42
arbejdsmiljø
Finans Februar 2015
GøR noget ved den iRRiteRende kollega
Find dig ikke i, at en kollega tapper dig for energi med sit brok, sine smaskelyde og sin manglende sans for oprydning. Coachen Helle Bentzen har gode råd til, hvordan der sættes en stopper for det Af Birgitte Aabo, freelancejournalist / Illustration Jens Hage
Din kollega henter kaffe, og du ved med sikkerhed, at der ikke er mere tilbage på kanden, når du bliver kaffetørstig. Han sætter aldrig noget nyt over. Nu venter du bare på, at han får sat sig til rette og fortsætter med sit brok, hvor han slap. Altid er han negativ. Når han da ikke lige taler højt i telefon og klikker konstant med sin kuglepen … ”Vi vælger ikke selv vores kolleger, og det er meget almindeligt, at der er en, der irriterer os. Når jeg er ude at holde foredrag om trivsel, er der næsten altid spørgsmål om, hvad man skal stille op i den situation”, siger Helle Bentzen, der er coach og blandt andet holder foredrag og workshops for offentlige og private virksomheder, herunder pengeinstitutter.
Tre irriterende typer Når vi så ikke har det godt med en kollega, har det efter coachens erfaringer tre hovedårsager: Kollegaen er en brokkerøv Kollegaen bidrager ikke til fællesskabet – siger eksempelvis ikke godmorgen, spiser af brødet, men tager aldrig noget med selv. Kollegaen er anderledes end klageren – smasker måske, når han spiser, rydder ikke op.
Uanset hvad årsagen er, anbefaler Helle Benzen, at man gør sig umage med at finde kvaliteter hos kollegaen og interesserer sig lidt for, hvem han eller hun er – ud over at være irriterende. ”Mange siger til mig: ’Han er jo idiot! Hvorfor skal jeg bruge tid på det?’ Det skal man, fordi man ellers lægger sin trivsel i hænderne på et andet menneske. Desuden har jeg erfaring for, at det virker, for der er altid noget mere i et menneske end den tynde historie, man har bygget sin irritation på. Når der kommer flere nuancer på, er det lettere at fokusere på noget andet end lige den del, der provokerer én”.
Hold det for dig selv Hvis man har set sig arrig på en kollega, kan det være fristende at dele det med de kolleger, man føler sig forbundet med. Det er en rigtig dårlig idé, for irritationen kan smitte, og det gør ikke noget godt for arbejdsmiljøet. Derimod mener Helle Bentzen godt, at man i nogle situationer kan sige det til kollegaen selv: ”Du skal aldrig sige det i den situation, der irriterer dig, på det tidspunkt er der for mange følelser på spil. Du bør også overveje, hvad du vil opnå – vil du løse problemet eller give kollegaen
en ordentlig omgang? Tror du, at der kan komme en god snak ud af det? Og husk altid at vælge en anerkendende tilgang. Handler det om brok, kan du for eksempel lægge ud med at sige, at du godt forstår, at det her ligger din kollega meget på sinde, og at du gerne vil tage en snak om, hvordan der kan gøres noget ved problemerne”.
Ekstra pirrelig Kan man håndtere det sådan, er man godt på vej, siger Helle Bentzen, der også peger på, at de mange fyringer og omlægninger i branchen lægger ekstra pres på bankansatte: ”Når man er presset, bliver man lettere irriteret. Så sørg for at holde pauser i dagens løb, helt ned til de bittesmå, hvor du bare lige strækker dig. Det giver mere overskud”. Endelig peger coachen på muligheden af at inddrage ledelsen og få hjælp, hvis brokkeri eksempelvis er kommet til at fylde meget på arbejdspladsen. ”Der er ingen smutveje. Det er svært at gøre noget ved irriterende kolleger. Men det kan lade sig gøre. Og det er umagen værd, for det giver dig selv bedre trivsel i det daglige”. ¢