Sundhedplus oktober 2016

Page 69

DIN KROP

NÆSEBLOD IGEN-IGEN De fleste har haft næseblod én eller flere gange. Det er mest børn under 10 år og voksne over 50 år, der får næseblod. TEKST BIRGITTE RAVN SØLVHØJ, PATIENTHÅNDBOGEN FOTO DESIGNED BY ASIERROMERO - FREEPIK.COM

Hvis du for nylig har haft næseblod, er du ekstra udsat for nye blødninger. Dette skyldes, at såret efter seneste blødning kun er beskyttet af en tynd skorpe. Der skal ikke meget til, før denne skorpe løsner sig. At pudse næse kan fx være nok til at sætte en ny blødning i gang. Gentagne næseblødninger over en periode på to-tre uger er derfor ikke så usædvanlig og behøver ikke betyde, at noget andet er galt. SÅDAN STOPPER DU NÆSEBLOD Hvis du sidder oprejst med hovedet let foroverbøjet og klemmer på de bløde dele af næsen med to fingre, vil

blødningen i de fleste tilfælde standse i løbet af nogle få minutter. Det må ikke gøre ondt, når du klemmer, og det er vigtigt, at du ikke slipper, før der er gået fem-ti minutter. For at standse blødningen hurtigere, kan du desuden forsøge at holde en kold klud over næseryggen eller lade nogle isterninger smelte i munden. Der findes ingen specielle medikamenter mod næseblødning. Er du ramt af blødninger langt fremme i næsen, kan en øre-, næse- halslæge brænde eller ætse blodårerne under lokalbedøvelse.

Næseblod skyldes mange ting: Næsepillen Slag eller tryk mod næsen Fremmedlegemer i næsen Betændelse i næsen Indånding af tør eller kold luft Indånding af kemiske stoffer fx opløsningsmidler (snifning) Medicin, fx blodfortyndende medicin Næsedråber og visse typer af næsespray Højt blodtryk Og en lang række andre og sjældnere årsager

FAKTA Blødning fra næsen kan komme fra det ene eller begge næsebor Det er almindeligt at næsen bløder efter slag på næsen, men mange gange er der ingen kendt årsag Som regel holder blødningen op af sig selv eller ved tryk på næsen fra side til side I sjældne tilfælde kræves lægebehandling

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Patienthåndbogen.dk, der ligger på sundhed.dk og er ejet af Danske Regioner og de fem regioner. Patienthåndbogen er skrevet af læger og har mere end 3000 artikler om sundhed og sygdom.

Behandling kan være brænding af en blodåre eller indvendig pakning med forskellige slags tamponer

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

71


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Sundhedplus oktober 2016 by Magasinet Sundhed - Issuu