BAG OM MEDICIN
BLODPRØVE KAN OPSPORE KRÆFT En ny test kan opspore tilbagefald af kræft. Testen, som er en simpel blodprøve, er på vej og ventes med de succesrige indledende forsøg at få stor betydning. TEKST: ANNE WESTH, AUH, OG NILS SJØBERG
Godt 3.500 danskere får hvert år kræft i tyktarmen. Lidt flere mænd end kvinder. Samtidig viser tallene, at overlevelsen efter diagnosen tyktarmskræft er forbedret markant gennem de seneste 10 til 15 år. Dette gælder også for personer, som er opereret. Alligevel frygter rigtig mange et tilbagefald. En ny og simpel blodprøve viser sig at kunne forudsige, om en patient med tarmkræft får tilbagefald. Det er forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som står bag den nye metode.
mellem 25 og 30 procent af patienterne, som får tilbagefald. ”Det er utrolig glædeligt, at stadig flere overlever tarmkræft. Den store udfordring er derfor, hvordan vi undgår, at patienterne får et tilbagefald og hvordan vi opdager det i så god tid, at patienterne undgår en ny stor operation,” bemærker professoren og tilføjer: ”Med et tilbagefald på op imod en tredjedel af patienterne, er der en virkelig god grund til at undersøge metoder for en hurtig og effektiv måde at afdække mulige tilbagefald.”
Selvom den først nu er under udvikling, så er de indledende forsøg meget positive. ”Blodprøven kan vise tendenser til ny kræft på et så tidligt tidspunkt, at den kan bringe patienten betydeligt nemmere gennem de ofte kritiske situationer med en ny tarmkræft,” fortæller lederen bag den nye forskning, professor Claus Lindbjerg Andersen, Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han understreger derfor, at blodprøven kan få rigtig stor betydning for de
Det er netop det faktum, som fik forskerne til at gå i gang med et forskningsprojekt, hvor de har undersøgt blodprøver fra patienter, der er blevet opereret for kræft. Claus Lindbjerg Andersen fortæller, at blodprøverne er blevet undersøgt for små stumper af DNA, der stammer fra kræft. I alt er 125 patienter blevet inddraget i studiet siden 2014. De har fået taget blodprøver hver tredje måned - i en periode på tre år efter operationen.
”Vores resultater er meget lovende og viser, at hvis en patient har kræftDNA i blodet efter operationen, så er risikoen for at få tilbagefald meget stor - tæt på 100 procent,” siger Claus Lindbjerg Andersen. ”Kræft-DNA i blodet er altså en meget bedre indikator af risikoen for tilbagefald end den undersøgelse af kræftknuden, som bruges i dag.” Samtidig viser resultaterne, at målingerne af kræft-DNA i blodet finder tilbagefald cirka 9 måneder før, at de opdages med en CT-skanning. ”Det har stor betydning for patienternes behandling, da der er flere og bedre behandlingsmuligheder, jo tidligere tilbagefaldet opdages.” På baggrund af de lovende resultater er forskerne allerede i gang med et nyt, stort studie, hvor 1.800 patienter skal medvirke ved løbende at få taget blodprøver efter deres operation. Hvis de har kræft-DNA i blodet - og dermed stor risiko for tilbagefald - vil de enten få intensiv opfølgning med CT-skanninger eller kemoterapi og intensiv opfølgning. ”Målet er at undersøge hvilken behandlingsform, der har størst effekt hos patienter med kræft-DNA i blodet,” forklarer professoren og tilføjer: ”Vi vil gerne vise, at den individualiserede og personlige opfølgning ved hjælp af genetiske analyser giver bedre resultater både for den enkelte patient og udnytter sundhedssystemets ressourcer mere effektivt.” Claus Lindbjerg Andersen forventer at have resultater fra det nye studie inden for 3 til 5 år. Hvis resultaterne bliver som forventet, vil blodprøveanalyserne herefter kunne indgå som standard i kræftbehandling. juni nr.5 // 2019
| 61