Sundhedplus februar 2017

Page 6

DET SKER I KROPPEN

NÅR DU TAGER SMERTESTILLENDE Panodil, Ipren, Pinex, Treo. Hvad virker nu mod hvad, og hvordan får pillerne smerten til at forsvinde? TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD ILLUSTRATION DESIGNED BY KJPARGETER - FREEPIK.COM

MEDICINENS FASCINERENDE VEJ GENNEM KROPPEN

Når du tager smertestillende piller, føres medicinen ned i mavesækken og videre til tyndtarmen og tyktarmen. Tabletterne eller kapslerne går i opløsning, og det frigivne lægemiddelstof optages i et blodkarnet, som findes i mave- og tarmvæg. Stoffet er nu opløst i blodet og føres igennem lever og hjertet og ud til alle organer og kropsdele. Via blodkarrene cirkulerer stoffet nu i blodbanen.

DERFOR VIRKER MEDICINEN

Det lægemiddelstof, som cirkulerer i blodbanen, kommer i kontakt med flere af kroppens celler. Mange celler har specielle “modtagere” (receptorer), som binder lægemiddelstoffet. Og hvis lægemiddelstof og receptor passer sammen - som nøglen til en lås - udøver stoffet sin smertelindrende virkning. Stoffet vil altså ikke kun finde vej til hovedet, hvis du har hovedpine, men arbejde i hele kroppen.

DEN DALENDE VIRKNING

Efter indtagelse af det smertestillende stiger koncentrationen af stoffet kraftigt i blodet inden for de første en til to timer. Herefter vil det bl.a. udskilles i urinen, og mængden af stoffet i kroppen falder med tiden. Fx virker en almindelig hovedpinetablet (der fx indeholder paracetamol) 3-4 timer. Derfor vil du ved langvarig hovedpine ofte tage tabletter flere gange om dagen.

MAKSIMAL EFFEKT

Virkningens effekt og varighed kan i nogle tilfælde optimeres, hvis du indtager pillerne med et måltid mad. Og så spiller dosis naturligvis ind. To tabletter smertestillende vil som regel virke kraftigere end én. Men med en større dosis end den anbefalede vil du i de fleste tilfælde ikke mærke en øget virkning, men kun flere bivirkninger.

8 S U N D H E D +   N R . 0 2 / 2 0 17

SYMPTOMBEHANDLING

Smertestillende lægemidler fjerner ikke årsagen til smerten, men dæmper blot symptomerne. Det kan derfor være en god idé først at overveje, om man kan fjerne årsagen til smerten - fx ved lidt hovedbundsmassage, hvis du har spændingshovedpine eller at drikke et glas vand, hvis årsagen er væskemangel.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.