Sunhed | Oktober 2020

Page 46

KÆRLIGHED

Sexlyst blandt kvinder Der var også andre grunde, som mange af kvinderne gentog. Kvinderne fortalte om vaginale symptomer, udmattelse eller smerte i kroppen og negativ selvopfattelse. Mange kvinder føler sig desuden for stressede til at fokusere på sex. Det gælder også for kvinder, der er gået på pension. De kan for eksempel være stressede over, at deres forældre er syge eller at deres voksne børn har udfordringer. DET KAN DU GØRE

Mange ældre kvinder har lav sexlyst. Det er ofte blevet anset som en naturlig forandring på grund af overgangsalderen. Men et nyt studie viser, der er flere grunde til lav sexlyst. Adskillige kvinder blev interviewet og ét problem blev gentaget i mange af interviewene. Mange sagde, at den lave sexlyst skyldtes mandens rejsningsproblemer. ”Sex foregår ikke i et tomrum. Så hvis en kvinde har seksuelle problemer, kan det have noget at gøre

med manden,” pointerer lektor Holly Thomas. Holly Thomas var overrasket over, hvor mange kvinder, der peger på rejsningsproblemer hos manden som grund til, at de ikke selv har lyst til sex. ”Nogle kvinder finder ud af at løse problemet, men andre bliver afvist af partneren. Som kvinder har vi lært at være imødekommende og at sætte vores egne ønsker og behov til side for at prioritere andres,” bemærker Holly Thomas.

Studiet blev udført for at finde gode råd til kvinder, som er frustreret over, at de ikke længere har lyst til sex. Hvis du befinder dig i denne situation, kan du overveje, om det har noget med din partner at gøre. I tidligere numre af Magasinet Sundhed finder du viden om, hvordan mænd får bedre rejsning. Læs især magasinet fra september 2018.

Holly Thomas er ansat ved University of Pittsburgh. Studiet blev bragt i tidsskriftet Menopause.

Økonomisk utroskab Økonomisk utroskab kan påvirke forholdet i alvorlig grad. Faktisk kan økonomisk utroskab skade forholdet lige så voldsomt som seksuel utroskab. I studiet defineres økonomisk utroskab som en økonomisk adfærd, hvor man måtte forvente, at den romantiske partner ville være imod - og man bevidst holder adfærden skjult for sin partner.

46 |

MAGASINET SUNDHED

”Det er vigtigt at forstå økonomisk utroskab, fordi pengespørgsmål er en af de vigtigste kilder til konflikt i romantiske forhold,” siger lektor Hristina Nikolova. ”Selvom der er masser af forskning i seksuel utroskab, så mangler der forskning i økonomisk utroskab. Denne mangel på forskning er overraskende, da økonomisk utroskab er meget ofte forekommende.”

DET KAN DU GØRE

”For at forebygge økonomisk utroskab kan et par tale mere sammen og komme på samme side i forhold til både fælles og individuelle økonomiske mål. Men udover langsig-

tede økonomiske mål bør de også budgettere med lejlighedsvis nydelse,” anbefaler Hristina Nikolova.

Hristina Nikolova er ansat ved Boston College. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Consumer Research.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.