TRE HAVNEOPLEVELSER TIL LYSTSEJLERNE
TEKST: ERIK POULSEN . FOTO: MIKKEL JÉZÉQUEL
I LEMVIG OG THYBORØN KAN LYSTBÅDEFOLKET VÆLGE OG VRAGE MELLEM ATTRAKTIVE BÅDPLADSER I TRE HAVNE, DER BÅDE BYDER PÅ BYLIV, BADESTRANDE, ATTRAKTIONER OG GODE FACILITETER FOR GÆSTESEJLERE. I den vestlige ende af Limfjorden har Lemvig Kommune tre lystbådehavne: Lemvig Havn, Lemvig Marina og Thyborøn Lystbådehavn. Placeret med godt fem kvarters sejlads mellem Thyborøn og Lemvig byder de på tre forskellige oplevelser for sejlerfolket; uanset om man er fastligger eller gæst i farvandet. Den største af de tre lystbådehavne er Lemvig Havn, der i bunden af Lem Vig over de seneste årtier gennem massive investeringer har skiftet rolle fra fiskeriog industrihavn til oplevelseshavn. Og oven i købet fungerer som hjemsted for boliger på vand. Sejlbåden Elune har således det seneste år været flydende bolig for 31-årige Peter Østergaard og kæresten Vilma. ”Når folk hører, at du bor på en båd, så er der to reaktioner. Nogle siger, at det lyder som et fedt eventyr, mens andre siger, at ’nå, det skal nok gå det hele, og der kommer bedre tider’. Folk tror, at vi gør det af nød. Men det er fuldstændigt selvvalgt, og vi er utroligt glade for at gøre det”, siger Peter Østergaard. Det var arbejde på henholdsvis havnen i Thyborøn og en restaurant i Lemvig, der for fem år siden lokkede dem til Lemvig. Som tilflyttere har parret boet til leje oppe i byen, mens de fandt ud af, om de skulle blive på egnen. Det skulle de, men anser investeringen i en båd i havnen som mere fleksibel end et huskøb i byens udkant:
12
MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 1 | JUNI 2021
”Økonomisk set er det ikke billigere end at have et hus, men vi risikerer ikke på samme måde at blive stavnsbundet. Vi kan jo bare flytte båden som det flydende hjem, det er, hvis vi finder ud af, at det ikke alligevel skal være Lemvig”.
NABOSKAB LANGS MOLEN Som sejler har Peter Østergaard kendt Lemvig Havns kvaliteter i mange år: ”Jeg har altid sejlet og begyndte som barn at sejle med joller. Indtil for et år siden, hvor jeg fik min første kølbåd, har jeg også sejlet med og boet på mine forældres båd, som vi laver vedligehold på. Den ligger også her i Lemvig. Mine forældre er pensionister og bor i Esbjerg, men kommer herop, når det er godt vejr. Vi valgte i sin tid at flytte båden hertil, fordi det er sjovere at sejle med en kølbåd i Limfjorden end i Vadehavet, hvor der heller ikke er så mange andre havne at sejle til”, siger Peter Østergaard.
”Der er nogle fantastiske ildsjæle her i havnen, som arrangerer fællesspisning, men ellers svarer det lidt til at bo på samme gade. Bor man i et parcelhus, går man ud i bilen og kører væk. Her skal vi gå et vist stykke forbi hinanden for at komme op til parkeringspladsen. Vi mødes og snakker på molen – og holder øje med, om båden kommer hjem igen, når nogle sejler ud på tur. Man kan også låne en hånd og spændebånd af hinanden, hvis der er brug for det”. De fastboende er med til at øge trygheden i havnen, da de løbende følger blandt andet vind, vejr og vandstand. ”Jeg kender en lystsejler, der skal have båden til at ligge her hen over sommeren. Han bor to timer væk, og selvfølgelig holder vi øje hans fortøjninger, når vi går forbi. Mere liv giver større tryghed. Alle er en del af fællesskabet, og man behøver ikke bo her for at være en del af det”, siger Peter Østergaard.
PÆNE OG HYGGELIGE FORHOLD Lemvig Havn har i efterhånden en del år været en af de forholdsvis få havne, hvor bådejere kan bo året rundt på deres fartøj. Beboerne på syv andre både har derfor også Havnen som folkeregisteradresse og en postkasse på gavlen af Lemvig Bådelaugs træbygning. De deles om de moderne bade- og toiletfaciliteter, vaskemaskine, tørretumler samt køkken, som lystsejlere har til rådighed i Isværket; uanset om de bor fast på havnen eller er på gæstevisit. Den tætte kontakt til naboerne ser Peter Østergaard som et plus:
Det sociale sammenhold og nærheden til købstaden er da også det, som den unge havneborger fremhæver som Lemvig Havns særkende: ”Lemvig er en hyggelig by, hvor du både har bylivet med ned på havnen og gode muligheder for at gå en tur på for eksempel Planetstien. Og det er sjovt, når der er loppemarked og veteranbilstræf på havnen. Men det føles også som en havn på vestkysten, selv om den er trukket et stykke ind i fjorden. Der er et sammenhold og en særlig kultur på