Sundhed - Juni - 2018

J U N I 2018 // I S A M A R B E J D E M E D D A N S K E R E G I O N E R

MAGASINET

6

Beskyt dig

MOD SOLEN øvelser for

HOFTE & SÆDE SUND LIVSSTIL

nedsætter risikoen

Sådan styrker du

FOR DEMENS

SELVVÆRDET

SOMMERTID er godt for øjnene

ÆRTER

årstidens kræs

PUSLE HELMUTH:

”Jeg har fundet balancen i livet” MOTION / KOST / VELVÆRE

SPIS SÆSONENS RÅVARER Sund krop * Nem træning * Mere energi

Værdigt toiletbesøg - hele livet

Find læsevenlige indlægssedler på indlægssedler.dk Hent også den gratis app - og gem dine indlægssedler på mobilen!

Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

App Store |Google Play

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

shop.curaprox.dk GOD FOR PLANETEN - Miljøvenligt - Bæredygtigt - Økologisk dyrket GOD FOR DIG - Allergivenligt - Åndbart - Termoregulerende HVERDAGS KOMFORT - Super blødt - Antistatisk

Læs mere på www.boody.dk

WRAP certificering garanterer at vores fabrikker tilbyder sikre og lovlige arbejdsforhold.

Confidence In Textiles certificering betyder at der ikke er nogen spor af kemikalier eller skadelige giftstoffer i vores tekstiler.

Vores indpakning er lavet af genbrugspapir og printet med vegetabilsk blæk.

Læs mere om vores certificeringer på boody.dk *Viskose lavet af økologisk dyrket bambus

CURADEN Scandic ApS Theilgaards Allé 5 DK 4600 Køge Tlf. +45 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaprox.com

INDHOLD Juni 2018

10

8

30

64

20

SUND FAMILIE

KROP OG VELVÆRE

8 INTERVIEW To gange har Pusle Helmuth tabt 30 kilo ved at skifte livsstil. Siden har hun holdt vægten, selvom hun i mange år var afhængig af cola og chokolade. Sidste år lagde hun sukkeret på hylden og begyndte til Body SDS og dans.

14 FOREBYGGELSE Sundhed går tæt på forskeren, som mener, at det kan begrænse antallet af nærsynede, hvis børnene opholder sig 45 minutter om dagen i sollys.

15 FORSKNING En ny undersøgelse fra Depressions Foreningen fra februar i år viser, at hverdagen for pårørende er fyldt med stress og bekymringer.

16 ØVELSER YIN YOGA for ‘Hofte & Sæde’. Bliv guidet gennem stillinger, der strækker og presser områder, så ledbånd, sener og det øvrige bindevæv stimuleres stærkere og mere fleksibelt.

24 HJÆLP TIL SELVHJÆLP Fra irritabel tyktarm, til app-udvikler. Mød Pasquale Paladino som fik konstateret irritabel tarmsyndrom, men som fik sit liv tilbage takket være diæten ’low FODMAP’.

20 DIN KROP Frygten for forhøjet blodtryk. Du bruger ikke ret meget salt i maden. Du har aldrig røget og alkohol er begrænset til et par glas vin om ugen. Alligevel står du til livslang medicin.

39 SUNDT TILTAG Hvad skal man gøre, hvis man er vidne til et epileptisk anfald?.

35 TANDLÆGEN Betændelse i tænder og mund kan forværre sygdomme andre steder i kroppen.

42 NATUREN KALDER Juni er vores første sommermåned. Der er grønt overalt i naturen og skoven dufter lige nu af varm skovbund og blomster.

36 DIABETES Mobning øger risikoen for type 2-diabetes, mens fuldkorn reducerer risikoen.

46 FAMILIEBREVKASSEN I kamp mod det lave selvværd. Negative tanker er ikke i sig selv noget, som vi skal søge at undgå. Det handler mere om at tage styring over tankeforekomsterne.

52 SUND HVERDAG Hvordan kommunikerer vi egentlig til børn helt ned til toårsalderen, så de får sunde vaner og et sundt syn på sig selv?

66 REGIONERNE Danske Regioner arbejder for gratis psykologhjælp til alle, samtidig med at de iværksætter et nyt behandlingstilbud til børn og unge med psykiske udfordringer.

44 SEXOLOGENS KLUMME De unge kvinder får det værre og værre - de føler sig pressede og stressede.

48 KRÆFTENS BEKÆMPELSE Overvægt øger risikoen for brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen.

50 TÆT PÅ Bevægelse er et vigtigt element i det forebyggende arbejde. Motion giver også styrke til at bekæmpe sygdomme, når man først har fået dem.

56 KEND DIN KROP Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at udvikle demens. Det gælder, både hvis man lever mere eller mindre sundt.

61 HOS KIROPRAKTOREN Fejlbehandlede rygsmerter rammer 880.000 danskere om året. Kiropraktorerne foreslår en samlet national strategi.

64 DET SKER I KROPPEN Sommer, sol og varme dage. De fleste holder af solskin og varmen, men hvordan påvirker ­solen kroppen, når man ligger og steger dagen lang?

SUND ERNÆRING 19 KOST Jo flere gange man gør noget, jo større en vane bliver det. Og jo sværere er den at ændre, fordi den adfærd sætter sig dybere i dig. Sådan er det også med kost. Vi har en tilbøjelighed til at spise og drikke det, som vi plejer.

29 MÅNEDENS GRØNNE De små, friske, grønne ærter har en sød, sprød og saftig smag, og så er de rige på protein og kostfibre. Når vi spiser ærterne, er det i virkeligheden de umodne frø, som vi spiser.

30 OPSKRIFTER Vi skal dyrke og nyde naturens cyklus og spise efter sæson. Ikke alene overrumples vores sanser af fantastiske smage og dufte af de friske råvarer, men sæsonråvarer er også ofte billigere og mere bæredygtige.

LEDER

ET LIV I BALANCE

D

a Pusle Helmuth var fire år, røg hun smøger og drak godnatbajere i ´Min Søsters børn’ filmene, hvor hun spillede den yngste i en børneflok på seks. Alle var vilde med Pusle, men da hun blev ti år stoppede efterspørgslen pludselig. Hun var ikke længere den nuttede lillesøster, som alle var vilde med.

Pusle tog over flere omgange 30 kilo på og tabte dem igen ved at skifte livsstil. Livet som en Jo-Jo, som afspejlede sig i at vægten kørte op og ned, fik skæbnesvanger betydning både fysisk og psykisk.

I denne måneds interview fortæller Pusle Helmuth om, hvordan hun har fundet en balance i livet. Vi tager også spørgsmålet om selvværd op i Familiebrevkassen, hvor Inge Temple giver råd og inspiration til, hvordan vi styrker vores selvværd.

Yoga-instruktør Yvonne Hansen viser, hvordan man kan skabe balance i kroppen i forbindelse med månedens øvelser, som du både kan læse om her i magasinet og se Yvonne Hansen præsentere på Magasinet Sundheds hjemmeside www.magasinet-sundhed.dk.

Vi har desuden bedt naturvejlederne give ideer til, hvordan man bedst kan få glæde af naturen på denne årstid.

Bevægelse og en sund livsstil er helt afgørende for alle. I en af artiklerne kommer vi ind på, hvordan det nedsætter risikoen for demens.

6

S U N DH E D J U N I / 2018

De lyse tider øger livsglæden, mener fagfolk med grønne fingre fra Sæson.

De kalder ærter for årstidens kræs og fortæller om bælgfrugten. Månedens opskrifter tager også afsæt i sæsonens grøntsager.

Kostvejleder Christina Bjørn kommer med sin uforbeholdne og fagligt begrundede mening både her i magasinet og på Magasinet Sundheds hjemmeside.

De lyse tider har også betydning for øjnene. Forskere fastslår, at sommertid er godt for øjnene og fortæller om de tilfældigheder, som bragte dem frem til, at sommertid er særlig godt for børn med tendens til nærsynethed.

Man skal dog passe på ikke at opholde sig for meget i solen, fortæller Kræftens Bekæmpelse. Også her drejer det sig om at finde den balance, som Pusle Helmuth har fundet efter mange år.

God læselyst Nils Sjøberg Chefredaktør

Sundhed Juni 2018, 4. årgang ISSN 1904-7401 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Redaktion Ansvh.red. Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Jakob Thomas redaktion@magasinet-sundhed.dk Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Årsabonnement – 10 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 5 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto Bjørn Jakobsen Næste nummer 28 juni

SUNDHED arbejder sammen med:

Sommer smuk med Solaray Spektro

Multi-Vita-Min med bla. B12 til dit Immunsystem Vit C til Energistofskiftet

Grapenol Skintoner med Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende hud og blodkar samt bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Multidophilus: MÌlkesyrebakterier forekommer naturligt som en del af vores tarmora. www.naturenergi.dk Solaray købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt apoteker.

I N T E RV I E W

8 S U N DH E D J U N I / 2018

I N T E RV I E W

PUSLE HELMUTH

Jeg har fundet en

BALANCE

To gange har Pusle Helmuth tabt 30 kilo ved at skifte livsstil. Siden har hun holdt vægten, selvom hun i mange år var afhængig af cola og chokolade.

Sidste år lagde hun sukkeret på hylden og begyndte til Body SDS og dans, og nu har hun fundet en balance mellem sin fysiske og mentale sundhed.

”

TEKST LOTTE DALGAARD FOTOS BJØRN JAKOBSEN

D

a Pusle Helmuth var fire år, røg hun cigaretter og drak godnatbajere i ’Min søsters børn’ filmene, hvor hun spillede den nuttede lillesøster i en børneflok på seks.

Filmene gjorde hende til Danmarks største barnestjerne, hun nåede at medvirke i fem film og indspille 14 sange, hvoraf en af dem overhalede The Beatles på de danske hitlister. Der blev sågar fremstillet en Pusle-dukke og hun blev brugt i diverse reklamefremstød, indtil hun fyldte ti år, og efterspørgslen pludselig stoppede.

Ligesom i filmene blev der i barndomshjemmet hos hendes mor og to ældre halvsøstre ikke fokuseret på sunde vaner og Pusle husker ikke, at hun nogensinde har fået et nej, når hun bad om slik.

Måske var det allerede i barndommen, at hendes afhængighed af sukker blev grundlagt. I dag er sundhed for hende balancen mellem fornuft og nydelse kombineret med den eneste form for motion, der gør hende rigtig glad. ”Sundhed er for mig blevet et begreb, som jeg ser på en helt ny måde,” siger Pusle Helmuth Darville, som er hendes fulde navn, der i dag er en voksen kvinde på 55 år. ”Før i tiden løj jeg nok for mig selv og syntes, at vi da sagtens kunne have slik i huset på hverdage, spise en lille snegl til morgenmad og et stykke chokolade om aftenen og drikke en enkelt sodavand, bare vi spiste sundt. Men det, har jeg fundet ud af, ikke holder. Jeg har mærket, hvor dårligt det er at indtage sukker

dagligt, fordi leveren, hvis funktion er at udskille vores affaldsstoffer i kroppen, er på overarbejde, når man konstant putter sukker i kroppen. Så sundhed for mig i dag er at spise en masse grøntsager, drikke grønne juicer og holde igen med sukkeret til hverdag.”

Pusle døjede i mange år med hovedpiner, spændinger i nakken og pludselig, overvældende træthed. Hun havde svært ved at komme i gang om morgenen og var uoplagt og irritabel i løbet af dagen. I sommer blev hun introduceret til en Body SDS-behandler, der fortalte hende, at hendes symptomer højst sandsynligt skyldtes sukkerindtaget.

På det tidspunkt drak hun en halv liter cola dagligt og spiste chokolade om aftenen. Plus det løse. Hun følte sig decideret afhængig af sukker før i tiden, men trangen er stort set forsvundet, siden hun begyndte på Body SDS og på at drikke grøntsagsjuicer hver dag - op mod en liter om dagen. Som bonus tabte hun otte kilo uden at røre en finger, som hun siger.

Hendes sukkerafhængighed sammenligner hun med andre former for afhængighed, for eksempel alkoholisme, som hendes far led af, og hun mener, at de to ting er nært beslægtet. Blandt andet fordi, der også er sukker i alkohol. ”Alle former for afhængighed af noget, man indtager, går ud over et organ i kroppen. Alkohol går ud over din lever og hjernen, rygning går ud over dine lunger og dit åndedræt, sukkeret går ud over leveren og bugspytkirtlen. Og det hele går ud over dit fysiske velvære

Før i tiden løj jeg nok for mig selv og syntes, at vi da sagtens kunne have slik i huset på hverdage, spise en lille snegl til morgenmad og et stykke chokolade om aftenen og drikke en enkelt sodavand, bare vi spiste sundt. Men det, har jeg fundet ud af, ikke holder.”

og din mentale tilstand. Det er svært at slippe ud af afhængighed, men først og fremmeste skal man ville det. Og dernæst skal man have noget hjælp til det.”

Hun går stadig til Body SDS hver fjerde uge, og det har vendt op og ned på hendes liv på flere måder. Hendes hovedpiner er forsvundet, og hun har meget mere overskud i hverdagen. Men også på det mentale plan har Body SDS skabt ændringer for Pusle. ”Filosofien bag Body SDS er, at vi har en masse følelser, som vi lagrer fra barnsben, og de sætter sig forskellige S U N DH E D J U N I / 2018

9

I N T E RV I E W steder i kroppen, primært i maven. Forestil dig et løg med alle de mange lag uden på kernen. Og løgets midte er din egen kerne. Når jeg er til behandling, kan man sige, at behandleren skræller løget lag for lag. Jo flere gange, jeg er der, desto tættere kommer jeg til sidst på min egen kerne - mit sande jeg. På den måde kan jeg ændre en masse uhensigtsmæssige mønstre, få et bedre selvværd og en større tro på mig selv.”

Pusle fortæller, at hun har ændret sin adfærd over for andre mennesker og i højere grad har fundet ud af, hvad hun vil byde sig selv og hvad hun ikke vil stå model til. ”Ved at arbejde kropsterapeutisk kan du få ændret på dit liv, din hverdag, forholdet til familie, venner, kolleger. Man lærer at beskytte sig selv, fordi man bliver bedre til at mærke, hvad der føles rigtigt og forkert.”

Endnu engang lagde Pusle sin livsstil om og tabte kiloene efter samme principper som første gang, og i en lang årrække holdt hun sin vægt, bortset fra under graviditeterne.

Pusles forhold til motion er ikke ligefrem et kærlighedsforhold. Hun synes faktisk, motion er kedeligt, anstrengende og meningsløst, medmindre der er et element af konkurrence i det. Så selvom hun gennemførte otte uger med personlig træner for tre år siden, erklærer hun bestemt, at det gør hun aldrig mere. ”Det var meningen, at jeg skulle træne mig op til at kunne løbe fem kilometer.

Det kom jeg aldrig til. Jeg kan i princippet ikke engang løbe 1000 meter. Jeg er meget, meget dårlig til det. Men jeg fulgte hans kostplan, jeg trænede med ham to gange om ugen. Og det var forfærdeligt, jeg hadede det, men jeg tabte fem kilo. Så tog jeg med familien til USA

dans’ har eksisteret, haft et stort ønske om at deltage. Men hun har aldrig fået tilbuddet, så i vinter opgav hun drømmen og tilmeldte sig i stedet et forløb på Soffi Dance Studio i København. Her tilbyder Jesper Dalsgaard et amerikansk koncept, der hedder ’Take the floor’.

Det er amatører, der kan købe privatlektioner hos Jesper Dalsgaard og hans makker, Andreas Bodum Jørgensen, som Pusle danser med. Man køber 32 lektioner og kan melde sig til internationale konkurrencer, hvor en amatør danser med en professionel, ligesom i ’Vild med dans’. Konkurrencerne er blandt andet blevet afholdt i USA, Sydamerika og Italien, men det er først nu, hvor konkurrencen kommer til København, at Pusle har meldt sig. ”Jeg synes ikke lige, at jeg har haft råd til at tage til USA eller Sydamerika, for man skal selv betale rejsen, hotel og

BODY SDS Body Self Development System er en dansk udviklet behandlingsform, som blandt andet kombinerer massage, frigørelse af spændinger i muskler og led, åndedrætsteknikker og samtale. Under massagen spørger behandleren ind til klientens tanker og følelser og arbejder med åndedrættet. Når tanker og følelser bearbejdes, medvirker det til at løsne fysiske spændinger i kroppen.

OVERVÆGTIG FLERE GANGE Pusle tog omkring 23-24 kilo på under sine tre graviditeter, men dem tabte hun bagefter, da hendes spisevaner igen blev normale efter ni måneder med trang til blandt andet smørrebrød, sild og ristede pølser med brød. To gange i sin ungdom tog hun 30 kilo på, bare på grund af sin levevis. ”Jeg fik en amerikansk kæreste og vi gik meget i byen, levede et vildt luksusliv, gik ofte ud at spise og drak en masse Southern Comfort whiskylikør med Ginger Ale. Siden fik jeg en anden kæreste, der hjalp mig med at lægge min kost og livsstil om. Han sørgede for, at jeg fik morgenmad, spiste noget frokost og gjorde det til en vane at spise aftensmad inden klokken 19.”

Et brud med den kæreste og endnu en intensivering af byture og usund levevis førte igen 30 kilos overvægt med sig.

1 0 S U N DH E D J U N I / 2018

på ferie og tog det hele på igen! Jeg har aldrig motioneret mig gennem mine slankekure. Jeg er generelt et dovent menneske, hvad træning angår.”

så videre. Og bare selve tilmeldingen koster også en del. Men da jeg hørte, at konkurrencen kom til Danmark, var det oplagt, at jeg skulle være med.”

Pusle har, ligesom mange andre, prøvet forskellige former for motion, men hun er aldrig blevet bidt af hverken pilates, yoga eller aerobic. ”Faktisk er jeg lidt ked af, at jeg ikke er sådan en pige, der har dyrket holdsport. Jeg prøvede for syv-otte år siden at komme til at spille håndbold, men det var umuligt at få plads som senior på begynderstadiet. Jeg elsker egentlig sport, også tennis og badminton, men hvis man skal være god til en sportsgren, følger der en masse sur træning med, og det er det, jeg synes er kedeligt.

Især løbetræning og fitness.”

Forskellen på dansetræningen i ’Vild med dans’ og ’Take the floor’ konceptet er, dels at Pusle lærer otte danse fra bunden og alle variationer, ikke bare en serie på halvandet minut. Og til konkurrencen har deltagerne ikke indøvet en bestemt koreografi. Så når hun og Andreas Bodum Jørgensen indtager gulvet, gælder det for Pusle om at følge sin dansepartners små tegn og så ellers bare danse derudaf.

VILD MED DANS I VIRKELIGHEDEN Pusle elsker til gengæld at danse og har i alle de år, TV 2-programmet ’Vild med

”Når man danser med en professionel, lærer man nøjagtig hvilken variation, han mener, når han gør en lillebitte ting, der er usynlig for andre. Din krop kan huske, hvad du skal gøre, så man skal bare slå hovedet fra og følge med. Det hedder ’lead and follow’ og det er en

”

I N T E RV I E W

Jeg elsker egentlig sport, også tennis og badminton, men hvis man skal være god til en sportsgren, følger der en masse sur træning med, og det er det, jeg synes er kedeligt. Især løbetræning og fitness.”

N R . 0 5 // J U N I 2 0 1 8 3 9 , 9 5 K R .

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

PAS PÅ

FLÅTEN

6

øvelser

DER STYRKER

TEMA:

LÆND & RYG

NYT OM

hjernen

MOTION

forlænger livet Eksem øger risikoen

FOR JOBSKIFTE

I kamp mod lavt

SELVVÆRD ÅRSTIDENS

OPSKRIFTER LINE FRIIS FREDERIKSEN & CHRISTIAN DEGN:

”Vi er vilde med udfordringer”

I Sundhed+ kan du i denne måned læse om tv-værterne Line Friis Frederiksen og Christian Degn fra DR1 tv programmet Kyst til Kyst.

De to værter tager blandt andet dilemmaet op omkring, hvor svært det er at spise fornuftigt, mens de er på farten sammen med tv-holdet.

S U N DH E D J U N I / 2018

11

”

I N T E RV I E W

Faktisk er jeg lidt ked af, at jeg ikke er sådan en pige, der har dyrket holdsport. Jeg prøvede for syv-otte år siden at komme til at spille håndbold, men det var umuligt at få plads...”

har fundet balance i sit liv efter mange år med lavt selvværd, panikangstanfald og op- og nedture i sit ægteskab.

MERE OM PUSLE HELMUTH Født 12. august 1962 Uddannet lægesekretær Arbejder på akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Desuden indlæser hun bøger og reklamefilm Mor til Simon på 25, Victoria på 15, og Albert på 12 år Gift med Søren Venderby, som hun har kendt i snart 24 år Datter af skuespillerne Jeanne Darville og Frits Helmuth Har udgivet bøgerne ’En personlig historie’ fra 2004, hvor hun fortæller om sin opvækst og tiden som barnestjerne og ’Jeg er blevet klogere’ fra 2017, en reflekterende bog om blandt andet livet som voksen kvinde, tidlig overgangsalder, psykologtimer og skønhedsbehandlinger TRE SUNDE RÅD: • Ingen sukker og alkohol i hverdagen • Spis lyst kød og grønt og drik grøntsagsjuicer hver dag • Find en motionsform, du synes er sjov af de ting, som jeg har lært i undervisningen. Dansetræning er ikke en sur pligt for mig. Det er en fornøjelse og jeg vil gerne fortsætte med at danse efter konkurrencen. Jeg er nødt til at have de der to dansetimer om ugen, så længe jeg kan stå og gå. Jeg elsker det!”

Pusle siger, at hun kun vil danse hos en privattræner, for hun kan ikke lide at danse med fremmede mænd og desuden er det sjovest at danse med en, der virkelig kan danse, synes hun. ”Nu kom jeg ikke med i ’Vild med dans’ og så måtte jeg tage sagen i egen hånd, for det her er faktisk ’Vild

12 S U N DH E D J U N I / 2018

med dans’ i virkeligheden, bare meget bedre. Min drøm er at spare sammen til at tage ud i verden og deltage i nye konkurrencer.”

Hvis man selv er vild med dans og har lyst til at overvære ’Take the floor’ konkurrencen, der løber af stabelen på Hotel Mariott i København den 15. april, kan man købe billet til hele eller dele af arrangementet.

DEN RETTE HYLDE Pusle Helmuth, Danmarks mest feterede barnestjerne med berømte forældre og en fraværende far, som hun savnede i sin opvækst, er blevet voksen og

Hendes voksne søn, Simon, fik konstateret ADHD som teenager, hun gennemgik flere spontane aborter, da hun skulle have sine to yngste børn og hendes overgangsalder kom tidligt og førte mange bivirkninger med sig. Så livet har ikke altid været nemt. Men hun er kommet stærkere igennem det hele ved hjælp af blandt andet psykologtimer og senest Body SDS, der er med til at give hende ro og balance.

Også i arbejdslivet fandt hun sin rette hylde, da hun for 12 år siden uddannede sig til lægesekretær og siden har arbejdet på Gentofte Hospital, Rigshospitalet og nu Bispebjerg Hospital.

Her stortrives hun med kollegerne og det til tider dramatiske arbejde, hvor hun føler, at hun gør en forskel for de mennesker, som af forskellige årsager opsøger en akutafdeling på alle tider af døgnet.

Før Pusle tog uddannelsen som lægesekretær, arbejdede hun blandt andet som sekretær og receptionist, hun var hos Socialdemokratiet på Christiansborg, i et arkitektfirma, kundeservicemedarbejder i et kurerfirma og i Tivoli som administrationsmedarbejder. ”Jeg tror, at jeg har haft så mange job, fordi jeg ikke fandt min rette hylde undervejs. Det gjorde jeg først, da jeg blev lægesekretær som 43-årig. For et par år siden stoppede jeg og blev i et års tid privatsekretær for en designer.

Men jeg savnede sundhedsvæsenet og jeg er glad for at være tilbage. Så alt i alt har jeg fundet en balance i livet på de fleste områder. Og et liv i balance er et godt liv, synes jeg.”

“INMU RELAX GIVER MIN MAND MERE RO OG BEDRE SØVN Løft inmu’en og den begynder at spille beroligende musik.

”

Læg den fra dig - og den stopper igen.

Det bløde stof og musikkens behagelige vibrationer stimulerer mange sanser på en gang. inmu’en er en oplevelse, der skal prøves!

inmu’en er en ny opfindelse som er designet og produceret i Danmark. Musikken er interaktiv og komponeret specielt til inmu’en. inmu’en er designet til demente - men kan bruges af alle.

www.inmutouch.com Tel.: 51 95 5O 4O info@inmutouch.com

Nomineret til Danish Design Award 2O18

F O R E BYG G E L S E

SOMMERTID er godt for øjet

Sundhed går tæt på forskeren, som mener, at det kan begrænse antallet af nærsynede, hvis børnene opholder sig 45 minutter om dagen i sollys.

TEKST JOHAN POULSEN FOTO LARS SKAANING Antallet af nærsynede stiger så voldsomt i disse år, at forskere ligefrem taler om en epidemi. Halvdelen af jordens befolkning forventes at være nærsynede om 30 år. Det er derfor epokegørende, hvis sollys kan reducere antallet af nærsynede. Den danske forsker, ph.d., cand.med. ved Klinisk Institut på SDU samt på Odense Universitetshospital, Kristian Lundberg, er overbevist. Sollys har en afgørende betydning for børns nærsynethed og er forebyggende.

“Vi tror på, at lyset, som rammer nethinden, har en gavnlig effekt på

konkret forklaring på, hvorfor lys er godt, men kan se på vores resultater, at lys forebygger nærsynethed”, siger Kristian Lundberg, der erkender, at opdagelsen med lyset kom som en overraskelse.

Kristian Lundberg mener, at det stigende antal nærsynede tilsyneladende skyldes vores livsstil. Det kan forklares med, at børn opholder sig mere indendørs i forhold til tidligere.

“Derfor er det vigtigt, at vi kan forhindre en tidlig udvikling af nærsynethed, for det er ikke noget, man kan behandle sig selv med ved at begynde

Mens det i Danmark er cirka hver fjerde, der skal bruge briller for at kunne tyde vejskiltene eller læse underteksterne i fjernsynet, er tallene betydeligt højere i andre dele af verden. I flere lande i Asien eksploderer udviklingen, og op imod 90 procent af de yngre generationer er nærsynede.

KLASSELOKALER BYGGES I GLAS Antagelsen om, at manglende dagslys har en negativ effekt, kan også forklare, hvorfor mange asiatiske børn udvikler nærsynethed, mens sygdommen kun forekommer i mindre grad i Afrika.

“I Asien er der tradition for, at børn og unge går længe i skole. Men på det seneste er myndighederne selv blevet opmærksomme på, at der kan være en sammenhæng. Derfor er de i nogle kinesiske storbyer som forsøg begyndt at bruge meget glas, når de bygger klasselokaler”, siger Kristian Lundberg og giver endnu et eksempel, som illustrerer udviklingen:

Kristian Lundberg cand.med. ved Klinisk Institut på SDU samt på Odense Universitetshospital, mener at nærsynethed hos børn kan forebygges. øjet”, siger Kristian Lundberg og tilføjer, at der er flere teorier om, hvorfor lyset kan have en positiv indflydelse.

En af dem er, at når lyset rammer øjet, sætter det gang i en række biokemiske signaler, der blandt andet frigiver stoffet dopamin, som hæmmer væksten af øjet.

“Det nærsynede øje er netop kendetegnet ved, at det har vokset sig for stort.”

En anden teori er, at man træner øjet i at se langt, når man er udenfor, forstået på den måde, at øjet får synsindtryk fra objekter på længere afstand.

“Vi har med andre ord ikke nogen

14 S U N DH E D J U N I / 2018

at gå udenfor, når man er 25”, siger Kristian Lundberg, der oplyser, at 45 minutters dagligt udendørs ophold for børn sandsynligvis kan nedsætte og i nogle tilfælde forebygge børns grad af nærsynethed.

“De færreste tænker nok på nærsynethed som en sygdom. Men man skal være opmærksom på, at hvis man er nærsynet, er man i risikogruppen for at udvikle en række andre øjensygdomme”, fortæller forskeren fra Odense. Det drejer sig først og fremmest om grøn stær, grå stær og nethindeløsning, som kan føre til markant synsnedsættelse og i sidste ende blindhed.

“I Sydkorea har flyvevåbnet problemer med at finde egnede kandidater, fordi stort set alle fra de nye årgange har en eller anden grad af nærsynethed.”

Kristian Lundberg tilføjer, at han håber, at der på internationalt plan vil være en stigende interesse for at forske specifikt i lysets betydning for at forebygge nærsynethed.

I de mest omfattende studier, der hidtil er foretaget - også på internationalt plan - har Kristian Lundberg og en række af hans kolleger fulgt mere end 300 børn. Projektet gik i første omgang på at vurdere, hvorvidt der var en sammenhæng mellem børnenes fysiske aktivitet og udviklingen af nærsynethed. Overraskelsen var derfor stor, da det var lyset - og ikke et spørgsmål om den fysiske aktivitet - som var afgørende for om børnene udviklede nærsynethed.

FORSKNING

MANGLENDE STØTTE GØR PÅRØRENDE SYGE En ny undersøgelse fra DepressionsForeningen fra februar i år viser, at hverdagen for pårørende er fyldt med stress og bekymringer. De føler sig misforstået og overset af behandlingssystemet og kommunen. De føler sig ofte magtesløse.

Flere er blevet syge eller er bange for at blive det TEKST VIBEKE NIELSEN, DEPRESSIONSFORENINGEN FOTO COLOURBOX Forskning viser, at inddragelse af pårørende til mennesker med en psykisk lidelse højner både patienttilfredshed, patientsikkerhed og behandlingsresultater. Desuden reducerer det risiko for tilbagefald og indlæggelse og øger samarbejdsviljen vedrørende medicinering. Der er ligeledes økonomiske positive effekter af øget pårørende-inddragelse, uanset om der er tale om depression eller bipolar lidelse.

Alligevel bliver mange pårørende ladt i stikken, når de søger hjælp til at håndtere hverdagen. Det kan have store konsekvenser for både de pårørende og patienterne, mener DepressionsForeningens formand Bodil Kornbek. ”Det er tankevækkende, at vi på trods af vores store viden om pårørendeinddragelse ikke formår at målrette tilbud og støtte til de pårørende.

Konsekvensen af de belastninger, de pårørende oplever, er nedslidning, modløshed og social isolation”, siger Bodil Kornbek. Kun 27 procent af kommunerne har en politik for pårørende til psykisk syge.

Særligt i kommunerne er det galt fat.

En ny undersøgelse om kommunernes pårørendeindsats fra Rambøll viser, at kun cirka hver tredje kommune har vedtaget en pårørendepolitik i forhold til mennesker med en psykisk lidelse -

95 procent af den indsats er målrettet pårørende til mennesker med demens. ”Det er mindst lige så udfordrende at være pårørende til et menneske med depression eller bipolar lidelse.

Disse sygdomme kan medføre svære emotionelle og kognitive vanskeligheder, og de pårørende må i mange tilfælde stå for alt fra madlavning til samtaler med kommunen. Samtidig kæmper de pårørende på egen hånd for at finde den bedst mulige retning for behandlingen af deres kære. Det er helt uacceptabelt, at denne form for psykisk sygdom ikke er et fokusområde i kommunernes vedtagne pårørende-politik”, siger Bodil Kornbek.

Løsningen er en helhedsorienteret behandlingsplan. Inddragelsen af pårørende sker ofte helt naturligt. Den nødvendige støtte og gode tilbud til

pårørende bør være lige så naturlige. ”Vi mangler en nem og tilgængelig oversigt over tilbud samt en tydelig vejledning af de pårørende i forhold til patientens behandling. Alt fra pårørendegrupper, café-møder, psykologsamtaler og undervisning til familien er nogle af de tilbud, den enkelte kommune burde tilbyde - gerne i samarbejde med forskellige interessenter som for eksempel DepressionsForeningen”, siger Bodil Kornbek. I undersøgelsen fra DepressionsForeningen svarer de syge, at det er tryghed og omsorg, som er den vigtigste hjælp fra pårørende. ”Det er vigtigt, at vi passer godt på de pårørende, så de kan yde omsorg og skabe tryghed for den syge. Det er altafgørende for, at flest muligt bliver raske igen”, siger Bodil Kornbek.

OM DEPRESSIONSFORENINGEN

DepressionsForeningen arbejder for mennesker i berøring med depression eller bipolar lidelse. Foreningen hjælper folk videre gennem meningsfulde og understøttende netværk, strukturerede samtaler og rådgivning: lokale samtalegrupper, telefonrådgivning, foredrag og kurser samt sommerhøjskole. Sidst men ikke mindst er foreningen et aktivt talerør for bedre behandling og støtte.

Læs mere på www.depressionsforeningen.dk.

S U N DH E D J U N I / 2018

15

ØVELSER

YIN YOGA FOR HOFTE & SÆDE Hele bækkenet er omdrejningspunktet for den oprejste krop. Se videoen med øvelserne på www.magasinet-sundhed.dk TEKST & FOTO YVONNE HANSEN, YOGAINSTRUKTØR I programmet for ‘Hofte & Sæde’ guides du gennem stillinger, der strækker og presser netop de områder, så ledbånd, sener og det øvrige bindevæv stimuleres til at blive væskefyldt, stærkere og mere fleksibelt.

Hele bækkenet er omdrejningspunktet for den oprejste krop.

Det er her rygsøjlen har sin rod. Du har tre lag ballemuskler, der skaber stabilitet, så

du ikke mister balancen, hver gang du tager et skridt.

Men også psoasmusklen er i spil her, med sit udspring på hver side af lændehvirvlerne, passerer den gennem bækkenet for at komme ned og hæfte på indersiden af lårknoglen.

Her er hoftebøjeren, der løfter dit ben op og frem, hver gang du tager et skridt. En stram psoas kan give ryg- og underlivsproblemer.

N R . 0 5 // J U N I 2 0 1 8 3 9 , 9 5 K R .

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

PAS PÅ

FLÅTEN

6

øvelser

DER STYRKER

TEMA:

LÆND & RYG

NYT OM

hjernen

MOTION

forlænger livet Eksem øger risikoen

FOR JOBSKIFTE

I kamp mod lavt

SELVVÆRD ÅRSTIDENS

OPSKRIFTER LINE FRIIS FREDERIKSEN & CHRISTIAN DEGN:

”Vi er vilde med udfordringer”

I Sundhed+ guides du gennem Yin Yoga stillinger, som gavner Nakke & Skuldre.Netop disse øvelser er gode for dig, der dagligt sidder ved et skrivebord.

Gennem sine blide bevægelser og dybe stræk vil stillingerne øge blodgennemstrømningen i skulder- og nakkeområdet.

1

BEDESTILLING Sid på dine underben. Læg panden i underlaget med armene fremme.

Det kan være rart at have lidt afstand mellem knæene, så der bedre er plads til overkroppen. Det er en dejlig indadvendt stilling, der kan anvendes som hvil mellem de andre stillinger. Hvis du ikke er komfortabel i den så læg dig på ryggen i ‘hvilestillingen’.

DRAGEN

2

Stående på alle fire fører du højre fod frem, så underbenet er lodret.

Støt med hænder eller fingerspidser i underlaget. Tillad venstre side at synke ned mod underlaget.

Venstre ben slapper af. Stillingen strækker hoftebøjeren og kan være lidt af en udfordring. Husk at skifte side.

16 S U N DH E D J U N I / 2018

ØVELSER

HOFTEROTATION

Du bevæger, smører og nærer hofteleddet i denne stilling. Lig på ryggen, bøj benene og hold godt fast på knæene. Træk de samlede knæ op mod brystet.

Før så knæene så langt ud til siden du kan.

Puf knæene væk fra kroppen, saml dem så og før dem forfra op mod brystet, så lårknoglen roteres rundt i hofteskålen.

3 SOMMERFUGLEN

Med knæene ude til siden som sommerfuglevinger åbner stillingen hofteleddet. Siddende på underlaget og gerne på en pude samler du fodsålerne og tilpasser føddernes afstand til kroppen, så det føles tilpas for dig. Med armene foran dig, læner du dig frem fra hofteleddet. Slip nu også hovedet.

SOVENDE SVANE

4

5

Stående på alle fire trækker du venstre knæ frem. Glid tilbage på højre ben, idet du giver efter for tyngdekraften og lader lysken synke ned mod underlaget. Før armene frem og hvil her. Alternativt kan du støtte med dine underarme i underlaget.

6

HVILESTILLING

Denne stilling er måske den sværeste stilling overhovedet. At ligge helt stille kan være udfordrende og kedeligt for sindet, men det er her, du mærker, hvordan du egentlig har det. Du kan anvende stillingen i begyndelsen af din praksis og også mellem stillingerne, men altid efter din praksis.

S U N DH E D J U N I / 2018

17

HÅNDEKSEM

AT GØRE EN USYNLIG SYGDOM SYNLIG ”Skleroder-hvaffor-noget?” ”Du ser jo ikke syg ud”. Det kan være svært at leve med en usynlig sygdom. Det er meget nemmere at forklare et brækket ben til familie og pårørende.

TEKST: MARIANNE KRYGER OLSEN, SKLERODERMIFORENINGEN

Der er ikke ret mange i Danmark, som har Sklerodermi. Derfor er spørgsmålet ”Skleroder-hvaffor-noget?” det første, man støder på, når man som patient skal prøve at forklare sin sygdom. Kun 1.200-1.400 danskere lider af sygdommen. ”Du ser jo ikke syg ud”, lyder det. Det kan nemlig være svært for andre at se, at man har fået Sklerodermi. For sklerodermi-patienten er det derfor så meget vanskeligere at forklare.

Til at begynde med kan symptomerne måske kun lige anes eller man får problemer med mange ting hurtigt

ter får svært ved at bruge hænderne.

På grund af den hårde og uelastiske hud bliver det for eksempel svært at åbne ting eller udføre håndarbejde.

Hvis de har Raynauds syndrom får de ubehag og prikken i hænderne og fingerspidserne kan blive blå. Nogle er gangbesværet enten på grund af hudforandringer eller nedsat lungefunktion.

Rigtig mange har refluks (halsbrand, brystsmerter og sure opstød). En del følger diæter eller undgår specifikke madvarer, som kan påvirke for eksempel nyrerne, som også kan blive ramt.

Gennem samarbejde med danske og udenlandske foreninger forsøger Sklerodermiforeningen at lære af andre og sammen være med til at ændre og udvikle kendskabet til sygdommen og de eksisterende behandlingsmuligheder. Et øget kendskab til sygdommen og symptomerne hos de praktiserende læger kan betyde, at patienter kommer tidligere i behandling. og på én gang. Sygdommen gør, at kroppen producerer for meget bindevæv - og bindevæv findes overalt i kroppen, så alt kan potentielt blive ramt af sygdommen.

Typisk er det huden, der fortyknes og bliver stiv og umedgørlig, men der kan også ses forandringer i mund, spiserør, hjerte, lunger, mave/tarm og nyrer, med alle de gener det kan medføre.

Hvad sygdommen kommer til at betyde i den enkelte patients hverdag afhænger af hvor og hvordan, at sygdommen har angrebet. En del patien-

Det værste for mange er kronisk træthed, som er i kroppen og som ikke kan soves væk. Den alt overvældende træthed kan virke invaliderende.

Hvordan det kommer til at påvirke arbejdslivet afhænger af hvilke områder, der er omfattet. Nogle forsætter i deres arbejdsfunktion. En del forsætter på nedsat tid og endelig må de værst ramte søge om førtidspension.

Sygdommen er vanskelig at diagnosticere tidligt i forløbet. Dels fordi symptomerne ikke er entydige og dels fordi de praktiserende læger kun møder få patienter med Sk-

lerodermi. Det kan blive til et langt undersøgelsesforløb hos reumatologer, hudlæger eller gastroskopisk afdeling.

Diagnosen stilles på baggrund af hudforandringer og eventuelle røngtenfotos af de indre organer.

Patienten sendes som oftest videre af sin egen læge til speciallæge og speciallægen stiller så diagnosen.

Ved en tidlig diagnose kan man stoppe fremskridelsen af sygdommen. Det er derfor nødvendigt at gøre denne usynlige sygdom synlig.

OM SKLERODERMIFORENINGEN Når diagnosen er stillet, kan det være en god idé at kontakte Sklerodermiforeningen. Du kan tale med foreningens uafhængige rådgivere eller lære andre med samme sygdom at kende. Læs mere på hjemmesiden www.sklerodermi.dk eller søg på sklerodermi på Facebook. juni nr. 05/2018 | 51

S U N D FH AV NEERBD LAG D

Overvej dine

VANER

Der er stor forskel på, hvordan vi hver især spiser, drikker og lever.

I langt de fleste tilfælde skyldes det vaner. Det kan derfor være en god idé at forholde sig til den måde, vi lever på.

TEKST CHRISTINA BJØRN, KOSTVEJLEDER - SE OG HØR MERE PÅ WWW.MAGASINET-SUNDHED.DK FOTO COLOURBOX

Der er gode og dårlige vaner - og vi ved det som regel godt selv. Jo flere gange vi gør noget, jo mere fastgroet bliver vanen. Jo sværere bliver den at ændre. En effektiv vaneændring sker, når en lille indsats har en stor effekt.

Skifter vi for eksempel en stor isvaffel ud med en lille sodavandsis - eller nøjes med en enkelt kugle - kan det have stor effekt med en forholdsvis begrænset indsats. Men det kan være svært at holde i længden. Udover at gøre adfærdsændringen så nem som mulig, bør du samtidig tilpasse den dit liv. Der er derfor ingen grund til at ændre på det, der allerede virker.

Der er for eksempel ikke behov for at ændre på alle dagens måltider, hvis dit problem ligger mellem måltiderne, på vej i bilen eller i toget.

TÆNK LANGSIGTET Det er vigtigt at tænke langsigtet og realistisk over, hvad du har lyst til og behov for på den lange bane. Du bør altså mest af alt forholde dig til, hvad du formår og ønsker at gøre på sigt.

Hvilke ændringer kan du gennemføre, så de har en vedvarende positiv effekt? Du skal derfor fokusere på at skabe nogle gode vedvarende vaner og have tålmodighed. Hvis ændringen afskærer dig kraftigt fra de ting, du kan lide, risikerer du at få behov for at ‘gøre oprør’ mod ændringen - og at opføre dig endnu mere usundt, end du gjorde i forvejen.

BEVIDSTE VALG Gør dig dine valg bevidst: Næsten alt

hvad vi gør, sker pr automatik. Ubevidst og intuitivt. Også hvad angår spisevaner. Mange ting vælger vi ikke at gøre, de sker bare, fordi vi er vant til at gøre det sådan - eller vi har det på en bestemt måde. Du må ikke efterlade et tomrum. Find en ny handling at erstatte den gamle handling med, som tilfredsstiller samme behov. Man spiser ikke nødvendigvis take away, fordi man bedst kan lide det, men fordi man kan lide at få maden tilberedt, ikke vil vaske op eller har travlt. Her kan det være en idé at planlægge indkøb, så der altid er noget sundt og velsmagende, som er lettilgængeligt.

gennemførlige, hvis du er realistisk omkring din egen viljestyrke - og hjælper dig selv til at undgå fristelserne. Måske det virker for dig at skifte en stor tallerken ud med en mindre eller kun at have sund mad inden for rækkevidde.

Spis før du sulter, drik før du tørster, sov før du dejser om. Hvis du undgår sult, undgår du også nemmere fristelserne. Find eventuelt en person, du kan støtte dig til - det kan være en med samme mål, for så kan I også støtte hinanden.

POSITIVE TANKER Overvej og definér med positive ord hvad du gerne vil ændre og hvilket mål, der er motiverende for dig. Find nogle sunde og velsmagende alternativer til de usunde vaner, du gerne vil udskifte. Lad være med at bruge hele din energi på den chokolade, som du ikke vil spise. Tænk hellere på tilberedningen af den sunde mad. Vær BLIV KLOGERE opmærksom på hvordan du reagerer, Se mere om ændring af kostvaner på når du ikke holder din plan og skæld www.magasinet-sundhed.dk og bliv ikke dig selv ud: Det hjælper sjældent klædt fagligt på med den seneste viden noget at straffe sig selv. Hjælp i stedet om, hvad du kan gøre for at ændre dine dig selv og overvej hvordan du komkostvaner. Videoen om kostvaner er den mer tilbage på sporet, hvis dit mål er tredje i rækken om at spise sundt og godt ved at mislykkes.

- formidlet af kostvejleder, tv- og radiovært, Christina Bjørn.

VÆR REALISTISK Vær realistisk når du overvejer, hvad du gerne vil ændre. Hold dig til små ændringer, som du har en mulighed WWW.MAGASINET-SUNDHED.DK for at holde. Dine ændringer er mere

S U N DH E D J U N I / 2018

19

DIN KROP

BEKYMRING for højt BLODTRYK Du bruger ikke ret meget salt i maden. Du har aldrig røget og alkohol er begrænset til et par glas vin om ugen.

Alligevel står du til livslang medicin.

TEKST PREBEN CHRISTENSEN FOTO COLOURBOX Dagen startede med hovedpine og svimmelhed. Du havde haft det flere gange det sidste stykke tid, så i dag ringede du til lægen. Den søde receptionist puttede dig ind mellem de andre patienter og allerede kvart over ni sad du i venteværelset.

Lægen lyttede først interesseret til din historie. Du mente, at det måske var en slags migræne? Så bad han dig trække ærmet op. Du fik en manchet omkring overarmen og manchetten blev pustet op. ”Hmm, 155 over 95!” sagde lægen, ”Det ser desværre ud til, at du har fået for højt blodtryk!”.

Han så alvorlig ud og begyndte at tale om komplikationer: hjertesvigt, nyresvigt, om risiko for hjerneblødning og meget andet. Han nævnte salt i maden, livsstil, rygning og alkohol. Til sidst havde han så skrevet en recept på noget medicin. Måske skulle det tages livet ud...

Det er blevet eftermiddag. Starten på dagen slog dig helt ud og du nåede aldrig på arbejde. Så du sidder hjemme i sofaen med en kop kaffe og kigger ud i haven. Den står i efterårsfarver og selvom klokken kun er halv fire, er det allerede ved at blive mørkt. Du har stadig en del ubesvarede spørgsmål.

Faktisk bruger du ikke ret meget salt i maden. Du har aldrig røget og alkohol er begrænset til et par glas vin om ugen. Du vil gerne undgå den livslange medicin og spekulerer på, hvad du selv kan gøre for at sænke dit blodtryk.

Den seneste forskning er kommet med nogle overraskende nyheder. Faktisk kan du gøre en hel del. Den overraskende beretning kommer her...

HJERTET OG KREDSLØBET Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Når hjertet trækker sig sammen, pumpes blodet ud gennem

20 S U N DH E D J U N I / 2018

pulsårerne og når til alle muskler og organer. De røde blodlegemer afgiver ilt til de forskellige væv og turen tilbage til hjertet foregår via venerne. Når blodet igen pumpes fra hjertet, kommer det så til lungerne. Her afgives kuldioxid og de røde blodlegemer optager ilt. Derefter går turen igen tilbage til hjertet, og derfra påny ud i kroppen.

BLODTRYKKET Det er nødvendigt, at alle dele af kroppen forsynes med blod, så cellerne får den nødvendige ilt til produktionen af energi. Et vist tryk er afgørende for, at bl.a. hjernen kan forsynes med blod uanset om man er høj eller lav.

Blodtrykket afhænger bl.a. af den kraft hjertet udøver, når det trækker sig sammen. Væggene i hjertemusklen er derfor tykke, så de kan udøve en stor kraft. Hos høje dyr som giraffen, hvor blodet skal pumpes flere meter op for at nå hjernen, er hjertemusklen meget tykkere end hos mennesker. Giraffer har derfor et blodtryk, som er meget højere end hos mennesker. For forskerne er det stadig et uforklarligt mysterium, at en giraf ikke får en hjerneblødning, når den sænker hovedet for at drikke vand. Fysiske ændringer kan nemlig give kortvarige ændringer i blodtrykket. Det sker eksempelvis, når vi står på hovedet eller hvis vi sidder på toilettet med hård mave og presser. Øget blodtryk over længere tid kan ske ved, at de små forgreninger af pulsårerne trækker sig sammen. Du har sikkert prøvet at vande have med en slange, som var lidt for kort og derfor ikke kunne nå til det nye blomsterbed.

Ved at sætte tommelfingeren halvt for slangens åbning, kom der et større tryk inde i slangen og så kunne vandstrålen alligevel nå blomsterbedet. Øget mængde væske og salt i blodbanen har betydning for blodtrykket.

Nyrerne filtrerer affaldsstoffer væk fra blodet og udskiller dem med urinen.

Men nyrerne har også en vigtig funktion med at regulere blodtrykket og den mængde af væske og salt, som vi har i blodet.

HORMONEL STYRING Nyrerne danner hormonet renin, som er afgørende for at regulere blodtrykket.

Renin medfører aktivering af et hormon, som hedder A2. A2 øger blodtrykket ved at sammentrække de fine forgreninger af pulsårerne. A2 øger desuden frigørelse af hormonet aldosteron fra binyrerne. Aldosteron påvirker nyrerne til at tilbageholde salt, i stedet for at udskille det i urinen. Den stigende mængde af salt i blodet, trækker mere væske ind i blodbanen. Når væske-volumen øges, stiger blodtrykket.

Under normale omstændigheder fungerer det hormonelle system fint, så ændringer i blodtrykket justeres, hvis der eksempelvis opstår en blødning eller man har drukket en masse vand, som skal udskilles med urinen. Hvis blodtrykket over længere tid er for lavt, så udskiller nyrerne mere renin, og blodtrykket bliver efter noget tid igen normalt.

HØJT TRYK Blodtrykket angives ved to tal. Det første tal, er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og

DIN KROP

presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er det tryk, der er i pulsårerne, når hjertet slapper af mellem to slag og fyldes med blod.

Det normale blodtryk er typisk 120 over 80 og skrives også 120/80. Hvis blodtrykket er 140/90 eller højere, taler man om forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk kan i sig selv sjældent mærkes, men det kan have mange alvorlige følgevirkninger. Man regner med, at cirka en fjerdedel af befolkningen har forhøjet blodtryk – mange uden at vide det. De mange komplikationer gør, at det sundhedsmæssigt kan koste op imod 6 mia. kr. om året i Danmark. Hertil kommer den nedsatte livskvalitet og menneskelige omkostninger.

KOMPLIKATIONER Forhøjet blodtryk er den vigtigste risikofaktor for hjerte-kredsløbs sygdomme.

Det høje tryk kan gøre, at der opstår udposninger på pulsårerne. I nogle tilfælde kan disse udposninger briste.

Blødningen kan være fatal og eksempelvis ramme som en hjerneblødning.

Det høje tryk er en ekstra belastning for hjertet og på længere sigt kan det føre til hjertesvigt eller blodprop i hjertet.

Nyresvigt er en anden hyppig komplikation.

Komplikationerne opstår ofte, når man laver en aktivitet, som rent fysisk udfordrer blodtrykket og blodkarrene. Det kan

være til en familiefest, hvor man skal vise børnebørnene, at man stadig kan gå på hænder. Eller en omgang med hård mave fører til, at man pludselig får en hjerneblødning under et toiletbesøg.

MEDICINEN Medicinsk behandling er ofte nødvendig resten af livet. Du må aldrig stoppe med medicinen, uden at du først har talt med lægen.

Medicinen er blodtryksnedsættende.

Nogle stoffer hæmmer effekten af renin, mens andre får de små pulsåre-forgreninger til at slappe af. Andre typer af medicin nedsætter trykket ved, at udskillelsen af salt og vand øges.

SALT PÅ ANKLAGEBÆNKEN De seneste år er man blevet mere opmærksom på de livsstilsfaktorer, som kan bidrage til at reducere blodtrykket. Øget motion har således en god effekt.

Hvis man er ryger, er det vigtigt at stoppe. Mængden af alkohol bør også reduceres.

Siden starten af 70’erne har den hovedmistænkte dog været, at vi indtager for meget salt i maden. Spis-mindre-salt har været en fast del af anbefalingen, når man havde for højt blodtryk. Hvis man gransker forskningen fra starten af 70’erne, viser det sig, at den oprindelige anbefaling faktisk kun var baseret på to videnskabelige studier.

Det ene var et studium på en befolkningsgruppe, som spiste meget lidt salt. Ingen af disse mennesker havde for højt blodtryk. Der var imidlertid flere fødeemner, som disse mennesker ikke fik ret meget af – bl.a. sukker.

Det andet studie var et eksperiment med rotter, som blev fodret med en høj salt diæt. Rotterne fik ganske vist højt blodtryk, men de fik også 60 gange mere salt, end der er i en normal diæt!

Siden 70’erne er der gennemført mange studier for at beskrive den skadelige effekt af salt eller den gavnlige effekt af at spise mindre salt. De forskningsmæssige resultater har ikke ført til en klar dom over salt, men saltet er forblevet på anklagebænken.

I forskningen er det sjældent, at et problem er let at løse. En del forskere har derfor spekuleret en del over, om saltet i virkeligheden var den skyldige?

Måske var saltet kun en ‘stråmand’, som fik skylden, mens den virkelige forbryder var en ‘bagmand’, som i det skjulte ‘trak i trådene’?

HVEM ER BAGMANDEN? Den forskningsmæssige afsløring af ‘bagmanden’ er ikke opnået i et enkelt videnskabeligt studium, men er baseret på mere end 20 videnskabelige publikationer igennem de seneste 10 år. Som altid i forskning er forklaringen ikke sort/ hvid – hvis det var så simpelt, så var S U N DH E D J U N I / 2018

21

DIN KROP

afsløringen sket for længst.

Den første ledetråd var, at højt blodtryk ofte blev fundet hos patienter, som samtidig havde insulinresistens. Denne tilstand, som er et for-stadium til diabetes type 2, beskrev vi i Sundhed+ i maj. Ved insulinresistens er blodsukkeret normalt, men kroppen bruger for meget insulin til at kontrollere blodsukkeret. Nogle studier bekræftede, at høj indtagelse af sukker øgede blodtrykket, mens motion og vægttab i reglen fik blodtrykket til at falde. Ved høj indtagelse af sukker, benytter kroppen større mængder af insulin. Forskerne fik derfor mistanke om, at ‘bagmanden’ for det høje blodtryk i virkeligheden var insulin.

Den nye hypotese førte til, at der blev udført en række studier, hvor effekten af insulin blev undersøgt. Studierne afslørede, hvordan insulin påvirker blodtrykket.

Når mængden af insulin øges, så udskiller nyrerne mere renin. Samtidig øges produktionen af A2 og binyrerne udskiller mere aldosteron. Insulinet forstyrrer derfor den hormonelle balance, så nyrerne får besked om at tilbageholde mere salt og vand. Samtidig gør en øget mængde af A2, at de små blodkar-forgreninger trækker sig sammen. Resultatet er et kronisk forhøjet blodtryk.

SÆNK DIT BLODTRYK De nye forskningsresultater giver

mulighed for, at du selv kan gøre noget ved det høje blodtryk. Opskriften er meget simpel: Du skal indtage mindre sukker (kulhydrat). Samtidig skal du til at dyrke mere motion.

Som omtalt i sidste nummer af Sundhed+ skal du gå roligt til værks, hvis du ikke har dyrket motion i lang tid.

Du kan starte med at gå nogle lange ture – minimum en halv til en hel time om dagen. Motionen bidrager til, at du får forbrændt nogle kalorier og er en effektiv måde at modvirke insulinresistensen på. Husk at motionen ikke må være for anstrengende – effekten er ikke bedre, fordi det føles hårdt. I mange sportsforeninger er der motionshold, hvor man udover at bevæge sig også kan få et godt socialt netværk. Hvis du savner en motionsven, som altid er oplagt til at gå en tur, så kan du overveje at få dig en hund! Med hensyn til kosten anbefales det, at du får din læge til at henvise dig til en diætist. Husk at din læge skal med på råd og at du ikke må ændre på din blodtryksmedicin, uden at lægen har sagt OK.

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket FLORADIX® KRÄUTERBLUT® - 250 ML. FLYDENDE JERNTILSKUD MED VITAMINER

Føler du dig træt* og mangler energi i hverdagen, kan forklaringen være, at din krop mangler jern.

Floradix® Kräuterblut® er et naturligt og velsmagende jerntilskud (urte-jern-eliksir) der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud i Danmark.

En af årsagerne til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning, kombineret med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, urter der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form.

For kvinder der har menstruation gælder det også om at erstatte det jern, der mistes med de månedlige blødninger.

Det øger behovet for rigeligt jern i kosten eller et supplement. Gentagne undersøgelser af danskernes kostvaner har vist at 9 ud af 10 kvinder i alderen 15-50 år får mindre jern i deres kost end anbefalet.

Jern bidrager bl.a. til: at mindske træthed og udmattelse, en normal kognitiv funktion, til et normalt energistofskifte, normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin, n ​ ormal ilttransport i kroppen og immunsystemets normale funktion.

Herudover spiller Jern en vigtig rolle i celledelingsprocessen Vitamin B6 og B12 bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer Vitamin-C øger optagelsen af jern (også fra kosten). *Hvis unormal træthed varer ved og jerntilskud ikke hjælper, kan der være god grund til at søge læge for at finde årsagen.

Kräuterblut® Floradix® findes også i tabletform med indehold af folsyre.

Læs mere på: http://www.mezina.dk/shop/ frontpage.html

Tunge ben, hævede ankler, åreknuder eller tydelige blodkar?

- kan forebygges og bekæmpes med Solidea knæstrømper og strømpebukser, samtidig med at benenes elegance understreges.

Miss Relax 140 Sheer er en ny elegant, silkeblød og transparent knæstrømpe i kompressionsklasse 1. Den gradvise kompression forebygger og behandler problemer som følge af svækkede vener, mindsker belastningen for benene og giver en følelse af lethed fra morgen til aften. Støtteelastikken i kanten strammer ikke, og markerer ikke, takket være en patenteret specialelastik, som holder knæstrømpen behageligt på plads og er fri for allergener.

Med komfortable syninger i tåspidsen og blidt antistress-indlæg i svangen.

Anbefales også som rejsestrømpe - og forhandles på apoteket.

NYHED Praktiske rejsebreve til fordøjelsen

Kender du det, at maven går i stå på ferierejsen? Fremmed mad, ændret dagsrytme og uvante toiletforhold kan få fordøjelsen ud af balance. Det giver både mavekneb, udspilet mave, luft og andet ubehag.

Nu kan du tage SylliFlor® loppefrøskaller med på rejsen i form af praktiske ”rejsebreve”. Ét brev indeholder den daglige mængde loppefrøskaller, der hjælper til en regelmæssig fordøjelse.

SylliFlor® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller til at drysse på morgenmaden eller indtage sammen med et glas vand. Loppefrøskallerne er ristede, så de smager godt og er nemme at spise. 1-2 breve om dagen holder maven i balance - så naturen kan gå sin gang.

SylliFlor Rejsebreve indeholder i alt 30 dosisbreve fordelt på smagsvarianterne: Naturel, Vanilje, Malt, Kakao samt Æble og kanel.

Fås på apoteket til introduktionspris i juni og juli.

Femidur – vaginale mælkesyrebakterier i kapsler til at synke.

Velvære og selvtillid hænger for mange kvinder sammen med et underliv i balance.

Vær derfor god ved dig selv og dit underliv - og hvorfor ikke gøre det nemt?

Femidur er et tilskud på 5 milliarder vaginale mælkesyrebakterier i vegetabilske kapsler til at synke. De er nemme at have med overalt og på ferien. Femidur kapslerne er nemme og bekvemme at indtage oralt og derved undgår man brug af trusseindlæg og bind. Femidur er kosttilskud, der kan købes på apoteket.

Femidur kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og kan anvendes af alle, herunder vegetarer.

Læs mere på www.femidur.dk Vejl. udsalgspris 10 stk. kr. 98,00 og 30 stk. kr.

205,00 kr.

Har du set en flåt?

Flåtsæsonen er i fuld gang, Nogle få flåter er smittebærere af Borrelia-bakterien og overføres direkte fra naturen eller via husdyr til os mennesker. Brug en PRIMA Borrelia-test til at screene dig selv for udvikling af antistoffer overfor Borrelia-bakterien.

Testen kan tages, når der vises synlig hudirritation på bidstedet eller fra 14 efter mistænkt flåtbid. Læs altid brugsanvisningen grundigt. Tag selv en lille bloddråbe fra fingeren, som tilsættes testkassetten. Vent 10 minutter og du får resultatet hjemme. Søg altid læge om videre behandling.

Køb PRIMA Borrelia-test på www.prima-test.dk eller spørg efter testen på dit nærmeste apotek.

Vejl. Pris: 150,00 kr.

S U N DH E D J U N I / 2018 23

H J Æ L P T I L S E LV H J Æ L P

Fra irritabel tarm til APP-UDVIKLER Pasquale Paladino fik konstateret irritabel tarmsyndrom og følte sig i en periode fængslet i sit eget hjem, da han hele tiden skulle på toilettet. Diæten ’low FODMAP’ har hjulpet ham og han har udviklet en app, som kan hjælpe andre.

TEKST KASPER JENSEN, SYDDANSK UNIVERSITET ”Det hele startede for tre år siden, da jeg fik campylobacter. Noget der minder om salmonella. Jeg fik det efter at have spist noget dårlig kylling”, fortæller Pasquale Paladino om starten på et langt og sejt forløb med en irritabel tarm, der på mange måder kom til at styre hans liv i fire måneder.

Efter at lægen havde givet ham antibiotika mod campylobacteren, gik maven ud af kontrol. Campylobacteren var nu væk, men noget andet kom til at genere maven i stedet. Pasquale Paladino blev meget afhængig af at komme hurtigt og hyppigt på toilettet på grund af en næsten kronisk diarré.

Derfor måtte han endnu en gang til lægen, men denne gang viste det sig ikke at være så let at helbrede.

Lægerne kunne nemlig ikke finde ud af, hvad der var i vejen. Pasquale Paladino reagerede ikke på nogen allergi-tests. ”Jeg har været hele møllen af tests igennem. Jeg fik stukket rør op i alle ender og kanter. Jeg var ikke tilfreds efter, at lægen havde testet mig for laktose og gluten og ikke fundet nogen problemer. Jeg fortalte lægen, at han blev nødt til at finde nogle flere tests, da vi måtte finde ud af, hvad der var galt med mig.”

TARMEN PÅVIRKER HVERDAGEN Da lægerne ikke kunne finde ud af, hvad der var i vejen med Pasquale Paladino, fik han diagnosen Irritabel Tarmsyndrom. En diagnose som ofte bliver givet til personer, hvor man ikke kan påvise oprindelsen af maveproblemet. ”Det var en stor frustration, da jeg kunne mærke, at der var noget i vejen med mig”, siger Pasquale Paladino og

24 S U N D H E D J U N I / 2 0 1 8

tilføjer: ”Jeg kunne ikke længere spise noget, uden at jeg skulle på toilettet.

Desuden var uvisheden om, at jeg ikke vidste, hvad jeg fejlede meget ubehagelig.”

Da det var værst, skulle Pasquale Paladino på toilettet omkring 10 gange i løbet af en dag. Nogle gange var det ret akut, efter han havde spist. ”Det gjorde, at min hverdag blev meget begrænset. Man kan næsten føle sig fængslet i sit hjem, når man ikke kan spise særlig meget og ikke ved, hvad man kan tåle.”

De mange toiletbesøg gik også ud over arbejdet. Derfor nåede Pasquale Paladino også at overveje, om han skulle finde sig et mere stillesiddende arbejde, hvis maven blev ved med at drille. Et 12-årigt erhverv som selvstændig frisør kunne gå hen og blive fortid på grund af maveproblemerne. ”Jeg havde flere sygedage. Desuden måtte jeg indlægge pauser til toiletbesøg indimellem mine kunder, så jeg kunne nå på toilettet, hvis jeg skulle det. Min tarm kunne potentielt have gået ud over mit job. Hvis det var blevet endnu værre, havde det låst mig fuldstændig fast til mit hjem.”

EN LIVSFORANDRENDE DIÆT Pasquale Paladino nåede næsten at give op, før han fandt en kur. Diæten ’low FODMAP’. En diæt, som han fik kendskab til gennem sin fætters kammerat. Diæten skulle vise sig ikke bare at gøre Pasquale Paladinos tarm mindre irritabel, men også at ændre hans liv. ”I starten var det rigtig kompliceret, men jeg kunne jo mærke, at den hjalp.

Derfor satte jeg alle sejl ind på diæten for at få min mave i orden igen.”

H J Æ L P T I L S E LV H J Æ L P I grove træk går diæten ud på at udelukke en række kulhydrater fra sin kost. Helt konkret drejer det sig om de fire former for kulhydrater fruktose, laktose, oligosakkarider og polyoler.

Efter en periode på seks til otte uger kan man begynde at eksperimentere med, hvordan maven reagerer på fødevarer, hvori nogle af de fire former for kulhydrat indgår.

Efter et stykke tid på diæten kom Pasquale Paladinos mave igen i orden: ”Fra at være den her meget tilbageholdne og socialt begrænsede person, der ikke kunne gå alt for langt væk fra det nærmeste toilet, kan jeg nu nyde livet meget mere.

Jeg kan være mere fri og har fået mere energi.”

UDVIKLEDE APP FOR AT HJÆLPE ANDRE Efter at Pasquale Paladino har fået styr på sin mave, er han blevet opsat på at hjælpe andre, som er i den samme situation, som han befandt sig i, da han havde udfordringer med sin mave. ”Da jeg startede på ’low FODMAP’ diæten, fik jeg et stort kendskab til, hvordan den virkede. Derfor vil jeg gerne give min viden og erfaring videre til andre med irritabel mave”, siger han og fortæller, at det er forfærdeligt at føle sig lænket til sit hjem.

Pasquale Paladino har i længere tid haft en facebook-gruppe, hvor han har delt sine tips og tricks. Nu

vil han gå skridtet videre. Han har derfor udviklet en app med navnet ’FODMAP All in One’ i samarbejde med en IT-udvikler. Appen tager udgangspunkt i problematikken om, at det kan være svært at vide, hvilke madvarer man må spise og hvilke man ikke må. Noget Pasquale Paladino selv fandt besværligt dengang han begyndte: Diæten var svær, da der ikke rigtig var noget sted at ajourføre den.

Når jeg skulle prøve nye fødevarer af, skrev jeg dem ned på papir med kuglepen og det var ikke særlig optimalt i forhold til at få noget overskud. Så der var en række ting, der ikke var særlig hensigtsmæssige i forhold til at kunne leve på diæten.”

Pasquale Paladino har valgt at sætte alle kræfter ind på projektet.

Han har derfor besluttet sig for at skære en smule ned på sit arbejde som frisør. Ikke fordi hans mave tvinger ham, men fordi han nu har fået blod på tanden til at hjælpe andre som ham selv. ”Jeg håber, at min app vil gøre livet meget nemmere. Jeg håber, at den kan hjælpe andre mennesker med at få deres liv tilbage, så de ikke er socialt begrænsede. Så de kan komme ud og leve et normalt liv, uden at skulle føle sig anderledes.”

Appen ”FODMAP All in One” er gratis at downloade.

S U N DH E D J U N I / 2018 25

Skal du have jerntilskud, så vælg aminoJern.

Også for mavens skyld

Så effektiv at én tablet om dagen er nok aminoJern optages to til fire gange bedre end traditionelle jerntilskud.

Mængden af jern er lavere, men optagelsen er den samme, og det efterlader ingen spildjern i tarmen. aminoJern gør det derfor muligt at vedligeholde jerndepoterne, holde maven i ro – og bevare energien – på én og samme tid ved blot én tablet om dagen. Læs mere om alle de ekstra fordele og bestil din gratis vareprøve på aminojern.dk

SUNDT & GODT

SÅRBARE GRAVIDE FÅR HJÆLP

Sårbare gravide bliver bedre rustet til at håndtere livet som forældre, når de får tværfaglig hjælp allerede tidligt i graviditeten. Det er resultatet af projekter gennemført i 17 kommuner. I gennemsnit har 66 procent af de gravide rykket sig fra at have behov for en ekstraordinær indsats til at kunne nøjes med at bruge kommunernes normale tilbud. ”Vi er meget imponeret over de positive resultater, som vi har opnået ved samtaler om forventninger til fødslen med begge forældre, undervisning om det spæde barns behov, svømning, vuggestuepraktik, tidligt besøg af en socialrådgiver og samarbejde med psykologer, frivillige og mentorer,” siger Annette Poulsen, der er sundhedsplejerske.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN Foto: colourbox

FÆRRE DYREFORSØG

Det er ikke mus og rotter, der fylder i laboratoriet hos tre forskere på Det Sundhedsfaglige Fakultet på Aarhus Universitet.

Forskerne har hver fået 100.000 kroner af Frøknerne Anna og Dagny Hjerrilds fond for at begrænse antallet af forsøgsdyr eller slet ikke bruge dyr i den videnskabelige forskning. De tre forskere bruger alle væv fra afdøde personer i stedet for fra dyr.

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

SUNDHED TIL FOLKET

En stribe sundhedsorganisationer og patientforeninger deltager igen i år på Folkemødet på Bornholm i juni. Alene Sundhedsstyrelsen deltager med ni debatter med emner, der er oppe i tiden. ”Det er vigtigt, at vi er i dialog med borgere, fagfolk, beslutningstagere og medier. Det giver en bred viden, som vi kan bruge både fremadrettet på de aktuelle sundhedsfaglige områder og i vores daglige arbejde,” siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. En af Sundhedsstyrelsens store debatter bliver: Skal vi fortsat opdele i psykiske og fysiske lidelser? ”Med debatten håber vi at få inspiration til, om vi kan indrette diagnosesystemet anderledes, og om der er mulighed for at tænke mere tværfagligt i opdelingen af lidelser”, fortæller Søren Brostrøm, om debatten der finder sted lørdag den. 17. juni.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

LÆGER FASTHOLDER MISBRUG

Frygten for at blive fyret, miste autorisationen eller fejle holder nogle læger fast i deres misbrug. I stedet for at søge hjælp, forsøger de at behandle deres misbrug selv. Det viser et studie fra Aarhus Universitet.

Studiet bygger på interviews med 12 læger, der har haft et misbrug af medicin eller rusmidler. ”Lægerne fortæller, at de har frygtet at miste deres autorisation som læge eller deres job. Frygten for sanktioner har bevirket, at de i mange år ikke har turdet kontakte nogen behandlingsinstanser. De fleste af lægerne har i stedet forsøgt at behandle deres misbrug selv med antabus eller andre præparater, og oftest med en meget kortvarig effekt eller ingen effekt,” fortæller antropolog på Aarhus Universitet, Johanne Korsdal Sørensen, der står bag undersøgelsen.

Resultaterne er netop publiceret i det internationale tidsskrift Addiction Research and Theory.

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

FOREBYGGELSE SPARER PENGE Hvis diabetes opdages og behandles tidligt, kan alvorlige komplikationer som hjerte-kar-sygdom og for tidlig død forebygges mere effektivt. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet. Det peger på, at det er en fordel for både patienter og samfundsøkonomien, at en diabetes-diagnose bliver stillet så tidligt som muligt. Allerhelst før symptomerne viser sig, ligesom forebyggelse har betydning. Samtidig sparer sundhedsvæsenet millionudgifter på færre indlæggelser, lægebesøg og medicin. Resultaterne bygger på et dansk registerstudie med 157.107 borgere i alderen 40 til 69 år.

KILDE: TIDSSKRIFTET DIABETOLOGIA

S U N DH E D J U N I / 2018 27

Den rene lyd oplevelse

tale fugle

trafik

fodtrin

scooter

ReSound LiNX 3DTM lader dig høre det hele Vores ører er skabt til at opfange lyd fra verden omkring os. Vi kan fokusere på en lyd, - men også hurtigt skifte fokus til en anden. Også en, der kommer fra en helt anden retning. Alligevel vil de fleste høreapparater kun lade dig høre den lyd, der kommer forfra. ReSound LiNX 3D efterligner den måde, det normalt hørende øre behandler lyd på, hvilket betyder, at du ikke bare kan høre de lyde, der kommer forfra, - men også fra siderne og bagfra.

RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK MOBILE HØRECENTRE I HELE DANMARK

ADAMSENS ALGEBEHANDLING Tlf. 5036 1515

MÅNEDENS ND E F AGNREØ BN LA

ÆRTER - ÅRSTIDENS KRÆS

De små, friske, grønne ærter har en sød, sprød og saftig smag, og så er de rige på protein og kostfibre. Når vi spiser ærterne, er det i virkeligheden de umodne frø, som vi spiser.

TEKST JULIE ERTMANN KARSLEN, SÆSON FOTO COLOURBOX

OPBEVARING

Ærter holder sig bedst i temperaturer på 4-6 grader. Friske ærter kan holde i 3-4 dage, men smager dog bedst lige efter de er blevet plukket.

VIDSTE DU AT...

Ærter er en af de ældste afgrøder, der findes? Verdens ældste ært blevet fundet i Thailand. Den var over 3000 år gammel. Ærter stammer formentlig oprindeligt fra Mellemøsten og Asien.

Dog er vores danske klima ideelt til dyrkning af ærter på grund af det kølige sommerklima.

OPSKRIFTER MED ÆRTER

Få inspiration til friske, velsmagende opskrifter med ærter og andet frugt og grønt på www.sæson. dk. Det kan være en god idé at gemme siden som et bogmærke på din mobil. På den måde har du altid inspiration lige ved hånden.

TIPS TIL TILBEREDNING AF ÆRTER • Kom friskpillede ærter i persillesauce til en stegt rødspætte eller stegt flæsk.

Det giver både god smag og knas.

• Blend ærter med cremefraiche, hvidløg, salt og peber til den skønneste, hjemmelavede dip.

SÆSON

Ærter er i sæson i Danmark fra juni til august. Ærter skal høstes på det helt rigtige tidspunkt, så de hverken er for små, for hårde eller for melede. Ærteavleren har et vindue på kun 2-3 dage til at få høstet.

• Gør børnene glade ved at tilføje nogle friske ærter i madpakken - det er altid et sikkert hit.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

SSUUNNDDHHEEDDJJUUNNI I/ /22001 188 2 299

OPSKRIFTER

Smag årstiderne Sommerens søde jordbær, efterårets vilde svampe, vinterens vitaminrige citrusfrugter, forårets friske rabarber. I vores madkultur er sæsoner integreret, ofte uden at vi tænker over det: Asparges spises før sankthans, i sommerhuset står den på rødgrød med fløde, ved julebordet bugner det med sylte og gris, mens torsk og østers er på menuen nytårsaften. I SÆSON viser Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum, hvorfor vi skal dyrke og nyde naturens cyklus og spise efter sæson.

TEKST HELLE BRØNNUM CARLSEN & LOUISE BECK BRØNNUM FOTOS SÆSON

Tarte tatin med gulerødder DET SKAL DU BRUGE 5 gulerødder 1 skalotteløg 20 g smør 1 spsk. olivenolie 1 spsk. honning 1 spsk. æbleeddike salt og peber 2 plader butterdej, optøet Pynt 100 g rygeost skal fra 1 ubehandlet citron ½ bdt. purløg salt peber SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 200 grader. Rens gulerødder, og flæk dem på langs. Skær skalotteløg i både.

Varm en lille jernpande med smør og olie. Kom gulerødder og skalotteløg på, og steg i 2 min.

Tilføj honning og æbleeddike, og lad det karamellisere let. Sluk efter 2 min., og kom salt og peber ved.

Pres derefter pladerne af butterdejsskiverne sammen, så sammenføjningen mellem pladerne overlapper hinanden og bliver til én stor plade. Rul og pres så hele pladen ned over panden med gulerødder og løg. Luk godt til, og skær overskydende butterdej fra. Bag i 15-20 min., til butterdejen er blevet lysebrun.

Lad den efterfølgende stå i 2 min., og vend forsigtigt tærten ud ved hjælp af et skærebræt eller en tallerken.

Smuldr rygeost, riv citronskal, hak purløg, og bland det sammen.

Smag til med salt og peber, og drys det over tærten.

3 0 S U N DH E D J U N I / 2018

O PF SAKNREIBF LTA ED R

Grillede hvide asparges med luftig tahin og citron 2 personer DET SKAL DU BRUGE Tahindressing 1 spsk. tahin 1 spsk. citronsaft 1 spsk. olie, sesameller olivenolie 1 dl tyk yoghurt, eller skyr salt og peber Grillede asparges 1 bdt. hvide asparges lidt olie ½ citron evt. ærteskud Pssst …tilføj gerne et pocheret æg eller små pandespejlede vagtelæg.

SÅDAN GØR DU Bland alle ingredienser til tahindressing sammen, smag til med salt og peber, og sæt det til side.

Skræl de hvide asparges. Tag en stor grillpande. Smør de hele hvide asparges ind i olie. Grill dem i 3 min. på hver side.

Grill citronen ligeså.

Pres citronsaft ud over aspargesene lige inden servering.

Anret med tahindressing til, og pynt evt. med ærteskud.

Bønnevinaigrette på filet af lange 2 personer DET SKAL DU BRUGE Bønnevinaigrette ½ hakket rødløg ½ dl hvidvinseddike ½ dl god olivenolie skal fra 1 ubehandlet citron 1 tsk. honning salt og peber

150 g grønne bønner Hvidfisk salt og peber 300 g filet af lange lidt olivenolie en klat smør

SÅDAN GØR DU Hak rødløg i fine små tern, og bland det med resten af ingredienserne til vinaigretten undtagen de grønne bønner. Blancher bønner i 1-2 min. i let saltet vand, og hæld straks vandet fra. Kom bønnerne ned til vinaigretten.

Kom salt og peber på fisken. Tænd op under en pande, kom olie ved, og steg først fisken ved hård varme på begge sider. Skru ned, og tilsæt smør.

Steg færdig i ca. 3-5 min. Anret på et fad med bønnevinaigretten ovenpå, og servér straks.

S U N DH E D J U N I / 2018

31

F RPA O S KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

Kartoffelpizza med soltørrede tomater 4 små pizzaer DET SKAL DU BRUGE Pizzadej 10 g gær 2,5 dl vand 2 tsk. salt 1 spsk. olivenolie 100 g durummel ca. 350 g pizzamel Topping 8-10 kartofler 4 spsk. olivenolie 150 g mozzarella 6 kviste rosmarin havsalt i store flager friskkværnet peber 2-3 spsk. soltørrede tomater i olie SÅDAN GØR DU Rør gær ud i vand, og tilsæt salt og olie. Kom durummel i, og tilsæt pizzamelet lidt ad gangen, mens du rører – dette kan med fordel gøres på maskine. Ælt dejen glat og smidig, hvilket tager ca. 10 min. Lad dejen hæve på køl i 2-4 timer med plastfilm over, så den ikke tørrer ud. Slå dejen ned, og del den i 2 lige store stykker, der formes til store boller, som kan rulles ud til 2 pizzabunde hver.

Skræl eller skyl kartoflerne, og skær dem i meget tynde skiver.

Læg dem i koldt vand – så misfarves de ikke, og lidt af stivelsen skylles ud af dem.

Dup dem tørre i et viskestykke før brug. Rul dej ud til fire pizzaer, og smør lidt af olien på. Læg kartoffelskiver på pizzabunden, og fordel skiver af mozzarella og hakket rosmarin over. Hæld den resterende olie over, og drys med havsalt og peber. Bag pizzaerne i en forvarmet ovn ved 235 grader i 10 min. Skær soltørrede tomater i mindre stykker. Fordel dem på pizzaerne, og giv dem 3 min. mere i ovnen.

32 S U N DH E D J U N I / 2018

O PF SAKNREIBF LTA ED R

Små gulerødder og radiser i avocadoemulsion 2-4 personer DET SKAL DU BRUGE 1 bundt radiser, med top 1 bundt små gulerødder, med top Avocadoemulsion 1 avocado 1 spsk. olivenolie 2 spsk. yoghurt 1 forårsløg 3 kviste dild saft og skal fra ½ ubehandlet citron evt. røget paprika, merkén (chilensk blandingskrydderi) eller lignende SÅDAN GØR DU Skyl og rens radiser og gulerødder, men behold toppene på.

Blend alle ingredienser til emulsion, så den bliver til en tyk og ensartet creme. Anret emulsionen i en skål, og servér med de spæde grøntsager.

Drys evt. med lidt røget paprika eller merkén. Det smager skønt som en lille snack til aftensolen.

Vind!

Se hvo rda på side n 66

VIND BOGEN

Opskrifterne her stammer fra bogen SÆSON I bogen får du 100 velsmagende opskrifter med de fire årstiders råvarer i centrum.

Alt fra morgenmad, forretter og snacks til hovedmåltider, kager og desserter. Grib årstiden, og tag med i køkkenet. Hvis du løser kryds og tværsen bagerst i magasinet, har du mulighed for at vinde bogen. Vi stiller fem eksemplarer på højkant.

S U N DH E D J U N I / 2018 3 3

VÆLG LIVET PÅ LIVSSTILSHØJSKOLEN

SUND LIVSSTIL MED FOKUS PÅ MOTION, KOST OG PSYKOLOGI ophold med indhold Livsstilshøjskolen Gudum

Vi har succes med motion, sund kost, trivsel, stresshåndtering, øget selvværd, vanebrydning og livssglæde. Vi har livsstilskurser af forskellig varighed og med flere linjer.

Lange højskoleophold

Ophold på 6 - 44 uger, med fokus på kost, motion, trivsel og psykologi.

Individuelle kostsamtaler, træningsfaciliteter, personlig træningsrådgivning, tilbud om ugentlig vejning og øreakupunktur til alle kursister.

Lær bl.a. om at: - finde motionsglæde - håndtere stress

Balance i livsstilen

- finde livsglæde - opnå god trivsel - opnå vægttab ved behov Holdstart

12. august, 23. september og 4. november i 2018.

Kontakt skolen, hvis der er et andet tidspunkt, der passer dig bedre.

- Tæt på vægten - Tæt på Diabetes

linjefag

Livsstilshøjskolen tilbyder mange spændende valgfag, som du kan sammensætte efter dit behov. Vi har desuden forskellige linjefag, som går mere i dybden med de enkelte emner.

Vi veksler mellem linjerne: - Motion og natur - Yoga og mindfulness

Ring og hør, hvornår de linjefag du ønsker er på programmet.

Sund Livsstil - 2 uger

Vi har flere 2 ugers kurser i Sund Livsstil i løbet af året.

Se på vores hjemmeside hvornår de starter eller ring til os, for at høre nærmere.

Højbjergvej 2 / 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

BALANCE ER IKKE KUN AT STÅ PÅ ÉT BEN, ® FEMARELLE GIVER DIG BALANCEN INDEFRA Femarelle® er et hormonfrit kosttilskud, som er specielt udviklet til de forandringer, vi kvinder går igennem.

Femarelle® – livskvalitet i en kapsel.

Forhandles i Matas og udvalgte apoteker og helsekostbutikker

DISTRIBUTØR:

Nordic Consumer Health Denmark info@consumerhealth.dk

Femarelle® er veldokumenteret og anbefalet af Foreningen af Europæiske Gynækologer som førstevalg til kvinder i overgangsalderen.

For information om Femarelle® produkterne og deres egenskaber besøg www.femarelleline.dk og find os på

H O S TA N D L Æ G E N

DINE TÆNDER PÅVIRKER KROPPEN Betændelse i tænder og mund kan forværre sygdomme andre steder i kroppen.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTOS COLOURBOX

Sunde tænder kan have betydning for resten af kroppen, og tænder og mund kan være afgørende for, hvordan kroniske livsstilssygdomme udvikler sig.

Mens de fleste ved, at jævnlige besøg hos tandlægen er afgørende for at holde tænderne hvide og fri for caries, er langt færre klar over, at sunde tænder også er vigtige for blandt andet at undgå forværring af kroniske livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Op mod halvdelen af danskerne - 49 procent - kender ikke til den direkte sammenhæng mellem sunde tænder og et godt helbred. Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har

gennemført for Tandlægeforeningen.

Hvis man for eksempel har diabetes og ikke har været hos tandlægen for at få nødvendig behandling mod parodontitis, risikerer man, at diabetes-sygdommen udvikler sig i negativ retning. Desuden kan parodontitis forværre forløbet af andre sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme.

Ifølge Voxmeter-undersøgelsen mener 9 ud af 10, at sunde og hvide tænder giver dem øget livskvalitet. Alligevel ved halvdelen af befolkningen altså ikke, at forværring af alvorlige kroniske livsstilssygdomme kan undgås ved at have tjek på tænderne

TANDSUNDHED OG ALMEN SUNDHED

Betændelse i tænder og mund kan påvirke resten af kroppen og menes at kunne forværre betændelsessygdomme andre steder i kroppen. Betændelse i munden udgør en særlig risiko for mennesker, der har nedsat modstandskraft på grund af sygdom eller medicin. Almindelige bakterier i mundhulen kan blive farlige for mennesker med parodontitis, fordi bakterierne føres med blodet rundt i kroppen.

KOSTINDTAG

Manglende tænder gør det sværere at tygge maden. Kosten kan blive for ensidig, eller det kan tage for lang tid at tygge maden.

HOVED OG SKULDRE

Hvis man har et skævt sammenbid eller skærer tænder, kan dette være årsagen til hovedpine og smerter i kæbeleddene. Muskelspændinger og smerter herfra kan sprede sig til nakken og skuldrene.

HJERTE OG BLODOMLØB

Parodontitis-bakterier kan blive ført fra mundhulen med blodet til hjertet, hvor de kan være årsag til den betændelse i hjerteklapperne (endocarditis), der kan være livstruende.

Bakterier i mundhulen kan også være farlige for personer med nedsat lungefunktion.

INDRE ORGANER

Betændelse i munden kan have negativ effekt på forløbet af kroniske sygdomme som for eksempel diabetes og reumatoid artrit (leddegigt). Parodontitis kan for eksempel forværre forløbet af diabetes. Samtidig kan diabetes også forværre forløbet af parodontitis. Det er derfor vigtigt for diabetespatienter at gå regelmæssigt til tandlægen for at undgå udvikling af parodontitis og for at forbedre den diabetiske status.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N DH E D J U N I / 2018 35

DIABETESFORENINGEN

HALVDELEN AF DANSKERNE MISFORSTÅR TYPE 1-DIABETES Mens kun få ved, at mobning øger risikoen for type 2-diabetes ved over halvdelen nu, at fuldkorn reducerer den samme sygdom. Nye undersøgelser viser desuden, at kendskabet til type 1-diabetes er begrænset.

TEKST SARA HARTMANN SIVERTSEN OG MICHAEL KORSBÆK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

GODT ARBEJDSMILJØ MEDVIRKER TIL KAMP MOD DIABETES

HYLDEST TIL EN AF HVERDAGENS DIABETESHELTE

Diabetessygeplejerske Jane Hoffmann fra Nykøbing Falster Sygehus er en af hverdagens diabeteshelte, der gør en kæmpe forskel for sine unge patienter og deres familier. Derfor er hun modtager af Diabetesforeningens Behandlerpris 2018.

Den 47-årige sygeplejerske modtog prisen efter indstilling fra Diabetesforeningens medlemmer, som havde fremhævet Jane Hoffmanns engagement, store faglige viden og særlige evne til at finde den bedste løsning for det enkelte barn med type 1-diabetes. ”Som behandler skal man huske at tage kitlen af ind i mellem og møde sine patienter, hvor de er. Jeg har masser af gange mødtes udenfor almindelig arbejdstid med mine diabetesbørn på for eksempel biblioteket eller en café. På den måde viser børnene mig en tillid, som er altafgørende for mig i mit arbejde med dem,” fortæller Jane Hoffmann som eksempel på hendes særlige måde at arbejde på.

Diabetesforeningens Behandlerpris er en nystiftet pris, som fremover vil blive uddelt årligt til en person, en gruppe, en afdeling eller andre, som har gjort en særlig indsats for mennesker med diabetes og deres pårørende. Med prisen, som består af 25.000 kroner, vil Diabetesforeningen inspirere ved at fremhæve det enestående eksempel på fremragende diabetesbehandling.

36 S U N DH E D J U N I / 2018

Medarbejdere, der føler sig udsat for mobning, har 46 procent højere risiko for at udvikle type 2-diabetes i løbet af ti år sammenlignet med dem, der ikke har følt sig mobbet. Det viser et studie med svar fra 45.000 danskere, svenskere og finner.

Studiet, som er udført af forskere fra blandt andet Københavns Universitet, viser også, at vold eller trusler om vold på jobbet øger diabetesrisikoen med 26 procent.

Resultaterne peger på, at erhvervslivet også har en rolle at spille i kampen mod type 2-diabetes, mener Diabetesforeningen. ”Hvis vi skal vinde kampen mod diabetes i morgen, skal vi handle allerede i dag og alle aktører i samfundet spiller en rolle, også virksomhederne. Studiet viser, hvor vigtigt det er, at den enkelte virksomhed tager ansvar for sine medarbejderes sundhed og sørger for, at vold, trusler og mobning ikke forekommer,” siger administrerende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard.

Studiet har ikke undersøgt årsagerne til, at trusler, vold og mobning ser ud til at øge diabetesrisikoen hos de ramte, men forskerne peger på blandt andet stresspåvirkninger, negative følelsesmæssige lidelser som depression og angst og adfærdsændringer for at håndtere stress som for eksempel trøstespisning som mulige forklaringer på den øgede risiko.

FLERE KENDER FULDKORNSEFFEKTEN

Næsten 6 ud af 10 danskere ved, at fuldkorn bidrager til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Det er en betydelig stigning i forhold til 2017, hvor samme undersøgelse viste, at halvdelen af danskerne vidste, at fuldkorn er med til at mindske risikoen for type 2-diabetes og faktisk også hjertekar-sygdom og flere kræftformer.

Det er positivt, at viden om fuldkorn bliver mere udbredt, mener klinisk diætist Lisa Heidi Witt, der er Diabetesforeningens repræsentant i det såkaldte Fuldkornspartnerskab. ”Når du vælger fuldkornsmærkede produkter, gør du så at sige din mad sundere. Udover at mindske risikoen for type 2-diabetes og andre sygdomme, giver fuldkorn også større mæthed og en bedre fordøjelse,” fortæller Lisa Heidi Witt.

Fuldkornspartnerskabet, der står bag den nye undersøgelse, arbejder for at udbrede kendskabet til fuldkorn og for at flere produkter med fuldkorn skal være tilgængelige for forbrugerne.

DIABETESFORENINGEN HALVDELEN TAGER FEJL OM TYPE 1-DIABETES

Type 1-diabetes rammer tilfældigt. Sygdommen er uhelbredelig og kan ikke forebygges. Alligevel tror 50 procent af danskerne, at den kroniske sygdom skyldes usund livsstil. Det viser en ny spørgeundersøgelse.

Den 10. juni samler Diabetesforeningen ind over hele landet til fordel for børn og unge med type 1-diabetes. Formålet med den årlige landsindsamling er at skaffe midler til at hjælpe børn og unge med type 1-diabetes og deres familier, men også at oplyse om type 1-diabetes. Det er der brug for, viser undersøgelsen fra YouGov, der blandt andet afslører, at hver anden dansker tror, at livsstil - manglende motion og usund mad - er skyld i type 1-diabetes: ”Det er et problem, at så mange danskere tager fejl om type 1-diabetes. Det gør det bare endnu sværere at have en god hverdag med sygdommen, når børn med type 1-diabetes og deres familier ofte mødes af fordomme. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi i forbindelse med landsindsamlingen får oplyst om type 1-diabetes både i medier og når vores indsamlere taler med de mange, der vælger at støtte sagen,” siger Diabetesforeningens administrerende direktør, Henrik Nedergaard.

Undersøgelsen viser også, at mere end hver fjerde dansker tror, at man kan få type 1-diabetes af at spise for meget sukker - og at man kan blive kureret for type 1-diabetes ved at spise sundt. Sådan hænger det dog ikke sammen. Tværtimod. Type 1-diabetes er kronisk og kræver behandling med insulin resten af livet. Type 1-diabetes rammer tilfældigt, er uhelbredelig og kan ikke forebygges.

I alt lever mere end 25.000 danskere med type 1-diabetes, og tallet er stigende.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

Anvendes i kosmetik, fødevarer og aromaterapi.

Find inspiration og læs mere om egenskaber og anvendelsesmuligheder på www.urtegaarden.dk.

DRILLER MAVEN?

r: eprøve r a v s i grat m Bestil epharma.co a.com n m a · biod iodanephar b 7 · info@ 55 77 5 ller 5 7 efrøska · tlf. s af lopp ry rd e lig b g fi a t d på d ® er et sprø at spise er nemt SylliFlor r e d øjelse. ), rd s husk ssig fo æ lm e g (Psyllium å en re r at opn basis fo

S U N DH E D J U N I / 2018 37

Microdacyn sårheling ®

BEKÆMPER INFEKTIONER OG HJÆLPER TIL OPTIMALT SÅRHELINGSMILJØ - INDEHOLDER IKKE ANTIBIOTIKA OG HORMONER! BL.A. AKTIV OVER FOR MRSA, BIOFILM, VIRUS OG SVAMP. Microdacyn® fremmer sårhelingsprocessen og er en alsidig løsning med mange anvendelsesmuligheder: • Forebyggelse af infektioner i akutte sår • Behandling af inficerede sår samt heling af kroniske sår • Aktiv overfor multiresistente bakterier, bl.a. MRSA • Er også velegnet til første-, anden og 3. gradsforbrændinger, mundsvamp og blæner, samt øjenbetændelse (også kronisk)

Microdacyn®: • Er et klar-til-brug produkt og pH-neutralt • Microdacyn® er en hypotonisk opløsning • Skaber ikke resistens • Er allergivenlig • Har ingen kendte bivirkninger på humane celler Microdacyn® fås som Wound Care sårskyllevæske, samt Hydrogel til sår, skrammer og rifter.

Microdacyn® kan købes i alle landets apoteker.

Få mere information på: www.diasence.dk

DIASENCE Tlf: 20 22 36 45 on@diasence.dk www.diasence.dk

HVAD SPØRGER FOLK OM, NÅR DE GOOGLER

Hvad er svaret på de oftest stillede spørgsmål om epilepsi? Og hvad skal man gøre, hvis man er vidne til et anfald?

TEKST PER VAD, EPILEPSIFORENINGEN FOTO SHUTTERSTOCK

Inden for det seneste år har der ifølge tjenesten storybase.com været 154.500 danske søgninger på nettet, der handlede om epilepsi. Når man ser oversigter over spørgsmål, folk har stillet om epilepsi, så er de mest stillede spørgsmål: HVAD ER EPILEPSI? Epilepsi er mange forskellige sygdomme, der har det tilfælles, at de medfører epileptiske anfald. Anfald udløses af unormale elektriske impulser i større eller mindre dele af hjernen.

Hvordan anfaldet viser sig, og hvor meget man er bevidsthedspåvirket under et anfald, afhænger af, hvor i hjernen forstyrrelsen er og om hele hjernen eller kun en del af den er påvirket.

Anfald kan se meget forskellige ud, eksempelvis diskrete, kortvarige tilfælde af fjernhed, pludselig ændring af adfærd eller et krampeanfald, hvor hele kroppen ryster.

Det er nok især det sidste mange forbinder med epilepsi. Men det er faktisk kun cirka 30 procent af dem, som har diagnosen, som har krampeanfald, så epilepsianfald kommer oftest til udtryk på andre måder.

Epilepsi behandles i langt overvejende grad med medicin, men der findes også en række andre behandlingsmetoder, som nogen kan have stor gavn af: operation, vagus nerve

stimulation og særlige diæter.

Konsekvenserne af epilepsi er meget forskellige; det afhænger af prognosen og behandlingsmulighederne. Op mod 30 procent af alle med epilepsi kan ikke blive helt anfaldsfri og her kan mange opleve betydelige vanskeligheder i dagligdagen med epilepsi.

HVOR MANGE HAR EPILEPSI? Hver dag får 12 danskere konstateret epilepsi. I alt anslås det, at 0,7-1 procent - eller 50.000 danskere - har epilepsi. På verdensplan drejer det sig om 50 millioner mennesker.

HVORFOR FÅR MAN EPILEPSI? Alle sygdomme, skader og misdannelser, som påvirker hjernen, medfører en risiko for at udvikle epilepsi.

Men hos mange ved man faktisk ikke, hvorfor de udvikler epilepsi.

HVAD SKAL MAN GØRE VED ET ANFALD? Der er også mange, der på forskellig vis spørger, hvad man skal gøre, hvis man oplever et anfald.

Førstehjælp ved krampeanfald: • Vær rolig; anfaldet gør ikke ondt og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 minutter • Beskyt personens hoved mod stød og slag, læg f.eks. en trøje under hovedet.

• Hold ikke personen fast; det stopper ikke anfaldet.

• Stik ikke noget i munden på personen - det ødelægger tænderne.

• Når kramperne er overstået, så sørg for frie luftveje ved at lægge vedkommende på siden.

• Bliv hos personen til bevidstheden er vendt tilbage og vedkommende kan klare sig selv.

Tilkald 112, hvis: • Kramperne varer i mere end 5 minutter • Anfaldet gentager sig • Anfaldet sker under badning • Personen er kommet til skade Hvis det ikke er et krampeanfald, skal du være rolig og sørge for, at personen ikke skader sig selv. Bliv hos vedkommende til han eller hun er ved fuld bevidsthed og kan klare sig selv.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne side er lavet i samarbejde med Epilepsiforeningen, hvor man kan hente gode råd og information om livet med epilepsi. Læs mere om epilepsi og Epilepsiforeningen på epilepsiforeningen.dk.

S U N DH E D J U N I / 2018 39

A DV E RTO R I A L

Sund shopping

Wellness til din krop og dit sind Velsmurt

Spis dig fra gigt, skader og andre plager i dine led Er du træt af smertende led, er kosten et af de vigtigste områder at fokusere på. Rigtigt grebet an kan du ved at skrue op for bestemte madvarer – og ned for andre – få kroppen til at fungere som den velsmurte maskine, den fra naturens side er skabt til at være. Denne bog er derfor godt nyt for 1,5 millioner danskere, der hver dag står med valget: smerter eller medicin. Nemlig de 700.000 danskere, der plages af gigt, og de ca. 800.000, der døjer med skader i deres led. Med bogen Velsmurt får du Danmarks første antiinflammatoriske manual til, hvordan du holder dine led velsmurte og smertefri med helt naturlige midler. Derudover får du 57 nemme opskrifter med ekstra antiinflammatorisk effekt. Bag bogen står kost- og livstilsvejleder Martin Kreutzer, der tidligere har skrevet to bestsellere om antiinflammatorisk kost.

Læs mere på: https://www.politikensforlag. dk/JP/Politikens Forlag, Tlf.: 3347 0707

Calma flaskesut

Medela Calma er designet med det formål at barnet kan bruge samme sugeteknik som det bruger når det ammes.

Skal barnet have udpumpet brystmælk med flaske, kan det med Calma vende tilbage til brystet uden sugeforvirring.

Med Calma: kan dit barn drikke, holde pause og trække vejret i en naturlig rytme og får derved en rolig spisning. skal dit barn skabe et vakuum for at starte mælkestrømmen, ligesom det gør når du ammer. bevarer dit barn sin naturlige dieadfærd og sugeteknik, hvilket sikrer en nem overgang tilbage til brystet.

Mere information om Calma finder du på www.medela.dk/calma Forhandlere findes på: www.medela.dk/locationfinder

SOMMER & BARE FØDDER

Eksfoliér, blødgør og genfugt tør, sprukken og hård hud på dine fødder, knæ og albuer med NeoStrata Problem Dry Skin Cream. Indeholder en eksklusiv blanding af AHA/PHA i en i en specialudviklet formel, som på en mild, men effektiv måde eksfolierer og reparerer tør, sprukken og hård hud på fødderne.

ELMEDISTRAL APPARAT

Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S Tlf.: 2892 8404

4 0 S U N DH E D J U N I / 2018

Pris 100 g, 299,00 kr Resultat efter 3 ugers brug HBS - Health & Beauty of Scandinavia, https:// www.neostrata. dk/ eller ring tlf.: 33 91 91 48

A DV E RTO R I A L Grapenol SkinToner med Vitamin C Beriger huden og de små blodkar indefra Kollagen - Hud - Blodkar

Unik kombination af: Vindruekerneekstrakt, citronfrugtekstrakt og vitamin C der bidrager til normal kollagendannelse, der har betydning for normal fungerende hud og blodkar.

Kollagen er en naturlig bestanddel af hudens elastiske støttevæv.

Citronfrugtekstraktet indeholder flavonoider og vindrue- kernekstraktet er rigt på polyphenoler, særligt de oligomere proanthocyanidiner (OPC), der styrker kredsløbet og dermed transporten af ilt og næringsstoffer til underforsynet væv i kroppen – ikke mindst huden.

Vindruekerneekstrakt (fra vindrueplanten Vitis Vinifera) samt C-vitamin beskytter celler og væv imod oxidativt stress, som man f.eks. kan få ved påvirkning af solens UV stråler.

Grapenol SkinToner kan derfor også bruges som et indvortes supplement til solcremen.

Som kickstart til solsæsonen kan man tage 1 kapsel daglig i 1-2 måneder.

Grapenol SkinToner er på kapselform for hurtig optagelse. Kapslen er vegetabilsk. Indhold: 220 mg citronfrugtekstrakt, 105 mg vindruekerneekstrakt, 80 mg C-vitamin.

Kan kombineres med fedtsyrer fra All Omega, Ultra Omega eller Krillivita, så huden får tilført ekstra næring og fugt indefra.

NYHED: Luksus anti-age-behandling med 24K GULD

Drømmer du om en fast og glat hud, vil du elske den nye serie Golden Ceramides.

Serien er lækker og luksuriøs med sit indhold af 24 karat guld.

Golden Ceramides er en prisvindende hudplejeserie, inspireret af de antiage-virkninger du opnår fra kosmetisk ultralydsbehandling. 24K guld penetrerer huden i de dybere lag og et intelligent fiberskade trackingsystem (INTGC3) frigiver sekvenser af aktiver tilpasset de individuelle behov i netop din hud. Aktive ingredienser trækkes med ned i de dybere lag i huden for at genoprette kollagen fibre og hæmme yderligere nedbrydning. 24K guld fungerer desuden som en kraftig antioxidant, beskytter NDA og øger blodcirkulationen.

Golden Ceramides er guf for den modne hud, da indholdet af guld sikrer at aktiverne i serien optages 10 gange mere effektivt, hvilket gør hudplejeserien ekstrem effektiv i genoprettelsen af din hud som efterlades glat, fast og med en ungdommelig glød.

Selv om det lyder avanceret og bekosteligt koster det dyreste produkt i serien kun 349,00 kr.

Find mere information på www.golden-ceramides.dk eller 7070 7337.

Vejl. udsalgspris 30 kapsler 239,95 kr.

Nettopris 30 kapsler 126,25 kr.

Mega B-Stress ​

• Høje doser af B-vitaminer som mindsker træthed og udmattelse • Vitamin C til beskyttelse mod oxidativt stress • Magnesium til energistofskiftet • Biotin, niacin og B2 til vedligeholdelse af hud og hår​

​ arianter: V 120 vegetabilske kapsler Vejl. pris: 199,95 kr.

250 vegetabilske kapsler Vejl. pris: 349.95 kr. ​​ Dosering: 2 kapsler dagligt Giver energi: Vitamin C og magnesium er tilsat for at understøtte B-vitaminernes virkning på bl.a. energistofskiftet. ​Vitamin C og B2 bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Vitamin B1, B2, B3, B5, B6 samt vitamin C og magnesium bidrager alle til et normalt energistofskifte. Vitamin B2, B3, folsyre, B5, B12 samt vitamin C og magnesium mindsker træthed og udmattelse. Vitamin B1, B12, vitamin C og magnesium bidrager til nervesystemets normale funktion. ​ Vedligeholder hud og hår: Mega B-Stress har desuden fokus på at styrke hud og hår.

Biotin bidrager til at vedligeholde et normalt hår, mens vitamin B2, B3 og biotin bidrager til at vedligeholde en normal hud. ​

Endelig bidrager folat, vitamin B6 og B12 til en normal omsætning af homocystein. ​ Produktet indeholder flere urteingredienser, bl.a. hyben og acerola. M ​ ega B-Stress er på kapselform, hvilket sikrer hurtig optagelse. ​ (B1=thiamin, B2=riboflavin, B3=niacin, B5=pantothensyre).

Natur Energi ApS • http://www.naturenergi.dk/ • Tlf.: 4816 1213

N AT U R E N K A L D E R I J U N I

Nyd de lyse timer Juni er vores første sommermåned. Der er grønt overalt i naturen og skoven dufter lige nu af varm skovbund og blomster. Der er godt gang i insekter, fugle, pattedyr, ja, i hele naturen. Fuglene yngler stadig, rådyrene kan sætte sene lam, hylden blomstrer og temperaturen har nu nået et niveau, hvor stranden kalder. I juni er det midsommer og det betyder, at dagslængden allerede igen vender og bliver kortere.

TEKST TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER FOTOS COLOURBOX & PIXABAY

SCT. HANS

Midsommer er tiden med de lange lyse nætter. Solen går sent ned og står tidligt op og det giver os masser af lyse timer i døgnet. Men omkring Sct. Hans vender det og det betyder, at dagslængden igen vil begynde at aftage.

Begivenheden fejres med Sct. Hans aften og det kan være en farlig tid for nogle af dyrene. Mange mennesker samler nemlig kviste og grene til bålet gennem længere tid og sådan en bunke er det perfekte gemmested for masser af dyr, der vil indtage det som bolig, lave rede eller blot skjule sig. Specielt pindsvin, mus, frøer, solsorte, gærdesmutter og sågar kattekillinger kan søge beskyttende skjul i bålstakkene. Derfor er det vigtigt, at man flytter bålet i timerne, inden det skal tændes. Det er nok at flytte det et par meter væk. De fleste af dyrene vil selv tage flugten, men check alligevel lige inden du tænder bålet, at der ikke sidder en killing eller et pindsvin og gemmer sig derinde.

N R . 0 5 // J U N I 2 0 1 8 3 9 , 9 5 K R .

MAGASINET

HYLDEN BLOMSTRER

Der er ikke noget smukkere end en dejlig varm juni-dag i skoven, hvor hylden og caprifolierne blomstrer side om side. Den duft der står rundt om sådan et skue er ubeskrivelig. Sød og liflig. Blomsterne tiltrækker et mylder af insekter, der gerne vil nyde godt af blomsternes blomsterpollen og nektar. Sidst i juni begynder de første skovjordbær og hindbær at blive modne og det giver os en unik mulighed for at lave en ret lækker sommerdrik af skovens gaver: en hyldeblomstsaft med skovjordbær og vilde hindbær.

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

PAS PÅ

FLÅTEN

I Sundhed+ i denne måned kan du læse om frygten for at få borrelia efter bid fra 6 skovflåt vokser i den danske befolkning, for der er grund til at være særlig opmærksom på flåten på en ”Vi er vilde med varm sommerdag. udfordringer” øvelser

DER STYRKER

LÆND & RYG

TEMA:

NYT OM

hjernen

I kamp mod lavt

SELVVÆRD

MOTION

forlænger livet Eksem øger risikoen

FOR JOBSKIFTE

ÅRSTIDENS

OPSKRIFTER LINE FRIIS FREDERIKSEN & CHRISTIAN DEGN:

HYLDEBLOMSTSAFT MED SKOVJORDBÆR OG HINBÆR DET SKAL DU BRUGE 20 hyldeblomstklaser ½ kg skovjordbær og vilde hindbær Saften af 2 citroner ½ kg sukker 1 ½ liter vand SÅDAN GØR DU Mos bærrene og kom den, blomsterklaserne og citronsaften i en skål. Kog vand og sukker op og hæld den varme lage over blandingen i skålen. Dæk den til og lad den trække koldt i 3 dage. Hæld derefter saften gennem et klæde og fyld det på flasker. Kan fryses.

42 S U N DH E D J U N I / 2018

N AT U R E N K A L D E R I J U N I

STRANDTID

I juni har havvandet efterhånden nået en temperatur, så også andre end vinterbaderne, kan finde fornøjelse ved en dukkert. Der er nok af strande at vælge imellem, for Danmark har en kystlinje på 8750 kilometer. Næsten alle områder af landet ligger nær kysten og ingen steder er mere end 52 kilometer fra havet. Der er masser af aktiviteter at lave ved stranden. Ud over at bade og slikke solskin kan man gå en skøn tur og samle sten og strandskaller, eller man kan lade børnene prøve at fange krabber med en hjemmelavet krabbefanger. Var du så heldig at finde flotte strandsten på din gåtur langs stranden, kan du male dem med posca-farver.

Det er en tusch-pen, der kan male direkte på sten og farven tørrer hurtigt. Det er en god aktivitet at sidde og lave med børnene på stranden og de får deres egen hjemmelavede strandsouvenir med sig hjem.

LAV EN SIMPEL KRABBEFANGER

SKOVSNEGLE

Hvis du går tur i skoven i juni måned, støder du ofte på skovsnegle. De elsker den fugtighed og skygge, der er i skove og skyggefulde haver. Skovsnegle forekommer i mange forskellige farver: sorte, brune, rød-orange og hvide.

Flertallet af snegle er nyttedyr, idet de æder visne planterester, døde dyr, ekskrementer og svampe og dermed er med til at omsætte dette til nærringsstoffer til havejorden eller skovbunden. Snegle er samtidig føde for mange dyr i naturens økosystem, såsom pindsvin, tudser, større fugle, grævlinger og ræve. Der er dog en ildeset skovsnegl i flokken og det er den iberiske skovsnegl, også kaldet dræbersneglen.

Det kan, selv for kendere, være svært at kende forskel på de almindelige brune skovsnegle og dræbersnegle. Men i første omgang kan man lade antallet bestemme.

Er der mange snegle i hobetal i et område, så er det muligvis dræbersnegle. Er der få, enkeltvis, er det sikkert almindelige skovsnegle. Når du går på sneglejagt i din have, så husk derfor at mange af sneglearterne er en vigtig brik i havens- og naturens økosystem.

På en almindelig tøjklemme bindes en 2 meter lang snor, og på midten af snoren bindes nogen tungt, eksempelvis en møtrik eller en hulsten så krabbefangeren kan synke ned til bunden af vandet. Find noget krabbemadding, for eksempel en blåmusling. Åbn muslingen så kødet er tilgængeligt og sæt nu tøjklemmen fast i muslingeskallen.

Smid den ud i vandet: husk at holde godt fast i snorens anden ende. Nu er det bare om at vente på, at en krabbe bider sig fast. Hvis du fanger en krabbe, er den ikke et legetøj, men et levende væsen. Hav derfor en lille spand med rigeligt havvand i, så du kan kigge på den. Lad ikke spanden stå og koge i solen.

Smid så krabben ud i havet igen når du er færdig med at beundre den.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk.

Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N DH E D J U N I / 2018 43

S EXO LO G E N S K LU M M E

FLERE OG FLERE UNGE KVINDER FØLER SIG PRESSEDE OG ENDER MED STRESS Vi har i flere år hørt, at de unge piger/kvinder har det skidt og i de sidste år er de unge drenge også begyndt at stå frem. De unge kvinder får det værre og værre - de føler sig pressede og stressede. Hvad er det der sker? Hvem har ’skylden’?

TEKST SEXOLOG, MARIANNE EGENSE FOTO COLOURBOX

Mange unge kvinder (det begynder, når de er piger) har høje forventninger og store ambitioner på egne vegne - og det er i alle facetter af deres liv. De vil være perfekte. De vil være dygtige i skolen, en 12-tals-pige, de vil være smukke og se perfekte ud - som trenden foreskriver - de vil være den bedste på deres arbejde samt være en god datter, veninde og kæreste. De vil være gode til sport.

Samtidig kræver ungdomskulturen, at man er populær og får mange ’likes’ og har mange ’følgere’ på de sociale medier. Den unge kvinde skal være ’på’ og tilgængelig 24/7, skille sig ud, præstere, vinde og være den bedste - OG oveni alt dette være den gode, søde, pæne og omsorgsfulde pige.

PUHA! Det er jo umuligt og det er faktisk lige det, de oplever og føler på deres krop efter noget tid.

De kan for eksempel have svært ved at koncentrere sig og sove.

De føler, at de ikke kan overkom-

44 S U N DH E D J U N I / 2018

me det hele og begynder at skubbe opgaverne foran sig. Det kan ende med, at de får en depression, stress eller angst. De kan begynde at skære i sig selv eller i værste fald prøve at begå selvmord.

Sundhedsstyrelsens nyeste undersøgelse viser, at de unge kvinder ikke trives. Næsten hver fjerde 16 til 24-årige kvinde har dårligt mentalt helbred. Center for Ungdomsstudiers seneste undersøgelse viser, at næsten halvdelen af de unge kvinder på de danske ungdomsuddannelser ofte føler sig stressede. Det samme gælder for hver femte dreng.

I kampen efter det perfekte, kan deres præstationspres blive til stress. De er ikke inde og rigtig mærke, hvad de egentlig har lyst til. De er identitetssøgende og fællesskabet er vigtigt for denne proces. Men hvis man ikke kan mærke sig selv og mærke, hvad man egentlig har lyst til i dette ræs, kan man flyde med strømmen og gøre alt for at være den bedste og ikke forholde sig til det, man har gang i.

Forventningerne kommer fra de unge selv deres omgivelser og samfundets høje karakterkrav til videregående uddannelser.

Hvor kan man skrue for at ændre på dette? Samfundsændringer er jo en større mekanisme lige at ændre - men man kunne måske se på kravene og tidsperspektivet i forbindelse med uddannelserne? Hvor er forældrene i dette? De kunne måske se op fra deres iPhone og tale med deres unge om de høje krav og ambitioner og lære dem at prioritere.

Ungdomsårene er så vigtige på mange måder - selvfølgelig uddannelsesmæssigt men først og fremmest skal unge piger og drenge have et godt selvværd, trives og være glade for deres liv, kunne navigere i det og samtidig mærke sig selv.

OM EKSPERTEN

Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi.

Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

Sense for hele familien

150.000 HAR ALLEREDE TABT SIG MED SENSE

Få ændringer skaber

STORE FORANDRINGER • INGEN KALORIETÆLLING • FÅ STRUKTUR PÅ SPISEVANERNE MED FAMILIENS EGET VANETRÆ • 75 NEMME OPSKRIFTER • PRØV OGSÅ

Grundbogen SLANK MED FORNUFT

ANDRE BØGER I SENSE-SERIEN:

POLITIKENS FORLAG

FA M I L I E B R E V KA S S E N

KÆMP MED LAVT SELVVÆRD

Negative tanker er ikke i sig selv noget, som vi skal søge at undgå. Det handler mere om at tage styring over hyppigheden af tankeforekomsterne og om hvor lang tid vi bruger på dem.

TEKST INGE TEMPLE FOTO COLOURBOX

Spørgsmål: Min datter på 17 år kæmper med lavt selvværd. Det er ikke noget nyt, for det har hun sådan set gjort altid. Hun er bare ikke en af dem, der har et særligt højt selvværd. Nu begynder det lave selvværd for alvor at spænde ben for hende. Hun går på gymnasiet og vi kan herhjemme mærke, hvordan hun bliver mere og mere selvkritisk. Hun sammenligner sig selv med de andre piger og bekymringer om ikke at være god nok, pæn nok, slank nok, dygtig nok og så videre fylder meget for hende. Mit spørgsmål er kort og godt: kan vi overhovedet gøre noget, når vi har en datter, der nærmest er født med lavt selvværd?

PS jeg skal huske at sige, at jeg selv også har haft lavt selvværd hele livet, så jeg ved, hvor meget det betyder.

Kærlig hilsen Dorte

JEG ER IKKE GOD NOK!

GID JEG VAR LIGE SÅ SMUK 46 S U N DH E D J U N I / 2018

Svar: Kære Dorte Tak for dit spørgsmål. For at komme i gang er der noget helt centralt, du må stoppe med: nemlig at betragte selvværd som en statisk størrelse. Selvværd er ikke en karakteregenskab, man fødes med eller uden og dermed ikke noget, man enten har eller ikke har.

Når vi ønsker at styrke vores selvværd, er det altafgørende, at vi tror på, at udvikling er mulig. Hvis ikke vi stoler på, at det er det, så nytter det ikke meget at læse bøger om emnet og gå til workshops eller terapi.

Det er nødvendigt at anlægge et udviklende mindset så at sige, hvor vi stoler på, at vi er dynamiske, udviklende væsener.

Selvværd skal nemlig trænes. Øves. Bekræftes. I dagligdagen. Med andre ord, så er selvværd ikke noget, vi har, men nærmere noget vi gør.

HVORFOR ER JEG IKKE LIGE SÅ TYND?

HVORFOR ER JEG IKKE KLOGERE?

FA M I L I E B R E V KA S S E N Et godt sted at starte er at blive bevidst om, hvad der foregår i de situationer, hvor dit selvværd oftest lider skade. Du vil måske få øje på mønstre. På situationer, mennesker, aktiviteter der påvirker dit selvværd negativt.

Det er også værd at lægge mærke til, hvad det er, der sker inde i dig, når dit selvværd dykker. Hvordan påvirker det for eksempel din krop: får du det varmt/koldt? Hjertebanken? Hvad med din vejrtrækning, din kropsholdning, din mimik og så videre.

Og hvad sker der med din indre dialog? Din negative selvsnak, altså måden du taler til dig selv på. Hvad er det, du tænker om dig selv, når tvivlen på dit eget værd sætter ind? Og hopper du ombord på det negative tanketog, når det kommer buldrende ind på din perron?

Det er vigtigt også at blive bevidst om, hvad det er, du har fokus på? Har du for eksempel fokus på at undgå at blive lagt mærke til? Eller på at gøre bedst muligt indtryk? Er der noget, du forsøger at opnå eller noget, du forsøger at undgå med din adfærd og dine tanker? Øget bevidsthed om hvornår og hvad det er, der sker i dig (eller din datter), når selvværdet har de dårligste betingelser, er det første skridt.

Dernæst vil det være godt at øve dig i at forholde dig kritisk til dine tanker. Vi har en tilbøjelighed til at mene, at vores tanker er lig med sandheden. Men det er det ikke. Vores tanker er blot tanker. En til tider ustyrlig force, som vi ikke kan tæmme. Negative tanker er ikke i sig selv noget, som vi skal søge at undgå. Det handler mere om at tage styring over hyppigheden af tankeforekomsterne og om hvor lang tid, vi bruger på dem.

Så stil spørgsmål til dine tanker: Er de sande? Er det du tænker, der vil ske, sandsynligt? Søg beviser. Og giv dig selv en tidsramme for, hvor længe du hænger fast i tankerne, for eksempel minutter hvor du leger detektiv og går på opdagelse i dem. Når de 10 minutter er gået, så sørg for at skifte fokus - rejs dig op og gå i gang med en anden aktivitet. Bevæg dig til et andet sted - fysisk.

DERNÆST KAN DU VÆLGE AT LAVE SELVVÆRDS- OG TRIVSELSØGENDE AKTIVITETER, GERNE HVER DAG: • Træn dig i at fejre de små sejre - jo mere fokus du sætter på det, der lykkes godt, jo mindre fokus vil du få på det, der lykkes mindre godt.

• Giv dig selv komplimenter - og giv andre komplimenter også. Det er med til at skabe et miljø, hvor vi husker at give hinanden komplimenter.

• Mind dig selv hver dag om, hvad du er taknemmelig for - sig det højt til en anden eller skriv det i en notesbog.

• Prøv kræfter med noget nyt. Når du lykkes, vil det give dig en succesoplevelse. Når det ikke lykkes, træner du alligevel dit mod og du vil opleve, at det at fejle er en læring og en del af din udvikling.

• Lav en liste med 30-50 ting, som du holder af at lave, lige fra at sidde i solskinnet, til at drikke en god kop kaffe. Gør mindst to af disse ting hver dag. Det vil gøre dig gladere - især hvis du deler oplevelsen med en god ven en gang i mellem.

• Tilpas dine krav og forventninger til dig selv en god måde at tjekke om du er for hård ved dig selv på er at spørge dig selv: ville jeg forlange/forvente det samme af en god ven?

• Giv dig selv lov til at have det, som du har det.

Dine følelser er vigtige og alt er tilladt. Find ud af hvad dine følelser handler om og bliv ikke hængende for længe i dem.

Helt basalt kan man sige at selvværd blandt andet er troen på, at du er god nok, helt som du er, uden at du skal lave om på noget. Det indebærer også, at du kan træne at have respekt for dig selv. Det samme gælder for din datter. Måske kunne I få lyst til at træne jeres selvværd sammen, når I begge har lyst til og behov for at booste det?

Rigtig god fornøjelse!

@

Stor kærlig hilsen Inge

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent med speciale inden for arbejde med børn, unge og familier, især med temaerne trivsel, mobning og relationer. Formand for den frivillige landsforening Ung Uden Mobning. Læs mere på www.houseofheroes.dk.

S U N D H E D J U N I / 2 0 1 8 47

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

STOR TILLID TIL HPV-VACCINE Overvægt øger risikoen for brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen. Samtidig har flere kræftpatienter brug for faglig rådgivning til at håndtere samlivet.

TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

HØJ FEDTPROCENT OG RISIKO FOR BRYSTKRÆFT

Overvægt øger risikoen for brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen, men et normalt BMI er ikke nok, hvis man skal vurdere en kvindes risiko. Det viser en amerikansk undersøgelse, hvor forskere har set på BMI (forholdet mellem en persons vægt og højde) og fedtprocent hos kvinder efter overgangsalderen. Resultaterne viste, at de kvinder, der havde et normalt BMI, men samtidig en høj fedtprocent i kroppen, havde en øget risiko for at udvikle brystkræft.

Det er første gang, at den sammenhæng er vist, og det peger ifølge forskerne på, at mange kvinder har forøget risiko for brystkræft uden at være klar over det, fordi der er en tradition for kun at fokusere på BMI-tallet. BMI er imidlertid ikke en præcis måde at vurdere fedtprocent på, fordi muskelmasse og knogletæthed ikke kan skelnes fra fedtmasse.

Foto: colourbox

FORÆLDRE HAR STOR TILLID TIL HPV-VACCINEN

KRÆFTPATIENTER STÅR ALENE MED SEKSUELLE PROBLEMER

Godt en fjerdedel af alle kræftpatienter oplever, at de under eller efter kræftbehandlingen får behov for hjælp til at håndtere problemer med sex- og samliv.

Men kun cirka hver femte får den hjælp, som de har brug for.

Det viser en ny stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, hvor over 5.000 kræftpatienter har svaret på spørgsmål om deres møde med sundhedsvæsenet.

En kræftsygdom kan påvirke sex- og samlivet i en periode eller varigt. Det kan være på grund af angst, træthed eller utilpashed. Eller det kan være på grund af senfølger af kræftbehandlingen. For eksempel er rejsningsproblemer en almindelig følge af en operation for prostatakræft, mens kvinder, der behandles for kræft i underlivet ofte lider af tørre og smertefulde slimhinder.

Kræftens Bekæmpelse ser gerne, at spørgsmål om sex- og samliv skrives ind i de kliniske retningslinjer om rehabilitering, som sundhedspersonalet skal følge.

For manglende hjælp til seksuelle problemer kan have store konsekvenser for patientens livskvalitet.

48 S U N DH E D J U N I / 2018

Efter et drastisk fald i tilslutningen til HPV-vaccination i Danmark er udviklingen nu for alvor ved at vende: Antallet af piger, der bliver HPV-vaccineret, er stigende, og det samme gælder forældrenes tillid til, at vaccinen er sikker. En undersøgelse blandt mere end 1.000 forældre til piger i 10-14-års alderen viser således, at knap 80 procent af forældrene i høj eller nogen grad har tillid til, at HPV-vaccinen er sikker, mens kun 6 procent slet ikke har tillid til vaccinens sikkerhed. Det er en markant ændring i forhold til 2016, da kun knap halvdelen af forældrene i målgruppen havde tillid til HPV-vaccinens sikkerhed. Den nye undersøgelse er foretaget af Epinion for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen, der i fællesskab står bag informationsindsatsen ’Stop HPV - stop livmoderhalskræft’. Den øgede tillid til HPV-vaccinen og dermed større vaccinationsdækning vil forhåbentlig betyde markant færre tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på www.cancer.dk

NDS

D o ku m e n tat i o n v i s e r at

nDs Probiotika i pulverform kan være op til 20 gange mere effektiv end i kapselform ®

Nutrient Delivery System

r støt te un Dit imm r a forsv

TIC TIL HEL O I E B MILIEN FA

NDS ®PR O

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

t e raPe u t e r, h e l s e k o s t f o r r e t n i n G e r o G w e b s h o P s – o G u D va l G t e a P o t e k e r

Sundhed_Tværformat-Ann.indd 1

19/12/2017 17.04

Vitaminer til dine øjne Ophtamin20 er veldokumenteret vitamintilskud.

Køb på apoteket eller bestil på www.eyecare.dk eller ring 8698 6540. Vi sender portofrit.

Pris pr. tablet:

kr. 1,-

Næringsinformation pr. tablet: Vitamin C Vitamin E Zink

125 mg 75 mg 20 mg

156% RI 625% RI 200% RI

Lutein Zeaxanthin Kobber

2,5 mg 0,5 mg 0,50 mg

RI = referenceindtag

• • • •

Zink bidrager til at opretholde et normalt syn.

Zink bidrager til normal omsætning af A-vitamin i øjet.

C- og E-vitamin beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Ophtamin20 er et kosttilskud.

Ophtamin - for dit syns skyld.

DeepSeaPharma · Skanderborgvej 152A, 8382 Hinnerup · 8698 6540

50% RI

TÆ T P Å

PACT (Physical Activity After Cancer Treatment)

MOTION GIVER STYRKE Bevægelse er et vigtigt element i det forebyggende arbejde, men det er aldrig for sent at begynde at røre sig. Motion giver også styrke til at bekæmpe sygdomme, når man først har fået dem.

TEKST SARA PAPE FOTO PACTFORENING.DK

É

n efter én slæber de sig over målstregen. Nogle med store smil og hænderne i vejret. Andre med glædestårer trillende ned ad kinderne. Fælles for dem alle er, at de har givet alt, hvad de har i sig.

De har alle været i behandling for kræft. Nu har de gennemført en mini-triatlon på 200 meter svømning, ni kilometer cykling og tre kilometer løb. Vi taler om deltagerne i foreningen PACTs aktive rejse til Lanzarote for personer, der har eller har haft kræft.

fornyet energi og overskud til at kæmpe mod sin kræftsygdom.

GRÆNSER FLYTTES Solvei Helen Jørgensen har fået stemplet kronisk syg og er i livsforlængende behandling. Det er især metastaserne i lungerne, der generer hende og gør hende hurtigere forpustet. ”Jeg har altid presset mig selv helt til kanten i forhold til træning, men hvis jeg presser mig selv for meget nu, får jeg kvalme.

I stedet for at blive deprimeret over, at jeg ikke længere kan det, som jeg har kunnet, så roser jeg mig selv for at mærke efter, hvad min krop kan holde til. Så bytter jeg noget af den hårde fysiske træning ud med mobilitet- og smidighedsøvelser. Det er fysisk meget hårdt at være i behandling for kræft.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at være i god form, hvis den forbandede sygdom rammer én.”

Julie Midtgaard, der er klinisk psykolog og seniorforsker på Rigshospitalet, er en af initiativtagerne til dannelsen af foreningen PACT, der står for ”Physical Activity After Cancer Treatment.”

”Jeg havde ikke siddet her i dag, hvis ikke det havde været for min træning,” siger 64-årige Solvei Helen Jørgensen.

”Mod Nye Ressourcer” kalder de turen, og det er ottende gang, at PACT arrangerer sportsrejse med det formål at give deltagerne ny tiltro til egne ressourcer og fornyet bevidsthed om glæden ved at bevæge sig.

SOLVEI HELEN JØRGENSEN

5 0 S U N DH E D J U N I / 2018

”Jeg havde ikke siddet her i dag, hvis ikke det havde været for min træning”, siger 64-årige Solvei Helen Jørgensen. Hun har fået pusten igen efter at have gennemført mini-triatlon under Lanzarotes bagende sol. Efter hver tur kommer hun hjem med

TÆ T P Å

”Vi vil rigtig gerne være med til at give deltagerne indsigt i, at de kan meget mere, end de tror”, siger Julie Midtgaard og fortæller, at næsten alle formår at overraske sig selv på sportsrejserne. ”Forskning viser, at motion er vigtigt i både forebyggelse og rehabilitering af kræft. Vores deltagere flytter sig enormt i løbet af blot en uge. De flytter deres grænser og udfordrer fordommene om, hvad der er muligt og gavnligt med en kræftdiagnose i bagagen.”

HJÆLPER ANDRE Der er 40 mænd, kvinder, unge og ældre deltagere. Alle er de blevet konfronteret med, at livet er skrøbeligt og kan slutte. En indsigt, der kan medføre søgen efter ny mening med tilværelsen og en omprioritering, som kan være vanskelig for omgivelserne rigtigt at forstå. ”Det sætter sine spor at have været igennem en behandling for kræft. Nogle har mén af kemokure og strålebehandling, og mange skal lære deres krop at kende på ny. Derfor er det vigtigt at mødes med ligesindede.

Det er der enormt meget anerkendelse i. Men det er langt fra en gruppe af ofre, vi rejser med.

Alle kan en hel masse. Og netop fordi alle, der deltager i ugen, ved, hvad det vil sige at have haft en kræftdiagnose, kan vi i fællesskab fokusere på sundhed frem for sygdom,” understreger Julie Midtgaard.

24-årige Josephine Miskin nikker genkendende. Hun deltager på turen for tredje gang, og fik som blot 22-årig konstateret skjoldbruskkirtelkræft. ”Det var det vildeste chok at få at vide, at jeg havde kræft. Jeg troede, jeg skulle tage en enkelt pille om dagen for struma, i stedet sad jeg grædende på skødet af en sygeplejerske og råbte til lægen, at han skulle love, at jeg ikke skulle dø”, siger Josephine Miskin, der på trods af et hårdt behandlingsforløb fortsatte med at dyrke motion under sin behandling for skjoldbruskkirtelkræft. ”Træningen blev mit frirum. Når jeg trænede, kunne jeg glemme, at jeg var syg og mærkede heller ikke til min angst, som jeg led meget af.”

Josephine Miskin, der i dag er erklæret sygdomsfri, er overbevist om, at motion og træning har været afgørende for hende. ”Hvis der er noget, der kan få dig igennem en cancersygdom, så er det motion og træning.

Hele din verden vælter på et sekund, når du får en kræftdiagnose. Du bliver udfordret maksimalt både fysisk og psykisk i din kamp for at blive rask. Derfor er det så vigtigt, at du viser din krop kærlighed ved at træne den og spise godt. Mødet med mennesker, der har været igennem det samme som mig, har givet mig en indsigt og styrke. Nu er det mig, der hjælper andre som frivillig fysioterapeut på turen”, fortæller hun.

N R . 0 5 // J U N I 2 0 1 8 3 9 , 9 5 K R .

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

PAS PÅ

FLÅTEN

6

øvelser

DER STYRKER

TEMA:

LÆND & RYG

NYT OM

hjernen

MOTION

forlænger livet Eksem øger risikoen

FOR JOBSKIFTE

I kamp mod lavt

SELVVÆRD ÅRSTIDENS

OPSKRIFTER LINE FRIIS FREDERIKSEN & CHRISTIAN DEGN:

”Vi er vilde med udfordringer”

I Sundhed+ i juni måned, omhandler det store tema HJERNEN. Temaet fokuserer på alt hvad, vi kan gøre for at hjælpe og passe bedst muligt på vores hjerne; lige fra søvn til effektiv behandling af blodprop i hjernen

JOSEPHINE MISKIN

S U N DH E D J U N I / 2018

51

S U N D H V E R DAG

SUND KOMMUNIKATION

TIL BØRN

Fra det øjeblik et barn begynder at forholde sig til omverdenen, udvikles selvbevidstheden og selvværdet. Det lagrer alle indre og ydre påvirkninger, som gennem livet danner grobund for, hvordan det opfatter sig selv og sit værd. De første leveår er en skelsættende periode i livet, hvor barnet præges til at tænke positivt eller negativt om det at mestre livet. Men hvordan kommunikerer vi egentlig til børn helt ned til toårsalderen, så de får sunde vaner og et sundt syn på sig selv?

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO COLOURBOX

M

estring er nøgleordet for al ny indlæring. Især når vi taler om børns opfattelse af nye ting. Skal de lære at tegne, så nytter det ikke, at vi forlanger, de holder sig inden for stregerne, og vil vi have dem til at spise rosenkål og fisk, så skal lysten drive værket. Børn skal have gentagne succesoplevelser for at udvikles i en positiv retning og turde tro på egne evner. Sådan er det også, når det gælder sunde vaner.

Som forældre er det væsentligt at arbejde ud fra en klar strategi, når vi skal give børn sunde vaner, så vi så vidt muligt forebygger, at de senere i livet udvikler et usundt forhold til sig selv og den mad, de indtager. Har man ikke den sunde kommunikation på plads, risikerer man, at barnet skal kompensere for dårlige vaner og fejlslagen kommunikation resten af livet.

KOST OG AUTORITET Når det gælder kostvanerne, så er der nogle helt konkrete greb til forebyggelse af madlede og kræsenhed, som gennem livet ellers kan stå i vejen for sundheden.

Nogle voksne udfordres dagligt på kosten, fordi de enten kontrollerer eller helt giver slip. Vaner, som de måske har med hjemmefra. Vi skal derfor først og

52 S U N DH E D J U N I / 2018

fremmest lære børn, at livet ikke er sort og hvidt, så de ikke falder i den ene eller den anden grøft. Et klassisk voksen-udtryk som ’at falde i’ skal vi passe på med at bruge over for vores børn, for det giver en opgivende følelse af afmagt og kontroltab, som kan give barnet en usikkerhed på autoriteterne.

Det er vigtigt som forældre at vise klare holdninger til kosten, uden at det bliver for restriktivt. Samtidig skal vi voksne huske på, hvilke signaler vi sender. Er der noget mad, du ikke kan lide, så hold det for dig selv, for dine børn spejler sig i dig konstant. Lad dem gøre sig deres egne erfaringer med forskellige fødevarer og bak dem op, når de finder noget sundt, de kan lide.

LÆR AT MÆRKE EFTER Et af de vigtigste parametre for et sundt forhold til mad er at lære at mærke efter, hvornår der er et reelt behov for at spise.

Ofte spiser vi, fordi klokken er 18, fordi det gør de andre eller fordi man keder sig, er lidt trist eller i højt humør. Men behovet skal komme intuitivt, så man spiser på baggrund af sult og ikke på baggrund af følelser, vaner eller beskæftigelse.

SPIS IKKE NØDVENDIGVIS OP Gennem mange generationer har børn

”

Er der noget mad, du ikke kan lide, så hold det for dig selv, for dine børn spejler sig i dig konstant. Lad dem gøre sig deres egne erfaringer med forskellige fødevarer og bak dem op, når de finder noget sundt, de kan lide.

lært at spise op. Man må ikke levne, og især ikke, hvis man selv har øset op på tallerknen.

Børn kan ikke selv vurdere, hvor meget de skal spise, så vi må ikke forlange,

S U N D H V E R DAG

at de skal spise op. I det hele taget er det en dårlig idé at presse børn til at indtage mere mad, end de har lyst til eller honorere dem med is eller dessert, hvis de spiser deres rosenkål eller rugbrød op, for det er med til at give dem følelsen af, at rosenkål og rugbrød er det sunde, som bare skal overstås, så de kan få belønningen – det søde eller fede.

For det første belønner man på denne måde børn for at ignorere deres mæthed, og for det andet straffes de for at følge deres mæthedsfornemmelse, når de presses til at spise op.

Det fastholder dem tilmed i overbevisningen om, at det sunde og fornuftige ikke smager godt og at det usunde og forbudte smager godt - og det kan være starten på en rigtig dårlig spiral, som hænger ved resten af livet.

SULT ER ET KRYDDERI Hvem synes i øvrigt, at rosenkål smager fantastisk, når man i forvejen er helt mæt? Det er der vist ingen, der gør.

Tænk i stedet på sulten som et krydderi, der gør alle madvarer mere lækre.

Det er hensigtsmæssigt at tilbyde barnet de sunde og nærende madvarer som det første, når sulten er til stede. Så lad være med at tilbyde kiks, frugt og boller sidst på eftermiddagen kort før aftensmåltidet. Servér hellere nogle udskårne grøntsagsstænger i flotte farver, hvis der skal en snack på bordet. For det skal nok glide ned og så er behovet for fibre og vitaminer allerede stillet inden måltidet og I skal som forældre ikke stresse over, om barnet får grøntsager nok. Barnet får således også en god oplevelse med grøntsager, som giver lyst til at hoppe om bord i de farvestrålende stænger en anden gang.

måltidet. I stedet for at tilbyde barnet yoghurt, kiks og nutella-madder, så fortæl barnet at det er helt okay ikke at være sulten lige nu, men at barnet kan få sin mad, hvis det bliver sultent senere.

Hvis barnet i den situation ikke får de mange spændende alternativer tilbudt, så kommer han eller hun måske på bedre tanker en halv time senere og kan få sin tallerken, som har stået og ventet i køleskabet. Og husk så på at konflikter med et lille barn er naturligt, men det kan være skadeligt gang på gang at give efter for et barn, som er ved at udvikle en uhensigtsmæssig vane. Han eller hun vil takke jer senere for at have været fornuftige forældre, som skaber tryghed og sætter grænser.

UNDGÅ ALTERNATIVER Hvis et barn sidder ved middagsbordet og ikke vil spise sin mad, så er det ganske forståeligt, at man fristes til at forsøge sig med alverdens alternativer, for man vil helst ikke lægge et sultent barn i seng eller have en konflikt under

VIL HAVE DET FORBUDTE Som nævnt, så er intet sort/hvidt. Hvis noget er forbudt, så ligger det til vores natur at ville have det. I det hele taget ligger det naturligt til os mennesker at have lyst til sødt og fedt.

Du kender sikkert selv, hvis du har S U N DH E D J U N I / 2018 53

• Må køres uden kørekort, - blot man er over 18 år • 70 km på en opladning • Hastighed op til 30 km/t.

NYT GRATIS KATALOG RING OG BESTIL I DAG

BOOK EN GRATIS PRØVETUR PÅ

Tlf. 69 69 00 49

W W W. C L I M A C A R . D K

Foto: Før- og efter-billeder taget af Bent selv.

Ioniseret vand har lindret Bents psoriasis Bent havde, som andre psoriasispatienter, afprøvet samtlige anbefalinger og lægemidler mod sin aggressive psoriasis.

Intet hjalp - men så hørte han om Chansonvand...

Billederne her viser, hvordan Bents krop så ud lige inden han fik sin Chanson ioniseringsmaskine og så igen ca. fem uger efter. Alt han har gjort er at drikke ioniseret, basisk vand og samtidig sprayet huden med syrevand pH-værdi 2.5, som Chanson ioniseringsmaskiner også laver.

Chanson Danmarks viden og produkter hjælper hver dag vore kunder til en sundere livsstil, hvor kroppen ikke er en begrænsning.

Med nyeste forskning i ryggen og ioniseret vand fyldt med kraftige antioxidanter, gør vi det muligt for dig at opnå høj kropsglæde – det er ren videnskab!

Da Bent kontakter os for at købe en ioniseringsmaskine, har han, som de fleste andre der lider af autoimmune sygdomme, prøvet meget for at blive gener og sygdom kvit - uden held.

Efter i fem uger at have drukket masser af ioniseret, basisk vand og ofte sprayet huden med syrevand, er huden tæt på normal. Og det er lige netop kombinationen af de to ting, der giver både hurtige og langtidsholdbare resultater.

Udslæt, som eksempelvis psoriasis, er klare symptomer på omfattende,

For køb og vejledning: Chanson Danmark • Tlf. 7672 7270 • kontakt@chanson.dk • www.chanson.dk

indre ubalance. Syrevandet med pH 2,5 afhjælper symptomerne, fordi det er antibakterielt og også booster produktionen af nye hudceller. Men for at sikre, at udslættet ikke atter blusser op, er det vigtigt samtidigt at hjælpe kroppen med at få styr på de indre ubalancer - det er her ioniseret basisk vand kommer på banen.

Ioniseret, basisk vand indeholder et væld af selektive antioxidanter, som virker antiinflammatoriske og cellegenopbyggende - for en langsigtet og holdbar effekt.

S U N D H V E R DAG nægtet dig selv chokolade eller rødvin i en periode, så er det pludselig lige præcis dét, der er det spændende, og dét, du savner allermest. Derfor er det uhensigtsmæssigt at forbyde sine børn bestemte fødevarer, fordi de så bliver ekstra interessante.

Ofte er kontrol, tvang og forbud metoder, vi som voksne pålægger os selv i forhold til kosten, når vi går på slankekure og strenge diæter. Men det har i langt de fleste tilfælde den modsatte effekt, og sådan er det også hos børn. At undertrykke eller forhindre vores autonome trang til frihed og selvbestemmelse, kvæler lysten og motivationen til at foretage de sunde valg og mærke efter, hvad vi reelt har behov for.

LEG MERE MED MADEN Børn er generelt nysgerrige og sultne efter sjov, og hvis de vænner sig til at spisebordet er en kampzone, hvor de ikke lever op til de krav, der stilles fra generalerne, og forventningerne sjældent indfries, så frembringer det naturlig modstand mod måltidet og lysten til mad. Er du som forældre vant til at irettesætte barnet og kræve, at det spiser, så vend bøtten og prøv i stedet at skabe en rar og hyggelig atmosfære, som barnet mestrer at være i. Barnets indre motivation er leg og fantasi,

FRUGT OG GRØNT

Anret en skål med f.eks. gulerodsstave, strimler af peberfrugt, bladselleri, squash og spidskål, friske minimajs, sukkerærter og cherrytomater som eftermiddags-snack, hvis barnet er sultent. De sunde og sprøde madvarer smager skønt, når maven knurrer. Servér lidt frugter og bær efter måltidet eller som snack i madpakken.

Det stiller den naturlige lyst til noget sødt og giver samtidig barnet god energi til dagen. Jordbær, blåbær, druer, mangostykker, melon, figen, blommer, skiver af ananas eller mandarin smager lækkert og de kan også sagtens gøre det ud for desserten, hvis det anrettes lidt festligt. Men husk også, at en lille is eller et stykke kage ved særlige lejligheder ikke er forbudt, når størrelsen er tilpasset barnet. Intet er sort/hvidt, og barnet kan hurtig føle sig forkert eller udenfor, hvis andre børn må smage desserten. Der er selvfølgelig undtagelser, hvis barnet er intolerant, så må der tænkes kreativt.

og hvis du vil give barnet en positiv oplevelse omkring dét at sidde ved bordet, så mød barnet hvor det er. I stedet for at øse maden op som du plejer, så kreer et ansigt eller en figur med maden. Er det spagetti med kødboller, I skal have, så anret et par kødbolle-øjne, en ketchup-mund og et langt spagetti-hår på tallerknen og leg lidt med på barnets præmisser.

Barnet oplever måltidet med alle sanser, og en stor del af madglæden og nysgerrigheden for at smage nyt kommer også af at mærke med fingrene, pille broccolien fra hinanden, nulre ved risene og køre skeen rundt i sovsen og måske i håret. Lad barnet gå på opdagelse og lad det lege sig glad for mad. Jo mere det får lov til at udforske det nye, des mere trygt bliver det ved maden.

GODE VANER TAGER TID Vaner kan være vanskelige at ændre og det tager tid. Så forlang ikke at barnet kan forstå en ny præmis i første forsøg.

Hvis du er påholdende med de nye strategier og roser barnet, når det imødekommer noget nyt, så øges det positive syn på egen mestring, og det er netop den iboende følelse at succes, som motiverer barnet til at udvikle sig yderligere og tro på sig selv, lytte til egne behov og tage sund vare på sig selv.

SLIK

Undgå forbud. Hvis du indfører princippet fredagsslik, så risikerer du, at barnet tømmer hele slikskålen, fordi det skal nå at indtage så meget som muligt. Skal familien have slik om fredagen, så køb en pasende mængde til hver, men fortæl i stedet barnet, at når det ikke har lyst til mere slik, så kan resten ligge og vente i køkkenskabet, til barnet igen får lyst.

På denne måde skaber du gode vilkår for, at barnet selv mærker efter, hvornår det har lyst til noget sødt, frem for at overspise, for at nå at få nok før andre tager det.

Forbud skaber kun en større trang, og i det øjeblik barnet er stort nok til at gå på tanken, så bliver der købt vingummi og sodavand i frokostpausen, fordi man nu selv kan styre.

Det kan skabe skyld og skam og føre til et skjult forbrug af alt det forbudte.

S U N DH E D J U N I / 2018 55

KEND DIN KROP

SUND LIVSSTIL

nedsætter risikoen for demens Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at udvikle demens. Det gælder, både hvis man lever sundt og hvis man lever mindre sundt. Nogle tilfælde af demens skyldes arvelighed. Det kan selv den sundeste livsstil ikke ændre på. Men en sund livsstil kan i nogle tilfælde udskyde det tidspunkt, hvor man begynder at opleve de første symptomer på demens.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLORBOX

1 DRIK MINDRE

Der er sammenhæng mellem alkohol og demens.

Langvarigt alkoholmisbrug øger risikoen for alkoholrelateret demens, da personer med et massivt alkoholmisbrug risikerer at udvikle svære hukommelsesproblemer. Alkohol er dog ikke entydigt dårligt for helbredet.

Det afhænger bl.a. af mængden. Et beskedent alkoholforbrug - svarende til Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser - er forbundet med et fald i dødelighed, hjertekarsygdomme, hjerneblødninger, blodpropper og demens. Tal fra Nationalt Videncenter for Demens viser, at personer, der drikker alkohol i beskedne mængder - sammenlignet med personer, der ikke drikker alkohol - har ca. 34 pct. nedsat risiko for Alzheimers sygdom og ca. 32 pct. nedsat risiko for demens af enhver slags. Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte persons risiko for demens. Fordel alkoholforbruget jævnt ud over ugens dage. Lad være med at drikke det hele på én gang.

56 S U N DH E D J U N I / 2018

STOP RYGNING

Rygning øger risikoen for demens. Det skyldes bl.a., at rygning øger risikoen for åreforkalkning, mindsker ilt-tilførslen til hjernen og øger risikoen for hjertekarsygdomme. Risikoen for demens af enhver slags er øget med 30 pct. for rygere sammenlignet med ikke-rygere.

Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte rygers risiko for demens. Nogle år efter rygestop har eks-rygere tilsyneladende ingen forøget demensrisiko sammenlignet med personer, der aldrig har røget. Så selv om man har røget i mange år, er der god grund til at lægge tobakken på hylden.

2

3 PAS PÅ BLODTRYKKET

Forhøjet blodtryk midt i livet (ca. 35-65-års alderen) øger risikoen for vaskulær demens med ca. 60 pct. Forhøjet blodtryk kan forebygges ved at spise sundt, spare på saltet, holde vægten nede og være fysisk aktiv. Det kan behandles med blodtryksregulerende medicin.

KEND DIN KROP SPIS MINDRE SUKKER

Risikoen for at udvikle demens af enhver type er øget med ca. 50 pct. ved type 2 diabetes. Det viser både danske og internationale befolkningsundersøgelser. Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte persons risiko for demens. Mange kan holde type 2 diabetes i ro ved blandt andet at holde vægten nede, være fysisk aktiv i hverdagen samt spise en kost med et højt indhold af fuldkorn, frugt og grønt. Du kan få inspiration på Diabetesforeningens hjemmeside.

4

5

VÆR SOCIAL

Dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie.

Sociale aktiviteter er en stimulerende og ofte fornøjelig aktivitet for din hjerne og dine intellektuelle funktioner.

Bor du alene, så opsøg foreninger og arrangementer, hvor du kan komme i kontakt med andre mennesker.

DYRK FYSISK AKTIVITET

Motion og fysisk aktivitet beskytter mod demens. Både intensiv træning (f.eks. løbeture) et par gange om ugen og let til moderat træning (f.eks. gåture, cykelture) dagligt ser ud til at have en beskyttende virkning mod demens. Der er flere mulige forklaringer på, hvordan fysisk aktivitet kan have en positiv indvirkning på hjernens funktion: normalisering af blodtryk; bedre blod- og iltforsyning; dannelse af nye hjerneceller i hukommelsescentret m.v. Når du bevæger dig, stimulerer du hjernen, og det er samtidig nemmere at holde normalvægten. Dansk forskning har desuden påvist, at fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på psykiske symptomer hos mennesker med Alzheimer.

6 S U N DH E D J U N I / 2018 57

KEND DIN KROP SPIS SUNDT

Middelhavskost’ og beslægtede kostsammensætninger kan nedsætte risikoen for demens. Omvendt ser det ud til, at mangel på B- og D-vitamin kan øge risikoen for demens. Meget tyder også på, at en kost med et højt indhold af bl.a. grøntsager (især af den grønne, bladrige slags), bælgfrugter, olivenolie, fisk og skaldyr nedsætter risikoen for demens.

7 HOLD HJERNEN I GANG

Meget tyder på, at man ved at holde hjernen aktiv livet igennem, kan opnå en beskyttende virkning mod udvikling af demens senere i livet.

Hjernen styrkes med arbejdsmæssige udfordringer, uddannelse og mentalt stimulerende fritidsaktiviteter.

Man kan ikke sige, at bestemte fritidsaktiviteter - som f.eks. kryds og tværs - er bedre til at forebygge demens end andre aktiviteter. Der er snarere tale om en slags masse-effekt, så jo flere forskellige udfordringer, du giver din hjerne, desto bedre. Bemærk, at sociale aktiviteter og samvær med andre mennesker stimulerer hjernen på en bred og alsidig måde. Gå på kursus, lav frivilligt arbejde, hold dig beskæftiget - også efter, at du har forladt arbejdsmarkedet.

8 STYRK SØVNEN

De fleste befolkningsundersøgelser viser en klar sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og demens. Det er dog uklart, om søvnforstyrrelser er årsag til demens - eller om søvnforstyrrelser i nogle tilfælde er forårsaget af begyndende demens og de forandringer i hjernen, som sygdommen medfører. Prøv at få en så god søvnrytme som muligt.

Du kan få gode input på Psykiatrifondens hjemmeside.

58 S U N DH E D J U N I / 2018

9

Vitaminer og mineraler for dit syn

Kosttilskud der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen?

Forsynamin er kosttilskuddet, der dækker øjnenes behov Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv.

Forsynamin indeholder den rette kombination af plantestofferne Lutein og Zeaxanthin, vitaminerne E, C og Zink der medvirker til at bevare et normalt syn længere.

Forsynamin er med til at styrke dit nattesyn, forbedre evnen til at se kontraster og du bliver mindre følsom overfor lys der blænder.

Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Du kan få mere at vide på forsynamin.dk om, hvornår du med fordel kan begynde at forberede dit syn på fremtiden.

Altid et godt rejsetilbud - mere end 700 hoteller i Europa

Miniferie mellem Lübeck og Kiel

Schleswig-Holstein, Plön

Hotel Plöner See

Spar op til

Fra kun

521,-

899,-

• •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet

• •

2 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink

•

Gratis parkering

Miljøtillæg 1 EUR / døgn

Pool og 150 m. til stranden

Adgang til pool og sauna

Kroferie på Sjælland til AMOKPRIS

Spar op til

Fra kun

595,-

Spar op til

Spar op til

Fra kun

499,-

606,-

Fra kun

579,-

1.779,Miljøtillæg 1 EUR / døgn

Vestjylland, Videbæk

Emilia-Romagna, Cattolica

Hotel Falken • • • • •

Hotel Tiffany's

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet Gratis parkering Gratis internet

• • • • •

4 overnatninger m. morgenbuffet 4 x frokostbuffet m. drikke 4 x aftenmenu/buffet m. drikke 4 x eftermiddagssnack v. poolen 1 velkomstdrink + 1 gave

Vi tilbyder både SPA, WELLNESS og FORKÆLELSE, så tag et kig på Risskov Bilferies mange gode tilbud! risskov-bilferie.dk

70 22 77 17

Ring og hør nærmere i hverdage 9-17 lør. og søn. 10-15 Husk bestillingskoden: SUNDHED Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Evt. miljøtillæg betales på hotellet Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær.

Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 75,Spar ift. hotellets egen pris

511,-

Sjælland, Næstved

Hotel Menstrup Kro • • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet Gratis parkering Inklusiv miljøtillæg

HOS KIROPRAKTOREN

RYGSMERTER KAN AFHJÆLPES

Fejlbehandlede rygsmerter rammer 880.000 danskere om året. Kiropraktorerne foreslår en samlet national strategi.

TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING FOTO COLOURBOX

Sundhedsvæsenet håndterer rygproblemer helt forkert. Det mener en lang række af verdens førende forskere på området. I stedet for operation og medicinering peger forskerne på uddannelse, træning og manuel behandling.

“Vi spilder vores penge ved at fejlbehandle og fastholde mennesker med rygsmerter i en patientrolle, der medvirker til sygeliggørelse,” siger Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

“I stedet for at give patienterne effektiv behandling og holde dem på arbejdet, giver vi dem for meget medicin, for mange unødvendige scanninger og operationer og vi sygemelder for mange. Det kan vi ikke være bekendt.”

Jan Hartvigsen er næstformand i den globale arbejdsgruppe af forskere, der har analyseret området i de sidste fem år.

Han peger på, at sundhedsvæsenet herhjemme er indrettet på en måde, der understøtter de forkerte valg.

“Vi har gode, veldokumenterede behandlinger, som virker på mange, og der er primært tale om uddannelse, træning og manuel behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor.

Men den behandling er dyrere for patienterne end behandling med medicin eller operation. Det er den bare ikke for samfundet. Rygsmerter koster os konservativt sat 6,7 milliarder kroner i Danmark hvert år i behandling og tabt arbejdstid,” oplyser SDU-professoren.

KRÆVER SAMARBEJDE Hvis en del af pengene fra de nuværende behandlinger bliver brugt på at gøre det gratis eller billigere at få uddannelse og træning, og for nogle manuel behandling hos fysioterapeuter og kiropraktorer, vil det, ifølge ryg-forskerne, understøtte patienternes evne til at hjælpe sig selv.

Formand i Dansk Kiropraktor Forening, Lone Kousgaard Jørgensen, oplyser, at Danske kiropraktorer hvert år ser mange patienter med smerter i lænden.

“Jeg er ikke overrasket over undersøgelsens resultater, for det står dag efter dag klart, at det tilbud sundhedsvæsenet giver disse patienter i Danmark hverken står mål med vores viden eller de kliniske retningslinjer,” siger Lone Kousgaard Jørgensen og tilføjer:

“Alene af den grund er det ærlig talt på tide, at vi her i Danmark sætter os ned på tværs af faggrænser og laver en samlet national strategi for behandlingen af de mange danskere, der lider af rygsmerter: Vi kan simpelthen ikke blive ved med at tillade os selv at behandle dem som andenrangs-patienter.”

FAKTA OM RYGSMERTER I DANMARK • Hvert år oplever halvdelen af alle danskere at have ondt i ryggen, og cirka 880.000 er meget generet af smerter.

• Danskere, der har ondt i ryggen, går 5 gange så ofte til lægen, som personer uden ondt i ryggen.

De har 3,3 millioner flere besøg hos lægen, er indlagt 11.000 gange om året og har 73.000 ambulante hospitalsbesøg.

• Lænderygsmerter er den hyppigste årsag til, at danskere ikke kan gå på arbejde, og 39 procent af de sygemeldte bliver afskediget inden for 10 måneder fra deres første sygedag.

• Lændesmerter koster de danske skatteydere 1,8 milliarder kroner om året i form af behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen.

• Dertil kan lægges 4,8 milliarder kroner i produktionstab ved sygefravær.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiropraktik på danskkiropraktorforening.dk og nikkb.dk

S U N DH E D J U N I / 2018

61

ANNONCE

SÅRMIDDEL NU PÅ APOTEKET Effektivt middel til pleje og heling af bl.a. kroniske sår, diabetiske fodsår, forbrændinger, øjenbetændelse, virus og svamp

Microdacyn® fås som en hydrogel- og væske, hvor kroppens egen forsvarsmekanisme mod sygdomsfremkaldende bakterier er genskabt vha. ultrarent vand og fint raffineret kogesalt, som har gennemgået en elektrisk proces.

Microdacyn® øger ophelingstiden ca. 30 - 40 %, og ved brandsår er ophelingstiden op til 50 % hurtigere samtidig med, at tendensen til dannelse af arvæv nedsættes væsentligt.

Produktet indeholder ikke skadelige stoffer og antibiotika.

Microdacyn® reducerer antallet af bakterier i sår uden at indeholde skadelige stoffer eller lægemidler, hvorved det heller ikke kan skabe resistente bakterier. Produktet angriber multiresistente bakterier og bakterier, som danner biofilm.

Microdacyn® nedbryder også effektivt vira og svampe.

Microdacyn® angriber kun encellede mikroorganismer og ikke større cellestrukturer. Da produktet samtidig er hypotonisk, dannes der små huller i bakteriecellerne.

Saltindholdet er højere inde i bakteriecellen end i Microdacyn® hydrogel- og væske, hvorved der trænger vand ind i bakteriecellen, indtil den ødelægges. Det er en effektiv måde at reducere antallet af bakterier.

Den virksomme del i Microdacyn® er hypoklorsyre, som også er en naturlig del af det medfødte immunsystem hos mennesket og dannes af hvide blodlegemers makrofager, når de skal bekæmpe bakterier.

Da produktet bygger på naturlige ingredienser, kan hydrogelen- og væsken forblive i såret uden at blive skyllet ud. Behandlingen egner sig også, inden for den professionelle behandling, til blottede led, brusk, ledbånd, sener, det indre øre.

Ved behandling af f.eks. blæner på læben og i munden konstateres ændringer i strukturen allerede efter 10 - 15 minutter.

Microdacyn er let at håndtere, og forbliver sterilt efter åbningen - også ved direkte berøring af f.eks. en pipette Huden kan tolerere produktet i en sådan grad, at det også kan benyttes til spædbørn, og der er ingen kendte bivirkninger.

FAKTA OM MICRODACYN®

• Microdacyn® indeholder ikke steroider eller antibiotika, hvorved der undgås resistente bakterier.

Produktet er godkendt som medicinsk udstyr kl. IIB, og det kan derfor købes i håndkøb uden recept.

• Den afgørende faktor for produktets funktion er indholdet af den patenterede - superiltede - hypoklorsyre (HOCI), som også er en naturlig del af kroppens medfødte immunsystem.

• Microdacyn® er klar til brug, pH-neutralt, allergivenligt og har ingen kendte bivirkninger på mennesker.

• Microdacyn® kan fås som en Wound Care sårskyllevæske og hydrogel til mindre sår, skrammer og rifter.

• Microdacyn® bør, grundet sine alsidige anvendelsesmuligheder, indgå i ethvert hjemmeapotek • Læs mere på: www.diasence.dk

KAN ANVENDES TIL:

Microdacyn® hydrogel og -væske anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1.ste, 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår.

Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen.

SE INFORMATIONSVIDEOEN OM PRODUKTET PÅ: https://www.youtube.com/watch?v=lOS3dasGBXo

SUNDT & GODT

NY VIDEN OM BLODPROPPER

”Risikoen for at udvikle kræft er mere end tredoblet det første halve år efter akut blodprop i benet, og den viden skal vi reagere på”, siger forskeren bag et nyt studie, læge og ph.d.

Jens Sundbøll fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet. ”Det er især de rygningsrelaterede kræftformer, der viser sig i tiden efter en blodprop i benet,” siger Jens Sundbøll og tilføjer: ”Risikoen er højst for lunge- og bugspytkirtelkræft, som begge har sammenhæng med rygning. Dog er andre former som tyktarmskræft, brystkræft og leukæmi også overrepræsenteret.” I studiet konstaterer Jens Sundbøll, at den forøgede kræftrisiko er vedvarende, men klinger af med tiden.

KILDE: AARHUS UNIVERSITET Foto: colourbox

NYT SITE FOR GIGT 1 ud af 100 danskere lider af leddegigt. En kronisk sygdom, som griber ind i kroppens immunforsvar og angriber kroppens egne, sunde celler. En ny site om leddegigt er netop udviklet i samarbejde med en række specialister samt mennesker med leddegigt og deres pårørende. På sitet kan man finde information om sygdommen og dens behandling, om hjælpemidler, om kost, motion og træthed, om sex og samliv samt om vejen til et godt studie- eller arbejdsliv og meget mere.

KILDE: GIGTFORENINGEN

Foto: colourbox

DANMARKS SUNDESTE ARBEJDSPLADS

”Vi har indkøbt stepbræt, sjippetov, elastikker med mere til fri afbenyttelse. Sundhed er også med på dagsorden til alle møder, hvor der deles gode oplevelser og tips.” Sådan fortæller direktør for grossistvirksomheden Tridan/Quickparts fra Sønderborg, der netop har vundet Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018. ”Vi har alle fået mere energi og fået det sjovere ved at bevæge os.

Derfor fortsætter vi med at motionere fremover”, siger Willy Lorenzen, der fortæller, at de synlige resultater er, at 17 medarbejderne i alt har tabt 56,5 kilo vægt og 58 cm i taljemål. Bag Initiativprisen står Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Falck Healthcare. Sønderborg Kommune har bakket op.

KILDE: FORSIKRING & PENSION

NYE REGLER FOR FEDE

Fedme er for nogen et så stort problem, at det kan være nødvendigt at blive opereret. Sundhedsstyrelsen har netop udgivet nye retningslinjer for hvem, der kan få en kirurgisk behandling ved svær fedme. Et konkret tilbud om fedmekirurgi forudsætter blandt andet, at der er gennemført et grundigt individuelt medicinsk behandlingsprogram, og at patienten er vurderet af et tværfagligt multidisciplinært team. Det vil sige, at der er foretaget en nøje individuel vurdering af patienten i forhold til, om der er forhold, som kan øge faren for komplikationer ved operationen, eller som på anden vis kan bidrage til den samlede vurdering af, om fedmekirurgi vil være det bedste tilbud til den pågældende person.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN Foto: colourbox

S U N DH E D J U N I / 2018 6 3

DET SKER I KROPPEN

Det sker i kroppen når du

SOLBADER

Sommer, sol og varme dage. De fleste holder af solskin og varmen som i juni, juli og august. Derfor tyer mange til at tilbringe de varme dage på stranden eller i haven under solens stråler. Men hvordan påvirker ­solen kroppen, når man ligger og steger dagen lang?

TEKST NILS SJØBERG FOTOS COLOURBOX

HUDEN BLIVER BRUN Mange holder af at ligge i solen og blive branket. Selvom man kalder det sådan, kommer farven ikke fra solen, men derimod fra kroppen. Farven kommer fra melanin, som er et pigment, der bliver dannet af pigmentcellerne (melanocytter) og sprøjtes ind i hudcellerne (keratinocytterne).

Melaninen beskytter huden mod de farlige UV-stråler, som kan trænge igennem overhuden og skader vævet. Melanin bliver dannet i overhuden, der er hudens yderste lag.

Når huden er mørkere, trænger de farlige stråler fra solen ikke lige så let gennem huden, hvor den kan ødelægge arvemassen i læderhuden. Melanin bremser helt op til 90 pct. af strålerne, når den er aktiv.

VIDSTE DU AT...

En gennemsnitlig sommersolbrunhed hos hvide svarer til en solfaktor 2-3. Hos helt mørke mennesker, negroide, svarer sommersolbrunheden til en solfaktor på 5-6.

HJERNEN OVEROPHEDER

Hvis der bliver for varmt i kraniet, vil hjernen overophede − og det giver solstik.

Det kan opleves som hovedpine, svimmelhed, kvalme eller bevidstløshed. Ved den rette mængde er sollys et vidundermiddel til humøret. Dagslyset påvirker mængden af bl.a. serotonin i hjernen og er derved med til at løfte humøret og give energi.

Får du ikke dagslys nok, stiger risikoen for depression ligefrem. kilde: videnskab.dk

D-VITAMIN

MUSKLERNE BLIVER AKTIVE

Når du sidder i lænestolen, er din temperatur 37 grader. Rejser du dig og løber en tur, begynder dine muskler at producere cirka.

20 gange så meget varme i minuttet, som når du hviler. Kun en lille del af den varme bliver ledt direkte fra musklen ud til huden, hvorfra den kan frigives til omgivelserne.

Sollys øger mængden af ilt i blodet, og formentlig forbedrer det også kroppens evne til at sende ilt ud i vævet herunder til musklerne, nøjagtig som når vi er fysisk aktive. Kroppens evne til at aktivere musklerne, bliver også bedre af sollys.

64 S U N DH E D J U N I / 2018

Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin. Dette vitamin er vigtigt, fordi det hjælper kroppen til at optage kalk og er nødvendig for knogler og muskler. Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan give muskelsmerter og svage muskler.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får sit D-vitamin gennem en selvbevidst adfærd i sommerhalvåret og gennem kosten.

De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig, hvis de er ude i mere end 20 minutters tid i timerne midt på dagen.

Lageret af D-vitamin kan kroppen tære på om vinteren, hvor vi ikke kan få D-vitamin fra solen. Huden stopper med at danne D-vitamin, når der er dannet nok.

Kilde: Videnskab.dk

DET SKER I KROPPEN

AV AV AV!

Solskoldning er en betændelseslignende reaktion i huden, der bliver udløst af ultraviolet lys. Den akutte solforbrænding kommer 4-6 timer efter soludsættelsen.

Soleksem er en kløende tilstand, der ses efter første møde med solen om foråret.

DERFOR FORSVINDER FARVEN IGEN Huden fornyer sig konstant. Det betyder, at de brune pigmenter efterhånden forsvinder, når huden bliver fornyet. Det tager en måneds tid for overhuden at forny sig, og derfor forsvinder den brune farve fra solferien lige så stille med den gamle hud.

Kilde: sundhed.dk

PAS PÅ...

Når du træner under varme forhold, kæmper din krop en hård kamp for at regulere din kernetemperatur.

SUPER SÆD

Mænd, der har problemer med dårlig sædkvalitet, gør sandsynligvis klogt i at gå en tur, når solen skinner. Australske forskere fra ‘Fertility First - Center for Reproductive Health’ i Sydney har nemlig opdaget, at en lav sædkvalitet kan skyldes mangel på D-vitamin, som vi mennesker får fra solens stråler. Mangel på D-vitamin troede man tidligere kun havde en negativ virkning på kvinders evne til at få børn. Men forskernes undersøgelse har vist, at mangel på D-vitamin og folat - som vi blandt andet får fra grønne grøntsager og kornprodukter - også har en negativ virkning på mænds evne til at sætte børn i verden.

Kilde: Fertility First - Center for Reproductive Health

STÆRKE KNOGLER

Knoglerne skal bruge D-vitamin. Tilstedeværelse af D-vitamin i organismen er en forudsætning for, at vi kan optage kalk og fosfor fra tyndtarmen. D-vitamin sørger for en passende kalk-fosforbalance i blodet og fremmer dannelse af knoglevæv. Når der mangler kalk i blodet, mobiliserer D-vitamin kalk fra knoglerne og hæmmer udskillelsen af kalk i nyrerne. Med andre ord: Hvis vi ikke får tilstrækkeligt D-vitamin, hæmmes optagelsen af kalk i tarmsystemet. D-vitamin er derfor en afgørende brik for din knoglesundhed.

NEDSÆTTER RISIKOEN FOR DIABETES 2

I 2015 har Diabetesforeningen fået konstateret at omkring 320.545 danskere har diabetes 2.

Ud over dårlig kost, fedme og inaktivitet kan sygdommen sandsynligvis også udløses af mangel på D-vitamin. Solen hjælper nemlig din krop til at danne D-vitamin, og en ny undersøgelse kæder mangel på D-vitamin sammen med diabetes.“Folk med et meget lavt niveau af D-vitamin i blodet har 65 procent større risiko for at udvikle diabetes 2, end dem som har et højt niveau af D-vitamin i kroppen,” siger seniorforsker Lotte Husemoen, som er ph.d. i epidemiologi på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden.

Kilde: Videnskab.dk

S U N DH E D J U N I / 2018 65

NYT FRA REGIONERNE

STOR TILFREDSHED BLANDT

FØDENDE

Samtidig med at regionerne arbejder for gratis psykologhjælp til alle, iværksætter de et nyt behandlingstilbud til børn og unge med psykiske udfordringer.

TEKST SIGNE BUCHHOLTZ ANDERSEN OG MATHILDE BUGGE, DANSKE REGIONER FOTOS COLOURBOX

BORGERE SKAL KUNNE FÅ GRATIS PSYKOLOGISK HJÆLP

På Danske Regioners generalforsamling foreslog den nye formand, Stephanie Lose, en ny ordning med gratis samtaleterapi og psykologisk hjælp til alle borgere over 16 år, der kæmper med for eksempel angst, depression og tvangstanker. I dag kan man få en del af psykologregningen betalt af sin region, hvis man lider af depression eller har psykiske problemer som følge af for eksempel vold. Hvis man lider af angst, er det kun de 18-39-årige, der får økonomisk støtte. Forslaget om hjælp uden brugerbetaling er baseret på gode erfaringer fra England, der viser, at hver gang der bruges én krone til gratis psykologisk hjælp, sparer samfundet to kroner, som følge af færre udgifter i forbindelse med blandt andet kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge.

Kilde: regioner.dk

NYE TEKNOLOGISKE MULIGHEDER TIL DEBAT

Anvendelsen af nye teknologiske muligheder i sundhedsvæsenet er i rivende udvikling. På Danske Regioners generalforsamling kunne gæsterne debattere de nye teknologiske muligheder i sundhedsvæsenet. Patienter kan for eksempel allerede nu få virtuel konsultation og tale med egen læge over en tablet eller smartphone uden at skulle hele vejen til hospitalet. Gæsterne havde også mulighed for selv at prøve den nye teknologi: På generalforsamlingen var der blandt andet udstillet virtual-reality-briller. De tre-dimensionelle film, som vises på brilleskærmen, er ved at blive udbredt som behandlingsmetode i forbindelse med angst.

Kilde: Facebook.com/Danske Regioner & regioner.dk

TILTAG FOR BENAMPUTEREDE PATIENTER VINDER DANSKE REGIONERS PRIS ’Et ben foran - peerboard med benamputerede patienter’ har vundet dette års pris som ’Årets Borgerinddragende Initiativ’. Overrækkelsen af prisen fandt sted på Danske Regioners generalforsamling i marts.

Projektet har hjulpet benamputerede patienter til at få et bedre forløb ved at inddrage patienterne og deres pårørende i en gruppe, hvor de kan dele deres erfaringer. Det har givet personalet en bedre forståelse for de udfordringer, der tegner sig, når man får amputeret et ben. For eksempel fandt de ansatte ud af, at en stor del af de benamputerede borgere føler sig ensomme, efter at de var blevet udskrevet fra hospitalet. Projektet er udviklet af Ortopædkirurgisk Afdeling i Hjørring, der hører under Aalborg Universitetshospital.

Kilde: Danske Regioner

66 S U N DH E D J U N I / 2018

NYT FRA REGIONERNE BØRN OG UNGE MED PSYKISKE LIDELSER SKAL HAVE NYT BEHANDLINGSTILBUD

Et nyt behandlingstilbud skal hjælpe det stigende antal af børn og unge med psykiske udfordringer.

Tilbuddet skal supplere kommunernes nuværende tilbud, der primært har fokus på at inkludere børn i folkeskolen og derfor ikke altid spotter børn, som mistrives på grund af mentale problemer. Bag forslaget står Danske Regioner, Dansk Psykolog Forening, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Bedre Psykiatri. Tilbuddet skal træde i kraft senest 1. januar 2019 og vil ifølge parterne årligt koste et trecifret millionbeløb. Pengene skal findes ved de økonomiforhandlinger, som regioner og kommuner indleder med Finansministeriet i løbet af foråret.

Kilde: regioner.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE

Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

9 UD AF 10 KVINDER HAR EN GOD FØDSELSOPLEVELSE

Langt de fleste nybagte mødre er i høj grad tilfredse med deres fødselsforløb, viser ny undersøgelse. 87 procent af kvinderne svarer, at de i meget høj eller i høj grad er tilfredse med deres samlede fødselsforløb.

Kvinderne vurderer især selve fødslen godt, mens graviditeten og tiden efter fødslen er mindre god for nogle kvinder. Blandt andet efterlyser kvinderne bedre rådgivning om amning både i fødselsforberedelsen, på hospitalet og når de kommer hjem og får besøg af den kommunale sundhedsplejerske. 7.459 kvinder har denne gang deltaget i den årlige undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende.

Kilde: regioner.dk

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Der er stillet fem eksemplarer af bogen SÆSON, udgivet af FADL’S forlag. I SÆSON viser Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum, hvorfor vi skal dyrke og nyde naturens cyklus og spise efter sæson. Ikke alene overrumples vores sanser af fantastiske smage og dufte af de friske råvarer, men sæsonråvarer er også ofte billigere og mere bæredygtige. Bogen har en værdi af 299,95 kr.

NR

3 . 0

P // A

MO

RI

TI O

0 L 2

18

MA

39,

GA

KO N /

ST

95

KR

SIN

/ VE

.

ET

LVÆ

RE

NR. 0 4 // M AJ

2018

MAG

6

M OT I O

N / KO ST

r er fo R øvels ANKLE

/ V E LVÆ

TIL

DIG

d

SUDOKU SVÆR

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 28. juni i 2018. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag.

Løsning på maj måneds krydsordsopgave var NATUROPLEVELSE

6 8 S U N DH E D J U N I / 2018

:

LD VO DIN

øj en l i tidg selv” r ø ”F r mi o jeg f

6

øvelser

DER STYR HOFTE & KER SÆDE N R . 0 5 // J U N I 2 0 1 8 3 9 , 9 5 K R .

T MINDF E M A : ULNESS

MAGASINET

HOLD VÆ

GTEN forebyg kr æft

Dans sk aber LIVSGL ÆDE

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

Hjælp - jeg er

PAS PÅ

FLÅTEN

jaloux

LÆKRE VE GANSKE

OPSKR

6

IFTER

NIKOLAJ HÜ VED DE BBE, BALLE TM N KONG ELIGE BAESTER LLET:

”Vi ska l forkælehuske at os selv” øvelser DER STYRKER NYT OM

hjernen

MOTION

forlænger livet

SÅDAN DELTAGER DU

MA

T E EN UD LEV

: UTH ELM EH PUSL

s plad T Giv X L I V E I SE

TEMA:

LET

RE

ET

else Hør

EN

k hu s mu

SPIS

KR.

PÅ PAS

& DER

FØD

39,95

ASIN

Eksem øger risikoen

FOR JOBSKIFTE

LÆND & RYG

gange om 11 SELVVÆRD ret i din åOPSKRIFTER r postkasse fo I kamp mod lavt

ÅRSTIDENS

-

399

LINE FRIIS FREDERIKSEN & CHRISTIAN DEGN:

KR, ”Vi er vilde med udfordringer”

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

✓ Høreapparater fra 0,- ved offentligt tilskud ✓ Konsultation hvor du bor ✓ Høreapparater uden ventetid ✓ Professionel rådgivning ✓ Markedets bedste høreapparater ✓ Uforpligtende høreprøve

Privat sygepleje

✓ 1 måneds returret ✓ 4 års garanti

Hovedstaden/Sjælland Midt- og Nordjylland Syddanmark

52 800 888

Ring og aftal et besøg!

+45 70 20 30 00 +45 70 20 86 00 +45 70 21 05 00

www.activcare.dk

www.denmobilehøreklinik.dk

HJÆLPEMIDLER FOR HELE FAMILIEN Trappestigen er en sikker hjælp til at nå op i reoler og høje skabe.

Med vægbeslag til ophængning.

Børnestolen er ergonomisk udført i sunde materialer af højeste kvalitet, som gør dem holdbare igennem generationer.

Gyngehesten er ikke bare et legetøj men et kvalitetsmøbel. Gribestangen kan flyttes imellem 3 positioner, og gyngehesten kan derfor anvendes af børn i alderen fra 6 mdr. til 6 år. Gyngehesten er CE-godkendt, Varefaktamærket og godkendt som hjælpemiddel til handicappede børn.

Køb møblerne på vores webshop – www.hindevadgaard.dk – Tlf. 64 83 16 17

Kraftfuldt.

Effektivt.

Professionelt.

Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt.

Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling...

Giver øget fyldighed og fasthed.

Giver en jævnere hudtone.

Minimerer rynker og fine linjer.

Eksfolierer og minimerer urenheder.

Normaliserer cellefornyelsen.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic