Page 1

Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier Autenticitet og forfalskninger

”Disse Blomster ville snart visne og blive til Muld. Men de Blomster, som hans Pensel har skabt, ville endnu leve længe og for de senere Slægter gjennem Aarhundreder bevare Mindet om én af vore dygtigste Kunstnere.”

Speciale Susan Ritterband Konservatorskolen Det Kgl. Danske Kunstakademi

2006


Forsidefotografi: J.L. Jensen, Røde liljer og fuchsia, udsnit. Bruun Rasmussens auktion nr. 743, katalognr. 1030 Forsidetekst: Mindeblade om professor, blomstermaler Johan Laurentz Jensen, medlem af det kongelige Akademi for de skjønne Kunster i Kjøbenhavn, Ridder af Dannebroge. Manuskript for venner [3 initialer håndskrevne B. N. H?], uddrag. (1856) Kjøbenhavn Trykkeri: L.P. Nielsen Offset Bogtryk, Hvidovre


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier Autenticitet og forfalskninger


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier Autenticitet og forfalskninger

Abstract Usignerede malerier af elever fra blomstermaleren J.L. Jensens (1800-1856) skole kan ved tilføjelse af falsk signatur blive til forfalskninger. Det kan i sådanne tilfælde være vanskeligt at afgøre, om de er autentiske eller ej, da næsten alt kan være ens: samme motiv, samme farveholdning, samme materialer mv. Analyse af penselskriften kan være en metode til at afgøre et maleris autenticitet. Penselskriften er de spor, penslen har afsat på maleriet. J.L. Jensens penselskrift er identificeret gennem en visuel undersøgelse af overfladen på et udvalg af hans malerier, hvor proveniensen er sikker. Her blev et antal penselstrøgsmønstre fundet. Desuden blev J.L. Jensens signatur identificeret. Penselstrøgsmønstrene blev sammenlignet med andre kunstneres blomster- og frugtopstillinger i en negativ kontrolanalyse for at afgøre i hvor høj grad, J.L. Jensens penselstrøgsmønstre er unikke for ham. Det har herved vist sig, at hans penselstrøgsmønstre i ingen af de sammenlignelige malerier reproduceres fuldt ud. De resterende penselstrøgsmønstre og signaturen blev verificeret i en positiv kontrolanalyse. Ved brug af denne metode på andre malerier af J.L. Jensen, er der fundet malerier, der ikke indeholder J.L. Jensens penselskrift. Et par af disse malerier har en falsk signatur og er derfor højst sandsynligt forfalskninger.

Emneord Penselskrift, forfalskning, kopi, autenticitet, J.L. Jensen, J.L. Jensen skole, piktologi, visuel analyse, penselstrøgsmønstre, malerier.

Brushwriting Analysis of Paintings by J.L. Jensen Authenticity and Forgeries

Abstract Unsigned paintings by students from the school of the Danish flower painter J.L Jensen (1800-1856) may be become forgeries by addition of a false signature. In such cases it is difficult to tell whether or not they are authentic as almost all aspects of the paintings may be the same: the same motifs, the same colours, the same materials and so forth. Using a brushwriting analysis may be one method to establish authenticity. Brushwriting is defined as the traces which the brush has created on the painting. The brushwriting of J.L. Jensen has been established by studying the surface of a selection of his paintings of reliable provenance. A number of brushstroke patterns were found. The signature of J.L. Jensen was also identified. Subsequently the brushstroke patterns were compared to those in flower paintings by other painters in a negative control analysis, in order to examine the extent to which J.L. Jensen’s brushstroke patterns are unique to him. This comparison provides indication that only some and never all of J.L. Jensen’s brushstroke patterns are seen in flower paintings by other artists. The remaining brushstroke patterns and the signature were verified by means of a positive control analysis. By using this method with other paintings by J.L. Jensen allowed identification of paintings that did not contain his brushwriting. Some of these paintings have a false signature. Consequently these paintings are most likely forgeries.

Keywords Brushwriting, forgery, copy, authenticity, J.L. Jensen, The school of J.L. Jensen, pictology, visual analyses, brushstroke patterns, paintings.


Forord Gennem mit arbejde med malerikonservering er jeg i årenes løb stødt ind i adskillige malerier af blomstermaleren J.L. Jensen1 (1800-1856). Den store mængde af hans malerier, der er i omløb og den svingende kvalitet, har undret mig. Har han malet dem alle sammen selv? Hvis det forholder sig sådan, hvorfor er der så store udsving i kvaliteten? Har hans elever under hans supervision produceret malerier, som han derefter har signeret? Eller har andre for økonomisk vindings skyld placeret hans forholdsvis let kopierbare signatur på et blomstermaleri, der kunne gå for at være malet af ham selv? Hvis det sidste spørgsmål besvares bekræftende, har vi med forfalskninger at gøre. I starten af arbejdet med nærværende speciale opstillede jeg en række aspekter, som skulle analyseres for at identificere J.L. Jensen til forskel fra hans elever. Undervejs blev jeg klar over, at penselskriften er en meget væsentlig identifikationsfaktor. Penselskrift er de spor, penslen har afsat på maleriet. I dette speciale er analysen begrænset til alene at omfatte de spor, der kan iagttages på maleriets overflade. Termen ”penselskrift” giver associationer til grafologiens analyse af håndskrift, der bl.a. kan resultere i en identifikation af håndskriftens indehaver. Det samme har jeg ønsket at gøre med de penselstrøgmønstre, der former overfladen af et maleri. Det var interessen for specialets emne, der foranledigede min tilbagevenden til studiet på Konservatorskolen. Ideen til emnet opstod under min deltagelse i Nordisk Konservator Forbund - Islands kongres i Reykjavik i juni 2003 med emnet ”Art Forgeries”, hvortil jeg blev udsendt som officiel repræsentant af bestyrelsen for Nordisk Konservator Forbund - Danmark. Jeg er bestyrelsen meget taknemmelig for den beslutning. Muligheden for at tage kandidatgraden min høje alder til trods har været en kilde til stor glæde for mig. Jeg påskønner både det danske uddannelsessystem, der tilbyder denne uddannelse gratis, og Konservatorskolens beredvillighed til at optage mig som studerende efter 23 års fravær. Det er med stor glæde, at jeg takker mine to dygtige og nærværende vejledere kunsthistoriker, mag.art. Elisabeth Kofod-Hansen og civilingeniør, lic.techn. Jan Jørn Hansen, der med stor kyndighed og udholdenhed sporede mig på rette vej. Både Statens Museum for Kunst, Thorvaldsens Museum, Kunstakademiets Samling, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Fredensborg Slot har med stor åbenhed og interesse stillet både malerier og lokaler til rådighed, hvorved jeg i fred og ro har kunnet foretage mine analyser. Uden de muligheder kunne dette speciale ikke gennemføres, og derfor takkes de alle. Der skal også rettes en stor tak til auktionshuset Bruun Rasmussen i Bredgade, København, der tillod mig at håndtere og fotografere de ønskede malerier midt i myldret af besøgende på eftersyn. Aros, gallerier, antikvitetshandlere og private takkes for tilladelse til at analysere deres malerier samt at offentliggøre resultaterne. En speciel tak går til dem, som med stor ærlighed stillede forfalskninger til min rådighed med mulig økonomisk bet som konsekvens. Jeg værdsætter alle medarbejderne på mit værksted, MaleriKonservering. De har med stor kompetence taget over, når studiet kaldte. Statistiker, ph.d. Judith L. Jacobsen takkes for sine statistiske vurderinger.

1

Ved stavning af J.L. Jensens navn har jeg valgt at følge den standard, der angives i Hartmann, S. et.al, (19942000), Weilbach Dansk Kunstnerleksikon. I mundtlig udtale vil det første J lyde som et ”I” (i) begrundet med den konsensus, der er i udtalen af hans navn.

5


Seniorforsker, mag.art. Marie-Louise Berner takkes for givende samtaler om manden i vores liv: J.L. Jensen. Til hjælp af oversættelser til og fra engelsk takkes the Revd. Ulla S. Monberg, og konservator Elisabetta Bosetti takkes for hjælp til oversættelser fra italiensk. Desuden påskønner jeg, at familien og vennekredsen tålmodigt har lagt øre til mine beskrivelser, og som har kommenteret og stillet gode spørgsmål, der har fået mig til at reflektere over flere aspekter. Den største tak går til min Per, der udover en kritisk gennemlæsning af specialet sparrede, skubbede og støttede hele vejen igennem og med entusiasme deltog aktivt i alle mine forslag som f.eks. at deltage som elev sammen med mig i et blomstermalingskursus a la J.L. Jensen.

København, november 2006

6


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse: Forord........................................................................................................................................ 5 1 Indledning .............................................................................................................................. 9 1.1 Baggrund for specialet ..................................................................................................... 9 1.2 Definition af autenticitet................................................................................................... 9 1.3 Definition af forfalskninger............................................................................................ 11 1.4 Definition af penselskrift................................................................................................ 12 1.5 Afgrænsning af specialet................................................................................................ 12 1.6 Specialets opbygning...................................................................................................... 13 2 J.L. Jensen (1800-1856)....................................................................................................... 15 2.1 J.L. Jensens biografi ....................................................................................................... 15 2.2 J.L. Jensens skole ........................................................................................................... 17 3 Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder ............................... 19 3.1 Connaisseurkendskab ..................................................................................................... 20 3.2 Boschinis metode ........................................................................................................... 21 3.3 Morellis metode.............................................................................................................. 22 3.4 Piktologisk metode......................................................................................................... 23 3.5 Ernst van de Weterings metode...................................................................................... 27 3.6 Vurdering af de anvendte metoder ................................................................................. 29 4 Penselskriftsanalyse anvendt i dette speciale.................................................................... 31 4.1 Registrering af penselstrøgsmønstre .............................................................................. 31 4.2 Vurdering af autenticitet................................................................................................. 32 5 J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier ..................................................... 33 5.1 Udvælgelseskriterier....................................................................................................... 33 5.2 Anvendte malerier .......................................................................................................... 33 5.3 Identifikation af penselstrøgsmønstre ............................................................................ 38 5.3.1 Parallelskraveringsmønstre.................................................................................... 39 5.3.2 Imprimatursynlighed.............................................................................................. 42 5.3.3 Andre penselstrøgsmønstre.................................................................................... 42 5.3.4 Motivrelaterede penselstrøgsmønstre .................................................................... 47 5.4 Penselstrøgsmønstrenes forekomst på de enkelte malerier ............................................ 48 5.5 Forskelle i penselstrøgsmønstrene på tidlige og sene malerier ...................................... 50 5.6 Identifikation af signaturer ............................................................................................. 50 5.6.1 Fælles karakteristika ved signaturerne................................................................... 54 6 J.L. Jensens penselskrift appliceret på negative kontrolmalerier .................................. 57 6.1 Udvælgelseskriterier....................................................................................................... 57 6.2 Anvendte malerier .......................................................................................................... 58 6.3 Forekomsten af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre ......................................................... 60 7 J.L. Jensens penselskrift appliceret på positive kontrolmalerier ................................... 63 7.1 Udvælgelseskriterier....................................................................................................... 63 7.2 Anvendte malerier .......................................................................................................... 63 7.3 Forekomsten af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre ......................................................... 64 7.4 Forekomsten af J.L. Jensens karakteristika ved signaturerne ........................................ 65

7


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Indholdsfortegnelse 7.5 Vurdering af autenticitet................................................................................................. 65 8 J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen........................... 67 8.1 Udvælgelseskriterier....................................................................................................... 67 8.2 Anvendte malerier .......................................................................................................... 67 8.3 Forekomsten af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre ......................................................... 69 8.4 Tilskrevet maleri på Thorvaldsens Museum .................................................................. 71 8.5 Forekomsten af J.L. Jensens karakteristika ved signaturerne ........................................ 75 8.6 Vurdering af autenticitet................................................................................................. 78 9 Diskussion ............................................................................................................................ 81 9.1 Subjektivitet i penselskriftsanalysen .............................................................................. 81 9.2 Penselstrøgsmønstrenes hyppighed................................................................................ 82 9.3 Proveniensens betydning ved udvælgelse af sikre malerier........................................... 83 9.4 Referencematerialet........................................................................................................ 84 9.4.1 Repræsentativitet ................................................................................................... 84 9.4.2 Motivrelaterede penselstrøgsmønstre .................................................................... 86 9.5 Den negative kontrolanalyse .......................................................................................... 86 9.5.1 De udvalgte kunstnere ........................................................................................... 86 9.5.2 Udformning af penselstrøgsmønstre hos forskellige kunstnere............................. 87 9.5.3 Udvælgelsen af penselstrøgsmønstre..................................................................... 89 9.6 Den positiv kontrolanalyse............................................................................................. 89 9.7 De andre malerier af J.L. Jensen .................................................................................... 89 9.8 Signaturanalysen ............................................................................................................ 90 9.9 Forfalskninger og fejl i tilskrivninger ............................................................................ 91 10 Konklusion ......................................................................................................................... 93 10.1 Sammenfatning............................................................................................................. 93 10.2 Perspektivering............................................................................................................. 94 11 Kilder.................................................................................................................................. 95 11.1 Litteraturliste ................................................................................................................ 95 11.2 Upublicerede kilder ...................................................................................................... 97 11.3 Elektroniske dokumenter.............................................................................................. 98 11.4 Person- og konsulentliste ............................................................................................. 98 12 Bilagsliste............................................................................................................................ 99

8


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Indledning

1 Indledning 1.1 Baggrund for specialet Det kan være vanskeligt at se forskel på blomster- og frugtopstillinger af J.L. Jensen og andre lignende blomster- og frugtopstillinger. Er blomster- og frugtopstillingerne samtidige og endda udført af elever fra J.L. Jensens skole, kan næsten alt være ens: motivet, lærredet, pigmenterne, bindemidlet, blændrammen, træpladen osv. At foretage tekniske analyser til identifikation af de anvendte materialer vil derfor sandsynligvis ikke vise forskelle, da materialerne givetvis kan være overensstemmende. Heraf følger, ”at det sjældent lader sig gøre at dokumentere den ene kunstnerhånd frem for den anden udelukkende ved hjælp af tekniske undersøgelser.”2 En visuel analyse af den maleriske overflade kan også i mange tilfælde vise sammenfald med f.eks. motivet, kompositionen og farveholdningen. I sådanne situationer er en af mulighederne, der står tilbage at undersøge, om der kan ses forskel på penselskriften. Penselskriftsanalyse er en visuel analyse, der identificerer de spor, der er afsat på maleriet under maleprocessen. Sporene kan ses både i overfladen med det blotte øje og i de underliggende lag med tekniske undersøgelsesmetoder. I dette speciale fokuseres der udelukkende på de spor, der kan iagttages i overfladen. Det er derfor væsentligt at udvikle en penselskriftmetode og herigennem undersøge maleriers autenticitet. I dette speciale er metoden udviklet på malerier af J.L. Jensen. Det er undersøgt, om det er muligt at identificere en penselskrift, der er karakteristisk for ham, og som gør det muligt at skelne mellem malerier af ham og andre lignende malerier. Derved er der mulighed at foretage til- og fraskrivninger af J.L. Jensens værker og samtidig afsløre forfalskninger. At iagttage et maleri så tæt på, som det kræves for at analysere penselskriften, er en del af malerikonservatorers daglige arbejde. Malerikonservatorer er vant til at håndtere malerier og især i både kitnings- og retoucheringsprocesserne at iagttage penselstrøgene. Det er derfor en oplagt metode at bruge til at vurdere, hvor langt det er muligt at nå i en genkendelse af en kunstner udelukkende ved nærlæsning og uden brug af tekniske hjælpemidler andet end en lup og almindeligt kraftigt lys.

1.2 Definition af autenticitet Autentisk/autenticitet er synonym for det mere populære ord, original. Autentisk er et begreb, der ifølge Den Store Danske Encyklopædi står for ”ægte, pålidelig, troværdig, svarende til, hvad det giver sig ud for; heraf autenticitet”.3 Ordet autenticitet anvendes her og ikke i den kortere form autencitet, som almindeligvis anvendes i mundtlig tale og ses anvendt i flere artikler og bøger,4 da sidstnævnte form endnu ikke er optaget i nugældende ordbøger. Når der i teksten omtales autentiske malerier, forstås herved malerier udført af J.L. Jensen, hvis ikke andet er anført. Hvornår er et maleri autentisk? Der kan ikke gives entydige svar, og svarene har ændret sig op gennem kunsthistorien hver gang, der har været et paradigmeskift.

2

Bøgh Rønberg, 2006, s. 59. Den Store Danske Encyklopædi, 2004. 4 F.eks. Damsgaard, 1989, s. 9. 3

9


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Indledning I middelalderen var det religiøse indhold det væsentligste, og det var derfor ikke af stor betydning, hvem der var penselfører.5 Dermed havde autenticiteten mindre betydning. I renæssancen og barokken var det almindelig praksis, at en mester ledte sit værksted, hvor elever og assistenter udførte malerier under hans supervision.6 I nogle tilfælde har mesteren kun malet afgørende træk eller detaljer på værker, hvor hans assistenter eller elever har malet alt det andet. Det har almindeligvis ikke været væsentligt at differentiere mellem mesteren selv og hans assistenter. Kom maleriet fra et bestemt værksted, bar maleriet det pågældende værksteds navn.7 Ved kunstakademiernes oprettelse i midten af 1700-tallet mindskedes betydningen af værkstedstraditionen, og der blev lagt mere vægt på den enkelte kunstner. I 1800 tallet videreudvikledes kunstnernes status til næsten at nærme sig et gudbenådet geni.8 Kunstnerens værker og kunstneren selv blev tæt sammenknyttet. Derved blev autenticitet et centralt begreb, der lagde grunden til den forståelse af autenticitet, som almindeligvis er gældende i dag, hvor et autentisk værk er skabt af en og samme person fra ide til sidste penselstrøg. Denne definition hersker der imidlertid delte meninger om i dag. Autenticitet kan således forstås i bredere forstand. F.eks. kan ufærdige malerier blive færdiggjort af andre og alligevel blive anset for autentiske. Et eksempel herpå er et maleri af Rembrandt ”Simeon i templet” på udstillingen ”Rembrandt? Mesteren og hans værksted” på Statens Museum for Kunst. Undersøgelser har vist, at der er senere tilføjelser.9 Et eksempel på endnu en måde at tolke autenticitet er ud fra, hvor meget autentisk der findes på et maleri. Således signerede den norske kunstner Kristian Krogh sine elevers malerier. I et eksempel fra bevarede breve skriver en elev til Krogh, at han sender 15 malerier, som han gerne vil have, at Krogh skal signere. Krogh signerede og skrev retur, at han også har malet lidt her og der.10 Ved autenticitet forstås i dette speciale, at maleriet er udført egenhændigt af J.L. Jensen. Muligvis kan elever have deltaget på et eller andet niveau i maleprocessen, men hvis dette ikke klart fremgår af penselskriftsanalysen, bliver disse malerier også anset for at være autentiske.11 Graden af overmalinger betragtes her heller ikke som relevant, idet det alene er muligt at udtale sig om autenticitet med hensyn til det ikke overmalede. I en videnskabelig udredning af J.L. Jensens oeuvre er det vigtigt at sikre sig, at undersøgelsesmaterialet er autentisk. Et maleri, der foregives at være af J.L. Jensen uden at være det, kan skabe fejl i tolkningen af ham og hans produktion. Hver gang en ny uerkendt forfalskning indgår i en kunstners oeuvre, ændres kriterierne for, hvad der kunne være kunstnerens værker. Eksempelvis så en unavngiven ekspert i den franske maler Raoul Dufy (18771953) så mange forfalskninger af denne kunstner udført af den ungarske falskner Elmyr de Hory (1905-1976), at han opfattede dem som autentiske, og da han endelig så et autentisk værk, vurderede han det som værende falsk12. Har et autentisk usigneret maleri af J.L. Jensen fået tilført en falsk signatur på et tidspunkt i historiens forløb, er det formentligt gjort for at få en højere pris for maleriet. Denne ulovligt påsatte signatur er selvfølgelig en forfalskning, men det væsentligste er, at maleriet er autentisk. 5

Lyberg, 2004, s. 123. Bruyn, J. 1977, s. 5ff. 7 Cavalli-Björkman, G. 2004, s.14. 8 Cavalli-Björkman, Å. 2004, s. 179. 9 Cavalli-Björkman, G. 2006, s. 209. 10 Venligst oplyst mig af konservator Johannes Rød, telefonsamtale d. 5-12-2003. 11 Resultatet af de visuelle analyser indikerer, at J.L. Jensen sandsynligvis ikke har udført malerier i samarbejde med sine elever. 12 Hedstöm, 2004, s. 118. 6

10


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Indledning

1.3 Definition af forfalskninger Definitionen af forfalskninger af malerier er ”det med svig for øje at omforme, forandre eller eftergøre noget eller frembringe noget, der ikke er det, som det gives ud for at være”.13 Forfalskninger af malerier er blevet lavet lige så længe, der har været handel med malerier, og der har været efterspørgsel efter de autentiske udgaver. Forfalskede malerier kan forekomme på tre måder: 1. Forfalskninger lavet af en kunstner helt fra grunden. Eksempelvis malede Johannes van Meegeren (1889 -1947) fra Holland pasticher af Johannes Vermeers malerier (1632-1675).14 Van Meegeren kom efter anden verdenskrig i fængsel for at have kollaboreret med fjenden ved at have solgt et påstået originalt maleri af Vermeer til Herman Göring. Van Meegeren måtte bevise sin ”uskyld” ved at male et nyt ”Vermeermaleri” i fængslet. 2. En bedrager påsætter en forfalsket signatur på et allerede udført usigneret maleri eller ændrer eller fjerner en original signatur til fordel for en forfalsket. Som eksempel herpå kan nævnes flere malerier af den forholdsvis ukendte danske maler Wilhelm Wils (1800-1960).15 Hans signatur blev udvisket, og den kendte samtidige islandske maler Jón Stefánssons navn blev påført.16 3. Usignerede malerier kan bevidst publiceres eller forsøges solgt som værende lavet af andre, end de faktisk er. Dette bliver som oftest gjort med forfalskede certifikater udfærdiget af ”eksperter”.17 I de omtalte tilfælde er der handlet i ond tro. Men der kan også handles i god tro i de tilfælde, hvor forfalskningerne er uerkendte. Først hvis det opdages, at der har været tale om svig, bliver de samme malerier igen til forfalskninger. Dvs. at forfalskninger er tæt knyttet til handlingsmønstre, og forfalskninger forstås dermed relativt, hvor det er nødvendigt at kende maleriernes historier. Men disse kendes ikke altid. Derfor benyttes i dette speciale begrebet fraskrivninger, hvis værket ikke er autentisk, og der mangler signatur. Er der falsk signatur på ikke autentiske malerier, bliver de her karakteriseret som forfalskninger. I dag er det kun tilladt at kopiere en kunstners værk, når det er til eget private brug, mens kunstnerens signatur ikke må kopieres.18 Signaturen indtager en særstilling i forhold til forfalskninger. Forekomsten af en signatur gør et maleri mere troværdigt og mere salgbart. Derfor er tilstedeværelsen af en signatur oftere reglen end undtagelsen ved forfalskninger.19 I næsten alle beskrivelser af forfalskningshistorier indgår forfalskede signaturer.20 Den letteste og derfor mest udbredte form for forfalskning består i at påføre malerier fra samtiden en falsk signatur.21 13

Den Store Danske Encyklopædi, 2004. Rød, 2000, s. 54. 15 Hartmann, S. (ed.), 1994-2004. 16 Smári Sømundsson, 2003, s. 36ff. 17 Juul Madsen, 1989, s. 46. 18 Damsgaard, 1989, s. 10, samt udtalelse fra Copydan, jurist Kirsten Kierkegaard, bilag nr. 1. 19 F.eks. www.klassekampen.no, bilag nr. 2 og www.artfakes.dk, bilag 3. 20 F.eks. Bergmark & Hallström, 1987. 21 Juul Madsen, 1989, s. 18. 14

11


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Indledning Afsløring af en falsk signatur kan være et ekstra indicium på, at der er tale om en forfalskning, hvis penselskriftsanalysens resultat viser, at penselskriften ikke er autentisk. Derfor bliver J.L. Jensens signatur analyseret for at kunne foretage en differentiering mellem hans og forfalskede signaturer. En signaturanalyse kan siges at være en speciel form for penselskriftsanalyse, idet signaturen og dateringen i sig selv er et motiv. Samtidig er dette motiv alment brugt på J.L. Jensens malerier. Signaturanalysen adskiller sig fra penselskriftsanalysen ved at anvende specielle måleparametre, som ikke anvendes til at analysere andre dele af et maleri end netop kun signaturen og dateringen. I dette speciale tages der ikke stilling til hverken de juridiske, etiske eller økonomiske konsekvenser af udførelse eller formidling af forfalskninger. Det skal blot anføres, at forfalskninger normalt takseres som dokumentfalsk i juridisk henseende. Der gives heller ikke nogen forklaring på menneskers ønske om at besidde eller se autentisk kunst, og den aura omkring kunstværker, der forsvinder ved erkendelsen af en forfalskning.

1.4 Definition af penselskrift Penselskrift omfatter alle de spor, der i den maleriske proces er sat på maleriet. I dette speciale behandles kun den penselskrift, der kan iagttages på overfladen med det blotte øje. Hvert menneske har en individuel gestik, som kan genkendes. Disse bevægelser bliver også fanget i penselstrøg. At producere linier, planer og former er universelt, men måden det bliver gjort på er individuel.22 Ikke at en enkel bevægelse er individuel, men kombinationen er individuel. Penselstrøgene er direkte resultat af bevægelser kontrolleret af muskler og mange nerveceller.23 Denne kontrol er styret både bevidst og autonomt. F.eks. er det bevidst at ville male en blomst, men det er ubevidst hvor meget muskelkraft, der skal til at føre penslen. Dette afhænger af, hvordan fingrene holder penslen, hvilket igen er afhængig af håndens position i forhold til maleriet. Endvidere kan hurtige bevægelser ved maling af en blomst ikke udføres under direkte kontrol af hjernen. Disse skal indlæres (forprogrammeres) og fungerer herefter autonomt. Hvis ikke der er foregået en indlæring, vil handlingen resultere i en forkert udførsel, som skal korrigeres, hvis det ønskede mål skal nås.24 Penselstrøgene kan variere i retning, bredde og længde og danne forskellige former, og alt dette er karakteristisk for kunstneren.25 Disse karakteristika, som jeg kalder penselstrøgsmønstre, udgør tilsammen penselskriften. Penselskriftsanalysen går ud på at identificere disse penselstrøgsmønstre. At studere penselskrift indebærer, at man går så tæt på et maleri, at der ikke længere er tale om malerisk illusion, proportioner med videre, men om teknik og form uden indhold.26 Herved bliver kunstnerens fysiske tilstedeværelse mere nærværende. Penselskrift har således intet med kvalitet at gøre.

1.5 Afgrænsning af specialet Da det overordnede formål med dette speciale er udvikling af penselskriftsanalyse som metode, bliver hverken autenticitet eller forfalskninger behandlet yderligere end det, der allerede er fremgået. 22

Dantzig, u.å., s. 21. Denier van der Gon, 1979, s. 93ff. 24 Denier van der Gon, 1979, s. 96. 25 Dantzig, 1973, s. 4. 26 Sohm, 1991, s. XV. 23

12


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Indledning Udviklingen af penselskriftsanalysen foretages på malerier af J.L. Jensen.27 Derudover inddrages malerier af elever og andre af samtidens kunstnere, der både i motiv og komposition ligner J.L. Jensens malerier. Da specialets fokus er at vurdere autenticitet for derigennem at afsløre forfalskninger vil det centrale aspekt her være at se på, hvordan J.L. Jensens penselskrift adskiller sig fra penselskriften hos andre, der har malet som ham. For at vurdere dette er det nødvendigt først at give en samlet karakteristik af hans penselskrift, også selvom dele af den vil vise sig at være sammenfaldende med andre maleres måde at male på. På grund af praktiske forhold og i forhold til den tidsmæssige begrænsning, som specialet er underlagt, har det kun været muligt at få adgang til et begrænset antal malerier. Det er udelukkende oliemalerier, der inddrages i undersøgelsen, da det først og fremmest har været den type malerier, der har været tilgængelige. Motiv på malerierne består udelukkende af blomster- og frugtopstillinger. Der behøver dog ikke specifikt at figurere blomster men blot botaniske elementer som en væsentlig del af motivet. Væsentlig i denne forbindelse betyder, at de botaniske elementer ikke blot er staffage eller en lille motivdel i en større helhed af andre ikke botaniske elementer. J.L. Jensens virke som porcelænsmaler behandles ikke, da der er anvendt en anden teknik, som det ligger uden for specialets rammer at behandle. I nærværende speciale er det udelukkende maleriernes overflade, der undersøges ved analyserne. Og kun de fænomener, der kan ses med det blotte øje kun understøttet af enkle tekniske hjælpemidler som lup og ekstra lys. Det er som regel nødvendigt at foretage observationerne på faktiske malerier, da affotograferede malerier i bøger, auktionskataloger og lignende generelt mangler tydelighed i detaljen. Fotografiske nærbilleder kan kun anvendes, hvis de er skarpe og tydelige.

1.6 Specialets opbygning Umiddelbart efter dette kapitel introduceres J.L. Jensen og hans skole. Derefter gennemgås den litteratur, der ligger til grund for specialet. Dette munder ud i et kapitel om, hvorledes penselskriftsanalysen i dette speciale er tænkt udført. Den centrale del af specialet, hvor analyserne af malerierne indgår, er inddelt i fire hovedafsnit: 1. Referencematerialet. Denne gruppe består af ti sikre malerier af J.L. Jensen med skriftlig dokumenteret proveniens. Heraf identificeres J.L. Jensens penselskrift i form af karakteristiske penselstrøgsmønstre. Disse beskrives, og det undersøges hvilke penselstrøgsmønstre, der forekommer på samtlige malerier. J.L. Jensens signatur bliver ligeledes analyseret og fælles træk udledes. 2. Negativ kontrolanalyse. Denne gruppe består af ti forskellige kunstneres signerede malerier, som ligner J.L. Jensens malerier med hensyn til motiv og komposition. Penselstrøgsmønstrene identificeret i referencematerialet bliver appliceret på denne gruppe malerier. Det afgøres hvor mange af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre, der går igen. De hyppigst forekommende penselstrøgsmønstre udgår, da de er almene for tiden. De resterende penselstrøgsmønstre er J.L. Jensens mest specifikke. 27

Begrundelsen for valget af J.L. Jensen forklares i kapitel 2.

13


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Indledning

3. Positiv kontrolanalyse. Denne gruppe består af to sikre malerier af J.L. Jensen. De mest specifikke penselstrøgsmønstre bliver appliceret på denne gruppe malerier, og det afprøves, om malerierne indeholder disse. 4. Denne gruppe består af fireogtyve malerier: Enogtyve signeret J.L. Jensen og tre usignerede malerier, der tilskrives J.L. Jensen. For alle malerier gælder, at de er uden skriftlig dokumenteret proveniens. Gruppen kan underinddeles: a. autentiske malerier af J.L. Jensen b. forfalskede malerier eller fejltilskrevne malerier I diskussionen behandles forskellige emner relateret til penselskriftsmetoden. I den afsluttende konklusion opsummeres resultatet af analyserne, og der angives mulige fremtidige projekter.

14


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensen

2 J.L. Jensen (1800-1856) At implementeringen af penselskriftsanalyse er faldet på kunstneren Johan Laurentz Jensens oeuvre skyldes, at han honorer alle de kriterier, som er væsentlige i forbindelse med autenticitet og forfalskninger. Først og fremmest skal den valgte kunstner have påvirket mange andre kunstnere i sin samtid til at male på samme måde. J.L. Jensen havde en stor skole med elever, der malede som ham. Derved kan vurdering af autenticitet være et problem. Desuden var der mange andre kunstnere fra J.L. Jensens samtid, der malede med samme motivkreds. Endvidere skal den valgte kunstners malerier være et samleobjekt med en vis værdi, således at det må formodes, at der er blevet lavet forfalskninger. Herudover skal der være tilgængelige værker af kunstneren, eleverne og de andre fra samtiden i så stort et antal, at en undersøgelse af dem gør det muligt at nå frem til et brugbart resultat. Den valgte kunstners sikre malerier skal ud over at have en dokumenteret proveniens også være fordelt over hele hans oeuvre. Derved kan grundlaget for udarbejdelse af karakteristika blive dækkende. Malerier Figur 1. Portræt af J.L. Jensen28 af J.L. Jensen og andre af samtidens blomstermalere hænger på flere af vores kunstmuseer og sælges livligt på auktioner og i gallerier.

2.1 J.L. Jensens biografi Der er ikke skrevet biografier om J.L. Jensen. Den mest koncentrerede beskrivelse af ham kan læses i de mindeblade, der blev udgivet i forbindelse med hans død i 1856.29 Ellers er han kun beskrevet i få, kortere artikler enten som leksikale opslag eller i forbindelse med bøger om blomstermalerier eller tekster i udstillingskataloger.30 J.L. Jensen omtales endvidere i flere dagbøger fra samtiden.31 J.L. Jensen kom efter konfirmationen som 14-årig i 1814 på kunstakademiet i København. Her studerede han figurmaleri hos C.W. Eckersberg (1785-1853) og blomstermaleri hos C.D. Fritzsch (1765-1841). Han markerede sig ved som henholdsvis 17- og 18-årig at få først

28

Muligvis udført af C.A. Jensen (1792-1870), ifølge Henrik Nyrop-Christensen (1967-69) ”Fra det gamle Odense Theater”, Fynske Minder VI. Odense Bys Museer, Fyns Boghandels Forlag. S. 38. Maleriet tilhører Royal Copenhagen. Fotografiet er taget af seniorforsker, mag.art. Marie-Louise Berner og velvilligt stillet til rådighed. 29 Mindeblade, 1856. 30 Bl.a. 1. Westergaard, 1978, 2. Mylenberg , 2003, 3. Bergström, 1988 og 4. Sandberg, et al., 2006. 31 Bl.a. rejsedagbøger af Rørbye, 1834-41, s. 2 og s. 24-25, og Abrahams, udgivet 1923, s. 8.

15


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensen den lille derefter den store sølvmedalje. I 1822 rejste han til bl.a. Sevres i Frankrig for at studere porcelænsmaling. Efter 1½ år vendte han hjem, og i 1825 udnævntes han til overmaler ved den Kgl. Porcelænsfabrik i København. Han blev medlem af Akademirådet og bestyrelsesmedlem i andre forsamlinger bl.a. Kunstforeningen. I 1833-35 rejste han til Sydfrankrig og Italien. I Rom havde han bl.a. kontakt med H.C. Andersen og Thorvaldsen. H.C. Andersen besøgte ham på et tidspunkt med en buket vilde anemoner, som han bad J.L. Jensen om at male.32 I 1835 blev J.L. Jensen udnævnt til titulær professor, og i 1843 blev han ridder af Dannebrog. De seneste år af sit liv var J.L. Jensen plaget af en øjensygdom. I mindebladene står dette således omtalt: ” …og først i de senere Aar blev hans Øine svagere, saa han endogsaa undertiden grebes af Angst for at blive blind…” 33 Billedhuggeren Theobald Stein (1829-1901), som kendte J.L. Jensen, har i sine erindringer beskrevet, hvorledes J.L. Jensen også viste andre tegn på svækkelse ”…Man mærkede ved flere Lejligheder - ogsaa i hans Kunst - Alderens Indflydelse. Den 31 Marts 1854 blev Akademiets 100 Aars Stiftelsesdag fejret ved en Fest paa Skydebanen. Selvom de reneste Høyensianere34 bleve hjemme, var dog Tilslutningen stor. Jensen skulde holde Talen for Akademiet. Han havde hjemme lært den Ord til Andet udenad og gik lige i Begyndelsen ganske fra Concepterne. Efter flere Gange at have taget fat igjen og stoppet strax igjen, sank han ned paa en Stol under Forsamlingens ubarmhjertige Latter og Fnisen,…”.35 Ud over at J.L. Jensen i 1855 selv udstillede på Verdensudstillingen i Paris, var han også med til at arrangere den danske repræsentation med i alt 50 malerier.36 Både på vej til Paris og under udstillingen mødte han Theobald Stein, som har beskrevet ham således: ” L. Jensen var gammel og blev ubehageligt berørt ved at see sine Billeder paa Udstillingen mellem andre Blomsterbilleder, særlig Grønlands.37 Jensen rejste hjem efter kort Tid, og snart efter bortkaldte Døden ham.”.35 J.L. Jensen havde succes i sin samtid som blomstermaler, hvilket bl.a. fremgår af samtidens kunstkritiker Niels Laurits Høyens anmeldelse af en udstilling på Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster, Charlottenborg i 1828, hvor J.L. Jensen deltog.38 Om J.L. Jensen skrev han ”… Imellem den rige Flor af Blomsterstykker udmærke d´hrr Fritzsch’s og Jensens Arbejder sig langt frem for de øvrige…De enkelte Blomster [Fritzsch] mangle zirlighed og Bestemthed, som Behandlingen af Blomster og Blade synes at fordre. – Dette Fortrin i Udførelsen af enkelthederne besidder Hr. Jensen i høj grad. Det Gjennemsigtige, Bløde, Glansfulde i de forskjellige Arter af Blomster og Bær, den afvexlende Virkning af Lyset paa de forskjelligt stillede Blade, alt dette frembringer Konstnerens højst delicate, hist og her maaske noget for bestemte Pensel ganske fortræffeligt. Men Kraft i Skyggerne, rigtig perspectivisk fremstilling, sand Behandling af Luft, Træer, Græs o.s.v. i hans Baggrunde mangler endnu stedse.” 38 J.L. Jensen tjente penge ved både at sælge sine malerier og ved at undervise. Bl.a. solgte han på bestillinger, som det fremgår af et brev skrevet af van Osten, som testamenterede et par malerier af J.L. Jensen til Den Kongelige Malerisamling.39 Et andet eksempel kommer fra 32

Westergaard, 1978, s. 33. Mindeblade, s. 6. 34 Folk der tilsluttede sig N.L. Høyen. J.L. Jensen og Høyen var politisk uenige; venligst oplyst mig af seniorforsker, mag.art. Marie-Louise Berner. 35 Stein u.å., bilag nr. 4. 36 Fuchs & Salling, 2004. 37 Kunstmaler Theude Grønland, 1817-76. I: Hartmann, S. et.al., 1994-2004. 38 Høyen, 1828, s. 82. 39 Von Ostens testamentariske gave til Den kongelige Malerisamling på Christiansborg (senere Statens Museum for Kunst). Bilag nr. 20. 33

16


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensen memoirerskriveren Peter Abrahams memoirer.40 Han skrev, at hans mor i fødselsdagsgave fik et bestilt maleri, malet af J.L. Jensen, hvorpå datoen for morens fødselsdag var malet. I følge mindebladene tjente han så meget ved at undervise og sælge sine malerier, at indkomsten dækkede hans behov, men der gives ingen beskrivelse af niveauet af hans levestandard: ”Saavel ved Informationer som ved Arbeider erhvervede han sig et tarveligt, men sorgfrit udkomme…”.41 At han var flittig og producerede mange malerier fremgår også af mindebladene, og kan dermed også være en forklaring på, hvorfor der i dag er så mange af hans malerier i omløb: ”Den Lethed, hvormed han malede, var beundringsværdig. Medens han talte med og ivrigt deltog i Discussionene over et eller andet Emne, fremtrylledes Blomster og Frugter under hans Pensel, som om de malede af sig selv. Det er ingen Overdrivelse, naar man paastaar, at flere tusinde Blomster-, Frugt-, eller Vildt Stykker ere udgaaede fra hans Haand... At arbeide var en Trang for ham. Aarle og silde, tidligere selv om Aftenen ved lys, var han beskæftiget foran Staffeliet … og herfra lod han Blomster og Frugter regne ned…”.42 J.L. Jensens iver efter at male fremgår endvidere af følgende brev, han selv har skrevet: ”….Til Deres Udstilling … jeg sender det bedste jeg har færdigt, jeg er nu paa Landet og ønsker i denne skjönne Tid at kunne male med 10 Hænder, thi det ene i Naturen aflöser alt for hurtigt det Andet.”43 I sin samtid omtaltes han som ”Blomstermaler Jensen”,35 som siden hen er blevet til ”Blomsterjensen”.

2.2 J.L. Jensens skole J.L. Jensen var populær som underviser. Foruden at have atelier på Charlottenborg og undervise på den Kgl. Porcelænsfabrik fra 1828 til 1835 dannede J.L. Jensen sin egen skole. J.L. Jensen underviste bl.a. i sit hus i Gentofte. I mindebladene beskrives undervisningsstedet således: ”Istedetfor Informationer paa forskjellige Steder samlede han nu Eleverne i sit Atelier…” Et andet sted i mindebladene fortælles det, at hans atelier var at finde i øverste etage i et tårn i hans hus i Gentofte. Han underviste fortrinsvis kvindelige elever, da disse var forment adgang til kunstakademiet. De kom fra adelens og borgerskabets mere velstillede familier.44 Om J.L. Jensens skole og hans elever står følgende i mindebladene: ”… og dannede en Kunstskole, fra hvilken mange talentfulde Elever, hvis Arbeider ogsaa Publikum kjender, ere udgaaede. Endnu flere have følt sig tilfredsstillede ved Udøvelsen af deres Kunst i det huuslige Liv; men alle bære de det umiskendelige Præg af deres Læremester. Og alle skattede ikke blot hans kunstneriske Veiledning, men følte sig ogsaa tiltrukne af det venlige Sind, den tjenstfærdige Imødekommen, den træffende, klare Fornuft i Alt, hvad han Sagde.”45 Et eksempel på hans måde at vejlede kan læses i et brev, han har skrevet til fru Malling: ”… Hvis Fruen vil copiere det [et maleri fru Malling har bestilt hos J.L. Jensen], da er det maaskee ikke overflødig, at jeg tillader mig at anföre at de röde Tjörneblomster underma40

Abrahams, u.å., s. 8. Ifølge Dansk Biografisk Leksikon, (1933) Povl Engelstofte (ed.), København: J.H. Schultz Forlag, s. 81 var Peter Abrahams (1839-1909) officer, landmand og magistratsembedsmand. 41 Mindeblade, 1856, s. 4. 42 Mindeblade, 1856, s. 5. 43 Brev fra Johan Laurentz Jensen til Las Lassen 9.6.1854, Kongelige Bibliotek, Håndskriftafdelingen, brevregistraturen, NKS 4627 4. Transskriberet af seniorforsker mag. art. Marie-Louise Berner og venligst stillet til min rådighed. 44 Berner, 2006, s. 12. 45 Mindeblade s. 4.

17


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensen les med Purper Lack og Hvidt, og udföres med begge Slags Lack, at Bögeblade underlægges en Mellemfarve og at der bruges meget Gummigut ved Udförelsen. - dog alt dette finder Fruen let ud af…”.46 Som det fremgår af mindebladene, bar eleverne ”umiskendeligt præg” af deres lærermester, hvilket vil sige, at de tilstræbte at male som ham. Flere af hans elever markerede sig som selvstændige kunstnere allerede i samtiden f.eks. Hanne Hellesen (1801-1844). Samtidens kunstkritiker Niels Laurits Høyen fremhævede i en anmeldelse af en udstilling på Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster, Charlottenborg i 1828 hendes malerier som værende ”malte i Jensens Manér, med megen Sandhed og Smag”.47 En anden elev var moderen til Peter Abrahams. Han beskriver, at dagligstuen lå ved siden ”Salen”, hvor morens staffeli og maleribord stod. ”… Tidligere var det navnlig Blomstermaleriet, hun havde drevet, under Prof. Jensens Veiledning…”.48 Ud over at J.L. Jensen selv lavede replikker, kopierede mange elever hans opstillinger, malerier eller andre forlæg. Derfor er det ikke ualmindeligt at se flere malerier med nøjagtigt samme hovedmotiv, som selv ned i detaljen er ens.49 At kopiere en mester har været en helt almindelig måde at tilegne sig kunstnerisk kunnen. Hvorvidt J.L. Jensens skole har været et værksted i den traditionelle betydning, hvor værkstedet udover undervisningsformålet også var en kommerciel virksomhed, vides ikke. J.L. Jensens levede i en brydningstid, hvor der stadigvæk fandtes værksteder i den traditionelle betydning, eksempelvis Bertel Thorvaldsens billedhuggerværksted.50 At der kan være foregået en eller form for salg af elevers/ansattes malerier kunne den store mængde signerede malerier i elevers eget navn samt usignerede malerier, der er i omløb, tyde på. Om han selv har været involveret i salg af elevers malerier vides ikke. Eleverne selv har dog næppe solgt egne malerier med J.L. Jensens motiver uden hans vidende. Usignerede malerier, der ligner J.L. Jensens malerier, bliver på auktioner, hos antikvitets- og kunsthandlere normalt betegnet som ”J.L. Jensens skole” eller ”ukendt maler fra 19. århundrede”. Betegnelsen ”skole” bliver brugt for at indikere, at malerierne har en overfladisk lighed med kunstnerens værker. Det forstås endvidere som, at elever og umiddelbare efterfølgere har været influeret af kunstnerens stilistiske opfattelse.51

46

Berner, 2006, s. 11. Høyen, 1828, s. 82. 48 Abrahams, u.å., s. 8ff. 49 I bilag nr. 5 ses replikker af forskellige malerier af J.L. Jensen samt kopier af hans elever. 50 Venligst oplyst mig af museumsdirektør, mag. art. Stig Miss med henvisning til Thorvaldsens første biograf Just Mathias Thiele (1795-1874). 51 Bruyn, 1979, s. 24. 47

18


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder

3 Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder Forskning specifikt i penselskrift er ikke kommet særligt langt. Der er således ikke mange publikationer, der indgående behandler emnet, hvilket viser, at der i den traditionelle forskning ikke er tænkt i de baner. En del af den anvendte litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder er udvalgt på grundlag af abstracts, der er fundet under søgning i BCIN,52 som gav 16 hits på ordet ”brushstrokes” og 33 hits på ordet ”brushwork”.53 ”Brushwriting” gav 12 hits.54 Blandt disse abstracts er der få, der behandler emnet som visuel analyse af malerier og herunder yderligere få, der gør det på en mere indgående måde. Herudover er en bog fundet gennem Danmarks Kunstbiblioteks database ”Kunst – bøger og tidsskrifter”, hvor ”brushstrokes” gav 1 hit, ”brushwork” 2 hits og ”brushwriting” ingen hits. Den øvrige anvendte litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder er fundet dels gennem bibliografier i de læste bøger dels fra relevante udstillinger i ind- og udland med dertil tilhørende udstillingskataloger. Det kan forventes, at der inden for de kommende år vil blive udgivet ny litteratur, da der i hvert fald to steder i verden er ved at blive udviklet computerstyrede programmer, der ved en registrering af overfladen af et maleri formodentlig vil kunne identificere kunstneren.55 Det er muligt at dykke ned i diverse monografier og artikler og finde mere eller mindre nuancerede beskrivelser af pågældende kunstneres penselskrifter, men der bliver ikke foretaget komparative analyser med henblik på til- eller afskrivninger eller afsløring af forfalskninger.56 Ved søgning efter litteratur om forfalskninger er der taget udgangspunkt i den bibliografi, der er udarbejdet af konservator Johannes Rød57. I den litteratur om forfalskninger, jeg har gennemgået, beskrives penselskrift stort set ikke. Den anvendes først og fremmest ved sammenligninger af signaturer, som f.eks. af professor og konservator Björn Hallström til afsløring af forfalskninger af den svenske kunstner Jenny Nyström.58 Han gennemgår fem originale signaturer forholdsvis detaljeret. Ved komparativ analyse vurderer han derefter tvivlsomme signaturer på andre malerier. Kunstkritiker, dr. Nils Palmgren og forfatter Hilding Östlund har i deres bog anvendt termen penselskrift og beskrevet den som en penselføring, der i ”mikroskopets store forstørrelse er let genkendelig og umulig at forfalske”.59 På baggrund heraf kan det undre, at de ikke er gået mere ind i denne problematik, eller at andre, der har læst bogen, ikke har fulgt op på udsagnet. Selv et af hovedværkerne inden for forfalskningslitteraturen, der er forfattet af den anerkendte konservator i Bryssel, R.H. Marijnissen, beskriver heller ikke penselskrift som mulig metode til afdækning af forfalskninger med undtagelse af signaturen.60 Kunsthistoriker, professor Philip Sohm anfører, at en årsag til, at der ikke er lavet systematiske beskrivelser af penselskrifter, kan være deres forskelligartethed.61 52

Bibliografisk database for The Conservation Information Network. Søgningen blev foretaget d. 10. juni 2004. 54 Søgning blev bl.a. foretaget d. 26. oktober 2006. 55 A: Farid et al. 2004, bilag nr. 6. B: The Authentic Project, 2004 , bilag nr. 7. 56 F.eks. Parkin & Horns, 1997, s. 85-90. 57 Rød, 2000, s. 202ff. 58 Bergmark & Hallström 1987, s. 52- 57. 59 Palmgren, & Östlund, 1947, s. 131. 60 Marijnissen, 1985, s. 109. 61 Sohm, 1991, s. 22. 53

19


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder På trods af de grundige undersøgelser, der er lavet omkring Rembrandts oeuvre, er der så vidt vides ikke udarbejdet en identifikation over hans penselskrift62. Det kan skyldes, at hans penselskrift er meget kompleks, ved at der er ”… utrolig(e) variation i hans strøg; brede, smalle, synlige, usynlige, flade, toppede og påsat fra alle retninger oven på hinanden.”.63 I det følgende gennemgås den væsentligste litteratur, hvor penselskrift og metoder, der tangerer penselskrift, indgår. Generelt indeholder teksterne mere end blot en analyse af penselstrøgene, men her fokuseres først og fremmest på disse. Men først indledes med en diskussion af connaisseurbegrebet.

3.1 Connaisseurkendskab Begrebet connaisseur nævnes adskillige gange i litteraturen. Det er en gammel betegnelse, som er blevet moderne igen. I Den Store Danske Encyklopædi står connaisseur defineret således: ”en kunstkender og –elsker, der har udviklet et skarpt blik for den enkelte periodes, skoles eller kunstners egenart ud fra en indgående analyse af teknik, stil, motivvalg m.m. Den moderne connaisseur anvender ofte sin ekspertise professionelt ved fx auktionshuse, hvor ophavsmanden til et kunstværk og dets herkomst er af afgørende betydning for dets salgsværdi.”64 I det følgende anvender jeg ordet connaisseurkendskab om den viden, en connaisseur har. Den første forfatter, der har benyttet sig af connaisseurkendskab, er den italienske kunstkender og læge Giulio Mancini (1558-1630).65 Han skrev to bøger om metoden. På trods af at hans metode fik stor betydning og bruges den dag i dag, lavede han selv flere forkerte tilskrivninger. Der er mange eksempler på anvendelse af connaisseurkendskab i kunsthistorien. Resultaterne ved brug af denne metode har både været korrekte og forkerte. F.eks. foretog den hollandske kunsthistorieprofessor Abraham Bredius en forkert tilskrivning, da han i 1937 skrev en artikel til det halvårlige anerkendte kunsthistoriske tidsskrift The Burlington Magazine for Connaisseurs. Her priste han et nyopdukket maleri malet af Johannes Vermeer.66 Han beskrev maleriet som Vermeers ypperligste værk. Han tilskrev det Vermeer bl.a. på grund af signaturen, højlyset, den klare blå farve, den afstemte gråtone og den gule farve. Som han anførte, var hver ”eneste centimeter Vermeer”. Det viste sig siden hen at være en forfalskning udført af van Meegeren.67 En af de nyeste tilskrivninger ved hjælp af connaisseurkendskab er foretaget på Statens Museum for Kunst i København. I foråret 2006 afholdtes en udstilling om Rembrandt og hans elever i anledning af 400 året for Rembrandts fødsel. I den forbindelse er to tidligere afskrevne malerier fra museets samling blevet tilskrevet Rembrandt igen.68 Heraf er et af dem ”Studie af et oldingehoved i profil” primært blevet tilskrevet ved hjælp af connaisseurkendskab. I udstillingsteksten beskrives connaisseurkendskabet således: ”Connaisseurvidenskab handler om at kunne bestemme hvem, der har skabt et kunstværk og hvor og hvornår det er blevet til. En connaisseur har så stor visuel erfaring, at han eller hun kan genkende en kunstners særlige 62

Venligst oplyst mig af bevaringschef, konservator Jørgen Wadum, bilag nr. 8. Nygaard, 2006, s. 7. 64 Den Store Danske Encyklopædi, 2004. 65 Sohm, 1991, s. 63. 66 Bredeius, 1937. 67 Rød, 2000, s. 54ff. 68 Bøgh Rønberg, 2006, s. 71ff. 63

20


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder måde at male og komponere et billede på. Ofte sammenligner en connaisseur udvalgte detaljer i forskellige værker for at undersøge om penselstrøg, formfornemmelse, stil og udtryk har tilstrækkelige mange ligheder til, at man kan konkludere, at den samme kunstner har skabt de forskellige værker”. Doktor i kunsthistorie ved Kgl. bibliotek i Haag, Storm van Leeuwen, mener, at connaisseurs tilgang til kunst sker på en emotionel måde.69Connaisseurkendskab adskiller sig fra penselskriftsanalyse ved at være en subjektiv metode, hvor penselskriftsanalysen tilstræber en objektivitet. Connaisseurkendskab bygger delvis på fornemmelser, hvor penselskriftsanalyse i vid udstrækning foretager konkrete beskrivelser af penselstrøgsmønstre.

3.2 Boschinis metode Professor i kunsthistorie ved universitet i Toronto, Philip Sohm, behandler i sin bog bl.a. 1600 tallets kunstkritikeres og især Marco Boschinis (1613 – 1678) beskrivelser af 1600tallets kunstneres penselskrift, og hvorledes kunstkritikerne forholdt sig til denne.70 Bogens fokus ligger på diskussionerne af tydelige og grove penselstrøg, som Boschini kaldte ”pittoresco” i modsætning til det, han kaldte ”sfumato”, hvor penselstrøgene glider ind i hinanden, og dermed er det ikke muligt at skelne de enkelte strøg.71 Philip Sohm anfører, at penselskrift både beskriver en genkendelig genstand og i sig selv udgør ornamentale mønstre.72 Ved afsløring af forfalskninger og til- og fraskrivninger før 1600-tallet vurderedes først og fremmest i figurernes position, ansigtsudtrykkene og folderne i draperiet.73 I 1600 tallet fik penselskriften større betydning i analyserne. Man antog, at det var lettere at differentiere malerier malet med pittorescoteknik end med sfumatoteknik, da den frie penselføring i pittorescoteknik var mere individuelt udført.73 Boschini og hans samtidige brugte mange forskellige termer ved beskrivelsen af penselskrift udført både i pittorescoteknik og i sfumatoteknik. Her følger et udvalg af de originale termer, som Philip Sohm har inddraget i sin bog. Formålet med at citere dem her er at give en ide om, hvor subjektive de er, og vise nogle af de termer, der er blevet anvendt: abbozzato (skitseret), amorevole (kærlig), ardito (dristig), arrendevolezza (føjelighed), bravura (dygtighed), delicato (fin), di pratica (udøvet), disegno (tegning/skitse), dolce (blød), duro (stram), esatezza (nøjagtighed), esquito (udsøgt), finimento (afslutning), franco (fri/ægte), furore (raseri), in bozze (skitseagtigt), libertá (frihed), macchia, macchie, macchiato (plet, pletter, plettet), mezo finite (halvfærdigt), pulito (ren), pulitezza e finimento (finhed og afslutning), puro (ren/ægte), risoluto (beslutsom), sprezzato (småstumper?), una cosa empiastrata (en smørret sag), veemente (voldsom), vezzoso (yndig).74 Penselskriften formuleres også i længere sætninger som f.eks., at en farve blev placeret ved siden af eller ovenpå andre farver med meget lille forsøg på at skabe overgange, at imprimaturen står her og der som skygger, og at alle detaljer bearbejdes og fremstår klare.

69

Storm van Leeuwen, 1979, s. 57. Sohm, 1991. 71 Sohm, 1991, f.eks. s. 88ff. 72 Sohm, 1991, s. 21. 73 Sohm, 1991, s. 68. 74 Egen oversættelse. 70

21


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder Nogle mestre/kunstnere vidste, at kunstsamlere vurderede et maleris autenticitet på dets penselskrift, og tilføjede derfor enkelte strøg på elevers eller svendes malerier.75 Ifølge Boschini blev de ”falske” strøg på en elevs arbejde kaldt: ”glasur på kagen”.76 Som det fremgår, bygger beskrivelsen af penselskrift i 1600-tallet i en vis udstrækning på connaisseurkendskab, således at de anvendte termer ikke er tilstrækkelige til at kunne differentiere.

3.3 Morellis metode At identificere en kunstner ved at se på måden at forme elementer på og de anvendte farver er en metode, der er beskrevet af Ivan Lermolieff. Dette navn er pseudonym for den italienske læge, politiker og kunstskribent Giovanni Morelli (1816-1891), der har lagt navn til denne metode til identifikation. Selvom hans bog ”Kunstkritische Studien über italiensche Malerei. Die Galerien Borghese und Doria Panfili in Rom”77 fra 1890 ikke specifikt handler om penselskrift er den medtaget af følgende grunde: 1) Den tangerer penselskrift i og med, at den nærlæser udvalgte elementer. 2) Hans visuelle analysemetode er alment kendt af kunsthistorikere. 3) Metoden har været anvendt til konkrete afsløringer.78 4) Metoden er en forløber for den piktologiske metode, som bliver beskrevet efterfølgende. For at afsløre forfalskninger mente Morelli, at det ikke er tilstrækkeligt kun at vurdere totalindtrykket af et maleri, men det er også nødvendigt at identificere kunstnerens personlige karakteristika med hensyn til form og farvebrug.79 Det er især formen af detaljer som ører, negle og hænder, der ifølge Morelli er særegen for hver enkelt kunstner. Selvom kunstneren udvikler sig hen over livet, så forbliver grundformen af ovennævnte elementer den samme.80 Morelli skriver, at det ikke er let at skille en mester fra en elev, når det drejer sig om en god skolekopi.81 Alligevel kan han skelne mellem lærer og elev som f.eks. mellem den måde, hænder er malet (se figur 2). Ud over at Morelli gennem tegninger har visualiseret, hvorledes hænder er gengivet af forskellige kunstnere, giver han også en verbal beskrivelse af denne kropsdel. Et eksempel herpå er beskrivelsen af måden Fra Filippo Lippi (ca.1406-1469) malede hænder, som han karakteriserer som klodsede og plumpe.82 Filippo Lippi søn, Filipino Lippis hænder er ”uskønne” og fingrenes tilføjelse på hånden er skarp, som om de to dele ikke er vokset sammen, men skruet på. Fingrene er lange, træagtige og meget lidt levende.83 Fra Filippo Lippis elev, Botticelli (1446-1510) malede knoglede og plebejiske hænder, og neglene er brede, firkantede med skarpt mørkt omrids.83 På den måde kan lærerens og elevens malerier let separeres, skrev Morelli. Tegningerne af bl.a. ovennævnte tre kunstneres hænder svarer imidlertid efter min opfattelse ikke til Morellis verbale beskrivelse af hænderne. Ved et maleri tilskrevet Botticelli i Galleria Borghese konstaterede Morelli, at kompositionen og kartonen sikkert var af mesteren selv, mens maleriet udførtes af en af hans medhjælpere. Der mangler bl.a. livlighed i elementerne. Men hånden er Botticellis form. Her så 75

Sohm, 1991, s. 67. Sohm, 1991, s. 68, note 19. 77 Lermolieff, 1890, s. 1-112. 78 Af Morelli selv og bl.a. af Wetering, 1986. 79 Lermolieff, 1890, s. 24. 80 Lermolieff, s. 62. 81 Lermolieff, s. 91. 82 Lermolieff, s. 102. 83 Lermolieff, s. 103. 76

22


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder Morelli altså ikke udelukkende på formen, når han kunne se, at en elev har malet det. Han måtte nødvendigvis i sådanne situationer anlægge andre kriterier for bedømmelsen. Selvom Morelli tager udgangspunkt i formen, er det først og fremmest i hans egenskab af connaisseur, at han er i stand til at skelne en forfalskning fra en original.

Figur 2. Morellis tegninger over hænder.84

3.4 Piktologisk metode Den hollandske kunstner og konservator Maurits Michel van Dantzig (1903-1960) er tilsyneladende den første, der udviklede en videnskabelig metode til gennem visuel analyse at vurdere et maleri så objektivt som muligt for at skelne mellem et maleri udført af kunstneren selv og en forfalskning. Han har kaldt sin metode piktologi. Metoden går ud på at vurdere et maleris autenticitet ved at genfinde en bestemt andel af en mængde fundne karakteristika i sikre malerier. Gennemgangen af den piktologiske metode bygger på van Dantzigs bog ”Vincent? A new method of identifying the artist and his work and of unmasking the forger and his prod84

Lermolieff, s. 98.

23


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder ucts”,85 samt en bog redigeret af van Dantzig Foundation ”Pictology” udgivet post humt i 1973.86 Han udviklede sine tanker i begyndelsen af 1930erne, og hans første udgivelse omkring emnet var i 1936.87 Han mødte mange modstandere, men efter udgivelsen af nævnte bog ”Vincent?” i 1953 og en udstilling, han arrangerede samme år på Stedelijk Museet i Amsterdam, fik han anerkendelse. Det hollandske computerprogram ”Authentic”, som er under udarbejdelse, bygger delvist på van Dantzigs teorier.88 Den piktologiske metode har været nærmest ukendt i udlandet ifølge Storm van Leeu89 wen. Samme erkendelse er jeg kommet til, da der ikke et eneste sted i de bøger og artikler, jeg har været igennem, har været en henvisning til ham, hans bøger eller hans metode med undtagelse af bogen ”Authentication in the Visual Arts. A Mulit-disciplinary Symposium”, udgivet i forbindelse med et symposium, der blev afholdt i 1977. 90 På sikre malerier af van Gogh, Franz Hals, Leonardo da Vinci og Rembrandt m.fl. udarbejdede van Dantzig gennem visuel analyse lange lister med karakteristiske punkter. Han benyttede hertil et meget varierende antal sikre malerier. F.eks. brugte han kun syv autentiske værker af Vermeer, da han lavede en karakteristik af denne kunstner. Ud fra analysen havde han allerede i 1939 afsløret den kendte Vermeerforfalskning ”Disciplene i Emmaus”, der blev indkøbt til museet Boyman van Beuningen i Rotterdam i 1937.91 Men på grund af krigen kom det ikke frem, og det var først efter anden verdenskrig, at forfalskningen blev afsløret af falskneren selv - van Meegeren. Van Dantzig opstillede et afkrydsningssystem med de karakteristiske punkter og gennemgik tvivlsomme malerier for at finde ud af antallet af sammenfaldende punkter. De sammenfaldende fik et plustegn, og de afvigende fik et minustegn. Var et karakteristika ikke til stede, blev det betegnet med et nul. Der blev foretaget en sammentælling, som kunne omregnes til procent.92 Hvis 75 % af punkterne var overensstemmende, var værket autentisk, mens værket ikke var autentisk ved mindre end 50 %. Hvis procentsatsen lå imellem de to tal, så kunne tilskrivning ikke besvares entydigt, og der krævedes yderligere analyse. Denne kunne bl.a. bestå i at finde andre karakteristika, som ikke fandes i de autentiske værker. Ifølge van Dantzig var det nødvendigt med en præcision af den visuelle analyse for ikke at blive misledt af kvalitet eller manglen på samme.93 Hvis man forledes til at følge følelser mere end konkrete observationer, er der risiko for at to forskellige mennesker kommer frem til hvert sit resultat. Han præciserede, at han selv kun havde optalt karakteristika og ikke vurderet den kunstneriske kvalitet. For van Goghs vedkommende undersøgte van Dantzig over 50 sikre værker og fandt 93 generelle karakteristika. Dertil kom karakteristika, der var kendetegnende for van Gogh dels i forskellige perioder dels for forskellige motiver. Listerne indeholder beskrivelser af mange forskellige emner. Her følger et udpluk af punkterne fra van Goghs liste med generelle karakteristika. De er udvalgt med henblik på at vise, dels hvor subjektive nogle af punkterne er, dels hvilke beskrivelser van Dantzig har an-

85

Dantzig, u.å. Dantzig, 1973. 87 Ifølge hans hustru Ella van Dantzigs biografiske noter om sin mand. I: Dantzig, 1973, s. XI ff. 88 The Authentic Project, bilag nr. 7. 89 Storm van Leeuwen, 1979, s. 57. 90 Jaffé et al, 1979, s.vii ff. 91 Dantzig, 1973, s. 43. 92 Dantzig, 1973, s. 5. 93 Dantzig, u.å., s. 55. 86

24


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder vendt til karakteristik af penselstrøgsmønstre. Penselstrøgsbeskrivelserne er anbragt i anden halvdel af de nævnte punkter. (Numrene henviser til van Dantzigs liste):94 1. realism (realisme), 2. no minor details (ingen mindre detaljer), 6. heavy elements in central and lower zones (tunge elementer i de centrale og nedre områder), 20. more a painter than a draughtsman (mere maler end tegner), 22. extremes of light and dark (store kontraster mellem lys og skygge), 25. clash of warm and cool (sammenstød af varme og kølighed), 33. contours added last (kontur tilføjet sidst), 57. background and foreground of minor interest (forgrund og baggrund af mindre interesse), 84. signature: warm tone (signatur: varm farve), 86. signature at bottom (signatur nederst), 35. flowing contour form with long, full brush strokes (flydende kontur formet med lange ubrudte strøg), 47. graceful and coarse brush movements (yndefulde og grove penselstrøg), 58. detached brush strokes in uppermost portions (ikke sammenhængende penselstrøg i øverste dele), 59. brush strokes closely set in centre and at bottom (penselstrøg placeret tæt på centrum og forneden), 60. presence of very short and very long brush strokes (tilstedeværelse af både meget korte og meget lange penselstrøg), 61. brush strokes from left to right (penselstrøg fra venstre til højre), 62. brush strokes in a downward direction (penselstrøg i en nedadgående retning), 63. uninterrupted brush strokes (uafbrudte penselstrøg), 64. heavy pressure (kraftigt tryk), 66. greatest breadth shortly before the end (bredest lige før afsluningen), 67. beginning and end narrower (begyndelse og slutning smallere), 69. slight twist at the end (lille drejning i slutningen), 71. rapid pace (hurtig hastighed), 88. no hesitation (ingen tøven).95 Ud af de 93 punkter på den generelle liste over karakteristika handler 32 af punkterne om penselstrøgene. Ved et af de analyserede malerier af van Gogh ”Gezicht op Saintes-Maries-de-la-Mer”, 1888, (”Seascape at Saintes-Maries”),96 ejet af Kröller-Müller Museet, Holland, hvor konklusionen er en falsificering, har jeg foretaget en sammentælling af antallet af plusser og minusser ud fra de punkter, der handler om penselstrøgene og sammenlignet resultatet med de resterende punkter. Ud af 32 penselstrøgspunkter er der 12 + og 19 -, mens ét ikke er til stede. Resten af punkterne viser 35 + og 36 - (punkterne angivet med 0 er ikke talt med). Penselstrøgspunkterne viser et forholdsmæssigt større antal minusser end resten af punkterne. En forklaring herpå kan være, at det er sværere for en elev eller falskner at eftergøre penselstrøg end de andre punkter, der ikke handler om penselstrøg. Jeg har endvidere udvalgt to punkter med karakteristiske penselstrøg og gennemgået resultaterne (plusser og minusser) ved samtlige af de 14 malerier (se tabel 1), som van Dantzig detaljeret har gennemgået i sin bog ”Vincent?”. Punkt 69: ”slight twist at the end” af et penselstrøg er valgt, da jeg mener, det er et personligt karakteristika for van Goghs måde at bruge penslen på. Drejningen er fremkommet ved, som van Dantzig beskriver, at van Gogh har fjernet penslen med et ryk.97 Rykket er etableret i det øjeblik den hurtige bevægelse med penslen er standset for at stoppe strøget. Punkt 71 ”rapid pace” er valgt, da det efter min opfattelse ikke er et personligt karakteristikum, men kan udføres af alle med en sikker hånd. Van Dantzig angiver flere måder at vurdere hastighed på ud over den ovenfor beskrevne. F.eks. kan et hurtigt penselstrøg resultere i en indsnævring ved slutningen af strøget. Et langsomt

94

Løst indstik i bogen: Dantzig, u.å., bilag nr. 9. Egen oversættelse. 96 Van Dantzig, u.å., s. 78. 97 Van Dantzig, 1973, s. 6ff. og van Dantzig, u.å., s. 23. 95

25


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder strøg er karakteriseret ved, at hele strøget er ensartet bredt over en forholdsvis stor længde, at det kan være lidt rystet og ikke afsluttes med en tilspidsning.

Planche nr. Titel

Side

Autenticitet

Punkt 69

Punkt 71

36 35 34 33 24

108 118 129 125 78

Forfalskning Forfalskning Kopi Original Forfalskning

+ -

+ -

79

Forfalskning

-

-

96

Forfalskning

-

-

107

Forfalskning

-

-

21 20 17 14 10 9 8 5

Man with Hat Mand with Pibe Self-portrait Self-portrait Seascape at SaintesMaries Seascape at SaintesMaries Landscape with Corn Sheaves Self-portrait with Japanese Print Midwife Beach at Scheveingen In the Field The cottage The Cypress

137 Original + + 15 Tidlig, original (-) + 67 Original + + 57 Forfalskning 54 Forfalskning m.fl. 4 The Ditch 15 Original + + Tabel nr. 1. Specialets forfatters undersøgelse af forekomsten af penselstrøgsmønstrene ”slight twist at the end”(69), og ”rapid pace”(71) på de 14 malerier gennemgået af van Dantzig i bogen ”Vincent”. Signaturforklaring: + betyder det er til stede, - betyder det mangler, (-) betyder det er svært at afgøre. Ved alle de fem malerier af van Gogh, som van Dantzig har vurderet som originale, ses ”slight twist at the end” med undtagelse af et tidligt maleri, hvor van Dantzig er i tvivl. Endvidere er alle de autentiske malerier malet med en hurtig hånd. Til gengæld mangler de to penselstrøgsmøntre i samtlige ni forfalskninger og kopier. Om van Dantzigs vurderinger af de forskellige punkter på malerierne er korrekte, kan ikke kontrolleres. F.eks. kan punktet ”rapid pace” (71) også udføres af dygtige elever eller dygtige falsknere. Derfor kan hans registrering af netop dette punkts tilstedeværelse alene på de fem originale malerier være farvet af hans connaisseurkendskab. Van Dantzig har medtaget mange generelle karakteristika, der også kan iagttages på forfalskninger og andre malerier. Resultatet kan let blive sløret og måske endda upræcist, da der vil forekomme mange sammenfaldende karakteristika. F.eks. er punktet realisme overflødigt, fordi en falskner eller elev vil male med samme realisme. Der ligger desuden i den piktologiske metode en svaghed i den manglende entydige beskrivelse af flere af punkterne. F.eks. kan følgende punkter diskuteres: ”tragic atmosphere” (nr. 27), og ”tangible spatiality” (nr. 11). Også vurderingen af hvad, der er det væsentligste motiv, kan være svært at fastsætte entydigt. På baggrund af van Dantzigs analyser og mine undersøgelser heraf kan det konkluderes, at det sandsynligvis er nok at undersøge få, men særegne karakteristika for at vurdere et maleris autenticitet.

26


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder

3.5 Ernst van de Weterings metode Et af de mest anerkendte forskningsresultater indtil videre om identifikation gennem bl.a. visuel analyse er foretaget af den hollandske kunsthistoriker, professor dr. Ernst van de Wetering. Han har identificeret Rembrandts penselskrift og bl.a. på baggrund heraf foretaget til- og fraskrivninger af malerier. Konkret udvælger han forskellige motivdele, som han beskriver i detaljer, hvorefter han sammenligner de samme motivdele i forskellige malerier. Jeg har valgt at referere fra to af hans bøger, da jeg er blevet inspireret af flere af hans ideer bl.a. om mønstergenkendelse. Endvidere beskriver han penselskriften på mere dybgående måde end de foregående forfattere. I sin doktordisputats “Studies in the workshop practice of the early Rembrandt” fra 1986 anvender han tilnærmelsesvis Morellis metode, mens han i sin bog ”Rembrandt, the Painter at work” fra 1997 beskriver penselstrøgenes udformning og farvens indhold. Van de Wetering taler om at finde sammenhænge i komplekse motiver. Disse sammenhænge udgør et mønster, og når dette mønster går igen i andre malerier, må det antages, at de er udført af samme kunstner. Morellis metode har van de Wetering anvendt i sin analyse af udformningen af kniplinger på kraver i malerier af Rembrandt og lignende malerier.98 Van de Wetering har valgt kniplinger, da det var rutinearbejde, og kunstnerens karakteristika derfor ville manifestere sig deri. Van de Wetering giver først en beskrivelse af den traditionelle metode til maling af kniplinger, hvorefter han detaljeret redegør for, hvordan Rembrandts mønster i dette element er malet, bl.a. skriver han: ”... lit parts of the collar were blocked out as large, white areas … outer contours of the lace were to be defined by the black of the costume … the lobes would be drawn with light paint. Only the gaps along the edge were formed by the black of the clothing remaining uncovered. All other interstices further away form the outer edge were…indicated with lines and dots of black placed on top of the white…”99 ”… impression of accuracy comes about through the symmetry of the complicated scallops of lace being successfully maintained, even at places where they hang in folds or are seen foreshortened. This impression of symmetry is achieved by …all apparently lying in their proper place, together convincingly reproducing the structure of the lace.”100 Van de Wetering er nået frem til tydelige forskelle i udførelsen af kniplingerne i flere malerier, som han har analyseret. Han konkluderer, at nogle er så anderledes og dårligere malet, at disse ikke er af Rembrandt, med mindre man accepterer meget store udsving i en kunstners oeuvre.101 98 99

Wetering, 1986, s. 63.

: ”…oplyste partier af kraven blev fyldt ud med store hvide områder…kniplingernes ydre konturer blev define-

ret af tøjets sorte farve…fligene blev tegnet med lys farve. Kun hullerne langs kanterne blev skabt af tøjets sorte farve, der stod udækket. Alle andre mellemrum længere væk fra den ydre kant… blev antydet med linier og prikker af sort ovenpå den hvide…” (Egen oversættelse.) Wetering, 1986, s. 63. 100 ”… indtrykket af nøjagtighed skabes gennem symmetrien i kniplingernes tunger, der overbevisende fastholdes selv steder, hvor de danner folder eller ses i forkortning. Dette indtryk af symmetri er opnået ved … at alt åbenbart ligger på rette sted sammen med en overbevisende reproduktion af kniplingsstrukturen.” . (Egen oversættelse.) Wetering, 1986, s. 64. 101 Wetering, s. 67.

27


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder Ernst van de Wetering giver i sin bog ”Rembrandt, the Painter at work” en mere specifik og malende beskrivelse af Rembrandts penselskrift, som f.eks.: ”... the paint rises form the surface in clots and flakes, reflecting the light”, ”Lying upon a seemingly chaotically brushed-on and smudged foundation are drippings of paint…” ”… dragging hairs of the brush have drawn furrows that catch the light”102 Der afbildes tydelige fotografiske nærbilleder af de penselstrøg, som beskrives i teksten. Samtidig skildres for det meste også farverne, der dels ligger under dels i strøget. Men det fremgår ikke, om Rembrandts penselskrift er unik i forhold til andre sammenlignelige kunstneres værker, men dette er heller ikke bogens ærinde. Van de Wetering bruger både kvalitet i håndelag og formidlingen af naturalisme som kriterier til at differentiere i sin doktordisputats. Begge kriterier kan siges at være vage og subjektive. At bruge en kvalitetsparameter til at differentiere mellem malerier kan være meget usikkert, for efter hvilke kriterier skal kvalitet måles? At gå ud fra, at naturalisme bliver opfattet ens af fagfolk, er direkte forkert ifølge Philip Sohms beskrivelse. I Philip Sohms bog fremgår det adskillige steder, at der har været mange diskussioner om naturalismebegrebet.103 I 1600-tallet mente nogle, at fine penselstrøg udført med glidende overgange var mere illusionistiske og dermed mere naturalistiske end tydelige og grove penselstrøg, mens andre mente det omvendte. Van de Weterings metode er i vid udstrækning blevet anvendt af kunsthistoriker, ph.d. Lene Bøgh Rønberg, museumsinspektør på Statens Museum for Kunst. Hun har ved hjælp af denne metode identificeret to af Statens Museum for Kunsts malerier som autentiske malerier af Rembrandt.104 Hun kalder metoden for en stilkritisk analyse. Hun anfører, at stilkritik er baseret på visuelle erfaringer, som lægger sig op ad connaisseurkendskab. Hun har foretaget sammenligninger med sikre malerier for at afgøre, om de to nu tilskrevne malerier er samme kunstner eller ej. Ud over at inddrage penselstrøgene har hun analyseret motiv, udtryk og andre fænomener. Det er især penselstrøgsbeskrivelserne, der i nedenstående tekst fokuseres på. Hun udvælger ligesom Morelli og van de Wetering dele af motiver. Til forskel fra Morelli beskriver hun penselstrøgene i motivdelene. Hun sammenligner med motivdele i sikre malerier af Rembrandt på samme måde, som van de Wetering har gjort. Eksempelvis har hun udvalgt håret på et af de to malerier af Rembrandt på Statens Museums for Kunst, hvor hun har set ridser udført med penselskaftet.105 Dette karakteristikum går igen i hår på andre malerier af Rembrandt. Hun anfører ikke, om dette karakteristikum udelukkende er generelt i hår.106 Et andet penselstrøgsmønster er højlys, der er afsat tidligt i maleprocessen, og som står synligt i det endelige maleri. Bøgh Rønberg omtaler endvidere et overordnet karakteristikum for Rembrandt, hvor han lader imprimaturfarven være synlig i det færdige resultat.105 Bøgh Rønbergs connaisseurkendskab kommer bl.a. til udtryk i følgende karakterisering af 102

“… farven rejser sig fra overfladen i klumper og flager, som reflekterer lyset,” “Dryppende maling ligger ovenpå en grund, der tilsyneladende er penslet og tværet kaotisk på” ”… den trukne pensels hår har tegnet dybe furer, der fanger lyset”. (Egen oversættelse). Wetering, 2000, s. 158. 103 Sohm, 1991, f.eks. s. 11. 104 Bøgh Rønberg, 2006. s. 54 - 104. 105 Bøgh Rønberg, s. 65. 106 Brugen af penselskaftet til at ridse med har Rembrandts elever også benyttet. Endvidere har Rembrandt brugt denne effekt andre steder end i hår f.eks. ved næsen. Der er ikke noget system i, hvor Rembrandt har benyttet sig af denne form for penselspor. Venligst oplyst mig af kunsthistoriker, professor, dr. Ernst van de Wetering, 17-92006.

28


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder Rembrandt: ”Netop spændingen mellem tilfældighed og præcision, spontanitet og kalkulation kendetegner en lang række af Rembrandts arbejder... frie og skitseagtige malemåde i modsætning til den sikre og præcise tredimensionelle opbygning af modellens ansigt, hår og hovedbeklædning.”107 Ved analysen af penselskriften mangler generelt en vurdering af, om de karakteristika, Bøgh Rønberg har fundet, genfindes hos andre malere i Rembrandts samtid, for på den måde at afgøre om de er almindeligt anvendte træk eller specifikke for Rembrandt.

3.6 Vurdering af de anvendte metoder Som et gennemgående træk i alle de beskrevne metoder handler de om at finde karakteristika ved autentiske malerier og derpå forsøge at genfinde disse karakteristika i andre malerier. Er der afvigelser i de andre malerier, er disse sandsynligvis ikke autentiske. Afvigelserne kan vise sig i flere forhold som f.eks. formgivning, position af motivelementer, farveholdning og i udformningen af penselstrøgene. Beskrivelserne af penselstrøgene er generelt upræcise og subjektive, og de anvendte termer kan tolkes meget bredt. Boschini har anvendt mange forskellige termer for beskrivelse af penselstrøg. Disse kan også anvendes til karakterisering af J.L. Jensens penselskrift. Men de er for upræcise til at kunne bruges i en differentiering mellem malerier af J.L. Jensen og lignende malerier. Morelli og van de Wetering udvælger ens motiver og finder ud af, hvad der karakteriserer autentiske malerier til forskel fra ikke autentiske malerier. Bøgh Rønberg udvælger ligeledes ens motiver, men vurderer om træk i de usikre malerier går igen i de malerier, der allerede er vurderet som autentiske. Det betyder, at malerierne skal indeholde samme motiv med samme elementer for at gøre det muligt at foretage en komparativ analyse. Det er f.eks. ikke muligt at se, om det er den samme kunstner, der har lavet en kniplingskrave og et træ, da det er to usammenlignelige elementer. Dette er en begrænsning af deres metoder. Van de Wetering har valgt kniplinger, da det var rutinearbejde, og deri manifesterer kunstnerens karakteristika sig. Det er en anden holdning end Morellis kriterium for udvælgelse af elementer, der har fokus på områder som f.eks. ører og hænder. Philip Sohm nævner, at nogle kunstkritikere i 1500-1600 tallet mente, at løst draperi især tæt på signaturen mest udtalt viser kunstnerens personlige udtryk, da han gennem draperiets frie udformning kunne vise sin virtuositet.108 I alle beskrivelser indgår connaisseurkendskab som en mere eller mindre væsentlig del af metoden.

107 108

Bøgh Rønberg, 2006, s. 66. Sohm, 1991, s. 14.

29


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Penselskriftsanalyse anvendt i dette speciale

4 Penselskriftsanalyse anvendt i dette speciale På baggrund af den refererede litteratur beskrives her, hvorledes penselskriftsanalysen udføres i dette speciale.

4.1 Registrering af penselstrøgsmønstre Basis for penselskriftsanalysen er referencematerialet på ti malerier, hvoraf penselstrøgsmønstrene udledes. Gennem iagttagelse af hele den maleriske overflade af hvert enkelt maleri findes enkelte karakteristiske penselstrøg eller flere penselstrøg, der tilsammen udgør et karakteristisk penselstrøgsmønster. I det følgende dækker betegnelsen penselstrøgsmønster både karakteristiske enkelte penselstrøg og sammensatte penselstrøg. Når et karakteristisk penselstrøgsmønster er identificeret, bliver det defineret verbalt og navngivet. Kriteriet for identifikationen af forskellige penselstrøgsmønstre er, at de skal manifestere sig tydeligt. Derudover skal samme penselstrøgsmønster genfindes i hele referencematerialet for at sandsynliggøre, at det er et generelt karakteristikum. Ikke alle penselstrøg på et maleri indgår nødvendigvis i et genkendeligt penselstrøgsmønster. F.eks. kan der være isolerede enkelte tilfældige penselstrøg eller flere penselstrøg i tilsyneladende tilfældige konstellationer, som ikke umiddelbart kan karakteriseres. De karakteristiske penselstrøgsmønstre kan befinde sig i hvilken som helst motivdel. Der kan dog være enkelte penselstrøgsmønstre, der kun optræder i forbindelse med bestemte motiver, og de kaldes derfor motivrelaterede. Der kan endvidere være områder, hvor ingen tilsyneladende karakteristiske penselstrøgsmønstre figurerer. Når de karakteristiske penselstrøgsmønstre til den videre analyse er fastlagt, appliceres de på malerier i en negativ kontrolanalyse for at undersøge, hvorvidt og hvor mange af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre, der genfindes i blomster- og frugtmalerier udført af andre kunstnere. Malerierne i den negative kontrolanalyse, indeholder signerede malerier af andre end J.L. Jensen. De er udvalgt, så de ligner J.L. Jensens malerier med hensyn til motiv og er fra samme tidsperiode. For at metoden kan anvendes til videre analyse, skal den negative kontrolanalyse vise, at disse malerier indeholder færre af J.L. Jensens karakteristiske penselstrøgsmønstre. De af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre, der optræder gennemgående i den negative kontrolanalyse, kan karakteriseres som konventionelle og udgår af den videre analyse. Tilbage er de penselstrøgsmønstre, der er mest specifikke for J.L. Jensen. Disse penselstrøgsmønstre bliver herefter benyttet som indikatorer. Ved at snævre indikatorerne ind til de mest specifikke gøres resultatet mere entydigt. Der er derfor ingen grund til at medtage indikatorer, som med stor sandsynlighed forekommer på forfalskede malerier. De mest specifikke penselstrøgsmønstre, der er tilbage, afprøves nu på sikre malerier af J.L. Jensen i en positiv kontrolanalyse for at undersøge metodens tilsyneladende validitet. De sikre malerier skal have samme skriftlige dokumentation for proveniensen som referencematerialet. Succeskriteriet er, at samtlige mest specifikke penselstrøgsmønstre skal genfindes i den positive kontrolanalyses malerier.

31


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Penselskriftsanalyse anvendt i dette speciale

4.2 Vurdering af autenticitet Viser malerierne i den positive kontrolanalyse at indeholde de samme mest specifikke penselstrøgsmønstre, kan analysen fortsætte med applicering på både signerede og usignerede malerier, om hvilke det antages, at de er udført af J.L. Jensen, men hvor proveniensen er usikker eller ikke skriftlig dokumenteret. På baggrund heraf afgøres maleriernes autenticitet. Det undersøges hvor mange af J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre, malerierne indeholder. Hvis de indeholder dem alle, er de autentiske. Hvis de maksimalt indeholder antallet fundet i den negative kontrolanalyse, kan de kategoriseres som ikke autentiske. Nogle vil indeholde et antal mellem de to resultater. I de tilfælde må andre metoder anvendes til afgørelse af autenticiteten. Forfalskninger afgøres kun i forhold til malerier, der er signerede J.L. Jensen og altså ikke i forhold til usignerede malerier.

32


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

5 J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier I det følgende beskrives kriterierne for udvælgelse af malerier til referencematerialet, og de introduceres. Efterfølgende identificeres J.L. Jensens penselskrift, hvor alle penselstrøgsmønstrene gennemgås. Sidst i kapitlet foretages en signaturanalyse af referencematerialets signaturer. Malerierne er alle i offentlig eje og giver dermed mulighed for at få adgang til dem igen med henblik på gentagelse af undersøgelsen. Ved angivelse af størrelse på fotografierne er højden nævnt før bredden.

5.1 Udvælgelseskriterier For malerierne i referencematerialet var udvælgelseskriterierne, at de skulle: 1. være af J.L. Jensen, 2. have en klar proveniens med skriftlig dokumentation, 3. dække hele J.L. Jensens liv, 4. indeholde blomster- og frugtmotiver. Proveniensen skal være med skriftlig eller plausibel dokumentation, for at malerierne kan føres tilbage til ophavsmanden. Skriftlig dokumentation kan være kvitteringer for køb, registreringer i kataloger fra samtiden eller samtidig brevveksling, hvori maleriet omtales. Plausibel dokumentation kan være omfattende og anerkendt andenhåndsdokumentation. Når proveniensen er entydig, antages det, at malerierne er udført af J.L. Jensen. Af de ti malerier i referencematerialet har han solgt fire til kongehuset og fire til billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770 - 1844). J.L. Jensen var personlig kendt af både kongehuset og Thorvaldsen. Kongehuset kendte J.L. Jensen, bl.a. fordi han var medlem af akademirådet, hvor kronprins Christian, den kommende konge Chr.d.VIII, var direktør. Desuden var kong Chr. d.IX’s hustru, dronning Louise (1817 – 1898), hans elev. Thorvaldsen kendte J.L. Jensen bl.a. fra den danske kunstnerkoloni i Italien, hvor J.L. Jensen opholdt sig i årene183335. Et af malerierne er J.L. Jensens receptionsstykke til optagelse som medlem af Akademirådet i 1825. Det sidste maleri blev bestilt direkte hos J.L. Jensen af en privat køber, som har omtalt bestillingen i et brev.109 Af de ti malerier i referencematerialet tilhører de fem malerier i dag Statens Museum for Kunst, de fire Thorvaldsens Museum og et Kunstakademiets Samling.

5.2 Anvendte malerier Der er i det følgende foretaget en gennemgang af data, således som de fremgår fra museernes katalogiseringskort samt en vurdering af proveniensen. I dette speciale har malerierne fået interne registreringsnumre. De benævnes med S (Statens Museum for Kunst), T (Thorvaldsens Museum) og K (Kunstakademiets Samling). For hurtigere at kunne orientere sig i J.L. Jensens tidsmæssige oeuvre er numrene indenfor S 109

Van Osten, bilag nr. 20.

33


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier og T benævnelserne givet kronologisk, og malerierne er gennemgået i kronologisk rækkefølge startende med det tidligste. I bilagene er de enkelte maleriers proveniens dokumenteret. K1 Titel: En blomsterguirlande og nogle frugter Årstal: 1825 Kunstakademiets Samlingen, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, katalognummer: KS 92 Størrelse: 123 x 99,2 cm Bærende underlag: Lærred Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen, 1825 Proveniens: J.L. Jensens receptionsstykke til optagelse som medlem af Akademirådet i 1825. Den samtidige skriftlige dokumentation for proveniensen er fraveget i dette tilfælde, da der foreligger en indirekte og omfattende registrering af maleriets tilstedeværelse i samlingen.110 Herudover er der vægtige indicier for proveniensen: Maleriet har været i Kunstakademiets Samling siden 1825, og samlingen består fortrinsvis af receptionsstykker.111

Figur 3. K1

S1 Titel: Ananas og andre frugter Årstal: 1832 Statens Museum for Kunst, katalognummer: KMS 220 Størrelse: 99,4 x 80,5 cm Bærende underlag: Lærred Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen, 1832 Proveniens: Købt af kongen på udstilling i Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster, Charlottenborg. 112 Maleriet er modtaget i samlingen d. 9. maj 1833.

Figur 4. S1

110

Seniorforsker, mag.art. Emma Sallings katalogisering er vedlagt som bilag nr. 30. Venligst oplyst mig af seniorforsker, mag.art. Claus M. Smidt, Danmarks Kunstbibliotek, bilag nr. 31. 112 Ifølge Statens Museum for Kunsts inventarprotokol: ”Tilgang ved det Kongl. Billedgallerie paa Christiansborg Slot fra 1ste Januar 1828”, katalognummer 112, bilag nr. 10. Kartotekskort bilag nr. 11. 111

34


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier T1 Titel: Blomster på en marmorbordplade Årstal:1833 Thorvaldsens Museum, katalognummer: B 230 Størrelse: 22,2 x 28,8 cm Bærende underlag: Lærred Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen, 1833 Proveniens: Købt af Bertel Thorvaldsen i Rom ifølge brev og kvittering skrevet af J.L. Jensen og dateret 26. maj 1834.113 Figur 5. T1 T2 Titel: Frugter på marmorbordplade Årstal: 1833 Thorvaldsens Museum, katalognummer: B 231 Størrelse: 24,1 x 32,7 cm Bærende underlag: Lærred Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen, 1833 Proveniens: Som T1.114 Figur 6. T2 T3 Titel: Blomster i antik vase Årstal: 1834 Thorvaldsens Museum, katalognummer: B 232 Størrelse: 61,5 x 50,3 cm Bærende underlag: Lærred Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen, Roma, 1834 Proveniens: Som T1.115

Figur 7. T3

113

Kartotekskort bilag nr. 21, katalog bilag nr. 27. Brev og kvittering til Thorvaldsen, bilag nr. 24, 25 og 26. Kartotekskort bilag nr. 22, katalog bilag nr. 27. Brev og kvittering til Thorvaldsen, bilag nr. 24, 25 og 26. 115 Kartotekskort bilag nr. 23, katalog bilag nr. 27. Brev og kvittering til Thorvaldsen, bilag nr. 21, 22 og 23. 114

35


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

S2 Titel: Vase med blomster Årstal: 1834 Statens Museum for Kunst, katalognummer: KMS 285 Størrelse: 87,5 x 74,8 cm Bærende underlag: Lærred Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen, 1834 Proveniens: Købt af kongen på udstillingen i Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster, Charlottenborg.116 Maleriet er modtaget 14. maj 1836.

Figur 8. S2

T4 Titel: Blomster i antik vase med motiv på marmorbordplade Årstal: 1838 Thorvaldsens Museum, katalognummer: B 234 Størrelse: 90,2 x 71,9 cm Bærende underlag: Lærred Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen, 1838 Proveniens: Maleriet er erhvervet af Thorvaldsen enten i Rom eller efter Thorvaldsens hjemkomst til København i 1838.117 Maleriet er registreret i det første katalog fra 1848 over Thorvaldsens malerier.118

Figur 9. T4

116

Ifølge Statens Museum for Kunsts inventarprotokol: ”Tilgang ved det Kongl. Billedgallerie paa Christiansborg Slot fra 1ste Januar 1828”, katalognummer 285, bilag nr. 12. Kartotekskort bilag nr. 13. 117 Kartotekskort, bilag nr. 28.

36


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier S3 Titel: Kurv med frugter Årstal: 1844 Statens Museum for Kunst, katalognummer: KMS 449 Størrelse: 60,3 x 81,4 cm Bærende underlag: Træplade Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen, 1844 Proveniens: Maleriet er købt på udstilling i Kunstakademiet, Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster, Charlottenborg i 1844.119 Figur 10. S3 S4. Titel: Kårde med laurbærkrans Årstal: 1848 Statens Museum for Kunst, katalognummer: KMS 546 Størrelse: 32,2 x 45,7 cm Bærende underlag: Træplade Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen, 1848 Proveniens: Maleriet er købt på udstilling i Kunstakademiet, Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster, Charlottenborg i 1848.120

Figur 11. S4

S5. Titel: Forskellige frugter Årstal: 1852 Statens Museum for Kunst, katalognummer: KMS 1062 Størrelse: 61,5 x 50,2 cm Bærende underlag: Lærred Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen, 1852 Proveniens: Etatsråd J.C. von Osten har bestilt maleriet af J.L. Jensen i 1852 ifølge brev, han har skrevet.121 Maleriet er arv efter etatsråd J.C. von Osten og tilgået museet i 1873.122 Figur 12. S5 118

Bilag nr. 29. Ifølge Statens Museum for Kunsts inventarprotokol: ”Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling, nr. 1-736, accession 1827-1855”, katalognummer 449, bilag nr. 14. Kartotekskort bilag nr. 15. 120 Ifølge Statens Museum for Kunsts inventarprotokol ”Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling, nr. 1-736, accession 1827-1855”, katalognummer 546, bilag nr. 16. Kartotekskort bilag nr. 17. 119

37


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

5.3 Identifikation af penselstrøgsmønstre Der er udledt 16 forskellige penselstrøgsmønstre, og i det følgende vil disse penselstrøgsmønstre blive beskrevet et for et. Et udvalgt foto, der bedst muligt illustrerer det pågældende penselstrøgsmønster, er indsat. For de penselstrøgsmønstre, hvor det har været muligt, er der vist en grafisk tegning. Desuden har hvert penselstrøgsmønster fået en term, der beskriver penselstrøgsmønstret bedst muligt. Kun to penselstrøgsmønstre har allerede en term i den eksisterende faglitteratur nemlig ”tørre strøg” og ”forslettede strøg”, som bibeholdes. Med forventning om at J. L. Jensens penselstrøgsmønstre måtte manifestere sig tydeligst i hans modne alder, påbegyndtes analysen med det seneste udførte maleri og gik kronologisk baglæns. Denne antagelse viste sig at være korrekt. Med den viden, der blev opnået gennem analysen af de første fem malerier, der repræsenterede stort set hele hans livsspand, kunne analysen i princippet være stoppet, da alle hans penselstrøgsmønstre blev fundet på disse. På den anden side får resultatet af penselskriftsanalysen større vægt jo flere malerier, der indgår, og jo bedre fordelt malerierne er over hans liv. Penselstrøgsmønstrene ændredes gennem J.L. Jensens liv. Selvom de samme penselstrøgsmønstre går igen, er der tydelig forskel på udformningen af dem på referencematerialets malerier op til 1838 og på malerier efter 1843. Det antages, at der i perioden mellem 1838 til 1843 er sket en glidende overgang af ændringer i udformningen. Malerier fra perioden op til 1838 benævnes i det følgende J.L. Jensens tidlige malerier og efter 1843 for sene malerier. I beskrivelserne indgår ordet ”tynd” om penselstrøg flere gange, og det forstås her op til ca. 1 mm. For at opnå så tynde penselstrøg må der være brugt meget tynde pensler. Til motiverne er antageligt anvendt tynde, runde og spidse pensler (fra nummer 0 til måske 4 målt i forhold til Københavns Farvehandels akvarel KF-pensler). Til baggrunden er brugt større, muligvis firkantede pensler. Brugen af tynde pensler bekræftes af portrættet af J.L. Jensen (figur 1). Her ses J.L. Jensen med palet og flere tynde, runde pensler i hånden. I flere beskrivelser omtales primære motivelementer. Herved forstås motivelementer, der er belyste og deres korresponderende skygger. Områder, der danner baggrund og bærende underlag for motivet, opfattes ikke som primære motivelementer. Af anskuelighedsgrunde er penselstrøgsmønstrene opstillet i rækkefølge på baggrund af resultater, der er beskrevet nærmere i kapitel 6. Således er J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgmønstre i forhold til andre samtidige blomstermaleres placeret først. Inden for denne opstillede orden er de endvidere sorteret efter, hvor hyppigt de gentages i J.L. Jensens malerier, således at de hyppigst forekommende står først. Dog står penselstrøgsmønstret ”imprimatursynlighed” efter gruppen af parallelskraveringsmønstre, selvom det også er hyppigt forekommende, hvilket er gjort for ikke at bryde sammenhængen i beskrivelsen af parallelskraveringsmønstrene. En del af de i teksten indsatte fotografier er forstørret for tydelighedens skyld. Størrelsesforhold er udregnet på grundlag af fotografier og kan derfor være upræcise. Fotoeksemplerne er udvalgt fra de forskellige malerier, idet der er angivet, hvilket maleri udsnittet kommer fra, og hvor på maleriet udsnittet er taget.

121

Bilag nr. 20 Ifølge Statens Museum for Kunsts inventarprotokol: ” Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling, nr. 737-1486, accession 1856-1894”, katalognummer 1062, bilag nr. 18. Kartotekskort bilag nr. 19. 122

38


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

5.3.1 Parallelskraveringsmønstre Der er identificeret fem forskellige parallelskraveringsmønstre. Fotoeksemplerne er prototyper på, hvordan de kan se ud. De varierer meget, og det er derfor vanskeligt at illustrere dem alle sammen.

1. Kort parallelskravering

Figur 13. Kort parallelskravering, S2 Ca. 0,5 x 0,4 cm

Figur 14. Det viste udsnits placering i S2

Figur 15. Kort parallelskravering

Parallelle, tynde og tætstillede strøg, der er under ca. 3 mm lange. De er fremkommet ved, at hvert enkelt strøg er placeret individuelt ved løft af penslen. Det underliggende farvelag kan ses i mellemrummene mellem de enkelte strøg. Dette penselstrøgsmønster er udbredt på samtlige malerier i de primære motiver. Det ses både i højlys, i konturer og i flader. I højlys fremgår det tydeligst, da den lyse farve kontrasterer en mørkere underliggende farve. I fladerne kan der være mange gentagelser af penselstrøgsmønstret, men nogle kan være svære at se, hvis de er malet i farvenuancer, der ligger tæt på den underliggende farve. Det enkelte penselstrøgsmønster er udført i samme farve. Dvs. der er ikke introduceret en ny farve midt i en parallelskravering. Men gentagelser af penselstrøgsmønstret i nærheden af hinanden kan godt være udført i forskelle farvenuancer. I de tidlige malerier ligger de enkelte strøg i penselstrøgsmønstret omhyggeligt placeret både i forhold til hinanden og i forhold til den form, de beskriver. Dvs. at de enkelte strøg i penselstrøgsmønstret er cirka lige lange, og der er cirka lige stort mellemrum mellem strøgene. Derudover følger de motivelementets form ved enten at ligge nogenlunde parallelt med eller vinkelret på formen. I de sene malerier gentages penselstrøgsmønstret meget oftere. Desuden er det ikke præcist med hensyn til, om de enkelte strøg i penselstrøgsmønstret har samme længde, ens størrelse af mellemrum eller vinkling i forhold til den form, de beskriver. Nøjagtigheden i paralleliteten af de enkelte strøg i penselstrøgsmønstret er heller ikke så nøje overholdt.

39


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier 2. Lang parallelskravering

Figur 16. Lang parallelskravering, S1 Ca. 2,6 x 2,6 cm

Figur 17. Det viste udsnits placering på S1

Figur 18. Langparallelskravering

Dette penselstrøgsmønster svarer til kort parallelskravering bortset fra, at strøgene er over ca. 5 mm lange.

3. Zigzag parallelskravering

Figur 19. Zigzag parallelskravering, T1 Ca. 0,4 x 0,7 cm

Figur 20. Det viste udsnits placering på T1

Figur 21. Zigzag parallelskravering

Zigzag parallelskravering er fremkommet ved et ubrudt sammenhængende penselstrøg, hvor hånden har foretaget zigzag bevægelser. Således føres penslen frem og tilbage ud fra en omtrentlig grundlinie, og op– og nedstrøg ses ved næriagttagelse. Zigzagbevægelsen kan gøres med forskellig rytme. På den måde opnås en større eller mindre afstand mellem de næsten parallelle op– og nedstrøg. Dette penselstrøgsmønster kan syne som både kort og lang parallelskravering, idet det nogle gange kan være vanskeligt at se, om penselstrøgene hænger sammen. Udbredelsen og forskellen mellem tidlige og sene malerier svarer helt til beskrivelsen under kort parallelskravering.

40


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier 4. Tværparallelskravering

Figur 22. Tværparallelskravering, S2 Ca. 0,6 x 0,5 cm

Figur 23. Det viste udsnits placering på S2

Figur 24. Tværparallelskravering

På tværs hen over en kort, en lang eller en zigzag parallelskravering er der placeret et tykkere strøg eller flere tynde parallelle strøg. Dette penselstrøgsmønster ses i flader. Det enkelte penselstrøgsmønster er udført i samme farve. Dvs. der er ikke introduceret en ny farve midt i en tværparallelskravering. Men gentagelser af penselstrøgsmønstret i nærheden af hinanden kan godt være udført i forskelle farvenuancer. I de tidlige malerier ligger de enkelte strøg i penselstrøgsmønstret omhyggeligt placeret både i forhold til hinanden og i forhold til den form, de beskriver. Dvs. at de enkelte strøg i penselstrøgsmønstret er cirka lige lange, og der er cirka lige stort mellemrum mellem strøgene. Derudover følger de motivelementets form ved enten at ligge nogenlunde parallelt med eller vinkelret på formen. I de sene malerier gentages penselstrøgsmønstret meget oftere. Desuden er det ikke præcist med hensyn til, om de enkelte strøg i penselstrøgsmønstret har samme længde, ens størrelse af mellemrum eller vinkling i forhold til den form, de beskriver. Nøjagtigheden i paralleliteten af de enkelte strøg i penselstrøgsmønstret er heller ikke så nøje overholdt.

5. Kombinationsparallelskravering

Figur 25. Kombinationsparallelskravering, S4 Ca. 2,4 x 4,1 cm

Figur 26. Det viste udsnits placering på S4

41

Figur 27. Kombinations parallelskravering


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier Kombinationsparallelskravering indeholder en kombination af de foregående parallelskraveringsmønstre: korte, lange, zigzag og tværparallelskraveringer. De optræder i en tilfældig orden inden for samme lille motivelement i et område på højst ca. 5 x 5 cm. Det ses først og fremmest i flader, men en kort parallelskravering i konturen kan godt indgå.

5.3.2 Imprimatursynlighed 6. Imprimatursynlighed

Figur 28. Imprimatur langs bladets omrids. Baggrundsfarven er malet bagefter motivet, S4 Ca. 1,6 x 3,8 cm

Figur 29. Det viste udsnits placering på S4

Imprimatur er det farvelag, der befinder sig umiddelbart over grunderingen for at dæmpe kridtgrundens kraftige hvide skær. J.L. Jensen har brugt en lys brunlig tone. Ovenpå imprimaturen males motivet og baggrunden. Dele af motivet er malet således, at imprimaturen ses både langs dele af de ydre konturer, stedvist mellem konturerne af elementerne inde i motivet og skinnende igennem strøgene i baggrunden. Bredden af den synlige imprimaturfarve er op til ca. 2 mm. Længden varierer fra ca. 1 mm og op til et elements udstrækning. I de tidlige malerier er imprimatursynligheden sparsom både i forhold til antal og bredde. Det skyldes, at J.L. Jensen har placeret de enkelte elementer meget nøjagtigt i forhold til hinanden. Hvorimod der i de sene malerier er et væld af imprimatursynlighed.

5.3.3 Andre penselstrøgsmønstre 7. Kelskravering

Figur 30. Kelskravering, T4. Ca. 0,5 x 0,9 cm

Figur 31. Det viste udsnits placering på T4

Kelskravering er enten flere tynde parallelle strøg eller et bredt strøg, hvor hånden har presset så hårdt på den farvemættede pensel, at der er dannet vulster på hver sin side af strøget, således at strøget bliver tredimensionelt. 42


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier Kelskravering ses som oftest i højlys, hvor der er mere farve på penslen end ellers, fordi højlyset generelt er mere pastost. 8. Indlagte strøg

Figur 32. Indlagt strøg, T2 Ca. 2,1 x 2,1 cm

Figur 33. Det viste udsnits placering på T2

Figur 34. Indlagt strøg

Indlagte strøg er et enkelte bredere eller flere forslettede strøg, som er lagt ind mellem elementer i motivet. Indlagte strøg kan enten være en del af et bagvedliggende element eller af baggrunden. Det afsløres, at indlagte strøg er malet senere end det omgivende motiv ud fra, at penselføringen ofte følger motivets form, at der kan være ganske lidt overlapning ind i motivet, og at imprimaturen kan være synlig. Hvor imprimaturen er synlig, kan strøget opfattes som både et indlagt strøg og som imprimatursynlighed. 9. Fladeudfyldning

Blokstrøg Tørrestrøg Langstrøg Rask strøg Parallelle strøg

Figur 35. Fladeudfyldning, T2 Ca. 2,3 x 3,3 cm

Figur xx. T2

Figur 36. Det viste udsnits placering på T2 43


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier Flader helt ned til få millimeter i de primære motiver er udfyldt af flere ens eller forskellige penselstrøgsmønstre. Derudover kan der være flere enkeltstående penselstrøg i tilfældige konstellationer, og der kan være flere farvenuancer. 10. Grænsestrøg

Figur 38. Det viste udsnits placering på S2

Figur 37. Grænsestrøg, S2 Ca. 5,0 x 3,8 cm

Figur 39. Grænsestrøg, S4. Ca. 4,4 x 6,9 cm Overlapninger af klingen på det grønne blad viser, at klingen er malet efter bladet. Den lysere farve i baggrunden er ligeledes malet ind over bladets spids. Bortset fra disse små overlapninger grænser elementerne tæt op ad hinanden.

Figur 40. Det viste udsnits placering på S4

Grænsestrøget slutter klods op ad et tilgrænsende element, således at der ikke er overlapninger eller i få tilfælde kun ganske lidt overlapning. Det viser en meget stor omhu og koncentration under udførelsen af strøgene. I de tidlige malerier ses præcisionen meget større end i de sene malerier.

44


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier Både indlagte strøg, grænsestrøg og imprimatursynlighed kan være med til at afgøre, hvornår i maleprocessen et element er malet. Da grænsestrøgene er så præcise og meget fremherskende i de tidlige malerier, kan den skabende proces være svær at stadfæste. Til gengæld er det lettere at konstruere processen i de sene malerier, hvor der er mange overlapninger. Det ser ud som om, J.L. Jensen har malet motivdelene ind i tilfældig orden. Baggrunden lagde J.L. Jensen ind til sidst. Det ses ved, at baggrundsfarven følger de yderste elementers konturer, men ofte ikke klods op af, hvorved imprimaturen ses. Måden at male elementerne ind i maleriet på kan minde om farvelægning i en malebog for børn. Det har ikke klart kunnet konstateres via den visuelle analyse, om der findes en undertegning. Men sandsynligvis findes en sådan med hele motivet. Er denne antagelse korrekt, forklarer det, at J.L. Jensen har kunnet male hvilket som helst element i vilkårlig rækkefølge. Med hensyn til grænsestrøg kan det ikke altid afgøres, om strøgene er malet helt tæt op ad hinanden, eller den ene farve ligger ind under den anden. Hvis penselstrøgene er tydelige, er det muligt at følge penselsporene om en form og dermed vurdere det. Derimod kan dette være svært at vurdere, hvis der er anvendt forslettede strøg. 11. Raske strøg

Figur 41. Rask strøg, S5 Ca. 0,4 x 0,7 cm

Figur 42. Det viste udsnits placering på S5

Figur 43. Rask strøg

Raske strøg kan være af forskellig længde, men bredden varierer i et og samme strøg. Strøget er udført, således at starten af strøget er tykkere og bliver smallere og smallere for til sidst at ende i en spids. For at forme et sådant strøg kræves hurtighed og sikkerhed. Der er mange af disse strøg i alle malerierne. Ofte indgår strøget i et af penselstrøgsmønstrene, men der kan også være enkeltstående strøg. 12. Langstrøg

Figur 44. Langstrøg, S4 Figur 45. Det viste udsnits Figur 46. Langstrøg Ca. 1,5 x 2,8 cm placering på S4 Et tilsyneladende sammenhængende, tyndt og langt strøg, der består af flere strøg i en eller flere farver og/eller nuancer. 45


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier 13. Forslettede strøg

Figur 47. Forslettede strøg mellem mørk kraplak til lyserøde nuancer, T4 Ca. 3 x 4,5 cm

Figur 48. Det viste udsnits placering på T4

Et forslettet strøg er en farveflade, hvor overgangene mellem farvenuancerne er udflydende. Desuden kan penselstrøgssporene enten slet ikke ses eller kun anes. Et forslettet strøg kan også være monokromt. Et forslettet strøg kan være komponeret af en eller flere farvepåføringer af penslen. Det kan ikke afgøres. Forslettede strøg er de mest udbredte strøg, da de både ligger under de fleste andre penselstrøgsmønstre og er til stede som selvstændige strøg. 14. Tørre strøg

Figur 49. Tørt strøg, S1 Ca. 0,8 x 1,1 cm

Figur50. Det viste udsnits placering på S1

Figur 51. Tørt strøg

Farven i penslen er så tør eller sparsom, at den afsættes i stiplede linier, således at farven nedenunder ses i mellemrummene. Penselstrøgsmønstret ligner jævnligt de forskellige parallelskraveringsmønstre.

46


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

5.3.4 Motivrelaterede penselstrøgsmønstre De motivrelaterede penselstrøgmønstre er som navnet siger mønstre, der udelukkende befinder sig i bestemte motiver.

15. Brede baggrundsstrøg

Figur 52. Brede baggrundsstrøg, S2

Figur 53. Det viste udsnits placering på S2

Figur 54. Brede baggrundsstrøg

Brede baggrundsstrøg ses i baggrunden. Baggrunden forstås i denne forbindelse som feltet bag hovedmotivet, hvor der ikke er anført et figurativt baggrundsmotiv. Der er tilsyneladende brugt en kantet pensel med en bredde på ca. 1-2 cm Denne har afsat kantede, aflangede strøg i stort set samme retning. De ligger i øverste farvelag og er lagt på med åbne strøg, således at den underliggende farve skinner igennem. Den underliggende farve kan godt være imprimaturen. Ved at male baggrunden på den måde opnås en nuancering af en tilsyneladende ensartet farve. 16. Blokstrøg

Figur 55. Blokstrøg, S1 Ca. 6 x 5 cm

Figur 56. Det viste udsnits placering på S1

Figur 57. Blokstrøg

Blokstrøg er omtrent kvadratiske på ca. 3 x 3 mm, som er påført flere gange ved siden af hinanden enten i samme eller i forskellige nuancer og farver. Penselstrøgsmønstret er begrænset til at befinde sig i vindrueblade.

47


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

5.4 Penselstrøgsmønstrenes forekomst på de enkelte malerier I tabellerne nr. 2A og 2B er forekomsten af penselstrøgsmønstrene angivet for hvert enkelt maleri. Malerierne er opstillet i kronologisk rækkefølge. Signaturforklaring: Id numrene refererer til malerierne i afsnit 5.2. 1 = penselstrøgsmønstrene forekommer mindst én gang, men nr. 1, 2, 3 og 6 skal gentages minimum ti gange og nr. 4 mindst to gange, 0 = penselstrøgsmønstret forekommer ikke, dog kan penselstrøgsmønstrene 1, 2, 3 og 6 forekomme under ti gange, blank = det kan ikke vurderes om penselstrøgsmønstret forekommer eller ej. Sidste kolonne i tabel nr. 2B angiver antal malerier, hvor et penselstrøgsmønster optræder.

Id

K1

1. kort parallelskravering 2. lang parallelskravering 3. zigzag parallelskravering 4. tværparallelskravering 5. kombinationsparallelskravering 6. imprimatursynlighed 7. kelskravering 8. indlagte strøg 9. fladeudfyldning 10. grænsestrøg 11. raske strøg 12. langstrøg 13. forslettede strøg 14. tørre strøg 15. brede baggrundsstrøg, motivrelateret 16. blokstrøg, motivrelateret Antal sammenfaldende penselstrøgsmønstre Tabel nr. 2A

14 ettaller

S1

T1

T2

S2

T3

1 1 1 1

1 1 1 1

1 1 1 1

1 1 1 1

1 1 1 1

1 1 1 1

1

1

1

1

1

1

1 1 1 1 1 1 1 1 1

1 1 1 1 1 1 1 1 1

1 1 1 1 1 1 1 1 0

1 1 1 1 1 1 1 1

1 1 1 1 1 1 1 1 1

1 1 1 1 1 1 1 1 1

0

1

1

1

1

1

0

1

0

16 ettaller

48

14 ettaller

1 0 0 15 ettaller 15 15 1 blank ettaller ettaller


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

Id 1. kort parallelskravering 2. lang parallelskravering 3. zigzag parallelskravering 4. tværparallelskravering 5. kombinationsparallelskravering 6. imprimatursynlighed 7. kelskravering 8. indlagte strøg 9. fladeudfyldning 10. grænsestrøg 11. raske strøg 12. langstrøg 13. forslettede strøg 14. tørre strøg 15. brede baggrundsstrøg, motivrelateret 16. blokstrøg, motivrelateret Antal sammenfaldende penselstrøgsmønstre Tabel nr. 2B

T5

15 ettaller

S3

S4

Samlet forekomst

S5

1 1 1 1

1 1 1 1

1 1 1 1

1 1 1 1

10 10 10 10

1

1

1

1

10

1 1 1 1 1 1 1 1 1

1 1 1 1 1 1 1 1 1

1 1 1 1 1 1 1 1 1

1 1 1 1 1 1 1 1 0

10 10 10 10 10 10 10 10 8

1

0

1

0

7

0

1

0

1

4

15 ettaller

15 ettaller

14 ettaller

Som det fremgår af tabellerne indeholder alle malerierne i referencematerialet penselstrøgsmønstrene fra 1 til 13. De tre sidste penselstrøgsmønstre (14, 15 og 16) indgår i varierende grad, og de kan derfor ikke anvendes som generelle indikatorer i J.L. Jensens malerier. Derfor udgår disse tre penselstrøgsmønstre af den videre analyse. Om de tre penselstrøgsmønstre, der skal udelades, kan følgende anføres: I to eksempler (T1 og S5) er tørre strøg (14) ikke til stede. Det kan tyde på, at dette penselstrøgsmønster har en iboende tilfældighed, og det er dermed ikke udtryk for en generel måde at male på for J.L. Jensen. Brede baggrundsstrøg (15) ses kun, når der ikke er et figurativt motiv i baggrunden. Det kan derfor ikke anvendes som indikator på alle J.L. Jensens malerier. Samme argumentation af kan anvendes for blokstrøg (16). Dette strøg ses specifikt i vindrueblade. Hyppigheden af de forskellige parallelskraveringsmønstre på et maleri kan ikke angives præcist. Det afhænger af størrelsen på maleriet, og hvornår i J.L. Jensens oeuvre det er malet. Jo større et maleri er, og jo senere i J.L. Jensen oeuvre det ligger, des flere gentagelser af parallelskraveringsmønstrene er der. Der er endvidere forskel på hyppigheden af de første seks penselstrøgsmønstre. Eksempelvis er der fundet følgende på det tidligste og mindste maleri i referencematerialet ”Blomster på marmorbordplade”, 1833, 22,2 x 28,8 cm (T1): Der er over ti gentagelser af både kort, lang og zigzag parallelskravering (penselstrøgsnr.1, 2 og 3). Antallet af gentagelser af tværparallelskravering (4) er to gange og kombinationsparallelskravering (5) en gang. Hyppigheden af gentagelser af imprimatursynlighed (6) kan opgøres til over ti gentagelser og hver gang i små arealer på få kvadrat millimeter.

49


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier Generelt er registreret, at kort parallelskravering og zigzag parallelskravering er de mest hyppige af de parallelle penselstrøgsmønstre, mens der er færrest kombinationsparallelskraveringsmønstre af de fem parallelskraveringsmønstre. På baggrund af ovenstående er valgt følgende forudsætninger vedrørende hyppighed: På maleriformater på 22,2 x 28,8 cm og derover skal de første tre parallelskraveringsmønstre forekomme mindst ti gange, tværparallelskravering mindst to gange og kombinationsparallelskravering mindst en gang. Da der ikke i referencematerialet er mindre formater, kan der ikke siges noget om antallet under den angivne størrelse. På baggrund af denne analyse skal autentiske malerier som minimum indeholde de første 13 penselstrøgsmønstre. Det er derfor disse 13 penselstrøgsmønstre, der vil blive anvendt i den negative kontrolanalyse for at afgøre hvor mange af disse, der også anvendes af andre kunstnere. Dette beskrives i kapitel 6.

5.5 Forskelle i penselstrøgsmønstrene på tidlige og sene malerier Der er karakteristiske forskelle mellem de tidlige og sene malerier. Dette giver mulighed for at bestemme om et maleri ligger tidligt eller sent i hans oeuvre. De sene malerier i forhold til de tidlige kan karakteriseres ved: A. Større kompleksitet i form af: a. Flere gentagelser af penselstrøgsmønstre i samme maleri. B. Mindre omhyggelighed: a. Mindre præcis placering af penselstrøgene. Bl.a. er der meget oftere overlap af strøg og højlys. Eller et strøg ligger ikke lige nøjagtigt der, hvor den skal ligge, men breder sig over andre elementer på en tilfældig måde. Derved er det forholdsvist lettere at konstruere rækkefølgen i maleprocessen. b. Imprimaturfarven er meget mere synlig og ses ofte den rundt om enkelte elementer. c. Mange penselstrøgsmønstre er lagt tilsyneladende uden hensyn til formen.

5.6 Identifikation af signaturer Samtlige malerier er signeret og dateret, hvilket giver grundlag for at fortage en analyse af signaturerne inklusiv dateringerne. Signaturen er undersøgt og beskrevet med hensyn til en lang række karakteristiske træk: Antal punktummer, udformning af bogstaver og tal (versaler og kapitæler, bredde, højde og hældning, anvendelse af seriffer og andre specielle udformninger), anvendelse af højlys, signaturens placering, forkortelser af navnet samt årstal og stednavn. Først vises fotografier af signaturerne. Derefter gennemgås de ti signaturer i kronologisk rækkefølge. Til sidst udrages fællestræk for J.L. Jensens signatur. Forklaring til tabellerne nr. 3A og nr. 3B på side 52 og 53: f. + i. Størrelsesforholdet er vurderet skønsmæssigt. j. Signaturstørrelsen er i de fleste tilfælde målt ud fra fotografierne og er dermed upræcis. Bredden er målt fra starten af det første I’s venstre side forneden til og med punktummet efter Jensen, såfremt det fremgår tydeligt, ellers ved N’ets øverste afslutning. Højden er målt på kapitælerne. Versalerne er generelt ca. et par millimeter højere.

50


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

K1

S1

T1

T2

S2

T3

T4

S3

S4

S5

51


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

K1 3

S1 4

T1 4

T2 4

S2 4

b. med versaler og kapitæler

Skråskrift

Begge

Begge

Begge

Begge

c. bogstaver med seriffer

Ikke relevant

Ja

Ja

Ja

Ja

d. ettallet med seriffer

Ikke relevant

Ja

Ja

Ja

ja

e. med højlys

0

Ja

Ja

Ja

Ja

f. årstallets i forhold til kapitælerne g. midterstregen i E er en prik, der er forbundet med den lodrette streg h. lodrette streger i E går ud over de vandrette streger

Større

Samme

Større

Større

Større

Ikke relevant

Ja

Ja

Ja

Ja

Ikke relevant

Nej

Nej

Nej

Nej

i. bogstaver og årstal er ca. lige tykke

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

j. signaturens størrelse

Ikke udregnet

Ca. 0,5 x 4,1 cm

Ca. 0,5 x 3,3 cm

Ca. 0,6 x 4,7 cm

Ca. 0,6 x 5 cm

k. regelmæssigt skrevet

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

l. bogstavernes hældning

Højre

Højre

Højre

Højre

Højre

m. signaturens hældning i forhold til rammen

Lige

Lige

Lige

Lige

Skråt op mod højre

n. placering på maleriet

Nederst, midten

Nederst, højre

Nederst, højre

Nederst, højre

Nederst, højre

o. forkortelser af signaturen p. årstal

Fornavne

Fornavne

Fornavne

Fornavne

Fornavne

1825

1832

1833

1833

1834

Ingen

Ingen

Ingen

Ingen

Sorento

a. antal punktummer

q. geografisk stednavn Tabel nr. 3A

52


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

T3 5

T4 3

S3 4

S4 3

S5 3

b. med versaler og kapitæler

Begge

Begge

Begge

Kun kapitæler

Kun kapitæler

c. bogstaver med seriffer

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

d. ettallet med seriffer

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

e. med højlys

Ja

Ja

Ja

Ja

f. årstallets højde i forhold til kapitæler

Større

Større

Samme

Svært at afgøre Større

g. midterstregen i E er en prik, der er forbundet med den lodrette streg

Ja

Nej

Ja

Ja

Svært at afgøre

h. lodrette streger i E går ud over de vandrette streger

Nej

Nej

Ja

Nej

Ja

i. bogstaver og årstal er ca. lige tykke

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

j. signaturens størrelse k. regelmæssigt skrevet

Ca. 0,4 x 3,9 cm Ja

Ca. 0,0 x 5,1 cm Ja

Ca. 0,8 x 5,0 cm Ja

Ca. 0, 4 x 4 cm Ja

Ca. 0,6 x 5,1 cm Ja

l. bogstavernes hældning

Højre

Højre

Højre

Venstre

Højre

m. signaturens hældning i forhold til rammen

Lige

Lige

Skråt op mod højre

Lige

Lige

n. placering på maleriet

Nederst, højre

Nederst, højre

Nederst, højre

Nederst, højre

Nederst, højre

o. forkortelser af signaturen p. årstal

Fornavne

Fornavne

Fornavne

Fornavne

Fornavne

1834

1838

1844

1848

1852

q. geografisk stednavn Tabel nr. 3B

Roma

Ingen

Ingen

Ingen

Ingen

a. antal punktummer

53

Samme


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier

5.6.1 Fælles karakteristika ved signaturerne Signaturer fremviser mange fælles træk, bortset fra det tidligste maleri, K1, der er udført med skråskrift til forskel fra alle de andre, der er skrevet med blokbogstaver. Signaturen afviger således væsentligt fra de øvrige og må anses for ukarakteristisk for J.L. Jensens signatur. Der er tale om et meget tidligt maleri, hvor han endnu ikke har fundet sin måde at signere på. Den følgende karakteristik omfatter derfor kun signaturer udført med blokbogstaver. a. antal punktummer

3 til 5 punktummer.

b. med versaler og kapitæler

Med kapitæler og versaler, men forskellen bliver mindre med tiden for til sidst næsten helt at forsvinde.

c. bogstaver med seriffer

Bogstaver med seriffer, men de bliver mindre med tiden.

d. ettallet med seriffer

I tidlig periode indgår seriffer, men de bliver mindre med tiden for til sidst at udgå.

e. med højlys f. årstallet har samme højde som bogstaverne

Tilsyneladende altid højlys, men omfanget varierer. Årstal har varierende, men lille forskel i højde i forhold kapitælerne.

g. midterstregen i E er en prik, der er forbundet med den lodrette streg h. lodrette streger i E går ud over de vandrette streger

Det varierer, om prikken er forbundet til den lodrette streg. Der kan være forskel på de to E’er.

i. bogstaver og årstal er ca. lige tykke j. signaturens størrelse k. regelmæssigt skrevet

l. bogstavernes hældning

m. signaturens hældning i forhold til rammen n. placering på maleriet o. forkortelser af signaturen p. årstal q. geografisk stednavn Tabel nr. 4

Der er en tendens til, at jo senere maleriet er lavet jo oftere går den lodrette streg ud over de vandrette. Alle bogstaver og tal er omtrent lige tykke. Højden af kapitælerne er ca. 0,5 cm, og bredden mellem ca. 3,3 - 6 cm, dvs. forholdet er mellem 1:6 og 1:12 Meget regelmæssigt skrevet. Ser trykt ud. Følger en nogenlunde lige over – og underlinie. Nogenlunde ens mellemrum mellem bogstaverne i efternavnet og mellem initialerne. Bogstaverne hælder ensartet og normalt mod højre, hvilket er J.L. Jensens skriveretning, som det også fremgår af K1. Dog ses den i et enkelt eksempel at hælde mod venstre (S4). Forskellige retninger Nederst til højre. Fornavnene med initialer og efternavnet helt ud. Anført på alle. Kun på de malerier, der er udført i Italien.

54


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier Signaturen kan overordnet beskrives, som var den trykt. De første to initialer står sammen som en gruppe med en afstand til efternavnet. Mellemrummene mellem bogstaverne i efternavnet er nogenlunde lige store, og bogstaverne følger en nogenlunde lige over – og underlinie. Hældningen af bogstaverne er ens. Signaturen er ortografisk korrekt, omhyggeligt og regelmæssigt skrevet i en malerisk udformning, hvor højlys indgår. Signaturen ses tydeligt og syner stor uanset størrelsen af maleriet. I signaturen på malerierne fra 1848 (S4) og 1852 (S5) og er der en meget lille forskel mellem versaler og kapitæler. Det tyder på, at J.L. Jensen i de sene malerier er blevet mindre nøjeregnende med, hvor korrekt signaturen blev skrevet. Punkt b kan således kun bruges til at differentiere i forhold til signaturer, hvor der også er anvendt små bogstaver. Punkterne f, g, h, l og m favner alle muligheder og kan derfor ikke anvendes til differentiering mellem J.L. Jensens signaturer og forfalskede signaturer, hvorfor disse punkter udgår. Endvidere udgår punkt q, da geografisk stednavn kun fremgår på få af malerierne.

55


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på negative kontrolmalerier

6 J.L. Jensens penselskrift appliceret på negative kontrolmalerier Resultatet af penselskriftsanalysen på referencematerialet appliceres på malerier, der indgår i en negativ kontrolanalyse. Det skal undersøges, i hvilket omfang J.L. Jensens penselstrøgsmønstre forekommer på disse malerier. Ud af materialet i den negative kontrolanalyse er tre malerier i offentlig eje, hvilket giver mulighed for at få adgang til disse igen, hvis der skulle være behov for at reproducere analysen. Da det skønnedes, at de tre malerier i offentlig eje ville være for spinkelt et grundlag at udføre den negative kontrolanalyse på, er der inddraget yderligere ni malerier, der kommer fra bl.a. auktionshuse og private ejere. Det vil givetvis ikke være muligt at gentage analyserne på netop de samme anvendte malerier, da der ikke kan opnås adgang til dem igen. Den ulempe, det giver, opvejes af den ekstra information, der opnås gennem analyse af disse malerier. Selvom malerierne er tilfældigt udvalgt, vil det være muligt at finde andre lignende malerier, som kan anvendes til at reproducere analysen. Resultatet vil antagelig ikke blive præcist det samme som det, der fremkommer i denne negative kontrolanalyse. Men hvis resultatet af denne analyse er tilstrækkelig tydelig, må det vurderes, at konklusionen i dette speciale formodentlig ikke ville ændres ved anvendelse af et andet materiale i en negativ kontrolanalyse.

6.1 Udvælgelseskriterier For malerierne i den negative kontrolanalyse var udvælgelseskriterierne, at de skulle: 1. ligne J.L. Jensens værker med hensyn til blomster- og frugtmotiv, 2. være fra samme tidsperiode og 3. være signerede med andre navne end J.L. Jensen. Dermed er malerierne i den negative kontrolanalyse formodentlig malet af andre end J.L. Jensen. Det forudsættes, at et autentisk maleri af J.L. Jensen ikke har fået påført en anden kunstners signatur, da J.L. Jensen var og stadigvæk er den mest kendte blomstermaler. Desuden skulle der blandt de udvalgte malerier både være repræsenteret kunstnere, hvorom man ved, at de med sikkerhed har været elever hos J.L. Jensen, samt kunstnere som ikke var elever af J.L. Jensen. Om flere af de navngivne kunstnere vides dog ikke, om de har været elever af J.L. Jensen. Til den negative kontrolanalyse har det været væsentligt at vælge malerier, der mest muligt ligner et typisk maleri af J.L. Jensen. Jo tættere et maleri er på et typisk maleri af ham, jo tydeligere vil den negative kontrolanalyse afdække mulige usikkerhedsmomenter i penselskriftsmetoden. Derfor er der blandt kontrolmaterialet udvalgt malerier af en af J.L. Jensens fremmeste elever, Hanne Hellesen (1801-1844). Hun blev rost i samtiden,123 og hendes værker er den dag i dag eftertragtede, hvilket bl.a. ses af de forholdsvis høje auktionspriser. Der er flere lighedspunkter mellem hendes og J.L. Jensens liv. Ud over at have været elev af J.L. Jensen, var hun også elev af C.W. Eckersberg, hvilket J.L. Jensen ligeledes var. Desuden var hun jævnaldrende med J.L. Jensen. Ligesom som sin lærer solgte hun til kongehuset og udstillede i Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster, Charlottenborg. Alle de sammenfaldende påvirkninger betyder, at hendes penselskrift kan være meget tæt på J.L. Jensens. Jeg har valgt tre af 123

Høyen, 1828, s. 82.

57


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på negative kontrolmalerier hendes malerier for at sikre, at de fundne penselstrøgsmønstre ikke er tilfældige. To af malerierne tilhører Statens Museum for Kunst. Desuden er valgt et blomstermaleri tilhørende Thorvaldsens Museum af Hermania Neergaard (1799-1875), som ikke var elev af J.L. Jensen, men af J.L. Camradt (1779-1849)160, som der ligeledes er valgt et maleri af. Herudover er der udvalgt en række mere eller mindre kendte blomstermalere fra samtiden. Samlet er der i alt valgt tre kunstnere, som har været elever hos J.L. Jensen, to kunstnere, som ikke var elever af J.L. Jensen og fem kunstnere, hvor man ikke ved, om de har været elever af J.L. Jensen.

6.2 Anvendte malerier De anførte stamdata omfatter kunstnernavn, titel, størrelse samt, hvor maleriet har befundet sig på undersøgelsestidspunktet. Det bærende underlag er uvæsentligt for analysen og er derfor ikke medtaget. BR står for Bruun Rasmussens auktioner efterfulgt af auktionsnummer samt katalognummer. SR står for Susan Ritterbands Malerikonservering efterfulgt af internt registreringsnummer. Vides det med sikkerhed om maleriet er udført af en elev eller ej, står dette anført. N-numrene står for min egen nummerering i den negative kontrolanalyse. N1

N2

N3

Hanne Hellesen, Rød-og hvidtjørn på træstub, 43 x 56 cm BR750, katalognr. 1550 Elev

E./C.?K, Hvide liljer og lyserøde roser, 58 x 46 cm BR750 katalognr. 1538

Dronning Louise, Lyserøde roser og snerler, 38 x 50 cm BR750, katalognr. 1539 Elev

N4

N5

N6

Henrietta Heine(?), Roser, 30 x 37 cm SR24090501

C.Normann, Roser og liljer, 1866, 56 x 46,5 cm SR19080504

L.Koch, Opstilling med blomster og sommerfugl, 1833, 23 x 28 cm BR754, katalognr. 1001

58


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på negative kontrolmalerier N7

N8

N9

C. Moe, 1851, Jordbær i græsk skål, 23 x 31 cm BR743, katalognr. 1444

Sophie Madsen, født Thorsöe, Melon, vindruer, mv. 47x60,5 cm Museumsbygningens Kunstauktioner nr. 42, katalognr. 100 Elev

J.L.Camradt, Brogede roser og forglemmigej i vase 1823, 49 x39 cm BR754, katalognr. 1002 Ikke elev

N10

N11

N12

Hanne Hellesen, Vase med blomster, 1836, 94,5 x 78,5 cm Statens Museum for Kunst, registreringsnr. SMK305 Elev124

Hanne Hellesen, Glas med forårsblomster, 1840, 63,5 x 55cm Statens Museum for Kunst, registreringsnr. SMK430 Elev125

Hermania Sigvardine Neergaard, Glas med blomster på en bordplade, 51x41,9cm Thorvaldsens Museum, registreringsnr. B 279 Ikke elev126

124

Bilag nr. 32 og nr. 33. Bilag nr. 34 og nr. 35. 126 Bilag nr. 36 og nr. 37. 125

59


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på negative kontrolmalerier

6.3 Forekomsten af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre Af tabellen fremgår hvilke af J.L. Jensens fundne penselstrøgsmønstre, der også forekommer i blomster- og frugtopstillinger malet af andre kunstnere. Id numrene i øverste række refererer til malerierne. Højre kolonne afspejler antallet malerier, hvor et specifikt penselstrøgsmønster forekommer. I nederste række af tabellen ses det samlede antal sammenfaldende penselstrøgsmønstre i et og samme maleri. Signaturforklaring: 1 = penselstrøgsmønstrene forekommer mindst én gang, men nr. 1, 2, 3 og 6 skal gentages minimum ti gange og nr. 4 mindst to gange, 0 = penselstrøgsmønstret forekommer ikke, dog kan penselstrøgsmønstrene 1, 2, 3 og 6 forekomme under ti gange, Blank = det kan ikke vurderes om penselstrøgsmønstret forekommer eller ej. De er talt med til positivsiden.

Maleri id

N 11

0

1

1

0

8

0

0

2

0

3

N1 N2 N3 N4 N5 N6 N7 N8 N9 1. kort parallelskravering 2. lang parallelskravering 3. zigzag parallelskravering 4. tværparallelskravering 5. kombinationsparallelskravering 6. imprimatursynlighed 7. kelskravering 8. indlagte strøg 9. fladeudfyldning 10. grænsestrøg 11. raske strøg 12. langstrøg 13. forslettede strøg Antal sammenfaldende penselstrøgsmønstre Tabel nr. 5

1

0

0

1

1

Antal N male12 rier

N 10

0

1

0

0

0

1

0

0

0

0

1

0

0

0

0

0

0

0

0

1

0

0

0

0

0

0

1

1

0

5

1 0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

1 1 1 1 1 1 1 1

0 1 1 1 0 1 1 1

0 1 1 1 1 1

0

0

0 1

0

0

0 1 1 1

1 1

1

1

0 0 1 0 1 1 1 1

1 0 1 1 1 1 1 1

0 1 1 1 1 1 1 1

0 0 0 0 1 1 1 1

2 9 10 10 11 12 12 12

11

9

7

8

5

10

10

4

1

1 1 1 1

1 1 1 1

1 1 1 1 1

9

7

7

9

De blanke felter er talt med til positivsiden, dels fordi der er en vis sandsynlighed for at det pågældende penselstrøgsmønster forekommer, dels for at være på den sikre side med hensyn til at falsificere penselskriftsanalysen. Bortset fra kombinationsparallelskravering forekommer alle J.L. Jensens penselstrøgsmønstre i varierende grad. De forekommer dog aldrig alle sammen samtidigt på et og samme maleri. Malerierne af Hanne Hellesen (N1, N10 og N11) indeholder flest forskellige pensel60


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på negative kontrolmalerier strøgsmønstre, hvilket er ti til elleve ud af tretten mulige. Foruden kombinationsparallelskravering er lang parallelskravering de eneste penselstrøgsmønstre, der ikke forekommer på hendes malerier. Malerierne af de andre sikre elever, Dronning Louise (N3) og Sophie Madsen (N8) har otte til ni af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre, mens ikke-eleverne (N9 og N12) har færrest, nemlig fire til fem. Som det fremgår af tabel 5, er der tre penselstrøgsmønstre, der forekommer i samtlige tolv malerier: raske strøg, langstrøg og forslettede strøg. Disse penselstrøgsmønstre kan derfor anses for at være de allermest almindeligt anvendte i samtiden. Herefter falder antallet af forekommende penselstrøgsmønstre i malerierne. Fire penselstrøgsmønstre: kelskravering, indlagte strøg, fladeudfyldning og grænsestrøg forekommer i ni til elleve af malerierne, hvilket stadigvæk er i så mange malerier, at disse fire penselstrøgsmønstre kan anses for at være almindeligt anvendte. At der er så mange sammenfald af penselstrøgsmønstrene nr. syv til tretten tolkes som udtryk for den tids konventionelle måde at male på i hvert fald for J.L. Jensens elever og andre blomstermalere i hans samtid. Flere af de konventionelle penselstrøgsmønstre er baseret på tidligere tiders måde at male på. Således beskriver Phillip Sohm bl.a. forslettede strøg som karakteristiske for 1600-tallets malere.127 Bortset fra kort parallelskravering er det er et stort spring ned til forekomsten af de andre penselstrøgsmønstre. De andre parallelskraveringsmønstre samt imprimatursynlighed forekommer i ingen og op til fem malerier. Disse fem penselstrøgsmønstre bliver derfor karakteriseret som ualmindelige for malerier af J.L. Jensens elever og af andre i samtiden, og dermed bliver de mest specifikke for J.L. Jensen. Kort parallelskravering henregnes også til J.L. Jensens mest specifikke, selvom det forekommer i otte af malerierne, fordi dette mønster er grundmønstret for de andre parallelskraveringsmønstre. Desuden er det hyppigst forekommende af alle parallelskraveringsmønstrene på J.L. Jensens malerier. Resultatet af penselskriftsanalysen af malerierne i den negative kontrolanalyse er, at der ikke er fuldstændig overensstemmende mellem penselskriften i referencemalerierne og i malerierne i den negative kontrolanalyse. Penselskriftsmetoden har hermed vist anvendelig til differentiering. Da alle eller næsten alle de konventionelle penselstrøgsmønstrene optræder på alle malerierne i den negative kontrolanalyse, kan de ikke anvendes som indikatorer, når autenticiteten skal vurderes. Tilbage er penselstrøgsnumrene nr. 1 til 6, som er som J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre. Disse vil i det følgende kapitel blive afprøvet som indikatorer i en positiv kontrolanalyse for at undersøge, om de også her er til stede.

127

F.eks. Sohm, 1991, s. 13.

61


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på positive kontrolmalerier

7 J.L. Jensens penselskrift appliceret på positive kontrolmalerier Inden penselskriftsmetoden bliver anvendt til vurdering af maleriers autenticitet, er der fortaget en kontrol af metodens bæredygtighed. J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre udledt af referencematerialet og udvalgt på grundlag af den negative kontrolanalyse appliceres på andre malerier af J.L. Jensen med sikker proveniens. Succeskriteriet er sammenfald med alle J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre. Opfyldes kriteriet kan J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre med en vis sandsynlighed anvendes som indikatorer til vurdering af autenticitet af andre malerier af J.L. Jensen, som enten er usigneret eller signeret, hvor proveniensen er usikker eller uden skriftlig dokumentation. De to kontrolanvendte malerier tilhører Statens Museum for Kunst, hvilket giver adgang til dem igen og dermed mulighed for at reproducere analysen.

7.1 Udvælgelseskriterier For malerierne i den positive kontrolanalyse var udvælgelseskriterierne, at de skulle have samme klare proveniens med skriftlig dokumentation som referencematerialet. Det ene maleri er et jagtmotiv. Dette maleri er valgt for at undersøge om J.L. Jensens penselskrift går igen i andre motiver end blomster – og frugtopstillinger. Genfindes de samme penselstrøgsmønstre i jagtmotivet er der stor sandsynlighed for, at motivet ingen betydning har for J.L. Jensens penselskrift. Malerierne er benævnt med P (positiv kontrol) og et tal. De er opstillet i kronologisk rækkefølge.

7.2 Anvendte malerier Der er foretaget en gennemgang af data, således som de fremgår fra museets katalogiseringskort samt en vurdering af proveniensen på samme måde som malerierne i referencematerialet. P1 Titel: Skudt vildt Årstal: 1846 Statens Museum for Kunst, katalognummer: KMS 531 Størrelse: 186 x 128,7 cm Bærende underlag: Lærred Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen 1846 Proveniens: Købt på udstilling i Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster, Charlottenborg i 1847.128

Figur 59A. P1

128

Ifølge Statens Museum for Kunsts inventarprotokol: ” Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling, nr. 1-736, accession 1827-1855”, katalognummer 531, bilag nr. 39. Kartotekskort, bilag nr. 40.

63


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på positive kontrolmalerier P2 Titel: Kameliaer og rhododendron Årstal: 1852 Statens Museum for Kunst, katalognummer: KMS 1063 Størrelse: 60,5 x 49,5 cm Bærende underlag: Lærred Malemedie: Olie Signering og datering på maleri: J.L. Jensen, 1852 Proveniens: Etatsråd J.C. von Osten har bestilt maleriet af J.L. Jensen i 1852 ifølge brev, han har skrevet.129 Maleriet er testamenteret til Statens Museum for Kunst (tidligere Den Kgl. Malerisamling) af etatsråd J.C. von Osten og tilgået museet i 1873.130 Figur 59B. P2

7.3 Forekomsten af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre Nedenstående tabel 6 viser forekomsten af de seks mest specifikke penselstrøgsmønstrene i de to positive kontrolmalerier. Signaturforklaring: 1 = penselstrøgsmønstrene forekommer mindst én gang, men nr. 1, 2, 3 og 6 skal gentages minimum ti gange og nr. 4 mindst to gange.

Id

P1

S1

1 1 1. kort parallelskravering 1 1 2. lang parallelskravering 1 1 3. zigzag parallelskravering 1 1 4. tværparallelskravering 5. kombinationsparallel1 1 skravering 1 1 6. imprimatursynlighed 6 ettaller 6 ettaller Antal sammenfaldende penselstrøgsmønstre Tabel nr. 6

Resultatet viser, at de to positive kontrolmalerier indeholder alle de penselstrøgsmønstre, der skal være til stede, for at malerierne er autentiske.

129

Bilag nr. 43. Ifølge Statens Museum for Kunsts inventarprotokol: ” Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling, nr. 737-1486, accession 1856-1894”, katalognummer 1062, bilag nr. 41. Kartotekskort, bilag nr. 42. 130

64


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på positive kontrolmalerier

7.4 Forekomsten af J.L. Jensens karakteristika ved signaturerne Der er foretaget en signaturanalyse, og resultatet fremgår af tabel nr. 7.

P2

P1

Signaturforklaring til tabellen: 1 = overensstemmelse med signaturerne som beskrevet i referencematerialet. Bemærk at ”1”ikke nødvendigvis betyder, at det fremgår på maleriet. 0 = ikke overensstemmelse med signaturerne i referencematerialet. P1 a. antal punktummer b. med versaler og kapitæler c. bogstaver med seriffer d. ettallet med seriffer e. med højlys i. bogstaver og årstal er ca. lige tykke j. signaturens størrelse k. regelmæssigt skrevet n. placering på maleriet o. forkortelser af signaturen p. årstal Tabel nr. 7

P2 1 1

1 1

1 1 1 1

1 1 1

1 1 0 1

1 1 1 1

1

1

Signaturerne viser stort set de samme karakteristiske træk, som beskrevet om signaturerne i referencematerialet. Der er kun en mindre afvigelse i punktet n i P1. Signaturen er placeret øverst i maleriet. Det antyder, at signaturens placering ikke er væsentlig. Signaturens placering kan derfor ikke benyttes til vurdering af autencitet.

7.5 Vurdering af autenticitet Resultatet af penselskriftsanalysen af malerierne i den positive kontrolanalyse er, at de seks mest specifikke penselstrøgsmønstre alle er til stede. Dette understøtter formodningen om, at de seks penselstrøgsmønstre kan benyttes til at vurdere autenticiteten. Dermed har den positive kontrolanalyse vist, at de seks penselstrøgsmønstre kan anvendes på andre malerier uden kendt proveniens og med en vis sandsynlighed afgøre autenticitet.

65


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på positive kontrolmalerier Det kan endvidere fastslås, at penselskriften også afspejles i et andet motiv end blomster – og frugtopstillinger. Resultaterne af signaturanalysen giver belæg for også at foretage en signaturanalyse af signaturerne på malerier signeret J.L. Jensen, hvor proveniensen er usikker eller uden skriftlig dokumentation og benytte denne analyse til at understøtte penselskriftsanalysen. Desuden kan signaturanalysen i sig selv med en vis sandsynlighed afgøre selve signaturens autenticitet. Det er derfor med stor sandsynlighed muligt at afsløre forfalskninger af malerier signeret J.L. Jensen, der hverken indeholder hans penselskrift eller er signeret af ham. I den negative kontrolanalyse var det højeste antal af forskellige penselstrøgsmønstre fire ud af de seks mest specifikke på et og samme maleri. På den baggrund kan det konkluderes, at fire eller færre forskellige penselstrøgsmønstre i et maleri betyder, at maleriet sandsynligvis ikke er autentisk. Et maleri kan defineres som en forfalskning, hvis det endvidere har en signatur, der ikke er autentisk. Den positive kontrolanalyse har fastslået, at de seks mest specifikke penselstrøgsmønstre er til stede i de autentiske malerier. På den baggrund kan det konkluderes, at de seks mest specifikke penselstrøgsmønstre skal være til stede på et maleri, for at det skal være autentisk. Indeholder malerier fem penselstrøgsmønstre, må andre metoder inddrages som f.eks. connaisseurkendskab for at afgøre autenticiteten.

66


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen

8 J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen I dette kapitel undersøges både signerede og usignerede malerier, om hvilke det antages, at de er udført af J.L. Jensen, men hvor proveniensen er usikker eller uden skriftlig dokumentation. Formålet er at vurdere, om de er autentiske. Den negative og positive kontrolanalyse har vist, at der er forskel på tilstedeværelsen af J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre i de to grupper. Dette må formodes at gentage sig i analysen af andre malerier, således at det vil være forventeligt at se seks penselstrøgsmønstre i autentiske malerier og fire eller færre i forfalskninger eller fejltilskrivninger. Undersøgelsesmaterialet består af 21 signerede malerier og 3 usignerede malerier. Af disse er to signerede malerier og et usigneret i offentlig eje (Kunstmuseet Aros og Thorvaldsens Museum), hvilket giver mulighed for at få adgang til dem igen, hvis der er behov for at reproducere analysen. Da tre malerier ikke er fyldestgørende i forhold til specialets formål med at finde forfalskninger og fejltilskrivninger, er der inddraget yderligere malerier. De kommer fra bl.a. kongehuset, auktionshuse og private ejere. Det vil givetvis ikke være muligt at gentage analyserne på de samme anvendte malerier, da der af forskellige grunde ikke kan opnås adgang til dem igen. Den ulempe, dette giver, opvejes af den større mængde information, der indgår i analysen. Det vil være muligt at finde andre lignende malerier, som kan anvendes til at reproducere analysen. Da penselskriftsmetoden på nuværende tidspunkt er udviklet og har vist sin validitet, er det i princippet uvæsentligt, hvilke malerier der anvendes. Blandt de usignerede malerier er et fra Thorvaldsens Museum og er af museet tilskrevet J.L. Jensen. Af forskellige grunde, som bliver beskrevet i dette kapitel, indgår maleriet ikke i referencematerialet. To malerier fra Amalienborg er medtaget her og ikke i referencematerialet, fordi der ikke umiddelbart er adkomst til eventuel skriftlig dokumentation for proveniensen.

8.1 Udvælgelseskriterier For malerierne har udvælgelseskriterierne været, at de skal: 1. ligne J.L. Jensens værker med hensyn til blomster- og frugtmotiv, 2. være fra samme tidsperiode som J.L. Jensens malerier, 3. være signeret med navnet J.L. Jensen eller forkortelser heraf eller være usigneret, men tilskrevet J.L. Jensen, 4. være med usikker eller ikke skriftlig dokumenteret proveniens.

8.2 Anvendte malerier De anførte stamdata omfatter kunstnernavn, titel, størrelse samt, hvor maleriet har befundet sig på undersøgelsestidspunktet. R står for Bruun Rasmussens auktioner efterfulgt af auktionsnummer samt katalognummer. SR står for Susan Ritterbands Malerikonservering efterfulgt af internt registreringsnummer. J-numrene står for malerier signeret J.L. Jensen, U-numrene står for usignerede malerier tilskrevet J.L. Jensen.

67


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen

J1

J2

J3

J4

J5

Gren med lyserøde roser, 16 x 22 cm BR737 katalognr.2016

Røde liljer og fuchsia, 51 x 42 cm BR743 katalognr.1030

Hvide liljer og lyserøde roser, 18 x 13 cm BR729 katalognr.1537

Rododendron, valmue, iris mv. i græsk vase med Thorvaldsens "Dagen", 1841, 68 x 55 cm BR734 katalognr.1524

Blomster i græsk skål, 26 x 36 cm BR734 katalognr.1508

J6

J7

J8

J9

J10

Roser, liljer, høstfloks, mv., 68 x 55 cm BR734 katalognr. 1509

Roser i skål, 24 x 34 cm BR732 katalognr.1415

Syrener og berberisgren, 31 x 37 cm BR747 katalognr.1006

Opstilling (frugt og vildt), 1840, 58,4 x 67,2 cm Aros, inv.nr.750

Orkideer og blå blomster i urtepotter, 65 x 53,3 cm Aros, inv.nr. 806

J11

J12

J13

J14

J15

Hvide og røde nelliker, 15 x 21 cm BR750 katalognr.1026

Rød-og hvidtjørn, 1837, 29 x 36 cm BR750 katalognr.1551

Bøgegren, aurikler mv., 21,7 x 33,2 cm SRnr. 08040501

Blomsterguirlande, 1855, 40 x 56 cm SRnr. 22010101

Nyudsprungen bøgegren, 14,7 x 20,3 cm SRnr. 07010501

68


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen J16

J17

J18

J19

J20

Syrener og guldregn, 47 x 35,5 cm SRnr.11040201

Opstilling, 35 x 44 cm SRnr.marts2005

Lyserøde roser og andre blomster i vase, 35 x 44 cm SRnr.29110401

Jordbær i græsk skål, 17 x 27 cm BR743, katalognr.1445

Blomster i vase, 36 x 28,1 cm SR31010601

J21

U1

U2

U3

Snerle, 16 x 24 cm SRnr.12110501

Frugter i kurv på sten med neg og stokroser ude i natur, 204 x 153,3 cm Amalienborg, Frederik d. VIII's palæ

Frugter i kurv foran egetræ med blomsterkrans, 204 x 153,3 cm Amalienborg, Frederik d. VIII's palæ

Hvide liljer og grene af et rosentræ foran mur med efeu, 58,8 x 42,5 cm Thorvaldsens Museum, B 236

8.3 Forekomsten af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre I tabellerne 8A, 8B, 8C og 8D vises resultatet af penselskriftsanalysen på de 24 malerier. Signaturforklaring: Id numrene refererer til malerierne. 1 = penselstrøgsmønstrene forekommer mindst én gang, men nr. 1, 2, 3 og 6 skal gentages minimum ti gange og nr. 4 mindst to gange, 0 = penselstrøgsmønstret forekommer ikke, dog kan penselstrøgsmønstrene 1, 2, 3 og 6 forekomme under ti gange, blank = det kan ikke vurderes om penselstrøgsmønstret forekommer eller ej. Sidste række er en sammentælling af forekomsten af mest specifikke penselstrøgsmønstre.

69


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen

Id J1 J2 J3 J4 J5 J6 J7 1. kort parallelskravering 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2. lang parallelskravering 3. zigzag parallelskrave1 1 1 1 1 1 ring 1 1 1 1 1 1 1 4.tværparallel-skravering 5. kombinationsparallel1 1 1 1 1 1 1 skravering 0 1 1 1 1 1 1 6. imprimatursynlighed 6 6 6 6 6 5 ettaller Antal sammenfaldende 5 ettaller ettaller ettaller ettaller ettaller ettaller 1 blank penselstrøgsmønstre Tabel 8A

Id J8 J9 J10 J11 J12 J13 J14 1. kort parallelskravering 1 1 1 1 1 1 0 1 1 1 1 1 1 0 2. lang parallelskravering 3. zigzag parallelskrave1 1 1 1 1 1 0 ring 1 1 1 1 1 1 0 4.tværparallel-skravering 5. kombinationsparallel1 1 1 1 1 1 0 skravering 1 1 1 0 1 1 0 6. imprimatursynlighed 6 6 5 6 6 0 Antal sammenfaldende 6 ettaller ettaller ettaller ettaller ettaller ettaller ettaller penselstrøgsmønstre Tabel 8B

Id J15 J16 J17 J18 J19 J20 J21 1. kort parallelskravering 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 1 1 2. lang parallelskravering 3. zigzag parallelskrave1 1 1 0 1 1 1 ring 1 1 1 0 1 1 1 4. tværparallel-skravering 5. kombinationsparallel1 1 1 0 1 1 1 skravering 1 1 1 1 1 1 0 6. imprimatursynlighed 6 6 1 ettal 6 6 5 Antal sammenfaldende 6 ettaller ettaller ettaller 1 blank ettaller ettaller ettaller penselstrøgsmønstre Tabel nr. 8C 70


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen Id U1 U2 U3 1. kort parallelskravering 1 1 2. lang parallelskravering 1 1 3. zigzag parallelskrave1 1 ring 4. tværparallelskravering 1 1 5. kombinationsparallel1 1 skravering 6. imprimatursynlighed 1 1 6 1 Antal sammenfaldende 6 ettaller ettaller ettal penselstrøgsmønstre Tabel nr. 8D

0 1 0 0 0 0

Bortset fra seks malerier er der sammenfald med de seks penselstrøgsmønstre i alle de øvrige eksempler. Ud fra det definerede kriterium for autenticitet er disse autentiske. Tre malerier, J14, J18 og U3 har henholdsvis ingen og blot en til to af J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre. De er dermed formodentlig ikke autentiske. Tre malerier, J1, J11 og J21, indeholder fem sammenfaldende penselstrøgsmønstre. Det manglende penselstrøgsmønster i alle tre er imprimatursynlighed. De andre fem penselstrøgsmønstre opfylder kriterierne. Når malerierne alligevel vurderes som autentiske skyldes det netop, at de andre penselstrøgsmønstre optræder med stor og tydelig mængde. Diskussion om penselstrøgsmønstres hyppighed kan læses i kapitel 9.2.

8.4 Tilskrevet maleri på Thorvaldsens Museum Maleriet, U3, bliver særskilt beskrevet, fordi det tilhører Thorvaldsens Museum, som tilskriver maleriet J.L. Jensen.131 Maleriet indgår ikke i referencematerialet, da der er diskrepans med hensyn til maleriets signering, datering, og titel i flere af museets forskellige kataloger, hvilket gør proveniensen usikker.132 Ifølge Thorvaldsens Museums første katalog fra 1848 hedder maleriet ”Lilier og Ro133 ser”. Om ingen af malerierne nævnt i dette katalog er opgivet årstal, eller om de er signerede. I et katalog fra 1849 hedder maleriet ”Hvide Liljer og Grene af et Rosentræ slynge sig imellem hverandre foran en med Epheu bedækt Muur”.134 I dette katalog anføres det, at maleriet både er signeret og dateret. I det seneste danske katalog fra 1975 gentages, at maleriet er betegnet med dateringen 1843, men signaturen nævnes ikke og er derfor ikke længere en del af betegnelsen.135 Tilsyneladende har der hersket tvivl om dateringen, da der i museets interne eksemplar af kataloget, som er blevet brugt af museets faglige personale, er foretaget en håndskreven rettelse af dateringen til ”1844”.136 Det har været udstillet i det Kongelige Akademie for de skiönne Kunster i 1844, hvilket fremgår af udstillingens fortegnelse.137 Om ingen malerier i denne fortegnelse er der anført, om de var signeret og dateret. Ifølge en magisterkonfe131

Bilag nr. 44. For mere udførlig beskrivelse af fraskrivning af maleriet se Ritterband, 2006. 133 Thorvaldsens Museum (1848), bilag nr. 46. 134 Müller, (1849), s. 56, bilag nr. 47. 135 Thorvaldsens Museum (1975), s. 209, bilag nr. 48. 136 Bilag nr. 48. 137 Bilag nr. 45. 132

71


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen rensafhandling fra 1959 er maleriet både signeret og dateret.138 Ifølge Thorvaldsens Museums seneste kartotekskort er det betegnet ”1843”.139 De forskellige oplysninger om dette maleris signering og datering, sår tvivl om proveniensen. Ved visuel undersøgelse af maleriet er der hverken fundet signatur eller dato. Dette er endvidere bekræftet af tekniske undersøgelser med UV og IR.140 Det skal bemærkes, at maleriet er skæmmet af voldsomt mange små krakeleringer og af gamle dekomponerede retoucheringer især hen over krakeleringer, hvilket viser, at det har været gennem konservatorhænder141. Ifølge en restaureringsrapport fra 1961 af konservator Steen Bjarnhof var maleriet allerede på det tidspunkt fuld af retoucheringer, og dem bibeholdt han under sin rensning.142 Konservator Henrik Bjerre bidrager ikke i en nylig tilstandsrapport med yderligere kommentarer til maleriets historie.143 Der ligger et mørkt lag hen over hele maleriet, der ikke helt kunne fjernes, da maleriet i sommeren og efteråret 2006 blev renset.144 På trods af dette er det alligevel muligt at iagttage penselstrøgene, således at en penselskriftsanalyse kan foretages. I følge penselskriftsanalysen, som den fremgår af tabel 8D, er der ét sammenfaldende penselstrøgsmønster ud af de seks mest specifikke penselstrøgsmønstre. På baggrund af dette resultat kan maleriet næppe være malet af J.L. Jensen. Endvidere fremgår J.L. Jensens karakteristiske måde at male penselstrøgsmønstre i den sene periode ikke, selvom maleriet efter foreliggende oplysninger er fra denne periode. Der er andre fænomener, der er forskellige fra referencematerialet bl.a. migration af hvide pigmenter. De hvide farveprikker ses flere steder i bl.a. rosenbladene (figur 60 og 62) og i de hvide liljer. Det kan enten være migration af hvide pigmenter fra underliggende lag, eller det kan være højlys i vanddråber, hvor resten af dråben er renset bort. Men maleriet bærer ikke præg af forrensning, og der ses stadigvæk dråber. De hvide pigmenter i de hvide liljer er næppe højlys i dråber. Nogle af de hvide pigmenter/højlys i bladene er blevet retoucheret, så de ikke syner så kraftigt. Hvide migrerende pigmentkorn er ikke set på malerier i referencematerialet. I krakeleringerne er det endvidere muligt at se, at baggrundsfarven ligger ind under i hvert fald nogle af de hvide liljer. En del krakeleringer er overmalet og derfor kan det være svært at se nøjagtigt, hvilke krakeleringer der viser underfarven, og hvilke der er overmalede. At lægge baggrundsfarve ind under motivet svarer ikke til referencematerialet, hvor baggrunden er malet efter motivet.

138

Westers, (1959), s. 151-153. Bilag nr. 44. 140 Foretaget af Fælleskonserveringen, bilag nr. 51. 141 Ifølge museumsinspektør, kunsthistoriker, mag.art. William Gelius findes der i Thorvaldsens Museums konserveringsarkiv intet bilag, som dokumenterer udgiften til den omfattende behandling, maleriet er blevet udsat for, bilag nr. 47A. 142 Bilag nr. 49. 143 Bilag nr. 50. 144 Foretaget på Fælleskonserveringen af konservator Åsa Tempelman, bilag nr. 51. 139

72


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen

Figur 60. Flere steder på rosenbladene ses migration af hvide farveprikker. Retouchering ses af den hvide farveprik længst til højre. Udsnit fra U3.

Figur 61. Det viste udsnits placering i U3.

Figur 62. Retoucheringen af ovenstående hvide prikker kan være en fejl, da de i dette tilfælde kan være højlys i dråber og ikke migration af hvide pigmenter. En intakt dråbe ses øverst til venstre.

Figur 63. Det viste udsnits placering i U3.

Maleriet J3 (figur 65) er helt det samme motiv som U3. Ifølge tabellen 8A forekommer alle J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre, og det har endvidere en signatur, der er karakteristisk for J.L. Jensens måde at signere på; dette fremgår af signaturanalysen i afsnit 8.5. Endnu et andet nøjagtigt tilsvarende maleri ses i figur 68, og det er udført af en af J.L. Jensens formodede elever.145 Det viser, at netop dette motiv ikke er ualmindeligt, og at det er blevet malet af flere forskellige kunstnere. For bedre at kunne sammenligne de tre malerier gengivet i samme størrelse. Der skal ses bort fra farveforskellen, da de fotografiske omstændigheder var forskellige. 145

Bruun Rasmussen, auktion nr. 642, 3-5. marts 1998, katalognummer 349, side 86.

73


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen

Figur 64. (U3) ”Hvide liljer og grene af et rosentræ foran mur med efeu”, 58,8 x 42,5 cm

Figur 65. (J3) J.L. Jensen, ”Hvide liljer og lyserøde roser”, 18 x 13 cm

Figur 68. Mimi (Seinsen?) Hvide liljer og lyserøde, roser, 20 x 25 cm

På baggrund af penselskriftsanalysen, usikkerhed med proveniensen og de andre afvigelser, er det overvejende sandsynligt, at J.L. Jensen ikke har malet ” Hvide liljer og grene af et rosentræ foran mur med efeu”.146

146

Seniorforsker, mag.art. Marie-Louise Berner har foretaget en kunsthistorisk analyse og er kommet til samme konklusion, at maleriet ikke er udført af J.L. Jensen. Bilag nr. 52.

74


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen

8.5 Forekomsten af J.L. Jensens karakteristika ved signaturerne Signaturerne på de 21 signerede malerier gennemgås for at undersøge sammenfald med de karakteristika, der er fundet i referencematerialet. Men først ses fotografier af samtlige signaturer. J1 J2 J3 J4

J5

J6

J7

J8

J9

J10

J11

J12

J13

J14

J16

J17

J20

J21

J15

J18

75

J19


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen I signaturanalysetabellerne 9A og 9B ses de punkter, der anvendes og deres resultater. Punkterne g, h, m, n og q er udgået, da resultatet af analyserne af signaturerne i referencematerialet og den positive kontrolanalyse viste ikke at kunne bruges til differentiering. Da signaturernes størrelse ikke er målt, udgår også dette punkt (j). På malerierne indgår seks malerier med dato (J4, J9, J12, J14, J19 og J20). Det anses for usandsynligt, at resten af signaturerne skulle være forfalskninger på grund af manglende dato. Det antages derfor, at autentiske signaturer ikke behøver indeholde en dato. Af hensyn til sammenligningen vælger jeg at frasortere punkter, der relaterer sig til beskrivelsen af datoen (punkterne d, f, i og p), idet de ikke er nødvendige for vurderingen af signaturernes autenticitet. Tilbage er syv punkter, som fremgår af tabellerne nr. 9A og 9B13. Sidste række i disse tabeller er en sammentælling af de sammenfaldende punkter. Signaturforklaring: 1 = overensstemmelse med signaturerne som beskrevet i referencematerialet, 0 = ikke overensstemmelse med signaturerne i referencematerialet, blank = kan ikke vurderes (de tælles på positivsiden). Id a. antal punktummer b. med versaler og kapitæler c. bogstaver med seriffer e. med højlys k. regelmæssigt skrevet l. bogstavernes hældning o. forkortelser af signaturen Antal sammenfaldende punkter Tabel nr. 9A

J1 0 1

J2 1 1

J3 0 1

J4 1 1

J5 1 1

J6 1 1

J7 1 1

J8 1 0

J9 1 1

J10 1 1

J11 1 1

1 1 1 1 1

1 1 1 1

1 1 1 1 1

1 1 1 1 1

1 1 1 1 1

1 1 1 1 1

1 1 1 1 1

0 0 0 0 1

1 1 1 1 1

1 1 1 1 1

1 0 1 1 1

6

7

6

7

7

7

7

2

7

7

6

J13 1 1

J14 0 0

J15 1 1

J16 0 1

J17 1 1

J18 0 0

J19 J20 1 1 1 1

J21

1 1 1 1 1

1 1 0 1 1

1 1 1 1 1

1 0 1 1 1

1 0 1 1 1

0 0 1 1 0

1 1 1 1 0

1 1 1 1 1

0 1 0 1 1

7

4

7

5

6

2

6

7

5

J12 1 b. med versaler og kapitæ- 1 ler c. bogstaver med seriffer 1 1 e. med højlys 1 k. regelmæssigt skrevet l. bogstavernes hældning 1 o. forkortelser af signatu- 1 ren Antal sammenfaldende 7 punkter Tabel nr. 9B Id a. antal punktummer

76

1


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen I forhold til referencematerialet skal alle syv punkter besvares med ettaller. Det gør kun elleve malerier. Da de andre ti næppe alle er forfalskede signaturer, kan det konkluderes, at referencematerialet ikke er dækkende for J.L. Jensens måder at signere på. Hvis det antages, at hovedparten af punkterne skal være opfyldt, for at der skal være tale om en autentisk signatur, vil det være muligt at uddrage en fællesmængde mellem 5 og 7 sammenfaldende punkter. Tre signaturer (J8, J14 og J18) falder uden for denne fællesmængde, da de højst indeholder 4 sammenfaldende punkter. En signatur (J19) består udelukkende af to initialer, men falder alligevel inden for fællesmængden. Derfor er den højst sandsynlig autentisk. De tre signaturer, der falder uden for fællesmængden, gennemgås her: J8 • •

I’erne skrevet med små bogstaver Bogstavernes nederste afslutning følger ikke en lige linie. Således ses bl.a. første N rykket under niveau og de sidste to bogstaver er rykker op. Dette kunne tolkes som, at signaturen buer, men J.L. Jensens signatur buer almindeligvis meget præcist og følger det motiv, hvor det indgår i, og intet i dette motiv retfærdiggør en bue.

Denne signatur afviger markant fra referencematerialet både i ovenstående beskrivelse og ved kun at have to sammenfaldende punkter. Derfor vurderes det ikke som autentisk. Den findes imidlertid på et maleri med J.L. Jensens karakteristiske penselstrøgsmønstre.

J14

• • • • • •

Formskrift - til forskel fra J.L. Jensens skråskrift i K1. Bogstaverne hænger ikke sammen, hvilket de gør i K1. Bogstaverne følger ikke samme under –eller overlinie, således er første ”e” større og rager ud over begge linier. Moderne udformning af ”J” i Jensen. Rettelse således, at det første I er flyttet lidt til højre og L’et er delvist udvisket. Uens i hældningen af bogstaverne.

Denne signatur afviger markant fra referencematerialet i ovenstående beskrivelse, og den afviger lidt i forhold til resultatet i tabel 9 ved at have fire sammenfaldende punkter. Da der er tale om formskrift, er det temmelig sikkert, at signaturen ikke er af J.L. Jensen. Den findes på et maleri uden J.L. Jensens karakteristiske penselstrøgsmønstre.

77


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen J18 • Moderne udformning af ”J”. • Bogstaverne er ikke parallelle.

Denne signatur afviger markant fra referencematerialet både i ovenstående beskrivelse og ved kun at have to sammenfaldende punkter og vurderes derfor ikke som autentisk. Den findes på et maleri uden J.L. Jensens karakteristiske penselstrøgsmønstre. Signaturen er formodentligt malet på et senere tidspunkt i historiens forløb, hvilket fremgår af den moderne ortografi. Det ses endvidere, at signaturen er malet hen over nogle krakeleringer, hvilket underbygger formodningen om, at der er et tidsrum imellem udførelsen af maleriet og påmalingen af signaturen. Til slut gennemgås den atypiske signatur af J.L. Jensen: J19

Da signaturen kun består af to initialer, L for Laurentz og I for Jensen, er der dermed færre sammenlignelige punkter. Alligevel falder antallet af de 6 genfundne karakteristika inden for fællesmængden, og derfor anses signaturen for autentisk.

8.6 Vurdering af autenticitet De fireogtyve malerier kan inddeles i fem kategorier, som gennemgås i det følgende. 1. kategori indeholder sytten malerier, hvor alle har de seks mest specifikke penselstrøgsmønstre enten uden signatur eller med en signatur svarende til de beskrevne karakteristika for J.L. Jensens signatur. Disse malerier er formodentlige autentiske. 2. kategori indeholder et maleri, J8, som har seks mest specifikke penselstrøgsmønstre, men signaturen svarer ikke til de beskrevne karakteristika for J.L. Jensens signatur. Dette maleri er antagelig autentisk med en formodet forfalsket signatur. Sandsynligvis er denne falske signatur påmalet for at få en højere pris for maleriet. Om det er gjort velvidende, at det er et maleri af J.L. Jensen eller i den tro, at det er udført af en anden, kan ikke afgøres. 3. kategori indeholder malerierne J14 og J18, som har henholdsvis ingen og op til to specifikke penselstrøgsmønstre og en signatur, der afviger fra de beskrevne karakteristika for J.L. Jensens signatur. Det understøtter resultatet af penselskriftsanalysen, at signaturerne afviger fra de beskrevne karakteristika for J.L. Jensens signatur, og definerer dermed samtidig malerierne som forfalskninger.

78


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen På maleri J14 antyder dateringen, 1855, at maleriet er lavet i J.L. Jensens sidste leveår, hvor han var syg og bl.a. havde alvorlige problemer med sit syn.147 Dette kunne derfor anvendes som argument for, at han ikke har kunnet male, som han plejede og derfor være begrundelsen for fraværet af hans karakteristiske penselstrøgmønstre. Modargumentet er, at maleriet er meget omhyggeligt og præcist udført og derfor ikke bærer præg af en kunstner med synsproblemer. Selvom jeg ikke har set malerier af J.L. Jensen med præcis det samme motiv, har han malet lignende motiver (jævnfør figur 58), hvorfor dette maleri sandsynligvis er udført af en elev fra hans skole.

Figur 58. J.L. Jensen, Blomsterguirlande, Bernstorffs Palæ, Bredgade, ca. 295 x 90 cm148 Med hensyn til maleri J18 har formålet med initialerne formodentligt været at give indtryk af, at det er udført af J.L. Jensen. På den anden side kunne disse initialer også udgøre initialerne i et andet navn, og i så tilfælde er det ikke en forfalskning. Men dette er dog næppe sandsynligt, da signatur og maleri ser ud til at være udført på forskellige tidspunkter. Dette antyder, at der har været hensigten at referere til J.L. Jensen. Endvidere er det registret som værende malet af J.L. Jensen på udstillingen: Dansk Blomstermaleri, J.L. Jensen og hans kvindelige efterfølgere, Øregaard Museum, 2006, katalognr. 95. 4. kategori indeholder tre malerier J1, J11 og J21, som kun har fem specifikke penselstrøgsmønstre og en signatur med de beskrevne karakteristika for J.L. Jensens signatur. På trods af den tidligere definition af autenticitet er disse malerier autentiske, hvilket er baseret på tilstedeværelsen af den store mængde af de fem parallelskraveringsmønstre. Den autentiske signatur underbygger vurderingen af, at malerierne er autentiske. 5. kategori indeholder det usignerede maleri U3, som kun har et signifikant penselstrøgsmønster. Dette må derfor formentlig fraskrives J.L. Jensen. At vurdere autenticitet på grundlag af penselskriftsanalyse giver et sikrere resultat end at vurdere på grundlag af en signaturanalyse. Til gengæld vil resultatet af de to analyser styrke hinanden, hvis de peger i samme retning. Årsagen til, at resultatet af en penselskriftsanalyse er sikrere end en signaturanalyse, er, at penselskriftsanalysen dækker hele overfladen af maleriet, hvorimod signaturanalysen blot omfatter et lille udsnit af maleriet. Desuden kan maleriet godt være autentisk, uden at signaturen er det.

147 148

Mindeblade, 1856, s. 6. Fotografi venligst stillet til min rådighed af konservator Mikala Bagge.

79


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Diskussion

9 Diskussion I dette kapitel diskuteres forskellige aspekter i forbindelse med penselskriftsanalysen. Diverse fejlkilder behandles så som subjektiviteten ved identificering af J.L. Jensens penselskrift og anvendelsen af den, usikkerheden vedrørende penselstrøgsmønstrenes gentagelse og proveniensen. Derefter gennemgås de enkelte analyser i samme rækkefølge, som de forekommer i specialeteksten. Herunder behandles bl.a. undersøgelsesmaterialets repræsentativitet, motivrelaterede penselstrøgsmønstre og udformningen af de enkelte penselstrøgsmønstre. Sluttelig angives procenter af forfalskninger og fejl i tilskrivninger af undersøgelsesmaterialet.

9.1 Subjektivitet i penselskriftsanalysen Som tidligere beskrevet er penselskriftsanalysen baseret på iagttagelser og tolkninger af disse. Implicit ligger der derfor heri en subjektivitet, som kan påvirke resultatet. Der har ligget den hypotese bag analysen, at det skulle være muligt at genkende penselstrøgsmønstre i J.L. Jensens malerier, som ikke eller i mindre omfang skulle forekomme i andre malerier. Derved har der været en risiko for ubevidst kun at se det, der bekræftede hypotesen og overse det, der ikke stemte overens med den. Sohm citerer en 1600 tals kunstkritiker, der advarede mod udelukkende at se på penselskrift, da man let kunne komme til at se det, man ville se, og dermed være subjektiv.149 Hvad er det, der ses, når penselstrøgsmønstre registreres? Ligger der en a priori viden bag iagttagelsen, der bygger på connaisseurkendskab? Påvirkes tolkningen af immaterielle størrelser så som kvalitet? Det er svært at abstrahere fra allerede kendt viden. For at eliminere subjektiviteten kræves inddragelse af uafhængige forsøgspersoner, som efter instruktion skulle kunne aflæse J.L. Jensens penselstrøgsmønstre. Hvis de samme resultater reproduceres, vil dette styrke objektiviteten og dermed analysemetoden til vurdering af autenticitet i relation til J.L. Jensen. Selvom penselskriftsanalysen i sit udgangspunkt tilstræber objektivitet, kan den ikke undgå subjektivitet. Både Morelli, van Dantzig og van de Wetering er subjektive i deres beskrivelser, og alligevel har de været i stand til at differentiere. Marijnissen skriver, at trods objektivitet i en videnskabelig metode, er den subjektiv i appliceringen.150 Når et penselstrøgsmønster varierer så meget, som J.L. Jensens gør, kan det vanskeligt beskrives ud i alle detaljer; det er derfor ikke muligt at lave præcise referencer. De mange variationer opstår, fordi penselstrøgene ikke er udført mekanisk. Det er netop kernen i penselskriftsanalysen, at penselstrøgene er menneskeskabte og derfor individuelle. De definitioner, der er givet i specialet, er forenklinger, og af den grund dækker det enkelte penselstrøgsmønster over mange nuancer. Det betyder, at der tolkes, hver gang et penselstrøgsmønster registreres. Nogle penselstrøgsmønstre er tydelige i deres form og derfor lettere at identificere, mens andre kan være svære at vurdere. F.eks. kan det være svært at afgøre om et penselstrøgsmønster er en parallelskravering eller blot et tilfældigt strøg med en stiv pensel, der skaber parallelle linier. Der ligger således en subjektivitet i selve identificeringen af J.L. Jensens penselskrift. Men også i anvendelsen af denne penselskrift på andre malerier er der risiko for en subjektivitet. Der kan være en tilbøjelighed til at overvurderer forekomsten af identificerede pensel-

149 150

Sohm, 1991, s. 70. Marijnissen, 1985, s. 53.

81


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Diskussion strøgsmønstre på malerier, som formodes at være af J.L. Jensen, mens forekomsten undervurderes på malerier, som formodes ikke at være af ham.

9.2 Penselstrøgsmønstrenes hyppighed Hvis et penselstrøgsmønster kun forekommer en eller få gange på et maleri, kan dette lige så godt være udtryk for en tilfældighed, som det kan være et karakteristikum for kunstneren. Hvis det optræder hyppigt øges sandsynligheden for, at penselstrøgsmønsteret specifikt karakteriserer kunstneren. Så snart flere forskellige penselskriftsmønstre optræder samtidigt og hyppigt på et maleri vokser sandsynligheden yderligere. To ud af de fem parallelskraveringsmønstre er dog så karakteristiske, at de er taget med, selvom de kun optræder få gange i små og tidlige malerier. At basere identifikationen alene på om de mest specifikke penselskriftsmønstre optræder få gange, vil efterlade en vis usikkerhed om resultatet. Derfor er der foretaget en grov optælling af penselstrøgsmønstrene. En svaghed i den anvendte penselskriftsmetode er den upræcise optælling af, hvor hyppigt et penselstrøgsmønster forekommer på et og samme maleri. Hyppigheden er afgørende for bedømmelsen af, om et penselstrøgsmønster registreres som et af de definerede eller ej. Jo større maleriformatet er, des flere gentagelser forekommer der, hvilket er logisk i betragtning af, at J.L. Jensen bruger samme maleteknik uanset maleriets størrelse. Desuden indeholder nogle motiver som f.eks. nyudsprungne bøgeblade væsentligt flere gentagelser af penselstrøgsmønstre end andre motiver. Er maleriet fra hans sene periode, vil alle de mest specifikke penselstrøgsmønstre være tydeligt til stede og i store mængder. Derimod er penselstrøgsmønstrene sværere at finde i de tidlige malerier, dels fordi strøgene er så fine, dels fordi der er færre af dem. På trods af et mindre antal gentagelser af penselstrøgsmønstre i de tidlige malerier er der stadigvæk så mange af dem, at J.L. Jensens malerier udskiller sig fra andre lignende undersøgte malerier. Ud fra fotografier er minimum antallet af gentagelser optalt på maleriet T1, der er det mindste maleri i referencematerialet og fra J.L. Jensens tidlige periode. I undersøgelsesmaterialet har et penselstrøgsmønster enten optrådt få gange eller også har der været langt flere end ti gange. Derfor har dette ikke givet problemer med registreringen. Havde et penselstrøgsmønster optrådt lidt under ti, kunne det skabe tvivl, om det skulle registreres som manglende. Havde der været lidt over ti, ville penselstrøgsmønstret utvivlsomt være blevet registreret som forekommende. Dette skulle i så tilfælde også vurderes i relation til maleriets størrelse. Endvidere kan der opstå tvivl om autenticiteten, hvis kun 5 ud af de 6 mest specifikke penselskriftsmønstre optræder. Dette er tilfældet for malerierne J1, J11 og J21. Hvis malerierne vurderes stringent i forhold til den opstillede definition af autenticitet, ville deres autenticitet blive underkendt, idet de mangler imprimatursynlighed. Til gengæld er alle de andre fem penselstrøgsmønstre så rigt repræsenteret, at denne omstændighed vægtes højere end manglen på imprimatursynlighed. Når de tre malerier vurderes som autentiske, skyldes det en mindre rigoristisk tolkning af definitionen af J.L. Jensens penselskrift. Tilsyneladende forekommer imprimatursynlighed ikke på små malerier med enkle motiver. Men imprimaturen kan alligevel ses; J.L. Jensen har ikke lagt baggrundsfarven under hele motivet, selvom den er malet først. Det er muligt at se, at baggrundsfarven stopper inde under blomsterhovederne, således at størstedelen af blomsterhovederne er malet direkte på imprimaturen. Dermed spiller imprimaturen stadigvæk med i det kunstneriske udtryk. Dvs. at imprimatursynlighed fremgår blot på en anden måde end den definerede, der angiver, at imprimaturen skal ses langs motivele-

82


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Diskussion menters konturer. Dvs. hvis definitionen havde været formuleret anderledes, ville imprimatursynlighed være blevet registreret som forekommende på disse tre malerier. Denne tolkning af imprimatursynlighed er ikke blevet brugt, da det ikke er undersøgt på malerierne i den negative kontrolanalyse, om der også her ses imprimatur under enkelte udvalgte motivdele. Den manglende imprimatursynlighed langs konturerne kan muligvis skyldes, at J.L. Jensen har skullet producere mange malerier på grund af en stor efterspørgsel. Den hurtigste metode er at male baggrunden ind før motivet. Den omvendte metode kræver større præcision og er dermed mere langsommelig. På grund af penselstrøgsmønstrenes udformning i alle tre malerier, tilhører de formodentligt J.L. Jensens sene periode, hvor hans malerier givetvis var mere efterspurgte. I netop de tre malerier er motivet enkelt og maleriformatet lille, hvilket underbygger hypotesen om, at malerierne skulle laves hurtigt. Den negative kontrolanalyse viser, at det er tilstrækkeligt med de fem parallelskraveringsmønstre som indikatorer for afgørelse af autenticitet. Penselstrøgsmønstret imprimatursynlighed kan inddrages i analysen af komplekse malerier, hvor motivet består af flere elementer, og dermed øge sikkerheden i vurderingen, da dette penselstrøgsmønster forekommer på alle komplekse malerier. Kombinationsparallelskraveringsmønster er defineret som et selvstændigt mønster, men i princippet er det en kombination af de andre parallelskraveringsmønstre, der forekommer meget hyppigt på et lille areal. Det er ikke opgjort hvor mange forskellige parallelskraveringsmønstre, det skal bestå af, ej heller hvor mange gange hver af dem skal forekomme i kombinationsparallelskraveringsmønstret. Ved en registrering af et kombinationsparallelskraveringsmønster kan det forekomme, at de forskellige parallelskraveringsmønstre, det består af, ligeledes indgår i registreringen af de andre parallelskraveringsmønstre. Men det har ingen betydning for kombinationsparallelskraveringsmønstret, da dette mønster blot skal vise, at der er en stor koncentration af parallelskraveringsmønstre på et lille område.

9.3 Proveniensens betydning ved udvælgelse af sikre malerier Identificeringen af penselskriften er foretaget på tilsyneladende sikre malerier af J.L. Jensen. Sikre malerier er de, hvor der er entydig skriftlig dokumentation for, at maleriet kan føres tilbage til J.L. Jensen. Valid dokumentation for proveniensen har i specialet været kvitteringer for køb, optegnelser i samtidige kataloger, registreringer i inventarprotokoller samt i et enkelt tilfælde omfattende og anerkendt andenhåndsdokumentation. Men denne dokumentation er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at et maleri kan føres tilbage til J.L. Jensens hånd, idet der kan være ske forvekslinger. Selvom der er overensstemmelse mellem f.eks. registrering i en inventarprotokol og et maleri i forhold til motiv, størrelse, signatur og dato er det ikke helt sikkert, at det nuværende maleri og inventarprotokollen relaterer sig til hinanden. Alligevel har jeg forudsat, at dokumentationen var valid, hvis oplysningerne passede med det, der faktisk kunne iagttages på maleriet i form af motiv, størrelse, signatur og dato. Således passede et maleri på Thorvaldsens Museum tilskrevet J.L. Jensen ikke sammen med dokumentationen. Der viste sig at være var diskrepans i forskellige katalogers oplysninger om maleriet, og oplysningerne svarede ikke fuldt ud til det maleri, der ses i dag. At den skriftlige dokumentation ikke passede med maleriet blev bekræftet ved, at J.L. Jensens penselskrift ikke kunne observeres. Da penselskriftsanalysen har vist, at samtlige malerier i både referencematerialet og den positive kontrolanalyse indeholder samme penselskrift, underbygger dette, at den skriftlige dokumentation med overvejende sandsynlighed er relateret til de malerier, der ses i dag, og at deres proveniens må anses som valid.

83


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Diskussion Morelli mener, at skriftlige dokumenter ikke er holdbare til brug for stadfæstelse af autenticitet.151 Og ifølge van Dantzig kan det være svært at finde sikre malerier.152 En måde at undgå anvendelse af malerier med skriftlig dokumenteret proveniens kunne være at udlede J.L. Jensens penselskrift ved undersøgelse af et større antal signerede malerier uden kendt proveniens og sammenholde dem med signerede malerier af forskellige kunstnere. De penselstrøgsmønstre, der var repræsenteret hyppigere i den første gruppe end i den anden, ville herved kunne udpeges som karakteristiske for J.L. Jensen. Hvis analysen derfor havde været baseret på de fireogtyve malerier signeret eller tilskrevet J.L. Jensen samt de tolv malerier i den negative kontrolanalyse, ville resultatet formentligt have været det samme som det fundne.

9.4 Referencematerialet 9.4.1 Repræsentativitet At de autentiske malerier J1, J11 og J21 ikke levede op til definitionen på et autentisk maleri, kan skyldes referencematerialets manglende repræsentativitet. Det indeholder således ingen malerier uden imprimatursynlighed. Havde det været tilfældet i et eller flere malerier, ville dette penselstrøgsmønster være udgået som indikator. Tilbage som indikatorer ville være de fem, som ses i J1, J11 og J21 og i alle de andre malerier af J.L. Jensen med undtagelse af de to forfalskninger (J14 og J18) og det fejltilskrevne maleri (U3). I referencematerialet mangler ligeledes forskellige måder at signere og datere på samt udeladelse af dato, da der i malerier signeret J.L. Jensen både forekommer malerier uden påmalet dato og en anden placering af signaturen. Det kan indvendes, at ti malerier i et referencemateriale ikke er mange, når de skal bruges til at udlede en penselskrift, men det vurderes alligevel som ”et pænt stort materiale”.153 Van Dantzig havde et materiale på kun syv malerier, da han afslørede en forfalskning af Vermeer, hvilket senere viste sig at være en korrekt bedømmelse.154 Der er oliemalerier af J.L. Jensen, som referencematerialet ikke dækker. Det er malerier, som var beregnet til at blive beskuet på afstand. J.L. Jensen har øjensynlig haft en anden måde at male disse malerier på, for penselskriften ser anderledes ud. Et eksempel på dette er syv lynetteformede overstykker med blomsterguirlander (á 77 x 151,5 cm) tilhørende Frederik d.VIII’s palæ på Amalienborg. Efter sigende skulle J.L. Jensen have malet dem i 1828. De har hængt ca. 3 m oppe og dermed været beregnet til at blive beskuet på afstand. De er ikke signeret. Jeg har undersøgt dem, og de penselstrøgsmønstre, der forekommer, passer ikke ind i de definitioner, der er opstillet i specialet. De er malet med større pensel, hvorved penselstrøgene bliver tykkere, og parallelskraveringsmønstrene forekommer kun få gange. Malerierne er malet i J.L. Jensens tidlige periode, men ligner mere hans sene periode, hvor han ikke var så præcis med sin pensel. Det kan ikke udelukkes, at han kan have anvendt elever eller andre til at male disse lynetter. Det antydes i en rapport fra Nationalmuseets Bevaringsafdeling, der vedrører guirlandemalerierne fra 1829 i Bernstorffs Palæ i Bredgade, København.155 ”Selv maleriernes opbygning og farvevalg er meget ens, men det er påfaldende, at blomstermotiverne på de tre store malerier umiddelbart synes væsentligt 151

Lermolieff, 1890, s. 38 Dantzig, 1973, s. 4. 153 Statistiker, ph.d. Judith L. Jacobsen. Bilag nr. 53. 154 Dantzig, 1973, s. 43. 155 Anon., 2005. 152

84


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Diskussion grundigere gennemarbejdet end guirlandemaleriernes motiver, hvis konturer står mere kantet og hvis motiver står noget skitseagtige. Det kan skyldes mange forhold, f.eks. at guirlandemalerierne hænger så højt, at der ikke har været behov for samme detaljerigdom, når de skulle ses på afstand, eller at guirlandemotiverne kan være udført af en elev eller ansat svend på J. L. Jensens værksted.” Men hvornår et oliemaleri kan kategoriseres som et, der skal ses tæt på eller på afstand, kan der ikke gives et generelt svar på, og det må ofte udledes af konteksten. Fremgår det ikke klart, er der risiko for at falsificere et værk af J.L. Jensen. Referencematerialet dækker ikke andre malemedier end olie, hvilket var en begrænsning anført allerede i specialets indledning. Derfor skal det her blot ganske kort nævnes, at når J.L. Jensen har brugt et andet malemedie, ser penselskriften også anderledes ud. Min undersøgelse af to skitser i gouache156 bekræfter dette; det samme er tilfældet for den undersøgte tegning, J.L. Jensen fik den lille sølvmedalje for som 17-årig.157 Motiverne i malerierne har været blomster- og frugtopstillinger. Malerier med andre motiver er blevet frasorteret, selvom der har været skriftlig dokumenteret proveniens. Dette er gjort for ikke at indføre en yderligere dimension, der kunne risikere at give uklare resultater. Det har vist sig i den positive kontrolanalyse, at det ikke har været nødvendigt at fortage denne distinktion, da J.L. Jensens penselskrift fremgår uanset motiv. Dette falder i tråd med opfattelsen af, at penselskriften er et personligt karakteristikum, som ikke ændrer sig, blot fordi motiverne ændrer sig, således som også van Dantzigs analyser af alle slags motiver af f.eks. van Goghs malerier fastslår. Under analysen kunne det konstateres, at der var tydelig forskel mellem de tidlige og de sene malerier. Således er der større kompleksitet og mindre omhyggelighed i hans sene malerier. Dette skulle gøre det muligt at sondre, om et maleri er malet tidligt eller sent i hans oeuvre. Men det er et lille materiale, tidsfæstelsen baseres på, hvorfor vurderingen kan være behæftet med en vis usikkerhed. Således er syv malerier fra den tidlige periode og kun tre fra den sene periode. Hvis de to malerier fra den positive kontrolanalyse inkluderes, er der fem fra den sene periode. De analyserede malerier fra den tidlige periode er fra før 1838, og malerierne fra den sene er efter 1844. Denne opdeling holder ikke ved gennemgang af de andre malerier signeret J.L. Jensen. Bl.a. viser det sig, at maleri J12 fra 1837 indeholder karakteristika fra den sene periode. Ifølge forskere er Rembrandts udvikling ikke lineær,158 hvilket muligvis også gør sig gældende for J.L. Jensen, således som det nævnte eksempel kunne være udtryk for. En mere præcis vurdering af J.L. Jensens tidsmæssige udvikling vil kræve et større undersøgelsesmateriale. Uanset hvilken periode et maleri af J.L. Jensen er fra, vil det indeholde hans karakteristika. Derfor er en tidsfæstelse ikke nødvendig for at afgøre autenticitet. På den anden side forstærkes vurderingen af, at maleriet er en forfalskning, hvis maleriet også i forhold til det anførte tidspunkt ser anderledes ud end et autentisk maleri. Således forholder det sig med J14, der højst sandsynlig er en forfalskning. Med dateringen 1855 indskriver maleriet sig i J.L. Jensens sene periode, men det gør udformningen af penselstrøgene ikke. Dermed indgår viden om forskellene mellem tidlige og sene malerier i dette tilfælde som ekstra indicium ved falsificeringen.

156

Dronningens Håndbibliotek, Amalienborg, G.K.M. 7, nr. 32. Bl. 1 og 2. Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Modeltegninger, nr. 205. 158 Bøgh Rønberg, 2006, s. 97. 157

85


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Diskussion

9.4.2 Motivrelaterede penselstrøgsmønstre At analysere et gennemgående motiv således som både Morelli og van de Wetering har gjort, har også været overvejet i forbindelse med analysen af J.L. Jensens malerier. F.eks. ses ofte en koncentration af penselstrøgsmønstre i bestemte motivdele som f.eks. nyudsprungne bøgeblade. Netop fordi der findes så mange i dette motiv, er analysen af de fireogtyve malerier signeret eller tilskrevet J.L. Jensen da også startet her, såfremt motivet forekom. Men fordi motivet ikke forekom på samtlige malerier, og fordi jeg ville sikre mig, at penselstrøgsmønstrene også fandtes i andre motivdele, undersøgtes hele maleriets overflade. På den måde blev der ingen motivmæssig begrænsning. Ifølge van Dantzig kan et enkelt værk ikke afsløre alle karakteristika159. Årsagen til hans udtalelse kan bl.a. søges i alle de punkter, han har medtaget. Hvis han havde holdt sig udelukkende til van Goghs unikke penselstrøgsmønstre, ville de muligvis have manifesteret sig på alle malerier. De to fundne motivrelaterede strøg henholdsvis blokstrøg og brede baggrundsstrøg udgik af den videre analyse, fordi det skulle være muligt at identificere J.L. Jensens malerier uanset motiv. Men dermed behøver de motivafhængige penselstrøgsmønstre ikke nødvendigvis at ekskluderes. De opstræder kun sparsomt i den negative kontrolanalyse; her ses ”blokstrøg” og ”brede baggrundsstrøg” på blot fem af malerierne. Derfor kan de motivrelaterede strøg fungere som supplerende penselstrøgsmønstre og muligvis øge sikkerheden ved vurdering af autenticitet, når de nødvendige motiver er til stede.

9.5 Den negative kontrolanalyse 9.5.1 De udvalgte kunstnere Der er analyseret tolv malerier i den negative kontrolanalyse. De er fordelt på ti forskellige kunstnere. Om tre vides det, at de var elever af J.L. Jensen: Hanne Hellesen (N1, N10 og N11), Dronning Louise (N3) og Sophie Madsen (N8). Det vides endvidere, at to ikke var elever af J.L. Jensen: J.L. Camradt (N9) og hans elev Hermania Neergaard (N12).160 De sidste fems relation til J.L. Jensen kendes ikke, men de var efter al sandsynlighed også elever, da motiverne i malerierne er næsten identiske med motiver hos J.L. Jensen. Ved udvælgelsen har det været ønskeligt at finde malerier, der var malet så tæt som muligt på J.L. Jensens måde at male for at finde metodens begrænsning. Derfor blev en af J.L. Jensens dygtigste elever Hanne Hellesen valgt, da det kunne tænkes, at hendes malemåde var tættest på hendes lærers. At der valgtes tre af hendes malerier, skyldtes ønsket om en grundig undersøgelse af hendes malerier for at være så sikker som mulig på resultatet. Det viste sig da også, at hendes malerier indeholder flest af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre nemlig mellem ti og elleve ud af tretten mulige. To penselstrøgsmønstre går ikke igen i nogen af hendes tre malerier: lang parallelskravering og kombinationsparallelskravering. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der findes malerier udført af hende, hvor de to manglende penselstrøgsmønstre forekommer, da alle hendes malerier ikke er undersøgt. Men muligheden, for at de forekommer, er lille.153

159

Dantzig, u.å., s. 9. I Hartmann, S. et. al., 1994-2000, Weilbach, Dansk Kunstnerleksikon, under opslaget Neergaard, Hermania står anført, at hun var elev af F.C. Camradt og ikke til hans bror blomstermaleren J.L. Camradt. Men under opslaget Camradt, J.L. står, at Hermania Neergaard var hans elev. Det anføres ikke under Camradt, F.C., om han var lærer. Men han var ikke blomstermaler. 160

86


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Diskussion Ved at vælge nogle kunstnere, der ikke var elever af J.L. Jensen, men som malede lignende motiver, ville undersøgelsen muligvis kunne vise, hvor meget en lærer kan påvirke sine elever. Malerierne af J.L. Camradt og Hermania Neergaard indeholder da også færrest af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre (henholdsvis fem og fire ud af tretten mulige). De andre malerier indeholder mellem syv og ni penselstrøgsmønstre ud af tretten mulige. Disse syv til ni er i en vis udstrækning fordelt forskelligt på de enkelte malerier, da ikke alle har de samme fælles penselstrøgsmønstre. Dette kan være med til at underbygge hypotesen om, at den enkeltes penselskrift er unik. Hvis bevægelserne med penslen har været bevidst ført, dvs. hvis de har været helt intentionelle, kunne man forestille sig, at de har kunnet læres videre til elever, og at der derfor ville være mange sammenfald med J.L. Jensens penselstrøgsmønstre. Flere elever har langt hen ad vejen forsøgt at imitere J.L. Jensens måde at male på, men de har aldrig fuldt ud og i samme omfang kunnet efterligne hans penselstrøgsmønstre. Det tyder på, at van Dantzig kan have ret, når han som tidligere nævnt skriver, at det er personligheden, der afgør karakteristika. To personer kan kun udføre en vis procentdel af samme karakteristika.161

9.5.2 Udformning af penselstrøgsmønstre hos forskellige kunstnere Når et af de definerede penselstrøgsmønstre forekommer på et andet maleri end J.L. Jensens, vil det ofte være anderledes udformet. Derved er det også muligt at differentiere mellem udformningen af samme penselstrøgsmønster hos forskellige kunstnere. Dette aspekt er ikke medtaget i vurderingen. Men definitionerne af J.L. Jensens penselstrøgsmønstre kunne uddybes, selvom dette skulle gøres under hensyntagen til, at det enkelte penselstrøgsmønster dækker over mange nuancer, ville forskellene mellem J.L. Jensens penselstrøgsmønstre og andres blive mere markante.

Figur 69. (U3) Detalje af et hvidt liljeFigur 70. (S1) Detalje af ananasblad. ”Vase blad. ”Hvide liljer og grene af et rosentræ med blomster”, Statens Museum for Kunst, foran mur med efeu”, Thorvaldsens Museum, KMS nr.285. Ca. 3,0 x 5,0 cm B236. Ca. 2,5 x 3,5 cm Eksempelvis kan lang parallelskravering på det usignerede maleri U3 (figur 69) og på et af referencemalerierne S1 (figur 70) sammenlignes. I analysen er begge kategoriseret som ”lang parallelskravering”, men ved en nøjere undersøgelse fremgår forskelle. I S1 ses J.L. 161

Dantzig, 1973, s. 1.

87


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Diskussion Jensens enkelte strøg i den lange parallelle skravering at være mere distinkte, hvor de i U3 flyder mere sammen. Der er endvidere andre karakteristika i andre kunstneres malerier, som ikke findes i J.L. Jensens malerier. F.eks. har Hanne Hellesen sine egne karakteristiske penselstrøgsmønstre. Desuden er hendes penselstrøgsmønstre mere uskarpe og formen er mere afrundet til forskel fra J.L. Jensens, som er distinkt og mere firkantet i formen (f.eks. blokstrøg). Det fremgår af detaljerne i figur 71 og figur 72.

Figur 71. (N10) Hanne Hellesen, detalje af blad. Ca. 5,9 x 5,2 cm

Figur 72. (S3) J.L. Jensen, detalje af blad. Ca. 7,5 x 10,7 cm

Et eksempel på et penselstrøgsmønster, der kan være svært at vurdere i forhold til andres udformning af det, er ”raske strøg”. Van Dantzig skriver,162 at han kan vurdere et sådan strøg, som han kalder ”rapid pace”, når van Gogh har udført det. Måske har van Gogh udført raske strøg på en så specifik måde, at de er forskellige fra andre kunstneres raske strøg. Men van Dantzig har ikke beskrevet, hvorledes van Goghs raske strøg er forskellig fra andre kunstneres raske strøg. Derfor tror jeg, at der implicit ligger mere viden bagved, når van Dantzig vurderer, at et rask strøg er af van Gogh. For så vidt angår J.L. Jensens malerier og andre lignende malerier, er der registreret raske strøg på dem alle sammen. Det kan skyldes, at J.L. Jensens raske strøg ikke er defineret præcist nok til at foretage en differentiering mellem hans raske strøg og andre kunstneres raske strøg. Til gengæld forekommer der langt flere raske strøg på J.L. Jensen malerier end på andre lignende malerier. Men dette aspekt er ikke inddraget i analysen. Van de Wetering skriver, at det er væsentligt at have malerierne ved siden af hinanden under analysen.163 Dog kan meget skarpe fotografiske nærbilleder i mange tilfælde bruges til at foretage sammenligninger. At analyserne af alle malerierne kun i begrænset omfang er blevet gjort med malerierne ved siden af hinanden, kan have medført forskellige vurderinger af penselstrøgsmønstrene.

162 163

Dantzig, u.å., f.eks. s. 23. Wetering, 1986, s. 63.

88


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Diskussion

9.5.3 Udvælgelsen af penselstrøgsmønstre Den negative kontrolanalyse har haft betydning for udvælgelsen af J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre. Syv af penselstrøgsmønstrene udgik, da de var generelle for samtidens kunstnere, og det endelige antal til vurdering af autenticitet endte på seks. Ved vurdering af mindre og enkle malerier signeret J.L. Jensen, viste det sig, at kun fem ud af disse seks var nødvendige og tilstrækkelige ved afgørelse af autenticitet. De fem var alle parallelskraveringsmønstrene. Af disse fem penselstrøgsmønstre forekommer maksimum tre af dem hos to kunstnere: i Hanne Hellesens tre malerier (N1, N10 og N11) og i E./C.?K (N2). I fire malerier forekommer ingen, og i fire af malerierne varierer det mellem en og to. Om dette er udtryk for, at der altid mangler mindst to ud af de fem parallelskraveringsmønstre på signerede malerier af andre kunstnere, kan ikke vides med sikkerhed, da alverdens signerede malerier malet som J.L. Jensen malede, ikke er undersøgt. Jo færre forekommende penselstrøgsmønstre der er, des større sikkerhed er der ved falsificeringen. Sandsynligheden for, at alle fem kan forekomme på et og samme maleri, er der, men den er meget lille.153 Et penselstrøgsmønster går ikke igen på nogen af malerierne: kombinationsparallelskravering. Men det bliver for usikkert kun at anvende denne indikator, og især fordi den findes i mange udgaver og derfor ikke kan defineres præcist.

9.6 Den positiv kontrolanalyse Den positive kontrol analyse bestod blot af to malerier. To malerier kan siges at være få, men da resultatet af den positive kontrolanalyse viser, at de ikke afviger fra referencematerialet bortset fra en ubetydelig forskel i P1’s signatur, bekræfter de J.L. Jensens penselskrift. Jo flere malerier der inddrages i både referencematerialet og den positive kontrolanalyse jo sikrere bliver resultatet. På den anden siden ville resultatet i dette speciale næppe have ændret sig nævneværdigt ved inddragelse af yderligere malerier, da langt de fleste af de andre malerier af J.L. Jensen, hvor proveniensen er usikker eller ikke skriftlig dokumenteret, viser samme resultat. Det kunne derfor tyde på, at J.L. Jensen har malet forholdsvist ensartet gennem hele sit liv. Det ene maleri i den positive kontrolanalyse er ikke et motiv med en blomster- eller frugtopstilling, som alle de andre malerier i specialet. Alligevel er der ingen forskel i penselskriften, hvilket viser, at metoden tilsyneladende er motivuafhængig. Endnu et maleri af J.L. Jensen med kendt skriftlig proveniens, som heller ikke er en blomster- eller frugtopstilling, er: Grøntsager og Vildt på Køkkenbord, B233, Thorvaldsens Museum. Dette indeholder ligeledes J.L. Jensens penselskrift. På grund af motivet indgik dette maleri ikke i referencematerialet; og årsagen til at det ikke indgik i den positive kontrolanalyse var, at jeg allerede havde undersøgt maleriet, før metoden var færdigudviklet.

9.7 De andre malerier af J.L. Jensen Enogtyve malerier signeret J.L. Jensen og tre usignerede malerier tilskrevet J.L. Jensen, hvor proveniensen er usikker eller uden skriftlig dokumentation, skulle undersøges med henblik på afgørelse af autenticitet. To af de signerede malerier (J14 og J18) indeholder henholdsvis ingen og et penselstrøgsmønster ud af de fem parallelskraveringsmønstre. Disse to malerier kan dermed placeres meget langt fra, hvorledes et autentisk maleri skal se ud, hvorfor disse malerier ikke kan være udført af J.L. Jensen. Signaturanalysen bestyrker konklusionen, da analysen viser, at signaturerne næppe kan være udført af J.L. Jensen. Derfor må de to malerier formodes at være forfalskninger. 89


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Diskussion Det usignerede maleri (U3) indeholder blot ét af J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre og er derfor formodentlig heller ikke malet af J.L. Jensen. Dette maleri er tilskrevet J.L. Jensen, men det kan på grundlag af penselskriftsanalysen fraskrives. Alle seksten penselstrøgsmønstre fundet i referencematerialet kunne have været anvendt som indikatorer. Det ville betyde, at mange flere ettaller ville fremgå af tabellerne, uanset om der var tale om en forfalskning, en fejltilskrivning eller et autentisk maleri. Dermed ville procentdelen af de manglende indikatorer blive mindre, og resultatet ville fremstå tilsyneladende mere usikkert. Van Dantzig har i sin piktologiske metode medtaget så mange punkter, at resultatet svækkes af alt for mange sammenfald. Der er kun analyseret tre malerier uden signatur. Årsagen til det sparsomme antal er, at der i specialet ikke har været fokuseret på usignerede malerier, fordi en analyse af disse ikke ville kunne afdække forfalskninger, da dette også vil afhænge af, hvordan malerierne er blevet håndteret ved salg. Når de usignerede malerier alligevel er medtaget, skyldes det, at de er tilskrevet J.L. Jensen, og jeg har villet vise, at signaturen er underordnet ved stadfæstelse af autenticitet. Ud af de tre usignerede malerier er to autentiske. De manglende signaturer på de autentiske malerier fra Amalienborg (U1 og U2) kan skyldes, at de var bestillingsarbejder, som skulle udgøre en del af det nagelfaste inventar. Malerierne blev bestilt til Frederik d. VIII’s palæ i forbindelse med ombygning af palæet i 1828. Da det var bestillingsarbejde, der skulle sidde permanent i to felter i væggen, har overvejelsen muligvis været, at det ikke var nødvendigt at forsyne dem med en signatur. To bestillingsarbejder indgår i henholdsvis referencematerialet og den positive kontrolanalyse; begge to er signeret. Til forskel fra malerierne på Amalienborg har de ikke skullet indgå i en arkitektonisk sammenhæng. Det understøtter hypotesen, at den manglende signatur kan hænge sammen med den arkitektoniske sammenhæng, malerierne har indgået i. På den anden side viser J8, der ikke indeholdt en autentisk signatur men en autentisk penselskrift, at J.L. Jensen også i en anden sammenhæng har udført malerier uden at signere. Dvs. at han også har undladt at signere malerier, og som ikke nødvendigvis skulle indgå i en arkitektonisk sammenhæng. Ud fra det analyserede materiale kan der ikke siges noget endeligt om, hvor udbredt det var for J.L. Jensen ikke at signere, og i hvilke situationer han undlod at gøre det.

9.8 Signaturanalysen J.L. Jensens signatur i referencematerialet er blevet analyseret ud fra sytten punkter. Ti af punkterne udgik i den videre analyse, da de favnede så bredt, at de ikke kunne bruges til en differentiering. Nogle af punkterne er væsentlige at bruge, hvor andre er tvivlsomme. Eksempelvis er punktet ”regelmæssigt skrevet” væsentligt, hvorimod ”med højlys” er mindre væsentlig. Ved hjælp af punkterne har det været muligt at genkende signaturen i malerier signeret J.L. Jensen og dermed frasortere tre af dem, som J.L. Jensen højst sandsynligt ikke har udført. De frasorterede signaturer blev derefter yderligere beskrevet ud fra punkter, hvor de hver især var forskellige fra J.L. Jensens signatur. Det var i denne yderligere beskrivelse, at sikkerheden i vurderingen af den manglende autenticitet af de tre signaturer øgedes betragteligt. Det tyder på, at de oprindelige opstillede punkter kan bruges til en grovsortering, men det er vigtigt derefter at beskrive, hvorledes en bestemt tvivlsom signatur er forskellig fra en autentisk. Det eneste signaturanalysen kan afdække, er selve signaturens autenticitet, idet maleriet både kan være autentisk og ikke være det. En autentisk signatur på et ikke autentisk maleri kunne være, at J.L. Jensen havde signeret et maleri udført af en af sine elever. I mit undersø-

90


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Diskussion gelsesmateriale er jeg ikke stødt på sådan et eksempel. Der er således ikke noget, der tyder på, at J.L. Jensen har gjort dette, eftersom de af J.L. Jensen signerede malerier udgør ”et pænt stort materiale”.153 Som det viste sig for J8, var maleriet autentisk, mens signaturen var forfalsket. Hvis alene signaturanalyse anvendes, kan der være risiko for at falsificere et autentisk maleri. Ved malerier signeret J.L. Jensen blev alle punkter omkring dato udeladt, da der var få malerier med dato på. Men når dato forefindes, kan den inddrages som supplerende analysegrundlag og muligvis øge sikkerheden ved vurdering af en signaturs autenticitet. Om det altid vil være muligt at genkende en forfalsket signatur, kan ikke vides med sikkerhed, da alverdens lignende malerier med forfalsket signatur ikke er undersøgt. Men falsificeringen vil stå stærkere, når både signatur og penselskrift analyseres, og de peger i samme retning.

9.9 Forfalskninger og fejl i tilskrivninger Under analyserne af malerier udført af J.L. Jensen, hvor proveniensen var usikker eller uden skriftlig dokumentation, afsløredes det, at tre af de fireogtyve malerier må formodes enten at være forfalskninger eller fejl i tilskrivning, da de ikke indeholder J.L. Jensen penselskrift. To af disse malerier er signeret, men signaturen er formodentlig heller ikke autentisk. Alt i alt omfatter det analyserede undersøgelsesmateriale 36 malerier, der enten er signeret J.L. Jensen eller tilskrevet J.L. Jensen (10 referencemalerier, 2 positive kontrolmalerier, 21 signeret J.L. Jensen og 3 usigneret), hvoraf to malerier er forfalskninger og et maleri en fejltilskrivning. Det svarer til, at der i denne undersøgelse er ca. 8 % enten forfalskninger eller fejltilskrivninger. Hvor vidt dette er udtryk for en generel forfalsknings- eller fejltilskrivningsprocent for J.L. Jensens malerier, kan ikke siges med sikkerhed. Det vil kræve en supplerende undersøgelse af andre malerier af J.L. Jensen.153

91


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Konklusion

10 Konklusion 10.1 Sammenfatning På baggrund af det materiale, der er inddraget i specialet, er der udviklet en metode til analyse af penselskrift, som har kunnet anvendes til en differentiering mellem J.L. Jensens malerier og andre lignende malerier. Dermed har det været muligt at vurdere autenticitet og afsløre forfalskninger. Til identificering af J.L. Jensens penselskrift er anvendt et referencemateriale på ti malerier med sikker proveniens. Ud fra disse er fundet seksten forskellige penselstrøgsmønstre. Tre ud af de seksten forekommer ikke i alle ti malerier, og de er derfor udgået af den videre analyse. Tilbage er tretten penselstrøgsmønstre. Disse tretten penselstrøgsmønstre forekommer i varierende grad på de tolv malerier i den negative kontrolanalyse, men aldrig samtidig på et og samme maleri. Ét penselstrøgsmønster forekommer aldrig. De penselstrøgsmønstre, der oftest forekommer i den negative kontrolanalyse, er sorteret fra. Disse anses for at være konventionelle for tiden og især for J.L. Jensens elever. Tilbage er seks penselstrøgsmønstre, der som oftest kun ses sparsomt eller slet ikke i den negative kontrolanalyse. Derfor er disse seks penselstrøgsmønstre defineret som mest specifikke for J.L. Jensens måde at male på. I en positiv kontrolanalyse blev forekomsten af disse seks mest specifikke penselstrøgsmønstre verificeret. Derefter blev disse penselstrøgsmønstre anvendt som indikatorer til at vurdere autenticitet på fireogtyve andre malerier signeret J.L. Jensen eller tilskrevet J.L. Jensen. Fælles for dem alle er, at de antages at være udført af J.L. Jensen, men hvor proveniensen er usikker eller uden skriftlig dokumentation. Under analysen af disse fireogtyve malerier viste det sig, at fem ud af de seks mest specifikke penselstrøgsmønstre var tilstrækkelige til at stadfæste autenticitet. De fem penselstrøgsmønstre, der som minimum skal være til stede for at fastslå J.L. Jensen som ophavsmand, er alle de, der benævnes parallelskraveringsmønstre. Det kan ikke endeligt opgøres, hvor ofte et penselstrøgsmønster skal gentages, men jo større billedformat des flere gentagelser bør der være. Tre af penselstrøgsmønstre skal gentages mindst ti gange, mens to er så karakteristiske, at de kun behøver at optræde få gange. Det sjette penselstrøgsmønster, imprimatursynlighed, fremgik ikke på små malerier med et enkelt motiv. Men ved større billedformater med mere komplekse motiver kan imprimatursynlighed bruges som indikator sammen med de fem parallelskraveringsmønstre. Tre malerier ud af de fireogtyve indeholder henholdsvis ingen og kun et til to af J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre. Jo færre penselstrøgsmønstre, der forekommer, des større er sikkerheden ved falsificeringen. Derfor er det overvejende sandsynligt, at disse tre malerier ikke er malet af J.L. Jensen. Signaturerne på malerierne i referencematerialet er endvidere blevet analyseret, og der er fundet gennemgående ens karakteristika. Tilsvarende karakteristika er fundet på atten ud af de enogtyve malerier signeret J.L. Jensen. Tre signaturer er dermed ukarakteristiske for J.L. Jensen og må derfor højst sandsynlig betegnes som falske. En af disse falske signaturer er på et maleri, der indeholder J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre. Dette maleri er kategoriseret som autentisk trods den falske signatur. De to andre tilsyneladende falske signaturer er placeret på to af de tre malerier, der ikke indeholder J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre. Derfor bliver disse to malerier kategoriseret som forfalskninger. Det tredje maleri, der ikke indeholder J.L. Jensens mest specifikke penselstrøgsmønstre er usigneret. Det har været tilskrevet J.L. Jensen, men er højst sandsynlig ikke malet af ham og kan derfor fraskrives. 93


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Konklusion Alt i alt omfatter undersøgelsesmaterialet 36 malerier, der enten er signeret J.L. Jensen eller tilskrevet J.L. Jensen (10 referencemalerier, 2 positive kontrolmalerier, 21 signeret J.L. Jensen og 3 usigneret). Heraf er to malerier forfalskninger og et maleri en fejltilskrivning. Det svarer til, at der i denne undersøgelse er ca. 8 % enten forfalskninger eller fejltilskrivninger. Autenticitet ved hjælp af penselskriftsanalyse kan aldrig endeligt afgøres med sikkerhed, da J.L. Jensen ikke mere kan fortælle, om han var ophavsmand. Teoretisk kan et maleri være kopieret ned til mindste detalje med de specifikke penselstrøgsmønstre, således at det i princippet vil være umuligt at se forskel. Eller det kan være en helt anden kunstner, der tilfældigvis maler på nøjagtig samme måde som J.L. Jensen. Det kan ikke vides, da alverdens malerier ikke er undersøgt. Omvendt kan J.L. Jensen have eksperimenteret eller af andre grunde udført malerier, hvor hans karakteristika ikke manifesterer sig, og derfor vil sådanne malerier ikke kunne verificeres ved hjælp af penselskriftsanalysen.

10.2 Perspektivering Penselskriftsanalyse er et relativt uudforsket område. Forsøget her kan ses som en mulig start på udvikling af penselskrift som generel analysemetode. Jeg ved ikke, om J.L. Jensen er den eneste maler med så tydelig og unik penselskrift. I givet fald kan det måske være forklaringen på, at penselskriftsanalyser kun har været anvendt i meget begrænset omfang. I så tilfælde har det været mere end almindeligt held, at valget er faldet på J.L. Jensen som emne til udvikling af penselskriftsanalysen. Det vil derfor være værdifuldt at få undersøgt, om en penselskriftsanalyse kan udvikles på andre kunstneres oeuvre med henblik på at skelne disse fra andre kunstneres værker. Det kunne endvidere være interessant at fortsætte analysen af J.L. Jensens malerier for at verificere om forfalsknings- og tilskrivningsprocenten vil være den samme, som fundet i specialet. Kommende analyser kan gøres mere sikker ved at inddrage flere faktorer, end der er indgået i specialet. Her tænkes specielt på en nøjere optælling af gentagelser af penselstrøgsmønstre og en grundigere beskrivelse af det enkelte penselstrøgsmønster f.eks. hældningsvinklen i forhold til motivet eller blændrammekanten. For at underbygge validiteten af penselskriftsanalysen kunne det være interessant at anvende andre metoder på de malerier, der er indgået i specialet, for at se om de peger i samme retning som resultatet af penselskriftsanalysen. Det kunne også være interessant at undersøge andre kategorier af J.L. Jensens oeuvre f.eks. malerier, der er beregnet til at blive set på afstand, for at afgøre hvor meget penselskriften her varierer, og om variationerne eventuelt kan sammenkobles med de allerede fastlagte definitioner i specialet. Som det er fremgået, er der flere muligheder for at videreudvikle penselskriftsanalyse som metode. Viser penselskriftsanalysen sig som en valid metode til afgørelse af autenticitet, kan endnu en metode tilføjes det udvalg af metoder, malerikonservatorer og kunsthistorikere allerede anvender. Anvendelse af penselskriftsmetoden kræver ikke dyrt indkøbt udstyr. Og det udstyr, der skal bruges, kræver ikke teknisk snilde. Enhver kan anvende forstørrelsesglas og en lampe. Det betyder, at metoden kan benyttes af alle, der vil investere tid i sådanne undersøgelser.

94


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Kilder

11 Kilder 11.1 Litteraturliste Abrahams, P. (1923). Mit ungdomsliv. I: Julius Clausen & P. Fr. Rist. Memoirer og breve. XLI. Kjøbenhavn: Gyldendalske boghandel, nordisk forlag. Anon (2005). ”Blomster Jensens” malerier fra Bernstorffs Palæ i Bredgade. – en nærmere undersøgelse af deres oprindelige montering, 8-12-2005. Rapport til Kulturarvstyrelsen. Nationalmuseets Bevaringsafdeling, Brede. 7 s. (Det er oplyst mig, at konservator Mikala Bagge er forfatteren.) Art Forgeries (2003). Preprints. IIC Nordic Group 16th. Congress 4-7th. June 2003, Reykjavik, Iceland: University Press. 155 s. Bergmark, R. & Hallström, B. (1987). Ruffel & Båg i Guldram. At avslöja konstförfalskningar. Stockholm: Wahlström & Widstrand. 159 s. Bergström, I. (1988). Johan Laurentz Jensen. Father of Danish Flower Painting. Udstillingskatalog. New York: Hirschl & Adler Galleries, Inc. 21 East 70th Stree. NY 10021. 39 s. Berner, M. (2006). J.L. Jensen – en dansk guldaldermaler. I: Sandberg, J. & Svanholm, L. (eds). Dansk Blomstermaleri. J.L. Jensen og hans kvindelige efterfølgere. Hellerup: Øregaard Museum. S. 10-31. Bjerre, H. (ca.1990). Købke i knibe. I: Kunstmuseets årsskrift, Statens Museum for Kunst. S. 102 – 109. Bredius, A. (1937). A New Vermeer. The Burlington Magazine for Connoisseurs, vol. lxxi, number CDXII – CDXVII. London: The Burlington Magazine, Ltd. S. 210-211. Brendstrup, H.N. (2006). Kvindelige kunstneres udfoldelsesmuligheder i 1800-tallet. I: Sandberg, J. & Svanholm, L. (eds). Dansk Blomstermaleri. J.L. Jensen og hans kvindelige efterfølgere. Hellerup: Øregaard Museum. S. 56-65. Bruyn, J. (1977). The Concept of School. I: Authentication in the visual arts. A Multidisciplinary Symposium. Amsterdam, 12th March 1977. H.L. C. Jaffé, J.Storm van Leeuwen, L.H.van der Tweel (eds). Amsterdam: B.M.Israël BV 1979. S.1-25. Bøgh Rønberg, L. (2006). Værker af Rembrandt og hans skole på Statens Museums for Kunst. I: Sven Bjerkhof, ed. Rembrandt? Mesteren og hans værksted. Statens Museum for Kunst. Odder: Narayana Press,. S. 53-104. Cavalli-Björkman, G. (2004). Indledning. I: Cavalli-Björkman, Görel (ed.). Falsk & Äkta, Nationalmusei utställingskatalog nr. 634. Stockholm: Nationalmuseum. S.14 - 17. Cavalli-Björkman, Å. (2004). Skulpturkonstens originalitetsbegrepp. I: Cavalli-Björkman, Görel (ed.). Falsk & Äkta. Nationalmusei utställingskatalog nr. 634, Stockholm: Nationalmuseum. S.179-185. Damsgaard, N. (1989). Kunst, originalitet og ophavsret. I: Juul Madsen, Preben (ed) Kunst & Kunstforfalskning. København: Forlag Palle Fogtdal. S. 8-17. Dantzig, M.M. van (1973). Pictology. An analytical method for attribution and evaluation of pictures. The van Dantzig Foundation (ed.). Leiden: E.J. Brill. 112 s. Dantzig, M.M. van (u.å.). Vincent? A new method of identifying the artist and his work and of unmasking the forger and his products. Amsterdam: Keesing. (Ifølge mail fra forlaget er udgivelsesdatoen 1953). 147 s. Denier van der Gon, J.J. (1979). Spontaneity in Motor Expression and the Art of Playing the Spinal C(h)ord. I: Authentication in the visual arts. A Multi-disciplinary Symposium. Amsterdam, 12th March 1977. H.L. C. Jaffé, J.Storm van Leeuwen, L.H.van der Tweel (eds). Amsterdam: B.M.Israël BV 1979. S. 93-102.

95


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Kilder Fleming, S.J. (1979). An Evaluation of Physico-chemical Approaches to Authentication. I:

Authentication in the visual arts. A Multi-disciplinary Symposium. Amsterdam, 12th March 1977. H.L. C. Jaffé, J.Storm van Leeuwen, L.H.van der Tweel (eds). Amsterdam: B.M.Israël BV 1979. S. 103-139. Flemming, S.J. (1975). Authenticity in Art: The Scientific Detection of Forgery. London: Institute of Physics. S. 3-72.

Fuchs, A. & Salling, E. (eds.) (2004). Kunstakademiet 1754-2004 bd.1, Fundamentet. De første hundrede år. København: Det Kongelige Akademi for de skjønne Kunster & Arkitektens Forlag.

Grandjean, B.L. (1962). Kongelig Dansk Porcelain 1775-1884. København: Thanning & Appels Forlag. S. 172-174.

Hartmann, S. (ed) (1994-2000). Weilbach Dansk Kunstnerleksikon. København: Munksgaard. 9 bind.

Hedström, P. (2004). Förfalskarnas strategier – från Han van Meegeren til John Drewe. I: Cavalli-Björkman, Görel (ed.). Falsk & Äkta, Nationalmusei utställingskatalog nr. 634. Stockholm: Nationalmuseum. S. 113-121

Høyens, N.L. (1828). Niels Laurits Høyens skrifter. Nogle Bemærkninger over de på Charlottenborg udstillede Konstsager 1828. Udgivne paa foranstaltning af selskabet for nordisk konst ved J.L. Ussing, (1871) første bind, forlaget af den gyldendalske boghandel, Thieles bogtrykkeri. Bd. 1, kpt. 3. Jones, M. (ed.) (1990). Fake? The Art of Deception. Udstillingskatalog. London: British Museum. 312 s. Juul Madsen, P. (ed.) (1989). Kunst & kunstforfalskning. København: Palle Fogtdal. 128 s.

Lermolieff, I. (pseudonym for Giovanni Morelli) (1890). Kunstkritische Studien über italiensche Malerei. Die Galerien Borghese und Doria Panfili in Rom. Leipzig: F.A. Brockhaus. S. 1-112.

Lyberg, L. (2004). Kopievarksamheten på Nationalmuseum. I: Görel Cavalli-Björkman (ed) Falsk & Äkta. Udstillingskatalog nr. 634. Stockholm: Nationalmuseum. S. 122 - 135.

Mar Parkin, H. & Horns, J.S. (1997). A Technical Study of Paintings by Grant Wood. I: AIC Paintings Specialty Group Postprints, Papers Presented at the Twenty-Fifth Annual Meeting of The American Institute for Conservation of Historic and Artistic Works, San Diego, California. S. 8590.

Marijnissen, R.H. (1985). Paintings, genuine, fraud, fake. Modern methods of examining paintings. Zaventem: Elsevier Librico S.A. 415 s. Mindeblade om professor, blomstermaler Johan Laurentz Jensen, medlem af det kongelige Akademi for de skjønne Kunster i Kjøbenhavn, Ridder af Dannebroge. Manuskript for venner [3 initialer håndskrevne B. N. H?]. (1856) Kjøbenhavn: Louis Kleis bogtrykkeri. 24 s.

Mylenberg, J. (2003). Danske blomstermalere – Den tabte idyl.Ungarn: Lamberths Forlag. 48s. Müller, L. (1849). Fortegnelse over malerierne og tegningerne i Thorvaldsens Museum. København.

Nollen, B. (1982). A posy of Flowers painted by Scandinavian Artists in the Time of Hans Christian Andersen. Liechtenstein: Bern. Art Publication.103 s. Nygaard, T. (2006). Guide til udstillingen, Rembrandt? Mesteren og hans værksted, 4. februar – 14. maj 2006. 63 s.

Palmgren, N. & Östlund, H. (1947). Fidusmagere i Kunsthandelen. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 161 s.

Rasmussen, A.L. (2004). Henriks Historie, Henrik Swane – kunstner og enspænder. A/S Medieselskabet Nordvestsjælland. 85 s.

Ritterband, S. (2006). J.L. Jensen? ”Hvide liljer og grene af rosentræ foran mur med efeu”, tilhørende Thorvaldsens Museum. I: Sandberg, J & Svanholm, L. (eds). Dansk Blomstermaleri. J.L. Jensen og hans kvindelige efterfølgere. Hellerup: Øregaard Museum. S. 98-111.

96


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Kilder Rød, J. (2000). Falsk. Kunst som forfalskning – forfalskning som kunst. Gyldendal Norsk Forlag. 207 s.

Rørbye, M. (1834-41). Personalhistorisk Tidsskrift, årg. 71, 12 rk. 5 bd. 1950, Hartmann, J.B. S. 2 og s. 24-25.

Scott, B. (1987). Johan Laurentz Jensen, The Father of Danish Flower Painting. I: Apollo, sep., vol. 126. S. 337-342.

Smári Sømundsson, V. (2003). Forgery of pictorical art in Iceland: the first investigation. I: Art Forgeries. Preprints of the Contributions to the Nordic Group 16th. Congress 4-7th. June 2003, Reykjavik, Iceland. S. 36-40. Sohm, P. (1991). Pittoresco, Marco Boschini, his Critics and their Critiques of Painterly Brushwork in Seventeenth- and Eighteenth-Century Italy. Cambridge: Cambridge University Press. 276 s.

Stokholm, B. (1994). Den ubevægelige natur. I: Kunst og Antikviteter nr. 9, nov.1994. S. 4-6. Storm van Leeuwen, J. (1977). The Concept of Pictology and Its Application to Works by Frans Hals. I: Authentication in the visual arts. A Multi-disciplinary Symposium. Amsterdam, 12th March 1977. H.L. C. Jaffé, J.Storm van Leeuwen, L.H.van der Tweel (eds). Amsterdam: B.M.Israël BV 1979. S. 57-92.

Thelle, M. (2006). J.L. Jensens rum til prinsesse Vilhelmine og prins Frederik på Amalienborg. I: Sandberg, J. & Svanholm, L. (eds). Dansk Blomstermaleri. J.L. Jensen og hans kvindelige efterfølgere. Hellerup: Øregaard Museum. S. 32-45.

Wadum, J. (2006). Rembrandt afdækket. I: Sven Bjerkhof, (ed.) Rembrandt? Mesteren og hans værksted. Statens Museum for Kunst. Odder: Narayana Press, S. 124-148.

Westergaard, H. (1978). H.C. Andersens blomster. København: Chr. Ejlers’ forlag. 76 s. Westergaard, H. (1990). Det udødelige motiv. I: Blomster fra Sans og Samling, Kunstindustrimuseet. København: Rhodos. S.28-29.

Westers, A. (1959). Thorvaldsens Malerisamling. En oversigt over den malerisamling, Thorvaldsen erhvervede sig under sine ophold i Rom (1779-1838, 1841-1842). Magisterkonferensafhandling. U.s.

Wetering, E. van de (1986). Studies in the workshop practice of The early Rembrandt. Doktorafhandling, Amsterdams Universitet. 98 s.

Wetering, E. van de (2000). Rembrandt The Painter at Work. University of California Press, Berkeley and Los Angeles, California. Udg. første paperback. 340 s.

11.2 Upublicerede kilder Stein, T. (u.å.). Erindringer. Modtaget 18. maj, 2004 som mail fra Erik Stein (oldebarn til Theobald Stein). Bilag nr. 4.

97


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Kilder

11.3 Elektroniske dokumenter Den Store Danske Encyklopædi (2004). Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, (cd-rom). Kunsten som narrespeil. Onsdag d. 24. maj 2006. http://www.klassekampen.no/kk/index.php/news/home/artical_categories/kultur_medier/2004/july/kun sten_som_narrespeil. Bilag 2. Rockmore, D. & Farid, H. (2004). A digital technique for art authentication. I: PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America). (Online). Vol. 101, nr. 49, 7. December 2004. www.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.0406398101. 5 s. Bilag nr. 6. The Authentic Project. 9. oktober 2004. ICI – Information and Communication Theory Group. (Online) Created at Wednesday, 30 June 2004. Http://ict.ewi.tudelft.nl/index.php?option=content&task=view&id=32. 4 s. Bilag nr. 7. Today’s Art Forgery, tirsdag d. 23. maj 2006. www.artfakes.dk. Bilag nr. 3.

11.4 Person- og konsulentliste Bagge, M., konservator, Nationalmuseet, (8-6-2006) Berner, M., seniorforsker, kunsthistoriker, mag.art. (2003-2006). Gelius, W., museumsinspektør, kunsthistoriker, mag.art., Thorvaldsens Museum (20052006). Jacobsen, J.L., statistiker, ph.d., Konservatorskolen, (forår 2006). Miss, S., museumsdirektør, kunsthistoriker, mag.art., Thorvaldsens Museum, (21-8-2006). Rød, J., konservator, cand. philol., (juni 2003 og efterår 2004). Wetering, E. van de, kunsthistoriker, professor, dr., (31-3-2006 og 16,17-9-2006).

98


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Bilagsliste

12 Bilagsliste 1. Indledning Bilag 1. Bilag 2 Bilag 3.

Jurist Kirsten Kierkegaard, Copydan, mail, www.klassekampen.no, hjemmeside www.artfakes.dk, hjemmeside

2. J.L. Jensen Bilag 4. Bilag 5.

Theobald Steins erindringer, Erik Steins afskrift, mail. Replikker og kopier af malerier af J.L. Jensen og af hans elever

3. Litteratur om penselskriftsanalyse og tangerende analysemetoder Bilag 6. A digital technique for art authentication Bilag 7. “The Authentic Project“ Bilag 8. Chefkonservator Jørgen Wadum, mail Bilag 9 Van Dantzigs liste af Van Goghs karakteristika . 5. J.L. Jensens penselskrift udledt af referencemalerier Referencemateriale, J.L. Jensen, Statens Museum for Kunst Bilag 10. KMS 220, Tilgang ved det Kgl. Billedgallerie Bilag 11. KMS 220, kartotekskort Bilag 12. KMS 285, Tilgang ved det Kgl. Billedgallerie Bilag 13. KMS 285, kartotekskort Bilag 14. KMS 449, Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling Bilag 15. KMS 449, kartotekskort Bilag 16. KMS 546, Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling Bilag 17. KMS 546, kartotekskort Bilag 18. KMS 1062, Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling Bilag 19. KMS 1062, kartotekskort Bilag 20. KMS 1062, sagførers håndskrevne kopi af brev fra van Osten, uddrag Referencemateriale, J.L. Jensen, Thorvaldsens Museum Bilag 21. B 230, kartotekskort Bilag 22. B 231, kartotekskort Bilag 23. B 232, kartotekskort Bilag 24. B 230, B 231 og B 232, brev til Thorvaldsen, 1834 Bilag 25. B 230, B 231 og B 232, kvittering til Thorvaldsen for køb Bilag 26. Transskription af J.L. Jensens brev og kvittering til Thorvaldsen Bilag 27. B 230, B 231 og B 232, Thorvaldsens Museum, Haandkatalog for besøgen de, 1848 Bilag 28. B 234, kartotekskort Bilag 29. B 234, Thorvaldsens Museum, Haandkatalog for besøgende, 1848 Referencemateriale, Kunstakademiets Samling Bilag 30. KS 92, kunsthistoriker, mag.art. Emma Sallings registrering Bilag 31. Seniorforsker, mag.art. Claus M. Smidt, mail 6. J.L. Jensens penselskrift appliceret på negative kontrolmalerier Hanne Hellesen, Statens Museum for Kunst Bilag 32. KMS 305, Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling Bilag 33. KMS 305, kartotekskort Bilag 34. KMS 430, Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling 99


Penselskriftsanalyse af J.L. Jensens malerier. Autenticitet og forfalskninger

Bilagsliste Bilag 35. KMS 430, kartotekskort Hermania Neergaard, Thorvaldsens Museum Bilag 36. B 279, kartotekskort Bilag 37. B 279, Thorvaldsens museum. Anden afdeling. Katalog, 1843 Bilag 38. B 279, Thorvaldsens Museum, Haandkatalog for besøgende, 1848 7. J.L. Jensen penselskrift appliceret på positive kontrolmalerier Statens Museum for Kunst Bilag 39. KMS 531, Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling Bilag 40. KMS 531, kartotekskort Bilag 41. KMS 1063, Inventarium over Malerierne i Den Kgl. Malerisamling Bilag 42. KMS 1063, kartotekskort Bilag 43. KMS 1063, sagførers håndskrevne kopi af brev fra van Osten, uddrag 8. J.L. Jensens penselskrift appliceret på andre malerier af J.L. Jensen Thorvaldsens Museum, Hvide liljer og grene af et rosentræ foran mur med efeu, B 236 Bilag 44. B 236, kartotekskort Bilag 45. B 236, Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster, Charlottenborgs udstillingsliste Bilag 46. B 236, Thorvaldsens Museum, Haandkatalog for besøgende, 1848 Bilag 47. B 236, Fortegnelse over malerierne og tegningerne i Thorvaldsens Museum 1849 Bilag 47A Museumsinspektør, kunsthistoriker mag.art. William Gelius, mail Bilag 48. B 236, Thorvaldsens Museum, katalog, 1975 Bilag 49. B 236, restaureringsrapport af konservator Steen Bjarnhof Bilag 50. B 236, tilstandsrapport af bevaringschef, konservator Henrik Bjerre Bilag 51. Udtalelse fra Fælleskonserveringen, Center for bevaring og restaurering af kunst Bilag 52. Seniorforsker, mag.art. Marie-Louise Berner, mail 9. Diskussion Bilag 53.

Statistiker, ph.d. Judith L. Jacobsen, mail

100

Penselskriftsanalyse af j l jensens malerier  

Unsigned paintings by students from the school of the Danish flower painter J.L Jensen (1800-1856) may be become forgeries by addition of a...

Advertisement