LÆKRE OPSKRIFTER MED TORSK OPSKRIFT: ANNEMETTE FRUERGAARD FOTO: HENRIK VINTHER KROGH
Torsk med sprød topping
DET SKAL DU BRUGE: 500 g torskefilet uden skind og ben En smule olivenolie Salt 1 skive rugbrød ½ dl rasp ½ dl mandler ½ fed hvidløg 1 lille håndfuld persille 1 tsk salt 3 spsk olivenolie
SÅDAN GØR DU:
1. Tænd ovnen på 180 grader. 2. Gå fisken efter for ben og fjern dem, du evt. finder. Del fisken i 4 store stykker eller 8 mindre. 3. Gnid fiskestykkerne med en smule olivenolie og krydr med en anelse salt. 4. Læg dem på bagepapir på en bageplade.
TOPPING:
1. Skær skorpen af rugbrødet. 2. Kom rugbrød, rasp, mandler, det pillede, halve hvidløgsfed, skyllet persille, salt og olivenolie i en foodprocessor. Blend det, til det hele er findelt, men hvor mandlerne stadig kan ”ses”. Fordel blandingen ovenpå fiskestykkerne i et jævnt lag. Bag fisken i den varme ovn i ca. 10-15 minutter. Server evt. fisken med smørsauteret kål og små smørstegte kartofler til.
Gratineret Torsk MED TOMATTAPENADE, BAGTE TOMATER OG VESTERHAVSOST
DET SKAL DU BRUGE: 500 g torskefilet uden skind og ben 1 glas gode soltørrede tomater Lidt olivenolie 2 fed hvidløg 3 kviste timian Ca. ½ dl fintrevet vesterhavsost Salt og peber Lidt sukker 1 bk gode små tomater, evt cherry blomme tomater
SÅDAN GØR DU:
1. Tænd ovnen på 180 grader. 2. Halver tomaterne og krydr dem med salt, peber og en lille smule sukker. Bag dem i ovnen til de har en fin ”sort” skorpe, det passer nogenlunde med tiden indtil fisken er klargjort og tilberedt 3. Gå fisken efter for ben og fjern dem, du evt. finder. Del fisken i 4 store stykker eller 8 mindre. 4. ”Dup” fiskestykkerne med et rent klæde så de er tørre 5. Læg dem på bagepapir på en bageplade. 6. Kom de soltørrede tomater i en blender og tilsæt hvidløg, timian og lidt olivenolie 7. Blend tomaterne til en lind masse, der har en ”tyk” konsistens og smag til med salt og peber. 8. Kom tomattapenaden på fisken så den er fordelt i et jævnt lag og drys den med et godt lag vesterhavsost. Bag fisken i 10-12 min i ovnen til den er flot gratineret.
38
MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 04 | NOVEMBER 2018
Server fisken på salat eller sauteret kål, pynt den af med de bagte tomater og krydderurter efter smag.