Selvudvikling: Bliv bevidst om dit ubevidste

I vores underbevidsthed ligger overbevisninger, som vi ikke er klar over, styrer os. Få her indblik i, hvad underbevidstheden er for en størrelse, og hvordan du med alternative behandlingsformer kan skyde genvej til din underbevidsthed for at ændre dine negative overbevisninger.

Tekst ANNETTE AGGERBECK

SÅDAN STYRER UNDERBEVIDSTHEDEN Du får en ubehagelig fornemmelse, idet du hilser på en ny kollega. Din mands ansigtsudtryk får dig pludselig til at eksplodere i vrede. Du er bange for edderkopper. Du har ofte svært ved at beslutte dig. Hvad har disse situationer til fælles? Umiddelbart ikke noget. Men de kan også være eksempler på, at du HVOR SIDDER UNDERBEVIDSTHEDEN? er styret af din underbevidsthed, altså alt det, du ikke er Det er svært at give en enkel forklaring på, hvad underbevidstheden bevidst om hos dig selv. Man kunne også kalde det for det egentlig er for en størrelse, for der er ikke et bestemt område i hjernen, ubevidste. Nogle eksperter anslår, at omkring 95 procent hvor man kan sige, at her befinder underbevidstheden sig. Begrebet af vores tanker, beslutninger, handlinger og følelser er ube- underbevidstheden bruges som forklaringsmodel for at forstå, hvordan vi vidste og automatiske. Når autopiloten slår til, og vi kører mennesker er skruet sammen – og der eksisterer ikke kun én forklaringspå rutinen det meste af tiden, bruger vi ikke unødig energi model, men mange. og hjernekapacitet på at tænke over og udføre de handlin- Til alle tider har filosoffer spekuleret over det, der lå uden for deres ger, som vi allerede har lært og udført mange gange før. erkendelse. Hvorfor var der noget, de ikke var bevidste om? Hvordan Det gælder for eksempel tandbørstning og bilkørsel. At vi kunne de finde metoder til at afdække det? Når man taler om underbei så høj grad er styret af vores underbevidsthed, benytter vidstheden og det ubevidste, er det ofte psykoanalysens ophavsmand man sig af inden for markedsføring for at få os til at købe Sigmund Freud, der dukker op. Men hele 220 år før Sigmund Freud bestemte varer. Nogle forsøg har vist, at underbevidsthe- kom med sine teorier om det ubevidste, var Baruch de Spinoza, der den har bestemt sig for, hvad vi vil, adskillige sekunder før levede i oplysningstiden, overbevist om, at han havde fundet en genial vi selv ved det. vej ud af plagsomme lidenskaber som for eksempel jalousi. Han mente, at jo mere man er i stand til at danne sig en klar idé om, hvad det er, der kører af sted med én rent følelsesmæssigt, jo mindre magt har det over en. Omkring år 1900 fremsatte Sigmund Freud en mere sammenhængende teori om menneskets ubevidste, idet han anså det ubevidste for at bestå af vores erfaringer DRØMME OG UNDERBEVIDSTHED fra barndommens før-sproglige verden, seksualdrifter Der har igennem historien været forskellige opfattelser af, og socialt anstødelige tanker. Grunden til, at disse hvad drømme er, hvordan man kan tolke dem, og hvorfor vi elementer var ubevidste, forklarede Freud med, at drømmer. I forrige århundrede begyndte man inden for psy- mennesket havde udviklet psykologiske forsvarsmekologien at interessere sig for drømme. Dengang og i dag kanismer for at beskytte sig selv, især ved aktivt at betragtes de som et vigtigt redskab til at nå ind til ubevidste fortrænge dem fra bevidstheden. Han delte det behov, fordi det antages, at døre til underbevidstheden ubevidste op i det ”før-bevidste” – altså det, som åbnes, når man drømmer. Drømmetydning er ifølge Sigmund man kunne hente frem i bevidstheden – og ”det Freud kongevejen til at få det ubevidste gjort kendt. Ifølge ubevidste”, der var utilgængeligt og kun viste sig Freud kunne drømme tolkes og give mening, når de blev indirekte, for eksempel gennem drømme. Senere forbundet med den drømmendes grundlæggende begær, ændrede han dog opfattelse af underbevidstheden, barndomserindringer og aktuelle problemer – med andre da han inddelte sindet i et ”det”, et ”jeg” og et ord: psyken. Eller sagt på en anden måde så er drømme ”overjeg”. ”Det’et” stod for underbevidstheden.budskaber til os fra vores ubevidste. Uanset hvor underlig, urealistisk og uforståelig en drøm kan synes, vil den fortælle os noget.

SÅDAN VISER DEN SIG ... Det er svært at vide, hvad der gemmer sig i underbevidstheden, fordi det jo netop er ubevidst. Derfor giver det mere mening at se på, hvordan vi kan få øje på noget, vi hidtil har været ubevidste om. Det kan vi som nævnt i drømme, og ifølge den schweiziske psykiater C.G. Jung også i fantasier. Impulser fra det ubevidste kan desuden ifølge Jung for eksempel vise sig i alvorlige angstanfald, depressionstilstande, tvangstanker og tvangshandlinger. Rent kropsligt kan for eksempel psykosomatiske lidelser hænge sammen med vores underbevidsthed. En psykosomatisk sygdom viser sig ofte som fysiske sygdomstegn og forandringer i kroppen, men kan være fremkaldt af psykologiske faktorer som eksempelvis belastninger ved stress, indre konflikter og fortrængninger. Derfor kan lægen ikke finde nogen fysisk årsag til symptomerne. Vores underbevidsthed kan også vise sig ved, at vi ubevidst tillægger andre mennesker nogle af de egenskaber, som vi selv har, og som vi ikke vil være ved. Man anklager for eksempel sin partner for at være vred, hvor man i virkeligheden ikke vil stå ved, at man selv er vred, mens partneren ikke er det.

DET FORTRÆNGTE Ifølge Sigmund Freud spillede fortrængninger i underbevidsthedens dyb en stor rolle i menneskets psyke. Det kunne for eksempel være fortrængninger af seksuelle overgreb, fordi man ubevidst ville undgå at opleve angst og skam forbundet FORSKELLIGE NIVEAUER AF BEVIDSTHED med overgrebet. Fortrængninger af traumer Hjernen sammenlignes af nogle forskere med en computer. Der er nødt til at til underbevidstheden mente Freud kunne føre være programmer på harddrivet (læs: underbevidstheden), for at computeren til hæmninger og neuroser, hvis ikke man (læs: hjernen) kan fungere. Men vi kan bruge keyboardet (læs: vores kreativifik dem gjort bevidst og italesat. Fortrængte tet) til at ændre programmerne. traumer dybt nede i underbevidstheden mente En del af programmerne i vores underbevidsthed udgøres af vores ubevidste man, kunne hænge sammen med oplevelser overbevisninger. i barndommen og være årsag til psykiske Hjernen har elektriske impulser, der hænger sammen med vores bevidsthedslidelser som for eksempel angst og depression. niveau. Der er fem forskellige hjernebølger-frekvenser, Alfa, Beta, Theta, DelForskere har siden undersøgt, om man i virke- ta og Gamma, med hver deres frekvensområde, som måles i hertz (Hz), som ligheden fortrænger traumatiske hændelser. De- er svingninger pr. sekund. Hvert område af hjernebølger repræsenterer et res studier tyder på, at man som regel husker bestemt niveau af hjerneaktivitet og hver sin bevidsthedstilstand. Når hjernen traumatiske begivenheder tydeligt, fordi de er domineres af betabølger, er vi i en normal vågen tilstand. Alfabølger viser, følelsesmæssigt oprivende. Så når talen falder at vi er i en afslappet tilstand. Let søvn og meditation er udtryk for, at vi er i på underbevidstheden, handler fortrængning en tilstand med thetabølger. Når vi er i en dyb drømmeløs søvn, skyldes det måske snarere om, at man forsøger at glemme deltabølger, og endelig er gammabølger udtryk for intens fokusering. I vores noget, man helst ikke vil huske, fordi det er for første to leveår domineres hjernen af deltabølger, og her sover vi meget. Fra følelsesmæssigt oprivende. vi er to år, til vi er syv år, er hjernen i en thetatilstand ifølge den amerikanske cellebiolog Bruce Lipton, der er forfatter af ”Intelligente celler”. Han mener, at det især er i denne alder, at vores underbevidsthed programmeres. Når hjernen domineres af thetabølger, er vi nemlig ekstra modtagelige over for input. I to-syvårsalderen har vi endnu ikke den bevidsthed, der skal til for at sortere i de input, hjernen får. Det gælder for eksempel de overbevisninger om os selv og livet, der lagres. Hvis forældre for eksempel fortæller barnet, at det ikke er god til at vaske op, vil barnet lagre en overbevisning om, at det ikke er god nok generelt set – det vil ikke begrænse det til det at vaske op. En meget stor del af børns programmering i den alder er negative overbevisninger, som vi fortsætter med at afspille og sabotere os selv med resten af livet, medmindre vi får OMPROGRAMMERING AF arbejdet med vores programmering. OVERBEVISNINGER Forskellige alternative behandlingsmetoder baner vejen til ændrede overbevisninger ved direkte at påvirke underbevidstheden. Hypnose virker for eksempel ved, at man bringes i en anden bevidsthedstilstand, hvor man er afslappet og modtagelig for forslag under hypnosen. Emotionel frihedsteknik virker ved, at man starter med en bekræftelse – man siger for eksempel: ”Selv om jeg har … (problemet nævnes), accepterer jeg mig selv helt og aldeles.” Imens banker man let på forskellige akupressurpunkter med fingerspidserne. Af andre metoder til ændringer af overbevisninger kan nævnes Psych-K, som testes på næste side.

kilder: Fokus på freud, red. Fle Andkjær Olsen m.fl. Jungs analytiske psykologi, Preben Grønkjær og videnskab.dk/ krop-sundhed/professor-man-fortraenger-ikke-overgreb

Journalist Annette Aggerbeck har testet den alternative behandlingsform Psych-K for at se, om hun kunne komme af med sine hæmmende overbevisninger og omprogrammere sin underbevidsthed.

Psych-K er en ret ny alternativ behandlingsform i Danmark, men allerede udviklet i 1988 af amerikaneren Robert M. Williams. K’et i Psych-K står for key (nøgle, red.) og kinesiologi. Psych-K er psykologisk kinesiologi. Tanken bag er, at vi skaber vores egen virkelighed, og at mange af os går rundt med begrænsende overbevisninger, der hæmmer vores livsudfoldelse. Det kan være overbevisninger som: Uanset hvad jeg gør, er det aldrig godt nok. Eller: De beslutninger, jeg tager, er som regel forkerte. Disse overbevisninger er programmeret i vores underbevidsthed, så vi ikke er klar over, at de styrer vores måde at være i verden på. Psych-K virker ved at få øje på de ubevidste hæmmende overbevisninger og derefter programmere underbevidstheden med nye og mere støttende overbevisninger. Det skal jeg nu prøve hos Helle Hynne, der er Psych-K-facilitator.

Hos Helle Hynne starter vi med at klarlægge det, jeg ønsker at arbejde med. Jeg fortæller, at jeg har tre uddannelser – jeg er jurist, journalist og psykoterapeut. Jeg har altid gjort mig meget umage og synes ofte, at jeg skal kæmpe for tingene. Ikke fordi jeg mangler evner, for jeg har klaret mig godt, men alt, hvad jeg har opnået, har jeg arbejdet hårdt for. I dag driver jeg to virksomheder. Jeg skriver artikler freelance, har klienter i terapi, holder foredrag og underviser i skriveterapi, som jeg har skrevet en bog om. Jeg har mange jern i ilden, og i perioder dræner det mig energimæssigt at leve med en overbevisning om, at jeg ikke får noget forærende. Den overbevisning vil jeg gerne ændre.

For at en ny overbevisning skal virke, skal den formuleres, som at det allerede er forandret, dvs. i nutid, og så kort og præcist som muligt. De sætninger, som vi nu vil indprente i underbevidstheden som en ny overbevisning er: ”Livet er en leg og et eventyr. Alt, hvad jeg har brug for, kommer til mig.” Ved at bruge en kinesiologisk muskeltest kan man kommunikere direkte med underbevidstheden. Før vi starter selve omprogrammeringen, tester Helle Hynne den nye overbevisning ved at give min udstrakte arm et let pres nedad. Min arm bliver muskelsvag og giver efter for presset. Det viser, at min underbevidsthed ikke opfatter det sagte som sandt. Havde den gjort det, var min arm forblevet stærk. Så der er god grund til at starte programmeringen, der foregår ved, at jeg sætter mig i en stol med krydsede ankler, lægger håndleddene over kors, fletter hænderne og bøjer mine arme indad, så mine flettede hænder hviler mod mit bryst. Siddende sådan i en stol lukker jeg nu øjnene og gentager sætningerne inden i mig selv, indtil jeg kan mærke en ændring, enten fysisk (det kan være et suk) eller psykisk (måske en fornemmelse af lethed). Ændringen er tegn på, at omprogrammeringen har fundet sted. Men hvorfor sidde med ben og arme krydsede, mens jeg siger sætningerne? – Når du krydser arme og ben, aktiveres og synkroniseres dine hjernehalvdele, og en del af hjernen begynder nu at arbejde på thetabølgeniveau, en hypnotisk tilstand, som er optimal for omprogrammering af underbevidstheden. Det er derfor, det virker så godt, siger Helle Hynne. Jeg åbner øjnene, da jeg mærker en ændring i form af et dybt suk, som om min krop slipper noget. Helle Hynne tester nu den ny overbevisning, og min arm er nu stærk. Jeg er noget spændt på, om det virker. Dagen efter skal jeg på P4 og give gode råd til en ung kvinde, der har mistet modet på at date. Jeg plejer at forberede mig grundigt, men det gør jeg ikke denne gang. Jeg møder op og har en fantastisk let og legende oplevelse. Hjemme igen på min solrige altan med en kop te og lidt chokolade står det pludselig klart, hvad min næste bog skal handle om. Begejstret skriver jeg idéen ned. Jeg har efterfølgende mærket flere eksempler på en ændret og mere legende tilgang til mit arbejdsliv.