42
tryghedsgruppen
Finans April 2014
TryghedsGruppen kulegraves TryghedsGruppens konstruktion bør ændres, så forsikringstagerne og pensionsholderne i Nordea Liv & Pension, der er medejere af TryghedsGruppen, får adgang til de cirka ti milliarder kroner af formuen. Det mener Finansforbundet, som har sat et advokatfirma til at kulegrave TryghedsGruppens arbejde – herunder gruppens
brug af afkastet og dens investeringer i forhold til den formålsparagraf, som TryghedsGruppen har. Ifølge Finansforbundets formand, Kent Petersen, vil forbundet gå efter bestyrelsesmedlemmerne i TryghedsGruppen, hvis det viser sig, at de ikke har overholdt vedtægterne.
”Bestyrelsesmedlemmerne er ansvarlige, i forhold til hvordan vedtægterne bliver overholdt. Det er klart, at hvis vi finder ud af, at de ikke har overholdt vedtægterne – for eksempel ved de investeringer, de har foretaget – kan der sagtens påhvile et erstatningsansvar for bestyrelsen”, siger han.
til bestyrelsen. Han fik 28 stemmer og manglede dermed kun fem stemmer for at blive valgt ind. Anya Eskildsen, der tilhører Jørgen Huno Rasmussens fløj, fik 33 stemmer.
Landmænd: TryghedsGruppen svigter samfundsansvar Hos Tolvmandssektionen, som er en forening af større landbrug under Landbrug & Fødevarer, er der stor utilfredshed med TryghedsGruppens ejerskab af Tryg. De større landbrug har haft nære bånd til virksomheden Tryg, som historisk udspringer af en række gensidige forsikringsforeninger. Flere af foreningens medlemmer betaler forsikringspræmier til Tryg A/S på flere hundrede tusinde kroner om året. Indtil for to år siden havde Tolvmandssektionen en gruppeaftale med Tryg, der blandt andet gav gode vilkår på forsikring af fredede bygninger, som findes på mange af de større landbrugsejendomme og godser. Det er bygninger, som landmændene er forpligtet ved lov til at genopføre i oprindelig stil i tilfælde af brand eller andre skader. Men den aftale opsagde Tryg A/S, fordi den ikke var lønsom nok. Siden har Tryg hævet præmierne med mere end 50 procent. ”Vi mener i Tolvmandssektionen, at netop fordi Tryg er ejet af TryghedsGruppen, og netop fordi vi udgør et segment og en stor markedsandel samlet i én gruppe, så burde vi have haft en dialog, i stedet for at Tryg bare opsagde aftalen. Vi kunne have set på mulighederne for nye skadesbegrænsende foranstaltninger i relation til de fredede bygninger”, siger Frederik Lüttichau, formand for Tolvmandssektionen, som repræsenterer 500 større landbrug i Danmark. Ifølge Jørgen Huno Rasmussen blev spørgsmålet om fredede bygninger diskuteret på TryghedsGruppens repræsentantskabsmøde med administrerende direktør i Tryg Forsikring Morten Hübbe. Han forklarede, at omkostningerne ved genopførelse af en fredet bygning ikke står mål med markedsværdien af bygningen bagefter. Og derfor kan det ikke være en samfundsopgave, som det er rimeligt, at Tryg Forsikring skal løse. ¢
Mette Reissmann (S) inddrager erhvervsminister Henrik Sass Larsen i sagen om TryghedsGruppens lukkethed.
Minister ind i sag om lukkethed Sagen om TryghedsGruppens lukkede repræsentantskabsmøder lander nu på erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (Socialdemokraterne) bord. Det er hans folketingskollega, Mette Reissmann (Socialdemokraterne), som også sidder i TryghedsGruppens repræsentantskab, der nu beder ministeren om at drøfte TryghedsGruppen i sammenhæng med en planlagt evaluering af virksomheders åbenhed på repræsentantskabsmøder og generalforsamlinger. Folketingets erhvervsudvalg opfordrede nemlig for knap tre år siden virksomheder og foreninger – som blandt andre TryghedsGruppen – til selv at sørge for mere åbenhed, da udvalget diskuterede et forslag om ”lov om visse erhvervsdrivende virksomheder”. Det fremgår af udvalgsbetænkningen over lovforslaget fra den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (Det Konservative Folkeparti): ”Jeg har anmodet erhvervs- og vækstministeren om at få sat TryghedsGruppen på dagsordenen på et ordførermøde med henblik på at drøfte en mulig opfølgning på udvalgsbetænkningen”, siger Mette Reissmann til Magasinet Finans. Erhvervsudvalget aftalte nemlig at følge udviklingen i to år for derefter at vurdere, om det alligevel er nødvendigt at lovgive for at sikre den fornødne åbenhed. ¢