ET DØGN I GEOPARKEN
FOTO: HENRIK VINTHER KROGH. TEKST: ERIK POULSEN
HVAD ER GEOPARK VESTJYLLAND – OG SKAL MAN IKKE HAVE EN NØRDET INTERESSE FOR ISTIDEN OG GAMLE STEN FOR AT FÅ NOGET UD AF DEN? VI SENDTE EN BØRNEFAMILIE PÅ EN 24 TIMERS SAFARI I GEOPARKEN. En forlystelsespark er et afgrænset område, hvor typisk børnefamilier betaler for at få adgang til en række forlystelser. Og en dyrepark er et sted, hvor man kan være sikker på at opleve nogle bestemte dyr. Dét ved vi. Men hvad er en geopark – er det et særligt reservat for folk med hang til at grave efter fossiler og diskutere, hvordan smeltevandet fra istiden skabte tunneldale? Svaret er ’ja, det er det osse’, men det er også friluftsliv, bævere, lokale fødevarer, ravjagt, sælsafari og meget andet. For at illustrere det sendte vi først på sommeren en børnefamilie ud i Geopark Vestjylland på en guidet tur til en række steder, aktiviteter og oplevelser. Det blev et oplevelsesrigt døgn, der understreger, at Geopark Vestjylland, der dækker hele Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner, allerede er en realitet, der er værd at opsøge som gæst på egnen. Vel at mærke
22
MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 02 | JUNI 2016
uden krav om hverken viden eller særlig interesse for istiden. Familien, der består af Alette Houman Dyhrfjeld og Kurt Hunderup samt deres to børn, Signe og Asmus, bor i Gabøl i det sønderjyske og er en aktiv familie, der alle godt kan lide at tage ud for at se noget, når de sammen er på udflugt eller ferie.
BRUG FOR HELHEDSBILLEDE Park-begrebet kendte de fra nogle dages fælles ophold i Nationalpark Thy, og Alette Houman Dyhrfjelds daglige virke som sekretær i Nationalpark Vadehavet. ”Med et bestemt område som ramme er det let at overskue og få informationer om, hvor tingene er henne. Som udefrakommende har vi jo brug for at få vide, hvad det er, man med fordel kan se. Geoparken giver derfor et helhedsbillede af området, der fint kan præsenteres gennem forslag til oplevelser med et
tema, der tager udgangspunkt i for eksempel geologi eller fødevarer”, siger Alette Houman Dyhrfjeld. Hele familien var efter turen enige om, at Geopark Vestjylland byder på oplevelser, som de fleste mennesker har lyst til at prøve, men at det også betød meget, at de undervejs mødte lokale guider, der var gode til at formidle om de forskellige steder.
Artiklen er produceret i samarbejde med Geopark Vestjylland