a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 22

BØRN OG UNGE

MOBNING UDE OG HJEMME

Depression, selvskade og selvmordstanker er oftere forekommende blandt personer, der blev mobbet af klassekammerater og søskende. Det nye studie understreger alvoren af mobning. Professor Dieter Wolkes studie viser, at mobning i barndommen og ungdommen kaster lange skygger, og øger sandsynligheden for depression, selvskade og selvmordstanker som 24-årig. Tidligere studier har vist, hvordan mobning fra klassekammerater - eller fra søskende - øger risikoen for depression m.v. Dette studie viser, at sandsynligheden er endnu større, når man som barn bliver mobbet både i skolen og i hjemmet. ”Dem, der bliver mobbet i hjemmet, har også

HÅRD OPDRAGELSE PÅVIRKER HJERNEN Hård opdragelse kan ændre børns hjerner. Når forældre ofte bliver vrede, skælder ud og råber, så påvirker det barnet så alvorligt, at det kan ses flere år senere. Effekten af hård opdragelse kan observeres ikke blot i børnenes adfærd, men også i hvordan børnenes hjerner forholder sig til frygt. Det viser et nyt studie fra University of Montreal. “Det er velkendt, at traumer i barndommen kan have negative konsekvenser både psykologisk og socialt,” siger forsker Valérie La Buissonnière-Ariza. ”Men indtil nu så har de fleste studier alene forholdt sig til de værste tilfælde af modgang. Børn, der er blevet misbrugt eller forsømt. Vi ønskede at se på de mildere tilfælde af modgang. Dem, der er oftere forekommende.” ”Vi var overraskede over at opdage, at denne form for hård opdragel

22 |

MAGASINET SUNDHED

se ikke blot påvirker barnets adfærd i teenage-årene, men også er relateret til ændringer i hjernen,” uddyber den canadiske forsker. 84 unge mellem 13 og 16 år blev inddelt i grupper, alt efter hvor hårdt de var blevet opdraget. De gennemførte en test om hjernens reaktion på frygt. Scanningerne viste markante forskelle, afhængigt af hvordan deltagerne var blevet opdraget. ”Jeg vil gerne have, at forældre tænker over, hvad de foretager sig og at de bliver opmærksomme på, at nogle former for disciplin ikke er så harmløse, som man kunne tro. Det kan faktisk påvirke barnets eller den unges hjerne og hvordan hjernen forholder sig til frygt. Det må tages alvorligt,” opfordrer Valérie La Buissonnière-Ariza. Studiet blev bragt i tidskriftet Biological Psychology.

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhes | Marts 2020  

Sundhes | Marts 2020