Sundhed september 2017

Page 1

N R . 0 8 // S E P T E M B E R 2 0 1 7 // I S A M A R B E J D E M E D D A N S K E R E G I O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

SCLEROSE er en gåde

6

GLA:D Øvelser: FOREBYG SLIDSIGT

TEMA: Kom igennem

livskrisen

SÆDCELLEN

En trojansk hest

TV-LÆGE CHARLOTTE BØVING:

“Forældrene skal vise vejen” STYRKE / SÅRBARHED / SELVTILLID

SMAG PÅ LIVET Sund kost * Nem træning * Mere velvære


DOKUMENTERET SE L E G A T P O G I T R U H I NORDIC HEALTH™ prisbelønnede vitaminsprayer absorberes vitaminerne direkte op via mundslimhinden og kommer hurtigt ud i blodbanerne, som får vitamin niveauerne til at stige. Jeg føler jeg har mere energi i kroppen, lidt mindre hovedpine og ikke bliver så let svimmel. Det tænkte jeg faktisk allerede efter 3 uger. Om det er sprayen eller noget andet, det kan jeg jo ikke sige med 100% sikkerhed. Men der er ingen tvivl om, at den virker. Det viser mine tal jo, sort på hvidt. LINE SOFIE GYLDHOLM, MICONFESION.DK

St D-vitamærk inspray DLUX3000 D-VITAMINSPRAY → vores stærkeste D-vitaminspray → 1 spray om dagen indeholder 75 mcg D-vitamin

Egnet for veganere BOOST B12-VITAMINSPRAY → bidrager til at mindske træthed og udmattelse → god for hukommelsen → 1–4 spray om dagen indeholder 300–1200 mcg B12-vitamin

Forhandles hos udvalgte Apoteker samt i helsekostforretninger.

Nordic Health Spray leverer vitamin og magnesium sprayer til de nordiske lande. Hvert eneste parti analyseres, før de sendes på gaden. Analyserne udføres af uafhængige laboratorier for at sikre en høj og ensartet kvalitet, samt for at dobbelttjekke, at emballagen og indholdet svarer til hinanden. Derudover modtager hvert parti et certifikat for renhed – og magnesiumsprayer forsynes med et anti-doping-certifikat.


INDHOLD September 2017 14

10

18 30 SUND FAMILIE 8 INTERVIEW Forældre har glemt at være rollemodeller for deres børn. Det nytter ikke at ligge på sofaen og sige til børnene, at de skal gå ud at røre sig, lyder det fra Læge Charlotte Bøving 12 KUNST KØS Museum for kunst i det offentlige rum sætter netop nu fokus på, hvilken indvirkning kunst kan have på patienter. 16 TÆT PÅ Sclerose. Esma Ayaz fik beskeden om, at hun har sclerose. En kronisk sygdom som skulle vise sig at stjæle hendes lykke i flere år, indtil hun blev træt af at føle sig syg 42 NATUREN KALDER I SEPTEMBER Selvom efteråret banker på, er der rig mulighed for en mangfoldighed af oplevelser i naturen. 46 FAMILIEBREVKASSEN Hvordan håndterer man situationen, når børnene konstant plager?

40 LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN De fleste danskere vil gerne dele deres sundhedsdata, når det drejer sig om udvikling af nye lægemidler.

På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!

24

51 HOS KIROPRAKTOREN Omkring 800.000 danskere oplever hvert år rygsmerter. Det har stor indvirkning på deres daglige liv. Lændesmerterne kan forebygges og helbredes. 53 HOS TANDLÆGEN Vær opmærksom. Mange med diabetes rammes også af parodontitis, og det kan have alvorlige konsekvenser. 58 SEXOLOGENS KLUMME Om at være jomfru, når man er oppe i 20’erne og det føler sig udenfor.

SUND ERNÆRING 26 OPSKRIFTER Få inspiration til superkost til hjernen, med 4 lækre efterårs opskrifter.

14 SCLEROSE ER EN GÅDE Hvorfor får nogle sclerose? Hvorfor går andre fri for sclerose? Kan man forebygge eller i det mindste forsinke og begrænset udbruddet af sclerose?

31 MÅNEDENS GRØNNE Sensommeren og efteråret er blommetid. Det er her, den nyplukkede, saftige stenfrugt er lige til at spise.

24 NY VIDEN OM SLIDGIGT. Bruskskader heler ikke sig selv, men vi kan gøre en forskel.

magasinet-sundhed.dk

44 SÆDCELLEN EN TROJANSK HEST ”Hvad fatter gør, er ikke altid det rigtige!” Det viser sig nu, at forklaringen på flere sygdomme hos børn og unge overvejende skyldes forhold hos faderen.

KROP OG VELVÆRE

20 ØVELSERFOREBYG SLIDGIGT: GLA:D er et træningsprogram, der er testet på mennesker med forskellige grader af slidgigt.

MEGET MERE SUNDHED

TEMA: LIVSKRISER 32 LIVKRISEN SKAL HÅNDTERES. 34 TRE GODE RÅD OM LIVSKRISER. 36 ET TYPISK LIVSKRISEFORLØB.

I HVERT NUMMER 6 LEDER 18 SUNDT & GODT 23 SUNDT & GODT 38 FIND DET PÅ APOTEKET 48 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 52 SUND SHOPPING 56 NYT FRA REGIONERNE 58 SEXOLOGENS KLUMME 59 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 60 KRYDSORD & SUDOKU


LEDER

KRISEN - EN DEL AF LIVET D et er igen blevet efterår. Dagene er blevet koldere, og snuen har sat ind. Det uldne tøj er så småt fundet frem. Den kølige årstid er dog meget mere end mørke, kulde, løbende næser, rusk og regn. Årstiden byder også på brombær, blommer og gåture i skove med et væld af smukke farver.

Magasinet Sundhed går i dybden med, hvad efteråret gør ved kroppen og psyken. For mange danskere kan den mørke årstid påvirke humøret og energiniveauet. Efteråret kan også give bøvl med leddene, og derfor sætter vi fokus på slidgigt, og hvad man kan gøre for at forebygge det. Endelig får du træningsøvelser, inspireret fra GLA:D træningsprogrammet, som er testet på mennesker med forskellige grader af slidgigt i knæ eller hofter. Disse seks træningsøvelser har til formål at styrke dine led og holde smerter på afstand.

S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00

lidelser og mén for resten af livet. I særdeleshed, hvis der ikke bliver gjort en indsats for at løse problemerne og sætte ord på følelserne både over for sig selv og andre.

Det er centralt for Magasinet Sundhed at videregive PsykiatriI dette nummer får du desuden fondens redskaber. Ved hjælp af inspiration til fire lækre efterårsop- samtaler kan man undgå, at en skrifter med ingredienser direkte fra livskrise udvikler sig til et varigt benaturen. Årstidens frugter og bær hov for hjælp. I dette nummer får er fulde af vitaminer og energi. du således forslag til at sætte hul på en svær samtale. Du kan bl.a. Temaet i denne måned fokuselæse om kommunikation mellem rer på livskriser. Det sker i et tæt børn og forældre og kommunikatisamarbejde med Psykiatrifonden. on i parforholdet. Livskriser kan skyldes skilsmisser, ulykker, sygdom eller dødsfald Sundhed ønsker Jer et godt efterår! blandt nærtstående m.m. De færreste kan komme uden om situationer, som sætter livet på God læselyst spidsen og vender op og ned på den trygge og forudsigelige hverNils Sjøberg, Chefredaktør dag. Mængden af ikke håndterbare situationer kan føles uoverskuelig. Det kan give alvorlige psykiske

6

Sundhed+ Nr. 08, september 2017, 3. årgang ISSN 1904-7401

Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet? Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 31 September SUNDHED arbejder sammen med:


Vil du gøre mere for sundheden? ABONNER PÅ NR. 07 // J U L I

Få alt det stof, som du læser i Sundhed (gratis) - med endnu mere inspiration, flere øvelser og dybdeborende artikler i Magasinet Sundhed+.

N R . 0 8 // S

2 0 17 EPTEMBER

ER 3 9, 9 5 K R O N

MAGASINE

& AUG U

MAGA

ST 201 7

S I N E TN R .

0 6 // JUN

ER

I 20 17

MAG

T M OT I O

N / KO ST / VE LVÆ

3 9, 9

ASI

5 KR ON

ER

NET

RE MOT

E S T / V E LVÆ R M OT I O N / KO

Få 24 sider ekstra Sundhed. Med andre ord få SUNDHED+ direkte i til døren en gang om måneden eller glæd andre med magasinet.

3 9, 9 5 K RON

ION

/ KO ST

/ VE LV

ÆRE

6

Nemme øv elser:

SLIP FOR H OVEDPINE

10

1 ud af kan ikke200 tåle

GLUTE

6

N øvelser: P FOREBYG SL Øvelser: 11 U DIN KROA IDGIG NGST STYRK LÆNDEN DGIV T KA DN T TER REBYGGES TRÆN DI N FOIA ELSE UNDGÅ SMDER ET SKER r 399, r e t I a K R b O el ty HEIDPPEN R 00 D - er nå-RdAM n folk ktarm u sT:o”JlbegaI fAdoSTreRUP TEMA: FERITEEMeA KK SCLEROSEr esygd : r s ø To om g b af a e t s ks r at le å norm nakrop etrygning iv diF G ”Jeg blev træmg” v 6 UD e a lt r s r s y o g e sy m n d ig in m s m le g lidgig GI uligt at fø adR ær at TEMA: t” er bN U-TskU arLn et håndter 247,7 VELSER d i n livskr e 5 DK LP TIMM VL ADIMIR, FLERE SØGER HJÆ ise VÆRT PÅ K DE N e M: ST HEI ORE YER BA ” OpCECleILIEvFRØ GEDYST: MICHAEL ME få orgasm at Inkl. r KJÆRD& fo O R T e lser oEgFALn forse S&K A yLd ”ngV gUSeer Bl lo UN n ia sDeGÅRD POULS d e”rE d o i m n s i k eksp delse og v a e j o l EN t i g l f s e u s n j ” p editio r d en h e ed i ssugnudh n lerø edo”s selv afgørende for e GLA:D

dder t il”

I NÆSTE NUMMER AF SUNDHED+ • Jacob Haugaard – et liv med muligheder • Binyretræthed - den største enkelte årsag til stress • Sådan styrkes hørelen - øvelser som udskyder hørerapparaterne • Konkurrerende lægemidler hurtigere på hylderne

Få SUNDHED+ til nuværende abonnementspris: 11 numre af SUNDHED+ koster

kun 399 kroner!

Bestil et abonnement i dag.

Hjælp dine venner og familie til en bedre SUNDHED: Køb 4 abonnementer og betal kun for 3 Glæd andre: Vis, at du holder af et andet menneske. Giv dem et abonnement på Sundhed+ Ønsker du at benytte dig af dette tilbud, kan du: • Gå ind på www.magasinetsundhed.dk/koeb-abonnement • Skrive til os på abonnement@m MAGASINET • Ringe til os på 56 50 40 50


ATNEERBVLIAE D IFN W Interviewet med Charlotte Bøving er bragt i sin helhed tilbage i Sundhed+ i januar 2017.

N R . 0 8 // S E P T E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

10

øvelser:

STYRK LÆNDEN UNDGÅ SMERTER

SCLEROSE-RAMT:

”Jeg blev træt af at føle mig syg” FLERE SØGER HJÆLP

for at få orgasme

DIN KROP TRÆN DIT DNA TEMA: FERIE

Giv din krop et

U-TURN CECILIE FRØKJÆR & MICHAEL MEYERHEIM:

” En god dialog er

afgørende for sundheden”

8

I Sundhed+ kan du i denne måned læse om TV 2 Charlie værterne Cecilie Fjøkjær og Michael Meyrheim, der tager emnet op om, hvor vigtig en god dialog er for sundheden

S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17


I N T E RV I E W

TV-læge Charlotte Bøving

Forældre skal vise vejen Forældre har glemt at være rollemodeller for deres børn. Det nytter ikke at ligge på sofaen og sige til børnene, at de skal gå ud at røre sig, lyder det fra Læge Charlotte Bøving, der selv som barn havde et stort forbillede i sin aktive far. I ‘Lægen flytter ind’ tager hun rundt til børnefamilier og hjælper dem til at ændre livsstil.

E

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO JOHN EHBRECHT

n forpustet Charlotte Bøving kæmper sig på cykel op ad bjergene på Lanzarote. Det er en varm sommerdag i 1981, Charlotte er 14 år gammel. Det er ikke kun klippeskråningerne hun kigger op mod, mest af alt ser hun op til sin far, som ligger foran hende. Han var en stor sportsmand og havde overtalt sin teenage-datter til en 45 kilometer lang racercykeltur i deres sommerferie. “Jeg var så stolt, da jeg havde gennemført den tur. Det var min første store sportslige sejr. Og det var så fedt at gøre min far stolt”, siger Charlotte Bøving og fortæller, at hendes aktive far var hendes store forbillede som barn og ung. Og det er lige præcis dette forbillede for sine børn, som lægen Charlotte Bøving vil have danske forældre til at tage alvorligt. I

programserien ‘Lægen flytter ind’, tager Charlotte ud til en række børnefamilier med ondt i sundheden. “Forældre er dem, børn ser allermest op til. Det er dem, der viser vejen. Så hvis man selv sidder i lænestolen med sin computer og spiser slik, så gør dit barn det samme. Du kan ikke bare sige til børnene, at de skal gå ud i haven og røre sig, mens du selv ligger på sofaen”. FORÆLDRE SKABER BØRNS USUNDE VANER På trods af de seneste års voksende fokus på at leve sundt, så går det fortsat ned ad bakke for børns sundhed. Undersøgelser viser, at ca. 10 pct af alle børn i førskolealderen er overvægtige. Og i slutningen af skolealderen gælder det for en fjerdedel. Børnenes sundhed stiger i takt med

“Du kan ikke bare sige til børnene, at de skal gå ud i haven at røre sig, mens du selv ligger på sofaen.”

forældrenes uddannelsesniveau, men det gælder over hele linjen, at sundhedstilstanden bliver stadig ringere. “Mange børn er inaktive. De sidder med Ipad og spiller spil og drikker cola. For så er de stille, og forældrene har ro, fortæller Charlotte Bøving. S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17

9


F A NI N ET B EL R AV DI E W

på det aktive liv. Hun har ikke selv børn, men har haft kærester med mindreårige børn, så hun kender alt til en presset hverdag: “Men vi havde altid tid til fysiske aktiviteter også”, lyder det overbevisende.

“Forældre er dem, børn ser allermest op til. Det er dem, der viser vejen.” “Det er ikke noget børnene selv vælger. Måske bliver de afhængige af computerspil og slik og beder selv om det, men det er en misforstået forkælelse. Forældrene har selv skabt de dårlige vaner. Hellere sige nej og stå fast ved det sunde valg og have ufred i lejren for en stund, end i sidste ende at stå med overvægtige og syge børn”.

1 0 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

HOP PÅ CYKLEN OG GÅ TUR I SKOVEN Man kan altså ikke tale sundhed med børn uden at inddrage resten familien, understreger Charlotte Bøving: “Det er ikke børnene, der har valgt at være overvægtige og blivet drillet i skolen. Det er forældrenes ansvar. Derfor er det hele familien, der skal indrette sig anderledes. Holder man af sit barn, laver man aktive ting med det frem for at lade barnet sidde med en computer,” fastslår Charlotte og remser mulige aktiviteter op som fælles madlavning, cykelture, tage i skoven og lege i haven. “Jeg var ude at vejlede en inaktiv familie og fik dem til at

lege dåseskjul i haven. Og de havde det SÅ sjovt. Ungerne skreg af grin. Børn elsker jo at se deres forældre gøre noget fjollet. Vi skal tilbage til de gamle familietraditioner om at gøre ting sammen”, siger Charlotte Bøving og opfordrer i stedet til at droppe ambitionen om det perfekte hjem. “Hellere have kvalitetstid med familien end en pænt og ryddeligt hjem. Skidt med om det roder lidt, så længe I har det sjovt sammen.” I en travl hverdag med arbejde, tøjvask og madlavning kan det lyde lettere sagt end gjort også at skulle cykle ture og spille foldbold i haven. Men energi avler energi, påpeger Charlotte Bøving, det handler blot om at få taget hul

VOKSNE SKAL TURDE SIGE SANDHEDEN Ikke alle familier er så heldige at få besøg af en motivator som Charlotte Bøving som hjælp til at omlægge sin livsstil. Derfor er det vigtigt, at omgivelserne tager teten og er opmærksomme på usunde børn: “Det er vigtigt, at fx lærere og pædagoger tør italesætte overvægt som et problem. Vi er kropsforskrækkede og tør ikke sige tingene, som de er. Få det frem til forældremøder på skolerne. Det behøver ikke, at være et uoverskueligt projekt, man kan komme langt med enkle håndgreb”, påpeger Charlotte, som mener, at der kunne gøres meget mere for at opsnappe og hjælpe usunde børn. En gang om året børnene får børn et sundhedstjek af skolesundhedsplejersken. Men ifølge Charlotte Bøving bliver der ikke sat nok ind. “Personalet er bange for at gøre børnene kede af det ved at sige, at de er overvægtige og usunde. Det tabu skal nedbrydes. Og så skal der sættes flere resourcer af til de børn, der har behov for hjælp. Her er det ikke nok med ét tjek om året,” siger Charlotte og tilføjer, at det dog er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget, der bliver gjort. CHARLOTTES AKTIVE BARNDOM I Charlotte Bøvings egen barndom havde familien kostvaner, som de fleste på den tid. “Vi fik brun sovs og kartofler, og jeg elskede det. Og det sunde bestod som regel af kinakål”, smiler Charlotte og fortæller, at hun til gengæld elskede at bevæge sig: “Jeg var sindssygt aktiv som


I N T E RV I E W

barn. Jeg skulle råbes ind. Vi legede dåseskjul, kridtede tennisbaner op, byggede huler og lavede racerbaner. Det er den form for aktiviteter, jeg så gerne vil have, at børn i dag finder tilbage til.” Som ung og voksen dyrkede Charlotte Bøving sport på højt niveau. Hun spillede bl.a. håndbold på topplan i 17 år, var i en årrække på landsholdet i triathlon og har to gange vundet titlen som dansk mester i ironman. Hos Charlottes forbillede, hendes far, var der ellers i begyndelsen ikke den store tiltro til datterens styrke. “Da jeg skulle gennemføre min første ironman, sagde han, ‘det har du ikke psyke til’. Jeg tænkte ’jeg skal give dig psyke’ og endte med at slå hans tid med to timer”, fortæller Charlotte med en stolthed i stemmen den dag i dag. SÅ LIDT SKAL DER TIL Charlotte Bøving løb ikke blot i sin fars fodspor, hvad angik de fysiske udfoldelser, hun uddannede sig også til læge, som begge sine forældre. I dag har hun overtaget forældrenes lægepraksis i Varde. I offentligheden er hun kendt som tv-lægen, der tager rundt i Danmark og rådgiver familier til en sundere livsstil. En udfordring, der er blevet en mission. “Jeg er læge med hjertet på det rette sted og vil gerne hjælpe folk. Og så har jeg fundet af ud, hvor lidt der skal til for at optimere sin egen sundhed. Min erfaring er, at når det går op for folk, at de kan undgå at tage medicin, hvis de istedet gør noget ved deres livsstil, så vil de hellere det. Man skal bare klæde folk på med en tilstrækkelig viden,” siger Charlotte og funderer over, hvor meget, vi kunne spare på statens budgetter, hvis vi selv gjorde en smule for at undgå at blive alvorligt syge. Det enorme drive Charlotte Bøving har, bunder i et oprigtigt engagement i at hjælpe andre til en sundere

“…det kan være, at min sygdom havde været endnu værre og påvirket min krop mere, hvis jeg ikke havde haft min fysik.“

MERE OM CHARLOTTE BØVING 50 år Bor i Varde, hver anden uge sammen med sin kæreste Hun har egen lægeprakis i det flotte ‘Jugendhuset’, som er en fredet herskabsvilla fra år 1900. Er vært i programserien ‘Lægen flytter ind’ og holder desuden mange foredrag om sundhed. Har et par bøger, bl.a. en biografi, i pipelinen til næste år.

CHARLOTTE BØVINGS TRE SUNDHEDSTIP: 30 MINUTTER OM DAGEN Som voksen bør du dyrke en halv times daglig motion, og en time for børn. SLIP DE USUNDE VANER Slip af med de usunde madvaner ved at overveje, om det er det værd, inden du sætter tænderne i det. EN GOD NATS SØVN En god nattesøvn er vigtig. Skru ned for lyset i soveværelset og sluk det blå lys fra skærmene. Hvis vi ikke sover ordentligt, er det sværere at træffe sunde valg om dagen.

livsstil. Men det er også den feedback, hun får fra mennekser, hun har hjulpet, som driver hende: “Den payback og taknemmelighed jeg har fået fra folk, har båret mig rigtig langt. Det har været overvældende og gør det hele værd.” KRÆFTDIAGNOSEN

Ingen har dog helle her i livet. For nylig fik Charlotte Bøving konstateret tarmkræft, som også har spredt sig til at par lymfekirtler. Tumoreren sidder et sted, hvor det ikke er muligt at behandle hverken med kemoterapi eller strålebehandling. Derfor ser udsigten til helbredelse ikke for god

ud. - Den kræftknude, jeg har, vokser heldigvis meget langsomt. Og jeg er blevet opereret et par gange for at mindske den. På den måde køber jeg mig noget tid, måske 5-7 år, før det bliver kritisk igen. Men erfaringen med denne kræftform er, at den altid kommer igen, fortæller Charlotte, som indtil videre ikke fysisk har været mærket af sygdommen. Hvad kræften skyldes, ved man ikke. Men Charlotte vil stadig til enhver tid tale for en sund livsstil. - Når det kommer til cancer, er der ingen rimelighed til. Og det kan være, at min sygdom havde været endnu værre og påvirket min krop mere, hvis jeg ikke havde haft min fysik. Jeg vil altid holde fast i, at en sund livsstil betaler sig. Motion og en lille last På trods af sygdom og travlhed holder den 49-årige sportskvinde stadig et højt niveau af daglig motion. “Jeg løber en time til halvanden hver dag. Motion har altid været vigtig for mig til at kunne holde fokus og præstere.” Charlotte Bøvings sunde livsstil kan virke næsten overmenneskelig. Men heldigvis har hun i hvert fald én last: “Jeg spiser slik. Jeg elsker det. Men jeg sørger også for at brænde det af igen. Og inden jeg spiser noget usundt, spørger jeg altid mig selv, ‘er det det værd?’. På den måde får jeg aldrig dårlig samvittighed.”

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17

11


KUNST

KUNST TIL MILLIARDER KØS Museum for kunst i det offentlige rum sætter netop nu fokus på, hvilken indvirkning kunst kan have på patienter, pårørende og personale på landets sygehuse. Det sker i forbindelse med, at der bliver bygget og renoveret hospitaler for omkring 42 mia. kroner. TEKST NILS SJØBERG

”Vi vil undersøge, om kunsten kan være helende og trøstende, men også om den f.eks. kan udfordre på eksistentielle spørgsmål som f.eks. liv og død”, siger direktør Ulrikke Neergaard fra KØS Museum for kunst i det offentlige rum. På udstillingen bliver de besøgende bl.a. præsenteret for Kirstine Roespstorffs værk Gong. En enorm klokke der aktiveres af nybagte forældre på Aarhus Universitetshospital som en markering af, at en ny verdensborger har set dagens lys. Et andet kunstværk kommer fra den hollandske kunstnerduo Yvonne Dröge Wendel og Lino Helling. Sammen har de to kunstnere lavet installationen De Coupé – en ”togkupe”, som oprindeligt var lavet til et plejecenter. Værket inviterer til en meditativ rejse langt væk fra en hverdag præget af sygdom og begrænsninger. ”Kan kunsten, farverne og indretningen have en beroligende og positiv effekt, ligesom ro og mad betyder noget for patienten”, spørger Ulrikke Neergaard, der gør opmærksom på, at der bliver produceret kunst som aldrig før til landets hospitaler og de nye supersygehuse. ”Vi ved fra forskning, at beroligende musik, fredsfyldt natur og varme farver har en beroligende og berigende effekt på menneskers psyke, men kan kunsten også bidrage til at tage følsomme emner op, og kan den tematisere på sårbare emner?” NYE INDTRYK På udstillingen i Køge fremvises 23 danske og internationale kunstprojekter. Her i blandt Ane Mette Ruges Karyatiders mandshøje, mangfoldige portrætter, der pryder Sygehus Sønderjyllands hovedindgang. Et andet kunstprojekt er en fuldt rekonstrueret dobbeltsengestue til Herlev Hospital, som er farvesat af Poul Gernes – en pioner indenfor feltet. Man kan også fordybe sig i et tv-drama af den hollandske kunstner Jeanne van Heeswijk. Tv-dramaet blev optaget på Stavanger Universitetshospital i et tæt samarbejde med personalet, som var castet til at spille hovedrollerne i en utraditionel soap. De kunstneriske udtryk er mangfoldige. ”Kunsten bidrager til hospitalernes helhedsindtryk”, siger Ulrikke Neergaard. Sammen med de øvrige folk bag udstillingen ”Hvad gør kunst på hospitaler?” håber Ulrikke Neergaard på at kunne bidrage til en debat om, hvilke hospitaler vi gerne vil have, og på hvilken måde kunsten kan medvirke til at nå dette mål? Hvilken forskel kan kunst gøre på hospitalerne? Hvor mangfoldig skal den udfolde sig? Hvilke forventninger er der til kunsten, og hvilke oplevelser har patienterne med kunsten? Der skal blive stillet skarpt på debatten om kunsten, og sociolog Anette Stenslund giver et indblik i den foreløbige viden om brugernes oplevelser med kunsten. Omkring 600 danske patienter, pårørende og personale er

1 2 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

blevet interviewet om deres oplevelse med kunstprojekter på fem danske hospitaler. Et dokumentarfilmhold er fulgt i undersøgelsens fodspor og har dokumenteret nogle af stemmerne. I de fem film, som blev resultatet, kan udstillingens publikum opleve begejstrede og refleksive såvel som kritiske personlige fortællinger om mødet med kunsten. ”En af kunstens opgaver er at bringe os nye indtryk”, siger direktør Ulrikke Neergaard fra KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Vi ved fra tidligere forskning, at beroligende musik, fredsfyldt natur og varme farver har en positiv betydning for menneskers psyke. Nu bliver det spændende at se, hvad kunsten på hospitalerne betyder for omgivelserne. Hold øje med koes.dk for yderligere info.

FAKTA Deltagende kunstnere: Ane Mette Ruge, Alexander Tovborg, Ella Doran, Eva Koch, Henriette Borg, Jeanne van Heeswijk, Julian Opie, Julie Nord, Kirstine Roepstorff, Malene Landgreen, Poul Gernes, Randi & Katrine, Roger Hiorns, Ruth Campau, Simon Starling, Spencer Finch, SUPERFLEX, Søren Martinsen, Ultra Grøn, Ursula Andkjær Olsen, Yvonne Dröge Wendel og Lino Hellings HVAD GØR KUNST PÅ HOSPITALER? KØS – Danmarks museum for kunst i det offentlige rum Nørregade 29, Køge 9. september 2017 – 1. april 2018 Tirsdag - søndag 11-17 Torsdag 11-21 Mandag lukket 1. søndag i måneden har gratis entré


Ekstra næring i en nem lille mundfuld

Smager som koldskål og cremet yoghurt!

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld. Prøv f.eks. vores helt nye flødedessert med rabarber og et strejf af vanilje. Den er både rig på smag og protein. Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med ein ot vallepr

Arla Protino® forhandles hos udvalgte supermarkeder og online forhandlere.

117930_ARLA_Protino_Annoncer_BtC_210x147mm_ART01_TJ.indd 1

28/02/2017 13.16

Har du født ved kejsersnit, eller ved du, at du skal? Så er du en af de 20 % af landets fødende, som vi kalder

KEJSERINDER Vi har hjulpet flere hundrede kejserinder stærkt tilbage efter fødslen, og vi vil elske også at hjælpe dig. www.kejserinderne.dk

FÅ SUNDHED DIREKTE I DIN INBOX Ønsker du at modtage et uddrag af nogle af de spændende artikler, nyheder, konkurrencer­og opskrifter fra magasinet Sundhed+ direkte til din e-mail? Så tilmed dig til vores nyhedsbrev. Det koster selvfølgelig ingenting, og du kan altid framelde det igen.

MELD DIG TIL PÅ MAGASINET-SUNDHED.DK


DIN KROP

SCLEROSE ER EN GÅDE

Hvorfor får nogle sclerose? Hvorfor går andre fri for sclerose? Kan man forebygge eller i det mindste forsinke og begrænset udbruddet af sclerose? TEKST GITTE RUDBECK, SCLEROSEFORENINGEN FOTO CREATIVEART - FREEPIK.COM

Selv om forskerne endnu ikke har knækket koden til den gådefulde sygdom, bliver stadig flere risikofaktorer identificeret. ”Verden er fuld af uligheder, og fordelingen af sklerose er en af dem. Med omkring 15.000 tilfælde af sklerose er Danmark sammen med Norge og Sverige, England og Skotland - blandt de lande, der har verdens højeste forekomst af sclerose pr. indbygger”, siger Melinda Magyari, der er overlæge på Rigshospitalets scleroseklinik og leder af Det Danske Scleroseregister. SOLLYS BESKYTTER Fælles for de lande, hvor forekomsten af sclerose er højest, er, at de ligger langt fra Ækvator. Det betyder, at forskerne er enige om, at der er en sammenhæng mellem breddegrader og risikoen for at få sclerose. ”Mængden af sollys - og dermed mængden af D-vitamin - ser altså ud til at have en beskyttende virkning mod udviklingen af den gådefulde sygdom”, fortæller Melinda Magyari. Hun oplyser, at personer, der kommer fra lande, hvor sclerose ikke er lige så almindeligt som i Danmark, har en øget risiko for at udvikle sclerose, hvis de flytter til Danmark før 12-årsalderen. ARV OG MILJØ Til trods for sammenhængen mellem breddegrader og risiko for udvikling af sclerose er der etniske grupper, der så godt som går fri af sygdommen, selv om de lever i højrisikoområder. Det gælder inuitter, romaer, samer i Lapland, aboriginals i Australien og maorier i New Zealand. ”Hvorfor der gør sig sådanne forskelle gældende, er endnu

1 4 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

ikke fuldt kortlagt. Men det er forskelle, der peger på, at årsagen til sclerose er kompleks og beror på et samspil af både genetiske faktorer og klima- og miljøbetingede faktorer”, siger overlægen på Rigshospitalets scleroseklinik og leder af Det Danske Scleroseregister. STIGNING BLANDT UNGE 600 danskere får hvert år diagnosen sclerose. Af dem er hovedparten unge kvinder i alderen 20-40 år. Sådan har det ikke altid været. Op til 70’erne ramte sygdommen lige mange mænd og kvinder. ”Siden har sygdommen været i stor stigning blandt kvinder, og i dag rammer den mellem to og tre gange så mange kvinder som mænd. Hvorfor ved forskerne ikke, men pilen peger på miljøfaktorer, da generne ikke har ændret sig så meget i løbet af knap 50 år”, siger Melinda Magyari. CIGARETTER, FEDME, FÆRRE FØDSLER Rygning, fedme i teenageårene og sene og færre børnefødsler er andre af de meget forskelligartede risikofaktorer, som forskerne har forsket frem gennem de senere år, og som hver især og sammen peger på, at sclerose med forskernes ord er en kompleks sygdom. Sclerose bliver udløst i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer, som kan variere mellem individer. ”Flere undersøgelser har peget på, at rygning ikke bare øger risikoen for udviklingen af sclerose, men den forværrer også sygdomsforløbet, hvis man først har fået sclerose. Andre un-


DIN KROP dersøgelser har vist, at fedme i teenageårene øger risikoen for senere at udvikle sclerose, og at graviditeter omvendt beskytter mod det”, oplyser overlægen. SÅRBAR PRÆPUBERTET ”Der må være noget, som gør præpuberteten til en følsom alder, og derfor kan vi ikke udelukke, at det kan være en virusinfektion omkring præpuberteten, som kan have medindflydelse på udviklingen af sclerose,” siger Melinda Magyari. Hun fastslår, at sklerose er en sygdom, som ikke fremkaldes af én faktor, men det er et komplekst samspil af flere faktorer, som spænder fra genetiske til miljø- og livsstilsbetingede faktorer. Teorien om, at præpuberteten er en periode, hvor man er særlig sårbar for omstændigheder, som senere kan være med til at udløse sklerose, understøtter også en anden kendsgerning. Mens kønsfordelingen er ligelig før puberteten blandt de drenge og piger, der bliver ramt af sklerose, så gør der sig en stadig mere skæv fordeling gældende efter puberteten, hvor sygdommen rammer to-tre kvinder for hver mand. NY UNDERSØGELSE ”Et canadisk studie har vist, at indvandrere har en højere risiko end lokalbefolkningen også selv om, at tilflytterne først kommer

FACTS OM SCLEROSEFORENINGEN

Scleroseforeningens mål er at udrydde sclerose, at sikre mennesker med sclerose og deres pårørende de bedst mulige livsvilkår og et optimalt socialt sikkerhedsnet og at øge kendskabet til sygdommen. Sclerose er en kronisk sygdom. Den angriber centralnervesystemet. Ca. 15.000 danskere har i dag sclerose, ca. 600 mennesker får hvert år stillet diagnosen, og to ud af tre er kvinder.

efter puberteten. Her er det igen vigtigt at understrege, at sklerose ér en multifaktoriel sygdom, hvor mange andre faktorer som for eksempel en lang række livsstilsbetingede faktorer spiller ind.” ”Jeg kunne godt forestille mig, at sklerose kan skyldes forskellige faktorer, der ikke kan trigge sygdommen enkeltvist, men som risikerer at gøre det, når de virker sammen og sammen giver en øget risiko. Det behøver ikke at være de samme faktorer fra person til person. Det kan være et unikt sammenfald af tilpas mange risikofaktorer, som under nogle omstændigheder vil kunne udløse sygdommen,” siger Melinda Magyari og tilføjer: ”Flig for flig bliver vi stadig klogere på sygdommen. Derfor er det så vigtigt, at vi får mulighed for at forske videre.” Scleroseforeningens mål er at støtte forskningen i den frygtede sygdom, og derfor samler foreningen ind den 10. september ved en stor husstandsindsamling. Læs mere om sygdommen og dens gådefulde natur på www.scleroseforeningen.dk.

SYMPTOMER

Sclerose kan vise sig ved træthed eller mathed i kroppen, usikker gang og dårlig balance, nedsat kraft i arme og ben, føleforstyrrelser eller prikken i dele af kroppen. Mange oplever også problemer med synet, for eksempel i form af tågesyn, dobbeltsyn eller nedsat syn, som kan vise sig at være det første tegn på sclerose. Symptomerne kan være forskellige fra person til person og optræde på forskellige tidspunkter, hvilket er karakteristisk for sclerose.

SÅDAN SES DET

Sygdommen viser sig forskelligt afhængigt af, hvilken type af sclerose man rammes af. Nogle får sygdomsangreb i form af såkaldte attakker med symptomer som føleforstyrrelser, synsproblemer eller lammelser. Andre oplever ikke deciderede attakker, men en gradvis forværring af forskellige symptomer. Nogle vil kun opleve lidt sygdomsaktivitet, og vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv. Andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække.

DIAGNOSE

Der findes ikke en enkelt undersøgelse, der med 100 procents sikkerhed kan be- eller afkræfte, om en person har sclerose, men lægerne er i de senere år blevet langt bedre til at stille sikre diagnoser på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Nogle gange er det indlysende for neurologerne, at det er sclerose, der er tale om, men der kan gå op til flere måneder - i værste fald længere tid.

HVAD ER SCLEROSE

Multipel sclerose (MS) - også kaldet dissemineret sclerose - er en kronisk neurologisk autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret går til angreb på nervecellerne i centralnervesystemet.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Scleroseforeningen, der er en omfattende organisation, der støttes af omkring 55.000 medlemmer og bidragydere. Scleroseforeningen har eksisteret siden 1957 og er en privat sygdomsbekæm-

pende forening, der som sit hovedformål har at støtte danskere med sygdommen sclerose og lette vilkårene for de mange danske familier, der har sygdommen inde på livet.

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17

15


TÆ T P Å

JEG BLEV TRÆT AF AT FØLE MIG SYG Det er seks år siden, at Esma Ayaz fik beskeden om, at hun har sclerose. En kronisk sygdom som skulle vise sig at stjæle hendes lykke i flere år, for senere at lære hende hvordan man finder tilbage igen og forener sig med sclerose. TEKST SARA BANGSBO, SCLEROSEFORENINGEN FOTO HANNE LOOP

”Jeg brød mig ikke om at se mig selv i spejlet, for når jeg gjorde, var det som at se en krop uden sjæl.” Ordene kommer fra 40-årige Esma Ayaz. For seks år siden blev hendes verden vendt på hovedet, da hun efter flere dages konstant hovedpine pludselig en aften mistede synet. ”Jeg ringede til akuttelefonen og fortalte dem, at jeg var blevet blind. Fra det ene sekund til det andet. Men det var som om, at de ikke rigtig tog det seriøst. Samme aften fløj min mand og jeg til Istanbul, hvor jeg besøgte en læge. Han fortalte mig, at jeg var syg. Tuberkulose, kræft eller sclerose,” fortæller Esma Ayaz. Hun blev i Istanbul halvanden dag, og da hun kom hjem til Danmark igen, blev hun indlagt på Rigshospitalet og behandlet med binyrebarkhormon, som gav hende det meste af synet tilbage. Derefter startede en lang udredning.

viklede sig til flere tusinde. ”Jeg nåede til et punkt, hvor jeg blev rigtig træt af min situation. Træt af at være syg og have det som jeg havde, for jeg var jo endt et sted, hvor jeg slet ikke var lykkelig.” ”Det der for alvor fik mig ud over kanten, var en veninde, der en dag sagde til mig: Find dig selv igen Esma! Find det, som du er god til og som repræsenterer, hvem du er.” ALT DET DER VAR MISTET Så Esma begyndte at plukke. Plukke alle de små glæder i hverdagen, som hun følte, at hun havde sluppet grebet på. ”Jeg havde mistet min kreativitet. Den var væk. Jeg havde mistet min humor. Min latter. Men jeg elskede jo at grine. Alt det var noget, jeg begyndte at arbejde med igen,” fortæller Esma Ayaz. Så begyndte hun at gå. Hun gik og gik, og mens hun gik, delte hun det hele på snapchat. Tanker, følelser og sygdomssymptomernes op- og nedture. ”Når jeg optog de små videoer på Snapchat i løbet af mine gåture, var det som om, at jeg kiggede i et spejl og snakkede med mig selv. Jeg tænkte slet ikke på, hvem jeg havde af venner og familie, som rent faktisk så mine videoer,” fortæller hun og fortsætter:

”Jeg fangede mig selv i, at jeg hele tiden forklarede folk, hvor syg jeg var. Jeg fokuserede kun på det negative, og det ødelagde også forholdet til min mand...”

SYGDOMMEN DER IKKE FORSVINDER Det var attakvis sclerose. En gren af den kroniske sygdom, der angriber centralnervesystemet, og som er så uforudsigelig, at det er umuligt at sige, om den rammer kroppen fysisk, mentalt eller om den forbliver i dvale helt uden symptomer. Det var den uvished og frygt, der i første omgang sendte Esma Ayaz ud i en choktilstand, som efterfølgende udviklede sig til tre depressive år, hvor fokusset på den kroniske sygdom fik lov at tage over. ”Jeg fangede mig selv i, at jeg hele tiden forklarede folk, hvor syg jeg var. Jeg fokuserede kun på det negative, og det ødelagde også forholdet til min mand. Jeg ynkede så meget, at han til sidst ikke vidste, om det var falsk eller oprigtigt,” forklarer hun. På det tidspunkt var hun midt i trediverne med mand og tre børn. Det var også på samme tidspunkt, hun følte, at hendes spejlbillede reflekterede en krop, der havde mistet sin sjæl. UD OVER KANTEN OG VIDERE Men så vendte livet. Først med få skridt, der senere ud-

1 6 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

”Lige pludselig begyndte jeg at få en masse positiv feedback fra forskellige venner, der fulgte mine videoer, og der var flere, som jeg slet ikke kendte, der begyndte at følge min snapchat.” DET ER FILTERLØST OG HUDÆRLIGT Det er ærligheden, humoren og de gode råd, som de er vilde med. Følgerne. Det inspirerer dem, fortæller Esma Ayaz. For hun fortæller om hverdagen, kostomlægningen, der har gjort hende 30 kilo lettere og om livet med en kronisk sygdom, som uforudsigeligt kan blusse op. ”Jeg taber sommetider ting. Hovedpinen dukker op. Mit syn kan blive sløret, og så begynder mit ene øje nogle


TÆ T P Å

”Jeg er nået dertil i mit liv, hvor jeg føler, at det meste går i den rigtige retning, fordi jeg har lært, at ens indstilling til livet er altafgørende...” gange at vibrere meget. Men det sker oftest, når jeg er nået derhen, hvor jeg har stresset mig selv for meget.” ”Sygdommen har taget virkelig meget af mig, men den har til gengæld også givet mig rigtig meget. Jeg har fået en helt anden indstilling til livet, og sammenligner det i dag med en sommerfugls. Den holder små pauser, og så flyver den videre ud i livet. Det samme gør jeg. Jeg holder de her små pauser, når jeg får et attak fra sclerose, og så flyver jeg videre igen,” fortæller Esma og gør klart, hvad hun mener, der er vigtigt at huske på, hvis man skal få livet med sclerose til at gå op. ET LIV MED SCLEROSE ”Jeg tror på medicinens virkning, selvom jeg kun har reageret dårligt på alt det, som jeg har fået. Jeg tror, at det allervigtigste er, at du lærer at få kontrol over din egen krop og finde ro i sjælen. Hvis sjælen er sund, så skal kroppen nok følge med,” forklarer hun. Det er ifølge Esma Ayaz sjælen, som hun har fokuseret på, siden hun, efter tre hårde år med sclerose, igen valgte, at livet skulle fyldes med glæde og mening. ”Jeg er nået dertil i mit liv, hvor jeg føler, at det meste går i den rigtige retning, fordi jeg har lært, at ens indstilling til livet er altafgørende. Det har givet mig overskud til en meget sundere livsstil, som hjælper mod min sclerose,

til at finde glæde ved livet og til at inspirere andre.” VIDEOBLOGGER OG AMBASSADØR En inspiration som Esma Ayaz skaber igennem sin snapchat-blog og som ambassadør for Gigtforeningens og Scleroseforeningens husstandsindsamling, hvor hun står op for den forskning, der skal gøre livet med sclerose mere overkommeligt. ”Selvfølgelig er det hårdt at få en diagnose som sclerose. Det har jeg jo selv prøvet. Jeg håber, at sygdommen i fremtiden bliver lettere at leve med, hvis der bliver forsket mere i den. Og så tror jeg, at mange lader sygdom fylde for meget i deres liv. Vi glemmer at fokusere på alt det, som vi stadig kan, fordi det negative får lov at tage over. Det bør man arbejde på at ændre.”

OM MULTIPLE SCLEROSE: • Multiple sclerose er en kronisk sygdom, der rammer centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) • I Danmark har ca. 15.000 mennesker multiple sclerose og ca. 600 får diagnosen hvert år. • Et samspil mellem genetiske og miljøbetingede faktorer kan udløse multiple sclerose • Multiple sclerose rammer meget forskelligt fra person til person, da det både kan ramme fysisk og kognitivt. • Der findes endnu intet, der kan kurere sclerose, men nogle patienter kan forsinke udbrud og symptomer med forebyggende behandling. • Multiple sclerose er ikke en dødelig sygdom, men bliver fejlagtigt ofte sammenlignet med sygdommen ALS.

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17

17


SUNDT & GODT

HJÆLP TIL TURNER

Forebyggelse af hjertesygdom og mulighederne for graviditet bliver nu bedre for kvinder med Turner syndrom. Det er resultatet af et dansk arbejde med nye fælles retningslinjer for behandling Turner syndrom, som de internationale selskaber for hjertelæger, endokrinologer, børnelæger og fertilitetslæger i USA og Europa netop har udgivet i fællesskab. ”Mange patienter med sjældne sygdomme får ikke den optimale behandling, fordi de er tilknyttet en læge eller en afdeling, som ikke har ekspertisen”, siger professor Claus Gravholt. Claus Gravholt er overlæge og professor på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Han har stået i spidsen for arbejdet sammen med hjerte-overlæge Niels Holmark Andersen og overlæge Kirstine Stochholm på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling og Center for Sjældne Sygdomme ved Aarhus Universitetshospital. ”Nu bliver det forhåbentligt bedre for piger og kvinder med Turner syndrom, fordi de nye retningslinjer sætter en international standard for behandlingen, og patienterne kan med henvisning til retningslinjerne stille krav til deres læge eller hospital” påpeger professor Claus Gravholt. Turner syndrom ses kun hos piger og kvinder. Syndromet medfører, at de helt eller delvist mangler det ene X-kromosom. I Danmark er der 1.400 piger og kvinder med Turner syndrom. Oftest producerer æggestokkene hos piger og kvinder med Turner syndrom hverken hormoner eller æg, og de bliver som regel ikke så høje. De fleste kan ikke få børn på naturlig vis. Desuden har de en øget forekomst af misdannelser, bl.a. i hjertet, og de kan have en række andre symptomer, hvoraf de fleste kan forebygges eller behandles. KILDE: AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL © 4045 - Freepik.com

STRESS ØGER MAVESÅR

Mennesker med stress har mere end tre gang så stor risiko for at få mavesår. Det viser en undersøgelse, som forskere på Aalborg Universitet har gennemført blandt 20.000 nordjyder. Deltagerne er blevet bedt om at svare på en lang række spørgsmål om deres helbred. ”Selv hvis vi tager højde for faktorer som overvægt, kost, andre sygdomme, manglende motion, rygning og så videre, har de 20 procent mest stressede stadig over dobbelt så høj risiko for at blive ramt af mavesår. Så vi er nødt til at konkludere, at der er en sammenhæng mellem stress og mavesår”, slår studerende i Folkesundhedsvidenskab Ulrik Deding fast.

KAN VI BLIVE ÆLDRE?

Stigningen i menneskets levealder tiltrækker stor samfundsmæssig interesse. Flere og flere mennesker lever meget længe, og i 2016 havde vi i Danmark 1.143 borgere i en alder på 100 eller derover. Flere forskere hævder, at denne stigning i levealderen ikke vil fortsætte, og at vi nu er tæt på den øvre grænse for, hvor gamle mennesker kan blive. Samtidig vurderer forskere fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet i en kommentar bragt i det videnskabelige tidsskrift Nature, at den menneskelige levealder vil fortsætte med at stige. I kommentaren ”Is there evidence for a limit to human lifespan?” 29. juni 2017 skriver forskerne: ”Vi kan ikke forudsige en grænse for menneskelige præstationer ved brug af data fra fortiden, hverken i forhold til sportspræstationer eller i forhold til levealder. Mennesker er bygget for at holde, vores levevilkår er blevet markant forbedret, dødeligheden falder for alle aldersgrupper, og vi vil i fremtiden se, at de nuværende rekorder for levealder bliver brudt”, siger professor Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab. ©Photo by Cristian Newman on Unsplash

1 8 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

KILDE: CENTER FOR SUND ALDRING


Lad naturen pleje og beskytte læber og hud Spirulina er en 3,6 mia. år gammel mikroalge, som er ekspert i at overleve virus, svamp og bakterier.

ct of the year du

Produkt 2 ch

t

is

nt 2015

ie

lo

he

d ermato



Active ingredie

013

og

gy

t

tic

013

Äst



aes

he



Pr

Product 2

des Jahr es ukt od

13 20



13 20

Pr o

Det patenterede ekstrakt Spiralin® herfra, er den aktive ingrediens i Spirularin® HS og VS.

e D er m ato

l

Spirularin® VS plejer og beskytter vorte følsom hud Kemi-fri behandling af vorteangreb på hænder og fødder. Styrker hudens genopbygning. Dokumenteret effektiv og skånsom.

Spirularin® HS plejer og beskytter herpes sårbare læber Forkorter udbrud, plejer læberne og beskytter med solfaktor 15. Styrker hudens genopbygning. Usynlig lipcare.

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på Pharmovital.dk Har du spørgsmål, kontakt Pharmovital på tlf. 39 617 618 Ann_helse-spirularin_180x115.indd 1

16/05/17 14

DRILLER MAVEN?

ao k a K YHED

N

n på w Fås ku

Bestil gratis vareprøver: biodanepharma.com tlf. 75 555 777 Køb hos: biodanepharma.com, apoteket, matas, helsekostbutikker.

i SylliFlor® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse

danep ww.bio

harma.

com


ØVELSER

GLA:D

GLA:D er et træningsprogram, der er testet på mennesker med forskellige grader af slidgigt (artrose) i knæ eller hofter. På de næste sider finder du nogle af de øvelser, der indgår i programmet. Du kan se alle øvelserne på www.gigtforeningen.dk/glaid. De findes i tre sværhedsgrader. TEKST LISBETH NANNESTAD JØRGENSEN FOTO TOMORROW MANAGEMENT

1

KORREKT BENSTILLING

• Dine knæ skal stå lige over dine tæer. • Dit knæ skal pege lige frem. • Hvis dit knæ har tendens til at pege indad eller udad, skal du arbejde på at korrigere din benstilling, så du belaster dine led på en god og hensigtsmæssig måde.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse øvelser er bragt i samarbejde med Gigtforeningen. Gigtforeningen er en privat sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for bedre behandling,

forebyggelse og livskvalitet til de der har en gigtsygdom.

VIDSTE DU AT:

GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Bag programmet, som er støttet af Gigtforeningen, står tre af Skandinaviens fremmeste eksperter inden for slidgigt/artrose og fysioterapi: docent, ph.d. Eva Ageberg og fysioterapeut Anne Link fra Lunds Universitet samt professor Ewa Roos fra Syddansk Universitet

REJSE/SÆTTE SIG

2

Hvis du synes, øvelsen er for hård, kan du vælge en højere stol.

• Sid på en stol med parallelle fødder. • Mærk efter, at du fordeler vægten ligeligt på begge fødder. • Rejs dig op uden at støtte med hænderne. Ret dig godt ud. Mærk efter, at du bruger musklerne i begge ben og spænder ballemusklerne. • Sæt dig langsomt ned igen.

2 0 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17


Du sk al stik m bruge en el mods ed passend ata klare nd, så du k e 10-15 genta an ser 2-3 ge til en n gange. Sk lift y e l a stik m større ed m terhå odstand, e nden som fbliver stærk du ere.

4

ØVELSER

BENBØJ

ØVERSTE BILLEDE: • Fastgør elastikken foran din stol. Sæt dig på stolen med elastikken om den ene fod. • Bøj dit knæ og hold igen på vej tilbage, sådan at hele bevægelsen sker med den samme hastighed. Der skal helst være modstand i elastikken under hele bevægelsen. • Skift til den modsatte fod.

BENSTRÆK

NEDERSTE BILLEDE: • Her fastgør du i stedet træningselastikken bag din stol og strækker knæet.

24.000 TRÆNER GLA:D

Næsten 24.000 har indtil i dag påbegyndt GLA:D-træning. Heraf har 14.750 fulgt træningen i mindst tre måneder. 56,3 pct. beskriver resultatet som meget godt, 34,9 pct. beskriver resultatet som godt.

3

Find fl råd på ere gode w foren ww.gigtingen .dk

FREM OG TILBAGE

I denne øvelse træner du det forreste ben. • Stå med vægten på det ene ben og det modsatte ben på en glat overflade med en gulvklud under foden, så den let kan glide frem og tilbage. • Det forreste ben – det, du har vægten på – bøjes, når du skubber det andet ben bagud og strækkes, når du trækker benet frem. • Skift til det modsatte ben.

Tip: S t elt til e øt dig event u t el. lig bord, en st du stø n. Jo mind ol re tt bliver er, jo svære r øvelse det gø n. Hvi e r s o n d øvelse t at la v n bevæg , kan du gø e elsen r mind e re.

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17

21


ØVELSER

TIL SIDEN

5

Tip: N disse ø år du udfør er v prøve elser, skal d u a t gør pen ”l ang” o e kropg liges ”press o e loftet. ” hovedet m m od H vis du øvelse n er sv synes, ær, ka læne d nd ig det be lidt over mo u n, du s tår på d .

I denne øvelse træner du det ben, du står på. Tip: Støt dig eventuelt til et bord, en stol el. lign. Jo mindre du støtter, jo sværere bliver øvelsen. Hvis det gør ondt at lave øvelsen, kan du gøre bevægelsen mindre. • Stå på en glat overflade med vægten på det ene ben. • Placer en gulvklud under foden på det andet ben. Lad benet glide kontrolleret ud til siden og træk det tilbage igen. • Skift til det modsatte ben.

ANTALLET VIL STIGE 330.00 mennesker i Danmark har diagnosen artrose. Tallet vil stige til 440.000 i 2050. Det skyldes, at vi bliver ældre. Motion og vægttab kan lindre og forebygge. Du ka n svære gøre øvelse cere e re ved at pl n nb aunder alancepud det væ e rende gtbæben

6

HOFTEØVELSER ØVERSTE UDAD:

• Stå med vægten på det ene ben og med træningselastikken om foden på det andet ben. • Løft hoften en smule og træk træningselastikken udad. • Hold igen på vej tilbage. Der skal være modstand i elastikken, også når du er tilbage i hvileposition. Skift til det modsatte ben. NEDERSTE INDAD: • Her trækker du i stedet træningselastikken ind foran det ben, du står på.

2 2 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

SÅ MEGET SKAL DU TRÆNE

Kan du skifte til næste sværhedsgrad se www.gigtforening.dk/glaid Du kan begynde med at gentage hver øvelse 10 gange. Når du kan klare 10-15 gentagelser 2-3 gange efter hinanden, kan du skifte til næste sværhedsgrad. En træningssession varer ca. 60 minutter. Du skal træne to gange om ugen i seks uger, før du kan forvente en mærkbar forbedring. Hvis du har svær slidgigt, skal du konsultere en fysioterapeut, der er uddannet i GLA:D-konceptet. Du kan finde en uddannet fysioterapeut på www.glaid.dk.


SUNDT & GODT

KULTUR STYRKER SUNDHEDEN

I en ny rapport samler Nordjysk Center for Kultur og Sundhed en række internationale forskningsresultater om effekten af at bruge kunst og kulturaktiviteter i sundhedssammenhænge. Det viser, at tilbud om kunst og kulturaktiviteter bl.a. giver patienter øget livskvalitet, mindre træthed samt reducerer angst, stress og smerter. Kunst, kultur og kreative aktiviteter kan have en positiv effekt på både den psykiske og fysiske sundhed. En ny rapporten peger i den forbindelse på en række overordnede positive psykologiske og somatiske ændringer som f.eks. forbedret fysisk tilstand, positiv terapeutisk virkning på mental sundhed, forbedret arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen for sundhedsfagligt personale og styrkelse af positive relationer mellem patienter og sundhedsfagligt personale. I rapporten præsenteres resultater fra Europa, USA og Australien. De dækker over forsøg med at tilbyde kunst og kulturaktiviteter til meget forskellige målgrupper som bl.a. børn, ældre, krigsveteraner og sundhedspersonale. Derudover har forskningen været målrettet patienter med forskellige sygdomme som f.eks. kræft, hjertekarsygdomme, Parkinson, PTSD, skizofreni og depression. Resultaterne viser i den forbindelse, at kultur giver forbedret mental sundhed på forskellige niveauer bl.a. i form af bedre coping, færre negative følelser, øget livskvalitet, reduktion i angst, bedre kropsforståelse, reduceret agitation, forbedret social interaktion, reduktion af stress og lavere depressionsniveau. Samtidig ses en række fysiske forbedringer som mindre træthed, øget aktivitetsniveau og reducerede smerter. Rapporten peger på, at der er områder, hvor det er nødvendigt med yderligere forskning. Der er således endnu ikke tilstrækkelig forskning på området til at kunne konkludere, at det er muligt at spare penge i sundhedsvæsenet ved at tilbyde kunst og kulturaktiviteter til borgerne. ©Bedneyimages - Freepik.com

LÆKKER MAD, TAK

Et nyt forskningsprojekt skal gøre madoplevelsen bedre for ældre, der får maden leveret i eget hjem. Med udgangspunkt i klassisk porcelænsdesign skal madforskere fra Aalborg Universitet (AAU) sammen med Lolland og Guldborgsund kommuner udarbejde en emballage med fokus på æstetik, teknologi og bæredygtighed. Med en bevilling på 11,5 millioner kroner i ryggen, skal forskere fra Center for Food, Design & Experience på Institut for Byggeri & Anlæg ved AAU udvikle en ny type emballage, der skal stimulere ældre til at spise mere og bedre. Udover at se mere indbydende ud, skal ny teknologi også gøre emballagen i stand til at holde rå grøntsager friske. Samtidig skal indpakningen være let at åbne, smart at anrette forskellige portionstyper i, hygiejnisk, bæredygtig og komposterbar efter brug. Målet er at udvikle en løsning, der kan bruges over hele landet. ”Jeg ser meget frem til samarbejdet med kommunerne og Fælleskøkkenet,” siger Anna Marie Fisker, der er leder af Center for Food, Design & Experience ved AAU. ”Der er tale om avanceret forskning i design og teknologi, som her bliver forankret i dagligdagen i et projekt, der kommer både samfundet og den enkelte ældre til gode.” Hver dag bliver der serveret omkring 400.000 offentlige måltider til ældre i Danmark, og antallet er stigende. I 2044 vil antallet af danskere over 65 være steget fra en til halvanden million mennesker. Photo by Hermes Rivera on Unsplash

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17 2 3


SLIDGIGT

SUNDT KNÆ

KNÆ MED SLIDGIGT

NY VIDEN OM

SLIDGIGT Bruskskader heler ikke sig selv, men vi kan gøre en forskel. Cykling, svømning og stavgang styrker leddene og har en positiv effekt. Derimod er vrid og kraftige landinger efter hop med til at øge risikoen for skader. TEKST LISBETH NANNESTED JØRGENSEN, GIGTFORENINGEN FOTO/ILLUSTRATIONER SHUTTERSTOCK& COLOURBOX Ny forskning viser, at ødelagt brusk i leddene ikke er i stand til at gendanne sig selv, når vi har passeret 15-16-årsalderen. Studiet er opsigtsvækkende, fordi tidligere forskning har haft svært ved at afklare, om brusk kan hele sig selv over tid. Den nye forskning kan få stor betydning for behandling og forebyggelse af f.eks. sportsskader og folkesygdommen slidgigt (artrose). KROPPENS SVAGE LED Studiet, som er støttet af Gigtforeningen, omfatter 23 forsøgspersoner i alle aldersgrupper, herunder 15 med sund ledbrusk og otte med slidgigt. Scanninger viste, at nydannelsen af proteinet kollagen stopper, når kroppens knogler er fuldt udvoksede. Herefter gendannes der ikke nyt væv eller brusk. Bruskens evne til at hele ophører med andre ord, allerede når vi nærmer

24 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

os voksenalderen. ”Vi er måske slet ikke ’designet’ til at leve længere end til 40-årsalderen”, siger Michael Kjær, professor og overlæge på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.” ”I hvert fald er kroppens led evolutionært ikke fulgt med den øgede levealder, og de mange ekstra leveår kan simpelthen betyde, at vores led er slidt op længe før resten af kroppen. Studiet afslører ikke, hvorfor nogle mennesker er mere disponerede for bruskskader end andre. Men helt generelt kan akutte skader på leddene øge risikoen for at udvikle slidgigt. Det er derfor afgørende at fokusere på forebyggende behandling i den fremtidige håndtering af sportsskader og nedbrydelse af brusk i forbindelse med slidgigt. Resultaterne tyder på, at nye eksperimentelle metoder som brusktransplantationer, kollagen-tilskud og behandling


med stamceller næppe foreløbigt kan komme på tale. Hvis ledbrusken er meget medtaget, findes der altså stadig kun én reel langtidsholdbar løsning – nemlig udskiftning af det ødelagte led med en protese. Selvom studiet ikke afdækker, hvorfor man får slidgigt, peger resultaterne på, at sygdommen er forbundet med nedbrydning af bruskens struktur, uden at bruskvævets omsætning og dermed mulige genopbygning stiger. Det er således brusken, som bliver ’slidt’ ned. SKÅNSOM MOTION ”Optimalt set skal man forebygge skader allerede i børne- og teenageårene og måske undersøge, hvem af os der i særlig grad har anlæg for at udvikle skader i brusken senere i livet. Men også når skaden er sket, er der håb. For selvom brusken ikke kan genetableres, kan man godt forbedre dens kvalitet”, fastslår Michael Kjær. ”Gennem den rigtige type motion kan man stimulere frigi- velsen af et hormonlignende stof, som kaldes IL10. Ligesom kollagen fremmer det bruskens evne til at optage væske, og det er med til at øge elasticiteten og den stødabsorberende evne i den brusk, som stadig er tilbage. ”Fysisk træning er generelt godt – men især skånsomme motionsformer som svømning, cykling og stavgang har en positiv effekt. Voldsomme sportsgrene, som indebærer vrid og kraftige landinger efter hop, øger risikoen for skader. Samtidig gælder det om at holde sig aktiv gennem hele livet uden at pådrage sig skader på ledbrusken”, siger professor Michael Kjær, Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.”

Helt generelt kan akutte skader på leddene øge risikoen for at udvikle slidgigt.

N R . 0 8 // S E P T E M B E R 2 0 1 7

OM EKSPERTEN Michael Kjær forsker i motion og fysisk aktivitets indvirkning på organismen. Han leder flere forskningsgrupper og har bl.a. fokus på idrætsskader og viden om, hvad der sker i vævet, når man kommer til skade.

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

10

øvelser:

STYRK LÆNDEN UNDGÅ SMERTER

DIN KROP TRÆN DIT DNA

SCLEROSE-RAMT:

”Jeg blev træt af at føle mig syg”

TEMA: FERIE

Giv din krop et

U-TURN

FLERE SØGER HJÆLP

for at få orgasme

CECILIE FRØKJÆR & MICHAEL MEYERHEIM:

” En god dialog er

afgørende for sundheden”

I denne måned kan du i Sundhed+ læse om lyskebrok og hvordan som mand med et stående eller gående arbejde har større risiko for at få lyskebrok.

BIOFREEZE ® EFFEKTIV SMERTELINDRING CE-mærket Medical Device

GRATIS PRØVE Ring 8654 0058

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Smerter i benene ¬ Ledsmerter ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ¬ Sportsskader yourcare.dk ¬ ¬

KØB PRODUKTERNE PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING 2017-109_Magasinet Sundhed_180x65_Biofreeze.indd 1

12/01/17 12.14

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17 2 5


OPSKRIFTER

SUPERKOST TIL HJERNEN

Det er nødvendigt at gøre noget aktivt for at tilføre god næring, frem for at dræne systemet eller ligefrem give hjernen vanskeligere vilkår med uhensigtsmæssige og nedbrydende madvalg. Kosten skal være hjernevenlig. Den skal dæmpe inflammation, dæmpe produktionen af de skadelige frie radikaler, holde blodsukkeret stabilt, tilføre gode næringsstoffer og støtte fordøjelsen. TEKST & FOTO CHARLOTTE LILLEGAARD PETERSEN & SABINE MURATI

MANGOIS PÅ 5 MINUTTER 2 personer

DET SKAL DU BRUGE 400 g frossen mango i tern 1-2 dl kokosmælk (start ud med 1 dl) saften af 1 lime vaniljepulver og ahornsirup evt. tørret mango og frysetørrede hindbær til pynt SÅDAN GØR DU Kom mango, 1 dl kokosmælk, limesaft, lidt vaniljepulver og et par spsk. ahornsirup i en foodprocessor eller blender. Blend til en cremet og klumpefri is. Tilsæt mere kokosmælk, hvis isen ikke er cremet nok, eller hvis blenderen har svært ved at trække massen. Anret isen i to fine skåle og drys med strimler af tørret mango og lidt frysetørrede hindbær. Nyd straks.

2 6 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17


OPSKRIFTER : TIP ede porrem toden c g med de er p o T l vnin erul restu ldte fisk thaky n matf ys med fi ervér S r og d iander. er til r fl o ket k gte karto de ko retten.

TOMATFYLDTE FISKERULLER PÅ GURKEMEJESTUVET PORRE 2 personer OBS! Kokosmælken skal på køl i 8 timer før tilberedelse. DET SKAL DU BRUGE 400 g søtungefileter, rødspættefileter eller anden fladfisk uden skind og ben 1 citron 50 g soltørret tomat olivenolie chiliflager havsalt og sort peber 400 g små kartofler Gurkemejestuvet porre 1 ds kokosmælk à 400 ml – brug kun den fede kokosfløde 3 porrer olivenolie 1½-3 tsk gurkemejepesto (se opskrift side 72) saft af ½-1 citron havsalt og sort peber ½ lille potte frisk koriander SÅDAN GØR DU Tomatfyldte fiskeruller Skær skrællen af citronen og skær den ud i fileter. Skær de soltørrede tomater i strimler. Læg fiskefileterne fladt på et skærebræt eller en tallerken. Læg lidt citron og soltørret tomat på hver af dem. Dryp olivenolie for enden

af hver fiskefilet (på det bredeste stykke) og rul fileterne sammen. Fileterne kan eventuelt fæstnes med en tandstik. Læg fileterne i et smurt ovnfast fad og krydr dem med salt, peber og chiliflager. Bag rullerne i en forvarmet ovn på 175 °C i ca. 15-30 minutter, afhængigt af hvor tilberedt du ønsker fisken. Kartofler Skrub kartoflerne og kog dem i ca. 15 minutter, afhængigt af kartoflernes størrelse. Gurkemejestuvet porre For at få delt kokosmælken i fed fløde og vand stilles kokosmælken på køl i min. 8 timer. Vælg en kokosmælk uden diverse stabilisatorer, så vil den dele sig i en fast og en vandet del, når den bliver kold. I denne opskrift skal du kun bruge den faste del. Rens porrerne. Halvér dem på langs og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver. Svits porreskiverne af i olivenolie og lad dem stege let bløde. De må ikke blive brune. Tilsæt den fede kokosfløde. Lad kokosmælken simre tyk, fed og cremet. Når porrerne er bløde og cremede, smages de til med gurkemejepesto, havsalt, sort peber og masser af citronsaft. Hak korianderen fint.

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17 2 7


FTER APEUTEN FORPAS KFROI D

TIP Anr med et supp : en de reje hvidlø og top finth r sam gssteg te te akk et ko t drys rian der. LINSESUPPE MED REJER 2 personer DET SKAL DU BRUGE 2 mellemstore løg 2 fed hvidløg 1 mellemstor sødkartoffel 2 store gulerødder 150 g røde linser 1½ l kyllingefond eller grøntsagsbouillon 2 spsk. mild olivenolie 1-2 tsk. stødt spidskommen saften af ½ citron chiliflager havsalt og sort peber Rejer 400 g rejer – gerne rå og med skal. Alternativt kan du bruge pillede, forkogte rejer, der er klar til brug 4 fed hvidløg 1 lille potte frisk koriander olivenolie til stegning chiliflager havsalt og sort peber saften af ¼-½ citron SÅDAN GØR DU Suppe Pil løgene og skær dem i grove tern. Pil hvidløgsfeddene. Skræl kartoflen og skær den i grove tern. Skræl gulerødderne og skær dem i grove tern. Kom løg, hvidløg, sødkartoffel, gulerødder og røde linser i en gryde og hæld kyllingefonden ved. Bring gryden i kog og skru ned. Lad grøntsager og linser simre i 30-40 minutter under et tippet låg, eller indtil alt er mørt. Blend suppen med en stavblender og rør olivenolien ud i suppen. Smag til med krydderier og citronsaft. Rejer Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint. Hak korianderen fint. Gem et drys koriander til servering. Svits hvidløg og koriander af på en pande. Tilsæt rejerne og steg dem under omrøring, til de er lyserøde og gennemstegte. Hvis du bruger forkogte rejer, skal de blot lige varmes igennem. Smag rejerne til med havsalt, sort peber, chili og citronsaft.

N RR . .0 0 8 6/ /2 0 1717 28 S U N DH E D+  N 20


R H O S F O D TOE PRSAKPREIUF TT EE N

CREMET CHOKOLADEMOUSSE MED AVOCADO 2 personer DET SKAL DU BRUGE 2 modne avocadoer 2 spsk. kakaopulver 3 spsk. ahornsirup 1 tsk. vaniljepulver 2 knsp. havsalt 2 spsk. frysetørret jordbær 2 spsk. kakaonibs SÅDAN GØR DU Halvér avocadoerne, fjern stenen og skrab kødet ud. Blend avocadokødet med ca. 2 spsk. kakaopulver, ca. 3 spsk. ahornsirup, 1 tsk. vaniljepulver og 2 knsp. havsalt. Når moussen er blendet, cremet og glat, smages den endeligt til med kakaopulver og ahornsirup. Blend moussen en sidste gang. Anret moussen i små glas og drys med stykker af frysetørrede jordbær og kakaonibs.

Vind

!

Se h på vorda side n 58

VIND BOGEN

Opskrifterne her stammer fra bogen ”SUPERKOST TIL HJERNERYSTELSER”, som er udgivet af forlaget Muusmann. Hvis du løser kryds og tværsen bagerst i magasinet har du mulighed for at vinde bogen. Vi stiller fem eksemplarer på højkant.

8 / 2 0 17 2 9 SS UU NN DD HH EE DD + N R. 06


ADVERTORIAL

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks. Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages. Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern. De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet. Hvorfor Floradix® Kräuterblut®? Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud

i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form. Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger! Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk. SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795


MÅNEDENS GRØNNE

BLOMME-TID

De danske blommer er blandt verdens fineste, pga. det skiftende klima. Sensommeren og efteråret er blommetid. Det er her den nyplukkede, saftige stenfrugt er lige til at spise – hvad enten den er blåviolet, gul eller grøn. Blommen er den næstmest dyrkede frugt i verden. TEKST KATRI FRACK JENSEN, SÆSON FOTO COLOURBOX

OPRINDELSE

Blommen stammer oprindeligt fra Asien. Det er en saftig stenfrugt, der kan være blåviolet, gul eller grøn og som findes i forskellige størrelser. Blommen er den næstmest dyrkede frugt i verden, hvor æblet tager førstepladsen. Den vokser desuden vildt mange steder i naturen.

TILBEREDNING OG SMAG

De kan bruges rå i salater eller som en saftig snack. De er desuden meget velegnede i desserter, hvor de specielt gør sig godt i tærter og pies. Hvis du vil gøre blommer mere langtidsholdbare, kan du bruge dem i grød, marmelade, saft eller du kan sylte dem. Blommer giver mange gode tilberedningsmuligheder i både det søde og det salte køkken. Du kan f.eks. forsøge dig med en blommechutney, der er skønt tilbehør til ost, fisk eller til kødretter. Husk altid at skylle frugt og grønt inden du spiser det råt eller bruger det i madlavning.

SÆSON OG OPBEVARING

Blommesæsonen ligger i august og september. Du kan opbevare dem i køleskabet, hvor de kan holde sig i 4-6 dage. Husk at opbevare dem adskilt fra andet frugt, da de producerer meget ethylen, som påvirker smagen i frugt og grønt som opbevares tæt på. Udstenede blommer kan sagtens fryses, men bliver bløde ved optøning og egner sig derfor kun til at blive tilberedt efter frysning.

VIDSTE DU...

At svesker er tørrede blommer, og at der findes virkelig mange forskellige sorter af blommer. Du kan læse mere om nogle af sorterne på sæson.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk.

17 331 1 SSUUNNDDHHEEDD NNRR. .0088//220017


TEMA L I V S K R I S E R

N R . 0 8 // S E P T E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

10

øvelser:

STYRK LÆNDEN UNDGÅ SMERTER

SCLEROSE-RAMT:

”Jeg blev træt af at føle mig syg” FLERE SØGER HJÆLP

for at få orgasme

DIN KROP TRÆN DIT DNA TEMA: FERIE

Giv din krop et

U-TURN CECILIE FRØKJÆR & MICHAEL MEYERHEIM:

” En god dialog er

Temaet i Sundhed+ i denne måned omhandler planlægning og inspiration til efterårsferien

afgørende for sundheden”

3 2 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17


TEMA L I V S K R I S E R

LIVSKRISEN SKAL HÅNDTERES Livskrisen opstår, når man som menneske rammer en brudflade, som kræver en beslutning om måden at leve livet på. Vi kommer ikke udenom, men vi kan komme styrket igennem. TEKST PETER ANDERSEN FOTO SHUTTERSTOCK

Alle mennesker oplever livskriser. Det kan være i forbindelse med skilsmisse, en fyreseddel, eller fordi pensionsalderen står for døren. Kommer du godt igennem livskrisen, kan du komme styrket ud på den anden side – og være klar til den næste livskrise. For livskriser er ikke noget, du selv vælger fra eller til. De er en del af livets værktøjskasse. Men håndteres livskrisen ikke, kan det føre til angst og depression. Kender du fornemmelsen af, at du ikke er helt der, hvor du gerne vil være? At du godt kan mærke, at noget er galt, men at du ikke tør handle eller ved, hvordan du skal handle. Måske har du i lang tid ikke været glad for dit arbejde. Måske knirker parforholdet lige rigeligt, ef-ter at det hele går op i børn og madpakker. Eller måske er du grundlæggende i tvivl om, om det er den rigtige vej, du har valgt i livet.

bøger om livskriser. Livskrisen fylder meget i livet og på mange planer. Den opstår ofte i samspil med andre mennesker og de valg, vi tager eller ikke tager. Og ofte er det en kombination af indre og ydre livsvilkår, der fører til livskrisen. ”Vi kommer i livskrise mange gange i vores liv, men vi skal huske, at det, der gør os stærkest som mennesker er, at vi får lov til at opleve krisen, får lov at gennemleve den og ikke mindst får lov at opleve, at vi godt kan overleve livskri-sen.” Når projekter mislykkes, og livet ikke giver mening I sit hjem i Birkerød, hvor Jørn Laursen også har sin praksis, har han hjulpet mange klienter i årenes løb. Et gennemgående træk hos de mennesker, han har hjulpet gennem livskriser, er, at de er nået til et sted i livet, hvor et livsprojekt er mislykket eller vakler. Når de store livsprojekter mislykkes, vil man ofte opleve, at livet ikke længere giver mening. At alt det, som man har kæmpet for og henimod, ikke længere giver livsenergi og indhold i hverdagen. En livskrise kan i princippet være ganske kortvarig, men ofte vil den tage både uger, måneder og år at komme igen- nem. Det tager tid at erkende, at projektet er kuldsejlet, og at det er nødvendigt med et nyt valg for at komme videre. ”Det projekt, der f.eks. hedder at få børn og lave en lille familie og have et godt arbejdsliv, kan jo mislykkes. Og hvis det mislykkes, kan du føle dig som en fiasko. Det samme gælder alle de andre livsprojekter, vi har gang i, som han-

Livskriser er en naturlig del af livet og bliver udløst af noget, du sjældent kan kontrollere. Den opstår, når man rammer en brudflade, som kræver en beslutning om måden at leve livet på.

”Du er i en livskrise, når du spørger til livets mening og ikke kan finde den, eller når du er fastklemt i en position, som du ikke kan komme ud af. Modsat andre kriser som f.eks. en traumatisk krise, der opstår på grund af noget uventet, så er livskrisen eksistentiel. Det vil sige, at det er en krise, som er knyttet til det faktum, at vi lever livet med alle dets op- og nedture. Deraf begrebet livskrise,” forklarer psykolog Jørn Laursen. Han har beskæftiget sig med området hele sin karriere og skrevet både fag- og skønlitterære

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17 3 3


TEMA L I V S K R I S E R

OM EKSPERTEN Cand. pæd. psych. Jørn Laursen. Specialiseret i eksistentiel/psykoanalytisk samtaleterapi. Superviserer og coacher konsulenter og ledere.

dler om at leve det gode liv – hvad end det er for dig. Karriere, kernefamilie, forældreskab, parforhold, ambitioner og så videre,” siger Jørn Laursen.

er det fristende at tænke, at personen bare skal have et par gode råd – og at du måske skal tage valget for personen, som er i vildrede. Men det er ikke tilfældet. For i sidste ende kan det, der var tænkt som et velmenende LIVSKRISE HANDLER OM HÅNDTERING råd, blive en bjørnetjeneste. For når du vælger for en an”Det er nærliggende at tænke, at der må findes en måde den, fratager du personen ansvaret for sit liv. Det er udat undgå livskriser på. Men det er ikke sådan, man skal fordringen for curlinggenerationen”, forklarer Jørn Laursen. tænke”, forklarer Jørn Laursen. ”Jeg oplever i dag, at mange Livskriser er en naturlig del af unge kommer i livskrise. Det er livet og bliver udløst af noget, en kombination af curlingforældu sjældent kan kontrollere. drene, som i bedste mening har FASER I LIVET, DER KAN FØRE Den opstår, når man rammer løst alle problemer for deres TIL LIVSKRISER: en brudflade, som kræver en børn, og så et skyhøjt ambibeslutning om måden at leve tionsniveau blandt især pigerne. • Overgang fra barn til voksen livet på. Men modstand er en del af ”I stedet er det bedste, du kan livet, og det er problemet med • Valg af uddannelse og arbejde gøre, at blive god til at håndcurlingforældrene, som ønsker at tere livskriserne, så de ikke feje alle sten af vejen for deres • Fra single til par udvikler sig til noget værre børn. For det ender blot med at som f.eks. angst og depression. give børnene nogle andre kriser. • At blive forældre Livskrisen er i sig selv et værktøj De føler måske ikke, at de bliver på grund af de erfaringer, du taget alvorligt, de bliver nemt • Skilsmisse gør dig. Jo flere erfaringer, du slået ud af kurs, eller de bliver gør dig, jo bedre vil du kunne endnu mere i tvivl om, hvad de • Karriereskift håndtere en kommende livskrise. vil med livet.” Næste gang du står over for en I stedet anbefaler Jørn Laur• Toppen af karrieren og arbejdslivet fyring eller er i et parforhold, sen, at man som pårørende til som bryder sammen, går du et menneske i livskrise lytter og • At miste et nært familiemedlem måske ikke helt så meget ned. spørger ind til, hvad der er galt. For du ved, at du kan klare det, At man deler sine og andres er• Overgangen til pension og at der er lys for enden af faringer fra lignende situationer, tunnelen.” men uden at give egentlige råd • At blive bedsteforældre/gammel og uden at overtage probleDET KRÆVER HANDLING merne. • Enden på livet nærmer sig ”På lavpunktet i livskrisen kan ”Man skal minde sig selv om, at man blive angst for at miste det vigtigste er, at man lader grebet om selve livet. Intet giver personen selv tage den endelige mening, og man har svært ved beslutning om, hvad de vil gøre at se en fremtid for sig. Det er i virkeligheden der, man for at komme videre. Kun hvis et menneskes livskrise er så skal være allermest robust, tage handling og kæmpe imod dyb, at den er til fare for personen selv, kan du opfordre følelsen af ligegyldighed, som kan blive en sovepude”, personen til at søge professionel hjælp eller komme med uddyber Jørn Laursen. egentlige råd.” ”Som pårørende til et menneske, der står i en livskrise,

3 4 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17


TEMA L I V S K R I S E R

Råd til håndtering af livskriser TEKST PETER ANDERSEN, PSYKIATRIFONDEN FOTO SHUTTERSTOCK & NENSURIA - FREEPIK.COM

TRE GODE RÅD OM LIVSKRISER ACCEPTER OG HÅNDTER Prøv ikke at undgå livskriser, men bliv bedre til at håndtere dem. Livskriser opstår ofte i livets skelsættende faser, så når de kommer, kan du være bevidst om risikoen. Accepter dem og reflekter over dine muligheder for til sidst at tage en beslutning om, hvad du skal gøre for at komme videre. Måske er det blot enkelte justeringer, der skal til i dit liv, eller måske er det radikale ændringer, før du kan få dit liv på ret køl, og det igen bliver meningsfuldt. LÆR AF DINE LIVSKRISER Når du befinder dig i en livskrise, kan du komme styrket ud på den anden side. Selve livskrisen kan blive et værktøj for dig, så du bedre kan komme igennem den næste. Du kender dig selv lidt bedre og ved, at du før har været noget tilsvarende igennem. Justér din strategi ud fra, hvad du lærte af din sidste livskrise. Måske lagde du låg på dine følelser for længe? Måske lukkede du for meget af for omverdenen? Eller måske lod du andre tage de svære beslutninger for dig? GØR NYTTE I SAMFUNDET Et meningsfuldt liv handler om at føle, at du hører til i verden og gør nytte i samfundet. Du er noget igennem andre mennesker. Opsøg derfor fællesskaber og netværk, hvor det handler om at give, uden at du nødvendigvis får noget helt konkret igen. Meld dig til frivilligt arbejde i det lokale asylcenter, som kasserer i sportsklubben eller bestyrelsesmedlem i den lokale forening. Netværket kan også gøre dig mere robust i tider med krise og turbulens i dit liv, hvor du har brug for støtte.

TRE GODE RÅD TIL FORÆLDRE OM AT HÅNDTERE LIVSKRISEN 1. Tal med barnet om det i børnehøjde, hvis det er noget, der kommer til at påvirke barnet. Tal om det igen og igen og lad barnet selv komme og spørge – uden at du bliver irriteret. 2. Sig til dit barn, at du har styr på det, og at der f.eks. er andre voksne, der hjælper, og at det bliver godt igen. Barnet har ikke forestillingsevne ud over her-og-nu-situationen. 3. Tal om dine problemer med andre voksne, så du kan holde den værste bekymring og ængstelse væk fra barnet. Vis kun barnet dine følelser i forbindelse med det, der sker, i fortyndet udgave, for det kan ikke rumme din voksensmerte. Kilde: Charlotte Diamant, børnepsykolog, Psykiatrifonden

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17 3 5


TEMA L I V S K R I S E R

ET TYPISK LIVSKRISEFORLØB TEKST PSYKIATRIFONDEN ILLUSTRATIONER CREATED BY FREEPIK, REDESIGNET AF DANIELLE BLOCH

Du lever og har styr på livet. Du har et mål og en retning på livet, som giver dig energi. Du tænker ikke så meget over hverdagen og livet, men lever det, indtil bump på vejen udfordrer dig.

Forvirring og ubehag. Når nogle af dine livskonditioner bliver for uklare, opstår der forvirring og ubehag. Det kan være, fordi du oplever begrænsninger, og fordi dine muligheder er for snævre.

FAKTA

En livskrise forløber forskelligt fra person til person, men figuren giver et indblik i, hvordan det ofte forløber. Figuren er en revideret udgave fra bogen ’Eksistentielle livskriser’ (Books on Demand, 2009) af Jørn Laursen

3 6 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

Afprøver nye veje. Når du har valgt dit spor, tester du, om det holder – både for dig selv og i de sammenhænge, der har med de nye muligheder at gøre.


TEMA L I V S K R I S E R

Frustration og utryghed. Forvirringen tager til eller har stået på over lang tid. Du mærker, at du er utilfreds med livet, som det er, og har svært ved at se meningen med livet eller dele af det.

Angst for at miste livets mening. Håbløsheden og meningsløsheden bliver overvældende. Apatien tager over, og angsten for at fortabe livet opstår. Angsten kan enten blive et afsæt for handlekraft, hvor du ændrer adfærd og tager beslutninger, eller til en selvdestruktiv adfærd. Her er der risiko for, at din livskrise kan blive til f.eks. blivende angst og depression, hvis du ikke kommer videre.

Refleksion. At prøve at forstå og se sammenhænge. På et tidspunkt tager du dit liv op til overvejelse og revision. Måske er det blot enkelte justeringer, der skal til i dit liv, eller måske er det radikale ændringer, før du kan få dit liv på ret køl, og det igen bliver meningsfuldt.

Tager ansvaret på dig. Du vælger nye muligheder og finder nye måder, du kan se dig selv på i din nuværende situation. Selv der, hvor du vælger at følge andres erfaringer, er det dig, der vælger og tager ansvaret for dit liv.

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17 3 7


A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket Lækre hudplejeprodukter med Spirulina og nærende ekstrakter – som beskytter din hud mod herpes og vorter!

Nu kan du pleje og beskytte din hud med nærende ingredienser – og sige nej tak til både herpes og vorter. Nu er der to naturlige cremer på markedet, der begge indeholder det patenterede ekstrakt Spiralin® fra mikroalgen Spirulina Platensis. Men ikke nok med det – ekstraktet er også dokumenteret, og har vist sig at have et effektivt forsvar mod angreb fra virus, bakterier og svampe. Spirulina® HS indeholder solfaktor 15, da solen kan være en trigger i forbindelse med herpesudbrud, og beskytter herpesfølsomme læber mod herpes (forkølelsessår), Spirulina® VS indeholder naturlig salicylsyre fra ekstrakt af birkebark og beskytter vortefølsom hud mod vorter og sårdannelse. Mange af de plejende ekstrakter og olier er fra certificeret økologisk landbrug. Fås på udvalgte apoteker og helsekostbutikker. Forbrugerinformation: Tlf: 39 617 618 og www.pharmovital.dk

SLIP AF MED IRRITERENDE BUMSER

Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter. De opstår når der produceres meget hudfedt som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser. Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden. Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system som svarer til vores eget immunforsvar. Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på. De fleste ser synlig virkning allerede efter 1 uge. Prinoc produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet.

ak NYHED - K

Køb på biodanepharma.com i

SylliFlor ® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Læs mere på www. prinoc.dk Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50

Medela brystpumper efterligner barnets sugerytme

Følg Medela Danmark på sociale medier

3 8 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

ao

DRILLER MAVEN?


A DV E RTO R I A L

i say: Oppustet

Luft i maven, oppustet – kender du følelsen? i say: Oppustet – hjælper dig af med luften! Behandler og forebygger på oppustethed samt lindrer ubehag og/eller smerter forårsaget af indespærret luft i maven og tarmene. Behandler og forebygger også luftrelaterede symptomer ved Irritabel Tyktarm (IBS). i say: Oppustet – giver hurtig lindring! 30 stk. hurtigt virkende kapsler baseret på LICAPSTM teknologi, der giver hurtig lindring af oppustet følelse og smerter som følge af luft i maven og tarmene. Kan købes på apoteket og hos Matas til vejl. udsalgspris kr. 99,-.

CRESCINA - EFFEKTIVT PRODUKT MOD HÅRTAB Kæmper du ligesom 1,5 millioner andre danskere med hårtab er der nu hjælp at hente. Forskere fra Schweiz har udviklet et produkt, der kan være afgørende i kampen mod hårtab. Produktet hedder CRESCINA og er tilgængelig online på crescina.dk, Matas og landets apoteker. En undersøgelse, offentliggjort af NCBI, konkluderer at CRESCINA fremmer hårvæksten og justere aktiviteten af hårsækkene. Forsøgene bag blev udført over en 4 måneders periode hvor man målte hårvæksten og hårets modstand mod udtrækning. Efter 4 måneder var hårvæksten I gennemsnit steget med 10,7% og hårets modstand mod udtrækning forøget med 29,6%, svarende til +404% nye hår ift. placebo eller i alt 6,300 nye hår. Produktet har stor succes i udlandet, hvor CRESCINA i Italien er blevet det største mærke på området. CRESCINA virker på alle slags hårtab så længe hårsækkene er i live. CRESCINA findes i varianter til mænd og kvinder, i prisklassen 731- 1.477 kr. For yderligere information henvises til crescina.dk eller kundeservice på 7070 7337.

KONKURRENCE Vind Electroluxs nye opvaskemaskine ComfortLift, som har en løftemekanisme til nederste kurv. Det gør, at du kun behøver at bukke dig én gang, når kurven skal fyldes og tømmes. Se hvordan du kan deltage i konkurrencen ved at gå ind på vores hjemmeside: Magasinet-Sundhed.dk under konkurrencer.


LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN

DANSKERNE DELER GERNE DERES SUNDHEDSDATA De fleste danskere vil gerne dele deres sundhedsdata, når det drejer sig om udvikling af nye lægemidler. Og det giver nye og mere sikre lægemidler. TEKST METTE SCHMIDT, LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN FOTO IJEAB - FREEPIK.COM 64 pct. Så stor en andel af danskerne mener, at det er i orden, at personlige data bliver brugt til at udvikle nye lægemidler. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Lægemiddelindustriforeningen, Lif. ”Det er godt nyt”, påpeger chefkonsulent i Lif, Jakob Bjerg Larsen. ”Sundhedsdata er et ekstremt vigtigt værktøj, når forskere fra universiteter, hospitaler og lægemiddelvirksomheder ønsker at skabe bedre behandlinger og udvikle nye og mere sikre lægemidler,” forklarer han. Danske registre har bidraget til kortlægning af arveligheden af en lang række sygdomme, herunder brystkræft, leukæmi og skizofreni. Den viden kan forskerne bruge som afsæt til at udvikle mere effektive behandlinger. ØGER SIKKERHEDEN Efter ansøgning hos Sundhedsdatastyrelsen kan forskerne få adgang til data fra over 40 forskellige sundhedsregistre og sammenkoble dem på kryds og tværs. Registerforskning bliver blandt andet brugt til at undersøge, om nye lægemidler og andre behandlingsformer er sikre for børn og gravide. I 2002 kunne forskere ved hjælp af registerforskningen f.eks. dokumentere, at MFR-vaccinen ikke øger risikoen for autisme. Det betød, at flere børn igen blev vaccineret mod de alvorlige børnesygdomme mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det var også registerforskning, der i 2011 viste, at to nye typer p-piller øgede risikoen for blodpropper. Siden da

4 0 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

er retningslinjerne ændret, så lægerne i stedet anbefaler andre typer p-piller. BRUGER IKKE CPR-NUMMER ”Desværre er ikke alle danskere helt trygge ved, at deres sundhedsdata bliver behandlet sikkert, viser undersøgelsen”, siger Jakob Bjerg Larsen, der understreger, at forskerne ikke har brug for CPR-numre og andre private oplysninger, når de udvikler nye lægemidler. ”Forskerne har ikke brug for CPR-numre, navne og andre personhenførbare oplysninger. Borgernes personnumre er erstattet med en kode, så forskerne kan sammenkoble forskellige sundhedsdata uden at kunne se, hvilke patienter de kommer fra,” pointerer Jakob Bjerg Larsen. Sundhedsdatastyrelsen arbejder på at øge sikkerheden omkring data. Det betyder blandt andet, at der fra januar 2018 sker en udfasning af forskernes mulighed for at få udleveret data på et USB-stik. Fremover får forskerne online adgang til data i et lukket miljø, som kan overvåges af Sundhedsdatastyrelsen. ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med lægemiddelindustriforeningen også bedre kendt som LIF. Deres formål er at fremme lægemiddelindustriens interesser såvel i Danmark

som internationalt. Hovedområderne er forskning og udvikling, produktion, afsætning samt retlig beskyttelse af virksomhedernes præparater.


HJÆLP VED FORKØLELSE OG BIHULESBETÆNDELSE Har dit barn problemer med allergi, forkølelse eller bihule/pandehulebebtændelse, så er Rhino Horn Junior en effektiv hjælp. Rhino Horn Junior, der også bliver kaldt Næsehorn, hjælper dit barn, så det undgår en penicillinkur ved bihule- og pandehulebetændelse. Rhino Horn Junior skyller også slim væk ved forkølelse og pollen væk ved allergi. Har dit 4-12 årige barn derfor udfordringer med luftvejene, så gør som 23.000 andre forældre gør i år. Køb Rhino Horn på apoteket. Næsehornet er udviklet over 25 år. Det er miljøgodkendt og testet gennem en omfattende REACH-analyse (defineret af EU’s program for at opdage og registrere farlige kemikalier). Rhino Horn Junior fås på apoteket.

Syg, udmattet eller bare oppe i årene? TROLLE CARE

Omsorg og tryghed gennem hele livet Læs mere på trollecare.dk Telefon 20 54 20 34

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17

41


N AT U R E N K A L D E R I S E P T E M B E R

MANGFOLDIGE NATUROPLEVELSER September er årets første efterårsmåned, men selvom efteråret banker på, er der rig mulighed for en mangfoldighed af oplevelser i naturen. Lige nu kan du bl.a. plukke modne tyttebær, hyldebær og hyben og samle spiselige rørhatte i skoven, men du kan også opleve kronhjorten i brunst. TEKST RIKKE LAUSTSEN, NATURVEJLEDER, NATURVEJLEDERFORENINGEN FOTOS PETER EMIL JENSEN, NATURENS DAG OG PIXABAY

De lune septemberdage byder på et mylder af liv; trækfuglene flokkes og danner fantastiske formationer på himlen, skovens konge, kronhjorten, går i brunst og brøler højlydt i skoven, mens korsedderkoppens dugvåde spind glimter på hvert et strå. I september byder naturen fortsat på masser af mad fra naturens spisekammer, som kan samles og tages med hjem i køkkenet. VIDUNDERLIGE VANDRETURE Drømmer du om stille naturoplevelser, alene eller sammen med andre, er september en god måned for kortere eller længere vandreture under åben himmel; vejret er ofte mildt og temperaturen perfekt i forhold til fysisk aktivitet ude. Det gode ved vandring er at alle kan være med – det kræver intet særligt udstyr og man kan gå i sit helt eget tempo. Det at vandre, er noget af det sundeste og mest stressforebyggende vi kan gøre. En tur ud i det blå med vandrestøvlerne på, kan booste vores velbefindende – både fysisk og mentalt. Jævnlige vandreture er den sikre vej til gode naturoplevelser på alle årstider, en krop uden sygdom og stress og en hjerne med overskud. Det at færdes i naturen giver os i det hele taget ro og tid til at reflektere. Det er ikke uden grund

at læger er begyndt at ordinere natur på recept! Som sidegevinst til den sundhedsfremmende effekt ved at vandre, kan nævnes alle de mange oplevelser man får med på vejen, når man færdes ude; duften af sensommer, det bløde sollys der kaster sit gullige skær over landet, rådyret der lister stille over stien et par meter forude, bladene der begynder at falme og skaber et spektakulært ”flammehav” og fisken der hopper og danner ringe i vandet. Små oplevelser der kan berige vores hverdag og minde os om, at mangfoldighed i naturen er vigtigt – ikke kun for planter og dyr, men også for os mennesker. I de seneste år er der, rundt om i landet, blevet etableret et væld af nye vandreruter og –stier, der byder på prægtig naturoplevelser og masser af frisk luft. Danmark byder faktisk på mere end 7.000 km vandreruter! Så hvad venter du på? Find vandrestøvlerne frem og tag ud på vandretur! Du finder massevis af turforslag på Dansk Vandrelaugs hjemmeside www.dvl.dk

SÅ SUNDE ER DINE SKRIDT

• Gang slanker mere end løb • Styrker musklerne og giver flotte balder og ben • Den billigste og enkleste træningsform • Ingen skader, med mindre du snubler... • Beskytter mod sukkersyge, blodprop, kræft, demens og meget andet • Styrker knogler, led og sener • Dæmper gigtsmerter • Fremmer glæde og modvirker depression • Forbedrer hukommelsen og forebygger demens • Huden producerer gavnlig D-vitamin, når du er ude • Forlænger livet (Kilde: Gå dig sund, Dansk Vandrelaug)

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

4 2 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17


N AT U R E N K A L D E R I S E P T E M B E R

OPLEV NATURENS DAG Naturens mangfoldighed er i år temaet og omdrejningspunktet for naturens mærkedag - Naturens Dag. Naturen er mangfoldig på grund af det mylder af liv, som findes overalt i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt andet levende. Det kaldes biodiversitet. Men naturen er også mangfoldig, fordi mange forskellige mennesker bruger den, lever i den og lever af den. Naturen er noget, vi alle har tilfælles, og som binder os sammen. På Naturens Dag kan du, dine børn og børnebørn, være med til at fejrer naturen - snuse til planterne, opleve myldret af dyreliv og mærke vinden i håret. Naturens Dag er et landsdækkende arrangement der hvert år afholdes den anden søndag i september – i år søndag d. 10. september. Hele Danmark; børn, voksne og familier, inviteres den dag ud i naturen. Det er natur, det er frisk luft, det er skønne naturoplevelser og så er det er gratis! Landets naturvejledere, kommuner, foreninger og andre initiativtagere afholder den dag åbne arrangementer i hele landet. Brug lejligheden til at hjælpe jeres børn og børnebørn ind i naturens verden og giv dem viden, nærhed og et sundt forhold til vores naturlige omgivelser. Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedag for naturoplevelser. På Naturens Dag opfordres børn og voksne til at skifte sofaen og iPad‘en ud med natur, vind i håret og røde kinder. Formålet med dagen er at genåbne naturen for børn og voksne med en travl hverdag, der ofte præges af mange skemalagte aktiviteter og flittig brug af elektroniske medier. Læs mere om Naturens Dag og find et arrangement tæt på dig på: www.naturensdag.dk.

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17 4 3


SÆDCELLEN EN TROJANSK HEST

Almindeligvis er der stor fokus på den gravide kvinde. Hun skal helst undgå alt det usunde, som kunne skade det kommende barn. Mandens rolle er blevet overset. Derfor er den seneste forskning om børns sundhed overraskende: ”Hvad fatter gør, er nemlig ikke altid det rigtige!”. TEKST PREBEN CHRISTENSEN FOTO COLOURBOX

Det viser sig nu, at forklaringen på flere sygdomme hos børn og unge overvejende skyldes forhold hos faderen. Den gode nyhed i forbindelse med de opsigtsvækkende forskningsresultater er, at vi formentlig inden længe kan forebygge en lang række af de uønskede sygdomme. Ved forskning i en række sygdomme er det nødvendigt at indsamle store mænger af data, for bedre at kunne forstå hvorfor en sygdom opstår. De store mængder af data er vigtige, hvis en sygdom eksempelvis kun rammer 1 pct. af befolkningen. For mange sygdomme hos børn og unge kan en del af forklaringen være arvelig og komme fra moderen eller faderen. For at kunne udføre god forskning er der behov at kunne opbygge gode registre over forskellige sygdomme. Det er vi blevet ret gode til de seneste par årtier. Forskere, som undersøgte skizofreni hos unge, fik i 2004 et overraskende resultat: Med stigende alder hos faderen, var der en statistisk sikker øget risiko for at barnet senere udviklede skizofreni. Der var i disse tilfælde tale om nyopstået sygdom, da faderen ikke selv have skizofreni. I første omgang tænkte forskerne, at det måtte være ”en enlig svale” – en tilfældighed, uden en egentlig biologisk sammenhæng. Men så skete det igen... En ny stor undersøgelse viste, at der med stigende alder hos faderen, også er en statistisk sikker øget risko for at barnet udvikler autisme! Også her var det nyopstået sygdom, som faderen ikke selv havde. Det nye resultat viste, at der ikke var tale om en tilfældighed. For at være helt sikre, lavede forskerne endnu en undersøgelse. Denne gang var det depression hos barnet (bipolær sygdom). Resultatet var, at der var en statistisk sikker sammenhæng til faderens alder, når barnet udviklede en depression. NYE MUTATIONER Arvelige sygdomme skyldes oftest små ændringer i DNA’et, som kaldes mutationer. En mutation er en ”stavefejl” i DNA’ets tekst, som kan betyde, at et gen ikke længere fungerer normalt. Når først en mutation er opstået i et gen, vil den kunne nedarves til barnet fra faderen eller moderen. Det som overraskede forskerne med hensyn til studierne i skizofreni, autisme og bipolær sygdom var, at faderen ikke havde den pågældende sygdom. Det var nyopstået syg-

44 S U N D H E D  +N  N RR . .0 8 0 6/ /2 0 2 17 0 17

dom hos barnet, som man skulle finde en forklaring på. Da de tre sygdomme alle er arvelige, var forskerne klar over, at opgaven bestod i at forstå hvor de nye mutationer var kommet fra. Et internationalt hold af de bedste forskere gik derfor i gang med en stor undersøgelse af børn samt deres forældre. Alle fik undersøgt DNA’et ved total gen-sekventering. Ved denne metode laves der ”stavekontrol” på alt DNA’et. Da den DNA-tekst, der kommer fra faderen og moderen, ikke er helt ens, kan det let afgøres, hvem en ny mutation i DNA’et kommer fra. 94 PCT. FRA FADEREN Den store undersøgelse blev udført på Island. Der blev både undersøgt helt normale børn og børn med skizofreni eller autisme. Undersøgelsen viste, at der hos de normale børn blev fundet cirka 2-4 nye mutationer. Disse mutationer er et udtryk for den naturlige evolution. Hos børnene, som havde skizofreni eller autisme, blev der derimod typisk fundet 60 til 80 nye mutationer. Gen-sekventeringen fastslog, at 94 pct. af disse mutationer kom fra faderen, mens kun 6 pct. kom fra moderen! Studiet bekræftede samtidig, at der var en øget risiko for flere nye mutationer med stigende alder hos faderen. BESKADIGELSE AF DNA Beskadigelse af DNA’et er en helt naturlig proces, som sker mange millioner af gange hver dag i vores celler. Skaderne opstår, fordi cellerne har behov for ilt til at producere energi. Cellerne har heldigvis et veludviklet enzymatisk reparationssystem, som hurtigt og effektivt går ind og reparerer skaderne. Så længe der er balance i mængden af beskadigelser og reparation, er alt fint. Stort set alle skaderne repareres korrekt, men i nogle få tilfælde sker der ændringer i DNA’et. Disse ændringer kaldes for mutationer, og er små ”stavefejl” i DNA-koden. FADERENS ALDER Teoretisk set er der to mulige forklaringer på, at størstedelen af mutationerne kommer fra faderen. Den ene mulighed er, at mutationerne opstår i forbindelse med celledelinger i testiklens stamceller. Da det er de samme stamceller, som


N R . 0 8 // S E P T E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

10

øvelser:

STYRK LÆNDEN UNDGÅ SMERTER

SCLEROSE-RAMT:

”Jeg blev træt af at føle mig syg” FLERE SØGER HJÆLP

for at få orgasme

DIN KROP TRÆN DIT DNA TEMA: FERIE

Giv din krop et

U-TURN

CECILIE FRØKJÆR & MICHAEL MEYERHEIM:

” En god dialog er

afgørende for sundheden”

står for sædproduktionen, fra manden kommer i puperteten til han en dag dør, vil disse celler gradvist få flere og flere mutationer. De sædceller, der produceres. vil derfor få flere og flere mutationer, med stigende alder hos manden. Men forskerne er nu enige om, at dette ikke kan være hele forklaringen. En anden og mere sandsynlig forklaring er, at sædcellernes DNA hos mange mænd er skrøbeligt. DNA’et kan derfor gå i stykker, når sædcellen er på vej til ægget eller under befrugtningsprocessen. Da sædcellen ikke er i stand til at reparere DNA’et, kan reparationen først ske, når den har befrugtet ægget. Når ægget reparerer skaderne, vil resultatet i nogle tilfælde blive, at der opstår nogle mutationer. Hvis skaderne på sædcellens DNA er omfattende, kan de ikke repareres af ægget, og resultatet bliver, at der ikke opstår en graviditet eller at det ender med en spontan abort. Risikoen for spontan abort øges også med stigende alder hos manden. Problemet med skrøbeligt DNA i sædcellerne øges med mandens alder. Alderen forklarerer dog kun en lille del af problemet. Livsstil og andre faktorer, som vi har mulighed for at gøre noget ved, udgør den største del af forklaringen. EN FOLKESYGDOM Flere og flere unge par oplever, at ønskebarnet ikke sådan kommer af sig selv. Mange par prøver forgæves i over et år, og ender med at søge hjælp på en fertilitetsklinik. Nedsat fertilitet og barnløshed blev i 2016 udnævnt til en folkesygdom i en stor rapport fra Videnråd for Forebyggelse. Et andet stigende problem i Danmark og den vestlige verden er, at et øget antal børn og unge får mentale problemer. Der er tale om sygdomme som skizofreni, autisme, depression og ADHD mv. For nogle af disse sygdomme har en del af diskussionen gået på, at vi måske er blevet bedre til at opdage disse sygdomme. Diagnosen af skizofreni er dog rimelig sikker, og tallene fra Psykriatrifonden taler et

I Sundhed+ kan du i denne måned også læse om, hvordan du træner dit DNA og forebygger kræft med motion.

tydeligt sprog: Fra 1976 til 1998 er det årlige antal af nye diagnoser af skrizofreni fordoblet! Samlet set ser tallene bekymrende ud: Cirka 5 pct. af de børn, der fødes i dag, har mindst én mental diagnose inden de er fyldt 20 år. Hvis aldersgrænsen rykkes op til 40 år, vil mindst 7 pct. have en mental diagnose. Skrøbeligt DNA i sædcellerne øger både risikoen for barnet og nedsætter mandens fertilitet. Selvom der opnås graviditet, er det ikke ensbetydende med, at alt er godt. Sædcellen kan nemlig vise sig at være en trojansk hest, og resultatet kan være et øget antal nye mutationer hos den nyfødte. Med denne viden er det ikke overraskende, at børn født efter fertilitetsbehandling har en højere risiko for at udvikle mentale lidelser, end børn som er undfanget på almindelig vis. En dansk undersøgelse fra 2015 har set på alle børn født mellem 1969 og 2006. Undersøgelsen viser, at børn undfanget ved fertilitetsbehandling har 23 pct. højere risiko for senere at få en mental lidelse. FOREBYGGELSE De mange tal er bekymrende, uanset om det drejer sig om nedsat fertilitet eller mentale diagnoser hos børn og unge. Den positive nyhed er dog, at vi ved at forebygge nedsat fertilitet hos de unge mænd, kan opnå at ”slå to fluer med et smæk”. I forbindelse med fertilitetsudredning og –behandling er det vigtigt at få undersøgt de unge mænd grundigt. Som nævnt i sidste nummer af SUNDHED+ er det muligt for mange mænd at forbedre DNA-sundheden og dermed opnå en bedre fertilitet. Da det kun tager cirka 2½ måned at producere nye sædceller, kan effekten af forbedret livsstil måles efter kort tid. Resultatet vil i første omgang være en succesfuld graviditet eller fertilitetsbehandling. På længere sigt kan vi efter alt at dømme opnå en bedre mental sundhed hos vores børn.

SS UU NN DD HH EE DD + N R. 08 6 / 2 0 17 4 5


FA M I L I E B R E V KA S S E N

HVAD SKAL VI GØRE? Svaret synes let, men så let er det heller ikke at magte situationen, når et barn plager. Familierådgiver Inger Temple kommer her med sit bud på, hvordan forældre kan magte situationen. TEKST INGE TEMPLE ILLUSTRATION CREATED BY ALEKKSALL-FREEPIK.COM, REDESIGNET AF DANIELLE BLOCH

Spørgsmål 1: ”Kære brevkasse, måske du kan hjælpe os? Vi er en familie med plagende børn. De plager faktisk næsten livet af os – hvis vi er i butikker, bliver de ved med at plage, og de skyr ingen midler. Vi taler gråd, hævede stemmer og børn der ikke giver sig … måske fordi de ved, hvad vi gør, når vi ikke orker mere. Vi har nærmest vænnet os til det, men nu har flere af vores venner og familiemedlemmer pointeret over for os, at det altså ikke er ”normalt”. Det er ikke, fordi vi ikke ved, at vi skal holde fast, men det er bare så svært nogle gange. Har du nogle gode råd til os?” Hilsen Forældre til plagende børn Spørgsmål 2: ”Hej Inge, hvad skal jeg gøre, når mine børn plager? Det åbenlyse svar kender jeg jo godt, men jeg er bare nødt til at sige, at jeg nogle gange giver efter, fordi jeg ikke orker at høre på plageriet. Har jeg helt ødelagt dem, når jeg en gang i mellem giver efter?” Hilsen Ingrid Jensen

4 6 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

Svar: Kære forældre til ”plageånder”. Først og fremmest tak for jeres spørgsmål, som jeg har kortet ned. Børn tester vores grænser på mange forskellige måder. Det gør de ikke for at genere os, men fordi de afprøver deres verden for at finde ud af, hvad der sker. Jesper Juul, forfatter til bl.a. ”Dit Kompetente Barn” har sagt: ”Børn larmer FOR sig selv og ikke IMOD os”. Vedholdende plagende børn bliver ofte ved længere, fordi de allerede har fundet ud af, hvad der sker; nemlig at mor og far giver efter, hvis bare de plager længe nok. De ved at en større indsats giver pote til sidst. Det er et træls mønster, der kan brydes, hvis I ønsker det, også hvis det egentlig blot handler om opmærksomhed. Jeg kommer med nogle gode råd til hvordan her på siden. Børn kan også have svært ved at udsætte egne behov og i at udøve selvkontrol. Det er blandt andet det, der er på spil, når børn plager. Der er forsket i behovsudsættelse og resultaterne fortæller, at evnen til at udsætte egne behov, med andre ord til at udøve selvkontrol, er en mere præcis indikator f.eks. for børns uddannelsesresultater end eksempelvis IQ, familiebaggrund m.m. Børn der er gode til at udøve selvkontrol er også


FA M I L I E B R E V KA S S E N generelt gladere, har bedre helbred og er mere socialt kompetente. I en artikel på NOPA om emnet siger Sofie Münster, forfatter til bogen ”Klog er noget man øver sig på” Politikens Forlag: ”Og her er den mest markante opdagelse til dato: Selvkontrol ser ud til at betyde lige så meget for vores børns kommende voksenliv som deres sociale arv” Børn vil faktisk gerne kunne ”styre sig selv” – men nogle gange har de brug for ekstra hjælp til at lære det. Når vi lærer vores børn selvkontrol og at udsætte deres egne behov, når det er nødvendigt, så får de adgang til at træffe egne og kloge valg. I den førnævnte artikel, nævner Sofie Münster tre ting, som I kan gøre derhjemme for at hjælpe jeres børn på vej: Gør jeres forventninger tydelige – hvis ikke børnene kender spillereglerne, kan de ikke overholde dem. Fortæl dem tydeligt og kærligt, hvad det er, I gerne vil have, at de gør. Fortæl dem f.eks. at I gerne vil kunne gå i butikker med dem, og at I forventer at kunne gøre det, uden at de plager. Vær specifik på hvad det vil sige at plage. F.eks. kan det være OK at spørge, om de må få en is, men hvis svaret er nej, så er det nej. Tal situationen igennem før I står i den - det er en god idé på forhånd at tale om, hvad der skal ske, hvad der måske kan være svært, og hvad I forventer af børnene. Mange børn finder det støttende på forhånd at have en plan for, hvad de kan gøre, hvis det er for svært at træffe det kloge valg. Husk at gøre plads til en fejlmargin! F.eks. kan I aftale, at når I kommer hen til butikken, så vil der være ting, som de gerne vil have, men at I den dag f.eks. blot skal hente en gave til en ven og ikke vil købe noget til dem. Hvis de kan mærke, at det er svært at lade være med TIP – til de mindre børn kan det være effektivt at opfylde deres ønsker i fantasien. Hvis dit barn siger, at hun VIL have den bamse NU, så hop med på ønsket og sig: ”Jeg ville ønske, jeg kunne give dig to bamser … eller måske 10 bamser! Så kunne de holde hinanden med selskab” Barnet vil ofte finde glæde i at føle, at du forstår ønsket og gerne vil ”lege med”.

@

Det kan også hjælpe at lave en fysisk ønskeliste, hvor du med det samme skriver den ting op, som dit barn gerne vil have. På den måde ser hun, at du tager hendes ønske alvorligt.

at plage, kan I f.eks. aftale, at de gerne må vente udenfor butikken, indtil du er færdig. Husk at anerkende indsatsen – sæt ord på det der er gået godt i situationen, og lad være med kun at fokusere på det, der gik galt. Også selvom der måske gik lidt plageri i det, er det vigtigt at fremhæve det, der gik godt. F.eks. at der gik længere tid end normalt, inden de begyndte at plage. Kh. Inge Temple

6 gode råd til når NEJ fremover betyder NEJ

Hvis du er kommet til at vænne dine børn til, at det at plage betaler sig, så er det aldrig for sent at ændre kurs. • Tal med børnene om at du har sendt blandede signaler til dem, og at du godt kan forstå, at det har været svært at aflæse. Med andre ord, skal du som den voksne tage ansvaret for, hvordan mønstret er blevet skabt. • Fortæl dem at du har besluttet, at det fremover skal foregå på en anden måde. Vær tydelig og specifik når du fortæller dem, hvordan du fremover vil gribe det an, når de plager. • Du kan vælge at lave et belønningssystem: f.eks. at de får noget ekstra, når de ikke har plaget x antal gange I har været i butikker. • Sæt evt. sammen med børnene regler op for, hvad der skal ske, hvis de ikke overholder aftalerne: f.eks. at turen slutter tidligere end forventet, eller at de ikke kan komme med næste gang. Husk at gøre plads til fejl! Du skal gøre det tydeligt, hvilken adfærd vil udløse disse regler. • Børn forventer ofte en forklaring på dit nej, så giv dem gerne dine argumenter. Det betyder ikke, at der lægges op til debat. • Hold fast i din beslutning om at ændre mønstret – det kan tage tid. God fornøjelse!

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces-facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20-årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser. Hun er mor til Molly på otte år og Samuel på 13 år og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17 47


NYT FRA DIABETESFORENINGEN

N R . 0 8 // S E P T E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

10

øvelser:

STYRK LÆNDEN UNDGÅ SMERTER

SCLEROSE-RAMT:

”Jeg blev træt af at føle mig syg” FLERE SØGER HJÆLP

for at få orgasme

DIN KROP TRÆN DIT DNA TEMA: FERIE

Giv din krop et

U-TURN CECILIE FRØKJÆR & MICHAEL MEYERHEIM:

” En god dialog er

I Sundhed+ kan du i denne måned læse om, hvordan du via kosten kan forebygge diabetes

afgørende for sundheden”

FÅ HJÆLP OG STØTTE TIL DIABETES OG PSYKEN Psyken og en kronisk sygdom som diabetes hænger uløseligt sammen. Derfor er der brug for meget mere fokus på det psykiske, mener Diabetesforeningen. Med et nyt og udvidet afsnit på diabetes.dk sætter Diabetesforeningen nu langt mere fokus på diabetes og psykiske problemstillinger. TEKST MICHAEL KORSGÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO IJEAB - FREEPIK.COM

Næsten halvdelen af alle med diabetes rammes på et tidspunkt af diabetes-stress. Diabetes forøger risikoen for at blive ramt af angst og depression. Det er blot nogle af de sammenhænge mellem diabetes og psykiske problemstillinger, man kender til. Diabetesforeningen har modtaget en bevilling på godt en halv million kroner fra TrygFonden til at sætte fokus på emnet. Det kan man bl.a. se på diabetes.dk, hvor der er kommet ekstra fokus på emnet. ”Det er rigtig godt, at vi med det nye område på diabetes.dk kan give psyken og diabetes en langt mere grundig behandling. Det fortjener emnet, for mange ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen

arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Se mere på diabetes.dk.

oplever desværre, at emnet er skjult i den almindelige opfattelse af diabetes. Det vil vi gerne gøre op med, for man skal tage det alvorligt, hvis man er på vej imod for eksempel diabetes-stress eller depression”, forklarer rådgivningskonsulent Tina Linaa fra Diabetesforeningen. Hun har været med til at udarbejde området på diabetes.dk, der blandt andet omhandler diabetes-stress, depression, spiseforstyrrelser og angst. Området behandler hvert enkelt emne grundigt både med risikofaktorer, symptomer, gode råd om hvad man selv kan gøre, samt de muligheder den enkelte har for at få hjælp. ”Det psykiske hænger meget tæt sammen med den fysiske del af diabetessygdommen, og det skal man gøre sig klart. Vi håber, at vi med det nye område på diabetes.dk kan være med til at hjælpe og inspirere mennesker, der har brug for det. Det er vigtigt, at folk ikke tænker, at de bare skal tage sig sammen. Psykiske problemstillinger er for mange en følgesygdom til deres diabetes. Og der kan gøres noget ved det”, siger Tina Linaa. Læs mere her: https://diabetes.dk/psyken.aspx

4 8 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17


STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Personer med bipolar sygdom (depression og mani) og førstegradsslægtninge til personer med bipolar sygdom søges til ny undersøgelse om EPO-behandling for hukommelses- og koncentrationsbesvær

- Snorker du? - Er du træt og uoplagt? - Snorker din partner?

Du kan deltage, hvis du: • Er mellem 18 og 60 år • Er diagnosticeret med bipolar sygdom (depression og mani) eller er rask (aldrig har haft diagnosticeret psykisk sygdom) og har en førstegradsslægtning (søskende, forældre eller barn) med bipolar sygdom • Har danskkundskaber på modersmålniveau • Har hukommelses- og koncentrationsproblemer Hvad indebærer undersøgelsen? • Et 12 ugers behandlingsforløb med ugentlige EPO (erythropoietin)- eller saltvandsindsprøjtninger • Ugentlig blodprøvetagning og lægeundersøgelser • Neuropsykologiske undersøgelser og MR-skanning af hjernen Undersøgelsen foregår på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet. Kontakt psykolog, ph.d.-stud. Jeff Zarp Petersen på telefon +45 2194 7368 / jeff.zarp.petersen@regionh.dk for mere information.

SnorBan - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet. Køb den i dag på www.snorban.dk Løs dine snorkeproblemer med en SnorBan anti-snorkeskinne. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken!

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af e-handelsfonden SnorBan.dk Dalgas Avenue 40, 8000 Aarhus C Tlf. 50 56 42 12

TÆT PÅ SUNDHED OG DIABETES

SUND LIVSSTIL MED FOKUS PÅ MOTION, KOST OG PSYKOLOGI Vi har 10 års erfaring Livsstilshøjskolen Gudum

Vi har succes med motion, sund kost, trivsel, stresshåndtering, øget selvværd, vanebrydning og livssglæde. Vi har livsstilskurser af forskellig varighed og med flere linjer. 2 ugers kursus i Sund livsstil

2 ugers kursus, med fokus på sund livsstil og god trivsel. Du får her mulighed for at snuse til højskolelivet og arbejde med din livsstil uden at skulle hive mange uger ud af kalenderen. Holdstart 24. september.

Balance i livet

Lange højskoleophold

tæt på diabetes

Ophold på 6 - 44 uger, med fokus på kost, motion, trivsel og psykologi. Individuelle kostsamtaler, træningsfaciliteter, personlig træningsrådgivning, tilbud om ugentlig vejning og øreakupunktur til alle kursister.

Livsstilshøjskolen tilbyder en linje, som går tæt på præ diabetes og type 2 diabetes. Det er en linje, som er oplysende og støttende og kan derfor være nyttig for alle uanset om man har fået konstateret type 2 diabetes, er i risikogruppen eller blot gerne vil vide mere om, hvordan en sund livsstil kan afhjælpe og forebygge.

Lær bl.a. om at: - finde motionsglæde - håndtere stress - finde livsglæde - opnå god trivsel - opnå vægttab ved behov Holdstart 24. september og 5. november. Kontakt skolen, hvis der er et andet tidspunkt, der passer dig bedre.

”Her på Højskolen er alle former for motion en fest ” Zanne, skolens fitness-guru

Linjen Tæt på diabetes er på 12 uger. Den er en del af vores Livsstilskursus, og har derudover to særligt tilrettelagte fag på linjen om ugen. Holdstart 24. september.

Højbjergvej 2 / 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN


ANNONCE

Afhjælper hede- og svedeture Menoflora indeholder bl.a. rødkløver, der bidrager til at opretholde en rolig og behagelig overgangsalder og afhjælper gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet. Menoflora indeholder desuden salvie, der har en sveddæmpende effekt. Også for dine knoglers skyld Menoflora indeholder også D-vitamin, der støtter vedligeholdelsen af knogler. Dette er specielt vigtigt for kvinder i overgangsalderen, fordi kvinder i netop denne periode mister meget knoglemasse.

Joan Ørting: Kom lettere gennem overgangsalderen Med ingredienserne i Menoflora får du en effektiv hjælp mod hede- og svedeture. Effekten mærkes normalt i løbet af de første 4-6 uger.

Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen.

Slut med hedeog svedeture Kender du følelsen? Plejer det at være så varmt og så fugtigt? Kroppen føles varm, du sveder og hjertet banker. Måske er du i overgangsalderen. Hvad er overgangsalderen? Som kvinde fødes du med et begrænset antal af æg og der produceres ikke flere. Antallet falder igennem livet. Fra du begynder at menstruere forbruges mindst et æg pr. måned. Det totale antal æg er dog langt højere end antallet af blødninger gennem et helt liv. Når reserven af æg er brugt op, falder østrogenniveauet og overgangsalderen indtræder. I Danmark indtræffer sidste blødning gennemsnitligt ved 51,6 år. Man kommer således typisk i overgangsalderen mellem det 45. og 56. leveår.

Gener i overgangsalderen Overgangsalderen medfører en række gener i de år, hvor klimakteriet, som tilstanden også kaldes, står på. Problemerne varierer fra kvinde til kvinde og kan bl.a. være: • hedeture/svedeture • humørsvingninger • træthed • hovedpine/migræne • hud- og slimhindeproblemer • nedsat sexlyst • knogleskørhed Der har i de seneste år været en stærkt stigende interesse blandt kvinder i overgangsalderen for at bruge naturpræparater som hjælp til at komme lettere igennem denne periode af livet.

Hvad indeholder Menoflora? Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen: Rødkløver indvirker på gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet. Salvie er en gammelkendt plante med en sveddæmpende effekt. Salvie bidrager til velbefindendet under overgangsalderen. D-vitamin, der støtter opbygningen af knogler. Dette er specielt vigtigt, fordi kvinder i overgangsalderen mister meget knoglemasse. B6-Vitamin understøtter en naturlig hormonbalance og bidrager til at regulere hormonaktiviteten.

PRØV MENOFLORA TIL HALV PRIS • Til dig, som gerne vil slippe for gener som hede- og svedeture og komme lettere gennem overgangsalderen. • Menoflora kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Kun kr. 99,- for 45 dages forbrug. • Menoflora kan købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på tlf.: 82 30 30 40 – hverdage kl. 8-16.


HOS KIROPRAKTOREN

N R . 0 8 // S E P T E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

10

øvelser:

STYRK LÆNDEN UNDGÅ SMERTER

SCLEROSE-RAMT:

”Jeg blev træt af at føle mig syg” FLERE SØGER HJÆLP

for at få orgasme

DIN KROP TRÆN DIT DNA TEMA: FERIE

Giv din krop et

U-TURN CECILIE FRØKJÆR & MICHAEL MEYERHEIM:

” En god dialog er

afgørende for sundheden”

I Sundhed+ kan du i denne måned få inspiration til træningsøvelser, som kan forebygge og afhjælpe lændesmerter

SÅDAN TACKLER DU KRONISKE LÆNDERYGSMERTER Omkring 800.000 danskere oplever hvert år rygsmerter. Det har stor indvirkning på deres daglige liv. Lændesmerterne kan forebygges og helbredes. TEKST METTE JENSEN STOCKENDAHL, KIROPRAKTOR OG SENIORFORSKER, NORDISK INSTITUT FOR KIROPRAKTIK OG KLINISK BIOMEKANIK FOTO COLOURBOX

Trækker du med smerter i lænden, så er du ikke alene. En del ender med at få kroniske rygsmerter, især i lænden. Ofte er der ingen klar lægelig forklaring på, at ryggen gør invaliderende ondt. For at alle patienter med rygsmerter i hele Danmark kan få ens hjælp, har Sundhedsstyrelsen netop udgivet anbefalinger for, hvordan læger, kiropraktorer og fysioterapeuter bedst kan hjælpe patienter med kroniske lænderygsmerter. Deres vigtigste opgave er at hjælpe dig med at forstå din smerte og mestre din sygdom, og derigennem at blive ved med at have et godt liv. VÆR SOCIAL At mestre sin sygdom vil sige at få hjælp til selvhjælp: At lære hvordan du bedst lever livet trods smerte. Det bør foregå ved at få mere viden om ondt i ryggen og identificere den bedste måde at leve på trods smerter, for kroniske rygsmerter går desværre ikke væk igen. Det vigtigste råd er at være både fysisk aktiv og være sammen med andre mennesker. Når du bruger din krop aktivt, hæmmes oplevelsen af smerter, du får bedre funktion, og vægten kan holdes nede. Når du er social, hæmmes oplevelsen af smerter også, og funktionen bliver bedre. NYE HJÆLPEMIDLER Fysisk træning har vist sig at have en god effekt på kronisk smerte og hjælper dig til at fungere bedre i hverdagen. Din kiropraktor eller fysioterapeut kan hjælpe dig med at vælge den rigtige træning. For ældre mennesker

er træning i hverdagsaktiviteter vigtig, så du fortsat selv kan gøre rent og deltage i sociale aktiviteter. For dig, der er på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at du får hjælp til fortsat at kunne klare dit arbejde bedst muligt. Måske skal der blot justeringer til på arbejdsmængde, antallet af pauser, arbejdsprocedurer eller din arbejdspladsindretning. Måske skal du have nye hjælpemidler eller personlig assistance. FÅ HJÆLP Foruden træning kan du overveje en kortvarig periode med manuel behandling af ryggens led og muskler hos din kiropraktor, når smerterne i en periode blusser op. Hos nogle mennesker hjælper denne type behandling til at forbedre bevægelse og funktion af led og muskler samt lindre dine smerter i en periode. Hvis sygdomsmestring, fysisk aktivitet og manuel behandling ikke virker nok, kan du sammen med din behandler overveje andre behandlingstiltag såsom medicin eller operation.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-

praktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17

51


A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i september NOVA TTO SÆBE FRIVASK

Sæbefri vask med 5% Tea Tree Oil. Forfriskende vask, som effektivt fjerner overskydende fedt og snavs samt overførte bakterier. Vasken er fri for sulfater og skummer derfor ikke som almindelig sæbe. Udtørrer ikke huden. Kan anvendes flere gange dagligt. Kontakt Novasel EU ApS Skårup Tværvej 11, DK-5881 Skårup Fyn Danmark +45 6323 0002

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

Safrosan er et nyt produkt, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder. Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance.

SHIATSU MASSAGE MED INFRARØD VARME TIL HELE KROPPEN

Den originale Optimus massage slynge fra Tyske Munich Spring. Denne geniale massagepude kan benyttes over hele kroppen – blot ved selv at flytte massagepuden hen til det område du ønsker massagen. Den infrarøde varme, som varmer dine muskler op indefra, både sætter gang i hele blod omløbet, blødgør muskulaturen samt hjælper til at rense affaldsstoffer ud af kroppen. Optimus massagepude fås i 2 modeller. Oprtimus – hvor massage puden skal være tilsluttet strøm Optimus Plus – hvor der også er indbygget et genopladeligt Litium batteri, som gør at man kan tage puden ud af strømstikket og benytte den til ca. 60 mimutters massage Derudover medfølger til begge modeller: 220 volt kabel, 12 V Stik til bilen Beskyttelses overtræk som kan vaskes For yderligere information kontakt: Fit & Fun Mellemvang 3 4300 Holbæk Tlf. 20 62 33 99 Mail: info@softub.dk www.softub.dk

Læs mere på www.wellvita.dk

ANTI-AGE SERIE BASERET PÅ TEMPEL SLANGENS GIFT!

Synes du livets glæder og sorger har sat lige lovlig mange spor i dit ansigt, så findes der nu en anti-age-serie, der glatter bekymringsrynkerne ud. LIFT4SKIN kombinere den nyeste viden om Tempel slangens gift med innovative kosmetiske produkter - reducerer og forebygger rynker og givet et øjeblikkeligt boost til hudens udstråling og spændstighed. Effekten kommer fra et peptid kaldet SYN®-AKE, som replikerer slangegiftens lammende effekt til at hæmme og regulere dine muskel- og ansigtssammentrækninger. Aktiviteten i SYN®-AKE er dæmpet i forhold til den virkelige slangegift og grundigt testet. Kliniske test, med påføring 2 gange dagligt, i 28 dage viser at LIFT4SKIN Snake Serum; * Reducerer rynker i panden med op til 41% * Reducerer kragetæer med op til 24% * Reducerer muskelsammentræknings-rynker med op til 82% LIFT4SKIN Snake Serum kan anvendes alene - men det optimale resultat opnås i kombination med de øvrige LIFT4SKIN produkter; – øjne-, dag- og natcreme. Produkterne kan købes online hos matas.dk, apotekeren.dk og webapoteket.dk. Pris: 349-495 kr. Få mere info på lift4skin.dk eller 7070 7337.

5 2 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17


H O S TA N D L Æ G E N

DIABETES OG PARADENTOSE GÅR OFTE HÅND I HÅND Vær opmærksom. Mange med diabetes rammes også af parodontitis, og det kan have alvorlige konsekvenser. TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO BEARFOTOS - FREEPIK.COM

Over 300.000 danskere har fået konstateret diabetes, og ca. 200.000 går rundt med sygdommen uden at vide det. Udover en række andre følgesygdomme er personer med diabetes mere disponerede for parodontitis, især hvis sygdommen er dårligt reguleret. Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv omkring tandrødderne. Hvis man ikke får behandlet sygdommen, bliver tænderne løse og kan i værste fald falde ud. For personer med diabetes kan parodontitis få endnu større konsekvenser, da den typisk er sværere at behandle og kan forværre diabetes. LIV KAN REDDES Behandling af parodontitis kan redde liv. En ny undersøgelse peger på, at der er endnu en sammenhæng mellem diabetes og parodontitis. Undersøgelsen viser, at behandling for parodontitis hos diabetespatienter kan mindske blodsukkerniveauet betydeligt - mellem 0,31 og 0,65 %. Og et nyere britisk studie viser, at hvis blodsukkeret falder med 0,2 %, reduceres dødeligheden med hele 10 %. Der kan derfor reddes liv med behandling af parodontitis. Det forklarer Palle Holmstrup, professor på Tandlægeskolen i København, som er medforfatter til en artikel i Tandlægebladet om den nyeste forskning på området. Palle Holmstrup efterlyser flere undersøgelser, som kan påvise sam-

menhængen, men siger samtidig, at det af etiske grunde er svært at lave den slags undersøgelser. GÅ TIL TANDLÆGE Parodontitis giver sjældent symptomer, før sygdommen er alvorlig, og det er derfor ekstra vigtigt, at man forebygger og behandler parodontitis hos personer med diabetes. ”Gå regelmæssigt til tandlæge, så tandlægen kan holde øje med din tandstatus og eventuelt igangsætte behandling og fortæl tandlægen om din diabetes,” råder Allan Flyvbjerg, professor og centerdirektør for Steno Diabetes Center Copenhagen.

ET PAR RÅD

Hvad kan du selv gøre, hvis du har diabetes? • Fortæl din tandlæge, hvis du har fået stillet diagnosen diabetes • Fortæl din tandlæge, om din diabetes er velreguleret, eller om den er vanskelig at regulere • Børst grundigt tænder morgen og aften i to minutter hver gang • Brug en blød tandbørste og fluortandpasta

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

• Brug evt. supplerende hjælpemidler, f.eks. tandtråd eller tandstikkere, til at holde rent mellem tænderne. Spørg din tandlæge til råds. • Gå til tandlæge så ofte, som din tandlæge anbefaler. HAR DU DIABETES? Læs mere om diabetes og tag evt. en diabetestest på Diabetesforeningens hjemmeside, Diabetes.dk.

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17 5 3


Magnetbandager Fremmer helingsprocesser, forbedrer kredsløb og virker forebyggende

Køb dine vare direkte på www.magnocare.dk Nemt og sikkert

GOD CIRKULATION - MINDRE SMERTER Døjer man med muskelinfiltrationer, spændinger og andre gener, kan pH-værdien i kroppen falde, og et fald i pH betyder mere syre i kroppen. En lavere pH-værdi svækker iltmolekylernes evne til at transportere ilt rundt i kroppen, og det forstærker cellernes forfald og dermed problemet. Her kan magnetterapi have en positiv virkning, da det kan påvirke transporten af vigtige stoffer til og fra cellerne. Magneterne påvirker ionerne.

Skulderbandage

Knæbandage

Håndledsbandage

Indeholder 4 magneter med 780 Gauss hver.

Indeholder 4 magneter med 780 Gauss hver.

Indeholder 3 magneter med 780 Gauss hver.

FØR kr. 838,NU KUN 599,SPAR 239,-

FØR kr. 698,NU KUN 499,SPAR 199,-

Nakkebandage

Ankelbandage

Lændebandage

Indeholder 8 magneter med 780 Gauss hver.

Indeholder 3 magneter med 780 Gauss hver.

Indeholder 2 magneter med 780 Gauss hver.

FØR kr. 978,NU KUN 699,SPAR 279,-

FØR kr. 838,NU KUN 599,SPAR 239,-

FØR kr. 1.118,NU KUN 799,SPAR 319,-

Til ledgigt, sportsskader, forstuvninger, hævelser.

FØR kr. 978,NU KUN 699,SPAR 279,-

Til muskelspændinger, migræne, hovedpine.

>>>

Ring og bestil NU Vi sidder klar til at modtage, din bestilling på telefon 8882 0637

Til smerter, spændinger og skader i knæet.

Til kolde fødder, ømme og stive led mm.

Til smerter, skader omkring håndleddet.

Til stivhed i ryggens og lændens led og muskler.

Magnet-bandagerne virker først og fremmest ved, at de forbedrer blodcirkulationen og blodets evne til at transportere ilt. Dette vil vil kunne mærkes ved, at området omkring bandagen bliver behagelig varm, og en let prikkende/snurrende fornemmelse kan forekomme i starten.

Bestil din magnet-topmadras eller bandager


Få et bedre kredsløb med

MAGNOFLEX®

magnettopmadrassen

- mod smerter, stivhed og søvnløshed t eret effek

t Dokumen

!

Medicinsk godkendt

Ring og bestil NU Vi sidder klar til at modtage, din bestilling på telefon 8882 0637

Kæmpe rabatter på alle topmadrasser, magnetpuder samt magnetbandager.

Gå ikke glip af vores super billige tilbud. Spar masser af penge – KØB NU! Magnocare by MAGNOFLEX® magnet-topmadras

Den eneste ægte type top-madras med bipolare-veksel-magneter og patenteret sølvunderside, som dræber husstøvmider og sengelus 100%.

Få en sund og forbedret søvn med magnet-topmadrassen! Grundlæggende drejer magnetfeltterapi sig om, at kroppen tilføres mere energi. Behandling med magnetfelter kan blandt andet medvirke til at forbedre kroppens iltoptagelse, øge blodcirkulationen, forbedre kredsløbshastigheden, opløse smerteblokader og minimere muskelspændinger. Magnetfelterne reparerer ikke, men understøtter derimod menneskets selvlægende kræfter.

TOPMADRASSER: Mål: 90 x 200 cm Før kr. 4.193,-

Køb dine vare direkte på www.magnocare.dk Nemt og sikkert

Mål: 180 x 200 cm Før kr. 6.993,-

NU 2.995,- Spar1.198,NU 3.995,- Spar 1.598,NU 4.995,- Spar 1.998,-

PUDE: Mål: 80 x 40 cm Før kr. 1.393,-

NU 995,-

Mål: 140 x 200 cm Før kr. 5.593,-

Spar

398,-

Magnet pude

Puden med magneter er til dig der ønsker afspændning i skuldre, nakke og hoved. Puden indeholder magnetterapi, der påvirker dit blod mest muligt og derved giver et bedre velbefindende.

HVAD KAN MAGNETTERAPI HJÆLPE MOD? • • • • •

Tunge og trætte ben Dårlig nattesøvn Kolde hænder og fødder Muskel- og ledsmerter Rygproblemer

• • • • •

Kramper om natten Spændingshovedpine Lav energi Ømme og stive led Muskelspændinger

på tlf. 8882 0637 eller www.magnocare.dk


NYT FRA REGIONERNE

PÅ RETTE VEJ Flere danskere overlever kræft. Nyt speciale i akutmedicin. Danskerne er klar til mere forebyggelse. TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSE, DANSKE REGIONER

DANMARK FÅR ENDELIG ET SPECIALE I AKUTMEDICIN

©colourbox

Mere end én million gange besøgte patienter sidste år landets 21 akutmodtagelser. Nu kommer der et nyt speciale for landets læger, som har fokus på netop akutte patienter. Hvor det i dag er speciallæger fra andre områder, som står i spidsen for danske akutafdelinger, vil danske læger snart kunne specialisere sig i akutmedicin. En speciallæge i akutmedicin er en generalist med en bred kompetenceprofil, der kan håndtere de fleste typer af akutte patienter selv eller sende dem korrekt videre, hvis det er nødvendigt. Sundhedsstyrelsen forventer at kunne godkende det nye speciale omkring årsskiftet. Kilde: Danske Regioner

FLERE DANSKERE OVERLEVER KRÆFT

Flere danske patienter lever i dag længere med deres kræftsygdom, end de gjorde for bare få år siden. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. 81 pct. af kvindelige patienter og 79 pct. af mandlige er i dag i live et år efter, at de har fået deres diagnose. Samlet set er der sket en stigning på 3 procentpoint i étårsoverlevelsen sammenlignet med tidligere perioder. For femårsoverlevelsen er der en stigning på 1 og 2 procentpoint for henholdsvis mænd og kvinder. Udviklingen er størst hos patienter med lungekræft og tyk- og endetarmskræft. Her er overlevelsen steget med 5 procentpoint for mænd og 6 procentpoint for kvinder. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

DANSKE REGIONER VIL HAVE EN RØGFRI FREMTID I 2030

5 6 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

En ny rapport fra tænketanken Mandag Morgen og Trygfonden har undersøgt danskernes holdning til forebyggelse. Over 5.000 danskere er blevet spurgt om, hvem de mener har ansvaret for danskernes sundhed, hvordan de oplever sundhedsdebatten og hvor åbne de er for politisk regulering for at sikre bedre velfærd. Undersøgelsen viser, at danskere på tværs af politiske skel er klar til at tage flere redskaber i brug for at fremme sundheden bredt. Derudover viser undersøgelsen, at danskerne mener, at et sundt liv handler om mere end at spise sundt, det handler også om at have det godt - og det er fortrinsvis den enkeltes eget ansvar at leve et sundt liv. Kilde: Mandag Morgen og Trygfonden

Hvert år dør 13.600 mennesker på grund af rygning. Det er den livsstilsfaktor, der har størst negativ indflydelse på vores sundhed og er medvirkende årsag til belastende sygdom og død. Beregninger foretaget af Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er en mulig årlig besparelse på 30 milliarder kroner, hvis ingen danskere røg. Som partner i projektet ”Røgfri Fremtid” bakker Danske Regioner op om et røgfrit Danmark. Projektet ”Røgfri Fremtid” er startet af Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse. Flere regioner afprøver i samarbejde med kommuner og almen praksis effektive metoder for at tilbyde rygestop. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

VI ER KLAR TIL MERE FOREBYGGELSE

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk © Created by Freepik


NYT FRA REGIONERNE LUFTENS AMBULANCER RYKKER UD TIL FLERE OG FLERE AKUTTE PATIENTER

Regionernes akutlægehelikoptere rykker ud til patienter, der har behov for akut hjælp. Helikopterne rykker især ud til livstruende ulykker og i sager med hjertestop eller blodpropper. Sidste år var 40 pct. af patienterne hjerte-/kar-patienter. I 2016 fløj regionernes akutlægehelikoptere ud til borgerne flere end 3.500 gange. Det er 40 pct. flere gange end året før. Helikopterne flyver fra baserne i Skive, Billund og Ringsted og kan bruges af landets fem alarmcentraler. De tre akuthelikoptere drives i fællesskab af de fem regioner. Kilde: Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning

NATIONALE MÅL: DET GÅR FREM FOR TO TREDJEDELE AF MÅLEPUNKTERNE

Flere overlever kræft, færre får infektioner på sygehusene, og flere patienter er tilfredse og føler sig inddraget. Det viser den første årlige statusrapport på de nationale mål for sundhedsvæsenet. De nationale kvalitetsmål består af otte kvalitetsmål, som Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Sundheds- og Ældreministeriet er blevet enige om at offentliggøre og holde snor i. For hvert af de otte kvalitetsmål er der en række underpunkter, som rapporten måler på. Det er her, der er 19 ud af 28 punkter, hvor der er positiv udvikling. De otte nationale mål bruges til at sørge for, at alle sundhedsvæsenets aktører arbejder i en tydelig, ambitiøs og fælles retning mod højere kvalitet. Kilde: Danske Regioner

Kosttilskud af hvidløg ...

KYOLIC FÅS SOM TABLET, KAPSEL OG I FLYDENDE FORM PÅ APOTEK, HOS MATAS OG I HELSEKOSTBUTIKKER

Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgs ekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.

MaxiPharma · Se meget mere på www.maxipharma.dk


S EXO LO G E N S K LU M M E

SEX

TIDENS TABU? Seksualitet er en vigtig del af vores identitet. Derfor er det svært at være jomfru, når man er oppe i 20’erne og oplever, at alle andre har haft sex masser af gange. Man føler sig udenfor. TEKST MARIANNE EGENSE FOTO LUIS_MOLINERO - FREEPIK.COM

Ordet tabu betyder: ”Område eller emne som man i en kultur ikke beskæftiger sig med, fordi det vækker stærke følelser, f.eks. af skam eller blufærdighed”. Tabu i religiøs betydning: ”Forbud mod at omtale eller have kontakt med bestemte personer, dyr eller fænomener som i visse kulturer menes at besidde særlig stor kraft eller være urene”. VI KENDER ALLE TIL TABUER Går vi blot nogle år tilbage, var dét at lide af en psykisk sygdom tabu. Alkoholisme var ligeledes noget, man ikke talte om, anoreksi var/er heller ikke noget, man taler højt om, før det er ”tydeligt”, og homoseksualitet har været et af vor tids store tabuer. Disse ”emner” er stadig noget, mange har svært ved at tale om, men i takt med vor tids oplysning, indsigt, udvikling og/eller behandlingstilbud, ændres dette. Tabuer ”flytter sig”/aftabuiseres og nye kommer til. SVÆRT VED AT TALE OM SEX Vi lever i et seksualiseret samfund. Der har fokus på sex på mange forskellige platforme. Det er lige fra billeder af bare bryster på busserne til accepten af datingsider, hvor man kan få sig et knald/en sexpartner. Der er blevet skruet op for seksualundervisning i skolerne, det er blevet lidt lettere at tale om f.eks. a-seksualitet, homoseksualitet, transseksualitet og biseksualitet i den offentlige debat. På de sociale medier er sex blandt de unge og de ikke så unge en meget vigtig og synlig del. Og så har vi selvfølgelig pornografien. Men selv om vi er så åbne alle vegne, så har mange unge alligevel svært ved at tale om sex og den seksuelle debut, hvis de stadig er jomfru. STÆRKE UNGE MENNESKER For nylig henvendte to journalistelever sig til mig. De var i gang med at lave research til en artikel om det tabubelagte i at være ung – især i 20’erne - og endnu ikke have haft sex. Min erfaring

5 8 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

fra foredrag for unge, seksualundervisning, brevkasse og terapi er helt klart den samme – det er svært at være jomfru, når man er omkring 20 år og oppe i 20’erne, når man oplever, at alle andre har haft sex masser af gange. I alle sociale sammenhænge med vennerne bliver der talt om sex. Seksualitet er en vigtig del af vores identitet, så når man endnu ikke har haft sin seksuelle debut, føler man sig udenfor, genert og akavet i de situationer med vennerne, hvor der tales om og prales med sex, hvor fedt det er og hvor mange og meget, de har prøvet. Det er vigtigt for de fleste, især i teenageårene, hvor vi er identitetssøgende, at være i ”normalitets-kassen”. Jeg oplever, at de, der har valgt at vente med deres seksuelle debut, er stærke unge mennesker med et godt selvværd – de har været inde og mærke efter og har derefter valgt, at de ikke er parate endnu. TAG DET ROLIGT De to journalistelever fandt bl.a. ud af, at det er presset udefra – vennerne og samfundet – den manglende respekt for og accept af, at de ikke er seksuelt aktive, der er det sværeste at tackle. Og så er det svært at være uden for fællesskabet – ikke at kunne tale med. Selvfølgelig er der nogle, der kommer lidt senere i gang med det seksuelle på grund af f.eks. generthed, hvis de har dyrket meget sport, er blevet mobbet, har kæmpet med vægten eller angsten for ikke at slå til seksuelt. Her drejer det sig om selvvalgte jomfruer. Ifølge en forskningsrapport fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet er det ikke fordi de unge ærgrer sig over, at de ikke har haft sex endnu. Undersøgelsen viser, at 67,8 pct. af de unge, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut, faktisk ikke bekymrer sig om det. Tag det roligt, I skal nok nå det. Stå ved jer selv og vent til I er parate!

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu


NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

KRÆFTENS BEKÆMPELSES HÆDERSPRIS 2018 Ny forskning dokumenterer, at depression hos pårørende til kræftpatienter og følgesygdomme af kræft tidligere livet er almindeligt. Uden undersøgelserne var det vanskeligt at tage fat om udfordringerne. Du kan nu være med til at vælge den person, som du mener, har gjort en særlig indsats for kræftpatienter. TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

PARTNERE TIL BRYSTKRÆFTRAMTE HAR STØRRE RISIKO FOR DEPRESSION

Kræft rammer ikke kun den enkelte kræftpatient, men har også store konsekvenser for de pårørende. Og nu sætter en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse for første gang tal på, hvor stor belastningen er for de mandlige partnere til kvinder, der rammes af brystkræft, ved at måle, hvor mange af mændene der for første gang får udskrevet antidepressiv medicin mod depression. Undersøgelsen viser, at der blandt brystkræftramtes mænd er otte pct. flere, der efterfølgende har fået antidepressiv medicin, end blandt mandlige partnere til raske kvinder. Risikoen stiger, hvis den mandlige partner er ældre, har en kort uddannelse eller selv lider af kroniske sygdomme som for eksempel diabetes, lungesygdommen KOL eller hjertekarsygdom. Den nye undersøgelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Psycho-Oncology.

Modtageren af Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2017 professor, overlæge Inge Marie Svane (i midten) sammen med Kræftens Bekæmpelses formand Dorthe Crüger og HKH Kronprinsesse Mary.

Foto: Tomas Bertelsen

INDSTIL DIN KANDIDAT TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSES HÆDERSPRIS 2018 Hvert år den 4. februar markerer Kræftens Bekæmpelse den internationale ‘World Cancer Day’ ved at uddele en hæderspris på 50.000 kroner til en person eller gruppe, som har gjort en særlig indsats for kræftpatienter. I 2018 er det ottende gang, at Kræftens Bekæmpelse uddeler sin Hæderspris - men hvem skal have den? Det kan du være med til at bestemme. Indsend dit forslag og en begrundelse senest mandag den 18. september 2017. Se hvordan du gør på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk Hædersprisen overrækkes i Det Kongelige Teaters Skuespilhus søndag den 4. februar 2018 om eftermiddagen. Link til indstilling til Kræftens Bekæmpelses Hæderspris: https://www.cancer.dk/ om-os/haederspris

HOLD ØJE MED SENFØLGER EFTER BØRNEKRÆFT

I dag overlever fire ud af fem børn med kræft. Men da kræft hos børn ofte kræver en meget intensiv behandling, oplever en del børnekræftoverlevere desværre, at de senere i livet kan få følgesygdomme på grund af selve kræftbehandlingen. En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at knap halvdelen af børnekræftoverleverne senere i livet bliver indlagt med sygdomme i et af kroppens organsystemer, herunder sygdomme i nervesystemet og det hormonelle system – som f.eks. epilepsi og sygdomme i stofskiftet. Forskeren bag den nye undersøgelse, Sofie de Fine Licht, håber, at den nye viden bliver brugt, så både børnekræftoverleverne og deres læger er opmærksomme på, hvilke sygdomme og symptomer de skal holde ekstra øje med. Den nye undersøgelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever

kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

S U N D H E D N R . 0 8 / 2 0 17 5 9


K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Muusmann’s forlag har stillet fem eksemplarer af bogen SUPERKOST TIL HJERNERYSTELSER af Charlotte Lillegaard Petersen som er Naturopath og foredragsholder. Bogen vejleder i kostens betydning efter en hjernerystelse. Mange kender til, at man kan få en hjernerystelse, og at det kræver ro og hensyn at komme sig. De færreste ved, at man kan hjælpe og støtte sin hjerne via sin kost. Fem læsere af Magasinet Sundheds krydsordsopgave. Bogen koster normalt 149,95 kr..

NR

6 . 0

U // J

MO

NI

TI O

20

3 9,

17

MA

GA

KO N /

ST

95

KR

SIN

/ VE

ON

ER

ET

LVÆ

RE

NR. 0 7 // J ULI

6

& AU GU

M OT I O

N / KO ST

er: vels T :D Ø GLA LIDGIG

S A S I NBYG EET FO R

MAG

ST 20 17

3 9, 9 5

KRON

ER

rm kta m el ty gdo tab lkesy Irrer en fo A: -e TEM re

/ V E LVÆ

RE

te ånd at h Lær

rise livsk din

SUDOKU LET SVÆR

ve at le ligt øgersom mu fors ”Jeg ormalt t” så n slidgig Ne mme øv med els

6

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 25. september i 2017. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag. Løsning på juli/august måneds krydsordsopgave var SOMMERUDFLUGTER 6 0 S U N D H E D   N R . 0 8 / 2 0 17

ÅRD NDG S BU LAU &K FALS RTE O D

af kan ikk 200 e

GLUT tåle EN

N R . 0 8 // S E P T E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

DET SK ER

ANGST

KAN FO REBYGG ES

I

når du soKROPPEN lbader

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

TE

Tobaks MA: rygn

ing Fars ry skader gning barnet

TIMM VL ADIMIR, VÆRT PÅ DEN STO RE

” Oplev elser og nydelse er min vej til

BAGEDY ST:

sundhed ”

10

11 gange om t i din åreU-TURN r for at få orgasmepostkasse fo øvelser:

STYRK LÆNDEN UNDGÅ SMERTER

SCLEROSE-RAMT:

”Jeg blev træt af at føle mig syg”

SÅDAN DELTAGER DU

N LSE POU

selv ” e os fejr dder til l a k SLIP FOR Vi s gulerø ”er:DP HOVE pINisE e 1 ud og s

RUP I AST HEID

DIN KROP TRÆN DIT DNA TEMA: FERIE

Giv din krop et

FLERE SØGER HJÆLP

399

CECILIE FRØKJÆR & MICHAEL MEYERHEIM:

-

” En god dialog KerR,

afgørende for sundheden”

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.


VERDENSNYHED

FANTASTISK LYDKVALITET Med ReSound LiNX 3D kan du forstå 40% mere tale i støj og høre 80% mere af de lyde, der er omkring dig sammenlignet med andre high-end apparater*.

Kom ind og prøv det revolutionerende nye høreapparat - ReSound LiNX 3D - fra danske GN Hearing

FÅ FINJUSTERET DINE HØREAPPARATER, UANSET HVOR DU ER Med ReSound LiNX 3D behøver du ikke komme ind til os for at få finjusteret dine høre-apparater, hvis du har en travl hverdag. Det kan vi klare uanset hvor du befinder dig, så du kan fortsætte med at gøre alt det, som giver dit liv værdi, - fritidsaktiviteter, middag med familien, rejser mm. Du er naturligvis også altid velkommen i klinikken for personlig betjening! *Jespersen et al. (2016)

RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK - MOBILE HØRECENTRE I HELE DANMARK

Frederiksberg Hørecenter Greve Hørecenter Herlev Hørecenter

Odense Hørecenter Solrød Hørecenter Østerbro Hørecenter

Aarhus

Pris pr. p er dbl.-være s. i lse fra

Hobro

Pris pr. p er dbl.-være s. i lse fra

Pris pr. p er dbl.-være s. i lse fra

1248,-

999,SPAR 10

895,-

SPAR 30

%

Kerteminde

SPAR 70

%

,-

4-stjernet hotel tæt på Aarhus

Bliv forkælet ved Mariager Fjord

Kerteminde for naturelskere

MONTRA ODDER PARKHOTEL

HOTEL AMERIKA

TORNØES HOTEL

Hotellet leverer service af en høj kvalitet – ”hjerte og holdning” er hotellets nøgleord. Inklusiv i tilbuddet er en entrebillet til Moesgaard Museum, som hele året rundt har mange spændene udstillinger. I vælger selvfølgelig selv hvilken dag I ønsker at besøge museet.

Hotel Amerika er placeret naturskønt i Østerskoven, som støder ned til Mariager Fjord. Der går små grusstier gennem skoven ned til fjorden. Hotellets køkken er fransk inspireret. Der er 3 pragtfulde golfbaner inden for kort køreafstand, ligeledes er resterne af vikingeborgen Fyrkat.

Fjord & Bælt er for alle aldre. Her er en unik mulighed for at komme helt tæt på havets dyr. Dyk ned under havets overflade og gå på havbunden med stenrev, tangplanter og muslingebanker. Gennem vinduerne i tunnelen ud til havnebassinet kan du se søstjerner, hundestejler og andre fisk.

Tilbuddet indeholder: • 1 x entre til Moesgård Museum • 1 x 3-retters menu • 2 x overnatning • 2 x morgenbuffet

Tilbuddet indeholder: • 1 x halv flaske mousserende vin, chokolade og frisk frugt pr. værelse • 2 x overnatning • 2 x stor morgenbuffet • 1 x 2 retters hverdagsmenu • 1 x 4 retters gourmetmiddag

Tilbuddet indeholder: • 1 x overnatning • 1 x 3-retters menu • 1 x morgenbuffet • 1 x dagsbillet til Fjord & Bælt

Ankomst mandag til fredag i hele 2017.

Ankomst søndag - torsdag frem til den 20. 12.2017.

Ankomst alle dage i 2017.

Priskode: L210a

Priskode: L244k

Priskode: L240j

Rabatkode: 4430

Rabatkode: 4430

Rabatkode: 4430

Kan bestilles på telefon 7080 6506 eller www.smalldanishhotels.dk/sundhed

Ingen ekspeditions- og afbestillingsgebyr. Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Begrænset antal værelser til rådighed. Alle priser er oplyst pr. pers. i delt dbl.værelse.

Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 Bagsværd Hørecenter Charlottenlund Hørecenter


Lad dit smukke jeg komme til udtryk Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrata-klinik.

Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling... Giver øget fyldighed og fasthed. Giver en jævnere hudtone. Minimerer rynker og fine linjer. Eksfolierer og minimerer urenheder. Normaliserer cellefornyelsen.

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat. NeoStrata – udviklet af læger, til læger og til din hud. NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.