Anne Nyland

Den populære, australske forfatter Natasha Lester er klar med sin fjerde roman på dansk, ’En syerske i Paris’ – en Storslået roman om krig, kærlighed og mode under 2. verdenskrig

KØB

klik her

1940. Da tyskerne rykker frem mod Paris, bliver den unge syerske Estella Bissette tvunget til at flygte fra alt, hvad hun har kært. Hun sætter kursen mod New York med blot et par francs på lommen, en kuffert med det allermest nødvendige, sin symaskine og en stor drøm om at åbne sin egen systue.

NATASHA LESTER var marketingchef hos L’Oréal, før hun gjorde alvor af drømmen om at blive forfatter. Hun har siden 2016 skrevet syv historiske romaner. Hun brød for alvor igennem med romanen Den franske fotograf, der udkom på dansk i 2020. Natasha Lester bor i Western Australia med sin familie. Hendes romaner har solgt mere end 50.000 eksemplarer alene i Danmark.

Bag de fængslende, detaljerede historier formoder jeg, at der ligger et ret solidt researcharbejde. Hvordan arbejder du med research og selve forholdet mellem det virkelige liv og fiktionen?

”Nogle forfattere researcher først og begynder så derefter at skrive, men jeg arbejder lidt anderledes ved, at jeg laver hovedparten af min research efter det første udkast er færdigt. Jeg er ikke den store strukturerede planlægger – jeg ved ikke, hvad jeg skriver, før jeg skriver det, og historien udfolder sig for mig side for side, lidt ligesom den gør for en læser. Så det er svært at vide, hvad jeg skal undersøge, før jeg skriver det første udkast. Det vigtigste for læsere af skønlitteratur er selve fortællingen, så at skrive på denne måde betyder også, at historien altid kommer først, og at plottet ikke nødvendigvis er tynget af research-delen. Men når det så er sagt, så er research enorm vigtigt, når man skriver om rigtige mennesker, steder og begivenheder.”

Mange af dine hovedpersoner er baseret på de kvindeskæbner, som er blevet negligeret i moderne historieskrivning. Hvorfor er det vigtigt for dig at fortælle deres historier i dine romaner?

”Jeg elsker at afdække og levendegøre historierne om nogle af de modige kvinder, der er blevet glemt i historieskrivningen. En af de ting, jeg elsker allermest, er, når læsere kontakter mig for at sige, at de efter at have læst min bog, har læst og fordybet sig endnu mere i - fx fotografen Lee Miller, som jeg skriver om i Den franske fotograf. De skriver ofte til mig, at de ikke kan tro, at de aldrig havde hørt om disse kvinder før. Jeg synes, det er vidunderligt, at læsere er lige så inspirerede af disse kvinder, som jeg er. ”

Man kan ikke undgå at bemærke de detaljerede modehistoriske og kunsthistoriske spor i dine romaner. Hvorfor er denne indsigt i modehistorien vigtig for læseren og fortællingen som helhed?

”Som forfatter af historisk fiktion er jeg bevidst om behovet for at være sandfærdig, men krigen var forfærdelig, og jeg vil ikke have, at folk lægger bogen fra sig, fordi den er for hård at læse. Det handler om at skabe balance, og det er virkelig en udfordring. Det er derfor, jeg ofte forsøger at inkludere en modehistorie i mine bøger. Udover at jeg selv elsker modehistorie, så er det også en fantastisk måde at få en smuk pause midt i en historie, der ellers er så tragisk. Jeg tror også på, at min kærlighed til modehistorien smitter af på læseren. Det giver i hvert fald mening at basere mine bøger på mine passioner. ”

Fra sygeplejerske til PENGEPLEJERSKE

54-årige Pia Derneke levede i et konstant overforbrug, indtil hun en dag indså hvor skamfuldt det var ikke have at styr på sin økonomi - det fik hun lavet om på!

Af Bettina Ilkær

Pia er uddannet sygeplejerske, men har nu smidt den hvide kittel og taget en ny på og kalder sig selv for pengeplejerske. Hun ved lige nøjagtigt hvor og hvornår hun skal spare, og det rådgiver hun nu andre kvinder i. Men det har ikke altid være sådan. Hun voksede op i en familie hvor penge ikke var noget problem, så hun blev vant til en høj levestandard, og da hun blev voksen var hun heldig at møde mænd der kunne hjælpe hende med at opretholde hendes dyre vaner. ”Jeg købte rejser som var det pizza”

siger Pia skamfuldt i dag. Det var først, da hun i en alder af 48 år, blev klar over at hun altid havde været økonomisk afhængig af andre. Hun var lige gået fra en kæreste, havde skiftet job ”Jeg købte til karrierådgiver, og pludselig var hun omgivet af kvinder rejser som var der havde styr på deres økonomi. det pizza” Samtidig blev hun rådet til af en veninde at søge hjælp hos en pengerådgiver. ”Jeg fik kvalme og ubehag af bare skam” siger Pia. ”Jeg opdagede, at jeg havde lidt af kronisk økonomisk lidelse med et gevaldigt overforbrug af penge”.

I dag er Pia økonomisk uafhængig, men det har ikke altid været sådan..

”jeg fik kvalme og ubehag af bare skam”