Magasinet Finans nr. 11/2009

Page 10

nyheder

Nyt brætspil gør grin med finanskrisen ”Finanskrisespillet“ udsætter deltagere for gyldne håndtryk, leasingkarruseller og massefyringer

”Fordi du havde hele din opsparing i Roskilde Bank, er dit sponsorbarn i Afrika nu rigere end dig”. Sådan lyder et af kortene i ”Finanskrisespillet”. Nu kan familie eller venner samles omkring bordet og more sig over finanskrisen og se andre spillere blive ramt af en uduelig investeringsrådgiver. Man kan også blive udsat for gyldne håndtryk, leasing­ karruseller og massefyringer eller opleve ærgrelsen over, at en anden spiller bliver belønnet med en formue fra renoveringspuljen. Hvis man samler flest kort, skal man holde en tale om finanskrisen, og man vælger selv, om man vil gøre det som bankdirektør eller kunde eller noget helt tredje. Det skal bare være sjovt. Spillet udkommer lige tids nok til julehandelen og er startet af Claus Rasmussen og Heino Salling.

”Idéen med spillet er at grine af krisen. Det er ment som en slags latterterapi, for man kommer ikke uden om finanskrisen. Vi har alle haft den tæt inde på livet, så hvad er mere dansk end at gøre grin med det hele? Man kan lige så godt lave lidt sjov med det alvorlige, så man kan komme videre i livet”, siger Heino Salling. ”Du vil hæve penge til en tur i byen, men i stedet for en hæveautomat har banken placeret en enarmet tyveknægt med teksten: Prøv lykken”, lyder et andet af kortene i spillet. Det særlige ved ”Finanskrisespillet” er, at alle kan bidrage med forslag til teksten på kortene i ”Finanskrisespillet”, inden det udkommer i december. På hjemmesiden finanskrisespillet.dk kan man give sine bud på de sjove finanskrisekort. Her kan man også læse mere om spillet. /KH

Vinder sag om optjent ferie under barsel Højesteret stadfæster dom i en sag om optjent ferie under barsel, som Finansforbundet har ført på vegne af et medlem fra Sparekassen Djursland. Dommen kan få betydning for andre, som i perioden efter 2005 har været på barselsdagpenge i en del af barselsperioden En kunderådgiver i Sparekassen Djursland var på barsel i 2005. Banken mente ikke, at hun optjente ferie under den sidste del af barselsperioden, hvor hun var på barselsdagpenge. Men det fik hun den 19. maj 2008 Sø- og Handelsrettens ord for, at hun gjorde, fordi der var aftalt indbetaling af pensionsbidrag. Sparekassen Djursland betalte pensions­ bidrag til den ansatte i perioden på dagpenge, og Sø- og Handelsretten vurderede, at det må anses som betaling af løn med den konsekvens, at hun optjente ret til betalt ferie. Dommen blev anket af arbejdsgiveren til

10

Finans december 2009

Højesteret, som fredag den 20. november stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom. Helt konkret betyder det, at Sparekassen Djursland er dømt til at betale sin medarbejder 6.356 kr. med procesrente, fra da sagen blev anlagt i december 2006. Det svarer til seks dages ferie. Baggrunden for afgørelsen er, at der i overenskomsten fra 2005 er aftalt en mulighed for at fortsætte indbetaling til pension, også når man holder orlov på dagpenge, på betingelse af at man inden otte uger efter fødslen meddeler virksomheden sit ønske om det. Både Ferieloven og en tidligere højesteretsdom slår fast, at pension er en så væsentlig del af lønnen, at det må sidestilles med løn. Og derfor har såvel Sø- og Handelsretten som Højesteret nu slået fast, at man også optjener ferie.

”Det er en meget glædelig afgørelse og et vigtigt skridt i ligestillingens navn, at kvinder ikke automatisk bliver ramt økonomisk af at gå på barsel, hverken når det gælder pension eller optjeningen af ferie“, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen Finansforbundet har i forbindelse med sagen indgået en suspensionsaftale med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), som betyder, at dommen får virkning for andre medarbejdere, som har været på barselsdagpenge i en del af barselsperioden. Suspen­ sionsaftalen gælder for alle medlemmer ansat i en FA-virksomhed, der siden 2005 har holdt orlov uden løn men med fuldt pensionsbidrag. Finansforbundet anbefaler de berørte med­ arbejdere at rette henvendelse til virksom­ heden med henblik på at få en efterregulering af feriepenge optjent i orlovsperioden. /CJO


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.