Page 24

TEKST: ERIK POULSEN . FOTO: HENRIK VINTHER KROGH

FORBRUGEREN FÅR FISKEN DIREKTE FRA HAVET EN FISKESKIPPER, EN FISKEEKSPORTØR OG EN FLAMINGOKASSE MED IS I HVIDE SANDE HAR GJORT SPIESFISKENS VEJ FRA HAV TIL TALLERKEN KORTERE. Turister på havnene langs vestkysten skal lede længe, hvis de med en pose i den ene hånd og 100 kroner i den anden, forsøger at finde en omgang friskfanget fisk til aftensmaden hos en kutter, der lige har lagt til kaj. ”Alt er jo afrapporteret, længe inden vi kommer i land, så det kan ikke lade sig gøre. Og i øvrigt så kommer vi som regel først i havn midt om natten”, siger fiskeskipper Verner Møller, Hvide Sande.

24

MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 03 | SEPTEMBER 2017

I en tid med stigende interesse for gårdbutikker, nethandel og lokale fødevarer vil han dog gerne imødekomme forbrugernes ønske om hurtig og nem adgang til råvarerne. ”For nogle år siden oprettede vi en hjemmeside for at få folk til at købe direkte. Vi fandt dog hurtigt ud af, at der er for meget logistik i selv at håndtere distributionen tilfredsstillende. Det passer ikke ind i vores fiskeri, når vi er på havet 260-280 dage årligt”.

Hverdagen for fiskeskipperen og hans mandskab er først og fremmest konsumfiskeri med fartøjet RI468 Juli-Ane, der er typisk tre til seks dage er på Nordsøen eller i Skagerak. Her har trawleren kvoter til at fange alle slags konsumfisk, og der landes årligt 1000 ton spisefisk. Både ideen med fisk på nettet og tendensen med direkte salg til forbrugerne var dog bemærket et andet sted på havnen i Hvide Sande. Nemlig på Tungevej, hvor fiskeeksportørforretningen Vestfisk hver dag køber og sælger i fisk i ind- og udland. Typisk som underleverandører til grossister, der leverer fisk til kunder i de større byer, men også så langt væk som spanske supermarkeder.

MAGASINET VESTKYSTEN 0317  

Historier om livet langs vestkysten