6
NYHEDER
FINANS April 2017
milliarder kroner cirka kostede lønsumsafgiften banksektoren sidste år, mens den kan udgøre 6,1 milliard kroner i 2021, når satsen efter planen stiger til 15,3 procent fra de nuværende 13,6 procent.
Flere sager om markedsmisbrug
Finanstilsynet foretog i 2016 18 politianmeldelser for markedsmisbrug, hvilket er hele 16 mere end i 2015, og antallet er der det højeste siden 2012. De 18 politianmeldelser i 2016 var fordelt på otte sager om insiderhandel (heraf to om videregivelse af intern viden) og 10 sager om markedsmanipulation (heraf en om straksmanipulation).
TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.
HVIDVASKSAGER KOSTER PÅ IMAGET
Uheldige sager om hvidvaskning i Nordea og Danske Bank kan føre til dalende kundetilfredshed men næppe til større kundeflugt. Det er bankernes efterfølgende kommunikation, der påvirker kunderne Sidste uge kom det frem, at cirka syv milliarder kroner var blevet hvidvasket og sendt i skattely gennem konti i Nordea og Danske Bank. Bankerne har på trods af flere påtaler ikke kontrolleret store bankoverførsler, der gik gennem deres filialer, og det har blandt andet russiske kriminelle kunnet udnytte. Mikkel Korntved, der er direktør og seniorrådgiver i Loyalty Group, som hyppigt gennemfører kundetilfredshedsundersøgelser i blandt andet pengeinstitutter, tvivler på, at hvidvasksagerne vil føre til kundeflugt fra Nordea og Danske Bank. ”I de her sager påvirker det ikke kunderne eller deres konto direkte. Derfor er det meget få kunder, der vil skifte bank alene på grund af sager som dem her. Det kan godt
påvirke kundernes holdning til banken, men der skal meget til af denne slags sager, før kunderne ønsker at skifte bank”, siger Mikkel Korntved til Nyhedsbrevet Finans. Hvis kunderne derimod bliver påvirket direkte på deres egen pengepung, er det langt mere sandsynligt, at de vælger at skifte bank. Men selvom sidste uges uheldige sager om hvidvaskning ikke direkte får kunderne til at skifte bank, kan det betyde meget for den overordnede kundetilfredshed. ”Sager som disse kan helt sikkert ændre kundernes opfattelse af banken. Sidste år, da sagen om Panama Papers rullede, havde det store konsekvenser for kundetilfredsheden i Nordea, men det var ikke nødvendigvis derfor, kunderne forlod banken”,
siger Mikkel Korntved. Det er ifølge Mikkel Korntved den efterfølgende kommunikation, der påvirker kunderne. ”Danske Bank var ydmyg i sin kommunikation og lagde alt frem. Man forklarede, at man havde fyret ledelsen, lukket kunder ned og indberettet sagen til myndighederne, inden sagen rullede i medierne. Nordea gik i længere tid og ventede med at udtale sig”, siger Mikkel Korntved og tilføjer: ”Det er de færreste danskere, der har sat sig helt ind i, hvordan de her sager helt præcist hænger sammen, og hvis man kun læser overskrifterne i medierne, kan man hurtigt få et forvrænget billede af sagens omfang, og derfor er den efterfølgende krisekommunikation vigtig”. /MRA
Stor opbakning til sparekassefusion Torsdag den 30. marts vedtog repræsentantskaberne for henholdsvis Rise Sparekasse og Flemløse Sparekasse med stort flertal, at de to sparekasser sluttes sammen til Rise Flemløse Sparekasse. ”Der var mange gode spørgsmål og en god debat begge steder, og selvfølgelig er det rart, at der er en stærk opbakning til fusionen begge steder”, siger Bjarne V. Nielsen, direktør for Rise Flemløse Sparekasse til Nyhedsbrevet Finans. Finanstilsynet har også sagt god for fusionen, der kom på tegnebrættet i efteråret. Processen mod en fusion har ifølge
Bjarne V. Nielsen været meget konstruktiv, hvilket skyldes at sparekasserne deler samme værdigrundlag. Begge sparekasser fokuserer på at understøtte væksten i lokalområdet, og ambitionen er at vokse organisk gennem de eksisterende filialer. Samtidig presses
Rise Sparekasse og Flemløse Sparekasse ligesom landets øvrige mindre pengeinstitutter hårdt af stigende administrative og økonomiske byrder i forbindelse med rapporteringskrav fra myndighederne. Rise Sparekasse, der har hovedkontor på Ærø og derudover en filial i Svendborg, er med 22,5 fuldtidsmedarbejdere noget større end Flemløse Sparekasse, der tæller 7,7 fuldtidsmedarbejdere, som sidder under samme tag i Flemløse. Alle tre filialer bevares, og umiddelbart skal ingen medarbejdere afskediges. Tværtimod har man for nylig ansat en ekstra rådgiver til Ærø. /CJO