SUNDT SIND
VI KAN LÆRE AF BORDERLINE Borderline er hidtil blevet betragtet som kronisk. Adfærdsterapi med klare mål og accept kan give balance i tilværelsen. TEKST & FOTO PIA FRYDENSBERG
”Selv jeg, som var så uendelig svært ramt og havde døden som min bedste ven, kom ud på den anden side efter halvandet år i dialektisk adfærdsterapi”. Sådan siger formanden for Borderlinenetværket, Pia Frydensberg. ”Jeg stoppede med at skære i mig selv, når alting blev svært, jeg mærkede lyst til tilværelsen, jeg involverede mig med andre mennesker og blev en meget bedre mor og partner.” Formanden for og stifteren af Borderlinenetværket, Pia Frydensberg, fortæller om sine erfaringer med dialektisk terapi, som bragte hende tilbage til et liv i balance ved hjælp af klare strukturer og en gensidig forståelse mellem terapeut og bruger. ”Borderline er én af de mest stigmatiserede og misforståede sindslidelser til dato. Den opfattes af mange som kronisk, men det er en misforståelse. Tager man udgangspunkt i en terapi med en positiv grundantagelse om, at mennesket med Borderline gør sit bedste, gerne vil have et bedre liv, gerne vil arbejde med sig selv og møde frem til terapiforløbet, så er det muligt at skabe et liv i balance”, siger Pia Frydensberg, der gør opmærksom på, at meget få har lyst til at stille sig frem og fortælle om sit liv med diagnosen. UD AF HELVEDET Udover dialektisk adfærdsterapi, som Pia Frydensberg har anvendt, bliver der primært arbejdet med to terapiformer i
TRE TERAPIFORMER: DIALEKTISK ADFÆRDSTERAPI (DAT) Dette er en intensiv behandlingsform, hvor der arbejdes individuelt og i grupper, og hvor der altid er mulighed for at komme i kontakt med en terapeut. Formålet med DAT er at støtte klienten i at regulere ekstreme følelser og reducere uhensigtsmæssig følelsesafhængig adfærd (som f.eks. selvskadende adfærd) og stole på og validere egne følelser, tanker og aktiviteter. KILDE: Socialstyrelsen.
Danmark. Det er mentaliseringsbaseret terapi og skemafokuseret terapi. Dertil kommer overføringsbaseret terapi, som ikke er landet i Danmark endnu. ”De har alle det tilfælles, at de lægger op til en klar struktur, en klar retning på indsatsen og en positiv grundantagelse om, at mennesket med Borderline gør sit bedste”. ”Grundantagelsen i alle terapiformerne og hos terapeuterne er, at vi forstår, hvad du bokser med. Vi kender diagnosen og symptomernes mekanismer – herunder forsvarsmekanismer. Vi vil hjælpe dig – både på de gode dage og de dårlige dage.” Den dialektiske adfærdsterapi kan bringe op mod 80 pct. ud af diagnosen, hvis den enkelte deltager formår at følge forløbet nogenlunde. Mentaliseringsbaseret terapi og skemafokuseret terapi viser også gode resultater gang på gang ved tests. Desuden er den kognitive terapi godt på vej. ”Terapiformerne tager ligeledes alle udgangspunkt i en validerende og ligeværdig relation mellem behandler og Borderline-ramt. Behandleren er ikke eksperten, men samarbejdspartneren, som bidrager til vejen ud af følelseshelvedet”, siger formanden for Borderlinenetværket, Pia Frydensberg, der med afsæt i sine egne erfaringer kan gøre det klart, at Borderline ikke er en kronisk tilstand.
Pia Frydensberg formand for Borderlinenetværket
MENTALISERINGSBASERET TERAPI Denne terapiform søger at øge individets mentaliseringsevne, dvs. evnen til at forstå egne og andres udtalelser og handlinger som meningsfulde. Terapiformen er udviklet i en udgave, der er målrettet børn og unge under 18 år (Mentalization Therapy for Adolescents, MBT-A). Metoden indebærer, at den nærmeste familie inddrages i behandlingen. KILDE: Socialstyrelsen. SKEMAFOKUSERET TERAPI (SFT) Dette er er en retning indenfor kognitiv terapi. Den fokuserer på individets fundamentale holdninger og følelser i forhold til sig selv og sin omverden. Disse opfattelser etableres tidligt i livet og kan være vanskelige at ændre på. Man opererer med en række skematyper - bl.a. følelsesmæssige afsavn, forladthed og manglende stabilitet, mistillid og misbrug, social isolation og fremmedgjorthed. KILDE: Psychologytoday.com.
S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 67