Penselskriftsanalyse af j l jensens malerier

Page 35

Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

5 J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier I det følgende beskrives kriterierne for udvælgelse af malerier til referencematerialet, og de introduceres. Efterfølgende identificeres J.L. Jensens penselskrift, hvor alle penselstrøgsmønstrene gennemgås. Sidst i kapitlet foretages en signaturanalyse af referencematerialets signaturer. Malerierne er alle i offentlig eje og giver dermed mulighed for at få adgang til dem igen med henblik på gentagelse af undersøgelsen. Ved angivelse af størrelse på fotografierne er højden nævnt før bredden.

5.1 Udvælgelseskriterier For malerierne i referencematerialet var udvælgelseskriterierne, at de skulle: 1. være af J.L. Jensen, 2. have en klar proveniens med skriftlig dokumentation, 3. dække hele J.L. Jensens liv, 4. indeholde blomster- og frugtmotiver. Proveniensen skal være med skriftlig eller plausibel dokumentation, for at malerierne kan føres tilbage til ophavsmanden. Skriftlig dokumentation kan være kvitteringer for køb, registreringer i kataloger fra samtiden eller samtidig brevveksling, hvori maleriet omtales. Plausibel dokumentation kan være omfattende og anerkendt andenhåndsdokumentation. Når proveniensen er entydig, antages det, at malerierne er udført af J.L. Jensen. Af de ti malerier i referencematerialet har han solgt fire til kongehuset og fire til billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770 - 1844). J.L. Jensen var personlig kendt af både kongehuset og Thorvaldsen. Kongehuset kendte J.L. Jensen, bl.a. fordi han var medlem af akademirådet, hvor kronprins Christian, den kommende konge Chr.d.VIII, var direktør. Desuden var kong Chr. d.IX’s hustru, dronning Louise (1817 – 1898), hans elev. Thorvaldsen kendte J.L. Jensen bl.a. fra den danske kunstnerkoloni i Italien, hvor J.L. Jensen opholdt sig i årene183335. Et af malerierne er J.L. Jensens receptionsstykke til optagelse som medlem af Akademirådet i 1825. Det sidste maleri blev bestilt direkte hos J.L. Jensen af en privat køber, som har omtalt bestillingen i et brev.109 Af de ti malerier i referencematerialet tilhører de fem malerier i dag Statens Museum for Kunst, de fire Thorvaldsens Museum og et Kunstakademiets Samling.

5.2 Anvendte malerier Der er i det følgende foretaget en gennemgang af data, således som de fremgår fra museernes katalogiseringskort samt en vurdering af proveniensen. I dette speciale har malerierne fået interne registreringsnumre. De benævnes med S (Statens Museum for Kunst), T (Thorvaldsens Museum) og K (Kunstakademiets Samling). For hurtigere at kunne orientere sig i J.L. Jensens tidsmæssige oeuvre er numrene indenfor S 109

Van Osten, bilag nr. 20.

33


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.