Magasinet Sundhed+ december 2016 by Magasinet Sundhed

N R . 1 1 // D E C E M B E R 2 0 1 6

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

FLER E

SUND E PRÆ MI

JULEMAD

uden kød og gluten

At vente forgæves på

ØNSKEBARNET

STÆRKE KNOGLER

kræver tidlig indsats

KLAR til SKIFERIEN

mere snesikker med

Højsæson for

10 øvelser

RAV-JÆGERE SATIRETEGNER MAREN UTHAUG:

“...men alt det op til julen er så stressende…”

INDHOLD December 2016 24 TÆT PÅ Tina Teglgaard ventede forgæves på ønskebarnet: ”Andre har svært ved at forstå, hvor hårdt det er…” 32 BAG OM MEDICIN Nettet er nemt og et farligt sted at købe medicin 49 SUNDHEDSPLEJERSKEN Håndvask bryder smittekæden 58 NATUREN KALDER Rav i den på stranden lige nu

78 DIABETESFORENINGEN I sadlen for børns sundhed

SUND MAD 34 KOST Bælgfrugter er super sunde

45 OPSKRIFTER Vegetarjul: Festlig jul uden sul 50 OPSKRIFTER God jul uden gluten

TEMA: OM HJERTET 40 Bevægelse for hjertet

70 PSYKOLOGI Lysets og farvernes betydning for dit humør

43 Hjertet kan trænes

8 DET SKER I KROPPEN …når du hikker… 18 KROPS-KLUMMEN Knogler skal styrkes, mens de vokser 23 FODTERAPEUTEN Sådan sætter du neglesvamp skakmat 29 JOB & SUNDHED Din personlighed kan øge risiko for at blive mobbet

Dit hjerte ønsker dig en stærk krop.

37 MÅNEDENS GRØNNE Grønkål: En hårdfør klassiker

61 FAMILIEVEJLEDEREN Sådan styrker du dit barn indefra

KROP OG MOTION

42 Sådan fungerer hjertet

44 Julen er hjerternes fest

I HVERT NUMMER 4 LEDER 7 VORES SUNDE VALG 10 SUNDT & GODT 33 FIND DET PÅ APOTEKET 66 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 68 KONKURRENCER 75 SUND SHOPPING 79 BØGER 80 NYT FRA REGIONERNE 82 KRYDSORD & SUDOKU

24 Tina Teglgaard var ufrivilligt barnløs. Hun kender smerten og hjælper i dag andre i samme situation.

FOTO JOHN EHBRECHT

12 INTERVIEW Maren Uthaug holder af den mørke tid: “Det er befriende, når sommerens vejr-stress stopper...”

76 ZONETERAPEUTEN Nakken er måske nøglen til din hovedpine

FOTO COLOURBOX

SUND FAMILIE

54 ØVELSER Klar til skiferien

67 HOS KIROPRAKTOREN Hele oplevelsen tæller med i behandlingen 69 PATIENTHÅNDBOGEN Til kamp for ryggen 73 SEXOLOGENS KLUMME Mere eventyr i parforholdet

70 Julens lys og farver løfter humøret

FOTO CREATED BY FREEPIK

62 HOS TANDLÆGEN Førstehjælp i den søde tid

LEDER

ROEN I MØRKET

række nisser i røde heldragter og skæve nisserhuer kravler på reolen. Og smukke røde julehjerter pryder de oplyste butiksruder. December. Den røde farves tid. Men hvis du lider af juletravlhed, måske endda stress, så er det faktisk ikke sagen at overpynte hjemmet med røde nisser og julehjerter. Rød er nemlig en energifremkaldende farve, som kan få blodtrykket til at stige. Og det er som bekendt ikke gavnligt, hvis ens indre i forvejen kører på speed. I dette nummer af Magasinet Sundhed kan du læse om farvernes indvirkning på vores sindstilstand. I en travl hverdag med mange indtryk er det fx bedst at omgive sig med rolige farver som blå og grå og brunlige nuancer. Det fortæller psykolog Per Hulstrøm i denne måneds ‘Psykologi’. Hvis du til gengæld emmer af juleoverskud, kan rød ifølge farvepsykologien bidrage til entusiasme, handling og øge din selvtillid. Det trofaste mørke Mens den røde farve ikke lige er sagen, når det gælder stress og travlhed, så er der heldigvis andre aspekter ved julemåneden, der kan opveje den iltre farve. Grannet i de beroligende grønne nuancer (og dets himmelske duft!) og de mange stearinlys i mørket. Men også mørket i sig selv. “Der er en stor ro i den mørke tid. Det er befriende, når sommerens vejr-stress stopper.” Ordene kommer fra tegner og forfatter Maren Uthaug, som i dette nummer bl.a. fortæller om sit forhold til mørket og årstidernes skiften. Hun finder det befriende, når sommeren går på hæld, og hun ikke længere skal forholde sig til vejret. Vi skal ikke længere skynde os til stranden på den-måske-sidste-sommerdag. Om vinteren har vi det trofaste mørke, som vi kan læne os tilbage i. Ro og nærvær Selv om mange, modsat Maren Uthaug, har det svært med den mørke tid, så kan vi vælge at bruge den positivt. Vi slapper nemlig af i mørket,

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Sundhed+ Nr. 11, december 2016, 2. årgang ISSN 2445-7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Redaktion Nils Sjøberg, ansvarshavende Karin Svennevig Henriette Kierkegaard redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Annoncesalg Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00

fortæller psykolog Per Hulstrøm i artiklen ’Mørkets lyse side’. Om aftenen, når mørket indrammer os, kan vi puste ud. Den skærmer af for dagtimernes larm og konstante input. Så længe vi sørger for at give hjernen tilstrækkeligt dagslys, så kan vi sagtens sætte pris på mørket. Gå en tur i morgenlyset inden arbejde, og brug weekenderne udendørs, mens lyset er der. Når mørket falder på, er det tid til at koble af og finde ro. Tænd et stearinlys og nyd alenetiden, hvor verden ikke følger med. Eller hyg dig med din kæreste, familie eller venner. Mørket fremhæver nemlig følelsen af intimitet og nærhed. Og så er der måske en lille rødklædt nisse, der følger med fra reolen - den skal der også være plads til! Rigtig glædelig jul og god læselyst! Henriette Kirkegaard Webredaktør www.magasinet-sundhed.dk

Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Udgiver Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 5 januar SUNDHED arbejder sammen med:

Magasinet Sundhed+ ønsker sine læsere

Glædelig jul & Godt nytår Sundhed+ er lavet i samarbejde med:

ÅRETS GAVE

Forkæl en god ven eller et familiemedlem med et årsabonnement på Magasinet Sundhed+ og en forkælelsespakke til en samlet værdi af 753 kr.

N R . 0 9 // O K T O B E R 2 0 1 6

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

NOV EM N R . 1 0 //

6 BE R 201

MAGASI

M OT I O N

ONER 3 9, 9 5 K R

NET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

FLER

SUNDE E PRÆ M

V E LVÆ R E / KO S T /

IER

ser Skarpe øvel ere m ig d r der gø r trafiksikke E K R Ø IM

ØVELSER sådan svæver du dig i form

Tema:

ER DU PÅ SÅDAN PASS

ER DINE LUNG T MERE LYS TIL

SEX ide

TEMA:Zoneterapi-gu SKARPERE HUKOMMELSE

t Kræftraem de e r is n a g or e & TRICKS * NY VIDEN * KOSTRÅD krisTIPS m e n n e sig g MORTEN HFOUD OG DANS: SARAH MA VILD MED A FR RD MELDGAA

Kun 399 kr.

Perfektionisme

kan give STRESS

e + forsendels

38,-

BINDEVÆV Smidige kropselastikker med

yin-YOGA

er t a t l u s e r e d ”Go g n i n æ r t r e v kræ “Vi står tidligt op ” g a d r e v h for at se vores børn” SILAS HOLST OG CAMILLE ROMMEDAHL:

Hvis du bestiller et årsabonnement i december, får du både:

1. Et helt års abonnement på Magasinet Sundhed+ med masser af overraskende, praktiske, underholdende og skæve vinkler på det sunde liv leveret i postkassen. 11 numre i alt. 2. Et skønt udvalg af håndlavede sæber fra sæbesyderi i Svaneke og creme fra Svanekecreme.

SÅDAN BESTILLER DU: På vores hjemmeside: www.magasinet-sundhed.dk/koeb-abonnement/ Eller på telefon: Tlf 2424 0557 Der tillægges 38 kr. i forsendelse.

V O R E S S U N D E VA L G

Tekst: Nils Sjøberg Foto: John Ehbrecht

Anne Frederiksen og Michael Storgaard Alder: Anne: 42 år Michael: 39 år Job: Anne: Jeg er ansat ved IST – tidligere Tabulex – som beskæftiger sig med it og software til skoler. Her har jeg været i 10 år, de seneste to måneder som administrerende direktør. Michael: Jeg er IT-chef i Boligforeningen AAB i København. AAB er Danmarks ældste og største almene boligforening med omkring 19.000 almene boliger fordelt på 107 afdelinger i København og omegn. Anne og Michael, bor: I Hvalsø ved Roskilde sammen vores tre børn. DET BEDSTE, VI HAR GJORT FOR VORES SUNDHED I DENNE UGE Anne: Vi lever generelt sundt, og vi tænker over, hvad vi spiser. I denne uge har jeg trænet tre gange sammen med nogle kollegaer i vores motionsrum på arbejdet. Det har først og fremmest været styrketræning med tunge løft, da jeg har fået at vide, at jeg skal se at få nogle muskler. Jeg elsker også at løbe og har desuden roet et kvarter hver dag derhjemme. Michael: Jeg har været ude at løbe med vores to store drenge, som jeg er ved at introducere til trailløb. Jeg har også løbet for mig selv og dyrket crossfit, som er et styrke og konditionsprogram med høj intensitet. Jeg har spist varieret og passet på ikke at spise søde sager. Vi spiser generelt kun slik hjemme hos os fredag aften, og jeg har sagt nej tak til kage på arbejdet.

VORES BEDSTE TIPS OG TRICKS: Anne: Jeg synes, at det er en god ide, at kombinere motion med transport. Jeg står derfor ofte af toget en station for tidlig, så jeg kan løbe det sidste stykke vej. Jeg vil også foreslå, at det skal være nemt at træne. Derfor står vores romaskine altid fremme, ligesom vi har nogle ringe hængende i stuen, så vi både kan lege med vores tre børn på 9, 11 og 13 år og få motion. Men det er også vigtigt, at give sig selv lov til at ligge på sofaen og lave absolut ingenting. Michael: Vil man for meget på en gang, kommer man let til skade. Jeg vil derfor anbefale mange små løbeture frem for en lang. Man skal også sørge for at have nogle at løbe sammen med. Står naboen iført træningstøj, så er det nemmere at komme af sted. Man kan også gøre meget med enkelte intensive styrkeøvelser, f.eks er det nemt og hurtigt at tage nogle minutters planke hver aften.

I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER VI OS ISÆR TIL: Anne: at Iæse om bælgfrugter, da vi spiser mange bønner hjemme hos os, og børnene dyrker dem i højbede i haven. Jeg glæder mig også til at læse temaet om hjertet, da jeg godt kan lide at få pulsen op – og synes, at det er sjovt. Michael: at læse om kost og velvære. Det er altid interessant at se, om der er nye måder til at få fyldt depoterne op igen, når man har dyrket sport.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

DET SKER I KROPPEN

HIKKER

NÅR DU

“Diafragma” kaldes mellemgulvets kuppelformede vejrtrækningsmuskel, som giver dig hikke, når den pludselig begynder at trække sig sammen i rytmiske kramper. Den ligger tæt på spiserøret, så du kan blandt andet få hikke af noget, du spiser eller drikker. TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO DESIGNED BY YANALYA - FREEPIK.COM

UNDERTRYK I BRYSTHULEN

Det, der sker, når du hikker, er egentlig, at vejrtrækningsmusklen diafragma, som du normalt skubber nedad, når du skal trække vejret ned i maven, går i krampe dernede. Der bliver for god plads i brysthulen. Undertrykket kan godt nappe lidt. Og kroppen prøver at udligne trykket ved at lukke små mundfulde luft ind.

SVÆRERE AT TALE

Den karakteristiske hik-lyd skyldes, at stemmelæberne lukker sig, når en krampetrækning lukker for tilførslen af luft. Hikke kan høres, selvom du ikke var i gang med at sige noget.

EKSPERTENS BEDSTE RÅD MOD HIKKE:

1. Drik et glas vand langsomt. Du kan ikke trække luften ind imens. Derfor trækker diafragma sig heller ikke sammen. Det er lige meget, om du står på hovedet eller holder dig for ørerne imens. 2. Lad nogen forskrække dig. Forskrækkelsen får alle musklerne til at spænde op. Hos nogle er det nok til at bryde de rytmiske kramper, som forårsager hikken.

ANDRE RÅD MOD HIKKE

1. Spis noget sødt. Eller bare spis noget. Så mærker sensorerne i spiserøret, at der alligevel ikke sidder noget på tværs. 2. Niv eller kild dén, der hikker. Måske kan det distrahere nervesystemet til at stoppe hikken. 3. Stå på hovedet. Måske kan det få diafragma op på plads igen. Kilder: BT, sundhed.dk, krop-fysik.dk

VILDE HIKKE-HISTORIER til trøst næste gang… Hikke er en småubehagelig, ufrivillig, men også ret harmløs reaktion, man sagtens kan leve godt med. Som nu Charles Osborne, der i en alder af 22 kom i klemme under en gris og herefter hikkede i 68 år. Ca. 40 gange i minuttet. Charles Osborne fik otte børn og døde først som 97-årig. Han oplevede ikke hikkeriet, som et særligt stort problem og blev aldrig kureret. Det gjorde til gengæld Chris Sands, der på tre år nåede at hikke omkring 20 millioner gange. Hans hikke holdt op efter en hjerneoperation. Kilder: Ripley’s Beliewe it or not og Guiness Book of Records.

1 0 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

HURTIGSPISERE FÅR LET HIKKE

Kropsfunktionen hikke er egentlig designet til at løsne mad, der har sat sig på tværs i spiserøret. Og den skelner ikke mellem mad, luft og andet, der irriterer. Alkohol eller sodavand med brus kan fx påvirke sensorerne i spiserøret, så de sender besked til diafragma om at trække sig sammen. Krydret mad eller kulde kan også udløse hikke. Hvis du er én af dem, der hikker, når du fryser, skyldes det sandsynligvis, at kulden får dig til at spænde musklerne i mellemgulvet.

DET SKER I KROPPEN

VIDSTE DU: En gennemsnitlig omgang hikke varer ca. en halv time. Kilde: “100 myter - Om sundhed og sygdom” af Andreas Hoff og Kim Bartholdy.

OM EKSPERTEN Lektor hos VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen, Gorm Bennedsen er uddannet biolog og har en Ph.d. i medicin.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

SUNDT & GODT Foto: pixabay

VACCINE BESKYTTER UNGE MOD KØNSVORTER

HPV-vaccinen mod kønsvorter, Human Papillomavirus, der kan føre til livmoderhalskræft, ser alt andet lige ud til at virke. Fra 2009 til 2015 er antallet af 15-19 årige i behandling for kønsvorter faldet fra 2.886 til 318. Heraf var de 92 piger. Blandt de 30-49 årige, der ikke blev vaccineret imod HPV som 12-årige, er antallet af smittede med kønsvorter derimod stigende. HPV-virus er i dag den mest udbredte seksuelt overførte sygdom herhjemme. I alt blev 13.817 danskere i alle aldre smittet og behandlet i 2015. Kilder: Sundhedsstyrelsen & Onkologisk Tidsskrift

5 VIGTIGE RÅD, hvis du holder kulden fra knoglerne med elektriske varmetæpper eller varmepuder:

ÆBLER ELSKER SURE SOMRE

- Følg altid brugsvejledningen. - Sov aldrig med et tændt varmetæppe eller en tændt varmepude. Den kan bryde i brand. - Varmetæppet eller varmepuden må ikke krølles, foldes eller presses sammen. - Køb gerne varmepuder eller varmetæpper med timer. - Udskift varmetæpper og varmepuder, som er mere end ti år gamle. Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

De fleste andre brokkede sig, men æbleavlerne kan næsten ikke få armene ned efter den forholdsvis grågustne sommer 2016. For æblerne elsker køligt regnfuldt sommervejr, og landets 450 æbleplantager har i år høstet nogle af de sprødeste, saftigste danske æbler til arbejdspausen, morgengrøden, salaten, anden, julehyggen…. Kilde: Gartneribrugets afsætningsudvalg

Næsten 6 ud af 10 danskere kommer i løbet af arbejdslivet i berøring med mentale helbredsproblemer som stress, angst eller depression på arbejdspladsen. Kilde: undersøgelses gennemført for partnerskabet ”Sammen om mental sundhed”.

KÆRLIGT SKUB FÅR DIG TIL AT KØBE MERE GRØNT Ved at flytte de snittede grøntsager hen til det hakkede oksekød har 48 Rema1000-butikker øget salget af snittet grønt med 61,3 pct. Den lille ændring i butikkernes indretning er led i et forsøg, som skal få supermarkedskunderne til at spise sundere ved at ”skubbe kærligt” i den rigtige retning eller “nudge”, som det kaldes. ”Resultaterne viser os, at bare dét at flytte grøntsagerne hen i nærheden af kødet kan inspirere forbrugerne til at købe ind til et sundere måltid, end dét, de ellers havde i tankerne, og det er meget interessant,” siger Claus Egeris, sekretariatschef hos Måltidspartnerskabet, som har lavet forsøget sammen med Landbrug & Fødevarer. Kilde: Ritzau

SÅDAN REPARERER DU STEMNINGEN PÅ JOBBET

En ny digital værktøjskasse med gode råd og viden om, hvordan kolleger og ledere hjælpes ad med at skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø, kan nu hentes på www.mentalsundhed.dk. Værktøjskassen er især tiltænkt små og mellemstore arbejdspladser, men kan bruges af alle. Mentale helbredsproblemer er i dag årsag til næsten halvdelen af alt sygefravær og 42 pct. af alle førtidspensioner. Det viser Hvidbog om mentalt helbred fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og de nyeste tal fra Ankestyrelsen. Kilde: Ritzau

1 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

SUNDT & GODT

Illustration: Designed by Freepik

KÆRLIGHED FRA FLERE VINKLER “Kun med kondom”-kampagnen har ændret navn til “Pas på hinanden” og får fremover et bredere fokus på sundhed, trivsel, respekt og grænser. Kilde: Sundhedsstyrelsen

ÆLDRE LEGER SIG STÆRKE

150 pct. bedre balance og 22 pct. mere styrke i benene. Det er nogle af de overraskende resultater, Vennerslund Dagcenter i Gentofte har haft med et sæt nye træningsgadgets, DTUs Center for Playware har udviklet til at forebygge faldulykker blandt ældre. Træningen foregår på interaktive fliser, og ni ud af ti ældre siger nu, at det har gjort dem gladere for at træne. “Vi griner meget og har det sjovt,” siger Lise Olsen, en af de ældre, der har haft stor fornøjelse af de såkaldte Moto-fliser. Dagscentrets leder Irma Irene Kjeldsen fortæller, at træningen overraskende hurtigt får de ældre til at slippe stok og rollator og blive mere selvhjulpne. Kilde: Ritzau

7 RÅD OM ALKOHOL

Nyere forskning tyder på, at der ikke er nogen nedre tærskel for den skadelige virkning af alkohol. Sundhedsstyrelsen har følgende udmeldinger om alkohol: - Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred - Drik ikke alkohol for din sundheds skyld - Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd - Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen

SUNDE & MILJØVENLIGE VARER HITTER

Næsten 6 ud af 10 danskere vælger helst produkter og fødevarer, der belaster miljøet mindst muligt, når de køber ind. Og lidt mere end 7 ud af 10 vælger helst varer, der er gode for deres egen og familiens sundhed. Kilde: Miljømærkning Danmark

- Stop før 5 genstande ved samme lejlighed - Er du gravid – undgå alkohol. - Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld - Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol Kilde: Patienthåndbogen

Virkningen af alkohol afhænger af alkoholkoncentrationen i blodet. Der er store individuelle forskelle se tegning af promilleguiden nedenfor

SLANKENDE VALLEPROTEIN I MÆLKEPRODUKTER

En ny forskningsmetode gør det nu muligt for mejerierne at designe mælkeprodukter, der har slankende effekt. Valleprotein har nemlig helt særlige egenskaber, viser forsøg udført ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. “Valleprotein påvirker kroppen anderledes end eksempelvis kaseinprotein, som også stammer fra mælk eller sojaprotein. I vores forsøg viste det sig, at hvis to grupper mus indtager lige mange kalorier fra hhv. valle og kasein, tager musene på vallekost mindre på end dem på kasein,” forklarer professor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, Hanne Christine Bertram. Valleproteinets slankende virkning hænger sammen med, at både det hvide fedtvæv og lever-lipid-koncentrationerne reduceres takket være en øget udskillelse af såkaldte metabolitter fra den energigenerende citronsyrecyklus, forklarer professoren. Kilde: DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

IFN A TNEERBVL A I EDW

14 1 // 220016 S U N D H E D + â&#x20AC;&#x201A; N R . 110 16

I N T E RV I E W

“Der er en stor ro i den mørke tid” Maren Uthaug holder af de mørke måneder. Det er befriende, når vinteren melder sin ankomst og sommerens vejrstress forsvinder, mener kvinden bag Politiken-striberne ‘Ting, jeg gjorde’. Til gengæld er hun ikke begejstret for julens hør og bør, som ofte afføder stress og skuffede miner. TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO JOHN EHBRECHT

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

I N T E RV I E W

oiletdøren i satiretegner Maren Uthaugs hjem er skæv og kan ikke lukkes helt. Og der mangler toiletpapir. Som fornem erstatning ligger en bunke turkise middagsservietter. I håndvasken er placeret en hurtigt skrevet seddel: ‘Vasken virker ikke - vask hænder i køkkenet’. Omstændighederne frembringer et lille smil, for det virker meget Maren Uthaugsk. Lidt rodet og kaotisk, men tingene skal jo fungere. I stuen er stigereolen godt proppet med bøger og nipsting. Ikke nips på pyntemåden, men ting som angiveligt har en betydning for nogen i huset. Som f.eks. en papirsjuleengel med en pistol i den ene hånd og en smøg i den anden. Maren er ikke begejstret for julen. Så ved de årlige juleklip-arrangementer på døtrenes skole fletter Maren ikke julehjerter, hun laver i stedet selvmorderiske engle. “Jeg kan jo godt se mine børns begejstring for julen. Det er hyggeligt at pynte op, og det er sjovt at give hinanden gaver. Men jeg har en aversion mod, at man skal gøre tingene på samme måde hvert år, ellers er der nogen, der bliver sure. Det er meget anstrengende,” siger Maren Uthaug og fortæller, at den selvdestruktive engel i stuen er lavet af en af hendes døtre til ære for Maren, som et år ikke kunne deltage i juleklipperiet. Jule-filmen knækkede for Maren Uthaug, da hun som 18-årig skulle stå for indkøb af årets juletræ. Det fik hun ikke lige gjort, så i stedet pyntede hun blot stuepalmen hjemme hos familien i Haderslev. “Min mor blev så skuffet og sagde dystert, ‘Det er første gang i mit liv, jeg ikke har haft et træ’. Der gik det op for mig, at man ikke messer med julen,” fortæller Maren. Det bedste ved julen er for hende, når man ligger på gulvet første juledag og kigger på gaver og spiser rester: “Jul er virkelig hyggeligt, men alt det op til julen er så stressende. Der er juleafslutninger hele tiden, og man når ikke rigtig at være til stede i noget af det.”

sageligt spist varieret og sundt og som udgangspunkt økologisk. Marens kæreste og deres ældste datter er vegetarer. Noget som Maren også forsøgte sig med i et års tid. Men hun spiste for mange ostemadder og blev efter eget udsagn for tyk. Og så synes hun, det er besværligt at lave vegetarmad. “Jeg er generelt virkelig dårlig til at lave mad. Jeg bliver rasende i et køkken. Jeg begynder at kaste med tingene og råbe. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke bliver bedre, men det gør jeg bare ikke.” Men mad skal der jo på bordet. Og måltiderne er noget af det, der stresser Maren mest. “Mit arbejde stresser mig ikke. Men jeg synes, det er utroligt stressende at have børn. De skal have mad tre gange om dagen, HVER dag. Det stopper jo aldrig. Man kan aldrig købe nok ind,” siger Maren med udspilede øjne. CHOKOLADE HVER DAG Udover de daglige måltider er de tre døtre på 8, 11 og 14 år meget aktive og går til mange ting i fritiden. “Der er hele tiden nogen, der skal noget. Og så er der altid 100 børn herhjemme. Men det er hyggeligt, og børnene kan godt lide at være her, fordi der ikke er så mange regler. I weekenden må de fx gå i seng, når de vil,” fortæller Maren og tilføjer, at de bestemt ikke er hellige, hvad angår kost. “Mindst en gang om ugen henter vi pizza. Og hver fredag fylder pigerne en sæk med slik. Og jeg spiser chokolade hver dag. Jeg køber som regel både mørk og lys, og så spiser jeg den lyse først,” fortæller Maren næsten med stolthed i stemmen. Hun får sjældent dårlig samvittighed over at spise usundt. “Jeg er ikke typen, der shamer mig selv. Men jeg kan få det fysisk dårligt, hvis jeg spiser en hel plade Marabou. Der kan jeg mærke, at min krop ikke kan lide mig. Og jeg bliver irriteret, hvis jeg ikke kan være i mine bukser. Men så må jeg bare spise lidt mindre den næste uge,” siger Maren og fortæller, at hun som modvægt til chokoladen dyrker Astanga-yoga - også kaldt power-yoga - flere gange om ugen. “Det er meget hårdt, og man sveder meget. Man står i stillingerne i lang tid og alt i kroppen gør ondt. Men man bliver fysisk strammet op, man får bl.a. en pænere røv. Og så renser det helt klart mentalt”, siger Maren og afslører, at hun stadig ikke er særlig god til det, selvom hun har dyrket yoga i flere år. “Jeg laver stadig den første serie, som de siger, man bør være kommet igennem efter et år… Men skidt nu med det.”

“Jeg er generelt virkelig dårlig til at lave mad. Jeg bliver rasende i et køkken. Jeg begynder at kaste med tingene og råbe.”

RASENDE I ET KØKKEN Maren Uthaug lægger en godbid på toppen af hunden Sonjas hoved. Den ænser det ikke, før der i en bevægelse falder et stykke svensk pølse ned på gulvet foran den. Hvilket held! “Det er naturligvis økologisk pølse,” påpeger Maren og hentyder med et glimt i øjet til emnet ‘sundhed’. Familien går relativt meget op i kost og sundhed. Det er ellers ikke altid det indtryk, Marens tegninger efterlader. Hun leverer bl.a. dagligt striber i serien ‘Ting, jeg gjorde’ til Politiken. Med udtryksfulde tændstikfigurer og korte satiriske citater skildrer Maren hverdagens små og store problematikker. Lige fra dårlige hårdage til skilsmisse. Og jævnligt optræder ingredienser som kage, alkohol og cigaretter. I huset på Frederiksberg i København bliver der dog hoved-

1 6 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

BARNDOMMENS MØRKE LAND Maren Uthaug hælder te op i kopperne, som er prydet med hendes egne tegninger. Den ene viser Marens alias, som skuler

I N T E RV I E W

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Øjenlæge Carsten Edmund

Øjenlæge Miriam Kolko

Bliv medlem af Øjenforeningen, så får De en gratis telefonrådgivning af øjenlæge inden for en uge! ange har gjort den erfaring, at de glemte at spørge øjenlægen om flere forhold omkring deres øjensygdom. Eller fik ikke rigtigt fat i hvilken behandling, der blev anbefalet. Måske opstår der tvivl, om man hørte rigtigt. Eller forstod ikke de fremmedord, som måske blev anvendt. Så må man stille op bagerst i køen igen – det kan tage uger. Men som medlem af Øjenforeningen behøver der kun gå en uge eller mindre, før en af vore øjenlæger kan hjælpe med at klare tvivlspørgsmålet.

Ring venligst på 33 69 11 00 eller benyt www.vos.dk

Der er andre fordele ved medlemskab: Bladet VÆRN OM SYNET sendt med posten 4 gange årligt, 17 brochurer om øjensygdomme, foredrag ved øjenlæger. Medvirk til at støtte forskningen i forebyggelse af øjensygdom. Kontingent: Enkeltmedlem 150 kr./ år Parmedlem 225 kr./ år – til konto 5474 7021 751

I N T E RV I E W

“Jeg tror, det er meget sundere at sidde og grine og ryge cigaretter hele natten, end at stå og skrælle gulerødder hele tiden.” ned på et hjerte i sin ene hånd og en hjerne i den anden, ‘Seriøst, hvad med at samarbejde lidt?’, står der. Og denne splittelse mellem fornuft og følelse, mellem overjeget og Id’et, er central i Marens tegninger. Med en befriende ærlighed skildrer hun menneskets utilstrækkelighed og glimtvise smålighed. Og Maren Uthaug kan andet end det korte satiriske format. Hun er netop ved at lægge sidste hånd på sin anden roman, som handler om en familie, der bor i et fyrtårn i Nordnorge. MERE OM MAREN Ligesom sin første roman ‘Og sådan blev UTHAUG det’, er fortællingen en familiesaga om oprindelse, relationer og afsavn. I bøgerFødt 1972 i Nordnorge ne tager Maren afsæt i sin egen norsk/ samiske oprindelse. Halv norsk, halv samisk Den første del af sin barndom tilbragte Maren højt mod nord i det samiske områFast tegner for Politiken med striben de Finnmarken i Nordnorge. Her er der “Ting jeg gjorde” lyst døgnet rundt om sommeren og mørkt Blogger på siden ‘Marens Blog’ dagen lang om vinteren. “Fra december til februar ser du simDebuterede i 2013 med romanen pelthen ikke solen. Der er måske skumring “Og sådan blev det”. en time eller to, og så bliver det mørkt den varme mad, men måske er det fordi, igen”, fortæller Maren, der som otte-årig jeg er vokset op med så meget mørke Bor på Frederiksberg med sin kæflyttede med sin mor og hendes nye og kulde”, smiler Maren, som tilføjer, at reste Allan og deres tre døtre på 8, 11 og 14 år. kæreste fra Norge til Sønderjylland. Men hun også virkelig godt kan lide at grille barndommen med de markante årstider og drikke hvidvin om sommeren. “Så finsk står klart. er jeg heller ikke,” smiler hun med sit “Om sommeren blev vi børn helt kulkarakteristiske mellemrum mellem fortænrede af lyset. Vi vidste kun, om det var derne. dag eller nat, hvis de ældre var oppe eller ej. Hvis de gamle var I et gab stryger Maren Uthaug den mørke ulve-agtige hund væk, var det nok ved at være sent,” fortæller Maren og erindrer, over pelsen og afslører, at hun har siddet til en forlagsfest og hvordan de voksne håndterede vinteren. drukket vin og røget cigaretter til klokken tre natten forinden. “Min far havde det svært i de mørke måneder, han blev “Hvis det ikke var usundt at ryge, ville jeg ryge hele tiden, for nedtrykt. Der var mange, der blev deprimerede. Og det er der jeg kan virkelig godt lide det. Men til fester ryger jeg. Jeg tænker, stadig. Da jeg var barn drak de mere alkohol for at komme at det ikke er dét, der slår mig ihjel. Jeg tror, det er meget sunigennem vinteren, men det gør man ikke rigtig i dag”, siger Madere at sidde og grine og ryge cigaretter hele natten, end at stå ren, der er draget af den finske melankoli. og skrælle gulerødder hele tiden.” “Der er en dysterhed i finnernes sprog og væremåde, som jeg godt kan lide. Vi består jo alle af forskellige dele. Jeg laver vittigheder, som også ind imellem er mørke og har en sarkastisk side, men mine romaner er mere dystre,” siger Maren, hvis første roman netop foregår i området, hvor hun voksede op. DEN BEFRIENDE VINTER Måske er den mørke årstid for Maren Uthaug forbundet med en følelse af tryghed og hjemlighed. I hvert fald holder hun meget af de ofte udskældte vintermåneder. “Jeg synes, der er en stor ro i den mørke tid. Det er befriende, når sommerens vejr-stress stopper. Det her med, at man SKAL nyde det gode vejr og skynde sig til stranden. Det er som om, vi kan sænke skuldrene, når det bliver efterår. Jeg kan godt lide at krølle mig sammen i et uldtæppe med en kop te. Det kan jeg måske bedre lide end at sidde på en solrig terrasse”, siger Maren. Hun ser årstiderne som en naturlig cyklus: “Det er som om, naturen holder en pause om vinteren. Og så starter cyklussen igen, når længslen efter lyset melder sig i februar-marts. Der er en rytme og en naturlighed, som jeg holder af,” siger Maren. Det nordlige kølige klima passer hende også godt, når det gælder gastronomien: “Jeg kan godt lide, at maden bliver lidt tungere om vinteren. Man sidder ikke og nipper til salatblade. Jeg holder meget af

3 sunde råd

RYG ANDRES CIGARETTER Hvis du køber dine egne, ryger du mere.

FÅ EN HUND Uanset hvor sur du er, bliver du altid glad, når du ser den.

SUNDHED MED MÅDE Gå ikke for meget op i at være så skide sund. Du dør garanteret af en tagsten i hovedet eller en spritbilist på HC Ørstedsvej uanset …

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

KROPS-KLUMMEN

KNOGLER SKAL STYRKES, MENS DE VOKSER Fysisk træning forbindes mest med opbygning af muskler, men også for knoglerne er det ekstremt vigtigt at motionere og belaste kroppen. Fra 30 års alderen begynder knoglerne at miste kalk. Denne naturlige proces kan dog forsinkes med en aktiv livsstil. TEKST LISE HOLM PLUM, PENSIONERET FYSIURG FOTO COLOURBOX

Dr.med. og lektor på Anatomisk Institut i Århus Lis Mosekilde Hvor stærke knoglerne er, kan blandt andet iagttages hos pegede allerede i 2001 på, at knogleskørhed er et hastigt stigenfolkeslag, der bærer byrder på hovedet. Her er det knoglerne de problem, som i høj grad skyldes stillesiddende livsstil. alene, der bærer. Et forsøg viser, at forøger man byrdens vægt Knogler kan kun styrkes, så længe man vokser, og fra 30 års med 10 kg, kræver det ikke mere muskelkraft. Musklerne bruges alderen begynder knoglevævet at svinde ind. En aktiv livsstil kan her til at bringe kroppen frem, til at gå. forsinke den proces, men næppe helt standse den. Hop og belastning er ifølge Lis Mosekilde den bedste knogleBALANCENERVER OVERALT stimulans. Balancen er en udfordring for en høj krop med bevægelige dele Og teenageårene er altså sidste udog lille kontaktflade. Kroppen klarer kald for at opbygge stærke knogler. opgaven ved at have et raffineret, Nogle træningsmåder er specielt fintmasket nervesystem, som består af MOTION MED MENING gode til at styrke knoglerne, som er ligevægtssansen, øjnene og følesanser et forunderligt levende væv, stærkt rundt i kroppen, især netop følenerver, Naturfredningsforeninger rundt om i landet og elastisk, med en stor omsætning der indhyller knogler og led. Der er inviterer frivillige til forskellige meningsfulde job af materiale. De kræver desuden en følenerver hele vejen rundt om hvert i marken, hvor hele familien kan deltage. god alsidig kost og rigeligt med kalk eneste led. Det betyder, at der hele (mælkeprodukter). tiden kommer enorme mængder af Undersøg, hvad der findes i din nærhed. Rygning har en tydelig negativ information til rygmarven. Spejdere har lignende ting i gang. effekt, da kalkopbygningen i knoglerne Hver gang man er ved at miste bremses. balancen, går der lynhurtigt besked Forst Botanisk Have ved Charlottenlund indtil rygmarven og herfra videre til de byder frivillige til at deltage i forskellige job i ET INDVENDIGT STATIV muskler, som kan genoprette balanhaven, onsdag og lørdag kl. 11. Når du står op, balancerer dine knogcen. Det foregår så hurtigt, at der kun ler oven på hinanden. Og det er en skal en ganske lille muskelindsats til at fordel at være bevidst om, hvor de er. genoprette balancen. Man bemærker Sværest er det at finde hvirvelsøjlen, det slet ikke. Det er et intenst samarsom ligger dybt i kroppen: i livhøjde ligger det bærende; hvirvelbejde gennem hele rygmarven, der styrer de mange forskellige legemerne af lændehvirvlerne sammen med bruskskiverne går op muskler, der deltager i fine indarbejdede mønstre, som skifter til halshvirvlerne, der ligger midt i halsens rum. med stillinger og bevægelser. Dette foregår som reflekser. Du ville Bortset fra muskelaktivitet omkring fødderne kan alle knoglerne slet ikke kunne lave det bevidst. stå og balancere uden brug af muskler. Hvirvelsøjlen kan også bære. Den fungerer som en helhed, bygget som en stærk fjeder. KROPPENS DEMOKRATI I sin egen stilling med de indbyggede krumninger er den meget Foruden denne refleksaktivitet i døgndrift har hver eneste følestærk, men som en anden fjeder taber den sin bærekraft, når nerve en bane til hjernebarken, det vil sige, at dens signaler kan den bøjes. Det bedste er altså at give den fri til at fungere. opfattes bevidst. Disse baner er oftest lukkede. Ellers ville hjernen

20 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

KROPS-KLUMMEN

Knoglestimulans indgår naturligt i mange former for boldspil. Knogleprogrammet kan bruges bevidst, men i alt fald er der god stimulans af både knogler og muskler.

blive helt overbebyrdet. Men baner kan åbnes fra hjernebarken ved at man RETTER SIN OPMÆRKSOMHED mod et område i krop -pen. Du kan f.eks. prøve at sende en bevidst tanke til dit knæ for at undersøge hvilken stilling og tilstand, det befinder sig i. Populært sagt svarer det til, at chefen på øverste etage inviterer det underordnede, praktisk erfarne personale med til at planlægge en bevidst bevægelse. Dette ”Kroppens demokrati” kan bruges i forbindelse med knoglestimulans. KNOGLEPROGRAMMET Hjernen fungerer på mange måder som en computer. Der er forskellige programmer, som kan bruges for at løse en opgave. Det mest almindelige er udelukkende at bruge ”muskelprogrammet”, så musklerne indirekte stimulerer knoglerne. Men der findes også et ”knogleprogram”, der gør det muligt at stimulere knoglerne bevidst, så knoglernes vækst og aflejringen af kalk fremmes. Ved knogleprogrammet går man til opgaven som en håndværker. Hjemmevant med de mekanisk fysiske love: Hvordan virker tyngdekraften i den stilling, du er i nu? Hvor er din støtteflade? Hvilket modskub må et skub forudses at fremkalde? Hvilken retning har kræfter og bevægelse? BEVÆGELSER OG KRÆFTER HAR EN RETNING Allerede i vuggen vil det lille barn, med synlig fornøjelse,

skubbe imod, når man holder sin hånd mod fodsålen. Når barnet kan stå, ser man ofte, at det står og småskubber ned i gulvet, hvorved det får et modskub fra gulvet op igennem sine knogler. Lidt senere hopper barnet. Ikke fjedrende, som det senere lærer, men med et bump, der direkte stimulerer knoglesøjlen. På samme måde sætter den lille sig med et bump, hvor et vandret sæde giver tydeligt modskub op igennem hvirvelsøjlen. Barnet kan fornøjet gøre det igen og igen, mens det erfarer, hvor hvirvelsøjlen er, og at den kan bære. Siden leger barnet med klodser og gør sig flere erfaringer med tyngdekraft og lodlinje. Af legen med klodser lærer barnet blandt andet hvor vigtig retningen af et skub er. Med tiden bliver barnet mere interesseret i at efterligne de voksne, og ”muskelprogrammet” tager over. Efterhånden glemmes erfaringerne fra ”knogleprogrammet”. At sætte sig kan ende med at blive en mere eller mindre ormeagtig bevægelse, hvor hvirvelsøjlen bliver brudt op i små stykker, som ikke kan bære, men må holdes oppe af muskler.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

KROPS-KLUMMEN

VIDSTE DU

Kroppens bærende hvirvelsøjle er placeret midt i kroppen. En undersøgelse har vist, at kun én ud af 50 voksne er klar over det. De fleste tror, det bærende ligger forskudt bagud mod ryggen, hvilket ville give en uøkonomisk balance.

2 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

KROPS-KLUMMEN ØVELSE: Den bedste måde at prøve alt dette er at skubbe mod en lodret flade. For optimal indsats skal der helst være et formål, f.eks. at skubbe en varevogn i gang. I mangel af en varevogn, kan man skubbe mod en væg. Find den stilling, hvor du bruger mindst mulig kraft til selve stillingen. Det vil sige med en let bøjning i albuerne og i det bagerste knæ. Skub fra hænderne og føl væggens modskub gennem armenes knogler → nøgleben → brystkasse → hvirvler → bækken → bagerste

ben → fodens tryk mod gulvet → kraftens retning ned i gulvet. Brug opmærksomheden til at opfatte trykkets vej gennem knoglerne. Det kan sammenlignes med at høre et stykke musik for første gang. Det kan lyde som en grød af toner. Men hører du det samme stykke flere gange, opfatter du hver gang flere detaljer. For at hoppe - tryk lodret mod gulvet For at gå og løbe - tryk skråt i gulvet. ET STIMULERENDE LEGEREDSKAB Meget af dette indgår bevidst eller ubevidst i mange former for boldspil og idræt, som derfor er udmærkede til at stimulere både knogler og muskler. Desuden anbefales et motionsredskab, kendt fra legepladser og tarzanbaner, som giver en hurtig kraftig stimulans af både knogler og muskler. Det består af to tove: et til at stå på og et til at holde i. Tovene er ikke helt stramme, så når du trykker i en retning med fødderne,

Der er flere måder at løbe, prøv for eksempel:

- at tænke på de muskler, du bruger - at føle den retning, din fod skubber mod underlaget - at føle de bevægelser, armene gør og tage initiativet i dem observer, om der er forskelle

viger tovet, indtil det er stramt, og da skubber det tilbage i modsat retning, et skub der går hele vejen igennem knoglerækken (se nedenfor). Når det bruges af mange samtidigt, skifter trykretningen hele tiden og alle muskler kommer i gang for at holde balancen. Hvis man falder ned (typisk fordi man griner) er det fødderne, der slipper først, så man kommer ned på jorden, mens hænderne endnu holder fast. Det er altså helt ufarligt. Kun må man tage hensyn til de små, som let rystes ned af de store. Den første fra fødderne skråt fremefter minder om at stå på vandski. Den anden med lodret tryk minder om at være på trampolin og, hvis de andre giver tryk sideværts, om at være på slalomski. Den tredje: vandret tryk er som vores første spontane skub i vuggen imod en andens hånd. Det hele kan opleves på fem minutter uden vand og motorbåd og uden sne og skiudstyr. Ideelt til motion i frikvartererne.

Hvis der i nærheden findes et par solide træer, du må bruge, kan du selv lave et effektivt lege- og motionsredskab. Der kan være fra tre til 7,8 meter mellem de to træer. Mellem træerne spændes to tove: et til at stå på og et til at holde i med hænderne. Hvis der er tre træer, kan man lave en trekant af tove, hvor de korte tove er for de forsigtige, de længste for de mere dristige. Man skal være flere på tovene samtidig: kan svinge sammen eller prøve at ryste hinanden ned. Hvis man falder ned (det er som regel, fordi man ler for meget), slipper fødderne først og kommer ned på jorden, mens hænderne holder fast. Det er altså ikke farligt. Husk at polstre under tovene så træerne ikke tager skade. Dette motionsredskab: træer eller stolper med afstand: 7 m, 5 m og 3-4 m med tove i trekant ville være en god investering på ethvert gymnasium og andre skoler for unge til opfrisker i frikvartererne. Motion mellem lektionerne fremmer indlæringen. Vigtigst er det at tilbyde de unge en kraftig knoglestimulans, så de kan få så meget kalk, som overhovedet muligt ind i deres knogler, inden de holder op med at vokse.

ET SUNDT SAMARBEJDE Pensioneret læge og fysiurg Lise Holm Plum er stadig aktiv i debatten om sofakultur og danskernes sundhed. Hun drev privat praksis frem til 2006 og havde på Anatomisk Institut speciale i undersøgelser af hvirvelsøjlens funktion. Som frivillige hjælpere har Lise Holm Plum haft

Clara Bachmann og Karoline Holst Andersen.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 2 3

TVÆRFAGLIG OG MÅLRETTET BEHANDLING

NÅR DET ER REN LYKKE AT SKOVLE SNE!

Træn din krop - og få overskud i hverdagen Det er ikke sjovt, når smerter påvirker hverdagens aktiviteter. På Sano behandler vi alle, som oplever problemer med led, ryg og muskler. Vi er eksperter på området, og vi tilbyder alt fra forebyggende træning på daghold til flere ugers intensive trænings- og rehabiliteringsophold. Fx:

VI SKABER RESULTATER

INDIVIDUEL BEHANDLING OG HOLDTRÆNING

REHABILITERINGSOPHOLD

LANDSDÆKKENDE

På Sano tilbyder vi ergoterapi, fysioterapi og holdtræning til dig, som ønsker professionel behandling, men som ikke har tid til eller brug for et længerevarende ophold.

Er det blevet svært at gå på trapper, vaske bilen, skovle sne, spille petangue eller tilberede måltider i køkkenet?

Vi sammensætter dit forløb ud fra dine behov og sikrer, at du når de mål, vi i fællesskab har opsat. Du får ligeledes effektive redskaber, som du kan bruge i din dagligdag og træning efter dit forløb.

På Sano tilbyder vi et specialiseret forløb baseret på den nyeste forskning - individuelt og på små hold under kyndig vejledning af vores tværfaglige behandlerteam.

Ved hjælp af internationalt anerkendte værktøjer måler vi signifikante forbedringer i patienternes fysiske formåen fra start til slut af et ophold på Sano.

Sano har tre afdelinger i landet: Skælskør, Aarhus og Middelfart - alle beliggende i naturskønne områder. Sano er ejet og drevet af Gigtforeningen.

Dit ophold bliver tilrettelagt efter dine mål og behov. Du aftaler varighed og indhold ved at ringe til os.

Book dit ophold på

78 79 00 00

eller læs mere på

sanocenter.dk

HOS FODTERAPEUTEN

SÅDAN SÆTTER DU NEGLESVAMPEN SKAKMAT Fodterapi er en effektiv hjælp i kampen mod neglesvamp. En kamp, der kan tage år at vinde, hvis du er uheldig. TEKST TINA RØNHØJ, DANSKE FODTERAPEUTER FOTO MIE HAMPEN

Svamp i tåneglene kan være lige så genstridigt at komme af med, som skvalderkål i blomsterbedet. Derfor skal du opsøge en fodterapeut, der kan luge godt ud i den inficerede del af neglen, mens du modtager behandling mod neglesvamp. Er du heldig, lykkes det måske at slå svampen helt ihjel. HELT ALMINDELIGT Neglesvamp er hverken farligt eller særlig smitsomt. Alligevel plager problemet mange, fordi de ikke synes, at det er noget kønt syn, når neglene bliver tykke, gule og porøse. Men det er en helt almindelig lidelse, som især rammer mennesker, der dyrker en sportsgren, hvor skoene sidder stramt om fødderne. Eller ældre mennesker, der har nedsat immunforsvar eller dårligt blodomløb. Tabletter, creme, lak eller laser er de typiske behandlingsmetoder mod neglesvamp, men der er ingen garanti for succes og i nogle tilfælde vil det være nødvendigt at behandle i årevis. Risikoen for tilbagefald er ligeledes stor. SLIBER BULEDE NEGLE Vil du øge dine chancer for at få bugt med de bulede negle, skal du sørge for at få slebet den inficerede del af neglen væk regelmæssigt, og inden du starter med behandlingen. Det kan du få hos en fodterapeut. Undervejs kan du selv bidrage til den positive udvikling ved at sørge for god fodhygiejne, luftigt fodtøj, skifte strømper hver dag og vaske dem ved minimum 60 grader. Inden du kan blive behandlet for fodsvamp hos en fodterapeut, skal du forbi lægen og have foretaget et negleskrab, der vil blive

sendt til dyrkning i et laboratorie. Resultatet vil vise, om du har neglesvamp eller du skal bruge et andet redskab til at luge med.

TEGN PÅ NEGLESVAMP Tykkere end normalt Misfarvede i gule nuancer Flossede og porøse Lugtgener

RISIKO FOR NEGLESVAMP To-otte pct. får neglesvamp. Ses hyppigst hos mennesker, der er ældre, har nedsat immunforsvar, dårligt blodomløb eller som dyrker sport med tætsiddende fodtøj. Fugtige og varme fødder kan også øge risikoen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med landets statsautoriserede fodterapeuter, der dagligt arbejder på at forbedre danskernes fodsundhed. Læs mere om fødder, fodsygdomme og behandlinger på altomfoden.dk, hvor du også kan finde din lokale fodterapeut.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 2 5

TÆ T P Å

2 6 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

TÆ T P Å

”Andre har svært ved at forstå, hvor hårdt det er ikke at kunne få born” Behandling mod barnløshed var meget belastende for Tina Teglgaard, der blev gravid efter fem mislykkede forsøg med mikroinsemination (ICSI). Hun har nu omskolet sig til psykoterapeut og hjælper i dag ufrivilligt barnløse gennem fertilitetsbehandlingens følelsesmæssige rucheture, som hun selv savnede forståelse for. TEKST ANNETTE AGGERBECK, WWW.AGGERBECK-KOMMUNIKATION.DK FOTO JOHN EHBRECHT

At det er vigtigt at bevare håbet, når man er i fertilitetsbehandling, kan Tina Teglgaard skrive under på. Hun kæmpede sig igennem fem mislykkede forsøg, før det lykkedes hende at blive mor. I en alder af 27 år fik hun konstateret livmoderhalskræft og var, som hun selv siger ”så heldig” kun at få fjernet sin livmoderhals og kunne bevare sin livmoder. Det betød, at hun ville kunne få børn, selvom det ifølge lægerne ville blive svært. ”Det var hårdt at få konstateret livmoderhalskræft, men da jeg efter operationen fandt ud af, at jeg stadig havde en lille chance for at kunne få børn, fordi jeg ikke havde fået fjernet min livmoder, blev jeg meget glad. For mig har karriere aldrig været vigtigst. Det har familie. Jeg har altid haft en drøm om, at jeg engang skulle have et stort bryllup og skabe min egen familie med mand og børn,” siger Tina Teglgaard, 39 år. Fra hun som 30-årig mødte sin nuværende mand, gik der kun et lille års tid, før parret besluttede sig for at prøve at få børn. De vidste, at det ville blive svært, så allerede et halvt år uden P-piller henvendte de sig til Rigshospitalet for at få hjælp.

På Rigshospitalet gik man i gang med mikroinsemination (ICSI), som foregår på den måde, at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget. Tina Teglgaard fik først næsespray for at nulstille hendes hormonproduktion, før hun efterfølgende fik hormoner, der skulle stimulere modningen af hendes æg. FRA ZOMBIE TIL OVERFØLSOM Hormonbehandlingen var mere belastende, end hun havde forestillet sig. ”Næsespray en bragte mig kunstigt i overgangsalderen, og jeg kunne nærmest ikke tænke eller føle. Jeg gik rundt som en zombie, og min mand kunne slet ikke kende mig,” fortæller Tina Teglgaard. Da hun efter denne behandling gik over til at tage injektioner med hormoner, forandrede hun sig igen. ”I starten havde jeg det godt, fordi jeg var i underskud af hormoner, men så blev det for meget. Jeg blev følelsesladet og ked af det. Reagerede på de mindste ting. Jeg ved, at det er forskelligt, hvordan man reagerer på hormonbehandling, og at nogle ikke har det så slemt, men jeg blev meget påvirket. Min mand havde svært ved at genkende mig, fordi jeg næsten ændrede personlighed,” siger Tina Teglgaard.

”Det er vigtigt at have et liv ved siden af, og jeg tror, at en del af grunden til, at det lykkedes mig at blive gravid, er, at jeg begyndte at slappe mere af efter, at jeg skiftede til et mindre krævende job”

BESAT AF DRØM OM GRAVIDITET Efter fire forsøg, hvor hormoner hver gang først nulstillede kroppen og sidenhen overstimulerede den, var det stadig ikke lykkedes Tina Teglgaard at blive gravid. Hele hendes liv handlede om det ene mål. ”Jeg følte, at jeg spildte min tid, når jeg ikke var i fertilitetsbehandling, så jeg holdt ingen pauser imellem behandlingerne, selvom jeg blev rådet til det, fordi det er så fysisk og psykisk krævende. Jeg kørte mig selv helt ned,”

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 2 7

TÆ T P Å

”For mig har karriere aldrig været vigtigst. Det har familie. Jeg har altid haft en drøm om, at jeg engang skulle have et stort bryllup og skabe min egen familie med mand og børn” Tina Teglgaard, psykoterapeut og tidligere barnløs

fortæller Tina Teglgaard. Hun var blevet chef et halvt år, før hun startede i reagensglasbehandling, men det blev hurtigt for krævende at skulle være chef og være i behandling samtidig. Alligevel forsatte hun med at presse sig selv, da hun og manden også var afhængige af den ekstra indtægt, fordi manden var ved at starte en restaurant. Først sent i forløbet, da hun var meget udslidt, fik hun kendskab til, at kommunen kan betale de arbejdstimer, man er væk fra jobbet i forbindelse med fertilitetsbehandling. Hun valgte derfor at søge en mindre krævende stilling uden medarbejderansvar. Allerede ved jobsamtalen betingede Tina Teglgaard sig, at hun kunne have nedsat tid, når hun var i fertilitetsbehandling. Hun fik jobbet og fik lidt mere ro på i sit arbejdsliv.

på tiden med reagensglasbehandling som en meget vanskelig periode i sit liv. ”Jeg havde det også svært med min mand. Jeg havde ikke lyst til sex og var hele tiden frustreret og ked af det. Det var svært at leve sammen med mig. Min mands familie syntes, jeg skulle stoppe behandlingerne, fordi de så, hvad det gjorde ved mig. De kendte mig ikke så godt som min mor, der vidste, at jeg er en fighter, der aldrig giver op. Hun støttede mig meget,” fortæller Tina Teglgaard, der også var nødt til at ændre sin livsstil. ”Jeg elskede at ryge, men fik dårlig samvittighed, så jeg holdt op, når jeg fik sat befrugtede æg op, og så startede jeg igen, når det ikke lykkedes mig at blive gravid. Jeg måtte ikke ryge, og der var også madvarer, jeg ikke måtte spise. Jeg holdt op med at løbe, fordi jeg ikke turde løbe, når jeg havde fået sat æg op. Jeg turde ingenting og sad nærmest helt stille, for jeg ville ikke være skyld i, at det gik galt.”

“Jeg bad ham tænke over, om han ville være sammen med mig fremover, hvis ikke han kunne få sine egne biologiske børn”

ENSOM OG ISOLERET Tina Teglgaard isolerede sig fra sine veninder, fordi hun ikke oplevede, at andre kunne forstå, hvordan det var at være hende og skulle kæmpe så hårdt for at få et barn. ”Jeg følte mig meget alene. Alle mine veninder fik børn uden problemer. Jeg var gået i gang før dem, men fik ikke barn. Mine veninder var søde over for mig, men havde svært ved at sætte sig ind i, hvor ensomt det var ikke at kunne blive mor. Så jeg trak mig mere og mere ind i mig selv. Jeg isolerede mig fra mine veninder, også fordi det var svært for mig at se dem med børn. Jeg så kun de allernærmeste veninder, og hver gang de fortalte, at en fælles bekendt var blevet gravid, brød jeg helt sammen og følte, at det var uretfærdigt. Nu er det min tur, tænkte jeg ofte. Jeg fik skyldfølelse over at føle misundelse over, at andre fik børn. Den misundelse var tabu, og det gjorde kun min skyldfølelse værre,” siger Tina Teglgaard, der tænker tilbage

2 8 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

UTILSTRÆKKELIG OG MAGTESLØS Efter fire mislykkede forsøg på at blive gravid med reagensglasmetoden ville Tina Teglgaard stadig ikke give op. Derfor fortsatte hun i privat regi, da Rigshospitalet ikke kunne tilbyde flere forsøg. Efter fem forsøg i alt, blev hun og manden indkaldt til samtale hos lægen. Lægen fortalte parret, at der skulle et mirakel til, for at Tina Teglgaard kunne blive gravid efter så mange forsøg. ”Jeg kan huske, at vi sad i bilen efter samtalen og var helt knuste. Hvor ville det have været dejligt, hvis lægen kunne have henvist os til en psykolog eller en psykoterapeut med speciale i ufrivilligt barnløse. Vi havde brug for at få talt om alt det svære. I stedet sad vi for os selv i bilen og græd. Selvom der var så

TÆ T P Å Drømmen om børn gik til sidst i opfyldelse for Tina og Rasmus Teglgaard. I dag bruger Tina Teglgaard sine erfaringer til at hjælpe ufrivilligt barnløse med at tackle sorgen og smerten.

meget andet at være lykkelig over, betød det intet, når vi ikke kunne blive forældre. Alle mine drømme blev knust,” fortæller Tina Teglgaard. ”Vi talte meget om det. Jeg følte, at det var rigtigst til at give min mand et valg. Jeg bad ham tænke over, om han ville være sammen med mig fremover, hvis ikke han kunne få sine egne biologiske børn. Jeg sagde, at jeg forstod, hvis han hellere ville have børn med en anden kvinde. Tanken om at det aldrig ville lykkes mig at blive mor, fik mig samtidig til at føle mig utilstrækkelig og magtesløs.” Manden fortalte hende, at han ønskede at være sammen med hende, uanset om de selv kunne MERE OM TINA få børn eller ej. Sammen blev de TEGLGAARD: enige om at søge om adoption og blev hurtigt godkendt. Tina Teglgaard bad alligevel om at få Født den 18. september et sjette forsøg, selvom manden 1977 helst så, at de stoppede, fordi Gift med Rasmus Teglgaard det var så hårdt for hende. De i seks år. Sammen har parret blev enige om et sidste forsøg – sønnerne Elliot på to år og og denne gang lykkedes det at blive gravid. Villads på fire år ”Det var helt fantastisk. Jeg kan Oprindelig uddannet Akahuske, at jeg skreg af lykke, da demiøkonom og har arbejdet jeg fik telefonbeskeden, om at 15 år i mediebranchen. jeg var gravid. Jeg var overbevist om, at når jeg først var gravid, Arbejder som psykoteraville graviditeten gå godt. Jeg løb peut i Skovshoved og Købenned ad trappen og var ved at havn med kvinder, mænd og falde, da jeg skulle sige det til par, som har svært ved at få min mand. Han var mere forbebørn holden og ville føle sig helt sikker, Også selvom det var en meget hård periode, der mens jeg bare glædede mig,” også var krævende for parforholdet. fortæller Tina Teglgaard. ”Vi kom igennem det, til trods for at undersøGravidteten gik fint, og parret gelser viser, at barnløse par oftere bliver skilt. I fik en søn. Da han var 11 måneder, fik hun sat det sidste af de dag har vi et styrket forhold, fordi vi klarede de mange udforæg op, som fertilitetsklinikken havde frosset ned. Hun var så dringer, og vi endte med at få de børn, vi så inderligt har ønsket heldig at blive gravid og har i dag to børn på henholdsvis to og os,” siger Tina Teglgaard. fire år. HJÆLP TIL ANDRE Hvis Tina Teglgaard skulle have gjort noget anderledes, ville hun have passet mere på sig selv i forløbet. ”Jeg kan i dag se, at jeg var for besat af at blive gravid. Det er vigtigt at have et liv ved siden af, og jeg tror, at en del af grunden til, at det lykkedes mig at blive gravid, er, at jeg begyndte at slappe mere af, efter at jeg skiftede til et mindre krævende job og indstillede mig på, at jeg nok skulle adoptere. Jeg skulle have skabt mere ro i min hverdag, have gået lange ture og mediteret. Det havde været bedre for mig,” siger Tina Teglgaard. Selvom hun en kort periode gik hos en psykolog for at få det bedre undervejs i reagensglasbehandlingen, hjalp det hende ikke. ”Psykologen viste ingen interesse for, hvor svært det var for mig ikke at kunne blive mor. Jeg følte mig ramt på min kvindelighed og savnede at blive mødt i min magtesløshed og utilstrækkelighed over ikke at kunne blive mor. Det var meget ensomt, så jeg besluttede mig under min første søns barsel for at blive psykoterapeut og tilbyde ufrivilligt barnløse terapi. Jeg ved, hvordan det kan føles, når alt andet i livet sættes på stand-by på grund af behandling mod barnløshed, og det vil jeg hjælpe andre med,” siger Tina Teglgaard, der nu er fast tilknyttet de private fertilitetsklinikker Trianglen og STORK som terapeut. Hun har også ansvar for brevkassen i Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse. Hun er i dag lykkelig for, at hun ikke gav op, men bevarede håbet.

3 SUNDE FRA TINA TEGLGAARD RO PÅ DIT ARBEJDSLIV Benyt paragraf 56 i Sygedagpengeloven, hvor din arbejdsgivers udgifter efter aftale med arbejdsgiveren og kommunen kan nedsættes under dit fravær, så du kan skabe mere ro i din hverdag, når du er midt i en behandling. ZONETERAPI OG AKUPUNKTUR Forkæl dig selv med zoneterapi f.eks. op til behandlingerne for at få slappet af og renset kroppen ud. Hvis du vil øge dine chancer for at blive gravid, kan du også prøve akupunktur, når du får sat æg op. GOD VED DIG SELV Hav et liv ved siden af, hvor du mærker efter, hvad du har brug for, så hele dit liv ikke kun drejer sig om fertilitetsbehandlinger.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 2 9

夀漀最愀洀漀搀猀琀爀攀猀猀

䬀爀昀琀瀀 渀爀琀栀漀氀搀

愀昀䄀渀渀攀䌀漀渀挀愀氀瘀攀猀

愀昀伀氀愀刀椀渀最搀愀栀氀

䘀氀攀爀搀甀搀椀最瀀爀攀猀猀攀琀Ⰰ 攀氀氀攀爀攀爀搀甀爀愀洀琀愀昀猀琀爀攀猀猀㼀匀 攀爀搀攀爀栀樀氀瀀瀀 瘀攀樀℀ 䐀攀渀渀攀戀漀最攀爀琀椀氀搀椀最Ⰰ 搀攀爀最攀爀渀攀瘀椀氀昀漀爀攀戀礀最最攀攀氀氀攀爀栀渀搀琀攀爀攀猀琀爀攀猀猀洀攀搀搀攀戀攀搀猀琀攀爀攀搀猀欀愀戀攀爀昀爀愀礀漀最愀攀渀猀瘀攀爀搀攀渀⸀

䠀愀爀搀甀猀攀氀瘀攀氀氀攀爀攀渀愀昀搀椀渀攀渀爀洀攀猀琀攀昀攀琀欀漀渀猀琀愀琀攀爀攀琀欀爀昀琀㼀䤀搀攀渀渀攀戀漀最最椀瘀攀猀搀攀爀猀瘀愀爀瀀 洀愀渀最攀愀昀搀攀猀瘀爀攀猀瀀爀最猀洀氀Ⰰ 洀愀渀欀愀渀栀愀瘀攀Ⰰ 渀爀攀渀渀爀琀ⴀ 猀琀攀渀搀攀昀爀欀爀昀琀⸀ ㈀㄀㔀猀椀搀攀爀欀爀⸀ ㈀㐀㤀Ⰰ㤀㔀

㄀㠀㄀猀椀搀攀爀欀爀⸀ ㈀㐀㤀Ⰰ㤀㔀䬀愀渀欀戀攀猀椀愀氀氀攀氀愀渀搀攀琀猀戀漀最栀愀渀搀氀攀爀攀

眀眀眀⸀昀漀爀氀愀最攀琀欀愀爀愀欀琀攀爀⸀挀漀洀

SUNDT & GODT STOR INTERESSE FOR AT TJEKKE HUD

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden oplevede stor opmærksomhed om kampagnen Tjek Din Hud, som løb af stablen i november. Den primære målgruppe var kvinder i 35-55-års alderen, men da resultatet blev gjort op, viste det sig at flere tusinde danskere i alle aldre og af begge køn havde vist interesse for kampagnen. Baggrunden for kampagnen var, at modermærkekræft, der opdages i tide, kan helbredes. Tjek Din Huds kampagnefilm og kampagnesite kan ses med link fra Sundheds hjemmeside Magasinetsundhed.dk

SUNDERE KANTINE MAD

En ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at kantiners udbud af frugt og grønt er steget, så kantinekunderne nu i gennemsnit får 165 gram frugt og grønt pr. måltid. ”De seneste år er der kommet mere fokus på sundhed i kantinerne, og flere er gået over til buffet, så de kunder, der tidligere valgte salatbaren fra, nu fristes til at tage mere af det grønne,” forklarer Anne Dahl Lassen, seniorforsker hos DTU Fødevareinstituttet. Det er især mænd, der vælger grønt i

kantinernes indbydende buffeter. ”Den gammeldags salatbar med majs, ærter, agurker og tomater i små montrer er ved at uddø. Nu er der mange flere spændende salater med forskellige grøntsager,” siger Anne Dahl Lassen, der påpeger, at de varme retter i kantinen indeholder flere grøntsager end tidligere. Rugbrød med pålæg kan være pænt usundt, hvis pålægget er kødpålæg som rullepølse, spegepølse, kamsteg og leverpostej. Der skal mere grønt til for at øge sundheden.

JOB & SUNDHED

DIN PERSONLIGHED KAN ØGE DIN RISIKO FOR AT BLIVE

MOBBET

Ny norsk forskning kaster lys over, hvilke personlighedstræk, der går igen blandt mennesker, som oplever mobning på jobbet. TEKST ANNEMETTE GRANT LARSEN, MAGASINET ARBEJDSMILJØ FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

JOB & SUNDHED 11 procent er udsat for mobning dagligt, ugentligt, månedligt eller af og til. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

FEM GRUNDLÆGGENDE PERSONLIGHEDSTRÆK, SOM MOBBEOFRE SCORER LAVT PÅ:

Personer, som bekymrer sig meget og sonlighedstræk eller om personlighedsoplever usikkerhed, uro og grublen har trækkene fører til mobning, konkluderer en øget risiko for at blive udsat for undersøgelsen dog ikke noget om. mobning. Det viser to undersøgelser gennemført af norske forskere. BEKYMREDE MOBBEOFRE I den ene undersøgelse har forskerne For at undersøge, hvad der er årsag, undersøgt, om der er en sammenhæng og hvad der er virkning, gennemførte mellem bestemte personlighedstræk og forskere en ny undersøgelse blandt risikoen for at blive mobbet. Undersø3.006 beskæftigede. Denne undersøgelsen er en gelse fastslår, såkaldt metaat personer, analyse, som som er bekymsammenfatter rede, urolige, MOBNING GØR resultaterne af og som MENNESKER TIL OFRE 36 forskellige grubler meget studier med i over tingene, ”Det er mobning, når en eller flere alt 13.896 delhar en højere personer regelmæssigt og over tagere. risiko for at blive mobbet længere tid – eller gentagne ganpå arbejdsge – på grov vis udsætter en eller MINDRE EKSpladsen. flere andre personer for krænkenTROVERTE Men unde handlinger, som vedkommende Metaanalysen dersøgelsen opfatter som sårende eller nedviser en stærk viser også, at værdigende. De krænkende handsammenhæng mobningen har linger bliver dog først til mobning, mellem at konsekvenser når de personer, som de rettes opleve mobning og påvirker mod, ikke er i stand til at forsvare og at have personligheden. sig effektivt imod dem.” en lav grad af Således føler Kilde: Arbejdstilsynet personlighedsmobbeofre trækkene sig mindre ”følelsesmæsomgængelige, sig stabilitet”, samvittigheds”udadvendthed”, ”omgængelighed” og fulde og åbne over for nye oplevelser ”samvittighedsfuldhed”. Personlighedsto år efter, at de har været udsat for træk, der har afgørende betydning for mobning. adfærdsmønstre, altså får et menneUndersøgelserne er gennemført af ske til at handle på bestemte måder i Statens Arbeidsmiljøinstitutt (STAMI) og bestemte situationer. forskere fra Universitetet i Bergen og Om mobning så forstærker disse perHandelshøyskolen BI.

3 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Udadvendthed vil sige, at man er energisk og gerne opsøger kontakt med andre. Udadvendte personer får faktisk energi ud af at have kontakt med andre mennesker. Det modsatte personlighedstræk, indadvendthed betegner personer, som er mere stille og tilbageholdende og hurtigt kører træt af kontakt med andre. Åbenhed vil sige, at man er åben for erfaringer og nye oplevelser. Generelt har man et liberalt syn på livet og er nysgerrig efter nye oplevelser. Mindre åbne personer foretrækker regler og systemer og er tit mere praktisk orienterede og konservativt anlagt. Omgængelighed vil sige, at man har tendens til at være omsorgsfuld overfor andre, og at man gerne vil glæde og hjælpe. I modsatte ende finder man de meget konkurrenceorienterede, som er optagede af, at tingene skal være på deres måde. Samvittighedsfuldhed kommer blandt andet til udtryk ved en tilbøjelighed til at være pligtopfyldende, målrettet og grundig. Følelsesmæssig stabilitet er en tendens til at tåle stress og usikkerhed uden at blive bekymret og angst.

JOB & SUNDHED

SYGEFRAVÆR KAN SKYLDES STRESS OG DÅRLIG SØVN Ny forskning peger på flere gode forklaringer til det store sygefravær blandt ansatte, der oplever mobning. TEKST ANNEMETTE GRANT LARSEN, MAGASINET ARBEJDSMILJØ FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

To nye undersøgelser, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet i samarbejde med Københavns Universitet, slår nu fast, at medarbejdere, der føler sig mobbet, er meget mere væk fra jobbet end andre. Faktisk har de mobbede cirka dobbelt så meget langtids-sygefravær som andre ansatte. Samtidig viser undersøgelserne, at 11 procent er udsat for mobning dagligt, ugentligt, månedligt eller af og til. “Mobning er meget dyrt. Både for samfundet, arbejdspladsen, kollegerne og den udsatte. Derfor skal vi have fokus på forebyggelse, men også på at hjælpe dem, der har været udsat for mobning,” siger Åse Marie Hansen, professor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og fast tilknyttet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.NFA, Åse Marie Hansen står bag den ene af undersøgelserne, som har fokus på sammenhængen mellem mobning, stress og sygefravær. Hun og kollegerne peger på, at mobning kan have konsekvenser i form af søvnproblemer og stress, og at det er en del af forklaringen bag sygemeldingerne. “Er man stresset, sover man dårligere, og kan man ikke sove, kan man blive stresset. Så tingene hænger sammen. Men som noget nyt har vi prøvet at finde ud af, hvad det egentlig gør ved os, når vi oplever mobning,” siger Åse Marie Hansen. INDSATS BETALER SIG 4.500 medarbejdere, som har følt sig mobbet inden for det seneste år, har blandt andet svaret på, hvor ofte de har følt sig uden indflydelse på væsentlige ting i deres liv i løbet af de seneste fire uger. Og hvor ofte de har oplevet medgang i løbet af de seneste fire uger. Samtidig har forskerne fulgt sygefraværet et år efter, deltagerne har følt sig mobbet.

NI GANGE er risikoen for at udvikle depression forhøjet blandt medarbejdere, der oplever mobning. Kilde: Politiken

I den anden undersøgelse er 7.650 beskæftigede, som har oplevet mobning på jobbet, blandt andet blevet spurgt om seks forskellige tegn på dårlig søvn. Samtidig er sygefraværet blevet fulgt af forskerne i to år efter mobningen fandt sted. Den nye viden er vigtig at huske på i indsatser over for dem, der har oplevet mobning. Det mener lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Kirsten Nabe-Nielsen, som står bag den undersøgelse, der har fokus på mobning, søvn og sygefravær. “Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er det, der foregår på arbejdspladsen, der er problemet, men at mobningen kan medføre for eksempel dårlig søvn. Det kan gøre det sværere for den person, det er gået ud over, at få gavn at de indsatser, der bliver sat i gang,” siger hun.

TO UNDERSØGELSER OM MOBNING To nye undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet har kortlagt sammenhængen mellem mobning, stress, søvnproblemer og sygefravær. Undersøgelserne bygger på data fra forskellige kilder. Oplysninger om mobning, stress og søvnproblemer er hentet fra det såkaldte PRISME-projekt, der er en stor dansk undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø og helbred. Oplysningerne om sygefravær stammer fra forskningsregistret over Sygedagpenge og Sociale ydelser, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står bag. Undersøgelsen om mobning, søvnproblemer og sygefravær trækker desuden på oplysninger fra projektet ”Samarbejde og arbejdsklima – Forebyggelse af mobning og konflikter på arbejdspladsen”, der er en undersøgelse blandt 3.363 medarbejdere på 60 offentlige og private arbejdspladser i Danmark. Det er ikke de samme personer, som er med i de to undersøgelser, men der kan godt være enkelte, som er med i begge undersøgelser.

13 pct. af langtidssygefraværet blandt mobbeofre skyldes stress, og andre 13 pct. skyldes søvnproblemer. ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til

arbejdsmiljø-ansvarlige i offentlige og private virksomheder.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 3 3

BAG O M M E D I C I N At købe medicin på Internettet kan være spild af penge eller ligefrem farligt. Gå altid efter godkendte udbydere:

NETTET ER ET NEMT OG FARLIGT STED AT KØBE MEDICIN Rigtig mange danskere foretrækker at købe medicin som fx potensmidler og slankepiller på nettet. Diskret, hurtigt og nemt. Desværre er det også rigtigt farligt. De europæiske toldmyndigheder har blandt andet fundet forfalsket medicin, som bestod af pulveriseret mursten og møbellak. TEKST TOVE HOLM-LARSEN FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

Forfalsket medicin er på få år blevet et stort problem i hele verden. Den gode fortjeneste ved at forfalske medicin, kombineret med en relativ lav strafferamme, lokker kriminelle. I efteråret 2015 gennemgik den amerikanske sammenslutning af apotekere 11.000 hjemmesider, der reklamerede med salg af medicin. Af de 11.000 sites var der kun 257 hjemmesider, som var reelle apoteker, resten levede enten ikke op til de hårde myndighedskrav eller var deciderede snyde-hjemmesider. Det samme gælder for Europa og Danmark, hvor EAASM (en organisation, der arbejder for sikker medicin i Europa) skønner, at omkring 60 pct. af den receptpligtige medicin, der sælges på nettet, altså mere end halvdelen er forfalsket. EN FARLIG TENDENS Nogle lægemidler er så effektive, at få gram afgør, om dosis er god og effektiv eller helbredsskadelig. Fx er der 500 mg paracetamol i en almindelig hovedpinepille såsom Pamol eller Panodil. Det er en effektiv dosis mod svage smerter og giver sjældent andre bivirkninger end lidt maveonde. Men bare 6 g ren paracetamol (12 hovedpinepiller) kan give leverskader. Der stilles derfor ekstremt høje krav til produktion af medicin i den vestlige verden. Blandt andet skal medicinalfirmaer bevise, hvilken dosis der er den optimale og derefter kunne dokumentere, at dosis er præcist den samme i hver enkelt tablet.

3 4 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

På nettet kan det umiddelbart være svært at se, om det er rigtig eller forfalsket medicin, der bliver solgt. Og det er et stort problem, fordi forfalskede præparater kan indeholde alt fra uskyldigt kalk uden virkning til forhøjede doser eller decideret giftigt indhold. KATTEN I SÆKKEN Myndighederne har opdaget, at medicinsalget på Internettet stiger dramatisk og arbejder derfor hårdt på at forbedre sikkerheden for almindelige mennesker. EU har fx indført et logo, som garanterer at hjemmesiden er godkendt. Derudover arbejdes der på at udvikle en stregkodeordning, som viser, at den enkelte medicinpakke er sikker. Du kan således godt købe både potensmidler og slankepiller på nettet, men tag dig tiden til at tjekke, at det er fra en godkendt hjemmeside. OM EKSPERTEN Biolog og ph.d. i sundhedsøkonomisk evidens Tove Holm-Larsen er fast klummeskribent i Magasinet Sundhed og desuden professionel rådgiver inden for medicinsk evidens og sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin.

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket Krop i balance Har du oppustet mave, ondt i halsen eller brug for mere energi, når du træner? Her er tre produkter, som kan hjælpe dig på vej til et sundt legeme.

HÅRD TRÆNING KRÆVER MERE JERN

Er du en af de mange danskere, som har sat regelmæssig træning på skemaet? Hård træning øger både din muskelmasse og din blodvolumen, og begge dele øger behov for gode jernreserver. Mange, især mænd, får normalt tilstrækkeligt med jern fra kosten, men hård træning kan ændre kroppens jernbalance. Et dagligt tilskud af et godt optageligt jernprodukt som fx aminoJern, vil give din træning et ekstra pift og forbedre din præstation. 100 tabletter aminoJern til 100 dages forbrug: vejl. pris: 169 kr.

LUFT I MAVEN KENDER DU FØLELSEN?

i say: Oppustet – hjælper dig af med luften! Behandler og forebygger oppustethed samt lindrer ubehag og/eller smerter forårsaget af indespærret luft i maven og tarmene. Behandler og forebygger også luftrelaterede symptomer ved Irritabel Tyktarm (IBS). i say: Oppustet – giver hurtig lindring! 30 stk. hurtigt virkende kapsler baseret på LICAPSTM teknologi, der giver hurtig lindring af oppustet følelse og smerter som følge af luft i maven og tarmene. Kan købes på apoteket og hos Matas til vejl. udsalgspris kr. 99,-.

VÆK I MORGEN GIVER HURTIG LINDRING I HALS OG SVÆLG.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier. Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer. Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Citron varianten er specielt god til børn. Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m. Vejledende udsalgspris Kr. 25,00

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 3 5

KO S T

BÆLGFRUGTER ER SUPER SUNDE Ærter og bønner slanker, forebygger sygdomme og er oven i købet gode for miljøet. Med andre ord har FN haft masser af gode grunde til at udnævne 2016 til internationalt bælgfrugt-år. Her ved årets slutning skulle alle verdens køkkener gerne være inspireret til at bruge endnu flere bælgfrugter. Friske såvel som tørrede. TEKST NILS SJØBERG FOTO JOHN EHBRECHT

Professor Arne Astrup og iværksætterFreie Universität Berlin. ”Det behøver kok Claus Meyer er enige: man ikke et forskningsstudium for at Sund kost bygger på årstiden lokale regne det ud. råvarer. Det har mennesker vidst i årtusinder”. Begge fremhæver fordelen ved bælgfrugter. BØNNER KRÆVER EKSPERIMENTER ”Linser, bønBælgfrugter ner og kikærter kan spises på er fyldt med mange måder. Projektet med Ny Nordisk Hverproteiner og Kogte bønner dagskost undersøgte 181 overpå alle måder kan tilsættes en vægtige danskere, der dagligt helt fantastisk fond, løg, hvidspiste enten dansk hverdagsmad nærende”. løg, kryddereller ny nordisk hverdagsmad Selv kritikere urter, laurbær, over et halvt år. Resultaterne af deres stort chili eller ingeviste, at den nye nordiske hveranlagte forskfær afhængig dagsmad med rigeligt af bælgningsaf, hvilken ret frugter forbedrede sundheden på projekt, Ny de skal indgå i. en række områder for deltagerne. Nordisk HverKogte bønner dagsmad, som egner sig godt blev lanceret af som fyld i supforskningscenter per og postejer OPUS for to år siden, peger på bælgeller i gryderetter som for eksempel chili frugternes fordele: con carne og andecassoulet. ”Det virker som om, at konklusioner”Efter kogningen kan du også vælge ne på forskningsprojekt Ny Nordisk at marinere bønnerne og bruge dem Hverdagsmad var nedskrevet, før i salater eller som tilbehør til frokosten forskningen begyndte, men der kan eller middagsmaden”, fortæller Camilla ikke være tvivl om, at bælgfrugter er Plum. vigtige i kosten”, mener professor i Hun beregner cirka 40 gram tørrede viden-kommunikation ved Forschungsbønner pr. person til en salat. zentrum Jülich, Hans Peter Peters, der ”Bælgfrugterne fylder meget, når de er også er adjungeret professor ved blødt op og kogt”, siger hun og tilføjer:

3 6 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

FORDELE VED BÆLGFRUGTER: 1. Bælgfrugter er fedtfattige. Energien fra fedt er helt nede på seks til otte procent. 2. Bælgfrugter indeholder sunde fedtsyrer og kostfibre. 3. Bælgfrugter fylder godt op i maven. Tørrede bælgfrugter suger 2,5 gange deres vægt i vand, når de ligger i blød eller under kogning. Det giver stor volumen. 4. Bælgfrugter har lav energitæthed. De er fedtfattige og indeholder forholdsvis få kalorier i forhold til, hvor meget de fylder og mætter. 5. Bælgfrugter indeholder mange vandopløselige fibre, som danner en slags gelé i mave-tarm-kanalen. Det er med til at give et stabilt blodsukker og langvarig mæthed. 6. Bælgfrugter har et højt proteinindhold og er sundere end de animalske proteiner fra kød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter.

KO S T PAS PÅ LEKTINEN

Der er en grundregel, når du spiser bælgfrugter. Tørrede bønner og kikærter skal sættes i blød før de koges - ellers risikerer du at få lektinforgiftning, som giver mavepine og opkast. Du skal derfor altid sætte tørrede bønner i blød i mindst 10-12 timer i køleskabet og bagefter koge dem i frisk vand i 30-45 minutter, før de er klar til at blive serveret. Se den præcise kogetid på emballagen. Husk desuden, at du aldrig må drikke iblødsætningsvand og kogevand fra bælgfrugter på grund af giftstoffer.

KIKÆRTEFRIKADELLER SÅDAN GØR DU: Tekst: Lise Faurschou Hastrup, rådgiver for Dansk Vegetarforening.

DU SKAL BRUGE: 500g kogte kartofler (evt. blandet med kogt selleri) 500g kogte kikærter 200g speltmel 125g friskkværnede/malede sesamfrø salt karry jomfrukokosolie sesamfrø til panering

Blend de kogte kartofler. Mos dem med kikærter, mel og kværnede sesamfrø. Smag til med salt og karry.

Smør en bradepande med kokosolie. Form frikadellefarsen med olie på fingrene til små frikadeller. Vend dem i sesamfrø. De fylder omtrent en bradepande. Bag ved 250 grader og vend, når de er gyldne og sprøde på undersiden. Kilder: http://leksikon.arla.dk/Guides/Balgfrugtguide/

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 3 7

KO S T TAB DIG MED BÆLGFRUGTER

Friske bælgfrugter som grønne ærter og bønner og tørrede bælgfrugter som linser, brune bønner, hvide bønner, sojabønner og kikærter er den bedste kilde til protein, når man vil tabe sig. Det skyldes, at de er rige på proteiner, indeholder mange vigtige næringsstoffer, er fedtfattige og mætter godt.

”Retter med bønner smager bedst og bliver mere lette, hvis blandingen af grøntsager og kogte bønner er i forholdet 1:1 eller gerne flere grøntsager end bønner”. EN TAKNEMMELIG RÅVARE Ifølge Camilla Plum og flere andre madeksperter skal man ikke være bange for at eksperimentere med marinaderne. I bogen: ”Grønt” skriver Camilla Plum således: ”Tørrede bønner skal der ske noget med. Citron, eddike, gerne begge dele, fordi de syrner på forskellig måde. Salt som saltede ansjoser, kapers, saltede citroner eller godt salt. Og fedt som god olivenolie, fordi bønner er ufordøjelige uden fedt. Der skal noget stærkt til; chili, peberrod og sort peber og måske noget sødt, friske krydderurter, mynte, koriander og basilikum alt sammen på én gang. Persille, purløg, dild og estragon. Marinaden skal på, mens de er varme, så suger de bedst og bliver cremede og saftige i stedet for melede”. ”En tredje mulighed er at koge bønnerne helt møre og så purere dem og tilsætte lidt mælk eller cremefraiche og krydderier. Det minder om hummus. I en klassisk hummus er hovedingrediensen kogte kikærter. Det er det, som får det til at smage så godt”, siger Camilla Plum.

3 8 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Bælgfrugter har et højt indhold af vandopløselige kostfibre, som er rigtig gode til at forbedre blodsukkerreguleringen. Læs mere om mad og diabetes på www.diabetes.dk

HVAD ER BÆLGFRUGTER? Bælgfrugter er frugter af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae). Bælgen bliver dannet fra et frugtblad og åbner sig for at slippe frø ved at sprække op både i bugsømmen og rygsømmen. De mest almindelige friske bælgfrugter er grønne ærter og grønne bønner, mens de mest almindelige tørrede bælgfrugter er linser, brune bønner, hvide bønner, sojabønner, kikærter og jordnødder. Bælgplanter er den plantegruppe, hvis frø indeholder mest protein – helt op til 30 procent. Bælgfrugternes historie er stærkt knyttet til menneskets historie. De blev først høstet af mennesker i Asien i stenalderen og bredte sig til Amerika og Europa omkring år 6000 f.Kr., hvor de var af afgørende betydning i kosten, da det var ét af menneskets primære proteinkilder.

Det høje kostfiberindhold, det lave fedtindhold samt det høje indhold af antioxidanter og andre biologisk aktive stoffer er med til at modvirke forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og åreforsnævring. Læs mere om mad og hjertekarsygdom på www.hjerteforeningen.dk

OM EKSPERTEN Camilla Plum. Gastronom. Har siden 1997 drevet den økologiske gård Fuglebjerggaard i Nordsjælland.

OM EKSPERTEN Claus Meyer, kogebogsforfatter og iværksætter. Har lanceret Ny Nordisk Hverdagskost.

OM EKSPERTEN Professor Arne Astrup, professor, overlæge, institutleder for Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

MÅNEDENS GRØNNE

GRØNKÅL

I månedsvis suger denne sunde kålsort saft og kraft fra jorden. Tilbereder du den rigtigt, bliver du belønnet med en fristende og fiberrig gudespise. Så føles vinteren ikke lang. TEKST PERNILLE BECH, SÆSON FOTO HENRIK FREEK

EN HÅRDFØR KLASSIKER

NEM OG LANGTIDSHOLDBAR

Grønkål danner ikke hoveder, men ligner et kruset palmetræ. Bladene ribbes af stænglen, skylles godt og slynges i en salatslynge. De kan også tørre på et rent viskestykke. Klargjorte blade opbevares bedst i en plastpose i køleskabet, hvor de holder sig i op til tre uger.

Grønkål kan overleve frost helt ned til minus 15 grader og er dermed den mest hårdføre af alle danske grøntsager. Den trives fint i det nordiske klima, hvor den gennem årtusinder har gjort det muligt for danskerne at komme igennem vinteren og det tidlige forår uden at dø af sult og vitaminmangel. Grønkål hører til bladkålene og er en af de ældste køkkenurter i Norden. Den regnes af nogle som stamfader til de kålsorter, der anvendes i dag.

SUNDT FORSVAR

Grønkål har en stærk kålsmag og er især rig på A- og C-vitamin, mineraler og kostfibre. Grønkål og andre typer kål indeholder stoffer kaldet glukosinolater, som menes at beskytte imod kræft. Glukosinolater får grønkål og rosenkål til at smage bittert og er faktisk giftstoffer, som planterne bruger til at forsvare sig imod skadedyr. Hos mennesker har immunsystemet lært at uskadeliggøre giftstofferne.

RENÆSSANCE I SALATSKÅLEN

Efter mange år som gryderet i form af fx grønlangkål eller grønkålssuppe har grønkål fået sin renæssance i det nordiske køkken. De friske grønkålsblade er nu inde i varmen som tilbehør i salater.

TIPS TIL TILBEREDNING

Fintsnittet grønkål er perfekt som salat og bliver en ren vitaminbombe sammen med nødder, tørret frugt eller vinteræbler, hvor kålens lette bitterhed får smagsmæssigt modspil af frugtens sødme. Søde og cremede dressinger klæder også den bitre kål. Grofthakket grønkål er god til varme retter som grønlangkål. Eller du kan lynstege kålen i olie til en salat. Hold tilberedningstiden kort, så bevarer du bedst både farve og smag.

OG GLÆDELIG JUL

Ved juletid møder man grønlangkål over alt i landet. Især i Sønderjylland, Vendsyssel og på Ærø, Langeland og Lolland hvor retten serveres med kanelsukker. I en mere moderne udgave er en smuk grønkålssalat af fintsnittet grønkål, blandet med æbler, granatæblekerner og valnødder et fantastisk velsmagende supplement til julemiddagen. Find denne og andre opskrifter på sæson.dk.

HJEMMELAVEDE KÅLCHIPS

Plukket grønkål er fantastisk til knasende grønkålschips. Pluk bladene i mundrette stykker. Vend i lidt olie, fordel jævnt på bageplade med bagepapir. Dryp med lidt citronsaft, drys med flagesalt og bag ved 170 grader i 8-10 minutter til bladene er sprøde.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk.

SS UU NN DD HH EE DD + +NN RR . .1 1 1/ /2 2 00 1616 3 3 99

BOCCA

www.fmkb.dk

STØT FAMILIER, DER DRØMMER OM HELT ALMINDELIGE PROBLEMER Støt os på MobilePay 20 20 90 90 eller Swipp med koden 6060. Mange tak.

TEMA H J E R T E T

JULEN ER HJERTERNES FEST Hver dag pumper hjertet 7.600 liter blod rundt i kroppen og sikrer alle organer og væv liv samtidig med, at blodet fjerner affaldsstoffer. TEKST NILS SJØBERG ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK.COM

I DETTE TEMA FINDER DU Guide til at holde dit hjerte i gang. Undersøgelser har vist, at hjertet har brug for træning. Dit hjerte giver dig liv. Sådan fungerer hjertet. Bevægelser for hjertet. Rigshospitalet inspirerer.

Julen er hjerternes fest

Hjertet er et af de stærkeste og mest brugte symboler i den danske juletradition. Forklaringen skal findes i kristendommen, i krig og hos H.C. Andersen

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

TEMA H J E R T E T

BEVÆGELSE FOR

HJERTET

Motion forebygger hjertesygdomme. Og er man så uheldig alligevel at skulle opereres i hjertet, så skal der også motioneres på sengelejet. På Rigshospitalets Hjertecenter har de fokus på bevægelse, allerede mens patienten ligger i respirator. For fysisk styrke er en vigtig del af vejen tilbage til livet med et sundt hjerte. TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO JOHN EHBRECHT/RIGSHOSPITALET & COLOURBOX

Restitution for hjertepatienter var tidligere forbundet med ro og hvile. skal vi udnytte til at få gang i kroppen allerede på et tidligt tidspunkt. Men det er helt forkert, mener de på Rigshospitalets hjertecenter, som Efter 48 timer i respirator kan vi begynde at lave øvelser,” siger Anne sætter nyopererede patienter til at lave Landvad. Hun erkender, at det dog er fysiske øvelser. ret omfattende at skulle have respirato“Det er vigtigt, at patienterne kommer ren, der er forbundet med diverse slanOM MIT-PROJEKTET hurtigt i gang med bevægelse, som ger til patienten, med ud på gåturen. (early Mobilisation in Intensiv Therapy) styrker muskelmassen og optimere “Det tager som regel tre mand én blodtilførslen til hjertet,” fortæller Anne time at gå en tur ned ad gangen med Er et samarbejde mellem Rigshospitalet og SlagelLangvad, som er klinisk sygeplejesen respiratorpatient”, fortæller Anne se Sygehus pecialist på hjertecentret og en af Langvad, men nævner, at det dog er Projektets tese er, at tidlig systematisk bevægelse drivkrafterne bag projektet MIT, early lettere end at skulle have respiratoren reducerer patienternes indlæggelsestid og giver Mobilisation in Intensiv Therapy. med i et badebassin, som de gør det hurtigere tilbagevenden til selvstændigt funktionsniØvelserne kan være i det små, som på et hospital i Tyskland. veau og hermed en forbedret livskvalitet. at bevæge sine arme og gribe ud Øvelserne går ud på at træne de store muskelefter ting eller selv at sætte sig op på RO ER EN SKRØNE grupper: Lårmuskler og torsoen. Samt lave balansengekanten. Handlinger som kan virke De tidlige øvelser betyder meget for, ceøvelser og få styrke tilbage i hænder og arme. banale, men som kan være en stor hvor hurtigt patienten kommer sig udfordring for en svækket hjertepatient, over hjertesygdommen, som kan være men dermed en sejr, når det lykkes. en blodprop eller en åreforkalkning. Det kan også være mere motionspræBevægelse og motion gør, at man gede øvelser som at bruge en sengecykel eller komme ud at gå en bliver hurtigere udskrevet og hurtigere får en bedre livskvalitet. Ifølge tur med respirator. sygeplejerske på afdelingen Tina Hartley, bliver patienterne glade for “I dag er man ofte ved bevidsthed, når man ligger i respirator. Det deres egen indsats, selv om de ikke orker det i begyndelsen:

4 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

TEMA H J E R T E T “De er ofte trætte ovenpå operationen og føler ikke, de kan noget. Men når vi alligevel får dem til at lave lidt bevægelse, bliver de motiverede og opmuntrede. De føler sig knap så syge, når de trods alt kan bevæge sig og måske cykle, som er en velkendt ting for dem.” “Tidligere havde man fokus på at genopbygge muskelmasse, i dag arbejder vi på at bevare den,” supplerer Anne Langvad. “Det er en gammel skrøne, at nyopererede patienter skal have ro. Der er stort set ingen operationer i dag, hvor man ikke skal bevæge sig med det samme. Det gælder om at få gang i kroppen. Vi ruster folk til at kunne klare sig selv, når de vender hjem, ” siger Anne Langvad og fortæller, at der kan gå op til et år, til en hjertepatient er kommet sig både fysisk og psykisk, hvis personen har haft behov for en længervarende behandling på intensiv. Den tidsramme forsøger Hjertecentret at mindske med MIT-projektet. Der er lavet undersøgelse af de indlagte patienters tilstand før og efter, hjertecentret begyndte på den systematiske træning. Ifølge Anne Langvad tyder resultatet på, at der er en klar forbedring hos patienterne på femtedagen.

vigtig, fortæller de to sygeplejersker. KRAM fungerer som guidelines til forebyggelse, men også når man har været syg og skal ovenpå igen. Forkortelsen står for kost, rygning, alkohol og motion. “Man kan forebygge hjertesygdomme ved at leve op til kram-faktorerne. Når du først har fået en blodprop kan noget af hjertemuskulaturen være ødelagt, så det bedste er at forebygge, at det sker. Og her er motion en meget vigtig faktor,” fastslår Anne Langvad. Gode øvelser er i virkeligheden blandt de mest udbredte i fitnesscentre, som fx squats, hvor man med bøjede ben hæver og sænker bagdelen. Og det giver altså mere end blot en pæn figur: “Når du arbejder med de store muskelmasser, hjælper det også hjertet, som har brug for at blive aflastet. Det er ligesom veneøvelser, der understøtter hjertet, så det ikke skal pumpe så meget selv.” Ifølge Tina Hartley forstår mange mennesker ikke vigtigheden af at dyrke motion. “Vores krop er jo ikke skabt til bare at sidde stille. Den passive tilgang kommer der ikke noget godt ud af. Selvfølgelig kan man havne i situationer, hvor ens fysik bliver nedsat, men så må man gøre det, man nu kan.”

MOTION GAVNER OGSÅ HJERTET Motionen, og en generel sund livsstil, skal naturligvis fortsætte, når patienten er blevet udskrevet. Her er oplysning om KRAM-faktorerne

KRAM-FOREBYGGELSE AF BL.A. HJERTESYGDOMME KOST

En sund kost med et lavt indhold af mættet fedt og højt indhold af frugt og grønt er med til at forebygge bl.a. hjertekarsygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler bl.a., at du spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen, spiser fisk, groft brød, slukker tørsten i vand og sparer på sukker.

ALKOHOL

Et stort alkoholforbrug er forbundet med en lang række følgesygdomme, bl.a. hjertekarsygdomme. Personer, der drikker over genstandsgrænserne, dør i gennemsnit fire-fem år for tidligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande om ugen, og at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen. Det anbefales derudover, at man ikke drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed.

RYGNING

Kan forårsage forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Rygeophør har en gavnlig indflydelse på helbredet og har en livsforlængende effekt, ligegyldigt hvornår du holder op. De helbredsmæssige gevinster ved rygestop er mange, men bl.a. mindre risiko for blodpropper.

MOTION

Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end inaktive personer. Fysisk inaktivitet øger risikoen for blandt andet forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og slagtilfælde. Sundhedsstyrelsen anbefaler moderat fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen og høj intensitet 20-30 minutter to gange om ugen. Al fysisk aktivitet har gavnlig effekt både på forebyggelse af livsstilssygdomme.

OM EKSPERTERNE Anne Langvad (th) er klinisk sygeplejespecialist med ansvar for den faglige udvikling. Tina Hartley (tv) er Intensiv sygeplejerske med stor fokus på mobilisering af patienterne. De er begge ansat på Thorax Intensiv 4141, Hjertecentret på Rigshospitalet og er en del af den arbejdsgruppe på seks, som har igangsat og gennemført MIT-Projektet.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 4 3

K I L D E R H E L B R E D S P R O FI L E N . D K , H J E R T E F O R E N I N G E N , S U N D H E D . D K O G PAT I E N T H Å N D B O G E N

TEMA H J E R T E T

SÅDAN FUNGERER

HJERTET T E K S T N I L S S J Ø B E R G F O T O C O LO U R B OX

HJERTET

Hjertet er den pumpe, som holder hele kredsløbet i gang. Højre del sender blodet til lungerne og venstre del sender blodet ud i kroppen.

HØJRE DEL AF HJERTET

Højre del af hjertet forsyner lungekredsløbet, som fører blodet ind i lungerne, hvor det bliver iltet. Når blodet er fyldt med ilt, bliver det igennem venstre del af hjertet ført videre ud i resten er kroppen, herunder hjerne, arme, ben og organer.

HVAD KAN MAN SELV GØRE, HVIS MAN HAR FORHØJET BLODTRYK? At stoppe med at ryge er det vigtigste, du selv kan gøre for at mindske risikoen Hvis du er overvægtig, vil det mindske risikoen, hvis du formår at tabe dig Motion – hvis du er fysisk aktiv hver dag, mindsker det risikoen for apopleksi og blodprop i hjertet Undgå stress – hvis du kan omlægge din livsstil, således at du stresser mindre, er det også gavnligt Kost - spis sund mad, det vil sige rigeligt med grøntsager og frugt, mindre kalorierig og fed mad

ILT

Kroppen skal bruge ilt og næring for at fungere. Ilten kommer fra den luft, som vi trækker ned i lungerne. Ilten bliver transporteret med blodet rundt i kroppen og bruges af muskler, organer og væv.

Alkohol - drik højst 2 genstande dagligt

EN STOR MUSKEL

HØJT BLODTRYK

Fakta 20-25% af voksne har forhøjet blodtryk, i de fleste tilfælde af lettere grad Grænsen mellem normalt og forhøjet blodtryk er ikke skarp, men er fastsat til 140/90 Hos næsten alle med forhøjet blodtryk kender man ikke årsagen Man har som regel ikke symptomer på det forhøjede blodtryk, men det giver øget risiko for apopleksi og blodprop i hjertet Før man eventuelt skal starte behandling med medicin, vurderer lægen den samlede risiko for apopleksi og blodprop i hjertet. Er risikoen lav, skal man ikke nødvendigvis begynde at tage medicin

44 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Hjertet er i virkeligheden en stor muskel med fire hulrum, som kaldes hjertekamre. Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen. Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne.

KRANSPULSÅRENES FUNKTION

Hjertet skal også selv have ilt. Hjertet får ilt igennem kranspulsårene, som sidder uden på hjertet.

ILTENS TRANSPORTMIDDEL

Et netværk af blodårer transporterer iltrigt blod ud i kroppen og returnerer iltfattigt blod til lungerne. Centralt i denne proces er hjertet, en muskelpumpe på størrelse med din knytnæve.

5 LITER BLOD I MINUTTET

Hjertet pumper cirka fem liter blod rundt hvert minut, og hjerteklapperne sørger for, at blodet løber den rigtige vej.

TEMA H J E R T E T

HJERTET

SKAL TRÆNES TEKST NILS SJØBERG ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK.COM

”Motion har gode effekter på mange ting: det styrker dit hjerte, det sænker dit blodtryk og det mindsker din risiko for at dø tidligt”. Sådan siger Hjerteforeningens forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen. Han understreger samtidig, at lidt motion er bedre end ingenting, og mere er endnu bedre end lidt. Men forskning har også vist, at dyrker man særlig meget og hård motion, kan det være skadeligt for hjertet. Det drejer sig derfor om at finde en balance. ”Vi ved, at du har stor gavn af motion på dit hjerte-kar-system og på, hvor længe du lever, hvis du dyrker motion 30 minutter om dagen ved moderat intensitet og mindst to gange om ugen motionerer 20 minutter ved høj intensitet”, siger Hjerteforeningens forebyggelseschef. Han understreger, at hans anbefaling svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Morten Ørsted-Rasmussen gør også opmærksom på, at moderat intensitet svarer til, at den enkelte udøver føler sig lettere forpustet, men godt kan føre en samtale. Høj intensitet svarer til, at den enkelte person bliver forpustet og kun kan tale i korte sætninger. ”For hvert minut ekstra du træner om dagen øger du din chance for at leve længere. Træner du ved moderat intensitet fortsætter gevinsten med at stige med antallet af minutters motion om dagen i op til 110 minutter pr. dag. For intensiv træning gælder det op til 45 minutters træning dagligt”, siger Morten Ørsted-Rasmussen.

PULSEN SKAL OP

Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end inaktive personer. Fysisk inaktivitet øger risikoen for blandt andet forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og slagtilfælde. Voksne skal vær fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. De samme anbefalinger gælder +65, hvis aktivitet dog må være moderat. Mindst to gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. De samme anbefalinger gælder personer +65, for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Desuden anbefales +65 regelmæssige øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele både for personer over og under 65 år. Desuden anbefaler Hjerteforeningen, at +65 også skal lave udstrækningsøvelser mindst to gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 4 5

TEMA H J E R T E T

Julen er hjerternes fest

H.C. Andersens julehjerte er det første vi kender i Danmark. Julehjertets form med en spids i bunden og kærlighedssymbol går sandsynligvis helt tilbage til det syvende århundrede før Kristus. TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX

Julen er hjerternes fest. Det siger vi i Danmark. Men hvorfor gør vi det? Med hjertet som temaet for vores december nummer er det et oplagt spørgsmål, men svaret er ikke så lige til. “Det må komme fra en salme”, siger sprogforsker Ole Lauridsen, og tilføjer, at hverken salmebøger eller ordbøger helt tilbage fra 1600-tallet er i stand til at bekræfte hans tese. Sprogforskeren, der er kendt fra P4’s Sproghjørnet, bekræftes i sit synspunkt af Benno Blæsild, der er direktør på Fregatten Jylland og juleinspektør. Blæsild mener også, at det hænger sammen med den familiære kærlighed. “Juleaften er barnets dag, og aftenen og dagen, hvor forældrene fejrer deres børn. Den umådelige og fuldstændige kærlighed er koblingen til Julen for hjerternes fest”. PAPIRKLIP Det første danske julehjerte vi kender, blev flettet af H.C. Andersen i julen i 1860, ‘61 eller ‘62. De tre år holdt H.C. Andersen jul hos H.C. Ørsted, og et af årerne flettede han et hjerte til H.C. Ørsteds datter, Mathilde. Efter krigen 1864 dukker julehjertet op igen i 1871, hvor Nordisk Husflidstidende bragte to sider om, hvordan man laver hjerte-

DERFOR ER HJERTET SPIDST I BUNDEN

Opfattelsen af hjertet som hjem for følelseslivet har været hos mennesker i årtusinder. Aristoteles mente, at hjertet var kroppens vigtigste organ og indeholdt al menneskelig passion. Han mente også, at det kun havde tre kamre og var rundt for oven og spidst i bunden. Det er en af de mulige forklaringer på, at den måde, vi afbilleder hjertet på ikke har meget at gøre med, hvordan hjertet rent faktisk er formet. En anden forklaring på at hjertet hænger sammen med kærlighed og i afbildning ofte er spidst i bunden, går tilbage til det syvende århundrede før Kristus. Den gang brugte man den nu uddøde Sylphium-plante som prævention. Plantens frø havde en slående lighed med det, vi i dag kender som hjertets form, og planten var så populær i bystaten Kyren, at man afbillede den på mønter. I det syttende århundredes England blev hjertet for alvor populært som et kærlighedssymbol i forbindelse med valentinsgaver. I 1977 tegnede designer Milton Glaser ”I NY”- logoet i en taxa i New York.

4 6 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

formede kræmmerhuse til juletræet. Den almindelige dansker kendte dog ikke til julehjertet, og først i 1905 dukker den tyske reformpædagog Friedrich Fröbels papirflets-metode op på nogle enkelte skoler. De flettede julehjerter slår først igennem under og efter Anden Verdenskrig, hvor de rød-hvide julehjerter viser nationalfølelse. Måske også hjulpet på vej af sangen “Juletræet med sin pynt”, der blev skrevet i 1940. Det var også under krigen, at Børnenes Kontor gjorde den 23.december til Julehjertets Dag med indsamlinger. I 1946 kom julehjertet ind i popkulturen med Katy Bødtgers sang, “Skal vi klippe vore julehjerter sammen”.

OPSKRIFTER

VEGETARJUL En jul uden sul kan sagtens være festlig. Her får du juletestemning, der smelter på tungen og varmer hjertet. Opskrifterne stammer fra den nye vegetarkogebog “Vegetar. 100 grønne hverdagsretter” TEKST & FOTO DITTE INGEMANN

ENERGIKUGLER MED GULEROD

Den perfekte sunde snack til madpakken eller til den lille sult midt på eftermiddagen. Kuglerne kan spises af veganere smager som gulerodskage og er fyldt med mandler, gulerod og varme krydderier. Ca. 15 stk.

d n i V

n rda vo 82 h e Se sid på

Politikens Forlag udlodder fem eksemplarer af Ditte Ingemanns kogebog “Vegetar – 100 grønne hverdagsretter” til Magasinet Sundheds læsere.

DET SKAL DU BRUGE 100 g gulerod 75 g mandler 1 spsk blød kokosolie 100 g bløde dadler uden sten 25 g kokosmel + ekstra til at rulle kuglerne i 1 tsk stødt kanel 1 tsk stødt ingefær ½ tsk stødt gurkemeje 1 tsk stødt kardemomme 1 nip salt SÅDAN GØR DU Skræl og riv guleroden. Kom den i en foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser og blend det hele godt sammen. Tril kugler af massen og rul dem i kokos. Stil kuglerne i køleskabet i mindst to timer, inden de spises. Opbevares på køl.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 47

OPSKRIFTER

SPIRALTÆRTE

Denne tærte er en smule tidskrævende, men den er dekorativ på ethvert julebord. Og så smager den også skønt. Du kan sagtens bruge andre typer rodfrugter til tærten, fx persillerod eller rødbede. DET SKAL DU BRUGE: Til tærtebund 100 g mandelmel 115 g fuldkornsrismel 1 æg 55 g blødt smør 2 spsk koldt vand 1 nip salt Til fyld 100 g cheddar 100 g parmesan 200 g cremefraiche 18 % 2 tsk grov sennep salt og peber 1 squash 2 gulerødder 1 aubergine olivenolie salt SÅDAN GØR DU Bland mandelmel og rismel i en skål. Kom æg, små tern af smør, vand og salt i. Smuldr dejen med hænderne, til den har konsistens som en tærtedej, og saml den. Dejen kan være en smule svær at rulle ud, så det nemmeste er at presse den ned i tærteformen med hænderne. Brug en tærteform med løs bund og 24 cm i diameter. Forbag bunden i ovnen ved 200 grader, varmluft i ca. 12-15 minutter. Riv cheddar og parmesan på den grove side af et rivejern og rør det sammen med cremefraiche, sennep, salt og peber. Rengør grøntsagerne og brug et mandolinjern eller en kartoffelskræller til at lave lange, tynde strimler af grøntsagerne i nogenlunde samme bredde. Når tærtebunden er kølet en smule af, fordeles ostefyldet på bunden. Rul derefter en skive af hver grøntsag sammen, som skal danne midten af spiralen – og placer efterfølgende strimler skiftevis i lag, til alle grøntsagsstrimlerne er brugt, og hele tærten er fyldt med grøntsager som former en spiral. Kom en smule olivenolie på toppen og drys med salt. Bag tærten igen ved 200 grader i ca. 25-30 minutter, eller til den er gylden og sprød.

48 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

OPSKRIFTER

SUPERFOOD SALAT

Superfood indeholder en ekstra stor koncentration af næringsstoffer; vitaminer, mineraler, antioxidanter og sunde fedtsyrer, som siges at booste dit immunforsvar og gøre dig supersund. Denne salat smager skønt, mætter godt, kan spises af veganere og så giver den lidt frisk kontrast til den tunge julemad. DET SKAL DU BRUGE 50 g babyspinat 50 g grønkål 125 g rødkål 1 avocado 50 g friske blåbær Kerner af ½ granatæble Dressing 2 spsk olivenolie 2 spsk æblecidereddike En tsk grov sennep Salt og peber

VAFLER MED CHAI & SØDE KARTOFLER

Det er sjovt at eksperimentere med forskellige typer. Her får du en favorit, som indeholder grøntsager. Hvis du ikke har et vaffeljern, så kan du bage små pandekager af dejen. Vaflerne kan serveres med sirup, frugt, yoghurt eller nøddesmør. DET SKAL DU BRUGE 150 g havremel en tsk bagepulver en tsk kanel et brev sort chaite et nip salt 3 æg 1,6 dl mælk, fx mandelmælk 4 spsk smeltet kokosolie en stor sød kartoffel, ca. 250 g en moden banan

Topping 2 spsk solsikkekerner En spsk hampefrø En spsk kakaonibs SÅDAN GØR DU Skyl spinaten, dup den tør og kom den i en skål. Fjern de grove stokke på grønkålen og hak bladene helt fint. Snit rødkålen fint og kom begge kåltyper i skålen. Skær avocado i små tern og kom dem i salaten sammen med blåbær og granatæblekerner. Pisk olivenolie sammen med eddike, sennep, salt og peber og smag dressingen til. Vend den rundt i salaten og fordel salaten på et stort fad. Drys med solsikkekerner, hampefrø og kakaonibs inden servering.

SÅDAN GØR DU Skræl den søde kartoffel og skær den ud i mindre stykker. Kom stykkerne i en gryde med kogende vand og kog dem i ca. 10-12 minutter. Hæld vandet fra og mos kartoffelstykkerne. Bland havremel, bagepulver, kanel, indholdet af et tebrev og salt sammen i en skål. Pisk i en anden skål æg sammen med mælk og smeltet kokosolie. Rør til sidst kartoffelmosen og en moset banan i. Rør de tørre ingredienser i de flydende, til det hele er blandet godt sammen. Hæld dejen i et godt opvarmet vaffeljern og bag vaflerne, til de er gyldne og sprøde.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 4 9

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 210x147_Arveannonce.indd 1

13/01/15 13.17

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

De broste gamle kø byder jer hyggelig

SUNDHEDSPLEJERSKEN Vidste du, at: Sygedage og behandling, alene af børns sygdom og følgerne efter den, er beregnet til at koste det danske samfund ca. en mia. kr. om året. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2015.

HÅNDVASK BRYDER SMITTEKÆDEN Hænderne er varme og let fugtige, så de er en fantastisk transporter af smitstoffer. Men hvis du sætter ind på at vaske dine og ungernes hænder, kan du være heldig at undgå hver tredje forkølelse og en influenza. TEKST ELSE GULDAGER, SUNDHEDSPLEJERSKEN.DK FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

Hvis alle andre har rene hænder, så afsætter deres hænder ikke smitte, som du eller dine børn kan få i dig. Smitte er nemlig en kædereaktion, som du kan bryde ved at vaske hænderne i vand og SÅ TIT SKAL sæbe. DU KAN SPARE PÅ DINE BØRNS SYGEDAGE Børn i dagtilbud på 0-3 år har allerflest sygedage af alle børn. Snot, feber, generel utilpashed, vågne nætter osv er en stor belastning. Desværre er intet er stærkere, end det svageste led, når det drejer sig om smitte. Så hvis dine børn er sammen med andre børn eller voksne med smitstof på hænderne, får de også deres del. HÆNDER SKAL VASKES GRUNDIGT Du kan lære dine børn at vaske hænder på den gode måde. Først vand på hænderne og så sæbe på. Nu handler det om at gnide, så alle flader bliver vasket, også mellem fingrene, husk tommelfingrene, fin-

gerspidserne, håndryggene og i alle revner og sprækker. Der skal gnubbes cirka et minut med sæbe, før du skyller med vand fra vandhanen. Det behøver ikke være varmt vand. Og når hænderne så er duppet tørre, er det godt at komme lidt uparfumeret DIT BARN creme på. Det forhindrer huden i at blive ru og få revner og sprækker. SELV) VASKE

(OG DE HÆNDER:

• Før I laver mad sammen • Før man spiser • Når man kommer ind med snavsede hænder, fx fra sandkassen

VIGTIGT; Når man nyser gør man det ind i albuebøjningen. Og IKKE i hånden.

• Når man har været på toilettet (uanset årsag) • Når man har tørret en snottet næse • Når I kommer hjem fra børnehave eller skole

ET SUNDT SAMARBEJDE Else Guldager, sundhedsplejerske, phd og redaktør på sundhedsplejersken.dk, skriver her om forældrerollen og det lille barns udvikling.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

OPSKRIFTER

JUL UDEN

GLUTEN

Hvedemel optræder efterhånden i rigtig mange fødevarer og stadig flere oplever, at de trives bedre med mad uden proteinet gluten, der især findes i hvede, rug og byg. Hvis du selv eller én, du holder jul med, vil undgå gluten, får du her lige lidt julet inspiration fra Anette Harbech Olesen, medforfatter på den nye kogebog, “Glutenfri mad. Suveræne opskrifter – helt uden gluten”. TEKST ANETTE HARBECH OLESEN FOTO SARA GALBIATI & ANETTE HARBECH OLESEN

JULE RISSALAT

Denne skønne rissalat dufter og smager af jul og kan hurtigt blive en traditionel juleret. Nok til fire pers. DET SKAL DU BRUGE 2 dl. vilde ris 10 kardemommekapsler 1 dl. tørrede tranebær 50 g pinjekerner 50 g mandler Dressing: 1 dl. friske tranebær 2 appelsiner 3 spsk ribsgele SÅDAN GØR DU Risene skylles grundigt og koges 45 min. i 7 dl. vand, tilsat knuste frø af 10 kardemommekapsler. Hak mandlerne og bland dem med pinjekerner, ris og tørrede tranebær. 1 dl. friske tranebær koges et par minutter med saft af 2 appelsiner og 3 spsk. ribsgele. De friske tranebær moses gennem en si og dressingen er herefter klar, den hældes over risblandingen og trækker 10 min. før servering.

52 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

OPSKRIFTER

GLUTENFRI KOKOSTOPPE Ca. 12 stks. DET SKAL DU BRUGE 250 g kokosmel 200 g dadler 2 æg Ca. 1 dl vand ¼ tsk. uraffineret salt SÅDAN GØR DU Alle ingredienser køres i foodprocessoren. Form kokostoppene med hænderne eller med en isske og bag dem i 7-8 min. ved 185 grader i almindelig ovn eller 175 grader i varmluftsovn. OBS: Du kan variere kokostoppene med mange smagsvarianter, for eksempel: 1 spsk. lakridsekstrakt eller 1 spsk. kakaopulver eller 2 tsk. friskrevet citronskræl fra økologisk citron eller 2 tsk. appelsinskal fra økologisk appelsin eller 75 g grofthakket chokolade 70% eller 10 dråber pebermynteolie

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 5 3

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

Kroppen kan reagere på gluten med:

* Oppustet mave * Tynd, hård eller ildelugtende afføring * Irritabel tarm eller fordøjelsesbesvær * Sure opstød * Stofskifteproblemer * Træthed eller anæmi * Vitamin- og mineralmangler * Eksem, psoriasis eller uren hud * Væskefyldt udslæt * Forsinket pubertet eller nedsat vækst hos børn * Infertilitet og gentagne aborter * Depression og humørsvingninger Kilde: “Glutenfri mad. Suveræne opskrifter helt uden gluten” af Anette Harbech Olesen og Lone Bang

GLUTENFRI ÆBLESKIVER

Ingen jul uden æbleskiver, og de kan sagtens bages helt uden gluten. Ca. 20 stks. DET SKAL DU BRUGE 3 æg ½ tsk natron Reven skal af ½ økologisk citron (kan udelades) 200 g fuldkornsrismel 80 g majsstivelse eller Maizena 1-2 spsk. kokossukker eller rørsukker ½ tsk salt 1 tsk. koriander 1 spsk. loppefrøskaller Husk eller Skallin ½ l. rismælk 50 g økologisk, gammeldags kærnet smør samt ekstra til stegning SÅDAN GØR DU Dejen røres i røremaskine eller med håndpisker. Æggehviderne skilles fra blommerne, og hviderne piskes stive med natron

54 S U N D H E D + N R . 110 1 // 220016 16

og gemmes. Citronskrællen rives fint og mel (rismel, loppefrøskaller og majsstivelse) afvejes og blandes med sukker, salt og koriander. Smelt 50 g smør. Æggeblommer, rismælk og smeltet smør kommes i røreskålen og melblandingen tilsættes under omrøring. Æggehviderne vendes forsigtigt i lige før bagning. Panden varmes op, og du kan tilsætte en lille klat smør i hvert hul. Fyld hvert æbleskivehul ¾ op med dej. Når æbleskiverne er bagt på den ene side, så vend dem en halv omgang med en stegegaffel eller strikkepind, og dermed kan du sprøjte eller fylde lidt ekstra dej ind i æbleskiverne. Det sikrer, at de bliver runde og flotte. Du kan servere æbleskiverne med hindbærmarmelade og eventuelt lidt økologisk flormelis.

H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R

GLUTENFRI SVAMPEPOSTEJ

Denne svampepostej er let at lave og smager fantastisk på ethvert julebord, som selvstændig vegetarret med en god salat til, eller som tilbehør til kød eller vildtretter. Nok til fire pers.

d n i V

n rda vo 82 h e Se sid på

SUVERÆNE OPSKRIFTER – HELT UDEN GLUTEN

madforlivet.com

104214_cover_glutenfri mad_r2_cc15.indd 1

GLUTENFRI MAD

At leve uden gluten behøver ikke at være vanskeligt eller besværligt. Du kan sagtens bage lækkert brød, lave en pizza eller tilberede din yndlingsret, helt uden gluten. GLUTENFRI MAD tilbyder dig ny viden om gluten og masser af velsmagende glutenfri opskrifter. Målet med GLUTENFRI MAD er at lette din tilgang til det glutenfri liv, aflive myten om at det er uoverskueligt og forhåbentlig inspirere dig med en masse glutenfri opskrifter, der omfatter alt lige fra delikat brød til morgenmadsretter, middagsretter, kager og pizza. Rigtig god fornøjelse.

Anette Harbech Olesen

VIND BOGEN Fem læsere af Magasinet Sundhed+ B eksemkan vinde et plar af kogebogen “Glutenfri mad. Suveræne opskrifter helt uden gluten” af Anette Harbech Olesen og Lone Bang.

DET SKAL DU BRUGE 400 g blandede svampe og champignons 1 porre 2 rødløg 1-2 fed hvidløg 100 g hasselnødder 100 g glutenfrit brød 1 spsk. frisk timian 1 spsk. finthakket persille 2 dl piskefløde

Glutenfri mad SUVERÆNE OPSKRIFTER – HELT UDEN GLUTEN

2 æg Uraffineret salt og friskkværnet peber Gammeldags kærnet smør til svitsning SÅDAN GØR DU Rengør og hak svampe, champignons, porre og rødløg og svits dem i lidt gammeldags kærnet smør på panden i fire-fem minutter. Tilsæt krydderier. Blend hasselnødder og brød og vend det i sammen med fløden. Tag panden af og lad massen afkøle lidt. Rør herefter æggene i et ad gangen og fyld postejen i en smurt form. Bag den ved 180 grader i cirka 45 minutter.

Anette Harbech Olesen og Lone Bang

26/09/16 13:17

S SU UN ND DH HE ED D+ +N NR R .. 10 1 1 / 2 0 16 5 5

F AVNEELBS LEARD Ø

SÅDAN BLIVER DU KLAR TIL

SKIFERIEN Det er nu, du skal begynde træningen, hvis du vil have mest muligt ud af din skiferie og forebygge skader. Vi har samlet de bedste øvelser her. TEKST BO B. CHRISTENSEN, DANSKE FYSIOTERAPEUTER. FOTO MADS FRYDENKJÆR

Det er en fornøjelse at suse ned ad pisten, mens solskinnet spejler sig i sneen. Men den gode skiferie starter længe før, man forlader Danmark. Da de færreste af os har et liv, der byder på mange uger årligt på ski, så kræver det målrettet træning hjemmefra at gøre musklerne klar. ”Det er sund fornuft at være i god form hjemmefra, men det kræver noget planlægning. For at have fuld effekt af træningen, bør du minimum starte otte uger, før du tager på ferie – og du må meget gerne starte før,” siger idrætsfysioterapeut Annbrit Olsen.

mensat øvelsesprogrammet på de følgende sider. Det går målrettet på at styrke de muskler, man især bruger på ski og på at styrke stabiliteten i knæ og hofteled. Særligt en ting er ny i forhold til, hvordan de to fysioterapeuter har arbejdet tidligere. Halvdelen af øvelserne handler om at aktivere nervesystemet og musklerne, inden selve træningsøvelserne. ”Det er en teknik, vi bruger, både når vi træner med idrætsfolk og med almindelige mennesker. Ved at aktivere nervesystemet får man bedre kontakt med sin krop, inden den skal yde og man gør det lettere at bruge musklerne rigtigt,” siger Annbrit Olsen. Disse aktiveringsøvelser laver man altid lige før træning eller skiløb.

”Det er sund fornuft at være i god form hjemmefra, men det kræver noget planlægning. For at have fuld effekt af træningen, bør du minimum starte otte uger, før du tager på ferie – og du må meget gerne starte før”

AKTIVERE NERVESYSTEM OG MUSKLER Sammen med idrætsfysioterapeut Gitte Vestergaard har hun sam-

5 6 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

ØVELSER

De er også gode at lave ude på pisten, eller mens du venter på ski-liften. God forberedelse og træning handler både om at få så meget ud af ferien som muligt – og om at undgå at få en skade med hjem. Hvert år kommer cirka 5.000 danskere til skade på ski. Det kan være alt fra en forstuvet ankel til ødelagte korsbånd eller det, der er værre.

OM EKSPERTEN Gitte Vestergaard er cand. pæd. idræt og fysioterapeut ved Healthpartners i Kastrup. Hun har speciale i idrætsskader, specialiseret genoptræning og træningsvejledning. Annbrit Olsen, Idrætsfysioterapeut og coach ved Parkens Fysioterapi. Hun har speciale i ortopædkirurgiske patienter og idrætsmedicin.

ALVORLIG BAGGRUND ”Det er sund fornuft at være i god form hjemmefra, men det er også vigtigt at vælge det rigtige udstyr. Det handler for eksempel om at teste de bindinger, der holder skiene på plads. Ud over træning og udstyr, så skal man huske færdselsreglerne på pisterne, for overtrædelse af dem er skyld i mange ulykker,” siger Annbrit Olsen. Selv om man skal træne og passe på sig selv, så understreger hun, at det ikke bør holde folk fra skiferier. ”Der er masser af god aktivitet i en skiferie for både børn og voksne. Så det er absolut ikke, fordi man skal lade være med at stå på ski. Men det er en rigtig god ide at træne hjemmefra og samtidig huske at tage hjernen med på skiferie.”

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 5 7

ØVELSER

10 ØVELSER DER

GØR DIG KLAR TIL PISTEN 5 aktiveringsøvelser

Disse fem korte øvelser gør muskler og nervesystem klar til træningsøvelserne. Det betyder, at man bruger musklerne bedre. Disse aktiveringsøvelser laves lige før træningen og igen lige inden, man skal ud at løbe på ski.

AKTIVERING AF VEJRTRÆKNINGSMUSKLEN 1. Brystbenet – Massér op og ned på brystbenet med hånden knyttet 30 sekunder.

2. Ribbenskant - Massér langs med ribbenskanten (underkanten af det nederste ribben) – hvor vejrtrækningsmusklen hæfter. Del hver side op i to halvdele. Hver halvdel masseres 30 sekunder.

4 3

1 2

AKTIVERING AF HOFTEBØJERNE 3. Massér ind i maven på et punkt, der ligger midt imellem navlen og hoftens knoglespids.

5 AKTIVERING AF BALLEMUSKLERNE 4. Massér langt kraniekanten i nakken i 30 sekunder. Det er lige der, hvor nakke og kranie mødes. 5. Massér på bagkanten af kæben lige under øret i 30 sekunder

5 8 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

ØVELSER 5 TRÆNINGSØVELSER

For at skabe stabilitet i kroppen er det vigtigt, at du kan trække vejret dybt ned i maven – og at du har god funktion af dine hoftebøjere (de muskler, der bøjer hoften) og dine ballemuskler. For at være klar til at stå på ski bør du samtidig træne de store muskler i lår og baglår samt stabiliteten over knæ og hofteled. Til nogle af øvelserne skal du bruge en træningselastik. Den kan købes på nettet, i en sportsbutik eller hos en fysioterapeut.

2. STÅENDE HOFTEBØJNING MED ELASTIK

Stå med en elastik omkring den ene ankel (skridtstående). Før benet med elastikken frem til en høj knæløftning på over 90 grader (højere end vandret). Sørg for, at det andet ben er helt strakt og at du spænder i ballemusklen. Træk vejret ned i maven og pust ud igen, mens knæet holdes oppe. Før benet tilbage igen. Gentag 3x10 gange for hvert ben.

3. SQUAT MED VEJRTRÆKNING Stå i squat-position med fødder og knæ lige frem. Gå dybt ned i knæ. Træk vejret dybt ned i maven og pust ud igen mens du bliver nede. Gentag 3x10 gange.

1. LUNGES MED ROTATION AF OVER KROPPEN

Stå i lunges-position. Hold fødder og knæ lige frem på begge ben. Hold armene i ”hurra”-stilling, som, vist på billedet. Drej overkroppen kontrolleret fra side til side. Lad synes følge rummet. Træk vejret ned i maven. Lav så mange rotationer du kan, hvor du stadig har kontrol og balance. Dog max 10 rotationer. Gentag øvelsen med det andet ben fremme.

4. BUTT-SQUAT Stå med elastik rundt om hofterne. Hold armene fremme. Skub bagdelen bagud, så du ”knækker” i hoften. Træk bagdelen ind under dig – spænd i ballemusklerne og træk vejret ned i maven. Sørg for, at elastikken er stram under hele øvelsen. Gentag 3x10 gange.

5. STÅENDE BAGLÅRS-ØVELSE

Stå med vægten på det ene ben – hold benet helt strakt. Bevæg overkroppen fremover og det andet ben bagover til vandret. Bevæg kontrolleret overkroppen og det frie ben tilbage til udgangsstillingen igen. Øvelsen kan eventuelt laves med en bold eller vægt. Gentag 3x10 gange med hvert ben.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 5 9

N AT U R E N K A L D E R

UD AT FINDE RAV OG JULEPYNT Efterårs- og vintermånederne er den tid på året, hvor der er størst chance for at finde rav på en frisk tur til stranden. TEKST NATURVEJLEDER SABINE JENSEN, RINGKØBING-SKJERN MUSEUM FOTO NATURGRAFIK.DK

Når efterårets og vinterens storme eller kraftig blæsevejr har passeret, er det tid til at gå på jagt efter rav. Rav er lettere end sten og har, ved havets lave temperatur, om vinteren, en bedre opdrift og skyller op på vores strande sammen blandt andet tang og skalle under de kraftige storme. MED VENLIG HILSEN FRA URTIDEN Rav kaldes Nordens guld og har været anvendt siden oldtiden som betalingsmiddel og til smykker. Faktisk er rav forstenet harpiks, der har ligget i havet 30-50 millioner år. Danmarks ældste stykke rav er 170 millioner år gammelt og blev fundet på Bornholm. Verdens ældste fundne stykke rav er

231 millioner år gammelt. Holder man rav op i lyset kan man ofte se et flot mønster og måske gemmer der sig et insekt, der blev fanget af den klistrede harpiks for millioner af år siden. SOLEN VISER VEJ De bedste steder at finde rav er i opskyllet tang på stranden efter storm eller kraftig blæst. I vinterhalvåret er vandet koldere og giver derved en bedre opdrift til de gyldne forsteninger, der vejer mindre end sten. Det er nemmest at spotte rav, hvis du går i modlys, da solens stråler på ravet giver et helt særligt lys. Man kan sagtens opleve lange strækninger uden held, for lige pludselig at finde flere stykker på et lille område. I Danmark er chancen for at finde rav størst på den jyske vestkyst, men det er muligt at finde rav overalt i landet.

SNIT EN TRÆNISSE DU SKAL BRUGE En tyk gren Rød maling Papir, knapper eller lign. til øjne Sort tusch Sav lim SÅDAN GØR DU Lav to snit i grenen. Det en lige og 15 cm længere nede et skråt snit. Mal den øverste del af det skrå snit rødt Lim øjne på Tegn en mund

HJÆLP I EN KOLD TID

Solsorte, gråspurve og skovspurve samler sig i flokke ved fælles sovesteder i eksempelvis grantræer, hvor de sidder og trykker sig mod hinanden for at holde varmen. Et andet normalt syn er at de puster sig op for at holde varmen. Ved at fodre småfuglene, kan du hjælpe dem igennem vinteren. Det er nemt at fremstille sin egen foderkogle.

6 0 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Foto: Created by pressfoto Freepik

Kilde og foto: Naturstyrelsen hjemmeside hvor du også kan finde andre sjove opskrifter på julpynt. naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/ naturen-netop-nu/jul-i-naturen/ hjemmelavet-julepynt/

N AT U R E N K A L D E R

FUGLEKOGLER DU SKAL BRUGE En eller flere grankogler. Gerne store og tørre, så de har foldet sig ud. En frysepose Et stykke snor En foderblanding bestående af Palmin Frøblanding til vildtfugle SÅDAN GØR DU Smelt en pakke palmin i en gryde og bland en passende mængde af vildtblanding i. Du kan også supplere fra køkkenskuffen med solsikkekerner, havregryn og rosiner. Bind en snor rundt om koglens top og put den ned i en lille frysepose med snoren stikkene ud, herefter hælder du det let afkølet palmin og fuglefrø ned i posen, og begynder at ælte palminen ind i kogles åbninger, efter lidt tid vil palminen størkne og du kan tage koglen ud af posen og hænge den op i et træ eller et andet sted hvor du gerne vil have fuglene til at komme.

Juledekorationer med naturligt pynt

Hvis du på skovturen samler materialer til juledekorationer, må du kun samle ind til eget forbrug. Det er ikke tilladt at samle ind i privat skov uden tilladelse og du må ikke samle grangrene i områder, hvor der dyrkes pyntegrønt. Du må samle pinde, grene og bark der ligger i skovbunden samt svampe, mos og blade. Læs mere på naturstyrelsen.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Rehabilitering efter operation eller længere tids sygdom. Med et kortere eller længerevarende ophold i de smukke omgivelser ved Vejlefjord Rehabilitering hjælper vi dig med

at genfinde din vante energi og livskvalitet. Vi tilbyder ophold med vægt på kærlig pleje og omsorg. Vores specialiserede og professionelle personale sikrer kvalificeret støtte og træning.

På Vejlefjord Rehabilitering får du et veltilrettelagt og skræddersyet behandlingsforløb, som er særligt tilpasset dine behov og ønsker.

aminoJern. Så effektiv at én tablet om dagen er nok

aminoJern optages 2-4 gange bedre i kroppen end traditionelle jerntilskud. Derfor kan du nøjes med en mindre dosis aminoJern og alligevel opnå samme effekt, som ved et stærkere jerntilskud. Det nedsætter risikoen for de almindelige gener, der normalt følger jerntilskud, f.eks. forstoppelse, løs mave og kvalme. Og er derfor særligt velegnede til gravide. Læs mere om alle de ekstra fordele og bestil gerne en vareprøve på aminojern.dk Skånsom mod maven · Anbefales til gravide · Velegnet til veganere

7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

FA M I L I E V E J L E D E R E N

SÅDAN STYRKER DU DIT BARN INDEFRA På den indre harddisk ligger selvfølelsen. En grundfølelse af at føle sig elsket og vellidt eller forkert og utilstrækkelig. TEKST SMILLA LYNGGAARD FOTO COLORBOX

Der er en vigtig forskel på selvfølelse og selvtillid. Selvfølelse er fornemmelsen, du har af dig selv indefra. Selvfølelsen definerer, den du er. I egen optik. Selvtillid handler derimod om det, du gør. Hvis et barn helt fra lille bliver rost af sine forældre: ”Nej, hvor er du god til at gynge” ”Nej, hvor er du dygtig til at tegne” ”Hold da op, hvor du bare er en champ, når du spiller fodbold” Ja, så vil barnet på et tidspunkt begynde at agere efter det. Forsøge at være dygtig og god til ting og ønske feedback på det han eller hun laver. “Er jeg ikke dygtig?”, vil sådan et barn typisk spørge sine forældre eller andre, det er sammen med. SELVVÆRD KAN LÆRES “Dygtig” bliver en vigtig del af sproget, og selvfølelsen kommer til at afhænge meget af, hvad andre mener. Det kan du dog rette op på. Hvis dit barn spørger, om du synes, at han eller hun er dygtig, kan du, i stedet for at bedømme, svare, at du egentlig er mere interesseret i, hvad barnet selv synes.

På den måde vil din søn eller datter selv begynde at reflektere over, om det var godt eller ej. Og det er vigtigt for både børn og voksne at øve sig i at finde ud af, hvad der føles ok, og hvad der ikke gør. Ikke mindst, hvad man godt kan lide ved sig selv. SLOG DU DIG? At have en god selvfølelse betyder, at du føler dig okay som menneske og føler, at andre mennesker vil være sammen med dig, fordi du er den, du nu er. Du kan styrke dit barns indre selvfølelse ved at sørge for, at barnet føler sig lyttet til og taget alvorligt. I praktisk kan det fx betyde, at når barnet falder og begynder at græde, måske endda meget højt, så er det vigtigt ikke at vurdere eller bedømme, men bare anerkende. Ikke dømme ved at sige: Der skete ikke noget… Du slog dig næsten ikke… Op igen… Ej, sikke noget at græde for.. Barnet føler sig set og hørt, hvis du i stedet siger: ”Er du ok?” eller ”Har du brug for at blive trøstet?”. På den måde bliver

det barnet, der mærker efter og vurderer, om det gør ondt eller ej. Barnet føler sig taget alvorligt. Derudover kan du styrke dit barns selvfølelse ved at vise din kærlighed, så barnet føler sig elsket og værdifuld, som han eller hun er, og fordi han eller hun er, og ikke fordi han eller hun gør.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Smilla Lynggaard er familievejleder på Frederiksberg, uddannet pædagog, relationscoach inden for konflikthåndtering samt oplært hos forfatter og familieterapeut Jesper Juul. Hendes populære blog om børneopdagelse og familieliv finder du på smillalynggaard.dk/blog.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 6 3

H O S TA N D L Æ G E N

FØRSTEHJÆLP I DEN SØDE TID December er højsæson for tandpine og tandskader. Heldigvis sidder tandlæger over hele landet klar til at hjælpe, hvis du får tandproblemer i juledagene. TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

Hvis du får tandpine i juleferien eller taber en fyldning, kan du kontakte tandlægevagten i din region. Nogle steder kan du bare møde op uden først at have bestilt tid, andre steder skal du først kontakte vagten eller regionens akutlinje for at aftale nærmere. Hvis du har større akutte behandlingskrævende tandskader, fx efter et cykelstyrt, eller blødninger efter operationer i munden, skal du kontakte tandskadevagten i din region.

6 4 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Tandskadevagten er afløseren for skadestuen, når det gælder tandskader. TYGGESKADER KAN FOREBYGGES Hvis du vil undgå tyggeskader i julen, anbefaler Tandlægeforeningen, at du er forsigtig, når du bider og tygger i noget hårdt som flæskesvær og juleslik. Derudover skal du bruge din sunde fornuft og fx ikke knække nødder eller åbne juleøl med tænderne.

H O S TA N D L Æ G E N Slår du eller dit barn en blivende tand ud, kan du følge disse råd for at mindske skadens omfang:

• Kontakt derefter tandlæge eller tandskadevagten så hurtigt som muligt.

GODE RÅD • Find tanden. Husk at der kan ligge stumper af tanden i munden. • Sæt tanden op på sin plads igen, hvis det er muligt. Det næstbedste er at opbevare tanden i munden mellem fortænder og læbe. Mælk kan også bruges som opbevaringsmiddel, men undgå postevand og kontaktlinsevæske. Jo hurtigere tanden kommer på plads igen, jo større chance er der for, at den vokser fast igen. • Rør ikke tandroden, idet skader på tandroden forringer mulighederne for heling.

HUSK SYGESIKRINGSBEVIS Får du brug for tandlægevagten, skal du huske dit sygesikringsbevis. Og du skal være opmærksom på, at behandling som regel sker mod kontant betaling, og at priserne er højere end ved en normal tid hos tandlægen. Endelig skal du være forberedt på, at der til tider er mange, der henvender sig, og at der derfor kan være lang ventetid. Tandlægerne vil dog altid gøre, hvad de kan for at hjælpe dig så hurtigt som muligt.

Find tandlægevagtordningen og tandskadevagten i din region på tandlaegeforeningen.dk eller tandskadevagt.dk.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 6 5

ANNONCE

Jeg slap af med min oppustede mave Vivi har gemt maven hele livet. Selvom hun er en slank pige, blev maven altid oppustet i løbet af dagen. Hun fandt en løsning med mavemidlet Macoform. »Jeg havde prøvet alt, uden held, indtil jeg kom i gang med Macoform. Så skete der endeligt noget. Til dagligt går jeg ofte i bukser, men når jeg skal ud, vil jeg rigtig gerne have en kjole på. Heldigvis findes der sådan noget ”stram op”-tøj, man kan have på under kjolen, hvilket jeg har været nødsaget til at bruge tidligere. Der skete altid det, at jeg hen under aftenen blev mere og mere oppustet, for til sidst at ligne en dobbelt gravid,« fortæller Vivi Madsen, der kommer fra Ribe.

gere oppustet og kan derfor bare tage jeg kjole på, når jeg har lyst. Faktisk tænker jeg slet ikke på det mere. Det er blot en naturlig del af min påklædning. Jeg kan spise hvidt brød, hvis jeg vil, og for øvrigt også alt andet,« siger Vivi glad. »I dag hopper jeg bare i både bukser og kjoler, og selv efter en gedigen aftensmad, behøver jeg ikke lyne bukserne op,« griner Vivi.

»Nu tager jeg bare kjole på«

»Det tog 3 uger fra jeg startede på Macoform til jeg mærkede virkningen, og jeg har det fantastisk godt i min mave nu. Jeg bliver ikke læn-

Få en ﬂad mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed.

Få en sund e… mave i balanc

»I dag hopper jeg bare i både bukser og kjoler, og selv efter en gedigen aftensmad, behøver jeg ikke lyne bukserne op,« griner Vivi.

ANNONCE

Slip af med dine maveproblemer Maveproblemer: Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være forbundet med stort ubehag. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fedtfordøjelsen. www.wellvita.dk // tlf. 82 30 30 40

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med

Hurtige kulhydrater gærer og sætter sig på maven

indtagelsen af mad i løbet af dagen, bliver en følelse af oppustethed mere og mere

De hurtige kulhydrater er de største syndere i danskernes køkken. Hvidt brød, kager, ris,

mærkbar.

kartofler, osv. virker som benzin på gæringsprocessen i maven.

Stadig flere mennesker i alle aldre lider af

Afhjælper oppustethed Artiskok indeholder nogle særlige fedtaktive stoffer, der understøtter lever- og galdesystemet og stimulerer fedtfordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

fænomenet ballonmave med luft i maven,

Derudover sætter hurtige kulhydrater sig

Sund mave i balance

murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

som fedt på maven, fordi de får blodsukkeret til at stige over kort tid. Har man først fået usunde fedtdepoter på maven, kan de være svære at komme til livs.

Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en

Stress, fed mad, for lidt motion og for megen alkohol er nogle af de faktorer i danskernes hverdag, som giver udspilet mave og usundt fedt om livet.

Hvorfor får man topmave? For megen fed mad og en hverdag med stillesiddende arbejde får tarmene til at arbejde langsomt, hvorved afføringen hober sig op. Ophobning af affaldsprodukter i tyktarmen sætter gang i en gæringsproces, som udvikler en række forskellige luftarter, og det er disse luftarter, der spiler maven ud. Man taler også om fænomenet »gærmave«. Det er ubehageligt og gør ondt. Mange er nødt til at slæbe sig hen på sofaen efter aftenmåltidet, fordi det er det eneste, de kan overkomme. Det bliver nemt til en negativ spiral, hvor problemer med maven er en uheldig konsekvens af noget så almindeligt som at spise et måltid mad, hvilket jo ellers helst skulle være en fornøjelse.

Sæt gang i fedtfordøjelsen Hvis du gerne vil slippe for mavegener, så skal du sætte gang i fedtfordøjelsen. Macoform er et unikt naturmiddel til alle, som døjer med maven. Produktet indeholder en unik sammensætning af planterne artiskok og mælkebøtte, der hver især arbejder på forskellige måder i maven.

sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

Prøv Macoform til halv pris

Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon: 82 30 30 40; hverdage kl. 8-16.

ANNONCE

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE TEKST MAI BRANDI LUDVIGSEN, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

NY BANEBRYDENDE BEHANDLING AF KRÆFT I ÆGGESTOKKENE

TIDLIG INDSATS KAN HALVERE ANTALLET AF UNGE RYGERE

Kræft i æggestokkene giver desværre ofte tilbagefald, og tidligere har mulighederne for yderligere behandling været ringe. Men nu viser forskning fra Rigshospitalet, at op til halvdelen af kvinderne med tilbagefald kan holdes fri for sygdom med medicinen Niraparib. Blandt kvinderne i forsøget forlængede midlet tiden før nyt tilbagefald med mellem to og fire gange. Og hos en del var sygdommen stadig i ro, da forsøget blev afsluttet efter 18 måneder. Det er omkring 30 år siden, der senest kom gode nyheder til kvinder med tilbagefald af æggestokkræft. “Vores resultater viser ikke, at vi kan kurere sygdommen, men den giver håb om, at det bliver en sygdom, kvinderne kan leve med, med et minimum af gener,” siger Mansoor Mirza, overlæge på Rigshospitalet. Hans forsigtige gæt er, at medicinen bliver tilgængelig for danske patienter til næste forår.

Hver femte elev i 9. klasse ryger hver dag eller jævnligt. Men sådan behøver det ikke at være. Systematisk forebyggelse kan nedbringe antallet af unge, der bliver rygere inden sidste skoledag. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, der har evalueret Kræftens Bekæmpelses rygeforebyggende koncept, X:IT. Tallene viser, at skoler kan halvere andelen af rygere ved at bruge alle konceptets tre elementer. Det vil sige rygeregler, undervisning og forældresamarbejde.

Illustration: Designed by Freepik

FLERE UNGE GÅR I SOLARIUM

For første gang i mange år er der sket en stigning i antallet af unge, der bruger solarium. Det viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. I 2016 havde 14 procent af de 15-25-årige været i solarium inden for det seneste år. Det tal var 10 procent tilbage i 2013. Solarier øger risikoen for hud- og modermærkekræft, og børn og unge er særligt sårbare. Derfor er der også flere lande, der har indført en aldersgrænse på 18 år for solariebrug. Men i Danmark er det fortsat tilladt for børn i alle aldre at gå i solarium.

EFTERLADTE BØRN SKAL STØTTES I SKOLEN

En ny ph.d. fra Kræftens Bekæmpelse spørger for første gang børn, der har mistet enten mor eller far til alvorlig sygdom, hvad de har brug for, når de skal vende tilbage til skolen og klassekammeraterne. Den viser, at det er et misforstået hensyn, når lærere og kammerater i folkeskolen forsøger at skåne børnene. “Børn, der mister, er unikke samarbejdspartnere med unikke oplevelser, der bør have indflydelse på, hvordan deres sorg skal håndteres, når de kommer tilbage til skolen. Alligevel bliver børnene ofte ikke taget med på råd af skolen og må tilpasse sig efter de standardiserede sorgberedskaber,” forklarer Martin Lytje, der står bag undersøgelsen. Udover inddragelse af børnene selv, er der brug for, at de danske skoler bliver bedre til at planlægge et langsigtet sorgberedskab. En af de ting, børnene især peger på som det værste, er nemlig, når sorgen bliver glemt.

Foto: pixabay

6 8 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om

KRÆFTENS BEKÆMPELSE LANCERER HPV-linje

Flere end hver anden forælder er enten i tvivl, om de vil lade deres datter HPV-vaccinere, eller har besluttet ikke at lade deres datter vaccinere lige foreløbig. For at imødekomme forældrenes behov for mere information om HPV-vaccinationen har Kræftens Bekæmpelse derfor lanceret en HPV-linje for forældre eller andre, der har spørgsmål om vaccinationen. HPV-linjen vil være åben tirsdag og torsdag aften fra kl. 19-21 i resten af 2016. Telefonnummeret er: 80 40 10 00.

kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

HOS KIROPRAKTOREN

HELE OPLEVELSEN TÆLLER MED I BEHANDLINGEN Hvis du tror, klinikkens hjemmeside, indretning og sekretær ikke betyder noget for, hvordan du oplever dit kiropraktorbesøg, at det er minutterne, hvor kiropraktoren undersøger og behandler, der betyder mest, så kan du godt tro om igen. TEKST TANJA SKOV CARLSEN FOTO DESIGNED BY FREEPIK.COM Din oplevelse begynder allerede på nettet, og selv inde i behandlingsrummet betyder rytme og flow mere, end hvordan undersøgelser og teknikker udføres. Sådan kan man groft sagt præsentere resultaterne, som en forskergruppe fra Syddansk Universitet og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik er kommet frem til. DET VIGTIGE FØRSTE INDTRYK Ved at analysere en lang række observationer, interviews og videooptagelser konkluderer forskerne, at hele seks områder påvirker, hvordan du som patient oplever dit kiropraktorbesøg. For det første betyder klinikkens fremtoning på internettet en del. Det gælder både hjemmeside og Facebookside, hvis klinikken har sådan en. For det andet betyder de fysiske rammer en del, altså omgivelserne og klinikkens indretning. Det betyder også noget, hvilken kliniktype der er tale om. Det administrative personale, især sekretærerne, spiller en nøglerolle. Det er dem, du har den første kontakt med og dem, du møder først, når du træder ind i klinikken. PROFESSIONALISME OVERBEVISER Under selve konsultationen betyder rytme og flow meget. “Hvis rytmen og flowet falder fra hinanden, begynder patienterne at undre sig over, om alt er, som det skal være,” fortæller kiropraktor, ph.d. Corrie Myburgh, som stod i spidsen for projektet. Sidst, men ikke mindst lægger patienterne stor vægt på, om kiropraktoren fremstår professionel og kompetent. Det vurderer man som patient bl.a. ud fra, om han/hun formulerer sig klart og tydeligt om diagnose og handlingsplan, forklarer Corrie Myburgh. Eksperter bekræfter desuden, at der tegner sig samme billede, når borgere møder sundhedsvæsenets andre behandlere. Omgivelser, hygiejne, mulighed for privat samtale osv. betyder meget, når patienter skal vurdere deres besøg, viser danske undersøgelser.

SÅDAN FÅR DU MEST UD AF KIROPRAKTORBESØG Ligesom når du skal til læge eller på hospitalet, er det en god ide at skrive huskeseddel og spørge løs. Derudover kan du: • Prøve at formulere, hvad du forventer at få ud af dit forløb. Snak med kiropraktoren om forventningerne.

• Sørge for at stille alle de spørgsmål, der kan gør dig tryg ved ham/hende, situationen og forløbet. Der er nemlig større sandsynlighed for, din behandling bliver en succes, hvis du har tillid til behandleren. • Få en plan for, hvad der skal ske imellem konsultationerne, fx i forhold til motion og træning. Bed kiropraktoren revurdere denne plan med jævne mellemrum. Dette gælder primært, hvis dine smerter eller problemer er kroniske eller tilbagevendende. * Huske på, at nogle oplever bedring efter bare én behandling, mens andre oplever jævnt fremadskridende bedring efter flere behandlinger. Nogle mærker først bedring efter flere behandlinger og kan ligefrem mærke forværring af smerterne til at begynde med. Det er alt sammen normalt. Kilde: Kiropraktor, ph.d. Corrie Myburgh, Syddansk Universitet, www. hejsundhedsvæsen.dk og www.kiropraktorguide.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiropraktik på danskkiropraktorforening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 6 9

KO N KU R R E N C E BEZZERWIZZER FAMILIE

BEZZERWIZZER Familie samler hele familien til en dyst på alverdens paratviden. Spillet indeholder 2.400 underholdende spørgsmål, og der er ledetråde til børnene, så de kan spille på lige fod mod de voksne. Og som noget helt nyt er spillepladen spækket med flotte billeder, der både indgår i spørgsmål og ledetråde. Spilletid 30-60 minutter. Fra 2 spillere. Fra 10 år. I samarbejde med BEZZERWIZZER Nordic ApS udlodder Magasinet Sundhed 3 spil til tre heldige læsere. Betingelserne for at deltage i konkurrencen står nederst på denne side.

Remington PROLuxe føntørrer

Alle frisurer starter med en føntørring, så det første trin til perfekt hår er at tage sig tid til at skabe et glat og krusfrit udgangspunkt før du krøller eller glatter håret. Remington PRO-Luxe føntørrer skaber flotte og holdbare resultater. Produktet har 2400 Watt AC motor, ionic teknologi og 5 indstillinger. I samarbejde med Remington udlodder Magasinet Sundhed en PRO-luxe føntørrer til én heldig læser. Betingelserne for at deltage i konkurrencen står nederst på denne side.

Krøller eller ej

Til manden der har alt

Den ultimative alt-i-én hårklipper vil holde dig skarp med avancerede geometriske skær og AcuAngle blade for at give dig en mere skap klipning. Stålblade, SlideSelect-funktion med justerebare kamme og autolås (1-42mm), 40 minutters batteritid og 14-16 timers opladningstid. I samarbejde med Remington udlodder Magasinet Sundhed en Precision Cut hårklipper til én heldig læser. Betingelserne for at deltage ikonkurrencen står nederst på denne side.

LEGO DUPLO Verden Rundt

De små opdagelsesrejsende kan rejse fra sted til sted i en båd eller et fly og lære om dyrene og deres levesteder. Sættet indeholder fem figurer og 17 dyr fra hele verden bl.a. en hval, som kan åbne munden. Én heldig læser har nu muligheden for at vinde legesættet fra LEGO DUPLO. Betingelserne for at deltage i konkurrencen står nederst på denne side.

SÅDAN DELTAGER DU

Klik ind på www.magasinet-sundhed.dk/konkurrencer/ og find den præmie, du helst vil vinde. Når du svarer på spørgsmålet: Hvad vil du gerne læse om i Magasinet Sundhed? hjælper du os til at lave et endnu bedre blad. Vinderne får direkte besked.

Når du har brug for en frisure, der kan følge med din livsstil, er det netop, hvad PROluxe-krøllestav kan levere. Krøllestaven har en tromle med en Grip Tech-belægning, som giver en let modstand og friktion, som sikrer at håret ikke hænger fast. Derudover har krøllestaven en OPTIheat-teknologi, som fordeler varmen og en 25-38 mm tromle, som laver fyldige bølger og krøller. Den har også et digitalt display på 120-210 °C, hvor Pro+ kan blive indstillet til 185 °C for at holde håret sundt. I samarbejde med Remington udlodder Magasinet Sundhed en PRO-luxe føntørrer til én heldig læser. Betingelserne for at deltage i konkurrencen står nederst på denne side.

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

7 0 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

www.snorban.dk www.snorban.dk

DIN KROP

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Patienthåndbogen.dk, der ligger på sundhed.dk og er ejet af Danske Regioner og de fem regioner. Patienthåndbogen er skrevet af læger og har mere end 3000 artikler om sundhed og sygdom.

TIL KAMP FOR

RYGGEN

Ondt i ryggen er en folkesygdom. Syv ud af 10 danskere får rygsmerter en eller flere gange i livet. Og i løbet af et år vil op mod halvdelen af alle voksne danskere have oplevet smerter fra ryggen. Så hvis du er plaget af ondt i ryggen, er du ikke den eneste. TEKST DAVID HØYRUP CHRISTIANSEN, FYSIOTERAPEUT OG RIKKE THORUP, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER FOTO PATIENTHÅNDBOGEN Træn din ryg derhjemme. Du kan sagtens styrke din ryg derhjemme, Brug evt. instruktionsfilm hvis du har problemer med ondt i den nedre del af ryggen, også Der er mange steder, du kan finde gode rygøvelser, eller få vist kaldet lændesmerter. Der findes flere gavnlige øvelser, du kan lave hvordan man udfører dem. Men brug troværdige hjemmesider i stuen. eller uddannede instruktører, så du er sikker på, at du får den Du behøver altså ikke nødbedste hjælp og vejledning. vendigvis skulle ud af døren til Patienthåndbogen på sundet træningscenter. Træner du hed.dk har f.eks. et træningGODE RÅD VED ONDT I LÆNDERYGGEN derhjemme, er det også lettere sprogram, der består af ni at få passet det ind i hverdasmå øvelsesfilm for lænderygLig ikke for lang tid i sengen, det svækker muskugen. Træning kan både være gen. laturen og forsinker helingen. Du kan evt. tage den med til at forebygge og bedre Øvelsesfilm på nettet har lidt med ro og anvende smertestillende medicin de smerterne i lænden. den fordel, at du kan se første par dage, mens smerterne er mest intense øvelsen på din computer eller Ondt i ryggen er oftest tablet derhjemme, og at du Brug din ryg. Du bør genoptage normale aktiviteufarligt kan se øvelsen udført af en ter så tidligt som muligt, selvom det fortsat gør ondt. Det er oftest helt ufarlige tilfagperson. Smerterne er i denne sammenhæng et tegn på, at du stande, der giver ondt i ryggen. Du kan også se øvelsen bruger den skadede del af ryggen. Aktivitet er vigtigt Men det bør du selvfølgelig ligeså mange gange, du har for at forhindre, at ryggen bliver helt stiv. Jo tidligere have afklaret, inden du begynbrug for, indtil du kan huske man kommer i gang, jo hurtigere bliver man rask der at træne selv. den og er sikker på, at du Er du i tvivl, så tal med din gør det rigtigt selv. Træn din ryg, så snart de værste smerter er ovre. læge. Særligt hvis du er over Lav gerne både motionstræning og fysisk aktivitet 50 år og normalt ikke har rygTræning lønner sig som svømme-, gå- og cykelture og øvelser for at smerter, bør du kontakte lægen Det tager tid og kræver mod styrke mave- og rygmuskler ved nyopståede smerter. og udholdenhed at komme Man kan som regel ikke sige i gang med træningen, hvis med sikkerhed, hvorfor rygsman har ondt i ryggen. Men merterne er opstået. Årsagen det kan betale sig på den til lændesmerter er typisk overlange bane. strækning eller overbelastning af muskelgrupper eller ledbånd, også Regelmæssig træning fører nemlig til bedre blodgennemstrømnkaldet lumbago, lændehold eller ”hekseskud”. Her er fysisk aktivitet ing i muskler og sener, så kroppen bliver bedre til at reparere sig og træning ofte den bedste kur. selv. Og hellere lidt træning end slet ingen.

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

P SY KO LO G I

72 S U N D H E D + â&#x20AC;&#x201A; N R . 1 1 / 2 0 16

P SY KO LO G I

MØRKETS LYSE SIDER Den mørke årstid kan for nogen være svær at komme igennem. Men du kan faktisk bruge mørket positivt. Ligesom vi har behov for lys, har vi også brug for mørke. Det beroliger, afstresser og restituerer kroppen. Så sænk skuldrene og luk mørket ind. TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD ILLUSTRATIONER DESIGNED BY VALERIA_AKSAKOVA - FREEPIK.COM

December. Den mørkeste måned i året. Tusmørket begynder allerede at lægge en dyne over dagen ved 15-tiden. Måske er du en af de mange, der har det svært med de mørke vintermåneder. Bliver nedtrykt og energiforladt. Men så længe, du sørger for at få noget dagslys, kan du omfavne de mørke timer og bruge dem positivt. Vi søger i forvejen mørket, når vi skal hygge os og slappe af. Vi dæmper lyset, tænder et par stearinlys og putter os i sofaen. Når biograflyset slukkes, synker vi med velbehag dybere ned i sædet. Og en middag med dæmpet belysning er lig med intimitet og nærhed. Kort sagt; vi slapper af i mørket. “Når det bliver mørkt, skærmer vi af for dagen og de mange stimuli. Mørket gør, at vi bedre kan rette fokus indad. Hvor lys signalerer aktivitet og bevægelse, så er mørke til restitution og refleksion,” siger psykolog Per Hulstrøm. RO OG FORDYBELSE “I gamle dage i landbrugssamfundet delte man dagen op i lys og mørke. I dagslyset var folk i marken og lavede udeaktiviteter, og når mørket faldt på, sad de og sleb værktøjer og ladede op til næste dags arbejde,” fortæller Per Hulstrøm. Og den tilgang kan vi lære noget af. Brug mørket til dét, det kan; til ro og fordybelse. “Vi stimler sammen og hygger os i mørket. Et klassisk eksempel er, når vi samles om et bål. Her er vores fokus klart, og vi er bedre til at lytte,” siger Per Hulstrøm og påpeger, at skuldrene sænker sig, når mørket falder på: “I mørket er der ikke de samme krav til én, som i løbet af dagen. Vi kan bedre gemme os. I dagslyset er der større bevågenhed. Det er også lettere at fokusere i mørke. Derfor er der mange - bl.a. studerende - som vælger at arbejde om natten. Her er der ro til fordybelse, og de kan være nogenlunde sikre på ikke at blive forstyrret af telefon osv.”

tidspunkt på året, hvor vi retter blikket indad, siger Per Hulstrøm: “Vi bliver ikke triste pga. årstiden, men vi bliver mere tænksomme på dette tidspunkt af året. Det er vigtigt at forholde sig til, hvad der faktuelt er på spil. Ofte er det ting, der har ligget og ulmet i én, som kommer op til overfladen. Man kan sige, at mørket er et wake-up call. Undersøg, hvad det er, der gør dig trist, i stedet for automatisk at give mørket skylden,” siger Per Hulstrøm og fortæller, at han for nylig havde en klient, som klagede over, at den mørke årstid igen gjorde ham nedtrykt. “Men så fandt vi frem til, at sidst han fik det skidt var i marts, netop hvor lyset var begyndt at komme tilbage.” Mørket får altså ofte uberettiget skylden. Mange er også bekymrede for, om de nu bliver vinterdeprimerede. Og det kan i sig selv udløse en nedstemthed. “Gå med de følelser, der er. Gå ukritisk med mørket og undersøg, hvad der sker”, råder psykologen. KROPPEN HAR BRUG FOR MØRKE ‘Mørket eksisterer på baggrund af lyset og lyset på baggrund af mørket’. Ordene er filosof Søren Kierkegaards. Der fandtes altså ikke mørke, hvis der ikke var lys, og omvendt. Og vi har brug for begge dele. “Søg lyset, når det er der. Når du har fået tilstrækkelig dagslys, vil du kunne omfavne det gavnlige af mørket,” siger Per Hulstrøm og opfordrer til ikke at ødelægge mørkets positive egenskaber med blålys fra computer og tv-skærme. “Lyset fra skærmene gør os urolige, så vi sover dårligere. En bog på sengebordet er meget bedre. En gåtur med hunden i mørket, inden man skal sove, er også godt. Mørke fremkalder de sunde processer i vores hormoner, som er vigtige, når vi skal restituere,” siger Per Hulstrøm og siger med et smil, at mørket har en dårlig PR-agent: “Mørke bliver altid betragtet som modsætning til lyset. Lyset er forbundet med glæde og lykke, mens mørket er tristhed og sorg. Men faktisk ser vi mere klart i mørket.”

“Hvor lys signalerer aktivitet og bevægelse, så er mørke til restitution og refleksion.”

MØRKE OG NEDTRYKTHED En del af os bliver nedtrykte i de mørke måneder, nogle endda decideret deprimerede. Men ofte skyldes det faktisk ikke mørket i sig selv. Mørke lægger op til eftertanke, og derfor er vinteren det

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 7 3

P SY KO LO G I

KULØR PÅ VINTEREN Udenfor bestemmer årstiderne. Men indenfor kan du lege med farvernes reflektioner af lyset og påvirkning af dit humør. TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD ILLUSTRATIONER DESIGNED BY VALERIA_AKSAKOVA - FREEPIK.COM

Blå, rød, grå? Ifølge psykolog Per Hulstrøm kan farvevalgene være vigtige for vores sindstilstand. “Man skal være omhyggelig med, hvordan man indretter sit hjem farvemæssigt. Da mange af os har en travl hverdag med mange indtryk, skal farverne i hjemmet ikke skabe for meget uro.” Per Hulstrøm fortæller, at man skal passe på med rød, lilla og gul, da det er meget energiske farver. “Vi skal heller ikke blande for mange farver sammen og bruge for mange mønstre på væggene. Jo mere konservative farver, jo mere ro.” Der er lavet mange undersøgelser om, hvordan farver påvirker os. Grundlæggende giver lyse farver energi og mørke farver ro. Røde og gule nuancer får vores blodtryk til at stige, mens grålige nuancer får det til at falde. Mange af os har

hvide vægge, men det kan være værd at overveje at male et rum eller en enkelt væg mørkeblå, grå eller brun. “Det kan være godt at have en mørk rolig farve i soveværelset og evt. en lysere farve i stuen, for vi har jo også brug for lyset,” siger Per Hulstrøm. Det kan være nærliggende at tro, at det gavner at omgive sig med lyse energiske farver, hvis man eksempelvis lider af vintertristhed. Men sådan hænger tingene ikke sammen, forklarer psykologen: “Vi skal vælge farver, der passer til vores sindstilstand. Hvis man er nedtrykt, kan det være stressende at kigge på hidsige farver og mønstre. Det er vigtigere at vælge farver, der giver én ro. Men hvis du omvendt har brug for innovation og stimuli kan gul og rød være inspirerende”.

“Da mange af os har en travl hverdag med mange indtryk, skal farverne i hjemmet ikke skabe for meget uro.”

Rød øger din entusiasme. Stimulerer energi og kan øge blodtrykket, give hjertebanken og forhøjet puls. Opfordrer til handling og øger din selvtillid. Giver en følelse af sikkerhed og beskyttelse mod frygt og angst. Blå opfordrer til ro. Den reducerer stress og skaber en følelse af ro, afslapning og orden. Kan åbne op for kommunikation og udvide dit perspektiv. Visse nuancer af blå kan give en følelse af kølighed. Brun forbindes med det naturlige. Brun giver en følelse af sundhed, stabiliserer og jordforbinder dig og signalerer orden. Grå udstråler viden og visdom. Grå er en kontrolleret, pålidelig og praktisk farve og skaber forventninger. Grå er også en rolig farve, der kan hjælpe i vanskelige livssituationer. For meget grå kan dog blive trist og kedeligt.

74 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Grøn lindrer og giver både mental og fysisk afslapning. Hjælper mod depression, nervøsitet og angst. Giver en følelse af fornyelse, frihed, selvkontrol og harmoni. Gul Solens farve, som skinner med optimisme, oplysning og lykke. Gør det lettere at tage beslutninger og tænke klart. Stimulerer nervesystemet og giver skarpere hukommelse og koncentration. Opfordrer til kommunikation og kreativitet. Hvid signalerer renlighed og neutralitet. Skaber mental klarhed. Opfordrer til at rydde op eller fjerne forhindringer. Renser tankerne. Lader dig starte på en frisk. Sort signalerer magt og kontrol. Giver en afslappende tomhedsfornemmelse. Kan få dig til at føle dig skjult og ubemærket. Åbner også døren for mystik og det ukendte. Kilde: farvernesbetydning.dk

OM EKSPERTEN Per Hulstrøm, autoriseret klinisk psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Han har blandt andet arbejdet med psykologisk testning tidligere i sin karriere og brugt farvepsykologi som værktøj til at vurdere kandidaters psykologiske kompetencer. Arbejder i dag med både virksomheder og menneskers stress-udfordringer. Behandler især mange med stressrelaterede depressioner og angst i forskellige former.

S EXO LO G E N S K LU M M E

MERE EVENTYR I PARFORHOLDET

Nære relationer er vigtige. Sådan undgår du, nærheden bliver kedelig og tørrer ud. TEKST MARIANNE EGENSE ILLUSTRATION DESIGNED BY SOLOMINPHOTO - FREEPIK.COM

Alle mennesker har brug for nære relationer til familie, venner, kolleger og i kærlighedsforhold. Den tryghed, det giver at nogen kender dig på godt og ondt, skaber et godt og sikkert fundament for udvikling. Den hjælper dig til at turde føle dig frem, fejle og lære. At høre til og have nære relationer til andre opbygger identitet. Og det er dette grundlæggende behov for tryghed og kærlighed, der får mennesker til at søge ind i faste forhold. Men alle, der har været i eller er i et forhold ved, at det til tider bliver stærkt udfordret af rutiner, arbejde, ensformighed, forudsigelighed, træthed, stress, børn, hverdag, sygdom, travlhed og mangel på oplevelser, spænding, romantik, begær osv. AFSTANDEN VOKSER Mange af mine klienter i parterapi lever parallelle liv. Vel er det ok at være travl og aktiv, men ofte har parterne fjernet sig fra hinanden og distanceret sig langsomt men sikkert og uden at være bevidste om det. Kærligheden er som en blomst. Den trives og blomstrer, når den vandes, gødes og plejes. Derfor er det vigtigt at pleje og passe parforholdet, så kærligheden trives i en følelse af samhørighed, ligeværd, nærhed, nærvær, nysgerrighed og ”lethed”. TID NOK GØDER FORHOLDET Der skal prioriteres tid sammen. Tid hvor man vælger hinanden til. Ligesom vennerne skal partneren vælges til, passes og plejes og have tid. Et aktivt liv udelukker ikke et velfungerende kærlighedsforhold. De to ting kan godt gå hånd i hånd. Man skal bare bruge tid på det. Finde nogle heller i den travle hverdag og tage på

eventyr sammen. Være nysgerrige på hinanden, grine, opleve og smage på hinanden, få talt uforstyrret, tale om egne og fælles drømme. Formålet er at minde hinanden om eller genfinde samhørigheden med hinanden. Tid og samvær er ren gødning for forholdet. PÅ EVENTYR FOR KÆRLIGHEDEN Det er et kærligt arbejde at holde gnisten, humoren, intimiteten, samhørigheden, venskabet, interessen for hinanden, seksualiteten og kærligheden ved lige. Ændre sig og udvikle sig hver for sig og sammen. Blive klogere af livets ”bump”, kriser, lykkelige stunder, erfaringer og årene, der går. Disse små ”heller” eller ”eventyr” kan foregå hjemme, på stranden en tidlig morgen med en kop kaffe, på en bænk i haven, i bilen, når man går tur i skoven og selvfølgelig ude til brunch eller middag eller på en weekendtur til Berlin. Eventyrene kan være korte eller lange.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver work-shops. Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 75

Nu på apoteket

• høje doser af B-vitaminer som mindsker træthed og udmattelse

• Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion

• vitamin C til beskyttelse mod oxidativt stress

• Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse

• magnesium til energistofskiftet

• Magnesium er bundet til naturlig citronsyre, så det danner et let optageligt kompleks

• biotin, niacin og B2 til vedligeholdelse af hud og hår

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker Solaray står for kvalitet indenfor kosttilskudsprodukter. Kun rene og potente råvarer bruges i produktionen, der baseres på den seneste forskning. Solaray tilbyder et sortiment af letoptagelige vitaminer, mineraler, olier, mælkesyrer og urteprodukter.

www.naturenergi.dk

A DV E RTO R I A L

Sund shopping

Wellness til din krop i julen

Original muslingeolie

Der findes utallige muslingearter verden over, men det er imidlertid kun fedtsyreekstrakten fra den grønlæbede musling, der indeholder denne unikke sammensætning af aktive omega-3 fedtsyrer Original muslingeolie: • Indeholder en patenteret ekstrakt (PCSO-524) fra den grønlæbede musling Perna canaliculis fra New Zealand. • Er baseret på en avanceret patenteret ekstraktionsmetode, som bevarer de aktive fedtsyrer i muslingeekstrakten. • Er tilsat E-vitamin som antioxidant, så fedtsyrerne ikke bliver iltet og harsker. • Er veldokumenteret og har været brugt i over 15 år Forhandles hos matas og helsekostforretninger. Yderligere information: Novasel: 6323 0002 www.novasel.dk

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

Safrosan er et nyt produkt i tabletform, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder. Grunden til, at man sidder fast i en negativ spiral, kan findes i den måde, hjernen fungerer på. Lidt forsimplet sker der det, at de signalstoffer, der styrer vores humør, begynder at opføre sig unormalt ved forskellige ydre påvirkninger. Signalstofferne er pludselig ikke længere til stede de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, og derfor påvirkes humøret. Safrosan en naturlig hjælp, der ikke er afhængighedsskabende. og som heller ikke har de bivirkninger, som mange gerne vil undgå. Safrosan indeholder ud over safran også riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion. Med safrosan kan du hjælpe det positive sind på vej. Læs mere på www.wellvita.dk

Cal-Mag 1:1 Citrat med vitamin D

Cal-Mag 1:1 Citrat med vitamin D indeholder calcium og magnesium i forholdet 1:1 samt D-vitamin, der bidrager til vedligeholdelse af knogler og tænder og til en normal muskelfunktion. Calcium og Magnesium er bundet til naturlig citronsyre, så det danner et let optageligt kompleks. Cal-Mag 1:1 Citrat findes også uden D-vitamin til dem, der får nok D-vitamin via kosten eller andre kosttilskud. Rypevang 4 3450 Allerød +45 48 16 12 13 natur@naturenergi.dk

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 7 7

ZONETERAPEUTEN

NAKKEN ER MÅSKE

NØGLEN TIL DIN HOVEDPINE Spændte nakkemuskler kan irritere nerver, der kommer fra den øverste del af nakken og løber frem under kraniekanten og op over kraniet frem til panden. Hvis nerverne bliver klemt af de stramme muskler i nakken, kan det udløse hovedpine et eller flere steder. TEKST DORTHE KROGSGAARD OG PETER LUND FRANDSEN, TOUCHPOINT ACADEMY FOTO JOHN EHBRECHT

1 MASSER DE TO NERVER

De to nerver kan føles, der hvor de passerer henover kraniekanten. Her findes som regel en lille tydelig fure i knoglen. Hvis du trykker her vil der ofte være ømt, og graden af ømhed fortæller noget om, i hvilket omfang nerverne er irriterede. Man kan nedsætte nervernes aktivitet og dermed hovedpinesmerterne ved at massere. Teknik: Sid med albuerne på et bord og bøj hovedet forover så du nemt og afslappet kan nå nakken og baghovedet med fingrene. Start ved kraniekanten og masser op over baghovedet i nervernes forløb i to parallelle baner. Husk det skal være langsomt, blidt og fokuseret. Gentag tre gange.

78 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Disse enkle teknikker giver ofte en forbløffende hurtig lettelse. Det er naturligvis en akut symptomatisk behandling. Vil du helt slippe af med din hovedpine, må du finde ud af, hvad der irriterer nerverne. Det kan en zoneterapeut hjælpe dig med.

ZONETERAPEUTEN

Nervereflekspunkter for de sensoriske nakkenerver occipitalis major og minor

2 MASSER NERVEREFLEKSPUNKTERNE

På hver storetå findes nervereflekspunkter for de to nerver. Du kan dæmpe hovedpinen ved at behandle de fire punkter. Teknik: Sæt dig på en stol og tag den fod du vil behandle op på det modsatte ben. Tryk på punkterne et ad gangen. Hvis punkterne er ømme, holder du et fast stationært tryk i 15 sekunder. Prøv samtidig at fokusere på nervernes forløb op over kraniet, og forestil dig at de slapper af og sender færre impulser til hjernen.

TIP MOD AKUT HOVEDPINE: Drik en halv liter vand sammen med to gram C-vitamin. Fordi: C-vitamin virker smertestillende, fordi det dæmper irritationen i nerverne.

ET SUNDT SAMARBEJDE Touchpoint Academy uddanner behandlere med speciale i kombination af krops- og zoneterapi baseret på vestlig energimedicinsk viden. Akademiet leverer desuden guides til Magasinet Sundheds læsere. Du kan læse mere om nakkehovedpine og se videoklip af teknikkerne på www.touchpointacademy. dk/sundhed

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16 7 9

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

I sadlen for børn med DIABETES Børn med type 1-diabetes bliver støttet af cykelhold. Nu kan du også komme med til München i 2018. TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO DIABETESFORENINGEN Motionscykling er populært: Derfor har Diabetesforeningen sammen med Wecyclemore.com oprettet et cykelhold, hvor man, udover gode oplevelser som en del af et dedikeret motionscykelhold, får mulighed for at øge opmærksomheden på diabetessagen og samle penge ind til børn, der rammes af type 1-diabetes. MOTION MED MENING Næsten 200.000 kroner indsamlede holdet TeamDiabetes-Wecyclemore i 2016. De 15 ryttere på holdet deltog blandt andet i motionsudgaven af PostNord Danmark Rundt, og sæsonen kulminerede med en tur på 1.000 kilometer fra København til München.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Se mere på diabetes.dk.

8 0 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Det skete i september måned, hvor TeamDiabetes-Wecyclemore brugte syv dage på at køre den lange strækning, der sluttede ved den store europæiske videnskabelige diabeteskonference EASD. Også i 2017 og 2018 triller motionscykelholdet penge ind til diabetessagen. Interessen for at komme med på holdet er stor, så TeamDiabetes-Wecyclemore udvider i 2017 og 2018 med flere hold i København, Odense og Aarhus.

op og ned på familiens liv, da både børn og forældre blandt andet skal vænne sig til en hverdag med mange daglige blodsukkermålinger og insulin-injektioner resten af deres liv,” forklarer chef for marketing og fundraising i Diabetesforeningen Søren Biune, som selv cyklede med på 2016-holdet.

STOR INTERESSE “Ti børn og unge i Danmark bliver hver uge ramt af type 1-diabetes. Sygdommen rammer tilfældigt og kan ikke helbredes. Den vender

Cykling kan dyrkes af unge som ældre og er en såkaldt “ikke vægtbærende motionsform” i kategori med svømning, roning og ridning. Ikke vægtbærende motionsform betyder, at din kropsvægt bliver holdt oppe af cyklen under motion, og skåner derfor dine led, sener og muskler. Cykling anbefales til personer med overvægt, da disse nemmere vil kunne dyrke ikke vægtbærende motion i forhold til vægtbærende motionsformer såsom tennis, løb eller fodbold. Se mere om cykling som motionsform her: http://www.diabetes.dk/diabetes-2/mad-og-fysisk-aktivitet/motionsformer/ cykling.aspx

CYKLING FOREBYGGER DIABETES

Dansk forskning viser, at cykling forebygger udviklingen af type 2-diabetes. En undersøgelse fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, med flere end 50.000 mænd og kvinder i alderen fra 50 til 65 år, viste at blot en times cykling om ugen nedbringer risikoen for type 2-diabetes med 20 procent. Cykling i to en halv time hver uge nedsætter risikoen med op til 30 procent.

CYKLING ER GOD TRÆNING

BØGER

SUND LÆSNING

NØDDER SLANKER

December byder på masser af inspirerende sundhedslæsning. TEKST NILS SJØBERG

KUNSTEN AT BLIVE ÆLDRE

Professor i aldring ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, Rudi Westendorp, beskriver i bogen, den nye aldringsrevolution i den vestlige verden. Westendorp mener, at vores emotionelle og sociale tilpasning til aldesomvæltningen sakker voldsomt bagud. Det er en medrivende indføring i aldringens historie og udvikling. Med afsæt i den nyeste forskning og ved inddragelse af medicinske, biologiske, økonomiske og sociologiske betragtninger giver forfatteren sit bud på, hvordan vi kan forklare aldringen og leve længere, bedre og forblive aktive i samfundet. Kunsten at blive ældre, Rudi Westendorp, Forlaget Strandberg Publishing i samarbejde med Center for Sund Aldring, 304 sider, 249,95 kr.

Med den rigtige tilgang kan nødder ligefrem hjælpe os nede i vægt. Det er et af de centrale budskaber i bogen ’Nødder - Naturens genvej til flad mave og antiinflammatorisk styrke’. Bogen beskriver, hvordan de fleste nødder, trods et tårnhøjt kalorieindhold, er en spændende medspiller i det slanke liv. Læseren får indsigt i nøddens indhold af næringsstoffer, fibre, vitaminer og mineraler, sundhedsmæssige fortrin og anvendelse. Bogen indeholder desuden 40 lækre opskrifter til dagens måltider - lige fra æblesalater med roquefort og valnødder til nuggets med nøddecrunch og hummus. En smuk og inspirerende bog, der for alvor sætter nødderne på menuen til glæde for helbred og smagsløg. Nødder - Naturens genvej til flad mave og antiinflammatorisk styrke. Martin Kreutzer. Forlaget Mussmann, 169 sider, 249,95 kr.

BOOST DIN SELVKÆRLIGHED

Psykologen Mette Holm udsender hver dag ”boost”-mails til 50.000 danskere, der finder stor glæde og inspiration i hendes små opbyggelige udsagn. Succesen er nu overført til denne bog, en omsorgsgivende gave til læseren, der indeholder 100 udvalgte ”boosts”. Budskabet er, at det gode liv skaber du selv, dag for dag, uge for uge, år for år. Det handler om at tage ansvar for sit eget liv, at være sin egen bedste ven og at vælge at præge sit liv med positive tanker. Boost din selvkærlighed, Mette Holm, Forlaget Muusmann, 196 sider, 249,95 kr.

KRÆFT PÅ NÆRT HOLD

Ola Ringdahl giver svar på mange af de spørgsmål, man som nærtstående har, når man oplever kræft i familien eller blandt venner. Bogen handler om at være ramt af kræft uden selv at være syg. Om at agere støttepæl og bolværk for et andet menneske og samtidig håndtere ens egen uvished, bekymring, stress og sorg over det, der sker. Det er en fin og velskrevet bog, hvor særligt afsnittet om børn med kræft er meget fin læsning. Kræft på nært hold, Ola Ringdahl, Forlaget Ringdahl, 216 sider, 249,95 kr

S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

NYT FRA REGIONERNE TEKST THEA SANDBERG, DANSKE REGIONER

KÆRE EMMA. DET ER TID TIL AT FÅ TJEKKET DINE TÆNDER

Hele 44 % af de unge, som blev født i 1996, har ikke været forbi en tandlægeklinik, siden de fyldte 18. Det er 32.000 unge 20-årige. Derfor får de mange unge nu et brev i deres e-boks. Det vil minde dem om, at de nu selv skal huske at bestille tid til tandeftersyn. Frygten er, at de risikerer at få alvorlige problemer med tænderne som voksne. Tanken er derfor, at regionerne hvert år vil sende en påmindelse til de glemsomme 20-årige for at vænne dem til at gå til tandlægen. Kilde: Danske Regioner

Venteliste for piger, der mener at opleve bivirkninger ved HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft, er så godt som væk i fire ud af fem regioner. Knap 1.900 piger er sat i gang med et specialiseret udredningsforløb på et af regionernes Én Indgang-centre. De fem regionale afdelinger har samlet de dygtigste specialister på området, som arbejder for at hjælpe de henviste patienter hurtigst muligt. Selv om der ikke er en fast formel for, hvordan lægerne bedst kan hjælpe pigerne, har god tid med lægerne, grundige samtaler og afmålte træningsmængder vist sig at virke godt lyder det fra afdelingerne. Kilde: Danske Regioner

POSITIV UDVIKLING I PSYKIATRIEN

Der er sket fremskridt på en række områder i psykiatrien. Det viser tal fra Danske Regioner, hvor man glæder sig over, at ekstra midler fra satspuljen har været med til at give et skub i den rigtige retning. Kapaciteten er øget, så der er plads til at behandle flere patienter. Og år for år er ventetiderne faldet, så behandlingen i dag bliver iværksat hurtigere end før. Det gælder især på børneområdet.

NÆSTEN 2.000 PIGER UDREDES PÅ HPV-CENTRE

FLERE PATIENTERS ØNSKER OG TILFREDSHED SKAL MÅLES

Fremtidens sundhedsvæsen lytter langt mere til borgerne. I alle regioner er der søsat projekter, der skal bruge patientrapporterede oplysninger (PRO). PRO handler om at spørge patienten om bivirkninger, smerter og funktionsniveau, også efter behandlingen er afsluttet. På den måde får sundhedspersonalet et bedre grundlag for at tilpasse behandlingen den enkelte patient. Og for at følge op på kvaliteten. PRO spiller sammen med regionernes ønske om værdibaseret styring, hvor patienternes oplevelser og holdninger skal bruges langt mere. Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner

I en ny vejledning anbefaler Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), at antibiotikabehandling til lungebetændelse begrænses til fem dage. Både af hensyn til patienten og for at undgå resistente bakterier.

8 2 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

Overforbrug af antibiotika kan blive farligt, fordi bakterierne kan udvikle modstandsdygtighed overfor antibiotika. Med den nye vejledning har lægerne for første gang fået nogle klare nationale retningslinjer fra regionerne.

RADS ANBEFALER FEM DAGES ANTIBIOTIKABEHANDLING

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

Den originale halstablet

VÆK I MORGEN

MAGASINET

- UNDERSTØTTER IMMUNFORSVARET - TIL BÅDE BØRN OG VOKSNE

FÅ SUNDHED DIREKTE I DIN INBOX Måske når du ikke altid at hente det nye Sundhed+, når det udkommer. Men hvis du tilmelder dig vores elektroniske nyhedsbrev, får du ganske automatisk sendt en påmindelse om, at magasinet er udkommet. Du modtager også et uddrag af nogle af de spændende artikler, nyheder, konkurrencerog opskrifter fra magasinet direkte til din e-mail. Det koster selvfølgelig ingenting, og du kan altid framelde det igen.

MELD DIG TIL PÅ MAGASINET-SUNDHED.DK

NÆSTE NUMMER ER UDE D EN 05 JANUA R 2016

Væk I Morgen er den originale halstablet med dansk råmælk og lysozym. Indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer. Væk I Morgen er kosttilskud og kan gives til børn over 1 år. Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m. S U N D H E DMedical + N R . 1 1 / 2 0 16 Pedersen

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

Glutenfrmi ad

Anette Harbec

Hvis du løser krydsordsopgaven her på siden, får du mulighed for at vinde ét af de fem eksemplarer af Ditte Ingemanns “Vegetar. 100 hverdagsretter”; 296 sider til en vejledende pris på 300 kr. som Politikens Forlag har sat på højkant ELLER ét af de fem eksemplarer af Anette Harbech Olesen og Lone Bangs “Glutenfri mad. Suveræne opskrifter – helt uden gluten” på 136 sider til 199,96 kr. fra forlaget Sophia Helse.

R KRIFTE NE OPS TEN SUVERÆ UDEN GLU – HELT

sen h Ole

TEN EN GLU

FR GLUTEN

rligt. eller besvæ ede din ler tilber viden er dig ny D tilbyd Målet med skrifter. liv, aflive glutenfri dig med g inspirere t brød til e fra delika fornøjelse. g god za. Rigti

K RY D S O R D O G S U D O KU

I MAD Anette

Harbech

Olesen

NR. 0 9 // O KT

OBER

MAG

M OT I O

N / KO ST

2016

3 9, 9 5

ASIN

/ V E LVÆ

KRON

FL ER E PR ÆM IER

SUN DE

e Bang og Lon

26/09/16

13:17

SUDOKU

ØVELSE R såda sv æver du din g i form

Perfekti onisme

TEM

SKAR A: HUKO PERE MMEL TIPS & TRICKS SE * NY

N R . 1 1 // D E C E M B E R 2 0 1 6

kan give S

TRESS

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

VIDEN

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

JULEMAD uden kød og gluten

BINDEVÆ V

* KOSTR ÅD

SILAS HO CAMILLE LST OG ROMM EDAHL:

Smidige kro pselastikk er med

FLin y ER

SUNDE -YOGA E PRÆ MIE

“Vi s for attsåer tidligt op vores bø ØNSKEBARNET rn” R

At vente forgæves på

STÆRKE KNOGLER

kræver tidlig indsats

LET SVÆR

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer frem til 2. januar 2017. Så deltager du i konkurrencen om én af de to kogebøger “Glutenfri mad. Suveræne opskrifter – helt uden gluten” og “Vegetar. 100 hverdagsretter”. På hjemmesiden finder du også andre konkurrencer og masser af inspiration til en sundere hverdag. Løsningen på novembers krydsordsopgave var: JORDEMODERTASKE.

8 4 S U N D H E D + N R . 1 1 / 2 0 16

KLAR til SKIFERIEN nge om gaøvelser 1110 RAV-JÆGERE året i din r postkasse fo mere snesikker med

Højsæson for

SATIRETEGNER MAREN UTHAUG:

399

“...men alt det op til julen K er R, så stressende…”

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Rabat til dig over 60 år

25% Gælder hele brillens pris

Gratis synstest med sundhedstjek til dig over 60 år Mandag til fredag inden kl. 12 Dit syn ændrer sig mere og hurtigere, jo ældre du bliver. Vi giver derfor 25% rabat på hele brillens pris til dig over 60 år. Det vil sige, at du får rabat på både stel og glas. Og hvis du booker tid til en synstest med sundhedstjek en hverdag før kl. 12.00, får du endda synstesten helt gratis til og med den 23. december 2016.

Ud over den normale synstest tager vi bl.a. et digitalt farvebillede af nethinden og trykmåling af øjnene efter behov. Disse supplerende undersøgelser kan bidrage til at spore tidlige tegn på øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning)

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Hvis du er over 60 år, får du 25% rabat ved køb af stel fra prisgruppe 195 kr. og op. Enkeltstyrkeglas (indeks 1,5) er med i prisen. Rabatten gives også på glas med glidende overgang fra 700 kr. og på eventuelle tillægsydelser. Kan ikke kombineres med gratis opgradering af glas, 2for1 og tilbud. Gratis synstest gælder frem til 23. december 2016 (normalpris 195 kr.). Kan ikke kombineres med gratis brille. ©2016 Specsavers.

Avanceret hudpleje Skin Active Firming Collagen Booster Serum – giver huden fornyet spændstighed og foryngelse!

En avanceret serum udviklet til at maksimere kollagenproduktionen og erstatte en spændstighed og fasthed, som ellers er gået tabt.

Linjer og rynker minimeres indefra og ud, hvilket giver en fyldigere og jævnere hud.

Styrker hudens støttende matrix og stimulerer kollagensyntesen.

Vores julegave til dig! SKIN ACTIVE Intensive Eye Therapy full size øjencreme, med i handlen (værdi kr. 599) ved køb af Firming Collagen Booster hos en af vores forhandlere.

Hæmmer nedbrydningen af eksisterende kollagen.

Gælder frem til til jul. Vi tager forbehold for, at produktet udgår fra lager.

NeoStrata – avanceret forskning. Revolutionerende resultat. NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud. NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.