25 ÅR med naturlige oplevelser i Thyborøn
Æ AKVARIEMAND I THYBORØN TEKST: HELLE RINGGAARD . FOTO: MIKKEL JÉZÉQUEL, HENRIK VINTHER KROGH & JYLLANDSAKVARIET
EFTER 25 ÅR MED FISK OG FOLK PÅ JYLLANDSAKVARIET BRÆNDER INDEHAVER OG IDEMAND MICHAEL MADSEN STADIGT FOR AT GIVE NYE NATUROPLEVELSER MED MENING. HVORDAN VIL DU BESKRIVE DIT JOB? Det er en kliché, men jeg har verdens bedste job! Det er et enormt privilegium. Min hverdag er fuld af nye opgaver og nye muligheder. For 25 år siden, da de første gæster var begyndt at komme, og folk heromkring så småt var holdt op med ryste på hovedet af mig, var kommentarerne: ‘Så ved du da, hvad du skal lave resten af dit arbejdsliv’. Det var venligt ment, men som 26-årig havde jeg slet ikke lyst til at vide, hvad jeg skulle lave resten af mine dage. Det har jeg stadig ikke. Jeg kan lide at udvikle, at skabe nyt og effektivisere – og så i øvrigt prøve at navigere efter, hvad fremtiden bringer; det er lige mig! Jeg elsker at høste indtryk – mine egne og andres – og så drøfte dem med folk i og omkring huset: Hvad skal vi nu? Hvilken vej går det? Hvad vil folk være interesserede i om et halvt år? Det, som der ikke er et marked for nu, kan være totalt in om to år. Orden og struktur er ikke min stærke side, heller ikke i mine tanker, så jeg er glad for at have gode medar-
28
MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 1 | JUNI 2021
bejdere omkring mig til at samle op, skabe struktur og system omkring os, for der kommer hele tiden noget nyt ind fra højre! Det gælder om, at alle her er omstillingsparate og har lysten til at prøve noget nyt. Mit funktion er i høj grad at bakke ideer og forslag fra dygtige medarbejdere og lokale ildsjæle op. I udgangspunktet er vi parate til at prøve alting af. Hvis det værste, der kan ske, er, at vi ingen deltagere får til et nyt initiativ, så er der jo ikke noget at betænke sig på; det er bare at komme i gang og se hvordan det går. Man kan komme ret langt ad den vej!
HVAD GLÆDER DU DIG MEST TIL, NÅR DU TAGER PÅ ARBEJDE? Til at se hvad dagen byder af opgaver – og til at have travlt med mange bolde i luften. Til en dag som i dag, hvor to hold efterskoleelever er med ude at se på delfiner, og vi på den ene tur er heldige at komme i dyrenes eftermiddagspause. Vi kan ligge i fem både på god afstand og se dem nyde at flyde rundt i vandet med halvdelen af hjernen slået fra. Jeg glæder
mig så meget til sommer, når vi alle er i sving og kører fuldt program, afvikler 40 ture på en dag, hvor alt bare skal være i stilling, så ingen kører tør for benzin og alt bare klapper. Jeg kan godt lide at have travlt og elsker, når alt fungerer, så alle får en god oplevelse. Noget, der virkelig driver mig, er, at opleve de følelser, det vækker i vores gæster at blive indviet i vores verden; at se skipper håndtere sin båd, at se sælerne i solnedgangen. Når de selv giver en hånd med at røgte ruser, tjekke tejner og høste østers i Limfjorden. For 25 år siden var trækplastret i akvariet at holde en krabbe, finde rav på en indendørs sandstrand og stryge en fladfisk over ryggen. Det var der ingen lokale, der kunne se en idé i, for det er jo hverdag for os, der bor herude. Men mange danskere fra de større byer østpå er ikke vant til at komme ud og begå sig på egen hånd i vestjysk natur; dem mødte vi især sidste år, hvor charterferierne var aflyst. At fange deres interesse og dele viden og begejstring for dyrelivet omkring os videre er enormt givende. Og når folk så ved lidt mere om, hvordan man færdes hensynsfuldt i naturen, stiger chancen for at se vilde dyr i deres rette omgivelser uden at skræmme og stresse dem.