Magasinet Finans nr. 5/2011

Page 52

fede sundheds­ trends Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Den Hollywood-trendy

Den overraskende

De fleste kender FDB’s gamle kostpyramide fra plakater i skolen eller i venteværelset, som siden 1976 har vist børn og voksne, hvad man skal spise mindst og mest af. Nu har FDB imidlertid lanceret en ny madpyramide, hvor der er blevet rykket en del om på indholdet. For de pasta- og ris-elskende folk er det dårlige nyheder, da de produkter nu er rykket fra bunden til midten. Elsker du hvide ris eller hvid pasta, får du det ekstra slemt, for det skal være fuldkornsprodukter, du skovler i munden. Grøntsagerne og den grove af slagsen er rykket ned i bunden, hvor kartofler, rugbrød og havregryn huserer. Selvom den nye kostpyramide erstatter en over 30 år gammel af slagsen, er der allerede nu tegn på, at danskerne inden længe vil blive præsenteret for endnu en ny. Ny forskning viser nemlig, at danskerne samlet set spiser sundere, hvis der fra officielt hold gives grønt lys for slik, chips og usunde sager. I den nærmeste fremtid vil kostpyramiden derfor også bestå af slik, chips, kage, is og sodavand fordelt på alle tre lag i pyramiden.

Raw food er en livsstil for dem, der bekender sig til at spise så meget ukogt og ikke-tilberedt mad som muligt. Jo højere man kan få procenten af rå mad op, jo bedre og mere gavnligt for kroppen er det, mener tilhængerne. Helt råt behøver det dog ikke at være. Man må godt varme maden op til maksimalt 42 grader. Det handler om at bevare det størst mulige indhold af enzymer, vitaminer og andre næringsstoffer i råvarerne – stoffer, der forsvinder ved højere opvarmning. I USA er skuespillerne Uma Thurman og Woody Harrelson blandt raw food-tilhængerne. Det er også i USA, specielt i Los Angeles, at mange restauranter og cafeer kører efter raw food-konceptet, der er langt mere omfattende end fordums revne gulerødder. Der er dog modstridende forskning på, hvor gavnligt den rå kost er, så indtil videre handler dette fænomen, som mange andre helsefænomener, der udspringer fra filmstjernernes paradis, om tro. Danmarks eneste raw food-cafe er ”42 Raw”, der ligger i Pilestræde i centrum af København.

Nu skal det være slut med den dårlige samvittighed, når Haribo-posen lander i indkøbskurven trods ambition om det modsatte. For her er den supergode nyhed til alle slikmunde. Personer, der spiser lidt slik og chokolade, vejer mindre end dem, der slet ikke spiser det! Tyg lidt på den! En ny undersøgelse viser, at slik- og chokoladeelskere har 14 procent lavere risiko for forhøjet blodtryk og 15 procent lavere risiko for at få metabolisk syndrom, der gør risikoen for at få hjertesygdomme og slagtilfælde større. Slikmundene har også typisk smallere taljer, vejer mindre og har et lavere BMI end andre, der ikke lader sig friste af godterne. Det viser en undersøgelse fra Louisiana State University Agricultural Center i USA. De virkeligt store syndere i forhold til overvægt er måske mindre overraskende chips, sodavand, store portioner på restauranter og fastfood. Forskerne bag undersøgelsen understreger, at de overraskende resultater formentlig skyldes, at de, der spiser slik, også dyrker mere motion for at kompensere for slikket. Testdeltagerne spiste i øvrigt heller ikke voldsomt meget slik. Det drejede sig i gennemsnit om 40 gram om dagen.

Se den nye kostpyramide på fdb.dk

rawfood.dk

Den gamle i nye klæder

52

Finans maj 2011

Hvis du vil vide mere, kan du klikke dig ind på


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Magasinet Finans nr. 5/2011 by Finansforbundet - Issuu