SundhedPlus April 2017

Page 23

TEMA H U D E N

LÆDERHUDEN - GØR HUDEN ELASTISK • Det er læderhuden, som sørger for blodforsyning, ilt og næringsstoffer til overhuden. Læderhuden - ikke at forveksle med ‘Mallorca-hud’ - er hudens tykkeste lag. Det består, ud over blodkar, af et tæt bindevæv af bl.a. proteinstofferne kollagen og elastin, som giver huden styrke og elasticitet. Det er ofte de stoffer, vi hører hudplejeproducenter tale om som vigtige antirynke-ingredienser. Når huden ældes og rynkes, skyldes det nemlig, at bindevævet i læderhuden er blevet svækket. • Læderhuden indeholder nerveceller, så vi mærker smerte, når den bliver ramt af slag eller stik. Og pga. hudlagets mange blodkar vil det også bløde en del, hvis der kommer hul i læderhuden.

OVERHUDEN - MOD VEJR OG VIND • Overhuden er det tyndeste og øverste lag, som vender ud mod omgivelserne. Det er vores hudbarriere, som beskytter mod ydre påvirkninger, som vejr, vind og forurening. • Hornceller bliver transporteret op til hudoverfladen, hvor cellerne dør og bliver afstødt. Det er en konstant proces, og der afstødes hele tiden døde fedt- og hornceller fra huden. Men kan naturligvis ikke med det blotte øje se, at horncellerne falder af, men en stor del af støvet i vores hjem kommer faktisk fra vores hud. • Overhuden indeholder ikke nerver og blodkar. Det vil sige, at man kan skære og stikke i det øverste lag af huden, uden at det giver smerte eller blødning.

UNDERHUDEN - HOLDER PÅ VARMEN • Hudens inderste lag består mest af fedtvæv, der giver kroppen varme og beskytter mod afkøling. Underhuden virker også absorberende for slag og stød, og så understøtter den kroppens væskebalance i form af små vanddepoter. • Underhudens tykkelse er bl.a. afhængigt af køn. Kvinder har ofte det tykkeste fedtlag, som styres af det kvindelige kønshormon. Her er der navnlig tale om underhuden på hofter, baller og forsiden af maven.

S U N D H E D + N R . 0 4 / 2 0 17 2 5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
SundhedPlus April 2017 by Magasinet Sundhed - Issuu