Magasinet VESTKYSTEN 02.19

Page 36

Sommerens

SPÆNDENDE SLANGE HUGORMEN ER TÆT KNYTTET TIL DEN SÆRLIGE VESTJYSKE NATUR, OG DENS FREMKOMME EFTER VINTER ER ET SIKKERT FORÅRSTEGN. MAN KAN MØDE SLANGEN SOMMEREN IGENNEM, HVOR DEN SLIKKER SOL OG SPISER MUS, MEN MAN SKAL VÆRE HELDIG, FORTÆLLER EN NATURVEJLEDER.

TEKST: KAMILLA HUSTED BENDTSEN . FOTO: MIKKEL JEZEQUEL, ALOPEX MEDIA

Der er noget, der i dén grad ærgrer naturvejleder Jens Hedevang fra Lemvig Kommune:

malt ikke har så meget kontakt med", forklarer han.

"Nu har jeg færdedes i naturen, fra jeg var barn, og det er faktisk aldrig lykkedes mig at se en hugorm".

SE EFTER MØNSTERET PÅ RYGGEN

Kun en enkelt gang på Læsø havde han heldet med sig. "Men det var en død hugorm, der netop var blevet trafikdræbt, da jeg kom forbi", fortæller Jens Hedevang. Naturvejlederen har dog trods alt haft nogen glæde af den døde hugorm. Han tog den nemlig med hjem, hvor den nu står til skue i et glas med sprit. "Jeg tog den med hjem, fordi jeg simpelthen synes, det er så interessant et dyr, som man nor-

36

MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 2 | JUNI 2019

Vil man opleve hugormen, er Vestjylland et særdeles godt sted at lede. Hugormen lever nemlig steder med bare sandpletter, hvor den kan slikke sol, og den vestjyske natur med heder, lysåbne områder og klitter er lige noget for den. Det er en landskabstype, som er truet, og hugormen er fredet, da den er en del af denne unikke og beskyttede natur. Det betyder, at man ikke må tage den med hjem i et terrarium, og man ikke må slå den ihjel. Slangen er ikke særlig stor, de fleste er omkring 60 til 70 centimeter. Hugormene kan individuelt variere utroligt meget i farven. De kan være helt lysebrune, nogle er næsten sorte, andre mørkebrune. På grund

af de brunlige nuancer er der mange, der forveksler hugormen med den lille stålorm, som også er brun, men som faktisk ikke er en slange, men et ufarligt firben, der har mistet benene i evolutionen. Der er to ting, man skal se efter, hvis man vil være sikker på, at det er en hugorm, fortæller Jens Hedevang: "Der findes en slangeart mere i Danmark, det er snogen, som ikke er giftig. Snogen er sort med to markante gule pletter. Har slangen gule pletter på baghovedet, så er det en snog. Men det særlige kendetegn ved hugormen, uanset farvenuance på den enkelte slange, er zig-zag-mønsteret, der løber hen over slangens ryg. Dét skal man kigge efter".

ET DYR DER SKABER NERVØSITET Det er nu ikke alle, der kigger med lige så stor