Page 1

NR. 08 // OKTOBER 2018 // 39,95 KR.

MOTION / KOST / VELVÆRE

6 

GODE STRÆKØVELSER

TEMA:

FÆLLESSKAB KONDITIONSTRÆNING SLÅR STYRKETRÆNING

OVERRASK MED

ET LIV MED

GIGT

GRÆSKAR

METTE HORN OG LARS BOM:

”Alle skridt tæller”


Bliv sorg- og kriseterapeut på vores 1-årige uddannelse

Find læsevenlige indlægssedler på indlægssedler.dk Hent også den gratis app - og gem dine indlægssedler på mobilen!

Få de nyeste sorgteorier og konkrete redskaber til brug i dødens nærvær. Nyt hold i Vanløse d. 17. januar 2019. Gratis introaften d. 6. november og 6. december. Tilmelding nødvendig.

App Store |Google Play

Læs mere om indholdet på www.kriseogsorg.dk eller www.houseofawareness.dk Kontakt Line Bundgård på 26 66 62 88 for yderligere oplysninger.

*

Magnesium bidrager til elektrolytbalancen Magnesium bidrager til nervesystemets normale funktion

Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse

*

*

Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion

Hold din krop i god ballance*

*

Magnesium bidrager til et normalt energistofskifte

*

www.naturenergi.dk Solaray købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt apoteker.

*

Magnesium bidrager til at vedligeholde normale knogler


INDHOLD

INTERVIEW

Oktober 2018

TEMA: FÆLLESSKAB 16 FÆLLESSKABER HAR CENTRAL BETYDNING 18 FÆLLESSKAB BETYDER ALT 20 ET GODT FÆLLESSKAB 22 HUN VALGTE FÆLLESSKABET FRA 24 FÆLLESSKAB KAN FØRE TIL KONFLIKTER

6 ”Alle sundhedsskridt tæller”

25 1 UD AF 10 LIDER AF SOCIAL FOBI

58 TYPE 2-DIABETES HOS ÆGTEFÆLLE KAN GØRE PARTNER SUNDERE

60

76

UNGE I GYMNASIET HAR STADIG BRUG FOR RAMMER OG OPLYSNING

79

HJERNEGYMNASTIK

DU SKAL ÆNDRE DIT LIV

62

80

KONDITRÆNING BEDRE END STYRKETRÆNING

FLERE FÅR BESØG AF EGEN LÆGE

31, 44, 64

SUNDT OG GODT

12

OPSKRIFTER

CANADIERE BEGEJSTREDE FOR COQ10

28

JEG BLIVER MISFORSTÅET

32

ET LIV MED GIGT

34

SKÆV PENIS ER ET TABU

36 YIN YOGA

39 HVAD BETYDER SKOLETASKEN FOR DIT BARNS RYG

52

6 GODE STRÆKØVELSER

54 FLERE ER BERØRT AF TRÆNINGSAFHÆNGIGHED

66

TID TIL SJOV

68

DET BØR DU VIDE OM VISDOMSTÆNDER

70

PARTNERE RAMMES PÅ PSYKEN

74

PÅ PRØVE I FERIEN

48 47 HOKKAIDO 48 OVERRASK MED GRÆSKAR


TID TIL FÆLLESSKAB

MAGASINET

Sundhed+ Oktober 2018, 4. årgang ISSN 2445-7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050

Gode fællesskaber er helt afgørende for, hvor længe vi lever og hvor sundt vi gør det. Sundhed+ sætter derfor fokus på, hvad man kan gøre for at etablere og opretholde fællesskaber. Magasinet ser også på, hvornår det går galt og giver inspiration til at komme videre. Månedens store interview er med skuespillerne Lars Bom og Mette Horn. Den ene vil gerne holde sig i god form for at kunne nyde mange aktive år med familien. Den anden vil gerne have et sundt forhold til sig selv og sine omgivelser. Fællesskab er centralt for begge skuespillere, som er aktuelle med en ny teaterforestilling, der beskæftiger sig med emnet. I temaet sætter vi fokus på forskning, der viser, at gode gener og en velplejet  krop er vigtige, men at menneskelige relationer spiller en større rolle for vores sundhed. Få tips fra en erhvervspsykolog, magaSUNDHED arbejder sammen med:

sinets familieterapuet og -sexolog. Læs også om hvad du kan gøre, hvis du selv eller dine børn lider af social fobi. Vores familieliv bliver sat på en prøve, hvis en af os rammes af alvorlig sygdom. Magasinet ser på ny forskning, der forholder sig til, hvordan pårørende til kræftramte og type-2 diabetikere påvirkes af sygdomsforløbet. Som noget nyt har du mulighed for at finde aktiviteter på den gratis app og hjemmeside, WHAPP – Danmarks bedste oplevelser. Her kan du gå ind og se, hvad der sker eller invitere andre med til et arrangement. Der er allerede oprettet 60.000 arrangementer - og det giver mange muligheder for sociale oplevelser. God læselyst Nils Sjøberg Chefredaktør

Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet? Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk


SHAPING EFFECT

24h

COMFORT 24 H

FIR

12-21 mmHg

NYHED 2018 - CURVY 70 OPAQUE

Strømpebukserne, som klæder dine kurver! Curvy er strømpebukserne, som Solidea dedikerer til formerne hos kvinder i middelhavslandene. De tilbyder en ny harmoni i forholdet mellem højde og hoftemål for en perfekt pasform. De er struktureret netop til de generøse former og passer til at strække sig op til 2 størrelser over din idealvægt. Bæltet i taljen strammer ikke og markerer således ikke takket være en speciel elastisk strikstruktur, som omslutter din krop optimalt uden at skabe allergier. De nye Curvy 70 den opaque med gradvis kompression 12/15 mmHg har desuden filamentet med infrarøde stråler, der takket være et mineralsk additiv stimuleret fra kroppens naturlige termiske energi skaber en hjælpeeffekt ved behandling af cellulitis og forbedrer mikrocirkulationen. Den gradvise kompression forebygger endvidere og bekæmper venøs insufficiens, forbedrer cirkulationen og mindsker belastningen for benene.

udstråling og velvære www.solidea.com

Medicinsk udstyr i Klasse 1

På apoteket (begrænset sortiment), hos bandagister og i specialforretninger.

I overensstemmelse med europæisk direktiv 93/42/EØF Medical Device

ISO 9001: 2008 certificering ISO 13485 certificering

novity.it

Curvy fås også i versionerne 70 den sheer (12/15 mmHg) og 140 den sheer (18/21 mmHg) samt i en lang række farver.


INTERVIEW

6 | SUNDHED+


INTERVIEW

”Alle sundhedsskridt tæller” Lars Bom har altid dyrket sport og kan ikke undvære det. Mette Horn fik til gengæld først for nyligt øjnene op for, hvad det betyder for hendes humør, når hun bevæger sig. De to skuespillere er nu enige om, at der er store gevinster ved at motionere. Sammen er de aktuelle i en ny teaterforestilling, en hverdagskomedie om håb og drømme.

TEKST: LOTTE DALGAARD

Mette Horn drømte ikke om at blive skuespiller, da hun voksede op. Hun vidste faktisk ikke, at det var en mulighed at leve af at stå på scenen. I stedet havde hun forskellige jobs, blandt andet som postbud og gartner, for at tjene penge. Imens tænkte hun over, hvad hun ville med livet. ”Jeg elskede at lave teater, men der var ingen i min familie eller omgangskreds, der lavede noget kunstnerisk eller stod på de skrå brædder,

FOTOS: LÆRKE POSSELT

så tanken strejfede mig egentlig ikke. Længe var det bare en hobby. Det var først lidt senere i livet, jeg stødte på nogle, som søgte ind på teaterskoler og fandt ud af, at det kunne man åbenbart også. Derefter blev det mere alvorligt, jeg tog kurser, fandt en lærer på et tidspunkt og forberedte mig på optagelsesprøverne.” Lars Bom vidste derimod tidligt, at han skulle beskæftige sig med noget kreativt. Han havde gået på Sct.

Annæ Skole og sunget i Københavns Drengekor. Så musikken var tidligt en fast del af hans liv. Han blev student fra Europaskolen i Bruxelles, hvor hans forældre boede en årrække. Hans far var rektor og lærer på skolen og Lars blev undervist af sin far i Latin og Filosofi. ”Inden jeg var færdig med skolen, skulle jeg overveje, om jeg ville være trommeslager og tage til USA og gå på Berklee College of Music i Booktober nr. 08/2018 | 7


INTERVIEW MERE OM LARS BOM ► Født 8. april 1961 ► Uddannet fra Statens Teaterskole 1985 ► Bor i København med sin kæreste, kontrabassist Eva Malling ► Har døtrene Astrid, 22 og tvillingerne Louise og Ida, 27, med sin tidligere kone, Birgit ► Filmdebuterede i 1983 i ’De uanstændige’ og har siden medvirket i 14 film, herunder ’Max Pinlig’ sammen med Mette Horn. Han har også medvirket i teaterstykker og tv-serier som ’Bryggeren’, ’Edderkoppen’ og ’Rejseholdet’. Han blev landskendt som Christian Torp i tv-serien ’Strisser på Samsø’ 1997 ► Har vundet både Bodil- og Robertprisen for ’Bedste mandlige birolle’ i ’Max Pinlig 3 - På Roskilde’. ► Udgav i 2007 en bog og DVD om løb

Mette finder sig godt til rette i roller som mor. Hun spiller nemlig også moren i ’Drengen der ville være vægtløs’. Et stykke, som opføres skiftevis på Folketeatret i København og på teatre i hele landet og kan opleves frem til den 21. november.

ston. Eller rejse hjem til Danmark og blive skuespiller. Jeg havde blandt andet nogle sociale overvejelser. Jeg tænkte, at det måtte være kedeligt altid at skulle sidde og øve trommer alene”, forklarer han om sine overvejelser. Selvom han var dygtig på trommer, var han bevidst om sine begrænsninger og så, at der var andre, som overhalede ham på teknikken. ”Egentlig havde jeg også mere lyst til at udforske skuespillet. Jeg havde nemlig virkelig fået smag for det i gymnasiet, hvor jeg spillede hovedrollen i en operette.” SPISTE ALTID DESSERT Det er ikke første gang, at de to står på samme scene. I 2001 spillede de nemlig et besynderligt ægtepar i forestillingen ’Den store Bastian’, en dramatisering af en uhyggelig, tysk børnebog. Desuden spillede de begge store roller i ’Max Pinlig’ filmene: Mette i hovedrollen som den pinlige mor og Lars i rollen som egocentrisk nabo og skuespiller. 8 | SUNDHED+

I forestillingen er hun en migræneramt mor til en overvægtig og nørdet søn, der lever af grillmad fra den lokale grillbar. Før faren døde, skaffede han sønnen, René, en læreplads i et VVS-firma. Men René drømmer om at flyve højt op i himmelrummet, i stedet for at vade rundt i kloakslam. Til daglig kører han rundt med firmaets svend i skikkelse af Lars Bom, en mand, der altid har en lommefilosofisk replik parat, og som selv har givet slip på sine drømme for at passe ind. Stykket foregår i firsernes udkantsdanmark, før glutenallergi, hurtige kulhydrater og mættet fedt kom på dagsordenen. Og Mette Horn tænkte som de fleste andre dengang slet ikke i sundhed. ”Jeg stødte først på sådan noget som avocado og salat meget sent i mit liv. Jeg voksede op med hovedret og dessert, man kunne altid spørge: Hvad skal vi have til dessert? Det

havde man krav på at få. I mit barndomshjem i hvert fald.” Lars supplerer: ”Ja, der var altid dessert. Og der blev røget inden døre og i biler. På teatrene røg folk også. Der blev røget overalt. Til gengæld var der færre livsstilssygdomme, fordi folk generelt bevægede sig mere, gik mere. Der var ikke så meget stillesiddende aktivitet, som der er i dag. Så på den måde kompenserede det nok for det usunde indeklima og den dårlige mad, man spiste. I øvrigt tror jeg, der var færre tilsætningsstoffer i maden og mindre medicin i svinekødet, fordi landbrugene var mindre.” Mette husker, at hun lå på gulvet søndag formiddag og tegnede med en finger i røgtågerne fra forældrenes cigaretter. Og Lars mindes lugten af sin fars sure pibe i bilen og den køresyge, han altid led af. ”Jeg kan stadig lugte hans pibe og mærke køresygen fra dengang,” siger han. De har begge selv røget. Men Lars lagde cigaretterne på hylden for mange år siden. Det var ikke så svært for ham, da han først havde taget beslutningen. Mette stoppede sidste år. Hun er dog faldet i flere gange siden. Lige nu er hun på fjerde uge i

Jeg fik sindssygt meget energi og følte mig yngre af ikke at drikke alkohol – LARS BOM


INTERVIEW MERE OM METTE HORN ► Født 11. januar 1965 ► Uddannet fra Aarhus Teater 1991 ► Bor i København med sin mand, Sten Iversen ► Har datteren Solvej, 20 og sønnen William, 24 med sin tidligere mand, den nu afdøde guitarist Ivan Horn og har en bonussøn på 23 ► Debuterede på film i ’Let’s get lost’ i 1997 og har siden medvirket i 13 film, utallige teaterstykker, tv-serier som ’Rejseholdet’, ’Nynne’ og ’Hotellet’ og er desuden medlem af teaterguppen ’Emmas Dilemma’ ► Bodil-nomineret i kategorien ’Bedste kvindelige hovedrolle’ i ’Max Pinlig’ 2009. Zulu-nomineret i kategorien ’Årets danske skuespillerinde’ i ’Max Pinlig - sidste skrig’ 2012. Robert-nomineret i kategorien ’Årets manuskript’ for ’Max Pinlig 3’ 2013. sit seneste rygestop. Hun klarer de værste abstinenser med nikotintyggegummi. Men det er ikke kun den fysiske afhængighed, der er svær at komme ud af. ”Jeg kan ikke slippe den der ryger-identitet. Jeg må erkende, at jeg er ryger, men jeg ryger ikke. For hvert rygestop får jeg afsøgt, hvor det er, jeg falder i vandet. Hvad er det for en ven, jeg har? Hvad er det røgen kan for mig?” Mette fortæller, at hun på et rygestopkursus sammen med de andre deltagere skulle gå ud og ryge, til de blev grønne i hovederne, og bagefter skulle de fortælle, hvad de havde tænkt, da de tændte den sidste cigaret. ”Jeg måtte med en klump i halsen indrømme, jeg havde tænkt: Hvem skal nu passe på mig? Hvilket jo er helt absurd. Men det handler om noget egenomsorg, noget tid for sig selv. Det kan man have koblet på det der med at ryge, og det har jeg i den grad.” TRÆT AF ALKOHOL Det var i forbindelse med indspilningen af tv-serien ’Strisser på Samsø’, hvor Lars Bom spillede hovedrollen, at han stoppede med at ryge. Han trænede for at komme i form til rollen som politimand. Så det gav

pludselig ingen mening for ham at ryge. Det var dog lidt svært at komme til at stoppe. Dels var han storrygende gangster i tv-serien ’Edderkoppen’, dels spillede han digteren Dan Turell i en forestilling, hvor han skulle ryge på scenen. ”Jeg røg syv cigaretter under hver forestilling. Og nogle gange spillede vi dobbeltforestilling, så det blev til 14 cigaretter på en dag. Men jeg havde trappet meget ned, så jeg næsten ikke røg i 00’erne, og jeg havde besluttet, at efter den forestilling ville jeg helt stoppe med at ryge privat.” Lars har løbet maraton på den kinesiske mur. Han cykler og trekker i bjerge. Men det seneste år har han ikke haft så godt fat i træningen. ”I 2017 har jeg været sindssygt doven. Og drukket enormt meget alkohol og taget enormt meget på i vægt. Men henover sommeren besluttede jeg, at sådan skal det ikke være resten af 2018 og i 2019. Så siden starten af august har jeg ikke drukket alkohol. Jeg kom hjem fra sommerferie, drak det sidste glas. Det smagte godt. Men siden har jeg ikke et sekund tænkt på, at jeg skulle have et glas vin eller en øl eller noget. Og jeg tab-

Jeg fik en forståelse af, at alle skridt tæller i løbet af dagen, at al motion er okay – METTE HORN

te fire kilo på de første tre-fire uger”. Udover vægttabet har beslutningen givet ham fornyet energi: ”Jeg fik sindssygt meget energi. Det kom bag på mig, at jeg ikke røg ned og blev træt om aftenen. At jeg faktisk følte mig yngre af ikke at drikke alkohol.” Mette bemærker, at hun godt kan genkende det med alkohol og manglende energi. ”Når man har nået vores alder og børnene er flyttet hjemmefra... hvis man så sætter sig ned og drikker vin med sin mand, når man har fri, så ligger man jo på sofaen klokken otte. Og det var så den aften, ik’? Man når lige at blive lidt tipsy, det er dejligt, og det letter lidt, men så sker der ikke mere.” Lars nikker: ”Når jeg cykler, renser jeg kæden bagefter. Min bil plejer og passer jeg. Men hvor mange mennesker tænker på deres indre? Vi klæder os på, går i bad. Den udvendige hygiejne er på plads. Men hvad med den indvendige? Er den på plads? Da jeg holdt op med at drikke alkohol i august og tabte de kilo, vidste jeg, at oktober nr. 08/2018 | 9


INTERVIEW

Når jeg cykler, renser jeg kæden bagefter. Min bil plejer og passer jeg. Men hvor mange mennesker tænker på deres indre? Vi klæder os på, går i bad, den udvendige hygiejne er på plads, men hvad med den indvendige? Er den på plads? – LARS BOM Mette smed ti kilo og blev opmærksom på, dels hvordan hun kunne sammensætte sin kost mere fornuftigt og dels hvor meget motion betyder for hendes velvære. ”Jeg fik vendt op og ned på ideen om, hvad for noget mad jeg skal

LARS BOMS TRE SUNDE RÅD 1: Sluk for alle skærme mindst to timer før sengetid. Læs en bog i stedet 2: Vend optikken udad og fokusér på andre mennesker i stedet for at mærke så meget efter 3: Lad være med at drikke alkohol i en måned og mærk, hvad det gør ved kroppen og energiniveauet det var organfedt, jeg tabte. Min lever blev simpelthen slankere.” MOTION FOR EN MAGELIG Sidste efterår døde Mettes eksmand, der også er far til hendes børn. Samtidig var hun kommet i overgangsalderen. Hun var ked af det, tog på i vægt og havde ikke ret meget overskud. Så da hun fik tildelt Osvald Helmuths Mindelegat, besluttede hun at bruge dem på et bootcamp-forløb med en sundhedscoach. ”For at klare livets strabadser, er man nødt til at have noget styrke. Især her midt i livet. Det er vigtigt at have en ’core’... Jeg har lært mange nye udtryk!”

spise for at have det godt. Tage mig selv alvorligt på den måde. Da jeg fik målt, hvor meget jeg bevægede mig, viste det sig, at jeg bevægede mig næsten ligeså lidt som en kørestolsbruger. Jeg lavede ingenting! Jeg flyttede mig helst ikke. Men jeg fik en forståelse af, at alle skridt tæller i løbet af en dag, at al motion er okay, og møder du en trappe, så laver du squats op ad den. Så det skal ikke hedde noget bestemt - at man går til synkronsvømning eller gennemfører en ironman - men at man i sin hverdag skraber fysisk aktivitet sammen” Mette og Lars har forskellige indfaldsvinkler til motion. Lars går gerne 20-30.000 skridt på en dag,

Jeg lægger mit tøj frem og klæder om, og når jeg er klædt om, så er jeg jo allerede på vej ud at træne. Jeg beskæftiger mig ikke med, om jeg gider eller ej. Jeg gør det bare – LARS BOM 10 | SUNDHED+

når han er på aktiv ferie. Mette anede ikke, at man kunne tælle dem. Så hun fik meget ud af at få det skub, som sundheds-coachen gav hende. ”Jeg købte mig til én, der syntes jeg var interessant i tre måneder og havde det som projekt at få mig til at blive stærkere. Jeg fandt ud af, at jeg havde nogle muskler, som faktisk kunne trænes op,” udbryder hun. Mette har modsat Lars en del modstand på det med at motionere, men hun synes, det er rart, når det er overstået. ”Jeg har desuden et træningsprogram, der varer en halv time, det laver jeg, og så kan jeg sætte flueben ved det. Så er det overstået,” forklarer hun. ”Bootcampen indeholdt også et kort kursus, hvor jeg lærte, at den lede og det raseri, jeg følte ved at skulle ned og træne, det var bare en tanke. Fordi nu havde jeg jo aftalt med mig selv, at det skulle jeg. Så jeg parkerede den tanke. Det var fedt at overholde aftaler med mig selv, der havde en lidt ubehagelig karakter. Nemlig det der med fysisk aktivitet.” Lars beskæftiger sig ikke med raseriet, som han siger. ”Jeg lægger mit tøj frem og klæder om, og når jeg er klædt om, så er jeg jo allerede på vej ud at træne. Jeg beskæftiger mig ikke med, om jeg gider eller ej. Jeg gør det bare.” Mette konstaterer, at Lars for længe siden må have parkeret de følelser og den modstand, der er forbundet med noget, man ikke kan lide, mens hun er ved at lære det. ”Jeg har kunnet notere mig, at hvis jeg er vred og rasende og afmægtig, hader mange ting i mit liv og synes, folk er besværlige... når jeg så har bevæget mig lidt, går gassen ligesom af ballonen,” siger hun.


”Søren Kierkegaard sagde: Der er ikke den tanke, du ikke kan gå dig fra,” indskyder Lars. ”Du sætter jo gang i lykkehormonet serotonin, endorfiner, alle mulige velværehormoner, der renser din krop. Plus at du bliver træt, og når du sover, renses hjernen. Så der sker en masse gode ting, når man bevæger sig.” Lars spillede badminton seks gange om ugen i sin barn- og ungdom, og de seneste 20 år har han løbet adskillige maratons, cyklet og i det hele taget holdt sig i god form. ”Det betyder meget for mig at blive en gammel bedstefar for mine fremtidige børnebørn. At jeg kan være en ressource, en værdi og få lov til at opleve livet sammen med dem, når de vokser op.”

rollen, sønnen, datteren, det hele. Og hvad fanden skal det hele ende med, har jeg overhovedet styr på noget?” Lars indskyder, at det kræver en indsats at komme af med sin bekymringshjerne, at holde op med at fodre den. ”Det er jo ikke andre, der kommer udefra og tænker det her for dig. Det er dig, der tænker de her tanker lige nu. Så det kan du arbejde med. For du ved, det gør dig ked af det, når du tænker på den måde.” Han har selv været mere bekymret før i tiden, men han har øvet sig i at fokusere mere på omgivelserne, i stedet for at mærke efter i sig selv hele tiden. ”Jeg begyndte at vende optikken udad i stedet for at fokusere så meget på mig selv. Der har

”Man skulle måske gå lidt mere i tankefitnesscenter og rense ud i bekymringer og overtænkning,” supplerer Mette og fortsætter: ”Men det tager noget tid at få det implementeret. Jeg begynder at få et lille, spirituelt savn. Det er godt lige at huske på, at tingene hænger sammen på et større plan. Hvis man begynder at formulere nogle ønsker, sender noget ’ud’, så får man også øje på, når man får et svar. Man får noget hjælp. De dage, hvor jeg er god til at se de svar, opdage de små gaver, jeg får i løbet af en dag, går jeg lidt gladere i seng. Det er også en øvelse, tænker jeg.”

Jeg har ligget som en grillkylling hele natten og roteret, jeg har stort set ikke sovet. Jeg er i overgangsalderen, det spiller ind på søvnen. Så ligger jeg med en fiskestang og fisker efter noget, jeg kan bekymre mig om – METTE HORN AT VÆRE UBEKYMRET Sundhed betyder andet og mere end kost og motion. Det er Mette og Lars enige om. ”Der er så mange aspekter i det. Hvis man tager det på den helt store klinge og ser på samfundets sundhed og hvordan, den påvirker os i livet, så tror jeg, at en af de vigtigste ting på sundhedsparameteret for mennesker er ikke at bekymre sig om fremtiden. At være ubekymret. Hvis man går i seng og ligger og ruger over sin fremtid, så går det ud over ens personlige sundhed. Og jeg tror, at mange af de politiske beslutninger, der bliver truffet, spiller ind i vores liv,” siger Lars. Mette kan godt genkende det med at bekymre sig: ”Jeg har for eksempel ligget som en grillkylling hele natten og roteret. Jeg har stort set ikke sovet. Jeg er i overgangsalderen, det spiller ind på søvnen og så ligger jeg med en fiskestang og fisker efter noget, jeg kan bekymre mig om. Stykket,

været en tendens i disse selvudviklings- og selvrealiseringstider til at mærke alt for meget efter. Hvad tænker du? Hvad synes du? Hvad føler du? Man roder for meget rundt,

METTE HORNS TRE SUNDE RÅD 1: Sørg for at ramme dit søvnvindue hver aften 2: Drop selvkritikken, tal pænt til dig selv og ros dig selv for tre ting om dagen 3: Gør dig umage med at formulere ønsker og vær opmærksom på, når de bliver opfyldt og tit finder man ud af, at der ikke er specielt meget godt at hente. Så man kan ligeså godt lade være. Det er jo ens ego, der bekymrer sig. I det øjeblik man vender optikken ud og fokuserer på samværet med andre mennesker, interaktionen med dem og træerne og bladene på træerne, så bliver jeg i hvert fald meget mere løsningsorienteret og bekymringerne bliver mindre og færre.”

Lars skal til at trække i VVS-arbejdstøjet, Mette skal have lagt ansigtet i de rette migrænefolder. Den 4. oktober har ’Drengen der ville være vægtløs’ premiere i Nykøbing Falster, siden spiller forestillingen ni steder i Jylland og tre steder på Sjælland ud over Folketeatret i København. Og der er en god mulighed for at komme til at grine, hvis man går ind og ser forestillingen hvilket også skulle være så sundt. oktober nr. 08/2018 | 11


BAG OM MEDICIN

CANADIERE BEGEJSTREDE FOR COQ10 Det canadiske Sundhedsministerium anbefaler alle læger, at de skal ordinere CoQ10 til patienter, der får kolesterolsænkende medicin. CoQ10 har betydning for kroppens celler. TEKST: NILS SJØBERG

Ny canadisk forskning viser, at CoQ10 har betydning for menneskers kolesterol. Forskningen viser også, at det især er personer, som får tilført statinbaseret kolesterolsænkende medicin (kemiskproduceret medicin), som har særlig behov for CoQ10. Årsagen til dette er ifølge forskningen,

medicin. Dr. Ross Walker synes dog, at det er positivt, at det canadiske Sundhedsministerium vejleder lægerne i at anbefale CoQ10. COQ10 REDUCERES MED ALDEREN Det har længe været velkendt, at CoQ10 har betydning for vores

kronisk sygdom og stress. Der kan opstå komplikationer, når organerne har nået et fald på 25 procent. ”Kroppen danner CoQ10, men det kan være gavnligt at få et tilskud, når man bliver ældre ”, siger Ross Walker. Han gør opmærksom på, at der findes forskellige former for CoQ10-produkter på markedet. ”Det er den japanske CoQ10, som viser de gode resultater i min forskning. Det er et ultra-rent CoQ10, som ikke indeholder tobaksblade”, oplyser Ross Walker. Den japanske virksomhed, Kaneka Corporation, har produceret et nyt CoQ10, som optages hurtigere i kroppen. Det er ubiquinol, som bruges i kroppen. Andre produkter med CoQ10 er baseret på ubiquinon, som i kroppen først skal omdannes til ubiquinol. Det foregår i leveren. Kaneka Corporation producerer begge produkter og har valgt at fokusere mest på det nye produkt ubiquinol.

Forklaring: CoQ10 falder med alderen, og du kan her se, hvor stort faldet er i forskellige dele af kroppen. at statinbaseret kolesterolsænkende medicin fører til en hurtigere udtømning af kroppens CoQ10.

helbred. Det indvirker især på hjertet, lungerne, leveren, nyrerne, milten, bugspytkirtlen og binyrerne.

”Det er et paradoks, at medicin, som virker kolesterolsænkende samtidig også nødvendiggør, at kroppen får tilført CoQ10”, siger hjertespecialist, dr. Ross Walker.

”Vi ved også, at CoQ10 har betydning for kroppens produktion af energi, da det indgår i elektron-transportkæden”, siger den canadiske hjertespecialist.

Han betragter det som en ganske væsentlig bivirkning for patienter, der får statinbaseret kolesterolsænkende 12 | SUNDHED+

Kroppen begynder at producere mindre CoQ10, når vi fylder 20 år. Den bliver yderligere påvirket af rygning, alkohol, medicinsk behandling,

Det canadiske Sundhedsministerium var den første offentlige institution med oplysningskampagner om kolesterolsænkende medicin og CoQ10.

Ekspert: Dr. Ross Walker, Sydney Heart Health Clinic


ANNONCE

JEG SLAP AF MED MIN OPPUSTEDE MAVE Anette har haft problemer med maven i mange år. Den blev altid oppustet i løbet af dagen. Hun fandt løsningen med mavemidlet Macoform. Anette Adamsen fra Risskov har døjet med oppustet mave i mange år. – Min mave føltes ofte som om, der lå en fodbold i den. Den kunne blive så oppustet, at jeg så gravid ud, fortæller Anette. – Nogle dage var det værre end andre, men jeg husker tydeligt de mange år, hvor jeg var leder indenfor Dansk Supermarked. Den træthed, der fulgte med den oppustede mave, overmandede mig ofte, men på grund af travlheden og et stort arbejdspres kunne jeg ikke bare lægge mig ned. Til tider gav maven så voldsomme problemer, at jeg næsten ikke kunne være i min krop, beretter Anette, der sadlede om fra det stressfyldte lederjob og blev selvstændig psykoterapeut. Stressniveauet dalede – Det gav mig mere ro i hverdagen. Jeg kunne selv bestemme mine arbejdstider, og stressniveauet dalede hurtigt, men

Jeg tager ikke længere hensyn til, hvad jeg spiser. Min mave kan klare det, en normal mave også kan klare,« siger Anette.

trommemaven var der stadig. – Jeg måtte købe mine bukser et nummer større, end jeg egentlig passede, da jeg ellers ikke kunne være i dem hen på dagen, uddyber Anette. – Maven afholdt mig fra at deltage i arrangementer, for ofte havde jeg ikke overskud til mere, når arbejdsdagen var forbi. Jeg var simpelthen for generet af problemerne med maven og for træt efter at have brugt så megen energi på den, beretter Anette. Tager Macoform fast hver dag – Jeg havde prøvet stort set alt lige fra almene husråd til diverse produkter fra den lokale helsekostbutik, da jeg endelig fulgte min mors råd og fik bestilt Macoform tabletterne på Wellvitas hjemmeside. Det viste sig at være den helt rigtige løsning. Den oppustede mave forsvandt hurtigt, og Macoform har nu været en fast del af mit morgenritual igennem de seneste 18 måneder. Nu, hvor vi sidder og snakker om det, så tænker jeg faktisk aldrig på min mave som et problem mere. Den er bare en helt naturlig del af mig, og den afholder mig ikke længere fra at deltage i sociale aktiviteter. Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform.

»Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform,« siger Anette Adamsen.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed. AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed. SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven. Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

PRØV MACOFORM TIL HALV PRIS Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris. Netop nu: kr. 99,for to måneders forbrug. Macoform kan i Danmark kun købes på www.wellvita.dk eller via kundeservice på tlf. 82 30 30 40 Kundeservice sidder klar med råd og vedjedning ved telefonerne hver dag mellem kl. 8 og kl. 16.


VÆLG LIVET PÅ LIVSSTILSHØJSKOLEN

SUND LIVSSTIL MED FOKUS PÅ MOTION, KOST OG PSYKOLOGI ophold med indhold Livsstilshøjskolen Gudum

Vi har succes med motion, sund kost, trivsel, stresshåndtering, øget selvværd, vanebrydning og livssglæde. Vi har livsstilskurser af forskellig varighed og med flere linjer. Lange højskoleophold

Ophold på 6 - 44 uger, med fokus på kost, motion, trivsel og vaneændring. Individuelle kostsamtaler, træningsfaciliteter, personlig træningsrådgivning, tilbud om ugentlig vejning og NADA øreakupunktur til alle kursister. Lær bl.a. om at: - finde motionsglæde - håndtere stress

Balance i livsstilen

- finde livsglæde - opnå god trivsel - opnå vægttab ved behov Holdstart

23. september og 4. november i 2018. 3. januar i 2019. Kontakt skolen, hvis der er et andet tidspunkt, der passer dig bedre. linjefag

Livsstilshøjskolen tilbyder mange spændende valgfag, som du kan sammensætte efter dit behov. Vi har desuden forskellige linjefag, som går mere i dybden med de enkelte emner. Vi veksler mellem linjerne: - Natur og vandring - Yoga og mindfulness

- Tæt på vægten - Tæt på Diabetes Ring og hør, hvornår de linjefag du ønsker er på programmet. Sund Livsstil - 2 uger

Vi har flere 2 ugers kurser i Sund Livsstil i løbet af året. Se på vores hjemmeside hvornår de starter eller ring til os, for at høre nærmere.

Højbjergvej 2 / 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN


TEMA:

FÆLLESSKAB 18

16 FÆLLESSKABER HAR CENTRAL BETYDNING

FÆLLESSKAB BETYDER ALT

Sundhed+ sætter i oktober måned fokus på fællesskabernes betydning for vores sundhed. En investering i fællesskaber forlænger livet.

Gode gener ​​ og en velplejet krop er rare at have, men menneskelige relationer er bedre, hvis man vil leve et langt og sundt liv med en sund sjæl i et sundt legeme.

22

20 ET GODT FÆLLESSKAB

HUN VALGTE FÆLLESSKABET FRA

Nogle taler mere end andre, når de mødes. Det er dog helt afgørende også at være en del af et fællesskab, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet.

Jette Axelsen har valgt arbejdsfællesskab fra og stortrives med at være selvstændig og lave det, hun brænder for. Alligevel kan hun godt føle sig alene ind i mellem.

25

24 FÆLLESSKAB KAN FØRE TIL KONFLIKTER

1 UD AF 10 LIDER AF SOCIAL FOBI

Hvis vi ikke har nogle veldefinerede rammer på arbejdspladsen, er der potentiale for, at fællesskabet kører skævt, siger erhvervspsykolog Mette Lindhardt.

Social fobi er den mest almindelige angstlidelse i det moderne samfund. Men det er nemt for folk, der ikke selv påvirkes af lidelsen, blot at ignorere den og anse den for generthed.


TEMA: FÆLLESSKAB

e l s l skaber æ F HAR CENTRAL

BETYDNING Sundhed+ sætter i oktober måned fokus på fællesskabernes betydning for vores sundhed. En investering i fællesskaber forlænger livet. TEKST: JAKOB THOMAS

Fællesskaber og den direkte kontakt med andre mennesker er afgørende for, om vi har det godt. Vi har brug for at opleve noget sammen med andre, og at vi er en del af noget. ”Men det er ikke ligegyldigt, hvilke typer af social kontakt eller former for fællesskaber vi indgår i”, siger erhvervspsykolog Mette Thingstrup. ”Fællesskabet skal rumme mulighed for spejling, for at den positive effekt kan opstå. Det betyder også, at de gode relationer og fællesskaber kræver, at vi investerer i dem. Vi skal med andre ord bruge tid på at opleve noget og være sammen med andre, for at fællesskabsfølelsen kan opstå”, påpeger Mette Thingstrup. 16 | SUNDHED+

Taler man derfor om betydningen af fællesskaber, vil man uvægerligt også komme ind på community psykologi. En psykologisk og terapeutisk form, som sætter fællesskabet i centrum for behandlingen af den enkelte person. En af de centrale personer i denne sammenhæng er professor Peter Berliner, Aarhus Universitet, afdeling for community psykologi, der blandt andet har brugt metoden

med stor succes i Grønland. ”Vi har brugt fællesskabet til at hjælpe en gruppe unge mænd, der havde problemer med at finde en socialt accepteret position”, fortæller professoren og tilføjer: ”Antallet af de unges voldsudøvelser, misbrug og selvmord faldt markant efter, at vi satte dem sammen i fællesskaber, hvor de skulle lave noget sammen, som de interesserede sig for.”

”De gode relationer og fællesskaber kræver, at vi investerer i dem. Vi skal med andre ord bruge tid på at opleve noget og være sammen andre”


TEMA: FÆLLESSKAB

”Fællesskabet og evnen til at dele sine oplevelser med andre er en forudsætning for en sund og aktiv livsførelse” Peter Berliner var en af de første danskere, som satte fokus på fællesskabets betydning. Tilbage i 2004 udgav han den første større bog om community psykologi. I bogen ’Fællesskaber - en antologi om community psykologi’ bliver der også sat fokus på nogle af de første etablerede selvhjælpsgrupper i Danmark. Siden er der kommet mange nye selvhjælpsgrupper til.”Fællesskabet og evnen til at dele sine oplevelser med andre har vist sig at være en forudsætning for en sund og aktiv livsførelse”, siger Peter Berliner og bakkes op i dette synspunkt af blandt andet sundhedsplejen i flere byer. Inden for de seneste år har man etableret selvhjælpsgrupper for kvinder med fødselsdepressioner. Fællesskabet mellem kvinderne med fødselsdepression er kun et eksempel på, hvordan psykologer, læger, socialrådgivere, sundhedsplejersker og andre faggrupper i dag bruger tilrettelagte møder mellem mennesker til at hjælpe borgerne videre. Grupper for vordende forældre, der mødes til fødsels- og forældreforberedelse, er et andet eksempel. Og sorggrupper et tredje. KRAV OM ÅBENHED Maj-Britt Guldin, der er psykolog og forsker i sorg ved Aarhus

Universitet fortæller, at fællesskab selvfølgelig ikke kan hindre, at man kommer ud for noget svært, men at det kan lindre og hjælpe den ramte til at komme hurtigere på fode igen. Torben Bechmann, der er lektor i social-psykologi på København Universitet oplyser, at moderne fællesskaber mere handler om netværk end om tætte venskaber med følelser. Dermed adskiller de sig fra tidligere tiders venskaber, som var tæt forbundet med familie, skolekammerater og den person, som man var gift med hele livet. ”Især unge mennesker har rigtig mange kontakter, især som sociale medier. De har generelt også mere kortvarige kontakter end tætte venskaber”, siger Torben Bechmann, som konkluderer, at mange kun er med i et fællesskab, så længe de selv får noget ud af det.

OM EKSPERTERNE

Mette Thingstrup, Erhvervspsykolog

Peter Berliner, Professor i psykologi

”Man skal derfor være attraktiv og have noget at byde på, når man indgår i et fællesskab både på arbejdet og i parforholdet”, siger Torben Bechmann. Konsekvensen er, at en ud af 20 danskere føler sig ensomme. ”Det gælder især mennesker, som er handicappede, syge, arbejdsløse eller flygtninge, og som oplever, at det er svært at blive en del af et fællesskab. Det er bekymrende, da det er helt tydeligt, at gode fællesskaber har større indvirkning på levetid end kendte faktorer, som frisk luft og motion”. Professor i psykologi Svend Brinkmann gør det klart, at gode fællesskaber både viser medlemmernes interesse for hinandens ve og vel og en lyst til at inddrage nye medlemmer. Dette gælder uanset, om det er i familien eller i forbindelse med en strikkeklub.

”Det er helt tydeligt, at gode fællesskaber har større indvirkning på levetid end kendte faktorer, som frisk luft og motion”

Maj-Britt Guldin, Psykolog og forsker

Torben Bechmann, Lektor i psykologi

Svend Brinkmann, Professor i psykologi oktober nr. 08/2018 | 17


TEMA: FÆLLESSKAB

FÆLLESSKAB

BETYDER

ALT

Gode gener ​​ og en velplejet krop er rare at have, men menneskelige relationer er bedre, hvis man vil leve et langt og sundt liv med en sund sjæl i et sundt legeme. TEKST: NILS SJØBERG

”Selvom mange unge har en tendens til at tro, at berømmelse og hårdt arbejde vil bringe dem lykke her i livet, så er det faktisk vores sociale forbindelser, der er vigtigst for vores velvære.” Sådan siger Robert Waldinger, psykiater ved Massachusetts General Hospital og professor i psykiatri på Harvard Medical School. Robert Waldinger gør det samtidig klart, at det er vigtigt at tage vare på sin krop, men at det er helt afgørende at pleje sine kontakter til andre mennesker og at deltage i fællesskaber. Hans antagelser bygger på forskning over godt 80 år fra Harvard Universitet. Da forskere begyndte at forske i sundhed hos 268 kol-

legianere i 1938 under den store depression, håbede de, at finde ud af, hvad man skulle gøre for at give mennesker nogle redskaber til at få et sundt og lykkeligt liv. ”Det er entydigt, at de menneskelige fælleskaber har en afgørende betydning for, om vi får et godt liv”, konkluderer Robert Waldinger. Da kollegiet kun bestod af mandlige studerende, var der ingen kvinder med i forsøget fra begyndelsen. Senere udvidede man forskningen til også at omfatte mændenes børn og ægtefæller i studierne. Man har også set på deltagernes sundhedsprojekter og deres bredere liv, herunder deres succeser og fiaskoer i karriere og ægteskab.

De menneskelige fælleskaber har en afgørende betydning for, om vi får et godt liv 18 | SUNDHED+

”Det overraskende fund er, at vores relationer og hvor glade vi er i vores relationer har en stærk indflydelse på vores helbred. Gode ​​gener og en velplejet krop er rare at have, men menneskelige relationer er bedre, hvis man vil leve et langt og et godt liv,” siger Robert Waldinger. At generne også lader sig påvirke af vores evner til at etablere fællesskaber fremgår af en undersøgelse, som er lavet i samarbejde mellem flere institutioner, heriblandt Department of Human Genetics, University of Chicago. Det handler ifølge forskerne om at skabe sig et liv, der indeholder ægte positive, kærlige og trygge relationer til fællesskab, familie og venner. Samtidig har evnen til at skabe relationer til andre mennesker en betydning for genoprettelse af kroppen og helbredet efter et sygdomsforløb. Fællesskaber har også betydning for kroppens produktion af endorfiner, når vi oplever succes, lykke og


TEMA: FÆLLESSKAB

glæde i andre menneskers nærvær. Gennem latteren udskilles en mængde endorfin, når vi griner. GODE RELATIONER Foreningslivet afspejler på mange måder det danske fællesskab. I en undersøgelse fra foreningen Foreningsliv fremgår det, at stort set alle danskere indgår i en eller anden form for foreningsliv. Det betyder, at Danmark ofte betegnes som verdens mest foreningsivrige folk. Spørger man i landets største kommune målt på indbyggertal, Hovedstaden, anslår Kulturforvaltningen, at flere tusinde mødes hver dag i sociale fællesskaber. Det drejer sig om sportsklubber, ungdomsklubber og mange frivillige aktiviteter. Det samme er tilfældet hele landet over. ”Alle steder er vi sammen om det, som den brasilianske pædagog Paulo Freire omtaler, som det fælles tredje”, fatslår professor Peter Berliner, Aarhus Universitet. Han

Det centrale i at mødes er umiddelbart opgaven, som man mødes om, men det helt afgørende for os som mennesker er, at vi gør det sammen med andre i fællesskaber gør det klart, at det drejer sig om at mødes om en fælles aktivitet. Det kan være alt fra tilrettelæggelsen af et loppemarked i den gade, man bor i, en middag med gode venner eller fysiske aktiviteter. ”Det centrale i at mødes er umiddelbart opgaven, som man mødes om, men det helt afgørende for os som mennesker er, at vi gør det sammen med andre i fællesskaber.” Det er helt tydeligt, at vi har brug for fællesskaber og nogen tilrettelægger det mere end andre. Det gælder for eksempel de 8.000, som har skrevet sig op til et bofællesskab for at kunne være en del af et fællesskab med andre ligesindede, når de bliver ældre.

”Det er vigtigt, at vi har noget at være fælles om”, siger professor Peter Berliner. Det gælder alt fra teater, biograffilm, udstillinger, et løb, en strikkeklub eller en jazzcafé. Det centrale er fællesskabet og relationerne til andre mennesker. Det mest almindelige fællesskab er arbejdsfællesskabet. Mødet over frokosten eller løsningen af en opgave. Det er også i forbindelse med de sociale fællesskaber, at Arbejdstilsynet/Bedriftsundhedstjenesten har de største udfordringer. Hvert år gives der således flere tusinde påbud om dårligt arbejdsmiljø, som skyldes mobning eller dårligt mentalt arbejdsmiljø.

oktober nr. 08/2018 | 19


TEMA: FÆLLESSKAB

ET GODT FÆLLESSKAB

Nogle taler mere end andre, når de mødes. Det er dog helt afgørende også at være en del af et fællesskab, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet. TEKST OG FOTO: NILS SJØBERG

”Jeg kommer, fordi det er hyggeligt at være sammen med jer andre”, siger Lis Andersen.

Andersen og Kirsten Nielsen er det et spørgsmål om at være med i en strikkeklub med en halvsnes damer.

”Og for at være fri for manden”, indskyder Kirsten Nielsen, der fortæller, at man skal finde sit frirum, ”så man ikke sidder lårene af hinanden, når man er gået på efterløn og pension”.

”Det sker temmelig mange gange, at jeg ikke får fundet strikketøjet frem, men bare får snakket”, lyder det fra Jette Blond, som sidder skråt overfor Lis Andersen og Kirsten Nielsen.

Lis Andersen og Kirsten Nielsen har netop sat sig på de pladser, som sidst på eftermiddagen var optaget af Carl Riisgaard og Erling Vargaard, da de var i Rock Café i det samme lokale på Kolding Bibliotek.

”Vi kommer for at sladre”, tilføjer hun, imens Lis Andersen fastslår, at de også mødes med strikketøjet om mandagen, når de ses i Kvarterhuset, som er et sted for frivillige i den anden ende af byen.

Biblioteket ligger lige over for Koldinghus, og selvom det ikke er alle byer, som har et historisk slot, så er begivenhederne i Kolding kun udtryk for, hvad der sker tusindvis af steder landet over. Mennesker mødes for at være sammen. For Lis 20 | SUNDHED+

”Det er vigtigt, at det er gratis, og at vi svinger godt sammen”, mener Lis Andersen, der ikke lægger skjul på, at de efterhånden kender hinanden rigtig godt. Det er primært håndarbejdet og hyggen ved at være sammen, der er afgørende. Om mandagen er der

også andre former for kunsthåndværk, syning, hækling og meget andet på programmet, når de mødes med betydelig flere mænd og kvinder i alle aldre. ”Jeg er også i læseklub, hvor vi når rundt om rigtig mange ting”, supplerer Anne Christiansen, som indtil nu har haft travlt med sin medbragte kaffe og sit strikketøj. SAMMEN OM MUSIK Om eftermiddagen har der været Rock Café i de samme lokaler, som strikkeklubben nu har indtaget. En flok mænd i alderen 50+ har sat hinanden stævne klokken 16 og indleder med at give hinanden hånden. De har alle gjort et stort arbejde med at finde et stykke unikt rock hjemmefra. I foråret fejrede biblioteket Rock Cafeens 100 gangs jubilæum med


TEMA: FÆLLESSKAB Carl Riisgaard og Erling Vargaard nyder fællesskabet og underholdningen, når de hver uge mødes til Rock Café.

at give kage. Det var helt enestående, men salonens medlemmer føler sig også som noget særligt, selvom de meget gerne tager imod nye medlemmer med åbne arme. Alle er mere end velkomne ligesom i strikkeklubben om aftenen. ”Det er mine bedste timer om ugen”, siger Carl Riisgaard, da han sidder i Rock Cafeen. Han er også med i politisk arbejde og har været primusmotor i den lokale artbio, som også bygger på frivillighed og fællesskab. ”Det er fællesskabet med andre, som er afgørende for mig”, fortæller han. Medlemmerne lytter til hinandens medbragte musik. Det kan ikke blive højt nok, når musikken spiller. Musikvideoerne præsenteres, når der er nogen. ”Vil du røbe, hvilken sammenhæng der er mellem musik og video”, spørger Carl Riisgaard, da Keminova Cowboys musikvideo er færdig. I godt fem minutter har de 10 deltagere i Rock Cafeen set på en tegneseriefigur, som ridder rundt på en gris i videoen Prinsessen Af Jylland.

Jan Østergaard svarer med et grin og et klart ”Nej”. Tonen er slået an. Bruno Kjær, som også er en af de faste deltagere, er klar ved CD’en, som han passer. Han skruer godt op for Red River Rock fra 1959. Den får ikke for lidt, når Johnny and the Hurricanes eller andre af de store hits fra 50’erne, 60’erne og 70’erne spilles. ”Kan det passe, at de spillede i Kolding i 70’erne”, spørger en anden, imens de andre gør det klart, at der tager han vidst fejl. Det næste nummer bliver sat på.

Lis Andersen og Kirsten Nielsen fra Kolding er flittige deltagere i en af Danmarks flere tusinde strikkeklubber.

Det er Tom Berg, som har taget Shalom Hanoch’s Or Israeli med. En af deltagerne synes, at det lyder som Johnny Madsen, og en anden replicerer med, at det kan jo være, at de er brødre. Der bliver stilhed, da Erling Vargaard sætter Tarja Turunen’s YouTube video Colours In The Dark på maskinen. Det samme gælder, da Leon Lykkegaard sætter Life is A Problem med Spiritualized på efter først at have introduceret deres tekst med at sige: ”Hør nu efter. Det her er godt. Det siger os noget”. Efter et stykke tid bryder sangen igennem: ”Jesus won’t you be my radio...” ”Hans stemme er som Bob Dylan.” ”Det er bare godt”, tilføjer Carl Risgaard anerkendende og der nikkes bordet rundt. Der bliver spillet meget mere musik, end der bliver snakket i lokalet. Hele 17 numre spilles og kommenteres i løbet af de to timer, som Carl Riisgaard kalder for ugens bedste underholdning. At deltagerne holder af hinanden understreges af Leon Lykkegaard, der er en af ophavsmændene til Rock Cafeen. ”Vi fejrer hinandens fødselsdage. Skriver til hinanden og ses også ind imellem uden for cafeen. Det vigtigste for os er, at vi har et godt fællesskab.” oktober nr. 08/2018 | 21


TEMA: FÆLLESSKAB

HUN VALGTE

FÆLLESSKABET FRA Jette Axelsen har valgt arbejdsfællesskab fra og stortrives med at være selvstændig og lave det, hun brænder for. Alligevel kan hun godt føle sig alene ind i mellem. TEKST OG FOTO: LOTTE DALGAARD

Efter mange år som socialpædagog med job på forskellige institutioner, primært som familie- og misbrugsbehandler, blev psykoterapeut Jette Axelsen, 54, træt af

det dårlige psykiske arbejdsmiljø, hun oplevede på alle sine arbejdspladser. På en af institutionerne, hvor hun var ansat i seks år, lukkede Bedriftssundhedstjenesten sågar afdelingen ned på grund af det dårlige psykiske arbejdsmiljø. Der var blandt andet en sladderog syndebukskultur mange af stederne, som hun ikke trivedes med, fortæller hun. ”Det ville jeg ikke være en del af, jeg skal jo bruge mit liv på noget, der gør mig glad.” Jette Axelsen har ellers altid nydt at arbejde sammen med andre, at have en opgave, man var fælles om, et mål, man skulle nå sammen. Hun har også peget på problemerne i personalegrupperne på sine tidligere arbejdspladser og forsøgt at være med til at løse dem, blandt andet ved at være tillidsrepræ-

sentant. Det var for svært at ændre de dårlige mønstre, syntes hun. ”Jeg har siden tænkt over, at jeg nok er mest optaget af opgaven på en arbejdsplads og ikke så meget af det sociale. Men hvis kolleger ikke fungerer med hinanden, går det ud over den opgave, der skal løses. Så tingene hænger selvfølgelig sammen.” FØLES SVÆRT Sideløbende med at Jette Axelsen har uddannet sig og arbejdet som psykoterapeut, har hun haft job som konsulent for pædagoger igennem et vikarbureau. Også her var arbejdsmiljøet blandt de forskellige faggrupper, som var tilknyttet bureauet, ikke velfungerende. Og for to år siden stoppede hun helt med at arbejde som ansat og helligede sig sin egen virksomhed. ”Når det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads er dårligt, mærker jeg det hurtigt, fordi jeg har næse for det. Det tager min energi at være i det, og det har jeg ikke lyst til.”

”Når det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads er dårligt, mærker jeg det hurtigt. Det tager min energi at være i det, og det har jeg ikke lyst til”, fortæller Jette Axelsen, der valgte at blive selvstændig. 22 | SUNDHED+


TEMA: FÆLLESSKAB ”Det er dejligt at have noget at være sammen med andre om”, siger Steen Müller, 68, med et stort smil. Den tidligere sygehjælper og grafiker er på tur med en del af de 150 medlemmer fra Samlingsstedet i Huset i Magstræde i København. Flere gange om ugen mødes han sammen med andre i Samlingsstedet, når han ikke deltager i roklubben Skjold eller i en af sine andre fællesskaber. I dag er han på tur med Helle Jønson, som Steen Müller ses sammen med på billedet. Initiativet til Samlingsstedet, som alle kan deltage i med motion, hobby og en ugentlig frokost og tur, er taget af Josephine Paddison, da hendes forældre nåede pensionsalderen og forlod arbejdsmarkedet. Fra den ene dag til den anden skulle de finde nye fællesskaber. For dem blev stedet blandt andet Huset i Magstræde i det centrale København.

Jette Axelsen fortæller, at hun elsker at være i fællesskaber, og hun var glad for at gå i skole, både i folkeskolen, i gymnasiet og siden på hendes uddannelse til psykoterapeut. ”At have et fællesskab, hvor vi går den samme vej, en følelse af, at vi gør sgu det her sammen, det kan jeg gode lide. Jeg kan godt lide at have en konkret opgave, jeg skal løse sammen med andre, det giver mig energi, det, synes jeg, er skønt. Men det skal foregå ordentligt. Det, at jeg har oplevet så mange eksempler på psykisk dårligt arbejdsmiljø, har skubbet mig i en anden retning og drevet mig hen til den vej, jeg nu har valgt at gå.” Jette Axelsen blev uddannet psykoterapeut i 2014 og har mænd, kvinder, par og familier i terapi. Sideløbende er hun for nylig begyndt at køre kurser i meditation og mindfulness, og hun siger, at hendes arbejde flyder sammen med den måde, hun selv er i verden på. ”Jeg har ikke så stor adskillelse mellem arbejde og privatliv. Så de mennesker jeg er sammen med, er nok lidt på samme måde som mig. Mindfulness og meditation er for eksempel ikke kun et job, det er også noget, jeg selv gør. Jeg synes, det er skønt at kunne arbejde med det, jeg brænder for. Det er det, der giver mig drivkraften, også når tingene føles lidt svære.”

Jette Axelsen ser stadig nogle af de andre studerende, hun mødte på psykoterapeut-uddannelsen. De bruger blandt andet hinanden til supervision. Så det er det nærmeste, hun kommer på kolleger og de ses også socialt. ”Vi har både været ude at spise og danse og vi kan sagtens være sammen uden at tale arbejde,” siger hun. NYE RELATIONER Jette Axelsen arbejder med det, hun brænder for, og selvom hun har en slags kolleger, er det kun hende, der har ansvaret for sin virksomhed. ”Jeg kan godt føle mig alene ind i mellem. Og blive træt af at stå med det hele selv. Jeg står for markedsføring, vedligeholder min hjemmeside, styrer økonomien, finder på nye ting i forhold til at udvide min forretning og arbejder med mine klienter. Det, synes jeg, kan være slidsomt og blive lidt for meget. Jeg kan godt ind i mellem tænke, om der ikke bare er nogle, som kan komme og gøre det for mig”. Når Jette Axelsen har de perioder, deler hun sine tanker med sin mand, sine tætte venskaber og sine supervisions-kolleger. Det er egentlig ikke, fordi hun vil lave om på noget, det er bare vigtigt for hende at blive set, hørt og forstået. Det giver et lille, nyt boost.

”Grundlæggende er jeg dybt taknemlig for, at jeg kan stå op om morgenen og have tid for mig selv til at meditere og lave de 5 tibetanere (yogaøvelser, red.), inden min arbejdsdag går i gang. Ulempen er det der med jagten på penge, for der skal jo betales udgifter. Men vi har valgt at flytte fra et lejet hus med søudsigt til et meget større hus med en stor have en kilometer væk til den halve husleje. Og jeg øver mig i at slippe den der pengejagt, for jeg vil hellere undvære to årlige rejser og den fine udsigt for til gengæld at kunne formindske stressen over ikke at tjene penge nok.” Jette Axelsen savner ikke at have faste kolleger. Hun opsøger i stedet et arbejdsfællesskab med et par af sine psykoterapeutkolleger og arrangerer retreats eller laver parterapi sammen med en mandlig kollega, hvis klienterne gerne vil have både en mandlig og en kvindelig terapeut. Relationen til de andre terapeuter er ikke kun kollegial. ”Der vokser et venskab frem mellem os. For eksempel når vi laver supervision, lærer vi hinanden rigtig godt at kende, meget mere end man ville gøre på en almindelig arbejdsplads. På den måde bliver det faktisk et endnu dybere fællesskab.” oktober nr. 08/2018 | 23


TEMA: FÆLLESSKAB

FÆLLESSKAB KAN

FØRE TIL KONFLIKTER Hvis vi ikke har nogle veldefinerede rammer på arbejdspladsen, er der risiko for, at fællesskabet kører skævt, siger erhvervspsykolog Mette Lindhardt. Tvivl om opgaven kan føre til konflikter. TEKST: LOTTE DALGAARD

Cand. psych. Mette Lindhardt er autoriseret erhvervspsykolog og seniorkonsulent hos ArbejdsmiljøCentret/BST Nord. Hun tager ud på arbejdspladser både i det private og offentlige, når det psykiske arbejdsmiljø og fællesskaber kører skævt. Og det er alle typer af arbejdspladser, der bliver ramt, uanset størrelse og medarbejdersammensætning. ”Oftest opstår problemerne på arbejdspladsen, fordi medarbejderne er i tvivl om, hvilken opgave de skal løse sammen, og hvordan de skal løse den,” siger Mette Lindhardt.

Mette Lindhardt er cand. psych., erhvervspsykolog og seniorkonsulent. 24 | SUNDHED+

Når rammerne ikke er tydelige, ser vi at det bliver op til medarbejdernes egen faglighed, personlighed, private holdninger og værdier, hvordan arbejdspladsen skal fungere. Det er et potentielt minefelt, fordi vi er så forskellige ”I alle arbejdsgrupper er det en nødvendighed, at ledelsen udstikker, hvad den fælles opgave er og hvilke præmisser, der gælder for løsningen af den. Ledelsen skal sætte rammerne. Når rammerne ikke er tydelige, ser vi at det bliver op til medarbejdernes egen faglighed, personlighed, private holdninger og værdier, hvordan arbejdspladsen skal fungere. Det er et potentielt minefelt, fordi vi er så forskellige.” Mette Lindhardt oplyser, at det er vigtigt, at både opgaverne og måden de skal løses på er afstemte. Her kan værdier være rettesnore, og det kan være godt at have værdier nedskrevet, men det er endnu vigtigere at drøfte dem i forhold til de konkrete opgaver. Det er der bare mange ek-

sempler på, at man ikke får gjort. ”Min oplevelse er, at alle medarbejdere prøver at løse deres opgave så godt som muligt. Prøver at skabe orden i kaos. I den proces kan de komme til at synes, at deres adfærd er okay. Det kan for eksempel være i forbindelse med mobning. Der kan godt opstå en accept af krænkende adfærd i en gruppe, hvis flere har en oplevelse af, at en af kollegerne står i vejen for at løse den fælles opgave”, siger erhvervspsykologen og tilføjer: ”Det er min klare opfattelse, at ingen står op om morgenen og går på arbejde for at genere andre. Alle vil gerne udføre et stykke arbejde, de kan være stolte af, men når det skrider, skrider vores grænser også for, hvad der er okay at udsætte hinanden for.”


TEMA: FÆLLESSKAB

1 UD AF 10

LIDER AF SOCIAL FOBI

Social fobi er den mest almindelige angstlidelse i det moderne samfund. Men det er nemt for folk, der ikke selv påvirkes af lidelsen, blot at ignorere den og anse den for generthed. TEKST: JAKOB THOMAS

”Vi vil alle gerne føle os elskede og accepterede. Det er i et vist omfang, hvad der fører os til at søge og vedligeholde relationer og hjælper os til at udvikle vores personlighed. Men for personer med social fobi kan relationerne til andre mennesker være særdeles vanskelige. De er bange for at indgå i fællesskaber, som for alle andre opfattes som hverdagsagtige”, siger Dr. Sabrina Fernandez, University of California, der fortæller, at ”det er

rimelig nemt for personer, der ikke forstår eller oplever social fobi, at ignorere dem, som lider af sygdommen og anse det for generthed”.

”De tænker: jeg er ikke lige så god og hvis jeg begår en fejl, vil de afvise mig”, supplerer psykolog Carla Marie Manly.

”Personer med social fobi kan for eksempel synes, at det er ubehageligt at blive betragtet, mens de spiser, at skulle mødes med fremmede eller at skulle tale foran andre mennesker. De frygter, at andre vil tænke dårligt om dem”, siger Sabrina Fernandez, der er specialist i social fobi.

Carla Marie Manly tilføjer, at udefra set virker frygten ubegrundet. Derfor vælger personer med social forbi at undgå sociale sammenkomster og situationer, der kan få dem til at føle dette ubehag. Carla Marie Manly gør det klart, at de fleste af os godt kan opleve en vis grad af nervøsitet i nogle

Det er afgørende for vores sundhed, at vi indgår i fællesskaber med andre. På den nye hjemmeside WHAPP - Danmarks Bedste Oplevelser kan danskere i alle aldre lægge deres arrangementer gratis op og invitere andre til at deltage i deres arrangementer. Der er også mulighed for at finde oplevelser i ens nærområde. Indtil videre er der godt 60.000 arrangementer og events på siden, som man frit kan gå ind og søge på. oktober nr. 08/2018 | 25


TEMA: FÆLLESSKAB sociale sammenhænge, for eksempel hvis vi skal holde en tale for en større forsamling eller står over for vores drømmeprins eller -prinsesse. Det får os dog ikke til at tilhøre de 10 procent af befolkningen, som lider af social fobi. Ved social fobi er der typisk kraftige fysiske symptomer forbundet med angsten. De kan variere fra person til person, men er ofte rødmen, hjertebanken, rysten, svedeture, dårlig mave, kvalme, vejtrækningsproblemer, svimmelhed og muskelspændinger. TI ÅRS VENTEN Det anslås, at omkring to tredjedele af dem, der lider af social fobi, også lider af andre sociale lidelser. Depression og social fobi ses ofte hos den samme person. Nogle gange ses også misbrug af forskellige rusmidler. Psykolog Allison Keating gør opmærksom på, at personer, der lider af social fobi ofte får en følelse af, at livet glider forbi: ”Deres hverdag blive præget af, at de isolerer sig. De opholder sig hjemme bag computeren eller ser fjernsyn. Møder de endelig andre mennesker, har de en oplevelse af, at andre synes, at de er kedelige og ikke kan lide dem. Dette kan så igen fremme den negative cyclus, og forværre selvværdet”, siger Allison Keating. Den amerikanske psykolog, Eric Goodman, som også er forfatter til bogen ’Social Courage’ forklarer: ”Sådan en angst kan blive skabt eller forstærket af vores oplevelser. For eksempel hvis vi bliver udsat for mobning eller har perfektionistiske forældre”. Han advarer desuden: “Hvis ens reaktion er, at man undgår sådanne situationer, så bliver man bare endnu mere bange for dem”. Psykolog Allison Keating bemærker, at ”social fobi kan have en nedslående effekt på den unges liv,

26 | SUNDHED+

HJÆLP DIT BARN Hvad kan vi gøre, hvis vores børn eller andre viser tegn på social fobi? 1. UNDGÅ RASERI Undgå at råbe, hvis du bliver sur. Undgå også medynk, da det fortæller, at du ikke tror på barnets evne til at overkomme situationen. Forhold dig omsorgsfuldt, uden at overdrive. 2. SÆT DIG IND I TINGENE Lær at forstå barnets bekymringer og hvordan situationerne opleves fra barnets side. Hvis barnet lider af alvorlig social fobi, bør du søge professionel hjælp. 3. ØV JER I MINDFULNESS Hjælp barnet med at forstå og blive bevidst om sine tanker. Det er vigtigt at kunne fordybe sig. 4. GIV ANSVAR Sæt dig ind i barnets situation og giv det chancen for at afprøve og udvikle sine sociale evner. Lad være med at være overbeskyttende. Det bekræfter blot barnets oplevelse af, at det er ude af stand til at håndtere forskellige situationer. Det er vigtigt, at barnet opbygger en tro på sig selv ved at få mere og mere ansvar.

muligheder og karriere. Lidelsen kan få den unge til at droppe uddannelse, forblive i det samme job eller afslå nye jobmuligheder”. De frygter især ydmygelsen af at blive betragtet som nervøse, svage eller ubegavede. De er også bange for, at andre får øje på de fysiske tegn på nervøsitet.

ves store forandringer”, oplyser Dr. Sabrina Fernandez, University of California, der fortæller, at social fobi dog også kan opstå senere i livet, særligt efter stressfulde oplevelser eller kraftig og længerevarende kritik.

Anita Sanz er psykolog og lider selv af social fobi: ”Det er uden tvivl rigtigt, at hvis man forsøger at undgå situationen, bliver den endnu mere skræmmende. Jo mere man gør de ting, som man er bange for, desto mindre skræmmende bliver de”, siger hun og understreger, at hun ikke vil lade angsten stå i vejen for, at hun kan have et godt liv.

Hun fortæller, at folk ofte tror, at de lider af social fobi, men at det også kan være et personlighedstræk, nemlig introverthed eller generthed. Samtidig er det dog vigtigt, at man søger hjælp, før det er for sent. Således anslår The Anxiety and Depression Association of America, at mere end en tredjedel af alle med social fobi venter i ti år eller mere, før de taler med en professionel om problemerne.

Social fobi kan udvikle sig på et hvilket som helst tidspunkt i livet. Men symptomerne begynder normalt at vise sig omkring 13-årsalderen. ”Det er en følsom periode i livet og en periode, hvor der ople-

Med den rette professionelle behandling, vil man kunne se en positiv udvikling efter typisk fem måneder. Behandlingen vil som regel være kognitiv terapi, hvor der lægges vægt på samtaler.


ADVERTORIAL

ADVERTORIAL

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern. Vigtig for indlæring Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet. Hvorfor Floradix® Kräuterblut®? Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks. Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages. Frisk, glad og fuld af energi! ”

med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en velsmagende flydende form. Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger! Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk.

oktober nr. 08/2018 | 27 SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795


FAMILIEBREVKASSEN

JEG BLIVER MISFORSTÅET Kommunikation er svært for mange af os. For der er meget at tage hensyn til. Vi er også mange, som har oplevet at føle sig misforstået, men for nogen er det værre end for andre.

TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Kære Inge, Mit spørgsmål er måske lidt for stort til at stille i en brevkasse, men jeg vil så gerne høre, hvad du tænker. Sagen er, at jeg ofte bliver misforstået af mine omgivelser både på arbejdet og derhjemme. Ganske vist har jeg en ret direkte facon, men jeg er samtidigt rimelig blød indvendig og jeg bliver ked af det, når andre synes, at jeg tromler dem eller er for hård i mine udmeldinger. Det er ligesom om, de vælger kun at se en side af mig nemlig den hårde. Jeg er leder af sekretariatet i et mellemstort firma og har gennem et par år mange gange stået i vanskelige situationer, hvor jeg skulle 28 | SUNDHED+

kommunikere med mine kollegaer, hvor det ikke gik særligt godt. Så mange, at jeg nu føler, at de ’rotter sig sammen’ mod mig og ikke bryder sig om mig. Jeg har et par allierede på jobbet, som siger, at de andre synes, jeg er for ’kontant i min kommunikation’. Det er også det, jeg får at vide af mine børn, som tit føler sig anklagede, når jeg vil snakke med dem om for eksempel regler eller aftaler, som de ikke holder. Så bliver de sure og hele samtalen ender ofte med, at vi råber lidt højt ad hinanden og til sidst giver vi op. Og så sker der jo ingen forandring. Det er også altid mig, der må tage

de samtaler derhjemme, for min mand gør det ikke. Jeg har rigtig meget ansvar og har generelt mange opgaver og meget at se til. Jeg føler mig ofte stresset over alt det, som jeg skal nå, og skyldig over alt det, som jeg ikke når. I de perioder, hvor det er værst, kommunikerer jeg dårligst - så meget har jeg da fundet ud af. Men når jeg står i situationen, kan jeg ikke finde ud af at ændre på det. Hvad skal jeg gøre for at blive bedre til at kommunikere, så mine budskaber kommer frem, uden at modtageren bliver sur eller ked af det? Hilsen, den misforståede


FAMILIEBREVKASSEN

Kære den misforståede, Tak for dit lange brev, som jeg har forkortet for pladsens skyld. Kommunikation er svært for mange af os. For der er meget at tage hensyn til. Vores egen tilstand, vores følelser og tanker, opgave og formål med samtalen, vores forventninger, behov med mere. For ikke at tale om alt dette, også fra den andens synspunkt. Jeg forstår, at du blandt andet: Bærer på meget ansvar, hvilket stresser dig, så du føler dig presset Føler dig skyldig over det, som du ikke når og er ’hård’ ved dig selv Er udfordret på at prioritere, hvad der er vigtigst i situationen Når vi er overbebyrdede og føler os utilstrækkelige, stiller vi ofte alt for store krav til os selv. Og vi mennesker kommer til at projicere over i andre, hvilket afspejler sig i vores tilgang og kommunikation med andre. Når vi er hårde ved os selv og føler os pressede, afspejles det også negativt i vores kropssprog og stemmeføring. Stort pres bevirker også, at vi kan miste fornemmelsen for, hvad der egentligt er vigtigt: er det indholdet af samtalen eller relationen? Vi farer ligesom lidt vild undervejs, mens vi forsøger at ’overleve’. Jeg kan ikke helt se, hvordan arbejdsmiljøet og ledelsestilgangen er på dit job, men på visse arbejdspladser er det mindre ’acceptabelt’ at vise den mere bløde og følsomme side af sig selv. Nogle

Skriv til

gange tror vi bare, at det er sådan og derfor lever vi under det. Det skal vi måske turde at udforske og udfordre? Vi er trods alt hele mennesker, der går på arbejde. Vi efterlader ikke den bløde halvdel derhjemme, fordi vi skal hen og levere ’hårde’ præstationer på arbejdet. Jo mere ’hele’ mennesker vi kan være, også på jobbet, jo mere autentiske føler vi os og jo lettere er det for andre at relatere til os. JEG VIL ANBEFALE DIG TIL EN START AT ARBEJDE MED: Uddelegering - af noget af ansvaret og opgaverne, der nu hviler på dig. At kunne det indebærer også, at du skal kunne acceptere, at en anden vil gøre tingene på sin egen måde, som ikke nødvendigvis ligner din. Timing - øv dig i at mærke efter om noget skal siges lige nu - eller om det kan vente. For eksempel indtil din tilstand er mere rolig eller der ikke foregår andet, der er mere vigtigt. Form - vil du samtale med den anden i plenum eller med kun jer to tilstede? Afhængig af formålet med samtalen kan det have stor betydning for, hvordan den anden vil modtage dit budskab. Husk at god kommunikation om svære emner kræver nærvær - de kan ikke leveres henskudt på vej ud af døren. De skal tages i øjenhøjde og der skal være plads til undring og nysgerrighed.

du bruger din krop og din stemme, når du fremstår ’hård og kontant’. Bed dem, du holder af, om at give dig feedback. Hvad i dit kropssprog/stemme får dig til at fremstå åben og inviterende eller lukket og afvisende? Selvkærlighed - Jeg vil også anbefale dig at skrue op for selvkærligheden. Du er kun et menneske og det er, når vi mindst synes, at vi fortjener det, at vi har brug for at blive elsket mest. Det gælder alle mennesker. Så giv dig selv plads til at arbejde på sagen og acceptere, at det er en proces. Og klap dig selv på skulderen alle de gange, hvor du kan mærke fremskridt. Husk den anden også bærer et ansvar. Åbenhed - Det er altid en god idé at være skarp på vores prioriteringer. Skal det du vil sige, siges lige nu og i denne form? Relationen til den anden vil jeg til enhver tid sætte øverst, så giv dig selv tid til at beslutte hvornår og hvordan kommunikationen og budskabet skal finde sted. Vi kan sige næsten alt, når vores intention er tydelig og vores kommunikation er åben og nysgerrigt inviterende. Feedback - Lad andre vide at du arbejder på bedre kommunikation og at du gerne vil have deres hjælp i form af feedback. Husk at vi alle laver fejl, men at vi altid kan komme tilbage og reparere i relationen. Kærlig hilsen, Inge

Kropssprog - bliv klog på hvordan

INGE TEMPLE

ET SUNDT SAMARBEJDE

Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Derudover er hun formand for den frivillige landsforening, ’Ung Uden Mobning’. Læs mere på www.houseofheroes.dk

oktober nr. 08/2018 | 29


NY LYSTERAPI ”Vi kan ikke hjælpe alle, men 2/3 oplever en forbedring af både våd og tør AMD – forkalkning i øjet – når de har været igennem et behandlingsforløb med infrarøde stråler”, siger Thomas Borgå, daglig leder af AkupunkturHuset i Skive. Sidste år blev over 250 patienter fra hele landet behandlet for AMD og gråstær efter et forløb, der var tilrettelagt efter den enkeltes situation. ”De fleste gråstær patienter undgår efterfølgende en operation, og da gråstær operationerne ofte er årsag til AMD, kan vi også medvirke til at færre får AMD i fremtiden" fortæller Thomas Borgå, der tog lysbehandlingen til Danmark efter et besøg i Berlin for to år siden. I øjeblikket afprøver han en prototype på et nyt apparat til øjenbehandling med infrarødt lys. "Der er chance for at behandling med infrarødt givet frekvenser eller lynhurtige “blink” om man vil” - kan have større effekt end den nuværende behandling, hvor patienter får strålingen som en kontinuerlig bølge. Det bliver vi klogere på i det kommende års tid”, fastslår han. Behandlingen tager fem x fem dage med en uges pause. Man kan bo i Skive under forløbet. Udover behandling for gråstær og AMD tager AkupunkturHuset sig også af personer med tinnitus og intolerance for fødevarer. Teknikkerne er tyske. Ved tinnitus behandles med 10-15 gange stråling i det indre øre med hyle og lydterapi. Ved fødevareintolerance gives der individuel vejledning om kost og medicinforbrug. Læs mere på https://aku-huset.dk/ eller ring tlf.: 7199 4160.

Kender du en som har kræft? Den teknologiske udvikling inden for kræftbehandling har hjulpet mange kræftpatienter til at komme igennem deres sygdomsforløb. Vi tilbyder udenlandsk medicinsk behandling af bryst- og lungekræft, livmoderhalskræft samt prostata-, hoved- og halskræft. Under kyndig overvågning af vort team af dygtige danske læger.

Vi har afdelinger i Aalborg, Odense og København. Kontakt os i dag for en uforpligtende konsultation på tlf. 88 51 00 42.

Receptor Oncology www.receptor.health


SUNDT OG GODT

FAR GØR OS FEDE Vi arver det farlige fedt fra far - og det gode fedt fra mor. Det konstaterer en gruppe forskere fra Syddansk Universitet, SDU. Forskerne med professor Jan-Wilhelm Kornfeld i spidsen har netop fået offentliggjort deres resultater i det anerkendte tidsskrift ‘Nature Communications’. ”Vi kan se at gener, der stammer fra faderen, primært fører til udviklingen af hvide fedtceller, som placerer sig på mave, lår og bagdel og kan føre til stofskiftesygdomme. Desuden viser det sig, at gener fra moderen primært fører til udviklingen af brunt fedtvæv, der er kendetegnet ved at have en beskyttende effekt mod overvægt”, siger professor Jan-Wilhelm Kornfeld. KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

OVERVÆGTIGE SKAL MOTIVERES ”Ønsket om vægttab bunder overvejende i en bekymring for at leve kortere”, forklarer Simon Tarp, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, til det nyoprettede tidsskrift ‘Rationel Farmakoterapi’. ”Farmakologisk behandling (medicinsk behandling) af overvægt bør kun udgøre en mindre del af den samlede behandling af overvægt hos voksne. Den primære behandling bør fortsat være ikke-medicinske tiltag som ændring af kost- og motionsvaner”, siger Simon Tarp og tilføjer: ”Det er vigtigt, at patienten er stærkt motiveret for behandlingen og at der har været en samtale mellem læge og patient”. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

NY VIDEN OM ALZHEIMER Det er langt fra alle proteiner og enzymer i menneskekroppen, som man ved, hvordan fungerer. Men nu er forskere på Københavns Universitet kommet tættere på at forstå, hvordan et enzym, der ser ud til at være vigtigt i kræftudvikling, opfører sig inde i cellerne. Det nye studie, der lige er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ‘Nature Communications’, viser som det første, at enzymet METTL13 er med til at kontrollere dannelsen af nye proteiner i cellerne. ”Processen med at danne proteiner skal helst ikke gå galt, fordi vi ved fra anden forskning, at det kan føre til dannelse af kræftsvulster og degenererende hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinson’s. Derfor er det vigtigt, at vi nu har fundet ud af, hvordan dette enzym fungerer,” siger professor Jesper Velgaard Olsen fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

oktober nr. 08/2018 | 31


ET LIV MED GIGT

TÆT PÅ - OKTOBER

Gitte Hesselvig var en mere end almindeligt aktiv ung kvinde. Hun var vild med at spille håndbold, løbe og dyrke gymnastik. Kroppen var hendes ven - stærk og i topform. Da Gitte var 26 år, blev hun mor til ønskebarnet, Jeanette. Alt var godt - og så alligevel... TEKST: LISBETH NANNESTED JØRGENSEN, GIGTFORENINGEN

”Det begyndte nogle måneder efter fødslen. Jeg opdagede det, da jeg sad og ammede min lille datter. Det gjorde ondt i armene og jeg kunne ikke strække dem. Først troede jeg, at det bare var spændinger, men smerterne forsvandt ikke,” fortæller Gitte, som i dag er 57 år. Gitte gik til sin læge, som straks henviste hende til Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten.

”Det er jo mere end 30 år siden, og dengang var behandlingsmulighederne slet ikke så gode som i dag. Så det var en hård omgang at træde ind i venteværelset. Her sad både unge og ældre mennesker, og man kunne tydeligt se på dem, at de havde gigt. Krogede fingre. Specialsyede sko. Nogle af dem sad i kørestol. Jeg tænkte: Er det sådan, jeg skal ende?”

Mine håndled og mine skuldre er helt stive, og jeg kan ikke strække mine arme. Men man lærer at tackle det

NYBAGT MOR Gittes diagnose lød: leddegigt. En inflammatorisk sygdom, som opstår, fordi immunsystemet i stedet for at passe sit arbejde med at bekæmpe infektioner og virusser også begynder at angribe kroppens raske celler. Der opstår betændelse omkring et eller flere led, som typisk hæver og gør ondt. Og hvis gigtbetændelsen ikke behandles, æder den efterhånden knoglerne op. I modsætning til, hvad mange tror, rammer leddegigt ganske ofte yngre mennesker. Kvinder, der lige har født, er af ukendte årsager særligt udsatte. ”Beskeden om, at jeg havde fået en kronisk gigtsygdom, var en bitter pille at sluge,” husker Gitte. ”Det var hårdt ikke at kunne mange af de ting, som hører med, når man er nybagt mor. Skifte ble. Bade min datter. Lege med hende på gulvet. Løfte hende op af sengen. Jeg var også ked af lægernes besked om, at jeg nok ikke skulle regne med at få flere børn. Jeg følte virkelig, det var uretfærdigt. Men der var også mange glæder. Jeg havde jo heldigvis fået en sund og skøn lille pige. Og jeg havde - og har - en dejlig mand, som altid har bakket mig op og taget sin tørn, når gigten gjorde knuder.”

32 | SUNDHED+


TÆT PÅ - OKTOBER DET ALTERNATIVE MARKED Gitte kom i behandling, men den virkede ikke rigtigt, og hun var bekymret for bivirkningerne. Så efter et par år holdt hun op med at tage sin medicin. I stedet opsøgte hun forskellige alternative behandlere, og selvom hun godt kunne mærke, at gigten stadig arbejdede i kroppen, var det ikke værre, end at hun kunne holde det ud. ”Jeg prøvede forskellige kosttilskud, kinesiologi, elektrisk terapi - alt muligt. Noget af det kostede en bondegård. Sommetider syntes jeg, det hjalp en tid, men ingen af delene var nogen mirakelkur,” fortæller hun. I 2000 ændrede sygdommen karakter. ”Det havde ulmet i nogen tid, men så en aften var den pludselig helt gal. Jeg fik frygtelige smerter, kunne ikke være nogen steder. Vi kørte på skadestuen, og jeg blev indlagt på Haderslev Sygehus, og der gik nogle dage med at få smerterne under kontrol. Derefter blev jeg henvist til Kong Christian X’s Gigthospital, hvor jeg kom i behandling med det samme.” SLIPPER ALDRIG Medicinen slog ledbetændelsen ned, og Gitte har været i effektiv behandling lige siden. Medicinen betyder, at hun har været i stand til at passe sit arbejde i forskellige tøjbutikker, og for 15 år siden blev hun tilbudt at blive medejer af en stor tøjforretning i Haderslev. Her arbejder hun i dag som daglig leder på fuld tid - godt og vel. ”Jeg har ingen sygedage på grund af gigten, men jeg har jo fået nogle skader i mine led, som jeg aldrig slipper af med,” fortæller hun. ”Mine håndled og mine skuldre er helt stive, og jeg kan ikke strække mine arme. Men man lærer at tackle det - og mine søde medarbejdere siger aldrig nej, hvis jeg har brug for hjælp til at løfte eller gøre andre af de ting, som jeg har svært

ved. Jeg har smerter hver dag, men det vænner man sig til. I de perioder, hvor gigten er aktiv, har jeg rigtig ondt og er nødt til at spise noget smertestillende. Og … jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, at jeg nok kunne have undgået mange af skavankerne, hvis jeg ikke var hoppet af medicinen dengang for snart 30 år siden.” EN DEJLIG DAG For nyligt blev Gittes datter, Jeanette, gift. En dag, som Gitte længe havde set frem til. Hun kan i det hele taget godt lide at feste og være sammen med andre mennesker - og når ens eneste datter inviterer til bryllup, er det unægtelig noget helt særligt. ”Jeg havde selvfølgelig glædet mig helt vildt. Og jeg elsker at danse. Så jeg tog noget smertestillende på forhånd og gav den fuld gas på dansegulvet - i høje hæle og det hele. Så kan det godt være, man er lidt mør dagen derpå. Jeg kunne især godt mærke i skudrene, at jeg havde båret ret meget rundt på mit yngste barnebarn, Walther, på 10 uger. Men det tager jeg gerne med. Det er jo sådan en dag, der aldrig kommer igen!” Gitte Hesselvig blev i en ung alder ramt af gigt, men ved hjælp af medicin, kan hun i dag arbejde i sin egen tøjforretning og deltage aktivt i familielivet.

Gigtforeningen kæmper for bedre vilkår for mennesker med gigt, og støtter og igangsætter livsvigtig forskning. Læs mere på www.gigtforeningen.dk eller kontakt foreningen på info@gigtforeningen.dk. oktober nr. 08/2018 | 33


TABU

SKÆV PENIS ER ET TABU Flere tusinde mænd lider af skævhed i penis. De færreste søger hjælp og taler åbent om det. Nogen holder det hemmeligt selv overfor lægen. TEKST: NILS SJØBERG

Det sker, at mænd får en krum eller skæv penis. Alligevel lever langt de fleste med det uden at sige noget til deres læge. For mange er en skæv eller krum penis et så følelsesmæssigt og tabubelagt emne, at de bidder smerterne i sig og ofte afholder sig fra et sexliv.

graden af krumningen. Desuden udvikler nogle mænd også erektiv dysfunktion, som jeg fortalte om i Sundhed+ tema i september”.

”Det er dybt beklageligt, når vi faktisk kan gøre noget ved den meget ubehagelige situation”, siger læge Grzegorz Fojecki, som er Ph.d. og specialist i området i Region Syddanmark.

Behandlingen af Peyronies sygdom sker først, når patienten ikke længere har smerter.

Grzegorz Fojecki oplyser, at der er to faser af lidelsen. Dels en akut med både krumning og smerter. Dels en kronisk, der varer op til 12-18 måneder, hvor smerterne bliver mindre og deformiteten stabiliseres. ”Det er vigtigt, at den mand, som oplever den begyndende krumning, kontakter sin læge så tidligt som muligt”, siger Grzegorz Fojecki. Krummerikken kaldes i fagsprog Peyronie. Den er opkaldt efter den franske læge Peyronie, som første gang beskrev lidelsen for 300 år siden. Sygdommen er forårsaget af en slags betændelsestilstand i svulmelegeme af penis. Krumningen begynder ofte på grund af en knudedannelse, som kaldes plaque. Det giver som regel smerter ved rejsning. ”Vi ved, at stadig flere oplever tilstanden, når de bliver ældre, og at mellem 4 og 9 procent af alle mænd får en skævhed i penis. Skævheden kan dog være meget beskeden fra nogle få grader til over 90 grader, som gør det vanskeligt at gennemføre samleje. Typisk drejer penis opad, men deformiteter i alle retninger er mulig”, oplyser Grzegorz Fojecki og tilføjer: ”Når patienten kommer til undersøgelse, skal han medbringe billeder i to planer, så vi blandt andet kan vurdere

OM EKSPERTEN Læge Grzegorz Fojecki er Ph.d. og specialist i urologi ved Sønderborg Sygehus og tilknyttet forskningsenheden i Region Syddanmark. 34 | SUNDHED+

HJÆLP TIL KRUMMERIK

Grzegorz Fojecki gør derimod opmærksom på, at der findes en række forskellige medicinske behandlinger med varierende effekt. Succesen af den medicinske behandling kan således afhænge af i hvilket omfang, den enkelte mand er åreforkalket og hvornår behandlingen begynder. ”Den medicinske behandling kan bestå af høje doser af vitaminer, som regulerer immunforsvaret eller påvirker

Det er vigtigt, at den mand, som oplever den begyndende krumning, kontakter sin læge så tidligt som muligt betændelsestilstanden. Har en mand med krumning desuden markant forkalkning i blodårerne, så har medicinen begrænset eller slet ingen effekt”, siger Grzegorz Fojecki, som omtaler shockbølge terapi og vacuum pumpe som alternative hjælpemidler. De kan ikke rette penis ud, men begrænse smerterne hos nogle mænd. Både shockbølge terapi og vacuum pumpe blev omtalt i Sundhed+ i september. Kirurgisk behandling, som består af korrektion af krumningen, giver et positivt resultat i op til 85 procent af operationerne. ”Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at bivirkningen er en lille forkortning af penis på cirka 2 cm”, siger Grzegorz Fojecki, der oplyser, at lidelsen i sig selv også medfører en forkortning. Den kan dog afhjælpes ved daglig brug af en vacuum pumpe. Alternativt til kirurgi findes der injektionsbehandling med enzym, der opløser bindevævet. Behandling skal gentages i flere omgange, hvor man indsprøjter midlet i bindevævsknuden.


Danmarks største leverandør af nye og brugte el-scootere

FRA

6.00 0,BRU GTE

Prøv gratis hjemme hos dig

Hos Lindebjerg har vi altid mange nye og brugte elscootere på lager. Kontakt os på tlf 63 15 00 00 og lad os sammen finde den, som ling dbeta u passer til netop dine behov. n e ud ering nansi måned. fi d l Fu r. 0 kr. p fra 20

PR Ø V IS I GRAT E 8 DAG

Lokal service og gratis FR A

7.995,OTIUM STOL

k levering i hele Danmar

URB A

N

49.995 ,K ABIN

Kabinescooter - Urban Lindebjergs Urban kabine er en typegodkendt scooter til 30 Km/t. Den er udstyret med alt tænkeligt udstyr og klar til at hjælpe dig i det danske vejr. Må køres uden kørekort

SCOO

E TER

NYHED - Otium stole Super komfortabel lænestol med hævefunktion, indbygget fodskammel. Mulighed for varme- og massagefunktion, samt læderbetræk.

Ring på tlf.: 63 15 00 00, besøg www.lindebjerg.dk eller besøg os i et af vores showrooms: Stensgårdvej 14, 5500 Middelfart - Tinvej 14, 4100 Ringsted Vandmanden 10H, 9200 Aalborg SV - Tilist Skolevej 38, 8381 Tilst

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

A2018-12

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed


ØVELSER

YIN YOGA Sådan bliver du komfortabel i din krop

I forlængelse af de fire artikler om YIN YOGA med tilhørende programmer som Magasinet Sundhed bragte i april, maj, juni og juli, vil jeg her give dig et forslag til, hvordan du kan bygge din træning op. Du finder artikler, programmer, beskrivelser og videoer på www.magasinet-sundhed.com

Du kan nemlig ikke bare holde op med at træne bindevævet, da det automatisk krymper lidt hvert dag. For at forblive komfortabel i din krop, må du vedligeholde det gennem regelmæssig træning - hele livet. Din krop skal nok fortælle dig, når du ikke får det gjort. Du bliver simpelt hen stiv og øm. Så starter du bare blidt op igen. Det kan også være, du mærker, at én time om ugen ikke er nok for din krop. Prøv at få lidt YIN YOGA ind i dagligdagen. Hellere lidt hver dag end kun én dag om ugen. Du kan sagtens dele programmerne op på flere dage. Så skemaet, hvor ofte og hvornår er absolut bare forslag. Vores kroppe er ikke ens, så mærk hvad der virker for dig, og hvordan det passer ind i din hverdag. Selv om du måske er mest stiv og øm i lænden, så kan ubalancen meget vel

komme fra et andet sted i kroppen (måske den ene ankel), så det er vigtigt at komme igennem alle programmerne og hermed hele kroppen. Husk at det er din krop og din dagsform, der bestemmer, hvor længe du er i stillingerne, så mærk efter i din krop. Gå kun til din grænse, og det kan være forskelligt fra stilling til stilling og fra dag til dag.. Jeg vil anbefale, at du kigger et program igennem ad gangen og læser lidt om hver stilling. Måske endda se den tilhørende video. Når du føler dig tryg ved stillingerne, kan du vælge bare at lytte til min guidning, da det kan være lidt forstyrrende at skulle kigge på en skærm hele tiden. Du kan også bare have programmet liggende ved siden af dig. HUSK at læse om de 5 principper for YIN YOGA i artiklerne.

Jeg har i nedenstående skema opdelt træningen i tre faser uge for uge. ”Start op” hvis YIN YOGA er helt nyt for dig, og du er stiv og øm i kroppen. Du er 1-3 minutter i hver stilling som anvist i programmerne. Når du ikke længere føler dig så udfordret af de 1-3 minutter i hver stilling, måske efter en måneds tid, så fortsætter du med ”Byg på”, hvor du forlænger tiden i hver stilling til 3-5 minutProgram:

Fødder & Ankler

Hofte & Sæde

Lænd & Ryg

Nakke & Skuldre

Start op

1-3 minutter i hver stilling

1-3 minutter hver stilling

1-3 minutter i hver stilling

1-3 minutter i hver stilling

20 minutter i alt

20 minutter i alt

20 minutter i alt

20 minutter i alt

3-5 minutter i hver stilling

3-5 minutter i hver stilling

3-5 minutter i hver stilling

3-5 minutter i hver stilling

30 minutter i alt

30 minutter i alt

30 minutter i alt

30 minutter i alt

3-5 minutter i hver stilling

3-5 minutter i hver stilling

30 minutter i alt

30 minutter i alt 3-5 minutter i hver stilling

3-5 minutter i hver stilling

30 minutter i alt

30 minutter i alt

1 time 20 min. om ugen

Byg på 2 timer om ugen

Vedligehold 1 time om ugen

ter. Måske kan du kun øge tiden i nogle stillinger og ikke i andre, og det er helt ok. Når du efter nogle måneder (måske endda et halvt til et helt år) føler dig komfortabel og smertefri i din krop, kan du måske drosle ned til den halve indsats med ”Vedligehold”, hvor du vedligeholder kroppens nye rummelighed og bevægelighed med blot én time om ugen. 36 | SUNDHED+

Uge 1

Uge 2

De fire programmer, der er gengivet her i Magasinet Sundhed er fra min første bog ”YIN YOGA stræk dig til velvære – Vol. 1”. Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere, kan den købes hos boghandlerne og på mange hjemmesider for kr. 195,-. Variation er vigtig for krop og sind, så i min anden bog ”YIN YOGA stræk dig til velvære – Vol. 2” til kr. 245,- finder du mange flere stillinger og programmer. Læs mere på min hjemmeside YVONNEHANSEN.COM. Sidst men ikke mindst, så meld dig til et YIN YOGA hold i dit nærområde, så du kan blive guidet ind i stillingerne med de variationer og alternativer, der passer til netop din krop.


KOSTTILSKUD

Sov godt med

TryptoNAT Medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet. TryptoN*AT er tryptofan kombineret med kendte urter som baldrian, der afhjælper ved søvnproblemer, og vitaminer og mineraler, (heriblandt magnesium), der medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet. Indtages med fordel inden sengetid.

UKT OD

ETS PR ÅR

Årets produkt 2016 Helsebranchens har kåret TryptoN*AT som årets produkt med begrundelsen: • Unik sammensætning • Fantastisk virkning • Super respons fra kunder Nomineret til Danish Beauty Award 2017 i kategorien: Årets Inner Beauty Award.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos din autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og udvalgte apoteker. KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.


Microdacyn sårheling ®

BEKÆMPER INFEKTIONER OG HJÆLPER TIL OPTIMALT SÅRHELINGSMILJØ - INDEHOLDER IKKE ANTIBIOTIKA OG HORMONER! BL.A. AKTIV OVER FOR MRSA, BIOFILM, VIRUS OG SVAMP. Microdacyn® fremmer sårhelingsprocessen og er en alsidig løsning med mange anvendelsesmuligheder: • Forebyggelse af infektioner i akutte sår • Behandling af inficerede sår samt heling af kroniske sår • Aktiv overfor multiresistente bakterier, bl.a. MRSA • Er også velegnet til første-, anden og 3. gradsforbrændinger, mundsvamp og blæner, samt øjenbetændelse (også kronisk)

Microdacyn®: • Er et klar-til-brug produkt og pH-neutralt • Microdacyn® er en hypotonisk opløsning • Skaber ikke resistens • Er allergivenlig • Har ingen kendte bivirkninger på humane celler Microdacyn® fås som Wound Care sårskyllevæske, samt Hydrogel til sår, skrammer og rifter. Microdacyn® kan købes i alle landets apoteker.

Få mere information på: www.diasence.dk

DIASENCE Tlf: 20 22 36 45 on@diasence.dk www.diasence.dk


HOS KIROPRAKTOREN

HVAD BETYDER SKOLETASKEN

FOR DIT BARNS RYG

Sundhedsprofessionen er i årevis kommet med anbefalinger om børns skoletasker. Hvor tunge må de være, hvordan skal de sidde? Men er der egentlig noget hold i disse anbefalinger? TEKST: CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING

Det er efterhånden velkendt, at rygproblemer også ses hos børn. Men vi ved stadig ikke særlig meget om, hvorfor ellers sunde børn får ondt i ryggen.

læg for det, nævnes ofte skoletasker som årsag til rygsmerter, og der er mange ganske fantasifulde forslag til, hvilken skoletaske børnene skal have.

RYGGENS DAG 16. oktober er det Ryggens Dag - World Spine Day. Under overskriften ’Love your Spine’ vil kiropraktorer verden over slå et slag for forebyggelse af ondt i ryggen: lev et aktivt liv uden rygning og overvægt, så nedsætter du risikoen for at få store problemer med rygsmerter. Dansk Kiropraktor Forening markerer dagen med studenterorganisationen FNKS med et stort offentligt event centralt i Odense.

Forskere har undersøgt forskellige risikofaktorer som for eksempel psykosociale faktorer, højde, vægt, kropsholdning og livsstilsfaktorer, men har ikke fundet nogen klare sammenhænge. FANTASIFULDE FORSLAG Selvom der ikke er videnskabeligt be-

Kiropraktorer bliver ofte spurgt af bekymrede forældre, hvad deres holdninger er angående indkøb og brug af skoletaske. Der er dog ingen klare retningslinjer på området, og det bliver derfor ofte en subjektiv anbefaling. Et af dem kan for eksempel være, at tasken ikke må veje mere end 10 procent af kropsvægten.

NY FORSKNING Men i et nyt studie konkluderer australske forskere, at taskens vægt, design og bæremetode ikke betyder noget for udvikling af rygsmerter, hverken på kort eller lang sigt. Eller sagt på en anden måde: der er ikke nogen klar sammenhæng mellem rygsmerter og brug af skoletaske. Overordnet set anbefaler forskerne derfor, at man bør stille spørgsmålstegn ved de anbefalinger, der findes om skoletasker. I stedet skal man vælge skoletasken ud fra andre kriterier. Desuden er det bevist, at aktivitet er den bedste forebyggelse for ondt i ryggen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktorforening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiropraktik på danskkiropraktorforening.dk og nikkb.dk oktober nr. 08/2018 | 39


Find det på apoteket SALUS MAGNESIUM Et naturligt, flydende og velsmagende magnesiumtilskud. Magnesium bidrager bl.a. til en normal muskelfunktion, at mindske træthed og udmattelse, samt nervesystemets normale funktion. 500 ml, 249 ,Læs mere på https://www.mezina.dk/shop/frontpage.html eller ring tlf.: 7518 1611.

MICRODACYN® Effektivt middel til pleje og heling af bl.a. kroniske sår, diabetiske fodsår, forbrændinger, øjenbetændelse, virus og svamp. Microdacyn® hydrogel og -væske anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1.ste, 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår. Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen. Læs mere på http://www.diasence.dk/ eller ring tlf.: 2022 3645.

SYLLIFLOR® LOPPEFRØSKALLER - naturlig vej til kontrol af kolesterol Loppefrøskaller (Psyllium husks) kan hjælpe til at kontrollere indholdet af kolesterol i blodet, når det kombineres med en sund kost og en aktiv livsstil. De fiberrige frøskaller binder stoffer relateret til kolesteroldannelse, så de transporteres gennem fordøjelsessystemet og ikke optages over tarmen. SylliFlor er et sprødt og velsmagende fiberdrys med et naturligt højt indhold af netop de fibre, der kan bidrage til at sænke kolesteroltallet. 15 g (3 spsk.) SylliFlor om dagen giver den mængde fibre, der har dokumenteret effekt. Fås Naturel eller med smag af Vanilje, Malt, Kakao eller Æble og kanel. Bestil smagsprøver på www.biodanepharma.com eller tlf.: 75 555 777

AMINOJERN - velegnet til veganereVegan Society veganer vegansk Jernmangel rammer ofte vegetarer og veganere Som vegetar eller veganer skal du være ekstra opmærksom på at få tilstrækkeligt jern gennem kosten. Nogle grøntsager indeholder jern, men jern fra frugt og grønt optages ikke så effektivt i kroppen som jern fra kød. Derfor har mange vegetarer behov for at supplere kosten med et dagligt tilskud af jern. aminoJern er produceret af ikke-animalske ingredienser aminoJern er det ideelle jerntilskud til dig, der er vegetar eller veganer, da det er produceret på ikke-animalske ingredienser. Samtidig behøver du bare én tablet for at få den mængde jern, du behøver. Læs mere om alle de ekstra fordele og bestil din gratis vareprøve på aminojern.dk eller tlf.: 39 617 618. 40 | SUNDHED+


FORSYNAMIN - Et kosttilskud, der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen? Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv. Forsynamin indeholder den rette kombination af plantestofferne Resveratrol, Lutein og Zeaxanthin, vitaminerne E, C og Zink, der medvirker til at bevare et normalt syn længere. Forsynamin er med til at forbedre evnen til at se kontraster, og du bliver mindre følsom overfor lys, der blænder. Nu kan du med fordel begynde at forberede dit syn på fremtiden. Fås i Helsekostbutikker og udvalgte apoteker. Læs mere på forsynamin.dk eller ring tlf.: 5782 0305

MAGNESIUM CITRAT​ Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse Magnesium er bundet til naturlig citronsyre, så det danner et let optageligt kompleks ​Varianter: 90 vegetabilske kapsler Vejl. pris: 149,95 kr. 180 vegetabilske kapsler Vejl. pris: 239,95 kr. ​Dosering: 3 kapsler dagligt Læs mere på https://naturenergi.dk/ eller ring tlf.: 4816 1213.

I SAY: URINVEJSINFEKTION Du kan behandle og teste dig selv skånsomt, naturligt og nemt. Igangsæt en hurtig naturlig selvbehandling af din urinvejsinfektion med i say: URINVEJSINFEKTION baseret på tranebærekstraktet Cranberry-Active™, som danner en fysisk barriere omkring bakterierne, så de hverken kan formere sig eller klæbe til blærevæggen. i say: URINVEJSINFEKTION indeholder 30 kapsler til at sluge. Til behandling tages 2 kapsler om dagen og til løbende forebyggelse 1 kapsel om dagen. i say: URINVEJSINFEKTION virker skånsomt ved, at bakterierne udskilles med urinen, og kroppen kan begynde sin naturlige heling. Kapslerne (til at sluge) er fremstillet af gelatine fra planter og ikke fra animalsk væv og de kan bruges af både mænd og kvinder. Hvis du er i tvivl om du har en urinvejsinfektion/blærebetændelse kan du med fordel teste dig selv med en i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST, der med en lille urinprøve giver dig klart svar i løbet af 2 minutter. Begge i say: produkter kan købes på apoteket. i say: URINVEJSINFEKTION til behandling og forebyggelse for kr. 129,00 i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST for kr. 53,00. Læs mere på www.urinvejsinfektion.dk

oktober nr. 08/2018 | 41


SUNDT OG GODT

HJÆLP TIL ØJET I et nyt studie, der er kommet på forsiden af det videnskabelige tidsskrift ‘The Journal of Comparative Neurology’, har forskere fra Danmark kortlagt nogle celler, der sender signaler rundt i nethinden. De undersøgte øjenceller ser ud til at fungere ligesom tilsvarende celler i hjernen. ”Så kan vi måske anvende alt det, vi allerede ved om denne signalvej i hjernen, til sygdomme for øjet”, siger David Woldbye, hjerneforsker og lektor på Institut for Neurovidenskab, der har samarbejdet med øjenlæger fra Rigshospitalet og Bispebjerg. Forskningen ventes at få betydning ved nethindeløsning og blodpropper i øjet. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

3 UD AF 100 HAR KLAMYDIA 3 ud af 100 unge i Kolding har klamydia. Kommunen indtager førstepladsen med 31,6 klamydiatilfælde pr. 1.000 unge i aldersgruppen 15-29 årige, tæt efterfulgt af Aalborg, Frederiksberg og Gentofte. Hovedstaden kommer ind på en 7. plads, mens Aarhus ligger på en 9. plads og Odense på 13. pladsen. Lemvig og Middelfart har færrest. Her blev der kun registreret 14,8 tilfælde pr. 1000 unge i alderen 15-29 år. Det viser en ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. ”Det er nødvendigvis ikke en dårlig ting, når en kommune har en stor andel af unge, der er diagnosticeret med klamydia. Det kan jo være udtryk for, at der er gjort en ekstra indsats for at få flere unge testet for klamydia”, siger Cecilie Andersen, projektleder i Sundhedsstyrelsen. Smitten kan undgås ved brug af kondom. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

BRUG KONDOM ”Vi ved, at størstedelen af unge rent faktisk foretrækker sikker sex og gerne vil bruge kondom. De skal bare huske at få det frem og få det på”, siger projektleder Cecilie Andersen fra Sundhedsstyrelsen. Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen i årets ‘Kun med kondom’ kampagne unge til at bruge kondom. Blandt de, der brugte kondom, sidste gang de havde samleje med en ny partner, svarede 84 procent af mændene, at de selv foreslog det, mod 57 procent af kvinderne. Dette er, selvom det især er kvinder (70 procent), der foretrækker at bruge kondom, når de er sammen med en ny partner, mod 57 procent af mændene. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

44 | SUNDHED+


Vitaminer til dine øjne Ophtamin20 er veldokumenteret vitamintilskud. Køb på apoteket eller bestil på www.eyecare.dk eller ring 8698 6540. Vi sender portofrit.

Pris pr. tablet:

kr. 1,-

Næringsinformation pr. tablet: Vitamin C Vitamin E Zink

125 mg 75 mg 20 mg

156% RI 625% RI 200% RI

Lutein Zeaxanthin Kobber

2,5 mg 0,5 mg 0,50 mg

50% RI

RI = referenceindtag

• • • •

Zink bidrager til at opretholde et normalt syn. Zink bidrager til normal omsætning af A-vitamin i øjet. C- og E-vitamin beskytter cellerne mod oxidativt stress. Ophtamin20 er et kosttilskud.

Ophtamin - for dit syns skyld. DeepSeaPharma · Skanderborgvej 152A, 8382 Hinnerup · 8698 6540

NDS

D o ku m e n tat i o n v i s e r at

nDs® Probiotika i pulverform kan være op til 20 gange mere effektiv end i kapselform

Nutrient Delivery System

r støt te n u Dit imm r a forsv

TIC TIL HEL O I E B MILIEN FA

NDS ®PR O

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

t e raPe u t e r, h e l s e k o s t f o r r e t n i n G e r o G w e b s h o P s – o G u D va l G t e a P o t e k e r

Sundhed_Tværformat-Ann.indd 1

19/12/2017 17.04


BEHANDLING AF GRÅ STÆR OG AMD MED INFRARØDT LYS

Overnatning til patienter og pårørende tilbydes i vores nye klinik i Skive

Vi er specialister i behandling af øjenlidelser med infrarød stråling og har siden introduktionen i 2017 behandlet over 300 øjenpatienter De fleste AMD-patienter opnår målbar forbedring af synsnerven, og grå stær patienter undgår oftest operation. · Gratis kontrol hvert kvartal af lutein-niveauet i nethinden · Løbende informationsmøder om AMD se hjemmesiden for datoer · Se vores informationsvideoer om AMD og behandlingen på aku-huset.dk · Tilmeld jer facebookgruppen “AMD-patienter og pårørende”

10 x Medlouxx Phototherapy behandlinger Behandling med infrarødt lys inkl. kosttilskud Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 5.600,Bor du langt væk? Vælg et behandlingsophold: 1 uges intensiv behandling, 1 uges pause, 1 uges intensiv behandling. I alt 10 kombinationsbehandlinger med akupunktur og infrarødt lys samt kosttilskud. Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 8.500,12 x Medlouxx Phototherapy og 12 x øjenakupunktur Kombinationsbehandling inkl. 2 anbefalede kosttilskud. Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 9.750,-

Thomas Borgå Akupunktør RAB. Indehaver af AkupunkturHuset

Bestil tid til en uforpligtende konsultation eller få tilsendt vores 72 siders katalog om øjenbehandlinger.

AkupunkturHuset – Skandinaviens førende i infrarød behandling af øjenlidelser

INFO@AKU-HUSET.DK · WWW.AKU-HUSET.DK behandlingsophold • tests & analyser • second opinions

KIELGASTVEJ 3 · 7800 SKIVE · TELEFON 71 99 41 60


MÅNEDENS GRØNNE

HOKKAIDO Det er blevet tid til at spise hokkaido. Men hvorfor hedder den hokkaido og hvornår er den bedst? TEKST: JULIE ERTMANN KARLSEN

ET SÆRLIGT NAVN Hokkaidogræskarret har fået sit navn fra den japanske halvø Hokkaido, hvor den blev dyrket i stor stil. Selvom hokkaido er et japansk græskar, dyrkes det på vores breddegrader.

VILD MED SOL

EN TØR SMAG

Hokkaido-høsten er god i år, for græskarret elsker sol. Det er først nu, at planten gror til. Når den gror, kan man næsten ikke se de mange hokkaidoer for kæmpestor bladmasse. Hokkaido bør være fuldmodne, når de høstes, og de bør altid høstes med stilk.

Kødet er mere tørt end ved andre græskartyper og efter en tur i ovnen, minder konsistensen om kartofler eller jordskokker.

HVAD KAN HOKKAIDO POPULARITET I Danmark produceres der flest af de større græskar, som skaber uhygge omkring Halloween, men i de sidste par år er produktionen af hokkaido steget.

Hokkaido egner sig rigtig godt til ovnbagning og er meget ofte brugt i suppe. Græskarret gør sig også godt i kager, på pizza, bagværk eller i kartoffelmosen sammen med kartoflerne.

TIPS TIL TILBEREDNING Skrub hokkaidoen under rindende vand. Flæk græskarret med en skarp kniv og tag kernerne ud med en ske. Så er den klar til at blive tilberedt. Den hårde skræl kan sagtens bruges, da den hurtigt bliver mør under tilberedning.

PIFT AF KRYDDERIER Hokkaido er mild og børnevenlig i smagen. Men de fleste vil nok synes, at den kræver lidt krydderi. Ingefær, chili, hvidløg, citron, vanilje, kanel og kardemomme går hånd i hånd med græskar-smagen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSONkampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk. oktober nr. 08/2018 | 47


OPSKRIFTER

OVERRASK MED GRÆSKAR Græskar bliver mere og mere populært. Danskerne er ved at få øjnene op for græskars mange muligheder og hvor godt de smager. Græskar forbindes ikke længere alene med græskarhoveder og Halloween. Det er mit ønske at introducere dig til en stribe græskar-retter, der vil give dig stor fornøjese af efteråret. TEKST: SØREN STAUN PETERSEN

GRÆSKARLASAGNE 1 hokkaido (ca. 900 g)
 500 g hakket oksekød
 2 rødløg
 lidt smør og olie til stegning 2 dl grøntsagsbouillon 2 ds flåede tomater 140 g tomatpuré
 1 spsk røget paprika 2 fed hvidløg lidt frisk basilikum
 salt og peber
 2 kugler frisk mozzarella

Løgene skæres og svitses i en stor gryde med lidt smør og olie, indtil de er bløde. Kødet tilsættes og svitses, indtil det har farve. Tilsæt bouillon, flåede tomater, tomatpuré og røget paprika og lad det simre i 30-45 minutter. Pres hvidløget i og lad det simre i yderligere 5 minutter. Tilsæt frisk basilikum og smag til med salt og peber. Græskarret klargøres og skæres i skiver på ca. 1⁄2 cm. Kød, græskar og mozzarella samles i flere lag i et ovnfast fad - start med kød og slut med mozzarella. Bag lasagnen i en forvarmet ovn ved 180 °C i ca. 40 minutter.

ÆRTESUPPE MED GRÆSKAR 350 g hokkaido 1 stort rødløg 1 fed hvidløg olie 1 l grøntsagsbouillon
 500 g ærter
 15 g frisk ingefær
 1⁄2 l madlavningsfløde
 1 lille håndfuld frisk mynte ca. 2 spsk æblecidereddike salt og peber

48 | SUNDHED+

Græskar klargøres og skæres i grove tern sammen med løg og hvidløg. Svits græskar, løg og hvidløg i en gryde med lidt olie i ca. 2 minutter. Tilsæt bouillon og lad det koge i 5 minutter uden låg.
Tilsæt ærter og ingefær og kog videre i 5-10 minutter, til græskarret er mørt. Tilsæt fløde og mynte og kog videre i ca. 2 minutter, inden gryden tages af varmen, og suppen blendes med en stavblender. Smag til med æblecidereddike, salt og peber.


OPSKRIFTER

GRÆSKAR-CRUMBLE CA. 8 PORTIONER CRUMBLE 160 g sukker 160 g mel
 160 g smør
 160 g havregryn 1 æggeblomme PYNT 1 æble FYLD 500 g hokkaido i tern (grøn eller orange type) 2 spsk mel
 2 spsk brun farin 1 tsk kanel
 1 tsk vaniljesukker 1 knsp salt

Alle crumble-ingredienser blandes godt sammen til en sandet, klumpet masse. Hokkaido klargøres, skæres i tern og vejes af til 500 g. Vend ternene i resten af ingredienser-

ne til fyldet og hæld dem i en smurt ovnfast form. Top med crumble og pynt med skiveskåret æble. Bages ved 180 °C i ca. 35 minutter. Server evt. med cremefraiche eller flødeskum.

JORDSKOKSUPPE MED GRÆSKAR olie
 grøntsagsbouillon 1 lille håndfuld frisk timian 1⁄2 l madlavningsfløde saften fra 1-2 citroner
 salt og peber TOPPING 200 g bacon
 1 dl solsikkekerner 300 g græskar (orange type, f.eks. hokkaido) 300 g jordskokker
 1 stort løg
 1 fed hvidløg

frisk timian Græskar klargøres og skæres i tern sammen med jordskokker, løg og hvidløg. Grøntsagerne svitses i en stor gryde med lidt olie i ca. 2

minutter. Tilsæt bouillon og timian og lad det koge, til det hele er mørt – ca. 20 minutter. Tilsæt nu fløde og kog videre i 1-2 minutter. Tag gryden af varmen og blend suppen glat med en stavblender. Smag til med citronsaft, salt og peber. TOPPING Bacon steges på en pande. Når det er halvt færdigt, tilsættes solsikkekerner, og det steges færdigt sammen. Servér med bacon og solsikkekerner på toppen og pynt med lidt frisk timian.

GRÆSKARCHIPS Et græskar af grå type (f.eks. crown prince) halveres, og indmaden fjernes. Skær dernæst græskarret i både. Bådene skrælles, inden du snitter helt tynde skiver med enten en tyndskræller eller et mandolinjern. Fordel skiverne på en bageplade i ét lag og bag i ovnen ved 100 °C i ca. 50-60 minutter - eller indtil de er sprøde. Chipsene tages ud, køles af og vendes i krydderi efter eget valg. Jeg kan anbefale versioner med røget paprika eller salt og peber. oktober nr. 08/2018 | 49


OPSKRIFTER

BROWNIE MED GRÆSKAR-FROSTING CA. 15 STYKKER 350 g græskarmos (grå type, f.eks. crown prince) 200 g mørk chokolade 150 g sukker
 1 tsk salt
 110 g hvedemel 3 æg
 2 tsk flydende vanilje 100 g mandler GRÆSKAR-FROSTING 500 g græskarmos
 2 spsk kokosolie
 3 spsk flydende honning
 2 pasteuriserede æggeblommer
 2 tsk kakao
 50 g smeltet mørk chokolade Græskar klargøres, bages og køres til mos. Vej 350 g af til kagen og 500 g til frosting, som sættes til side.

blandingen er lidt luftig. Bland den smeltede chokolade, græskarmos og vanilje sammen og vend det forsigtigt i melblandingen.

forvarmet ovn ved 200 °C i ca. 20 minutter. Lad den køle af, inden frostingen smøres på.

Chokoladen smeltes.

Mandlerne hakkes groft og vendes i.

Sukker, salt og mel blandes godt sammen, og æggene piskes i, indtil

Kom dejen i en firkantet form, ca. 25 x 30 cm, og bag kagen i en

Alle ingredienser blandes sammen til en ensartet masse og smøres på kagen, inden den skæres ud.

GRÆSKAR-KARTOFFELMOS 550 g græskar i tern (grå type, f.eks. crown prince) 1 kg bagekartofler
 2 spsk hvidvinseddike
 20 g smør lidt frisk timian salt Græskar klargøres og skæres i tern. Skær også kartofler i tern. Kog begge, indtil de er møre, i en stor gryde med letsaltet vand. Mos græskar og kartofler sammen med hvidvinseddike, smør og finhakket timian. Serveres som tilbehør ved middagsbordet.

50 | SUNDHED+

GRÆSKAR-FROSTING


OPSKRIFTER

FLØDEBAGT GRÆSKAR 650 g græskar med skræl (grå type, f.eks. butternutsquash) 4 forårsløg
 50 g parmesan
 1 tsk friskrevet muskatnød 1⁄2 l fløde
 lidt frisk rosmarin salt og peber Græskarret vaskes grundigt og klargøres. Skær det i skiver. Snit også forårsløg i skiver. Parmesan og muskatnød rives fint og blandes sammen med fløde, finhakket rosmarin, salt og peber. Græskar og forårsløg lægges i et fad, og fløden hældes over. Bages i ovnen ved 200 °C i ca. 45 minutter. Serveres som tilbehør ved middagsbordet.

BAGT SPAGHETTIGRÆSKAR 1 spaghettigræskar olivenolie
 ca. 20 g revet parmesan salt og peber
 lidt frisk basilikum Græskarret halveres på langs, og indmaden fjernes. Smør den åbne side med olivenolie og bag græskarret ved 200 °C i ca. 40 minutter. Lad det køle lidt af. Trevl kødet med 2 gafler og smag det til med parmesan, olivenolie, salt og peber. Pynt med frisk basilikum. Dette græskar er et perfekt, sundt alternativ til almindelig spaghetti. Du kan bruge det til din bolognese/gryderet, men faktisk egner spaghettigræskarret sig også rigtig godt koldt i en salat.

VIND BOGEN Opskrifterne stammer fra bogen ’Overrask med GRÆSKAR’, som er skrevet af Søren Staun Petersen. I bogen viser han græskarrets mange muligheder som bagt, syltet eller til suppe. Hvis du løser denne måneds krydsord, kan du vinde et eksemplar. Bogen har en værdi af 249,95 kr.

oktober nr. 08/2018 | 51


ØVELSER

6 GODE STRÆKØVELSER Hold led og muskulatur varme vinteren over. Brug få minutter til afspænding og smertelindring. TEKST: RENÉ MARTIN, RASKRASK

Det er blevet efterår og sommerens aktiviteter bliver i højere grad erstattet af flere stillesiddende timer indendørs. Det kan blive et problem, da mange af os i forvejen sidder meget ned på arbejdet. Får man ikke bevægelse nok i kroppen, kan muskulaturen hurtig blive øm og stiv. Det kan føre til spændinger og myoser, hvis man ikke er opmærksom. Du får her en guide med strækøvelser til hjemmet, så led og muskulatur kan holdes varme og fri for spændinger vinteren over. Øvelserne er velegnede både som smertelindring og afspænding, og tager kun få minutter at gennemføre. Samtidig kan de være forebyggende, hvis de bliver gentaget dagligt. Få bevægelse i kroppen og kom de stive muskler til undsætning, før det sætter sig som langvarige smerter i ryggen.

ØVELSE 1 Med venstre arm griber du fat om højre albue og trækker forsigtigt til venstre, til du mærker højre side af ryggen og vingen strækkes ud. Hold denne position i få sekunder og gentag øvelsen med den anden arm. Vær forsigtig, formålet er at aflaste og ikke belaste.

ØVELSE 2 Ligesom i første øvelse tager du fat bagom albuen på den ene arm og presser forsigtigt ind mod brystet, så musklerne i skulderbladet spændes ud. Hold positionen i få sekunder og gentag med den anden arm. Denne øvelser er velegnet som afspænding og opvarmning af led og muskulatur i og omkring skulderbladene.

52 | SUNDHED+


ØVELSER

ØVELSE 3 I denne øvelse skal du ned og sidde på gulvet. Herefter tager du det ene ben over det andet, lægger modsatte arm/albue på benet og vrider forsigtigt kroppen i den modsatte retning. Også i denne øvelse holder du positionen få sekunder og skifter til den anden side. Denne øvelse er velegnet til afspænding og opvarmning af øvre rygmuskulatur.

ØVELSE 4 Denne øvelse henvender sig både til ryggen og benene. Her sætter du dig på gulvet og strækker det ene ben, mens det andet ben foldes ind mod kroppen. Med strakte arme rækker du ud efter tåspidserne på det ene ben. Hold positionen få sekunder og gentag øvelsen med det andet ben.

ØVELSE 5 Denne øvelse har til formål at afspænde og opvarme lænden og muskulaturen omkring hoften. Her ligger du dig på ryggen og løfter benene op i 90 grader. Med ryggen placeret i gulvet drejer du forsigtigt hoften/benene fra side til side. Gentag øvelsen det antal gange, der føles naturligt for dig. For at afspænde kan du holde positionen få sekunder, før du skifter side.

ØVELSE 6 I denne øvelse forbliver du liggende på ryggen med benene løftet. Tag fat om skinnebenene med begge hænder og pres forsigtigt ned mod brystkassen. Denne øvelse er velegnet til lænden, nedre ryg samt ben og baller. Hold positionen få sekunder og gentag så øvelsen.

Hos RaskRask kan du bestille en massør hjem i vante og trygge rammer, når det passer ind i din kalender. Se mere på www.raskrask.dk. oktober nr. 08/2018 | 53


TRÆNINGSAFHÆNGIGHED

FLERE ER BERØRT AF

TRÆNINGSAFHÆNGIGHED 3 ud af 4 danskere føler sig afhængige af noget. Det viser en undersøgelse fra YouGov. Det drejer sig blandt andet om spil, alkohol og sukkerholdige sager – men også om træningsafhængighed. TEKST: PERNILLE CHRISTINE GJEDE, REDAKTØR, DR FAKTA

En ny undersøgelse fra YouGov viser, at 77 procent af danskerne føler sig afhængige af noget, der har overtaget styringen i deres hverdag. Det kan være en af de mere velkendte former for afhængighed. For eksempel sukkerholdige sager, tobak eller alkohol. Men det kan også dreje sig om afhængighed af likes på mobiltelefonen, porno eller træningsafhængighed. Tre former for afhængighed, som er øget med en ny livsstil. ”Træningsafhængighed i den brede befolkning er noget nyt og får konsekvenser for arbejde, familie og helbred”, siger Mia Beck Lichtenstein, der er psykolog og forsker i træningsafhængighed ved Syddansk Universitet. Intense træningsprogrammer rykker ind i stadig flere danskeres

54 | SUNDHED+

hverdag, som i forvejen er tætpakket med arbejde og familieliv, der skal fungere. ”De typiske tegn er, at folk oplever, at deres træning kommer til at styre hele livet og får dem til at nedprioritere andre opgaver i hverdagen”, siger Mia Beck Lichtenstein. Hun tilføjer: ”Nok er aldrig nok. Træningen bliver styrende og de træningsafhængige oplever en belønning i form af et kick. Hvis

de bliver forhindret i at få deres træningskick, bliver de irritable og urolige, og de vil hurtigt få en følelse af, at de mister deres muskelstyrke og deres gode form. Hvile og restitution bliver opfattet som unødvendigt og spild af tid. Når de pårørende begynder at udtrykke bekymring om træningsmængden, er det ofte en indikation på, at motionisten er gået for vidt i sin træning”, fortæller Mia Beck Lichtenstein.

De typiske tegn er, at folk oplever, at deres træning kommer til at styre hele livet og får dem til at nedprioritere andre opgaver i hverdagen


TRÆNINGSAFHÆNGIGHED FÅR ABSTINENSER Martin Østergaard er 44 år og bor i Hinnerup med sin kone Luise og deres fire børn. Da Martin fyldte 40, besluttede han sig for et sundere liv. Det er snart 5 år siden. Og resultatet opnåede han. En lidt fysisk dvask hverdag blev skiftet ud med hård styrketræning, løb, morgengymnastik og squash. ”Gevinsten ved de mange timers træning lønnede sig. Jeg oplevede øget selvtillid, kroppen blev stærk og formen i top”, fortæller Martin. Men der var også en bagside af træningsmedaljen. Træningspassene gik hen og blev en tidsrøver for familien og i de sidste halvandet år har familien ikke haft mulighed for at samles for at gå en tur, da Martin har prioriteret den hårdere motion og det er heller ikke blevet til mange måltider, hvor familiefaren har været med ved middagsbordet. Når Martin ikke træner, oplever han og familien, at han bliver irritabel og rastløs. En kaffekop, der står forkert på bordet, kan let give anledning til en småsur kommentar og så er familien godt klar over, at Martin er blevet forhindret i at følge sin træningsplan. Familiearrangementer kommer også på andenpladsen og lader sig kun gøre, hvis de kan lægges i kalenderen efter træningen er gennemført. Også i weekenden. ”Jeg føler, at jeg har en afhængighed i form af løb og træning. Jeg skal kunne røre min krop for at opretholde min sundhed. Ellers går jeg glip af noget. Der sker noget negativt med mig”, siger Martin,

Træningsafhængighed i den brede befolkning er noget nyt og får konsekvenser for arbejde, familie og helbred

HVERDAGSAFHÆNGIGHED I FOKUS I 3 afsnit af ’Lægen flytter ind’ sætter DR fokus på de mest almindelige hverdagsafhængigheder, som mange danskere kan nikke genkendende til. Det er tirsdage på DR1 kl. 20.45. Det drejer sig om sukkerafhængighed, skærmafhængighed og træningsafhængighed. Når programmerne er sendt, kan du også finde dem på dr.dk/ tv. Se også programserien ’Fanget i afhængighed’ med premiere den 10. oktober, hvor du blandt andet kan møde Peter, der har været afhængig af porno i 25 år.

Træningen bliver styrende og de træningsafhængige oplever en belønning i form af et kick. Hvis de bliver forhindret i at få deres træningskick, bliver de irritable og urolige der bruger 6-7 timer om ugen på hård motion og som mener, at det bedste er, når han træner både morgen og aften. Det betyder, at han praktisk talt ikke har tid til familien, som tilsidesætter andre behov for, at han kan opretholde det, som han mener er livskvalitet og sundhed. Faktisk får Martin en slags abstinenser ved tanken om ikke at træne.

GENERELT OM AFHÆNGIGHED Man kan blive så tilfredsstillet af sin adfærd, at man kan blive afhængig. Det kan for eksempel være shopping, sex, arbejde eller overdreven træning. Hjernen frigiver belønningsstoffet dopamin efter træning og giver en lykkefølelse. Men på sigt kan dette have konsekvenser. Hjernen er nemlig lærenem. Der skal ikke meget til, for at den husker, hvad der var en god dopamin-udløser. Så vil den have det igen og igen.

DET TOG OVERHÅND Med det store fokus på sundhed, den veltrænede krop og den evige jagt på præstationer og personlig udvikling, er der risiko for, at vi også i fremtiden vil se en gruppe motionister, der mister stop-klodsen og skruer mere og mere op for træningen. Ud over kicket giver den også en følelse af sundhed, styrke, accept og anerkendelse. Træningsafhængighed handler også om identitet, kontrol og tryghed i en verden, der kan opleves som kaotisk eller ustyrlig, fortæller Mia Beck Lichtenstein. Thøger Persson Krogh kan sagtens nikke genkendende til Martin Østergaards symptomer. Folk, der ikke er afhængige af træning, kan sagtens springe en dag eller en

oktober nr. 08/2018 | 55


TRÆNINGSAFHÆNGIGHED

Træningsafhængighed spænder ben for nærvær og tilstedeværelse i familielivet. Familien Østergaard ved Hinnerup har ikke gået en tur sammen i halvandet år, fordi faren i familien prioriterer sin træning over alt andet.

AFHÆNGIGHED I FITNESSCENTRE Fem til seks procent af de omkring tre millioner danske motionister i fitnesscentre er træningsafhængige. Det er over 150.000 danskere. Fænomenet træningsafhængighed har været kendt og beskrevet siden 1970’erne, hvor motionsbølgen for alvor ramte de vestlige samfund. Der er ikke noget, der tyder på, at problemet er aftagende.

uges træning over. Sådan er det ikke for Martin. Det er helt typisk, at det fremkalder ubehag, for den, der er afhængig. ”Træningen har taget overhånd i forhold til de krav, der er til at have en familie. Hos Martin er det ikke fordi, helbredet er truet”, siger Thøger Persson Krogh. ”Men hvis ikke problemet bliver løst, kan det få konsekvenser, hvis træningen overskygger nærvær og tilstedeværelse i familien”. Martins kone, Luise, har derfor meldt familien til at være med i ’Lægen flytter ind’, der vises på DR1. I programmet skal Thøger Persson Krogh hjælpe familien på ret kurs. Du kan se, hvordan det går 16. oktober på DR1 klokken 20.45.

TEGN PÅ TRÆNINGSAFHÆNGIGHED Man træner meget ofte dagligt eller flere gange om dagen. Man øger konstant mængden af sin træning, men bliver aldrig helt tilfreds. Træning optager alt ens tid og opfattes som det vigtigste i livet. Man begynder at miste sine venner og sætter sociale aktiviteter i baggrunden. Det handler kun om en selv. Det giver irritation og konflikter, når familien påtaler problemet. Der er desuden risiko for overbelastningsskader og for rastløshed og uro, når der ikke er mulighed for at træne. Ofte ses ledsagende grader af spiseforstyrrelse.

TIPS TIL AT TRAPPE UD AF AFHÆNGIGHED  Erkend problemet  Accepter at det er en proces at slippe ud af afhængigheden  Lav en plan med gradvis nedtrapning til et niveau, hvor det hænger sammen med dit liv  Læg hviledage ind for at genvinde energi  Anerkend at træning kan gøres på mange måder. Også som fælles aktiviteter med familien  Fokuser på fælles aktiviteter og samvær med familie eller venner

56 | SUNDHED+


Stort udvalg! Priser fra 400,- til 640,-

Giv dine medarbejdere

det de ønsker sig!

Bestil jeres gavekort pĂĽ

JUL.METZ.DK eller tlf. 70 27 00 75


NYT FRA DIABETESFORENINGEN

Type 2-diabetes hos ægtefælle KAN GØRE PARTNER SUNDERE Partnere af mennesker med nyligt diagnosticeret type 2-diabetes er mere tilbøjelige til at forbedre deres sundhed end partnere af mennesker uden sygdommen. Type 2-diabetes kan virke som et ’wakeup-call’, mener dansk forsker bag nyt amerikansk studie. TEKST: JACOB GYLDENLØVE AAEN

Det kan være nemmere for folk at ændre vaner, når deres pårørende er positive overfor livsstilændringerne eller ligefrem springer med på den sunde livsstil Når en person får konstateret type 2-diabetes, kan det virke som en brat opvågning - ikke blot for den, der får sygdommen, men også for vedkommendes ægtefælle eller partner. Et nyt stort amerikansk studie viser, at ægtefæller til personer med nyligt diagnosticeret type 2-diabetes ser ud til at have sundere vaner og få en øget opmærksomhed omkring deres helbred end partnere af mennesker uden type 2-diabetes. Når en person bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, bliver hun/han rådet til at spise sundere, motionere mere og stoppe med at ryge. Sådanne ændringer kan meget vel tænkes at påvirke ægtefællen, forklarer medforfatter til studiet, Jannie Nielsen, ph.d. ved Emory University i Atlanta samt Københavns Universitet. "Resultaterne viser, at ægtefæller til personer med nyligt diagnosticeret type 2-diabetes oftere deltager i vægtkontrolundervisning, tager rygestopmedicin, får tjekket deres blodsukker, taber sig, samt får tjekket deres kolesterol og blodtryk", siger hun. MULIGHED FOR AT UDSKYDE EGEN DIABETES Type 2-diabetes er meget arveligt. Hvis begge ens forældre har type 2-diabetes har man selv 80 procent risiko for at udvikle sygdommen. Samtidig er der ikke kun tale om den genetiske arv, men også om den livsstil og de livsvilkår vi ’arver’ fra vores forældre. "Når en person bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, 58 | SUNDHED+

skyldes det oftest en blanding af genetik samt mange år med en uhensigtsmæssig livsstil. Ændringer af vaner, når ens ægtefælle bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, kan derfor ikke nødvendigvis ændre, at man udvikler sygdommen. Men det kan muligvis udskyde, hvornår sygdommen udvikles. Endvidere ser vi i det nye studie, at ægtefæller til en person med nylig diagnosticeret type 2-diabetes også er mere tilbøjelige til at få tjekket deres blodsukker. Det er derfor muligt, at disse personer opspores tidligere i deres sygdomsprogression, hvorved risikoen for følgesygdomme til diabetes reduceres", siger Jannie Nielsen. Jannie Nielsen forklarer, at resultaterne af studiet viser, at en diabetesdiagnose i en familie kan være et vigtigt tidspunkt til at introducere en vaneændring og dermed forbedre sundheden i hele familien. "For den der er diagnosticeret med type 2-diabetes, tænker jeg, at det vil være mindre svært at ændre vaner

I undersøgelsen, ’Influence of a New Diabetes Diagnosis on the Health Behaviors of the Patient's Partner’, gennemgik forskerne elektroniske patientjournaler fra mere end 180.000 samboende par, som var medlemmer af den amerikanske forsikringsbaserede leverandør af sundhedsydelser og behandling, Kaiser Permanente, i Californien fra 2007 til 2011. Partnere af mennesker med type 2-diabetes er: • Cirka 50 % mere tilbøjelige til at deltage i undervisning i vægttab. • 25 % mere tilbøjelige til at tage rygestopmedicin. • 2-7 % mere tilbøjelige til at deltage i anden sundhedsregulerende adfærd, for eksempel blodsukkermåling, kolesterol-screening, influenza-vaccination og blodtryks-screening. Studiet er gennemført i samarbejde med forskere ved Kaiser Permanente og Emory University.


NYT FRA DIABETESFORENINGEN som anbefales af lægen, hvis ægtefællen er involveret i ændringerne. Det er langt sværere at ændre vaner, end folk tror. Særligt hvis man er alene om det", siger hun. VIGTIGT AT INDDRAGE PÅRØRENDE Pårørende er en vigtig del af livet med diabetes, og de skal involveres mere for at nå endnu bedre resultater. Det viser erfaringerne fra det treårige projekt PIFT, som Diabetesforeningen har lavet sammen med Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden samt Region Syddanmark støttet af Sundhedsministeriet. Projektet har blandt andet sat fokus på, at mange pårørende til mennesker med type 2-diabetes mangler viden om den store genetiske og miljømæssige arvelighed, der er forbundet med sygdommen. Derfor er der gennem de tre år, projektet har kørt, blandt andet blevet udviklet en række nye dialogværkstøjer, som familier med type 2-dia-

Studiet viser, at en diabetesdiagnose i familien kan være et vigtigt tidspunkt til at introducere en vaneændring og forbedre sundheden i hele familien

betes inde på livet kan benytte sig af i det daglige. "Erfaring fra Diabetesforeningens rådgivning understøtter, at det kan være nemmere for folk at ændre vaner, når deres pårørende er positive overfor livsstilændringerne eller ligefrem springer med på den sunde livsstil", siger Susanne Ellemann, diætist i Diabetesforeningen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 90.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Forsætter den nuværende udvikling, vil der ifølge prognoserne være 430.000 danskere med type 2-diabetes i 2030. Se mere på diabetes.dk.

KØREKORTSFRI “BIL” Unik driftsikkerhed. Bygget i stål og plade som i de gode gamle dage.

Kan leveres både som EU45 km og som 25 km Invalideknallert, som kan køres uden kørekort. Unik smidighed og lasteevne. Må køres af alle med eller uden handicap. ∫ Stærk 50 cc benzin motor ∫ Lang rækkevidde ∫ Varmeanlæg kan eftermonteres Findes i: Van, Cross, Pick Up, Top

Kig efter logoet Limited Speed Edition, der er din garanti for at køretøjet er godkendt efter danske regler. APE Limited Speed Edition forhandles kun gennem autoriserede forhandlere, der sikrer, du altid er godt kørende og får den bedste service.

BESTIL BROCHURER HOS: IMPORTØR: TMP. THOMAS MØLLER PEDERSEN APS ELMEVEJ 8 . 7870 ROSLEV . TLF: 9774 0733 . E-MAIL: INFO@TMP.DK . WWW.TMP.DK oktober nr. 08/2018 | 59


HJERNEGYMNASTIK Tidspunkt

Trop- Prakpestyrke tisk

Rinde

Bindeord

Dans Fattigdom

Søge

Park- Jysk by træ

Rejsende Videnskab Opfordring

Husdyr

Drengenavn

Tosse

Slå på tråden Inventar

Vitamin Fatning

æblevin

Pensum

Arbejde

Vidne

HVILKEN SALAT AF RÅ, STRIMLET HVIDKÅL I EN DRESSING SPISES BL.A. TIL KØDRETTER?

Mad

Stativ Boone

energiske Sprælske

Musikere

Barn

I kø

Node

Part

Ængstelig

Trivsel

Anonym

Forrest i køen

Opfatte

Vulkan

Ædelsten Hejseværk

Blus

Drikkegilde

Tiende

Stump

Ringe

Høstes

Åndenød

Vrede

Men

Omgang

blade

Klædestof

Tiltro

Øverste LEXI.DK

Hvad er adrenalin, som dannes i binyremarven?

hanokser

Jammer

Midt i Arresø

Sal

|

Hjernelidelse kaproopkaldt efter nings- Revnet Gnaver Damp båd en britisk læge, der | især rammer ældre

Belønning

Dagsorden

Endeløse

Bajads Foddel

Silde Oplysninger

1000 gram Orke

Rem

Frisere

Heftig

Grøntsag Løbe

Ens

ÿ

Erobrede Mødes 2 ens Grube

Slå Biord

Sverige

Hænde Hædret

Snylte

Fugl Dårlig lugt Gø

Latter

Ørkenområde Sahara Smuk

Vaskemiddel

Bildel Kører Vedtægt

Romertal 1000 Arrige

Rende

Flænsede Boldtræ

Klima Fjeldtinde

Pjok Spil

Drik

Siden

Ens Kagemasse

Beduin

Spalte

Fedtet Hvilket

Nyre Rullesten

hvis man lider af odontofobi?

Grøntsag 2 ens

Akkurat Få

Sverige

er man Plads Hvad angst for,

Yderpunkt

Husdel LEXI.DK

60 | SUNDHED+


HJERNEGYMNASTIK

ROMERTAL 1000

RØDHUD

ï

FRA BERGEN DEFEKT SKÅRET

ï

SKRAM- FALDER ME

|

REGNING

TRÆNET

FUGL

LANGSOM TALE

FRI

BILSKILT

LARME GENNET SKUEPLADS

KOLD DRIK

ROVDYR KIGGER

MØBEL

-? OG VE

VANDFALD

TRIST VÆSENER MARKER

HJERTE SMERTE FINDES

KORNBUNDT

TILTRÆKKE

ÆRLIGE |

GIVE HÅRD

HIDTIL TORDENGUD BINDEORD

EKSISTERER ORANGUTANG

TAG PIGENAVN GLAMME

2 ENS BOGSTAVER

ROVFUGL LØVTRÆ

TONE FANGER KIRKESANGER

TØJ

LEXI.DK

1

MATCH ï KLAVER

DOM

ENS

VITAMIN

REDSKAB PLANLAGT

HUNDENAVN

HURTIGT BILMÆRKE SIDEN

TAL

3 EFTER S

1000 METER HENSIGT

FRAKOBLEDE VULKANMASSE

SPORTSSTÆVNE

BEHOLDER

KLAPTORSK AFKROG

GODS

4

FLOKKE |

FØR L LAS -? |

6

DRENGENAVN STRUDS

FLÆNSET GLAMME

2

1) Hvad hedder den gruppe bakterier, som giver halsbetændelse? 2) Hvilke kraftige smerter over lænden kaldes også hekseskud? 3) Hvad kaldes urinsyregigt i storetåen? 4) Hvilket helbredsproblem har man, hvis man har en BMI på 35-40? 5) Hvad er adermin og retinol? 6) Hvilken smitsom børnesygdom, der medfører udslæt på kroppen, hedder rubella på latin?

ATOM- MUSI- ï UDFOR GANGEN TEGN THALLIUM CAL HOVEDTØJ HØSTE

5

BIBEL- ï NAVN JOD

KANT ï ROSENBAUM

KRÆNGE ï STEDORD

KABLER

ERHVERV KLÆDESTOF

ENS SVØMMEDISCIPLIN

ÆLDRE AFGIFT KØDSTYKKE

ENS SVIMMEL

ÿ LEXI.DK

oktober nr. 08/2018 | 61


FOREBYGGELSE

KONDITRÆNING BEDRE END STYRKETRÆNING Konditionstræning på en motionscykel giver tre gange større udskillelse af hormonet FGF21, som har en række positive effekter på stofskiftet. TEKST: JAKOB THOMAS

Tusindvis af danskere sætter sig hver dag op og sveder på cyklen eller går i træningscenteret for at løfte tunge vægte. Uanset hvilken træningsform, der vælges, er det for manges vedkommende præget af et ønske om at blive sundere. Men præcis hvordan forskellige former for træning er sunde for kroppen, har man indtil nu faktisk

62 | SUNDHED+

kun haft begrænset viden om. Ny forskning fra Københavns Universitet afslører imidlertid, at stofskiftehormonet FGF21 produceres i langt højere grad ved konditionstræning. ”Det er helt tydeligt, at styrke- og konditionstræning påvirker kroppen forskelligt, når det kommer til, hvilke hormoner kroppen sender

ud i blodet,” fastslår Christoffer Clemmensen, der er lektor og en af forskerne bag studiet. TRE GANGE STØRRE EFFEKT Christoffer Clemmensen og hans kollegaer fra Københavns Universitet er kommet tættere på at forstå effekterne af forskellige træningsformer. Studiet præsenteres i det


FOREBYGGELSE

Vi har længe kendt effekterne af diverse træningsformer på mere velkendte hormoner som adrenalin og insulin, men at styrketræning og konditionstræning påvirker FGF-hormonerne er helt nyt

indhold af et andet hormon, FGF19, der blandt andet har været forbundet med muskelvækst i dyrestudier. Forskerne forventede på grund af disse tidligere studier, at styrketræning kunne vise sig at have en effekt på produktionen af hormoner til muskelvækst. OVERRASKENDE FUND

videnskabelige tidsskrift ‘Journal of Clinical Investigation’. Forskerne har påvist, at konditionstræning på en motionscykel giver tre gange større udskillelse af hormonet FGF21, sammenlignet med styrketræning med vægte. BANEBRYDENDE ”Vi har længe kendt effekterne af diverse træningsformer på mere velkendte hormoner som adrenalin og insulin, men at styrketræning og konditionstræning påvirker FGF-hormonerne er helt nyt,” fortæller Christoffer Clemmensen. Han forklarer, at FGF21 har en række positive effekter på stofskiftet. Forskerne undersøgte effekterne på 10 unge, raske mænd, der var tilfældigt opdelt i to grupper, og som med en uges mellemrum udførte begge træningsformer. Begge træningsformer var relativt hårde og foregik i 60 minutter.

net FGF21 i forbindelse med konditionstræning. Derimod gav styrketræning ikke nogen nævneværdig ændring for dette hormon. DU KAN SELV PÅVIRKE DET ”Udholdenhedstræning på cyklen har så markant effekt på stofskiftehormonet, at vi nu bør kigge nærmere på, hvorvidt denne regulering af FGF21 spiller en direkte rolle for de sundhedsforbedrende effekter forbundet med konditionstræning. FGF21 bliver i øjeblikket undersøgt for dets potentiale som lægemiddel mod diabetes, fedme og lignende stofskifteforstyrrelser. Så det er interessant, at vi kan påvirke det selv med træning,” uddyber Christoffer Clemmensen. Forskerne målte også blodets

”Men her tog vi fejl, viser resultaterne”, siger Jørn Wulff Helge, professor i fysisk aktivitet og sundhed ved Center for Sund Aldring og Biomedicinsk Institut og tilføjer: ”Stik mod vores hypotese, så faldt produktionen af væksthormonet FGF19 faktisk en smule efter styrketræning. Det understreger for mig, at der simpelthen er noget ved effekten af styrketræning, som vi ikke ved nok om”. MERE FORSKNING PÅ VEJ Forskerne vil nu undersøge nærmere, hvordan hormoner involveret i stofskifteprocesser og motion kan hænge sammen på andre måder. Studiet er støttet af Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden. Center for Sund Aldring er støttet af Nordea-fonden.

MARKANT STIGNING Konditionstræningen bestod af cykling ved 70 procent af maksimalt iltoptag, mens styrketræningen foregik med i alt 5 x 10 repetitioner af fem øvelser, der involverer de største muskelgrupper i kroppen. Efterfølgende blev der i en periode på fire timer taget otte blodprøver fra deltagerne for at kunne måle udviklingen af blodsukker, mælkesyre, forskellige hormoner og galdesyre. Det var i disse målinger, at forskerne kunne se en markant stigning i produktionen af hormo-

Det er helt tydeligt, at styrke- og konditionstræning påvirker kroppen forskelligt, når det kommer til, hvilke hormoner kroppen sender ud i blodet oktober nr. 08/2018 | 63


SUNDT OG GODT

DEMENTE FÅR MEGET MEDICIN Op mod hver femte person med demens får over 10 lægemidler om dagen. Det viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Det er mere end dobbelt så mange som i den tilsvarende ældre befolkning uden demens. Nye retningslinjer opfordrer til at gennemgå den dementes medicin oftere, så de demente kun får det nødvendige medicin. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

KRÆFT PÅVIRKER BØRN Hver tredje dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af kræft. Sygdommen rammer ikke kun den enkelte person. Kræft hos forældre sætter spor i børns skolegang og senere i livet. Det viser indsamlede data fra en million danskere født mellem 1978 og 1999 og deres forældre. Helt konkret klarer børn med kræftramte forældre sig dårligere til folkeskolens afgangseksamen, de får lavere løn end jævnaldrende som 30-årige og har en højere risiko for ikke at få en uddannelse ud over den obligatoriske folkeskole. ”Nogle vil måske tænke, at fundene skyldes, at de forældre, som får kræft, selv er dårligere uddannede. Men vi har taget højde for forældrenes uddannelsesniveau. Vi tror derfor, at det her er et resultat af den belastning, som børnene har haft i deres barndom,” siger professor Anne-Marie Nybo Andersen, Institut for Folkesundhedsvidenskab. Det nye studie er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ‘Journal of Epidemiology & Community Health’. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

GRATIS VACCINE HITTER 1.600 voksne danskere har indtil nu taget imod tilbuddet om at blive vaccineret mod mæslinger i år. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. I samme periode sidste år, hvor man endnu selv skulle betale for vaccinationen, blev der kun vaccineret 660. Baggrunden er blandt andet, at antallet af tilfælde af mæslinger i Europa er vokset dramatisk de seneste år. I 2018 har flere end 41.000 europæere haft mæslinger, og mindst 37 personer er døde. Det er næsten dobbelt så mange tilfælde som i hele 2017. Der er derfor god grund til at blive vaccineret inden en rejse til udlandet, hvis man ikke allerede er vaccineret eller har haft sygdommen. KILDE: STATENS SERUM INSTITUT

HEROIN SOM SMERTELINDRING 1 ud af 5 voksne danskere oplever i større eller mindre grad kroniske smerter. Det påvirker livskvalitet, arbejds- og funktionsevne. Mange smertetilstande bliver derfor behandlet med medicin. Inspireret af den canadiske ‘The 2017 Canadian Guideline for Opioids for Chronic Non-Cancer Pain’ arbejder Sundhedsstyrelsen nu på at finde nogle retningslinjer for brug af morfin, metadon, heroin og andre stoffer, som udvindes af opiumsvalmuen. Et forslag der handler om såkaldt opioidbehandling af smerter, som ikke skyldes cancer, er netop sendt i høring. Der er lagt op til øget brug af opioider i særlige tilfælde. Samtidig er antallet af personer, der får opioider i mere end seks måneder faldet. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

64 | SUNDHED+


Vitaminer og mineraler for dit syn

Kosttilskud der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen? Forsynamin er kosttilskuddet, der dækker øjnenes behov Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv. Forsynamin indeholder den rette kombination af plantestofferne Lutein og Zeaxanthin, vitaminerne E, C og Zink der medvirker til at bevare et normalt syn længere. Forsynamin er med til at styrke dit nattesyn, forbedre evnen til at se kontraster og du bliver mindre følsom overfor lys der blænder. Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Du kan få mere at vide på forsynamin.dk om, hvornår du med fordel kan begynde at forberede dit syn på fremtiden.


NATUREN KALDER I OKTOBER

TID TIL SJOV TEKST: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER

I oktober er der efterårsferie. Det er også en af de bedste tider på året til at samle materialer ind i naturen, som du kan lave alle mulige sjove ting ud af. Oktober er en af de smukkeste måneder på året. Bladene på træerne begynder nu for alvor at skifte farve og får de flotteste gyldne farvespil. Naturen bugner stadig af bær og nødder. Dyrene skal have ædt sig et fedtdepot til inden vinteren. Det er efterårsferie og tid til at samle kastanier, bog, blade og bær og at lave lygter i græskar til halloween.

FARVERNE SKIFTER Hvis du har prøvet at blande farve, når du skal male, har du sikkert oplevet, at forskellige sammenblandinger giver forskellige farvenuancer. Hvis du tager en stor portion grøn maling og blander en lille smule orange, brunt, rødt og gult i, så vil farven stadig være grøn, men dog i en anden tone. Men hvis du så fjerner

den grønne maling fra blandingen, så vil de orange, gule, røde og brune farver træde frem. Det er faktisk lige netop det, der sker om efteråret, når bladene på træerne skifter farve. Et blad indeholder nemlig alle disse farver, men det er den grønne farve, der er mest af. Bladene indeholder forskellige stoffer, der giver dem farve. Den grønne farve kommer af stoffet klorofyl. De gule og orange farver kommer af stoffet carotenoid. De røde nuancer kommer fra stoffet anthocyanin. Klorofylet i bladene fanger sollyset og omsætter det til energi til træet. Når det bliver efterår og solen står lavere og dagene er kortere, vil klorofylet ikke kunne opfange så meget sollys mere. Derfor nedbrydes det til nærringsstoffer, som træet trækker ind i sine grene og stamme, for at gemme dem til næste år. Tilbage er nu de orange og gule stoffer i bladene og skoven fremstår nu i de velkendte smukke gyldne efterårsfarver. De blade, der om efteråret får et rødligt skær, indeholder mere af stoffet anthocyaniner. Efter et stykke tid vil også disse øvrige farvestoffer

66 | SUNDHED+


NATUREN KALDER I OKTOBER blive suget ind i træet og nu fremstår bladet brunt og vissent og det afstødes af træet og falder af. VÆR KREATIV Efterårsferien ligger midt i oktober og hvad er mere oplagt end at gå en skøn tur i skoven for at se de smukke efterårsfarver derude. Sådan en tur kan give andet og mere end frisk luft, psykisk velvære og motion, for den kan også give anledning til at samle en masse materialer ind, som man kan lave noget kreativt ud af sammen med børnene.

Vi er vant til hovedsageligt at være kreative med naturens materialer i december, når vi laver juledekorationer og julepynt, men man kan sagtens bruge naturens store gratis materialebank hele året. Her i oktober er der masser af svampe, bær, bog, agern, kastanjer, mos, kogler og så selvfølgelig også de mange smukke farverige efterårsblade. EN KRANS AF BLADE Tag et langt stykke ståltråd og stik de smukke efterårsblade på tråden. Fyld den helt op og bøj den så til sidst til en rund krans ved at samle enderne. Når du hænger den op indendørs, vil den langsomt tørre helt ud og skifte farve og

når du når frem til julemåneden, december, kan du forny dens udseende og karakter ved at spraye guldspray på. LYSESTAGE MED EFTERÅRSTING Indsaml en masse små ting, for eksempel bog, agern og bær og sæt dem i en klump ler med et fyrfadslys i midten. Det er en skøn måde at bruge nogle af de ting, man finder i skoven. DRAGEFLYVNING Det kan godt blæse en del om efteråret og det kan derfor være en god efterårsferie-aktivitet at lave en drage og så afsted til stranden og sætte den op i vinden. Du kan lave en simpel drage ved hjælp af to blomsterpinde, ståltråd og avispapir. Med ståltråd bindes de to blomsterpinde sammen til et kors. Forbind de fire hjørner af blomsterpindene med ståltråd. Læg dette skellet på en udfoldet avisside og klips denne fast til skellettet med en klipsmaskine ved at ombukke lidt af avisen om ståltrådskanten. Bind en lang, tynd snor i enden af dragen og den er nu klar til at komme ud og flyve.

TID TIL HALLOWEEN Halloween eller Allerhelgens aften ligger sidst i oktober og efterhånden er det ved at blive en tradition, at der bliver lavet græskar med lys i til den anledning. I gamle dage lavede man roelygter, men de smukke orange græskar har efterhånden overtaget roernes plads. Prøv selv at lave en fin lygte ved at udhule græskar med en ske. Lav derefter huller og mønstre i siderne, inden der sættes lys i. PRØV EN SHELTERTUR Selvom efterårsferien falder i oktober, hvor der kan være koldt, blæsende og regnfuldt, kan vejret også vise sig fra sin gode side og det kan udnyttes. Rundt om i landet er der en lang række offentligt tilgængelige shelters, hvor alle kan tage ud og prøve at overnatte i det fri. Typisk vil der også være en bålplads, hvor man kan tænde bål og hygge sig - hvis der altså ikke er afbrændingsforbud. Se på www. udinaturen.dk hvor der er offentlige shelters i Danmark.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk. oktober nr. 08/2018 | 67


HOS TANDLÆGEN

DET BØR DU VIDE OM Hvornår skal visdomstænder fjernes? Og hvad skal du være opmærksom på før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand? TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Visdomstænder er ikke til nogen stor gavn, men er et levn fra fortiden. Med tiden er menneskets kæber blevet mindre, og tænderne slides ikke så meget. Derfor er der ofte ikke plads til visdomstænderne, som kan give nogle problemer. De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. HVORNÅR SKAL VISDOMSTÆNDER FJERNES? En del visdomstænder kommer aldrig frem i munden, men bliver liggende i kæben og kan ligge der uden at gøre skade. Men af og til kan de volde problemer, uden man mærker det, og det kan derfor være en god idé jævnligt at få kontrolleret sådanne skjulte visdomstænder hos tandlægen. Ofte er der kun plads til, at en del af visdomstanden bryder frem i munden. Hvis den ikke gør skade, er der ingen grund til at fjerne den. Din tandlæge vil ofte

68 | SUNDHED+

anbefale at få visdomstanden fjernet, hvis den er svær at holde ren, og der tit er betændelse og hævelse af tandkødet, hvis der er caries i visdomstanden eller nabotanden, eller hvis der er en fordybet tandkødslomme mellem visdomstanden og nabotanden. Visdomstanden skal altid fjernes, hvis den ligger i kæben og generer nabotanden, eller hvis der er en cyste omkring visdomstandens krone. FØR OPERATIONEN Tandlægen tager et røntgenbillede af visdomstanden for at se, hvordan tanden og især roden ligger i kæben. Det kan være vanskeligt at fjerne en visdomstand, og tandlægen vil derfor i nogle tilfælde henvise til en specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi. Du skal ikke faste før operationen. Faktisk kan du blive utilpas på grund af lavt blodsukker, hvis du møder op fastende.


HOS TANDLÆGEN

VISDOMSTÆNDER UNDER OPERATIONEN Du bliver lokalbedøvet, når du skal opereres. Da du er ved fuld bevidsthed, kan du både høre og fornemme, at der bliver arbejdet i din mund. Tandlægen lægger et snit og skubber tandkødet til side for at komme ned til kæbebenet.

Ofte må der fjernes lidt af kæbebenet for at få adgang til visdomstanden. Tanden må i mange tilfælde deles i mindre stykker, før den kan fjernes. Såret lukkes til sidst med et par sting, som tandlægen typisk fjerner efter 5-7 dage.

EFTER OPERTIONEN - FØLG DISSE RÅD

Lig med hovedet højt, når du skal sove, eller lig ned det første døgn.

Vent med at spise, til bedøvelsen er væk. Ellers risikerer du at bide dig i kinden. Spis helst kold mad, der er blødt eller flydende, det første døgn efter operationen. Tyg maden forsigtigt i den modsatte side af den, hvor visdomstanden er fjernet.

Undgå at røre ved eller suge i såret, hvis der siver blod fra det. Hvis blødningen fortsætter, kan du stoppe den ved at tage en ren tampon og lægge ovenpå såret. Bid sammen, så tamponen trykker på sårkanterne og hold munden lukket i en halv time. Skift eventuelt tamponen et par gange. Kontakt din tandlæge, læge eller skadestuen, hvis blødningen fortsætter.

Hold rent ved at børste tænder, men børst ikke omkring såret. Som en hjælp til at holde såret rent kan du skylle munden med det bakteriehæmmende middel klorhexidin 0,12 %, indtil trådene er fjernet. Skyl aldrig samme dag som du er blevet opereret, men vent til dagen efter. I den periode, hvor du skyller med klorhexidin, skal du børste tænder uden tandpasta.

Tag den med ro og undgå fysisk aktivitet det første døgn efter operationen.

Tag smertestillende medicin, mens lokalbedøvelsen virker. Spørg tandlægen hvilken medicin og hvor meget.

Læs mere om visdomstænder på Tandlægeforeningen. dk, og kontakt din tandlæge hvis du er i tvivl eller har spørgsmål.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

oktober nr. 08/2018 | 69


NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

PARTNERE RAMMES PÅ PSYKEN Ægtefæller eller partnere til patienter med den aggressive hjernekræft glioblastom er så pressede psykisk, at det øger risikoen for, at de bruger medicin mod psykiske lidelser. TEKST: MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Nordsjællands Hospital viser, at partnerens risiko for at få udskrevet antidepressiv medicin er tæt ved fordoblet, et år efter diagnosen glioblastom. Risikoen for at få udskrevet sovemedicin er tæt ved fem gange højere og risikoen for at få udskrevet angstdæmpende medicin er seks en halv gange forøget et år efter diagnosen. Forskerne bag undersøgelsen mener, at resultaterne bør bruges til at sørge for den rette hjælp til de pårørende, der ofte står i en situation, der er betydeligt anderledes end ved andre kræftsygdomme. Foruden at skulle håndtere egen sorg over, at ens nærmeste har fået en livstruende sygdom, ændrer hjernekræften også ofte forholdet mellem partner og den syge. Ikke mindst fordi patienter med glioblastom ofte hurtigt bliver påvirket af deres sygdom, hvilket blandt andet kan føre til ændringer i personligheden. NY UNDERSØGELSE KORTLÆGGER SENFØLGER EFTER KRÆFT HOS UNGE Kræftbehandlingen bliver hele tiden bedre, og flere overlever sygdommen. Derfor bliver det stadig mere vigtigt også at have fokus på, hvordan man får et godt liv efter kræft. I en ny stor undersøgelse har Kræftens Bekæmpelse derfor kortlagt, hvilke senfølger som kræftoverlevere, der fik deres kræftdiagnose, mens de var mellem 15 og 39 år gamle, har risiko for at få senere i livet. Forskerne har fokuseret på sygdom-

me, der rammer kroppens hormonsystemer, og de har fundet ud af, at de tidligere kræftpatienter har øget risiko for sygdomme som sukkersyge, stofskiftesygdomme, som sygdom i skjoldbruskkirtlen, samt sygdomme i testikler eller æggestokke. Den nye viden kan bruges af læger og patienter til at være særligt opmærksomme på disse sygdomme, så de opdages tidligt, og omfanget forhåbentlig kan formindskes.

BLODTRYKSMEDICIN KÆDES SAMMEN MED MODERMÆRKEKRÆFT Lægemidlet hydrochlorthiazid, som er et af de hyppigst brugte lægemidler mod forhøjet blodtryk, bliver i en ny undersøgelse kædet sammen med en øget risiko for to mindre hyppige former for modermærkekræft. Forskerne har tidligere vist, at midlet også øger risikoen for hudkræft og læbekræft. Risikoen for at blive syg er stadig lille, og forskerne bag undersøgelsen understreger, at patienter, som er i behandling med hydrochlorthiazid, ikke må stoppe behandlingen uden at rådføre sig med deres læge. I undersøgelsen har forskerne sammenlignet cirka 19.000 patienter med modermærkekræft med godt 192.000 personer uden kræft. Forskerne undersøgte forbruget af hydrochlorthiazid i de to grupper, og når de tog højde for en række faktorer, som kunne påvirke resultaterne, viste de altså en sammenhæng mellem brugen af hydrochlorthiazid og de to typer af modermærkekræft. EU's bivirkningskomité (PRAC) har fokus på lægemidlet og har også fået de nye resultater tilsendt.

I sidste måned bragte vi en artikel om rødkløver på siden 'Nyt fra Kræftens Bekæmpelse'. Vi skal præcisere, at Kræftens Bekæmpelse ikke er afsender på den pågældende artikel. Hvordan kosttilskud med planteøstrogener spiller sammen med brystkræft, er et område, hvor der stadig mangler viden. Kræftens Bekæmpelse opfordrer kvinder, der har brystkræft, til at være varsomme. Du kan læse mere om planteøstrogener på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk 70 | SUNDHED+


KETO OLIE

Sund shopping

Er du blevet lidt for rund med taljemål større end dit hoftemål, så skal du prøve Keto Olien fra DinSundhed. Du skal bruge fedt for at forbrænde fedt, så slut med fedtforskrækkelsen. Drop også sukker og søde sager, så du får din krop bragt i ketosetilstand, derved forbrænder du fedt mens du sover. Olien kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed.net. Få inspiration til ændret livvidde via HFLC/LCHF her: www.Madbanditten.dk - www.hurtigtslank.dk/lchf-kur/ - www.alt.dk/emner/lchf - www.lchfopskrifter.dk/ Hør mere på tlf.: 3262 0020.

Q10 UBIQUINOL Q10 er et såkaldt co-enzym, hverken vitamin eller mineral, men et hjælpestof som dannes helt naturligt i vores krop og som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier. Q10 indgår som en del af hjertecellernes omsætning af energi og er vigtig for tilførslen af energi til hjertets arbejde. Q10 dannes naturligt i kroppen og spiller en rolle i hjertecellernes energiomsætning. Bruger man kolesterolsænkende medicin kan det anbefales at tage tilskud af Q10. Med alderen (efter 20-års alderen) nedsættes den naturlige produktion af Q10 i kroppen, hvilket kan forklare man bliver hurtigere træt med alderen. Q10 Ubiquinol kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed.net. Hør mere på tlf.: 3262 0020.

RØD RIS Rød Ris er den naturlige måde at regulere dit kolesterol niveau, den er naturlig og økologisk certificeret. Rød Ris er fermenteret med skimmelsvampen Monascus purpureus, der er dyrket på hvide polerede ris, Rød Ris indeholder naturlige statiner der mindsker kolesterolproduktionen og sænker kolesterolindholdet i blodet. Rød Ris hæmmer enzymet HMG-CoA reduktasen og dermed produktionen af kolesterol i kroppen. Rød Ris indeholder også andre aktive plantestoffer som isoflavoner og Phytosteroler, disse stoffer er med til at hindre optagelsen af kolesterol fra tarmen og stimulerer udskillelsen af kolesterol gennem galde. 10 mg Monacolin K fra Rød Ris svarer til 20 mg Lovastatin. Rød Ris kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed.net. Hør mere på tlf.: 3262 0020.

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN Safrosan er et nyt produkt i tabletform, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder. Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance. Safrosan er en effektiv hjælp i perioder, hvor livet synes svært, og indholdsstofferne afhjælper tristhed, modløshed og nedtrykthed og giver følelsesmæssig balance. Læs mere på www.wellvita.dk eller ring til tlf.: 8230 3040.

STAUDEENGENS ARONIAPRODUKTER Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker, eller andre tilsætningsstoffer. Læs mere på: http://www.staudeengen.dk/Forside.html Staudeengen, tlf.: 61 54 84 85

ELMEDISTRAAL-APPARAT Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv. Apparatet er til hjemmebrug. Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404 oktober nr. 08/2018 | 71


Sund shopping

BRYSTPUMPER

Mange års forskning er resulteret i brystpumper af høj kvalitet, både for hospital og hjemmebrug. Medelas 2-Phase teknologi indebærer, at moderen kan pumpe mere mælk ud på kortere tid, eftersom brystpumperne efterligner barnets naturlige sugemønster.

SWING MAXI™

FREESTYLE™

Til hyppig brug.

Pumpning til alle tider.

Elektrisk dobbelt brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi. Støtter mælkeproduktionen. Giver mere mælk på kortere tid.

Elektrisk dobbelt brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi. Smart skuldertaske samt køletaske med ekstra flasker medfølger. Støtter mælkproduktionen og giver mere mælk på kortere tid.

CLIMACAR Komfort modellen er en lukket 3-hjulet scooter, som gør det muligt at komme omkring lunt og godt – uanset vejret. Dette smarte lille køretøj må køres uden kørekort, hvis blot man er over 18 år. Er du under 18 år skal du have knallertkørekort.

Find forhandlere og flere produkter på: www.medela.dk eller ring tlf.: 4814 5260.

Læs mere på http://climacar.dk/nye-modeller/komfort eller ring tlf.: 7099 9910

STYRK RYG, BALANCE OG KONCENTRATIONEN – SID AKTIVT OG DYNAMISK Alt for mange sidder statisk og falder derfor let sammen på en almindelig stol eller kontorstol. Både børn og voksne har brug for gode og ergonomisk korrekte siddestillinger. OneLeg er det enkleste løsning. OneLeg har en unik buet fod, der sørger for, at du dels retter ryggen og dels bevæger dig, når du sidder ned. Der er 5 højder, fra opgaver i jord/gulvhøjde til høje arbejdsborde. Skridsikring og sædeovertræk i silikone, forhindrer glid og skåner gulvet. Besøg vores hjemmeside og find den der passer dig, i hygiejnisk plast eller smukt egetræ! www.oneleg.dk Tlf. 2660 8828

NYHED: LESS4AGE – EKSTREM EFFEKTIV ANTI-AGE BEHANDLING LESS4AGE er den nyeste generation af Cosmeceuticals og helt uden sammenligning. Alle ingredienser i LESS4AGE er ikke kun helt sikre, men også ekstremt kraftfulde og effektive. LESS4AGE Wrinkle-filling hydrogel giver et instant løft af ansigtshuden og du vil opnå en synlig reduktion af rynker, fine linjer; ansigtsporer og poser under øjnene forsvinder. Effekten er markant og langtidsvirkning opnås efter kun 14 dages vedvarende behandling.

LESS4AGE instantly lifting concentrate er et stærkt koncentreret præparat til spot-on applikationer, der kræver øjeblikkelig korrektion og synlig opstramning. Effekten er markant og virkningen instant. Efter kun 2 minutter føles dit ansigt 10 år yngre. Produkterne er patenteret indenfor 5 aktiver for deres hurtigløftende effekt. Pris; 315 kr. og 380 kr. Find mere info på less4age.dk. Læs mere på https://lift4skin.dk/LESS4AGE/ eller ring tlf.: 7070 7337. En undersøgelse, offentliggjort af NCBI, konkluderer at CRESCINA fremmer hårvæksten og justere aktiviteten af hårsækkene. Forsøgene bag blev udført over en 4 måneders periode hvor man målte hårvæksten og hårets modstand mod udtrækning. Efter 4 måneder var hårvæksten I gennemsnit steget med 10,7% og hårets modstand mod udtrækning forøget med 29,6%, svarende til +404% nye hår ift. placebo eller i alt 6,300 nye hår.

CRESCINA – ANBEFALING Effektivt Produkt mod Hårtab! Kæmper du ligesom 1,5 millioner andre danskere med hårtab er der hjælp at hente. Forskere fra Schweiz har udviklet et produkt, der kan være afgørende i kampen mod hårtab. Produktet hedder CRESCINA og er tilgængelig online på crescina.dk, Matas og landets apoteker. 72 | SUNDHED+

PERSKINDOL ACTIVE GEL Ondt i led og muskler? Perskindol Active Gel kan hjælpe.

Produktet har stor succes i udlandet, hvor CRESCINA i Italien er blevet det største mærke på området.

Vores led bliver mere stive med alderen. Det kan være lidt mere besværligt at komme op at stå, ligesom ryggen kan værke. Smør gelen på de udsatte områder, gerne flere gange om dagen. Undgå øjenkontakt og vask hænderne efter brug.

CRESCINA virker på alle slags hårtab så længe hårsækkene er i live. CRESCINA findes i varianter til mænd og kvinder, i prisklassen 731- 1.477 kr. 

Produktet forhandles hos udvalgte apoteker, Matas, Helsam og andre helsekostforretninger.

For yderligere information henvises til https:// www.crescina.dk/ eller tlf.: 7070 7337.

Læs mere på https://novasel. dk/ eller ring tlf.: 6323 0002


NEOSTRATA TRI-THERAPY LIFTING SERUM  Det nyeste inden for moderne hudpleje i en eksklusiv sammensætning. NeoStrata kombinerer de nyeste teknologier og tilbyder dermed din hud maksimal effekt. ​ eoStrata Tri-Therapy Lifting Serum er en multivirkende serum sammensat af tre virksomme ingredienser, N som i fællesskab opbygger hudens naturlige volumen, udjævner hudtonen og minimerer rynker og linjer. Denne specifikke kombination af ingredienser er helt unik for NeoStrata og er fremstillet for at give en maksimalt udjævnende effekt. Aminofil® giver øget fasthed og spændstighed, PHA stimulerer cellefornyelsen, tilfører fugt og styrker huden, og den lavmolekylære hyaluronsyre supplerer med yderligere fugt og giver smidighed og glød. Denne serum har en meget behagelig, silkeagtig konsistens samt er oliefri og ikke-irriterende. Produktet kan dermed benyttes til alle hudtyper.​ 30 ml., pris kr. ​799,Læs mere på www.neostrata.dk eller kontakt tlf.: 3391 9148

NYHED: LUKSUS ANTI-AGE-BEHANDLING MED 24K GULD Drømmer du om en fast og glat hud, vil du elske den nye serie Golden Ceramides. Serien er lækker og luksuriøs med sit indhold af 24 karat guld. Golden Ceramides er en prisvindende hudplejeserie, inspireret af de antiage-virkninger du opnår fra kosmetisk ultralydsbehandling. 24K guld penetrerer huden i de dybere lag og et intelligent fiberskade trackingsystem (INTGC3) frigiver sekvenser af aktiver tilpasset de individuelle behov i netop din hud. Aktive ingredienser trækkes med ned i de dybere lag i huden for at genoprette kollagen fibre og hæmme yderligere nedbrydning.  24K guld fungerer desuden som en kraftig antioxidant, beskytter NDA og øger blodcirkulationen. Golden Ceramides er guf for den modne hud, da indholdet af guld sikrer at aktiverne i serien optages 10 gange mere effektivt, hvilket gør hudplejeserien ekstrem effektiv i genoprettelsen af din hud som efterlades glat, fast og med en ungdommelig glød. Selv om det lyder avanceret og bekosteligt koster det dyreste produkt i serien kun 349 kr. Find mere info på golden-ceramides.dk.

DOKUMENTERET ANTI-SNORKESKINNE FRA SNORBAN Det vurderes at omtrent hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Det er derfor glædeligt, at der er findes en medicinsk anbefalet løsning med dokumenteret effekt. Anti-snorkeskinne fra SnorBan holder underkæben fremad, så luftpassagen i svælget øges, og snorken afhjælpes. SnorBan har med stor succes været solgt siden 1996 og er flere gange testet i pressen som det mest effektive middel mod snorken. Du kan læse mere om og bestille SnorBan anti-snorkeskinne på på www.snorban.dk. Stop snorken med SnorBan - Virker med det samme og har dokumenteret effekt. - Fjerner eller mindsker snorken hos 3 af 4 brugere. - Sikrer en god nats søvn for dig og din sengepartner. Bestil den i dag på www.snorban.dk eller tlf.: 5056 4212 og få hurtig levering fra e-mærket butik.

DRILLER MAVEN? Prøv SylliFlor ® - smager bedre end du tror

RØVER på Bestil VAREP pharma.com e n a d io .b w w w

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse. Biodane-Pharma A/S · info@biodanepharma.com · Kundeservice Tlf.: 75 555 777 · Staushedevejen 10 · DK-6621 Gesten oktober nr. 08/2018 | 73


SEXOLOGENS KLUMME

PÅ PRØVE I FERIEN Efterårsferien står for døren. Det er både tidspunktet, hvor parforholdet kan få ny energi og hvor relationer bliver sat på prøve. TEKST: MARIANNE EGENSE

De fleste glæder sig til ferien. Tid til at være sammen med børn, familie og venner. Tid til at læse en bog, slappe af, rejse, opleve eller male huset og tid til nærvær med partneren. Men det er ikke alle, der ser frem til ferier. Efterårsferien, påskeferien, sommerferien og juleferien er de tidspunkter, hvor relationer bliver sat på prøve. Hvor par finder ud af, at de er vokset fra hinanden og at gnisten mangler. ♦ Hvad sker der, når vi er sammen så længe? ♦ Hvad skal vi tale om? Vi snakker ikke rigtig sammen til daglig? ♦ Hvad skal vi lave? Min kæreste kan lide at vandre og fiske og jeg kan lide at slikke sol? ♦ Hvad hvis han tror, vi skal have sex? ♦ Vi skal altid bruge mindst en uge til at finde hinanden. ♦ Jeg er bange for, at vi skal skilles, når ferien er forbi. Jeg har, i de mange år jeg har været terapeut, hørt bekymrede spørgsmål/ udsagn som disse fra mange af mine klienter før ferien. For nogle viste bekymringerne sig at være relevante

- for andre gik ferien overraskende godt. Tid er for de fleste en mangelvare i hverdagen. Der er job, børn, sport, venner osv. osv., der skal passes og det hele skal gå op i en højere enhed. Det medfører, at mange lever parallelle liv, hvor nærvær, intimitet og samhørighed kan have trange kår. Når ferien kommer, skal vi pludselig bruge tid sammen som forældre, familie, venner og par og det kan være en udfordring. Nærvær, den gode kommunikation samt sex drysser ikke bare ned fra himlen og fungerer, fordi man nu pludselig har masser af tid. De problemer, man til daglig skubber til side, stikker snuden frem og bliver tydelige. Inden en ferie forventningsafstemmer bekymrede par inde hos mig, for at gøre det hele lidt lettere og prøve at undgå at blive skuffede. Der er jo flere behov, der skal tilgodeses. Hvilke behov og ønsker har far, mor og børn for ferien?

med børnene og nærværet og intimiteten har været svært. Så mobil og iPad har fyldt for små og store. Andre er ved at gå fra hinanden, fordi de i ferien har opdaget, at de simpelthen er gledet fra hinanden og vil noget forskelligt. Andre igen har opdaget, at de vil hinanden, men har et stort arbejde foran sig. Og så er der dem, der har haft en god ferie. Som oftest har disse par haft det godt inden og føler, at de har fået et stærkere forhold i ferien. Rådet er ganske enkelt. Det er, at vi i hverdagen lytter til hinanden, er nysgerrige på hinanden og prioriterer tid til den anden. Så er der gode chancer for, at forholdet består og ferien bliver god.

Efter en ferie kommer parrene så igen. Nogle har haft en rimeligt hyggelig tur, men der har været skænderier

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu 74 | SUNDHED+


UNGES ALKOHOLVANER

UNGE I GYMNASIET HAR STADIG BRUG FOR RAMMER OG OPLYSNING Mange er ’alkohol nybegyndere’, når de starter i gymnasiet. Derfor er der stadig brug for forældrenes retningslinjer efter folkeskolen. TEKST: ANETT WIINGAARD, SEKRETARIATSCHEF FOR GODA

Med indførelse af aldersgrænser, oplysning og fokus på forebyggelse er det lykkedes at udskyde debutalderen for alkohol, så mange elever ikke drikker eller kun drikker lidt i folkeskolen. Denne udvikling betyder samtidig, at når de unge

starter i gymnasiet eller på anden ungdomsuddannelse, vil der være mange uden den store erfaring med, hvordan de påvirkes af alkohol. Det kan derfor blive en voldsom og risikabel oplevelse, når de konfron-

MYTE: Gymnasieelever drikker sig fulde hver weekend. FAKTA: De fleste 16-årige har ikke været fulde den sidste måned. teres med alkohol til opvarmning, fester og på byture. I folkeskolen har forældre og skole sat rammerne for festkulturen, men på ungdomsuddannelser betragter vi de unge som modne og selvstændige, der selv skal finde ud af at gebærde sig i festkulturen. FORÆLDRE HAR STOR BETYDNING FOR ALKOHOLFORBRUGET Debatten om de unges risikable alkoholkultur har betydet, at gymnasier og andre ungdomsuddannelser har strammet op på skolernes alkoholpolitikker og flere opfordrer forældrene til at sætte

76 | SUNDHED+


UNGES ALKOHOLVANER

rammer - også efter folkeskolen. Som forældre har man nemlig stor indflydelse på sin teenagers alkoholforbrug både som rollemodel og som opdrager. Balancegangen er her både at være lyttende og støttende samtidig med, at der sættes rammer. Hvis der holdes opvarmning i hjemmet, bør der være voksne til stede. Det lægger en dæmper på, hvor meget der drikkes og under hvilke former det foregår. Det forhindrer også uønskede gæster, så festen ikke løber ud af kontrol. Til opvarmning kan man tilbyde mad, vand og andet, eventuelt som sammenskudsgilde, så der ikke drikkes på tom mave. Uden for hjemmet er det naturligt at vide, hvor og med hvem ens barn færdes og have telefonnummer på de nærmeste kammerater. HVIS FORÆLDRE SYNES, DET ER I ORDEN AT DRIKKE SIG FULD, DRIKKER UNGE MERE De fleste unge mener, at man får det sjovere, bliver mere udadvendt og mere selvsikker, når man drikker. Men de 15-19-årige er samtidig den aldersgruppe, der hyppigst har kontakt med hospital på grund af alkoholforgiftning. Det er især de unge, hvor forældrene synes, det er i orden, at de drikker sig fulde næsten hver weekend, der drikker mest. MYTE: Gymnasieelever går til fester og drikker hver fredag og lørdag. FAKTA: 9 ud af 10 gymnasieelever drikker IKKE hver weekend.

Kilder:

1 alm. ol

1 genstand

1 Breezer/Mokai e.lign

1 genstand

1 glas vin

1 genstand

1 shot (4 cl spiritus)

1 genstand

1 stærk ol

2 genstande 7 genstande

1 flaske vin 1 flaske spiritus

19 genstande 5

10

15

20

Antal genstande

UNGE HAR ET FORKERT BILLEDE AF HVOR MEGET, DERES JÆVNALDRENDE DRIKKER De unge vil gerne selv forandre alkoholkulturen. Faktisk mener 6 ud af 10 unge, at unge i Danmark generelt drikker for meget. Mange er bange for at miste kontrollen og forsøger MYTE: Unge synes, det er sejt at drikke meget. FAKTA: 6 ud af 10 af de 16-20-årige synes, at unge i Danmark generelt drikker for meget. at beherske, hvor meget de drikker. Derfor kan man støtte op om den positive udvikling ved at fortælle, at gymnasieelever i dag drikker mindre, end de gjorde tidligere, og at de færreste drikker hver weekend. Faktisk er unge i dag generelt mere lovlydige end tidligere og der er en bevægelse mod en ungdomskultur, hvor det handler om at have kontrol over sig selv.

Positive forventninger, forældrepåvirkning og drikkehyppighed: Alkohol blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever. SDU 2018. Ulykkesstatistik: Alkoholstatistik 2015. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, 2015. Unges holdning: Megafon for Sundhedsstyrelsen 2017. Fuldskab: Ungeprofilundersøgelsen. Komiteen for Sundhedsoplysning 2016.

OM GODA GODA arbejder for at reducere alkoholforbruget blandt unge. På www.alkoholdialog. dk findes gode råd til forældre om at tage dialogen om alkohol. Desuden findes undervisningsmateriale til lærere, fagartikler til gymnasier og gode råd til de unge. GODA blev stiftet i 1993 og er finansieret af Vin & Spiritus Organisationen i Danmark. GODA kan kontaktes på info@goda.dk og tlf. 20251753.

oktober nr. 08/2018 | 77


ALTID ET GODT REJSETILBUD

Djursland, Ebeltoft

Nyd smukke Ebeltoft Vig

Feriebyen Ebeltoft Ebeltoft Park Hotel

SPAR OP TIL

319,-

679,3 dage fra.

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet 1 x eftermiddagskaffe og kage 1 x velkomstdrink

Ferie ved Vadehavet i Tyskland

Bestseller i Sverige

God pris på bestseller!

SPAR OP TIL

3 dage fra.

314,-

699,-

3 dage fra.

453,-

3 dage fra.

Landgasthof Tarp

Vestkysten, Uddevalla

Tilbud til vestkysten Bohusgården

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x 3-retters menu/buffet 2 x eftermiddagskaffe og kage 1 fl. vin pr. vær. ved afrejse 1 spillerunde på keglebane

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x entré til spa afdeling Gratis internet og parkering Lån af badekåbe og tøfler

Vi har gode tilbud på WEEKENDOPHOLD, MINIFERIE og JULEFERIE, så tag et kig på Risskov Bilferies nye hjemmeside!

70 22 77 17

Hverdage 9-17 lør. og søn. 10-15

Husk bestillingskoden: sundhed Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Evt. miljøtillæg betales på hotellet Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær. Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 79,Spar ift. hotellets egen pris

Mere end 200.000 glade gæster, + 700 hoteller i Europa

196,-

929,-

669,-

Kun 20 km fra grænsen

risskov-bilferie.dk

SPAR OP TIL

SPAR OP TIL

Østersøkysten, Tarp

• • • • •

• • • • •

Nordsøkysten, Dagebüll

Ferie ved havet Strandhotel Dagebüll • • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 3-retters menu Gratis parkering og internet Nær den dansk/tyske grænse


DU SKAL ÆNDRE DIT LIV

SUNDE BØGER

I denne måneds bøger er det fælles udgangspunkt: Livstilsændring. Det er klart bedst at forebygge, før der er sket en skade. Men det er også muligt at genopbygge rigtig meget, hvis man er klar til at ændre på sit liv. TEKST: BIRTE JØRGENSEN

BLIV BEDRE TIL AT HUSKE I bogen ’Klæbehjerne’ går professor og hjerneforsker Troels W. Kjær sammen med journalist Anne Mette Futtrup tæt på, hvordan hjernen kan blive større og stærkere gennem træning - på lige fod med biceps og triceps. Selv små uvante udfordringer i dagligdagen kan gøre forskel. I bogen kan du teste din hukommelse og du præsenteres for metoder og teknikker til at lære at huske bedre. Bogen indeholder blandt andet tre træningsprogrammer til begyndere, øvede og dig, der vil indføre livsstilsændringer, der gavner hukommelsen. Klæbehjerne - Bliv bedre til at huske, Troels W. Kjær og Anne Mette Futtrup, 210 s, kr. 250,00, Politikens Forlag

DER LURER EN ANGST ’Der lurer en angst’ er en højaktuel bog. Både fordi antallet af psykisk syge er fordoblet på 20 år og fordi regeringen har lovet et længe ventet udspil om psykiatri her i efteråret. De to psykiatriske overlæger Rasmus Nejst Jensen og Tom G. Bolwig giver deres bud på, hvorfor angst, depression og misbrug nærmest er blevet folkesygdomme. De ser på, hvorfor nye psykiske sygdomme vinder frem og giver et bud på livstilsændringer. Der lurer en angst, Rasmus Nejst Jensen og Tom G. Bolwig, 238 s., kr. 300,00, Vandkunsten

SMERTEFRI I denne bog øser forfatteren Anna Bogdanova ud af sine erfaringer. Hun gør opmærksom på, at smerter både kan være et udtryk for overbelastning fysisk og mentalt og lægger op til markante livsstilsændringer. Som personlig træner, ernæringscoach og medforfatter til blandt andet ’Mad til glade tarme’, lægger Anna Bogdanova op til markante livsstilsændringer hos den enkelte. Hun giver læseren mulighed for at teste sin tilstand og teste vaner. En række beroligende øvelser, en 12 ugers plan og førstehjælp til fire smertetyper. Bogen lægger op til markante forandringsprocesser og sætter fokus på, at smerte er en oplevelse, hjernen har - på baggrund af en række input fra kroppen. Smerteri. Farvel til stress, træthed og ondt i kroppen, Anna Bogdanova, 328 s., kr. 299,95, Gyldendal

MAGISKE ØJEBLIKKE Kan man spise, sove og tænke sig sund? I bogen ’Mad, Mening & Magiske Øjeblikke’ er svaret ja. Der er meget, vi selv kan gøre for at få skabt et solidt fundament for indre sundhed og balance. Forskning har vist, at også vores tanker, overbevisninger og følelsen af mening kan have betydning for vores sundhedstilstand. Anette Harbech Olesen præsenterer den såkaldte taburet teknik. En model til optimering af indre sundhed, balance og livsglæde. Omdrejningspunktet er god mad, gode venskaber, aktivitet og søvn. Kravet er livsstilsændring. Mad, Mening & Magiske Øjeblikke, Anette Harbech Olesen, 256 s., kr. 249,95, Gyldendal oktober nr. 08/2018 | 79


NYT FRA REGIONERNE

FLERE FÅR BESØG AF EGEN LÆGE Det danske sundhedsvæsen er i fremgang. 63 procent af alle, der får konstateret kræft, er i live fem år efter, og aldrig har så mange flere overlevet med en hjertesygdom. TEKST: MATHILDE BUGGE, DANSKE REGIONER

Praktiserende læger tog på sygebesøg 198.307 gange i første halvdel af i år. Det svarer til 18 procent flere sygebesøg sammenlignet med samme periode i 2017. Både regioner og kommuner har ønsket en mere lige lægedækning, som særligt skal gavne de syge borgere, der bor langt fra deres praktiserende læge, og som ikke er mobile selv. Derfor aftalte regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ved den seneste overenskomst, at lægerne skulle køre på flere sygebesøg. Det har tilsyneladende virket efter hensigten: Lægerne kører nu på flere sygebesøg - også når deres patienter opholder sig langt væk fra lægens praksis. Tal fra Danske Regioner viser en stigning på 22 procent flere af de længste af sygeturene. 13.000 TIL ÅBENT HOSPITAL

Illustration: C. F. Møller, Alectia og Rambøll.

En 210 meter lang tunnel på en byggeplads i Odense, en 3D-visualering i Horsens og en hjerneforsker i Køge. Det er bare nogle få eksempler på, hvad de mange besøgende kunne opleve på 12 nye hospitaler fordelt over hele landet. For andet år i træk holdt hospitaler landet over Åbent Hospital den første søndag i september - og også i år blev det en succes. Flere end 13.000 benyttede tilbuddet om at få lov at se, røre og spørge. 43 nye sygehusbyggerier er alle færdigbyggede i 2025 og der er tale om store projekter. Når alle hospitaler er færdige, vil der stå 8.898 nye enestuer, 347 operationsstuer og en masse ny teknologi parat til gavn for patienter og pårørende. Med Åbent Hospital-arrangementerne følger mange borgere med fra starten - og oplever byggeri, der måske vil gavne dem senere i livet.

BRUG FOR FLERE SENGE I PSYKIATRIEN Danske Regioner havde den 29. august inviteret Folketingets Sundhedsudvalg på en studietur, for at vise behovet for at investere i psykiatrien. I løbet af dagen besøgte folketingsmedlemmerne regionale psykiatritilbud i Vejle, Slagelse og Roskilde. Besøgene viste både eksempler på, hvor det går godt, og hvor der er behov for nye initiativer, som kan forebygge psykiske lidelser eller sikre større kvalitet i behandlingen. En vigtig del af løsningen præsenteres i Danske Regioners udspil, ’Bedre behandling til mennesker med psykisk sygdom’. Udspillet peger på behovet for bedre hjælp til de cirka 7.400 personer, som lider af de allersværeste psykiske sygdomme. I løbet af det seneste halve år har Danske Regioner fremlagt en række bud på, hvordan psykiatrien kan forbedres, for eksempel gratis psykologisk hjælp til alle over 18 år.

KAMPAGNE FOR PRAKTISERENDE LÆGER Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vil sammen udvikle en kampagne for at skaffe flere praktiserende læger. Der er nemlig behov for flere læger i almen praksis. Cirka 70 procent af landets praktiserende læger har lukket for nye patienter og hver fjerde praktiserende læge er over 60 år og nærmer sig dermed pensionsalderen. Kampagnen skal få flere læger til at vælge almen medicin som speciale. Derfor er budskabet om almen praksis rettet direkte til medicinstuderende og nye læger, der endnu ikke har valgt speciale. Kampagnen skal understøtte regionernes arbejde for at sikre lægedækning i hele landet, og kan forhåbentlig lanceres i starten af 2019. 80 | SUNDHED+


NYT FRA REGIONERNE

KAMP FOR RENT VAND Gentagne fund af nye pesticider i grundvandet har rystet mange vandværker det seneste år. I august blev der på et samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg stillet krav om bedre beskyttelse af grundvandet gennem etablering af særlige beskyttelsesområder. De forureninger, der allerede er på vej mod vandforsyningsboringerne, kan imidlertid ikke stoppes med beskyttelsesområder. En væsentlig del af pesticiderne i grundvandet stammer nemlig fra gamle forureninger eller nedgravede pesticidrester. Vi kender indtil videre til cirka 4000 kritiske lokaliteter, hvor for eksempel gartnerier eller virksomheder har håndteret eller produceret pesticider. En analyse viser, at regionernes indsats for rent vand vil koste en milliard kroner. Derfor bliver pesticidpunktkilderne en stor opgave i regionerne. Men hvis vi vil sikre rent drikkevand til de kommende generationer, må den forebyggende indsats gå hånd i hånd med indsatsen over for punktkilder.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

Et bær fyldt med antioxidanter Tak for en god aroniafestival 2018 Festivalen afholdes igen d. 17.-18. august 2019, hvor der vil være et nyt foredrag med læge, Jerk W. Langer.

Mange mener derfor, at aronia kan have en gunstig indvirkning på bl.a. kolesterol, blodtryk og diabetes ved regelmæssig indtagelse og samtidig styrke immunforsvaret.

Aroniabærret er fyldt med antioxidanter, og derfor startes dagen for mange mennesker med et glas aroniasaft. Aroniabærret kaldes "verdens bedste antioxidant". Aroniabusken er en smuk bærbusk, der kan meget mere end at se godt ud. Den producerer aroniabær, der af mange bliver kaldt "verdens bedste antioxidant".

Plantecenter og terapihave Staudeengen har et stort udvalg i sommerblomster, stauder, krydderurter, frugttræer samt bær- og prydbuske og aroniabuske. Den smukke terapihave holder åben hver dag ml. 10-17, derefter efter aftale. Der tages også imod grupper til foredrag og rundvisning m. kaffe.

Antioxidanter er med til at rense kroppen for frie radikaler, der bliver frigivet, når man f.eks. dyrker motion. Aroniabær er rigt på aktive stoffer og fyldt med vitaminer (karoten/pro-vitamin A, B2, B6, B9, B12, B17, C og E), mineraler (jern, molydæn, bor, jod, calcium m.m.) og forskellige antioxidanter.

100%

ØKOLOGISK Staudeengen sender fragtfrit til hele landet ved køb for over 500 kr.

Du kan se mere på www.staudeengen.dk, hvor du også finder nærmeste forhandler af de økologiske aroniaprodukter.

Yderligere oplysninger fås på tlf.: 6154 8485 el. 6154 8484 Læs mere på www.staudeengen.dk

STAUDEENGEN Gunderstedvej 24

Gundersted - 9240 Nibe

Tlf. 61 54 84 85

www.staudeengen.dk

oktober nr. 08/2018 | 81


KRYDSORD OG SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

Løser du oktobers krydsord, har du mulighed for at vinde et eksemplar af bogen ’Overrask med GRÆSKAR’. Bogen er skrevet af Søren Staun Petersen og udgivet af forlaget Muusmann. De fleste kender græskarret som bagt, syltet eller suppe. Men den fantastisk alsidige råvare kan langt mere end det i både salte og søde retter. Bogen har en værdi af 249,95 kr.

S U D O K U

?

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.com/konkurrencer inden d. 28. oktober 2018. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag. Løsningen på september-udgivelsens krydsordsopgave var: MIDDAGSAFTALE

82 | SUNDHED+


SKÅN RYGGEN

sid ergonomisk, aktivt og dynamisk OneLegs buede fod, sikrer at du retter ryggen, sidder aktivt og samtidig får fuld bevægelsesfrihed. Silikoneovertræk til fod og sæde, forhindrer glid og skåner gulvet. OneLeg fås i 5 højder, så der altid er én, der passer til dig og dine opgaver.

Let igennem overgangsalderen

Priser inkl. silikone overtræk: OneLeg 32 499,OneLeg 40 589,OneLeg 48 749,OneLeg 54 799,OneLeg 65 899,(ekskl. fragt) Find forhandler eller bestil på www.oneleg.dk. Tlf. 2660 8828

ETS PR ÅR

UKT OD

HomeOptik’s

Brillebus

• Synsprøve i eget hjem eller brillebussen, som har kørestolslift

v id

˚˚

˚

8

˚ ˚˚

• Autoriseret optiker, Anja Højager, besøger dig i privaten eller på plejecenteret med et udvalg på op til 500 brillestel

s 20 1

Danish

ard

He

nd Science A ha w alt

en

o g vid e nsk

ab

Rødkløverekstrakt

Fermenteret med mælkesyrebakterier

NYT

SUNDHEDSUNDERSØGELSE AF NETHINDEN

• Reducerer hedestigninger og medvirker til bedre balance og øget velvære • Styrker fordøjelsen • Patenteret produkt • Upasteuriseret • Uden Alkohol • Friske urter og mælkesyrebakterier.

på Kører ter, d/Fals Lollan ø, Møn, em Fejø/F nd og æ Sj lla avn nh i Købe

Købes hos helsekost butikker, Helsam, Helsemin, Matas og udvalgte Apoteker eller herrens-mark.dk

Ring og bestil tid på 70 111 444 03072018

Besøg vores hjemmeside www.homeoptik.dk


Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt. Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling... Giver øget fyldighed og fasthed. Giver en jævnere hudtone. Minimerer rynker og fine linjer. Eksfolierer og minimerer urenheder. Normaliserer cellefornyelsen.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

Sundhedplus | Oktober 2018  
Sundhedplus | Oktober 2018