Magasinet Finans nr. 3/2016

Page 30

30

INTEGRATION

FINANS Marts 2016

Min fremtid er i Danmark

17-årige Youssef Kollia fra Syrien har på syv måneder lært så meget dansk, at han delvist kan følge undervisningen i 1. g på Himmelev Gymnasium. En af årsagerne til hans vellykkede integration er hans personlige mentor, Susanne Grantzau, der til daglig er konsulent i Finansforbundet AF CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: NANA REIMERS

Efter næsten et års ophold i en tyrkisk flygtningelejr ankom Youssef Kollia i juli sidste år til Danmark sammen med sin mor og blev forenet med sin far, der allerede var her. Han er en af mange tusind, der på deres flugt fra borgerkrigen i Syrien er havnet i Danmark, og selvom han blot har været her i otte måneder, er han ikke i tvivl om, hvor hans liv skal udfolde sig. ”Min fremtid er i Danmark, og jeg håber, jeg kan uddanne mig til bygningsingeniør”, siger Youssef til Magasinet Finans. Interviewet, der finder sted på Kaffekilden i Roskilde, foregår på dansk. Siden 1. august har Youssef gået på Clavis Sprogskole i Roskilde, og den undervisning har sammen med hans egen flid og dygtighed på syv måneder gjort ham i stand til at tale et forståeligt dansk. Faktisk er hans udvikling så hurtig, at han ved hjælp af sin danske mentor, Susanne Grantzau, har fået lov til at følge 10 timers undervisning i fagene matematik, fysik og idræt i en 1. g-klasse på Himmelev Gymnasium. Og det er med til at integrere ham yderligere. ”Jeg taler dansk hver dag nu og har fået mange venner på gymnasiet og sprogskolen. Jeg synes, danskerne er meget venlige og hjælpsomme. Mange vil hjælpe mig med at lære dansk, og jeg ved, at det er vigtigt at kunne sproget for at få et arbejde”, siger 17-årige Youssef, der håber snart at finde et fritids-

job – for eksempel i et supermarked eller på en cafe – så han kan tjene nogle penge. Hvis Youssef fortsætter med at tilegne sig det danske sprog i det nuværende tempo, er det ikke usandsynligt, at han allerede til august kan starte i en almindelig dansk 9.-klasse og derefter fortsætte i gymnasiet og videre til universitetet. I oktober, da han havde været i Danmark i tre måneder, fik han tildelt Susanne Grantzau som mentor i den ordning, som Dansk Flygtningehjælp tilbyder unge flygtninge. ”Susanne hjælper mig med alt. Da jeg skulle besøge mine to storebrødre, som har fået asyl i Tyskland, hjalp hun mig med at få et pas, og jeg kan ringe til hende og spørge om alt muligt. Jeg har ingen sagsbehandler, men hun hjælper mig med at komme i kontakt med alle mulige mennesker”, fortæller Youssef.

Man kan gøre en stor forskel Til daglig arbejder Susanne Grantzau som konsulent i Finansforbundet med at hverve nye medlemmer. Siden efteråret har hun oveni brugt cirka fem timer om ugen på at hjælpe Youssef med at blive integreret i det danske samfund. ”Jeg fik behov for at gøre noget, da jeg på tv så billederne af flygtninge, der kommer til Danmark. Ved at surfe lidt rundt på nettet fandt jeg frem til

Bliv mentor Som mentor kan du hjælpe en ung flygtning til at blive bedre til dansk og blive en del af det danske samfund. Du kan støtte den unge i: • at komme i gang med en realistisk uddannelse og forstå lektier • at vejlede i jobsøgning • at skabe sig et netværk • at kontakte det offentlige • at finde vej i det danske system. Læs mere om mentorgrupperne på Frivillignet.dk, der er en del af Dansk Flygtningehjælp.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.