TEKST: ERIK POULSEN. FOTO: NICOLAJ LUND
Det var egentlig bare den nye organist, der skulle arrangere en kirkekoncert i Hvide Sande. Men når organisten hedder Anne-Marie Hjelm, så blev der allerede få uger efter hendes ansættelse i 2005 tænkt store tanker om at invitere unge, klassiske musiktalenter til at spille i kirkerne på Klitten. Hun er nemlig selv konservatorieuddannet bag et flygel i Aarhus, har bifag i musikvidenskab og havde gennem 25 år undervist i musik på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. ”I Hvide Sande oplevede jeg, hvordan mine mange ideer, som jeg altid har kastet op i luften, blev taget imod på en helt anden måde end i den akademiske verden. Tilgangen er, at ’hvis det er det, du siger, at vi gør, så bakker vi op om det’. Som organist skal jeg arrangere koncerter i kirkerne og ville jo
14
MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 3 | SEPTEMBER 2019
gerne gøre det på et højt niveau, så jeg kontaktede en af mine musikalske venner fra konservatoriet i Esbjerg, finnen Sakari Tepponen, der lovede komme med sin violin. Han så mulighederne for at lave noget større og mere internationalt end blot et par kirkekoncerter, men det havde kirkerne ikke midler til. Og jeg turde i første omgang slet ikke nævne begrebet masterclass, men direktør Henning Davidsen fra Feriepartner Hvide Sande kunne se potentialet i forhold til turister og spurgte, hvad den slags arrangementer hedder i udlandet. Og så kom det til at hedde Hvide Sande Masterclass”, fortæller Anne Marie Hjelm. I september 2006 kunne hun med støtte fra en bred kreds af ikke mindst lokale sponsorer byde velkommen til den første masterclass i Hvide Sande, hvor kendte professorer i en uge underviste
12 unge musikere fra ind- og udland. Undervejs var der en stribe koncerter i de lokale kirker.
KUNSTNERISKE SIDESKUD Arrangementet var etableret som en selvejende institution fra første færd og udviklede sig hurtigt i de første ti år. Blandt andet da den nuværende kunstneriske leder, Henrik Brendstrup, fra og med det andet år bragte celloen ind i samspillet. Unge fra konservatorier over hele Europa begyndte at sende ansøgninger med lydfiler og videoer for at få lov til at være med i Hvide Sande eller i det mindste at stå på venteliste. Ved ti års jubilæet i 2015 deltog hele 41 unge musikere fra 15 forskellige lande, og ved åbningskoncerten i Helligåndskirken i Hvide Sande blev der overbragt en hilsen fra Hans