{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 17

ARBEJDSLIV

TIPS TIL EN IMPOSTER Imposter-syndromet optræder, når man tvivler på, om man er berettiget til sin succes og konstant frygter, at det vil blive opdaget, at man er en fiasko. I fænomenets kerne handler det om, at man er bange for, at andre vil opdage, at man ikke er kompetent til sin opgave. Da det handler om frygten for at blive opdaget, er det kun få, som åbner op og fortæller om deres følelser. Fænomenet er hyppigt forekommende. Forskellige studier har sat forskellige procenter på. Ifølge nogle studier vil mere end halvdelen af alle mennesker lide af syndromet på et tidspunkt i livet. Psykolog Loren Soeiro præsenterer på hjemmesiden Psychology Today tips til personer, der lider af syndromet.

FORSTÅELSE FOR FEJL Imposter-syndromet kan ramme folk både på arbejdspladsen og på studiet. Et nyt studie fremhæver nogle af de bedste og værste måder, man kan håndtere syndromet. Studiet blev udført af tre professorer ved Brigham Young University. Professorerne konstaterede, at hver femte af de adspurgte led af syndromet i alvorlig grad. Professorerne udførte in-

terviews med studerende, for at finde svar på, hvad de studerende foretog sig for at komme af med syndromet. Særligt en af metoderne viste sig at have positiv effekt på de studerendes velbefindende: Nemlig når den studerende søgte støtte hos sin omgangskreds uden for studiet. ”Når de studerende søger støtte uden for studiemiljøet, så hjælper det

1 For det første må du bemærke, den måde dine tanker vender sig imod dig. 2 Skriv en liste over hvad du har opnået. Vær ærlig over for dig selv og skriv både hvad, du gør godt og hvor du må forbedre dig. 3 Fortæl en ven eller et familiemedlem om dine følelser. Det skal være en person, du stoler på og som du kan åbne dig over for. 4 Når du går i gang med noget nyt, må du ikke kræve for meget af dig selv. Acceptér at det tager tid at lære noget nyt. 5 Til sidst er det godt at være bevidst om, at livet byder på situationer, hvor man kan komme i tvivl om sig selv. Det er almindeligt for de fleste. Problemet opstår først, når man konstant tvivler på sig selv.

med at se sig selv i en større sammenhæng - i stedet for at fastlåse sig selv i rollen som studerende,” forklarer de tre professorer. De studerende forsøgte også at håndtere syndromet på andre måder, som imidlertid havde negativ effekt. Hvis den studerende eksempelvis søgte hjælp hos sine medstuderende, så fik den studerende det faktisk ofte værre. Nogle forsøgte at fjerne tankerne fra studiet ved at flygte ind i computerspil. Så endte de med at bruge for meget tid på computerspil - og for lidt tid på studierne. Og nogle holdt følelserne skjult for omverdenen og lod som om, at selvtilliden var i orden. Forskerne mener, at konklusionerne også gælder på arbejdspladsen. ”Det er vigtigt at få skabt en kultur, hvor folk kan tale om deres nederlag og fejl,” siger professor Jeff Bednar. ”Når vi får skabt sådan en kultur, så vil den som har syndromet, blive mere tilbøjelig til at få den nødvendige hjælp i organisationen.” Studiet er præsenteret i tidsskriftet Journal of Vocational Behaviour.

Januar-Februar // 2020

| 17

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | Januar-Februar 2020  

Sundhed | Januar-Februar 2020