TEMA - NATUR OG SUNDHED
HELSESKOV OG TERAPIHAVE I Hørsholm nord for København ligger Terapihaven Nacadia og Helseskoven Octovia, der er en forskningsenhed under Københavns Universitet. Her forskes i naturens positive indvirkning på blandt andre stressramte og overspisnings-patienter. TEKST: LOTTE DALGAARD
For enden af en lang, smal vej omgivet af træer ligger Arboretet i Hørsholm. Går man ind ad porten og følger grusstien, kommer man ind i Helseskoven Octovia. Her fører en sti den besøgende forbi otte ’rum’, som naturen selv har skabt, men som er blevet modificeret ud fra otte forskellige oplevelsesværdier, som anlægningen af Terapihaven også bygger på.
“Det Folkelige rum kender vi blandt andet fra byparker. I parkerne skal der være en underholdning som legepladser og faciliteter i form af for eksempel toiletter og kiosk. Det er et meget socialt rum, som vi i Terapihavens regi har indrettet med bålplads og lange bænke, der omkranser bålet, så det indbyder til samvær,” fortæller landskabsarkitekt Ulrik Sidenius.
Turen i Helseskoven ad stien er 1,7 kilometer lang, og tager omkring tre kvarter at tilbagelægge, selvfølgelig afhængig af hvor længe man dvæler i hvert rum. For det er netop meningen, at man skal dvæle. Tage naturen ind. Opleve lyde, dufte, synsindtryk og derigennem lære at mærke sig selv og sin krops behov bedre at kende. Nogle føler sig draget mod et af ’rummene’, andre mod et andet. Og det kan ændre sig fra dag til dag, afhængig af humør, personligt stressniveau og andre faktorer.
I det Fredfyldte rum kan man sidde for sig selv på en kort bænk og kigge ud over søen, mens man i det Vilde rum er
Terapihaven blev anlagt i 2011, baseret på forskning fra Sveriges Landbrugsuniversitet, og stedet har stadig et tæt samarbejde med Terapihaven i Malmø, som også bygger på de otte oplevelsesværdier: Artsrigt, Åbent, Rumligt, Kulturhistorisk, Fredfyldt, Folkeligt, Trygt og Vildt.
på stedet, og man tager dem i det tempo, man kan overskue, afhængig af blandt andet niveauet af den stress, man har. “Nogle vil gerne hugge brænde og køre trillebører med grus væk. Opgaven må godt være fysisk hård men til gengæld ikke så kompleks. Andre har brug for en for dem mere meningsgivende opgave som at så stiklinger og følge dem gro. Nogle luger bede i et relativt stille rum, eller de sætter sig bare og betragter naturen og dyrelivet. Det er forskelligt fra person til person, hvor de går hen, og det svinger efter overskud og kapacitet den pågældende dag,” fortæller Ulrik Sidenius.
Foto: Tonny Pedersen omgivet af utæmmet natur, og på den måde er der et rum, eller et sted, der passer til de krav og behov, brugeren har. I Terapihaven kommer blandt andre stressramte i ti-ugers terapiforløb med nogle mål og en forventet personlig udvikling. Der er derfor planlagte aktiviteter hver dag, udarbejdet af naturterapeuterne i samarbejde med gartneren
Helseskoven er åben for alle dagligt. Terapihaven er kun åben for deltagere i forskningsprojekter, men der er åbent hus en gang om året for alle interesserede. Næste gang er i september.
MANGLENDE POLITISK VILJE Dorthe Varning Poulsen er fysioterapeut, adjunkt og phd., og står blandt andet for den nye masteruddannelse i naturbaseret terapi og sundhedsfremme i Terapihaven Nacadia. Hun brænder for naturbaseret terapi og er frustreret over, at der ikke er større vilje fra politisk side til at give midler til forskningen juli-august nr. 06/2018 | 25