad forventningen var i projektet.

- Der er adskillige steder, hvor man vil kunne bruge små, kollaborative robotter til samleopgaver. Men fordi mange virksomheder kører med små serier, vil en robot simpelthen få for lidt at lave, til at investeringen kan betale sig, siger Henning Forbech, som står bag firmaet 4TECH.

Henning Forbech lejede en robotarm og satte den op hjemme i sin lejlighed. Da han havde lært at programmere robotten, begyndte han at afprøve værktøjsskifteren.

- Hvis den samme robotarm kan benytte flere forskellige værktøjer, vil den kunne løse langt flere opgaver. Derfor begyndte jeg at udvikle en automatisk løsning, så en kollaborativ robot kan koble ind og ud mellem forskellige værktøjer og gribere, fortsætter han.

Dag og nat kørte robotten og skiftede igen og igen og igen ind og ud mellem forskellige værktøjer. Trods mere end 100.000 skift blev værktøjsveksleren ikke mærkbart slidt. - Det er endt med at gå meget bedre, end jeg havde forventet. Jeg er kommet så langt i projektet, at jeg står med et færdigt produkt, som jeg kan begynde at sælge, siger Henning Forbech, hvis næste store skridt er for alvor at få markedsført og afsat produktet.

Henning Forbech begyndte således at designe og tegne værktøjet, og det gjorde han med et særligt princip for øje: At værktøjet skulle 3D-printes. Her kom MADE ind i billedet. Henning Forbech søgte og fik tildelt et MADE Demonstrationsprojekt med henblik på at få rådgivning om 3D-print og adgang til at printe de første prototyper af værktøjsveksleren.

Han har således ansøgt om patent og oprettet et nyt selskab, hvorfra al markedsføring, salg og produktion af værktøjsveksleren skal foregå. - Så jeg laver et kæmpe skift fra at være konsulent til at være producent, fastslår Henning Forbech.

- Det er sjældent, at vi ser et produkt, som fra bunden er designet til at skulle 3D-printes, konstaterer Thor Bramsen, seniorkonsulent og specialist i industriel 3D-print hos Teknologisk Institut, som har været partner for 4TECH på projektet.

>> Se video om projektet her.

Kun muligt med 3D-print Værktøjsveksleren er designet med en række indbyggede og avancerede funktioner. Der er blandt andet en lukkemekanisme til at koble sig på værktøjet, ligesom den er udviklet til, at strømforsyning, luftforbindelse og sensorer kobles til værktøjet automatisk.

68


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Demonstrationsprojekt hos 4TECH

≥ MADE Demonstrationsprojekt hos 4TECH

69


ÅRET DER GIK

Robotter og bedre flows har gjort det af med VOLAs lange leveringstider og bugnende varelagre MADE VIRKSOMHEDSBESØG

behandler det og vasker det og til sidst selv lægger det på plads i en kasse.

Omkring årtusindeskiftet voksede VOLA ud af sine faciliteter i Aarhus og rykkede i stedet ind i nye lokaler i Horsens.

VOLA har en lang historie med robotter og automationsløsninger, og de er både med til at holde produktionsomkostninger nede og spare medarbejderne for farlige og slidsomme opgaver.

Det gav den danske armaturproducent en oplagt mulighed for at starte helt på en frisk og fra bunden skabe en effektiv og perfekt fungerende fabrik.

Og den sidste robot er ikke installeret i produktionen.

Men virkeligheden viste sig hurtigt at blive en anden for VOLA. Leveringstiderne var lange, og færdigvarelagrene blev større og større.

Teknisk chef Peter Krogh fortalte på arrangementet, at den familieejede virksomhed aktuelt er ved at udvikle en robotløsning til at håndtere seks meter lange messingrør og lave forskellige bearbejdningsopgaver af rørene såsom børstning og polering.

- Det var som om, at jo mere vi havde på lager af en vare, jo mindre blev den efterspurgt af kunderne, fortalte Thomas Winther Jørgensen, forsyningskædekoordinator hos VOLA, på MADE Virksomhedsbesøg hos VOLA i slutningen af april.

Udvider faciliteterne I det større perspektiv er VOLA også ved at skulle udvide produktionsfaciliteterne med en ny fabriksbygning på over 5000 kvadratmeter, lige ved siden af de nuværende bygninger i Horsens.

Varelager under 1 mio kr Deltagerne på virksomhedsbesøget kom rundt i en produktionsvirksomhed, hvor situationen i dag er en helt anden.

Virksomhedsbesøget havde endelig et særskilt fokus på et andet altafgørende parameter for VOLA, nemlig hvordan man sikrer og kontrollerer, at færdige produkter er af ypperste kvalitet.

Næsten halvdelen af alle ordrer leveres i dag til kunden inden for én dag. Værdien af færdigvarelageret, hvor vandhaner, blandingsbatterier, brusearmatur mv. tidligere lå stablet på reoler helt op til under loftet, er bragt ned til under 1 mio. kr. Og omsætningen er steget 50 pct. på fire år.

I det lys har VOLA bl.a. kigget på visionteknologi, og to ph.d.er i MADE-forskningen på det område gav på dagen hver et indlæg om de aktuelle perspektiver og udfordringer inden for automatisering af kvalitetskontrol gennem visionsystemer.

Nøglen til succes har været at gentænke hele flowet gennem produktionen. Fokus er på kort gennemløbstid og høj omstillingsparathed, så man hurtigt kan levere det, som kunderne efterspørger og ønsker.

>> Se video fra Virksomhedsbesøget her.

Det arbejde har således involveret og udviklet medarbejderne, deres arbejdsgange og kompetencer, men også teknologien og produktionsudstyret i VOLAs fabrik har spillet en rolle. De mange robotter i produktionen skal kunne have flere bolde i luften. Rundvisningen i produktionen kom eksempelvis forbi en robot, som tager et emne ud af en CNC-maskine, selv efter-

70

>>

MADE Virksomhedsbesøg

>>

24. april 2018

>>

VOLA, Horsens

>>

54 deltagere


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Virksomhedsbesøg hos VOLA, Horsens

≥ MADE Virksomhedsbesøg hos VOLA, Horsens

71


ÅRET DER GIK

3 INTERNATIONAL Virksomheder og universiteter arbejder alle hen over grænser, hvor viden hentes og bringes i spil. Derfor har MADE også fokus på at sikre sammenhæng mellem de nationale og internationale aktiviteter omkring produktionsforskning og innovation. Alle har brug for viden udefra.

72


MADE ARTIKELSAMLING

700 SMV’er kæmper om adgang til vækstprogram - MADE er ved dommerbordet MADE INTERNATIONAL

til opgave at hjælpe iværksættere inden for dette tema med at blive en del af MADE-netværket og herigennem udvikle deres virksomheder.

Mere end 1900 startups og SMV’ere har signet op til det internationale accelerator-program for iværksættere kaldet Impact Growth. Ud af disse har godt 700 søgt om deltagelse i programmet.

- De bedste startups vil gennem Impact Growth få adgang til kapital, men det handler ikke kun om pengene. Det handler i høj grad også om at modtage coaching og blive en del af det netværk af viden, virksomheder og samarbejdspartnere, som vi i MADE eksempelvis kan tilbyde, siger Merete Nørby, international chefkonsulent hos MADE.

Kun de 14 bedste vil dog slippe igennem nåleøjet nu og få adgang til kapital, coaching og netværk, som tilbydes gennem programmet. Her kommer MADE ind i billedet. MADE er nemlig repræsenteret – ved international chefkonsulent Merete Nørby – i det ekspertpanel, som skal være med til at vælge de 14 bedste startups blandt de mange ansøgere.

Der er i alt rejst 3,6 mio. euro – knap 27 mio. kr. – i kapital i Impact Growth-programmet.

Startup-virksomhederne har i denne omgang kunnet søge inden for fire forskellige temaer under Impact Growth-programmet: Smart Agrifood, Smart Cities, Smart Content og endelig Smart Manufacturing.

Hver af de udvalgte virksomheder vil være garanteret 100.000 euro i kapital, men to af dem vil blive udvalgt til at få 250.000 euro i alt. Juryen mødes den 21. juni 2017 i Madrid for at udvælge de 14 vindervirksomheder. Allerede til september vil der blive åbnet for en ny runde af ansøgninger til programmet, og derfor vil 14 nye virksomheder blive udvalgt til efteråret.

Op mod 250.000 euro på spil Det er i det sidste program, Smart Manufacturing, hvor MADE fungerer som partner og vil få

73


ÅRET DER GIK

Internationalt startup-program åbner for ny runde af ansøgninger MADE INTERNATIONAL

met:

To danske virksomheder var blandt de 14 startups, der i sommeren slap gennem nåleøjet i det internationale accelerator-program Impact Growth.

- For det første skal virksomheden på den ene eller anden måde lave noget, der kan karakteriseres som ”smart” – et smart produkt eller en smart proces, der udnytter eller er på vej til at udnytte digitaliseringsmuligheder, siger hun og fortsætter:

Nu er der en ny mulighed for at søge om deltagelse i programmet, som blandt andet giver op til 250.000 euro i kapital til de 14 virksomheder, som får adgang til programmet.

- For det andet skal man have en ambitiøs vækstplan og for det tredje være villig til at benytte sig af den gratis, Open Source softwareplatform Fiware, hvilket er en betingelse for alle EU-støttede projekter omhandlende startups.

Der er således åbnet for anden runde i Impact Growth, som søger iværksættere og startups inden for fire områder: Smart Cities, Smart Agrifood, Smart Content og Smart Manufacturing. MADE er partner i Impact Growth i forhold til virksomheder inden for Smart Manufacturing. I første ansøgningsrunde var to af de 14 vindervirksomheder inden for Smart Manufacturing. - MADE’s og min rolle over for iværksætterne bliver nu at bidrage med kontakter til produktionsvirksomheder med henblik på sparring og gensidig inspiration. Det gælder også, hvis det skulle være relevant for en startup inden for en af de tre andre sektorer, f.eks. Smart Content, siger Merete Nørby, international chefkonsulent hos MADE. Tre forudsætninger for deltagelse Det er således ikke kun adgangen til finansieringen, som Impact Growth tilbyder. I programmet bliver de nye virksomheder koblet op på relevante netværk, store virksomheder som eksempelvis Netflix og bilproducenten PSA og erfarne acceleratorer såsom danske Accelerace. To danske virksomheder blev en del af de 14 bedste virksomheder i første runde, hvor over 700 startups søgte om deltagelse. Det er virksomhederne Watcher og Bookingabus.com. Ansøgningsfristen i anden runde af Impact Growth er 12. december 2017. Overvejer du at søge deltagelse, så tag gerne kontakt til MADE’s Merete Nørby, som peger på tre nødvendige forudsætninger for at kunne blive en del af program-

74


MADE ARTIKELSAMLING

Fra 3D-print til virtual reality: MADEmedlemmer henter inspiration i Hollands Smart Industry MADE STUDIETUR Danmark og Holland har en hel del til fælles.

Det hollandske initiativ består konkret af 29 såkaldte fieldlabs med et afgrænset fokus på en bestemt teknologi, proces eller brancheproblematik. Samarbejdet og innovationen i disse fieldlabs var i fokus på MADE’s studietur til Eindhoven i 2017.

Cyklen er i begge lande et skattet transportmiddel til at komme rundt i byerne. De to sprog har tilpas mange ligheder til, at man på et besøg hos en virksomhed hurtigt forstår et skilt med teksten ”Bezoekers melden bij receptie”.

Knap 20 personer – både fra virksomheder, universiteter og GTS-institutter – deltog på turen til byen i den sydlige del af Holland.

Og endelig er der ligheder mellem industrierne i de to lande: Der er få af de store industrivirksomheder og så en hel underskov af små og mellemstore nichevirksomheder.

I Eindhoven holder industrigiganter som Philips og ASML til sammen med et væld af deres underleverandører i form af små teknologivirksomheder. De små virksomheder popper frem, fordi de største industrivirksomheder i området, såsom Philips, udliciterer flere og flere opgaver og funktioner til underleverandører for selv at fokusere på dels tidlige forsknings- og udviklingsaktiviteter, dels salg og marketing.

Det hollandske Smart Industry-initiativ har til formål at samle både store og små virksomheder og skabe et samarbejde om innovation i produktion mellem virksomheder, vidensinstitutioner og relevante offentlige myndigheder. På den måde er Smart Industry en hollandsk pendant til eksempelvis Tysklands Industrie 4.0 og MADE i Danmark. ≥ MADE Studietur, Eindhoven, Holland

75


ÅRET DER GIK

Den udvikling hos flere af de store produktionsvirksomheder har skabt et grundlag for at styrke samarbejdet mellem de mange små virksomheder i området.

derne kunne bruge faciliteterne til at udvikle nye produkter, producere og lade sig inspirere af hinanden, ligesom der vil være fælles uddannelsesog oplæringsaktiviteter.

I og omkring Eindhoven finder man således fem teknologiske fieldlabs, som deltagerne på turen blev introduceret til: Multi-Material 3D Printing, Smart Connected Supplier Network, Flexible Manufacturing, High Tech Software Competence Center samt Campione (Smart Maintenance).

MADE’s studietur afholdes én gang årligt. I 2018 er turen planlagt til slutningen af oktober til en endnu ikke fastlagt destination.

>> Se video fra MADE Studietur her.

MADE’s studietur er på den måde en anledning til at hente konkret inspiration om ny teknologi hjem til danske produktionsvirksomheder og -miljøer. I Eindhoven fik deltagerne eksempelvis at se en produktionsplatform udviklet som en del af det ambitiøse projekt PrintValley2020. Det er en produktionsplatform, baseret på additive manufacturing, dvs. 3D-print, som kan arbejde i flere materialer og med flere forskellige funktioner ad gangen. Målet er, at en sådan platform skal produktion og produktudvikling hurtigere og gøre det mere attraktivt at fremstille små serier. Hos virksomheden Unit040 – en del af de mange små teknologivirksomheder i fieldlab High Tech Software Competence Center – afprøvede deltagerne de virtual reality-programmer, som virksomheden har udviklet til eksempelvis at kunne simulere ændringer på maskiner og produktionslinjer. Endelig bød det halvanden dags lange program på et besøg hos et andet samarbejdsinitiativ i Eindhoven, Brainport Industries. Brainport Industries er også partner i flere fieldlabs. Brainport Industries er et samarbejde mellem over 100 små og mellemstore teknologivirksomheder, som alle fungerer som underleverandører til særligt de store industrivirksomheder i Eindhoven. I Brainport Industries mødes de små og mellemstore virksomheder og deler viden. Aktuelt arbejdes der på at opføre en stor, fælles og smart fabrik, som skal være opbygget i moduler, der nemt kan flyttes rundt på. Her skal virksomhe-

76

>>

MADE Studietur

>>

14-16. november 2017

>>

Eindhoven, Holland

>>

16 deltagere


MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Studietur, Eindhoven, Holland

≥ MADE Studietur, Eindhoven, Holland

77


ÅRET DER GIK

Fire danske virksomheder og et MADEmedlem går hele vejen i europæisk startup-program MADE INTERNATIONAL Fire danske virksomheder – heriblandt et enkelt medlem af MADE – er blandt de 14 vindere af anden runde af Impact Growth, som er et europæisk acceleratorprogram for iværksættere og små virksomheder. Mere end 2000 startups fra 60 lande har deltaget i programmet. På den første dag i marts var juryen så samlet i Madrid for at finde de 14 bedste virksomheder ud af 39 finalister. MADE-medlem Sentio Simulations blev en af de 14 vindere, og det samme gjaldt tre øvrige danske virksomheder, nemlig Absolute Zero, Freesense og Sensohive. Hver af disse virksomheder kan se frem til dels at få tilført 100.000 euro i kapital i første omgang, dels at blive en del af et intensivt trænings- og netværksforløb. I forløbet får virksomhederne sparring og støtte fra de erfarne investorer, venturekapitalister og andre samarbejdspartnere i Impact Growth-programmet, heriblandt MADE, og det skal gøre virksomhederne i stand til at sætte fart på væksten. Deltager i froskningen Sentio Simulations er specialister i at lave simulerings- og virtual reality-løsninger til brug i industrien og produktionsmiljøer. På jury-dagen i sidste uge fremviste Sentio således en løsning til at træne medarbejdere ved hjælp af virtual reality. Sentio Simulations er ligeledes medlem af forskningen i MADE Digital inden for Digital Assistance Tools. MADE er en af partnerne i Impact Growth og får til opgave at hjælpe virksomheder inden for Smart Manufacturing med at etablere et netværk blandt relevante virksomheder og sparringspartnere, der kan løfte virksomhederne til næste niveau.

78


MADE ARTIKELSAMLING

Det danske robotmiljø får nøglerolle i stor europæisk robotsatsning PRESSEMEDDELELSE

Robot Union adresserer to hovedudfordringer, som er med til at forhindre udviklingen og markedsoptagelsen af robotteknologier: De stigende omkostninger ved udvikling af en prototype og manglen på bevidsthed omkring det store potentiale, som robotteknologi repræsenterer for entreprenører og startups.

Danmark, der efterhånden beskæftiger tusinder af ansatte inden for robotbranchen, kommer nu til at få hovedrolle i et stort, europæisk robotprogram Intet mindre end fjorten partnere – heriblandt tre danske – fra otte forskellige lande har iværksat Robot Union: Det første europæiske robot-accelerationsprogram finansieret af EU med et formål om at opdage, støtte og finansiere projekter i robotindustrien.

En af de øvrige danske partnere i Robot Union er MADE – Manufacturing Academy of Denmark. Siden lanceringen i 2014 har MADE drevet forsknings- og innovationsprojekter, blandt andet inden for brugen af robotter i industrien, hvor store virksomheder, små nichevirksomheder, teknologiske specialister og forskere samarbejder om at løse konkrete udfordringer i industrien.

I løbet af de næste tre år vil Robot Union udvælge 40 startups eller små og mellemstore virksomheder, der skal udvikle innovative robotprojekter inden for fire industrisektorer: Fremstilling, agro-fødevarer, sundhed og civil infrastruktur. De tre danske partnere i projektet er Odense Kommune, MADE og Teknologisk Institut.

- Den samarbejdsmodel og de gode erfaringer, vi har med modellen, gør vi nu brug af i Robot Union. Vi forbinder de små robotvirksomheder, som vi har mange af i Danmark, med store virksomheder inden for sektorer, der efterspørger flere automationsløsninger, siger Merete Nørby, der er international chefkonsulent hos MADE.

- Robot Union er med til at cementere Danmarks plads på den europæiske robotscene ved at udvide det i forvejen stærke udbud af tilbud til startog scale-ups inden for robotics. Gennem projektet vil danske og europæiske robotvirksomheder kunne få adgang til teknologi og knowhow hos Teknologisk Institut, siger centerchef ved Robotteknologi på Teknologisk Institut, Kurt Nielsen. Hver af de udvalgte virksomheder vil modtage op til 223.000 euro – godt 1,6 mio. kr. – til de indledende finansieringsfaser samt adgang til teknologisk udviklingsstøtte fra europæiske teknologicentre. Det drejer sig om Teknologisk Institut i Danmark, VTT Technical Research Centre of Finland, TU DELFT i Holland, Tecnalia i Spanien og PIAP i Polen. De virksomheder, der præsterer bedst, kan opnå yderligere 7,5 mio. kr. i ekstern venture funding. - Det er virkelig stærkt, at det lokalt forankrede robotinvestornetværk nu får en europæisk dimension, som er med til at understrege vores ambition om at være førende inden for robotteknologi på verdensplan, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, om projektet.

79


ÅRET DER GIK

Robotunion åbner for første ansøgningsrunde MADE INTERNATIONAL Det europæiske projekt RobotUnion, der skal sætte yderligere fart på udviklingen af nye, innovative robotløsninger, åbner nu for første runde af ansøgninger om at blive en del af projektet.

fri kapital samt støtte og vejledning til videreudviklingen af et nyt produkt eller en ny løsning. Endelig, ud af de ti, findes fire virksomheder, som får yderligere støtte samt op til 100.000 euro mere i kapital.

I RobotUnion er der fokus på at hjælpe robot-startups med at udvikle nye robotløsninger i fire sektorer: Landbrug og fødevarer, sundhed, civil infrastruktur og industriproduktion. Det sker ved at stille kapital, ekspertise og netværk til rådighed for de små robotvirksomheder.

Den teknologiske ekspertise og adgangen til udstyr og faciliteter kommer eksempelvis fra Teknologisk Institut samt lignende organisationer i udlandet, f.eks. Spaniens ledende GTS-institut Tecnalia. På den måde har man en konsulent tæt knyttet til sig i hele det forløb, hvor man udvikler en ny robotløsning – fra researchfasen til selve opsætningen af teknologien.

Første ansøgningsrunde i projektet løber over tre faser. Først skal der findes 20 robotvirksomheder, som får adgang til indledende rådgivning og ekspertise samt 3.800 euro – knap 30.000 kr. – tilført i fri kapital.

RobotUnion-programmet hjælper også med internationalisering af de udvalgte virksomheder ved at skabe et netværk hos etablerede industrivirksomheder, f.eks. gennem MADE, og give adgang til mentorordninger med mentorer fra blandt andre Google, Airbnb, Ikea og Microsoft.

De 20 virksomheder bliver siden kogt ned til ti, som får op til 120.000 euro – knap 900.000 kr. – i

>> Se video omkring RobotUnion her.

80


MADE ARTIKELSAMLING

MADE henter anerkendelse som teknologicenter i EU MADE INTERNATIONAL

MADE spiller en afgørende rolle for at repræsentere Danmark i internationale platformssamarbejder om produktionsforskning. Nu er MADE også blevet anerkendt som et såkaldt KET-center i EU.

DEs store forskningsprojekter, som har deltagelse fra både industriens og forskningens side. Konkret kan virksomheder hos MADE også deltage i innovationskonferencer, demonstrationsprojekter, virksomhedsbesøg og open labs, og den type aktiviteter har været med til at give MADE status som KET-center.

KET står for Key Enabling Technologies, og EU udpeger på baggrund af en række kriterier og krav en stribe KET-centre, hvor små og mellemstore virksomheder kan hente hjælp til innovation af nye teknologier og produkter. MADE er blevet anerkendt som KET-center, fordi vi arbejder med forskning i nye produktionsteknologier såsom robotteknologi, 3D-print og digitale fabrikker. Det er viden, der ikke mindst kommer de små og mellemstore virksomheder til gode gennem MA-

81


ÅRET DER GIK

Nu skal de små og mellemstore virksomheder med på den cirkulære bølge MADE INTERNATIONAL Cirkulær økonomi rummer store potentialer for både samfund og virksomheder i form af henholdsvis bedre ressourceudnyttelse og nye forretningsmuligheder. Men mange især små virksomheder mangler viden, kompetencer eller inspiration til at gå i gang med at bruge den cirkulære økonomis principper til at skabe nye, innovative produkter og forretningsmodeller. I et nyt, EU-støttet projekt, C-VoUCHER, er det således målet at understøtte udviklingen af nye forsyningskæder og forretningsmodeller, baseret på cirkulær økonomi. Den primære målgruppe er SMV’er i hele Europa. Den cirkulære økonomi er et økonomisk og bæredygtigt princip om at minimere de miljømæssige konsekvenser af produktion og forbrug gennem nye måder at producere og forbruge på. Derfor er der i den cirkulære økonomi fokus på at nedbringe affaldsmængder og brugen af energi, for eksempel gennem udviklingen af produkter, der efter endt brug kan genbruges eller genopbygges til en ny form eller funktion. C-VoUCHER-projektet har specifikt fokus på at støtte små og mellemstore virksomheder i at udvikle forretningsmodeller og forsyningskæder, tilpasset den cirkulære økonomi. Det skal i praksis ske med hjælp fra innovationsmiljøer og netværksklynger i de fem sektorer, som projektet er centreret om: Landbrug/fødevarer, sundhed, søfart, tekstiler og endelig produktion. MADE er partner i projektet som et af de danske innovationsmiljøer, men også med henblik på at præsentere problemstillinger, muligheder og løsninger, relateret til cirkulær økonomi, inden for produktionsområdet. Her bistår DTU Management Engineering MADE i projektet. I C-VoUCHER skal 24 SMV’er på tværs af de fem sektorer udvælges til et forløb, hvor der skal udvikles og afprøves nye, innovative løsninger, baseret på cirkulære principper og med brug af nye teknologier såsom blockchain, 3D-print, big data osv. Løsningerne skal herefter udbredes til 42 andre SMV’er, der har lignende udfordringer eller ønsker, hvad angår udvikling af forsyningskæder og forretningsmodeller til den cirkulære økonomi.

Blandt øvrige, danske partnere i projektet finder man Trekantområdet, Lifestyle & Design Cluster og Green Ship of the Future, mens ARLA skal være med til at definere udfordringer og muligheder inden for fødevare- og landbrugsområdet.

82


MADE ARTIKELSAMLING

4 FAKTA OM MADE Få et overblik over medlemmerne i MADE, nøglepersonerne, aktiviteterne og resultaterne

83


ÅRET DER GIK

MADE Bestyrelse og Advisory Board MADE BESTYRELSE

MADE ADVISORY BOARD

Bestyrelsen 2017/2018:

Professor Willy Shih, Harvard Business School Professor Henrik I. Christensen, Georgia Institute of Technology

MADE’s bestyrelse er sammensat af fem industrielle repræsentanter, tre universitetets repræsentanter og en repræsentant fra GTS-institutterne. Dansk Industri er ansvarlige for at udnævne de fem industrielle repræsentanter, og universiteterne og GTS-institutterne har aftalt en fast rotationsordning.

MADE Advisory Board giver inspiration og sparing til MADE’s bestyrelse vedrørende den strategiske retning i MADE. MADE Advisory Board består af nationale og internationale eksperter indenfor produktion. Medlemmer i 2017/2018 er:

Formand: Lars Aagaard, Grundfos Holding Næstformand, Morten Buhl Sørensen, Danfoss Bjarne Lykke Sørensen, Siemens Esben Østergaard, Universal Robots Adam Lebech, Dansk Industri Peter Møllgaard, Copenhagen Business School Henrik Bindslev, Syddansk Universitet Thomas S. Toftegaard, Aarhus Universitet Juan Farré, FORCE Technology

≥ MADE Bestyrelse og Advisory Board, MADE Generalforsamling og Event 2017

84


MADE ARTIKELSAMLING

MADE Sekretariatet MADE SEKRETARIAT

MADE INNOVATION MANAGERS

Direktør Nigel Edmondson Sekretariatschef Lisbeth Heyde International chefkonsulent Merete Nørby International projektkonsulent Amanda Koppel Kommunikationskonsulent Jonas Lund Koordinator Katja Kier Projektkonsulent Simon Belling Studentermedhjælper Anne-Cecilie Gernyx Studentermedhjælper Jacob Gaarmann Studentermedhjælper Nicolai Reinholdt

Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut Kontakt: alh@teknologisk.dk +45 72 20 31 16 Juan Farre, FORCE Technology Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet Kontakt: olm@alexandra.dk +45 20 15 44 51

Kontakt: MADE - Manufacturing Academy of Denmark Industriens Hus, Vesterbrogade 1E, blok D, 2. sal, 1620 København V Telefon: 21 12 39 30 CVR-nummer: 34 95 21 75 e-mail: info@made.dk www.made.dk

85


ÅRET DER GIK

Arbejdspakkeledere i MADE SPIR & MADE Digital ARBEJDSPAKKELEDERE

Charles Møller Professor Aalborg Universitet Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: Digitalization of Supply Chains og MADE Digital: Smart Factories.

Niels Henrik Mortensen Professor Danmarks tektisnke Universitet Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: High Speed Product Development og MADE Digital: Digital Design.

Torben Pedersen Professor Copenhagen Business School Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: The ”new” Manufacturing Paradigm og MADE Digital: Organizing Digital Production.

Peter Gorm Larsen Professor Aarhus Universitet Arbejdspakkeleder i MADE Digital: Smart Industrial Products. Thomas Ditlev Brunø Lektor Aalborg Universitet Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: Modular Production Platforms for High Speed Ramp-up.

Henrik Gordon Petersen Professor Syddansk Universitet Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: Hyper Flexible Automation og MADE Digital: Automation with Collaborative Robots.

Kaj Grønbæk Professor Aarhus Universitet Arbejspakkeleder i MADE SPIR: Livelong Product Customization og MADE Digital: Digital Assistance Tools.

Jeppe Revall Frisvad Lektor Danmarks Tekniske Universitet Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: Sensors and Quality Control og MADE Digital: Sensors Technologies and Production Data.

Guido Tosello Associate Professor Danmarks Tekniske Universitet Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: 3D Print and New Production Processes. Jesper Henri Hattel Professor Danmarks Tekniske Universitet Arbejdspakkeleder i MADE Digital: Digital Manufacturing Processes. Brian Vejrum Wæhrens Professor Aalborg Universitet Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: Model Based Supply Chain Development og MADE Digital: Intelegent Supply Chain.

86


MADE ARTIKELSAMLING

MADE Aktiviteter Aktiviteter i 2017

Aktiviteter i 2018

>> 24. januar: Virksomhedsbesøg: Den smarte fabrik - papirløs produktion hos SMV.

>> 24. januar: Virksomhedsbesøg: Den digitale fabrik i praksis hos Grundfos.

>> 22. februar: Halvdags innovationskonference: Hurtig produktudvikling til produktion.

>> 8. februar: Innovationskonference: Hurtige og mere digital udvikling af produkter og produktion.

>> 22. marts: Innovationskonference: Additive manufacturing.

>> 7. marts: Open Lab: Effektiv produktion med smarte industrielle produkter.

>> 27. april: Open Lab: Smarte industrielle produkter skaber ny forretning.

>> 24. april: Virksomhedsbesøg: Automation og vision i fremstillingen af højkvalitetsprodukter hos VOLA.

>> 18. maj: MADE Generalforsamling og Event.

>> 23. maj: MADE Generalforsamling og Event

>> 15. juni: Innovationskonference: Digitale forsyningskæder - sikkerhed og krav.

>> 13. juni: Innovationskonference: Den digitale tvilling - din smarte fabriks virtuelle schweizerkniv.

>> 29. august: Open Lab: Digitalisereet automation med robotter.

>> 28. august: Open Lab: Nye løsninger med automation og kollaborative robotter.

>> 28. september: Virksomhedsbesøg: Industriel symbiose og optimering af produktion hos Aalborg Portland.

>> 13. september: Virksomhedsbesøg: Automation i praksis hos Linak.

>> 3.-5. oktober: Studietur: Smart Industry i Holland, Eindhoven.

>> 23-24. oktober: Studietur.

>> 31. oktober: Innovationskonference: Big Data i produktionen - hvorfor og hvordan?.

>> 1. november: Open Lab: 3D Print: Fra 3D CAD til kvalitetssikret slutprodukt.

>> 30. november: MADE Årsdag.

>> 29. november: MADE Årsdag.

>> 12. december: Open Lab: Avancerede overflader og additive manufacturing.

>> 13. december: Innovationskonference: Digitale Assistance Tools.

87


ÅRET DER GIK

MADE Medlemmer Industrielle parter i MADE

Fire & Shield Frederiksdal Kirsebærvin A/S FSI Power-tech ApS Gabriel A/S GEA Process Engineering A/S GPV International A/S Gripa A/S Grundfos A/S H.P. Industrial A/S Haldor Topsøe A/S HOUNÖ A/S HWAM A/S Haas-Meincke A/S IHFood A/S Inmold A/S Inter Primo A/S IPU Jacob Hilmer Architecture JENSEN Denmark A/S J.J. Kühn A/S JLI vision A/S KA Interiør Kecon A/S Kilde A/S Automation Kistler Nordic A/S KUKA Nordic AB LEGO Group LINAK A/S LINIMATIC A/S Lockheed Martin Corporation LPM Production A/S Lund Skilte A/S Man Diesel & Turbo MEC A/S Meditec Plaststøbning A/S MM Composite A/S Mobile Industrial Robots ApS Move Innovation ApS NCC Danmark A/S Nedschroef-Langeskov ApS Nilpeter A/S NIL Technology ApS NKT Photonics A/S Nordtec-Optomatic A/S NS System A/S O. Storm Sørensen Broncestøberi A/S Octavic PTS IVS OKM A/S Olet Industrigummi A/S Omnio

3D Printhuset A/S 4Tech ApS A/S Hydrema A/S Secure AB Jensen Maskinfabrik A/S AddiFab ApS Aerotak ApS Altan.dk Andertech A/S Applicate IT ApS Arla Foods amba Aviatec ApS AVK Gummi A/S Bang & Olufsen A/S Basic Podie I/S Bila A/S Blue Ocean Robotics Blue Workforce A/S Business Model Excellence Institute B&R Industriautomatisering A/S Carbo Tech Nordic ApS C.C. Jensen A/S CGI Denmark CIM A/S Coloplast Danmark A/S COPYTEC 3D Solutions Aps Covi Precision A/S Create it Real ApS CUC Engineering A/S DACOS A/S Damvig Develop A/S Danchell A/S Danfoss A/S Danish Crown A/S Dano Mast A/S Differience Consulting Dolle A/S DST Chemicals A/S Dynamica Ropes ApS EDR&Medeso ApS Eegholm A/S Eliza Chokolade ApS Eltraco ApS Eltronic A/S emendo A/S Enabled Robotics ApS Engskov Maskinfabrik A/S Fertin Pharma A/S

88


MADE ARTIKELSAMLING

Universiteter i MADE

Omron Electronics A/S Pehama Production A/S PLM Group ApS PTL Valve Services A/S Puriti Transducer Technology QualiWare ApS REEFT ReliBond ReMoni ApS Reseiwe A/S Robot Nordic ApS Robotize ApS RoboTool A/S ROCKWOOL International A/S RTX Salling Plast A/S SCANPAN A/S Scape Technologies A/S Sensomind ApS SENTIO Simulations ApS Sens4 A/S Siemens Gamesa Renewable Energy Sjølund A/S Sjørring Maskinfabrik A/S SKOV A/S SP Group A/S Steelcon A/S Stryhns A/S Supertech Agroline ApS Svendborg Motorværksted ApS Teccluster A/S Technicon ApS Terma A/S Thürmer Tools A/S Tommerup Elektronik A/S TRESU Group A/S Universal Robots A/S Vestas Vestergaard Company A/S Videometer A/S Virtual Manufacturing Denmark ApS VOLA A/S Weartec A/S Xcelgo A/S Xtel A/S Zebicon A/S Zoetis Denmark ApS Aalborg Portland A/S Aasted ApS

CBS DTU Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet

GTS-Institutter i MADE Alexandra Instituttet A/S FORCE Technology Teknologisk Institut

Uddannelsesinstitutioner Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Dania KEA – Københavns Erhvervsakademi Maskinmesterskolen København UCN - University College Nordjylland VIA University College

Andre organisationer i MADE Industriens Uddannelser

I partnerskab med MADE

Arbejdsgiverne Industri + Håndværk ATV Big Science DAMRC - Danish Advanced Manufacturing Research Center Dansk Design Center Dansk Produktions Univers Dansk Standard FAST TRACK - Industrial Fast Track towards materials endurance IBIZ-Center Inno-Pro - Innovationsnetværket for Produktion Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning LINX - Linking Industry to Neutrons and X-rays RoboCluster Trekantområdet Danmark

89


ÅRET DER GIK

MADE i tal

Kommunikation og sociale medier

MADE styrker danske produktionsvirksomheder med ny viden og teknologi

2819 675

Subscribers til MADE Nyhedsbrev

29

Følgere på Twitter

1114 116

Følgere på LinkedIn

Demonstrationsprojekter

5

Klyngeprojekter

>50

Følgere på Instagram

Forskningsprojekter

Vidensdeling og innovation Medlemmerne af MADE

Ny viden fra forskningen skal ud i alle dele af produktionsdanmark og gøre nytte. Siden 2014 har mere end 2500 produktionsinteresserede fået inspiration og viden via...

149

15 11 11

Innovationskonferencer

Open Labs

Virksomheder

Virksomhedsbesøg

heraf ca. to tredjedele SMV’er

7

Uddannelsesinstitutioner

>> Pr. 1. maj 2018.

90

3

GTS-institutter

5

Universiteter


MADE ARTIKELSAMLING

5

MADE IN ENGLISH MADE - Manufacturing Academy of Denmark is a Danish, non-profit association, launched to make Denmark the world’s leading manufacturing nation through research, innovation and education.

91


ÅRET DER GIK

Overview of articles and news in 20172018 A strong ecosystem in Danish manufacturing.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 The reason why Danish companies need to adapt to the Industry 4.0 movement . . . . . . . . . . . . 6 Danish nano alliance with big ambitions: The target is a nano factory in Denmark.. . . . . . . . . . 10 Manufacturing research has strengthened Danish industry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Industri 4.0 er navnet på din nye arbejdsplads.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Sara Shafiee receives the 2017 Alexander Foss MADE Award . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Martin and Grundfos have facilitated faster product development . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 MADE researcher Sara Shafiee receives Innovation Fund Denmark’s Industrial Researcher Prize .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 MADE PhD Francesco has three solutions to a common problem with 3D printing.. . . . . . . . . 23 Jesper’s rewarded work at Vestas opened the doors to Cambridge

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

50 young researchers had 48 hours to solve the challenges of three companies. . . . . . . . . . . . . 28 Family firm doubled the revenue over four years – and that caused problems. . . . . . . . . . . . . . . 33 Covi Precision has found an attractive alternative to destructive tests. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Cyber security as a new competitive advantage for Danish companies .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Unsuccessful experiment brought rewarded engineering startup a large step further. . . . . . . 40 Robots are having digital twins – and that is good news for Danish manufacturing. . . . . . . . . . 42 Advanced technologies can fix damages and wear on expensive production equipment . . . 46 Fly ash one way, district heating the other: Aalborg Portland makes sustainability a good business .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 The robot with hands and eyes makes automation easier.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Big data in production offers unlimited possibilities: Learn from a small and large company . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Here are the technologies that strengthen your products, tools, and profit . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 KA Interiør developed into a large manufacturer – and needs to make a decisive choice for the future.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 3D-print skal bredt ud til danske virksomheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Grundfos is creating the digital factory of the future: “We are building the bridge as we walk it” .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 The easiest solution is often the best one in the development of new products and production . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 The 3D print revolution at Haas-Meincke: “We have reached the point where we can use it in our production” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Smart products contribute to a better and more effective production – but keep an eye on the risks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Engineer from Aarhus has developed 3D printed tool, that makes small robots even more flexible . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Robotter og bedre flows har gjort det af med VOLAs lange leveringstider og

92


MADE ARTIKELSAMLING

bugnende varelagre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 700 SMEs battle for access to growth program – MADE is represented in the jury. . . . . . . . . . 73 International startup program opening a new round of applications . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 From 3D print to virtual reality: MADE members are inspired by the Dutch Smart Industry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Four Danish companies and a MADE member went all the way in European startup program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 The Danish robot environment plays a key role in large European robot program.. . . . . . . . . . . 79 Groundbreaking robot solutions to be highlighted: RobotUnion opens its first application round . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 MADE acknowledged as technology center in the EU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Now is the time for SMEs to join the circular economy trend. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

93


ÅRET DER GIK

Manufacturing research has strengthened Danish industry PRESS RELEASE FROM INNOVATION FUND DENMARK A number of large and small Danish companies have achieved remarkable results by applying state-of-the-art manufacturing technology and process innovations over the last few years.

have experienced productivity and growth benefits through the application of the innovative technologies and methods, which have been developed through the MADE collaboration.

This is the conclusion of a study that has examined an extensive collaboration between manufacturing companies and research institutions in Denmark. The collaboration has taken place in MADE (Manufacturing Academy of Denmark), an innovative collaboration that has led to significant productivity gains for the participating companies. The Danish consultancy firm DAMVAD Analytics has conducted an evaluation of the preliminary results of the research projects in MADE. Their final rapport concludes, that if all similar Danish companies were utilizing the same new manufacturing technology and processes, as the participating companies in MADE, they could achieve productivity gains in the range of DKK 6.1 billion annually. Peter Høngaard, Director of Innovation Fund Denmark – the largest single financial contributor of MADE – said: - The results from MADE show that there are billions of Danish kroner to be gained by strengthening the collaboration between research institutions and Danish manufacturing companies. In just a few years, MADE has initiated a development that provides the basis for more manufacturing in Denmark and already creates great value to the Danish society. MADE was launched in 2014. MADE’s purpose is to create world-class manufacturing in Denmark as a collaboration between Danish manufacturing companies, five Danish universities, and three RTO’s. Large Danish manufacturing companies for example Danfoss, Grundfos and LEGO Group together with many small and medium-sized companies make up the industrial partners of MADE. The participating companies in MADE

94


MADE ARTIKELSAMLING

Sara Shafiee receives the 2017 Alexander Foss MADE Award ALEXANDER FOSS MADE AWARD

Denmark and part of the research in 3D print and new production processes.

Sara Shafiee, PhD from the Technical University of Denmark, receives the 2017 Alexander Foss MADE Award. As an industrial PhD at Haldor Topsøe, Sara Shafiee has worked within the MADE research in high speed product development.

The award consists of a diploma, an art piece and a travel grant of 70,000 DKK. The travel grant shall make the prize winner and the Work Package Leader able to make a study visit together to international research institutions and/or international companies which represent the state-ofthe-art within the theme or application area that the award-winning project concerns.

Sara Shafiee’s research has focused on utilizing configurators in the early sales and engineering processes. Product configurators can lead to significant improvements such as shorter time to respond to customers’ orders, a reduction in costly non-standard orders, and better knowledge sharing across company functions, and between companies.

>> Watch video about the nominees here.

Alexander Foss MADE Award is sponsored by Alexander Foss’ Industrial Fund. The award is presented to a PhD student or post-doctoral in MADE, and celebrates an extraordinary academic achievement within the manufacturing industry. Lars Hein, member of the board of Alexander Foss’ Industrial Fund and chairman of the Alexander Foss MADE Award jury, said:

≥ Sara Shafiee, Alexander Foss MADE Award winner 2017

- Sara’s research project addresses a challenge faced by many Danish manufactures. - In her research and collaboration with Haldor Topsøe, Sara has managed to gain a detailed insight into the company’s complex industrial processes and utilize this in her research. Throughout her project, Sara has achieved a very strong industrial commitment to her research work, whilst achieving an exceptional level of academic publication. Sara Shafiee continues her research in MADE as a post-doctoral in MADE Digital. She is part of a new, strong generation of young manufacturing researchers, conducting their research through the MADE platform. Besides Sara Shafiee, the two other nominees for the 2017 Alexander Foss MADE Award were Michael Mischkot and Francesco Giuseppe Biondani, both from the Technical University of

95


ÅRET DER GIK

MADE Ph.D. Francesco has three solutions to a common problem with 3D printing MADE PH.D. INTERVIEW

want very shiny and smooth surfaces - e.g. on toys or on the plastic parts in the interior of cars - it is necessary to polish the injection molds afterwards.

There are several good reasons for using additive manufacturing – also known as 3D printing – in production. With 3D printing you can quickly design, construct and manufacture unique tools, production equipment and products that would be impossible to manufacture with other manufacturing processes.

The polish process is a problem in the whole process chain of additive manufacturing, Francesco Giuseppe Biondani points out. ”It is a manual process, which lacks repeatability and is strongly dependent on the operator skills. This means that I can do polish the injection mold in one way and you can do it in a different way. Therefore, there are not two injection molds that are alike. Additionally, it is a physically hard task for the operator,” he says.

Because of these benefits, 3D printing may significantly reduce the production time of even advanced injection molds, enabling companies to introduce new products faster or develop agile supply chains.

Nominated for Ph.D. prize The RTO FORCE Technology and the LEGO Group worked together with Francesco in his project. He has frequently been at the facilities of FORCE Technology in Brondby, Copenhagen, to carry out tests.

However, 3D printing also has a disadvantage, and that disadvantage has kept a young Italian researcher from Technical University of Denmark employed during the last three years. ”You usually want nice, glossy surfaces on plastic parts produced in injection molds. Unfortunately, that is not the case with traditional, 3D-printed injection molds,” Francesco Giuseppe Biondani explains.

The aim of the PhD project was to find solutions for producing injection molds which have the glossy, optical surface quality, based on additive manufacturing and without requiring the manual polishing processes.

Francesco Giuseppe Biondani completed his PhD in the beginning of 2018 after three years of research at DTU and as a part of the MADE research in the area of 3D print and new production processes.

Based on his research, Francesco Giuseppe Biondani proposes three different processes that solve or significantly reduce the need for manual polishing.

”3D printing has had a breakthrough because you can produce injection molds with a lot of nice features, such as cooling channels that follow the geometry of the injection mold, so it can be cooled faster with a reduction in cycle time. Also, you can potentially combine several different materials such as functional hard coating for improved wear resistance of the injection molds. The problem is that the parts coming out of 3D printed injection molds lack shiny surfaces and need post-processing,” he says.

Maintain production in Denmark ”The first solution is to use diamond machining with a smart choice of material for printing. Diamond machining is an automatic and reliable process that can provide optical surface quality. Unfortunately, steel and most of the metals used for mold productions are not diamond machinable. Therefore new innovative materials were tested,” Francesco Giuseppe Biondani explains. Despite the lower hardness compared to steel injection molds, the introduced materials have several advantages in terms of reduced cycle time of

The post-processing typically involves several milling cycles with a milling machine, but if you

96


MADE ARTIKELSAMLING

the injection mold production and the avoidance of manual polishing.

MADE was launched and Francesco Giuseppe Biondani was recruited to one of the PhD positions in 3D printing and new production processes at DTU.

The second solution is to combine different additive manufacturing processes and different materials – namely 3D printing of steel and electroformed nickel – to create a smooth surface on top of a regular steel injection mold.

And the Italian engineer will be staying in Denmark – a least for a couple of years. He continues his research as a postdoc in the new research program MADE Digital and the work package Digital Manufacturing Processes.

”Finally, the third solution is based on a steel injection mold by additive manufacturing, using digital models of the material removal process to optimize the milling process and the quality of the surface produced. Using the digital models, we can adjust on different cutting parameters to make the surface as smooth as possible. We may not be able to completely remove the need for final polishing, but the amount of required polishing can be reduced a lot, and maybe skipped for some products,” Francesco Giuseppe Biondani says.

”I will still be working with process chains and additive manufacturing, but this time I will address the gathering of reliable data from machines and sensors in the process. The purpose of this is to gain knowledge about parameters and combination of parameters that give defects in production in order to detect and avoid defects before they happen,” Francesco Giuseppe Biondani says.

From Padova to Lyngby The three methods each have their strengths and weaknesses. It may vary from industry to industry and from product type to product type, which solution that is suitable, the newly educated PhD emphasizes.

≥ Francesco Giuseppe Biondani, MADE Ph.d.

A common denominator for all three solutions is that they fully or partially automate a process that is currently manual. ”All three solutions are very beneficial because you can produce injection molds faster and thus get products on the market faster. And if you additionally can reduce the costs of production, you can keep production in Denmark,” he says. Francesco Giuseppe Biondani was originally educated at the University of Padova in northern Italy. He first went to Technical University of Denmark as an exchange student on his master’s degree program. As a graduate in mechanical engineering, he initially worked in an internship program, focusing on process improvement and quality control, at Luxottica, the Italian eyewear manufacturer. Then Denmark called again.

97


ÅRET DER GIK

Case stories: How MADE supported SMEs in 2017 MADE DEMONSTRATION PROJECT

scanning technology could be used to control the quality of the subjects both internally and externally.

Family firm doubled the revenue over four years - and that caused problems Lund Skilte, a Danish manufacturer of signs and billboards, doubled the revenue and number of employees over four years. The growth in number of orders and employees also had a negative side. At Lund Skilte the handover of new orders from the sales department to production became inadequate and unstructured in several cases. It began to affect the firm negatively by causing wasted working hours and errors in the production.

The project has shown that the technology enables internal and external investigation of subjects of plastic as well as metal - although the metal subjects must not be too large and massive. - We can use this technology as a security check for ourselves and for our customers. It can be used both in the development of products and subjects, but also as documentation subsequently. And security is essential for us as well as for our customers, Henrik Rex Jensen, Sales Director at Covi Precision, tells.

Therefore, the billboard manufacturer entered a MADE Demonstration project to solve the organizational challenges and to obtain better internal structures, processes and routines in the company. In the project, the family-owned company got support from the RTO FORCE Technology.

MADE DEMONSTRATION PROJECT

KA Interiør developed into a large manufacturer - and needs to make a decisive choice for the future KA Interiør has grown from a crafts business to a large manufacturer of sliding door cabinets. This has resulted in a decentralization of new production facilities, and therefore the Danish company wished to examine the effects of centralizing the activities in a state-of-the-art factory.

The project focused on the implementation of defined working schedules and checklists, for instance by appointing a responsible employee for each order. The organizational changes have rectified the challenges faced by the company. - We have removed 80 percent of our communication errors in the handover from sales to production. We have become better at helping our costumers even if we are under pressure as we have increased our capacity due to the better structures, Jakob Lund, the owner of Lund Skilte, states.

A MADE Demonstration project was the first step towards clarify whether it would be financially beneficial to build a new production plant, or if the company rather should follow another path of development.

MADE DEMONSTRATION PROJECT

The RTO FORCE Technology has reviewed the company’s production setup and a broad range of processes from sales and production to delivery.

Covi Precision has found an attractive alternative to destructive tests Covi Precision is a small, family-owned specialist in, among other things, laser welding of small subjects used in the defense and medico industries.

The review of the company made it clear that a new production plant was not sufficiently beneficial now. Instead, the review pointed to separate areas and processes that could be optimized – for instance by digitizing several processes and to gather and analyze data from the production more systemically.

Due to the high quality demands from the customers of those industries, Covi Precision often needs to destruct the laser welded subjects to scrutinize the quality of the welds. How could this process be avoided?

- We would reach large benefits by substituting the production papers with big data technology during the productions processes. We are not doing that to a large extent today, Danni Frank, factory manager at KA Interiør, explains.

In a MADE Demonstrations project, Covi Precision, with the assistance of the Danish Technological Institute, investigated whether the CT

98


MADE ARTIKELSAMLING

99


MADE ARTIKELSAMLING 2017/18

M

MADE - Året der gik 2017/2018  

MADE artikelsamling 2017/2018 som supplement til formandens beretning på MADE generalforsamling d. 23. maj 2018

MADE - Året der gik 2017/2018  

MADE artikelsamling 2017/2018 som supplement til formandens beretning på MADE generalforsamling d. 23. maj 2018

Advertisement