DMPrivat022011

dm privat N R . 2

·

2 3 .

A P R I L

2 0 1 1

3 I bestemmer selv 5 Mistillid på ScanJour 6 Kun få har styr på paragrafferne 8 Akademikersamarbejde fylder 25 år 10 Brug for hjælp? 12 Overenskomst gav ro og dialog

S E K T O R E N F O R P R I V ATA N S AT T E

å g r e H

K O t e d r Te

: ma

Ov

e

om sk n re

st

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2011

2

af Poul Kattler, DM Privats bestyrelse

Overenskomster Var de ikke allerede opfundet, så skulle vi skynde os at opfinde dem.

Ligesom overenskomsterne ser forskellige ud, så er der også mange måder, fællesskabet kan se ud på arbejdspladser uden

Dette temanummer af DM Privat vil vise, hvorfor DM mener, at overenskomster er en aktuel og relevant del af et moderne

overenskomst. Fraværet af overenskomst findes desværre mange steder – hvor alene medlemskabet af DM måske er alt det fælles, der kan opleves. Men der er gode veje at gå.

arbejdsliv. Både nye overenskomster, der finder dagens lys, og fornyelse af eksisterende overenskomster ofres stor op-

Fællesskabets trappestige starter med en kontaktperson.

mærksomhed, også når det gælder service fra DM’s sekretariat. Overenskomster er noget både for store og mindre arbejdspladser i det private.

Kontaktpersonen er én blandt kollegerne, der træder lidt frem, og som måske kan blive kimen til noget mere. Det er herfra muligt at tage skridtet og oprette en klub. Klubben gi-

En overenskomst er et bolværk for den kollega, der er fagligt

ver et frirum til at diskutere alt det kollegiale, der ellers er så svært at få sagt på en god måde. Klubben kan efter lyst og be-

dygtig, men ikke hver dag og altid er god til at sælge sig selv.

Og kan også være til gavn for den kollega, der altid er i stand til at finde på argumenter for lønfremgang. Men først og

hov trække på fagforeningens hjælp. Klubben engagerer sig måske i samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøarbejdet. Det er typisk i klubben, at tanker om overenskomst og tillidsmand

fremmest er overenskomsten et sæt acceptable spilleregler, så jungleloven ikke har frit spil på arbejdspladsen. Vi er ikke

dukker op. Hvordan overenskomsten skal skræddersyes, er jeres og modpartens projekt, men klubben får støtte fra fagfor-

godt hjulpet alene med funktionærloven!

eningen. Hjælpen fra DM er inklusive i dit kontingent.

På to måder er en overenskomst et solidarisk bud på løn- og

Er arbejdspladsen måske bare for lille, eller er vejen for svær,

arbejdsforhold. Gruppen af magistre står samlet over for ledelsen. Og i de fleste tilfælde i et samarbejde på tværs af fag-

så find alligevel inspiration i det arbejde, der ydes, og de kampe, der føres: Overenskomster, som DM er en del af, smitter af

grupper og fagforeninger. Det gamle udsagn “sammen er vi stærke” holder vand anno 2011.

på, hvad der sker på de øvrige arbejdspladser. Fagforeningen henter meget af sin troværdighed og styrke fra det lokale arbejde på arbejdspladserne.

DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM.

Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll

Ansvarshavende redaktør: Poul Kattler

Forsidefoto: Forsidefoto: Rie Neuchs.

På billedet ses fra venstre: Thomas Larsen Schmidt, Bjarni Serup, Bernard Holland, Irene Lauridsen, Jørgen Thorsø, Trine Skov, Anita Moen, Rikke Damm.

Næste nummer af DM Privat udkommer 2. september 2011

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2011

Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · foto: Rie Neuchs

3

Konsulenter i Friluftsrådets sekretariat. I træet ses Thomas Larsen Schmidt, på jorden ses fra venstre Jørgen Thorsø, Bjarni Serup, Irene Lauridsen, Bernard Holland, Trine Skov, Anita Moen og Rikke Damm.

Overenskomst gav ro og dialog Friluftsrådets konsulenter er glade for at have en overenskomst. “Den sikrer klare rammer om vores løn- og ansættelsesvilkår, og vi har en god dialog med ledelsen”.

For Friluftsrådets konsulenter ligger løn, arbejdstid og øvrige vilkår i faste rammer. Lønnen måles ud efter en skala, der byg-

“At der var tale om en overenskomst, løftede forhandlingerne. Aftalen om afspadsering havde vi formentlig ikke opnået i en husafta-

saglighed og tro på, at begge parter har god vilje. Med overenskomsten fik vi klare linjer, større tilfredshed og en fast struktur om de

ger på anciennitet.

Overarbejde skal afspadseres 1:1. Så meget står fast, indtil ledelse og medarbejdere bliver enige om noget andet.

Sådan har det været siden 2008, hvor Fri-

le”, fortæller Jørgen Thorsø, der er DM-medlem og suppleant for konsulentklubbens tillidsrepræsentant.

Overenskomsten gav ro. Konsulenterne dannede en klub, og sidste efterår blev over-

vilkår, vi arbejder under. En overenskomst er simpelthen den rigtige måde at organisere løn- og ansættelsesvilkår på”, mener Jørgen Thorsø.

luftsrådets konsulenter fik en rigtig overenskomst i stedet for en husaftale. Overenskomsten blev indgået efter en omskiftelig periode i 2007, hvor rådets sekretariat fik ny struktur.

enskomsten forhandlet igen. Den nye overenskomst trådte i kraft ved årsskiftet.

“Vi er bestemt ikke enige med ledelsen om alt, men vi taler sammen i en atmosfære af

Opgør med gratis arbejde Friluftsrådets sekretariat ligger i København.

I 2007 måtte en konsulent højst arbejde over i en time om dagen og maksimalt fire timer om

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2011

4

“Afspadsering er et område, hvor overenskomsten helt konkret har givet os bedre vilkår”, siger Jørgen Thorsø fra Friluftsrådets Konsulentklub.

5 FORDELE Konsulentklubben i Friluftsrådets sekretariat indgik overenskomst med ledelsen i 2008. DM-medlem Jørgen Thorsø er TR-suppleant og medlem af

ugen. Timeloftet var uafhængigt af, at konsulenterne ofte arbejdede i mange flere timer.

Det skete for eksempel, når de skulle til møde i en af Friluftsrådets 23 kredse, der er spredt i hele landet. Til gengæld for de mange ekstra timer havde konsulenterne lov til at holde mellem en og tre ugers ekstra ferie. Om det var en eller tre uger, blev afgjort i en forhandling mellem lederen og medarbejderen.

Med overenskomsten i 2008 fik medarbejderne ret til afspadsering. Uden forhandling.

“Afspadsering er et område, hvor overenskomsten helt konkret har givet os bedre vilkår.

Det er vi glade for. Vi har stadig områder, hvor vilkårene kunne være bedre, det gælder for eksempel barsel. Men i dag har vi troen på en fremadrettet dialog.

Vi har en sikring af Konsulentklubbens

ne flag og forholdet mellem mennesker og

klubbens bestyrelse. Han frem-

natur.

I klubben finder man biologer, geografer, skov- og landskabsingeniører, landskabsfor-

hæver følgende fordele ved at

valtere, et par djøfere, nogle lærere og en kommunikationsuddannet. For dem er over-

have tegnet en overenskomst: Faktuelle forbedringer – for eksempel skal overarbejde nu afspadseres 1:1.

enskomsten primært en aftale, der regulerer konsulenternes løn, arbejdstid og goder.

“Vores sekretariat servicerer næsten 100

Et organiseret, formelt forum

foreninger, der er præget af engagement, ildsjæle og masser af frivilligt arbejde.

Større sikring af medarbejder-

“En overenskomst er ikke bare en aftale på et stykke papir. Det er også en ramme, en struktur, et forum for dialog og en udviklingsplan for, hvilken arbejdsplads vi gerne vil være”.

Konflikten mellem pionérånd og lønarbejde ligger latent i enhver humanitær eller grøn ngolignende organisation – og også hos os. Overenskomsten har bestemt ikke løst alle problemer.

Vi har for eksempel en udfordring i forhold til næsten halvdelen af klubbens

for dialog med sekretariatets ledelse. nes repræsentanter.

Et mere ligeværdigt forhold mellem medarbejdere og ledelse.

En styrket forhandlingsposition med DM som sparringspartner og erfaringsbank.

FRILUFTSRÅDET Friluftsrådet danner paraply over 91 organisationer med tilknytning til natur og friluftsliv, for eksempel jægere, fuglekig-

medlemmer, som er Jørgen Thorsø, Friluftsrådet projektansat på eksformelle talsmænd, terne midler. Barvi har et mere ligeværdigt forhold mellem leselsregler for både kvinder og mænd er også delse og medarbejdere, og så har vi DM i ryget område, som vi skal arbejde på at forgen. En overenskomst er ikke bare en aftale bedre. Men vi har med overenskomsten fået på et stykke papir. Det er også en ramme, en fælles vilkår, som vi kollektivt kan forholde

gere, cyklister, bilister, løbere,

struktur, et forum for dialog og en udviklingsplan for, hvilken arbejdsplads vi gerne vil

os til. Det gør en stor forskel. Både for os og for virksomheden. Det er en fælles indsats, som handler om, at Friluftsrådet skal tilbyde

700 og 800 frivillige. Rådet

bedst mulige vilkår, så vi også fremover kan både fastholde og tiltrække dygtige og engagerede medarbejdere”, siger DM’s Jørgen Thorsø.

friluftslivet. De blev fordelt på

være”, fremhæver Thorsø.

Flaget er stadig grønt Friluftsrådets Konsulentklub bærer ingen røde faner. De er mere optaget af blå og grøn-

hundeførere og spejdere. Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse under hensynstagen til natur og miljø. Friluftsrådet har 23 kredse og mellem formidlede sidste år 61 millioner kroner i tips- og lottomidler til 631 projekter. Rådets sekretariat har 35 medarbejdere. Næsten halvdelen er akademikere.

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2011

Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk

5

I bestemmer selv Skal jeres overenskomst være lille eller stor?

I bestemmer selv.

VI ARBEJDE? SK A L GE T a r b e j d e , r å di g h e d o s v E .)

M ver

OR t i d , o HV e jds

TRE I ÉN ikke at være indviklet.

VI H

Den skal blot besvare tre

n si

SK

pe

n,

( lø

NG LIV E E F , s AL RI F en LI O ior GE R AT da V EL ge o ?

AL

spørgsmål.

HV AD

(f e r

B VI E AN P rs R K FÅ ba R N Å O G m, H V O B EJ D E y g d o AR ie , s el

En overenskomst behøver

t ill æ g

, fr yns os v.)

AVE FOR DE T ?

rb

on ,

(a

s v.)

DM har i øjeblikket lod og del i 63 overenskomster på det private arbejdsmarked. De er alle forskellige.

man sine eksisterende løn- og ansættelsesvilkår”, siger Klaus Liebing.

Hjælp nye ansatte

“Hvis I reelt kun har et enkelt problem, for eksempel afspadsering, så begynd med en lille overenskomst”, foreslår DM-konsulent Klaus Liebing.

Han fremhæver, at en overenskomst har

Beskyt en kollega En overenskomst giver samtidig bedre beskyttelse til den kollega, der går i dialog med ledelsen om gruppens krav og ønsker.

“Som tillidsrepræsentant er man bedre be-

“En overenskomst er jo bare en aftale med en formel og beskyttende ramme omkring. Indholdet i aftalen kan varieres i det uendelige”, fremhæver DM-konsulenten og peger på endnu en fordel ved at indgå en

nogle fordele frem for en husaftale.

“En husaftale er bedre end ingenting.

Uden en husaftale har man kun lovens ord, og de beskytter ikke særlig godt, er vores erfaring. Men en overenskomst er bedst,

skyttet ved fyring. Men det er ikke det vigtigste. En pose penge kan jo ikke opveje et spændende job. Pointen ved beskyttelsen er også dens signalværdi. Vælger man en tillidsrepræsentant, siger man samtidig til ledelsen, at

overenskomst med sin ledelse.

“Aftaler om løn, arbejdstid og frihed kommer automatisk til at dække alle, der ansættes. De skal ikke aftales for hver enkelt person. På den måde kan man hjælpe sine nye

fordi den ikke bare kan siges op fra den ene part. En overenskomst løber normalt videre, også når forhandlingerne med ledelsen går dårligt eller slet ikke går. I den tid beholder

denne person er vores legitime talsmand. Han eller hun har vores opbakning. Det gør det lettere for kollegaen at føre en dialog med ledelsen og nå frem til et resultat”, siger han.

kolleger, allerede inden de er ansat”, siger Klaus Liebing.

De formelle krav til en overenskomst er små og få.

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2011

6

Mistillid på ScanJour Ingen betaling for overtid, ingen flekstid og ikke mindst en lønnedgang på ti procent. Det var, hvad ledelsen sidste år bød medarbejderne på ScanJour. Helt urimelige vilkårsændringer, mener konsulent i DM. En overenskomst kunne skabe ro, men de ansatte var ikke indstillet på at konflikte for at få en overenskomst.

Det kom som noget af et chok for medarbejderne, da ledelsen på ScanJour i begyndelsen af sidste år meldte ud, at den ikke længere anerkendte Fællesklubben som forhandlingspart. Medarbejderne havde haft en årelang tradition for, at Fællesklubben og ledelsen forhandlede sig til rette omkring generelle ansættelsesvilkår for de ansatte.

I løbet af foråret blev den tidligere formand for Fællesklubben fyret, og efter sommerferien varslede ledelsen lønnedgang på ti procent og væsentlige vilkårsændringer, der blandt andet betød enden på overtidsbetalingen og flekstiden.

“Stemningen blandt medarbejderne var ophidset. Det kom virkelig som et chok”, fortæller Jørgen Lodal, der var formand for DMklubben og medlem af samarbejdsudvalget og sikkerhedsudvalget i ScanJour.

Opsigelser og fyringer Medarbejderne på ScanJour stod over for et ultimatum. Hvis de ikke accepterede de nye vilkår og skrev under på en ny lønkontrakt,

ville det blive betragtet som en opsigelse.

Lønnen blev nu opdelt i en grundløn, som var mindst 10 procent mindre end den tidligere faste løn, samt en ifølge Jørgen Lodal usikker og uigennemskuelig bonusordning. En af vilkårsændringerne var, at flekstiden blev fjernet, og for fremtiden ville anciennitet ikke

ligere fire blev fyret. Jørgen Lodal var blandt disse fire. Begrundelsen lød på omstruktureringer, men Jørgen Lodal mener, at hans fyring skyldtes kritisk indstilling til virksomhedens nye ledelsesstil.

“Medarbejdere med årelang erfaring skulle nu sidestilles med nyansatte”.

“I samarbejdsudvalget bad jeg ledelsen om at lave modelberegninger over den gamle løn over for den nye. Det

indgå i den indivinægtede de. Så lavede duelle lønfastsætjeg den selv, fik den telse. Det skabte godkendt i samarbejdsJørgen Lodal, fyret medarbejder fra ScanJour ifølge Jørgen Loudvalget, og vi distribudal stor utilfredshed blandt medarbejderne, erede den til medarbejderne”, fortæller Jørgen der havde en gennemsnitsalder på 43 år.

“Medarbejdere med årelang erfaring skulle nu sidestilles med nyansatte. Den måde at presse lønniveau og arbejdsvilkår på blev taget meget ilde op”, siger Jørgen Lodal.

Fire medarbejdere nægtede at acceptere varslingen af blandt andet flekstid og overarbejde og kunne derfor betragte sig selv som opsagte. Tre andre fandt andet arbejde. Yder-

Lodal som eksempel på sin protest over for de nye løn- og ansættelsesvilkår.

Trykket stemning Efter nedlæggelsen af den gamle Fællesklub oprettede medarbejderne i løbet af sommeren faglige klubber, heriblandt en DM-klub, som Jørgen Lodal blev formand for. Jørgen Lodal anmeldte klubben, men ledelsen aner-

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2011

af Franciska Lee Beckett · magisterbladet@dm.dk · foto: Henrik Petit

7

“Sagen på ScanJour er eksemplet på, hvor galt det kan gå, når man ikke har en overenskomst” Michael Larsen, faglig konsulent i DM

“Jeg tænkte, at hvis der er et sted, hvor man skal konflikte sig til en overenskomst, så skal det være her”, siger DM-konsulent Michael Larsen om de dramatiske dage på ScanJour. Sådan gik det ikke. I stedet mistede ScanJours medarbejdere med ét slag deres overarbejdsbetaling, flekstid og 10 procent løn.

kendte aldrig klubbens eksistens.

Stemningen på virksomheden var trykket, og ifølge Jørgen Lodal var der blandt medarbejderne stor utilfredshed med situationen. DM-klubben arrangerede et fyraftensmøde for alle, hvor faglig konsulent Michael Larsen fra DM fortalte om medarbejdernes handlemuligheder.

“De ansatte blev udsat for massive vilkårsændringer, og det er ikke rimeligt. Sagen på ScanJour er eksemplet på, hvor galt det kan gå, når man ikke har en overenskomst. Havde de haft en overenskomst, kunne ledelsen ikke have varslet overarbejdsbetaling og flekstid væk”, siger Michael Larsen.

Nej til konflikt

helt sikker på, om arbejdsgiveren vil tage en tilbage bagefter, selvom hovedreglen er, at arbejdsgiveren skal tage de strejkende tilbage efter en konflikt. Jeg tænkte, at hvis der er et sted, hvor man skal konflikte sig til en overenskomst, så skal det være her”.

Medarbejderne på ScanJour var imidlertid ikke indstillet på konflikt.

“Vi drøftede konfliktværktøjet, men det var ikke førstevalget i vores situation”, fortæller Jørgen Lodal. I det hele taget var forestillingen om at få indført en overenskomst på ScanJour meget fjern for medarbejderne. Et tidligere mislykket forsøg fra HK’erne i ScanJour var en af årsagerne hertil.

Til fyraftensmødet forklarede Michael Larsen blandt andet, at hvis medarbejderne kunne få indført en overenskomst, kunne de få ro på arbejdspladsen i de tre år, en overenskomst

“Jeg kan ikke forestille mig, at vi på nogen måde kunne være kommet igennem med et krav om overenskomst. Heller ikke, hvis vi valgte at strejke. Så var vi nok alle blevet fyret. Der var ikke stemning for at løbe den ri-

sædvanligvis varer. Han fortalte også om deres ret til at konflikte sig til en overenskomst.

“I en konflikt er man i princippet opsagt.

Man løber en risiko, for man kan aldrig være

siko. Det var desuden under en fjerdedel af medarbejderne, der var organiseret i fagforeninger, så mange ville mangle støtten til en konflikt”, siger Jørgen Lodal.

Nu sætter virkeligheden ind Efter Jørgen Lodals fyring har DM-klubben på ScanJour fået ny bestyrelse. I dag er Erik Lykke Petersen delt formand for DM-klubben.

Ifølge ham er stemningen på ScanJour stadig præget af de drastiske forandringer.

“Entusiasmen og tilliden kan ligge på et meget lille sted. Ledelsen har en del troværdighed, der skal indhentes”, mener han.

Det er netop i denne måned, at varslingen om lønnegang effektueres.

“Varslingen er trådt i kraft 1. april i år, og nu begynder virkeligheden at sætte ind. Vi får helt nye kontrakter, og vores fremtidige lønsedler vil vise, at vi er gået mellem ti og 12 procent ned i løn”, siger Erik Lykke Petersen. Ifølge ham er det for tidligt at sige, om medarbejderne kan se frem til at få udbetalt bonus.

“Om og hvor meget vi eventuelt får i bonus, er lidt af en lotteriseddel, blandt andet fordi vi i første omgang ikke har været med til at definere de mål, der måles på”.

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2011

8

af Franciska Lee Beckett · magisterbladet@dm.dk

KUN FÅ HAR STYR PÅ PARAGRAFFERNE Glæden ved et udfordrende og ansvarsfuldt arbejde er vigtigere end detaljer i løn- og ansættelsesvilkår. Det gælder for langt de fleste akademikere, mener DM-konsulent. Derfor får mange DM’ere ikke taget sig tid til at læse deres overenskomst igennem.

Giver ord som “anciennitetstilskrivning”, “reguleringsramme” og “beregningsgrundlag” dig søvnige øjne? Så er du nok ikke alene.

For selvom overenskomstaftalen blandt andet gemmer oplysninger om, hvordan din løn kan blive højere, og hvornår du kan få løn uden at arbejde (fx under barsel, ferie og sygdom), så er det langtfra alle, der kender til arbejdspladsens overenskomst. Aftalen, der indgås mellem arbejdstagere og arbejdsgiver, fylder sjældent mere end ti sider. Oftest mindre. Et omfang, der nok vil føles som barnemad for den typiske DM’er.

efter kniber det med kendskabet til overenskomsten”, siger Michael Larsen, der rådgiver

man stiger i løn, og hvad der udløser hvilke tillæg, kan være svært at gennemskue for den

privatansatte medlemmer af DM. Ifølge ham vil personer fra typiske arbejderfag traditionelt have bedre styr på, hvilke regler der gælder på arbejdspladsen, end akademikere.

enkelte. Overenskomster er ikke altid pædagogisk formidlet”, siger han.

For at dæmme op for den udfordring, som mange akademikerarbejdspladser har med en arbejdsuge, der langt overstiger 37 timer,

“Akademikere oplever typisk, at deres arbejde er spændende og fyldt med ansvar.

Derfor føler de også et stort ansvar for, at opgaverne bliver udført til tiden. Det bliver ikke så vigtigt for dem at overholde arbejdstid og

opfordrer Michael Larsen medlemmer, der er ansat på en overenskomst, til i højere grad at håndhæve deres ret.

“Mange bliver længere på arbejdet, og det lægger et pres på alle medarbejdere, for plud-

pauser”, siger Michael Larsen.

Først og fremmest arbejdsglæde

Vigtigt at overholde aftalen

Den bedste forklaring på mysteriet er ifølge faglig konsulent Michael Larsen: arbejdsglæde.

Ifølge Michael Larsen er størstedelen af indholdet i en overenskomst forståelig, hvis man

selig bliver det normen, at man arbejder til ud på aftenen. Og det er ikke meningen. Så er det en fordel at have en overenskomst og en klub på arbejdspladsen, fordi det bliver mere legalt at tale om de aftaler, man har indgået

“Den typiske akademiker kan virkelig lide sit arbejde og har stor indflydelse på arbejdet. Mit indtryk er, at de fleste kender deres løn, ved, om de har en ekstra ferieuge, og at der nok findes en barselsordning. Men her-

giver sig tid til at læse den. Der, hvor det typisk bliver vanskeligt at forstå, er for virksomheder med skalaløn.

“Det kan være udfordrende at få overblik over, hvordan lønnen er sammensat. Hvornår

med ledelsen. På den måde kan man gøre hinanden opmærksomme på, at det er vigtigt at overholde aftalerne, fx at arbejdsugen ligger på 37 timer, og at alle må gøre en indsats for at overholde den aftale”.

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2011

9

JAKOB FREDFELDT. IT SOLUTION ARCHITECT, NOVOZYMES

Hvad betyder det for dig, at I har en overenskomst?

Det betyder ikke så meget for mig. Jeg ved ikke, hvilken betydning det har for min ansættelse. Det var mere tydeligt for mig, hvad det betød, da jeg var offentligt ansat.

Hvor godt kender du indholdet i din overenskomst?

Overhovedet ikke.

Hvorfor har du ikke sat dig mere ind i dine lønog ansættelsesvilkår?

Fordi det var mindre vigtigt. Det var et interessant job, og jeg ville gerne have det. For mig var det ikke klart, hvad der var bestemt af overenskomsten, og hvad der bare var bestemt på arbejdspladsen. Men jeg syntes, det virkede som nogle rimelige forhold.

HENRIETTE VON IRGENSBERGH. PROJEKTLEDER I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Hvad betyder det for dig, at I har en overenskomst?

Jeg må sige, jeg ikke tænker så meget over det. Jeg tager det lidt for givet, men jeg er taknemmelig for, at vi har en. Jeg taler en del med vores tillidsrepræsentant. Jeg ved, hun er dygtig, og føler, at arbejdet med løn og vilkår er i trygge hænder hos hende.

MORTEN BISGAARD. GOVERNANCE, OD & ADVOCACY ADVISER I IBIS

Hvad betyder det for dig, at I har en overenskomst?

Det er helt grundlæggende for mig. Vi arbejder i IBIS for rettigheder og fornuftige vilkår for folk rundt i hele verden. For mig er en fælles overenskomst en central grundsøjle i et demokrati.

Hvor godt kender du indholdet i din overenskomst?

Jeg kender indholdet rigtig godt. Jeg har selv væ-

Hvor godt kender du indholdet i din overenskomst?

ret med til at give input til den overenskomst, vi

Ikke særlig godt.

har nu.

Hvorfor har du ikke sat dig mere ind i dine lønog ansættelsesvilkår?

Hvorfor er det vigtigt for dig, at du kender til dine løn- og ansættelsesvilkår?

Jeg interesserer mig ikke selv for overenskomst, men jeg er glad for, at der er nogen, der tager

De er rammen for mine egne og kollegers arbejdsforhold. Det er vigtigt at kende til vilkårene, så vi

sig af det. Jeg føler, mine interesser bliver varetaget godt. Vi har det godt i Kræftens Bekæmpelse.

Jeg ville nok blive mere

løbende kan have en diskussion af, hvad der kan blive bedre fx på lønområdet. Kendskab og viden er grundlaget for, at vores

opmærksom på løn- og ansættelsesvilkår, hvis der opstod en konkret sag.

arbejdsforhold kan blive bedre.

MIKKEL BO NIELSEN. LABORATORIEANSVARLIG I TEKNOLOGISK INSTITUT

Hvad betyder det for dig, at I har en overenskomst?

Det betyder mindre bøvl for mig. Jeg lægger den del af ansvaret over på nogle andre, så jeg ikke selv skal tænke mere på det. Jeg betragter resultatet, og hvis jeg har input, giver jeg det.

Hvor godt kender du indholdet i din overenskomst?

Det kender jeg ikke ret godt.

Hvorfor har du ikke sat dig mere ind i dine lønog ansættelsesvilkår?

Nogle ansættelsesvilkår er jeg godt nok inde i, fx barselsvilkår, fordi jeg har haft brug for at kende dem. Jeg overlader ansvaret til nogle, der har en højere kompetence på området, og jeg går ud fra, at de har tjek på det. Jeg ved, det ikke er særlig akademisk at have den holdning, men så giver det overskud til, at jeg kan arbejde akademisk andre steder.

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2011

10

af Franciska Lee Beckett · magisterbladet@dm.dk · foto: Radiometer Medical foto

Akademikersamarbejde fylder 25 år Den første fælles akademikerklub, hvor DM indgik samarbejde med farmaceuter og ingeniører, blev dannet på Radiometer i midten af 1980’erne. Det tætte samarbejde mellem medarbejdergrupperne lever i dag i bedste velgående.

De formelle rammer om fælles akademikerklubber så dagens lys for 25 år siden.

DM’ere indgik som noget nyt i klubber med

private arbejdsmarked. Samarbejdet gik til at begynde med under navnet “De fire”. Sammenslutningen bestod nemlig af i alt fire aka-

repræsentanter fra de øvrige organisationer en række virksomheder, med ansatte fra alle fire organisationer, for at udbrede kendska-

andre akademikerorganisationer på private

demiske medlemsorganisationer (to ingeniør-

bet til samarbejdsaftalen og få igangsat dan-

arbejdspladser. Frederik Dehlholm, der i dag er formand for DM Privat, sad i bestyrelsen fra den første halvdel af 1980’erne, hvor akademi-

foreninger, Dansk Farmaceutforening og DM).

Akademikerklubben på Radiometer var det første resultat af den nye samarbejdsaftale.

nelsen af fællesklubber.

“Aftalen er vigtig for magistrene, fordi vi ofte er for få til at danne vores egen klub”,

kerklubberne stille og roligt spredte sig på det

Frederik Dehlholm besøgte sammen med

sagde Frederik Dehlholm til Magisterbladet

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2011

11

i december 1986. Tidligere havde der været uformelle klubsamarbejder på forskellige virksomheder, dog uden deltagelse af ingeniører og farmaceuter.

Står stærkere sammen Dengang som nu var problemet, at der på mange private arbejdspladser kun var få magistre i personalegruppen.

“Vi ville kunne få nogle klubber, der stod bedre, hvis DM’erne slog sig sammen med andre akademikere på arbejdspladsen. Mange steder var farmaceuter eller ingeniører organiseret i virksomhedsgrupper. Der gjaldt det om at få dem overtalt til, at vi kunne være med”, fortæller Frederik Dehlholm i dag om arbejdet med at få dannet akademikerklubber i 1980’erne.

“Nogle gange var det op ad bakke, for typisk lå DM’ernes lønninger lavere end fx ingeniørernes. Men det har vi fået rettet op på i løbet af årene, blandt andet gennem klubarbejdet og ved, at humanister med tiden er blevet en mere anerkendt arbejdskraft i virksomhederne”, siger Frederik Dehlholm.

Med dannelsen af klubber bliver forholdet mellem DM og medlemmerne tættere, mener han.

“Medlemmerne ville med en klub dengang ligesom i dag stå stærkere på arbejdspladsen.

DM kan også bedre servicere medlemmerne, hvis de er organiseret i en klub”.

Historisk samarbejde På Radiometer er der også i dag et tæt samarbejde mellem magistre, ingeniører og farmaceuter. “Samarbejdet er opretholdt over årene, selvom magistergruppen formelt er adskilt fra ingeniørgruppen, der også omfatter farmaceuter”, fortæller Michael Taagaard, der siden 1994 har været formand for de godt 20 DM’ere, der næsten alle er cand.scient.er. Han fortæller, at samarbejdet mellem de to akademikergrupper er så tæt, at de holder stort set alle møder sammen – også den årlige generalforsamling.

“Radiometer har historisk haft et vigtigt samarbejde mellem medarbejderne via de forskellige klubber. Vi har fundet ind i en rigtig god synergi, fordi vi som lille DM-gruppe ved, at hvis vi skal have indflydelse, skal vi koble os til de store. Og ingeniørerne ved, at det er endnu bedre med flere. Som scient.er og ingeniører er vi helt på linje i forhold til ønsker til arbejdsvilkår”, siger Michael Taagaard. Sammen med de øvrige tillids- og medarbejderrepræsentanter arbejder han for at skabe et godt samarbejde med ledelsen. Et samarbejde, hvor medarbejdergrupperne er på forkant med udviklingen i virksomheden, så de får mulighed for at påvirke beslutningerne, inden de bliver truffet.

“Det gode samarbejde er, når der er respekt mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter”, siger han.

Ifølge Michael Taagaard er en vigtig opgave for ham som klubformand og medarbejderrepræsentant at være opsøgende i forhold til medarbejderne for at få de informationer, der skal bruges i kommunikationen med ledelsen.

“For at øge koblingen mellem medarbejdere og os, der repræsenterer dem, har vi blandt andet oprettet en hjemmeside, hvor alle kan gå ind og skrive ønsker til forbedringer på arbejdspladsen”. Ifølge Michael Taagaard har der på Radiometer været tradition for at gøre en dyd ud af samarbejdet mellem samtlige grupper i virksomheden og ledelsen.

Klubben på Radiometer: Fra venstre bagest ses Michael Taagaard (Magistergruppen), René Rasmussen (3F), Hanne Birgit Andersen (HK lab), Britt Alice Dam (HK kontor), Søren Juel Witt (Ingeniørgruppen), Gunnar Pedersen (TL) og forrest fra venstre Michael Frost (Ingeniørgruppen) samt Michael Lorentzen (3F).

“39 år i træk har vi haft tradition for at tage på weekend og diskutere et tema, som vi har fundet frem til i fællesskab. Det har fx været ’medarbejderudvikling’, som udmøntede sig i 3-5 tiltag, som samarbejdsudvalget siden effektuerede”.

Klubsamarbejdet på Radiometer har ikke ført til en reel overenskomst. Ifølge Michael Taagaard har der aldrig været tradition for overenskomst på Radiometer. Medarbejderne har klaret sig med lokalaftaler.

HVAD ER EN FAGLIG KLUB? En faglig klub er et forum, hvor medarbejderne kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden til at forbedre arbejdsforholdene og det kollegiale sammenhold.

Det kan være enten en DM-klub eller en klub for alle de medarbejdere på arbejdspladsen, der er medlem af en akademisk organisation.

Med en faglig klub står du som medarbejder ikke alene. Sammen kan I drøfte problemstillinger og have et fælles talerør i forhold til ledelsen.

En medarbejdergruppe har større gennemslagskraft end den enkelte medarbejder. Med en klub har I bedre mulighed for at få opfyldt jeres ønsker og krav samt for at varetage den enkeltes interesser.

På de arbejdspladser, hvor medarbejderne har individuelle ansættelsesvilkår, er en klub ofte det første skridt til at få en aftale med ledelsen om fælles vilkår. Altså en overenskomst.

Vil I danne en faglig klub, skal I indkalde alle medarbejdere, der er medlem af DM og eventuelt andre akademikerorganisationer, til en stiftende generalforsamling.

Brug DM. DM kan give råd og vejledning om, hvordan I kommer i gang.

Hvis I danner en DM-klub, er det DM, der servicerer og hjælper klubben. Hvis I danner en fælles akademikerklub, er det normalt den faglige organisation, der har flest medlemmer i klubben, der servicerer.

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2011

12

Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · foto: Henrik Pettit

DM har konsulenter, der er specialister i privat ansættelse. Her ses nogle af dem.

Fra venstre stående: Helle Wahlberg, Anne Flint Hallum, Klaus Liebing, Ann Mehl.

Siddende ses fra venstre: Jacob Plenaa, Michael Larsen og Liselotte Jespersen.

BRUG FOR HJÆLP? Overvejer I at danne en klub? Savner I en overenskomst? Ring til DM på 38 15 66 00, og snak med en konsulent på det private område.

Sådan gør de andre

Tæt på ny overenskomst

Kurser med indbygget tillid

DM har lod og del i 63 overenskomster med private virksomheder. Du kan læse overenskomsternes indhold på www.dm.dk. Her finder du også DM’s

Boligselskabernes Landsforening og DM er blevet enige om et forslag til en ny overenskomst for 2011-2014. Forslaget er nu sendt til afstemning blandt lidt over 100 DM-medlem-

Er du nyvalgt tillidsrepræsentant? Så kom til introdag i DM med andre nyvalgte tillidsfolk.

På dagen møder du også DM-medarbejdere, der er eksperter inden for dit område.

idékatalog til overenskomster for privatansatte fx:

mer, der arbejder under overenskomsten. Er du et af dem? Så husk at stemme inden 2. maj.

Hovedpunkterne i overenskomsten er: =¯__V_ deZXVc & ' `gVc ecV |c 2_dReeV UVc Vc U®\\Ve RW `gVcV_d\`^deV_

Tid og sted: København 9. juni 10–15.30.

Info og tilmelding via www.dm.dk/kalender.

men er uden for grundløn 1, kommer nu ind på lønskalaen.

7`cSVUcZ_X RW ^VcRcSV[UdcVX]Vc_V W`c R_dRete på grundløn 2.

FURcSV[UV]dV RW fUUR__V]dVda]R_ Z W`cSZ_-

ces. Ordningen bliver nu udvidet til at omfatte offentligt administrativt ansatte samt le-

AC Bør ø neh nehjæl j p i År jæl Århus hus A kins D Atki Danmark k A/S ATP Boligo Bol igorga igo rganis rga nisati nis atione ati onerne one rness Land rne L and andsfo sforen sfo rening ren ing BUPLL BUP Børns Bør ns Vil Vilkå ilkår CSC Danma Danma nmark rk Dansk Dan sk Bib Biblio liotek lio teksfo tek sforen sfo rening ren ing DR Dansk Røde Kors

Succes for mentorordning DM Privats mentorordning er blevet en suc-

dere. Vil du selv være mentor eller mentee?

Så læs mere på www.dm.dk/mentor.

delse med MUS-samtale. ?jfUUR__VUV W|c $ fXVcd WVcZV UR UV ac " maj 2011 ikke længere er berettiget til feriedagpenge.

Find kurser specielt for privatansatte på www.dm.dk