Job & Karriere
Henrik tog tilbage på skolebænken Henrik Leth Jensen, der arbejder med forretningsudvikling i Danske Banks it-afdeling, har taget en toårig masteruddannelse i it for at få en bredere teoretisk viden om de emner, han beskæftiger sig med i det daglige Af Klaus Thodsen
”Det handler i bund og grund om, at jeg gerne vil være på omgangshøjde med alle mine nyuddannede kolleger, og det må man selv gøre en indsats for. Så jeg valgte at tage tilbage på skolebænken”, siger Henrik Leth Jensen, der til daglig arbejder med forretningsudvikling i Danske Banks it-afdeling og for nylig har afsluttet en toårig masteruddannelse i it med fokus på interaktionsdesign og multimedier. Efter at have set et opslag gennem IT-klubben i Finansforbundet valgte Henrik at tilmelde sig uddannelsen, der er en meget fleksibel uddannelse, som i høj grad giver mulighed for, at man selv kan sammensætte sin uddannelse efter egne ønsker og interesser.
Finans December 2014
”Jeg synes, det var rigtig godt, at jeg selv havde så meget indflydelse på forløbet. Det gjorde helt sikkert også, at jeg var meget motiveret hele vejen igennem”.
Viden er vejen frem Henrik er bankuddannet i begyndelsen af 1990’erne, men har siden taget en HD i finansiel rådgivning. Han har desuden taget flere forskellige it-uddannelser, deriblandt en akademiuddannelse i informationsteknologi. Han valgte at tilmelde sig masteruddannelsen for at tilegne sig en bredere teoretisk viden, både for sin egen personlige udviklings skyld og i høj grad for at holde den markedsværdi som forretningsudvikler, han har på sin arbejdsplads. En arbejdsplads, hvor mange nye medarbejdere har en mere tidssvarende uddannelse, end han selv har. Dog viste det sig hurtigt, at der også var mange andre positive følger af uddannelsen. ”Først og fremmest har jeg fået en masse nye værktøjer, som gør, at jeg kan arbejde på et højere plan, end jeg kunne før. Det hele foregik på et langt mere akademisk niveau, end jeg tidligere har været vant til, og det var spændende. Derudover har jeg fået et nyt netværk, som jeg ikke havde i forvejen. En af mine udfordringer er, hvordan jeg bedre kan få input fra brugerne, så vi kan få mere brugervenlige it-løsninger. Her har masteruddannelsen i it virkelig styrket mig. Jeg har fået metoder til at undersøge, hvordan vores brugere anvender vores it-systemer i det daglige, og jeg har fået en række værktøjer, så jeg i dag er i stand til effektivt at udnytte den viden, vores brugere sidder med”. Forløbet bød på rejser fra bopælen i Randers til både Aalborg og Sønderborg, hvor uddannelsen har fundet sted, men for Henrik har det ikke været et problem at kombinere det med jobbet i Danske Bank. ”Min arbejdsplads har udvist rigtig stor forståelse, i den tid jeg har taget min master. Det har været muligt at gå lidt tidligere eller arbejde hjemmefra, når det har været nødvendigt, og det har jeg været glad for. De er jo også kun interesserede i at få endnu dygtigere medarbejdere”. ¢
Om masteruddannelsen i it ” En af mine udfordringer er, hvordan jeg bedre kan få input fra brugerne, så vi kan få mere brugervenlige it-løsninger. Her har masteruddannelsen i it virkelig styrket mig”, siger Henrik Leth Jensen.
Masteruddannelsen i it udbydes af It-vest, samarbejdet mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. På uddannelsen kan man vælge et eller flere fag efter interesse og behov, eller man kan sammensætte fag til en hel masteruddannelse og opnå titlen master i it. Uddannelsen har studerende fra hele landet. Uddannelsen har tre linjer: Organisation, Softwarekonstruktion og Interaktionsdesign og multimedier. Undervisningen foregår på deltid og er en kombination af onlineaktiviteter og holdundervisning på seminarer. Læs mere om uddannelsen på hjemmesiden Master-it-vest.dk
35