Magasinet VESTKYSTEN 0318

Page 42

PLADS TIL

nysgerrighed TEKST: KAMILLA HUSTED BENDTSEN. FOTO: HENRIK VINTHER KROGH

I ÅR KAN NØRRE NISSUM HF BÅDE SE TILBAGE PÅ 50 ÅR MED UNGE STUDERENDE I ET AKTIVT UNGDOMSMILJØ OG FREM MOD DEN NÆSTE PERIODE, DER PRÆGES AF DEN NYE GYMNASIEREFORM. EN REFORM SOM HF I NØRRE NISSUM IMØDEKOMMER PÅ SIN EGEN MÅDE MED EKSTRA PLADS TIL NYSGERRIGHED OG FAGLIG INTERESSE. Det er ikke tilfældigt, at det store arrangement ’Uddannelsesdebatten - folkemødet om uddannelse’ med hele Danmarks uddannelsesmæssige elite blandt gæsterne løb af stablen i netop Nr. Nissum først i september. Godt nok er byen ikke stor, omkring 1000 indbyggere har den, men her ligger til gengæld hele seks uddannelsesinstitutioner. Her strømmer elever og kursister til fra hele landet. De yngste på en af områdets tre efterskoler og de ældre videnssøgende har base på SeniorHøjskolen i den vestlige del af byen.

42

MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 03 | SEPTEMBER 2018

Det gør miljøet i området meget specielt, og der findes næppe et lignende set-up andre steder i landet. I hjertet af uddannelsesbyen mod vest ligger Nr. Nissum Seminarium og Nr. Nissum Hf dør om dør. Lærerseminariet kunne sidste år fejre hele 125 års jubilæum, og i år er det hf-uddannelsens tur til at hejse flaget efter 50 år med ungdomsuddannelse.

ET UNIKT UNGDOMSMILJØ Lige nu er der stille. Alle er til time for at modtage undervisning. Klokken er heller ikke mange endnu

og har kun lige passeret et. Om nogle timer vil dørene gå op, og de unge strømme ud, når skoledagen er forbi. Man kunne måske forvente et hav af busser udenfor, som eleverne vil sætte sig ind i og køre hjem. Hjem til lektier, forældre, fodboldklubben, fritidsjobbet og ungdomslivet uden for skolen. Men sådan foregår det ikke her. Der har altid været tilknyttet kollegieboliger til hf-institutionen, og traditionen for at bo her har alle dage været stærk. Derfor fortsætter det pulserende ungdomsliv for fuld kraft, når


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Magasinet VESTKYSTEN 0318 by Henrik Vinther Krogh - Issuu